1. No category

Speciale
Marts 2012
Vejleder: Bjarki Valtysson
Skrevet af: Martine Gjede
[email protected]
240978
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
1
Indholdsfortegnelse
1. Abstract 4
3. Problemformulering 5
4. Afgrænsning 5
5. Begrebsdefinitioner 6
6. Specialestruktur 7
7. Teoretisk forståelsesramme 8
7.1. NETVÆRK 8
7.1.1 Hvad er et netværk? 8
7.1.2. Networked publics 9
7.1.3 Facebook og networked publics 10
7.1.4. Speed og reach i networked publics 11
7.1.5. Strong og weak ties på Facebook. 12
7.1.6. Synergier i netværk 13
7.1.7. Har netværk et centrum? 14
7.1.8. Særlige positioner i netværk 14
7.1.9. Context collapse 17
7.2. PRIVACY 18
7.2.1. Hvad er privacy? 18
7.2.2. Sondringen mellem det private og offentlige 20
7.2.3. Privacy strategier for at undgå context collapse 21
7.3. DEN DIGITALE SELVFREMSTILLING 23
7.3.1. Goffman: Front- og backstage 23
7.3.2. The middle region 24
7.3.3. Det kollapsede teater 25
7.3.4. Impression management 28
7.3.5. Den retoriske side 30
7.3.6. Den kollaborative konstruktion 31
7.4. Opsummering af den teoretiske forståelsesramme 31
8. Metode 32
8.1. Udviklingen af ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook”: En
introduktion 32
8.2. Valget af kvantitativ vs. kvalitativ udvikling af metode 33
8.3. Fravalg af netnografi 34
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
8.4. Selve metoden: En præsentation 34
8.5. Fravalg af fokusgrupper 35
8.6. Praktisk indgangsvinkel til ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook”
36
8.7. Ambassadører og netværk 37
8.8. Karakter af spørgsmål 38
8.9. Valg af tid og mediets flygtighed 39
8.10. Etnografiske overvejelser om forskerens rolle på Facebook 39
8.11. Fordele og ulemper ved ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook”
40
8.11.1. Fordele 40
8.11.2. Ulemper 40
8.12. Det semistrukturerede interview 41
8.13. Bearbejdning af data 42
8.13.1. Validitet 42
8.14. Interviews: Kriterier for valg af informationer 42
8.15. Præsentation af de interviewede 43
Louise 43
Hanne 43
Johannes 43
Denice 43
Christian 43
Lene 43
Jannik 43
9. Analyse 44
9.1. Forståelse 44
9.1.1. Forståelse for netværk på Facebook 44
9.1.2. Forståelse for bidragelse til netværk 45
9.1.3. Forståelse for den offentlige og private sfære. 49
9.1.4. Hvem er mit publikum? 51
9.1.5. Delkonklusion 51
9.2. Motivation 52
9.2.1. Motivation til at vise eller iscenesætte 52
9.2.2. Motiveret for at indgå i et netværk 53
9.2.3. Hvordan benyttes teknologien til at brande? 54
2
9.2.4. Motivation overfor sig selv 56
9.2.5. Motivation overfor publikum 56
9.2.6. Delkonklusion 58
9.3. Handling 58
9.3.1. Anvendelse af Facebook i dagligdagen 58
9.3.2. Anvendelse af strong/weak ties og social kapital 59
9.3.3. Anvendelsen af retorik i den digitale selvfremstilling 60
9.3.4. Den kollaborative konstruktion 61
9.3.5. Det forestillede publikum 63
9.3.6. Delkonklusion 64
9.4. Kontrol 64
9.4.1. Anvendelsen af privacy strategier 64
9.4.2. Kompromis og selvjustering 70
9.4.3. Delkonklusion 71
9.5. Opsummering 71
10. Diskussion 72
10.1. Multi-tasking og inaktivitet : Generelle refleksioner over digital
adfærd 72
10.2. Magt og centrum i netværk 73
10.3. Den navlebeskuende bruger: Tudeprins, segmentering eller privacy
strategi? 74
10.4. Publikums indblanding: Magt og konsekvenser 75
11. Konklusion 77
12. Litteraturliste 79
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
3
1. Abstract
2. Indledning
This master thesis seeks to discover how the private human being
experiences context collapse on Facebook and the following consequences
for the behavior. The thesis defines context collapsed through a theoretical
framework of three angles: Network, privacy and digital selfpresentation.
Using the concept of network, I seek to reveal synergies within networks
– especially network publics. Moving on to describing privacy, and how
the user experiences privacy as a feeling of control and not about public
distribution of data. Using boyd’s research of privacy of teenagers as
inspiration, I stress three privacy strategies that the common Facebook user
implement when facing context collapse:
1. Control of rhetoric
2. Control of technology and
3. Social norms and guidelines.
The digital self-presentation has a foundation of Goffman and Meyrowitz’s
theories of front/back stage and middle region. I propose a development in
this theory that is necessary to provide a thorough analysis when looking
upon a networked public sphere with context collapse such as Facebook.
I call this theory “collapse of the theatre”. I present the data collection by
introducing a new method for qualitative data collection on Facebook. The
analysis is divided into four themes that envelopes the users experience with
context collapse and the henceforth behavior: Understanding, Motivation,
Actions and Control. The results and conclusiveness of this thesis suggest
that the user experiences context collapse through gatherings of several
networks. In the activities necessary for the user to become and stay an
included node in the network, the user takes advantage of the audience
participation to frame and stress the individual presentation. However in
the collapsed theater the audience is able to influent and takes over the
performance, leaving the user with a loss of control. The user will then act
upon either/or of the three privacy strategies to prevent an intrusion of the
self-presentation.
Keywords: online selfpresentation, privacy, network, networked publics,
audiences, context collapse
På Facebook er der et væld af muligheder for den enkelte bruger til
at fremstille sig selv og kommunikere til og med andre brugere. Man
kan skrive statusopdateringer, uploade billeder og tjekke ind på en
geografisk placering. Man kan dele videoer, artikler og links, der
beskriver et interessefelt og samtidig knytte bånd med brugere, indenfor
samme netværk, der har samme interesse. Ved hjælp af tagging, likes og
kommentarspor har man mulighed for at inddrage andre brugere, og de har
mulighed for at deltage i selvfremstillingen. Det skaber en dynamik. Og
de andre brugere kan ved deres aktive deltagelse være med til at forme den
enkelte brugers selvfremstilling. Når vi skriver statusopdateringer og deler
indhold, skaber vi således et billede af os selv, og vi præsenterer os selv
overfor vores venner.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
At skabe en selvfremstilling er en velkendt aktivitet fra offline verdenen.
Vi er vant til at fremstille en bestemt side af os selv på arbejdet og i det
professionelle netværk. Og vi fremstiller en anden side af os selv, når
vi møder svigermor, og når vi tager med vennerne i byen. Vi justerer
vores sociale adfærd ud fra den sociale sammenhæng, vi befinder os i.
Skabelsen af denne form for fremstilling er noget, vi har transporteret over
på online sociale medier, men her oplever vi et fænomen, der udfordrer
selvfremstillingen og problematiserer vores adfærd. Med fremkomsten af
sociale medier, står mennesket for første gang overfor den udfordring, at
mange af de netværk, som mennesket indgår i, i løbet af sit liv, er samlet på
et og samme sted.
Tidligere har netværk stort set været adskilt, og de forskellige netværk
kender det individuelle menneske fra én bestemt side. Men når der sker
et sammenfald af netværk, som vi finder det på Facebook, står brugeren
overfor den udfordring at skulle håndtere alle selvfremstillinger på en og
samme tid gennem Facebooks teknologiske navigation. Bekendte, venner
og fremmede, som indgår i en større masse i et såkaldt publikum, definerer
jeg som context collapse.
4
Da antropologen Mike Wesch i sommeren 2008 brugte begrebet context
collapse1, var det i forbindelse med en antropologisk undersøgelse af
YouTube. Context collapse blev omtalt i forbindelse med at oprette og
anvende vlogging. Wesch pointerede, at hver gang man taler til et web
cam, taler man til et ukendt sted. Man ved ikke, hvem der vil respondere,
et usynligt publikum, som er uafhængig af tid og tid. Hver gang man taler
til webcameraet, forsøger man at sætte en kontekst på for at generere
meningsfyldt indhold og vælge sin selvfremstilling. Men det er svært
– eftersom man ikke ved, hvad konteksten er. Man ved ikke, hvordan
receptionen er, og hvorvidt og hvordan videoen senere vil bruge brugt,
remixet, kopiere, klippet, i en anden tid på en anden platform. Denne
følelse af mangel på kontekst, og dermed selvfremstilling, er, hvad Wesch
definerede som context collapse.2 Senere brugte Marwick og boyd begrebet
i en undersøgelse på Twitter3 i forbindelse med justering af selvfremstilling;
autenticitet og selvcensur.
På både YouTube og Twitter har det usynlige publikum eller mangel på
definition af publikum været det centrale omdrejningspunkt, når man
beskriver context collapse. I dette speciale har jeg brugt fænomenet lidt
anderledes. Jeg har brugt det i forbindelse med, at Facebook brugeren
oplever context collapse i tilstedeværelsen og deltag i sammenfald af flere
netværk, akkumuleret i samlingen af venner på sin brugerprofil. I denne
forbindelse oplever brugeren en krise i justering af selvfremstilling, da
den umiddelbare reception består af en skare, som brugeren kender, men
som kender forskellige sociale sider af brugeren. Dette betyder, at er det er
svært for brugeren at operere ud fra samme sociale og retoriske handlen,
som vedkommende er vant til offline. Handlinger, som måske er passende
i en sammenhæng, men ikke i en anden. Context collapse besværliggør
navigationen og selvfremstillingen på Facebook, og brugeren udfordres i
muligheden for at justere sin opførsel.
3. Problemformulering
Hvordan oplever det private menneske context collapse på Facebook,
og hvilken opførsel medfører dette på mediet?
4. Afgrænsning
I dette speciale har jeg arbejdet teoretisk og empirisk med context collapse.
