1. No category

ANONYMISERET KOPI AF
ØSTRE LANDSRETS DOM
Afsagt den 25. januar 2012
“Klimademonstrantdommen”
Rettens sagsnummer
12. afd. B-114-11
Evt. tidligere instans
Københavns Byret
Evt. senere instans
Udgivet på domsbasen.dk
Senest redigeret
—
4. november 2013
—
Bertel Torp Bertelsen
Jeg bekræfter dette
dokuments nøjagtighed og
integritet
København, Danmark
2013.11.01 14:40:59 +01'00'
Denne kopi af dommen er downloadet fra domsbasen.dk. Domsbasen.dk er en del af et initiativ for større
åbenhed i retsplejen ved etablering af en offentlig domsdatabase. Dommen er anonymiseret af den
pågældende domstols sekretariat jf. Retsplejeloven § 41 e, stk. 4. Anonymiseringen er herefter
kontrolleret og suppleret af den dataansvarlige for domsbasen.dk, efter datatilsynets retningslinjer for
anonymisering af persondata i retsinformationssystemer. Udover den ovennævnte redigering er
dokumentet en eksakt kopi af udskriften fra domsbogen, og brugeren kan kontrollere at dokumentet ikke
er ændret af en tredjepart ved at kontrollere den digitale signatur.
BOl1400P - AHA
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 25. januar 2012 af Østre Landsrets 12. afdeling
(landsdommerne Bloch Andersen, Gitte Rubæk Pedersen, Tuk Bagger, Lene Jensen og
Thomas Lohse).
12. afd. a.s. nr. B-114-ll:
Københavns Politi
(Kammeradvokaten
ved advokat Sune Fugleholm og
advokat Flemming Orth)
mod
l) Al
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
2)A2
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
3)A3
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
4)A4
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
5)A5
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
6)A6
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
7)A7
-2-
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
8) A8
(advokat Hanne Reumert)
9)A9
(advokat Hanne Reumert)
10) A10
(advokat Hanne Reumert)
11) All
(advokat Hanne Reumert)
12) A12
(advokat Hanne Reumert)
13) AB
(advokat Hanne Reumert)
14) A14
(advokat Hanne Reumert)
15) AIS
(advokat Hanne Reumert)
16) A16
(advokat Hanne Reumert)
17) A17
(advokat Hanne Reumert)
18) A18
(advokat Hanne Reumert)
19) A19
(advokat Hanne Reumert)
20) A20
(advokat Hanne Reumert)
21) A21
(advokat Hanne Reumert)
22)A22
(advokat Hanne Reumert)
23) A23
(advokat Hanne Reumert)
24)A24
(advokat Hanne Reumert)
-3-
25) A25
(advokat Hanne Reumert)
26)A26
(advokat Hanne Reumert)
27) A27
(advokat Hanne Reumert)
28)A28
(advokat Hanne Reumert)
29) A29
(advokat Hanne Reumert)
30)A7
(advokat Hanne Reumert)
31) A5
(advokat Hanne Reumert)
32) A32
(advokat Hanne Reumert)
33) A33
(advokat Hanne Reumert)
34) A34
(advokat Hanne Reumert)
35) A35
(advokat Hanne Reumert)
36) A36
(advokat Hanne Reumert)
37) A37
(advokat Hanne Reumert)
38) A38
(advokat Hanne Reumert)
39) A39
(advokat Hanne Reumert)
40) A40
(advokat Hanne Reumert)
41) A41
(advokat Hanne Reumert)
42)A42
-4-
(advokat Hanne Reumert)
43)A43
(advokat Hanne Reumert)
44) A44
(advokat Hanne Reumert)
45)A45
(advokat Hanne Reumert)
46) A46
(advokat Hanne Reumert)
47) A47
(advokat Hanne Reumert)
48)A48
(advokat Hanne Reumert)
49)A49
(advokat Hanne Reumert)
50) A50
(advokat Hanne Reumert)
51) A51
(advokat Hanne Reumert)
52) A52
(advokat Hanne Reumert)
53) A53
(advokat Hanne Reumert)
54) A54
(advokat Hanne Reumert)
55) A55
(advokat Hanne Reumert)
56) A56
(advokat Hanne Reumert)
57) A57
(advokat Hanne Reumert)
58) A58
(advokat Hanne Reumert)
59) A59
(advokat Hanne Reumert)
-560) A60
(advokat Hanne Reumert)
61) A61
(advokat Hanne Reumert)
62)A62
(advokat Hanne Reumert)
63)A63
(advokat Hanne Reumert)
64) A64
(advokat Hanne Reumert)
65) A65
(advokat Hanne Reumert)
66)A66
(advokat Hanne Reumert)
67) A67
(advokat Hanne Reumert)
68) A68
(advokat Hanne Reumert)
69)A69
(advokat Hanne Reumert)
70) A70
(advokat Hanne Reumert)
71) A71
(advokat Hanne Reumert)
72) A72
(advokat Hanne Reumert)
73) A73
(advokat Hanne Reumert)
74) A74
(advokat Hanne Reumert)
75) A75
(advokat Hanne Reumert)
76) A76
(advokat Hanne Reumert)
77) A77
-6-
(advokat Hanne Reumert)
78) A78
(advokat Hanne Reumert)
79) A79
(advokat Hanne Reumert)
80) A80
(advokat Hanne Reumert)
81) A81
(advokat Hanne Reumert)
82) A82
(advokat Hanne Reumert)
83) A83
(advokat Hanne Reumert)
84)A84
(advokat Hanne Reumert)
85) A85
(advokat Hanne Reumert)
86) A86
(advokat Hanne Reumert)
87)A87
(advokat Hanne Reumert)
88) A88
(advokat Hanne Reumert)
89)A89
(advokat Hanne Reumert)
90) A90
(advokat Hanne Reumert)
91) A91
(advokat Hanne Reumert)
92) A92
(advokat Hanne Reumert)
93) A93
(advokat Hanne Reumert)
94) A94
(advokat Hanne Reumert)
-7-
95) A95
(advokat Hanne Reumert)
96) A96
(advokat Hanne Reumert)
97) A97
(advokat Hanne Reumert)
98) A98
(advokat Hanne Reumert)
99)A99
(advokat Hanne Reumert)
100) A100
(advokat Hanne Reumert)
101) A101
(advokat Hanne Reumert)
102) A102
(advokat Hanne Reumert)
103) A103
(advokat Hanne Reumert)
104) A104
(advokat Hanne Reumert)
105) A6
(advokat Hanne Reumert)
106) A106
(advokat Hanne Reumert)
107) A107
(advokat Hanne Reumert)
108) A10S
(advokat Hanne Reumert)
109) A109
(advokat Hanne Reumert)
110) All0
(advokat Hanne Reumert)
111) A111
(advokat Hanne Reumert)
112) Al12
-8-
(advokat Hanne Reumert)
113)AI13
(advokat Knud Foldschack)
114) A114
(advokat Knud Foldschack)
115) A115
(advokat Knud Foldschack)
116) A116
(advokat Knud Foldschack)
117) A117
(advokat Knud Foldschack)
118) A118
(advokat Knud Foldschack)
119) A119
(advokat Knud Foldschack)
120) A120
(advokat Knud Foldschack)
121) A121
(advokat Knud Foldschack)
122) A122
(advokat Knud Foldschack)
123) AI23
(advokat Knud Foldschack)
124) A124
(advokat Knud Foldschack)
125) A125
(advokat Knud Foldschack)
126) A126
(advokat Christian Dahlager)
127) A127
(advokat Christian Dahlager)
128) A128
(advokat Christian Dahlager)
129) A129
(advokat Christian Dahlager)
-9-
130) A130
(advokat Christian Dahlager)
131) A131
(advokat Christian Dahlager)
132) A132
(advokat Christian Dahlager)
133) A133
(advokat Christian Dahlager)
134) A134
(advokat Christian Dahlager)
135) A135
(advokat Christian Dahlager)
136) A136
(advokat Christian Dahlager)
137) A137
(advokat Christian Dahlager)
138) A138
(advokat Christian Dahlager)
139) A139
(advokat Christian Dahlager)
140) A140
(advokat Christian Dahlager)
141) A141
(advokat Christian Dahlager)
142) A142
(advokat Christian Dahlager)
143) A143
(advokat Christian Dahlager)
144) A144
(advokat Christian Dahlager)
145) A145
(advokat Christian Dahlager)
146) A146
(advokat Christian Dahlager)
147) A147
- 10 -
(advokat Christian Dahlager)
148) A148
(advokat Christian Dahlager)
149) A149
(advokat Christian Dahlager)
150) A150
(advokat Christian Dahlager)
151) A151
(advokat Christian Dahlager)
152) A152
(advokat Christian Dahlager)
153) A153
(advokat Christian Dahlager)
154) A154
(advokat Christian Dahlager)
155) A155
(advokat Christian Dahlager)
156) A156
(advokat Christian Dahlager)
157) A157
(advokat Christian Dahlager)
158) A158
(advokat Christian Dahlager)
159) A159
(advokat Christian Dahlager)
160) A160
(advokat Christian Dahlager)
161) A161
(advokat Christian Dahlager)
162) A162
(advokat Christian Dahlager)
163) A163
(advokat Christian Dah1ager)
164) A164
(advokat Christian Dahlager)
- 11 -
165) A165
(advokat Christian Dahlager)
166) A166
(advokat Christian Dahlager)
167) A167
(advokat Christian Dahlager)
168) A168
(advokat Christian Dahlager)
169) A169
(advokat Christian Dahlager)
170)A170
(advokat Christian Dahlager)
171)A171
(advokat Christian Dahlager)
172)Al72
(advokat Christian Dahlager)
173) A173
(advokat Claus Allan Bonnez)
174)A174
(advokat Claus Allan Bonnez)
175) A175
(advokat Christian Dahlager)
176) A176
(advokat Claus Allan Bonnez)
177)Al77
(advokat Claus Allan Bonnez)
178) A178
(advokat Claus Allan Bonnez)
179) A179
(advokat Claus Allan Bonnez)
180) A180
(advokat Claus Allan Bonnez)
181) A181
(advokat Claus Allan Bonnez)
182) A182
- 12 -
(advokat Claus Allan Bonnez)
183) AI83
(advokat Claus Allan Bonnez)
184) AI84
(advokat Claus Allan Bonnez)
185) AI85
(advokat Claus Allan Bonnez)
186) AI86
(advokat Claus Allan Bonnez)
187) AI87
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
188) AI88
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
189) A56
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
190) AI90
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
191) AI91
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
192) AI92
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
193) AI93
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
194) AI94
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
195) AI95
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
196) AI96
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
197) AI97
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
198) AI98
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
199) A68
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
- 13 -
200) A200
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
201) A201
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
202) A202
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
203) A203
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
204) A146
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
205) A205
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
206) A206
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
207) A207
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
208) A208
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
209)A209
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
210) A2
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
211) A3
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
212) A4
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
213) A213
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
214) A214
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
215) A215
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
216) A216
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
217)A217
- 14-
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
218) A218
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
219) A219
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
220) A220
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
221) A221
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
222) A222
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
223) AI09
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
224) A224
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
225) A225
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
226)A226
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
227)A227
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
228)A228
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
229)A229
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
230) A230
(advokat Hanne Reumert)
231) A231
(advokat Hanne Reumert)
232) A232
(advokat Hanne Reumert)
233) A106
(advokat Hanne Reumert)
234)A234
(advokat Hanne Reumert)
- 15 -
235) A108
(advokat Hanne Reumert)
236) A236
(advokat Hanne Reumert)
237)A237
(advokat Christian Dahlager)
238) A238
(advokat Christian Dahlager)
239) A239
(advokat Claus Allan Bonnez)
240)A240
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
241) A241
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
242)A242
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
243) A2
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
244)A3
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
245)A4
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
246)A246
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
247) A247
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
248) A248
(advokat Steen Leonhardt Frederiksen)
249) A249
(advokat Claus Allan Bonnez)
250) A250
(advokat Claus Allan Bonnez)
- 16 -
Påstande
Københavns Byrets dom af 16. december 2010 (BS 4B-333/2010 m.fl.) er anket af Københavns Politi med påstand om frifindelse.
Københavns Politi har under ankesagen taget bekræftende til genmæle over for påstanden
om, at frihedsberøvelserne foretaget den ll. december 2009 var uberettiget. Københavns
Politi har endvidere taget bekræftende til genmæle over for Al12s påstand om, at frihedsberøvelsen af hende den 12. december 2009 var uberettiget, dog kun for så vidt angår tiden
fra, at hun blev sat i strips og frem til løsladelsen. Københavns Politi har i begge tilfælde
opretholdt påstanden om frifindelse over for kravet om erstatning.
Advokat Steen Leonhardt Frederiksen har på vegne de indstævnte 1-7, 187-229 og 240248 nedlagt følgende påstande som for byretten:
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne af de indstævnte den l l., 13. og
16. december 2009 var ulovlige, subsidiært at frihedsberøvelserne, i det omfang retten
måtte finde, at betingelserne for iværksættelsen heraf var opfyldt, blev udstrakt længere
end nødvendigt.
Københavns Politi skal til hver af de indstævnte, der blev frihedsberøvet den ll. og 13. december 2009, betale en erstatning på 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb ikke under
6.600 kr., mere subsidiært et mindre beløb ikke under 3.300 kr., med sædvanlig procesrente fra den 10. juni 2010.
Københavns Politi skal til hver af de indstævnte, der blev frihedsberøvet den 16. december
2009, betale en erstatning på 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb ikke under 8.600 kr.,
for Als vedkommende dog 6.600 kr., mere subsidiært et mindre beløb ikke under 4.300
kr., for A2s vedkommende dog 3.300 kr., med sædvanlig procesrente fra den IO.juni 2010.
Advokat Harme Reurnert har på vegne de indstævnte 8-112 og 230-236 nedlagt følgende
påstande som for byretten:
- 17 -
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberovelserne af de indstævnte den 12. og
14.~
15. december 2009 var ulovlige, subsidiært at frihedsberøvelserne, i det omfang retten
måtte finde, at betingelserne for iværksættelsen heraf var opfyldt, blev udstrakt længere
end nodvendigt.
De indstævnte skal tilkendes erstatning på 15.000 kr. med tillæg af renter.
Subsidiært: De indstævnte skal tilkendes erstatning med et mindre beløb efter rettens skøn,
dog mindst svarende til det dobbelte af Rigsadvokatens takst for uberettigede anholdelser,
RA-meddelelse nr. 112009, afhængigt af den enkelte frihedsberovelses længde, med tillæg
af renter.
Mest subsidiært: De indstævnte skal tillægges erstatning med et endnu mindre beløb efter
rettens skøn, dog mindst svarende til det takstmæssige erstatningsbeløb ved uberettigede
anholdelser efter Rigsadvokatens takst, RA-meddelelse nr. 112009, afhængigt af den enkelte frihedsberovelses længde, med tillæg af renter.
Advokat Knud Foldschack har på vegne de indstævnte 113-125 nedlagt følgende påstande
som for byretten:
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberovelsen af hver af de indstævnte den 12.
december 2009 var ulovlig, subsidiært af Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberovelsen, i det omfang retten måtte finde, at betingelserne for iværksættelsen heraf var opfyldt, var udstrakt længere end nodvendigt.
Københavns Politi skal betale en erstatning til hver af de indstævnte på 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Erstatningsbeløbene tillægges procesrente fra sagens anlæg, subsidiært fra påstandens nedlæggelse.
Advokat Christian Dahlager har på vegne de indstævnte 126-172, 175 og 237-238 nedlagt
følgende påstande som for byretten:
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberovelsen af hver af de indstævnte den 12. og
14.-15. december 2009 var ulovlig, subsidiært at Københavns Politi skal anerkende, at fri-
- 18 -
hedsberøvelsen, i det omfang retten måtte finde, at betingelserne for iværksættelse heraf
var opfyldt, var udstrakt længere end nødvendigt.
Københavns Politi skal betale en erstatning til hver af de indstævnte på 15.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Erstatningsbeløbene tillægges procesrente fra sagens anlæg, subsidiært fra påstandens nedlæggelse.
Advokat Claus Allan Bonnez har på vegne de indstævnte 173-174, 176-186, 239 og 249250 nedlagt følgende påstande som for byretten:
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelsen af hver af de indstævnte den 12.,
13., 14.-15. og 16. december 2009 var ulovlig og/eller uhensigtsmæssig.
Københavns Politi skal til hver af de indstævnte betale en erstatning, der udgør 15.000 kr.
eller et mindre beløb efter rettens skøn tillagt sædvanlig rente fra tidspunktet for indgivelsen af begæringen om domstolsprøvelse til Københavns Politi.
Landsretten har i medfør afretsplejelovens § 470, stk. 2, l. pkt., beskikket advokat for de
indstævnte.
Supplerende sagsfremstilling
Frihedsberøvelserne på Christianshavn den 11. december 2009
A4 har supplerende forklaret, at de den 11. december 2009 ventede ca. 10 minutter, inden
de blev visiteret. Alt foregik stille og roligt, og muligvis blev der spurgt, hvad der skulle
ske, men det kunne politiet ikke svare på.
Frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade den 12. december 2009
Af log fra KSN lederne, politiinspektør Mogens Lauridsen og Michael Agerbæk, bilag
12/24, vedrørende 12. december 2009 fremgår blandt andet:
"Briefing kl. 0800
- 19 -
Trp. Anh: Anholdelsesblanketter udfyldes stadig fordårligt. Man arbejder på at
gøre det bedre.
Briefing kl. 1800
KSN Leder: Det var planen, at demonstrationen skulle efter planen have lov til
at klare sig selv, men da "sort blok" gik i gang med at knuse ruder i Børs bygningen og UM besluttede man at foretage anholdelse af "sort blok". Der er p.t.
omkring 900 anholdte og der er i den forbindelse opstået en flaskehals på Retortvej. Man sidder og fryser på Amagerbrogade stadigvæk.
Efterforskning: Det var planen at de anholdte skulle sidde i 12 timer men som
forholdene er nu bliver man nød til at løslade før ...
RKS: Der kan skaffes 5000 tæpper til de anholdte og toiletvogne fra Roskilde
til Retortvej .
Logistik: Man arbejder med at skaffe busser til borttransport af anholdte. Valby
Hallen er et enme til opbevaring af anholdte.
KSN operatører: Man bedes dæmpe sig når det går lidt hektisk til med kommunikation.
Briefing kl. 2200
KSN-Leder: Michael Agerbæk
-STABen har givet udtryk for, at DEMOen var en god oplevelser, hvor transportproblememe, desværre, skygger noget. Movia blev gjorttil syndebuk, hvilketikke er retfærdigt.
Status kl. 2200
HS: Der har været problemer med SINE-radioerne. Det forsøges løst i morgen.
Kl. 22:27 Status på anholdte
Samlet antal anholdte er 960. Der blev anholdt 905 personer i masseanholdelsen på Amagerbrogade.
Alle fra masseanholdelsen blev bragt til Retortvej . Der har på intet tidspunkt
været mere end 250 anholdte i hallen med de mobile rum (bure). Mange er blevet registreret og løsladt umiddelbart efter registrering. Mange er blevet registreret i den bus, som de blev afhentet i. Umiddelbart efter registreringen i bussen er alle blevet fragtet til en S-togsstation, hvor de er blevet løsladt. Indtil videre er Vanløse, Ny Ellebjerg, Nordhavnen og Hvidovre S-togsstation blevet
benyttet. Der er stadig mange der skal registreres.
Kl. 03:20 Situation anholdte
Transport/anholdte - Jens Vuust oplyste, at der er 20 personer tilbage på Retortvej, heraf 2, der skal videre til dommervagten i morgen og resten til sagsbehandlingens færdiggørelse. Alle tidligere tilbageholdet er på gaden igen."
- 20-
Af taktisk log for politikommissær Allan Kronvold, bilag 12/24, fremgår blandt andet følgende:
"Oprettelsestidspunkt: 12-12-2009 08:24:40
Gerningstidspunkt:
12-12-2009 07:01:00
Overskrift:
Konklusion
Politiaktionen deltog i at sikre at voldelige aktivister ikke løb over Højbro
Plads mod Holmens Kanal, hvilket lykkedes. Politiaktionen sendt i Christiania
sammen med mange andre enheder.
Problemet var at vil alle var på forskellige talegrupper, så selvom der var meget
politi var det svært at arbejde sammen - der manglede en udpegede Indsatsleder og at alle vidste at han havde kompetencen."
Af taktisk log for Oliver Boserup, bilag 12/24, fremgår blandt andet:
"Oprettelsestidspunkt: 12-12-2009 19:22:35
Gerningstidspunkt:
12-12-2009 10:05:00
Overskrift:
Opstillet visitationsområde på Gyldenløvsgade for al
færdsel mod Centrum
Der blev ca standset og visiteret/ransaget 60 personer og 60 køretøjer.
Deraf blev effekter som gasmasker og hjelme frataget 3 personer med pressekort, efter ordre fra KSN. Senere fik delingen kontra ordre fra KSN om, at vi
ikke skulle fratage pressefolk deres sikkerhedsudstyr. Delingen kontaktede alle
pressefolkene telefonisk og genudleverede effekterne.
Oprettelsestidspunkt:
Gerningstidspunkt:
Overskrift:
12-12-2009 19:26:35
12-12-2009 12:00:00
Overtog Delta 61-22 visitationsområdet.
Delta 61-23 fortsatte til Havnegade, hvor vi afventede.
Oprettelsestidspunkt:
Gerningstidspunkt:
Overskrift:
12-12-2009 19:28:07
12-12-2009 14:40:00
Delingen kørte til Flinterenden, hvor vi var klar til at
indsætte en kile efter ordre fra Lima 2-2
Oprettelsestidspunkt: 12-12-2009 19:35:28
12-12-2009 15:20:00
Gerningstidspunkt:
Omkring kl. 15.20 blev kilen indsat fra Flinterenden og
Overskrift:
ud på Amagerbrogade ud for nr. 8.
Først løb deligen afsiddet frem på tværs af Amagerbrogade. Herefter kørte vi
delingens køretøjer på tværs af Amagerbrogade, hvorefter en hundegruppe kom
frem og støttede delingens ryg.
Kort efter faldt der rimelig ro over demonstrationen.
Demonstrationen var opdelt i to grupper. Den ene gruppe på Amagerbrogades
østlige side var iført sort tøj, nogle af dem var maskerede og de var ikke i bessideIse af bannere.
- 21 -
Den anden del af gruppen på Amagerbrogades vestlige side bar alle grønne
huer, medbragte en højttalervogn og diverse bannere.
Der var ca. 300 personer samlet i kilen på Amagerbrogade.
Oprettelsestidspunkt: 12-12-2009 20:02:48
Gerningstidspunkt:
12-12-2009 15:45:00
Overskrift:
Iværksatte vi en sluse på Amagerbrogades vestlige
side, hvor de redelige demonstranter blev ledt videre ad
Amagerbrogade mod syd.
Demonstranterne blev bedt om at sætte sig ned og forholde sig roligt. Dette
blev oplyst fra en Hollændervogn på engelsk og dansk.
Efter lidt tid blev slusen lukket."
Af taktisk log for Delta IO-Ol (Demo l), bilag 12/24, fremgår blandt andet:
" Oprettelsestidspunkt: 12-12-2009 20:00:00
Gerningstidspunkt:
12-12-2009 15:05:00
Overskrift:
Sort blok
Gruppering af sort blok kaster brosten og chrysantemunbomer mod politiet ved
VM. Der er massivt angreb mod politiet og almindelige demonstranter i demonstrationen. Der kommanderes staven frem og diversion ind i den Sorte blok
for at beskytte borgerne og grupperne, idet Delta IO-Ol ikke havde mulighed
for at anlægge hjelm. Manøvren havde den ønsket effekt og den sorte blok blev
delt i 2 grupper, hvor den ene gruppe løb ned på Strandgade. Her kaster ca. 5IO personer brosten mod politiet og de øvrige demonstranter. Da de forsøgte at
komme tilbage i demonstrationen, blev de forsøgt afskåret og en person blev
anholdt afDF k!. 15.10 for stenkast mod politiet. Anholder Jan Anton Jensen.
De øvrige blev spredt fra demonstrationen."
I politikommissær Tom Struves taktiske log, bilag 12/24, er blandt andet anført følgende:
"KJ. 15:46:44
Anholdte skal sættes i tog.
Kl. 17:12:12
Alt stille og roligt, der spilles musik på stedet."
I KSN log, bilag 12/24, er om indtransporten og forholdene på Retortvej den 12-13.
december 2009 blandt andet anført følgende:
"KJ. 16:00 Forplejning
Transport anholdte konceptet ønskede at bestille mad til ca. 350 anholdte som
ville blive holdt mere end 6 timer.
- 22-
Man ønskede samtidigt at undersøge hvor hurtigt der kunne leveres IO ekstra
toiletter.
Logistik oplyste, at maden ville være klar kl. 2130.
Tidshorisont for toiletter tilgår.
Toiletter kan ikke skaffes før søndag morgen k!. 0700.
Der er dog et ledigt på PG som kan køres ud.
Kl. 16:30 Forplejning
På anmodning fra KSN bestillesn 300 gange mad fra Brøndby hallen til anholdte på Retortvej
Kl. 16:37 Materiel
KSN forespørger om "køretid" på I Otoiletvogne. RKS undersøger.
KJ. 17:0 I Materiel
Det sidste af politiets mobile toiletter køres til Retortvej .
KJ. 17:29 Forplejning anholdte
Vi har mad til 350 anholdte - KSN vil gerne have yderligere 600.. Dorte undersøger.
Kl. 17:49 Materiel
RKSoplyser, at de har skaffet IO mobile toiletter fra Roskilde festival- mangler at finde en vognmand til at køre dem.
KJ. 17:51 Forplejning til anholdte
De 600 sandwich, der blev forespurgt om tidligere skal bestilles.
KJ. 18:13 Diversen
Man har skaffet 12 toiletvogne som vil blive leveret inden for få timer.
KJ. 18:42 Transport
Morten Buch ønskede yderligere buskapacitet. Busselskabet ønskede en mail
med bekræftelse på, at evt. skader ville blive dækket af politiet. Per Larsen og
Johan Reimarm nikkede til, at politiet i givet fald ville dække. Mail afsendt til
busselskabet, som lovede at sende IO busser.
Kort efter nægtede chaufførerne at køre.
Movia lovede, at de ville løfte opgaven ved mangel på busser.
Roldsgaard lettede fra stedet med en bus.
En chauffør ønskede at deltage såfremt han fik en betjent med i bussen. Han fik
tilgang af VPI Bjarne Askholm som blev rekvireret via bevogtningsdelen i
KSN.
- 23 -
Kl. 19:06 Personale - Buschauffører
Vangsgaard vil vide hvor mange buschauffører vi kan skaffe i egne rækker.
Mogens Knudsen kontaktet og han oplyser, at han kan skaffe 16 chauffører.
Rosenlund oplyser, at man ikke skal bruge dem alligevel, da Movia vil foretage
transporten.
Bangsgaard oplyser nu, at Movia ikke vil køre alligevel, men at de ikke skal
bruge chaufførene.
Mogens Knudsen oplyst, at vi ikke umiddelbart rar brug for dem
Kl. 20:22 Materiel- mobile toiletter
Rosenlund oplyser, at de på Retortvej havde modtaget 10 lastbiler med i alt 140
toiletter, hvilket var lidt mere end indledningsvisrekvireret.
Retortvej beholdt 28 og sendte resten retur.
Kl. 22:30 MATERIEL - ANMODNING OM ASSISTANCE
OP LOG anmoder om tilgang af 200 stk.liggeunderlag (min 20 mm tykke) til
brug vor anholdelsestransportkonceptet.
Endvidere supplement (ca. 150 stk.) af tidligere tilgået beholdning afliggeunderlag (700 stk.), hvoraf en betydelig del kun er3 mm tykke og derfor uanvendelige til formålet.
Kl. 00:59 Rengøring
Indsatslederen oplyste, at han inden for de næste par timer havde behov for
rengøring på Retortvej, ligesom der var behov for afhentning af affald. Dette
var alene et forvarsel.
Rengøring bestilt kl. 04.10. Køretid på ca. I time."
I rapport af20. juni 2011 vedrørende afhøring afpolitiassistent Alex Hendry Knudsen,
bilag 12 AY, underbilag 3-8-3, er om hans observationer på Amagerbrogade blandt andet
anført:
" ... han og pa. Leif Sørensen var placeret på en adresse, som er politiet bekendt, som var udvalgt i forvejen som et godt udsigtspunkt, hvis der skulle foretages anholdelse på Amagerbrogade. De havde udsyn til Amagerbrogade i
nordlig og sydlig retning, de kunne ikke se Markrnandsgade.
Afhørte så ikke at der blev kastet noget imod kollegaerne der slog kilen.
Afhørte så ikke sortklædte med træstave i hænderne.
- 24-
Efterfølgende så afhørte hvordan, i hvert fald 10 sortklædte, begyndte at klæde
om i mængden. De tog deres sorte tøj af og kom det ned i deres tasker. Dette
meldte afhørte og pa, Sørensen videre til vpk. John Lorentzen telefonisk.
Afhørte meldte videre, at det var en god ide at få iværksat en sluse så man
kunne få filtreret de "civile" fra. Men afhørte så ikke umiddelbart at dette blev
iværksat. Han kunne huske at i hvert fald et par med en barnevogn og nogle
med et banner, der blev lukket ud, men ikke i noget større antal.
Afhørte meldte, telefonisk videre til vpk. John Lorentzen, at efter de første anholdte havde siddet en halv time i tog, at nu var det på tide at få dem afhentet.
Da der stadig efter 1 time og efter halvanden time ikke var sket noget, kontaktede afhørte og hans kollega igen vpk. John Lorentzen, omkring forholdene.
Afhørte forklarede, at efter kilen var slået foregik alt stille og roligt, og der var
ikke nogen optrin af voldelig karakter.
Jeg foreviste afhørte det videomateriale han selv havde filmet den 12.12.2009.
Han udtalte spontant: "Okay der er flere sortklædte end jeg lige husker det, og
der er også mange flere der klæder om, end jeg husker."
I rapport af 16. juni 2011 vedrørende afhøring af politiassistent Finn Vigsø, bilag 12 AY,
underbilag 3-10-1, er om situationen i venterununene på Retortvej blandt andet anført:
"Efter et par timers registrering var flere hundrede hensat i venterummene,
hvorefter situationen eskalerede. De frihedsberøvede begyndte at rive og ruske
i burerne med stor kraft. Det var stort set alle der deltog, og flere burer blev revet skæve og løse. Det var særligt slemt ved 5-10 bure, hvor boltningen til jorden blev ødelagt, så burerne var ved at blive revet op frajorden. Politifolk med
en anden funktion måtte løbe til stedet, herunder afhørte, for at hjælpe med at
få styr på situationen, og der blev tilkaldt en halvdeling til assistance. Afhørte
hørte også, at man overvejede at tilkalde hundepatruljer, idet situationen var
svær at kontrollere, men det blev ikke gjort.
I forbindelse med optøjerne blev flere frihedsberøvede tildelt peber og efter ca.
en time gik situationen fra, med afhørtes ord, "vanvittig" til "mere rolig, men
stadig voldsomt".
Forespurgt skønnede afhørte, at ca. 60 % af de frihedsberøvede var udlændinge
med nationaliteter fra hele verden. Ud af det samlede antal anholdte var det afhørtes vurdering at ca. 50 % var autonome typer, men det var svært at vurdere.
Skønnet baserede han på deres påklædning, udseende og fremtoning. Afhørte
forlod dog Retortvej ved vagtens afslutning ca. kl. 2300, hvor der holdt flere
busser med frihedsberøvede uden for bygningen, så skonnet er ikke fyldestgørende for det samlede antal anholdte ... "
- 25-
I rapport af 29. juni 20 I l om afhøring af Mads Klæstrup Kristensen, Folkekirkens Nødhjælp, bilag 12 AY, underbilag 3-9-6, er om hans oplevelse som demonstrationsleder den
12. december 2009 blandt andet anført:
" ... Det var afhørte der havde haft kontakten med politiet og demonstrationsledelsen for den samlede demonstration.
Afhørte forklarede, at de gik videre ud over Christianshavn. På den strækning
efter Christianshavn og inden Amager, hvor der ligesom er en bro, gik afhørtes
demo lige ved siden af sort blok. Der gik både nogle fra sort blok foran dem og
ved siden af dem. Afhørte forklarede, at når han sagde sort blok og brugte ordet
som om man bare kunne se hvem der var hvem, så var det fordi, at det kunne
man. Der var ligesom en dresscode som der også var andre steder. De var selv
de der lidt nørdede kirkefolk med lidt mange farver i huden og lignede noget
globalt og råbte ting på engelsk. Sort blok lignede nogen der var lidt mere ovre
i den anarkistiske med lidt flere næse piercinger og lignende. Afhørtes oplevelse var, at han var fuldstændig tryk ved at sort blok var der. Han tænkte, at
det var så den blok, dem der føler sig i opposition. At det var sort blok og de
går jo så der.
Afhørte forklarede, at nogle af hans folk efterfølgende havde givet udtryk for,
at de havde en anden følelse end afhørte. Afhørte gik forrest men havde folk
hele vejen ned langs siden af deres gruppe. Afhørte folk, på siden af deres demonstration, gik helt op af sort blok og prøvede at skærme deres egen gruppe
af, så godt det nu kunne lade sig gøre. Afhørte følte, at de havde godt styr på
det. Afhørte mente også, at han talte med politiet og sagde til politiet, at der var
sort blok der hvor de gik. Der var også nogen fra sort blok der virkede meget
sure. Afhørte forklarede, at de selv prøvede at være åbne og i dialog med folk.
Det var dog som om, at dem fra sort blok ikke rigtig ville tale med dem, når de
sagde noget til dem. Sort blok kørte sådan lidt den hårde stemning. Afhørte så
nogle albuebeskyttere og nogle ting hvor afhørte tænkte, at det var ikke så
demo agtigt. Afhørte mente, at det var mere et signal de sendte, og at de ikke
rigtig lavede noget. Afhørte så også nogle med sorte hætter. Afhøre tænkte, at
det var deres signal og budskab, at de var i opposition. Afhørte oplevede ikke
nogen direkte aggressioner. Der var ikke nogen der skubbede til nogen. De gik
bare der og så sure ud, og viste at de var der.
Afhørte forklarede videre, at han tror på et sundt retsprincip, hvor man skal
have gjort noget for at blive arresteret, men samtidig syntes afhørte også, at det
var en meget svær situation politiet havde. Der havde været meget kraftige
meldinger om aggressivitet i den gruppe og der var en meget tydelig dresscode.
Det var helt tydeligt, at her havde man ønsket at manifestere sig som dem der
var farlige. Afhørte havde ligeledes sagt dette til et efterfølgende møde med
politiet og de andre organisationer der havde været med til at arrangere demonstrationen. Der havde på mødet været mange der gav udtryk for, at de syntes
det var for dårligt at politiet bare havde anholdt så mange i en lovlig demonstration. Afhørte var til dels også enige med dem, men syntes bare ikke at det
var så enkelt. Alle de politifolk som afhørte havde talte med, oplevede han ville
være stolte, hvis det hele løb af stablen uden noget ballade. Afhørte oplevede
det som en præventiv manøvre der var rigtig godt tilrettelagt, men han ople-
- 26-
vede den ikke provokeret. Han oplevede ikke at nogen af de folk gjorde noget i
det forløb han så. Der syntes afhørte bare, at de signalerede at de var nogle
banditter. Afhørte så ikke noget bandit agtigt. Han hørte måske et kanonslag,
men syntes ikke, at det var noget sannnenlignende med hvad 20 studenter på
Bellevnestrand kunne finde på. Han oplevede ikke ballade på den måde. Afhørte var samtidig rigtig glad for, at hans demonstration og alle de gæster de
havde fra hele verden, havde en god oplevelse og kom fri af alt det der. At ingen i hans gruppe blev arresteret. Ingen følte, at politiet havde optrådt truende
eller at nogen andre havde optrådt truende. Så på en eller anden måde virkede
det. Og det virkede for dem rigtigt og dialogen med politiet havde været virkelig god og de følte sig passet på. Afhorte syntes, at i den situation man var i,
traf man nogle valg. Han mente også, at det var kritisabelt at arrestere nogen
for at være et sted, bare fordi de var der. At det var kritisabelt hvis nogen fik
lov at sidde alt for længe og blive kolde og umyndigt behandlet. Det var fejl
som athorte oplevede at man tog til sig og stod ved. Der var måske flere end
man regnede med og alle muligt praktisk ting. På den måde huskede afhorte
hele det efterspil der kom. Han var ked af, at politiet ikke bare havde sagt, at
det var for dårligt og at der var opstået nogle fejl. Afhorte syntes, at det blev
meget unuanceret med at enten syntes man, at det var fuldstændig rigtigt eller
syntes man det var fuldstændig forkert. Afhorte syntes ikke nogen af delene.
Det ville afhorte ikke være dommer over. Der var sikkert nogen der var forurettede med rette og sikker også nogle det modsatte. I hvert fald var det ikke
nogen simpel situation. For afhørte havde det på dagen været fornemt. Han
skulle ikke træffe nogen valg der var svære. De gjorde bare som det blev lagt
op, og de oplevede ikke noget ubehageligt. Afhorte mente ikke, at man bare
kunne sige at det var godt, eller det var helt urimeligt."
I en reportage af 12. december 2009 fra aktivister i "sort blok", bilag 12 AY, underbilag 711-2, er om forløbet blandt andet anført:
"Vi mødtes på Højbro Plads og gik i samlet sort blok med den store demonstration over broen til Amager. Vi var vel omkring 1.000. Parolerne ''No nation, no border - fight law and order!" lød de taktfaste råb. På sort bloks frontbanner, der var svensk, stod: "Intet manniska er illegalt". Da sort blok passerede finanskapitalens centrum for valutaspekulation og andre forbrydelser mod
menneskeheden, blev der knust omkring ca. 18 ruder. Højere end før lød parolen: "A - Anti - Anticapitalistal!".
Videre gik det over Knippelsbro. Da vi nåede Christianshavns Torv fløj en sten
eller to mod ruderne i Danske Bank. Det udløste en lille jubel og demoen gik
videre. Politi var der ikke noget af.
Vi fortsatte mod Amager og på Christians Møllers Plads kom den store overraskelse. Pludseligt og uden foranledning stormede rækker af brølende kampklædt politi imod os, hollændervogne kørte i stilling, umiddelbart forfulgt af
biler med politihunde.
Det var et overraskelsesangreb fra sidelinjen ... "
Det er i en rapport af23. juli 2011, bilag 12 AY, underbilag 7-11-7, om NTAC
blandt andet anført:
- 27-
"Det direkte aktionsnetværk NTAC, som stod for i hvert fald en af de Sorte
Blokke den 121209 samt nogle af de mest radikale udmeldinger inden Cop 15,
oprettede en midlertidig hjemmeside i juni 2009, hvor de indkaldte til planlægningsmøde den 18-19.juni i Byen Lys på Christiania ... "
Ombudsmanden har i sin egenskab afNationa! Forebyggende Mekanisme på grundlag af
tillægsprotokollen til FN's torturkonvention udarbejdet en endelig redegørelse dateret 20.
december 2010, efter en såkaldt OPCAT-inspektion, bilag 12/30. Heri udtaler han blandt
andet:
"Indledning
... Politiet havde på sin side tilkendegivet at det havde forberedt sig grundigt
på de forventede store demonstrationer og eventuelle ulovligheder, og politilovens bestemmelser om præventive anholdelser var blevet ændret før konferencen så politiet nu kunne tilbageholde personer i op til 12 timer, hvor grænsen
tidligere var 6 timer.
Inspektionsformen
... På denne baggrund har jeg fundet det naturligt og hensigtsmæssigt at rette
min undersøgelse mod politiets generelle behandling af de anholdte/tilbageholdte, de fysiske forhold hvorunder de blev anbragt under den
videre tilbageholdelse i midlertidige venterum, og de procedurer politiet fulgte
i forbindelse med bedømmelsen af de anholdtes/tilbageholdtes forhold.
Bedømmelsesgrundlaget for OPCAT-nndersøgelser
... Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har defineret "umenneskelig"
behandling som "intens fysisk eller psykisk lidelse". Domstolen har i særlig
grad forsøgt at definere og præcisere nedværdigende behandling. Ved bedømmelsen af om en behandling er nedværdigende, har domstolen lagt vægt på om
behandlingen gav eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller
mindreværd som var egnet til at ydmyge eller nedbryde den frihedsberøvede.
Den offentlige karakter af behandlingen er relevant ved vurderingen af om behandlingen er nedværdigende, men manglende offentlighed betyder ikke nødvendigvis at behandlingen ikke kan være nedværdigende. Det kan være nok at
en person efter sin egen opfattelse er blevet ydmyget.
Domstolen tager udgangspunkt i at dårlig behandling afborgeme skal have en
vis alvorlig karakter for at udgøre en krænkelse af artikel 3. Den skal gå ud
over det element af lidelse og ydmygelse der ofte kan være en uundgåelig følge
aflovlig behandling, tvang og straf.
I forbindelse med den konkrete vurdering af om en belastning er uproportional,
tillægges intentionen med behandlingen og dens fysiske og psykiske virkning
på den pågældende særlig vægt. Handlinger der efter almindelig opfattelse kan
fremkalde frygt, angst eller mindreværd hos de frihedsberøvede er som ud-
- 28-
gangspunkt utilladelige, ligesom indgreb som ikke har andet formål end at påføre smerte, lidelse eller fornedrelse, er uacceptable.
Om politiets aktion den 12. december 2009
Transporten til Valby tog ca. ½ time og skete i busser. Håndjernene blev ikke
taget af de anholdte/tilbageholdte under transporten. Ved ankomsten til Retortvej kom ca. 600 personer aldrig ind i venterummene da disse kun kunne rumme
346 personer. De 600 blev derfor registreret og afhørt i busserne og resten ved
de skranker der var opstillet i hallen. Alle der ønskede det, fik mulighed for at
gå på toilettet inden for den første time efter ankomsten. Alle fik en kyllingesandwich og en flaske vand. Der var en læge til stede som alle der ønskede det,
kunne konsultere.
De ganske få mindreårige under 15 år og de ganske la syge blev anbragt i to
særlige venterum ved lægekonsultationen. De ca. 600 personer i busserne blev
løsladt efter afhøring i busserne og kørt til nærliggende togstationer. Resten formentlig 346 personer - blev anbragt i venterummene. Disse personer blev
løsladt i løbet afnatten~ de sidste k!. 3.25 den 13. december 2009.
Venterummene var konstrueret som kraftige ståltrådsbure. 25 bure med plads
til 10 personer og 12 bure med plads til 8 personer. I alt 346 personer blev anbragt i burene. I burene var der bænke som dog måtte fjernes i løbet af natten
da nogle af de anholdte/tilbageholdte benyttede bænkene som rambukke til at
forsøge at slå dørene op med. Efter at bænkene var fjernet, fIk de anholdte/tilbageholdte udleveret siddeunderlag. Ifølge politiets oplysninger blev
alle, der var tilbageholdt efter politiloven den 12. december 2009, på nær en
enkelt løsladt inden 12 timer regnet fra tilbageholdelsen...
Den 15. juli 2010 afgav jeg en foreløbig redegørelse i sagen ... Jeg skrev bl.a.
følgende:
I den konkrete sag må politiets behandling af de anholdte/tilbageholdte efter
min opfattelse ses som en helhed således at det er det samlede forløb fra anholdelsen til løsladelse der skal bedømmes...
Det er klart at behandlingen af de anholdte/tilbageholdte skiftede karakter undervejs idet de anholdte/tilbageholdte utvivlsomt blev udsat for den største belastning i tiden umiddelbart efter anholdelsen mens de sad i håndjern på gaden,
hvorimod opholdet i de midlertidige venterum på Retortvej foregik under relativt set bedre forhold. Tingene hænger imidlertid sammen på en sådan måde at
det vil give et misvisende billede hvis ikke forløbet vurderes i sin helhed.
Det siger sig selv at en person der har siddet flere timer på en meget kold gade
med hænderne på ryggen, kan have lidt fysisk skade, er blevet sulten eller
trængende i en sådan grad at der må tages hensyn hertil ved anbringelsen af
den pågældende i et venterum.
Det kræver efter min mening ikke nærmere argumentation at en anholdelse i
fuld offentlighed og efterfølgende opbevaring med armene bundet på ryggen i
tre til fire timer på en kold gade indebærer en sådan lidelse og fornedrelse at
det isoleret set kan betragtes som nedværdigende behandling.
- 29-
Foreløbig vurdering af politiets procedurer
Det er min foreløbige mening, at politiets planlagte transportlogistik var risikabel fordi de anholdte/tilbageholdte kom til at sidde for længe på Amagerbrogade under stærkt belastende forhold. Endvidere finder jeg at det øgede risikoen for en krænkelse at politiet ikke sørgede for at fremskaffe vand og siddeunderlag, særlig fordi det, sådan som jeg har forstået det, var muligt at fremskaffe begge dele fra venterurnmene på Retortvej.
Den 12. december 2009 sad de tilbageholdte 2Y:. time på Amagerbrogade før
politiet begyndte at gå ture med nogle af dem. Gåturene blev påbegyndt kl.
18.00 efter at en læge der var tilkaldt i anledning af at en person havde fået
kramper, meddelte politiet at det ikke var forsvarligt at lade de tilbageholdte
sidde så længe på den kolde gade.
Der findes ingen direkte undersøgelser af om der er helbredsrisici forbundet
med placering som den fandt sted, og dermed fiksering og immobilisering,
igennem længere tid. Men ud fra andre undersøgelser hvor muligheden for at
bevæge sig er begrænset, f. eks. ved flyrejser, og ud fra lægelig erfaring, må
det dog antages at en sådan placering i længere tid, dvs. flere timer, vil indebære helbredsmæssige risici ...
Det er efter min foreløbige opfattelse ikke i overensstemmelse med de menneskeretlige krav om at undgå at udsætte frihedsberøvede for umenneskelig eller
nedværdigende behandling at politiet ikke sørgede for at de tilbageholdte der
havde behov for det, fik mulighed for at komme på toilettet. Uanset at situationen var af en ganske særlig karakter må det undgås, at politiet fremover kommer i en tilsvarende situation.
Da det viste sig at ventetiden blev væsentligt længere end forudset - og under
de foreliggende forhold uacceptabel - giver det efter min foreløbige opfattelse
anledning til undren at politiet ikke udnyttede tiden til at påbegynde en foreløbig screening af de mange personer som var tilbageholdt af præventive grunde
og ikke som led i en strafforfølgelse. Herved kunne personer om hvem det
umiddelbart fremgik at der ikke var behov for fortsat tilbageholdelse på stedet,
være løsladt ...
Efter min foreløbige opfattelse burde politiet derfor i de 3-4 timer der gik inden
transporten blev indledt, have foretaget den korte afhøring og registrering af så
mange som muligt så ubehagelighederne var blevet minimeret for flest mulige.
Den i det hele meget langvarige og generelle brug af håndjern kan give anledning til betænkeligheder. Isoleret foretager jeg dog ikke videre vedrørende
dette - overvejende politifaglige - spørgsmål, idet det opfanges af de anbefalinger jeg fremsætter om reduktion af frihedsberøvelsernes varighed, først og
fremmest gennem hurtigere påbegyndelse af afhøringer og eventuelle registrennger.
Politiet har oplyst at der flere gange i løbet af aftenen/natten den 12. december
2009 blev anvendt peberspray mod den anholdte/tilbageholdte mens de sad i
venterurnmene... Politiet har oplyst at der i hvert enkelt tilfælde er foretaget
- 30-
indberetning til Rigspolitichefen ... foretager jeg mig ikke videre på nuværende tidspunkt i forhold til spørgsmålet om politiets anvendelse afpeberspray.
Registreringen og den senere opbevaring af de anholdte/tilbageholdte var
planlagt til at foregå i venterummene på Retortvej. Jeg besigtigede den IS. december 2009 uvarslet venterummene og fik demonstreret den procedure for
indskrivningen af de anholdte/tilbageholdte der var blevet fulgt den 12. december 2009. Planen var oprindelig at hver bus skulle tommes i et stort venterum;
de anholdte/tilbageholdte skulle herefter indskrives ved skranker der var opstillet i hallen. I hallen fandtes to toiletvogne med hver seks toiletter, og derudover blev personalets toiletvogn stillet til rådighed for de anholdte/tilbageholdte. Hver enkelt anholdt/tilbageholdt fik udleveret en vejledning om sine rettigheder, ligesom alle fik lejlighed til at ringe til pårørende eller juridisk bistand. I hallen var der indrettet en lægekonsultation med venterum, og Københavns Kommunes sociale døgnkontakt havde repræsentanter til
stede ...
Da det stod klart at antallet af anholdte/tilbageholdte var meget større end forventet, ændredes procedurer således at afuøringsteams gik op i busserne og fik
frasorteret personer der straks kunne løslades. I alt blev ca. 600 personer på
denne måde løsladt uden at blive skrevet ind i venterummene. Ved løsladelsen
blev de tilbageholdte kørt til nærliggende togstationer ...
Alt i alt svarede behandlingen og opbevaringen af de anholdte/tilbageholdte fra
det tidspunkt da de blev kørt væk i busser og til løsladelsen, til den behandling
anholdte/tilbageholdte i almindelighed rar...
Ombudsmandens endelige udtalelse
Jeg har fastholdt den opfattelse som jeg gav udtryk for i min foreløbige redegørelse ..."
Der har været forevist videooptagelser foretaget af politiet, herunder fra politiets helikopter, og optagelser vist på YouTube i tidsrummet fra kl. 14.35 til kl. 15.57 og udvalgte stillbilleder fra disse videooptagelser. Der har endvidere været dokumenteret diverse fotos optaget af politiet og pressefotografer.
Der har endelig været forevist videooptagelser fra uroligheder i Geneve i efteråret 2009, i
Strasbourg i maj 2009 og i Rostock i juni 2007.
Forklaringer vedrørende frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade den 12. december 2009
Politiinspektør Mogens Lauridsen har supplerende forklaret, at det rettelig var indsatslederen på stedet, der havde kompetencen til sortering af de frihedsberøvede. Vidnet er leder af
- 31 -
beredskabet for København. Han er uddannet politimand og har tidligere arbejdet som delingsfører, indsatsleder og operationsleder. Københavns Politis taktikker har udviklet sig
meget siden 1993, og de har arbejdet hen mod et system, hvor de er blevet mere fleksible.
Det er helt afgørende, at de relativt hurtigt kan flytte mange folk fra A til B.
