Hjerterummet på SFO - Enghavegaard skole

Homatic Engineering A/S – en multi-tasker i produktudvikling,
test og vedligehold
Af Charlotte Dalqvist, CenSec
Ejerledede virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv og kendetegnes som oftest ved, at ejerens
grundholdning, temperament og samarbejdsevner danner virksomhedens ånd. Homatic Engineering A/S i
Hinnerup er en solid, professionel virksomhed, kunden kan regne med. Ejerens motto har altid været, at
en aftale er en aftale.
Homatic Engineering A/S er i dag et udviklingshus af rådgivende ingeniører, der udfører
kundespecifik udvikling af elektroniske apparater, samt tilbyder typetest og
myndighedsgodkendelser. Virksomheden har udviklet sig støt og roligt siden opstarten i
1994, hvor direktør og ejer Thorvald Horup, som uddannet elektronik ingeniør, stiftede
selskabet.
En aftale er en aftale
Den unge supertekniker holdt fra starten fast i, at en aftale er en aftale. Kunder skulle vide, at support og
service var i højsædet, samtidig med at der ikke skulle være en finger at sætte på kvaliteten. Ejerens
grundholdning, det første salgsbrev og strukturen, som den unge ingeniør udfærdigede allerede i de første
år – er i dag fundamentet for virksomhedens måde at drive forretning på.
Værdikæde som forretningsgrundlag
Grundlaget for alt hvad Homatic Engineering beskæftiger sig med, er en
nøje specificeret og detaljeret beskrivelse og optegning af værdikæden i
produktudvikling. Et elektronisk apparat gennemgår præcis de samme
faser fra idé til færdigt produkt, ligegyldigt om det drejer sig om en
mindre styringsenhed eller kompliceret mekatronic, dvs. teknologi som
integrerer maskinteknik med elektronik og software i komponenter,
moduler, produkter og sammensatte systemer. ”Fordelen med
værdikæden er bl.a., at den overskueliggør produktudviklingens mange trin og dermed også vores ydelser
og kompetencer”, udtaler direktør Thorvald Horup. Det er nemlig helt op til kunden selv, om de ønsker en
komplet apparatudvikling eller hjælp til nogle specifikke faser i værdikæden – som f.eks. prototype
godkendelse og produktion. Overblikket på de forskellige steps, gør det også nemmere for kunderne at
orientere sig om deres produkts forløb.
Eksperter i typegodkendelser
I dag nyder kunderne godt af de mange års
udviklingserfaring, der betyder, at man
ifølge direktøren er i stand til at forstå
kundens problemstilling og behov og være
med i hele forløbet, hvis det ønskes. ”Det at
typeteste og udføre
myndighedsgodkendelser på apparater, er
kompetencer vi har tilbudt vores kunder
gennem alle årene, vi har drevet
virksomheden”, udtaler direktøren. Homatic
Engineering typetester og godkender i dag som én af de få i Danmark til flere forskellige mærkninger –
f.eks. CE-mærkning og UL godkendelse, samt typetester for f.eks. EMC (elektrisk støj) og LVD (elektrisk
sikkerhed. Såfremt der skulle opstå en fejl i processen, er ingeniørerne hos Homatic Engineering også i
stand til at komme med løsningsforslag.
Udfordringer på markedet
Den største udfordring som markedssituationen ser ud lige nu,
er ifølge Thorvald Horup, at der er mere stille på udviklingssiden
end tidligere. Derfor har virksomheden bevidst ændret strategi
og arbejder mere koncentreret med produktvedligehold og redesign. ”Det er de samme medarbejdere, som har
kompetencerne til denne type opgaver, hvilket gør os langt
mere fleksible og forandringsdygtige”, siger direktøren. Rigtig
mange kunder har også fået øjnene op for at lægge vedligehold
ud til eksterne leverandører. ”Vi sørger for at rationalisere og
dermed forbedre forretningen for vores kunder”, siger Thorvald Horup og forsætter: ”Vi kan rationalisere
antallet af produktplatforme og dermed også deres varelager”. Der er ifølge ham langsigtet mange penge at
spare for elektronikvirksomheder, ved at få en ekstern til at gennemgå deres portefølje, varelager og
processer.
”Lej en hjerne”
I dag findes leasing begrebet ikke kun på materielle anskaffelser, som f.eks. biler. Hos Homatic Engineering
ligger muligheden også for at ”leje” en ingeniør, som kan se på virksomheden med friske øjne og evt.
udstationeres til on-site udvikling. I forbindelse med en udstationering lægges meget vægt på, at
teknikerens menneskelige kompetencer matcher den specifikke virksomhed på lige fod med de faglige
kompetencer. Og så er vi tilbage ved den empatiske, rolige og seriøse direktør.
Som ejer, så virksomhed
For det er tydeligt for enhver, at Homatic Engineering ligner sin ejer. Her siger man det som det er, bygger
forretningsforbindelserne på tillid og holder fast i at sælge know-how og rådgivning fra veluddannede
ingeniører. Det store overblik og høje professionelle niveau styrkes gennem direktørens store engagement i
forretningsbaserede netværk – herunder CenSec, hvor Thorvald Horup sidder i bestyrelsen.
Fremtidsperspektiverne ser lyse ud for de ejerledede virksomheder i Danmark. For ejerne er
virksomhedsdrift et formål i sig selv - det er en livsstil og en egen kultur. Forandringsparathed er en
selvfølge og hos Homatic Engineering multi-tasker man fleksibelt imellem flere rentable
forretningsområder, til fordel for både virksomhed og kunder.