Jeg vil i den teoretiske forståelsesramme inddrage tre forskellige instanser,
som jeg mener, har indflydelse på forståelsen og definitionen af context
collapse: Netværk, privacy og den digitale selvfremstilling. Jeg vil dermed
beskue context collapse fra forskellige sider. Context collapse er et begreb,
som forskningen kun har undersøgt i mindre grad. Jeg er bekendt med
tidligere nævnt, antropologisk forskning foretaget af Wesch4 og Marwich og
boyd’s undersøgelse af context collapse og publikum på Twitter.5 Endelig
har jeg selv foretaget to forudgående undersøgelser: En hvor jeg undersøger
betydning af tagging i statusopdateringer, og en, hvor jeg undersøger
Facebook brugeres forståelse af publikum. I begge har jeg inddraget context
collapse.6
Det er meningen, at jeg i specialet beskuer context collapse fra forskellige
sider. Der vil derfor ikke forekomme et decideret teoretisk afsnit om
context collapse. I forbindelsen med analysen inddrager jeg kvalitativt
datamateriale, der er hentet fra Facebook samt syv semi-strukturerede
kvalitative interviews. Det er ud fra dette materiale, jeg sammenfatter
analyser og drager konklusioner. De adspurgte er blevet fundet gennem
mit eget netværk, og venners venner. Jeg er derfor bekendt med,
at undersøgelsen ikke bærer præg af et sammenfattende billede af
virkeligheden, men et udpluk af det. De adspurgte er overvejende danskere,
men der indgår også amerikanere, i det jeg har inddraget materiale, der
1
Wesch, 2008
4
Wesch, 2008
2
Wesch, 2008
5
Marwick, 2010
3
Marwick, 2010
6
Gjede, 2010 & 2011
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
5
er blevet benyttet i en tidligere relevant undersøgelse i foråret 2011. Jeg
fokuserer udelukkende på det private menneskes opførsel i synergi med
andre private mennesker og således ikke virksomheder og brugerens
opførsel i samarbejde med dem. Der vil forekomme refleksioner over,
hvordan brugere drager nytte af Facebook professionelt, men med sin
egen digitale selvfremstilling som fokus. Det kunne være relevant at
undersøge forekomsten af context collapse på andre sociale medier, end
dem der allerede er forsket i. Deriblandt kunne det være interessant at se
på Google+, der opererer med cirkler, samt LinkedIn som har større viral
spredning gennem eksempelvis likes. Dette er dog uden for dette speciales
fokusområde.
5. Begrebsdefinitioner
Privat menneske: Et privat menneske skelnes i dette speciale som et
menneske, der, uafhængigt af virksomheder, har en profil på Facebook,
og som har venner, der afspejler menneskets aktiviteter online såvel som
offline.
Et venskab/venner på Facebook: Et venskab på Facebook skal ikke ses
som et venskab, som vi kender det offline. Et venskab og ”at have venner”
på Facebook er blot en samling af menneskelige profiler, den enkelte bruger
har akkumuleret via anmodning/accept, og som har adgang til at kunne
se alt eller delvist indhold, som brugeren udgiver. Et venskab kan således
inkludere fremmede, bekendtskaber, tætte venner, familie osv.
Statusopdateringer/dele indhold: I specialet skelner jeg typisk mellem
statusopdateringer og at dele indhold. Jeg er bekendt med, at man typisk
deler indhold via sin statusopdatering, men jeg har valgt at definere
statusopdatering som en skriftlig ytring, mens at dele indhold er videoer,
artikler, links, geografiske placeringer etc. man kan bidrage med i news
feed.
Tickeren: I september 2011 blev tickeren introduceret. Den er placeret
i højre kolonne ved siden af news feed og er en ”mini news feed”, der
viser brugerens venners aktiviteter i realtid. Alt efter den enkelte brugers
privatindstillinger, viser tickeren ikke blot dennes deling af indhold, men
også interaktion med venners venner.
Engelske begreber: I løbet af specialet benytter jeg mig af engelske ord og
anglificerede betegnelser. Dette er bevidst og på grund af typiske gængse
betegnelser af aktiviteter navngivet af brugerne, som jeg har opfanget
gennem min etnografiske undersøgelse.
At poste: At poste er at tilføje indhold eller en statusopdatering til news
feed.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
6
Lurker: En lurker er en bruger, der yderst sjældent er synligt aktiv på
Facebook i news feed. Lurkeren benytter Facebook til at lure på andre
brugeres aktiviteter, og anvender gerne Facebook til at chatte, spille spil og
andet, men deler ikke indhold, skriver ikke statusopdateringer, kommenterer
ikke og ”liker” ikke.
Like: Jeg benytter udtrykket like i stedet for den danske officielle version;
at ”synes godt om”. Jeg har erfaret, at selvom mange danskere har aktiveret
den danske udgave af Facebook på deres profil, er det efterhånden blevet
et almindeligt anvendt udtryk og verbum at like. Således benytter de fleste
informanter og respondenter, jeg var i kontakt med, dette udtryk.
Wall/Timeline: Jeg benytter udtrykket wall eller timeline, når jeg udtrykker
mig om en brugers ”væg”. Timeline er blevet introduceret gradvist over
efterår 2011- vinter 2012 og et stigende antal af brugere vænner sig
langsomt til at benytte sig af dette format på deres personlige profil.
Skelnen mellem bruger/performer og andre brugere/venner/publikum:
Det kan nogle gange synes som om, især i analysen, at jeg sommetider
ikke skelner mellem bruger/performer og andre brugere/venner/publikum.
Grunden til dette er bevidst. Når jeg anvender teorien og metaforen ”det
kollapsede teater”, i sammenligning med Facebook, kan det være svært at
skelne, hvornår en bruger er bruger, og hvornår der tales om en forestilling.
Grunden til dette, er fordi der netop sker en sløring mellem performance
og brugeres aktivitet, når der fokuseres på den digitale selvfremstilling.
Ligesådan har brugeren selv svært ved at skelne mellem segmentering af
venner, netværk og publikum.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
6. Specialestruktur
Specialet er opbygget således, at jeg starter med at præsentere den
teoretiske forståelsesramme. Denne skaber et vidensgrundlag for specialet.
Herigennem dannes en forståelse for netværk, brugerne og motivation for
opførsel på Facebook. Med udgangspunkt i sociologen Manuel Castells
teorier om netværk, samt definitionen på networked publics beskrives
forskellige syn på netværk samt synergier i netværk. Herefter diskuteres
privacy begrebet idet der reflekteres over brugerens forståelsesramme, som
det kommer til udtryk i kontrol og følelser udmundet i tre privacy strategier,
som brugere typisk tager i brug for at kontrollere og organisere indhold.
Den digitale selvfremstilling tager udgangspunkt i sociologen Erving
Goffman og kommunikationsprofessor Joshua Meyrowitzs teorier om front/
backstage og the middle region, hvorefter der foreslås en videreudvikling
af teorierne ved navn ”det kollapsede teater.” Sluttelig beskrives hvordan
brugeren benytter retoriske greb i sin digitale selvfremstilling.
Efter den teoretiske forståelsesramme gennemgås valg og fravalg af
metoder bag de kvalitative undersøgelser, og jeg introducerer en ny metode
til kvalitativ dataindsamling på Facebook. Med udgangspunkt i medie- og
kommunikationsprofessor Kim Schrøders flerdimensionelle model brugt
til medieanalyse analyseres datamaterialet og de syv interview delt op i
fire kategorier: Forståelse, motivation, handling og kontrol. Efter analysen
diskuterer jeg med udgangspunkt i analysen og teori og supplerende
materiale generelle refleksioner over digital adfærd, magt og centrum
i netværk og den enkelte brugers navigation gennem context collapse,
som den ser ud fra publikums synspunkt. Herunder konsekvenser for
brugerens selvfremstilling, når publikum blander sig i denne. Slutteligt
følger en afrunding, hvor jeg konkluderer med udgangspunkt i specialets
problemformulering.
7
7. Teoretisk forståelsesramme
I det følgende vil jeg gennemgå og diskutere centrale begreber og
teorier, jeg finder relevant i forhold til at besvare problemformuleringen
om konsekvensen af context collapse på Facebook, samt benytte den
teoretiske forståelsesramme som et springbræt til den efterfølgende analyse.
Context collapse vil ikke blive belyst i sig selv, men ud fra tre forskellige
indgangsvinkler, der tager teoretisk afsæt i videnskabelig litteratur:
1. Netværk
2. Privacy
3. Den digitale selvfremstilling
Jeg starter med at tage udgangspunkt i definitionen på netværk ved at
inddrage forskellige synspunkter på netværk samt at belyse networked
publics i henhold til sociolog Jürgen Habermas’ teori om public/private.
Herefter kigger jeg på dynamikker og synergier i netværk, i det jeg søger
efter en videreudvikling af Castells argumentation om hierarki og manglen
på centrum i netværk, som bliver reflekteret gennem strong/weak ties, social
kapital og social influences.
Følgende kigger jeg på, hvad privacy er ved at inddrage forskellige måder
at anskue privacy som bl.a. en arkitektonisk forståelsesramme og en følelse,
og hvordan networked publics udfordrer tanken om den offentlige og
private sfære. Jeg inddrager boyds argumentation om, at privacy handler om
agency og kontrol, som også bliver kædet sammen i tre privacy strategier,
jeg anser, brugeren implementerer i konfrontationen med context collapse.
I den digitale selvfremstilling tager jeg udgangspunkt i Goffmans teori
om front/backstage samt Meyrowitzs videreudvikling af denne, med
”the middle region”. Herefter argumenterer jeg for behovet for en
videreudvikling af denne teori, ved at introducere begrebet ”det kollapsede
teater”, som belyser nye moderniserede anskuelser for performance på et
socialt netværk, som Facebook. Til sidst beskæftiger jeg med delelementer
i den digitale selvfremstilling, og hvorledes brugeren udtrykker sin
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
selvpræsentation på Facebook.
Gennemgående i den teoretiske forståelsesramme trækker jeg linjer til
Facebook og brugeres adfærd gennem de tre indgangsvinkler til context
collapse.
7.1. NETVÆRK
På Facebook indgår brugeren i flere netværk, som besværliggører
den digitale selvfremstilling. For at kunne forstå brugerens dilemma
i konfrontationen med context collapse er det nødvendigt at have en
forforståelse af, hvad netværk i det hele taget er, hvordan netværk ser ud på
Facebook, og hvilke synergier og adfærd, der finder sted. I det følgende vil
jeg beskrive forskellige vinkler og definitioner på, hvad der konstituerer et
netværk. Jeg vil beskrive Castells definition af netværk, og herefter fysiker
og netværksteoretiker Albert- Lászlo Barabásis idéer om knudepunkter og
hubs. Følgende gennemgår jeg networked publics og netværk på sociale
online netværk, der kædes sammen med Facebooks netværksopbygning.
Følgende kommer jeg ind på strong & weak ties og social kapital og
synergier og opførsler på netværk. Til sidst afrunder jeg med, hvordan vi på
Facebook oplever et context collapse som et sammenfald af netværk.
7.1.1 Hvad er et netværk?
Et netværk består af en række knudepunkter, som er forbundet til hinanden.