Det vil altid være et bevidst valg, om der anvendes stave, tåregas eller andet. Man foretrækker at stille folk til ansvar for deres handlinger, og det ville anvendelsen af sådanne
midler ødelægge muligheden for. Administrative frihedsberøvelser er ikke det mest anvendte middel, men i visse situationer er det meget effektivt. Erfaringerne fra andre lande
viser, at uroligheder kan blive voldsomt optrappet, hvis de ikke stoppes tidligt. De bruger
ikke præventive frihedsberøvelser, men administrative frihedsberøvelser.
I løbet af efteråret 2009 fik de af PET underretning om, at der ville komme voldelige aktivister fra Italien, Tyskland og England. Politiets foretrukne taktik var dialog. De ville derfor være til stede i grupper ti maksimalt 3 blandt demonstranterne og undgå store enheder
af politifolk. COP 15 var anderledes end episoden i 1993 og rydningen af ungdomshuset.
De troede længe, at det ville blive stille og roligt. Det var først, da de kom tæt på starten af
COP 15, at de modtog andre signaler, og retorikken blev skærpet. De konkrete efterretninger var forholdsvis præcise, og det, de kunne se i de åbne kilder, passede ganske godt
med efterretningerne. De aktioner, der udspillede sig, kom ikke bag på politiet, men det
kom nok bag på dem, at den voldelige del af demonstrationen blandede sig med den fredelige demonstration.
Inden COP 15 havde de møder med flere organisationer, blandt andet Climate Justice Action. Det var ikke politiet, der holdt møderne, men de blev holdt på politigården, og politiet
var med. Politiet ved ikke, om NTAC eller udenlandske organisationer var med til møderne, da mødedeltagerne ikke blev registreret. På møderne blev begrebet "sort blok" ikke
diskuteret. Det er hans opfattelse, at "sort blok" er en gruppe hovedsageligt sortklædte
mennesker, hvorfra der udgår vold, hærværk og uorden. De vil ofte være maskerede og gå
militant, og det virker som om, at de er under en eller anden form for styring. Internt i politiet snakkede de om, hvad "sort blok" er, og udover tøjet, er det adfærden, der er det klareste signal. Der er ikke en krystalklar definition af, hvad "sort blok" er. Det er ikke kun
sort tøj, der defmerer blokken.
- 32-
Der har tidligere, blandt andet under EU formandskabet i 2002, været demonstrationer med
deltagelse af"sort blok", hvor der ikke har været ballade. Af de demonstrationer, der har
været holdt om torsdagen efter rydningen af ungdomshuset, var der ikke mange, hvor der
ikke blev begået en eller anden form for hærværk, men demonstrationerne blev ikke opløst,
og der blev ikke foretaget anholdelser. Han formoder, at "Københavns Politi COP 15 efterforskning" er den gruppe, der blev nedsat efter byrettens dom. Det er politiinspektør Svend
Foldager, der har ansvaret for den gruppe.
Hans beslutning om at iværksætte frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade den 12. december 2009 blev kommunikeret gennem indsatsleder Johnny Paulsen til
repræsentanten for ledelsen af den store og fredelige del af demonstrationen Lene Vennits.
Den opgave, de gik ind til den 12. december 2009, var en kæmpestor og forholdsvis kompliceret politiopgave. Alene demonstrationens størrelse gjorde opgaven speciel. Endvidere
var cirka 3.000 betjente bundet på bevogtningsopgaver, så der ville ikke kunne tilkaldes
ekstra støtte. Inden demonstrationen blev der den 12. december 2009 briefet om "sort
blok". De troede på det tidspunkt, at "sort blok" ville lave deres egen demonstration. De
havde fra kilder fået at vide, at "sort blok" ville samle sig på Højbro Plads, men det viste
sig, at der også var mange fra "sort blok" på Christiansborg Slotsplads. Det var ikke alle,
der mødtes på Højbro Plads. Han kender ikke til adfærden hos de personer, der var på Højbro Plads, da han ikke så dem. I tiden inden de administrative frihedsberøvelser blev
iværksat, observerede de maskering, at der blev båret forskellige former for slagvåben og
andre våben, samt at "sort blok" agerede, som var de under kommando.
Efter politiets notat af 7. september 2009 "Manøvreide til imødegåelse af væsentlig uorden
i det offentlige rum i forbindelse med Klimatopmødet 2009" skulle demonstranter forud
for magtanvendelse ved brug af politiets højttalere advares således, at de ville få mulighed
for at komme væk. En sådan advarsel blev ikke givet forud for knibtangsmanøvren på
Amagerbrogade den 12. december 2009, idet en forudgående advarsel ville have modarbejdet formålet med operationen, nemlig at foretage administrative frihedsberøvelser. Demonstranterne blev derfor ikke advaret og fik heller ikke mulighed for at komme væk. Beslutningen om at foretage administrative frihedsberøvelser blev truffet på grund af den betydelige fare, der udgik fra den del af demonstrationen.
"Sort blok" var et emne den 12. december 2009, men ikke de andre dage. Hans melding til
indsatslederen var, at de skulle foretage en sortering, og at alle, hvis tilhørsforhold til "sort
- 33 -
blok" kunne være tvivlsomt, skulle have lov til at gå videre. Det var indsatslederen på stedet, der foretog denne vurdering. Hvis man omvendt tilhørte "sort blok", fik man ikke lov
til at gå. Det var hans opfattelse, at det var de rigtige, de tilbageholdt, og det er efterfølgende blevet bekræftet af de politifolk, der var på stedet.
I så stor en demonstration vil en del demonstranter være uden erfaring fra tidligere demonstrationer. Politiet skulle derfor passe på ikke at fremkalde en situation, hvor der udbrød
panik. En anden stor udfordring var, at der altid vil være nogen, som føler, at et indgreb er
uretfærdigt, og som derfor kunne begynde at modarbejde politiet. Det værst tænkelige scenarie var, at der kunne komme omfattende uro. De havde opbygget anholdelseskapacitet til
at modtage 450 personer. Størrelsen af"sort blok" overraskede dem. De skønnede efterfølgende, at der var 4-5 gange så mange, som de havde regnet med.
De forventede, at "sort blok" ville forsøge at smadre butikker og banker i indre by. Politiet
havde derfor trænet både dialog og håndtering af voldelige demonstranter. Politiets muligheder for at gribe ind afhang i høj grad af, om "sort blok" var isoleret eller en del af en
større demonstration, men de havde trænet begge dele. Inden han besluttede, at "sort blok"
skulle frihedsberøves, overvejede de visitation, men problemet var, at et af de våben, der
blev anvendt ved Børsen, var brosten, der blev gravet op på stedet. En visitation af en så
stor gruppe mennesker er desuden ikke uproblematisk også på grund af den tid, det tager at
gennemføre den. De overvejede endvidere at føre "sort blok" ud af demonstrationen og
væk, men det er meget svært og kræver mange ressourcer, så det turde de ikke at gøre.
Knibtangsmanøvren var svær at lave, da det var vigtigt, at operationen kom på det rigtige
tidspunkt og som en overraskelse. Hvis kilerne ikke blev sat rigtigt og på samme tid, ville
folk kunne slippe væk, og så kunne politiet risikere at komme i klemme mellem demonstranter. Risikoen for at få fredelige demonstranter med var til stede, men ved anvendelse
af megafon til at advare folk var der risiko for, at "sort blok" ville være flygtet ind i den
fredelige demonstration, og det ville også have været uheldigt.
De erfaringer, som svensk politi gjorde i Gøteborg 2001 med at køre demonstranter langt
væk og lade dem køle af, viste, at demonstranterne ikke var kølet af, da de kom tilbage.
Denne metode blev derfor ikke brugt på Amagerbrogade.
- 34-
De folk, der havde ansvaret for indgrebet på stedet, var erfarne politifolk, som havde været
med i en årrække. Det, politiet vurderede i situationen, var gruppens adfærd. Han var derfor forholdsvis tryg, da de sagde, at det var de rigtige, de havde fat i. De frihedsberøvede
fik, som det er sædvanligt i de situationer, strips på og sat ned. De kunne derved bevogtes
af færre betjente. Han mener, at politiet, efter at demonstranterne havde fået strips på, gik
gennem rækkerne for at se, om der var nogen, der åbenlyst ikke skulle være der, idet de så
skulle have lov til at gå. Den tid, demonstranterne sad og ventede, harmonerer ikke godt
med, at et indgreb skal være så skånsomt som muligt, og derfor har de efterfølgende ændret procedure, så der altid skal være underlag at sidde på, ordentlige toiletforhold og adgang til lægehjælp. De turde ikke løslade dem på Amagerbrogade på grund affaresituationen i byen, og da der senere opstod en demonstration på Retortvej, besluttede de, at løsladelserne skulle ske på forskellige stationer i området.
Deres første forventninger til "sort blok" var, at "sort blok" måske havde aftalt med lederen af demonstrationen, at de ikke ville lave noget i den store demonstration. Da politiet
konstaterede, at "sort blok" øvede hærværk ved Børsen, var det politiets forventning, at de
så måske også ville lave noget senere.
Det, at der i politiets taktiske log for demo I står: "Oprettelsestidspunkt: 12-12-2009
18:41:24. Gerningstidspunkt: 12-12-200918:40:37. Overskrift: Arrangement slut. Musikken slukket, arrangementet afsluttet og oprydning påbegyndt", er ikke ensbetydende med,
at der var ro, idet der stadig var I 00.000 mennesker, der skulle væk. De vurderede, at faresituationen fortsat var eksisterende et stykke tid endnu.
Forespurgt vedrørende meldingen til indsatslederen omkring sortering, har vidnet oplyst, at
hans forholdsordre var, at hvis der overhovedet var nogen tvivl, skulle de pågældende ikke
tages med. Der var frihedsberøvede, der smadrede inventar på Retortvej, og det var baggrunden for, at de sendte hundepatruljer derud. Politiet var den 12. december 2009 massivt
til stede i indre by for at hindre uro.
Vidnet har forevist videoklip vedrørende uroligheder i Geneve (efteråret 2009), Strasbourg
(maj 2009) og Rostock (juni 2007) supplerende forklaret, at politiet interesserede sig mest
for det, der foregik i Rostock. Rostock foregik en måned efter, at de havde fået opgaven
med COP 15. De sendte observatører til Rostock, da de forventede samme udfordringer i
København. Han havde møder med en kollega, Thomas Laun, i Rostock og deltog senere i
- 35 -
en konference i London, hvor lignende uroligheder blev gennemgået. Størsteparten af de
anholdte i Rostock var tyske aktivister, men når der foregår noget i Danmark, er tyske aktivister ofte godt repræsenteret. Thomas Laun havde anslået, at der havde været ca.
100.000 i den største demonstration, og at ca. 1.300, hvoraf 500 var maskerede, udgjorde
"sort blok". I Rostock havde der været mere end 20.000 politifolk involveret. I Strasbourg
var det også meget voldsomt, men det er længere væk, og derfor var Rostock mere interessant. Han tror, at det udviklede sig i Rostock, fordi politiet var for længe om at træde i karakter. Danmark har ikke de samme ressourcer, og derfor måtte de tænke anderledes. Målet
i Danmark var at undgå skader.
Op til den 12. december 2009 modtog de information om, at voldelige aktivister fra Berlin,
Hamburg og Sverige var på vej til Danmark. De fik også løbende oplysninger om våben i
form af kasteskyts, der var observeret tæt ved et hus, hvor der boede aktivister. De fik at
vide, at politiets vogne ville blive angrebet med molotovcocktails, hvilket faktisk skete, og
de hørte, at der ville blive ballade i Indre By, hvilket de koncentrerede sig om. De havde
lovet arrangørerne at holde afstand, og derfor brugte de ikke civile observatører i demonstrationen. Han har erfaring for, at civilklædte observatører i en demonstration kan virke
provokerende.
Da han besluttede at frihedsberøve "sort blok", havde han ikke et klart billede af, hvem der
havde angrebet Børsen, men han havde et klart billede af, at der var tre grupper af "sort
blok", hvoraf flere var maskerede, og at der var gravet brosten op flere steder. Han var derfor ikke i tvivl om, at hvis de ikke greb ind, kunne det udvikle sig. Efter beslutningen var
truffet, havde han fuld fokus på, hvad der skete. Han fik billeder fra deres helikopter og så
Ekstra Bladets live tv. De fik fra kilder at vide, at der i demonstrationen var diskussion om,
hvorvidt aktivisterne skulle gå til Christiania eller fortsætte mod Amagerbrogade og lave
noget der. Han så, at aktivisterne på Torvegade rykkede sammen, hvilket man typisk gør
for at være stærkere, når der skal laves noget. Der var mange, der var maskerede og mange
med kæppe. Der blev med andre ord ikke sendt fredelige signaler fra demonstrationen. Det
afgørende er ikke, hvordan de var, da de blev standset, men hvordan den fare, der udgik fra
demonstrationen, var. Han vidste, at kilen ville blive sat på Amagerbrogade.
De havde forsøgt at saruIe deres dokumentationskapacitet, der hvor kilen blev sat. De
havde blandt andet sat kameraer på "hollændervognene", men det er helt umuligt at notere,
hvem der tages hvor, og hvad hver enkelt var iført. Der var mange mennesker, og mange
- 36-
udenfor kilen ville ikke gå, så politiet havde nok at gore med at skabe ro og få styr på situationen. Der var enkelte flaskekast fra dem, der stod udenfor. Det var derfor vigtigt at få
demonstranterne sat ned så hurtigt som muligt. Hvis de ikke havde gjort det, men i stedet
koncentreret sig om dokumentation, ville det hele være gået op i "hat og briller". Hvis de
havde sat dokumentationsfolk helt tæt på demonstrationen, ville de bagefter have haft
større chance for at sige, hvem der gjorde hvad, men det kunne ikke være brugt operationelt i situationen. Københavns Politi råder heller ikke over så meget udstyr.
Han vurderede, at hele gruppen var til fare, idet der opstod en synergieffekt ved samlingen
ved Torvegade. De bedømte dengang gruppen til at bestå af3-400 personer. Det ville ikke
have ændret noget, hvis han dengang havde vidst, at der var cirka 900.
Politiloven bruges særligt til administrative frihedsberøvelser afberusede personer, som
ikke er i stand til at klare sig selv, og §§ 8 og 9 bruges typisk i forhold til fodboldtilhængere. Hvis administrative frihedsberøvelser efter politiloven skal dokumenteres på samme
måde som for eksempel en overtrædelse af ordensbekendtgorelsen eller straffeloven, vil
det kræve flere ressourcer. Politiets logfiler føres for at give dem selv mulighed for at huske, hvad der er sket. Der laves logfiler på alle niveauer, men de laves ikke for at blive
fremlagt i sager.
De havde i forvejen lavet en strategisk plan, og på dagen lavede de en manøvreide. som gik
ud på, at demonstranterne ikke skulle have lov til at smadre Indre By. Aktivisterne stillede
ikke op på Højbro Plads, som de havde annonceret, og NTAC var i demonstrationen. De
spurgte demonstrationsledelsen, om de tre sorte grupper skulle have lov til at gå med, og
det sagde ledelsen ja til, og NTAC blev i den forbindelse direkte nævnt af ledelsen. Angrebet på Børsen og stenkastene mod politiet var voldsomme angreb.
Foreholdt at han i byretten har forklaret, at der på grundlag af konstaterede maskeringer,
rudeknusninger og affyring afknaldfyrværkeri skulle ske anholdelse af de formodede gerningsmænd, har han forklaret, at det grundlag, han der har beskrevet sammenholdt med
angrebet på Udenrigsministeriet, udgjorde beslutningsgrundlaget. Fra beslutningen var
truffet og frem, skete der ikke noget, der gav anledning til at ændre den. Tværtimod skete
der en tyngdedannelse af "sort blok" på Torvegade, da de samledes i en gruppe. Han vurderede på den baggrund, at "sort blok" udgjorde en fare, da de havde lavet uro ved Børsen,
var maskerede og havde samlet sig.
- 37-
Foreholdt at han i byretten har forklaret, at han, da han traf beslutningen, troede, at der var
300-400 personer, har han forklaret, at det var, hvad han på det tidspunkt vurderede.
Der er altid en risiko for, at der tages demonstranter med, som ikke har noget med "sort
blok" at gøre. Det var derfor, at han sagde, at de skulle sørge for, at alle, der var tvivl om,
skulle have lov til at gå. Ideen med operationen var, at kilen skulle sættes omkring "sort
blok", så de ekstra, der kom med, alene var dem, der tilfældigt gik på fortovet eller var i
området. Begge kiler blev sat lidt for tidligt, så der forrest kom for mange med, og bagerst
var der aktivister, der ikke kom med. Det at sætte kilen er mere et spørgsmål om timing
end om stedet. Han gjorde sig ikke tanker om, at kilernes placering indebar, at der arealmæssigt kunne tilbageholdes mange flere end det antal, man antog, udgjorde "sort blok".
Anholdelsesblanketter bruges i straffesager. Ved masseanholdelser vil der typisk kun blive
udfyldt en blanket. Hvis en gruppe tages for sarmne forseelse, er det sket i masser af tilfælde, at der kun udfyldes en blanket. De havde fotografer og videohold på ruten. Det var indsatslederne, der havde overvejet, hvor massefrihedsberøvelser, visitationer med videre
kurme foretages. Først da han havde taget beslutningen, fik han at vide, at det ville ske ved
Markmandsgade/Amagerbrogade.
Balladen på Christiania skete efter kilerne var sat, og de har en formodning om, at der deltog personer, som tidligere havde deltaget i demonstrationen. Det var ved Ravelinen, at de
så mange med masker og kæppe. De gjorde det på den sikreste måde, idet individuelle anholdelser ville have medført stor risiko for direkte konfrontation. Han ved, at der skete individuelle anholdelser ved Udenrigsministeriet. De overvejede ikke at bruge § 134 a i
denne situation. Ved strafprocessuelle indgreb vil der typisk være vidner til en konkret
strafbar overtrædelse, hvilket protokolleres samtidig eller for eksempel en time senere. Ved
administrative frihedsberøvelser har de ikke sarmne forventning om, at de kan løfte bevisbyrden for, hvad den enkelte har lavet i forhold til for eksempel straffeloven. Der er derfor
stor forskel på individuelle anholdelser og masseanholdelser/frihedsberøvelser.
Hvis de anholder en person, noteres navn, adresse, hvor man er tilbageholdt og hvorfor.
Hvis der havde været anholdelseskort, kunne man teoretisk godt have udfyldt dem, når der
var faldet ro på, og de tilbageholdte var sat ned. Tilbageholdelsen skete på grund af den
fare, som udgik fra gruppen, og derfor ville udfyldelse af anholdelseskort ikke have været
- 38 -
ensbetydende med, at demonstranterne havde fået lov til at gå. Faren var drevet over, da
demonstranterne var administrativt frihedsberøvet. De blev løsladt relativt hurtigt på Retortvej, da de vurderede, at faresituationen på det tidspunkt var helt ovre.
Politikommissær Bent Olsen har supplerende forklaret, at han i dag er daglig leder af den
operative planlægningsafdeling i Københavns Politi. Han har en uddannelsesmæssig baggrund omkring håndtering af demonstrationer og større menneskemængder. Under COP 15
havde han ekstremisme som ansvarsområde. Han befandt sig i KSN og kommunikerede
direkte med sin øverste chef Mogens Lauridsen. Han kommunikerede selv videre ned til
indsatslederne via mobiltelefon, radio mv.
Det var ham, som gav ordre til politikommissær Tom Struve og politikommissær Heurik
Orye om at frihedsberøve "sort blok" på grund af det, som var sket ved Børsen og Udenrigsministeriet. Han sagde ikke til dem, hvad der skulle forstås ved "sort blok". Dette vidste de i forvejen. Det ligger i selve det at frihedsberøve "sort blok", at man skal sortere
dem fra, som ikke tilhører "sort blok" i første omgang ved en grovsortering, hvor man
sorterer dem fra, som ikke umiddelbart tilhørte "sort blok", f.eks. børn, ældre mennesker,
journalister og førstehjælpere. Hvis folk skulle besøge nogle i en opgang, skulle de have
lov hertil, hvis politiet fra beboeren fik bekræftet, at pågældende ventede besøg. Henrik
Orye skulle sætte de frihedsberøvede i strips og stadig holde øje med, om der var nogle,
som ikke tilhørte sort blok og derfor skulle sorteres fra. Han sagde ikke til Heurik Orye, at
der skulle ske løsladelse, hvis der opstod tvivl. Det vidste Henrik Orye i forvejen.
Da han sad i KSN, var meldingerne, at kilen var sat rigtigt, og at de havde frihedsberøvet
de rigtige folk. Det var først efterfølgende, at han konstaterede, at der var flere fra "sort
blok", som burde have været frihedsberøvet. Det var også først efterfølgende, at han gennem pressen og byretten konstaterede, at der var nogle Hare Krishna-folk, som var blevet
tilbageholdt. Politimandens skøn på stedet må i så fald have fejlet. Der kan have været
ganske få andre, som heller ikke burde have været frihedsberøvet. Når man frihedsberøver
og laver afspærring, vil der altid være en gråzone, som skal grovsorteres.
Efter frihedsberøvelserne var der ro i byen, og det siger ham, at de havde fat i de rigtige.
Det var også, hvad indsatslederne meldte tilbage, så i KSN betragtede de operationen som
en succes.
- 39-
"Sort blok" kan karakteriseres ved, at en stor del af dem er klædt i sort tøj, de samles med
et fælles mål, og de har fælles retorik og en adfærd, som var de under kommando. Den
fælles retorik udmøntede sig i en aggressiv adfærd, blandt andet ved at kaste med ting mod
Børsen og Udenrigsministeriet. Der foreligger ingen skriftlige instrukser om, hvad der skal
forstås ved "sort blok". De fik i KSN melding om, at en del af "sort blok" ved Højbro
Plads var begyndt at sive over i den store demonstration på grund af politiets tilstedeværelse. Ved Børsen blev der givet ordre om, at hvis der var straffelovsmæssigt grundlag for
at anholde nogen, skulle man gøre det. Der blev endvidere givet ordre om at forstærke politiindsatsen ved Udenrigsministeriet, men på grund af den store demonstration var det
svært at komme frem. Det var ikke muligt at gribe ind ved Udenrigsministeriet, da politistyrken ikke var tilstrækkelig stor. Da han sad i KSN, var han klar over, at der var 3 forskellige "sorte blokke", og at de var begyndt at smelte sammen til en blok omkring Christianshavns Torv. Det foregik roligt hen over Christianshavn og Torvegade. De frygtede, at
det ville gå ud over de store bankhovedsæder ved Christiansholms Kanal. De frygtede ikke
ballade på vej ud til Bella Centret. De modtog ingen meldinger om ballade ved Danske
Bank på Torvegade. De havde på forhånd overvejet, hvilke steder der var egnede til at foretage frihedsberøvelse på. Han drøftede med politiinspektør Mogens Lauridsen, om det
var fornuftigt, at sætte kilen ind det pågældende sted.
Da han gav ordren om, at der skulle frihedsberøves, befandt "sort blok" sig på Christianshavns Torv, og det var lige efter angrebet på Udenrigsministeriet. Politiinspektør Mogens
Lauridsen fulgte forløbet direkte på TV. Han fulgte selv kun sporadisk med på TV. Da der
blev givet ordre om, at "sort blok" skulle frihedsberøves, var det såvel dem, som var iklædt
sort tøj, som dem der ikke var iklædt sort tøj. Det afgørende var, om de ud fra retorikken,
adfærden og andet kunne anses for at tilhøre "sort blok". Politiet og en helikopter fulgte
"sort blok" hele vejen indtil sammensmeltningen af de tre blokke. Efter sammensmeltningen var trusselsbilledet det samme som inden sammensmeltningen. Deres erfaring sagde
dem, at "sort blok" i ly af en så stor demonstration havde mulighed for at lave uro. Efter
angrebet på Udenrigsministeriet og Børsen vurderede de, at "sort blok" ikke var fredelig.
De frygtede, at det kunne udvikle sig alvorligere efter sammensmeltningen, og at den ville
angribe, når den kom ud til Bella Centret.
"Sort blok" var ved Christianshavns Torv, da han gav ordre til at skride ind. Det var lige
efter angrebet på Udenrigsministeriet. Han så ikke, hvad der skete ved Udenrigsministeriet,
heller ikke, om nogen løb ned ad Strandgade.
- 40-
Politikommissær Lars Henrik Lundberg har supplerende forklaret, at han befandt sig i en
helikopter ca. 300 meter oppe i luften og derfra rapporterede til KSN. Han fulgte demonstrationen fra en skærm, som han havde foran sig. Der sad en operatør bag ham. Han
modtog instrukser fra KSN om, hvor han skulle flyve hen. Han traf ikke beslutninger, men
afgav meldinger om sine observationer til KSN.
Forevist video fra helikopteren den 12. december 2009 fra ca. k!. 14:30 har han forklaret,
at han på et tidspunkt bad piloten om at bakke, idet han kunne se "en slange" af sortklædte
personer. Han skønnede, at der var tale om ca. 200 sortklædte, som gik tæt sammen. Ved
siden af denne gruppe, som gik bag en grøn følgebil, gik en gruppe, som var spraglet klædt
og med et hvidt banner. Grupperne gik hver for sig. Man skal imidlertid ikke lade sig
snyde af påklædningen, og den spraglede gruppe kunne godt have tilhørt den sortklædte
gruppe. Fra helikopteren så det ud til, at de sortklædte gik med hinanden under armene, og
at nogle af dem havde et efterslæb og løb op til de andre i gruppen. På et tidspunkt sagde
han i helikopteren, at der var ca. 300-400 sortklædte. Det er hans erfaring, at det er svært at
tælle personer, som står så tæt sammen. Umiddelbart ville han betegne gruppen som "sort
blok", men der skal tages højde for, at han befandt sig højt oppe i luften. "Sort blok" går
som regel med færre bannere end almindelige demonstranter. Nogle gange går de med
flag. Oplægget fra hans chefer var, at nogle havde en skjult dagsorden, og man var bange
for, at nogle ville smadre hele byen.
Foreholdt log fra KSN den 12. december 2009 kl. 14:44, hvoraf fremgår "Helikopter - den
sorte blok (nu ca. 100 personer) befinder sig nu ud for Børs bygningen", har han forklaret,
at han på intet tidspunkt har sagt, at der var ca. 100 mennesker i en flok. Det er ikke ham,
som har skrevet loggen.
Helikopteren fik ikke filmet angrebet på Børsen. Han så gruppen i almindelig spraglet tøj,
som gik ved siden af "sort blok", gå i en kile tæt på Børsen. Nogle fra gruppen gjorde udfald med stenkast mod Børsen. Han så ikke selv angrebet på Børsen. Han meldte ikke om
stenkastene til KSN, idet han regnede med, at de havde observationer på stedet. Han vidste
på forhånd, at der især skulle holdes øje med Børsen. Ved Udenrigsministeriet så han nogle
personer løbe over mod ministeriet. Det var ikke kun sortklædte personer. Han så ikke noget hærværk ved ministeriet. Da gruppen havde passeret ministeriet, blev den splittet. Senere så det ud til, at gruppe 2 og 3 fra "sort blok" samledes, og at medlemmer fra gruppe I
- 41 -
fra "sort blok" begyndte at tilslutte sig dem. Han så ikke konkret, at det skete, men på Ravelinen var gruppe 2 og 3 blevet endnu større end før. Inden de kom over til Amager og
umiddelbart inden Markmandsgade, så det ud til, at al1e tre blokke var smeltet sammen til
en stor blok. I den bagerste ende af den samlede blok kunne man se et orange flag. I den
forreste ende var der luft mellem den "sorte blok" og de andre demonstranter. Man frygtede, at det kunne gå voldsomt galt, idet gruppen skulle gennem byen for at komme ud til
Bella Centret. Hans erfaring er, at almindelige demonstranter ikke ønsker at gå sammen
med "sort blok", hvorfor der skabes luft imellem "sort blok" og de øvrige demonstranter.
Hvis man går ved siden af "sort blok", ved man også, hvad det er, man går ved siden af.
Efter at blokkene var smeltet sammen, og der var blevet besluttet frihedsberøvelse, blev de
afKSN beordret tilbage til Udenrigsministeriet for at filme der. Han forstod det ikke, idet
den store gruppe havde passeret Udenrigsministeriet, men KSN fastholdt, at de skulle
holde kameraet ved Udenrigsministeriet. Han spurgte bagefter politiinspektør Mogens Lauridsen og fik at vide, at baggrunden var, at de havde fået meldinger om, at noget skulle ske
ved Udenrigsministeriet. Da de med helikopteren vendte tilbage til den store blok, var den
bagerste ende af "sort blok" med orange flag ikke kommet med inden for kilen. Denne
gruppe udgjorde måske 200-300 personer. Kilerne blev sat ind ved først at sætte betjente
ind og derefter biler. Resten af demonstrationen blev ledt udenom. De personer, som var
inden for kilerne, og som løb op ad Markmandsgade, fik politiet fat i.
Politikommissær Henrik Orye har supplerende forklaret, at han i dag er leder af lokalpolitiet i indre by. Han har været ansat i politiet siden 1986. Han er uddannet inden for mobiltaktisk indsats overfor demonstrationer mv. og har været på kursus i Holland vedrørende
taktikker. Han har været delingsfører siden 1999. Han har fra hele sin tid i politiet erfaringer med "sort blok", som meget ofte optræder i forbindelse med demonstrationer.
Den 12. december 2009 havde han blandt andet den hovedopgave at sikre indre by. Han
havde fokus på at undgå, at indre by skulle brænde af, og at situationen kom ude af kontrol
på grund af den store menneskemængde. Der kunne f.eks. være risiko for, at folk blev
trampet ned. Når man har at gøre med så store grupper mennesker, bliver man nødt til at
se, hvordan eventuel uro udvikler sig, men hvis man venter for længe, kan det udvikle sig,
og der kan opstå fare også for almindelige mennesker. Hvis man griber for hurtigt ind, kan
det også gå galt. Den fredelige del af demonstrationen kan godt stille spørgsmål, når der
anholdes fra den ufredelige del af demonstrationen, og det kan udvikle sig til kaos. Efter-
- 42-
retningerne sagde, at der var mulighed for, at det kunne udvikle sig slemt. "Sort blok" ville
kunne bruge de andre demonstranter som "kaos-skjold". De oplagte områder var regeringsbygninger, ministerier, indre by og hele vejen ud ad Amagerbrogade og ved Bella
Centret, som er et stort område.
"Sort blok" er en gruppe mennesker, som bevæger sig omkring en demonstration. Politiet
må fokusere på gruppen, identificere hvor gruppen befinder sig, og hvor mange de udgør.
"Sort blok" behøver ikke at være sortklædte, men kan have alle mulige farver. Man kan på
grund af sine erfaringer se, hvem der tilhører "sort blok". "Sort blok" har et fælles mål, de
holder sammen, og de har kommunikeret forinden. Nogle medlemmer af "sort blok" er
ikke parate til at gå så langt som andre. Der er ikke forskel på autonome og "sort blok".
Når de tager deres sorte tøj og masker eller hjelme af, ligner de almindelige mennesker.
En lille gruppe ved Christiansborg Slotsplads brød ud og gik mod Nationalbanken. Han
kørte derned og spurgte gruppen, hvor de ville hen. De sagde, at de ville demonstrere. Der
var tale om tyskere, som var spraglet klædt. De pågældende havde rygsække med. I rygsækkene fandt de konservesdåser. De pågældende havde ikke brød med. Det er ikke det,
man normalt ser hos demonstranter. Han tænkte, at det nok var noget, der senere skulle
kastes mod politiet. Demonstranter tester normalt ikke politiet af på den måde, som denne
gruppe gjorde. Gruppen gik tilbage til hoveddemonstrationen.
Efter angrebet på Børsen og Udenrigsministeriet var det hans forventning, at dette var
starten på en proces. Han forventede, at hvis gruppen fik lov at fortsætte ad Amagerbrogade, kunne det gå ud over forretningerne. Han frygtede for alle forretninger i Amagerbrogade, og det kunne de ikke dække politimæssigt. Omkring kl. 15:10 fik han meldingen fra
KSN om, at der skulle ske frihedsberøvelse af "sort blok". Det blev ikke over for ham defineret, hvad der skulle forstås ved "sort blok". Han var ikke usikker på, hvem der skulle
frihedsberøves, idet han ved, hvem "sort blok" er. Det var ikke hans opgave at træffe beslutning om, hvorvidt der skulle have været frihedsberøvet på et tidligere tidspunkt. Hans
kompetence var at beslutte, hvordan ordren skulle udføres. Der skete ikke frihedsberøvelse
allerede ved Christianshavn, idet stedet er et taktisk dårligt sted, fordi Christiania ligger
lige ved siden af. Han besluttede, at frihedsberøvelsen skulle ske ved Markrnandsgade,
fordi der ikke er så mange andre steder, hvor man taktisk kan frihedsberøve, og her ville de
forstyrre den fredelige demonstration mindst muligt.
- 43 -
Han stod for enden af Markmandsgade og havde kontakt til en observatør, der sad i en lejlighed og kunne se ned på demonstrationen på Amagerbrogade. Observatøren skulle identificere "sort blok" og sige til, når "sort blok" befandt sig der, hvor kilen skulle sættes ind.
De fredelige demonstranter uden for kilen skulle ledes udenom. Han gav ordre til, at politiet skulle iværksætte kilerne til fods, hvorefter bilerne skulle sættes ind. Forreste del af
kilen blev sat ved Flinterenden. Observatøren identificerede "sort blok" ved at kikke efter
samhørigheden i gruppen. Gruppen går typisk ikke og hyggesnakker, og almindelige demonstranter holder sig lidt på afstand. Pressefotografers tilstedeværelse er også en indikation for, at de er på det rette sted. Observatørens besked var, at der var en "sort blok". Foreholdt loggen, hvorefter der ifølge observatøren skulle have været to sorte blokke på
Amagerbrogade, og at det var den bagerste, som var størst, har han forklaret, at han ikke
kan erindre det. Det er ikke ham, som har skrevet loggen, men han har godkendt den. Det
var en rigtig svær og farlig manøvre. Hvis man f.eks. kom til at sætte kilen midt i "sort
blok", så havde man en front på hver side. Situationen var forholdsvis rolig. Nogle løb op
ad Markmandsgade, men blev mødt af en deling. Dem fra "sort blok", der ikke kom med i
kilen ved Markmandsgade, var utilfredse, hvilket kom til udtryk ved råben, skrigen og
spørgsmål om årsagen til manøvren. Han kaldte en hundedeling ind på det pågældende
sted. Ved den forreste kile var der ikke utilfredshed.
Da kilerne var sat, søgte han op mod Amagerbrogade og blev der, indtil den sidste frihedsberøvede var kørt bort. Han gav ordre til delingsføreren om, at de personer, som ikke tilhørte "sort blok", skulle væk. Der var også kommunikation med KSN om sorteringen. Hvis
man ikke sorterer, vil der opstå berettiget utilfredshed, hvilket binder for mange politifolk.
Første fase var, at dem, der åbenlyst ikke hørte til "sort blok", skulle sendes videre til demonstrationen. Næste fase var, at alle fotografer og filmfolk skulle væk, idet man skulle
have arbejdsro inden for det afspærrede område. Næste fase igen var at se på de frihedsberøvede en ekstra gang for at sortere yderligere væk, inden de skulle have strips på. Ordren
var, at hvis der var tvivl om, hvorvidt de pågældende tilhørte "sort blok", skulle de pågældende sendes væk. Når folk skifter tøj, skaber det polemik, men det var til at leve med, at
de formentlig ville få lov at gå. Han gik op og ned ad rækkerne hele tiden, da folk var lagt i
strips. Der var ingen postyr. Der sker det, som altid sker i en sådan situation, at der opstår
en fællesskabsfølelse.
Foreholdt ombudsmandens redegørelse af20. december 2010 har han forklaret, at man
ikke kunne have afhørt de frihedsberøvede på Amagerbrogade. De 600 personer, som blev
- 44-
bragt til Retortvej, var ikke af samme type som de 200-300 personer, der blev løsladt på
Amagerbrogade. De 600 personer tilhørte "sort blok". Der kunne godt blandt de løsladte
200-300 personer have været nogle fra "sort blok". Løsladelserne på Retortvej var ikke
begrundet i, at de pågældende ikke tilhørte "sort blok". Ude på stedet løslod han via delingsføreren, fordi de pågældende ikke udgjorde nogen fare. Hvis man tilhørte "sort blok",
så udgjorde man en fare. Man kunne ikke på Amagerbrogade have udfyldt anholdelseskort
og derefter have løsladt, idet balladen så ville være opstået en gang til.
Det burde ikke have været muligt at sætte strips på Hare Krishna-folk. Han ved ikke, hvordan det er sket. Det lyder som en fejl. Han var der og ved, at der ikke skete mange fejl. De
gik op og ned ad rækkerne hele tiden. Det var en god fornemmelse, idet det var de rigtige
folk, som de havde frihedsberøvet i forhold til det scenarie, som kunne have udspillet sig
senere.
Foreholdt afhøringsrapport af9. august 2011, hvorefter han skulle have forklaret, at han
besluttede at stoppe for udslusningen, fordi han blandt andet observerede, at der lå en
masse beklædningsgenstande på vejen, har han forklaret, at de efter et stykke tid havde fået
de personer væk, som åbenlyst skulle sluses ud, hvorfor han besluttede at lukke for udslusningen. Herefter skulle udslusning kun ske efter aftale med ham. Der blev løsladt nogle
personer efter denne beslutning. Han husker ikke, hvor mange det drejede sig om. En fysisk lukning af slusen er ikke det samme som at stoppe udslusningen.
Sorteringen blev foretaget på baggrund af indtrykket af de pågældende. Man vurderede i
den forbindelse blandt andet, om de havde venner, og hvem det i givet fald var. Man kunne
se på, om de var brudt helt sammen, hvilket ikke er typisk for "sort blok". Bannere og flag
kan også give en indikation af tilhørsforholdet.
Politiassistent Kasper Schrøder har forklaret, at han arbejder i beredskabet på Station City
som en del af civil anholdelse, og det gjorde han også under COP 15, hvor han var en del
af en civil gruppe, som skulle anholde personer, der overtrådte straffeloven. Civil anholdelse er målrettet det felt, hvor selve demonstrationen foregår. Enheden består af 8 personer. Hans opgave den 12. december 2009 var at observere, og han var placeret i en lejlighed i Slotsholmsgade lige over for Børsen. Begrebet "sort blok" er en gruppe demonstranter, der primært er klædt i sort tøj. De havde fokus på "sort blok", da det tit ender med uro
omkring "sort blok". Da demonstrationen gled forbi, var der stille og roligt. På et tidspunkt
- 45 -
kom ca. 300 mennesker, der tilhørte "sort blok", men det gav ikke anledning til problemer.
De havde næsten alle sort tøj på, men ikke hætter eller masker. Demonstrationen fortsatte,
og senere kom flere sortklædte demonstranter. Pludselig begyndte folk at klæde om til sort
og maskere sig, og der kom flere og flere sortklædte. Det foregik rigtig hurtigt. Han meldte
videre, at der nu var mange sortklædte.
Det virkede som om, at der blev skabt en kæde med front mod resten af demonstrationen.
Inden for kæden var der kun sortklædte. Der blev i megafon fra resten af demonstrationen
råbt: "This is a non-violent demonstration". 20-40 fra "sort blok" løb hen mod Børsen,
hvor der var et område uden demonstranter. De kastede med sten, flasker og andet, og han
kunne høre, at der blev smadret ruder. Flere af de andre demonstranter forsøgte at stoppe
det, men de blev mødt med vold. Han så blandt andet en demonstrant ved Nationalbanken,
der blev slået i gulvet og derefter slået med bannere. Der var også andre almindelige demonstranter, der blev holdt væk med slag, spark og anden vold. Mens de blev holdt væk,
fortsatte gruppen i midten med at smadre Børsens vinduer. Politiet var til stede, men der
blev ikke skredet ind, da det var for farligt, fordi de var for få. Han vil tro, at indsatslederen
havde fokus på den store gruppe af "sort blok" demonstranter, og at volden kom så uventet, at det kom bag på indsatslederen.
Forvandlingen til "sort blok" skete i løbet af få minutter, og volden var også færdig i løbet
af få minutter. Bagefter var der mange, der klædte om igen, så den massive "sorte blok"
blev "opløst". Omklædningen foregik, som når en persienne åbnes og lukkes. De tilbageværende sortklædte bevægede sig mod Knippelsbro. Han havde fokus på en afrikaner med
rastafari hår, der gik lige bag "sort blok", men som ikke var en del af "sort blok". Han
meldte videre, at når afrikaneren kom, var "sort blok" lige foran. Det hele virkede aftalt, og
det var tydeligt, at der var nogen, der skabte et frit område mod Børsen, så dem, der udøvede vold, fik arbejdsro.
Politiassistent Nicolai Carlsen har forklaret, at han arbejder på vagtcentralen i Københavns
politi. Han har været gadebetjent og er uddannet gruppefører og har tidligere været med
ved uroligheder. Den 12. december 2009 var han gruppefører. En gruppe består af 8 mand
og en deling af 40 mand. De var tre delinger, der skulle følge demonstrationen. En deling
på hver side af demonstrationen og en deling, der fungerede som buffer. Hans deling var
buffer. Da han befandt sig ved Slotsholmsgade, fik de en melding om, at der var fjernet en
større mængde brosten i et område omkring Slotspladsen. De fik at vide, at de skulle gå til
- 46-
Børsen, og gik op langs med Børsen, hvor de ved smøgen til Børsen stødte til den anden
deling.
Konceptet ved COP 15, var at være synlige - "show force" - og på den måde forhindre angreb. Hele delingen havde gule veste på. De skulle følge demonstrationen over broen. Da
de gik langs med Børsen, var det tydeligt, at "sort blok" var meget tændt. Man kunne
mærke, at det ikke var almindelige demonstranter, og de forventede et angreb. Da de kom
op til den anden gruppe demonstranter, blev der kastet mange sten mod Børsen. Der var et
hul mellem "sort blok" og bygningen. Enkelte løb frem mod Børsen og smadrede ruder
med stokke for derefter at forsvinde ind i blokken igen. Vidnets gruppe var i kampudstyr,
men da de begyndte at tage hjelme på, vendte vreden sig mod politiet, og de blev bombarderet med sten og kanonslag. De trak sig derfor tilbage, og han meldte til delingsføreren, at
de var blevet angrebet. De var ikke nok og nøjedes derfor med at observere.
De almindelige demonstranter kunne godt se, at der var ballade, og flyttede sig væk fra
"sort blok", der bevægede sig fremad og samtidig udviste en aktivitet i gruppen som i en
myretue. Efter et stykke tid kom resten af delingen. De gik helt op til demonstranterne,
men blev trnkket lidt tilbage, da der var kolleger længere fremme, som ikke havde hjelme
med. Indsatslederen var bange for, at disse betjente kunne komme i klemme, og de fik ordre til at trække sig væk fra kasteafstand. Det havde haft en effekt, da de var gået helt op til
"sort blok", idet det havde fået "sort blok" til at skifte tøj. Demonstranterne tog typisk en
sort trøje af, og den lyse/spraglede inden under kom så yderst. Han så også en kvinde med
klapvogn uden barn, hvor klapvognen blev brugt til at have tøj i.
De fulgte "sort blok" over Knippelsbro, og stemningen blev mere og mere intens. Opgaven
var at holde en linje, og de gik derfor i en kæde over broen. Der var også demonstranter fra
"sort blok", der angreb dem, og de foretog 2-3 anholdelser ved Strandgade. De havde problemer med at anholde demonstranterne, da andre fra "sort blok" forsøgte at blande sig,
men de fik trnkket de anholdte væk. Det var samme "sorte blok", de fulgte hele vejen. Han
trak sine folk over på den modsatte side af Udenrigsministeriet og så ikke angrebet på ministeriet. Han husker ikke, om angrebet på Udenrigsministeriet eventuelt allerede havde
fundet sted, da han kom derover. Der var ingen ordrer om anholdelse. Der var også andre
grupper, der havde foretaget anholdelser. Der var i alt ca. 5 anholdte, som hans gruppe bevogtede. De var i alt tre delinger ved Udenrigsministeriet. Han var ikke i kontakt med
KSN, og da de stod over for Udenrigsministeriet, havde de ikke fået ordre om at frihedsberøve gruppen.
Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2011 side 2,3.-5. afsnit, hvoraf fremgår, at han
skulle have forklaret, at han så ca. 5 personer, der løb ud fra flokken med lange pæle og
smadrede vinduer på Børsen, har han forklaret, at det er rigtigt.
Foreholdt afhøringsrapport af 16. juni 2011 side 2,6. afsnit, hvoraf fremgår, at han sku11e
have forklaret, at der blev kastet ca. 10 brosten fra "sort blok", har han forklaret, at der
blev kastet mange brosten. Når han har sagt 1O, skyldes det, at han blev spurgt, om det var
5 eller 1O, og så sagde han 1o. For ham ville en person være nok til at kalde det et angreb.
Når han har indberettet det, der skete, som et "angreb" og ikke som ''hærværk'', var det for
at undgå misforståelser. Hærværk kan være meget andet end det, der skete.
Angrebet på hans folk fandt sted på den anden side af broen. Han er ikke sikker på, at han
så alt. Det var en meget offensiv "sort blok", og det var det, der fik de andre demonstranter
til at lave en buffer rundt om "sort blok".
Politiassistent Thomas Høj Grønnegaard har forklaret, at han gør tjeneste i hundeafdelingen. Under COP 15 gjorde han tjeneste i observationsgruppen. Den 12. december 2009 var
hans opgave at dokumentere ulovligheder til brug for eventuelle senere anholdelser. De gik
nogle stykker sammen og filmede eller tog billeder. Han filmede med videokameraet, men
der blev ikke filmet hele tiden.
De ankom til Højbro Plads, før demonstrationen startede. Der var stille og roligt, og folk
kom sivende til demonstrationen. Det var et blandet klientel, der kom, men det var ikke
"sort blok". Der var et monstrum, der lignede et vikingeskib på hjul. De observerede det
for at se, om det var til opbevaring af kasteskyts. Det var ikke tilfældet. De hægtede sig på
den bagerste del af demonstrationen, da den begyndte at gå. Pludselig fik de meldinger om
tumu1t ved Børsen. De gik på kanalsiden og kunne ikke se eller filme, hvad der skete. Han
observerede ballade og så kolleger, der var pressede.
De fortsatte over Knippelsbro og hørte, at der var nu var uro ved Udenrigsministeriet. Der
lå kasteskyts, da de kom frem, men der var ro. De gik længere frem for at se, om der var
ballade ved Torvegade. Ca. 50 meter fremme så de en person, der flagede med et hvidt
- 48 flag, og ved siden af stod en gruppe med et hvidt banner. Det var unge i alderen 20-40 år af
forskellig nationalitet. Det var ikke "sort blok", men de samme, han havde set på Højbro
Plads. Det virkede som om, at demonstranterne skulle samles. Der var ikke noget, der markerede, at de var en samlet gruppe, men det er helt sikkert, at de havde en fælles plan. Der
blev stille og roligt samlet personer op, som kom bagfra. Det foregik i starten af Torvegade. De demonstranter, der kom bagfra, var ikke en veldefineret gruppe. Demonstranterne
fortsatte stille og roligt gennem Christianshavn. Billedet ændrede sig imidlertid ved Ravelinen, hvor hætter, masker og slagvåben i form afbannere blev taget frem, og der skete en
tydelig maskering. Der kom ikke nye demonstranter til ude fra, men der var en tydelig og
stor gruppe af sortklædte demonstranter. Dengang skønnede de gruppen til 300-400 personer, men det var svært, da de ikke kunne se over til den anden side. Der var også almindelige demonstranter, som gik blandt de sortklædte, men der var ikke almindelige organiserede demonstranter.
De hørte, at der var planer om at lave en kile, og bevægede sig længere frem. De befandt
sig lige foran den forreste kile, da den blev sat. Der var ikke nogen fra "sort blok" foran
kilen, da den blev sat. De var der for at dokumentere, hvad der skete mellem de to fronter.
Kort efter blev de kaldt til Markmandsgade, hvor han så en lignende "sort blok". Fra de
kom, og til de tilbageholdte var sat i strips, ændrede gruppen i Markmandsgade sig, og den
endte med at ligne de demonstranter, der først kom ved Højbro Plads. Han har tidligere ved
uroligheder oplevet, at effekter og maskering bliver smidt, og det var også, hvad han oplevede i Markmandsgade. Han så ikke, at der blev klædt om eller smidt genstande, men det
kan man gøre i det skjulte. Han har ikke registreret, at folk, der ikke skulle frihedsberøves,
blev frihedsberøvet.
Foreholdt politirapport af 20. juni 2001 side 3, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at han skulle have
forklaret, at der var lidt flere sortklædte i Markmandsgade, har han forklaret, at det er rigtigt.
Der blev også taget fredelige demonstranter med, da den forreste kile blev sat. Han tør ikke
sige hvor mange, men måske 50- I 00. Hele den første række lignede almindelige mennesker med cykler og barnevogne. Der er billedoptagelser fra den forreste del afkilen.
Ved Højbro Plads var det en flok sortklædte mennesker. Det var ikke "hr. og fru Danmark"
og heller ikke en klassisk "sort blok", men det var demonstranter, som han holdt øje med.
-49 -
Han ved ikke, om det var samme gruppe, der senere var ved Torvegade. Den gruppe, som
han skønnede til at bestå af 300-400 personer, var den klassiske "sorte blok". Den mere
alternative gruppe forsvandt ved Ravelinen. Om de klædte om, ved han ikke, men demonstranterne blev mere ens. Da han var på Ravelinen, gik de ved siden af demonstranter, der
maskerede sig og samlede våben op.
Billedet på ekstraktens side 2017 kan meget vel være taget på Højbro Plads. Det er den
flok, som han har beskrevet som "en blandet flok". Det kan være ham, der har taget billedet.
Vidnet har under afspilning af den video, som han har optaget den 12. december 2009,
supplerende forklaret blandt andet, at han på Højbro Plads startede med at filme for at dokumentere typer af folk. Der var tale om blandede typer. Der, hvor han filmede foran
Udenrigsministeriet, var der ikke en udpræget "sort blok". Ved Torvegade filmede han en
person, som gik med et hvidt flag. Hans oplevelse var, at der skulle ske noget ved det hvide
flag. Da han kom forbi Christianshavn og ud mod Ravelinen, så han folk med maskering,
huer, hætter og slagvåben, men der var stadig tale om et broget billede. Man kan på filmen
se, da forreste kile blev sat. I forreste ende inden for denne kile var der almindelige folk.
Man kan se, at der foregår noget længere inde i gruppen. De pågældende har huer og hætter på. Han har ikke filmet udslusningen. Det var almindelige folk forrest bag kilen ved
Flinterenden, men man skulle ikke ret langt ned for at se folk med huer og hætter og folk,
som vendte sig væk fra politiets kameraer.
