FØLAGER, VALBY

Kina & Vietnam
Turen til Kina & Vietnam byder på
masser af adventureaktiviteter, en
god introduktion til kultur, sprog og
historie og nogle af Asiens største
naturoplevelser. Alt sammen i
fællesskab med andre unge.
Adventurerejse til en kulturel smeltedigel
2 måneders adventure, storslået natur, historie,
trekking og kæmpe rundrejse
Regnskov · tigerprojekt · farverig natur · elefanter · templer · buddhisme
Orangeklædte munke · historie · adventure · snorkling · vandfald · strande
Stammefolk · kajak · bjerge · sejlture · nattemarkeder · frivilligt arbejde
Kina er så kæmpestort, at vi næppe nogensinde vil forstå det. Når ordet
kulturchok lyder, nikker vi og har en eller anden idé om, at det betyder store
oplevelser. Adventure Hearts rejse går til det sydlige Kina, hvor truede
kæmpepandaer, risterrasser og klatring i bjergene blandes sammen med
enorme Buddhaer, hyggelige tehuse og treks i massevis! Du bliver som altid
på vore programmer undervist i det lokale sprog, og i Kina vil du også blive
undervist i den svære kinesiske kunst: at skrive. Du vil indgå i lokale
landsbyers liv, prøve kræfter med Tai Chi, opleve naturen fra mange vinkler
og på alle måder komme ind bag facaden på et af verdens mest magtfulde
lande og opdage charmen hos det kinesiske folk, vi fremover skal arbejde så
tæt sammen med.
Vietnam har en nyere historie rigere end de fleste lande i verden. Her
kommer du tæt på et land og et folk, der endnu kan fortælle om de mange
kampe for selvstændighed, der fandt sted midt iblandt underskøn natur. Vi
skal nyde livet på strandene, rejse fra det allernordligste helt til syd, udforske
historien fra fransk koloni over amerikansk krig og kommunisme til rivende
udvikling, besøge et væld af stammekulturer der lever i og omkring Fan Si Pan
bjergkæden og opleve pulserende storbyer, der aldrig sover. Vietnams natur
byder på alt fra bjergkæder og kalkstensformationer over grotter og
floddeltaer til paradisiske strande.
Mad spiller sjældent nogen større rolle på Adventure Hearts rejser – I Kina &
Vietnam kan du nyde godt af en ufatteligt rig madkultur, der er stærkt
vanedannende!
Programmet er sammensat så du får det bedste af begge lande og som altid
ud fra Adventure Hearts koncept med adventure, rundrejse, der går væk fra
turisternes fodspor og frivilligt arbejde, der giver mening!
En Adventurerejse er den ultimative form for selvudvikling. Her vil du dagligt
blive udfordret både fysisk, psykisk og menneskeligt. Det, du vil huske din
Adventurerejse bedst for, er hvor meget, den udvikler dig og din personlighed
- uanset hvilken destination, du vælger, vil vores programmer altid være
designet ud fra målet om selvudvikling.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853
Facts
Programmet
Uge 1: Chengdu, verdens største Buddha af sten og Pandaprojekt: Du
kommer til Chengdu, der giver et helt fantastisk indblik i den kinesiske
kultur med traditionelle tehuse blandet sammen med templer og parker. Vi
bliver undervist i kinesisk. Vi kommer til verdens største sten-Buddha og et
af verdens største reservater for kæmpepandaer og røde pandaer, hvor vi i
3 dage skal leve og lave frivilligt arbejde.
Uge 2: Guìlín, Fengyan, lokalt landsbyliv og frivilligt arbejde: Vi tager til
den lille landsby Fengyan, holder velkomstfest og bliver introduceret til livet
i lansbyen, fortsætter vores timer i kinesisk og bliver sat grundigt ind i
kulturen. Vi oplever kaki-skove, bestiger et mindre bjerg, sejler på en
bambusrafte og besøger træbroen Fengyu, typisk for Yao. Vi besøger den
lokale skole og forbereder os på at indgå et par dage i arbejdet.