Disse knudepunkter kalder Castells for noder, og deres formål er at bidrage
til netværket. I netværket agerer noder med andre noder og søger at bidrage
med noget. Dette noget kan være forskelligt alt efter, hvad formålet med
netværket er. Det kan være viden, handlinger eller en produktion af en
bestemt ting. I et socialt netværk foregår en vis social interaktion og
produktion af mening. Det sociale netværk understøtter en binær logik, som
på samme tid inkluderer og ekskluderer noder. Det vil sige, at for at have et
eksistensgrundlag i netværket, er det nødvendigt for noderne at bidrage, fx
med viden eller interaktion. Den binære logik kan altså ændre sig over tiden
alt efter den individuelle nodes ydeevne til det fælles interessefællesskab,
8
som netværket er skabt på baggrund af. Ifølge Castells skal et netværk
forstås som menneskelige sociale strukturer, der på en eller anden måde
har organiseret sig i relation til produktion, forbrug, reproduktion, erfaring
og magt. Disse elementer i organisationerne udtrykkes i meningsfuld
kommunikation i henhold til den kultur, de bevæger sig i.7 Det vil sige,
at indenfor den enkelte sociale struktur har man en specifik måde at
kommunikere på, hvor man i et andet netværk kommunikerer på en anden
måde. Et menneske kan således godt være medlem eller indgå som node i
forskellige netværk – og være vant til at kunne skifte kommunikation alt
efter, hvilke netværk man aktuelt bidrager til på det pågældende tidspunkt.
Ifølge Castells indeholder et netværk tre vigtige særpræg: Fleksibilitet,
skalérbarhed og overlevelsesevne:8 Et netværk afspejler fleksibilitet ved,
at det kan omstille sig alt efter de omstændigheder, der er i omgivelserne.
Skalérbarhed karakteriseres som et særpræg, fordi netværk er i stand til at
skrumpe og udvide sig uden de store forstyrrelser. Endeligt har et netværk
overlevelsesevne, idet et netværk er i stand til at overleve angreb på
knudepunkter, fordi det, ifølge Castells, ikke har et centrum, som man kan
angribe og dermed ødelægge selve kernestrukturen.9 Netværket overlever
angreb i det, en kommunikation bliver sendt ud i netværket, på tværs af
knudepunkter, og på denne måde kan der reproduceres eller opfindes nye
kommunikationsmåder- og veje.10
Barabási beskriver netværk som ”sociale systemer”, hvor knudepunkter
sagtens både kan referere til mennesker men også links mellem
overordnede relationer. Særligt interessant er visse knudepunkters position
i netværket, som jeg ser nærmere på i afsnittet særlige positioner i netværk.
Barabási understreger, at i et netværk er det nødvendigt, at knudepunkter
regelmæssigt har en relation og en kommunikation for at eksistere eller
endda retfærdiggøre sine egen eksistensberettigelse i netværket.11
7.1.2. Networked publics
I forbindelse med netværk er det relevant at nævne en særlig form for
samling af netværk som findes på sociale medie platforme; networked
publics. For at forstå denne definition er det relevant først at forstå
begreberne publics og public sphere, som Habermas redefinerede i værket
”The Structural Transformation of the Public Sphere”. Public og public
sphere er ikke det samme – man anskuer public som konstitueret af
mennesker, enten ved en helt konkret samling, eller en forestillet samling,
mens public sphere er en platform eller en sfære, der skaber rammen af
mennesker. Traditionelt set ser man således gerne arkitektoniske rammer
såsom caféer eller pladser, eller mere abstrakt – en kommunikationskanal,
der skaber rammen om en public. Rammerne både knytter og beskytter
en public.12 Publics og public sphere er afhængige af hinanden for at
kunne eksistere. For at kunne synliggøre en public er det essentielt, at
en public sphere danner rammen, og på den anden side er det vigtigt, at
der eksisterer en aktivt public for at en public sphere, som ramme, har
eksistensberettigelse. Man kan altså anskue de to som et system, hvis
producerende komponenter arbejder for at understøtte et fælles mål.13
Habermas definerer tre forskellige publics: Episodic, arranged og
abstract. Episodic henviser til ”episodiske publics”, såsom de ”naive
kommunikationer”, der er, venner, kollegaer, familie og endda fremmede
imellem. Det er simple og korte interaktioner, involverer få deltagere og
få synspunkter. Arranged er de publics, der samles omkring et fælles på
forhånd arrangeret formål såsom koncerter, teaterforestillinger, fester eller
gudstjenester. Endelig er der abstract, som er isolerede deltagere, der er
adskilt geografisk, og som samles via massemedierne.14 Som tidligere
nævnt finder vi også publics på sociale medier, nærmere bestemt networked
publics. Etnograf og social medie forsker danah boyd beskriver networked
publics som publics, der er struktureret omkring netværksteknologier og
en forestillet samling, som er opstået som et resultat af, at mennesker,
teknologier og praksisser har krydset hinanden. Groft set definerer hun
7
Castells, 2004, 4-43
8
Castells, 6
9
Castells, 3
12
10
Castells, 4-43
13ibid
11
Barabási, 2011, 12-13
14
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Splichal, 2010, 32
Habermas, 1996, 374
9
networked publics som en samling eller en krydsning af mennesker i en
public sphere, der er blevet sat i stand via teknologier centreret omkring
netværk. Det, der adskiller networked publics fra publics, er strukturen i
både sfæren og interaktionen i public. Netværksteknologierne reorganiserer,
hvorledes informationer flyder mennesker imellem, og hvordan mennesker
interagerer med denne information og med hinanden.15 Ifølge boyd
indeholder networked publics fire egenskaber og tre dynamikker,16 som er
relevant at nævne, når Facebook inddrages i sammenhæng med networked
publics:
7.1.2.1. Egenskaber
1. Udholdenhed: Det man ytrer, bliver hængende og forsvinder ikke
2. Gentagelighed: Indholdet, hvad enten det er hele indholdet, eller blot
dele af indholdet som man bidrager med, kan blive kopieret og bruges i
andre sammenhænge
3. Skalerbarhed: Synlighed af det indhold, man bidrager med, har
potentiale til at være meget stort.
4. Søgeevne: Man kan finde bidrag, både ens egne og andres, ved at søge
efter det.
7.1.2.2. Dynamikker
1. Et usynligt publikum: På networked publics eksisterer et usynligt
publikum, som adskiller sig fra det publikum, man er bevidst om og/
eller et forestillet publikum, man opfinder. Det usynlige publikum er
uafhængigt af tid og geografisk placering.
2. Context collapse: Manglen på rumlige, sociale og tidsmæssige grænser,
gør det vanskeligt at opretholde forskellige sociale sammenhænge
3. Udviskning af offentligt og privat: Mangel af kontrol og ejerskab og
det indhold, man bidrager med, gør, at der sker en udviskning af de to
instanser, som har indflydelse på ens selvfremstilling og privacy.
15
boyd, 2011, 39- 41
16
boyd, 45-52
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
7.1.3 Facebook og networked publics
boyd beskriver networked publics som både sphere og public,17 men dette
synspunkt strider imod Habermas terminologi om public og public sphere.
Hvis man skal anskue networked publics indenfor Habermas’ tankegang,
har vi på Facebook at gøre med en platform, der tillader at flere netværk,
bestående af brugere, krydser hinanden. Det er således ikke et samlet
netværk, men brugere, der indgår som noder i flere netværk, og understøtter
og bidrager til flere netværk på en gang. Hvis man anskuer Facebook, som
den ramme, der sættes om de mennesker, der samles, optager Facebook
altså rollen som et public sphere, hvor flere publics interagerer som
networked publics. Både egenskaber og dynamikker er til stede, og den
måde brugere samles, deler indhold og interagerer er afhængige af hinanden
for at have en eksistensberettigelse. Networked publics adskiller sig fra
publics på Facebook ved, at de traditionelle egenskaber bliver udfordret
med egenskaberne gentagelighed, søgeevne, vedholdenhed og skalerbarhed.
De adskiller sig også ved, at der er flere publics tilstede, som krydser
hinanden, og at disse publics sagtens kan være af forskellige karakter,
såsom episodiske og abstrakte. Til sidst adskiller networked publics sig ved
at brugere har mulighed for at deltage i flere samlinger på samme tid.
7.1.3.1. Networked publics: Dynamikker på Facebook
Netværk har på Facebook mulighed for virtuelt at samles, hvor man
diskuterer, det, der nu er relevant for det pågældende netværk. Det kan
f.eks. realiseres ved hjælp af grupper, hvor der også er mulighed for at
chatte med de andre gruppemedlemmer. Hver gang man diskuterer noget
på en wall, på den pågældende gruppe,18 vil medlemmerne modtage en
notifikation, når et gruppemedlem tilføjer nyt indhold. Man kan også via
private beskeder diskutere eller samtale med flere mennesker. Mest normalt
er dog, at netværk ikke samles, men krydser hinanden i news feed, og det
herfor er op til brugeren at navigere fra det ene netværk til det andet. Der
lægges op til, at brugeren skal understøtte og bidrage til det enkelte netværk
ved at stille sin egen statusopdatering til rådighed og skrive og/eller linke
17
boyd, 41
18
Hvis den er blevet opdateret med gruppeindstillingerne, som blev implementeret af
Facebook i 2011
10
til indhold, som kan være billeder, artikler, videoer, geografiske placering
eller tagging af andre brugere. Netværket opfatter de signaler, der bidrages
med ud fra statusopdateringernes indhold. Dette indhold kan enten være en
retorisk formulering, indforstået sprogbrug, oplæg til debat eller deling af
indhold. Når netværket opfanger disse signaler, kan det vælge at anerkende
indholdet, ved enten at ”like” eller at kommentere.
kollegaer, gamle venner, tidligere kollegaer, familiemedlemmer, og noder
indenfor samme netværk. boyd beskriver, at de mest kontroversielle
venskaber, som brugeren oplever at tilføje, er de brugere, der besidder en
bestemt magt over vedkommende, såsom forældre, chefen eller lærere.21 I
networked publics har de to funktioner speed og reach særlige konsekvenser
for den enkelte brugers privacy. Det ser jeg nærmere på i det følgende.
Man kan vælge at låse sin statusopdatering, således at man kun skriver til
det pågældende netværk. Men det er en funktion, som oftest ikke bliver
benyttet i det,
7.1.4. Speed og reach i networked publics
1. man enten ikke er klar over funktionens tilgængelighed,
2. det er for besværligt eller
3. man ønsker at bidrage på tværs af netværk.19
På Facebook tilføjer brugere hinanden som venner. Disse er andre brugere,
man ønsker at have en form for forbindelse til. Man skal altså tilføje
hinanden som venner, hvis man ønsker at følge med i det indhold, der deles
af den pågældende bruger. Hvis brugere indgår i en gruppe, er det stadig
muligt at kommunikere med hinanden, uden at man har tilføjet hinanden
som venner. Venner, man tilføjer, er også et signal, man ønsker at sende ud
til sin omverden, om hvem, der indgår i ens netværk. Derfor er det normalt,
at det antal af venner og lister, den enkelte bruger har og råder over, ikke
kun tæller nærmeste venner, men også bekendte, og endda fremmede, som
indgår i samme netværk.
