1. No category

nr. 1 Februar 2012
Skov&
Land
Årsberetning 2011
KU ønsker til lykke med de 100 år
da n s k e s kov - & l a n ds k a b s i ng e n iør e r o g H AVE - & PARKINGENIØRER
Side 4
Side 26
Udgiver:
Danske Skov- og Landskabsingeniører
og Have- og Parkingeniører
Emdrupvej 28A
2100 København Ø
Telefon 33 23 00 45
Telefax 38 71 03 22
Email: [email protected]
Webside: www.skovogland.dk
Giro 4 07 42 70
Leder
Vær med til at gøre en forskel!
Redaktion:
Marianne Tinggaard (ansv. redaktør)
Mikael B. Hansen
Informationsgruppe:
Ramus Bartholdy Jensen
Pernille Vous Jensen
Benedicte Isabella Pedersen
Niclas Scott Bentsen
Magnus Knudsen
Lasse S. Nielsen
Helge Daus
Annonceekspedition:
AC Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 Hasselager
Telefon 86 28 03 15
E-mail: [email protected]
www.ac-annoncer.dk
Deadline for annoncer til Skov & Land 2
er mandag den 12. marts 2012.
Abonnement:
Skov&Land udkommer 10 gange
om året omkring den 26. i hver måned
(januar og juli undtaget).
Abonnementsprisen er 765 kr. pr. år
inkl. moms.
skovogland.dk
Trykning:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Telefon 75 92 11 99
Kontrolleret oplag: 1.147 stk.
i perioden 1. januar - 30. juni 2011
Indleveret til postbesørgelse
onsdag den 22. februar.
fORSIDEFOTO:
skovogland.dk
Marianne Tinggaard
Bliv medlem af DSK. Fra introdagen i 2011
Fotos i årsberetning:
Marianne Tinggaard
skovogland.dk
DSL - smag på det. Det lyder bekendt, og det er da også foreningens
officielle kaldenavn. Det blev besluttet på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, som vi holdt torsdag den 9. februar.
Vi fik, som tidligere meddelt, i alt 25 forslag til nyt kaldenavn. Vi
har diskuteret navne, genkendelighed og signalværdi med en nedsat fokusgruppe, og vi har drøftet det nye navn i repræsentantskabet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan fortsætte med at kalde os
selv DSL - på baggrund af en god proces. Det er tillige besluttet, at vi
opretholder vores nuværende logo i lettere justeret form.
Repræsentantskabet har også bestemt, at medlemmer, der uddanner sig ud af foreningen, kan opretholde deres medlemskab som
passive og modtage blad og adgang til hjemmesiden. Derved kan
både vi i foreningen og sådanne medlemmer fortsat holde kontakten i netværkssammenhæng, og på den måde kan folk, der videreuddanner sig, på bedste vis forhåbentlig fortsat repræsentere DSL.
For god ordens skyld skal det understreges, at passive medlemmer
ikke har rettigheder til råd og vejledning og ikke kan vælges som repræsentanter i foreningens besluttende organer. Men i hvert fald
velkommen tilbage.
Det er samtidig starten på det nye år i DSL, hvor hovedtemaet i
dette blad er kredsmøderne. De afholdes for første gang i mange år
ikke samlet, idet de studerende holder deres officielle kredsmøde
den 29. februar på Skovskolen. Det sker for at få en større tilslutning
til mødet, og de studerende har derfor fået tilsendt en særskilt indkaldelse, inden dette blad postomdeles.
De studerende er naturligvis også inviteret til »det store kredsmøde« i Vingsted den 15. marts, så der vil være god mulighed for at
»nette« med medlemmer fra de andre kredse.
Jeg håber, at rigtig mange vil dukke op til møderne, da det er helt
afgørende for foreningens liv, at vi mødes og diskuterer, hvor og
hvad vi skal bruge vores tid og ressourcer på.
I år vil der være særlig fokus på 100 års aktiviteterne, uddannelsesspørgsmål, beskæftigelse, kontakt mellem uddannelser og erhverv samt foreningens udadvendte aktiviteter.
Vel mødt!
Henrik Steffensen Bach
Formand for DSL
skovogland.dk
Indhold
Årsberetning
4En forening med kernekompetencer fra skov til by
9Fællesskabet - det gør godt …?
12Friluftsliv - det nye sort?
14At fange interessen
16
Hold fast i fagligheden - men lad den tilpasse sig tiden
18Skovfogedens faglige spændvidde
20Bindeleddet mellem traditioner og udvikling
22Fællesskab og identitet i forandring
24Årsregnskab
26DSL: En seriøs og forandringsparat samarbejdspartner
100 års serie: I hvert af årets numre inviterer Redaktionen
en samarbejdspartner til at sende DSL en lykønskning.
28Trivsel forebygger stress
Menneskets grundlæggende behov skal være i spil i
dagligdagen, men arbejdet må aldrig være dét, der skal
bære alle vore psykologiske behov.
32
Hvad der rør’ sig i DSL
32Nyt om navne
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
3
Beretning 2011
En forening med
kernekompetencer
fra skov til by
AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL
På forkant af foreningens 100 års jubilæum
den 12. oktober 2012 er det interessant at
skrive en beretning, der mest af alt handler
om, hvorfor vi stadig er her, hvad der er foreningens basisydelser, og hvordan vi finder
ind til kernen af medlemmerne.
Succes kræver rummelighed
DSL har igennem en række år været meget aktive for at vise, at skov- og landskabsingeniø-
rerne kan andet end at passe skov, og det er
lykkedes med så stor succes, at de fleste af
vore medlemmer er ansvarlige for langt større
omsætning uden for skoven end i skoven.
Det er gået så godt med at komme ud i tilgrænsende sektorer, at behovet for en ny uddannelse, nemlig uddannelsen til have- og
park­ingeniør, er opstået. Med et øget optag i
år 2 ser uddannelsen ud til at kunne rekruttere
unge, og at dømme efter de optagne kommer
DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform
1. januar
Overenskomstansat, stat
Overenskomstansat, kommune/region
Tjenestemandsansat, stat
Tjenestemandsansat, kommune/region
Privatansat
Skovdyrkerforeningerne
Udlandsansat
Selvstændig
Hedeselskabet
Ledig
2008
2009
2010
2011
2012
86
86
89
87
95
163
195
218
221
219
96
90
87
86
81
7
6
7
6
6
134
128
121
119
111
42
49
47
49
51
6
3
3
3
3
72
73
71
67
70
101
92
93
98
95
32
27
35
32
32
Pensionist/efterløn
101
103
101
107
103
Studerende
106
103
113
141
172
Ansat uden for DSL*
I alt
* 2011 og før Passive
4 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
39
42
41
41
18
985
997
1026
1057
1056
der nu unge studerende ind på Skovskolens ingeniør-uddannelser, som har en anden baggrund, end vi kender fra SLing-uddannelsen.
Til min store tilfredshed besluttede DSL i
2011 at ændre navn til »Foreningen af Skovog Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører«. Dermed er det lykkedes at holde sammen på de grønne forvaltere med en baggrund som professionsbachelor. Vi ’gamle’
SLing’ere har i første omgang budt HOPIerne
velkomne og ser frem til deres bidrag til foreningens udvikling - i første omgang forhåbentlig i De Studerendes Kreds og med stærkere fokus på byens grønne forvaltning.
I årene fremover vil der komme andre professionsbachelorer eller akademiuddannede
inden for det grønne område, hvad enten det
er rettet mod menneskers brug af de grønne
områder, eller det er den mere arealforvaltningsmæssige side af sagen.
Det er min klare opfattelse, at DSL også vil
og skal kunne rumme disse, og at vi aktivt skal
arbejde for, at de bliver en del af DSLs faglige
identitet og vores aftaleområde. Vi har for
nærværende en række aftaler, som også arbejdsgiverne kan have en interesse i håndteres af DSL, hvis vi selv er parate til at udvide
vores aftaleområde. Emnet vil igen skulle diskuteres på kredsmøderne.
Arbejdsmarkedets
behov for kompetencer
Der har i det forløbne år været en heftig debat
om SLing’ernes kernekompetencer, nemlig evnen til at forvalte skov, herunder særligt skovdyrkningsmæssig indsigt. Lige præcis vore
kernekompetencer, vores evne til at dele dem
med hinanden samt Skovskolen vil blive et andet omdrejningspunkt for kredsmøderne.
Er det en succes for en forening, der begyndte som skovfogedernes forening på private og statslige ejendomme for 100 år siden,
at over halvdelen er ansat uden for skovgærdet - og i hvert fald beskæftiger sig med områder, der ikke har noget med skovdrift at gøre?
Ja, det er en stor succes, for verden forandrer sig, og på arbejdsmarkedet - og for os, der arbejder
med grøn forvaltning - er der fortsat behov for vore kernekompetencer, som er ledelse, økonomisk
indsigt, stabilitet, helheds- og løsningsorienteret tilgang til al arealforvaltning og myndighedsbehandling.
At der ikke er arbejde til så stor
en mængde funktionærer i skoven,
som der tidligere har været, er jo
også et udtryk for, at verden forandrer sig - og ikke et udtryk for, at
verden er gået af lave.
Derfor er det glædeligt, at så
mange SLing’ere er ansat tæt på
det, hvor vi gør en forskel for menneskers hverdag. Det kan være
med friluftsliv i kommunerne og i staten, og i
de sektorer der servicerer denne store og
fortsat voksende efterspørgsel på oplevelser, gode nærområder og professionel administration af offentlige og private udearealer.
Vi har i indsamlingen af årets lønstatistik
forsøgt at få lidt større indblik i, hvad medlemmerne beskæftiger sig med, og meget tyder
på, at der er et lige så stort økonomisk, ledelsesmæssigt og administrativt ansvar i den
kommunale sektor som i den private og
statslige sektor. Med andre ord: Der er fortsat
behov for SLing’ernes kernekompetencer
som professionel ledelse, administration og
økonomisk indsigt, og det vil også være kernekompetencer for en HOPI.
Det, vi i dag beskæftiger os med, vil for de
flestes vedkommende ske tæt på borgere og
virksomheder. Som oftest vil det ske i et tæt
samarbejde med andre faggrupper, hvor generalistfunktionen - og evnen til at koordinere
og få ting til at lykkes - vil tilkomme os. Det er
dette »brand« og denne evne, der vil fastholde og øge behovet for SLing’ere og HOPIer på
arbejdsmarkedet.
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
5
Henrik Steffensen Bach
Beretning 2011
Derfor skal vi ikke tænke tilbage på de gode
gamle dages genkomst, men forstå at udvikle os med tidens krav.
Indsigt i skovdyrkning der er flere muligheder
Den opmærksomme læser vil nu tænke, at
formanden (på bedste politikervis) er kommet let og elegant hen over emnet om de
nye SLing’eres skovdyrkningsmæssige indsigt. Men nej.
Jeg er meget optaget af, at SLing’erne
selvfølgelig også i fremtiden skal være den
primære rekruttering af funktionærer til
skovsektoren. Jeg anerkender, at der i SLinguddannelsen er sket en tilpasning til arbejdsmarkedets behov, hvor uddannelsen er gjort
bredere, fordi arbejdsmarkedet bredt har efterspurgt flere grønne kompetencer. Der er
desværre ikke sket en tilsvarende tilpasning
af uddannelsens længde, og der er derfor i
højere grad end tidligere lagt vægt på, at de
studerende selv tilvælger faglig orientering
inden for det grønne fag. Af den grund er der i
højere grad end tidligere behov for rollemodeller og gode historier fra de dele af erhvervet, som efterspørger særlige grønne kompetencer.
Derfor har det igennem nogle år været mit
og foreningens mål at få så mange som muligt ud at stifte bekendtskab med de forskel-
lige dele af erhvervet - og helst på et tidligt
tidspunkt i studiet.
I relation til uddannelsen har DSL som ét
blandt flere tiltag stået fader til »advisoryboards« for fagene på Skovskolen, så underviserne har haft tættere kontakt til erhvervene.
I relation til de studerendes kendskab til
sektorerne har DSL lanceret en model for feriepraktik, som de studerende selv håndterer. Den er selvfølgelig afhængig af, at såvel
de studerende som erhvervene stiller sig til
rådighed.