Han filmede også på den ene side af Markrnandsgade og gik op i en bygning og filmede
ned for eventuelt at dokumentere, hvis folk skiftede tøj. Han så ikke folk skifte tøj. Der var
ro på stedet. Der var rigtig meget gang i telefonerne blandt de frihedsberøvede. Han så ikke
folk med strips gøre modstand. Han ved ikke, om der på stedet blev udfyldt anholdelseskort.
Vicepolitikommissær Lars-Ole Karlsen har forklaret, at han gør tjeneste på Station City,
hvor han er udrykningsleder og deltager i gruppen med civil anholdelse. Civil anholdelse
er en gruppe, der ved større demonstrationer og fodboldkampe, agerer i civilt og foretager
anholdelser. Han havde forud for COP 15 erfaring med "sort blok". Han kender dem, og de
kender ham.
- 50-
Den 12. december 2009 havde han ansvaret for at holde øje med "sort blok", og han sknlle
se, hvad de havde med af "materiale", og hvordan de agerede. Politiet havde fået efterretninger om, at der muligt ville blive ballade på Strøget. Hans kollega stod med en gruppe
ved Slotspladsen, mens han med sin gruppe befandt sig på venstre side af demonstrationen
ved Højbro Plads. Ved Nationalbanken så han en mindre gruppe, der gik væk fra demonstrationen. Han gik efter og observerede, at gruppen blev kontaktet af en uniformeret enhed. Det var en meget spraglet gruppe, men der var en i gruppen, som han havde kendskab
til fra tidligere. Det var hans helt klare fornemmelse, at demonstranterne prøvede politiet af
og skulle se, hvordan politiet reagerede. Normalt har de meget godt styr på "sort blok",
men her var rigtig mange demonstranter, og "sort blok" var delt i 3 grupper. Den sidste
gruppe var foran ham.
Da demonstrationen begyndte at gå over Slotspladsen, så han en gruppe "sort blok" ved
Christiansborg og en anden midt på Slotspladsen. På vej over Knippelsbro smeltede de to
grupper sanunen. Han ved ikke, hvor mange der var, men der kan godt have været 5001.000. For ham var det "sort blok". Det var en samlet vurdering af farven på tøjet samt
gruppens gøren og laden, der fik ham til at konkludere, at de hørte til "sort blok".
Personerne midt på billedet på ekstraktens side 2129 (taget kl. 15.03 ved Udenrigsministeriet) med sort tøj og noget for munden er et godt bud på "sort blok". Der er både maskering
og noget, der ligner uniformering. De har en bestemt måde at skule på. Hvorvidt kvinden
nederst i højre hjørne tilhører "sort blok" er lidt svært at afgøre, da det er et billede, men
afhængig afhendes opførsel kunne hun godt være en del af "sort blok". Damen med den
grønne cykel og orange tørklæde ville han nok ikke sætte i strips. De har gentagne gange
set, at helt unge er aktive i "sort blok". De to mænd i centrum, hvor den ene har en øl i
hånden, er blandt dem, de ville kigge efter, hvis tingene udviklede sig.
Personerne på billedet på ekstraktens side 2130 (taget k!. 15.03 ved Udenrigsministeriet) er
klassisk "sort blok".
Personerne på billedet på ekstraktens side 2131 er "sort blok". Der skal ikke meget til, før
personerne uden maskering ligner de andre. Det er meget nemmere at vurdere, når de bevæger sig. Den "medie", der er på billedet, er en del af systemet omkring "sort blok". De
organiserer og hjælper til, hvis der for eksempel bruges tåregas. De kan også være voldelige.
- 51 -
Personerne på billedet på ekstraktens side 2132 (taget kl. 15.03 ved Udenrigsministeriet) er
potentielt "sort blok". Billedet taler for sig selv. "Stokken" kan være et stødvåben. "Sort
blok" kan også gå med skilte, og "sort blok" er ikke kun mænd. Der er også kvinder med.
Det er nok ikke halvt afhvert køn, men der er mange kvinder med.
Da kilen var sat, var han bag demonstrationen på Ravelinen. Efterfølgende opstod der ballade ved Løvens Bastion, hvor ca. 50 sortklædte brækkede sten op. Han ved ikke, hvor de
kom fra. Der var også afbrænding afbiler ved Voldboligerne og uro på Christiania. Det fik
nogle af hans folk og uniformerede betjente stoppet. Da kilen blev sat, var der demonstranter fra "sort blok", der ikke blev taget. De sivede langsomt fra demonstrationen, og
han kan ikke afvise, at de 50 ved Løvens Bastion er kommet fra demonstrationen, idet
uroen ved Løvens Bastion opstod efter, at kilen var sat, og det var ikke umiddelbart efter.
Ved Løvens Bastion var der anholdelser for stenkast mod politiet.
Bagefter gik han ind mellem kilerne, hvor demonstranter sad i strips, for at se, om han ud
fra dels sparsomme signalementer dels egne observationer kunne finde 2-4 personer, der
var skyldige i overtrædelse af straffeloven. Hvis han havde set nogen, hvor det så helt forkert ud, at de sad i strips, ville han have sagt det, men hans fokus var på personer, der
havde begået straffelovsovertrædelser. Han fandt ikke dem, han søgte. Hans indtryk var, at
det var de rigtige, de havde fat i, men det var ikke hans opgave at vurdere. Langt størstedelen var de rigtige, og han var imponeret over, hvor mange han kunne kende som "sort
blok" typer. Det var svært at sige, om en person var eller ikke var potentiel "sort blok" aktivist, da de havde smidt tandbeskyttere og tøj. Han kunne derfor ikke genkende enkeltpersoner.
De 5-10 %, han har forklaret om i rapporten af 2. august 2011, er et fremprovokeret tal.
Det er ikke hans opfattelse, at 10 % er det rigtige tal. Det var meget få, der ikke skulle have
været taget. Mens demonstrationen bevægede sig mod Amager, havde han ikke fået meldinger om, at der var grupper af "sort blok", der havde forladt demonstrationen, eller at der
var kommet nye folk til "sort blok". Han føler sig overbevist om, at det ikke skete. Der var
heller ikke, som man ellers ser, til- eller afstrømning fra Christiania.
Gruppen på billedet fra en tidligere demonstration vil han betegne som "krigerisk sort
blok". Politiet ved aldrig, hvor de har "sort blok". Han har været i situationer, hvor det har
- 52virket som om, at demonstranterne har styret hinanden med farvekoder. Det har både været
med farvet tøj, rygsæk, halstørklæde og lignende.
Han har været afhørt i retten i en straffesag, men ellers blev han først afhørt den 2. august
2011. Han blev ringet op og fik at vide, at han skulle afhøres vedrørende den 12. december
2009. Han genopfriskede sagen inden og læste sin egen log.
Vicepolitikommissær Kim Høxbro Hansen har supplerende forklaret, at han også forud for
den 12. december 2009 har været med ved store uroligheder. Italienerne gik rundt i flere
små grupper og var en del af "sort blok". De havde ikke sort tøj på, men de klædte om til
sort tøj med sorte hætter. De danske autonome fra Ungdomshuset var der også, men de
havde ikke alle sort tøj på. Han kender dem, og de havde deres højttalervogn med. På et
tidspunkt begyndte de at samle sig, og politiet formodede, at de ville lave en happening. De
danske autonome gik, og han blev og holdt øje med de tilbageværende. Italienerne kunne
ikke forklare, hvad de lavede og var meget afvisende. De ville ikke tale med politiet. Den
gruppering, som han holdt øje med, stod pludselig sortklædt i kolonner med en brosten i
hver hånd. Forvandlingen havde højst taget et minut, hvor han havde kigget væk. De var
200-300. Han vidste ikke, hvem de var, men de blev flere og flere.
Han fortalte delingsføreren, hvad der var sket. Demonstranterne stod iskolde i 3-4 minutter
og stirrede på dem. Derefter gik de videre i demonstrationen, og helt militærisk vendte de
sig og kastede sten på Børsen. De kan ikke have kastet alle sten, da han er overbevist om,
at de havde to sten hver. De almindelige demonstranter blev sure og sagde, at de andre
ødelagde demonstrationen. Han holdt de fredelige demonstranter tilbage, da han ville anholde "sort blok", men det var de ikke nok til. De var kun højst 20. Der blev også kastet
sten og fyrværkeri mod politiet. Da de fredelige demonstranter havde stået et stykke tid, fik
de lov til at gå. "Sort blok" fortsatte mod Knippelsbro og flere tog det sorte tøj af. Kolleger
har også set, at de smed brosten i vandet, men de forlod ikke gruppen. "Sort blok" fortsatte
over broen, og ved Udenrigsministeriet blev der kastet med fyrværkeri. Hans gruppe
sprang over muren til banken og gik frem til Christmas Møllers Plads. Da den danske sorte
blok dukkede op, koblede de sig på dem. Den danske sorte blok bestod af ca. 200 demonstranter, og de var ikke med til angrebet på Udenrigsministeriet, De fulgte den danske sorte
blok hele vejen til Bella Centret. De var et stykke længere fremme i demonstrationen, da
kilen blev sat bag dem, og blev således ikke taget med de andre fra "sort blok". Den danske sorte blok standsede, talte i telefon og sagde, at de ikke ville gå videre, da der var man-
- 53 ge tilbageholdte. Han fik overtalt gruppen til at gå videre. Sort tøj bruges formentlig for at
se krigerisk ud og for at undgå at blive genkendt.
Politibetjent Lasse Rasmussen har forklaret, at han gør tjeneste på politiskolen, hvilket han
også gjorde den 12. december 2009, hvor hans opgave var at modtage de frihedsberøvede
på Retortvej . De frihedsberøvede begyndte at ankomme til Retortvej sidst på eftermiddagen. De blev sat på bænke i venterummet, inden de blev fremstillet for vagthavende. Hos
vagthavende blev de skrevet ind, og der blev taget foto af dem. Herefter blev de sat i
"bure", der var lavet af metal. "Burene" var indrettet med to bænke, en i hver side. Der var
liggeunderlag over bænkene. Bænkene var fastgjort til "burene" med de store strips. Der
var plads til ca. 10 personer i hvert ''bur''. Han tror nok, at der kunne være ca. 300 personer
i alt i "burene". De frihedsberøvede var højtråbende, og der var en meget negativ stemning.
Størsteparten sang slagsange rettet mod politiet. Der var problemer med at få dem ind i
"burene". Der var ingen, som var samarbejdsvillige. De frihedsberøvede havde ikke strips
på, da de blev fremstillet for vagthavende, men da en person løb fra stedet, resolverede de,
at de skulle have strips på. Han kan ikke huske, om de havde strips på i "burene". Hvis
nogle mente, at strips sad for hårdt, blev de taget af. Efter registreringen eskalerede det,
idet størsteparten rev bænkene væk fra stålkonstrnktionerne og bankede dem ind i konstruktionerne. Politiet, som ikke var så talstærke, følte sig truede. Politiet blev nødt til at
gå ind i "burene" og fratage dem bænkene. Nogle afkollegerne måtte anvende peberspray i
"burene". Der blev brugt måske 1-2 peberspray. Han så ikke, om kollegerne tog ansigtsbeskyttelse på i den forbindelse. De frihedsberøvede fik vand, som de kastede på politiet, og
der blev spyttet på politiet. Liggeunderlagene i nogle af "burene" blev revet i stykker og
blev herefter fjernet af politiet. Liggeunderlagene og lagnerne blev brugt til at skjule, hvad
der skete i "burene", hvilket udgjorde en sikkerhedsrisiko. Der blev tilkaldt en deling og en
hundedeling. Han så ikke hunde i "burene". Der begyndte herefter at falde ro over situationen. Da han forlod stedet, og opgaven blev overgivet til en anden deling, var klokken ca.
20.00/21.00.
Der var nogle frihedsberøvede, som blev løsladt fra busserne. Han kan ikke sige, hvor
mange det drejede sig om. Han så ikke, da de pågældende blev løsladt, idet det fandt sted
efter, at han var gået hjem.
Vicepolitikommissær Jan Anton Jensen har forklaret, at han gør tjeneste ved Københavns
Vestegns Politi, hvilket han også gjorde den 12. december 2009, hvor han var delingsfører.
- 54-
Han har været delingsfører i 6-7 år. Hans deling skulle dække venstre side af demonstrationen. Planen var, at hans deling skulle gå fra Udenrigsministeriet i gule veste og være i
dialog med demonstranterne. De havde ikke hjelme på. I starten var der tale om en festlig
demonstration. De fik på et tidspunkt over politiradioen meldinger om forholdene ved Børsen, og at der blev gravet brosten op. Meldingerne kunne tyde på, at demonstrationen
havde taget en drejning. Han sagde til sine folk, at de skulle passe på sig selv. Den bagerste
del af demonstrationen gav åbenbart problemer. De var to delinger ved Udenrigsministeriet. Hans deling stod på hjørnet. Den anden deling var kampklædt.
Forevist videooptagelse fra helikopter fra kl. 14.52 har han forklaret, at hans deling stod på
hjørnet, da de første kanonslag kom. Kanonslagene var så kraftige, at de troede, der var
tale om en krysantemumbombe. Kanonslagene blev kastet mod Udenrigsministeriet. Der
blev også kastet med brosten. Hans deling løb ind i mængden for at få den spredt. De opnåede den ønskede effekt. Nogle løb op ad Strandgade, nogle trykkede sig op ad væggen,
og nogle løb bag om og op til demonstrationen. Han var med til at anholde en italiener,
som havde kastet med sten. De var ca. 16 politimænd, så de havde ikke mulighed for at
foretage anholdelser i større stil. Man kunne heller ikke være sikker på, hvem der havde
gjort hvad. Italieneren blev anholdt, fordi der var 100 % sikkerhed for, hvad pågældende
havde gjort. Der var ingen i demonstrationen, der reagerede på anholdelsen. Deres primære
opgave var også at få angrebet mod Udenrigsministeriet stoppet. Han så en lastbil inde i
demonstrationen. Den var en del af demonstrationen. Der var balloner og flag på bilen.
Den syntes at virke som en kommandocentral, så de holdt øje med bilen. De, som havde
lavet uro ved Udenrigsministeriet, var sortklædte og befandt sig bag ved bilen. Lige efter
Christmas Møller Plads opholdt de pågældende sig ved bilen. Han kan ikke sige, præcis
hvornår bilen forsvandt. Da de kom til Amagerbrogade, var den væk. Han så ikke bilen
Igen.
Demonstrationen fortsatte. Deres opgave var igen at komme på venstre side af demonstrationen. Han beordrede sin deling til at tage hjelme på. De bevægede sig op til Christrnas
Møller Plads ad Torvegade. De aftalte at gå i den bagerste del af demonstrationen. De
lagde tyngden midt i den bagerste del. De, som havde lavet uro ved Udenrigsministeriet,
var i sort tøj og befandt sig bag dem. De pågældende trak opefter. De gik ikke selv så langt
tilbage, at der var risiko for, at de blev "låst". Ved Christrnas Møller Plads ventede de andre fra hans deling på dem. Hans folk befandt sig foran kilen, da den blev sat. De, der
- 55-
havde lavet uro ved Udenrigsministeriet, befandt sig længere bagud. Han fortsatte videre til
Bella Centret, hvor der ingen ballade var.
Politiassistent Tommy Mørkboe har forklaret, at han har været i politiet i 7 år og er ansat i
Københavns Politis udrykningssektion. Hans rapporter vedrørende COP 15 er blevet udarbejdet til brug for ankesagen. Under COP 15 sad han i efierretningsgruppen med henblik
på at skaffe oplysninger til politiet. Han blev kaldt ind igen, da ankesagen startede op.
"Sort blok" er en taktik, der benyttes af aktivistgrupper. som ikke mener, at fredelige demonstrationer fører til noget. "Sort blok" begår f.eks. vold, hærværk og forstyrrer den offentlige ro og orden for at trænge igennem med deres budskaber. "Sort blok" opstod i
Tyskland i slutningen af I 970'erne/starten af 1980'erne. En traditionel "sort blok" er klædt
i sort og gerne maskeret. De gik samlet med stiger på fronten og siderne, hvilket havde to
formål, dels at virke som en stor samlet masse, hvorved de blev sværere at genkende, dels
at besværliggøre "plukanholdelser". Taktikken har udviklet sig, idet der er sket en tilpasning i forhold til, hvordan politiet håndterer de forskellige situationer. Politiets mobile indsatskoncept kom vist i 1993. "Sort blok" anvender dog stadig stiger for at holde politiet
ude, hvilket han har set så sent som den 18. maj 2011.
Under COP 15 klædte "sort blok" om fra farvet tøj til sort tøj og igen til farvet tøj. En sådan omklædning har man også set tilbage i 200 I, da Verdensbanken holdt konference i
Washington, og ved G20 topmødet i Toronto i 2010. "Sort blok" er et globalt fænomen.
Den opstår der, hvor der er behov for det. Det munder ikke altid ud i vold eller hærværk.
Op til COP 15 var der et aktionsnetværk, NTAC, som blandt andet holdt møder. På internettet kan man stadig se hjemmesider med mødeindkaldelse og dagsorden på dansk, engelsk og tysk. Han ved ikke, om det blev undersøgt, hvem der stod bag hjemmesiden fra
NTAC. De konstaterede, at NTAC havde et planlægningsmøde på Christiania. Gennem
aflytninger fandt de ud af, at der også var et planlægningsmøde i Hamborg.
"Sort blok" kan bruge farvekoder som del af organiseringen, eventuelt farvede flag eller
andre symboler. Han har talt med politikommissær Bjarne Christensen, der har fulgt "sort
blok" gennem mange år. Han er af den overbevisning, at man har kunnet se en klar udvikling i "sort bloks" taktikker mod større mobilitet. "Sort blok" kan have "hardcore" deltagere, men også nogle, som bare er med på dagen eller holder bannere og således er fredelige demonstranter.
- 56-
Han var ikke selv på gaden den 12. december 2009. Han har kun lavet efterforskning på
området. Efterretningerne, som de havde indsamlet op til COP 15, gjorde, at de frygtede
det værste. De havde intet billede af, hvor mange der kom fra "sort blok". De havde en ide
om, at NTAC ville lave ballade. "Sort blok" opførte sig ikke som forventet, idet der ikke
kun var en "sort blok", men flere sorte blokke, som bevægede sig forskelligt. Der foreligger videomateriale, hvor man kan se, at lige da kilen blev sat, klædte en masse personer
om fra sort tøj til farvestrålende tøj. Ved Børsen så hans kollega politiassistent Kasper
Schrøder 300-400 mennesker klæde om. De lavede hærværk og dannede en beskyttelsesring om dem, som begik hærværket. Fra det tidspunkt, hvor "sort blok" klædte om, til de
begik hærværk, og til de klædte om igen, gik der 3-4 minutter. I Københavns Politi har
man ikke tidligere set omklædning i det omfang hos "sort blok". Han har set videoer fra
blandt andet observationsposter og hollændervogne, som viste, at nogle fra "sort blok"
klædte om. Han har ikke set demonstranter med sorte hjelme på disse videoer.
Politiassistent Peter Reisz har forklaret, at han under COP 15 var leder af efterforskningsgruppen og har talt "sort blok" op. Han startede med at optælle gruppevis, men det gav
ikke det rigtige billede, fordi billederne fra helikopteren ikke var så gode. For at optimere
optællingen satte han på øjebliksbilleder prikker på hver person. På Slotspladsen blev der
optalt 327 personer i gruppen. Først indrannnede han de sortklædte personer og satte dem
ind i 4 felter. De blev markeret med en rød prik og optalt. Det kunne være både sortklædte
og folk klædt i andre farver. Gruppen fra Højbro Plads var sværere at tælle op, idet de gik
tæt og på rækker. Han optalte dem til 112 personer ved at tælle de to yderste rækker, en
lang og en kort, og tage gennemsnittet. Gruppen ved Nationalbanken var nem at tælle. Der
blev optalt 75 personer. Den første gruppe på Børsen talte han til 203 personer ved at tælle
den yderste side af gruppen og tage fire snit ind. De fire optalte grupper udgjorde i alt 718
personer.
Han prøvede herefter at optimere optællingen ved at finde ud af, hvor meget folk fylder på
et areal. Han fik politifolk til at gå gennem afgrænsede arealer. Ved den 1. optælling stillede han politifolk op med en armslængde mellem rækkerne. På den måde kunne der være
3,04 personer pr. kvadratmeter. Ved den 2. optælling placerede han politifolk, som stod
rigtig tæt sannnen, hvilket gav 4 personer pr. kvadratmeter. Ved den 3. optælling placerede
han dem således, at de kunne tale sannnen, hvilket gav 2,67 personer pr. kvadratmeter.
Ved den 4. og 5. optælling placerede han folk i vandrette rækker gående arm i arm hen
- 57-
over arealet med en armslængde mellem sig, hvilket gav 2,34 personer pr. kvadratmeter.
Ved den 6. optælling gik politifolkene spredt uden orden og med god plads imellem sig,
hvilket gav l person pr. kvadratmeter. På et billede fra Christiansborg Slotsplads, et billede
fra Børsen og et billede fra Torvegade, hvor blokkene var smeltet sammen, indrammede
han de personer, som efter politiets opfattelse tilhørte "sort blok". Billederne blev sendt til
en landmåler med henblik på at fmde størrelsen af de indrammede arealer. Han satte herefter optællingerne ind på arealerne. Han vurderede, hvilken optælling der passede bedst til
billedet. De tre arealer blev lagt sammen, hvorefter der var i alt 1.801 personer i "sort
blok". Usikkerheden på optællingen er maxirna1t et par hundrede. Han kan bekræfte, at der
på Ravelinen var ca. 1.600-2.000 personer i "sort blok". Han kan ikke sige noget, hvor de
900 fra "sort blok", der ikke blev frihedsberøvet, blev af.
Politikommissær Tom Struve har forklaret, at han under COP 15 var indsatsleder med ansvar for fire delinger. Den 12. december 2009 var hans opgave at kontrollere tilgangen til
demonstrationen på Slotspladsen og frem til Bella Centret via indfaldsvejene til København og at være reserve, hvis demonstrationen udviklede sig til optøjer.
Over politiradioen fik han at vide, at der var problemer ved Børsen. Han sendte en deling
til Børsen for at assistere. Da delingen kom frem til stedet, var uroen overstået. Delingen
fik til opgave at følge demonstrationens bagtrop til fods over Knippels Bro. Ved Udenrigsministeriet befandt hans folk sig stadig bagved demonstrationens bagtrop. De opnåede
ikke visuel kontakt med demonstrationen, så de så ikke, hvad der skete ved Udenrigsministeriet. Han havde 3 andre delinger på Amager. Han kørte selv til Amager. Lige efter angrebet på Udenrigsministeriet fik han en melding om, at de ville anholde de demonstranter,
som havde lavet uro. Han fik ordre om at afskærme "sort blok" fra resten af demonstrationen. Det blev ikke præciseret, om det var blokken fra Udenrigsministeriet eller Børsen
eller andre. Meldingen lød på, at der var 3 "sort blok" grupperinger. Han stod tæt på
Christmas Møller Plads på Amagersiden, hvor han ventede på, at de ville komme. Han fik
en telefonisk opringning om, at de var på vej. Han kunne se dem komme over Ravelinen.
Hans opgave var at placere delinger, således at "sort blok" blev afskærmet fra de andre
demonstranter. Han stod selv 50 meter fra den bagerste del af kilen. Det var ikke alle fra
"sort blok", som kom med inden for den bagerste kile. Hans næste opgave var at sørge for
at lede den fredelige del af demonstrationen udenom. Han var kortvarigt inde og kigge i
den forreste del. Den havde ikke ret meget med "sort blok" at gøre. Delingsføreren gav
besked om, at de skulle sørge for, at dem, der ikke tilhørte "sort blok", blev lukket ud.
- 58-
Han fik herefter en melding om, at der var ballade på Christiania, og at der blev kastet med
sten. Der blev på Christiania afbrændt 1-2 biler. Hans opgave var at få styr på situationen.
Han trak en enkelt deling med til Christiania, hvor der i forvejen var 2 delinger, som han
ikke havde kommandoen over. Han fandt ud af, at der ikke var særlig meget ballade, hvorfor han tog tilbage til Amagerbrogade.
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard har forklaret, at han siden I. september
2011 har arbejdet på Station City. Før det var han i 7 år delingsfører i en sikret indsatsdeling. En sikret deling består af tre store køretøjer, "hollændervogne", og når man er på opgave, er man iført fuldt indsatsudstyr. Han har stor erfaring med gadeuroligheder blandt
andet fra Ungdomshuset og fodboldkampe. Han har kendskab til "sort blok" og mener, at
han kan kende "sort blok". Den 12. december 2009 var hans opgave at etablere en kile på
Amagerbrogade fra Flinterenden. De var ved Flinterenden flere gange, men holdt der kun
få minutter, inden kilen blev sat. Politikommissær Tom Struve var hans umiddelbare overordnede og den, der gav signal til, at de skulle rykke frem til fods og sætte kilen. Mens
kilen blev sat, sad han i sit køretøj. Ifølge oplysninger fra hans folk blev kilen sat uden de
store problemer. De lod på eget initiativ nogle kvinder med klapvogne passere, inden de
lukkede helt. Han kom frem få minutter efter. De havde talt om "sort blok", og han formodede, at det var "sort blok", der skulle frihedsberøves. Hans klare indtryk var, at i hvert
fald nogle af de frihedsberøvede var almindelige mennesker. Han havde forventet, at de
var sorte fra top til tå, men det var alle ikke. Der var bannere i forskellige farver.
Han talte med indsatsleder, politikommissær Tom Struve om, at ikke alle tilhørte "sort
blok", og de besluttede at etablere en sluse. Hans folk kommunikerede med de forreste
demonstranter, som fik lov til at komme ud gennem slusen. De lukkede dem ud, som havde
tøj på i stil med dem, der stod på den anden side af kilen. Der blev lukket ca. 200-300 ud.
Slusen havde været åben i ca. l Ominutter, da der kom ordre fra Tom Struve om, at slusen
skulle lukkes, da personer fra "sort blok" var begyndt at skifte tøj. Han kan ikke huske, om
oplysningen om omklædning kom samtidig med ordren eller senere.
Foreholdt at han i politirapport af 13. juli 2011, side 2,3. sidste afsnit, har skrevet, at han
efter 15 minutter fik melding om, at der var flere fra "sort blok", der havde klædt om eller
taget sort tøj af, og at slusen derefter blev lukket, har han forklaret, at det er rigtigt.
- 59-
Det kan godt være, at der var nogle få stykker, der skulle have været lukket ud, men det
kunne vidnet ikke vurdere. Han havde ikke sin fulde opmærksomhed rettet mod slusen.
Der var ikke ham bekendt nogen, der ville ud, og som blev afvist ved slusen. Han parerede
ordre og gjorde sig ikke de store tanker om, at slusen blev lukket, da han havde andre ting
at tage sig af. Han havde det overordnede ansvar for slusen, men stod der ikke selv. Det
var ham, der gav instruks om, at slusen skulle etableres, og at de skulle lukke folk ud, men
kom der personer i sort tøj, som lignede "sort blok", skulle de afvises. Det var den instruks,
der blev givet til dem, der stod ved slusen. Kommunikationen foregik ved, at der blev råbt
til de nærmeste, at de kunne komme ud, og på den måde blev budskabet spredt. Der blev
ikke lukket flere ud, efter slusen var lukket. Personer fra "sort blok" kan tit kendes på piercinger og dreadlocks. Han mener ikke, at de, der blev lukket ud, blev visiteret eller registreret. Han ved ikke, hvor indsatslederen, der gav ordren om at lukke slusen, befandt sig.
Han formoder, at indsatslederen fik oplysningerne om skift af tøj over radioen.
Han opholdt sig det meste af tiden på ydersiden afkilen og kom først tilbage inden for kilen, efter de frihedsberøvede var sat ned. Han så ingen sortklædte på det tidspunkt. Det var
en stor broget flok.
Politiassistent Frank Steen Mahler har forklaret, at han arbejder i udrykningssektionen,
tidligere benævnt Beredskabssektionen. Under COP IS var han en del af en sikret deling.
Den 12. december 2009 kørte de ind bag Udenrigsministeriet og ventede som en slags reserve. Der skete noget ved Børsen, og de hørte, at der også skete noget ved Udenrigsministeriet, men de blev ikke kaldt frem. Ved ordren om at gøre sig klar til at sætte kilen, kørte
de til Ved Amagerport. De havde de fået at vide, hvor de skulle køre hen, og han mener, at
det var på det tidspunkt, at han hørte om uroen ved Udenrigsministeriet. Da kilen skulle
sættes, var deres opgave at sætte en kile fra Ved Amagerport over Amagerbrogade til
Markmandsgade. De fik ordren fra indsatslederen eller KSN. Før kilen blev sat, var der
mange mennesker, men da den blev sat, løb folk væk, og en del løb ned ad Markmandsgade. Samtidig blev der sat en kile længere fremme, så situationen var lidt kaotisk. Han
havde mest at gøre med dem, der stod på Amagerbrogade ved hjørnet til Markmandsgade,
hvilket var under 100. Flere af demonstranterne var aggressive og kom med tilråb, så de
forsøgte at dæmpe gemytterne. Kort efter kom en melding om, at "sort blok" skulle frihedsberøves, og at de skulle begynde at sortere demonstranterne. De, der ikke var en del af
"sort blok", blev lukket ud. "Sort blok" er ikke nødvendigvis personer i sort tøj. Det kunne
for eksempel også være folk med benskinner, køller og hjelme, eller folk som var aggres-
- 60-
sive, og folk som udøvede vold og hærværk. Det er også kendetegnende for "sort blok", at
de gerne står sammen.
Alle, der åbenlyst ikke var en del af"sort blok", blev ført ud uden at.blive registreret. Han
vil tro, at han lukkede ca. 30 ud, og det blev typisk gjort sammen med en kollega. Demonstranterne blev lukket ud ved deres egen kile. Han har efterfølgende hørt, at der også blev
lavet en sluse i den anden ende ved Flinterenden. I næste fase sku1le de tage stilling til den
enkelte, men det var ikke så svært, da folk enten var meget aggressive eller helt rolige.
Mange kom også selv og sagde, at de ikke var en del af det, og enkelte demonstranter var
bange for de andre. Han så fem Hare Krishna-folk, som han sammen med en kollega ville
følge ud. Han talte med dem, men de foretrak at blive og forsvandt ind i mængden. Senere
så han to Hare Krishna-folk blive ført ud, selvom de gerne ville være blevet. Han tror ikke,
at de forstod, hvad de var en del af. Der var god stemning omkring Hare Krishna-folkene,
for de spillede musik og sang. Senere så han en Hare Krishna-munk, som sad blandt de
frihedsberøvede. Han tænkte ikke nærmere over det. En kollega havde åbenbart vurderet,
at han skulle frihedsberøves. Der var tre mand, der fortsatte sorteringen efter, at demonstranterne var sat i strips, og der var yderligere ca. 20-30, der blev sat fri.
Da demonstranterne sad på asfalten, blev stemningen meget dårlig. Blandt andet var der to
steder i butikker, hvor demonstranter kunne komme til at tisse, men der var flere, som trods
dette valgte at tisse i bukserne, da de ikke ville tale med politiet. Der blev også råbt ad politiet og sunget slagsange. Efter en time gik det bedre, og enkelte ville gerne kommunikere,
men hovedparten ønskede ikke at tale. Det er sædvanligt, at "sort blok" ser politiet som
fjenden, og at de derfor har en "dem og os" retorik. De fik ikke ordre om at stoppe sorteringen. Han så ingen, der skiftede tøj, men han så tasker, træpinde, huer, og badges med
"atomkraft nej tak", som lå på jorden.
Han var ikke bekendt med slusen ved Flinterenden og hørte heller ikke om den over radioen. De ''kørte'' på forskellige radiokanaler.
Foreholdt at han i politirapport af 3. august 2011, side 2, 4. afsnit, har skrevet, at de tilbageholdte blev gjort bekendt med deres rettigheder, har han forklaret, at han tror, at de fik at
vide, hvorfor de blev tilbageholdt, og at de ikke havde pligt til at udtale sig til politiet, men
han kan ikke huske præcis, hvad der blev sagt. Han hørte ikke, at der blev givet information i højtalerne om, at de kunne komme ud. Foreholdt at det af samme rapport i samme
- 61 -
afsnit fremgår, at han så demonstranter iføre sig ekstra tøj, har han forklaret, at han så folk
tage ekstra tøj på grundet kulden. Nogle tog ekstra bukser på og eukelte tog jakke på. De
fleste havde dog jakke på i forvejen.
Foreholdt at det af rapport af 26. juli 20 II vedrørende Markmandsgade fremgår, at en politiassistent har noteret, at der på Markmandsgade blev fundet 10-15 huer, 10-15 BZ huer,
10-15 tørklæder og 3-5 dykkerbriller, har han forklaret, at han så huer på Amagerbrogade.
Politiassistent Lars Ingemann Jensen har forklaret, at han arbejder på Station City. Under
COP 15 indgik han i en sikret deling. Han har flere gange været med ved gadeuroligheder i
forbindelse med Ungdomshuset og fodboldkampe og har flere gange stiftet bekendtskab
med "sort blok", som han vil mene, at han kan kende. "Sort blok" er ikke altid med, men
de er ofte med i forbindelse med demonstrationer på Nørrebro og Christiania. Han vil karakterisere dem som en gruppe, der laver mere ballade end de andre.
Den 12. december 2009 blev hans deling indsat ved brandstationen på Markmandsgade,
som ligger lidt væk fra Amagerbrogade. Deres opgave var, når de blev kaldt, at løbe ned ad
Markmandsgade og lave en kile hen over Amagerbrogade, så de kunne isolere en gruppe af
demonstranter, som kunne karakteriseres som "sort blok". De var ude afkøretøjerne, da de
fik at vide, at de skulle sætte kilen. Da de løb mod Amagerbrogade, var han i midten og så,
at der var flere demonstranter, der løb mod dem. Han vidste ikke, om de ville angribe, men
det viste sig, at de blot prøvede at undvige. Politiet løb i en slange, men da de kom tæt på
demonstranterne, bredte de sig ud, så de kunne standse dem. Han vil tro, at der var 150-200
personer, og de fik stoppet rigtig mange af dem. Det var højst tænkeligt "sort blok", der var
kommet løbende, da de havde ageret, som "sort blok" normalt gør. Da de fik sat dem ned,
var han ikke i tvivl om, at de kunne tilhøre "sort blok". De var utilfredse og sang negative
sange om politiet, som typisk synges af "sort blok". Der var ingen, som umiddelbart ikke
var del af "sort blok", men han kan ikke udelukke det. Flere forsøgte at gå.
Da demonstranterne løb, var kilen ved at blive sat, og det vil han mene, at demonstranterne
var klar over. Hans deling var en del afkilen, så nogle fra delingen fortsatte mod Amagerbrogade. "Sort blok" i demonstrationer er tit meget fjendtlig indstillet overfor politiet, og
de kaster ofte ting mod politiet. De havde fået meldinger om, at der tidligere var kastet
ting. Der kan sagtens være andre end "sort blok", som kan agere fjendtligt, men det er ofte
på en anden måde med "sort blok", da de tit er en større gruppe, som i kraft af størrelsen
- 62-
tillader sig mere. "Sort blok" havde ikke umiddelbart våben i hænderne, men mange havde
sort tøj og piercinger. Han var ikke i tvivl om, at det var "sort blok".
Demonstranterne blev placeret i to grupper langs husmurene på hver side af gaden. Demonstranterne havde ikke strips på. Han havde opsyn med den ene gruppe. Der blev kørt
vogne ned, hvor man foretog registrering af de frihedsberøvede. Det var en anden deling,
der satte dem i strips. Han vil mene, at han var der, til Markmandsgade var ryddet, og han
er ret sikker på, at Markmandsgade blev ryddet før Amagerbrogade. Når en person blev
hjulpet væk, skete det ofte, at der lå beklædningsgenstande tilbage. Han spurgte, om det
var pågældendes, men svaret var hver gang nej. Det var hovedsagelig BZ huer, elefanthuer
og andre beklædningsgenstande, der kunne bruges til at dække hovedet, som lå tilbage.
Foreholdt politirapport af26. juli 2011, hvoraf fremgår, at der blev fundet 10-15 huer, 1015 BZ huer, 10-15 tørklæder og 3-5 dykkerbriller, har han forklaret, at han fandt disse ting.
Han samlede dem sammen i en sort sæk, da de lå og flød og tænkte, at de muligvis kunne
bruges senere. De ca. 50 genstande fandt han hovedsagelig ved den lyse bygning på Markmandsgade, hvor der havde siddet ca. 75 personer. Han ved ikke, om der blev fundet noget
ved det andet hjørne. Det blev efter aftale med en gruppefører stillet ved et hotels skraldespand, da de ikke mente, at det skulle bruges til noget, og de tilbageholdte ikke ville
kendes ved tøjet. Det er normalt, at genstande som disse indsamles, da de kan indgå som
koster i sagen. Han ved ikke, om der blev fundet genstande på Amagerbrogade.
Ejendomsfunktionær Frank Christian Hansen har forklaret, at han er ejendomsfunktionær i
en ejendom, der ligger på Markmandsgade og Flinterenden. Den 12. december 2009 var
han med sin datter ude at se demonstrationen, som bestod af mange glade mennesker.
Mens han stod på hjørnet af Amagerbrogade og Markmandsgade, begyndte der at komme
andre typer demonstranter, som var knap så glade, som dem, der tidligere var gået forbi.
De var også anderledes klædt. Pludselig kom politiet løbende og spærrede vejen. Han tog
fat i sin datter og hev hende ind i en butik. Mange demonstranter susede ned af Markmandsgade med politiet lige efter. Han var i butikken et par minutter og løb derefter rundt
om bygningen og væk fra demonstrationen. Ca. en halv time senere var han tilbage på sin
bopæl i Markmandsgade. I gården sad ca. 20 demonstranter i futtog. Politiet var i opgangen. Han gelejdede politiet rundt, og de fandt blandt andet tre aktivister i fyrkælderen. Døren var normalt åben, men aktivisterne havde barrikaderet døren. Hans kone har fortalt, at
- 63 -
flere engelsktalende aktivister havde forsøgt at komme ind i kælderen. Der var også aktivister, der forsøgte at komme op på tørreloftet.
Senere observerede han flokken oppefra og så, at betjente gik frem og tilbage. Han kunne
se, at der var nogle, der tissede i bukserne, men der var også mange, der blev løftet op og
fik lov at komme rundt om hjørnet og tisse. Der blev lavet et tisseområde ved at parkere to
biler. Om aftenen var der ryddet pænt op, og de næste dage fandt han huer og ampuller,
som vist kan bruges mod tåregas. Det var smidt ind under biler og kom til syne, når de
kørte.
Foreholdt politirapport af 29. juli 2011, side l, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at han
skulle have forklaret, at demonstranterne, efter kilen var sat, løb i flere retoinger, har han
forklaret, at han i dag kun kan sige, at der var demonstranter, der løb ad Markmandsgade.
Havneassistent Morten Johansen har forklaret, at han den 12. december 2009 blev ringet
op afpolitiet, som gerne ville op i tårnet på Knippelsbro. Han ankom til Knippelsbro lidt
før kl. 13.00. Han var selv i det nordlige tårn, hvorfra man kunne se op til Slotspladsen og
starten af Christianshavns Torv. Han var der sanunen med en politimand, som han ikke
kender navnet på. I starten var demonstrationen en folkefest. Pludselig var der tumult ved
Børsen. Han kunne se en masse sortklædte mennesker, som smed noget mod Børsen. De,
som ikke var sortklædte, trak sig lidt væk fra de sortklædte. Midt på broen smed de sortklædte kanonslag og fyrværkeri. Folk "sprøjtede" til siderne, idet der kom et meget højt
brag. Da de sortklædte kom til Udenrigsministeriet, skød de fyrværkeri eller noget lignende
mod Udenrigsministeriet. Der gik et øjeblik, og så var der ingen sortklædte tilbage. Han
så, at nogle tog deres sorte jakker af og gik ind i den fredelige demonstration. Han kan ikke
sige, at det var de sortklædte, der kastede mod Udenrigsministeriet. Der var meget spredning på. Lige pludselig kom der stille og roligt gang i demonstrationen igen. Han kan ikke
mindes at have set flere sortklædte grupperinger. Han kunne høre på lydene, politiradioen
og sirener, at der var en frygtelig aktivitet. Politibetjenten var sanunen med ham i tårnet
hele tiden.
Landmåler Erik Lysdal har forklaret, at han har hjulpet politiet med arealopmålinger. Politiet henvendte sig med 3 billeder taget fra helikopter. Han har arbejdet med arealopmålinger i adskillige år. Der var ikke noget specielt ved arbejdsopgaven. Helikopteren havde
taget skråfoto, såkaldte "Low oblique". Når man ser noget skråt fra, sker der en forskyd-
- 64-
ning af bygninger. Man skal ned i terrænniveau, hvor arealet skal opmåles. Opgaven var at
konvertere til terrænniveau. Til brug herfor har de noget fotomateriale fra 200912010, som
anvendes til at udpege fælles punkter i terræn. Der foretages også en visuel kontrol. Deres
referencemateriale/fotomateriale viser, hvor der er cykelsti, fodgængerovergang, busbane
mv. Politiets foto fra helikopteren blev transformeret ind over de fælles punkter på referencefotoet. Visuelt kan det snyde, når man ser det afgrænsede område på det foto, som er
optaget fra helikopteren, og det afgrænsede område på det foto, som er anvendt som reference. Man måler på genstande i terrænniveau for at komme fra politiets billede til referencefotoet. Fællespunkterne på begge billeder er ens. Han er helt sikker på, at de to billeder svarer til hinanden. De vil dog ikke svare præcist til hinanden. Der kan godt være en
usikkerhed på over 1 meter. Det indrammede felt på politiets foto taget af Torvegade/Christianshavn går i terrænniveau forbi Wildersgade. På dette foto fylder den indrammede del
under halvdelen af vejens bredde. Vejens bredde er 23 meter, og det indrammede felt er 9
meter bredt.
Politiassistent Henrik Sørensen har forklaret, at han er ansat i bandeenheden under afdelingen for organiseret kriminalitet på Politigården. Den 12. december 2009 var han halvdelingsfører. Han havde i forvejen erfaringer med "sort blok". Han var gruppefører for 1O
betjente i en sikret deling. Hans delingsfører var vicekriminalkommissær Henrik Stormer.
Delingen var i reserve, hvis der opstod uroligheder. Da Udenrigsministeriet blev angrebet,
befandt de sig bag Udenrigsministeriet. De fik over politiradioen at vide, at der var hærværk mod Udenrigsministeriet. Delingsføreren fik besked om, at balladen skulle stoppes.
De kørte over Langebro til Amagerbrogade/Markmandsgade. Han var med i den gruppe,
som satte den bagerste kile. Indsatslederen gav ordre til delingsføreren, der derefter gav
dem ordre om, hvornår kilen skulle sættes. Han var blandt dem, der løb ind og satte kilen.
Da kilen var sat, var der først en kaosfase. Uden for kilen blev der kastet med flasker og
sten, indtil der var skabt en afstand. Der kom tilråb. Folk inden for kilen blev bedt om at
sætte sig ned og forholde sig i ro. Det tog en del tid. Nogle var bange for politiet, nogle var
aggressive, og nogle var ligeglade. Der var alle sindelag. Det var ikke alle, som satte sig
ned. Der var nogle, som berettiget mente, at de ikke hørte til. De pågældende blev ført ud
enten ved Flinterenden eller ved Markmandsgade. Der var to betjente om at føre hver enkelt person ud. Delingsføreren gav i radioen ordre om, at der skulle ske en sortering af
dem, som sad ned. Denne besked gav han videre til sine folk. Det var den enkelte politimands skøn, om pågældende tilhørte "sort blok". Der blev foretaget sikkerhedsvisitation
- 65-
og en registrering, inden en person blev sat i strips. Der var hele tiden 3-4 grupper, 40
mand, i gang. Pludselig var der en gruppe, som løb af sted mod Markmandsgade, men den
blev stoppet.
Han sorterede "sort blok" ud fra sin erfaring, blandt andet om det pågældende miljø. Om
man tilhører "sort blok" er ikke kun et spørgsmål om sort tøj. Det kan også være, de har
ting i deres tasker, f.eks. spraydåser, som indikerer, at de tilhører "sort blok". Deres adfærd
over for politiet kan også sige noget om deres tilhørsforhold. Om de er genkendt som stenkastere eller befinder sig godt i selskab med sådanne, kan også have betydning for vurderingen. Han genkendte ikke selv nogen som stenkastere, og han så ikke nogen lave hærværk, idet han var i reserven. Nogle havde overtrådt maskeringsforbuddet. Hvis hans folk
have set det, fik de besked om at sætte de pågældende det rigtige sted. Det tog 1-2 timer at
få sat alle i strips. Sorteringen, inden folk blev sat i strips, var præget af kaos. Der var også
flere, som efterfølgende blev frasorteret i forbindelse med, at politiet gik op og ned ad
rækkerne. Han så selv alle dem, som befandt sig på Amagerbrogade. En frisør og et pizzeria havde stillet toiletter til rådighed. Her fik kvinderne lov til at komme på toilettet. På et
hjørne ved Amagerbrogade fik mændene lov at tisse. Når politiet gik op og ned ad rækkerne, sagde de til folk, at man kunne komme på toilettet. Der blev ikke anvendt megafoner. Folk råbte op, når de sku1le på toilettet. Der var to betjente om at føre den enkelte hen
til toilettet eller hjørnet. Nogle sagde, at de hellere ville tisse i bukserne, selvom kolleger
stod lige ved og tilbød at følge dem til toiletfaciliteter. Han så folk tisse i bukserne. Nogle
af dem bad den tilstedeværende presse om at filme det og råbte op om menneskerettigheder. Journalister fik ikke lov til at komme ind mellem kilerne. Ved Markmandsgade stod
pressen så tæt på kilen, at der kunne filmes henover kilen.
Han så folk blive ført op til den forreste sluse. Han ved ikke, om slusen blev lukket, men
folk kunne hele tiden komme ud, hvis politiet vurderede, at de skulle ud. Vidnet så, at
mellem 100 og 200 personer blev sluset ud. Der var ingen problemer med at få folk sluset
ud. Der skete udslusning i den ende, der var nærmest den person, som sku1le sluses ud.
Han førte ikke selv personer ud. Hans folk slusede ca. 50 personer ud. Der var 4 grupper
politifolk. Den første time gik med at sluse folk ud og sætte folk i strips. Der var også folk,
som blev ført ud efter 2 timer. Henrik Orye sagde på et tidspunkt, at der skulle lukkes for
udslusningen. Han var den pågældende dag ikke klar over, at der var givet en sådan ordre,
så også efter dette tidspunkt blev der sluset folk ud, hvis det blev vurderet, at de var fejl-
- 66-
placeret. Han befandt sig på stedet, indtil de frihedsberøvede blev kørt bort efter ca. 4 timer.
Der var nogle folk, som syntes, at det var voldsomt. Der var i de første 10-15 minutter også
mange, som gav udtryk for, at det var godt, at der kom ro på. Nogle havde følt sig presset
til at gå sammen med "den hårde kerne" og havde følt, at de ikke kunne komme væk. Han
førte ikke selv nogen ud.
Politiassistent Michael Dekker Poulsen har forklaret, at han er ansat på Politigården i København i planlægningsafdelingen. Under eop 15 var han tilknyttet Bellahøj og var gruppefører i en sikret deling under indsatsleder politikommissær Tom Struve.
De kørte i sikrede køretøjer, de såkaldte hollændervogne. Hans gruppe holdt i Flinterenden, da de over radioen fik melding om, at Udenrigsministeriet blev angrebet. De blev bedt
om at køre til Udenrigsministeriet. Demonstrationen var begyndt at gå forbi Flinterenden,
så de var nødt til at køre bagom. De nåede ikke langt, før de fik at vide, at de skulle vende
om, idet de skulle sætte en kile ved Flinterenden.
De var to delinger ved Flinterenden. De stod op ad husmuren på hver sin side af Flinterenden og gjorde klar til at løbe over Amagerbrogade for at sætte en kile ind. Køretøjerne befandt sig lidt bag dem. De to delinger løb samtidig over Amagerbrogade for at danne en
kile. Den ene deling havde ansigterne vendt ind mod demonstrationen, den anden deling
havde ansigterne vendt den modsatte vej, således at de to delinger stod med ryggen til hinanden. Mellem de to delinger var der en sådan afstand, at køretøjerne kunne køre gennem.
Folk, som befandt sig mellem de to delinger, fik straks lov at gå. Efter kilen var etableret,
blev der etableret en sluse ved, at køretøjerne ikke kørte helt op til muren på den anden
side af Amagerbrogade, idet der skulle være 'li meters plads til udslusning af folk. Han
stod selv i den ende, hvor udslusningen fandt sted. I den højre side afvejen befandt den
almindelige del af demonstrationen sig. I den venstre side af vejen befandt "sort blok" sig.
Der var således helt klart forskel på højre og venstre side. Den ene side var til at tale med.
Den anden side, hvor "sort blok" befandt sig, svarede ikke på deres spørgsmål. På videoen
kan man se en cykel med lad omgivet af 4 personer. Den person, som kører cyklen, vil han
karakterisere som tilhørende "sort blok". Kvinden i sort frakke, blå hætte og grønt halstørklæde kunne sagtens være en del af sort blok. De to sidste personer ved cyklen har ikke
sort tøj på. Omkring de orange flag med hvid skrift befandt en del fra "sort blok" sig.
- 67-
Udslusningen var et koncept, man arbejdede med op til
eop 15. Man skulle gå igennem
slusen en og en. Hvis nogle havde noget, der skulle fratages dem, blev de trukket til side.
Der gik lidt tid, inden slusen blev etableret. De sagde til folk, at de lige skulle have styr på
det, og at folk nok skulle få lov at gå. Folk gik selv stille og roligt gennem slusen. De blev
ikke ført af politifolk. Dette var konceptet. Der gik ca. 100-150 personer gennem slusen. På
et tidspunkt sagde Henrik Orye, at slusen skulle lukkes. Han husker ikke, om han fik beskeden over radioen, eller om Henrik Orye kom hen og sagde det. Han fik ingen begrundelse for beslutningen. Han forstod ikke, hvorfor de skulle lukke for udslusningen. De
kunne godt have lukket flere personer ud. Han ved ikke, hvor mange det ville have drejet
sig om. Efter at slusen blev lukket, blev der ikke ført yderligere personer ud i den ende,
hvor han befandt sig. På j orden lå der sort tøj, blandt andet tørklæder, men ikke jakker.