Networked publics åbner muligheden for at sprede, kopiere og optage
informationer om sociale handlinger, som kan nå ud til et større publikum.
Ifølge professor i kommunikation og retorik Laura Gurak er speed og reach
de to mest væsentlige træk i online kommunikation.22 Speed har ændret
den måde, vi opfatter vores sociale engagement i internettets kapacitet til
hurtig forbindelse. Med speed kræver vi en hurtig dialog eller respons, som
kan læses ind i, hvordan networked publics har revolutioneret den måde,
netværk indgår i dialog og knytter sig til hinanden på tværs af landegrænser
og kulturelle forskelle. Speed på Facebook sætter desuden også en
dagsorden for en tidsramme, før en vis kommunikation bliver forældet.
Det vil sige, at hvis en bruger skal bidrage til et netværk, der eksisterer på
Facebook, skal dette gøres indenfor en vis tidsperiode, og dette kræver en
tilstedeværelse, og at man følger med i eksempelvis news feedet, så man er
sikker på ikke at overse statusopdateringer fra andre i netværket.
Denne liste er både et politisk og socialt signal, som brugeren sender ud
til de andre brugere på Facebook.20 Når den enkelte bruger tilføjer venner,
er vedkommende snarere tilbøjelig til at påtænke konsekvenser i at afslå
venneanmodningen, i stedet for at tænke over fordelen ved venskabet.
Dette kan resultere i at man tilføjer venner, som tæller andre brugere i den
pågældende brugers sociale verden. Dette inkluderer tætte venner, bekendte,
Konsekvensen af, at man er for længe om at bidrage, kan være, at man
ikke er opdateret eller med på ”beatet” og er i fare for at blive ekskluderet
som node, fordi man ikke længere er relevant. Med Facebooks opdatering
af grupper og lister i 2011, er det blevet nemmere for brugere at følge
med, idet de kan vælge at modtage notifikationer, når bestemte brugere
deler indhold. Også reach har konsekvenser for networked publics, og
jeg berører dette emne og implikationer for privacy i afsnittet privacy
i networked publics. Det indhold, man deler, når ud til et langt større
publikum, end afsenderen umiddelbar er klar over, i det via likes, tagging
19
Gjede, 2011, 1.
21
boyd, 44
20
boyd, 44
22
Gurak, 2001, 30
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
11
af andre brugere sendes som både notifikationer og bliver offentliggjort i
tickeren i højre side. Dette sætter et ansvar på brugeren i at sætte sig ind
i privatindstillinger. Derudover bliver brugeren nødt til at overveje, hvem
publikum i virkeligheden består af. I det følgende skal vi dykke lidt dybere
i, hvordan brugerne linker til hinanden i networked publics.
7.1.5. Strong og weak ties på Facebook.
Networked publics, som det opleves på Facebook, supplerer sociolog
og netværksteoretiker Mark Granovetters teori om strength of weak ties.
Ifølge Granovetter består et netværk at både weak og strong ties. Weak ties
defineres ved bekendte, som vi ikke ofte interagerer socialt med. Strong ties
er tætte venner og familiemedlemmer. Granovetters understreger, at weak
ties er nødvendigt for at blive integreret i det moderne samfund, i det man
indser, at et mennesker har en samling af tætte venner og bekendte, som alle
også har venner og dermed udgør en social struktur. Ved at benytte sig af
weak ties, er man bedre rustet til at indhente information og ressourcer, som
kan være til ens fordel. Granovetter argumenterer for, at jo flere weak ties
man har – jo bedre. Strong ties er også en fordel, idet man i højere grad er
motiveret til at gøre sin hjælp tilgængelig.23
På Facebook finder vi relationer, som er anderledes struktureret end offline.
Her kan man nemlig sagtens bruge mere tid med sine weak ties, end strong
ties, som typisk er dem man dyrker offline.
På Facebook tydeliggøres denne struktur, hvor man tilføjer venner, som
er bekendte, nutidige venner, venner fra fortiden, perifere bekendte,
og ”venner” man ikke kender, men som man føler sig motiveret til at
inkludere,24 enten pga. venners venner, eller at man har en fællesnævner,
såsom at man indgå i et interessefællesskab eller netværk. Brugere deler
informationer med hinanden og benytter statusopdateringer og deling af
indhold til at anbefale hinanden artikler, musik og videregive information,
mens de selv stiller deres statusopdateringer til rådighed, når de mangler et
råd, hjælp, information mm.
På Facebook er synlig ”tie strength” mellem to brugere målt på det antal
kommentarer, beskeder, diskussioner og deltagelse på billeder, som de to
brugere deler. Brugere er dog mere tilbøjelig til at læse information, der
kommer fra tætte kontakter, er flertallet af den information, der spredes
i news feed, dog spredt mellem weak ties.25 Dette gør Facebook til et
magtfuld medium, når man deler nye ideer, oplyser om nye produkter og
diskuterer aktuelle begivenheder.
”We are exposed to and spread more information from our distant contacts than
our close friends. Since these distant contacts tend to be different from us, the
bulk of information we consume and share comes from people with different
perspectives.” 26
Fra at forstå hvordan brugeren har weak og strong ties og benytter
teknologien til at knytte sig til hinanden, skal jeg nu ser nærmere på social
kapital, som belyser, hvordan man forstår og udnytter de ressourcer, man
finder i netværket.
7.1.5.1. Social kapital
Social kapital forstås ud fra de relationer og netværk, man som person,
etablerer gennem familie, venner, kollegaer mfl. offline, og hvordan
den enkelte forstår, den ressource der er i disse relationer. I takt med
populariteten på online sociale medier giver det mening at overføre
begrebet og tale om den værdi, der ligger i at have social kapital. Begrebet
går nemlig i tråd med Granovetters teori om weak ties. Jeg vil følgende kort
beskrive social kapital og dens relevans i forhold til netværk på Facebook.
Social kapital fokuserer på det bånd, der er knyttet mellem de individuelle
brugere. Man udnytter således muligheden for at tildrage sig kapital eller
at bruge andres kapital til ens fordel. Professor i medier og kommunikation
23
Granovetter, 1983, 201-209
25
Bakshy, 2012
24
boyd, 44
26
Bakshy, 2012
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
12
Nicole Ellison skelner i relation til Facebook mellem tre former for social
kapital, som associeres til forskellige typer af ties og netværksstrukturer:
Bridging – Med bridging bruger man sine weak ties. Gennem grupper,
venners venner etc. kan man hurtigt sprede og optage en stor mængde af
information.27 Bridging social kapital er især fordelagtigt på Facebook, idet
man ikke længere har en geografisk distance eller tid som barriere, og reach
er stort.28 Gennem delinger og videredelinger er der således mulighed for at
knytte bånd gennem andres netværk. Facebooks teknologiske muligheder
gør, at man kan udnytte sin bridging sociale kapital til at knytte stærkere
bånd eller blot for at genetablere en spontan offline kontakt. Ved at dele
informationer og udnytte sine ressourcer kan man således akkumulere store
og ressourcefyldte netværk.
Bonding – Med bonding tildrager man personlig og følelsesmæssig support
fra de tætte relationer man er i besiddelse af. Bonding bliver skabt mellem
familierelationer og stærke og dybe venskaber. Man benytter bonding social
kapital til væsentlig støtte såsom finansiel støtte.29
Maintaining – Maintaining er et fænomen, Ellison inddrager i sin
undersøgelse af universitetsstuderendes brug af social kapital på Facebook.
Maintaining hænger sammen med de venner, der akkumuleres på Facebook,
som består af venner fra fortiden, som man bliver ved med at holde
kontakten til for på et senere tidspunkt at drage fordel af denne relation til at
finde eksempelvis et job.30
På Facebook finder vi alle tre typer af social kapital i den typiske
brugers vennesamling. De fleste venskaber er blevet til på grundlag af en
offline relation. Social kapital på Facebook er dog ikke betinget af tætte
relationer og kræver kun én form for forbindelse mellem to noder i et
netværk. Selvom der er nogle undersøgelser, der argumenterer imod, at
27
Ellison, 2011, 127
28
Ellison, 129
29
Ellison, 127
30
Ellison, 134
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
venskaber på Facebook begynder online,31 er det vigtigt at understrege, at
muligheden er der. Særligt interessant i forhold til social kapital er således
muligheden for at netværke gennem venners venner eller at møde og indgå
i interessefællesskaber med brugere, man ikke er venner med, og således
er der basis for at styrke ens sociale kapital. Facebook muliggør brugere
at vedholde en stor mængde af weak ties, som giver uanede mængder af
ressourcer, såsom at søge gode råd. Med den teknologiske navigation
er det muligt for brugerne at understøtte eksisterende relationer gennem
chat, at skrive på hinandens timeline, likes, tagging, kommentarer eller at
benytte sin egen digitale selvfremstilling til at sende signaler. Ydermere
kan brugeren gennemse et netværk og indlede en kontakt. Derudover kan
brugeren udvide netværket gennem fansider, virksomhedssider eller drage
fordel af gruppefunktionen.
Det er klart, at jo bedre man er til at mestre sin sociale kapital, jo mere
værdifuld er man for det pågældende netværk. Og dermed tildrager man sig
en særlig placering. En bruger, som har et høj social kapital og er i stand
til at drage fordel af det, besidder således en særlig position eller magt
indenfor et specifikt netværk, i det vedkommende har adgang til information
og ressourcer.
7.1.6. Synergier i netværk
Dette afsnit handler om, hvorledes noder opfører sig og interagerer med
hinanden i et netværk. Jeg vil komme ind på handlinger, der foretages for at
fastholde ens placering og berettigelse for at være i et netværk, samt noder
der besidder en særlig placering i netværk, som gør, at de har magt eller
indflydelse i netværket.
7.1.6.1. Interaktion i netværk
En nodes bidrag er relevant for et netværks eksistens. Man kan blive mere
relevant for netværket, hvis man bidrager med relevant information og
forstår hurtigt og effektivt at kommunikere dette ud til resten af netværket.
Man kan altså, via sin handling, blive et vigtigt knudepunkt i et netværk,
31
Ellison, 132
13
hvis man forstår at bidrage og understøtte netværkets overordnede formål.