DSL vil i år præsentere endnu et tiltag,
nemlig en mentor-ordning, hvor der skabes direkte kontakt imellem en studerende og en
personlig coach fra erhvervet. Her er det lige
så vigtigt, at erhvervene stiller sig til rådighed.
Og det er næsten unødvendigt at nævne
de ekskursioner, som foreningen tilbyder, og
som genereres af flere af kredsene. Her kan vi
alle deltage og både berige hinanden og de
studerende.
Et fælles projekt
Det glædelige er nu, at der er fornyet interesse for skovforvaltning i sektoren. Det tilkendegives fra den private sektor, at man vil investere i skovdyrkning. Uanset om målet for den
enkelte ejer er energitræ, naturnær skovdyrkning eller fladeskovbrug, så kræver forvaltningen naturligvis skovdyrkningsmæssig indsigt.
Økonomisk ansvar
Privat ansatte Kommunalt ansatte
Statsligt ansatte
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Under 1 mill. kr.
11
13
17
22
8
13
1-5 mill. kr.
22
26
10
13
18
30
20-50 mill. kr.
9
11
7
9
3
5
5-20 mill. kr.
23
27
15
19
10
16
2
2
3
4
1
2
15
18
22
28
10
16
3
4
4
5
11
18
85
100
78
100
61
100
Mere end 50 mill. kr.
Intet økonomisk ansvar
Ubesvaret
Total
Tabellerne indgår i DSLs seneste lønstatistik. Læs mere på www.skovogland.dk >Løn og ansættelse>Løn, honorarer og satser
6 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
De seneste års ekstensivering lader til at undergå en forandring, hvor skovens flersidige
styrke som bærer af friluftsliv, bæredygtige
råstoffer samt klima-, natur- og miljøbeskyttelse igen skal forvaltes flersidigt - ved igen
også at skabe træ af høj kvalitet.
Jeg mener derfor, at debatten om de studerendes indsigt i skovdyrkning - som i andre
dele af erhvervene - skal starte i mødet mellem skole, erhverv og studerende. I første omgang som en interesse-tilkendegivelse, hvor
såvel studerende som erhverv ønsker dialog,
og jeg er overbevist om, at de nødvendige tilpasninger på uddannelsen herefter vil ske.
I den sammenhæng er det også vigtigt, at
SLing’ernes brede kompetencer inden for hele
det grønne område tages op til revision, og at
HOPI-uddannelsens sigte mod de bynære
grønne arealer giver sig udslag i justeringer på
SLing-uddannelsen.
DSLs omverden
DSL har igennem en årrække været meget
synlig i en række organer tilknyttet vore arbejdsområder.
Vi har imidlertid fra repræsentantskabets
side besluttet at melde os ud af to af disse
organer fra 2012, da der ikke umiddelbart var
den fornødne tid til at repræsentere foreningen.
Medlemskaberne har været en mulighed
for, at vi som forening kunne vise vores tilstedeværelse og interesse, men det rækker naturligvis ikke længere, end at der skal være
medlemmer, som kan finde den fornødne tid
til at repræsentere foreningen. Vi har derfor
meldt os ud af den danske PEFC-ordning, hvor
vi havde en bestyrelsesplads, og tilsvarende
af PartnerLandskab.
Udmeldelserne kunne i omverdenen tolkes
som, at vi ikke har interesse for disse områder,
men intet er vel mere forkert! Vores repræsentation sker nu ikke som forening, men når I
som enkeltmedlemmer repræsenterer jeres
virksomheder.
Vi er fortsat medlem af Friluftsrådet og
Dansk Skovforening, som er de to store inter­
esseorganisationer, der vedrører hovedparten
af vore medlemmer.
Foreningsdriften
Samarbejdet i sekretariatsfællesskabet med
JA og DDD foregår upåklageligt. Vi har hver
især som små foreninger synergieffekten af
samarbejdet, og vi i DSL har været så dygtige
til at trække på de personalemæssige ressourcer, at fordelingen imellem foreningerne
har ændret sig. Derfor har vi været nødsaget
til at forhøje kontingentet for 2012 - mere end
vi sædvanligvis har gjort de senere år.
Det har også givet anledning til, at vi i de
politiske organer fra 2012 har ændret praksis
mht. mødeafvikling: En større aktivitet sker i
sekretariatet, primært for at mindske de ansattes rejsetid, og således at I som medlemmer fortsat kan have adgang til fuld betjening.
Ændringerne er foretaget for at sikre en
fornuftig fremtidig sikker drift af foreningen.
Personaleledelsesansvar
Privat ansatte
Kommunalt ansatte
Statsligt ansatte
Antal
Procent
Antal
Procent
Antal
Procent
Ingen ledelsesopgaver
44
52
51
65
32
52
Ledelse over for 1-9 ansatte
27
32
10
13
11
18
Ledelse over for 10-24 ansatte
10
12
6
8
5
8
Ledelse over for 25 eller flere ansatte
1
1
7
9
2
3
Ubesvaret
3
4
4
5
11
18
85
100
78
100
61
100
Total
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
7
Beretning 2011
Kredsmøde 2012
Torsdag den 15. marts i Vingstedcentret
Det stiller større krav til de politisk valgte, og
det emne vil vi drøfte på repræsentantskabsmødet til maj.
Foreningens økonomiske resultat har i
2011 udvist et mindre overskud, hvor der var
budgetteret med underskud. Baggrunden
skal først og fremmest søges i en række hver
for sig mindre poster, primært omkring aktivitetsudgifterne, men også administration,
lønudgift og lønrefusion har været lavere
end budgetteret, og der har været større
egenproduktion og dermed færre honorarer
til artikler i Skov & Land.
Vi har med udgangen af 2011 solgt foreningens portefølje af obligationer, og pengene placeres på en række aftalekonti. Der
resterer en mindre portefølje af aktier, som
afventer ’bedre tider’.
Foreningsdriften og politikken kræver også jer medlemmers aktive medvirken. Det
sker selvfølgelig gennem kommunikation, og
det er besluttet, at kommunikationen fremover primært sker elektronisk og via de
skrevne medier.
Det er derfor vigtigt, at alle har en opdateret profil på hjemmesiden, fx når vi skal
indsamle lønoplysninger elektronisk. Opdater derfor din profil på www.skovogland.dk
DSL - gammel forening med fremtid i
Jeg vil hermed byde alle velkommen til et
kredsmøde, hvor Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører fortsat DSL i daglig tale - sammen vil pege ud
i fremtiden for foreningens virke. Som vanligt
takker jeg de mange, der i årets løb har været aktive i Jubilæumsudvalget, Info-gruppen, Karriere-gruppen og i vore kredse. Desuden tak til de ansatte i sekretariatet og til
samarbejdspartnere. Tilsammen udgør I foreningens liv.
Vel mødt til kredsmøder torsdag den 15.
marts i Vingstedcentret. n
PROGRAM
Kl. 9.00 Morgenkaffe
Kl. 10.00Velkomst og valg af dirigent v/
Henrik Steffensen Bach
Kl. 10.30Forretningsudvalgets beretning v/
Henrik Steffensen Bach
Kl. 11.00Oplæg til drøftelser i kredsene v/
Henrik Steffensen Bach
1. Fremtidens jobmarked
2. Uddannelsesmæssige forhold
3. DSLs aktiviteter
Kl. 11.15 Ny mentorordning v/ Karrieregruppen
Kl. 11.30 100 års aktiviteterne v/ Jubilæumsudvalget
Kl. 11.45 Frokost
Kl. 12.45Møder i kredsene med sæd­vanlig
standarddagsorden*
1. Valg af dirigent
2. Kredsudvalgets beretning
3. Oplæg til aktiviteter
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af kredsrepræsentanter
6. Valg af suppleanter
7. Eventuelt
Kl. 15.00 Kaffe
Kl. 15.15 Fælles opsamling på kredsenes
drøftelser
Kl. 15.55 Tak for i dag
Kl. 16.00 Busafgang
Alle medlemmer af DSL er velkomne til at deltage i
årets kredsmøde.
Der er gratis busser med afgang fra Aalborg kl. 6.00
og fra Nødebo kl. 5.50 og opsamling undervejs.
Tilmelding og yderligere oplysninger på
www.skovogland.dk
Samme sted kan du finde en fuldmagtsblanket til
afstemninger på kredsmødet.
* Har du forslag til andre dagsordenspunkter i din egen
kreds, så henvend dig straks til kredsformanden.
8 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
Beretning 2011
Fællesskabet -
det gør godt …?
AF Henrik Jørgensen, STATSKREDSEN
Vi er nu i gang med et år, hvor DSL har 100 års
jubilæum! Det har givet mig anledning til at reflektere lidt over det at være en del af det fællesskab, vi kalder en fagforening.
De første fagforeninger blev dannet for
over 100 år siden, og altså også DSL. Vi kender
jo godt baggrunden for den succesrige organisering, der er blevet helt unik for Danmark, og
som har været helt afgørende for den danske
model med trepartsforhandlinger, hvor lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen mødes og bliver enige om løn- og ansættelsesforhold. Men er det nogen selvfølge?
Hvorfor medlemskab af DSL?
Økonomi har givet mange overskrifter i det
forgangne år og vil også komme til at gøre det
de kommende år - og det på alle niveauer. I de
seneste år har det bl.a. udvirket, at fagforbundene er blevet udfordret. I form af både udfordringer på den danske forhandlingsmodel og
massiv medlemsflugt i nogle forbund. I DSL er
vi endnu forskånet for det, og der er en række
forklaringer. Det gælder ikke mindst for Statskredsens medlemmer, og det tilskriver jeg, at
mange er bevidste om betydningen af en fagforening. Det gælder ift. personlige forhold,
men også i relation til arbejdsforhold, kollegaer, arbejdsmarkedsforhold mv., hvor de fleste
godt ved, at der faktisk bliver lagt et stort arbejde blandt kolleger m.fl. til fælles gavn for
os alle.
Ikke desto mindre er der løbende nogle, der
melder sig ud. Jeg bliver da også ofte spurgt
om, hvorfor vi egentlig fortsat skal være med-
lemmer, eller hvorfor jeg
ikke melder mig ind i et af
de »gule« fagforbund,
som typisk er markant billigere.
Spørgsmålene stiller
jeg også ofte mig selv, og
det oplever jeg som helt
naturligt. Selvfølgelig skal
man gøre sig overvejelser
om, hvorvidt det er pengene værd. Måske i højere
grad i et år, hvor DSLs økonomi er presset, og kontingentet stiger mere end inflationen. 80 pct. af dem,
som skifter til de gule, gør
det i øvrigt pga. kontingentets størrelse! Dette indikerer med al tydelighed, at
det gængse rationale i højere grad ligger i prisen, frem for hvad man får ud af en fagforening, der kan tage hånd om vores løn- og arbejdsforhold. Konsekvenserne heraf kan blive
meget alvorlige.
Alt sammen forstærkes af, at vi lønmæssigt stagnerer, og overenskomsterne kun får
marginal indflydelse på lønnen - vi vender kronerne en gang mere!
Uanset om man er ansat på en overenskomst eller ej, så yder DSL en stor indsats - og
det har vore kolleger gjort før os. Jeg skal ikke
gøre dette teknisk på nogen måde, men jeg
har behov for at understrege, at man som
medlem af DSL bidrager, som medlemmerne
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
9
Henrik Jørgensen
Beretning 2011
før os gjorde det, til bl.a. at sikre generelle
løn- og arbejdsforhold. Mange af de sværdslag, som er blevet udkæmpet i den danske
model, er i dag en selvfølge: En 6. ferieuge,
barselsorlov, fri ved barns sygdom, feriefridage, den aktuelle pension, 37 timers arbejdsuge, kursusdage osv. Det er ikke privilegier,
som er dumpet ned fra himlen!
Der er og bliver fortsat kæmpet med midler fra fagforeningen, men IKKE fra de gule
fagforbund, der overlader overenskomsterne
m.m. til de organiserede fagforbund. Det er i
min optik en grundlæggende kortsynet og
selvoptaget tilgang, når man jo samtidig læner sig op ad de opnåede overenskomster,
uanset om man er ansat på overenskomst eller ej - langt de fleste ikke-overenskomstansatte bliver jo ansat på overenskomstlignende vilkår. Vilkår, som har kostet os penge, og
kostet penge for dem før os.