Vedrørende log udarbejdet af Oliver Boserup over, hvad hans gruppe lavede, har han vedrørende gerningstidspunktet k!. 10:05 :00 bekræftet, at der efter ordre fra KSN blev frataget
3 personer med pressekort gasmasker og hjelme, og at KSN bagefter gaven kontraordre,
hvorefter de fratagne effekter blev leveret tilbage.
Han har vedrørende loggens gerningstidspunkt kl. 14:40:00, hvorefter delingen kørte til
Flinterenden for at gøre klar til, at kilen blev sat efter ordre fra Lima 2-2, forklaret, at ordren om, at kilen skulle sættes, ikke blev givet til ham. På et møde om morgenen blev det
planlagt, at kilen muligt kunne sættes ved Flinterenden. Alle gruppeførere og delingsførere
- ca. 50 personer - deltog i mødet. Der var i forvejen lagt en fast plan om, hvordan kilen
skulle sættes.
Han har forklaret, at det er rigtigt, at der kort tid efter, at kilen var sat, faldt rimelig ro over
demonstrationen, vedrørende loggens gerningstidspunkt k!. 15:20:00, hvoraf fremgår, at
kilen blev sat omkring dette tidspunkt, at der kort tid efter faldt rimelig ro over demonstrationen, og at demonstrationen var opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe på Amagerbrogades østlige side var iført sort tøj, nogle maskerede, og den anden del af gruppen på Amagerbrogades vestlige side bar grønne huer. De personer, som bar grønne huer, stod allerforrest på højre side af Amagerbrogade og blev sluset ud. Det var almindelige mennesker,
som blev sluset ud. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, inden slusen blev lukket, men
der gik kort tid. Han ved ikke, hvor mange flere der kunne være blevet sluset ud. Man
kunne nok ikke sortere så mange fra, som man allerede havde gjort, men på stedet vurde-
- 68-
rede han også, at der var 300-350 tilbageholdte, hvilket jo viste sig at være forkert, så hans
vurderinger vedrørende antal kan være forkerte. Han kunne ikke se ret langt ind i demonstrationen. Han kunne se et par rækker ind og derefter en masse hoveder. Han kunne se
almindelige mennesker, som han ville have sluset ud, men han kunne ikke se langt nok ind
i mængden til at komme med et seriøst bud på hvor mange.
Han var den 28. juni 2011 til afhøring om sagen hos politiassistent Tommy Mørkboe på
den gamle politiskole på Artillerivej. Han havde ikke i forvejen læst loggen. Den havde
han ikke adgang til. Det er heller ikke ham, som har udfærdiget loggen. Han var til møde
hos Kammeradvokaten i fredags, hvor han gennemlæste rapporten og så videoen.
A168 har forklaret, at han deltog i demonstrationen den 12. december 2009. Om formiddagen tog han sammen med nogle kammerater fra lærerseminariet i OlIerup, hvor han læser,
til Kongens Nytorv, hvor de ved l2-tiden mødtes med en gruppe fra Libertære Socialister.
De var ca 50 personer, som fulgtes ad. De gik til Slotspladsen, hvor der var rigtig mange
mennesker samlet. Demonstrationen bevægede sig, og de havnede midt i demonstrationen.
Han gik med 2 krykker og havde højre fod i gips.
Da kilen blev sat, befandt han sig ca. midt i demonstrationen og i bagtroppen af den gruppe, han fulgtes med. Gruppen bar røde/sorte faner. Han hørte, at der skete noget bag ham.
En masse mennesker blev skubbet ind i ham bagfra, og han søgte opefter til resten af sin
gruppe for at høre, hvad der skete. Han kunne ikke se, at det var politiet, som havde sat en
kile. Det gik først op for ham, at der var sat en kile, da han så kæden oppe foran. Han hørte
ingen informationer fra politiets side. Han endte med at stå helt oppe foran. En af hans
veninder gik op til politiet for at spørge, om han kunne få lov at gå, idet han havde krykker,
men det fik han ikke lov til.
Han vidste godt, at der var en sluse. Troels, som havde anmeldt demonstrationen og var
leder af deres gruppe, talte med politiet, som sagde, at de ville blive lukket ud lige om lidt.
De fik ikke at vide, hvorfor det ikke skete. De fik alle at vide, at de skulle sætte sig ned og
afvente yderligere instruktioner. Han satte sig ikke, idet han havde krykker og derfor ikke
kUlllle overskue det, men de fleste gjorde. Der gik ca. 1-1 Yz time fra indgrebet, til han blev
sat i strips. Han var en af de sidste, som blev sat i strips. Politiet spurgte til hans fod, og
han sagde, at hans ankel var brækket. Han spurgte, om det var nødvendigt, at han satte sig
ned. Han fik det svar, at det var det. Han blev sat forrest i "futtoget" på grund af sin ankel.
- 69-
Han sad i strips i ca. l time. Nogle sagde til politiet for eksempel, at de skulle tisse og frøs,
eller at stripsene strammede, men der var tale om en envejskommunikation, idet politiet
ikke svarede. Nogle betjente gik op og ned ad rækkerne, men ingen af dem spurgte til folks
velbefindende. Det virkede mere som kontrol. Han hørte flere bag sig i rækken og i rækken
ved siden af spørge, om de kunne komme på toilettet. Ingen fra disse to rækker kom på
toilettet. 2-3 personer fra en anden række fik lov til at komme på toilettet.
En betjent kom hen for at høre, hvorfor han havde krykker, og hvad han lavede der. Han
svarede, at han havde brækket en ankel, og at det var ubehageligt at sidde ned. Han husker
ikke, om han sagde, at han havde deltaget i en demonstration, der var anmeldt. Betjenten
gik, og en anden betjent kom hen og sagde til ham, at han havde været på det forkerte sted
det forkerte tidspunkt. Hans strips blev fjernet, og han fik herefter lov at gå.
Foreholdt mail af l. maj 2010 fra ham til Marc Jørgensen bekræftede han, at han var på
Amagerbrogade fra kl. 15.30 til ca. kI.18.00, men han sad ikke ned fra kl. 15.30. Der var
ingen, som spurgte til hans navn eller adresse. Han så ingen udfylde kort. Ingen sagde, at
han var frihedsberøvet.
Al16 har supplerende forklaret, at hun kom til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads lidt før kl. tre og gik derfra lidt over tre. Hun gik sammen med Helga, Nis, Nina, Sigurd og Marie. Hun så ikke uro ved Børsen eller Udenrigsministeriet. Hun så sortklædte
ved krydset foran Christiansborg, og de gik i en lang slange. Det var ikke hendes venner,
og hun tænkte, at det ikke var nogen, hun skulle gå ved siden af. Da hun gik i demonstrationen, så hun ikke nogen sortklædte.
Forevist stillbillede fra Amagerbrogade kl. 15.25.33 har hun forklaret, at det er hende, der
kører en Christiania cykel midt i billedet, og Helga sidder i cyklen. Forevist stillbillede kl.
15.27.19 har hun forklaret, at det er Sigurd, der sidder i den cykel, som Nis kører. Hun sidder på den anden Christiania cykel. Marie er der også, men Nina var taget hjem, inden kilen blev sat.
Da kilen var sat, blev hun meget forbavset. Hun forstod ikke, hvad der skete. Hun troede,
at det skyldtes et eller andet længere fremme. Hun tænkte slet ikke, at det havde noget med
dem at gøre. Politiet svarede ikke på noget, og det virkede derfor meningsløst at sige, at
man ville fri. Hun hørte ikke om en sluse og spurgte ikke, om hun kunne få lov at gå ud, da
- 70-
hun troede, at alle ville komme ud inden for kort tid, når det, der fik demonstrationen til at
standse, var gået over. Hun opdagede, at der længere fremme var demonstranter, der fik
lov til at gå. Helga fik lov til at gå, og Nis forsvandt i mængden. Hun så ikke slusen blive
åbnet og heller ikke, at den blev lukket. Da politiet begyndte at sætte alle i strips, kunne
hun godt se, hvilken vej det gik. Hun fulgte stille og roligt med, da hun, som en af de sidste, blev sat i strips. Det var formentlig efter 20 minutter. Hun spurgte mange gange, hvorfor de skulle i strip s, men fik intet svar. Det var både fysisk og psykisk hårdt at sidde på
asfalten med hænderne på ryggen og ikke vide, hvad der skulle ske. Ca. kl. 20.00 blev hun,
som en af de sidste, kørt til Retortvej . På Amagerbrogade var hun på toilettet, og der fik
hun nye strips på. Hun og Marie fik lov at gå, da bussen nåede frem til Retortvej . I bussen
fik de oplyst, at de snart ville få udleveret en klagevejledning, men det nåede de ikke at få.
Forevist videoklip fra Amagerbrogade kl. 15.25.02 har hun forklaret, at hun ikke lagde
mærke til de sortklædte, der gik bag hende. Hun trak til venstre, da politiet kom, men det
var ikke efter nærmere overvejelse. Forevist videoklip fra Amagerbrogade kl. 15.26.34
(kilen sat ved Flinterenden), har hun forklaret, at det er hende, der kommunikerer med politiet. Hun sagde: "hvad sker der?". Forevist videoklip fra Amagerbrogade 15.28.51 har
hun forklaret, at hun er forrest med blå hue. Hun er kun 163 cm høj og havde derfor begrænset overblik over demonstrationen.
A143 har forklaret, at han kom kl. 12 til Kongens Nytorv, hvor han havde anmeldt en for
demonstration for Libertære Socialister. Han gik sammen med ca. 100 kammerater til
Christiansborg Slotsplads, hvor de var et par timer. Ca. kl. 15.00 gik de mod Amager. Ved
Amagerbrogade hørte han tumult bag sig og så politiet med knipler løbe ind i demonstrationen ved Markmandsgade. Han stod ved Flinterenden og løb ned mod politiet for at høre,
hvad der skete. Da han vendte sig om, så han, at der var hollændervogne ved Flinterenden,
og at de var spærret inde. En betjent fortalte, at alle skulle kropsvisiteres, og derefter ville
de få lov til at gå. Han viste betjenten demonstrationstilladelsen. Han kommunikerede videre til sin gruppe, at de skulle tage det roligt, og at de ville komme ud bagefter. Blandt de
frihedsberøvede var der Hare Krishna munke, engelske kommunister og nogle i mørke
jakker. Folk var ikke aggressive, men frustrerede. Der var ikke personer/grupper, som han
tænkte måtte være årsagen til, at de blev frihedsberøvet. Der var uden tvivl folk i sorte jakker, men ingen maskerede.
-71 -
Der blev lavet et lille hul, hvor man kunne komme ud. Efter ca. 15. minutter stoppede
kropsvisiteringen, og slusen blev lukket. Efter det fik han ikke mere information af politiet.
Han sagde ikke til politiet, at han ville have været med ud, eller at det var en fejl, at han var
der, fordi han alligevel ikke fik nogen respons. Han løb rundt og talte med folk, og efter et
stykke tid begyndte politiet at sætte dem i strips. Han sad i strips i 3 timer og var frustreret
og bange. Det var ret ubehageligt, men han frøs ikke. Han fik først nej til at komme på toilettet, men senere fik han lov til at tisse. Det var, inden de kom op i bussen. Han fik stripsene af og nye på bagefter. Frederik, som var på krykker, fik lov til at gå. De havde strips
på hele tiden, men i bussen fik de på et tidspunkt lov til at få hænderne foran. Der opstod et
fællesskab og en "os og politiet stemning", da alle blev sat i futtog. Der blev råbt slagord,
og der har højst sandsynligt været nogle fra hans gruppe, som har råbt med, hvilket han
højst sandsynligt også selv har gjort. Der var ingen aggressive, men frustrede. Fra han kom
ind i bussen, gik der yderligere tre timer, inden han fik klippet stripsene og blev sat fri ved
Nordhavn Station. Han blev bedt om at oplyse sit navn af en civil betjent i bussen.
Forevist videoklip fra Amagerbrogade kl. 15.24.29 har han forklaret, at deres faner var
sort/røde. Han lagde ikke mærke til, at der var sortklædte og maskerede folk meget tæt på.
Forevist billede fra Amagerbrogade kl. 15.25.33 har han forklaret, at det er ham, der står til
højre i billedet iført brun ruskindsfrakke og lyseblå skjorte.
Al52 har forklaret, at han mødtes med ca. 100 fra Libertære Socialister på Kongens Nytorv, hvorfra de trak over på Christiansborg Slotsplads. De gik vist langt bagude i demonstrationen. Det var vinter, så han så folk i mørkt tøj. Han lagde ikke mærke til, om nogle
var maskeret eller anderledes, og han oplevede ikke uro, ballade eller aggressiv adfærd på
turen til Amager. På et tidspunkt så han nogle sortklædte bag dem, men så gik han fremad.
Da kilen var sat, blev han paf og forvirret. Han spurgte en betjent, ''hvad sker der?", og
betjenten svarede, at det kunne de ikke få at vide. Han fik besked på at sætte sig ned, hvilket han gjorde. Han sad, indtil han blev hentet og sat i strips. Det var ubehageligt at få
strips på og at se folks reaktioner. Det gjorde ondt at have armene på ryggen, men det påvirker også en rent psykisk at se folk blive mere og mere paniske og angste. Han kom ikke
på toilettet før Retortvej. Han blev hentet af bussen efter 2-3 timer. Han havde strips på
hele tiden. På Retortvej spurgte han, om han kunne få stripsene af, men svaret var nej. De
smertede voldsomt. Han spurgte derfor, om han kunne komme på toilettet. Han skn1le godt
nok ikke tisse, men han vidste, at han så kunne få dem af. På toilettet gnubbede han sine
håndled. Han kom tilbage i bussen og sad og så lidende ud. En betjent kom og førte ham
-72 -
ud foran bussen. To betjente bad ham fortælle, hvad der var sket. De virkede beklemte og
sagde, at det nok var en fejl. Han blev spurgt, om han kendte andre. Han fortalte, at der var
mange. Det kunne de ikke gore noget ved. De førte ham væk fra bussen og sagde, at han
kunne gå hjem.
Forevist videoklip kl. 15.24.50 (da kilen blev sat) har han forklaret, at det er ham, der går
ved siden af Troels foran det hvide banner. Han lagde ikke mærke til de sortklædte bag
ved. Da kilen blev sat, bemærkede han, at der kom en masse mennesker løbende. Han
vendte sig om for at se, hvad der skete. Han tror, at de fleste fra deres gruppe kom mellem
kilerne, og at kun enkelte blev sluppet ud. De havde mange sort/røde faner med, men der
var også andre, der havde lignende faner, så han kan ikke sige, om en konkret fane er deres. Det kræver, at han kan se fanebæreren. Fanen var delt diagonalt i sort og rødt.
Foreholdt at han i sin skriftlige beretning side l har skrevet: "Jeg har senere læst i Politiken, at det var politiet selv, der havde forvist de sortklædte demonstranter fra Højbro Plads
og sendt dem ind i bagenden af den store, folkelige demonstration - hvorfor mon?", har
han forklaret, at han ikke ved, hvorfor politiet skulle have gjort det. Foreholdt at han i
samme beretning har skrevet, at Christiania cyklen blev stjålet, har han forklaret, at han
ikke så det, men det har Emil fortalt, så han går ud fra, at det er rigtigt.
Al60 har forklaret, at han deltog i demonstrationen den 12. december 2009 sammen med
to norske veninder. De mødtes på Christiansborg Slotsplads. De var ikke en del af en gruppering, men fulgte med midt i demonstrationen. De lagde ikke mærke til ballade ved Børsen eller Udenrigsministeriet. Da det var koldt, stoppede de på Torvegade og købte en kop
kaffe. Da de igen gik ind i demonstrationen, var de kommet længere tilbage. Han så sortklædte demonstranter, da mange gik i sort vintertøj, men han så ingen, der var maskeret.
Forevist videoklip kl. 15.25.00 har han forklaret, at han gik i højre side af Amagerbrogade
og var blandt de bagerste af dem, der blev frihedsberøvet. Da kilen blev sat, var der stor
forvirring, og han var ikke klar over, hvad der foregik. Han, hans to veninder og en kammerat, Anders, som han havde mødt tilfældigt i demonstrationen, gik op i den anden ende
og konstaterede, at der var lukket. Folk generelt spurgte politiet hvorfor, men fik ingen
respons. De hørte rygter om, at nogle blev sluppet fri, men det så han ikke. Han så ikke
maskerede eller sortklædte, der hvor han var. Han så ikke betjentene løbe ud, men da han
passerede Ved Amagerport og Markmandsgade, mens demonstrationen endnu var i bevæ-
- 73 -
gelse, så han politiet, der stod og så lidt bidske ud. Der var ikke flere sortklædte, end hvad
man kan forvente på en vinterdag.
Lidt efter kl. 16 fik han strips på og sat i en række, men da han på et tidspunkt prøvede at
lægge sig ned, fordi det var meget ubehageligt at sidde så længe, blev han flyttet til en anden række. Han sad ca. 3 timer på Amagerbrogade. Inden han fik strip s på, havde han bedt
om at få lov til at tisse. Han og de to veninder fik lov hertil, og gjorde det på fortovet efter
politiets anvisning. Han havde strips på, indtil bussen holdt ved klimafængslet på Retortvej. Her skulle han tisse igen, hvilket han fik lov til af en kvindelig betjent. Han forklarede
betjenten, at han syntes, at det var en tåbelig frihedsberøvelse og fortalte, hvad der var sket.
Kort efter kom en anden betjent og talte med hans veninde. Da venindens historie var nogenlunde den samme, fik de begge lov til at gå. Den anden veninde var ikke kommet med
samme bus, så hende så han ikke. Da han blev sat i strips, sagde han ikke noget, men inden
havde han prøvet at komme i kontakt med politiet og spurgt, om han ikke kunne få lov til
at gå videre. Det var ikke relevant at fortælle om kaffehistorien, da der var råb og kamphunde over det hele. Han skrev beretningen efter opfordring fra advokat Knud Foldschack,
og det skete i forbindelse med byretssagen.
Foreholdt at han i sin beretning har skrevet, at politiet gav forskellige forklaringer på, hvorfor de var tilbageholdt, har han forklaret, at de fik forskellige beskeder. En betjent sagde, at
de skulle kropsvisiteres og derefter sættes fri. En anden sagde, at de skulle til Retortvej,
men ingen fortalte, hvorfor de var tilbageholdt.
Al12 har forklaret, at hun, der er 45 år og hofteopereret i 2010, deltog i demonstrationen
den 12. december 2009. Hun cyklede ind til Christiansborg Slotsplads. Hun skulle ikke
mødes med nogen og tilhørte ikke en blok. Hun ville følge demonstrationen med cykel, da
hun gik dårligt på grund af slidgigt i hoften. Hun var iført blå jeans, grønjakke, grønt tørklæde og hue samt orange rygsæk. Hun kom til at gå i den sidste del af demonstrationen.
Hun havde hørt, at det var "familieenden", og hun, der ikke var så godt gående, fandt det
bedst at følges med dem. På Christiansborg Slotsplads så hun ikke sortklædte eller demonstranter, der så farlige ud. Da de begyndte at gå, lagde hun mærke til, at der var mange i
sort tøj. Hun tænkte: "hvor kom de lige fra?". Hun valgte at gå sammen med dem med farvede bannere. Hun observerede ikke noget specielt ved Børsen eller Udenrigsministeriet,
Hun stoppede undervej s og tog billeder og kom længere tilbage, så hun kom til at gå sammen med nogle Hare Krishna munke og "pandabjørne".
- 74-
I Ved Amagerport holdt mange hollændervogne, men det tænkte hun ikke nærmere over.
Hun så ikke kilerne blive sat, men opdagede, at folk stoppede op, og hun så betjente i
kampuniform. Hun befandt sig i højre side af vejen. Hare Krishna munkene var til venstre.
Hun vidste ikke, hvad der foregik, og politiet sagde intet. Hun troede, at nogen havde lavet
ballade, og at de ville få lov til at gå videre senere. På et tidspunkt var der en betjent, der
råbte, at de skulle sætte sig ned. Det gjorde hun og mange andre, men efter et stykke tid,
rejste hun sig, da det gjorde meget ondt. Hun så ikke nogen blive lukket ud, men hun har
senere tænkt, at der havde været nogle børn omkring hende, som så ikke var der længere.
Hun stod tålmodigt og ventede, og på et tidspunkt begyndte politiet at sætte folk i futtog.
Hun henvendte sig ikke til betjente, da de ikke var lige i nærheden. Der kom to betjente og
sagde, at hun skulle i strips. Hun sagde, at hun på grund af slidgigten ikke kunne sidde i
futtog med strips. De svarede, at de godt kunne se, at hun var uskyldig, men at alle skulle i
strips. De pressede hende ned at sidde i futtog, selvom det var forbundet med store smerter
for hende. Efter to minutter var hendes smertetærskel overskredet og hun begyndte at hyperventilere, og en betjent løsnede hendes halstørklæde. Hun spurgte, om ikke hun måtte
læne sig på sin ene albue, da det gjorde ondt i hoften. Det måtte hun ikke. Hun prøvede at
håndtere smerterne og kontaktede flere gange betjente for at komme op at stå. Til sidst fik
hun lov til at komme op at stå, og til sin store overraskelse fik hun pludselig lov til at hente
sin cykel og gå. Hun sagde, at det var for galt, og en betjent svarede, at hun kunne klage.
Hun cyklede hjem og var hjemme på Frederiksberg ca. kl.l8.30. Nogle af Hare Krishna
munkene blev også sat i strips.
Frihedsberøvelserne på Østerbro den 13. december 2009
Der er i landsretten forevist videoklip fra helikopter samt indslag fra TV2 News.
Forklaringer vedrørende frihedsberøvelserne på Østerbro den 13. december 2009
Politiinspektør Mogens Lauridsen har supplerende forklaret, at det under frihedsberøvelserne på Østerbro den 13. december 2009 blev besluttet at foretage visitation, da der var
formodning om besiddelse af ulovlige genstande. Han mener, at det via højtalere blev oplyst, at der ville blive foretaget visitation. Man kunne ikke komme væk, før visitationen var
gennemført, men bagefter kunne man gå videre.
- 75 -
Politikommissær Allan Kronvold har supplerende forklaret, at politiet den 13. december
2009 slog en ring omkring demonstrationen på Østerbro for at etablere en visitationssluse.
En visitationssluse kræver samarbejde fra demonstranterne, idet det kan medføre anholdelse, hvis folk ikke frivilligt vil gå igennem slusen. Det var ikke alle, der gik gennem slusen, som blev visiteret. Det var op til den enkelte politimand at vurdere, om der skulle visiteres. Der var i høj grad dialog mellem politiet og demonstranterne. De brugte 20 minutter eller mere. Vicepolitikommissær Jan Bo Hedager, der befandt sig oppe foran demonstrationen i nærheden af visitationsslusen, og vicepolitikommissær Jesper Eriksen, der befandt sig nede bag ved demonstrationen, førte en meget aktiv dialog via megafon. Han befandt sig i den forreste del af demonstrationen, hvor han kunne høre, at megafonen sagtens
kunne nå størstedelen af demonstrationen. Han kunne sagtens høre, at der i megafonen
blev sagt, at folk skulle lade sig visitere. Han hørte ikke det præcise ordvalg. Han havde sin
koncentration et andet sted, men hvis han havde hørt efter, ville han kunne have hørt, hvad
der præcist blev sagt. Der blev også talt på andre sprog end dansk. Han bevægede sig rundt
og observerede. Der var ca. 50-70 meter fra bagenden og op til slusen. Han havde kontakten til de folk, som var gået gennem slusen.
Det var hans leder politikommissær Lars Lundberg, som besluttede, at der skulle ske frihedsberøvelse, fordi demonstranterne skiftede attitude. Lars Lundberg sagde, at hvis de,
som var kommet uden for slusen, ikke ville samarbejde, skulle de frihedsberøves. Der var
tale om en kort ordveksling. Han sagde til delingsfører vicepolitikommissær Michael
Løkke, som han var sammen med, at hvis folk, der var kommet gennem slusen, ikke ville
gå videre, skulle de frihedsberøves. Han var bange for, at de i modsat fald ville falde politifolkene i ryggen.
Der var noget magtanvendelse under forløbet, men han husker det ikke som voldsomt. Foreholdt forklaring afgivet af A4 i byretten om, at A3 skulle være blevet overfaldet af politiet, har han forklaret, at han ikke kan genkende det. Man brugte alene håndkraft i forbindelse med at føre folk væk. Han husker ikke, at nogen gjorde voldsom modstand.
Meningen var, at demonstrationen skulle fortsætte på den anden side af slusen. Det var
vigtigt, at der mellem slusen og den fortsatte demonstration var en afstand, som udgjorde et
taktisk råderum af hensyn til politifolkenes sikkerhed. De personer, som var kommet igennem slusen, stoppede et stykke fra slusen og ville ikke gå videre. Selve slusen var ikke
hans arbejdsområde. Han ved ikke, om demonstranterne var gået tilbage mod slusen. Han
- 76-
så ikke frihedsberøvelsen af dem, som var gået gennem slusen. Det var delingsføreren, som
udførte denne del af opgaven. Han har ikke hørt nogen demonstranter få at vide, at de
kunne gå og dermed undgå en frihedsberøvelse.
Vicepolitikommissær Jan Bo Hedager har forklaret, at han er ansat i Nordsjællands Politi.
Den 13. december 2009 var han halvdelingsfører. Delingen blev sendt til Trianglen, hvor
deres opgave var at gå på højre side af demonstrationen. Visitationsslusen blev sat ved
Folke Bernadottes Alle. Den støj, der var, kom primært fra demonstrationen. Hans gruppe
befandt sig forrest i demonstrationen. Der var noget håndgemæng, og på Trianglen havde
demonstranter maskeret sig. Demonstranterne stoppede op, da de så tre hollændervogne på
tværs afvejen, hvor slusen var. Han sagde i megafonen til den forreste del af demonstrationen, at de en efter en skulle gennem slusen, og at dette indebar, at de ville blive frataget
effekter, som kunne anvendes ulovligt. Han brugte 15-25 minutter på at sige det til dem
både på engelsk og på dansk. Hans indtryk var, at langt størstedelen kunne høre hans megafon. Alle i den forreste gruppe kunne høre hans megafon. Der var også en megafon i den
anden ende. Nogle i den forreste gruppe var mere "Rasmus modsat" i forhold til, hvad
skulle ske. Han begyndte også at tale med demonstranterne enkeltvis med øjenkontakt og
direkte dialog. Det virkede, som om der var forståelse. Der var i den bagerste gruppe plads
til at bevæge sig op til slusen, hvis man ønskede dette.
Han troede, at udslusningen ville lykkedes og var selv overbevist om, at demonstranterne
ville gå gennem slusen. Da besluttede politikommissær Lars Lundberg fra københavnergrupperne, at der skulle ske frihedsberøvelse. Han var uenig i beslutningen og gik hen og
tilkendegav for Lars Lundberg, at han var uenig. Lars Lundberg kaldte op til KSN og fik at
vide, at de skulle give demonstranterne en chance til. Det endte dog med, at demonstranterne ikke ville gå gennem slusen, og at de måtte frihedsberøves. Ordren fra Lars Lundberg
kom inden, at højttalervognen kom væk. Han fik ordren i sin øresnegl, men han husker
ikke, hvad der blev sagt. Da demonstranterne blev opmærksomme på, at de ikke fik deres
højttalervogn med, opstod der tumult. I den forbindelse måtte de bruge lidt magt. Nogle
hængte sig fast i køleren på vognen. En af hans kolleger blev hevet ind i mængden og slået.
Et par københavnerkolleger hjalp den pågældende ud igen. Luften mellem de to grupper
mennesker på videoen skyldes nok, at der var blevet givet plads til, at højttalervognen
kunne komme væk. Han stod selv foran højttalervognen og var ikke involveret i visitationen ved slusen.
-77 -
Ældre og yngre borgere, som så ud til at følge demonstrationen fredeligt, fik lov at gå. Det
var i hovedtræk udseende og alder, som var kriterier for, om man fik lov at gå. To kolleger
tog hver enkelt deltager hen til ham. Han registrerede herefter den enkelte og traf beslutning om, hvorvidt pågældende måtte gå. Han var primært den, som traf beslutningen om,
hvem der skulle have lov at gå. Der var tale om 50- I 00 folk, som fik lov at gå. Hvis han
var i tvivl, Iod han folk gå. Liggeunderlagene blev næsten ikke brugt, idet busserne var
hurtigt fremme. Folk sad kun kortvarigt på underlag. Han er ret sikker på, at de, som fik
lov at gå, blev visiteret forinden.
Vicepolitikommissær Jesper Eriksen har forklaret, at han er tilknyttet Station Amager. Den
13. december 2009 var han politiassistent og næstkommanderende i en sikret deling under
politikommissær Lars Lundberg. Han havde 3 grupper under sig. De skulle lave en visitationssluse med tre hollændervogne. Forholdsordren var, at demonstranterne skulle gennem
slusen, visiteres og fratages de effekter, som de kunne bruge ulovligt, idet de havde hørt, at
demonstranterne både skulle være i besiddelse af noget til maskering og noget til at klippe
hegn op med.
Han var placeret i den bagerste ende af demonstrationen. Demonstranterne fik at vide, at de
skulle gå gennem slusen, hvor de ville få frataget ulovlige effekter, hvorefter de kunne få
lov til at gå videre. Da de havde fået styr på demonstranterne, kom politikommissær Lars
Lundberg og sagde, at de skulle sige det over megafon. I megafonen forklarede han adskillige gange både på dansk og på engelsk, at de skulle passere gennem slusen, hvor de ville
blive visiteret og få frataget ulovlige effekter, hvorefter de kunne få lov til fortsætte demonstrationen ud mod Frihavnen. Han konstaterede, at de modtog beskeden, men ikke
fulgte anvisningen. Han sagde det ca. 10-20 gange. Han er ikke i tvivl om, at alle kunne
høre ham. Der var roligt i hans ende og ikke udfald mod politiet. Den store flok bevægede
sig ikke ned mod slusen, men der var ca. 20 personer, som gik op til slusen. Folk kunne
sagtens komme op til slusen fra den bagerste del af demonstrationen. Han stod ikke med
det store overblik, så de kunne muligvis have sluset flere igennem. Hvis en i gruppen ville
gennem slusen efter at have henvendt sig til en af betjentene, ville det have kunnet lade sig
gøre, hvilket jo skete med de ca. 20 personer. Der var plads til, at folk kunne gå op til slusen på den anden side afhøjttaIervognen. Hvis nogle ville forhindre de pågældende i at
komme frem, kan han ikke forestille sig andet end, at politiet ville hjælpe de pågældende
med at komme op til slusen.
- 78-
Inden højttalervognen blev taget fra demonstranterne, forløb det fornuftigt. Han var overrasket over, at de fulgte hans anvisning, og at de ikke lavede ballade. Da højttalervognen
blev taget kl. 13:12 gav det en skubben og masen og puffen, og der opstod uro. Hans
gruppe kunne ikke komme i nærheden afhøjttalervognen. Den blev kørt væk med henblik
på, at den skulle leveres tilbage igen. Han fik bare at vide, at det var besluttet, at der skulle
ske frihedsberøvelse. Vicepolitikommissær Allan Kronvold sagde i megafon, at de var frihedsberøvet og skulle forholde sig i ro. Han syntes, det blev sagt for lavt, hvorfor han tog
sin megafon og gentog det flere gange, imens han bevægede sig rundt om den store
gruppe. Han sagde det både på dansk og engelsk, og at modstand kunne være strafbar. Ordren om frihedsberøvelsen kom måske 1-2 minutter efter, at gruppen var delt op i to.
Vicepolitikommissær Michael Løkke har forklaret, at han gør tjeneste i Fyns Politi, hvilket
han også gjorde den 13. december 2009. Han var delingsfører tilknyttet Sektor Amager.
Det var en deling sannnensat til lejligheden. De skulle køre sektorpatrulje. Efter en bevogtningsopgave blev de bedt om at overgå til Demo l under vicepolitikommissær Allan
Kronvold. De fik til opgave at hjælpe med visitationsslusen. De befandt sig på den side,
hvor demonstranterne var kommet gennem slusen. De skulle sørge for, at disse personer
blev gelejdet videre ad Folke Bernadottes Alle for at fortsætte demonstrationen, og at de
ikke stod lige bag slusen. Der kom ca. 50 personer gennem slusen. De pågældende blev
stående lidt på vejen, og indsatslederen sagde, at de skulle væk af sikkerhedsmæssige og
praktiske årsager. Det blev sagt rigtig mange gange, at de skulle fortsætte ned ad vejen,
men de blev stående. Han sagde det via megafon, og politifolk, som stod tæt på de pågældende, sagde det også. Det blev sagt på både dansk og engelsk. Der var ingen, som gik. De
standsede 30-40 meter eller mindre fra slusen og forblev samlet. De pressede på for at
komme tilbage til slusen, og politiet pressede den anden vej.
Indsatslederen sagde, at de skulle frihedsberøves, og at de sku11e sætte sig ned og forholde
sig i TO. Demonstranterne skubbede og råbte og var noget aggressive. Til sidst faldt de til TO
og satte sig ned. Der blev ikke anvendt magt. Der var en havemur det sted, hvor demonstranterne blev frihedsberøvet. De befandt sig på fortovet og på en del af kørebanen, da
frihedsberøvelsen fandt sted. Der hvor de sad, var også der, hvor de var blevet frihedsberøvet eller tæt derpå. De blev flyttet længere ned, da de blev sat ned. Alle, der gik gennem
slusen, blev frihedsberøvet. De blev transporteret fra stedet inden for V:z - % time.
- 79-
Foreholdt forklaring afgivet af A4 i byretten har han forklaret, at han ikke observerede
håndgemæng hverken før eller efter frihedsberøvelsen. Det var ham, som gav besked over
megafonen om frihedsberøvelsen. Han har måske sagt "surprise, surprise, nu er I anholdt!",
men dette er taget ud af en sammenhæng. De havde fået at vide mindst IO gange, at de
skulle gå videre.
A201 har forklaret, at hun deltog i demonstrationen den 13. december 2009, fordi det var
vigtigt for hende politisk at give sin mening til kende under klimatopmødet. Hun mener, at
hun blev opmærksom på demonstrationen på grund af plakater, hvorpå der stod forskellige
datoer for forskellige demonstrationer. Demonstrationen den 13. december 2009 havde
fokus på industrien. Hun fulgtes med en veninde til Trianglen. De ankom ti! Trianglen lidt
før, demonstrationen startede. Hun kendte ikke i forvejen ruten for demonstrationen, men
hun vidste, den skulle gå ud til havnen, og at de skulle protestere mod nogle store firmaer.
Dette byggede hun på navnet på demonstrationen, som fremgik af plakaterne, men hun
husker ikke navnet. Demonstrationen gik ud på, at man skulle råbe op og høre musik. Hvis
de var kommet til havnen, ville de nok være stoppet op ved de forskellige virksomheder,
som forurener meget, og have råbt op. Hun tænkte ikke over, at der måske ikke ville være
folk i virksomhederne, fordi det var søndag. Hun gik hele tiden i nærheden af højttalervegnen. Hun gik på siden af vognen og bag ved vognen. Hun var mest på den højre side af
vognen i forhold til kørselsretningen. Hun lagde ikke mærke til, at der blev delt ting ud fra
vognen. Hun mindes ikke at have set folk, der var maskerede. Hun husker ikke, om der
blev sagt noget om maskering. Hun befandt sig et sted bag højttalervognen, da de drejede
om hjørnet mod Folke Bernadottes Alle. Politiet sagde ikke noget i megafoner om, hvad
der skulle ske. Der blev først sagt noget, da højttalervognen var fjernet, og de var helt omringede. På det tidspunkt fremgik det i hvert fald kropsmæssigt, at de ikke måtte gå. Hun
husker ikke, at de fik information på stedet.
Da højttalervognen blev fjernet afpolitiet kl. 13.15, stod hun i den forreste ende af den
store gruppe. De fik besked om, at de skulle visiteres oppe mellem de biler, som befandt
sig længere fremme, hvor også en mindre gruppe stod. Hun er i tvivl, om det var en betjent
i kæden foran den gruppe, hvor hun befandt sig, som sagde dette, eller om det var noget
hun hørte fra folkene omkring sig, men hun hørte, at de måtte gå, når de var kommet gennem slusen. Hun så, at der holdt biler oppe foran, og at der stod folk med politi rundt om,
men hun så ikke, hvad der skete. De stod så tæt sammen i den gruppe, hvor hun var, at de
ikke kunne flytte sig, hvorfor hun gik ud fra, at betjentene omkring dem ville lede dem op
- 80-
til bilerne, når det blev deres tur. Der gik ikke lang tid før, de blev erklæret anholdt. Politiet
omkring dem sagde bare, at de var anholdt. De fik ingen begrundelse herfor. Fra det tidspunkt, hvor demonstrationen blev delt op i to grupper, til frihedsberøvelsen fandt sted, gik
der ikke særlig lang tid. Det var efter, at højttalervognen var blevet fjernet, og de var delt
op i to grupper, at det blev kommunikeret, at der var lavet en visitationssluse. Hun hørte
ikke noget i megafon om, at de skulle visiteres. Hun så ikke politi med megafoner. Folk
var kun irriterede, men ikke aggressive over for politiet. Hun vil ikke sige, at der var kamp
mellem politi og folk om højttalervognen. Politiet rev folk ned fra vognen og chaufføren
ud af vognen. Hun stod ca. l Yz til 2 meter derfra. Hun blev hurtigt lagt i strips og kørt til
klimafængslet. Det var ikke et sted, hun havde været før.
I fængslet blev hun først placeret i et bur med 5-6 personer. Senere blev hun flyttet til et
bur, hvor de var 17 personer. Hun sad i dette bur i l Yz-2 timer. Inden de blev flyttet, havde
politiet sprøjtet med peberspray ind i et bur ved siden af. Pebersprayen var i luften. Hun
kunne mærke den. Det sved og gjorde ondt. Hun ved ikke, hvorfor der blev anvendt peberspray, og der blev ikke givet advarsler inden. Hun kunne se, at der blev sprøjtet gennem
buret. Hun mener ikke, at der blev sprøjtet flere gange. Hun tror, at nogle længere nede i
rækken afbure havde skruet en møtrik ud. Måske var grunden til, at de blev flyttet ind i det
bur, hvor de var 17 personer, at politiet ville have alle fra den pågældende række væk. Hun
ved, at de var 17 personer i buret, fordi hun efterfølgende skrev det i sin klage over forholdene. Hun talte, hvor mange de var, da hun sad i buret. Hun husker ikke, om hun talte
sig selv med. Bænkene og liggeunderlagene var fjernet fra buret. De måtte sidde på betongulvet. Hun mener, der var forholdsvis køligt, idet hun bevægede sig rundt for at holde
varmen. Nogle var trætte og kede af det, og nogle græd. Der var tomme bure længere nede
ad rækken. Da de blev samlet i buret med 17 personer, var der flere bure med mange mennesker i. Hun ved ikke, hvor mange bure det drejede sig om, men der var et bur ved siden
af med mange mennesker i. I det første bur, hun var i, kunne de alle ligge ned, hvis de
krummede sig sammen. I buret med 17 personer, kunne de ikke ligge ned.
Der gik 4-5 timer, inden man kunne komme på toilettet. Man sagde til en betjent, når man
gerne ville på toilettet. Man blev hentet, når der var et toilet klar. Der var meget lang kø til
toilettet. Hun kom selv på toilettet. Det tog nok lang tid, fordi der ikke var så mange kvindelige betjente til at følge dem. Toilettet var almindelig rent og pænt. Først fik de lidt vand,
så måtte de ikke få vand, og så kunne de kun få vand, hvis det blev hældt ind i munden på
dem gennem burene. Hun spurgte, om hun måtte få noget vand, og to betjente hældte vand
- 81 ned til hende gennem tremmerne. Hun drak kun vand gennem tremmerne en gang. Hun
husker ikke, om hun rørte flasken med sine læber. Den ene betjent sagde til den anden betjent, at det var som at fodre kaniner. Hun fik ikke noget mad. Hun havde ikke strips på i
buret.
Hun fik tilladelse til et telefonopkald, da hun skulle opgive navn og have taget billede. Politiet spurgte, om hun ville ringe, og de stillede en telefon til hendes rådighed. Hun ringede
forgæves til sine forældre. Derefter ringede hun til en veninde. Hun ringede 2-3 gange,
men husker ikke, om hun fik fat i nogen. Hun kan ikke huske, hvornår hun blev løsladt.
Hun fik sine ting udleveret og blev sat i en bus og kørt til Ny Ellebjerg Station, hvor hun
blev løsladt.
A206 har forklaret, at hun er folkeskolelærer. Den 13. december 2009 deltog hun i demonstrationen ved Østerport sammen med et par venner. Hun deltog også i andre demonstrationer under COP 15. Demonstrationen var vendt mod rederierne og den måde, hvorpå varer
transporteres over store afstande. Hun har vidst, hvad der stod på løbesedlerne, men kan
ikke huske det. Slogans som: "Shut it down" og " Hit the production" siger hende ikke
noget. Hun ved ikke, hvad der skulle ske, men forventede, at demonstrationen ville slutte
med en tale. De fleste demonstrationer handler om at få mediernes bevågenhed, så set i det
lys var søndag ikke en mærkelig demonstrationsdag.
Hun var med fra starten ved Trianglen. Hun gik hele tiden et stykke efter højttalervognen,
og der befandt hun sig også, da de nåede Østerport, Der var ikke uro i demonstrationen.
Hun så ikke, om der blev uddelt noget fra vognen, og hun så ingen, der var maskeret. I
krydset ved Østerport var hun i midten af den bagerste del af demonstrationen, da den var
blevet omringet af politi. Der blev sagt noget, som hun ikke hørte. Det blev nok sagt i megafon, men hun kan ikke huske det. Hun ved ikke, om det blev sagt flere gange. Hun henvendte sig til en betjent og spurgte, hvad der blev sagt. Han fortalte, at demonstrationen var
omringet, og at man kunne blive anholdt eller komme ud efter visitation. Hun spurgte,
hvad de skulle gøre, og fik at vide, at de skulle vente, og så ville de blive visiteret. Stemningen var stille og rolig, og det er hendes antagelse, at de fleste hellere ville lade sig visitere frem for at blive anholdt. Efter yderligere et godt stykke tid spurgte hun en anden betjent, der sagde: "Bare rolig, du skal bare vente". Pludselig fik de at vide, at de var frihedsberøvet. Hun spurgte samme betjent, hvad der skete, og han sagde: "Det ved jeg heller
ikke". De stod tæt og kunne nærmest ikke bevæge sig. Hun så ikke højttalervognen blive
- 82-
kørt væk, og hun kunne ikke se, om de var delt i to grupper, men det vil undre hende, hvis
ikke de var kredset ind af politiet, da man absolut ikke kunne bevæge sig.
Forevist videoklip kl. 13.15.08 har hun forklaret, at der var stilstand så langt, hun kunne se.
Det var ikke hendes indtryk, at nogen fik mulighed for at forlade stedet.
Det gik hurtigt med at komme væk, for hun kom vist med den første bus. Hun fik strips på,
inden hun blev kørt væk og fik dem af på Retortvej efter visitation, registrering mm. Da
hun kom hjem, noterede hun tidspunktet kl. 13.30, hvilket er tidspunktet for hendes opfattelse af at være frihedsberøvet. På Retortvej kom de i bure og skulle afføre sig overtøj og
sko. Dem, der bad om tæpper, fik det, men tæpperne blev senere taget igen, da folk brugte
dem til at beskytte sig mod peberspray. Hun tror, at der blev brugt peberspray, fordi nogle
hamrede på burene med plasticflasker. Hun har ikke set nogen hamre på burene med
bænke. Det var hendes indtryk, at det blev brugt peberspray mod alle bure, og det blev anvendt uden varsel. Hun fik rigeligt med peberspray, og det blev sprayet direkte mod den
gruppe, hvor hun stod. Det var mange betjente, der kom ind på en gang og sprøjtede, og
derefter tog politiet ting ud, som folk brugte til at beskytte sig med. De var ca. 10-12 i
hvert bur. De fik vand, når de bad om det, og der var mulighed for at komme på toilettet.
Hun fik ingen mad, men bad heller ikke om det, eller hun kan ikke huske, om hun spurgte.
Hun blev løsladt på Åmarken Station.
Der var koldt på Retortvej, da dørene var åbne. De blev senere lukket, men de var åbne ca.
l Y:z time, selvom hun flere gange bad om at få dem lukket. Senere blev de åbnet igen. Hun
vil tro, at dørene var åbne cirka halvdelen af den tid, hun opholdt sig i buret. Hun havde
taget stykker af et liggeunderlag og lagt ind i strømperne og bukserne for at holde varmen.
Hun fik frataget det stykke, som hun havde taget ned i bukserne. Der var også andre, der
fik frataget stykker afliggeunderlag. Nogle prøvede at sove, mens andre sang.
AlOO har supplerende forklaret, at hun på stillbilledet fra den 13. december 2009 kl.
13.11.22 befandt sig lidt bag vognen og op mod Kastellet. På stillbilledet k1. 13.15.14 var
hun i den bagerste gruppe og stod op mod Kastellet. Hun husker det som om, at beskeden
om, at de skulle visiteres, først kom efter, at højttalervognen var fjernet. Der blev talt i
megafon, men hun hørte ikke beskeden, så hun fik den fortalt af de andre. Der gik et stykke
tid, hvor der ikke skete noget, og så fik de at vide, at alle var tilbageholdt. I klimafængslet
sad hun i bur med ca. IO andre. Hun vil tro, at det var det samme i de andre bure.
- 83 -
A4 har forevist stillbillede fra den 13. december 2009 kl. 13.12.06 forklaret, at han stod i
den forreste gruppe foran vognen. Kl. 13.14.10 efter vognen var kørt væk, stod han fortsat
i den forreste del. Kort efter, at højttalervognen var væk, fik han at vide, at de sknlle visiteres. Slusen var mellem de to hollændervogne, der holdt længst fremme.
Forevist videoklip kl. 13.14.10-13.16.10 har han forklaret, at han var blandt de første, der
gik igennem. Der var betjente på begge sider, og da han kom igennem, så han flere betjente, Han og de andre gik hen foran det første hus efter Kastellet og umiddelbart bag
dem, var der en politilinje over vejen, som det ses på TY2 News' optagelse kl. 13.41. Det
kan godt være, der er 50 m fra, hvor de stod og ned til slusen. De fik ikke at vide, hvordan
de sknlle agere. De stod forholdsvis stille, og nogle røg og drak vand. De gik ikke tilbage
mod demonstrationen, da de ønskede at være så langt væk som muligt, og da det i øvrigt
ikke var muligt på grnnd af politikæden. Der var ingen, som prøvede at trænge igennem.
Umiddelbart efter episoden, hvor A3 blev taget om halsen, blev de omringet af politiet, og
da blev det sagt, at de var anholdt. Han havde ikke hørt, at de skulle gå videre, og at de
ikke måtte gå tilbage til demonstrationen. Han hørte kun en megafon blive brugt to gange,
og det var, da de stod i selve demonstrationen. De talte ikke om at gå tilbage. De var max.
30 i gruppen foran huset. Han ved ikke, om der har været efterforskning af de episoder,
som han har forklaret om vedrørende A3.
Frihedsberøvelserne på Christiania natten mellem den 14. og 15. december 2009
Der er i landsretten forevist videoklip fra helikopter.
Forklaringer vedrørende frihedsberøvelserne på Christiania natten mellem den 14.
og 15. december 2009
Politikommissær Lars Henrik Lundberg har supplerende forklaret, at der ikke blev sagt, at
de ikke måtte bruge gas, men at de sknlle undgå at bruge gas. Inden aktionen var delingerne placeret forskellige steder udenfor Christiania. De var ikke synlige, da de ikke ville
beskyldes for at piske en stemning op. Manøvren blev først sat i gang, da det viste sig, at
der var ballade. Politiet blev mødt af massiv modstand. Han sad i den ene af de to indsatsledervogne. Indsatsleder Michael Vibe Kragh holdt ved siden af i den anden vogn og var i
kontakt med helikopteren, og gennem et åbent vindue blev vidnet opdateret. De fik at vide,
- 84-
at der var mange mennesker derinde, og at der blev kastet med molotovcocktails. Manøvreideen gik ud på at presse aktivisterne ind på Christiania og holde dem der for at hindre
spredning i byen. "Hullerne skulle lukkes og sækken snores til". Da bålene var slukket, og
barrikaderne fjernet, forsvandt aktivisterne. Politiet bliver tit beskyldt for at være på Christiania for længe. Derfor var ordren, at de ikke måtte gå ind på Christiania. De trak de sig
tilbage til udgangspositionerne, men kort tid efter var aktivisterne tilbage. Det var ikke en
almindelig demonstration. Aktivisterne var ikke til at kommunikere med, for når politiet
korte frem, angreb aktivisterne dem med sten og molotovcocktails. Politiet havde endvidere efterretninger om, at aktivisterne ville lokke politiet i baghold. De besluttede derfor at
sende politikommissær Bjarne Christensens tre delinger "i ryggen" på ballademagerne. Da
Bjarne Christensens folk var ved bunden af'Pusherstreet, meldte de sig klar. Han fortalte
delingerne, hvor de skulle ind og sagde, at alle, der så ud til at have noget at gore med balladen, skulle frihedsberoves. Han overlod det til delingsførerne at skorme over, hvem der
skulle frihedsberøves, og han stolede på deres skøn.
Hans delinger gik sarntidig ind af den nye hovedindgang, den gamle hovedindgang og ved
Fredens Ark. Han befandt sig i indsatsledervognen udenfor i Prinsessegade, så han selv
kunne bedømme, hvor alvorlig situationen var. Politikommissær Bjarne Christensens folk
dækkede bagved. Aktivisterne løb, og kort efter fik han meldinger om, hvor mange der var
pågrebet og hvor. Han havde ca. 200 mand, og Bjarne Christensen kom med 120 mand.
Næsten alle frihedsberøvede var udlændinge. Han fik at vide, at de ikke var christianitter,
men aktivister, der var frustrerede over, at politiet havde siddet hårdt på dem under hele
COP IS. De trak dem ud af Christiania, hvor de begyndte opsamling, registrering og borttransport. Når man kommer bagefter og ser folk sidde stille og roligt, snyder billedet. Han
kunne derfor ikke se, om det var de rigtige, de havde fået fat i. Woodstock, Nemoland,
Månefiskeren, Jazzklubben mm. ligger i det område, hvor politiet løb ind.
Han var briefet om NGO festen på Fredens Eng, men vidste ikke, hvor mange der deltog.