Netværket er en organisme, som sletter og tilføjer knudepunkter alt efter,
hvor relevante de er, og hvor gode de er til at interagere, bidrage og vise en
vis arbejdsindsats. 32
I netværk taler man om det, der giver værdi for netværkssamfundet. Det,
som giver værdi, er, hvad netværket beslutter sig for, er en værdi. Det, der
udgør en værdi afhænger af netværket, og man kan derfor ikke standardisere
en værdi på tværs af flere netværk.33 For at forstå placering og berettigelse
i et netværk, giver det mening at skele til Castells argumentation for om
netværket har et centrum, dette vil jeg se nærmere på i det følgende:
7.1.7. Har netværk et centrum?
Castells argumenterer, at netværk besidder en vis overlevelsesevne på
grund af fleksibilitet, skalerbarhed og mangel på centrum. Jeg mener,
at dette argument er problematisk, især hvis man anskuer netværk på et
mikroniveau. Jeg vil senere argumentere mod visse definitioner, Castells
bidrager med til debatten om netværk, særligt på et makroniveau, ved at
inddrage andre teoretiske refleksioner på netværk. Men i første omgang er
det vigtigt at fastlægge, hvorledes jeg anskuer netværk på Facebook, og
hvorfor denne anskuelse er i konflikt med Castells netværksopbygning.
Jeg anser Facebook, som ikke at være et organiseret netværk i sig selv,
men som en platform eller en networked public sphere, der danner
rammen om mange netværk. Således er der netværk, der er opstået udenfor
rammen og er blevet overført til Facebook og eksisterer både offline og
online, og Facebook, med dets teknologiske muligheder, bliver udnyttet
af noder til at understøtte og bidrage til netværket. Et eksempel på dette
er studiekammerater, som indgår i et netværk offline, idet de studerer og
læser sammen. De benytter Facebook til at linke til relevante artikler, skrive
statusopdateringer om alt fra sammenkomster, meninger og holdninger
om studielivet, til køb og salg af studiebøger. Desuden benyttes den fælles
32
Castells, 4-43
33
Castells, 24
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
chatfunktion til at arrangere julefrokoster. Dette netværk er opstået offline,
men benytter Facebook som ramme til at udvikle netværket. Nogle noder
i dette netværk er mere aktive end andre. Nogle noder er dem, der tager
initiativ til sammenkomster og linker til relevante artikler. Andre noder
kommenterer på indhold. Man kan derfor diskutere, at hvis vedkommende,
der tager initiativ og som linker – fjernede sig fra netværket – om netværket
således ikke ville stå overfor en krise? Ifølge Castells omprogrammerer
netværk sig selv og overlever med de noder, der er, og måske endda tilføje
nye. Jeg vil mene, at hvis der er et initiativtrigt og drivende centrum, vil et
bortfald fremkalde en krise – eller en stille død. Samtidig mener jeg også, at
hvis man fjerner formålet, fællesskabet og de noder, der besidder en særlig
grundsten som initiativtagere, vil netværket se anderledes ud. Det er et
andet netværk, med nyt formål, nye noder og nye fællesskaber.
Et andet eksempel er et netværk, der er opstået på Facebook, som følge af et
initiativ fra en enkel node. En node tager initiativ til et interessefællesskab
omkring kærligheden til at skrive og at læse bøger. Vedkommende benytter
sig af Facebooks gruppefunktion og inviterer bestemte venner til at være
en del af netværket. Netværkets organisme bliver holdt i live ved, at
noder bidrager med synspunkter, links, kommentarer etc. I centrum af
dette netværk står den node, der har inviteret andre til netværket, og som
udgangspunkt kender de andre noder, og som bidrager mest til netværket.
Jeg mener, at hvis denne node i en periode ikke bidrager, eller helt fjerner
sig fra netværket ville denne (måske) gå til grunde.
I disse to ovenstående eksempler har jeg forsøgt at belyse, at der er visse
noder, der besidder en særlig placering i netværk, og det skal vi kigge
nærmere på nedenfor, hvor jeg vil gennemgå hubs og social influences.
7.1.8. Særlige positioner i netværk
Til trods for at Castells definerer netværk uden centrum, mener han stadig,
at der er visse knudepunkter, der besidder en særlig magtfuld placering
i netværket. Nogle noder vil kæmpe for at overtage denne placering
eller komme tæt på denne placering. Jeg anser denne placering og magt
i netværket som et resultat af flere karaktertræk og bidrag til netværket,
14
såsom at disse noder er social influences eller forstår at udnytte social
kapital. Jeg mener, at hvis man anser netværk som at indeholde særlige
magtfulde noder, vil netværket være særligt sårbare ved angreb på
magtfulde knudepunkter, eller hvis det pågældende knudepunkt beslutter
sig for at nedlægge et netværk og de andre noder ikke besidder evner eller
karaktertræk til at overtage.
I henhold til dette argument, kan man skele til Barabási, der særligt
interesserer sig for hubs. Hubs kan forstås i sammenligning med lufthavne.
Visse lufthavne har stor gennemgående trafik – mens andre har ganske
lidt.34 Forskellen mellem en hub og en node er, at hubs har forbindelse til
flere, end en enkelt node har. Overfører vi dette til Facebook-regi, vil hubs
have links til mange – og forstår at bruge dette via social kapital, mens
en node enten har links til få eller ikke egner sig til at benytte sin sociale
kapital til at bidrage effektivt til netværket. Et eksempel på dette er en
lurker, der bidrager meget sjældent med statusopdateringer og links, men
gerne ser andres bidrag, hvor en hub, i kontrast, bidrager ofte, og oplever
at andre noder deler vedkommendes indhold, kommenterer, og sætter pris
på bidragene. En hub indikerer således et særligt midtpunkt i netværket.
Vedkommende besidder muligheden for at ændre måden, et netværk ser ud
på og opfører sig.
Castells bruger ikke Barabásis hubs- terminologi. I stedet skelner han
mellem switch og programmøren. En switch er i stand til at kommunikere
med flere netværk og afkode flere kulturer på en gang. Dette kan være
velgørende for det pågældende netværk, idet der således foregår et
samarbejde på tværs af netværk med en specifik fællesnævner som
omdrejningspunkt, såsom interesser eller ressourcer. Programmøren
fastholder en position som den primære magthaver i netværket. Denne
har en evne til at programmere eller omprogrammere netværket, alt efter
hvilket primære mål, interessefelt eller eksistensberettigelse netværket har.
Castells pointerer dog at switches og programmøren, til trods for at de er
sociale aktører, ikke nødvendigvis er defineret som bestemte noder, men
34
Barabási, 5
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
skal forstås på et makroniveau, hvor de er flere, der er organiseret omkring
projekter og interesser.35 De kan således ses som mekanismer i interfacet
mellem noder, ud fra den position sociale aktører er i besiddelse af i
netværket. På den måde argumenterer Castells for, at både programmøren
og switcheren kan være netværk i sig selv, og at den magt, der udøves i et
netværk, ikke kommer fra et singulært punkt, men udspringer ved hjælp
af flere aktioner og reaktioner.36 Med dette argument påstår jeg, at Castells
modsiger sig selv, idet at ved at fjerne en programmør, netop kan forårsage
at et netværk på makroniveau, eller et interface som regulerer flere netværk,
kan gå til grunde.
Fjerner man programmøren på interfacet på Facebook, vil denne gå til
grunde. Tilmed, er det værd at lægge mærke til, at Castells formulerer at
switches og programmøren, som singulære noder, i sig selv ikke er i stand
til at udvise betydningsfuldt magt – men at det altid udøves i sammenspil
med flere noder. Hvis man analyserer netværk på et mikroniveau, mener jeg,
at der sagtens er basis for en videreudvikling af Castells teori om switch og
programmør. Jeg anser at en enkelt node godt kan besidde rollen som enten
switch eller programmør. I min analyse eksemplificeres dette ved, at en
informant netop er i stand til at benytte sin digitale selvfremstilling, via en
retorisk fremgang, til at navigere imellem og tale til flere netværk på samme
tid. Jeg anser det, at besidde en rolle som switch, ikke er noget usædvanligt,
men et gængs fænomen som er en konsekvens af det private menneskes
deltagelse på et socialt online netværk, hvor vedkommende har akkumuleret
mange venner fra forskellige netværk – og altså indgår i flere netværk på
platformen på samme tid.
Det er nødvendigt for netværk, at der er noder, der er i stand til at
kommunikere på tværs af netværk. Og det er nødvendigt for et netværks
eksistens, at en programmør har defineret netværkets formål og
interessefællesskab.37 Hvis man overfører selve definitionen på programmør
35
Castells, 32
36
Castells, 32
37
Castells, 32-33
15
og switches i et mikroniveau, vil fjernelse af disse noder, i høj grad
forårsage at netværk går til grunde, og dette, i samarbejde med ideen om
magt og synergier, modargumenterer Castells ide om at netværk ikke har et
centrum.
Castells beskriver, at magt i et netværk, og den pågældende person, der
besidder dette, er afhængig af, hvorledes magt i det hele taget defineres.
Magt er en strukturel kapacitet til at påtvinge sin vilje, således at den
overstiger en anden persons vilje. Der kan forekomme forhandlinger,
men magt udøves, når en anden person samtykker og underkaster sig sin
vilje til fordel for den person, der påtvinger sin vilje. Hvis samtykket ikke
finder sted, og personen ikke underkaster der, vil dette få konsekvenser
i netværket.38 For eksempel en ekskludering af - eller en degradering i
netværket. Castells beskriver, at der er en direkte sammenhæng mellem
magt i at dele og deling af magten. Dette betyder, at man netværker – for
netværkets skyld. I nogle netværk gør det sig gældende, at man er klar til at
lære af andre og til at give dem den information eller de kundskaber, man er
i besiddelse af. Jo mere viden man har, og jo mere man er villig til at dele,
jo mere bidrager man til netværket.39
I Facebook regi anser jeg synlig magt som at være i stand til at udnytte sin
social kapital, at andre ønsker at drage fordel af den, og at brugere synliggør
en velvilje overfor det indhold, den enkelte bruger deler i netværk via likes
eller kommentarer. Således er underkastning af vilje ikke en synlig tendens
på Facebook, men noder, der har magt, synliggøres ved at andre noder
samarbejder og ønsker at gøre opmærksom på sig selv, og derved opnå en
vis velvilje hos vedkommende. På Facebook ses den direkte sammenhæng
mellem magt i at dele og deling i magten helt konkret ved, at brugere deler
indhold; artikler, videoer, statusopdateringer etc., og brugere anerkender
disse bidrag i et netværk ved likes eller kommentarer. Social influences
belyser en anden vinkel om udøvning af magt i netværket. Dette ser jeg
nærmere på i nedenstående.