Ud over tidligere tiders sværdslag så er fx
overenskomsternes resultat helt afhængige
af velforberedte og veltilrettelagte forhandlinger. Det sker bl.a. ved kontingent til CO10,
som igen bidrager og dermed kollektivt er tilknyttet hovedorganisationen FTF (tilsvarende gælder i øvrigt på det kommunale område). Derudover deltager trænede og kompetente medarbejdere fra sekretariatet og undertegnede i forberedelser såvel som møder.
Dette blot i relation til selve forhandlingerne,
derudover kommer de løbende forhandlinger,
lobbyisme, sparring mv., som alt sammen betales via fagforeningskontingenter. Hertil
kommer naturligvis os i kredsbestyrelsen,
som jo fortsat gør arbejdet, fordi vi tror på
det, og fordi vi kan lide det!
Du får noget for kontingentet
I Naturstyrelsen har en række af vore kolleger netop fået tilbudt en fratrædelsesordning, som blev forhandlet igennem med ledelsen af lokale tillidsfolk. Uddannede TRer,
som konstant bidrager til at forbedre dine og
dine kollegers ansættelsesforhold. Uddannelsen af TRer, sekretariats backup mv. er et
konkret eksempel på en indsats fra fagforeningen - der kan være ikke-medlemmer, som
Aldersfordelingen
i DSL
DSL Aldersfordeling 250 200 150 Total 100 50 0 30 og yngre 31-­‐35 36-­‐40 41-­‐45 10 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
46-­‐50 51-­‐55 56-­‐60 61-­‐65 66-­‐70 71 og ældre DSL Aldersfordeling færdiguddannede fx nyder godt af ovennævnte forhandlinger,
krav til disse fagbureaukrater, hvis vigtigste
uden at have bidraget til de grundlæggende
mission til tider opleves som bidrag til at sikforudsætninger herfor. Er det rimeligt?
re, at det fagretslige system består og evenHertil kommer en lang række aktiviteter
tuelt udvides.
og tilbud, som er omfattet af kontingentet.
Mit budskab i denne sammenhæng er blot, at Fagbevægelsen skal afspejle tidsånden
jeg er enig i, at mange selv kan klare skæreVi skal udfordre os selv, vi skal forny os selv,
ne, når de bliver udfordret, skal søge nyt job,
og det er klart, at når resten af samfundet
har brug for vejledning, skal forhandle løn, bli- vender mønterne, så er vi også forpligtede.
ver langtidssyg, ønsker fagligt fællesskab og Det sker i øvrigt i DSL! Derudover må vi løbenmeget mere. Alle skal bare være klar over,
de spørge os selv, hvad der er DSLs og vore
hvor meget der ydes for, at de generelle lønforhandlingsforbunds fremtidige roller? Som
og ansættelsesvilkår ser ud, som de gør. Det
det fremgår, er disse en central aktør i udviker fællesskabet, der bidrager hertil, og i denlingen i det danske samfund, og herfra skal
ne sammenhæng er det ikke noget fællesogså lyde en opfordring til, at fagbevægelsen
skab at være medlem af en gul fagforening!
følger med udviklingen og tidsånden. Det
Når ovenstående har forplantet sig bag
kunne jo være, at det blev en succes.
hjernebarken, skal jeg være den første til at
DSL har nu eksisteret i 100 år, og det er
erkende, at fagforeninger generelt, herunder
kun sket, fordi vore kolleger gennem tiden
også DSL, skal blive dygtigere. Det er som
har fundet det fornuftigt. Det håber jeg også
om, at når det kniber, forsøger man med
vil være fornuftigt de næste 100 år - måske i
DSL medlemstal:
Aktive fordelt
på Kredse
samt Pensionister særdeleshed i en branche, hvor vi alle er
kendte redskaber
at vende
skuden.
1. januar
Det irriterer da også mig, når fx fagforspredt på mange arbejdspladser. Her har DSL
Medlemsudvikling i DSL
1998
1999 og2000
2001 til 2002
2003
2004 ift. at
2005
2006 til fællesskabet
2007
2008
eningsbosser bliver
pampere,
det lyder
en central
rolle
bidrage
Privat
227
267
277
273
280
288
257
239
235
236
236
Skovdyrkertider lidt hult, når netop
44
46 fx solida52
53- et fællesskab,
55
49 som46alle har
45nydt gavn
42
de42taler om
af,42diHedeselskab
86
86
86
92
95
94
86
80
80
88
101
Stat
259Reelt 257
262
265rekte266
221
203
196 jeg endda
197
188
ritet og fællesskab.
er de jo254
ikke længeeller indirekte,
og så har
slet
Kommune
110
110
113
127
132
144
138
157
161
158
172
Studerendere ’arbejdere’, men 126
122
125
119
136ikke berørt
123
107 ekstra
121 dimension,
118
120
106
professionelle
kompromisden
at DSL står
Aktive i alt
852
884
901
925
961
970
858
846
835
841
845
Pensionister*
100
102
101for faglige
99
137
147
152
142
140
magere, som lever100
godt af100
at forvalte
overarrangementer
mv.
I alt
952
984
1001
1027
1062
1069
995
993
987
983
985
Passive i perioden
1998-2000 et skønnet tilVi
100skal løbende stille
enskomstsystemet.
Vi ses derude! n
2009
231
49
92
176
201
103
852
145
997
2010
230
47
93
176
225
113
884
142
1026
1998-2003 er fejlbehæftet med ca 25 fiktive medlemmer
Tallene fra 2004 er efter skift af medlemssystem og oprydning i medlemsdata.
*2011 og tidligere: Pensionister og passive
DSL
aktivepå
påkredse
kredse
DSL medlemstal
medlemstal aktive
300
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Privat
Skovdyrker
Hedeselskab
Stat
Kommune
Studerende
DSL medlemstal på aktive og pensionister
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
1100
1062
1069
1057
11
2011
220
49
97
173
229
141
909
148
1057
2012
230
51
95
179
226
172
953
103
1056
Beretning 2011
Friluftsliv -
det nye sort?
AF LARS DELFS MORTENSEN, KOMMUNEKREDSEN
Lars Delfs Mortensen
I en stadig mere presset kommunal økonomi klarer vi os heldigvis
stadig godt. Den kommunale gruppe (kreds) har været støt voksende gennem nullerne, og tendensen ser ud til at fortsætte - om
end på lavere niveau.
Hvad er det så, vi kan eller gør rigtigt? Det er
selvfølgelig flere ting, men det handler især
om at være omstillingsparat og have den
fornødne handlekompetence - være med,
når der (igen) skal omorganiseres, kunne se
mulighederne og ikke blive handlingslammet
i en politisk virkelighed, hvor man konstant
bliver udfordret på rigtigt/forkert og egne
værdier.
Naturgrundlaget er udgangspunktet
Driften er konstant under pres - der skal plejes og passes stadig flere arealer for de samme (eller færre) midler. Finansiering af nye
anlæg, faciliteter, skovrejsning osv. skal i
langt højere grad findes via partnerskaber
og tværgående projekter. Kompetencer som
samarbejde, facilitering og projektledelse
bliver centrale. New public management bliver nu stille og roligt afløst af Governance hvorfor det altid skal hedde noget på engelsk ...? Men sådan er det altså!
På dansk er det en bevægelse fra ’borgeren som kunde’ til ’borgeren som partner’. Et
paradigmeskifte, jeg personligt hilser meget
12 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
velkomment, men som selvfølgelig giver nye
udfordringer. Inddragelse kræver tid (ofte
masser af tid), skal styres stramt, og det
egentlige demokratiske projekt, der ligger
implicit, kan man godt stille spørgsmål ved.
Grundprincippet er, at det foregår på frivillig
basis, og man ved, at den typiske deltager er
en ressourcestærk mand 55+. Er det egentlig særligt repræsentativt eller demokratisk?
Skovdyrkningen er, som det livligt debatteres andre steder, en forsvindende lille del
af det arbejde, jeg udfører. Det skal dog understreges, at skovdyrkning er en væsentlig
del af det grundlag, vi hviler på. Det er i skoven, at vores helheds- og langtidsperspektiv
bliver udviklet, og en SLing bør altid have et
basiskendskab til skovdyrkning og dendrologi - fuldstændig som en HOPI bør kende til
græs og græspleje.
Når det er sagt, er det bare ikke vores primære mål at producere gavntræ. Til gengæld arbejder vi mindst lige så målrettet
med naturgrundlaget som udgangspunkt for
den ’produktion’, vi laver - ikke så væsensforskellig endda, selv om folkesundhed, naturen for naturens skyld, miljøbeskyttelse osv.
er mere komplicerede at finde bundlinjer for.
Til gengæld viser enkelte nedslag i statistikker og budgetter, at disse områder har rigeligt med tyngde til at retfærdiggøre den opmærksomhed, de vises.
Kan sektorerne samtænkes?
Hvor kommer så friluftslivet ind i billedet? Jo
- vi har i en årrække været rigtigt dygtige til
at få bygget faciliteter, gjort naturområderne tilgængelige for alle mulige (og umulige)
brugergrupper. Alt sammen i vældig god mening og i tråd med at levere til velfærdssamfundet - og så er der jo også gode billeder i
politikere, der klipper snore med glade borgere i baggrunden.
Friluftsliv og den sundhedsorientering,
som hersker i samfundet, er nært forbundne, og der er stadig et stort potentiale, men
også brug for større omtanke og for at tænke på tværs af sektorer. Friluftsprojekter kan
typisk aktivere lokalsamfund, foreninger og
interesseorganisationer i partnerskaber og
kan således fungere som en indgang til positiv dialog mellem parter. Dermed kan friluftsprojekter hjælpe med til at gøre borgere og
brugere medansvarlige, både for de prioriteringer der laves, og i stigende grad også for
det vedligehold der skal til for, at tingene
fungerer.
Som nævnt understøtter friluftsliv sundhedsforebyggelse - og gør det tilmed i meget
bred forstand. Aktiviteter, der bibringer fitness, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger,
er kun én del. Friluftsliv kan mere - bl.a. i form
af stressreduktion, forbedret motorik og
bedre indlæring. Om ens tilgang er holistisk
og økosofisk eller mere mekanisk er i princippet underordnet. Faktum er, at det har effekt, og vi som samfund alle har gavn af, at
flere kommer mere derud. I friluftslivets bredeste forstand er der tale om brugere i alle
aldre og alle typer. Fra den stille vandrer over
skolebørn, der leger og lærer, til selvrealiseringsprojekter og eventbaserede tiltag. Des
mere specifikke og krævende brugerne bliver, des sværere bliver det at rumme dem i
offentlige rammer, og jo mere økonomi er der
sædvanligvis involveret - dvs. dermed også
et markedspotentiale. Det har vi set fx med
ridestier og MTB-spor.
Min pointe er: At som uddannede forvaltere, der kan omsætte tanke til handling,
som kan tænke bæredygtigt med udgangspunkt i naturgrundlag og økonomi, tilpasset
et marked eller en politik, er det oplagt, at vi
går foran på området og arbejder med det
potentiale, der er. Hvad enten man sidder i
en offentlig sektor og har som mål at levere
samfundsydelser, eller man sidder på et privat skovdistrikt og skal få en økonomi til at
hænge sammen, så er der puljer, fonde, partnerskaber og ikke mindst en efterspørgsel.
Måske er det næste store projekt at tænke
de to sektorer ud af konkurrence og ind i en
kontekst, hvor de supplerer og understøtter
hinanden.
Så nej, friluftsliv er selvfølgelig ikke sort.
Det er - og skal være - grønt, men kan måske
også hjælpe til sorte tal! n
DSLs medier
•
•
•
•
Medlemsbladet Skov & Land
10 numre pr. år
Nyhedsbrevet Mellem Skov & Land
24 gange om året
Jubilæumsskrift. Maj 2012
Hjemmesiden www.skovogland.dk
Hver dag
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
13
Beretning 2011
At fange
interessen
AF SIMON MIKKELSEN, DE STUDERENDES KREDS
Simon Mikkelsen
Vi har været travlt beskæftiget
det seneste år og er fortsat i en
rigtig positiv udvikling. Vi har sat
stor fokus på at aktivere medlemmerne på tværs af årgange/uddannelser og byde vores stadigt
mange nye medlemmer velkomne. Vi har efterhånden udarbejdet en effektiv procedure
til at fange de mange nye studerendes interesse og har igen i år opnået at hverve rigtig
mange nye medlemmer blandt de nye SLingog HOPI-studerende.