Han forstod det sådan, at der var 1.500- 2.000, der ville lave ballade, ikke at det var festdeltagere. Han kan ikke udelukke, at der var festdeltagere, som gik ud for at få en øl, men
var man i området, hvorfra politiet blev angrebet, må man med de flammer, der var, have
været helt klar over, hvad der foregik, og se at komme væk. Det er ham, der har oplyst, at
de havde 17 frihedsberøvede, men han har ikke selv frihedsberøvet nogen.
- 85 Når nogle anholdelseskort, som f.eks. nr. 0109-20210-00069-09, mangler navn, kan det
skyldes, at den frihedsberøvede ikke har villet oplyse navn, hvilket ofte skete. Inden aktionen fortalte de, hvor vigtigt det var, at anholdelseskort var læselige og udfyldt med navn,
tidspunkt mm., da en anden kollega bagefter skal kunne se, hvorfor en person er frihedsberøvet. I løbet af aftenen havde han ikke grundlag for at justere tallet 2.000. Han måtte gå ud
fra, at der kunne være mange mennesker rundt omkring, og det undrede ham ikke, at de
kun havde frihedsberøvet 146. Han tænkte, at det kunne eksplodere senere. Det er normalt,
at de ikke rar fat i alle. Der var mulighed for at komme ud ved volden eller en anden udgang, men hvis man ville ud der, hvor der var ballade, var man ikke rigtig klog. Udgangen
ved Dyssebro ville ikke være en naturlig udgang at vælge k!. 24.00. Beslutningen om nultolerance blev truffet for at hindre, at nogen skulle få held til at piske en stemning op, men
de anholdt ikke aktivister bare for at råbe. Det afhang af, hvad der blev råbt, og om det udgjorde en overtrædelse af en lov.
Han har kontrolleret sin log og kan sige, at hans ordre var, at folk, der åbenlyst så ud, som
om de havde noget med det her at gøre, og som løb derfra, skulle anholdes. Han sagde
endvidere, at der var nultolerance, og at folk, der råbte og piskede en stemning op, skulle
anholdes. Han præciserede ikke, at ikke alle råb skulle føre til anholdelse.
Politikommissær Bjarne Christensen har supplerende forklaret, at de gik i en slange. Ved
Badehuset delte de sig, så de kunne komme uset hen til Pusherstreet. De mødte enkelte på
deres' vej og lukkede af til fodboldbanen, hvor der var en NGO fest. Der stod ikke mange
udenfor ved festen. Ved Månefiskeren blev de opdaget, men der virkede dødt ved Månefiskeren og Woodstock. Det var ikke sædvanligt. Han har ikke set 250 mennesker gå fra
Christiania. Da der blev råbt "politiet kommer", gav han ordre til at sætte i løb, så de kunne
lukke af. Da de havde lukket af, meldte han det til politikommissær Lars Lundberg, der gik
frem, og så kom en masse mennesker løbende. Han stod ved Stjerneskibet og så dem
komme. Han kunne ikke se, hvorfra de kom, og hvad de havde gjort. Indgangen ved Fredens Ark kunne han ikke se. Hans forholdsordre var at frihedsberøve dem, der havde deltaget i urolighederne. Det var erfarne politifolk, som var vant til at komme på Christiania
og som kunne kende Christianitter og "sort blok". De sorterede aktivisterne ved at se på
dem. Aktivisterne løb, og der blev kastet lidt sten og fyrværkeri. Nogle løb ind på
Woodstock, mens andre blev uden for. Politiet rykkede tættere sammen og fik isoleret
gruppen. Han stod, så han kunne se Woodstock. De tog dem, der havde deltaget i uroen,
men ikke de almindelige christianitter. Hans folk kom hurtigt ind på Woodstock. Da poli-
- 86-
tiet kom ind, satte aktivisterne sig ned og blev frihedsberøvet. Han kom først ind på
Woodstock derefter. Han ved ikke, hvor mange der løb ind på Woodstock, eller hvor
mange der var, før de løb ind. Der blev også foretaget frihedsberøvelser ved Stjerneskibet
og udenfor Woodstock. Han vil ikke afvise, at nogle aktivister kan være stukket af, inden
der blev lukket helt. De frihedsberøvede blev sat i Pusherstreet, og derefter ført ud af de
politifolk, der havde foretaget frihedsberøvelsen, og til sidst kørt bort. De gennemførte
herefter sektorpatrulje. Han så ikke hashhandlere, men de er normalt væk, når der er politi
eller uroligheder.
Vicepolitikommissær Amir Rashid har supplerende forklaret, at der også kom andre end
hippier og alkoholiserede personer på Woodstock. Han så ingen på Woodstock, der forsøgte at holde politiet ude. De, der var relevante for politiet, var ens klædt, stod afgrænset
og var lette at adskille fra de øvrige gæster. De stod i en cirkel indenfor. Det normale klientel sad kun indenfor, mens de relevante både var ude og inde, selvom det var koldt. På
tøjet var der klar forskel på aktivisterne og det normale klientel. Aktivisterne var typisk
sortklædte og så "aktivistagtige" ud. Da politiet kom ind, gav de på dansk og engelsk aktivisterne besked på at sætte sig ned, hvilket aktivisterne gjorde uden protest. De protesterede heller ikke mod at blive frihedsberøvet, så der blev ikke anvendt magt. Han var sammen med 5-7 politifolk inde på Woodstock og udenfor stod flere delinger. Der var skønsmæssigt 50 aktivister på Woodstock. Han var ikke i tvivl om, at dem, de frihedsberøvede,
hørte til gruppen. Hvis de var i tvivl, tog de dem ikke med. Han mener ikke, aktivisterne
kan have nået at købe drikkevarer i baren, men han kan ikke udelukke, at enkelte stod med
en øl. De tog ikke nogen ved bordene. De fratog ikke nogen drikkevarer. Da han kom til
Woodstock, var aktivisterne allerede inde, og han så dem ikke gå ind. Politiet gik ind efter
kort tid. De personer, der blev frihedsberøvet, stod alle og kiggede på politiet, da politiet
kom ind. Han spurgte ikke nogen om noget, men afgjorde med øjnene, hvem der skulle
frihedsberøves. Da hans folk løb frem mod Woodstock, og der kom styrker fra andre steder, så han aktivister løbe mod Woodstock, og aktivisterne inde på Woodstock kunne stort
set ikke være kommet andre steder fra. Han anede ikke, der var en stor NGO fest på Christiania. Han spurgte ikke nogen af de frihedsberøvede, om de hørte til NGO festen. Der var
kun en dør ind til Woodstock.
Politiassistent Martin Møller har supplerende forklaret, at de kom ind på Christiania fra
Burmeistergade og fortsatte mod Den Grå Hal, Ærens Mark, PC Cafeen og skulle ned til
Carl Madsens Plads. Da han så de 17 aktivister, var gruppen i bevægelse ind i Psyak Pro-
- 87-
vinsen, og gruppen, der løb derind, må helt klart have gjort det for at undgå politiet. Ellers
vælger man ikke at løbe ind i det meget mørke område om natten. Aktivisterne blev stoppet af et hegn, mørke og det uvejsomme terræn. Der var en del udlændinge, men det var
hans opfattelse, at de godt kunne kommunikere med dem. Hans deling har nok også befundet sig i mørke, så aktivisterne har ikke kunnet se dem, men blot deres lygter. Han ville
standse de 17, fordi deres adfærd var mistænkelig. De kom løbende og fra et område, hvor
der havde været gadekampe den sidste time, hvilket de ikke kunne være uvidende om, da
de netop kom derfra. Aktivisterne er helt sikkert blevet visiteret, og området undersøgt,
men han mener ikke, at de fandt molotovcocktails eller sten. Han husker ikke, om de fandt
hash. Det bør være tilbageholdstidspunktet, der blev skrevet på anholdelseskortet, men han
ved det ikke.
Forevist anholdelseskort 0109-20210-00069-09 har han forklaret, at det var Klaus Hansen,
der i deres deling stod for udfyldelsen af anholdelseskort. Hvis en gruppe blev anholdt for
det samme, blev der udfyldt et kort. Han fulgte de 17 mennesker ud og overdrog dem til
gruppefører Klaus Hansen ved Bodenhoffs Plads.
Politiassistent Anders Jordansen har forklaret, at han i dag gør tjeneste ved østjyllands
politi, og at han den 14. og 15. december 2009 var i Beredskabsafdelingen i Københavns
Politi. Han var en del af taktisk anholdelse under indsatsleder, politikommissær Bjarne
Christensen. De blev bedt om at køre til Christiania for at assistere. Deres opgave var at
komme ind på Christiania bag fra. Alfa 15 var hans gruppe, som bestod af 15 mand. De var
en hel deling, som løb ad forskellige veje. Hans gruppe nåede hele vejen op ad
Pusherstreet, inden de blev opdaget. Da de kom til Carl Madsens Plads, spottede de en
gruppe på 10-15 personer, som stod med sten i hænderne. Gruppen befandt sig ved Garagen og tættere på hovedindgangen end han selv. Gruppen stod i en rundkreds med front
forskellige steder. Da personerne i gruppen fik øje på dem, smed de stenene fra sig og løb
væk i alle retninger. De kastede ikke mod politiet, og de bevægede sig først, da de så politiet. Han løb målrettet efter en bestemt person, som løb mod Skaterbanen og ind i et buskads. Han fik fat i pågældendes livrem og råbte efter hjælp. Kollegaen Thomas Aa. Larsen kom og hjalp ham, og personen blev frihedsberøvet. Den pågældende var A232. Han er
100 % sikker på, at A232 kom fra den gruppe, som havde stået med sten i hænderne, men
han har ikke set A232 med sten i hænderne. Han gjorde modstand, og der blev anvendt
stav. De fortalte på engelsk, at han var frihedsberøvet. På dette tidspunkt var han faldet til
- 88-
ro. Han protesterede ikke mod frihedsberøvelsen og sagde ikke noget om, at han var en
tilfældig forbipasserende.
A232 var den eneste, som han frihedsberøvede den pågældende aften. Det var hans kollega
Thomas Aa. Larsen, som førte A232 ud af Christiania. Det er derfor, at Thomas Aa. Larsen
står som anholder på anholdelseskortet og han selv som vidne. Han går ud fra, at tidspunktet på anholdelseskortet kl. 23:58 er pågribelsestidspunktet.
Han ved ikke, hvor mange der var i Pusherstreet. Der var ikke den sædvanlige handel. Pusherne er normalt væk, når politiet kommer løbende. I Pusherstreet var de en del af fortroppen. Politiet fordelte sig i flere gader og forsøgte at presse folk sammen mod den nye
hovedindgang. Han så ikke de andre delinger, før der var sket frihedsberøvelse. Han ved
ikke, om der sad nogle frihedsberøvede ved Woodstock.
Foreholdt log fra Taktisk Anholdelse har han forklaret, at han ikke så, hvad der ellers
skete, da han løb gennem Pusherstreet. Det er ikke ham, som har udfærdiget loggen. Han
husker ikke, om han i forvejen vidste, at der var en fest på Fredens Eng, eller om han først
fik dette at vide efterfølgende.
Han så først de kolleger, der kom ind gennem den nye hovedindgang, efter pågribelsen.
Der var rimelig kaotisk.
Politiassistent Per Sigurour Jeppesen har forklaret, at han i dag er tjenestegørende på Station Amager. Under COP 15 var han indsatsleder for transportkonceptet om natten. Han
havde kontakten til KSN og ansvaret for transporten til fængslerne, herunder Retortvej .
Han havde i forvejen trænet i Oksbøl, hvor de blandt andet trænede masseanholdelser. Der
var forskellige koncepter alt efter, hvor mange der skal frihedsberøves. Hvis der er 50 personer eller mere, som skal frihedsberøves, vil transporten typisk foregå med bus med 45
personer i hver. Det bør tilstræbes, at alle transporteres væk samtidig. De fik også at vide,
hvordan et anholdelseskort skal udfyldes. Hvis der er en sag, skal der tages foto af pågældende. Hvis der er tale om en masseanholdelse, skal der ikke tages fotos, idet der ikke vil
være tid hertil. Indsatslederen, delingsføreren eller gruppeføreren skal udfylde et anholdelseskort, når der er tale om en masseanholdelse. Hvis der er tale om anholdelse af enkeltpersoner, skal der udfyldes anholdelseskort for hver enkelt.
- 89Hvis der er masseanholdelser to forskellige steder, sørger man for ikke at blande de to
grupper sammen ved transporten.
Da han nåede frem til Christiania, fik han at vide, hvor mange frihedsberøvede det drejede
sig om, og han så en masse delinger koinme med de frihedsberøvede. Han var ikke selv
med til at frihedsberøve personer. Mænd og kvinder blev sat på jorden hver for sig på liggeunderlag. Hvis der havde været enkeltsager, var de pågældende blevet sat for sig selv.
Han tog kontakt til indsatsleder Bjarne Christensen, som gav ham et anholdelseskort. Inden
de pågældende blev sat ind i bussen, blev de visiteret, og fundne effekter på den enkelte
person kom i en pose for hver. Anholdelseskortet kom med gruppeføreren i den enkelte
bus. Gruppeføreren afleverede kortet til modtageren på Retortvej .
På stedet så han anholdelseskortet med beskrivelsen "20 m + 8 = 28" og "16 k + 40 = 56".
Han gætter på, at tallene vedrører henholdsvis mænd og kvinder. Det blev udfyldt af politikommissær Bjarne Christensen. Han talte med Bjarne Christensen, der sad i sin bil og udfyldte ansættelseskortet. Bjarne Christensen sagde, at de lige skulle have styr på hvor
mange mænd og kvinder, der var. Han så kun dette ene kort. Han udfyldte ikke selv anholdelseskort. Anholdelseskortet vedrørende A238 må være udfyldt på Retortvej. De satte de
frihedsberøvede fra Woodstock ned på Burmeistergade. Der var ingen med enkeltsager. De
17 andre frihedsberøvede på Christiania, som fremgår af andre anholdelseskort, blev sat
ned på Bodenhoffs Plads. Hvis 100 personer var blevet frihedsberøvet forskellige steder,
men taget ind på samme tid, ville de ikke være blevet blandet sammen i samme bus. Der
var et overordnet problem med udfyldelse af anholdelseskort, idet det skulle gå så stærkt,
hvorfor der var risiko for, at man ikke kunne læse dem. Det var ikke hans opgave at vurdere, om der var personer, som burde løslades. Det var heller ikke hans opgave at vurdere,
om der skulle strips på folk. Det var de anholdende betjente, der afgjorde dette.
Frihedsberøvelserne på Amager den 16. december 2009
Der er i landsretten forevist videoklip fra Ørestads Boulevard, parkeringspladsen bag
Fields, herunder hvor et hegn forceres, samt videoklip af de frihedsberøvede i "futtog".
- 90-
Der er i landsretten fremlagt fotos taget på Arne Jacobsens Alle den 16. december 2009,
bilag 16/AC. Det er uomtvistet, at A250 ses på et afbillederne sammen med en gruppe
cyklister.
A250 har i landsretten fremlagt anholdelseskort, bilag 16-6, som han ifølge sin forklaring
fik udleveret ved sin løsladelse. Anholdelseskortet er ikke identisk med det anholdelseskort, som tidligere er fremlagt i sagen. På det nye anholdelseskort fremgår A250s data
ikke, men alene et journalnummer. I rubrikken "Hvor anh." er anført "SlusevejlKaj
Fiskersvej ". Anholdelsestidspunktet er angivet til k!. 11.38. I rubrikken"Anholdt for" er
anført "Masseanholdelse/politilov". Under "Kort beskrivelse" er anført "Mistænkeligt forhold ved gentagne gange at være antruffet kørende i området omkring Slusevej og Kaj
Fiskersvej på cykler. De fik ved hver antræffeise besked på at forlade området, idet de ikke
kunne redegøre for deres færden og formål i området". Det fremgår, at han kl. 11.54 blev
samlet op på "Kaj Fiskersvej."
I taktisk log for deling 08-01 den 16. december 2009, bilag 16/Z, findes blandt andet følgende tilførsler:
"Oprettelsestidspunkt: 16~ 12-2009 10:3 I:31
Gerningstidspunkt:
16-12-200910:28:10
Overskrift:
Cyklister på Hovmålvej og Slusevej
G08-11 observerer cyklister på Hovmålvej og Slusevej . Gruppen kontakter
cyklisterne, der tilsyneladende er "forsyningsfoIk", idet de medbringer frugt.
11 cyklister på Hovmålvej afvist, med besked om, at de anholdes såfremt de
vender tilbage.
G08-13 tager kontakt til 6 cyklister på Slusevej . Samme besked til denne
gruppe.
Oprettelsestidspunkt: 16-12-2009 11:41:56
Gerningstidspunkt: 16-12-2009 11:39:34
Overskrift:
Anholdelse
G08-12 foretager anholdelse af 7 aktivister på cykel ved Kay Fiskers Vej og
Arne Jacobsens Alle. De pgJ. afvist adskillige gange med påbud om ikke at
køre i retning mod Bella Centret
AnholdeIsestransport rekvireret.
KJ. 1159 anholdte afhentet."
På Climate Justice Aetions hjemmeside under overskriften "Protester Guide to Copenhagen", bilag 16/AB, fremgår følgende:
- 91 -
"
Convergence centers.
Bolsjefabrikken. The Candy Factory, which is a social center in Copenhagen
NW (next to Nørrebro). This will be the "Bike Bloc" head quarter, a more
practical center featuring workshop areas with tools and accessories, social and
meeting spaces and an info point. You can come here if you want to assemble a
bike to become part of the bike bloc.
"
Afransagningsrapport af 15. december 2009 vedrørende stueetagen i Bolsjefabrikken, bilag 16/AD, fremgår følgende:
"
Der sås cykler og dele af sådanne fordelt på begge cykelværksteder tilhorende
stueetagen. På udgangsdøren til stedet sås en plakat med påskriften: "Become
The Bike Bloc" Denne plakat opfordrer til civilulydighed den 16. december
2009 .
.. .øverst i denne bunke udfandt pa. Carsten Brendstrup kl. 1753 en sort lærredstaske indeholdende en papkasse med 24 stk. partisansøm.
"
Afransagningsrapport af 15. december 2009 vedrørende gården i Bolsjefabrikken, bilag
16/AE, fremgår følgende:
"
Ude på gårdspladsen blev der fundet 2 stk. cykler, som var bygget som dobbeltcykler i dobbelthojde, samt en, der endnu ikke var bygget sammen med den
anden halvdel. Disse cykler blev beslaglagt under;
Koster nr. 6: 3 stk. cykler, "TALL JOHN'S"
Nævnte cykler form. blevet bygget til brug for Demonstration den 16. December 2009. På plakat på døren til det indendørs cykelværksted stod der, at man
kunne komme og få bygget sine cykler om til brug ved "Civil ulydighed den
16. December.
"
Den 15. december 2009 udsendte Bolsjefabrikken følgende pressemeddelelse, bilag
16/AA:
"
Som vi før har meldt ud huser vi kunstnergruppen The Laboratory ofInsurrectionary Imagination for at lave deres kreative initiativ kaldet Bike Bloc, under
- 92-
COP 15. Kunstgruppen anvender Fabrikken som et værksted, til at bygge cykler, hver dag fra kl. 10-22. Dette har fungeret rigtig godt og vi er meget tilfredse med vores samarbejde.
The Laboratory of Insurrectionary Imagination har IKKE produceret krigscykler, dette ville Bolsjefabrikken aldrig lægge lokaler til! De såkaldte "krigscykler" består af to tall bikes (høje cykler) der er forbundet til hinanden, så de
cykler sammen og er afhængige af hinanden. Konstruktionen er sjov, anderledes og totalt uegnet til krigsførelse da den kun kan køre langsomt på plant underlag. Cyklerne skulle have været anvendt til den store demonstration den 16.
december der ender ved Bella Centret, og i denne sammenhæng ville cyklerne
blive brugt som en artistisk performance.
"
Forklaringer vedrørende frihedsberøvelserne på Amager den 16. december 2009
Vicepolitikommissær Allan Kronvold har supplerende forklaret, at han ud fra de efterretninger, han havde fået fra blandt andet civile betjente, ikke var i tvivl om, at demonstranterne ville bevæge sig mod Bella Centret. Der var ingen, der delte flyers ud. Nogle trak ad
Ørestads Boulevard mod nord i samlet flok, hvorfor de havde overtrådt betingelserne for
demonstrationen. Han bad sine delinger spærre af. De fortalte demonstranterne på flere
sprog, at de ikke måtte bevæge sig mod Bella Centret, idet der var tale om en stationær
demonstration. De sagde også, at såfremt enkeltpersoner ville forlade området, skulle de
bevæge sig sydover. Han husker ikke, om der var opsat minestrimmel ved Ørestads Boulevard, men der var opstillet personale fra letsikret afdeling iklædt indsatsudstyr og gule veste. Det var således tydeligt, at man ikke kunne gå igennem. Nogle af demonstranterne gik
sydover, men andre brød gennem politiets afspærringer. Han skønner, at 100-500 løb gennem afspærringerne og henover den private byggeplads syd for Fields. Der var tale om 2/3
af den stationære demonstration. En deling stod på tværs, således at folk ikke kunne løbe
syd om Fields. Han var der ikke selv, men havde af sin delingsfører fået at vide, at de
havde lukket området af. Når politifolk siger stop på flere forskellige sprog, kan der ikke
være tvivl om, at man ikke må løbe igennem. Delingen Delta 10-02 kan måske have haft
med pågribelser at gøre, men han ved det ikke. De øvrige delinger var på deres pladser.
Forinden demonstrationen havde han blandt andet været på rekognoscering i området. Han
var ikke i tvivl om, at sikkerhedsafspærringerne var på plads. Målet med afspærringen var
at sikre, at demonstranter ikke kunne komme til Bella Centret.
- 93 -
Hvis de løbende var stoppet op syd for Fieids før Ove Arups Vej og havde befundet sig på
offentlig vej, ville det ikke være et mål at frihedsberove de pågældende. De ville derimod
ikke have folk ind på den private byggeplads, dels fordi der var tale om privat grund, dels
fordi det ville være et farligt sted, idet der lå alle mulige byggematerialer.
Fra Ørestad Metrostation til Bella Centrets grund er der ca. 300 meter. Han ved ikke, om
man kunne se demonstrationen fra Bella Centrets grund. Trafikken hobede sig op på grund
af demonstrationen, så der var en del trafik. Trafikken blev ledt rundt ad forskellige veje.
Politiet ønskede ikke at have demonstrationen tæt på Bella Centret, men demonstranteme
ønskede at komme tættere på.
Politikommissær Bjarne Christensen har supplerende forklaret, at han den 16. december
2009 var indsats1eder for ca, 100 mand. De lå klar som reserve i nærheden af Fields, hvis
der opstod problemer med demonstrationen ved Ørestad Metrostation. Han havde placeret
sine styrker blandt andet i området ved Ove Arups Vej på bagsiden af Fields. Han stod selv
på Fields' sydvestlige hjørne. Han fik afKSN at vide, at der muligt ville komme folk gennem Fieids for at komme til Bella Centret. Pludselig så han demonstranter komme løbende
fra Ørestads Boulevard over det private område. Han ved ikke, om de havde rundet det
sydøstlige hjørne af Fields. Han vurderede ud fra deres påklædning, ud fra at de løb, og ud
fra oplysningerne fra KSN og forholdsordren, at de pågældende kunne lave ballade, hvorfor han besluttede, at de skulle frihedsberoves. Hans folk frihedsberovede 63 personer. De
fleste blev taget syd for Fieids og enkelte ved parkeringskælderen.
Han har udfyldt anholdelseskortet vedrørende A241, bortset fra den overste rubrik, der
vedrører anholdte. Beskrivelsen vedrører de personer, som forsøgte at trænge ind i Fields.
Han kan ikke huske nærmere med hensyn til det tidspunkt, som er angivet på anholdelseskortet. Det er et generelt kort, som er lavet for 76 personer. Han ved ikke, hvorfor tallet 63
er blevet rettet til 76 på kortet. Han husker ikke at have rettet i det. Han ved ikke, om
A241 var en af de 63 frihedsberovede personer.
Politikommissær Søren Otto Nielsen har supplerende forklaret, at hvis der blev frihedsberovet nogen på Selinevej, var det ikke noget, han havde med at gøre. Han startede med at
køre sektorpatrulje ved Bella Centret. De var 38 mand. Han fik en melding om, at nogle
var trængt ind på golfbanen. Han sendte først en patrulje til stedet, hvorefter han og hans
- 94-
deling fulgte efter. Da han kom frem til golfbanen, var der allerede blevet frihedsberøvet 4
personer.
Han var selv med til at stoppe en gruppe på 6-8 cyklister inde på golfbanen.. De gjorde
tegn til cyklisterne om at stoppe. Gruppen af cyklister kørte uden om dem for at undvige
og ønskede ikke at kommunikere med dem. Han fik fat i bagagebæreren på en cykel, og
først da cyklisten lå ned, overgav pågældende sig. Cyklisternes adfærd med at køre uden
om dem gjorde, at han ikke var i tvivl om, at de skulle frihedsberøves. De frihedsberøvede
satte sig ikke til modværge, og de protesterede ikke. Der var intet, som tydede på, at de
kunne være beboere. De mødte en mand på en sti. Manden kom trækkende med sin cykel
og gjorde plads til politiet. Det viste sig, at pågældende boede i haveforeningen, og han fik
lov at cykle hjem. De 6-8 cyklister, som han anholdt, var længere væk fra pigtrådshegnet
end den mand, som fik lov at gå hjem.
Ved golfbanen er der pigtrådshegn ved Center Boulevard, som ikke er lige til at forcere.
Lima 04-11 var kørt til Center Boulevard, hvor nogle var ved at lægge cykler hen over
pigtrådshegnet. Ca. 6-7 forsøgte at forcere pigtrådshegnet. Da de blev opdaget, stoppede
de, og de blev frihedsberøvet. Der var udlændinge blandt dem. Ca. 25-30 personer i det
nordøstlige hjørne forsøgte at finde huller forskellige steder i afspærringen, men blev alle
standset. Han mener, at der på golfbanen blev frihedsberøvet 39 personer i alt.
Ved Selinevej er der et 2 meter højt trådhegn, så man er ikke i tvivl om, at man er på golfbanen. Der er ikke hegn hele vejen. Det fortsætter med en masse buskads.
Der var oprettet en anholdelsestransport. Der kan godt have været andre end dem fra golfbanen, som kom med sannne transport, men han ved ikke noget om det.
Vicepolitikommissær Jan Hougaard Hansen har forklaret, at han under COP 15 arbejdede i
Københavns Vestegns Politi, og at han den 16. december 2009 var delingsfører for en deling ved Fieids under indsatsleder Allan Kronvold. De skulle sikre, at demonstranter ikke i
større flokke kom ind i Fields eller ved nybyggeriet syd for Fie1ds. De måtte godt gå ned til
Bella Centret, hvis de ville. Hans deling var placeret forskellige steder foran Fieids ud mod
Ørestads Boulevard. Demonstrationen startede stille og roligt, men pludselig kom en større
flok demonstranter løbende ind på byggeområdet syd for Fields. Han havde en gruppe på 8
mand stående som afspærring ind til dette område, men da demonstranterne kom løbende,
- 95 -
blev hans mænd løbet over ende, og mindst to politifolk væltede. De nåede ikke at trække
stavene eller pebersprayen, men de rakte armene ud for at spærre vejen. De fik stoppet
nogle, men mange løb igennem. Han meldte, at demonstranterne var sluppet igennem. De
foretog ingen frihedsberøvelser og løb ikke efter demonstranterne. Der var nok 30-40, som
løb igennem. Delingen var iført gule veste.
Forevist videoklip fra Ørestads Boulevard ved Fieids den 16. december 2009 kl. 09:41 har
han forklaret, at det ligner hans folk. På videoklippet kan man se, at folk løber politiet over
ende. På videoklippet ser der ud til at være mere end de 30-40 demonstranter, som han antog dengang. Der var ikke andre afspærringer i dette område end politikæden. Han sad i
den bil, man kan se på videoklippet.
Bagefter var der ikke åbent, så hvis der var 100-500 på den anden side afFields, må der
også have været 100-500, der løb igennem, men han mener ikke, det var så mange. Det var
vicepolitikommissær Allan Kronvold, der havde sagt, at der ikke skulle nogen igennem.
Mineringsstrimlen nord for Fieids kendte han ikke, men han vidste, at Bella Centret var
indhegnet. De havde ikke fået ordre om at hindre demonstranter i at gå op og ned ad Ørestads Boulevard. Han ved ikke, hvad andre havde ordre til.
Politiassistent Nicolaj Fabricius har forklaret, at han under COP 15 var i 2. deling under
Københavns Vestegns Politi, og den 16. december 2009 var han ved Fields. Hans gruppefører var Lars Jørgensen, og Jan Hougaard Hansen var delingsfører. Han var placeret på
Ørestads Boulevard ved grusparkeringen, der ligger over for Ørestad Metrostation og
skulle sørge for, at der ikke kom demonstranter ad den vej til Bella Centret. Han og hans
gruppe stod på en linje, så de markerede, at man ikke skulle den vej. I starten var der stille
og roligt, men senere kunne de godt se, at demonstranterne ville forbi, og stemningen blev
spændt. Pludselig stormede demonstranterne frem. De trak stave, men blev løbet over
ende, så flere politifolk, herunder han selv, væltede. Som han husker det, var det flere
hundrede, der kom løbende. Til sidst fik de lukket af. De foretog ingen frihedsberøvelser
og løb ikke efter demonstranterne, men koncentrerede sig om at få lukket.
Forevist videoklip fra Ørestads Boulevard ved Fieids den 16. december 2009 kl. 09:41 har
han forklaret, at det er hans folk, man kan se blive væltet. Han er ikke sikker på, om de
stod på fortovet eller var trukket lidt tilbage, men ud fra videoklippet ser det ud til, at de
stod i en kæde skråt ud på fortovet. De havde i timerne inden stået ved indgangen til grus-
- 96-
arealet og klart markeret, at man ikke skulle ind, hvilket demonstranterne ikke kunne være
i tvivl om. Bagefter blev kæden genetableret, og der kom ikke flere ind.
Foreholdt log kl. 09:39:33, hvoraf fremgår, at køretøjerne blev trukket op bag demonstrationen, har han forklaret, at det ved han ikke noget om, men det er absolut ikke hans fornemmelse, at demonstranterne løb, fordi de ville væk fra politiet. De løb, fordi de ville
igennem deres afspærring.
Vicepolitikommissær Peter Haagen Bauer har forklaret, at han under COP 15 var tilknyttet
sektor Amager. Han var delingsfører for delta 10-03, som var en deling fra Københavns
Vestegns Politi. Den 16. december 2009 var de operationel reserve og kørte sektorpatrulje i
området nord for Fields. Ca. kl. 10:30 kom der pludselig rigtig mange demonstranter løbende mod nord fra parkeringsområdet vest for Fields. Hans deling fik besked på, at demonstranterne ikke måtte trænge gennem afspærringerne og nå frem til Bella Centret. Han
foretog frihedsberøvelse af 6-8 personer i området nord for Fieids ved Edvard Thomsens
Alle, og andre fra delingen foretog også frihedsberøvelser i området. Han både så og fik
meldinger om aktivisterne, der kom løbende over parkeringspladsen og Arne Jacobsens
Alle. De frihedsberøvede blev samlet nord for Fields, hvor de blev sat i futtog. Politiet blev
kontaktet af [ITe førstehjælpere, som kom gående ind i området. De fire havde på tøj og
tasker et Røde Kors lignende logo. Førstehjælperne, der alle talte engelsk, fik lov til at behandle de frihedsberøvede, som var kommet til skade. Der var en fyr, der blødte så meget
fra hovedet, at han vurderede, at det krævede forbinding, men der kan også have været an"
dre. Bagefter sagde han, at de skulle forlade området. En afførstehjælperne ringede i mobiltelefon og fortalte på engelsk, at nogle af deres aktivister var anholdt, og hvor de befandt
sig. Førstehjælperen talte ikke om tilkaldelse af ambulance. Han var bekymret for, om de
ville tilkalde flere demonstranter. Førstehjælperne begyndte også at diskutere med politiet
og sagde, at strips sad for stramt o. lign. Det blev igen sagt, at de skulle forlade området.
Der opstod diskussion, og til sidst sagde han, at hvis de ikke forlod området, ville de blive
frihedsberøvet. Det havde de ikke forståelse for, og derfor blev de frihedsberøvet. 1 starten
var førstehjælperne stille og rolige, men de blev langsomt mere og mere aggressive, da
politiet ikke ville gøre, som de fire ønskede. Der blev i alt frihedsberøvet 39 personer, og
en blev anholdt for vold mod politiet. Når de frihedsberøvede blev afleveret til transporten,
blev de normalt blev talt op.
- 97-
Forevist foto af A4 har han oplyst, at han ikke kan genkende vedkommende. Forevist foto
af A2 har han forklaret, at hende kan han bedre huske, som en af de fire.
Forevist anholdelseskort for A4, hvor det er noteret: "Forsøger at stikke af ved henvendelse. Mange af dem er fysisk aggressive ved anholdelsen", har han forklaret, at beskrivelsen
er den samme for alle 35 personer, der blev anholdt.
Foreholdt A4s forklaring afgivet i byretten (ekstrakten side 266, l. afsnit, 5. linje til og
med 2.afsnit), har han forklaret, at han ikke genkender beskrivelsen af, hvad der foregik.
Da de lavede en dobbelt omfatning, blev demonstranterne skærmet af mod muren. Han kan
ikke udelukke, at der var to, der kom til skade, men der var ikke nogen af hans kolleger,
der gik fuldstændig amok, og han har ikke talt på den beskrevne måde. Han kan ikke erindre, at fire politibetjente kastede sig over en frihedsberøvet med forbinding. Det er helt
urealistisk. De kolleger, der var i delingen, havde alle en høj tjenestealder og havde prøvet
en del tidligere. Han så førstehjælperne blive anholdt. Der blev taget fat i dem, og de blev
sat bestemt ned, men ikke kastet på jorden. De blev frihedsberøvet, fordi de ikke efterkom
gentagne anvisninger om at forlade stedet. Han ønskede dem også væk, da de havde sakse,
som eventuelt kunne bruges til at klippe strips over med. Han frygtede også, at de med deres telefonopkald kaldte andre aktivister til. Statsadvokaten har ikke efterforsket anklager
om vold udøvet af ham eller hans kolleger.
Politiassistent Kristian Madsen har forklaret, at han under COP 15 var en del af Københavns Politis beredne politi. Den 16. december 2009 var de 8 mand fordelt på 4 patruljer,
der forsøgte at dække golfbanen. De skulle observere og melde bevægelser på golfbanen,
og de fire patruljer var placeret rundt i onuådet. Han kom ridende ind fra Center Boulevarden. Lågen i hjørnet har han kun set låst, men han har ikke undersøgt, om den var brudt
op. Selvom han var til hest, kunne han ikke overskue hele onuådet, da der også var skov
på en del af arealet. På et tidspunkt, hvor han befandt sig centralt placeret på golfbanen, så
han 5-7 mand, der bevægede sig til fods henover banen i nordøstlig retning, hvilket han
meldte over radioen. Gruppen forsvandt kort efter ind i en skov, men der var nogle hundefolk, som fik fat i gruppen og frihedsberøvede dem. Han talte med en kvinde i gruppen,
som var fra London. Han ved ikke, om det var aktivister, men samtalen var ikke jovial. De
red nordpå og så senere en gruppe på 40-50 cyklister. De red mod cyklisterne, som stoppede op. Der blev talt engelsk og tysk i gruppen. Han sagde, at de skulle stoppe. Gruppen
var ved at gå i opløsning, men en person sagde, at de skulle videre, og han holdt sanunen
- 98-
på gruppen. Personen var ikke interesseret i dialog. Gruppen ville videre, og pludselig var
der flere, som sprang over en grøft. En faldt i vandet, og andre fik cykler med og forsvandt.
En af dem, der var cyklet væk, blev taget af en let sikret gruppe, som sprang ud for at få fat
i personen. Personen stoppede ikke selv, men først da kollegerne fik fat i cyklen. Han ved
ikke, om cyklisterne var kendt i området, men det er ikke et område, man tilfældigt kommer l.
A250 har forklaret, at han blev frihedsberøvet den 16. december 2009. Han havde været
ude i en kolonihave på Kongelundsvej 115, have 36, og fodre katte, som han passede for
Jane og Peter Rasmussen. Han var på vej hjem, da han blev stoppet. Han cyklede gennem
en bussluse ved Fields, hvor han mødte 5-6 bekendte på cykel. Han kender dem gennem
andre bekendte, men han kender dem ikke så godt, så han kan huske, hvad de alle sanunen
hedder. Der var en, der hed A249. De andre var udlændinge. Han tror, at de var på vej til
demonstration. De cyklede sanunen 100 meter frem, og lidt oppe ad Ørestads Boulevard
ved det grønne område mødte de en deling, der tog billeder af dem. De fik besked på at
køre væk, ellers ville de blive anholdt. Første gang han blev visiteret var ved Ørestad
Gymnasium og senere blev gruppen visiteret af den bryske herre, der tog billeder af dem.
De bevægede sig tilbage mod FieIds nordlige hjørne, hvor de stod, mens nogle var inde for
at tisse. Han så dem ikke gå ind, men formoder, at de var inde for at tisse, og de kom vist
nok tilbage. På et tidspunkt bevægede de sig mod en bussluse bag Ørestad Metrostation.
Der fik de at vide, at de skulle tages med, da det ikke var gået hurtigt nok med at komme
ud af området. Det var sanune bryske herre, som havde taget billedet, som kom og sagde,
at de ikke havde forladt stedet hurtigt nok. Han fortalte, at han havde fodret katte, hvortil
politiet sagde, om han ikke kunne finde på noget bedre at sige. Der kom et salatfad, som de
blev sat ind i. Efter 10-15 minutter kom de over i en stor bus, som efter ca. 30 minutter
kørte til venterummene på Retortvej . Efter flere timer på Retortvej , hvor de blandt andet
blev registreret, blev han sendt med bussen videre til Glostrup Politistation. Han var ikke
inde i celleafdelingen på Retortvej , men så cellerne, da han skulle tisse. På Retortvej var
der en masse larm og utilfredse mennesker. Han deltog ikke i larmen.
Foreholdt, at der står på anholdelseskortet, at han er frihedsberøvet ved Selinevej, har han
forklaret, at det ikke er rigtigt. Han var ikke på Selinevej den dag, og det er forkert, at han
skulle være blevet frihedsberøvet på golfbanen. Han blev frihedsberøvet sanune sted som
A249. Han blev anholdt mellem kl. 12.00 og 13.00 og var cyklet fra kolonihavehuset ca.
- 99-
15-20 minutter før. Ved busslusen fik de strips på, hvilket var ubehageligt. På Retortvej var
han 30-45 minutter i bussen, inden de blev registret, og han var flere timer på Retortvej,
inden de blev kørt til Glostrup Politistation i Albertslund. Det var nok ved 19-20 tiden. På
politistationen blev de ført ned i celler i kælderen. Cellerne var 3x3 meter, og som han husker det, var de 6-7 personer i cellen. Der var ikke noget i cellen. På Retortvej havde de
fået skiftet strips og lov til at have hænderne foran. Under transporten til Glostrup Politistation havde de igen hænderne i strips på ryggen. De fik dem først helt af i cellen. Der var
ikke nogen, der var voldelige overfor politiet. Enkelte piger havde tidligere fået strips af.
Han blev løsladt ca. kl. 22.00-23.00 ved Elgiganten på Roskildevej, hvor de blev løsladt.
Han gik derfra til Glostrup Station, hvor han tog toget til Amager og hentede sin cykel. De
fik vand og en sandwich ca. 45 min. før løsladelsen. Han drak også vand, da han var ude
for at tisse. Alle var meget tørstige, og han tror, at de bad om vand. Visitationerne foregik
stille og roligt. Han oplevede ingen brutalitet fra politiets side hverken mod sig selv eller
andre.
Foreholdt at det på modtagelseskortet er noteret, at han blev løsladt kl. 20.00, har han forklaret, at det ikke kan passe. Han tror, at klokken nærmere var 23.00 eller 22.00, da han
første gang så et ur på Glostrup Station. Han mener, at A249 var med i Glostrup. Han
kender A249 fra nogle haver, som de laver sammen. Udlændingene kendte han kun afudseende. Han havde mødt dem et par uger tidligere gennem fælles bekendte. Han havde
blandt andet truffet et par stykker på "Bolsjefabrikken" på Nørrebro.
Vidnet har supplerende forklaret, at han havde mødt de personer, han blev frihedsberøvet
sammen med, under et tidligere besøg i Bolsjefabrikken, som er et kreativt sted. Han kom
på Bolsjefabrikken på grund af det sociale samvær, akkurat som når andre mennesker går
på værtshus. Han kommer der et par gange om året. De personer, han mødte på Amager,
og som han kendte, havde han mødt to gange før, men umiddelbart kan han kun sætte ansigt på to af personerne. Han var ikke på Bolsjefabrikken under COP 15. Han mener, at der
på Bolsjefabrikken var folkekøkken under COP 15. Han ved også, at der er et cykelværksted, men han er ikke bekendt med, at der blev arbejdet med cykler til brug under COP 15.
Han ved, at der blev foretaget ransagning og har hørt, at der blev fundet stjålne cykler, men
ikke cykler, som var sat sammen på en særlig måde. Dengang vidste han ikke, at de byggede cykler om til dobbelt højde. Han har ikke hørt nogen på Bolsjefabrikken tale om
krigscykler.
- 100-
I perioden omkring 16. december 2009 kom han hver tredje dag i vennernes hus i haveforeningen på Amager og fodrede katte. Han havde ingen forudgående aftale om at mødes
med de personer, som han senere blev frihedsberøvet sammen med. De cyklede efter reglerne, og efter at have cyklet i lang tid fik de af den deling, der havde taget billeder af dem,
at vide, at de skulle forlade området. Han ved ikke hvorfor, men måske var det, fordi de
havde flyers om folkekøkken. Når de blev visiteret, stod de af cyklerne. Han havde under
COP 15 NGO·ere fra Tyskland boende i sin lejlighed.
Det er ham med de røde bukser på billede 1 i bilag 16 AC. De stod og snakkede, da de blev
visiteret. Dem med banneret kender han ikke, og de var ikke en del af den gruppe, som han
cyklede sammen med. Som han husker det, fik de besked på at rulle banneret sammen.
Billedet er taget noget tid før, at de blev frihedsberøvet. Efter et stykke tid gik de tilbage til
cyklerne og cyklede på cykelstien. De havde ikke fået at vide, at de ikke måtte være der.
Da de senere fik den besked, cyklede de hjemad, men blev anholdt kort efter af en anden
gruppe betjente.
Det er også ham i røde bukser på billede 3 i bilag 16 AC. A249 er ikke på billedet, da han
vist var inde i en kiosk, da det blev taget. Han kender ikke de andre på billedet. De blev
visiteret, men ikke frihedsberøvet på det sted. De fik at vide, at de skulle køre, hvilket de
gjorde, og ved metroen/slusen blev de frihedsberøvet. Da de cyklede tilbage mod Fields,
var personerne på billedet med. Han mener, at han blev frihedsberøvet 15-20 minutter efter, at billedet blev taget. Det er hans den blå cykel. Det passer meget godt, at han kørte
med frugt, men det var til eget forbrug.
Anholdelseskortet "0107-20210-00093-07" bilag 16-6 fik han, da han blev løsladt. Han
havde ikke læst kortet inden sidste afhøring, men gik bagefter hjem og fandt det frem. Det,
der står på anholdelseskortet, er ikke helt rigtigt, da de kun en gang fik at vide, at de skulle
forlade området. Da de fik det at vide, parerede de ordre, og alle cyklede mod Fields, hvor
de gjorde holdt på hjørnet ved Fields. De cyklede alle samme vej. Anholdelsesstedet "Slusevej/Kay Fiskervej" er korrekt. Politiet blokerede vejen ved slusen ved at stå på vejen, og
så blev de frihedsberøvet. Han mener, at de satte cyklerne på Fieids siden af kanalen. Anholdeisestidspunktet kl. 11.38 passer nogenlunde. Han kan huske, at der var et kærestepar
fra Kroatien. Forevist anholdelsesbillede fra Retortvej af A246 har han forklaret, at han har
set hende, men at han ikke kan huske, om han cyklede rundt sammen med hende. Forevist
anholdelsesbillede fra Retortvej af A247 har han forklaret, at den person var en af dem,
- 101 -
som han blev frihedsberøvet sammen med. Han kan kende ham, men dengang vidste han
kun, at personen hed Ivan. Ivan kom vist med til Glostrup. Inden de kom ind til registrering
på Retortvej, sad de på bænke og ventede. De blev fuldstændig blandet med andre, og der
var ikke det store opsyn.
Politiassistent Johnny Schoeltzer har forklaret, at han under COP 15 registrerede frihedsberøvede på Retortvej . De fik typisk en melding om, at der var frihedsberøvede på vej. Han
var med til at bemande de pulte, hvor registreringen foregik, mens andre tog imod de frihedsberøvede. De betjente, der tog imod, spurgte, hvem de frihedsberøvede var, og hvor de
kom fra. Herefter blev de enkeltvis hentet og fulgt hen til ham. Først tog han et billede af
den frihedsberøvede op ad en væg, hvor navn og fødselsdato var skrevet. Derefter gik de til
skranken, hvor registrering af generalia blev gennemført. Når de udfyldte anholdelseskort,
havde de nogle gange kort i forvejen, som var delvis udfyldt og fotokopieret afvagtchefen
på Retortvej, andre gange fik de mundtligt afvagtchefen at vide, hvad der var sket, og endelig var der situationer, typisk hvis der var mange, hvor en del afkortet var udfyldt på
forhånd. Det var typisk den rubrik, der hedder "Kort beskrivelse". I disse tilfælde havde
den frihedsberøvede måske kortet i lommen.
Han tror ikke, at der ved udfyldning af anholdelseskort på Retortvej er sket fejl, da der var
styr på, hvor de frihedsberøvede kom fra. Han kan ikke svare på, om de i modtagelsesrummet kan have hentet en forkert, men det forekommer ham som sagt, at der var styr på
det. Der gik ind i mellem lang tid fra en person blev frihedsberøvet, til personen blev registreret, hvilket kan skyldes logistikken, eller at indskrivningen måtte stoppe på grund af
uro i burene. Tidspunktet "10.06" på A249s anholdelseskort er skrevet af fra et andet kort,
hvor tid, navn på den der foretog frihedsberøvelsen og sted stod, eller også har han fået
tidspunktet oplyst afvagtchefen. Han konfererede kun meget sjældent anholdelsestidspunkt og - sted med den enkelte frihedsberøvede, for der var så mange, at det blev lidt som
samlebåndsarbejde. Han kunne ikke bruge de kort, der allerede var udfyldt, da de ikke indeholdt alle de fortrykte oplysninger, der skulle bruges. Det var i alle tilfælde ham, der
udfyldte bagsiden.
På A249s anholdelseskort har han udfyldt alt på forsiden og alt på bagsiden bortset fra
"AP. NR" og "Journalnr", som blev udfyldt af en kontordame. Nummeret "20210" i journalnummeret er en gerningsbeskrivelseskode. Det fortrykte "9" tal på tavlen på fotoet af
A249, mener han viser, at pågældende skulle til skranke nr. 9, og tallet "64" viser, at A249
- 102-
var nummer 64, som var gået gennem den skranke den dag. "Kl. 14.50" er det tidspunkt,
A249 blev registreret ved skranken. Han kan ikke forklare, hvorfor han i enkelte tilfælde
skrev oplysningerne af. 1 de fleste tilfælde fik de fortrykte kort, og han stolede på, at personerne, der blev ført ind, hørte til de kort, han havde fået udleveret. Der var stor fokus på
at holde de frihedsberøvede adskilt og få dem ført til den rigtige skranke. De enkelte episoder blev forsøgt holdt ved samme skranke/skranker, så alle dem, han behandlede, kom fra
samme sted. Det var hans indtryk, at betjentene, som holdt vagt, talte med de betjente, der
var i busserne og fik at vide, hvor de kom fra. Det var ikke de anholdende betjente, der var
med i busserne. Han har højst skrevet 4-5 kort af. I langt de fleste tilfælde benyttede de
fortrykte kort. De frihedsberøvede fik ikke kopi af kortet, men de kan have fået en kopi, da
de fik udleveret deres ting. I mange tilfælde blev der lagt et billede af den frihedsberøvede
sammen med personens ting. Han kan ikke, hvorfor A250 har fået sit anholdelseskort med.
Den 12. december 2009 var han på arbejde indtil kl. 20, hvor ca. 350-400 var indskrevet.
Han kan huske, at der to gange blev brugt peberspray, og at det var heftigt, da bure blev
ødelagt. Når der blev anvendt peberspray, blev portene åbnet, så der hurtigt blev luftet ud.
De frihedsberøvede, som ikke var i bure, blev siddende i venterummet, hvor de typisk
havde strips på. Strips blev klippet af, når personen kom hen til skranken for at blive registreret. Der var en del mobile toiletter.
Politiassistent Martin Frans Rasmussen har forklaret, at han under COP 15 var gruppefører
i G08-l2, som den 16. december 2009 var en af fire grupper, der korte sektorpatrulje. Hans
gruppe skulle sikre, at der var frit tilgængeligt fot køretøjer til og fra Bella Centret. De patru1jerede et meget snævert område omkring Arne Jacobsens Alle. Under patru1jeringen
havde de kontakt til flere cyklister. Cyklisterne var et irritationsmoment for politiet. De
udgjorde ikke en trussel, men det var som at lege "katten efter musen". Der var flere grupper af cyklister, og de fik mange gange at vide, at de skulle forsvinde. Problemet var, at
cyklisterne stoppede op på veje og hjørner og cyklede langsomt. Cyklisterne var et irritationsmoment for eskortekørslen til Bella Centret og kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.
Cyklisternes mål var at genere politiet på en venlig måde. Cyklisterne fik rigtig lang snor,
men da det strammede til med demonstranter, sagde de til cyklisterne, at hvis de ikke kørte
i retning væk fra Bella Centret, kunne de risikere at blive frihedsberøvet. Kommunikationen foregik på engelsk.
- 103 -
Han har til denne sag fundet billederne i bilag 16 AC, da han af delingsføreren blev spurgt,
om han kunne huske noget om de cyklister, der blev anholdt. Han fik et foto af en person
og kunne huske at have anholdt vedkommende. Han gennemså herefter den relevante
mappe med billeder. Det første billede i bilag 16 AC har han taget med mobiltelefon. Billedet er taget ca. tre kvarter før, at cyklisterne blev anholdt. Billedet og de øvrige billeder
fra mobiltelefonen ligger sannnen med de billeder, der blev taget med et almindeligt kamera på en computer hos Midt- og Vestsjællands Politi. De to andre billeder i sannne bilag er
taget ca. 40 minutter senere og viser syv personer, der blev anholdt. Han overdrog dem til
en anden deling, og han har ikke udfyldt anholdelseskort for dem.