7.1.8.1. Social influences
Traditionelt set er social influences, særlige noder der indgår og besidder,
via sine egenskaber, en særlig placering i netværket. Social influences er
informerede, har mange kontakter, er respekteret og såkaldte opinions
ledere, som sociologer Elihu Katz og Paul Lazarsfeld beskriver i teorien
om ”two step flow of communication”.40 Journalist og forfatter Malcolm
Gladwell41 beskriver social influences som midtpunkter, eksperter
eller kendere. På Facebook ser vi social influences, som dem, hvis
statusopdateringer og indhold, på mærkelig vis altid akkumulerer et utal
af likes og kommentarer. Hvad der afgør, at vedkommende får mange
likes og kommentarer kan være mange. Social influences kan have opnået
denne rolle pga. en særlig viden inden for et givent emne, gennem et stærkt
netværk, en stærk tilstedeværelse eller på grund af retorisk agency (læs
mere om dette i afsnittet agency i den digitale selvfremstilling), som den
kommer til udtryk ved sprogbruget i statusopdateringen. Det kan være tid,
antal af venner som benytter Facebook - men tilfældigt er det næppe. Et
andet argument er, at de er tilbøjelige til at være early adopters og derfor
også opinions ledere.42
Man kan diskutere, når der er særlige noder, der besidder en særlig magt,
om netværket overhovedet har en eksistensberettigelse, hvis denne node
fjernes fra netværket. Jeg mener, at visse netværk netop opstår pga. aktivitet
fra en social influent, og at denne altså har magten over at bestemme. om
netværket skal blive ved med at eksistere eller gå i sig selv. Med eksistensen
af social influences og hubs står vi altså overfor en udfordring, der siger:
Hvis et netværk ikke har et centrum, hvad sker der så med netværket, hvis
man fjerner huben, programmøren eller social influences fra netværket?
40
Katz og Lazarsfeld, 1955, 32
38
Castells, 4-43
41
Gladwell 2001
39
Castells, 40
42
Rogers, 1995
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
16
7.1.9. Context collapse
Ifølge Castells består et netværk med noder. De indgår gerne i forskellige
netværk og er vant til at kunne skifte kommunikation alt efter, hvilket
netværk de understøtter eller koncentrerer sig om på det pågældende
tidspunkt.
7.1.9.1. Et eksempel på context collapse af netværk
En node deltager i forskellige netværk, der tæller arbejde, nuværende
fritidsinteresser og barndomskammerater. På arbejdet er der et specifikt
sprogbrug og en måde, hvorpå man understreger en front udadtil. I fritiden
bidrager og agerer noden anderledes i det aktuelle netværk.
Man taler på en anden måde end på arbejdet og bidrager med viden og
meninger. Noden har desuden en forbindelse til barndomskammerater, som
deler en helt specifik kultur med indforståede oplevelser og et helt tredje
sprogbrug. Noden kan sagtens navigere rundt i de forskellige netværk.
Det er intet problem at vise forskellige sider af sig selv, fordi netværkene
netop er adskilt og ikke krydser. De forskellige knudepunkter i netværkene
er klar over, at den pågældende node deltager i flere netværk, og det
opleves ikke som en konflikt – for de bliver ikke konfronteret med det til
daglig. Indtil noden skaber en profil på Facebook og begynder at skrive
statusopdateringer og modtager kommentarer fra venner. Lige pludselig
krydses forskellige netværk, og noden skal nu vælge, hvilket sprogbrug, der
skal anvendes, hvilket type indhold der skal deles og hvilke billeder, der er
tilstedelige nok til at dele, når man er venner med chefen, dem man går til
fodbold med og barndomskammerater.
7.1.9.2. Context collapse af netværk på Facebook
På Facebook deltager brugeren med formålet at socialisere og interagere
med andre brugere ved at skabe og identificere sig med en rolle, som
kommer til udtryk ud fra den placering, man har i et netværk. Brugeren kan
selv bestemme i hvor høj grad, at denne skal engagere sig i platformen,
men bliver opmuntret via teknologien til at deltage med et vist engagement.
F.eks. kan andre brugere melde vedkommende ind i grupper, man kan
tagge hinanden, invitere til events, og via news feed og tickeren bliver man
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
bekendt med, hvor engageret ens venner er, og hvem der kommunikerer og
interagerer med hvem. Med al den tilskyndelse og engagement er man ikke
alene bevidst om deltagelsen og bidrag indenfor et specifikt netværk – men i
høj grad bevidst om deltagelsen i samtlige netværk brugere indgår i, til alle
tider – og tilmed også det engagement, der foregår i det netværk, brugeren
ikke er en del af.
Den enkelte bruger switcher, og kommunikerer på tværs af netværk – og har
igennem deling af indhold og statusopdatering mulighed for at tale til flere
netværk på samme tid. Dette betyder, at med context collapse, er brugeren
nødt til at lære og har brug for at navigere og tale til forskellige netværk på
samme tid. Ydermere er det klart, at brugeren ikke har samme magtposition
i samtlige netværk. En bruger kan fungere som en hub i et netværk, og bare
være en almindelig node i et andet. Dette betyder, at brugeren skal indgå
et kompromis, eller have en defineret digital selvfremstilling og benytte
sig af privacy fordi, det med context collapse ikke er muligt, at forfølge en
standardisering af værdi på tværs af netværk.
På Facebook bidrager man til det pågældende netværk ved at tilføje indhold
via sin statusopdatering. Som tidligere beskrevet kan man vælge at låse
sin statusopdatering og derved kun at sende indhold, så det er synligt
for det pågældende netværk. Det er dog en funktion, de færreste brugere
benytter sig af. Derfor er andre brugere vant til at dissekere om pågældende
signal er til dem. Det betyder dog, at når en brugere sender signaler ud til
samtlige venner, på tværs af netværk, vil der forekomme et indblik i den
pågældendes brugers deltagelse i de enkelte netværk. Og dette er et indblik,
som man enten kan vælge at ignorere, eller brugeren kan stå til regnskab
for. Og her kommer privacy ind i billedet. For når alt bliver tilgængeligt
for alle, er der informationer, som brugeren sender ud, som vedkommende
måske ikke har tiltænkt var for alle, eller er noget som brugeren egentlig vil
konfronteres med udenfor det pågældende netværk, som det var tiltænkt.
Nedenfor ser jeg nærmere på dette fænomen.
17
7.2. PRIVACY
Privacy er et begreb, man i stigende grad taler om, eftersom internettet og
menneskets sociale interaktion bliver mere integreret. Privacy kan forstås
på forskellige måder, ud fra hvilken målgruppe, der taler om det, og de
udfordringer, den enkelte bruger møder. Oftest taler man om den data
eller det indhold, den private bruger deler, der er tilgængeligt for deling
af offentligheden. For hvis man gør data tilgængelig for offentligheden,
betyder det groft set; noget, der er tilgængeligt for alle, under hvilken
som helst omstændighed, på alle tidspunkter, til alle formål.43 Mennesker
tager indhold, der er udgivet af den private bruger, kalder det data, og
retfærdiggør denne handling med det faktum, at det var tilgængeligt til
at starte med.44 De forskellige målgrupper, der bruger Facebook møder
derfor privacy med forskellige udfordringer. Det data, der bliver delt, kan
misbruges, lige fra sladder til deling på internettet i et større perspektiv
af organisationer. Data kan altså forstås både som viden, andre får af en
specifik bruger, som ikke er intenderet cirkulation, til større data der tages
ud af en kontekst og indsættes i en anden sammenhæng.
Brugere kan vælge at håndtere privacy på Facebook på forskellige måder.
Man kan ignorere fænomenet og opfinde et publikum, man taler til, låse ens
statusopdatering og skabe lister. Nogle brugere lukker deres wall/timeline
eller bliver lurker, og er altså inaktiv med egne posteringer, men læser
gerne andres. Mest af alt er der behov for at have en privacy-syndebuk.
Når det gælder Facebook, peger mange fingre af selve teknologien, og det
faktum, at Facebook ønsker, at alt skal være tilgængeligt for alle og jævnligt
tilføjer funktioner og ændrer indstillinger, der gør, at mere indhold bliver
tilgængeligt. Det skaber et dilemma - for på den ene side kræver det en
villighed hos brugeren til at tilegne sig viden om teknologisk navigation på den anden side besværliggør Facebook denne proces, idet denne viden
konstant skal opdateres.
43
boyd, 2010
44
boyd, 2010
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
I det følgende afsnit vil jeg først definere, hvad privacy er, sondringen
mellem det private og offentlige, og hvordan brugere forsøger at håndtere
privacy på forskellige måder. Til sidst vil jeg beskrive, hvordan context
collapse udvisker forståelsen af privacy på mediet, og hvordan det
reflekterer over på brugerens adfærd på Facebook.
7.2.1. Hvad er privacy?
Privacy er et begreb, der fokuseres på i stigende grad, eftersom vi navigerer
online og deler indhold med vores venner, bekendte, professionelle netværk
og familie. Vi ønsker ikke, at samtaler skal læses af folk, som det ikke
vedkommer. Eller at vores geografiske placering skal offentliggøres af folk,
som måske har en negativ mening om denne eller ligefrem vil misbruge
denne viden. Vi ønsker ikke, at visse billeder skal ses af chefen. Eller at
det indhold, vi deler, skal forstås ud af kontekst. Og vi råber jagt i gevær,
når vi får at vide, at vores billeder og informationer, så snart de uploades
på Facebook, kan benyttes af Facebook selv45. Problemet er ikke alene,
det indhold, vi selv lægger op, men er også det indhold, andre lægger op
om os. Derved bliver den digitale selvfremstilling, vi oprindeligt har valgt
at udstille, begrænset og udfordret, fordi den bliver til i samarbejde med
andre, men også kan tages ud af kontekst og flyttes over i en hel anden
sammenhæng.
7.2.1.1. Privacy som fysisk kontrol og arkitektonisk
forståelsesramme
Vi forstår privacy, ligesom de møder det private og offentlige rum i den
fysiske verden: Som arkitektoniske grænser og fysisk kontrol. Mennesket
har lært, at den information, man modtager, skal forstås i den fysiske
kontekst, man får det leveret i, og under de sociale acceptable rammer, det
dertil medfører. Mennesket er vant til, at hvis noget er privat, bliver det
fortalt bag en lukket dør. Når man derfor befinder sig i et åbent miljø, går
man altså afsides, hvis den information, der udveksles, er fortrolig. Vi er
altså vant til, at fysisk arkitektur; døre, vægge, bygninger mm. adskiller det
private fra det offentlige. Mennesket er også vant til, at fysisk kontrol sætter
45
Facebook, 2011
18
standarden for det private og offentlige. Hvis man læner sig hen til et andet
mennesker og hvisker, er denne fysiske kontrol altså en indikator på at
informationen, der deles, kun er intenderet det andet menneske, man læner
sig hen imod. Således bruger vi også vores stemme og krop til at kontrollere
og sætte en barriere op for, hvad der er privat og offentligt.46 I henhold
til hvordan mennesket forstår arkitektoniske rammer som grænser, er det
relevant at indskyde Castells forståelse af space og flows.