Vi holder fortsat et højt aktivitetsniveau i
kredsen med minimum to årlige ekskursioner
og en række foredrag i vinterhalvåret samt
velkomstarrangementer i forbindelse med
nye studerende på Skovskolen. Vi forsøger løbende at være opmærksomme på aktuelle
emner og fagområder, som de studerende
kan relatere til deres studie - og dermed klæde dem på til erhvervet. I foråret 2011 var der
fx weekendtur til Fyn/Jylland med input om
alt fra alternative indtægter i skoven gennem
rekreative tiltag over skovdyrkning på den jyske højderyg til genopretning/pleje af store
naturområder på Djursland.
Bedre integration i DSK
Medlemmerne af De Studerendes Kreds
(DSK) dækker efterhånden over en bred vifte af studerende, bestående af de to søsteruddannelser med studerende, der har en
14 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
stadigt mere spredt baggrund. Det betyder
fortsatte nye udfordringer med henblik på at
fange de studerendes interesse og opfylde
deres forventninger til kredsen.
Vi forsøger at tilbyde bladpakker og arrangementer med fokus på forskellige fagområder, så flest mulige studerende kan se
værdien af at være medlem under deres
studie.
Networking i Vingsted
De Studerendes Kreds holder i år deres
eget kredsmøde på Skovskolen, og det
sker allerede onsdag den 29. februar
kl. 16.30.
DSLs Forretningsudvalg opfordrer
alligevel så mange studerende som
muligt til at tage med kredsmødebussen til Vingsted og deltage i det fælles
kredsmøde torsdag den 15. marts. Her
vil der nemlig være lejlighed til:
•At deltage i mødet i netop den
kreds, som er interessant for et
kommende job.
• At lære erhvervet at kende!
•Måske at finde din praktikplads eller
et feriepraktikophold.
Vel mødt!
I fremtiden bliver udfordringen formentlig
kun større, da spændet synes at blive bredere og bredere for hvert år. Det betyder til
gengæld, at den samlede viden og bredde
hos de studerende er stor, og kredsen kan
finde meget ny inspiration og nye måder at
udvikle foreningen på i en fremadrettet positiv retning.
Vores nyeste medlemmer fra have- og
parkingeniør-studiet begynder nu at være
en integreret del af De Studerende Kreds som første niveau i DSL. Vi kan derfor tydeligt mærke, hvordan de søger efter deres
fag- og interesseområder i foreningen, og vi
skal i DSL have stor fokus på at være klar til
denne udfordring. Det er vigtigt at kunne tilbyde nye og spændende praktikpladser under uddannelsesforløbet og arbejdsplader til
de første færdiguddannede i 2014. Ved at
fange de studerendes interesse under uddannelsen kan man bedre danne sig et indtryk af uddannelsens kompetenceindhold
og præge de studerende i en ønsket retning.
Dette bliver nævnt, da vi i De Studerendes Kreds har følt denne udfordring og ikke
har løst den til fulde endnu, men kommer
tættere på for hvert år i samarbejde med
HOPI-studerende. Bl.a. udformer vi nu to
bladpakker, så vi kan matche et bredere fagligt ønske, hvilket sikkert også bliver en fordel for flere SLing-studerende.
Brug den frivillige feriepraktik
For at give de studerende en virkelighedsfornemmelse og knytte dem til erhvervet arbejder vi fortsat med ordningen Feriepraktik,
som tilbyder de studerende ophold af kortere varighed hos personer, der er tilknyttet
erhvervet. Samlet har vi haft 15-18 stude-
rende af sted siden opstart i sommeren
2010, bl.a. hos HedeDanmark, Skovdyrkerne, Naturstyrelsen og i kommuner.
Opholdene har været lærerige og givet
erfaringer og oplevelser, hvilket gælder for
både den studerende og praktikværten.
Ordningen er en udpræget succes set
fra vores synspunkt, men den har været
præget af at være i en indkøringsfase. Feriepraktikken vil fremover blive håndteret
mere struktureret og opdateret, da der er
en stigende efterspørgsel fra de studerende og en berettiget forventning fra vores
nuværende og fremtidige praktikværter.
Det kan tilføjes, at vi allerede i år har sendt
de første studerende af sted på feriepraktik.
Nye folk i DSK
Fremtiden ser derfor lys ud i De Studerendes Kreds, og der er masser af fremtidige
projekter at arbejde videre med. Den nuværende formand og aktive studerende
går af ved det kommende valg, og nye studerende skal arbejde videre med at udvikle kredsens aktiver og klæde de studerende på under deres studie. n
Gratis bus fra Nødebo
Motorvejsafkørsel
• Skovskolen, Nødebovej 77
22 Islev v/ToysR Us (ved afkørslen)
35 Ringsted Ø, pendlerpladsen
43 Halskov v/Q8 (ved afkørslen)
53 Odense V v/ Spedsbjerg rasteplads
Ankomst Vingstedcentret
Kl. 05.50
Kl. 06.35
Kl. 07.25
Kl. 08.00
Kl. 08.30
Kl. 09.30
Afgang Vingstedcentret Kl. 16.00
Samme stoppesteder som på udturen
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
15
Beretning 2011
Hold fast i
fagligheden
- men lad den tilpasse sig tiden
AF Niels-Hello L. Andersen og Heine F. Møller, HEDEDANMARK-KREDSEN
Som medarbejdere i HedeDanmark er vi vant
til at arbejde med den lange historie. Det skaber en vis respekt, at vi repræsenterer et firma i en kort periode og gerne skal aflevere det
i bedre form til vore efterfølgere, end da vi
selv »overtog« det. Lidt ligesom gedigen skovdyrkning - vi planter for næste generation.
At blive 100 år og endda mere i et samfund, der på samme tid forandrer sig med lynets hast, siger noget om en vis tilpasningsevne. HedeDanmark (Hedeselskabet) begyndte med hedens opdyrkning over mergelgravning og dræning til i dag bl.a. at være
førende inden for biomasse (flis) og drive
Danmarks største anlægsgartnervirksomhed. Det gennemgående har været medarbejdere med evnen til at tilpasse og binde
kundens og det omgivne samfunds behov
sammen.
Forandringsvillig,
initiativrig og robust
Uddannelsen som skov- og landskabsingeniør gør os i stand til med vores action-prægede tilgang at løse mange forskelligartede
opgaver. Vi gør det ikke ens hver gang, men
lytter og afpasser løsningen, altid med en
god blanding af teori og praksis. Det er vigtigt fremadrettet, at uddannelsen fastholder disse kompetencer, og vi kan til dels være enige i privatskovbrugets kritik af uddannelsen - vi skal holde fast i vores faglighed,
16 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
men også åbne for en debat om typen af
faglighed. Fagligheden skal udvikle sig, og
det er naturligt, at den kan ændre retning alt
afhængigt af markedet. Når det så er sagt,
så ser vi også gerne den gamle praktikperiode genindført i en eller anden form, men her
må vi også gribe i egen barm og hjælpe de
studerende ved at tilbyde praktikophold i ferier mv.
Den faglige forankring er også vigtig som
dét, der kitter det hele sammen. Også i DSL.
Medlemskabet giver et tilhørsforhold, og naturligvis adgang til hjælp ved ansættelser,
afskedigelser og ændrede arbejdsvilkår. I
HedeDanmark har vi, som i mange andre
virksomheder i disse år, været gennem organisationsændringer, og midt i sådan en turbulent periode er det rart med nogle at støtte sig op ad. Det er ikke sikkert, vi i HedeDanmark-kredsen kan hjælpe her og nu, men vi
kan sikre, at medlemmet kommer videre og
få løst sit problem.
Uanset om der står SLing eller HOPI på visitkortet, er forandringsvillighed og initiativrigdom altafgørende for medlemmerne på
dagens jobmarked. Vi mener, det er vigtigt
at være positiv over for de forandringer, der
sker i vores omverden, og som betyder, at vi
også skal ændre os som virksomhed. Det er
vigtigt at vise initiativ, både mht. interne forretningsgange og i forhold til udvikling af
nye metoder og opgaveløsninger for vore
kunder. Endelig er det vigtigt at have en god
portion robusthed at stå imod med på vores
vej gennem arbejdslivet.
Det er de egenskaber, som efter vores
mening kendetegner medlemmerne af HedeDanmark-kredsen, og som er med til at
udvikle virksomheden.
At være konkurrencedygtig
Den karakteristiske skov- og landskabsingeniør, som vi kender i dag, vil også være at finde i mange forskellige jobfunktioner inden
for det grønne område i fremtiden. Vi kan
dog konstatere, at der også i HedeDanmark
bliver behov for medarbejdere, der er specialiseret inden for have- og parkvirksomhed. I
divisionen Grøn Service opleves i øjeblikket
en meget positiv tilgang af kunder fra netop
dette kundesegment - især flere kommuner
udbyder i disse år driften af de grønne områder. Det stiller særlige krav til de medarbejdere, der skal håndtere den type kunder og
opgaver, og derfor vurderer vi, at HOPIerne
bliver attraktive for HedeDanmark.
For at rumme denne bredde er det vores
opfattelse, at DSL skal være synlig inden for
alle sine medlemmers jobområder - og det
kan fx gøres ved at fortælle de gode historier fra medlemmernes hverdag. Samtidig er
det også vigtigt at være på forkant med fag-
lige tilbud - både konkrete tilbud
målrettet de forskellige medlemsgrupper og fællesarrangementer. Der er oplagt en styrke i
at lære af hinanden på tværs af
de forskellige grene inden for det
grønne område. Og som moderne
fagforening skal DSL være tro
mod de forskellige faglige områder og samtidig tilbyde sine medlemmer noget, som andre faglige
organisationer ikke kan!
I HedeDanmark har DSLerne
udviklet sig til alt lige fra direktører over ejendomsmæglere og
skovfogeder til specialister inden
for råtræ, flis, læhegn og anlægsgartneri. Hvad er det, der gør, at
vi besidder så forskellige jobs - er
vi unikke? Vi tror, det først og
fremmest handler om at kunne agere i en
foranderlig verden og dermed fortsat at
være konkurrencedygtige. n
Niels-Hello Andersen
Har du brug for en Fuldmagtsblanket?
Find den på www.skovogland.dk
Heine F. Møller
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
17
Beretning 2011
Skovfogedens
faglige
spændvidde
AF FRANS SUNESEN og MARTIN VIBORG PEDERSEN, SKOVDYRKERKREDSEN
Siden den første af De Danske Skovdyrkerforeninger blev oprettet for over 100 år siden, har
vores hovedformål primært været rådgivning
af de private skovejere samt - ved at stå sammen - at opnå gode priser på såvel skovens
DSL
medlemstal
Kredse (Alle)
produkter
som fordelt
indkøb på
af materialer
og entre1. januar
priseydelser til foreningens medlemmer. Det2004
2005
2006
te har altid været de klassiske267
dyder hos
Stat
251
241
Kommune
185
191
Skovdyrkerne og vil også være166
det fremadretPrivat
309
298
298
Skovdyrker
51
48
47
tet. Men i takt med at Skovdyrkernes
medHedeselskabet
95
90
92
Studerende
121 og- 118
lemsskare bliver stadig større 107
- og herved
I alt
995
993
987
så mere og mere forskelligartet - øges kravene også til den enkelte skovfogeds faglige
spændvidde.