Af hensyn til dokumentationen tog de billeder af stort set alt, og der blev taget ca. 3.000
billeder. Alle har fået en henvendelse vedrørende personen i røde bukser, og det er formentlig derfor, at billedet er dukket op nu. Billederne blev taget manuelt. Billede nr. 2 og 3
er taget afhans chauffør med politibilens kamera. Der er kamera i alle letsikrede køretøjer,
og de kan både optage og tage fotos. Der er sikkert taget mange billeder den dag. Han har
set de billeder, som han mener, er relevante for området og tidspunktet.
Vicepolitiinspektør Claus Birkelyng har forklaret, at han under COP 15 gjorde tjeneste på
Retortvej, hvor han tog imod frihedsberøvede. Når der var fred og ro, kom de frihedsberøvede ind og blev sat på bæuke, hvor de sad, til de blev hentet afhans visitationsfolk og ført
hen til hans pult. Som udgangspunkt kom der et anholdelseskort pr. person, men ved større
grupper, som var frihedsberøvet efter politiloven, kom der et fælles anholdelseskort, og
herefter blev der udfyldt et kort for hver enkelt frihedsberøvet. Hvis der kom en gruppe,
der hørte sammen, blev kortet kopieret. Når en frihedsberøvet blev fremstillet, spurgte han
om navn, bopæl etc., og hans folk visiterede den frihedsberøvede og registrerede værdigenstande.
Han har skrevet og udfyldt hele anholdelseskortet vedrørende A250. Det var lederen, der
havde styr på, hvor de forskellige kom fra. Fejlregistrering kunne ske, f.eks. hvis der var
kopieret for få kort, eller hvis han lavede en fejl. Som udgangspunkt spurgte han de frihedsberøvede, hvor de var frihedsberøvet. Han skrev som udgangspunkt det, han fik at
vide af sine folk, når de kom den frihedsberøvede. På anholdelseskortet vedrørende A247
har han skrevet "Glostrup" og udfyldt navn og tidspunkt, mens den øvrige del afkortet var
udfyldt på forhånd. De frihedsberøvede fik ikke udleveret anholdelseskort. Effekter blev
- 104-
puttet i en pose, og kortet gik videre til de administrative medarbejdere. Han har ikke været
med til at løslade nogen.
I venterumrnet var der plads til 50-100 personer, og der var politifolk, som havde ansvaret
for at holde styr på, hvor de frihedsberøvede kom fra. Visitationsfolk kan selvfølgelig godt
have taget fejl, når de hentede personer med henblik på registrering. Hvis der kom en
gruppe med et fælles anholdelseskort, kom kortet "med" bussen og blev overgivet til de
betjente, som modtog de frihedsberøvede ved busserne. Derefter blev det fotokopieret.
Hvis der ved en fejl var taget for få kopier, f.eks. af et kort, hvor der stod, hvor mange der
var frihedsberøvet et bestemt sted, kan der også være sket fejl. Hvis der ikke stod et antal
på kortet, sikrede de betjente, der holdt vagt, at der var styr på, hvem der kom, og hvor
mange der var.
A4 har supplerende vedrørende den 16. december 2009 forklaret, at den hollandske pige
hedder Roelfina.
Forevist videoklip uden tidsangivelse fra Arne Jacobsens Alle, som viser demonstranter,
der sidder frihedsberøvet, og en demonstrant, der rar taget et tov af, har han forklaret, at det
er ham og A248, som står ved demonstranterne. Han var der for at behandle en, der blødte
fra baghovedet. De talte med to politibetjente og forklarede, hvem de var, og hvad de
skulle. Politibetjentene virkede flove og en smule chokerede over, hvad der var sket. Betjentene virkede glade for, at de kunne behandle de to fyre. De skændtes ikke og var ikke
uenige med betjentene. Han talte senere med en anden politibetjent og sagde til ham, at der
var to alvorligt sårede, som skulle på hospitalet. Politibetjenten pegede på en overordnet og
sagde, at han skulle tale med vedkommende. De var de tre eneste betjente, som han talte
med. Han gik hen til den overordnede, der var meget sur, og som blot svarede, at de skulle
væk, ellers ville de blive arresteret. De fik ikke at vide, hvilken retning de sku1le gå. Han
sagde til de andre samaritter, hvordan landet lå, og at de skulle væk. De gik på fortovet
væk fra politiblokaden og gjorde det meget klart, at de var på vej væk. De krydsede vejen
og kom over på det andet fortov. De gik mod den nærmeste udgang af den kreds af politivogne, som var parkeret foran. De var gået ca. 10 meter og stoppet på fortovet, fordi A2
ville ringe efter en ambulance, da der kom tre betj ente og frihedsberøvede dem. A2 nåede
ikke at sige noget i telefonen. De var ikke flere gange blevet advaret om, at de skulle gå.
Han tror ikke, at der var politi uden for kredsen af køretøjer. Han har ikke kendskab til, at
det danske politi har efterforsket ting begået mod demonstranter. Han var ikke i tvivl om,
- 105 -
at politiet ønskede, at de skulle forlade området inden for den halvcirkel, som var dannet af
politivogne. De stoppede for at ringe efter ambulance, fordi de var meget bekymrede for de
to såredes tilstand.
Han ved ikke, hvorfor der i demonstrationen var forskellige blokke med forskellige farver.
Han havde dagen før været til et møde, hvor det blev fordelt, hvem der gik med hvilken
blok. Han har ikke set løbesedler eller lignende vedrørende de forskellige blokke. Han læser til rådgiver og håber at kunne hjælpe andre, der har lidt af depression. Han arbejder
ikke mere som "medie".
Procedure
Kammeradvokaten har i sit påstandsdokument af 3. oktober 20 Il med de ændringer og
uddybninger, bevisførelsen for landsretten har givet anledning til, gjort følgende synspunkter gældende:
Det retlige grundlag
Grundloven
For personer, der frihedsberøves administrativt, indeholder grundlovens § 71, stk. 6, et
krav på domstolsprøvelse affrihedsberøvelsens lovlighed (alene på begæring af den frihedsberøvede). Det er almindeligt antaget, at prøvelsen er intensiv og udtømmende, jf. senest Højesterets prøvelse af administrative frihedsberøvelser efter udlændingeloven i 4
kendelser af'Sl. marts 2011 (UtR 2011.1788, 1794, 1799 og 1800H).
Politiloven
Generelt om domstolsprøvelsen
Frihedsberøvelse med henblik på varetagelse af politiretlige beskyttelsesinteresser forudsætter hjemmel i politilovens kap. 3, §§ 5, 8 eller 9.
Under en efterfølgende domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen, jf. retsplejelovens kapitel
43 a, påhviler det politiet at godtgøre, at lovens betingelser for frihedsberøvelse har været
opfyldt. Der er ikke i loven eller lovens forarbejder stillet særlige krav til beviset, herunder
til hvordan beviset føres i den usædvaulige situation, at det er nødvendigt at frihedsberøve
en gruppe af voldelige uromagere i en forsamling, for at beskytte de fredelige deltagere,
- 106-
forbipasserende eller ejendom. Kravene til politiets bevis vil således afhænge af den konkrete situation.
Politilovens indledende bestemmelser
Politiloven blev vedtaget i 2004. Forarbejderne til politiloven bygger i det væsentlige på
Politikommissionens betænkning nr. 1410/2002 om politilovgivningen.
Politilovens § l bestemmer, at politiet er sat i verden for at skabe og opretholde tryghed,
sikkerhed, fred og orden i samfundet.
Politiets opgaver er opregnet i § 2 og omfatter af betydning for denne sag bl.a. at afværge
fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den
offentlige sikkerhed.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. l, at opgaven omfatter såvel generel
som konkret forebyggelse affare mv. Vedrorende § 2, nr. 2, hedder det i bemærkningerne,
at bestemmelsen henviser til politiets fareafværgende opgaver uden for strafferetsplejen,
hvor der foreligger konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige fred og
orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
Varetagelsen af disse opgaver kan nødvendiggore indgreb over for personer, der udgor en
konkret og nærliggende fare for de interesser, som politiet skal beskytte. Indgreb kræver
kun, at de objektivt bedømt er nødvendige for at afværge faren. Det er ikke afgorende, om
de personer, der gøres indgreb over for, har forsæt til strafbare handlinger. Er det tilfældet,
kan der i stedet blive tale om straffeprocessuelle skridt.
Hjemlen for disse indgreb er i denne sammenhæng politilovens §§ 5, 8 og 9:
Politilovens § 5
Politilovens § 5, stk. l, gentager, at politiets opgave er at afværge fare for forstyrrelse af
den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
Efter stk. 2 kan politiet med henblik på at afværge sådan fare foretage indgreb over for den
eller de enkelte personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder udstede påbud,
besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i
- 107-
den pågældendes besiddelse, når vedkonnnende formodes at være i besiddelse af genstande
bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt fratage personer genstande. Listen er ikke udtømmende.
Af særlig betydning for denne sag er bestennnelsen i § 5, stk. 3, hvorefter politiet, når mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige til at afværge faren, om nødvendigt kan frihedsberøve den eller dem, der giver anledning til faren.
Forholdsregler efter § 5 må ikke anvendes med henblik på strafforfølgning. Hvis et forhold
må antages at ville medføre strafferetlig forfølgning mod den, der udsættes for indgrebet,
skal politiet som udgangspunkt gå frem efter retsplejelovens regler (anholdelse).
Politiet skal om mu1igt anvende det mindst indgribende middel i en given situation, hvor
der er behov for at afværge fare. Vurderingen af, hvilke indgreb der bør iværksættes, vil
afhænge af en konkret vurdering af situationen.
Politilovens § 8
Politilovens § 8 regulerer politiets indgriben over for offentlige forsamlinger nnder åben
hinnnel (lovlige demonstrationer) og giver politiet mu1ighed for at gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige
orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Kriteriet for indgriben er skærpet i forhold til, hvad der gælder vedrørende foranstaltninger
over for enkelte uromagere efter lovens § 5, da det efter § 8 alene er fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, som giver politiet adgang til at gribe ind. Det fremgår af
bemærkningerne, at der må accepteres visse gener fra forsaru1ingsdeltagere, f.eks. råben,
højrøstet sang og kortvarige færdselshindringer, som politiet ellers ville kunne gribe ind
overfor, hvis de var forvoldt af enkeltpersoner eller af tilfældigt sammenstimlede personer.
Betydelige forstyrrelser kan efter omstændighederne omfatte f.eks. brug af sirener, kast
med genstande mod bygninger eller skilte samt beskadigelse af beplantninger på veje eller
i anlæg.
l forhold til enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed er kriteriet for indgreb i lighed
med § 5 alene fare.
- 108-
I § 8, stk. 3-5, har politiet hjemmel til at foretage de samme indgreb over for personer, der
udgør den beskrevne fare i forbindelse med forsamlinger under åben himmel, som tilfældet
er over for enkeltpersoner efter § 5. Listen over indgreb er, i lighed med hvad der gælder
for § 5, ikke udtommende.
Ved lov nr. 1107 af l. december 2009 blev den tilstræbte maksimale udstrækning af frihedsberøvelser efter § 8 (og § 9) udvidet fra 6 til 12 timer. Af de almindelige bemærkninger til ændringen fremgår, at der ikke tilstræbtes ændringer i betingelserne mv. for at
iværksætte frihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9.
Der er ikke grundlag for at antage, at politilovens § 8 skal fortolkes restriktivt. Det er almindelig antaget, at bestemmelsen er i overensstemmelse med grundlovens § 79.
Politilovens § 9
Efter politilovens § 9 har politiet til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed. I bemærkningerne defineres "opløb" som en tilfældig og helt uorganiseret sammenstimlen af mennesker. Hvis en demonstration forbydes eller opløses af politiet eller går
i indre opløsning, bliver den til et opløb i lovens forstand.
Bestemmelsen omfatter opløb, der indebærer fare for forstyrrelser af den offentlige orden
eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Sådanne opløb kan, da opløb
udgøres af en flerhed af personer, medføre en kvalificeret fare for de nævnte beskyttelsesinteresser. Politiets muligheder for at anvende indgreb efter § 9 svarer til bestemmelsen om
orden og sikkerhed i lovens § 5, og kriteriet for indgreb over for ordensforstyrrelser er
dermed lempeligere end i lovens § 8.
Det er generelt set vigtigt, hvilke indgrebsmuligheder politiet har i henhold til politilovens
bestemmelser. I relation til demonstrationer skal politiet i henhold til politilovens § 2 passe
på de fredelige demonstranter. Der er en grund til, at de demonstranter, der ønsker at lave
ballade, optræder sortklædte og maskerede. Det er for at undgå retsforfølgelse. Deres
fremtoning gør det vanskeligt at bruge de straffeprocessuelle indgreb. Derfor er det vigtigt,
om politiets farevurdering kan foretages for en gruppe som helhed.
- 109-
Politiloven og forarbejderne hertil afgrænser ikke udtrykkeligt, hvad der gælder i forhold
til en gruppe afpersoner, men det fremgår forudsætningsvis af forarbejderne til politiloven,
at der kan udgå fare fra en gruppe, og at der kan gribes ind over for denne. Der må i den
forbindelse opstilles kriterier for den enkeltes tilhørsforhold til gruppen. Det må gøres ud
fra, hvad der er muligt og rimeligt.
Det er i øvrigt ikke korrekt, at politilovens bestemmelser kun skulle åbne mulighed for
indgreb, der ikke vil kunne reageres over for i henhold til retsplejelovens regler. Politilovens regler må ses som et supplement til retsplejelovens regler og giver mulighed for fareafværgelse.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Artikel 3
Det følger afEMRK artikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf. Hvad der skal til for, at denne bestemmelse
anses for krænket, belyses bedst af retspraksis.
Menneskerettighedsdomstolens (EMD's) dom i sagen Raninen mod Finland, dom af 16.
december 1997, angik anholdelse og frihedsberøvelse af en militærnægter. Dommen angik
bl.a. spørgsmålet, om artikel 3 var krænket derved, at militærnægteren blev lagt i håndjern,
da han blev flyttet fra et fængsel til et militærhospital, uden at der var særskilt grund til at
anvende håndjern. I øvrigt foregik det offentligt, så andre kunne se det, herunder også
nogle af den pågældendes støtter.
EMD fandt ikke, at det kunne lægges til grund, at han var påført en fysisk eller psykisk
skade, og heller ikke at formålet med at bruge håndjern var at ydmyge ham. Med den begrundelse konkluderede EMD, at artikel 3 ikke var krænket.
I sagen Wainwright mod United Kingdom, dom af26. september 2006, præmis 41, gentog
EMD som det klare udgangspunkt, at formålet med behandlingen af personen skal være at
ydmyge ham, men tilføjede, at fraværet af et sådant formål ikke udelukker brud på artikel
3.
I sagen Gya Ataman mod Tyrkiet, dom af 5. december 2006, præmis 23, gentog EMD også
henvisningen til formålet med behandlingen.
- 110-
I beskrivelsen afEMD's praksis i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med
kommentarer af Peer Lorenzen m.fl. (3. udg., 2011), s. 189, er det anført, at EMD lægger
vægt på, om behandlingen faktisk gav eller kunne give anledning til en følelse af frygt,
angst eller mindreværd, som var egnet til at ydmyge eller nedbryde offeret. Det er ikke
dækkende, idet henvisningen til formålet helt er udgået.
Folketingets Ombudsmand har i OPCAT-redegørelsen af20. december 2010 anført, at
domstolen ved bedømmelsen af, om en handling er nedværdigende, jf. artikel 3, har lagt
vægt på, om behandlingen gav eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller
mindreværd, som var egnet til at ydmyge eller nedbryde den frihedsberøvede. Ombudsmanden har videre anført, at handlinger, der efter almindelig opfattelse kan fremkalde
frygt, angst eller mindreværd hos den frihedsberøvede, som udgangspunkt er utilladelige.
Denne sidste gengivelse af domstolens bedømmelsesgrundlag er for vidtgående i forhold
til EMD' s praksis.
Artikel 5, generelt
Det følger afEMRK artikel 5, at en frihedsberøvelse skal have hjemmel i nationallovgivning - jf. formuleringerne "den ved lov foreskrevne fremgangsmåde" og "lovlig" ~ og at
national lovgivning skal være overholdt i den konkrete sag.
Det er endvidere et krav, at den nationale lovgivning opfylder de kvalitative krav, der følger af konventionen, herunder kravet om at retsreglerne skal være tilgængelige, at de skal
være tilstrækkeligt klare og præcise, og at retstilstanden skal være forudsigelig. De nationale regler skal med andre ord beskytte mod vilkårlige frihedsberøvelser.
Derudover stiller konventionens artikel 5 krav til frihedsberøvelsens formål. For at være
forenelig med konventionen skal frihedsberøvelsen varetage mindst et af de formål og
dermed være omfattet af mindst en af de frihedsberøvelsesgrunde, der er opregnet i konventionens artikel 5, stk. I, litra a-f. Efter EMD's faste praksis er opregningen udtømmende
og skal fortolkes indskrænkende.
Frihedsberøvelserne i denne sag skal bedømmes i forhold til konventionens artikel 5, stk.
I, litra b.
- 111 -
Efter denne bestemmelse kan en person frihedsberøves "for ikke at efterkomme en dom-
stols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen afen ved lov foreskrevet forpligtelse".
Efter EMD's praksis ligger der i sidste led af bestemmelsen, som er det relevante i denne
sag, at den pågældende forpligtelse skal være "specifik og konkret", og at forpligtelsen
allerede påhviler den pågældende person på tidspnnktet for frihedsberøvelsen. Det er ikke
et absolut krav, at den frihedsberøvede har tilkendegivet ikke at ville efterkomme et påbud.
Efter praksis skal der foretages en afvejning mellem nødvendigheden i et demokratisk samfund af at sikre en umiddelbar opfyldelse af forpligtelsen og vigtigheden af retten til personlig frihed. I denne afvejning lægges vægt på karakteren af den ved lov foreskrevne forpligtelse, herunder det bagvedliggende formål, den frihedsberøvede person og de konkrete
omstændigheder forud for frihedsberøvelsen samt frihedsberøvelsens varighed.
Artikel 5, frihedsberøvelse afet større antal personer
EMD har ofte behandlet artikel 5 i forbindelse med anholdelse og frihedsberøvelse af en
eller nogle få person(er).
EMD har ikke haft lejlighed til at tage stilling til en situation som den foreliggende, hvor
politiet har fundet, at det var nødvendigt administrativt at frihedsberøve grupper af personer for at afværge en konkret og nærliggende fare for den offentlige sikkerhed, uden at det
er muligt at afgøre præcist, hvilke personer faren udgår fra.
I den forbindelse erindres om, at det følger af forarbejderne til lov nr. 285 af29. april 1992,
der inkorporerede EMRK i dansk ret, at danske domstole ikke efter inkorporeringen skulle
påtage sig en større retspolitisk opgave end hidtil, og at nødvendige tilpasninger af dansk
ret skulle ske ved lovgivning og ikke ved dom. Videre bemærkes, at Justitsministeriet på et
spørgsmål ved ændringen afpolitiloven i 2009 om indgreb over for uromagere i en forsamling svarede, at politiets indsats "først og fremmest" retter sig mod den pågældende
gruppe af uromagere.
Artikel 8 og 10-11
Artikel 8 vedrører beskyttelsen af bl.a. privatlivet og familielivet, artikel 10 af ytringsfriheden og artikel II af bl.a. forsamlingsfriheden. Det fremgår af bestemmelserne, at der kan
gøres indskrænkning i disse rettigheder, hvis det har hjemmel i loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund bl.a. af hensyn til opretholdelse af ro og orden.
- 112 -
Der ses ikke efter EMD's praksis at være behov for at tage stilling til forholdet til disse
bestemmelser, hvis en frihedsberøvelse er enten i overensstemmelse med eller i strid med
artikelSom frihedsberøvelse.
Erstatning
Generelt om erstatnings- og torthjemmel
Hverken politiloven eller retsplejelovens kapitel 43 a, efter hvilke sager om prøvelse af
administrativ frihedsberøvelse behandles, indeholder regler om adgang til erstatning eller
godtgørelse for uberettiget frihedsberøvelse efter politiloven.
Reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning og godtgørelse for bl.a. uretmæssig
frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen er, som det fremgår nedenfor, i et enkelt tilfælde anvendt analogt af en byret i en sag om frihedsberøvelser efter politiloven. Når lovgiver imidlertid i såvel politilovens tekst som forarbejder har undladt at tage stilling til erstatningsspørgsmålet og ej heller har henvist til kapitel 93 a, forekommer det betænkeligt
generelt at anvende disse regler og det deri indeholdte objektive ansvar på politiets administrative frihedsberøvelser.
Spørgsmålet om de indstævntes krav på erstatning og godtgørelse skal således afgøres efter
dansk rets almindelige erstatningsregler, således som disse må fortolkes i lyset af EMRK.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 26, at en forudsætning for krav på tortgodtgørelse
for bl.a. frihedsberøvelse er, at der er tale om en retsstridig krænkelse forårsaget ved en
ansvarspådragende handling. Efter retspraksis medfører kun meget alvorlige krænkelser
tortgodtgørelse efter denne bestemmelse.
Der er intet grundlag for at antage, at en frihedsberøvelse, der findes stridende mod politiloven, automatisk berettiger den frihedsberøvede til erstatning. Kun hvor der foreligger en
culpøs krænkelse af betydelig grovhed, er erstatningsansvar hjemlet.
Efter almindelige erstatningsretlige principper kan erstatning nedsættes eller bortfalde på
grund af egen skyld.
Udmåling afgodtgørelse i dansk ret
- IB -
Der fmdes kun en enkelt dom om udmåling af godtgørelse på grund af en administrativ
frihedsberøvelse i strid med politiloven. Retten i Odense udmålte ved dom af 16. september 2005 godtgørelse til 3 erstatningssøgende, der havde været frihedsberøvet mellem 2
timer og 18 minutter og 2 timer og 58 minutter, til 1.900 kr., svarende til den afRigsadvokaten for det pågældende år (2004) fastsatte takst for en frihedsberøvelse af den omhandlede varighed inden for strafferetsplejen.
På tidspunktet for de i denne sag omhandlede frihedsberøvelser udgjorde Rigsadvokatens
takster, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 1/2009:
oindtil 5 timer: 2.200 kr.
5 indtil IO timer: 3.300 kr.
10 indtil 15 timer: 4.300 kr.
15 timer og derover: 5.500 kr.
Udmåling af godtgørelse efter EMRK
Økonomisk kompensation for krænkelser af artikel 5 udmåles efter en konkret vurdering,
hvor EMD har en vid skønsmargin. EMD har i en række tilfælde vurderet, at allerede statueringen af krænkelse udgør tilstrækkelig kompensation. Der kan herved henvises til sagen 0a Ataman mod Tyrkiet, dom af 5. december 2006, hvor en tyrkisk kvinde blev tilbageholdt 45 minutter i forbindelse med en demonstration, samt sagen Acik m.fl. mod Tyrkiet, dom af 13. januar 2009, hvor en demonstrant blev fjernet og tilbageholdt i 4 timer.
I sagen Vasileva mod Danmark, dom af25. september 2003, hvor en person blev frihedsberøvet i 13 Yz time, hvilket fandtes uforholdsmæssigt i forhold til formålet med tilbageholdelsen, tilkendte EMD den pågældende 500 euro i kompensation for ikke-økonomisk
skade. Den pågældende havde i overensstemmelse med de nationale danske takster fået
tilkendt 2.200 kr. ved de danske domstole.
Tilsvarende beror det på en konkret vurdering, hvilken kompensation der skal udmåles for
krænkelser af artikel 3. EMD vil blandt andet se på omfanget af krænkelsen og de skader,
som klageren er påført, herunder psykisk.
Anbringender
Generelt
- 114-
Politilovens kapitel 3 giver politiet hjennnel til efter et konkret, sagligt skøn at vurdere,
hvornår betingelserne for administrativ frihedsberøvelse er opfyldt. Det gælder både kriterierne for iværksættelse af indgreb (fare) og for valg af frihedsberøvelse frem for andre
foranstaltninger.
Ved prøvelse af politiets beslutninger om administrativ frihedsberøvelse som de foreliggende må der tages hensyn til formålet, alvoren i den involverede fare, hensynet til andre
personers frihedsrettigheder og politiets alternativer.
Der må endvidere tages hensyn til, at politiet vil være magtesløs over for en alvorlig fare,
som udgår fra en større aggressiv gruppe af personer, hvis der stilles krav om, at politiet
identificerer hver enkelt deltager i gruppen og fører individuelt bevis for, at indgreb efter
politiloven er nødvendigt og proportionalt. Det er i sagens natur umuligt. Der kan alene
stilles krav om, at indgrebet i forhold til gruppen er nødvendigt for at afværge faren, og at
der er proportionalitet mellem faren og indgrebet.
Vedrørende frihedsberøvelserne den ll. december 2009
Det erkendes, at frihedsberøvelserne er foretaget med urette, idet mindre indgribende foranstaltninger kunne have været taget i anvendelse.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 12. december 2009
Lørdag den 12. december 2009 gennemførtes topmødets største demonstration med deltagelse af ca. 100.000 mennesker fra Christiansborg Slotsplads til Bella Centret. Organisationen NTAC (N ever Trust A Cop) havde samtidig planlagt en uanmeldt demonstration.
NTAC var oprettet med det formål at samle aktivister i København under COP 15 til kamp
mod kapitalismen. Det erklærede formål med den uanmeldte demonstration var ulovligheder i indre by, jf. bl.a. en video på YouTube, der opfordrede til at "sætte byen i brand".
NTAC er i kraft af sit formål og organisation en del af det, som internationalt bliver betegnet som "sort blok". "Sort blok" er en samlebetegnelse for de aktivister, der møder op til
demonstrationer for - i samlede grupper - at skabe gadeuorden og begå hærværk mv. mod
særligt multinationale virksomheder, banker og offentlige bygninger.
- 115 -
"Sort blok" er ikke en organisation, men et begreb, der dækker - ofte meget velorganiserede - grupper af mere eller mindre voldelige og konfrontationssøgende aktivister. Den
hårde kerne optræder normalt i sort tøj, er maskerede og medbringer ofte stiger, bjælker
eller lignende, som anvendes til dels at beskytte gruppen mod indgreb fra politiet, dels til at
slå ruder itu med. Deltagerne i en "sort blok" kan have skiftetøj med, og desuden indgår
også både organiserede ikke-sortklædte medløbere og spontane medløbere, som skærmer
den hårde kerne fra politiets observation og indgreb og udfører mere begrænsede aktioner.
Der medbringes oftest kasteskyts, gasmasker, førstehjælpsudstyr m.v.
NTAC's demonstration, der var planlagt til at udgå fra Højbro Plads kl. 13.30, blev ikke til
noget. Der var samlet ca. 200 autonome typer omkring Højbro Plads. Denne sorte blok
fulgte i stedet de fredelige demonstranter i den store demonstration, hvor der var yderligere
to sorte blokke. Ved demonstrationens start befandt der sig således tre sorte blokke forskellige steder på Christiansborg Slotsplads, som sammen med de fredelige demonstranter
gik ud på demonstrationsruten. Herudover var der længere fremme i demonstrationen en
rent dansk "sort blok" på 2-300 personer. Denne danske sorte blok var der ingen problemer
med, og der blev ikke foretaget frihedsberøvelser af deltagere i denne. Kl. 14.30 modtog
politiet oplysning fra 3 private borgere om, at ca. 100 militante autonome havde gravet
brosten op på Christiansborg Slotsplads samt maskeret sig. Kl. 14.40 til 14.43 dannede 3400 personer fra den ene gruppe "sort blok" perimeter ved Børsen, og bygningen blev angrebet med stenkast mv. Fredelige demonstranter var i fare for at blive ramt af sten mv., og
der blev kastet kanonslag, sten og konservesdåser mv. mod politiet. Der blev tændt et blålys, og kl. 14.46 var det hele overstået. Herefter var der mange sortklædte, der klædte om.
Der var tidligere beslaglagt krysantemumbomber og kanonslag. Disse var potentielt
livsfarlige og kan ikke blot betragtes som drengestreger.
Efter passage af Knippelsbro angreb den samme gruppe af "sort blok" Udenrigsministeriet
og det derværende politi med romerlys, bomberør og kanonslag. En person blev anholdt og
senere idømt 3 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. l. Der anvendtes samme fremgangsmåde. De sortklædte samledes i en massiv gruppe. Der blev anvendt kasteskyts, og et øjeblik efter var gruppen opløst. Den resterende del af den autonome gruppering afførte sig maskering, og flere klædte om til mere farverigt tøj og fortsatte i demonstrationsoptoget. Der blev efterladt maskering og kasteskyts på vejbanen. I
tiden umiddelbart efter angrebet på Udenrigsministeriet forenedes de forskellige grupperinger af "sort blok" til en samlet gruppe.
- 116-
På baggrund af ovenstående hændelser besluttede politiinspektør Mogens Lauridsen omkring kl. 15.08, at der skulle ske frihedsberøvelse af"sort blok". Det blev vurderet, at faren
for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden og alvorlig fare for enkeltpersoners og
den offentlige sikkerhed gjorde, at politiet ikke kunne lade "sort blok" fortsætte. Politiet
havde ikke noget valg. Der var tale om en åbenbar fare. Politiloven forudsætter, at politiet
griber ind heroverfor. Der måtte gribes ind over for den samlede gruppe - "sort blok". Det
er muligt, at de enkelte personer ikke var farlige, men i samlet flok var de farlige. Politiets
indgreb var ikke rettet mod nogen meningstilkendegivelse, men udelnkkende mod "sort
blok", der udgjorde en fare for den offentlige sikkerhed.
Inden frihedsberøvelserne blev foretaget, advarede politiet ledelsen af den fredelige, lovligt
anmeldte demonstration, som derfor standsede før Markmandsgade, og lod "sort blok"
fortsætte alene. Politiet kunne naturligvis ikke uden at forspilde formålet give "sort blok"
en tilsvarende advarsel. "Sort blok" havde jo allerede ved Børsen vist, at de ikke ville rette
sig efter politiet.
Visitation var ikke en mulighed. Politiet kunne heller ikke føre "sort blok" ud af demonstrationen. Politiet havde ikke ressourcer hertil. Det var heller ikke en realistisk mulighed
at tage enkeltpersoner ud af "sort blok". Der ville i så fald være risiko for en massekonfrontation med optøjer, som det var set tidligere f.eks. i Rostock. Politiet var ikke interesseret i en konfrontation som den 18. maj 1993.
Politiet måtte derfor benytte sig af overraskelsesmomentet kombineret med, at man viste
en betydelig overmagt.
Frihedsberøvelsen skulle ske på Amagerbrogade ved Markmandsgade, som var et af de
steder, politiet på forhånd havde udvalgt til et muligt større indgreb mod uromagere i demonstrationen.
Hen over Christianshavn var der roligt, men politiet havde fortsat fokus på "sort blok", der
måske var ved at opbygge tyngde. Hen over Ravelinen smeltede de sorte blokke sammen.
Der var personer, der var maskerede, og personer der var bevæbnede med træstave. Der er
oplysninger, der tyder på, at der var ca. 1.800 personer, men der var i hvert fald mindst
1.250 personer, der måtte medregnes til "sort blok" og medløbere hertil. Politiinspektør
- 117 -
Mogens Lauridsen fulgte i KSN situationen, og han fastholdt beslutningen om, at der
skulle ske frihedsberøvelse på Amagerbrogade ved Markmandsgade. Det faktuelle grundlag for denne beslutning kan ikke bestrides, og der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte politiinspektor Mogens Lauridsens faglige skon. Det var vurderingen, at dem, der
havde angrebet Borsen og Udenrigsministeriet, var en del af den samlede sorte blok, og
farevurderingen blev foretaget i forhold til denne.
Politiet satte kilerne ved Markmandsgade og Flinterenden en lille smule for tidligt, hvilket
medforte, at den forreste del indeholdt personer, der åbenbart ikke var en del af"sort blok",
mens den bagerste del ikke indeholdt hele den sorte blok. Der blev imidlertid fanget en
meget stor "sort blok". Videomaterialet fra Amagerbrogade og Markmandsgade viser
dette. Alle politifolk var meget tilfredse med resultatet. De var overbeviste om, at de havde
fået fat i de rigtige.
På stedet blev ca. 200 personer, som befandt sig inden for afspærringen, straks sendt videre
til hoveddemonstrationen, da det var åbenlyst, at de ikke tilhørte "sort blok" eller gav anledning til uro. Der blev endvidere løbende foretaget udslusning af de personer, som politiet skønnede ikke var en del af "sort blok" eller i øvrigt ikke var til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller til fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Politiet begyndte således med det samme en grovsortering og derefter en egentlig
sortering. Der blev etableret en sluse. Dele af "sort blok" begyndte imidlertid at skifte tøj
umiddelbart efter, at kilerne var sat. "Sort blok" kunne herefter ikke længere identificeres
ved deres påklædning. Det var derfor naturligt, at indsatslederen på stedet, politikommissær Henrik Orye, besluttede, at slusen skulle lukkes, og at man skulle gå over til individuel
sortering. Politiet fortsatte herefter den individuelle sortering. Da politiet indstillede frasorteringen af fredelige demonstranter, var det ikke længere muligt at identificere fredelige
demonstranter i den tilbageværende gruppe. Politikommissær Bent Olsens forklaring,
hvorefter han erkendte, at der ikke var sket en tilstrækkelig sortering, er i byretten blevet
tillagt for stor vægt. Såvel chefpolitiinspektør Per Larsen som politidirektør Johan Reimarm har givet udtryk for, at det ikke kunne være anderledes. Der kan ikke gives en entydig definition af"sort blok", og medløbere kan være lige så farlige. Alle er derfor blevet
frihedsberøvet med rette. Nogle af dem, der har afgivet forklaring eller erklæringer, var
måske med i "sort blok", måske var de ikke. De kan imidlertid ikke have været uvidende
om, at de gik ved siden af "sort blok". De må alle have indset, at de fulgtes med en åbenlys
fare for den offentlige sikkerhed. Da kilerne blev sat, kunne de have valgt at trække til
- 118-
højre til den fredelige del af demonstrationen, men ved at trække til venstre, hvor der befandt sig sortklædte, og uden at sige noget til politiet, gjorde man sig selv til en del af
gruppen. Libertære Socialister blandede sig med "sort blok". De sluttede sig dermed til den
farlige gruppe. Det erkendes, at Al12 ikke burde have været sat i strips. Vedrørende Hare
Krishna-munkene, så kendes de nærmere omstændigheder ikke. To Hare Krishna-munke
blev ført ud, og det vides ikke, om de to øvrige ville blive på stedet. Politiet har under vanskelige omstændigheder måttet foretage et skøn.
Det er under sådanne omstændigheder ikke muligt for hver enkelt at notere grundlaget for
frihedsberøvelsen.
Der skulle anvendes betydeligt flere ressourcer til transporten, end der var forudsat, hvorfor transporten ikke foregik så hurtigt, som politiet kurme have ønsket. Politiet anvendte
alle disponible køretøjer til transporten, ligesom der blev rekvireret transport fra et privat
busselskab. De tilbageholdte blev endvidere motioneret, ligesom de blev tilbudt vand og i
muligt omfang toiletbesøg.
En større del af de frihedsberøvede blev bragt til Retortvej, hvor de blev registreret. Der
opstod i forbindelse med tilbageholdelsen på Retortvej omfattende hærværk af de rum,
hvori de frihedsberøvede ventede, hvorfor Københavns Politi måtte tilkalde flere hundepatruljer samt anvende peberspray for at få kontrol over situationen.
Adskillige af de frihedsberøvede, der havde opholdt sig længe på Amagerbrogade, blev
kørt til Retortvej, hvor de uden at komme ind i bygningen fik registreret generalier i busserne, de sad i.
Københavns Politi løslod løbende de frihedsberøvede fra Retortvej , efter at der var opnået
kontrol over situationen, og der ikke længere var risiko for, at de frihedsberøvede ville
genoptage deres deltagelse i aktiviteter, der udgjorde en fare for betydelig forstyrrelse af
den offentlige orden eller en fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Det må
indgå i vurderingen af situationen, at der ikke var ro i byen bagefter. Der var blandt andet
bilafbrændinger på Christianshavn, og politiet forventede en ny aktion fra "sort blok".
Efter angrebene på Børsen og Udenrigsministeriet vurderede Københavns Politi med rette,
at "sort blok" var til alvorlig, konkret og nærliggende fare for både enkeltpersoners og den
- 119-
offentlige sikkerhed, ligesom "sort blok" var en trussel mod de fredelige demonstranters
ret til at gennemføre deres anmeldte, lovlige demonstration.
Henset til karakteren af angrebene på Børsen og Udenrigsministeriet vurderede politiet
med rette, at faren fra "sort blok" ikke kunne. afværges ved mindre indgribende midler end
frihedsberøvelse.
Efter indsættelse af kilerne på Amagerbrogade udførte politiet en grundig sortering afpersonerne mellem politiets kæder, således at fredelige demonstranter fik lov at gå videre.
Dette arbejde blev vanskeliggjort af, at dele af "sort blok" skiftede fra sort tøj til almindeligt tøj og bortkastede kampudstyr mv.
Den tilbageværende gruppe på ca. 900 demonstranter var næsten udelukkende deltagere i
den i hvert fald mindst 1.250 mand store sorte blok, som blev samlet, inden blokken nåede
Amagerbrogade.
Frihedsberøvelserne skete for at afværge den fare, der var demonstreret ved, at personerne
tilknyttet "sort blok" i demonstrationen ud for Børsen og Udenrigsministeriet kastede med
sten, hvorefter yderligere to grupper tilsluttede sig den sorte blok.
Politiet havde derfor i den givne situation ingen anden mulighed end at frihedsberøve personerne tilknyttet "sort blok". Da politiet greb ind, var der en væsentlig både konkret og
nærliggende fare for, at episoderne ville eskalere.
Det var politiets vurdering, at alle de frihedsberøvede udgjorde en konkret og nærliggende
fare for den offentlige sikkerhed og orden som følge af deres tilhørsforhold til "sort blok"
eller deres deltagelse i demonstrationen sammen med "sort blok". Nogle af de frihedsberøvede var en del af kernen i "sort blok", mens andre indtog en rolle af mere "medløber-agtig" karakter, men under alle omstændigheder var det på det pågældende tidspunkt politiets
bedste politifaglige vurdering, at alle frihedsberøvede udgjorde en fare for den offentlige
orden og sikkerhed.
De frihedsberøvede skulle i umiddelbar forlængelse af frihedsberøvelsen være kørt til
modtagelses-centret på Retortvej med henblik på registrering og efterfølgende løsladelse,
efterhånden som politiet vurderede, at de frihedsberøvede ikke længere var til fare for en-
- 120-
keltpersoners eller den offentlige sikkerhed. På grund af det store antal frihedsberøvede og
logistiske vanskeligheder indtrådte der imidlertid en alvorlig og beklagelig forsinkelse af
transporten af de frihedsberøvede fra Amagerbrogade til modtagelsescentret på Retortvej.
Trods disse beklagelige omstændigheder, som frihedsberøvelserne hermed skete under,
vurderede politiet løbende, at den frihedsberøvede gruppe fortsat var til konkret og nærliggende fare både for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, og politiet vurderede derfor med rette, at der ikke kunne ske løsladelse fra Amagerbrogade.
Frihedsberøvelserne gik trods omfanget og varigheden ikke længere, end hvad der var
nødvendigt for at afværge den opståede fare.
Særligt om forholdet til EMRK har Københavns Politi gjort gældende, at frihedsberøvelserne den 12. december 2009 fuldt ud var i overensstenunelse med EMRK.
Vedrørende artikel 3 er det gjort gældende, at omstændighederne ved og under de mange
frihedsberøvelser ikke omfattes af bestenunelsen, da der ikke har været tale om uforholdsmæssig eller forsætligt ydmygende magtanvendelse i forbindelse med frihedsberøvelserne.
Der er ingen støtte i praksis fra EMD for, at forholdene omkring frihedsberøvelserne skulle
være omfattet af anvendelsesområdet for EMRK's torturbestemmelse.
Formålet med behandlingen af de frihedsberøvede på Amagerbrogade var ikke at nedværdige dem, men i stedet at løse en meget stor og særdeles vanskelig politimæssig opgave.
Det ville i praksis være umuligt at forhindre pressen i at dække begivenheden. Pressen
havde imidlertid ikke fri adgang til stedet. Hertil konuner, at pressens fokus ikke har været
på den enkelte frihedsberøvede, men på gruppen som helhed.
Brug af håndjern mv. i forbindelse med frihedsberøvelse vil som udgangspunkt ikke rejse
spørgsmål i forhold til artikel 3, når magtanvendelse ikke går ud over, hvad der med rimelighed kan anses for nødvendigt under de konkrete omstændigheder. Det var nødvendigt at
lægge de frihedsberøvede i strips for at undgå, at de meget hurtigt igen udgjorde en fare for
den offentlige orden og tillige afhensyn til politipersonalets sikkerhed. Der lå således en
saglig politifaglig vurdering bag beslutningen om brug af strips.
- 121 -
Det var stærkt ubehageligt og meget beklageligt, at de frihedsberøvede kom til at vente så
længe på Amagerbrogade, før de blev transporteret bort. Transportkonceptet var imidlertid
under pres på grund af det store antal frihedsberøvede. Der opstod endvidere et problem
med Movia, der nægtede at transporterede de pågældende. De pågældende blev transporteret så hurtigt, som det var muligt. Der var adgang til toiletter, og der blev yderligere etableret interimistiske toiletter. Der er ingen forklaringer om, at de indstævnte ikke selv kunne
komme på toilettet, eller at de har savnet vand, mad eller lægehjælp.
Der er endelig intet bevis for, at de pågældende er blevet påført fysiske eller psykiske skader.
Vedrørende artikel 5 er det gjort gældende, at frihedsberøvelserne blev foretaget i henhold
til politilovens §§ 8 og 9, og disse bestemmelser opfylder klart de beskrevne kvalitative
krav i EMRK artikel 5, stk. l. Frihedsberøvelserne var derfor "lovlige" i konventionens
forstand.
Frihedsberøvelserne var omfattet affrihedsberøvelsesgrunden, der fremgår afkonventionens artikel 5, stk. l, litra b, om at "sikre opfyldelsen afen ved lov foreskrevet forpligtelse ",
Frihedsberøvelserne varetog dermed et af de formål, der er opregnet i artikel 5, stk. l.
Der var ikke tale om det, der i daglig tale i forhold til politiloven nogle gange fejlagtigt
kaldes præventive anholdelser. Det er i strid med EMRK at internere og præventivt frihedsberøve personer uden sigtelse.
Som nævnt, har EMD ikke haft lejlighed til at tage stilling til en situation som den foreliggende, hvor politiet har fundet, at det var nødvendigt administrativt at frihedsberøve en så
stor gruppe af personer.
Alligevel er der i den såkaldte McVeigh-sag (McVeigh, O'Neill og Evans mod UK (1981))
et godt præjudikat for, at frihedsberøvelserne skal anses for at "sikre opfyldelsen afen ved
lov foreskrevetforpligtelse ", jf. artikel 5, stk. l, litra b.
Henset til de helt ekstraordinære omstændigheder, der forelå, havde politiet rimeligvis ikke
andre praktiske muligheder end at frihedsberøve de pågældende.
- 122-
Konventionen er ikke til hinder for, at politiet kan frihedsberøve demonstranter i de tilfælde, hvor det må antages, at de er til fare for den offentlige orden, uden at det konventionsmæssigt er nodvendigt, at politiet skal rejse sigtelser mod dem. I tilfælde med bl.a. tilrejsende personer, om hvem politiet ved, at de har til hensigt at skabe konfrontationer med
politiet og i øvrigt lave ballade i tilknytning til lovlige og fredelige demonstrationer, er det
bydende nodvendigt for politiet at have en sådan adgang.
At EMD ikke har haft lejlighed til at tage stilling til en situation som den foreliggende om
en "masse-anholdelse" med henblik på øjeblikkeligt at afværge faren og bringe forstyrrelserne af den offentlige orden til ophør, må mane til en vis tilbageholdenhed i domstolsprøvelsen.
EMD synes generelt at have meget lidt forståelse for personer, der ved at udnytte sine rettigheder forstyrrer den offentlige orden.
Pointen illustreres fra EMD's praksis eksempelvis med henvisning til princippet i Acik m.fl.
mod Tyrkiet, dom af 13. januar 2009.
Det bemærkes i forhold til østre Landsrets bevismæssige vurdering, at EMD ikke ser det
som sin opgave at sætte sin egen vurdering af sagens faktiske omstændigheder i stedet for
de nationale domstoles bedømmelse. EMD undgår således helst at skulle fastlægge en sags
faktiske omstændigheder.
Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at EMD - hvis Domstolen skulle blive inddraget i
denne sag senere - ville komme til en anden vurdering, hvis landsretten efter at have gennemgået sagens beviser, lægger til grund, at de frihedsberøvede personer samlet udgjorde
en fare for den offentlige orden - i overensstemmelse med politiets bedste politifaglige
vurdering.
Det er på ovennævnte baggrund sammenfattende gjort gældende om artikelS, at politiets
frihedsberøvelse af de indstævnte ikke stred mod denne bestemmelse. Da de indstævnte
med undtagelse af to alene sad frihedsberøvet i under 12 timer - hvilket var nodvendigt for
derved at undgå, at de gik tilbage til demonstrationerne og på ny forårsagede betydelig
forstyrrelse af den offentlige orden mv. - var proportionalitetskravet efter både politiloven
og konventionens artikel 5 opfyldt.
- 123 -
Henset til de helt ekstraordinære omstændigheder, der var opstået forud for frihedsberøvelserne på Amagerbrogade, var politiets frihedsberøvelser af de indstævnte sammenfattende
udtryk for, at politiet foretog en saglig og rimelig afvejning. Denne afvejning bestod af på
den ene side nødvendigheden af øjeblikkeligt, effektivt at afværge den alvorlige fare, som
udgik fra personerne tilknyttet "sort blok", og sikre, at de anmeldte, fredelige demonstrationer fortsat kunne gennemføres uden væsentlige forstyrrelser af den offentlige orden, og
på den anden side den enkeltes ret til personlig frihed.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 13. december 2009
Demonstrationen den 13. december 2009 var planlagt på internettet under overskriften "Hit
the production!" med det udtrykkelige formål at blokere Københavns Havn samt foretage
ulovlig indtrængen og hærværk på virksomheder og organisationer i området. Demonstranterne kan ikke have været ubekendte med demonstrationens formål, hvad enten de er
blevet opmærksomme på demonstrationen via internettet eller løbesedler eller spontant har
tilsluttet sig demonstrationen ved dens begyndelse.
Der deltog 3-400 personer i demonstrationen. Nogle maskerede sig, og der blev uddelt
bidetænger fra demonstrationens højttalervogn. Såvel på højttalervognen som på gaden
omkring de frihedsberøvede fandt politiet store mængder værktøj mv., der var egnet til at
begå ulovlig indtrængen og hærværk. Selvom A201s, A200s og A206s intentioner om
deres deltagelse i demonstrationen ikke kan bestrides, er det usandsynligt og ikke troværdigt, at de ikke var bekendt med, at demonstrationen havde ufredelige intentioner.
Det kan lægges til grund, at der ikke var kasteskyts på højttalervognen eller blev uddelt
kasteskyts fra denne, selvom politiets ledelse på daværende tidspunkt var af denne opfattelse.
Baggrunden for etableringen afvisitationsslusen var demonstrationens formål sammenholdt med, at politiet havde observeret, at nogle maskerede sig, og at der blev uddelt
værktøj, ligesom politiet (fejlagtigt) var af den opfattelse, at der blev uddelt kasteskyts. De
effekter, der blev fundet, viste, at det var berettiget at etablere en visitationssluse, som må
anses for en mindre indgribende foranstaltning med henblik på, at demonstrationen kunne
fortsætte.
- 124-
Den samlede demonstration blev omringet ved hjørnet afFolke Bernadottes Alle og Grønningen. Højttalervognen blev fjernet af politiet under en vis nødvendig magtanvendelse.
Herefter opstod der en deling af demonstrationen i to grupper, der hver især var omringet
af politi. Den forreste gruppe havde, i modsætning til den bagerste, direkte adgang til slusen. Politiet forsøgte gennem længere tid ved dialog at få demonstranterne til at gå gennem
visitationsslusen. Der blev anvendt to megafoner og flere sprog. Da det var søndag, og der
således ikke var nogen trafikstøj, og der kun var 3-400 demonstranter, kan ingen have undgået at høre det. Der passerede imidlertid kun 30-50 demonstranter igennem slusen.
De demonstranter, der blev frihedsberøvet uden at have passeret visitationsslusen, modsatte sig visitation og nægtede at efterkomme politiets anvisninger, uagtet det var blevet
dem tilkendegivet, at demonstrationen ville få lov at fortsætte efter visitation af deltagerne
for farlige og ulovlige effekter. Politiet fandt herefter på et tidspunkt, at der ikke var andet
at gøre end at foretage frihedsberøvelse. At tre personer i landsretten har forklaret, at de
gerne ville lade sig visitere men ikke fik mulighed herfor, er ikke afgørende. Da politiet
stod med en demonstration med et manifest ufrede1igt formål og havde måtte anvende
magt, var det et berettiget skøn, at det var nødvendigt at gribe ind over for den samlede
gruppes adfærd. Hertil kommer, at omkring 100 demonstranter i den bagerste del af demonstrationen var samarbejdsvillige og straks blev sorteret fra, således at de fik lov til at
gå mod centrum. Politiet havde ikke noget ønske om at frihedsberøve demonstranterne,
hvilket også understreges af, at vicepolitikommissær Jan Bo Hedager fik overbevist politikommissær Lars Henrik Lnndberg om, at der skulle gøres yderligere forsøg på at få demonstranterne til at gå gennem slusen.
De 30-50 demonstranter, der havde passeret visitationsslusen, var til fare pga. deres adfærd. Det må efter vicepolitikommissær Allan Kronvolds og vicepolitikommissær Michael
Løkkes forklaringer lægges til grund, at de trods gentagne opfordringer ikke ville fjerne
sig, men pressede på for at komme tilbage til de frihedsberøvede. A4s forklaring om politiets umotiverede overfald på A3 er meget vidtløftig og kan ikke lægges til grund.
De demonstranter, der blev frihedsberøvet efter at have passeret visitationsslusen, generede
således politiets arbejde og nægtede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet.
- 125 -
Demonstrationen og hver enkelt deltager gav fra begyndelsen i kraft af demonstrationens
formål og medbringeisen afværktøj mv. beregnet på lovovertrædelser anledning til fare for
betydelig forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for den offentlige sikkerhed.