Space defineres som materielle produkter, som i relation til andre produkter,
inklusiv mennesker, interagerer i et betydningsforhold, der giver space en
form, en funktion og en social betydning.47 Hvis man fjerner arkitekturen,
som mennesket relaterer sig til for at forstå space – er der så stadig et
”sted”?
På internettet finder vi associationer til den fysiske verden. Således har vi
i ”places”, ”spaces”, ”hjemmesider”, brugerprofiler, hvor vi hører til, og
navigerer og bestemmer, hvordan det skal se ud, og hvad der skal ske.48 På
Facebook kan man besøge en brugers profil og skrive på vedkommendes
timeline, og dette angiver en fysisk arkitektur, som mange anser som
at være privat, uden at det har nogen sammenhæng med den fysiske
verden, som vi kender den. Når mennesket er online, tager vedkommende
opfattelsen af de fysiske vægge, og de erfaringer han har, og overfører dem
til et medie, som slet ikke kan sammenlignes og tilgås på samme måde.
boyd beskriver, at brugeren antager, at det, der gør sig gældende i den
fysiske verden, også gælder online:
”In the physical world, the public space still has boundaries; people are not
performing for the entire world, across all time. They are performing in a
particular environment and draw from the contextual cues of that environment.
Online, when an individual performs for a particular chatroom, they make
certain assumptions about who has access to their presentations.” 49
Ifølge Castells er det vakuum, der er, noder imellem, et space flow.
Eksistensen af flow er afhængig af at tre lag er til stede:
1. Noder i et netværk
2. En form for elektronisk udveksling
3. En elite der administrerer flows (såsom programmører).50
Ud fra denne definition giver det mening at se Facebook, ikke som et ”sted”
eller et space, men et space flow.
Der eksisterer mange meninger om, hvad den præcise definition på
privacy er. Lige fra navigation, at forstå et medium i social kontekst, at
kunne socialisere med andre og forstå hvilke informationer, man deler,
tilgængelighed og forståelse for indhold.51 Jeg vil komme nærmere ind
på forskellige meninger om, hvad definitionen på privacy er, men i første
omgang definerer jeg privacy som at forstå skillelinjerne i en social
situation, og vide, hvordan man opererer indenfor disse. Det handler om,
hvor meget viden man ønsker at gøre tilgængeligt og en forståelse for og en
navigering i det medium, man opererer i. I det ligger altså også et ansvar for
det indhold, man vælger at dele om sig selv og andre. Når mennesker kæder
privacy sammen med de arkitektoniske skillevægge, de er vant til fra den
fysiske verden, mister de tilliden til mediet, hvis de oplever, at rammerne
ikke er i orden – snarere end at placere skylden på egen og andres rolle og
forståelse for mediet.
46
boyd, 2011, Experience
49
boyd, 33-34
47
Castells, 2010, 448-449
50
Castells, 448-449
48
boyd, 2002, 32
51
boyd, 2011, networked privacy
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
19
”..people blame the architecture when it obscures their ability to properly
interpret a context”.52
Social medie forsker Alice Marwick beskriver, hvorledes privacy, og de
informationer, der er, indenfor dette, er en tillidserklæring til de mennesker,
man interagerer med i en social kontekst. I henhold til den digitale
selvfremstilling er det således en erklæring overfor et givent publikum, man
udstiller sig selv overfor, og en viden om hvor langt ud informationer om
sig selv rækker. Nogle vælger at balancere privacy ved at skabe aliasser
eller flere forskellige profiler. Dette gør sig især gældende på blogs, hvor
man vælger at skrive om private forhold gennem et alias, der ikke kan
trackes tilbage til ens person. Eller på et online socialt medie, såsom
Twitter, er det ganske normalt at have flere forskellige profiler til forskellige
formål. Man påtager sig dobbeltroller, fordi man ikke ønsker at handle i
overensstemmelse med de forskellige strukturer og principper, mediet er
opbygget omkring – og på en helt konkret måde adskiller det offentlige og
private.53 At dette skaber en større privacy er en misforståelse. Bare fordi
man skriver fra et alias, eller flere brugerprofiler, gør ikke informationerne,
der deles, mindre tilgængeligt, eller mere privat. Man forsøger at skabe
større privacy ved at påtage sig dobbeltroller, men tilgængeligheden er
stadig den sammen. På Facebook kan man forsøge at adskille det offentlige
og private ved at skabe grupper, fan- og virksomhedssider, og have en
personlig profil til det resterende. Men man skal stadig tage stilling til
navigation, forståelsen for denne, sociale kontekster og udgivelse af privat
information.
7.2.1.2. Privacy som en følelse
Ifølge boyd handler privacy ikke om at eje eller være i kontrol over data,
der bliver udgivet på nettet.54 Det handler om at praktisere og eje kontrol
og agency.55 Hermed adskiller hun privacy fra at dreje sig om teknologiske
rammer og beskriver privacy som en følelse. At have følelse af kontrol
52
Marwick, 2010, l. 158-159
53
Marwick, 2010, 9
54
boyd, 2010
55ibid
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
over en given social situation er ikke det samme som at kunne navigere
teknologien på Facebook og dermed have teknologisk kontrol. Således
handler det ikke om at mestre private indstillinger eller at kunne begrænse,
hvem der kan se hvilket indhold. Det handler om at have en forståelse
for den pågældende sociale situation – have forståelse for sit publikum,
hvem der ser på og læser med, og hvorfor. Agency er et begreb taget fra
retorikken, som er noget man kan opbygge. (Agency vil jeg beskrive
nærmere i den digitale selvfremstilling). Det handler om at få folk til at
lytte, når man taler, og associeres dermed magt. Ifølge boyd er det svært
at opnå privacy, hvis man ikke har agency, fordi man derved heller ikke
har magten eller kontrol i en social situation. Privacy handler om at have
nok agency til at føle, man er i kontrol over den information, der deles og
spredes, og hvordan denne information skal forstås. Det handler om at have
så meget kontrol, at gulvtæppet ikke bliver revet væk under en, når som
helst det kan være.56
7.2.2. Sondringen mellem det private og offentlige
Som et indskud til debatten om hvad privacy er, finder jeg det interessant
at nævne professor i politisk kommunikation Zizi Papacharissis sondringer
mellem det private og offentlige. Ganske vist, er hendes definitioner af
offentligt og privat i høj grad fokuseret på den demokratiserende proces
i et samfund, og der trækkes streger til det moderne vestlige samfund og
digitaliseringen af denne. Til trods for at sociale medier og Facebook ikke er
i fokus, er Papacharissis sondring stadig relevant og kan bringe en nuanceret
refleksion til, hvad det vil sige at være ”offentlig” og ”privat”. Offentlig
er det, der ikke forbliver privat, og som derfor er data, der er til fælles
deling. Det er forbundet med at være noget, som tjener til at understøtte en
offentlig instans, og det kan tjene som en maske for det private, der skjuler
intentioner om magt og position. Privat er alt det, der ikke er offentligt,
og dermed det, der forbliver privat eje i personlige – eller familiemæssige
relationer. Det er uofficielle handlinger, der foretages og struktureres
omkring selvet. Privat er det, som er skjult, tilbagetrukket og individuelt
i modsætning til det åbne, tilgængelige og kollektive der understøtter
56
boyd, 2011, networked privacy
20
interessen for en social samling af individer.57 Sondringen adskiller sig på,
hvordan individer vælger at organisere hverdagen og relatere sig andre – og
på den måde, hvorvidt de vælger at understøtte et netværk.
Særligt interessant bliver det, når Papacharissis definitioner af offentlig og
privat sættes i en sammenhæng med Facebook. På dette medie sker en kamp
mellem organisering af hverdagen og relation til andre. Her forekommer
en social relation med det formål at understøtte netværk, og udgivelse
af indhold til formål for at tjene en fælles interesse. Samtidig kæmper
individer med spørgsmål om agency, magt og digital selvfremstilling, mens
man forsøger at balancere det skjulte, tilbagetrukne. I denne henseende
giver det mening at inddrage context collapse, da der i denne balance sker
en udviskning af det offentlige og private. Først skal vi se nærmere på hvad
det betyder for privacy at indgå i networked publics, og hvorledes brugeren
håndterer privacy på mediet.
7.2.2.1. Privacy i networked publics
Privacy i networked publics er vendt på hovedet i forhold til privacy,
vi møder offline. Her er de samtaler og den interaktion, der foregår
mennesker imellem privat som standard, og der skal gøres en indsats for
at offentliggøre denne samtale. Dvs. at hvis to mennesker samtaler, kræver
den proces, at offentliggøre indholdet, en vis indsats for en eller begge
parter. I modsætning til dette er networked publics, hvor offentliggørelse
er standarden, og der skal gøres en indsats for, at en samtale er privat. Når
man deltager i en samtale online, er de interaktioner, man har, individer i
mellem, offentlige, med mindre man går ind og gør en aktiv indsats for at
gøre samtale privat.58
tages frem til senere brug i en anden kontekst. Det er snarere alt, hvad alle
gør, der vedrører, implicerer og påvirker det specifikke individ, der bliver
arkiveret og gemt væk og kan tages frem til senere brug i en anden kontekst
(boyd, networked privacy). Når alle har en forbindelse til hinanden, er den
data, man deler forbundet – og dermed også de handlinger der foretages.
boyd beskriver, at mennesker er vant til sociale normer, hvor man ikke
gør opmærksom på sin tilstedeværelse og giver andre en illusion om et
privat rum i offentligheden. Et eksempel er svømmehallen, hvor man lader
som om, at man ikke ser på hinandens udstillede nøgenhed, fordi det er et
socialt tabu at stirre. Derfor kigger man ned og lader som om, man ikke
ser hinanden. Denne sociale norm, at give hinanden plads ved at skabe
en illusion af et privat rum, tror brugeren også er gældende i networked
publics.59 På Facebook lægger man mærke til andres interaktioner, og man
følger altså ikke den sociale norm.60 Man tilegner sig således en viden om
den specifikke bruger, som kan videredeles.