Uge 3: Yangshuo, Fuli, trekking og klatring: Vi kommer til underskønne
Yangshou med adventure og utrolige oplevelser! Vi cykler til Banyan og
bestiger kalkstenstinde Moon Hill, som er måneformede. Vi sejler på
bambusrafte til Fulis brostensbelagte gader og stenhuse. Vi bestiger et
bjerg, oplever et lysshow, har Tai Chi om morgenen, sejler på Lí-floden om
dagen og slutter med klatring i et af verdens bedst egnede områder!
Uge 4: Yangshou, Dazhai, Longsheng og Guìlín: Din sidste uge i Kina starter
med en tur på cykel til Dragegrotten, hvor vi skal udforske et af naturens
vidundere. I Dazhai vil du opleve naturlandskaber for hele din rejse –
risterrasserne! Her skal vi trekke blandt landsbyer. Efter trekkingturene
ender vi i Guìlín og vores rejse gennem Kina slutter ved grænsen til
Vietnam!
Uge 5: Hanoi, Mu Cang Chai, Sapa og Dien Bien Phu: Vi oplever Hanois
seværdigheder og motorcykel-fyldte gader og får vores første undervisning i
det vietnamesiske sprog. Vi kører langs teplantager mod Mu Cang Chai og
oplever risterrasse-områder i Vietnam – Tuc Le. I Sapa skal vi trekke og bo
hos lokale H’mong-familier.
Uge 6: Mai Chau, Cuc Phuong og Ha Long Bugten: Vi lægger ud med
trekking, teplantager, det gamle militærfængsel i Son La og lokale
landsbyer. Derefter til Cuc Phuong Nationalpark, hvor vi besøger et center
for truede primater, trekker og overnatter til lyden af junglen, inden vi i
Trang An oplever ufattelige kalkstensformationer og trekker til et gemt
tempel og en lagune. På Cat Ba og i Halongbugten kan vi nyde underskønne
strande, trekke, og sejle i både kajak og dragebåd.
Uge 7: Hue, Hoi An, My Son og My Lai: Vi kommer til DMZ – en grænsezone
mellem nord og syd – hvor vi oplever tunnelkomplekset Vinh Moc, kører
over Ben Hai floden og kommer til Hue.! Vi sejler i dragebåd på
Parfumefloden, rejser tilbage i tiden til Hoi An og se handelsbyen til fods og
på cykel. I My Son skal vi opleve Cham-folkets røde tårne, inden ugen slutter
i My Lai.
Uge 8: Kom Tum, Lak Lake, Nha Trang, Mekong delta og Saigon: Vi skal se
langhuse og besøge Ede-folket. I Lak Lake skal vi ride på elefanter og sejle i
kano. Nyde de smukke strande i Nha Trang og videre til Makongdeltaet for
at se bonsaihaver. Vi slutter af i Saigon, som er landets hovestad.
Læs det fulde program på
www.adventureheart.com
under
Kina & Vietnam – Programmet.
Endeligt dag-til-dag program fremsendes i Adventure Hearts Afrejsepakke.
Eksempel på program. Der tages forbehold for ændringer.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853
Tips
Highlights i Kina & Vietnam
Pandareservat i Chengdu: Vi kommer til et af verdens største reservater for
kæmpepandaer og røde pandaer, hvor vi i 3 dage skal leve og lave frivilligt
arbejde. Du arbejder med en dyrepasser som assistent. Herefter vil du
hjælpe til med rengøring og mad til pandaerne. Bestanden er kun 1.000
tilbageværende i dag. Der er mulighed for kinesisk 2 timer hver
eftermiddag, hvis det ønskes.
Yangshou: Vi kommer til underskønne Yangshou, en backpackernes
hovedstad i Guângxï-provinsen. Yangshuo er mere end noget andet smuk.
Det er et af Kinas absolutte højdepunkter med fantastiske
karstlandskaber,tårnhøje klipper og bjerge, spejlblanke floder og
smaragdgrønne rismarker. Vi cykler til Banyan og bestiger kalkstenstinde
Moon Hill. Vi sejler på en bambusrafte til den historiske landsby Fuli. Byen
er kendt i denne del af Kina for dens papirvifter. Vi nyder Lí-floden og
bestiger et bjerg. Vi ser et af Yangshous et kæmpe lysshow - et highlight på
turen! Vi har Tai Chi om morgenen og sejler på Lí-floden om dagen.
Dragons’ Backbone: Vi trekker gennem De Ni Drager, Fem Tigre og Syv
Stjerner, alle navne på underfundige og livgivende rismarker der i samlet
hele kaldes Dragens Rygrad.