Politiet forsøgte at afværge denne fare ved visitation af deltagerne, hvilket er et mindre
indgribende middel efter politilovens § 8, stk. 3. Demonstranterne tydeliggjorde imidlertid
med deres adfærd på begge sider af visitationsslusen, at dette middel ikke var tilstrækkeligt
til at afværge faren, hvorfor det gøres gældende, at betingelserne for frihedsberøvelse i
politilovens § 8, stk. 4, var opfyldt for de demonstranter, der hver for sig og som gruppe
modsatte sig visitation.
Deltagere i demonstrationen kan ikke have været ubekendt med, at politiet ønskede at visitere dem. Politiet løslod straks et antal deltagere bagest i demonstrationen, idet de pågældende var samarbejdsvillige.
Politiet på stedet udøvede et konkret, sagligt skøn over, hvilke demonstranter der ved deres
adfærd var del af faren, og fredelige demonstranter blev straks løsladt.
Der henvises i øvrigt til anbringender vedrørende EMRK ovenfor under den 12. december
2009. I den forbindelse må det lægges til grund, at der ikke er blevet sprøjtet peberspray
direkte på A206 under tilbageholdelsen af hende i klimafængslet på Retortvej . Brugen af
peberspray i klimafængslet var nødvendig.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 14.-15. december 2009
Politiet havde efterretninger om, at Christianshavn skulle sættes i brand, og at politiet
skulle lokkes i baghold på Christiania. I løbet af aftenen blev der bygget barrikader og
tændt bål i gaderne, ligesom politiet blev mødt med stenkast og kast med molotovcocktails.
Efter disse uroligheder uden for Christiania rykkede politiet ca. k!. 23.30 ind på Christiania
for at bringe urolighederne til ophor. Politiet rykkede dels ind gennem indgangene til Christiania, dels rykkede 3 delinger ind fra Dysse-området, således at der blev lavet en dobbelt
omfatning.
- 126-
For så vidt angår de frihedsberøvelser, der blev foretaget på og omkring Woodstock, må
det lægges til grund, at de frihedsberøvede var en del af den gruppe, der havde lavet uroligheder. Der blev kastet sten mod politiet, og de pågældende må i det mindste have været
en del af den gruppe, hvorfra faren udgik, når de løb fra politiet. Hertil kommer, at vicepolitikommissær Arnir Rashid, der var en erfaren polititjenestemand. kun frihedsberøvede
dem inde på Woodstock, som han ikke var i tvivl om hørte med i gruppen af uromagere.
De pågældende var ens klædt og stod i en cirkel lige inden for døren.
Personer i det aflukkede område kom løbende mod Pusherstreet og stillede sig op omkring
værtshuset Woodstock, hvor de kastede med kanonslag og flasker direkte mod politiet, der
pressede de angribende sanunen, hvorunder en del løb ind på værtshuset Woodstock. I alt
146 personer blev frihedsberøvet, dels i Pusherstreet, på pladsen foran Woodstock og dels
inde på Woodstock.
Det typiske klientel, der kommer på Woodstock - dvs. almindelige christianitter og personer af grønlandsk herkomst - blev ikke frihedsberøvet. Der blev efterfølgende fundet slagvåben og fyrværkeri.
De frihedsberøvelser, der blev foretaget i Psyak Provinsen, blev foretaget af politiassistent
Martin Møllers gruppe. De pågældende forsøgte at flygte fra politiet. Derved blev de en del
af gruppen og en del af faren. Al06s forklaring er meget lidt oplysende, og hun har ikke
forklaret noget, der kan rejse tvivl om Martin Møllers forklaring. For så vidt angår A232 er
der ved politiassistent Anders Jordansens forklaring sammenholdt med anholdelseskortet
ført individuelt bevis for hans deltagelse.
Urolighederne på og omkring Christiania havde karakter af et opløb, der udgjorde en fare
for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt for enkeltpersoners og den offentlige
sikkerhed.
Politiets mindre indgribende foranstaltninger i form af forsøg på fysisk at presse opløbets
deltagere ind på Christiania var utilstrækkelige til at standse urolighederne og bringe faren
til ophør. Det gøres derfor gældende, at betingelserne for at frihedsberøve uromagerne var
opfyldt, jf. politilovens § 9, stk. 3.
- 127-
De frihedsberøvede tilhørte alle den gruppe personer, som havde deltaget i urolighederne
og herunder angrebet politiet. Urolighederne havde et sådant omfang og en så alvorlig karakter, at ingen, der deltog i opløbet, kan have været i tvivl om, at de bidrog til en fare for
forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
Særligt vedrørende frihedsberøvelserne på og udenfor værtshuset Woodstock er det gjort
gældende, at politiet, der har betydelig erfaring med indsatser på Christiania, gennemførte
en sortering af de tilstedeværende, således at ingen fredelige gæster blev frihedsberøvet.
Den del af de frihedsberøvede, der forsøgte at løbe fra eller gemme sig for politiet, må allerede af den grund anses for deltagere i urolighederne.
Det forhold, at der er fejl ved nogle anholdelseskort, indebærer ikke, at anholdelseskortene
ikke kan tillægges nogen bevismæssig vægt. De frihedsberøvede må konkret sandsynliggøre, at der er et problem med anholdelseskortene. De kan ikke blot generelt bestride deres
bevisværdi. De fejl og uoverensstemmelser, der er i anholdelseskortene, er uden betydning
for sammenhængen.
Der henvises i øvrigt til anbringender vedrørende EMRK ovenfor under den 12. december
2009.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 16. december 2009
Politiet havde efterretninger om, at Climate Justice Action ville forsøge at trænge ind i
Bella Centret og afbryde forhandlingerne. Der var også lagt op til, at autonome grupper
skulle finde deres egen vej.
Politiet havde over for den anmeldte "stationære" demonstration ved Ørestad Metrostation
tilkendegivet, at demonstrationen af sikkerhedsgrunde ikke måtte fjerne sig fra stedet eller
forsøge at trænge frem til Bella Centret. Efter et "ø-råd" satte en større gruppe deltagere ca.
kl. 9040 i løb syd om indkøbscenteret Fields, hvor de med magt gennembrød en opstillet
kæde af polititjenstemænd. Det kan på videomaterialet være vanskeligt at se politikæden,
men det kan skyldes afstanden og kameravinklen. Der ses i hvert fald to polititjenestemænd, der pludselig "skyder op afjorden". De pågældende stod i forvejen i området og
- 128 -
spærrede af, men de blev løbet over ende. En del af demonstranterne blev pågrebet i
samme område, medens flertallet havde held til at løbe videre mod nord langs vestsiden af
Fieids i retning mod Bella Centret, indtil de blev standset af politiet og frihedsberøvet på
og omkring Arne Jacobsens Alle og Edvard Thomsens Vej. A241 var en del affaren, der
udgik fra den samlede gruppe.
Vedrørende de fire "medics" - A248, A2, A3 og A4 - er der nu enighed om, at de pågældende havde været i gang med at behandle en person. De blev herefter bortvist fra området.
De efterkom ikke dette, men gik kun et lille stykke væk, hvorefter de standsede op og begyndte at telefonere for at tilkalde flere ballademagere. De blev derfor frihedsberøvet. Vicepolitikommissær Peter Haagen Bauers forklaring herom må lægges til grund.
Vedrørende de fire cyklister - A250, A249, A246 og A247 - må det på baggrund af A250s
forklaring og det anholdelseskort, som A250 har fremlagt under landsrettens behandling af
sagen, sammenholdt med politiassistent Martin Frans Rasmussens forklaring og de nu
fremlagte fotografier, lægges til grund, at alle 4 blev frihedsberøvet kl. ca. 11.30 på Arne
Jacobsens Alle. Deres adfærd var til gene, og de var flere gange blevet advaret om, at de
ville blive frihedsberøvet, hvis ikke de forlod området. Alligevel tog de ophold inden for
politiets afspærring. A250s forklaring om, at cyklisterne mødtes tilfældigt må tilsidesættes.
De var en del af de cyklister, der planlagt skulle tage politiets opmærksomhed.
De demonstranter, der gennembrød politikæden syd for Fields, havde åbenlyst til hensigt at
trænge frem til Bella Centret i strid med politiets påbud. Samtlige deltagere, der bevægede
sig ind i området syd og vest for Fields, var således, uanset om de selv anvendte magt mod
politiet eller blot udnyttede andres gennembrydning af politikæden, klar over, at de var del
af et forsøg på at trænge ind på et sikret område med henblik på at forstyrre klimatopmødet.
Uanset om de personer, der trængte gennem politikæden, fortsat kunne anses som deltagere
i en demonstration, eller aktionen havde antaget karakter af et opløb, var kriterierne for
frihedsberøvelse i såvel politilovens § 8 som § 9 opfyldt, idet de pågældende udgjorde en
åbenlys fare for den offentlige sikkerhed. Dette gælder også A241.
Henset til antallet af fremstormende personer samt de pågældendes handlemåde var mindre
indgribende forholdsregler end frihedsberøvelse hverken var mulige eller hensigtsmæssige.
- 129-
De fire "medics" og de fire cyklister ikke fulgte politiets anvisninger om at forlade stedet,
og de blev derfor frihedsberøvet med rette. Mindre indgribende foranstaltninger viste sig
således ikke tilstrækkelige.
Der henvises i øvrigt til anbringender vedrørende EMRK ovenfor under den 12. december
2009.
Vedrørende forholdene i klimafængslet på Retortvej
Der er ingen af de frihedsberøvede, der har forklaret, at de direkte har været udsat for peberspray, men de har været påvirket indirekte af politiets brug af peberspray. Dette har
imidlertid været uundgåeligt, og politiet har luftet ud for at afbøde virkningerne. Der har
været klaget over, at der var koldt i cellerne, men politiet kunne ikke gøre andet. Der har
ikke været brugt peberspray i strid med artikel 3.
For så vidt angår A201s forklaring om, at hun blev flyttet til en celle med 16 andre personer, må der lægges vægt på, at flytningen udelukkende skete, fordi nogle andre var i gang
med at ødelægge cellerne. Antallet af personer i cellen udløste ikke en sådan intens lidelse,
at dette var alvorligt nok til at anses som en krænkelse af artikel 3.
Artikel 3 blev ikke krænket under de frihedsberøvedes ophold på Retortvej .
Vedrørende erstatning
Spørgsmålet om erstatning og godtgørelse skal i mangel af en særskilt erstatningshjemmel
afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler, herunder således som disse må fortolkes i lyset afEMRK. Erstatningsgrundlaget er således som udgangspunkt erstatningsansvarslovens § 26.
Politiet har ikke handlet ansvarspådragende ved de stedfundne frihedsberøvelser, uanset
om disse findes uberettigede. Det gøres for samtlige frihedsberøvelser gældende, at politiet, såfremt frihedsberøvelserne må anses for uberettigede, alene har udøvet et konkret fejlskøn vedrørende alvoren af den fare, der udgik fra de frihedsberøvede og/eller vedrørende
omfanget af den personkreds, der gav anledning til faren. Politiet har ikke handlet culpøst,
og frihedsberøvelserne udgør ikke en krænkelse af en sådan karakter, at tortgodtgørelse i
medfør af erstatningsansvarslovens § 26 kan komme på tale.
-130 -
Vedrørende frihedsberøvelserne den ll. december 2009 er det særligt gjort gældende, at de
indstævnte har udvist egen skyld ved at medbringe kampudstyr og ved deres provokerende
adfærd over for politiet, der var egnet til at give det indtryk, at de indstævnte var på vej for
at deltage i forstyrrelse af den offentlige orden og sikkerhed.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 12. december 2009 er det særligt gjort gældende, at
det forhold, at mange frihedsberøvede kom til at sidde længe på jorden, ikke kan begrunde
godtgørelse. Det kan lægges til grund, at opholdet var en stærkt ubehagelig og for nogle af
de frihedsberøvede muligt en intimiderende oplevelse, men ikke en behandling af en sådan
karakter, at der var tale om en krænkelse omfattet af erstatningsansvarslovens § 26. Der
henvises i øvrigt til ovenstående anbringender om EMRK artikel 3.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 13. december 2009 er det særligt gjort gældende, at de
indstævnte har udvist egen skyld ved at deltage i en demonstration, der var planlagt med
det erklærede formål at begå lovovertrædelser, og hvor redskaber hertil blev medbragt og
uddelt blandt deltagerne.
Vedrørende frihedsberøvelserne den 16. december 2009 er det særligt gjort gældende, at de
indstævnte har udvist egen skyld ved henholdsvis at gennembryde en politikæde ved Fields
og deltage i en aktion, der var planlagt og armanceret med det erklærede formål at afbryde
klimatopmødet.
Vedrørende udmåling af eventuel godtgørelse er det gjort gældende, at såfremt landsretten
finder grundlag for at tilkende de indstævnte godtgørelse, skal denne maksimalt udmåles
svarende til de af Rigsadvokaten fastsatte takster for uberettiget frihedsberøvelse indenfor
strafferetsplejen i 2009.
Det bestrides, at der foreligger omstændigheder, som gør de stedfundne administrative frihedsberøvelser mere belastende end en frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen tværtimod har de indstævnte ikke været undergivet den belastning, det er at være sigtet for
et strafbart forhold.
De beskikkede advokater har gjort de samme synspunkter gældende som for byretten. De
har dog ikke gjort gældende, at politilovens regler om adgangen til frihedsberøvelse ikke er
- 131 -
forenelige med EMRK art. 5. De har for landsretten endvidere samlet henvist til de synspunkter, de hver især har gjort gældende.
Advokat Christian Dahlager har vedrørende den 12. december 2009 navnlig gjort gældende, at Københavns Politi begik to markante fejl. Beslutningen om frihedsberøvelse var
ikke lovlig. Der blev kl. 15.27, da kilerne blev sat, frihedsberøvet godt 1.000 personer.
Dette skete på baggrund af, at omkring 250 uromagere havde deltaget i uacceptable optøjer
ved Børsen og Udenrigsministeriet. Efter politiets indgriben der, udviklede der sig ikke
yderligere episoder. Optøjerne opløstes, og uromagerne forsvandt. Det var udsigtsløst at
tro, at man kurme fange de pågældende en halv time senere på Amagerbrogade. Endvidere
var behandlingen af de frihedsberøvede uacceptabel, nedværdigende og unødvendigt hårdhændet. Derved blev EMRK art. 3 krænket, og der er grundlag for en ekstraordinært høj
godtgørelse.
Om retsgrundlaget har advokat Christian Dahlager anført, at EMRK art. 5 ikke tillader
præventive anholdelser. Advokaterne gør gældende, at politilovens § 8 er i strid med
EMRK art 5, men efter ordlyden af art. 5 må politilovens § 8 imidlertid fortolkes indskrænkende og praktiseres med meget stor påpasselighed. Grundlæggende må politiet
kunne redegøre for, at der ikke har været tale om en abstrakt fare, men en konkret, nærliggende og specifik fare. Begrundelsen for frihedsberøvelsen er først fremkommet under
retssagens behandling ved politiinspektør Mogens Lauridsens forklaring i byretten den 24.
juni 2010, og det vanskeliggør efterprøvelsen, hvilket må komme Københavns Politi til
skade.
Grundlovens § 79 giver enhver ret til at forsamle sig, medmindre man er til fare for den
offentlige fred. Der skal således meget til, før politiet kan gribe ind. Politilovens § 8 indeholder en lidt lavere tærskel for indgriben, idet politiet kan gribe ind allerede af hensyn til
den offentlige orden. Der må således tages stilling til, om indgrebet er rettet mod en selvstændig gruppe eller en del af den samlede demonstration. De frihedsberøvede må ses som
en del af den samlede demonstration og er i kraft heraf beskyttet af grundlovens § 79. Politiet må derfor være tilbageholdende med at gribe ind. Der skal foreligge et meget sikkert
grundlag herfor. Selvom afholdelsen afCOP 15 var en større udfordring for politiet end
normalt, gav det ikke politiet videre rammer. Der bør lægges vægt på, at demonstrationen
var fredelig. Der deltog folketingspolitikere, NGO'er og repræsentanter for politiske partier. Det var en stor international begivenhed vedrørende et anerkendt dagsordenspunkt.
-132 -
Politiet måtte derfor være særdeles påpasselige med at gribe ind og i givet fald på en afbalanceret og skånsom måde.
Politiets bevisførelse under sagen giver også anledning til kritik. Der er flere eksempler på,
at man ikke kan fæstne lid til politiet - f.eks. er afspærringer markeret på kort ikke udført i
marken, og der er også foretaget ulovlig indsamling af oplysninger. Skriftligt bevis er
grundlæggende mere sikkert end vidneforklaringer, og der bør derfor lægges mere vægt på
logtilførsler end forklaringer fra polititjenestemænd. Imidlertid kan politiets logs være
usikre i tidsmæssig henseende. De senere vidneforklaringer fra polititjenestemænd kan
ikke tillægges nogen videre vægt, idet de er fremkommet efter et planspil, hvor de pågældende har haft lejlighed til at høre de øvriges opfattelse af hændelsesforløbet. Bevisbyrden
påhviler i øvrigt Købehavns Politi.
Vedrørende den 12. december 2009 har advokat Christian Dahlager nærmere anført, at
noget mere end 1.000 personer blev frihedsberøvet, at noget mere end 100 personer blev
sluset ud, og at 905 personer blev tilbageholdt. Københavns Politi har frafaldet at gøre
gældende, at der udgik en individuel fare fra nogen af deltagerne, men har gjort gældende,
at der udgik en fare fra gruppen som sådan. Dette spørgsmål er ikke relevant, idet gruppen
på 1.000 personer heller ikke var farlig. Beslutningen om at foretage frihedsberøvelse blev
truffet omkring kl. 15. Beslutningen vedrørte ikke 1.000 personer, men gruppen på 250,
der havde lavet optøjer ved Børsen og Udenrigsministeriet. Der var ikke andre, der havde
lavet ballade eller udvist faretruende adfærd. Den beslutning, politiinspektør Mogens Lauridsen traf omkring kl. 15, var saglig, men det var ikke muligt at effektuere den en halv
time senere. Grupperingen var opløst og forsvundet. Indgrebet var ikke egnet til at fange de
pågældende. Københavns Politi argumenterer således efterfølgende for lovligheden af et
helt andet indgreb end det, der var besluttet. Det bestrides, at der opstod en ny og anderledes fare fra 1.800 personer i en ny "sort blok". Dokumentationen herfor er meget spinkel.
Optagelserne fra helikopteren giver ikke et reelt, dækkende billede, og de viser slet ikke
personernes intentioner. Politiets sammentælling af personer, der ifølge politiet skulle være
en del af "sort blok", er foretaget på grundlag afforbedrede fotos. Dette giver for stor usikkerhed til, at denne fremgangsmåde kan anvendes. Fotos fra gadeplan ville derimod kunne
bruges. Fotos fra området ved Nationalbanken viser, at de pågældende utvivlsomt ikke var
farlige. Fotos fra området ved 0rkenfortet viser, at der var repræsentanter for anerkendte
partier, Enhedslisten i Danmark og det franske socialistparti, NPA. Det spørgsmål kan også
stilles, hvor de mange i "sort blok" var minuttet efter, at kilerne blev sat, hvis der havde
- 133 -
været 1.800 personer. Der må anses for at have været en mindre gruppe i Markmandsgade.
På Amagerbrogade gik lige bag Libertære Socialister en gruppe sortklædte, som løb til
venstre ad Markmandsgade. Der var tale om 50-70 personer, der så anderledes ud. Der var
muligvis også 20-30 sortklædte personer lige neden for politiets kamera ved Flinterenden.
Der var således 70-75 personer, der måske kunne rubriceres som "sort blok". Det er fuldstændig usandsynligt, at der skulle have fundet så mange planlagte omklædninger sted, når
der var mere end 300 politifolk til stede. Hvis der havde været 1.800 personer i "sort blok",
har politiet haft en rigtig dårlig dag, da de kun fangede 70-75. Det bestrides ikke, at det kan
ses på videooptagelser fra Ravelinen, at der er en gruppe på 40-50 personer, der ser lidt
barske ud, og hvoraf nogle har maskeret sig, og nogle bærer træstave. Københavns Politi
har under sagen vist under 2 minutters videooptagelser fra tidsforløbet på 20-25 minutter,
efter beslutningen om frihedsberøvelse blev taget, og indtil den blev udført. Det skyldes
måske, at der var ro, således som det også anføres i en log kl. 15.17. Et begrænset antal
sure personer, måske 50-60, der bærer masker og træstave, giver ikke grundlag for at gribe
ind over for 1.000 personer og frihedsberøve disse i mange timer. Dette er ulovligt efter
grundlovens § 79, EMRK art. 11 og politilovens § 8.
Advokat Knud Foldschack har vedrørende behandlingen af de frihedsberøvede den 12.
december 2009 gjort gældende, at indgrebet ikke blev udført med den fornødne skånsomhed, og at kravet om proportionalitet også blev tilsidesat. Indgrebet skal være så skånsomt,
kortvarigt og diskret som muligt. Politiet har ikke overvejet løsladelse på et tidligere tidspunkt og heller ikke, om indgrebet var skånsomt nok. Det må lægges til grund, at der før,
under og efter frihedsberøvelserne på Amagerbrogade var ro. Der blev danset og spillet
musik. Alligevel gik timerne, mens de frihedsberøvede måtte sidde på gaden i strips og
uden adgang til toilet. Politiet overtrådte - måske bevidst - politiloven. Planen var måske,
at de frihedsberøvede skulle sidde i 12 timer, som anført i en log kl. 18.58. Bortset fra, at
der efter 12 timer stadig var 20 personer, der var frihedsberøvede, kan frihedsberøvelsen
deles op i 3 faser: Indgrebsfasen fra kl. 15.26 til kl. 15.46, tilbageholdelsesfasen, hvor de
tilbageholdte sættes ned, fra kl. 15.46 til kl. 20, og transport-opholdsfasen, som omfatter
transport til Retortvej, opholdet der og transport til løsladelse, fra kl. 20.
Om indgrebsfasen har advokat Knud Foldschack nærmere anført, at politiet hurtigt havde
et klart overblik over situationen. Det var meget tydeligt, at 300 personer i mørkt tøj gik ad
Markmandsgade, mens 600 personer gik videre ad Amagerbrogade. Kilen ved Flinterenden
skulle have været fjernet, så den forreste del af demonstrationen havde fået lov til at gå
- 134-
videre. I virkeligheden var der ingen fare ved at lade de 600 personer på Amagerbrogade
gå videre. Der blev imidlertid ikke informeret om slusen, og den blev lukket kl. 15.46 blot
ca. IO minutter efter, at den var blevet etableret. Politiet på stedet fulgte endvidere ikke
politiinspektør Mogens Lauridsens ordre om, at man ikke skulle frihedsberøve, hvis man
overhovedet var i tvivl, om de pågældende personer hørte med til "sort blok". Politiet
gjorde det stik modsatte. Politiet valgte at lukke slusen, fordi nogle få klædte om. Politiet
kunne godt have lukket langt flere ud på dette tidspunkt, men det skete ikke. Selv en person med et brækket ben skulle sætte sig på gaden. Senest på dette tidspunkt blev indgrebet
ulovligt.
Om tilbageholdelsesfasen, der for nogles vedkommende varede op til 4 Yz time, har advokat Knud Foldschack nærmere anført, at EMRK art. 3 blev overtrådt, idet han har henvist
til Folketingets Ombudsmands OPCAT-redegørelse. De frihedsberøvede blev nedværdigende behandlet, idet toiletkapaciteten ikke var tilstrækkelig, der var ikke adgang til mad
og vand, der manglede siddeunderlag, og der var ikke adgang til lægelig bistand. Det er
endvidere indlysende, at politiet burde have foretaget afhøringer allerede på Amagerbrogade med henblik på at foretage løsladelser. Dette blev så meget desto mere tydeligt, som
tiden gik. Når der kunne ske løsladelse efter registrering i busserne på Retortvej, kunne der
også ske løsladelse efter registrering på Amagerbrogade. Det eneste svar på, at det ikke
skete, er, at politiet havde besluttet, at alle skulle sidde i 12 timer.
Om transport-opholdsfasen har advokat Knud Foldschack nærmere anført, at der intet formål var med transport og registrering. Det var helt urimeligt og blev gennemført under
meget barske forhold.
Advokat Hanne Reumert har vedrørende forholdet mellem retsplejelovens § 755 om anholdelse og politilovens regler om indgreb efter §§ 5, 8 og 9 gjort gældende, at der ikke
gælder ringere retssikkerhed efter politiloven end efter retsplejeloven. Det gælder således,
at faren skal udspringe fra den enkelte person, at faren skal være konkret, at der ikke kan
stilles mindre krav til mistankestyrken, at mindre indgribende foranstaltninger skal prøves
først, at nødvendighedsprincippet skal iagttages, og at der skal gribes ind med større skånsomhed efter politiloven end efter retsplejeloven. Politiloven må således ikke bruges til
omgåelse af retsplejelovens regler. Selvom der ikke i politiloven er noget udtrykkeligt krav
om skriftlighed, bør grundlæggende data registreres af hensyn til en senere efterprøvelse.
- 135 -
Vedrørende den 12. december 2009 har advokat Hanne Reumert uddybende gjort gældende, at politiet har defineret "sort blok" ud fra personernes påklædning, sort tøj, sammenholdt med deres adfærd. Samtidig har politiet gjort gældende, at en person godt kan
tilhøre "sort blok", selvom vedkommende bærer spraglet tøj. Politiet har således ikke nogen klar definition, men alligevel mener politiet, at de "tog de rigtige". Dette har politiet
fastholdt, selvom der ikke foreligger skriftligt materiale om, hvilket tøj den enkelte var
iklædt, eller hvor mere præcist de pågældende befandt sig. Politiet havde på Amagerbrogade og Markrnandsgade tid til en sådan registrering. Der forelå ingen konkret fare, og
politiet kan i dag ikke engang sige, at de pågældende var iklædt sort tøj. Politiet kan være
dygtige, når de skønner på stedet, men skønnet er ikke altid rigtigt. Dette illustreres af frihedsberøvelsen af A112. Der forelå oprindeligt ikke nogen erklæring fra hende, men da
hun havde afgivet forklaring i landsretten, var Københavns Politi enig i, at hun ikke tilhorte
"sort blok", og man tog bekræftende til genmæle over for påstanden om, at frihedsberøvelsen var ulovlig. Tilsvarende kan siges om alle de øvrige frihedsberøvede, der også kunne
være ført i retten. Beslutningen om indgrebet blev truffet på baggrund af den ballade, der
var sket ved Børsen og Udenrigsministeriet. Denne kan kun henføres til personer fra en af
de i alt fire sorte blokke, der deltog i demonstrationen. Erfaringen viser, at medlemmer af
"sort blok" ikke altid vil lave uro. Den danske sorte blok, der befandt sig længere fremme i
demonstrationen, lavede således ikke ballade på vejen til Bella Centret. Hertil kommer, at
politiet var klar over, at kilerne blev sat for tidligt. Københavns Politi har ikke ført bevis
for, at der var nogen "sort blok" eller ballademagere fra Børsen eller Udenrigsministeriet
til stede på Amagerbrogade. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at selvom kilerne blev sat
for tidligt, således at ikke hele den sorte blok "kom med", var der ikke efterfølgende nogen
videre ballade. Politiet kunne derimod have grebet ind med visitation, som er mindre indgribende, da politiet opdagede, at der var nogle, der maskerede sig, således at de pågældende blev frataget f.eks. solbriller, våben og ulovligt fyrværkeri.
Vedrørende den 14.-15. december 2009 har advokat Hanne Reumert uddybende gjort gældende, at der vel uden for hovedindgangene til Christiania var tale om to § 134 a situationer med klassiske bål og kasteskyts. Politiet kunne have grebet ind heroverfor med anholdelser, og man kunne som på Jagtvej i 2006 have retsforfulgt alle, der "havde tilsluttet sig".
Det gjorde politiet imidlertid ikke. Politiet valgte at lave en såkaldt dobbelt omfatning,
hvor politiet dels gik ind afhovedindgangene, indgangene ved Fredens Ark og Bådsmandsstræde dels gik over Dyssebroen. Det ville være vanskeligt for politiet at finde ballademagerne, idet det var mørkt, og der var ikke gadebelysning på Christiania. Det må læg-
- 136-
ges til grund, at der slap ca. 250 personer væk over Dyssebroen. I øvrigt var situationen
den, at der var forsamlet 3.000 personer i et telt på Fredens Eng. En del af disse har natnrligt bevæget sig rundt i området. Også bortset herfra er der almindeligvis personer på
Christiania - omkring værtshusene og i Pusherstreet. Københavns Politi har under sagen
gjort gældende, at indgrebet er sket efter politilovens § 9. Det kan imidlertid ikke ses på
folk, at de vil deltage i et opløb. Det vil ikke være et lovligt kriterium at tilbageholde "alle,
der løber", således som ordren var i henhold tillogbogstilførslen. Som situationen var, ville
det være en naturlig reaktion, navnlig på Christiania, at løbe for at forsøge ikke at blive
fanget. I øvrigt blev der også på Woodstock frihedsberøvet folk, der ikke løb. Sådan som
Woodstock er indrettet, er det natnrligt at stå inden for døren, som beskrevet afvicepolitikommissær Amir Rashid, når politiet kommer ind. I øvrigt er der betydelig tvivl om under
hvilke omstændigheder, de enkelte er pågrebet. Anholdelseskortene er således ikke udfyldt
præcist nok. Tidsangivelsen er også en time forkert på nogle kort. Der er også forkerte
stedsangivelser, således er det angivet, at en person er pågrebet i Psyak Provinsen, men
ifølge hans erklæring var han ikke der. To andre blev ifølge anholdelseskort pågrebet uden
for Woodstock, men ifølge dem selv var de inde på værtshuset. A230 blev ifølge anholdelseskortet pågrebet på Pusherstreet, men hun erklærede selv, at hun var uden for
Woodstock. Når angivelsen er forkert på et anholdelseskort, kan den være forkert på dem
alle. A232 havde et individuelt anholdelseskort. Ifølge forklaringerne så politiet en gruppe
mellem Pusherstreet og Hovedindgangen. Flere i gruppen stod med brosten i hænderne.
Folk løb, da politiet kom. Politiet har ikke set A232 med sten i hænderne. Han løb blot. Det
er ikke bevist, at han overhovedet tilhørte den pågældende gruppe. Han kan lige så godt
være kommet tilfældigt forbi. I øvrigt var der ikke konkret grund til at foretage frihedsberøvelser kl. 00.51. Mindre indgribende foranstaltninger såsom visitation og påbud om at
forlade stedet, ville have været tilstrækkelige.
Advokat Steen Leonhardt Frederiksen har vedrørende den ll. december 2009 anført, at
Københavns Politi under landsrettens behandling af sagen har anerkendt, at de omhandlede
frihedsberøvelser i deres helhed var ulovlige. Advokaten har fastholdt, at der ikke udgik
nogen fare for forstyrrelse af den offentlige orden fra de indstævnte, og at der følgelig heller ikke var grundlag for noget indgreb mod de indstævnte efter politilovens § 5, stk. 2,
eller 3, herunder heller ikke at fratage de indstævnte de medbragte forbindsstoffer eller
beskyttelsesmidler, som Københavns Politi inden frihedsberøvelserne havde besigtiget, og
som ikke i den forbindelse havde givet anledning til nogen beslaglæggelse. Frihedsberø-
- 137-
velserne stred tillige mod EMRK art. 5, stk. 1. Som følge af de ulovlige frihedsberøvelser
har Københavns Politi pligt til at betale erstatning.
Vedrørende den 13. december 2009 har advokat Steen Leonhardt Frederiksen uddybende
om A4, A3 og A2, der havde passeret visitationsslusen, anført, at de i overensstemmelse
med den plan for de danske og internationale samaritters arbejde, der var lagt, og som politiledelsen var orienteret om, i mindre grupper havde tænkt sig at være til stede ved demonstrationer, og at de således havde et særligt og i relation til myndighederne beskyttelsesværdigt formål med at være til stede i forbindelse med de omhandlede demonstrationer.
Der er derfor intet grundlag for at antage, at nogen af dem gav anledning til fare for forstyrrelse af den offentlige orden. Om den gruppe, som efter det oplyste blev løsladt efter i
en periode at have været frihedsberøvet, har advokaten yderligere anført, at løsladelsen
understreger, at det var ganske arbitrært, hvilke af deltagerne der fortsat skulle forblive
frihedsberøvet, idet dette beroede på den fysiske placering i demonstrationen, der efter det
af politiet oplyste var delt i 3 grupper, der hver især var omringet af politi.
Advokat Steen Leonhardt Frederiksen har vedrørende demonstrationen denne dag uddybende anført, at annonceringen ikke var udtryk for, at der var planlagt voldsomme demonstrationer. Der var annonceret en "mass blokade", men der kom kun 3-400 personer. Der
blev fundet tænger på gaden og flere på højttalervognen. Der var dog ikke så mange, som
de foreliggende fotos antyder, idet nogle af genstandene er fotograferet flere gange i forskellige sammenhænge. Der blev ikke fundet tænger på nogen demonstrant. Der blev heller
ikke anvendt maskering. A200 er den eneste, der har sagt dette, men der er ingen fotos
heraf. Demonstranterne havde ingen grund til at tro, at der foregik noget voldeligt eller
voldsomt omkring dem. Det er samme farevurdering, der ligger til grund for indgrebet visitation som indgrebet frihedsberøvelse. Det var mistanken om medbringeIse af brosten,
der dannede det væsentligste grundlag for beslutningen om visitation. Denne mistanke viste sig ikke at holde stik. For så vidt angår tængerne, vidste politiet, at disse var blevet delt
ud foran højttalervognen, men en del af demonstranterne gik bagved.
Kl. 13.15-13.16 havde politiet den første kontakt til demonstranterne. Efter dette tidspunkt
blev der visiteret 30-50 personer fra den forreste gruppe. Politiet kom aldrig i gang med
visitation af den bagerste gruppe. Det er uklart, hvor mange der kunne høre politiets meddelelser via de to megafoner. Politibetjentene, der bevogtede, kunne heller ikke svare på,
hvad der sku1le ske. Ingen af de indstævnte har nægtet at lade sig visitere. Dem, der
- 138-
spurgte politiet på stedet, fik blot besked på at blive på stedet. Alle kunne have været visiteret på stedet, hvis politiet havde ønsket dette. Det er endvidere helt klart, at beslutningen
om frihedsberøvelse kun omfattede dem, der ikke ville lade sig visitere. Beslutningen vedrørte således ikke dem, der var gået igennem slusen, og som stod på fortovet/kørebanen ud
for Gustavskirken. De pågældende angreb ikke politiet. Denne hændelse er forskudt IO minutter og kan ikke have indgået i beslutningsgrundlaget. De pågældende var visiteret, og
der udgik ingen fare fra dem. Politiet havde ikke opløst demonstrationen, og de pågældende stod blot og ventede. Der er ikke nogen skriftlig dokumentation, der støtter, at de
pågældende ikke ville gå, og at de pressede på for at komme tilbage, således som Københavns Politi har anført. Det er heller ikke sandsynligt, idet der var politi med hunde mellem
dem og den resterende gruppe. A4s forklaring om omstændighederne den 16. december
2009 har her i landsretten vist sig at være korrekt. Der er ingen grund til at tro, at hans forklaring om overfaldet på A3 ikke også er korrekt. Politiet burde have foretaget en nærmere
undersøgelse heraf.
Vedrørende den 16. december 2009 har advokat Steen Leonhardt Frederiksen uddybende
anført, at hverken politiets registreringer eller bevisførelsen i retten giver nogen sikker angivelse af det, der er passeret. Det må lægges til grund, at politiet allerede om morgenen
havde truffet beslutning om, at afspærringen omkring Bella Centret skulle forskydes i sydlig retning, således at den kom tættere på Fields. Selvom afspærringen blev markeret på
kort, blev den ikke udført i marken. Der blev ikke opsat minestrimmel, og der blev heller
ikke afspærret med politikæde. Der var således ingen afspærring syd om Fields. Der var i
øvrigt i overensstemmelse med politikommissær Allan Kronvolds forklaring for byretten
heller ingen risiko ved, at demonstranterne kom denne vej.
For så vidt angår A241 var det tydeligt, at hun gik med en mikrofon og en radio. Hun var
journalist, hvilket der skal tages særligt hensyn til ifølge EMRK. Hun udgjorde ingen fare.
For så vidt angår cyklisterne A249, A250, A246 og A247 er der ingen grund til at tro, at de
ville ind i Bella Centret. Ifølge anholdelseskort er de anholdt kl. 10.10 på Selinevej ved
golfbanen, men efter bevisførelsen i landsretten må det lægges til grund, at de alle blev
frihedsberøvet omkring kl. 11.30 ved busslusen ved hjørnet af Slusevej og Kay Fiskers
Vej. De befandt sig da langt væk fra mødedeltagernes kørselsrute. De havde da kørt rundt i
området, men havde ikke været på golfbanen. De var ikke til fare for nogen, selvom de
- 139-
ifølge forklaringen fra politiassistent Martin Frans Rasmussen var et irritationsmoment. En
mindre indgribende foranstaltning ville have været at give dem et påbud om at køre væk.
For så vidt angår de fire "medics" - A248, A2, A3 og A4 - må det nu anses for bevist, at
de ikke er løbet syd om Fields, men at de er kommet gående ad Arne Jacobsens Alle, nord
for Fields. De foretog med tilladelse fra politiet behandling af to tilskadekomne demonstranter. Da de ville have, at de pågældende skulle bringes til hospitalet, blev de henvist til
at tale med en overordnet polititjenestemand. Denne bortviste dem imidlertid fra stedet. Da
de var på vej væk fra stedet, standsede de op på det modsatte fortov, og A2 begyndte et
telefonere for at skaffe de to tilskadekomne på hospitalet. De blev derefter frihedsberøvet.
Der var ingen grund hertil, og der var ingen grund til, at de pågældende skulle forsøge at
tilkalde forstærkning, således som det nu hævdes af politiet. Ifølge anholdelseskortene forsøgte de pågældende at stikke af. Dette er imidlertid ikke korrekt. Der er ingen eksempler
på, at "medics" har misbrugt deres position.
For så vidt angår A242 og A240 fremgår det af anholdelseskort, at de er tilbageholdt kl.
09.50, idet de var blandt de i alt 51 eller 52, der var brudt igennem et hegn. Der er ikke
under sagen ført noget bevis herfor. I øvrigt udgjorde hegnet ved parkeringspladsen nord
for FieIds ikke en egentlig afspærring. Hændelsesforløbet ved hegnet udspillede sig langt
uden for politiets afspærringer mod Bella Centret. De pågældende har således ikke gennembrudt nogen politiafspærring, og de var ikke til fare for nogen. Dertil kommer, at når
der har vist sig fejl ved øvrige anholdelseskort, kan det også gælde i relation til disse to
personer.
Advokat Claus Bonnez har vedrørende de menneskeretlige aspekter anført, at retsudviklingen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er dynamisk, og at ældre afgørelser
derfor skal tillægges mindre vægt. Endvidere inddrages såkaldt soft law i højere grad i
domstolens vurderinger. Folketingets Ombudsmands OPCAT-redegørelse og rapporter fra
Den Europæiske Torturkomite skal også af denne grund tillægges vægt.
I sagen Shimovolos mod Rusland (sagsnummer 30194/09, afgjort afEMD den 21. juni
2011) anførte EMD blandt andet følgende:
"
- 140 -
The Court reiterates in this connection that Article 5 § 1 (c) does not permit a
po1icy of general prevention directed against an individual or a category of individuals who are perceived by the authorities, rightly or wrongly, as being
dangerous or having propensity to unlawful acts. It does no more than afford
the Contracting States a means of preventing a concrete and specific offence
(see Guzzardi, cited above, § 102).
56. The only specific suspieion against the applicant mentioned in the telexes
was the suspieion that he might be carrying extremist literature (see paragraph
11 above). However, the Govermnent did not provide any facts or information
which could satisfy an objective observer that that suspieion was "reasonable",
69. Turning to the present case, the Court observes that the creation and
maintenance of the Surveillance Database and the procedure for its operation
are governed by ministerialorder nr. 47 (see paragraph 42 above). That order is
not published and is not accessibie to the public. The grounds for registration
of a persen's name in the database, the authorities competent to order such
registration, the duration ofthe measure, the precise nature ofthe data collected, the procedures for storing and using the collected data and the existing
controls and guarantees against abuse are thus not open to public scrutiny and
knowledge.
"
Advokat Claus Bonnez har med henvisning hertil blandt andet anført, at der ikke har været
tilstrækkelig sikkerhed for, at der forelå en konkret fare. Der er ikke adgang til generel
præventiv tilbageholdelse.
Med henvisning til sagen Schwabe og M.G. mod Tyskland (sagsnummer 8080108 og
8577/08 afgjort afEMD den 1. december 2011) har advokat Claus Bonnez anført, at størstedelen af demonstranterne ikke tilhørte "sort blok", og at det er oplagt, at politiet kunne
have tilbudt demonstranterne at blive visiteret på stedet og derefter beslaglagt kæppene.
Domstolen tillagde i sagen 3.000 euro i godtgørelse for ikke-økonomisk skade for 6 dages
tilbageholdelse, jf. præmis 123.
Advokat Claus Bonnez har med henvisning til sagen Bukta med flere mod Ungarn
(sagsnummer 25691/04, afgjort afEMD den 17. oktober 2007), der er omtalt i den indankede dom side 299, anført, at demonstranterne den 16. december 2009 skulle have haft
adgang til at demonstrere ved Bella Centret.
- 141 -
I sagen Steel m.fl. mod Storbritannien (sagsnummer 24838/94, afgjort afEMD den 23.
september 1998) fandt domstolen, at EMRK artikel 5 var krænket. 3 personer havde deltaget i en fredsdemonstration ved et konferencecenter, hvor der blev holdt et arrangement om
kamphelikoptere. De tre personer klagede til EMD over, at de af de britiske myndigheder
under demonstrationen var blevet anholdt og derpå tilbageholdt i 7 timer, uden at der
havde været grundlag for dette skridt. Af præmis 64 følger, at EMD ikke så nogen grund til
at anse protesten for andet end fuldt ud fredelig. EMD fandt ingen indikationer på, at klagerne havde forstyrret eller forsøgt at forstyrre dem, som deltog i konferencen, eller at de
havde opført sig på en måde, der kunne fremprovokere vold fra andre. Der var efter
EMD's opfattelse intet ved klagernes opførsel, der kunne berettige politiet til at frygte, at
fredsforstyrreIser skulle finde sted. EMD fandt ikke, at frihedsberøvelsen var i overensstemmelse med engelsk lovgivning, der tillader, at personer kan tilbageholdes efter den af
myndighederne påberåbte bestemmelse i national lovgivning, hvis det er rimeligt at antage,
at de pågældende vil optræde fredsforstyrrende ("cause a breach ofthe peace"). Se præmis
57. Afpræmis 110 følger, at EMD også fandt EMRK artikel 10 krænket for de tre klageres
vedkommende.
I præmis 46 i Den Europæiske Torturkomites (CPT) Report to the Czech Government on
the visit from 25. March to 2. April 2008 anføres blandt andet:
There can be no justification for the use ofpepper spray against a single prisoner loclæd in his cell. Pepper spray is a potentially dangerous substance and
should not be used in confined spaces. Further, if exceptionally it needs to be
used in open spaces, there should be clearly defined safeguards in place. For
example, persons exposed to pepper spray should be granted immediate access
to a medical doctor and be ofJered measures ofrelief Pepper spray should
never be deployed against a prisoner who has already been brought under
control. Further, it should notform part ofthe standard equipment ofa prison
officer. ... "
Advokat Claus Bonnez har med henvisning hertil anført, at de tilbageholdte var under
kontrol i burene på Retortvej , og at anvendelse af peberspray derfor ikke var acceptabel
under de angivne omstændigheder - også selvom der ikke måtte være sprøjtet peberspray
direkte mod enkelte personer.
- 142-
I sagen Erdogan Yagiz mod Tyrkiet (sagsnummer 27473/02, afgjort afEMD den 6. marts
2007) anføres i præmis 46 og 47 følgende:
"46. The applicant did not have a record that might have led to fears for security and there is no evidence that he posed a danger to himself or to others or
that he had previously committed criminal acts or acts of selfdestruction or violence against others. The Court attaches particular importance to the fact that
in their observations the Govermnent did not provide any explanation justifying the need for handcuffs.
47. The Court eannot discern any ground for accepting that it was necessary
for the applicant to be seen in handcuffs during his arrest and the searches. It
therefore considers that in the particular context of the case, exposing him to
public view wearing handcuffs was intended to arouse in him feelings of fear,
anguish and inferiority capable of humiliating and debasing him and possibly
breaking his moral resistance."
Advokat Claus Bonnez har med henvisning hertil anført, at det ikke var nødvendigt at
sætte demonstranterne i strips på Amagerbrogade, og at de blev filmet til blandt andet TV
siddende i "futtog" i strips. Det er helt tydeligt en krænkelse af EMRK art. 3.
I præmis 11 i Den Europæiske Torturkomites (CPT) rapport af25. september 2008 til den
danske regering anføres blandt andet:
"... As regards handcuffing during transportation, it should be resorted to only
when the risk assessment in the individual case clearly warrants it and be done
in a Wlry that minimises any risk ofinjury to the detained person. .... "
Advokat Claus Bonnez har anført, at det heller ikke var nødvendigt, at de tilbageholdte
havde strips på under transporten.
Advokat Claus Bonnez har med henvisning til sagen Musa Karetas mod Tyrkiet
(sagsnummer 63315/00, afgjort afEMD den 5. januar 2010) understreget, at politiet kun
må anvende den fornødne magt.
I forbindelse med sagen Nikiforov mod Rusland (sagsnummer 42837/ 04, afgjort afEMD
den 1. juli 2010), der er omtalt i byrettens dom side 297, har advokat Claus Bonnez yderligere henvist til sagen Galotskin mod Grækenland (sagsnummer 2945/07, afgjort afEMD
den 14. januar 2010), præmis 40 og 50, og anført, at det påhviler de nationale myndigheder
- 143 -
ex officio at undersøge anvendelse af politihunde og peberspray i burene på Retortvej .
Forklaringerne i landsretten om, at materiale fra siddeunderlag blev frataget en tilbageholdt, der havde taget dette inden for tøjet for at holde varmen, bør også give anledning til
undersøgelse. Ved ikke at undersøge dette, er den processuelle del af EMRK art. 3 krænket.
Det følger af sagen Gafgen mod Tyskland (sagsnummer 22978/05, afgjort af EMD den 1.
december 2008), at de nationale myndigheder skal skride tilstrækkelig strengt ind over for
konventionskrænkelser.
Det følger endvidere af Rehbock mod Slovenien (sagsnunnner 29462/95, afgjort afEMD
den 28. november 2000), at kravene efter EMRK art. 3 er større ved en planlagt anholdelse. Politiet havde forberedt sig på eventuelt at skulle gribe ind. Alligevel var der ikke
tilstrækkeligt med toiletvogne til stede på Amagerbrogade, hvorfor de tilbageholdte i et
vist omfang undlod at gå på toilettet. Det var endvidere kritisabelt, at burene ikke var store
nok, og at der den 13. december 2009 ikke blev tilbudt de tilbageholdte mad.
For så vidt angår erstatningens størrelse har advokat Claus Bonnez henvist til sagen Kormos mod Slovakiet (sagsnummer 46092/06, afgjort afEMD den 8. november 2011), hvor
domstolen fandt, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 5, stk. 1, i et tilfælde, hvor
de nationale domstole havde tilkendt en person erstatning for uberettiget frihedsberøvelse,
men hvor erstatningen blandt andet i forhold til EMD's praksis ved udmåling af godtgørelser for frihedsberøvelse i strid med EMRK artikel 5 var for lav. Se navnlig præmis 75, hvor
EMD henviser til sin praksis i Al-Jedda mod Det forenede Kongerige afgjort afStorkammeret under sagsnunnner 27021108 (præmis 114).
I sagen Ciorap mod Moldova (sagsnunnner 7481106, afgjort afEMD den 20. juli 2010),
præmis 23, 24, 25 og 33, havde den pågældende været fængslet uberettiget i 14 dage og
herunder nægtet adgang til lægehjælp i 8 dage. En erstatning på 400 euro fandtes ikke tilstrækkelig. Domstolen fastsatte erstatningen til 4.000 euro.
I den ovennævnte sag Erdogan Yagiz mod Tyrkiet (sagsnunnner 27473/02, afgjort afEMD
den 6. marts 2007) blev den pågældende tillagt 2.000 euro i erstatning.
Erstatningskravene i sagen er således sat meget lavt.
- 144-
Landsrettens begrundelse og resultat
FN's klimakonference i København i december 2009, COP 15, indebar den største samlede
danske politiindsats nogensinde. Politiet havde da også nøje planlagt strategier for indsatsen over for forskellige scenarier. Erfaringerne fra andre lande, hvor tilsvarende internationale møder som klimatopmødet har været afholdt, tilsagde, at Københavns Politi måtte
lade det indgå i vurderingen som en nærliggende mulighed, at det kunne komme til voldsomme uroligheder. Efter forklaringerne fra politiinspektør Mogens Lauridsen og politiassistent Tommy Mørkboe lægger landsretten til grund, at politiet havde konkrete efterretninger og oplysninger om planlagte aktioner under klimatopmødet fra visse grupperinger,
herunder aktioner den 12. december 2009, således som blandt andet NTAC (Never Trust a
Cop) havde annonceret. Politiet havde endvidere modtaget underretning fra udlandet om,
at personer, der var kendt som voldelige aktivister, var rejst til Danmark.
Frihedsberøvelserne på Christianshavn den ll. december 2009
Københavns Politi har under ankesagen taget bekræftende til genmæle over for påstanden
om, at frihedsberøvelserne den ll. december 2009 af de syv personer, der er omfattet af
sagen, var uberettiget.
Frihedsberøvelserne findes herefter i strid med politilovens § 5, stk. 3, og som følge heraf
tillige i strid med EMRK art. 5, stk. l. Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der giver
grundlag for at anse EMRK art. 3 for krænket i forbindelse med frihedsberøvelsen af de
pågældende.
De syv personer kan ikke anses for at have udvist egen skyld. De var alle frihedsberøvet
mellem 5 og 6 timer, og de er herefter berettigede til erstatning i overensstemmelse med
det nedenfor anførte om erstatningsansvaret vedrørende de frihedsberøvede den 12. december 2009. Herefter har de hver ret til erstatning på 3.300 kr.
Erstatningsbeløbene forrentes som nedenfor bestemt.