Forskellige mennesker
giver forskellige målsætninger
Ét medlem kan have jagt og herlighedsværdi
2007
2008
2009
2010
2011
2012
som240
det alt overskyggende
driftsformål,
et 219
234
222
221
221
186produktion
200
251eller pynte257
247
andet
af 229
juletræer
295
287
288
288
277
259
44 Nogle 45
52
50 på optime53
54
grønt.
medlemmer
kigger
98
113
103
103
108
105
103
141
172
ring,120
helt ned106
på afdelingsog113litraniveau,
ana983
985
997
1026
1057
DSL
DSLmedlemstal
medlemstalpå
påkredse
kredse
320
300
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Stat
Kommune
Privat
Skovdyrker
Hedeselskabet
Studerende
2004
2005
2006
2007
18 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
2008
2009
2010
2011
2012
1056
lyserer likviditetsflow eller optimal aptering.
Andre medlemmer har fokus på de mere ’bløde’ værdier, hvor driften optimeres på andre
områder, såsom æstetik, oplevelsesskov, mulighed for indsamling af bær eller lettere adgang for gangbesværede.
Denne udvikling ses også tydeligt hos de
foreninger, der løser opgaver for kommunerne, hvor der ofte arbejdes med drift af arealer, der ikke har produktion som det primære
formål, og hvor værdier som friluftsliv, leg og
oplevelser vægter højest.
Derudover oplever vi fortsat stor fokus på
og interesse for bæredygtighed, certificering,
CO2 binding, energiproduktion osv., der efterhånden alle er emner, som en ’almindelig’
skovfoged om ikke skal være ekspert i, så i
det mindste have en vis viden om og forståelse for.
Som skovfoged hos Skovdyrkerne skal du
have indblik i alle aspekter af forvaltningen af
skov og natur i Danmark, idet de alle har indvirkning på de forretningsområder, som skal
bidrage til, at der også i de næste 100 år er
skov- og landskabsingeniører i De Danske
Skovdyrkerforeninger.
Der vil stadig være brug for de
klassiske skovfoged-dyder inden
for skovdyrkning, juletræer og pyntegrønt mv. - men der er også brug
for viden om biomasse, klimatilpasning og certificering mv.
Det er derfor vigtigt, at vores
uddannelse til skov- og landskabsingeniør fortsat giver mulighed for, at de fremtidige forvaltere
af vores skov og natur dels har den
almene forståelse for skov- og
landskabsforvaltningen, dels kan
specialisere sig, således at de er i
stand til at imødekomme de udfordringer, naturforvaltningen stiller i
fremtiden.
Set fra et skovdyrker-perspektiv er det desuden helt centralt, at
man i den fremtidige udvikling af
uddannelsen fastholder, at som skov- og landskabsingeniør har man en praktisk og anvendelsesorienteret tilgang til sit fag! Man behøver ikke
at stå nede på bunden af plovfuren … men man
skal vide, hvorfor den er der! n
Martin Viborg Pedersen
Uddannelsen skal
matche udfordringerne
Udviklingen i det moderne skovbrug skal naturligvis også afspejles i uddannelsen af de
næste generationer af skov- og landskabsingeniører. Derfor skal der i dette jubilæumsår
lyde en opfordring til at tænke ud af boksen
med hensyn til vores uddannelse af nye skovog landskabsingeniører.
Frans Sunesen
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
19
Beretning 2011
Bindeleddet
mellem traditioner
og udvikling
AF SØREN LØTH, PRIVATKREDSEN
Søren Løth
2012 er et skelsættende år for alle
medlemmer af DSL: Foreningen fylder 100 år! Der vil foregå forskellige
spændende arrangementer og aktiviteter, som kulminerer i den store jubilæumsfest i september.
HUSK at komme og deltage i festlighederne
på Skovskolen den 29. september!
Ekskursioner som samlingspunkt
Når vi ser tilbage på året, der er gået siden seneste kredsmøde i 2011, har det for Privatkredsens vedkommende været præget af
bl.a. to meget succesfulde ekskursioner. Til
Tirsbæk Gods i foråret, hvor temaet var, hvordan der kan laves en forretning ud af friluftsliv,
publikum og betalende brugere. Og i efteråret
til Lindenborg Gods, hvor temaet var det næsten stik modsatte, nemlig intensiv produktion af nåletræ i ensaldrende monokulturer
med fokus på råtræ og kronvildt. To private
godser, som på vidt forskellig, men stærkt
fokuseret vis driver deres respektive forretninger.
Det var for skovfolk nogle meget inspirerende dage. Men også enhver anden DSLer
havde glæde af disse ture. Noget, vi alle kan
bruge er nemlig at se, hvorledes andre vælger at drive en virksomhed, hvilke tanker der
ligger til grund for en given forretningsmodel, hvordan problemer løses og overvindes,
og hvordan kreative, engagerede og dygtige
20 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
skov- og landskabsingeniører udfører deres
hverv.
En lang række problemstillinger og udfordringer er ens i vore job, uanset om vi er engagerede i skovbrug, handel, rådgivning, anlægsgartneri eller noget helt andet.
Vi vil fortsætte med at arrangere ekskursioner mv. i de kommende år, for det er en af de
måder, vi på tværs af foreningen, ud over
kredsmøderne, kan pleje de sociale forbindelser på.
Det er et mål, at vi prøver at arrangere ekskursioner, der spænder videst muligt inden
for den grønne sektor, som vi er en del af på
den ene eller anden måde.
Så hold øje med hjemmesiden og bladet,
for der kommer flere arrangementer ude hos
vore kolleger.
Eksistens og udvikling
Det, der binder alle DSLere sammen lige fra
Skovskolen og i resten af karrieren, er kærlighed til og respekt for natur, drift, udnyttelse
af ressourcer og beskyttelse af samme.
Skov- og landskabsingeniørens styrke har
altid været en bred solid viden om, hvordan
kombinationen af natur og naturværdier
bedst muligt kombineres med drift og høst af
ressourcerne uden at overforbruge.
DSL har nu eksisteret i 100 år, og det viser
med al ønskelig tydelighed, at der er et behov
for os. Uddannelsens indhold har naturligt
nok ændret sig betydeligt, siden de første
skovfogeder kom ud. I dag arbejder vi i en næsten endeløs række af forskellige funktioner,
der ligger både inden for og til tider langt
uden for skovgærdet. Det er beviset på vores
berettigelse.
Til kredsmøderne er det altid spændende
at møde kolleger og få inspiration og viden
om, hvad der bøvles med rundt omkring.
Jeg sidder her en frostklar morgen og skriver dette. Sneen er langt om længe kommet,
og der er pludselig forholdsvis ro fra telefonen og e-mailen på Hjorthede Planteskole,
hvor jeg arbejder. Det giver tid til lidt fordybelse, og tankerne kan flyde frit, nu hvor også
jagtsæsonen er ved at være overstået.
Sådan er det formentlig for en del af os.
Vores årsrytme er påvirket af naturen og klimaet omkring os. Det kan være irriterende og
forstyrrende, men i bund og grund er det også
samspillet med naturen på godt og ondt, der
har fået os til at blive SLing’ere.
Jeg håber, DSL vil bestå endnu 100 år. Og sikkert opleve lige så store forandringer som i de
foregående 100. Naturen ændrer sig langsomt,
som den altid har gjort. Men samfundet, vi lever i, ændrer sig i et forrygende tempo. Vi er
blandt dem, som er bindeleddet mellem til tider modstridende interesser og forventninger.
Den opgave vil vi løse. Vi er jo selv en blanding af gamle traditioner og viden på den ene
side og teknologi, udvikling og moderne engagement på den anden side.
På Privatkreds-udvalgets vegne vil jeg sige:
Vi glæder os til at møde jer alle til diverse møder, jubilæumsaktiviteter, ekskursioner, erfagrupper og markvandringer i 2012! n
DSL medlemstal fordelt på kontingentsatser
1. januar
Kvartalskontingent
2008
2009
2010
2011
2012
645
647
654
650
638
Aktiv uden for DSL
Selvstændige
91
72
72
71
67
Stat uden for COII
3
2
3
2
Udland
6
3
3
1
Pensionist*
140
145
142
148
103
Studerende
106
103
113
141
172
DSL og JID medlem
I alt
13
25
40
48
52
985
997
1026
1057
1056
* 2011 og før: Pensionist og Passiv
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
21
Beretning 2011
Fællesskab
og identitet
i forandring
AF MADS BANK-MIKKELSEN, NÆSTFORMAND I DSL
Mads Bank-Mikkelsen
Temaet for mange diskussioner
om og i DSL tager ofte udgangspunkt i forandringer. For nogle er
forandringer ikke velkomne, mens
de af andre hilses velkomne. Fælles for forandringerne er, at vi ikke kommer
uden om dem.
Selv om DSL gennem 100 år har været
præget af faglighed og en vis form for faglig
konservatisme, undgår vi ikke omverdenens
krav til forandringer. Måske er forandringskravene til foreningens medlemmer umiddelbart større ude på arbejdsmarkedet, men
foreningen som organisation undgår ikke, at
medlemmer, forhandlingspartnere mv. stiller nye krav om tilpasning og forandring. Derfor er det også nødvendigt for DSL, at vi som
organisation er dynamiske, konstant i bevægelse og yder vores bedste for at tænke og
udvikle vores producerer og organisation i
takt med resten af samfundets udvikling.
Forventninger til DSL
I Forretningsudvalget får vi mange input fra
22 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
medlemmerne via mange forskellige kanaler.
Dét, der gør størst indtryk, og som også giver
mest stof til eftertanke, er frekvensen for udmeldelser. Heldigvis er antallet acceptabelt
og mange med gode undskyldninger som pension mv. Andre kvitter medlemskabet med
skarpe, men konstruktive og brugbare begrundelser. Begrundelser, som jeg personligt
er glad for at høre, om end jeg hellere ville høre
dem, inden der skrides til den drastiske handling at melde sig ud af DSL og derved miste et
økonomisk sikkerhedsnet og et grundlag for
et fagligt netværk.
I den anden ende af sendefladen har vi de
studerende. Det ser ud til at være et kraftigt
signal, der indeholder et imponerende antal
indmeldelser og gode sociale og ikke mindst
faglige initiativer. Initiativer, som DSL efter min
opfattelse skal blive ved med at understøtte
både fagligt og økonomisk.
Den største gruppe, de ordinære medlemmer, er også dem, vi generelt hører mindst fra.
Dette kan ofte som udgangspunkt være et
godt signal, men som ny næstformand ville
det være ønskeligt med en større indsigt i de
ønsker og forventninger, der findes til DSL. Erfaringsmæssigt har mange tilknytning til DSL
pga. den økonomiske sikkerhed og bevidstheden om, at DSL som organisation bidrager politisk til den generelle lønsumsdannelse på arbejdsmarkedet.
Det interessante er dog i min optik, hvor
meget vi skal tilpasse sekretariatet og dermed de basale ydelser for at skabe rum for øvrige aktiviteter. Vil et øget udbud af aktiviteter blive anvendt, eller skal vi nærmere gå efter devisen kvalitet frem for kvantitet? Personligt er jeg mest til kvalitet - udfordringen
derved er, at man så ikke kan understøtte og
tilfredsstille efterspørgslen på specifikke aktiviteter med få interessenter.
sont og samarbejde med kommende fagligt
kompetente kollegaer med nye ideer og interesser.
For Forretningsudvalget er det derfor en vigtig, men spændende opgave at bygge bro mellem alle medlemmernes forventninger til DSL,
de udbudte aktiviteter og vigtigst af alt understøtte forståelsen af den tryghed, vi som fagforening yder. Selv om ordsproget »forandring
fryder« er velkendt, så forholder det sig ikke altid sådan. Forandringer kommer nemlig ikke altid i form af mindre og planlagte forbedringsprojekter - eller også har forbedringsprojekter ikke
de ønskede effekter. Måske tværtimod. Men på
trods af risici ved at handle eller ved at lade være, så er det min personlige opfattelse, at vi ikke
er færdige med at handle endnu.
DSL udvider sin horisont
Historisk set har hovedformålet med fagforeninger ikke umiddelbart været faglige netværk og aktiviteter. Derimod har det grundlæggende formål været at fremme medlemmernes interesser inden for områderne løn-,
uddannelses- og arbejdsmiljøforhold. Forhold
og en sikkerhed, som for nogen - selv under
den nuværende økonomiske krise - ikke tillægges stor betydning uagtet, at de er medlemmer af DSL.