Hanoi: Vi tager direkte til Hanoi, hvor vi spiser en middag og falder til i
Vietnam. Vi oplever byen, gaderne er fyldte med motorcykler i et virvar med
mad boder og cyklister og får vores første undervisning i det vietnamesiske
sprog. Der er rigeligt at tage sig til i Hanoi og vi bruger en dag på egen hånd.
Sapa: Vi kører forbi store teplantager på vej til Sapaområdet i Fan Si Pan
bjergkæden, hvor franskmændene i kolonitiden søgte op, når der blev for
varmt i Hanoi. Her skal vi trekke, bo hos lokale H’mong familier og opleve de
mange stammers liv i bjergene.
Cat Ba i Halongbugten: Vi rejser i Halongbugten, hvor vi kan nyde
underskønne strande, tage ud at klatre eller tage en øl på havnefronten. Vi
besøger en grotte, ombygget til militærhospital, sejler i kajak i
Halongbugten og trekker til toppen af Ngu Lam.
Hue: Vi kommer til Demilitarized Zone, som under krigen var
ingenmandsland. Vi besøger tunnelkomplekser i Vietnam, hvor familier
levede under jorden. Over Ben Hai floden, som var grænselinie under
krigen og kommer til Hue, intellektuelle, kulturelle og spirituelle hjerte. Hue
er på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af helt fantastiske bygninger og
historie, som vi oplever på cykel!
Nha Trang: Vi rejser til Nha Trang, Vietnams ubestridte strandby. Her har du
god tid til at slappe af, gå på lokale markeder og sidde i strandkanten.
Mekongdeltaet: Her sejler vi til bonsaihaver, smager de lokale frugter og
risvin og slapper af i skyggen af longan- og fyrretræer i hængekøjer. Vi bor
hos værtsfamilier.
Saigon: Vietnams hovedstad. Her slutter vores rejse med fritid til at besøge
den fantastiske storbys mange museer, seværdigheder og restauranter efter
vores afskedsfest!
I Kina har I altid en guide med jer på
ture. I weekenderne har I fri, og der
er koordinatorer til hjælp om
nødvendigt. I Vietnam har I 3 guider,
der skifter efter region i landet.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853
Kina & Vietnam
Priser Kina & Vietnam 2013
2 måneder (8 uger) kr. 23.500*
4 ugers rundrejse i Kina og 4 ugers rundrejse i Vietnam
Vil du vide mere? Kom med til en af
vore AdventureAftener i København,
Hørsholm, Odense, Århus, Herning
eller Aalborg.
Prisen inkluderer:
 118 måltider på 2 måneder
 Undervisning (Kinesisk, madlavning og vietnamesisk)
 Engelsktalende guider
 Specialguider undervejs
 Indgangsgebyrer og sightseeing generelt
 Ekskursioner og rundrejse i henhold til program
 Afhentning i lufthavnene(såfremt flybillet bookes via Adventure Heart)
 Transport i landene
 Afrejsemøde for gruppen
 Råd og vejledning til fx visa, fly og forsikring
Prisen ekskluderer:
 Flybillet København-Chengdu//Saigon-København (ca. kr. 9.000-13.000)
 Rejseforsikring (ca. 1.300 for 2 måneder)
 Visum og vaccinationer
 Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr (kr. 895)
 Drikkevarer og drikkepenge
 Lufthavnsskat samt personlige fornødenheder
Ved tilmelding skal der betales depositum på kr. 3.000 samt evt.
tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr på kr. 895. Hvis programmet
afbestilles inden 90 dage før afrejse tilbagebetales kr. 1.000 af depositum.
Afrejsetidspunkter
Vi har gruppeafrejse ultimo marts og medio november.
Pladsen kan kun reserveres ved indbetaling af depositum. Der er et
begrænset antal pladser på hvert hold, så tilmeld dig i god tid. Hvis du vil høre
mere om turen, afholder vi løbende AdventureAftener, se mere på vores
hjemmeside: www.adventureheart.com
*) 2013-priser. Forbehold for uventede større prisstigninger, valutaudsving, nye skatter og
afgifter samt andre forhold, som Adventure Heart ikke har indflydelse på.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - [email protected] - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853