- 145-
Frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade den 12. december 2009
Den 12. december 2009 samledes efter politiets skøn op mod 100.000 mennesker for at gå
i demonstration til Bella Centret på Amager, hvor klimatopmødet blev afholdt. Demonstrationen udgik fra Christiansborg Slotsplads.
Efter forklaringerne fra politiassistent Kasper Schrøder og politiassistent Nicolai Carlsen
samt ud fra de foreliggende videooptagelser lægger landsretten til grund, at der ved Børsbygningen blandt en gruppe af sortklædte var flere personer, der udøvede hærværk mod
Børsbygningen ved med stokke eller kast med brosten at smadre ruder i bygningen. Det
fremgår blandt andet af videooptagelserne, at personer, der udøvede hærværk mod Børsbygningen, løb ud af gruppen af sortklædte, foretog deres hærværkshandling, hvorefter de
hurtigt søgte ind i gruppen af sortklædte igen. Flere af de sortklædte var maskerede og bar
på brosten. De fremtrådte som en samlet flok, og efter bevisførelsen må gruppen af sortklædte skønnes afhave været på mere end 200 personer.
På baggrund af forklaringerne fra politiassistent Kim Høgsbro Hansen og politiassistent
Nicolai Carlsen lægger landsretten endvidere til grund, at en gruppe af betjente, der var
beordret frem til Børsen, blev angrebet blandt andet med stenkast fra gruppen af sortklædte.
Efter at demonstrationsoptoget var begyndt at gå ad den planlagte rute mod Amager, blev
der ifølge forklaringen fra havneassistent Morten Johansen af sortklædte på Knippelsbro
smidt meget voldsomme kanonslag, der førte til, at demonstranter flygtede til siderne, og
efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der fremme ved Udenrigsministeriets
bygning blev kastet med sten eller andet mod bygningen. Flere af demonstranterne havde
maskeret sig, flere bar på kæppe eller stokke, og politiet havde modtaget underretning om,
at det var konstateret, at der var gravet brosten op på Christiansborg Slotsplads.
Efter bevisførelsen, herunder logbogstilførslerne og forklaringerne fra politiassistent Nicolai Carlsen og politikommissær Lars Lundberg, som befandt sig i helikopteren, lægger
landsretten til grund, at der blev begået hærværk mod Udenrigsministeriet af personer fra
den gruppe af sortklædte, der også havde udøvet hærværk mod Børsen.
- 146-
Videooptagelserne fra den helikopter, der i en periode overfløj og fulgte demonstrationen,
viser, at der, mens demonstranterne stadig befandt sig på Christiansborg Slotsplads, dannedes tre grupper, der fremtrådte som sortklædte, herunder gruppen der begik hærværk mod
Børsen. Disse tre grupper indgik i demonstrationsoptoget, og de smeltede på et tidspunkt
sammen til en gruppe, hvilket skete efter episoden ved Udenrigsministeriet, men inden den
sammensmeltede gruppe gik over Ravelinen mod Amager.
Det var politiinspektør Mogens Lauridsen, som fra KSN blandt andet fulgte videooptagelserne fra helikopteren af demonstrationsoptoget, der traf beslutningen om, at der skulle
foretages frihedsberøvelse af, hvad der i ordren herom blev karakteriseret som "sort blok".
Efter politiinspektør Mogens Lauridsens og politikommissær Bent Olsens forklaringer
sammenholdt med den øvrige bevisførelse lægger landsretten til grund, at beslutningen om
frihedsberøvelse blev truffet omkring kl. 15.08, og at beslutningen blev truffet på baggrund
af de konkrete episoder ved Børsen og ved Udenrigsministeriet sammenholdt med meldin-
gerne om opgravede brosten på Christiansborg Slotsplads og sortklædtes maskering og
bevæbning.
Sammenholdes ordlyden af politilovens §§ 5, 8 og 9 og forarbejderne til disse bestemmelser med det, der er anført i loven og i forarbejderne om formålet med loven, må det antages, at det i særlige situationer kan være berettiget ud fra en objektiv farevurdering at foretage indgreb i henhold til § 5, § 8 eller § 9 over for en samlet gruppe af personer, herunder af personer, der fremtræder som en samlet flok i en demonstration. Kravene til, hvornår
det kan være berettiget at gribe ind over for en gruppe, må skærpes afhængig af intensiteten i indgrebet.
Efter de beskrevne forhold, der måtte ses i lyset af politiets generelle viden om erfaringerne fra andre lande samt efterretninger om tiirej sende aktivister, er der ikke grundlag for
at tilsidesætte politiets vurdering af, at der på daværende tidspunkt var en konkret og nærliggende fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden og for enkeltpersoners eller
den offentlige sikkerhed. Der var således også grundlag for at frygte, at yderligere handlinger fra gruppen af sortklædte ved Børsen og Udenrigsministeriet samt politiets indgreb
heroverfor kunne indebære fare også for de fredelige demonstranter. Vurderingen understøttes af de efterfølgende fund af effekter, herunder krysantemumbomber og udstyr, der
blandt andet viser, at nogle demonstranter var forberedt på kampe med politiet. Efter forholdene, herunder demonstrationens størrelse, placeringen af den sortklædte gruppe i de-
- 147-
monstrationen og politiets indsatsmuligheder, var det endvidere en berettiget vurdering, at
mindre indgribende foranstaltninger end frihedsberovelse ikke var tilstrækkelige, jf. herved
politilovens § 8, stk. 4.
Politiinspektør Mogens Lauridsen fulgte som anført situationen fra KSN, og han var klar
over, at efter at beslutningen om at foretage frihedsberovelse var taget, var gruppen af sortklædte vokset meget betydeligt. Da gruppen gik over Ravelinen og frem mod det sted på
Amagerbrogade, hvor man ville gennemføre beslutningen om at frihedsberove "sort blok",
var gruppen af personer, der fremtrådte som sortklædte, således skønsmæssigt blevet tre
gange større. Ifølge sin forklaring fastholdt politiinspektør Mogens Lauridsen imidlertid
beslutningen om, at der skulle ske frihedsberovelse af "sort blok". Det pågældende sted på
Amagerbrogade var det først mulige af de steder på ruten mod Bella Centret, som politiet
på forhånd havde udset som et muligt sted for et indgreb.
4 dommere - Bloch Andersen, Tuk Bagger, Lene Jensen og Thomas Lohse - udtaler herefter:
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at der på tidspunktet for
gennemførelsen af beslutningen om at foretage frihedsberovelse fortsat var en konkret og
nærliggende fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden og for enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed, og at der således kunne gribes ind over for den samlede
sorte blok. Vi lægger herved vægt på, at flere i den sortklædte gruppe maskerede og/eller
bevæbnede sig, da de passerede hen over Ravelinen, og at gruppen af sortklædte blev betydeligt større. Dette kunne naturligt opfattes, som om de sortklædte "samlede tyngde". Inden indgrebets iværksættelse ved Flinterenden og Markmandsgade fremtrådte gruppen af
sortklædte som på ny klar til uroligheder, som det tidligere var sket ved Børsen og Udenrigsministeriet.
Ved knibtangsmanovren på Amagerbrogade blev der med henblik på gennemførelse af
ordren om, at "sort blok" skulle frihedsberoves, kl. 15.26 indsat kiler ved Flinterenden og
ved Markmandsgade, således at alle demonstranter, der befandt sig mellem kilerne, blev
frihedsberovet. En større gruppe af personer, der forsøgte at undløbe ad Markmandsgade i
forbindelse med knibtangsmanovren, blev frihedsberovet i Markmandsgade. Kilerne blev
efter de afgivne forklaringer fra flere politifolk, herunder blandt andre politikommissær
Tom Struve og vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, indsat en anelse for tidligt,
- 148-
hvilket indebar, at der forrest ved den kile, der blev indsat ved Flinterenden, var nogle demonstranter, som ikke tilhørte den gruppe, politiet ønskede at frihedsberøve. Efter politiets
vurdering kom en del af "sort blok" endvidere ikke inden for den bagerste del af kilen ved
Markmandsgade. Der blev givet ordre til, at demonstranterne skulle sorteres, da de, der
ikke var en del af "sort blok", skulle have lov at gå.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra blandt andre vicepolitikommissær Henrik
Brix Søndergaard, politiassistent Frank Steen Mahler og politiassistent Michael Dekker
Poulsen, lægger vi til grund, at nogle af de frihedsberøvede umiddelbart fik lov til at forlade stedet, fordi politiet skønnede, at de ikke var en del af den gruppe, der skulle frihedsberøves. I kilen ved Flinterenden blev der endvidere etableret en sluse, som flere personer
fik mulighed for at gå igennem. Slusen var kun åben ganske kortvarigt, ifølge vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard i 15 minutter. Den blev lukket under henvisning til,
at en del af de sortklædte var begyndt at foretage omklædning, hvilket vanskeliggjorde
vurderingen af, om de pågældende tilhørte den gruppe, der skulle frihedsberøves. Det er
ikke muligt at fastslå, hvor mange der på den måde hurtigt fik lov til at gå, men efter bevisførelsen kan det have drejet sig om 200 til 300 personer. Efter forklaringerne fra politiassistent Henrik Sørensen og politiassistent Frank Steen Mahler samt fra parterne Al68 og
Al12 lægger vi til grund, at der også senere i forløbet var nogle ganske få personer, der fik
lov til at gå.
For bedømmelsen under denne sag af lovligheden af frihedsberøvelsen af de 178 personer,
der er omfattet af sagen, er det afgørende, om betingelserne for frihedsberøvelsen af de 905
personer, der blev sat på asfalten på Amagerbrogade og Markmandsgade, i medfør af politilovens § 8, stk. 4, var opfyldt.
Ved den nærmere bedømmelse af lovligheden af frihedsberøvelsen må de rammer, hvorunder beslutningen kunne gennemføres, tages i betragtning.
Det må således tillægges betydning, at der er knyttet en ikke ubetydelig usikkerhed til de
forskellige foretagne opgørelser af størrelsen af "sort blok", ligesom der er knyttet usikkerhed til de foretagne vurderinger af, hvem der tilhørte "sort blok", blandt andet fordi tilhørsforholdet i høj grad beroede på den pågældendes adfærd, og sort beklædning kunne ikke
entydigt tages som et udtryk for et tilhørsforhold til "sort blok". Dette gælder navnlig ved
vintertide.
- 149-
Det må videre tillægges betydning, at beslutningen blev gennemført ved indsættelse af'kiler ved Flinterenden og Marlanandsgade, og at det derfor, da politiet af hensyn til sikkerhedsmæssige og polititaktiske hensyn ikke på forhånd kunne advare nærtstående fredelige
demonstranter omkring "sort blok" om indgrebet, måtte være klart, at der ville komme et
større antal fredelige demonstranter med mellem kilerne.
I lyset heraf må der stilles særligt store krav til den sortering af de frihedsberøvede, som
politiet på stedet skulle foretage.
Politiinspektør Mogens Lauridsen havde da også efter sin forklaring givet ordre om, at alle,
hvis tilhørsforhold til "sort blok" kunne være tvivlsomt, sku1le have lov til at gå.
De på stedet værende polititjenestemænd handlede imidlertid ikke i overensstemmelse
hermed, idet slusen ved Flinterenden ikke blev lukket, fordi det var vurderingen, at der
ikke længere var behov for udslusning af nogle af demonstranterne, men fordi politiet
havde konstateret, at nogle sortklædte foretog omklædning, og at det herefter ikke længere
var muligt at skelne mellem "sort blok" og almindelige demonstranter. Efter at slusen var
lukket, fik kun ganske la lov at gå. De foreliggende videooptagelser understøtter de forklaringer, der er afgivet af flere polititjenestemænd om, at der blandt de omkring 905 frihedsberøvede var flere, som man måtte skønne ikke hørte til dem, man ønskede at frihedsberøve. Videooptagelserne underbygger også de afgivne forklaringer og de foreliggende erklæringer fra en del af de frihedsberøvede om deres deltagelse i demonstrationen, herunder at
de ikke var en del af "sort blok", men deltog som fredelige demonstranter.
Hertil kommer, at politiet nødvendigvis ganske hurtigt, efter at kilerne var sat, måtte afgrænse de demonstranter, der med sikkerhed måtte henregnes til "sort blok", og som skulle
frihedsberøves, idet identifikationen af den enkelte som tilhørende "sort blok" i høj grad
beroede på den pågældendes forudgående adfærd og ikke udelukkende beklædning. Dette
skete ikke.
Efter vores bedømmelse medførte disse omstændigheder, at det ikke kun var et begrænset
antal af de 905 personer, der må anses for at være blevet frihedsberøvet, uden at betingelserne herfor har været opfyldt, jf. politilovens § 8, stk. 4.
- 150 -
Vi finder herefter, at frihedsberøvelserne den 12. december 2009 af de 178 personer var
ulovlige og som følge heraf tillige i strid med EMRK art. 5, stk. l. Det bemærkes herved,
at der, således som sagen er ført ved byretten og landsretten, ikke skal foretages nogen individuel bedømmelse af, om det måtte have været berettiget at frihedsberøve enkeltpersoner.
Dommer Gitte Rubæk Pedersen udtaler:
Som anført ovenfor blev der udøvet hærværk mod Børsen af flere personer, der var en del
af en gruppe af sortklædte. Personer fra samme gruppe kastede endvidere med sten eller
andet mod Udenrigsministeriets bygning, da demonstrationsoptoget nåede dertil. På baggrund heraf og efter meldinger om, at flere sortklædte havde maskeret sig og bar på stokke,
samt at der var gravet brosten op på Christiansborg Slotsplads, traf politiinspektør Mogens
Lauridsen beslutning om, at "sort blok" skulle frihedsberøves.
Politiinspektør Mogens Lauridsen, der via videooptagelser fra helikopteren fulgte demonstrationsoptoget, var klar over, at hen over Ravelinen var den gruppe, der fremtrådte som
sortklædte, skønsmæssigt blevet tre gange så stor som gruppen ved Børsen. Beslutningen
om at foretage frihedsberøvelse blev imidlertid fastholdt og blev gennemført ved en knibtangsmanøvre på Amagerbrogade. Ved manøvren blev over 1.000 personer frihedsberøvet.
Efter at politiet havde foretaget sortering og ladet en del af de frihedsberøvede gå, var der
905 frihedsberøvede tilbage.
Efter ordlyden og forarbejderne til politilovens § 8 må der antages at være snævre rannner
for, under hvilke omstændigheder det vil være berettiget at foretage farevurderingen i henhold til politilovens § 8 for en gruppe af personer som helhed og foretage frihedsberøvelse
i henhold hertil af en større gruppe af demonstranter i en planlagt fredelig demonstration.
Jeg finder, at det havde været berettiget at gribe ind og foretage frihedsberøvelse af den
gruppe af sortklædte, der befandt sig ved Børsen. De fremtrådte som en samlet flok, som
den enkelte havde tilsluttet sig. Som tingene udviklede sig, var det imidlertid ikke praktisk
muligt at udskille dem i mængden.
Ved vurderingen af, om det var berettiget at fastholde beslutningen om at foretage frihedsberøvelse af den store gruppe af personer, der fremtrådte som sortklædte, må det indgå, at
- 151 -
et tilhørsforhold til "sort blok" som anført af flertallet i høj grad må bero på en vurdering af
den udviste adfærd, da demonstranters beklædning ikke entydigt kan tages som udtryk for
et tilhørsforhold til "sort blok". Størstedelen af de personer, som blev omfattet af den fastholdte beslutning om frihedsberøvelse, havde ikke optrådt ufredeligt forud for gennemførelsen afknibtangsmanøvren, og de befandt sig som grupperinger andre steder i demonstrationsoptoget, da der blev begået hærværk mod Børsen og Udenrigsministeriet. Karakteren og omfanget af aktivisternes handlinger ved Børsen og Udenrigsministeriet må endvidere indgå i vurderingen.
På den baggrund finder jeg, at det ikke var berettiget i medfør af politilovens § 8, stk. 4, at
foretage frihedsberøvelse af den store gruppe af personer.
Med denne begrundelse er jeg enig i, at frihedsberøvelserne af de 178 personer var ulovlige og som følge heraftillige i strid med EMRK art. 5, stk. 1.
Alle dommerne udtaler herefter:
De frihedsberøvede har gjort gældende, at der som følge af omstændighederne ved frihedsberøvelserne tillige er sket krænkelse af art. 3, 10 og 11 i EMRK. Således som sagen
er forelagt, har landsretten bedømt spørgsmålet herom på baggrund af bevisførelsen om de
generelle forhold, som gruppen af frihedsberøvede blev undergivet.
For fredelige demonstranter, der uberettiget frihedsberøves, indebærer frihedsberøvelsen et
indgreb i den pågældendes ret til at forsamle sig og ytre sig, jf. herved EMRK art. 10 og
11.
Vedrørende bedømmelsen i forhold til EMRK art. 3 lægger landsretten efter bevisførelsen
til grund, at de frihedsberøvede efter gennemførelsen af knibtangsmanøvren fik plastichåndjern - kaldet strips - på, således at armene blev fastholdt bag om kroppen. De blev
endvidere sat i lange rækker på jorden - såkaldte "futtog"- hvilket indebar, at de frihedsberøvede sad tæt mellem hinandens ben. De frihedsberøvede skulle køres med busser til de
etablerede ventefaciliteter på Retortvej i Valby, men der var ikke tilstrækkeligt med busser
til rådighed. Kapacitetsproblemerne medførte, at de sidste frihedsberøvede først blev transporteret fra Amagerbrogade omkring k!. 20.00.
- 152-
Politiet havde ikke sørget for transportable toiletter til Amagerbrogade, men efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra politiassistent Henrik Sørensen og ejendomsfimktionær
Frank Hansen, lægger landsretten til grund, at der blev skabt mulighed for, at nogle af de
frihedsberøvede kunne blive ledsaget til toiletter på et nærliggende pizzeria og hos en frisør, ligesom et område på gaden blev afskærmet med henblik på, at mandlige frihedsberøvede kunne benytte stedet som pissoir. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra
nogle af de frihedsberøvede, lægger landsretten imidlertid til grund, at toiletkapaciteten var
utilstrækkelig, og at flere frihedsberøvede ikke fik adgang til at komme på toilettet, selv
om de anmodede herom eller havde behov herfor.
Selvom temperaturen var omkring frysepunktet den 12. december 2009, fik de frihedsberøvede ikke udleveret siddeunderlag til beskyttelse mod kulden. De fik endvidere ikke mulighed for at få vand. På et tidspunkt efter kl. 18.00 begyndte politiet at gå ture med nogle
af de frihedsberøvede.
Politiets aktion skete under stor mediebevågenhed, og billeder af de frihedsberøvede anbragt i "futtog" med hænderne bag på ryggen er blevet vist i aviser og fjernsyn.
Placeringen af de frihedsberøvede i "futtog" blev påbegyndt omkring 20 minutter efter
iværksættelsen afknibtangsmanøvren kl. 15.26, og landsretten lægger derfor til grund, at
de fleste frihedsberøvede sad på den kolde asfalt i flere timer og for nogles vedkommende i
op til omkring 4 timer, inden de blev transporteret fra stedet.
Politiets formål med frihedsberøvelserne under de angivne omstændigheder har ikke været
at nedværdige de pågældende. Behandlingen af de frihedsberøvede under indgrebets indledende fase kan ikke anses for at have været så belastende, at denne kan anses for værende i
strid med EMRK art. 3. Den tidsmæssige udstrækning af indgrebet på AmagerbrogadeMarkmandsgade må imidlertid tillægges betydelig vægt, og som tiden skred frem må behandlingen af de 178 personer efter en samlet vurdering af omstændighederne anses for
værende i strid med EMRK art. 3.
For så vidt angår den videre frihedsberøvelse under transporten fra Amagerbrogade eller
Markmandsgade til Retortvej og frem til løsladelsen lægger landsretten til grund, at de frihedsberøvede under transporten til Retortvej , hvor der blandt andet skulle foretages en registrering af de pågældende, fortsat var iført strips. For en betydelig del af de frihedsberøvede blev arbejdet med registrering foretaget i busserne, efter at de var nået til Retortvej,
- 153 -
hvorefter de frihedsberøvede blev kørt til nærliggende S-togstationer eller fik lov til at gå.
Andre blev efter registreringen anbragt i kraftige ståltrådsbure, hvor der var bænke og liggeunderlag. Forinden havde de laet taget stripsene af. Under opholdet i burene havde de
frihedsberøvede adgang til at konnne på toilettet, og de havde mulighed for at få vand og
mad.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra politibetjent Lasse Rasmussen, lægger landsretten til grund, at nogle af de frihedsberøvede ikke var samarbejdsvillige og modsatte sig
at gå ind i burene. Nogle af de frihedsberøvede rev bænkene fra stålkonstruktionerne og
brugte dem som rambukke til at forsøge at slå dørene op med. Da politiet som følge heraf
følte sig nødsaget til at gå ind i burene og fjerne bænkene, blev der i begrænset omfang af
politiet anvendt peberspray.
Mange frihedsberøvede skulle transporteres samtidig, og landsretten finder ikke, at der er
grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at det af sikkerhedsmæssige grunde var
nødvendigt og også forsvarligt, at de frihedsberøvede også under transporten til Retortvej
var iført strips. Efter det frernkonme om baggrunden for og omfanget af politiets brug af
peberspray finder landsretten heller ikke, at der er grundlag for at fastslå, at brugen heraf
var unødvendig eller uforsvarlig. Herefter og henset til den øvrige bevisførelse om omstændighederne, hvorunder de 178 personer var frihedsberøvet, findes der ikke grundlag
for at antage, at der er sket krænkelse afEMRK art. 3 under denne del affrihedsberøvelsen.
Da frihedsberøvelsen af de 178 personer var i strid med EMRK art. 5, følger det af art. 5,
stk. 5, der ved inkorporeringsloven er gjort til en del af dansk ret, at de pågældende skal
have ret til erstatning.
Der er ingen særskilt regulering i national ret af spørgsmålet om erstatningsansvaret i tilfælde, hvor administrative frihedsberøvelser foretaget i medfør af politiloven har været
uberettiget. I lyset af Menneskerettighedsdomstolens praksis finder landsretten, at erstatningsansvaret ikke forudsætter, at der er udvist eulpøs adfærd fra politiets side.
De frihedsberøvede kan ikke anses for at have udvist egen skyld. Herefter, og da de 178
personer alle har været frihedsberøvet i flere timer, findes de berettiget til erstatning.
- 154-
Ved fastsættelsen af erstatningen for de foretagne frihedsberøvelser finder landsretten, at
der ligesom ved erstatning i henhold til retsplejelovens kapital 93 a for uberettiget frihedsberøvelse i anledning af strafferetlig forfølgning bør lægges vægt på længden af frihedsberøvelserne. Størrelsesmæssigt bør erstatningen være på niveau med erstatningen for uberettiget frihedsberøvelse i anledning af strafferetlig forfølgning. Det indebærer, at erstatningen for frihedsberøvelserne, der fandt sted i december 2009, fastsættes til 2.200 kr.,
såfremt frihedsberøvelsen varede under 5 timer, 3.300 kr., såfremt frihedsberøvelsen varede mellem 5 og 10 timer, 4.300 kr., såfremt frihedsberøvelsen varede mellem 10 og 15
timer og 5.500 kr., såfremt frihedsberøvelsen varede over 15 timer.
Da frihedsberøvelserne en del af tiden fandt sted under omstændigheder, der indebar en
krænkelse afEMRK art. 3, finder landsretten, at erstatningerne bør forhøjes med 4.000 kr.
At frihedsberøvelserne indebar en krænkelse af EMRK art. 10 og 11 kan ikke føre til en
yderligere forhøjelse af erstatningen.
Erstatningsbeløbene forrentes som nedenfor bestemt.
Frihedsberøvelserne på Østerbro den 13. december 2009
Den 13. december 2009 udgik der fra Trianglen en demonstration, der ikke var anmeldt.
Københavns Politi var imidlertid på forhånd bekendt med, at demonstrationen var planlagt
under parolen "Hit the Production", og at det blandt andet var hensigten at blokere Københavns Havn.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra politikommissær Allan Kronvold og vicepolitikommissær Jan Bo Hedager lægger landsretten til grund, at politiet uden held forsøgte at komme i dialog med de fremmødte på Trianglen. Politiet observerede, at to store
tasker blev læsset på en højttalervogn med åbent lad, som indgik i demonstrationen. Fra
denne højttalervogn blev der blandt andet via højttalere givet oplysning til demonstranterne
om, hvilken rute de skulle følge. Mens demonstrationen bevægede sig mod Østerport, konstaterede politiet, at en række af demonstranterne fik udleveret genstande fra højttalervognen, og at flere af demonstranterne maskerede sig.
Efter politiinspektør Mogens Lauridsens forklaring lægger landsretten til grund, at han
modtog underretning om de nævnte forhold, og at der derefter i KSN blev truffet beslut-
- 155 -
ning om, at demonstranterne skulle visiteres, idet det måtte befrygtes, at der fra demonstranternes side ville blive udøvet hærværk i havneområdet, og at det kunne udvikle sig til
uroligheder.
Landsretten finder, at det under de nævnte omstændigheder var en berettiget vurdering, at
der var konkret og nærliggende fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, og at
der var grundlag for at træffe bestemmelse om visitation af demonstranterne for at afværge
denne fare, jf. herved politilovens § 8, stk. 3, jf. stk. 1. At politiets farevurdering var velbegrundet understøttes af de effekter, der efterfølgende blev fundet på højttalervognen samt
på gaden efterladt af demonstranter. Her fandt politiet blandt andet forskelligt værktøj,
herunder bidetænger og boltsakse, samt gasmasker og andet kampudstyr. Det understøttes
endvidere af den løbeseddel, der blev uddelt i forbindelse med demonstrationen, som
blandt andet angav placeringen af en række større virksomheder i Nordhavnen, herunder
DFDS og Mærsk AIS, og samtidig indeholdt oplysningen om, at "The mass will cut offthe
tax identifications of the containers".
Der blev ved Folke Bernadottes Alle etableret en sluse mellem holdende politibiler, som
demonstranterne skulle gå igennem med henblik på visitation. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende videooptagelser, de afgivne forklaringer fra blandt andre politikommissær Allan Kronvold, politikommissær Lars Lundberg og vicepolitikommissær Jan Bo
Hedager samt de foreliggende logbogstilførsler, lægger landsretten til grund, at demonstranterne blev omringet af politi, der i megafon gentagne gange og på flere sprog orienterede om, at demonstranterne skulle gå gennem slusen for at blive visiteret. Efter at politiet
med magt havde fjernet højttalervognen, som havde været placeret mellem demonstranterne, var demonstranterne adskilt i to grupper, således at den ene gruppe befandt sig i
nærheden af slusen, medens den anden, der fortsat var omringet af politifolk, befandt sig et
stykke derfra. Der var fra nogle af deltagerne i den forreste gruppe modvilje mod at lade
sig visitere. Mellem 20 og 50 demonstranter var passeret gennem slusen, inden der blev
truffet beslutning om, at alle de tilbageværende demonstranter skulle frihedsberøves på
grund af manglende samarbejdsvilje med politiet. Beslutningen herom blev truffet omkring
kl. 13.15. De personer, der var gået gennem slusen, fortsatte et stykke ad Folke Bernadottes Alle, hvorefter de standsede op ved området omkring den svenske kirke. De blev alle
frihedsberøvet.
- 156-
Det er ikke muligt præcist at fastlægge, hvornår de første demonstranter fik mulighed for at
gå igennem slusen, men ud fra de foreliggende oplysninger må det antages, at der højst gik
10 minutter, fra slusen var etableret, til der blev truffet beslutning om, at alle tilbageværende skulle frihedsberøves. Efter bevisførelsen, herunder navnlig videooptagelserne, der
understøtter forklaringerne fra A206 og A200, lægger landsretten til grund, at en betydelig
del af demonstranterne ikke fik nogen reel mulighed for at lade sig visitere, fordi de befandt sig i den gruppe, der omringet af politi var et stykke fra slusen. Landsretten lægger
endvidere til grund, at omkring 100 af de frihedsberøvede efter et stykke tid fik lov at gå
efter at være blevet visiteret, fordi en delingsfører havde gjort opmærksom på, at de pågældende hele tiden havde gj ort, som politiet havde bedt dem om.
Under de angivne omstændigheder og henset til den øvrige bevisførelse om, hvorledes demonstranterne forholdt sig, finder landsretten, at der ikke var fornødent grundlag for at
antage, at visitation af demonstranterne ikke ville være mulig eller tilstrækkelig til at afværge faren. Herefter var betingelserne for i medfør af politilovens § 8, stk. 4, jf. stk. 1, at
foretage frihedsberøvelse af samtlige demonstranter, der befandt sig før slusen, ikke opfyldt.
Vedrørende gruppen, der havde passeret slusen og var standset op et stykke nede ad Folke
Bernadottes Alle, finder landsretten, at der må lægges vægt på, at det var politiets plan, at
demonstrationen efter gennemført visitation af demonstranterne skulle have lov at fortsætte, og at det derfor også måtte fremstå som naturligt, at den pågældende gruppe ville
vente på de øvrige demonstranter. De pågældende var visiteret for genstande, og videooptagelserne viser, at de udgjorde en lille gruppe i forhold til den politistyrke, som befandt
sig på samme side af slusen som de pågældende. Herefter og henset til den øvrige bevisførelse om gruppens placering og handlemåde finder landsretten ikke, at der var grundlag for
at antage, at de pågældende gav anledning til en sådan fare, at betingelserne for at frihedsberøve dem i medfør af politilovens § 8, stk. 4, jf. stk. 1, var opfyldt.
Frihedsberøvelserne den 13. december 2009 af de 44 personer, der er omfattet af sagen,
findes herefter ulovlige og som følge heraf tillige i strid med EMRK art. 5, stk. 1.
Der er herefter ikke anledning til særskilt at behandle spørgsmålet om indgrebets forenelighed med grundlovens § 79.
- 157 -
De frihedsberøvede har gjort gældende, at der som følge af omstændighederne ved frihedsberøvelserne tillige er sket krænkelse af art. 3, 8, 10 og 11 i EMRK. Således som sagen er forelagt, har landsretten bedømt spørgsmålet herom på baggrund afbevisførelsen
om de generelle forhold, som gruppen af frihedsberøvede har været undergivet.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at de frihedsberøvede på samme måde som
demonstranterne den 12. december 2009 blev sat i "futtog" på asfalten med hænderne fastgjort bag om ryggen. De sad på siddeunderlag, indtil de i busser blev transporteret til Retortvej. De sidste frihedsberøvede var transporteret fra stedet kl. 14.38. Transport og ophold på Retortvej foregik på samme måde som vedrørende demonstranterne, der blev frihedsberøvet den 12. december 2009. Der blev også denne dag af politiet anvendt peberspray i nogle bure på Retortvej .
Landsretten finder efter bevisførelsen, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte politiets
vurdering af nødvendigheden og forsvarligheden af brugen af strips og peberspray, og efter
en samlet vurdering af det fremkomne om omstændighederne, hvorunder de 44 personer
var frihedsberøvet, finder landsretten ikke, at EMRK art. 3 kan anses for krænket.
Landsretten finder ikke grundlag for særskilt at tage stilling til EMRK art. 8.
Efter det på forhånd angivne fra arrangørernes side og efter indholdet af den løbeseddel,
der blev uddelt under demonstrationen, var der tale om en demonstration med et ikke fredeligt formål. At det var hensigten at begå ulovligheder understøttes af de fund, politiet
gjorde afværktøj, herunder bidetænger, samt afkampudstyr. På den baggrund er der ikke
grundlag for at anse frihedsberøvelsen af de 44 personer for at have indebåret en krænkelse
afEMRK art. 10 og 11.
De 44 personer kan ikke anses for at have udvist egen skyld. De har alle været frihedsberøvet mellem 5 og 8 timer, og de findes herefter berettigede til erstatning i overensstemmelse med det anførte om erstatningsansvaret vedrørende de frihedsberøvede den 12. december 2009. Den enkelte har herefter ret til erstatning på 3.300 kr.
Erstatningsbeløbene forrentes som nedenfor bestemt.
Frihedsberøvelserne på Christiania natten mellem den 14. og 15. december 2009
- 158 -
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der sent om aftenen den 14. december
2009 i Bådsmandsstræde og Prinsessegade ud for Christiania blev bygget barrikader, antændt bål og sat ild til en bil. Politiet havde forinden modtaget underretninger om, at aktivister ville "sætte Christianshavn i brand" og forsøge at lokke politiet i et bagholdsangreb
på Christiania. Da politiet korn til stede, blev der kastet med sten, flasker og molotovcocktails mod politiet. Det lykkedes for politiet at få uromagerne trængt tilbage på Christiania,
men efter at politiet havde trukket sig tilbage, blussede urolighederne op igen. Da politiet
herefter på ny rykkede frem, blev politiet igen mødt af kasteskyts. Det fremgår af videooptagelsen fra den helikopter, der overfløj området, at der var mange mennesker, der løb
frem og tilbage inde på Christiania tæt på de indgange til Christiania, hvor urolighederne
udspandt sig.
Uromagernes sammenstimlen må betragtes som et opløb, og karakteren af uromagernes
handlinger indebar grov forstyrrelse af den offentlige fred og orden. Sammenholdt med de
oplysninger, politiet havde modtaget, gav det anledning til at frygte, at der også var konkret og nærliggende fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. På den baggrund finder landsretten, at betingelserne for i medfør afpolitilovens § 9, stk. 3, at foretage
frihedsberøvelse af dem, der gav anledning til faren, var opfyldt, idet mindre indgribende
foranstaltninger på baggrund af begivenhedsforløbet ikke kunne anses for tilstrækkelige.
Politiet lod delinger rykke ind på Christiania fra flere sider med henblik på gennem en såkaldt dobbelt omfatning at skabe mulighed for at frihedsberøve uromagerne. Efter de foreliggende oplysninger og de afgivne forklaringer fra politikommissær Bjarne Christensen,
vicepolitikommissær Arnir Rashid og politiassistent Martin Moller lægger landsretten til
grund, at der i forbindelse hermed blev foretaget frihedsberøvelser af flere grupper og enkeltpersoner forskellige steder, herunder i et skovområde ved Psyak Provinsen samt uden
for værtshuset Woodstock og også inde på Woodstock.
10 af de frihedsberøvede er omfattet af sagen. Heraf har A230, AI06, AI08, A237 og
A238 afgivet skriftlige beretninger, hvor de har forklaret om, hvad de lavede, og hvor de
befandt sig, da de blev frihedsberøvet. Oplysningerne fra disse om stedet, hvor de blev frihedsberøvet, stemmer ikke med angivelserne i de anholdelseskort, der er blevet udfyldt
vedrørende frihedsberøvelsen af de pågældende.
- 159 -
Anholdelseskortene er for fleres vedkommende sammenhæftet af flere kort, således at den
frihedsberøvedes navn fremgår af et kort, medens oplysningen om anholdelsesstedet m.v.
fremgår af et andet kort. Efter forklaringerne under sagen om proceduren ved udfyldelse af
anholdelseskortene i forbindelse med de administrative frihedsberøvelser under COP 15,
herunder forklaringerne fra politikommissær Bjarne Christensen og politiassistent Per Sigurour Jeppesen om udfyldelsen af anholdelseskort vedrørende frihedsberøvelserne den 14.
- 15. december 2009, finder landsretten, at der er knyttet en ikke ubetydelig usikkerhed til
de oplysninger, der fremgår af anholdelseskortene.
For så vidt angår A232 stemmer politiassistent Anders Jordansens forklaring om frihedsberøvelsen af harn med oplysningerne på anholdelseskortet. På den baggrund lægger landsretten til grund, at A232 stod sammen med en gruppe bestående af mindst 10 personer,
hvoraf flere havde sten i hænderne. Da de opdagede politiets tilstedeværelse, smed de stenene fra sig, hvorefter de løb i alle retninger. A232 løb ind i et buskads, og han gjorde
modstand, da Anders Jordansen fik fat i harn. Under disse omstændigheder var der grundlag for at antage, at A232 var til fare for forstyrrelse af den offentlige orden, og betingelserne for i medfør afpolitilovens § 9, stk. 3,jf. stk. 1, at foretage frihedsberøvelse afharn
var opfyldt.
De fem, der har afgivet skriftlige beretninger, har afvist at have haft noget med urolighederne om aftenen at gøre, og de har afgivet oplysninger om omstændighederne ved frihedsberøvelsen af dem, som ikke stemmer med oplysningerne på anholdelseskortene.
Sammenholdes dette med usikkerheden vedrørende oplysningerne på anholdelseskortene,
og henses der tillige til de forhold, hvorunder politiet søgte at gribe ind over for uromagerne, finder landsretten, at der hverken vedrørende de fem eller de øvrige fire personer,
der er omfattet af sagen, er grundlag for at anse betingelserne for frihedsberøvelsen af dem
i medfør afpolitilovens § 9, stk. 3, for opfyldt.
Frihedsberøvelsen af A230, A231, AI06, A234, AI08, A236, A237, A238 og A239 fmdes
herefter ulovlige og som følge heraf tillige i strid med EMRK art. 5, stk. 1.
Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der giver grundlag for at anse EMRK art. 3 for
krænket i forbindelse med frihedsberøvelsen af dem.
- 160-
Der er ikke grundlag for at fastslå, at de ni personer har udvist egen skyld. De har alle været frihedsberøvet over 4 timer, og de findes herefter berettigede til erstatning i overensstemmelse med det anførte om erstatningsansvaret vedrørende de frihedsberøvede den 12.
december 2009. Afhængig af længden af frihedsberøvelsen af den enkelte har vedkommende herefter ret til erstatning på enten 2.200 kr. eller 3.300 kr.
Erstatningsbeløbene forrentes som nedenfor bestemt.
Frihedsberøvelserne på Amager den 16. december 2009
Der var anmeldt to demonstrationer på Amager den 16. december 2009, som var den dag,
hvor en række statsledere skulle ankomme til Bella Centret for at deltage i klimatopmødet.
Den ene demonstration var anmeldt som en stationær demonstration ved Ørestad Metrostation den anden som en demonstration, der skulle udgå fra Tårnby Station og gå til Bella
Centret. Politiet var bekendt med, at aktivister blandt andet planlagde at komme ind på
Bella Centret og afbryde forhandlingerne under COP 15, og at det i tilknytning hertil var
planlagt, at flere forskellige grupper skulle deltage. En af disse var beskrevet som "Bike
bloc (swarms ofrevolution, fast flowing, converging and diverging, opening space)". Andre var beskrevet som "Autonomous groups (made of groups taking their own routes to the
fence or supporting the action in other ways)", Der var endvidere i K.1imakollektivets guide
til COP 15 omtalt en aktion, der skulle finde sted den 16. december 2009, og som blev beskrevet som "Put the fim between your legs: Operation Bike Bloc".
Sagen omfatter 11 personer, der blev frihedsberøvet den 16. december 2009. Af disse har
A2 og A24l afgivet skriftlige beretninger.
Efter bevisførelsen, herunder videooptagelserne af den anmeldte stationære demonstration
ved Ørestad Metrostation og forklaringerne fra vicepolitikommisær Allan Kronvold, vicepolitikommissær Jan Hougaard Hansen og politiassistent Nicolai Fabricius, lægger landsretten til grund, at en gruppe af betjente havde til opgave at sørge for, at demonstranter
ikke kom ind på det grusbelagte område syd for shoppingcentret Fields. Der var ikke opsat
afspærring langs Ørestads Boulevard ind til området i form af minestrimmel, men flere
politifolk var opstillet omkring åbningen ind til det grusbelagte område og markerede, at
- 161 -
der ikke var adgang derti1. Disse politifolk blev imidlertid løbet over ende, da en større
gruppe af demonstranter satte i bevægelse og lob ind på området syd for Fields. Mange
demonstranter blev efterfølgende frihedsberøvet i området omkring Fields. Frihedsberøvelserne blev foretaget af politistyrker, der var placeret i området og havde til opgave at forhindre, at aktivister kom frem til og ind på Bella Centrets område.
Henset til den viden politiet havde om planlagte aktioner i området ved Bella Centret den
pågældende dag, og i betragtning af at en stor gruppe af demonstranter ikke forblev i den
anmeldte stationære demonstration, men satte i løb og trængte forbi de opstillede betjente
ind på området syd for Fields, finder landsretten, at det var en berettiget vurdering fra politiets side, at der var en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden,
og at det var nødvendigt at frihedsberøve de pågældende, idet mindre indgribende foranstaltninger ikke kunne anses for tilstrækkelige, jf. politilovens § 9, stk. 3. Det bemærkes
herved, at gruppen, der løb, må anses for at have forladt den stationære demonstration ved
Ørestad Metrostation, og frihedsberøvelsen af de pågældende må herefter bedømmes ud fra
politilovens § 9 om opløb.
Frihedsberøvelserne af A240 og A242 fandt ifølge anholdelseskortene sted ved Fields. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at det skete i umiddelbar forlængelse af, at de
som en del af gruppen fra den stationære demonstration var løbet syd om Fields. Herefter
findes frihedsberøvelserne af dem lovlige.
Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der giver grundlag for at anse EMRK art. 3 for
krænket i forbindelse med frihedsberøvelsen af dem.
For så vidt angår A24l har hun i sin skriftlige beretning forklaret, at hun var til stede ved
den stationære demonstration som radioreporter. Hun så en større gruppe af demonstranter,
der forlod demonstrationen, og hun fulgte på afstand denne. Hun var ikke i nærheden af
demonstranterne, da hun blev frihedsberøvet på området syd for Fields. Det fremgår af
anholdelseskortet, der er udfyldt vedrørende frihedsberøvelsen af hende, at hun var i besiddelse af reporterudstyr. Der foreligger ikke andre konkrete oplysninger om omstændighederne ved frihedsberøvelsen af hende. Efter bevisførelsen finder landsretten herefter ikke,
at der er grundlag for at anse betingelserne for frihedsberøvelse af A241 i medfør af politilovens § 9, stk. 3,jf. stk. 1, for opfyldt.
- 162-
Frihedsberøvelsen af A24l findes herefter ulovlig og som følge heraf tillige i strid med
EMRK art. 5, stk. 1.
På baggrund af forklaringerne fra politiassistent Martin Frans Rasmussen og A250, der
understøttes af foreliggende fotos, lægger landsretten til grund, at A250, A249, A247 og
A246 blev frihedsberøvet samtidig, efter at de havde cyklet rundt sammen i området ved
Ørestads Boulevard og Arne Jacobsens Alle. Ifølge oplysningerne i det anholdelseskort,
som A250 har fremlagt, blev han frihedsberøvet ved SlusevejiKaj Fiskersvej, hvilket ikke
harmonerer med politiassistent Martin Frans Rasmussens forklaring om, hvor A250 og de
personer, han fulgtes med, blev frihedsberøvet. Under disse omstændigheder og henset til
politiassistent Martin Frans Rasmussens forklaring om, at cyklisterne alene var et irritationsmoment for politiet, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at de pågældende gav anledning til så konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden eller for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, at betingelserne for at
frihedsberøve dem i medfør afpolitilovens § 5, stk. 3,jf. stk. 1, var opfyldt.
Frihedsberøvelserne af de fire findes herefter ulovlige og som følge heraf tillige i strid med
EMRK art. 5, stk. 1.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra vicepolitikommissær Peter Haagen Bauer og
A4 lægger landsretten til grund, at A3, A2, A4 og A248 kom hen til det sted nord for
Fields, hvor politiet havde samlet en række frihedsberøvede personer, som var eller sku11e
sættes i "futtog". De fire personer fremtrådte i kraft af deres påklædning og udstyr som
førstehjælpere og fik lov til at yde hjælp til et par af de frihedsberøvede, der var kommet til
skade. De blev herefter pålagt at forlade stedet. Politiet havde forud for COP 15 fået at
vide, at sådanne førstehjælpere ville være til stede under COP 15.
På baggrund af forklaringen fra A4, der er samstemmende med den skriftlige beretrring fra
A2, lægger landsretten til grund, at de fire var på vej væk og var nået over på den anden
side afvejen i forhold til politiets afspærring omkring de frihedsberøvede, da de selv blev
frihedsberøvet.
Under de angivne omstændigheder finder landsretten, at der ikke var grundlag for at antage, at de pågældende gav anledning til en sådan konkret og nærliggende fare for forstyr-
- 163 -
relse af den offentlige orden eller for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, at det
var berettiget at frihedsberøve dem i medfør af politilovens § 5, stk. 3, jf. stk. l.
Frihedsberøvelserne af A3, A2, A4 og A248 findes herefter ulovlige og som følge heraf
tillige i strid med EMRK art. 5, stk. l.
Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der giver grundlag for at anse EMRK art. 3 for
krænket i forbindelse med de ni personer, der uberettiget er blevet frihedsberøvet. De pågældende, der ikke kan anses for at have udvist egen skyld, har alle været frihedsberøvet
mellem 8 og 12 timer. De findes herefter berettigede til erstatning i overensstemmelse med
det anførte om erstatningsansvaret vedrørende de frihedsberøvede den 12. december 2009.
Afhængig af længden af frihedsberøvelsen af den enkelte har vedkommende herefter ret til
erstatning på enten 3.300 kr. eller 4.300 kr.
Erstatningsbeløbene forrentes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Københavns Politi frifmdes for de af A232 nedlagte påstande vedrørende frihedsberøvelsen den 14.-15. december 2009 og de af A240 og A242 nedlagte påstande vedrørende frihedsberøvelsen den 16. december 2009.
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne den 11. december 2009 af Al,
A2, A3, A4, A5, A6 og A7 var ulovlige.
Københavns Politi skal til hver af disse personer betale 3.300 kr. med tillæg afprocesrente
fra den 10. juni 2010.
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne den 12. december 2009 af A8,
A9, AlO, All, A12, AB, A14, A15, A16, A17, A18, A19, A20, A21, A22, A23, A24,
A25, A26, A27, A28, A29, A7, A5, A32, A33, A34, A35, A36, A37, A38, A39, A40, A4l,
A42, A43, A44, A45, A46, A47, A48, A49, A50, A5l, A52, A53, A54, A55, A56, A57,
A58, A59, A60, A61, A62, A63, A64, A65, A66, A67, A68, A69, A70, A71, An, A73,
A74, A75, A76, An, A78, A79, A80, A81, A82, A83, A84, A85, A86, A87, A88, A89,
A90, A9l, A92, A93, A94, A95, A96, A97, A98, A99, AlOO, AIOI, Al02, AI03, Al04,
- 164-
A6, Al06, A107, Al08, Al09, Al 10, Aili, Al12, AlB, Al14, Al15, Al16, Al17,
Al18, A119, A120, A12l, A122, A123, A124, A125, A126, A127, A128, A129, A130,
ABl, A132, AB3, AB4, AB5, AB6, AB7, AB8, A139, A140, A14l, A142, A143,
A144, A145, A146, A147, A148, A149, A150, A15l, A152, A153, A154, A155, A156,
A157, A158, A159, A160, A16l, A162, A163, A164, A165, A166, A167, A168, A169,
A170, A17l, Aln, A173, A174, A175, A176, Al77, A178, A179, A180, A18l, A182,
A183, A184 og A185 var ulovlige.
Københavns Politi skal til hver af følgende personer betale 6.200 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. juni 2010:
A22, A43, An, A73, A74 og A112.
Københavns Politi skal til hver af følgende personer betale 6.200 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. juni 2010:
A152 og A168.
Københavns Politi skal til hver af følgende personer betale 7.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. juni 2010:
A8, A9, A12, AB, A15, A16, A18, A19, A20, A23, A24, A25, A26, A27, A28, A29, A7,
A5, A32, A33, A34, A35, A36, A37, A38, A39, A4l, A42, A44, A45, A46, A47, A48,
A5l, A52, A54, A55, A58, A59, A60, A62, A63, AM, A65, A66, A67, A69, A7l, A75,
A76, A77, A78, A79, A80, A8l, A82, A83, A84, A85, A86, A88, A89, A90, A9l, A92,
A93, A94, A95, A96, A97, A98, AJOl, Al02, Al03, Al06, Al07, AJ08, Al09, AllO,
Aili, A176, A178, A179, A180, A182, A183, A184, A185.
A173, A174 og A175.
Københavns Politi skal til hver af følgende personer betale 7.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. juni 2010:
Al13, Al14, Al15, Al16, Al18, Al19, A120, A12l, Al22, A123, A125, A126, A127,
A128, A129, ABO, ABl, AB2, AB3, AB4, AB5, A136, AB7, AB8, AB9, A142,
- 165-
A144, A145, A146, A147, A149, A150, A153, A154, A155, A156, A157, A158, A159,
A160, A161, A163, A164, A165, A166, A167, A169 og A170.
Københavns Politi skal til hver af følgende personer betale 8.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. juni 2010:
A10, All, A14, A17, A21, A40, A49, A50, A53, A56, A57, A61, A68, A70, A87, A99,
AIOO, A104, A6, AI77 og A18!.
Københavns Politi skal til hver af følgende personer betale 8.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. juni 2010:
Al17, A124, A140, A141, A143, A151, A162, A171 og Aln.
Københavns Politi skal til AI48 betale 9.500 kr. med tillæg afprocesrente fra den 15. juni
2010.
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne den 13. december 2009 af A186,
A187, A188, A56, A190, A191, AI92, A193, A194, A195, A196, A197, A198, A68,
A200, A201, A202, A203, A146, A205, A206, A207, A208, A209, A2, A3, A4, A213,
A214, A215, A216, A217, A218, A219, A220, A221, A222, A109, A224, A225, A226,
A227, A228 og A229 var ulovlige.
Københavns Politi skal til hver af disse personer betale 3.300 kr. med tillæg afprocesrente
fra den IO.juni 2010.
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne natten mellem den 14. december
2009 og den 15. december 2009 af A230, A231, AI06, A234, A108, A236, A237, A238
og A239 var ulovlige.
Københavns Politi skal til følgende personer betale 2.200 kr. med tillæg af procesrente fra
den 10. juni 2010:
A230, A231, AlO8 og A236.
- 166-
Københavns Politi skal til følgende personer betale 3.300 kr. med tillæg afprocesrente fra
den 10. juni 2010:
AI06, A234 og A239.
Københavns Politi skal til følgende personer betale 3.300 kr. med tillæg afprocesrente fra
den IS.juni 2010:
A237 og A238.
Københavns Politi skal anerkende, at frihedsberøvelserne den 16. december 2009 af
A241, A2, A3, A4, A246, A247, A248, A249 og A2S0 var ulovlige.
Københavns Politi skal til følgende personer betale 3.300 kr. med tillæg afprocesrente fra
den 10. juni 2010:
A2, A249 og A2S0.
Københavns Politi skal til følgende personer betale 4.300 kr. med tillæg af procesrente fra
den 10. juni 2010:
A241, A3, A4, A246, A247 og A248.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
(Sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes. østre Landsret, den
20~ -l'~