Men selv om efterspørgslen på kurser, netværk og aktiviteter ikke er ny, er det ikke ensbetydende med, at det er let at honorere og
finde rette niveau og retning. Specielt ikke i en
tid med optagelse af HOPIerne, som er en
øvelse, der for alvor har sat de ellers velkendte faglige værdier og den faglige identitet under pres. Et efter min mening positivt pres, der
bidrager og tvinger os til at udvide vores hori-
Indspil modtages gerne
Vi kan derfor se frem til et spændende år - med
indbygget 100 års jubilæum - hvor der er behov
for konsolidering af den økonomiske situation,
for tilpasning af sekretariatets ydelser og ikke
mindst for at finde fodfæste på vores organisatoriske struktur, så HOPIerne integreres endnu
bedre.
Når det er gennemført og sikret, er grundlaget også fremadrettet skabt for at understøtte
foreningslivet, vore gode netværk og de spændende aktiviteter. Vejen til succes kan tage
mange retninger, men vigtigst at alt håber jeg
på gode indspil fra alle, der har tid og lyst. Om
det er gennem jeres input via artikler, på foranledning af eller ved deltagelse i arrangementer
eller på kredsmøder er underordnet - bare I har
lyst til at være med. På forhånd tak for jeres tid
og indsats! n
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
23
Beretning 2011
Årsregnskab
RESULTATOPGØRELSE FOR 2011
REGNSKAB
2011 kr.
Ikke revideret
BUDGET 2011 kr.
REGNSKAB
2010 tkr.
3.972.055
4.027.000
3.900
138.007
170.000
137
INDTÆGTER
Kontingenter
Tidsskrift Skov & Land
Tilskud m.m.
104.057
105.000
109
4.214.119
4.302.000
4.146
2.114.292
2.242.815
2.434
Administrationsomkostninger
423.323
405.301
400
Kontingenter
221.855
237.000
220
Tidsskrift Skov & Land
296.021
356.000
311
Aktivitetsudgifter
907.158
1.220.000
791
Lokaleomkostninger
280.791
283.089
295
4.243.440
4.744.205
4.451
-29.321
-442.205
-305
16.158
25.000
8
INDTÆGTER I ALT
UDGIFTER
Gager, pensioner mv.
UDGIFTER I ALT
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT
FINANSIERINGSPOSTER OG AFSKRIVNINGER
Finansielle indtægter
Afskrivninger
-28.100
-50.000
-6
FINANSIERINGSPOSTER I ALT
-11.942
-25.000
2
ÅRETS RESULTAT DSL
-41.263
-467.205
-303
Årets resultat, Reservefonden
100.226
120.000
106
58.963
-347.205
-197
ÅRETS RESULTAT
24 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
BALANCE PR. 31.12.2011
AKTIVER
2011 kr.
2010 tkr.
IT-anlæg
153.646
63
ANLÆGSAKTIVER I ALT
153.646
63
ANLÆGSAKTIVER
OMSÆTNINGSAKTIVER
Depositum
4.660
2
64.149
47
Mellemregning JA
0
11
Tilgodehavender
68.809
60
Tilgodehavende
Værdipapirer Reservefonden
4.170.169
4.124
Værdipapirer
4.170.169
4.124
Likvide midler Reservefonden
131.667
131
1.471.338
1.126
Likvide beholdninger
1.603.005
1.257
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
5.841.983
5.441
AKTIVER
5.995.629
5.504
1.579.011
1.881
Likvide midler DSL
PASSIVER
Egenkapital
Årets resultat
-41.263
-302
EGENKAPITAL
1.537.748
1.579
Skyldige omkostninger
301.909
242
Mellemregninger
416.798
0
Kortfristede gældsforpligtelser
718.707
242
Passiver i alt DSL
2.256.455
1.821
Reservefonden, egenkapital
3.739.174
3.683
Passiver i alt Reservefonden
3.739.174
3.683
PASSIVER
5.995.629
5.504
Skov & Land Februar 2012 nr. 1 25
100 år
DSL: En seriøs og
forandringsparat
samarbejdspartner
Af Niels Elers Koch, Konstitueret dekan, adj. prof., dr. agro., dr.h.c.
SCIENCE - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker Danske Skovog Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører til lykke med 100-års jubilæet.
Vi kender DSL som en seriøs samarbejdspartner, der i samarbejde med uddannelsesinstitutionen arbejder målrettet for at styrke
og udvikle sine medlemmers muligheder i erhvervslivet og dermed også faget og dansk
skov-, landskabs- og parkforvaltning. I hele
udviklingen »fra skovfogedeksamen til skovog landskabsingeniør samt have- og parkingeniør« har DSL aktivt spillet med og været
med til at sikre en uddannelsesprofil, som har
skaffet medlemmerne attraktive job.
Arbejdsmarked og uddannelser
I 1996 lykkedes det DSL og Skovskolen i fællesskab at sikre ingeniørtitlen, der har styrket
uddannelsens og dimittendernes position og
niveau både i uddannelseslandskabet og på
jobmarkedet. Ingeniørtitlen har givet adgang
til professionsbachelorgraden, der sikrer, at
uddannelsen har mulighed for at bibringe de
studerende den portion af faglig teoretisk viden i kombination med praktik og erhvervskontakt, der gør dimittenderne attraktive på
jobmarkedet. Et jobmarked, der har ændret
26 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
sig markant, og som er blevet betydeligt bredere med årene.
Skovskolen fusionerede som bekendt af
egen vilje ind i Skov & Landskab og dermed
det tidligere KVL i 2004, og dernæst videre
med KVL ind i Københavns Universitet i 2007.
Enhver fusion har gevinster og omkostninger.
Og de store fusioner og forandringer i det
danske uddannelseslandskab i de seneste ti
år har naturligvis også haft gevinster og omkostninger for Skovskolen.
Jeg tror personligt ikke, at vi kunne have
fundet nogen bedre organisationsmodel for
Skovskolen end den aktuelle. Det er derfor
mit håb, at den kan bevares og styrkes bl.a.
ved, at Skovskolen opfylder en vigtig rolle
som vært for seminarer, efteruddannelseskurser, sommerskoler, ph.d.kurser mv. for hele Københavns Universitet.
Med fusionerne er SLing-uddannelsen blevet styrket med et tættere samarbejde med
de førende forskere inden for dansk skov-,
landskabs- og parkforvaltning. Også adgangen til, at en SLing’er frit kan videreuddanne
sig til en kandidatgrad inden for det brede
faglige felt, er sikret via disse fusioner. Af dimittendholdet fra 2011 var der således ni, der
enten allerede er eller ønsker at komme i
gang med en kandidatuddannelse på Københavns Universitet.
Vi anser det for særdeles værdifuldt for
den danske skov-, landskabs- og parkforvaltning, at en gruppe af SLing’erne har fået øjnene op for muligheden for at tage en kandidat­
eksamen som overbygning.
De seneste ti års udvikling inden for haveog parkforvaltningsområdet har givet grobund for etableringen af den nye have- og
parkingeniøruddannelse, der også blev fremmet via fusionerne. Også her har DSL vist sig
som en faglig forening, der rettidigt følger
med udviklingen i arbejdsmarkedet, ved at byde de nye kolleger velkomne i de grønne ingeniørers familie. Vi tror på, at netop ved at samle sig vil de grønne ingeniører styrke deres position på jobmarkedet og kunne udbrede profilerne til nye jobfunktioner.
Attraktive aktører for erhverv og samfund
Københavns Universitet har stor tiltro til, at
DSL i en eller anden form også de næste 100
år er en stærk spiller på det faglige felt. En forening, der styrker professions-identiteten og
fremmer den faglige udvikling gennem sine
FOTOS: Marianne Tinggaard
aktive og fagligt dygtige medlemmer. Men også en forening, der er i stand til at følge med
de forandringer, der uden tvivl vil opstå i jobmarkedet.
Danmark står over for udfordringer omkring træproduktion, bioenergi, naturbevarelse, klimaforandringer, grønne velfærdsydelser m.m., hvor de grønne ingeniørers økonomiske, tekniske og biologiske forståelse i
kombination med handlingskraft vil være
uundværlige.
Vi står klar til at bidrage til denne udvikling
i et tæt samarbejde med DSL, så skov- og
landskabsingeniører og have- og parkingeniører også i fremtiden er attraktive og seriøse
aktører til at sikre fremdrift og værdi for erhverv og samfund. n
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
27
Nye studerende på
Skovskolen september
2011.
Trivsel
forebygger
stress
Følelsen af at gøre en meningsfuld indsats, at have indflydelse
på egen arbejdssituation og at opleve et godt samvær med
kolleger indgår i formlen for trivsel
AF Pia Rindom, REDAKTØR for Dansk veterinærtidsskrift
Thomas Milsted fortalte
bl.a. om psykiske og
fysiske symptomer
på stress.
Trivsel er summen af trivselsreaktioner på enkeltområder i ens liv. Det er en individuel tilstand og bliver ofte beskrevet som en tilstand
med sundhed, velvære, vækst, god livskvalitet, positive følelser og lavt stressniveau. Og
ifølge Thomas Milsted, generalsekretær for
Stressfonden, er der god grund til at bekæmpe stressrelaterede problematikker, der er år-
foto: pia rindom
28 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
sag til 40-50 pct. af al tabt arbejdsfortjeneste
i Danmark.
Alle kan få stress, og tærsklen for, hvornår
der udløses stress hos den enkelte, er forskellig fra person til person. Således vil nogle
medarbejdere kunne håndtere tre bolde uden
at få stress, og får de den fjerde bold, bliver
det for meget, mens andre vil kunne håndtere
17 bolde uden at få stress.
Thomas Milsted råder til, at man bliver bevidst om, hvorvidt man er »tre bolde« eller
»17 bolde« og så forsøge at indrette sit arbejde i forhold til det antal bolde, man kan administrere, i stedet for at tro at vi hver især kan
lære at administrere 17 bolde.
- Dét er der ikke noget, der tyder på, kan lade sig gøre, siger Thomas Milsted og slår samtidig fast, at for at sikre trivsel på arbejdspladserne er det nødvendigt at ændre de vilkår, der giver mistrivsel og stress - fx tidspres,
alt for mange arbejdsopgaver, utryghed og
dårlig ledelsesstil.
Indfrielse af forventninger
Stress handler også om objektive krav i forhold til objektiv formåen. - Både i privatlivet og i arbejdslivet bliver vi
stillet over for krav. Men er vi i stand til at honorere kravene? Magter vi vilkårene, og har vi
en idé om, hvorvidt vi gør det eller ej? Det er
her, stressen kan spille os et puds - for de, der
går ned med stress, har jo typisk overvurderet
sig selv i forhold til, hvad de troede, de kunne
magte. Og det er i virkeligheden dét, der er
problemet, forklarer Thomas Milsted.
- De skal blive bedre til at blive bevidste
om, hvad de rent faktisk magter i stedet for at
tro, at de magter mere, end de rent faktisk
kan. Omvendt er der også situationer, hvor
folk godt kan magte mere, end de er bevidste
om. Selv det at skulle magte mindre, vil kunne
give stress i forhold til, hvad vi reelt godt ville
kunne magte. Det betyder bare, at den oplevelse, vi har af os selv og vores formåen, er afgørende i forhold til det, vi skal håndtere, fortsætter Thomas Milsted og understreger, at
der skal være en balance mellem det, man
formår, og de krav, der bliver stillet til en.
Og det er noget, der må bero på erfaring, i
forhold til hvor meget man magter.
Basale behov
Fundamentet for trivsel er nogle grundlæggende fysiologiske og psykologiske behov, der
skal opfyldes. Og har den enkelte bevidsthed
om de basale behov, vil det ifølge Thomas Milsted langt hen ad vejen gøre, at vi trives optimalt.
De grundlæggende fysiologiske behov
handler om at indtage væske, spise føde, få
hvilet og sovet.
- Alle ved, hvilke konsekvenser det har,
hvis vi ikke opfylder behovene, siger Thomas
Milsted og råder til, at den enkelte opstiller
nogle rammer for, hvordan behovene opfyldes - og sjældent går på kompromis. For så er
det nemlig, at man begynder at bevæge sig
ud på en glidebane.
Det handler om at udvikle nogle principper,
man holder fast i - fx at overholde spisetider,
opstille rammer for, hvor meget arbejdet må
fylde i fritiden, sørge for at få søvn mv.
Selvtilfredshed topper
Når det gælder de grundlæggende psykologiske behov, er det først og fremmest et
spørgsmål om at anerkende, at behovene er
der og at få dem i spil.
- I Danmark har den enkelte medarbejder
en stærk identificering med sit arbejde - og de
grundlæggende psykologiske behov kommer
derfor ofte i spil rent arbejdsmæssigt. Vi stiller store krav til, hvad arbejdet skal kunne
bære ud over lønnen.
Det allervigtigste grundlæggende psykologiske behov at få opfyldt er opnåelse af
Den officielle
definition på stress
»Arbejdsbetinget stress er de følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på frastødende og farlige aspekter af arbejdet, arbejdets omgivelser og
arbejdsorganiseringen. Det er en tilstand karakteriseret ved høj anspændthed og bekymring og ofte følelsen af ikke at kunne håndtere situationen.«
Europa Kommissionen 2001
selvtilfredshed. Lav selvtilfredshed udløses
bl.a. af manglende anerkendelse. Det er vigtigt dagligt at opleve en fornemmelse af at
udføre et godt stykke arbejde og gøre en meningsfuld indsats, man kan stå inde for. Thomas Milsted fortæller, at det er lige så vigtigt, at den faglige eller personlige integritet
ikke bliver krænket i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne.
Krænkelser kan også handle om faktorer
som en rå tone på arbejdspladsen, tilbageholdelse eller mangelfuld information, manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
29
osv.), dårligt fungerende it-systemer, forstyrrelser, urimelige dokumentationskrav,
urimelige deadlines, uretfærdighed, at skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til og
tidsregistrering.
- En anden væsentlig grund til, at vi gider
stå op om morgenen og gå på arbejde, er kollegaerne. Vi har et meget stærkt behov for
at indgå i sociale sammenhænge og oplever
støtte, konstaterer Thomas Milsted og føjer
til, at det både omfatter følelsesmæssig
støtte, professionel støtte, feedback støtte
og praktisk støtte.
Behovet for selvstændighed skal også
være opfyldt, og det kræver, at den enkelte
medarbejder har indflydelse på egen arbejdssituation både i forhold til mængden,
indholdet og tempoet af sit arbejde.
Lyst, mening og tryghed
I rækken af de grundlæggende psykologiske
behov indgår også vores lystbehov.
- Det er vigtigt at have en »juhu« liste og
ikke kun en »to do« liste. Det skal være lige
så attraktivt ikke at være forpligtet som at
være det. Det er lige meget, hvad det er, blot
at det er lysten, der driver værket, påpeger
Thomas Milsted og forklarer, hvordan han
selv har valgt at gøre søndag til en 100 pct.
»lystdag«.
Vi har også behov for, at der er mening i
det, vi gør - fx den værdi vi skaber for andre
og at kunne biddrage til noget, der er større
end en selv. Og vi har både brug for tryghed i
ansættelsen, og til at være den, vi er.
- Det er vigtigt, at de grundlæggende behov er i spil i dagligdagen. Og hvis der er behov, som ikke opfyldes i arbejdsmæssig
sammenhæng, så må de indfris i en anden
sammenhæng fx i fritiden eller i privatlivet,
siger Thomas Milsted og understreger, at arbejdet aldrig må være dét, der skal bære alle
vore grundlæggende psykologiske behov. n
30 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
Friluftsliv i fokus
– efter- og videreuddannelser
Friluftsvejleder
1-årig efter- og videreuddannelse der giver dig et praktisk og teoretisk fundament for kursusvirksomhed og
pædagogisk arbejde i relation til friluftsliv.
NYT fra 2012! Nu også mulighed for at tage friluftsvejlederuddannelsen som enkeltmoduler.
Ansøgningsfrist:
Studiestart:
1. april 2012
August 2012
Pædagogisk diplommodul i friluftsliv
og udemotion
Diplommodul under den pædagogiske diplomuddannelse i idræt med fokus på uderum som legeplads,
motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik og projektudvikling- og ledelse (10 ECTS).
Masterkurser i friluftsliv
Et forskningsbaseret og praksisrelateret deltidsstudie,
hvor de tre masterkurser: Natur, samfund og menneske
• Læring, sundhed og velfærd • Politik, planlægning og
forvaltning samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse som et fleksibelt forløb på 1 år (60 ECTS).
Ansøgningsfrist:
Studiestart:
15. juni 2012
September 2012
Læs mere på www.centerforfriluftsliv.dk
Mød os til Åbent Hus, 8. marts kl. 19-21
på Skovskolen i Nødebo.
det natur- og biovidenskabelige fakultet
københavns universitet
Maskinskovning, rådgivning og køb af nåletræ
Vedskov
Træsalg og Skovservice
www.vedskov.dk
Entreprenørarbejde tilbydes:
Maskinskovning . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udkørsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kvas rydning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Oprilning til plantning . . . . . . . . . . . . .
Rod- og grenknusning eller
Knusning af juletræer . . . . . . . . . . . . .
Knusning af rabatter. . . . . . . . . . . . . .
Plantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Plantehuller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sprøjtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flishugger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fældebunkelægning. . . . . . . . . . . . . .
Reparation af vej . . . . . . . . . . . . . . . .
Udgravning i søer udføres
13 stk. Timberjack og Silvatec i alle
størrelser
10 stk. Timberjack og Silvatec i alle
størrelser
Gummiged med kvasgrab
Gummiged med opriller
Ahwi 580 med 300 hk traktor
Kranmonteret 120 cm knuser
Maskinelt eller manuelt
Bor
Tågesprøjtning
Selvkørende
Timberjack 870
Gravemaskine
Køb og salg af nåletræ:
Langtømmer
Korttømmer
Emballagetræ
Kassetræ
Brænde også af løvtræ
Cellolusetræ
Special effekter:
Flagstænger
Pæle og rafter
Lærk og Douglas
Troldhede træ
Planter sælges i alle størrelser og sorter til fordelagtige priser
Brænde sælges 2
3 m stykker eller savet og flækket
Skovfogedrådgivning tilbydes
Høje priser gives – Kvalitet i højsædet
Skoventreprenør Peter Laursen, 8687 5126 / 2323 1098 / 4058 3826
Skoventreprenør Peter
Laursen,
Vedskovvej
6, 86875126/40583826/22118072
8883 Gjern
Vedskovvej 6, 8883 Gjern
www.vedskov.dk – Mail: [email protected]
www.vedskov.dk • [email protected]
Skovfoged Kim Steen, 4084 1764 / Fax 8695 1864
P-Laursen.indd 2
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
31
01/10/08 10:14:23
hvad der rør' sig i dsl
nyt om navne
Intet medlemskort i 2012
I flere år har DSL udsendt et medlemskort til foreningen med det
forgangne års sidste blad. Det skete ikke i december 2011, da DSLs
forretningsudvalg har besluttet at spare denne udgift.
Ønsker du at gøre brug af de rabattilbud, som kan opnås via
medlemskabet, fx Friluftsland og Forbrugsforeningen, medbringer
du blot et nummer af Skov & Land, hvor dit navn og
medlemsnummer er påtrykt.
50 ÅR
Karrieregruppen på kredsmødet
DSLs karrieregruppe holdt møde på Kalø den 31. januar, og her drøftede man bl.a. den verserende debat om SLing-uddannelsen. Desuden blev man enig om at foreslå etablering af en mentorordning
som et tilbud til alle studerende på Skovskolen. En repræsentant
for Karrieregruppen vil fortælle nærmere om ordningen på kredsmødet, og allerede nu kan det afsløres, at det er hensigten at orientere de studerende om ordningen i maj sammen med en opfordring
til at søge feriepraktik. Endelig kick-off er sat til den 1. september.
Derimod syntes gruppen ikke, at det er relevant at abonnere på
karrierenavigation.dk. Indtil mentorordningen bliver en realitet,
erindrer Karrieregruppen om den eksisterende ordning ved navnet
Karrieremakker, der kan bruges af alle medlemmer af DSL. Læs
mere på www.skovogland.dk under Karriere og efteruddannelse.
Ny overenskomst i industrien
Den anden weekend i februar enedes CO-Industri og DI om en ny toårig aftale med virkning fra 1. marts 2012. Mindstelønnen stiger fra
106 kr. til 108,70 kr. i perioden med regulering den 1. marts 2012 og
2013, en stigning på i alt 2,55 pct.
Herudover kan der som hidtil indgås individuel aftale om øget
arbejdstid, hvor de ekstra penge frit kan vælges som pension, frihed eller løn. Samtidig får seniorer bedre mulighed for reduceret
arbejdstid. Endelig bliver der afsat flere penge til efteruddannelse
af afskedigede medarbejdere, ligesom ledige får mulighed for at
søge støtte til kompetenceudvikling via Kompetencefonden.
På DSLs kredsmøde i Vingsted den 15. marts vil der blive mulighed for at indlede drøftelserne om OK-13 på det offentlige område.
Vinder af navnekonkurrencen
Der indkom omkring 25 forslag til nyt kaldenavn til Danske Skovog Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører. Forslagene
har været drøftet i arbejdsgruppen samt i en ekstern fokusgruppe, men der var enighed om, at ingen af de indkomne forslag
umiddelbart kunne anvendes. Alligevel blev der trukket lod om
præmien - deltagelse i årets møde i UEF eller NF - blandt indsen-
32 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
Naturvejleder Esben Buch fylder 50 år den
13. marts.
Skovfoged Steen Bjarke Hansen (87) fylder
50 år den 3. marts.
Skov- og landskabsingeniør Kent Nomann
(87) fylder 50 år den 20. marts.
JUBILÆUM
Personaleskovfoged i NST Sønderjylland
Carsten Vejby Nielsen (73) kan fejre 40 års
jubilæum i staten den 10. marts 2012.
Hvis du ikke ønsker omtale i forbindelse med
din runde fødselsdag, bedes du give redaktionen skriftlig besked senest 2 måneder i forvejen.
derne, og vinderen blev Mette Millner Hansen fra hold 2008.
Som det fremgår af dette blads leder,
besluttede foreningens repræsentantskab
på det ekstraordinære møde den 9. februar,
at kaldenavnet fortsat er DSL.
Årgangsbilleder efterlyses
Aktiviteterne i forbindelse med DSLs jubelår
er godt i gang, husk fx foredragene på Skovskolen den 28. marts og den 18. april samt på
Naturskolen ved Hald den 25. april.
Men arrangørerne mangler fortsat årgangsbilleder for perioden 1950-1963. Det
er lykkedes at finde alle billeder fra 1906 til
1949 og fra 1964 til 2011. Hvis du kan hjælpe, så skriv til projektmedarbejder Astrid
Ryberg på [email protected] eller ring
til redaktør Marianne Tinggaard på telefon
30 92 15 17.
Vinderen af sangskriverkonkurrencen
forventes afsløret på kredsmødet, og den
mobile udstilling åbner på Hjerl Hede i
weekenden 5.-6. maj.
HedeDanmark a/s søger:
Skovfoged til Skovregion Sjælland
HedeDanmark a/s søger:
Skovregion Sjælland søger en skovfoged til opsøgende salg af entrepriseopgaver til skovejende kunder,
skovforvaltning og daglig drift af de forvaltede ejendomme på Sjælland, Lolland og Falster.
Stillingen er en kombination af salg og klassisk skovforvaltning med vægt på løvskovsdrift, hvor du får
mulighed for at sætte dit fingeraftryk på en spændende udvikling af skovdriften i geografien. Stillingen er
med base på vores kontor i enten Slagelse eller Vordingborg, men vil dække hele regionen.
Dit fokus bliver at yde en professionel og engageret kundeopsøgning, -betjening og -pleje.
Du får mulighed for at blive en drivende kraft i HedeDanmarks overordnede strategi for markedsudvidelse
på skovforvaltning med særlig fokus på løvskovsdrift.
Dine arbejdsopgaver er:
•atopsøgeogsælgeprojektopgaverrelaterettilskov,skovforvaltningogrådgivningpåethøjtfagligtniveau
•atfindederettetekniskeogøkonomiskeløsningsmodelleritætsamarbejdemedkollegerne
•udviklingafforretningsområdetsammenmedkollegerne
•atståforprojektstyring,opfølgningogafleveringafegneopgaver
•ansvarforbudgetogøkonomiforegneopgaver
Vi forventer, at du:
•harenfagligbaggrundsomskov-oglandskabsingeniør,forstkandidatellerlignende
•harerfaringindenforskovforvaltning,rådgivningellertilsvarende
•besidderstorforretningssans
•trivesmedklarerealistiskemålfor,hvornårduharsuccesijobbet
•erdenudadvendtetype,derudviserinitiativogengagement
•harethøjtenerginiveau,samtidigmedatdinomgangsformerprægetafgodthumørogen
positiv væremåde
•erimødekommendeogserviceminded
Vi tilbyder:
•etselvstændigtogudfordrendejobietuformeltmiljø
•etgodtkollegialtnetværk
•godekarriere-ogudviklingsmuligheder
•etstort,fagligtnetværk,såvellokaltsompålandsplan
•lønefterkvalifikationerogerfaring
I forbindelse med din ansættelse vil du gennemgå et skræddersyet introduktionsforløb, således at du
hurtigt opnår et socialt og fagligt netværk og kendskab til HedeDanmarks produkter og koncepter, og du
vil indgå i et engageret team.
Vil du vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør
Steen V. Riber på tlf. 21 47 02 98.
Din ansøgning og CV sendes til [email protected] senest den 9. marts,
mrk.: arn/skovfoged/Sjælland.
Læs mere om HedeDanmark a/s på www.hededanmark.dk
HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Med mere end 1.000 mennesker og en årlig omsætning
på ca. 1,3 mia. kr., er vi Danmarks største og ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. Vi
er ejet af foreningen Det danske Hedeselskab, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer.
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
33
LEVERANDØRLISTE
Planteskoler
Planteskolen Brøndlundgård
Brøndlundvej 2, Gabøl
6500 Vojens
Tlf.: 74 87 16 00
Fax: 74 87 15 43
[email protected]
www.hededanmarksplanteskole.dk
Hjorthede Planteskole A/S
Tukærvej 12
8850 Bjerringbro
Tlf.: 86 68 64 88
Fax : 86 68 64 40
Email: [email protected]
www.hjorthede.dk
Johansens Planteskole ApS
Damhusvej 103, Brøndsted
DK-7080 Børkop
Tlf.: 75 86 62 22 Fax: 76 62 01 08
www.johansens-planteskole.dk
Skovplanteskolen Holmegaard A/S
Hovedvejen 5, Kirial, 8500 Grenå
Tlf.: 86387111 - fax 86387311
[email protected]
www.skovplanteskolenholmegaard.dk
Peter Schjøtts Planteskole
7361 Ejstrupholm
Tlf.: 75 77 25 52
www.planteskole.dk
Aarestrup Planteskole
v/ Kurt Christensen
Aarestrupvej 162, 7470 Karup
Tlf.: 86 66 17 90
www.skovplanter.dk
Forstplant ApS
Bent Hansen Tlf.: 87 52 20 00
Jens Houkjær Tlf.: 76 82 90 90
Skovf. Steen Hougård
Tlf.: 86 54 53 20
www.forstplant.dk
Skovudstyr
Dansk Skovkontor A/S
Kalundborgvej 92
4180 Sorø
Tlf.: 57 83 01 10
www.dansk-skovkontor.dk
TR træf 2012
Årets træf for tillidsrepræsentanter afholdes
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF - Skov og Natur er en forsikringsklub specielt for
ansatte inden for skov, natur og miljøområdet.
Hos os får du netop de forsikringer, der passer dig.
Hverken mere eller mindre.
Ring 75 65 38 74 eller besøg gf-skov-natur.dk
og få et godt tilbud
GF Skov og Nat u r ∙ K at tesu nd 1 3 ∙ 870 0 Horsens
34 Skov & Land Februar 2012 nr. 1
torsdag den 10. og
fredag den 11. maj på
Bygge­centrum i
Middelfart
Har du gode ideer til temaer,
er du velkommen til at sende forslag til Bente Vestergaard i sekretariatet på
[email protected]
da n sk e skov - & la n d ska b si ng e n iør e r
o g H AV E - & PA R K I NGEN IØRER
skovogland.dk
skovogland.dk
REPRÆSENTANTSKABET
Formand: Henrik Steffensen Bach
Mail: [email protected]
Tlf.: 97 47 19 96
Næstformand:
Mads Bank-Mikkelsen
Mail:
[email protected]
Tlf.: 40 86 41 15
PRIVATKREDS-udvalget
Formand: Søren Løth
Mail: [email protected]
Tlf.: 60 22 29 48
Steen Hougaard Jensen
Favrgaardsvej 128, 8300 Odder
Tlf.: 21 40 30 21
Bo Schjødt Andersen
Kastanievej 3, 5500 Middelfart
Tlf.: 21 38 86 75
Peter Benfeldt
Stalmosevej 5, 7451 Sunds
Tlf.: 22 40 33 21
Mads Christian Roiy Skov
Solgårdsvej 2, 2.tv.,
2942 Skodsborg
Tlf.: 27 58 56 27
SKOVDYRKERKREDS-udvalget
Formand: Frans Sunesen
Mail:[email protected]
Tlf.: 86 60 01 76
Martin Viborg Pedersen
Lykkegårdsvej 4, 7830 Vinderup
Tlf.: 97 33 10 96
Statskreds-udvalget
Formand: Henrik Jørgensen
Mail: [email protected]
Tlf.: 46 46 11 64
Jim Schou Larsen
Stasevangsvej 10, 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 76 40 64
Jens Peter Clausen
c/o Nordre Feldborg Plantage,
Bjørnkærvej 14, 7540 Haderup
Tlf.: 40 84 38 34
Mads Bank-Mikkelsen
Oehlenschlægersgade 72, 2.tv.,
1663 København V
Tlf.: 40 86 41 15
KOMMUNEKREDS-udvalget
Formand: Lars Delfs Mortensen
Mail:[email protected]
Tlf.: 22 40 80 51
Lise Kjær Poulsen
Glibingvej 3, 8700 Horsens
Tlf.: 58 26 76 56
Mick Højgaard Have
Kobbelvænget 29, st.th.,
2700 Brønshøj
Tlf.: 22 61 60 50
Claus Winther
Bromme Østermark 12,
4190 Munke Bjergby
Tlf.: 57 84 88 48
Kristina Brochmann Pedersen
Hovedvejen 4, 7620 Lemvig
Tlf.: 60923558
Stine Kofoed Frederiksen
Holger Danskes Vej 55, 4.tv.,
2000 Frederiksberg
Tlf.: 30 61 19 78
HEDEDANMARKKREDSudvalget
Formand: Niels-Hello L. Andersen
Mail: [email protected]
Tlf.: 98811911
Heine Møller
Lysmosen 5, 6100 Haderslev
Tlf.: 21 46 62 45
1/1 side
6.000,- kr.
DE STUDERENDES KREDSudvalget
Formand: Simon Mikkelsen (H12)
Mail:
[email protected]
Tlf.: 26 19 78 73
Rasmus Q. Lund (H13)
Nødebovej 77 A, 3480 Fredensborg
Tlf.: 22 95 60 42
Simon Bo Sørensen (H14)
Nødebovej 77 A,
3480 Fredensborg
Tlf.: 26140892
Louise Kjer Nemming (H14)
Nybrovej 304 L 33 st.,
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 28490350
2/3 side
4.900,- kr.
1/3 side
2.900,- kr.
1/2 side
4.100,- kr.
SEKRETARIATET
Direktør: Ann-Margret Duus Jensen
[email protected]
Sekretær for Karriere-gruppen: Hanne Jensen
[email protected]
Sekretær for DSLs forretningsudvalg og
repræsentantskab: Lone Rente Hansen
[email protected]
Sekretær for De Studerendes Kreds og råd­
givning af de studerende: Hanne Jensen
[email protected]
Sekretær for Statskredsen og rådgivning
om løn- og ansættelsesforhold til kredsens
medlemmer: Stine Søndergaard
[email protected]
Sekretær for HedeDanmarkkredsen og
Skovdyrker­kredsen samt rådgivning om løn- og
ansættelses­­forhold til kredsenes medlemmer:
Liselotte Wittendorff . [email protected]
Sekretær for Kommunekredsen og rådgivning
om løn- og ansættelsesforhold til kredsens
medlemmer: Lone Rente Hansen
[email protected]
Sekretær for Info-gruppen: Mikael B. Hansen
[email protected]
Sekretær for Privatkredsen og rådgivning om
løn- og ansættelsesforhold til kredsens medlemmer:
Anne Jakobsen . [email protected]
1/4 side
2.200,- kr.
Alle priser er ekskl.
moms og gældende
fra 1. januar 2012.
Blad og nyhedsbrev: Marianne Tinggaard
[email protected]
Hjemmeside: Laurs Møller . [email protected]
Yderligere information
om formater, tillæg og
rabatter samt priser
for optagelse i
leverandør­listen hos
AC Annoncer på
tlf. 86 28 03 15.
Medlemsregister og kontingent: Lotte Dalgaard
[email protected]
Emdrupvej 28A, 2100 København Ø . Tlf.: 33 23 00 45 . Fax: 38 71 03 22 . Email: [email protected]
Åbningstid: Mandag - torsdag 8.30-16.00 . Fredag 8.30-15.00
Læs mere på www.skovogland.dk >Foreningen > Sekretariatet
nr. 1 Februar 2012 Skov & Land
35
B
Afsender: Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører,
Emdrupvej 28A, 2100 København Ø
Historierne om
uddannelsen
AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR
Omkring 55 personer kom i januar til
DSLs allerførste jubilæumsarrangement: Et foredrag om skovfogeduddannelsen gennem 100 år.
Henrik S. Bach, formand for DSL,
og Benedicte I. Pedersen, formand
for Jubilæumsudvalget, bød velkommen til Skovskolen og introducerede jubilæumsåret. Og så var der
lagt op til de to ildsjæle på uddannelsesområdet, Henning Madsen og
Søren W. Pedersen, der havde delt
opgaven imellem sig. At den lød på
at fortælle om uddannelsen i 100 år
begrænser ikke ildsjæle, og de herrer begyndte i 1500-tallet, hvor vi
kan finde ordet »Skowfoged«. Omkring kl. 22 var de nået frem til i dag,
og aftenen sluttede.
- Det er spændende at have oplevet starten på en helt ny uddannelse. Jeg tog skovfogedeksamen for
60 år siden, kom her til Skovskolen
for 50 år siden og forlod den igen for
40 år siden. For bare at bruge nogle
runde tal, indledte Henning Madsen.
Søren W slog fast, at det eneste
sikre i denne verden er forandring,
og med det afsæt fortalte de to
foredragsholdere om tilpasningen
af uddannelsen i spændet mellem
tidsånden, erhvervet og de studerende.
I 1785 blev der oprettet Jæger-
skoler i Helsingør og Kiel. I 1839 indføres et Forst- og Jagtbrev for
skovfogeder, og han skal være årvågen, virksom og duelig og have
god biologisk viden. I 1885 oprettes to skovfogedskoler, i 1906 indføres skovfogedprøven, der suppleres med et forprøvekursus i
1921, og i 1933 etableres skovfogedeksamenen.
Uddannelsen kom således efterhånden i facon, og dengang var
det vigtigste de forskellige arbejdsfunktioner i skoven, dernæst
arbejdsledelse og til sidst jagtforretningen.
Skovens folk fik deres egen fagskole i Nødebo i 1963, og i 1966 skiftede titlen til skovtekniker, som
holdt indtil 1996, hvor man erhvervede ingeniørtitlen med dobbelt
ressort, da der var etableret linjedeling i 1992.
Endelig blev uddannelsen en
professionsbachelor med adgang
til visse kandidatuddannelser på
Københavns Universitet for ti år siden, og i 2010 blev søsteruddannelsen til have- og parkingeniør sat
i gang.
Hele aftenen kan ses på You­
Tube via www.skovogland.dk/
nyheder/jubilaeum/foredrag/
Sider/default.aspx n
FOTOS: Marianne Tinggaard