7.2.3. Privacy strategier for at undgå context collapse
På networked publics er alle deltagende på en eller anden måde forbundet
til hinanden, og det reflekterer en helt ny instans i et samfund, som ikke
før har været aktuelt for det private menneske: Det er ikke længere kun alt,
hvad det specifikke individ gør, som bliver arkiveret og gemt væk og kan
I løbet af undersøgelsen til nærværende speciale har de fleste brugere, jeg
har været i dialog med omkring privacy og privatindstillinger, indikeret
at deres profil ikke er ”offentlig”, men at samtlige venner kan se deres
statusopdateringer. Dette tegner et billede af, at brugeren generelt ikke anser
samtlige ”venner” som en del af offentligheden. Samtidig anser brugerne
heller ikke ”venner” som en del af privatsfæren. Til trods for at de ikke
anser venner som en del af offentligheden, har nogle emner, som brugeren
kun deler med få i den private sfære, potentiale i networked publics til at
blive offentliggjort. Og når brugeren indser dette, vil vedkomme føle sig
tvunget til at gå på kompromis med sin digitale fremstilling. Samtidig
bliver brugeren stillet til regnskab for information, vedkommende har
delt, som krydser flere netværk – og brugeren bliver konfronteret med
offentligheden og den private sfære, som bliver blandet sammen i context
collapse. Dette argument henleder til Papacharissis pointe om, at der sker
en udviskning mellem det offentlige og private. Når brugeren oplever
57
Papacharissi, 2010, 26-36
59ibid
58
boyd, 2011, Experience
60ibid
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
21
den udviskning i konfrontation med context collapse, udvikler brugeren
privacy strategier. Som tidligere nævnt, beskriver boyd, at privacy handler
om agency og kontrol. Hun har forsket i privacy blandt teenagere61 og i
de undersøgelser, udleder jeg tre strategier, som jeg mener, ikke kun er
henholdt til teenagere, men som er universelle privacy strategier, brugere
bevidst eller ubevidst tager i brug i mødet med context collapse på
Facebook:
1. Retorisk kontrol
2. Teknologisk kontrol S
3. ociale normer og retningslinjer.
7.2.3.1. Retorisk kontrol
I undersøgelsen, boyd foretog blandt amerikanske teenagere, konkluderer
hun, at det for teenagernes vedkommende handler om at finde en
udvej gennem context collapse til at udveksle informationer med sine
venner, alt imens forældre kigger med, eller sågar at undgå mobning fra
skolekammerater. Ved at skræddersy statusopdateringer segmenteres en
målgruppe Den retorik, teenagere benytter, har karakter af indforståede
beskeder, kulturelle referencer, jokes og fotos som klart signalerer en
rammeforståelse,62 som eksempelvis forældre ikke har mulighed for at blive
inddraget i:
”Young people recognize that privacy isn’t a universal value, but something
that’s rooted in an understanding of the context. The issue for them is not about
who can physically access the content, but who should be present with them
and what is socially appropriate given those people and given the context. To
reinforce this expectation, teens use a broad variety of linguistic and structural
signals.”63
Samme privacy strategi ses igen hos voksne, der også benytter retorikken
for at inkludere nogle venner eller netværk, mens andre ekskluderes.64
Retorikken tager karakter af indforståede termer, signaler og indhold, der
sendes til et specifikt netværk, referencer til en bestemt begivenhed, eller
blot et bestemt sprog.
7.2.3.2. Teknologisk kontrol
I foråret 2011 gennemførte jeg en rundspørge på Facebook, hvor jeg
spurgte, hvor mange der låste statusopdateringer. Med dette henledte
jeg opmærksomheden på muligheden for at segmentere en målgruppe
gennem delt indhold. Et eksempel er: Hvis en bruger ønsker at fortælle sine
tætte veninder, hvad hun har foretaget i weekenden, kan hun rent faktisk
segmentere ved at låse sin statusopdatering, til kun at blive vist for den
intenderede gruppe. Dette ses ikke i henhold til at implementere en strategi
for at beskytte sig mod offentligheden, organisationer og Facebook generelt
– men er en strategi, der bliver implementeret for at overskue context
collapse. I rundspørgen besvarede 21 forskellige brugere. 86 % svarede, at
de ikke låste statusopdateringen. 43 % indikerede endvidere, at de ikke var
klar over, at dette var en mulighed.65
Til trods for manglen på at sætte sig ind i privatindstillinger benytter
brugere sig stadig af teknologien på at skabe kontrol i privacy. Eksempler,
som boyd tager frem, er teenagere, der sletter udgivet indhold og
kommentarer på andres walls/timelines for at undgå mobning,66 eller at de
ligefrem deaktiverer deres Facebook konto hver aften.67 Mere ”voksne”
eksempler på teknologisk kontrol kan være at vælge at chatte i stedet for
at skrive på en wall/timeline eller at vælge at fortsætte en debat privat
i stedet for i et kommentarspor. Endelig sletter man også venner: Et
eksempel på dette er en bruger, der møder en bekendt på gaden, hun ikke
har set i mange år, men som hun er ven med på Facebook. Den bekendte
udbryder: ”Du var jo i IKEA i weekenden?” Brugeren bliver rystet, fordi
hun bliver opmærksom på at mennesker, rent faktisk er vidner til hendes
64
Gjede, 2011, Perception, 18
61
boyd, 2011, Social Privacy
65
Gjede, 2011, 1
62
boyd, 2011 Social Privacy, 17
66
boyd, Social Privacy, 21
63
boyd, Social Privacy, 17
67
boyd, Social Privacy, 20
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
22
liv – også mennesker, som hun knap kender, men har godkendt som venner.
Konsekvensen af dette er, at brugeren går ind og sletter flere Facebookvenner.68
7.2.3.3. Sociale normer og retningslinjer
Mens teknologisk kontrol er et bevidst valg, brugeren foretager, kan sociale
normer og retningslinjer, ligesom retorisk kontrol, sagtens være ubevidste
valg foretaget af brugeren. Sociale normer og retningslinjer er en bestemt
opførsel og valg, brugeren foretager på Facebook – ikke kun i sin egen
digitale selvfremstilling, men også i forhold til andre brugere.69 Til trods
for at en bruger således kan gå ind på en anden brugers profil, uploade
billeder, og skrive hvad som helst, eksisterer der således universelle normer
på Facebook, som er en uskreven kontrakt, brugere imellem. (Med denne
påstand fokuserer jeg alene på den voksne bruger, som har været mit
fokus i dette speciale. Jeg er klar over, at teenagere har andre normer, og
at der i særdeleshed kan foregå mobning og udnyttelse af den information,
der flyder). Sociale normer og retningslinjer kan handle om, hvilke typer
billeder man uploader – ikke kun af sig selv, men også af andre - hvad man
ikke ønsker at dele i sin statusopdatering70 og regulering af sprogbrug.71
7.3. DEN DIGITALE SELVFREMSTILLING
Jeg har tidligere nævnt, hvordan brugere indgår i flere netværk på
Facebook, og hvorledes de deler indhold for at understøtte det netværket.
Alt efter hvilket netværk den enkelte bruger indgår i, påtager han sig
forskellige roller. Han kan fungere som en hub eller en social influent i det
ene, en switch i det andet, og en enkelt node i det tredje. Brugeren deltager
i netværkets eksistens og sender signaler ud til netværket ved at stille sin
statusopdatering til rådighed. Når der eksisterer krydsende netværk på
Facebook – oplever brugeren context collapse. Signaler sendes ud til flere
forskellige, og brugeren skal herfor forsøge via sin digitale selvfremstilling
at cementere vedkommendes position både i netværk, men i høj grad også
ved at fremføre en historie om sig selv, et image og brand.
Jeg vil i det følgende komme ind på, hvordan brugeren præsenterer sig selv
på mediet. Jeg tager kort udgangspunkt i Goffmans teorier om front og
backstage og Meyrowitz ”middle region”, som er en udvikling af Goffmans
teorier. Herefter argumenterer jeg for behov for videreudviklingen af de to
og kommer med et bud på en ny teori ved at inddrage publikum og context
collapse. Herefter vil jeg beskæftige mig med delelementer i den digitale
selvfremstilling ved at gennemgå motivation og konstruktion i impression
management, den retoriske side, samt hvordan brugerens selvpræsentation
kommer til udtryk i samarbejdet med andre brugere på Facebook.
7.3.1. Goffman: Front- og backstage
68
Bilag 8, 23:36
69
Gjede, Perception, 17
70
Gjede, Perception, 2
71
Gjede, 2011, 4.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Traditionelt, når man beskæftiger sig med selvfremstilling, er det relevant
at skele til Goffmans teorier om front og backstage. Teorierne, som blev
nedskrevet i 1950’erne, indrammer hvorledes selvfremstilling er et valg,
mennesket træffer, idet mennesket veksler mellem frontstage og backstage.
Goffman sammenligner selvfremstillingen med en præstation, der foretages
i et teater, hvor mennesket står foran publikum på en scene, og derved
kontrollerer og justerer sin præstation eller opførsel, alt efter det publikum,
der er til stede. Mennesket indeholder også sider, der ikke fremvises, men
kun tilhører det rum, der er, bag scenen, og hvor publikum altså ikke har
23
adgang. Et rammende eksempel er restauranten, hvor tjeneren har en front;
den opførsel han udviser overfor gæsterne, men ude i køkkenet, hvor
gæsterne ikke har adgang, taler og agerer han anderledes.72
Frontstage defineres således som den del af personens selvfremstilling,
der er fastlagt, og den justeres overfor dem, der overser forestillingen.
Front indeholder ikke alene dele af den måde, man opfører sig på, men
er en helhed, der inkluderer tøjvalg, sprogstil, ansigtsudtryk og bliver
endeligt også til på grund af tilegnede normer i samfundet og forventninger
i sammenspil med publikum. Fronten bliver således korrigeret ud fra det
publikum, der er til stede. Et eksempel på justering er, at den front, der
vises, er forskellig, alt efter om publikum er ens kollegaer, chef, eller
professionelle netværk versus barndomskammerater, børn eller ens partner.
Mennesket korrigerer – dels for at passe ind i den forventningsafstemte
situation, og dels på grund af tilegnede normer. Der er altså sider, man kun
ønsker at vise bestemte eller få personer. Frontstage bliver derfor til i en
konstellation af opførsel og udseende (personal front) og den setting, der er
på scenen. Det er nødvendigt, at de to er i samspil for, at udføre en vellykket
præstation.73
Når performeren trækker sig backstage, har vedkommende mulighed for
at træde ud af karakter, idet publikum ikke har adgang her. For at nævne
eksemplet med restauranten igen, træder tjeneren ud af karakter i køkkenet,
fordi han ikke længere skal servicere og bruge høflighedsfraser overfor
gæsterne i front. Backstage indeholder ikke en forventningsafstemt situation
og er ikke afhængig af normer og en konsistent præstation. Goffman
understreger, at backstage er det sted, hvor det, man undertrykker i front,
kommer til udtryk. Det er vigtigt at understege, at selvom publikum ikke
er tilladt backstage, betyder det ikke, at performeren ikke er i gang med en
eller anden form for præstation.74
7.3.1.1. Problematisering af frontstage-teorien
Goffman har således skarpt opdelt front og back, og det giver mening i den
kontekst, teorierne blev indskrevet ind i. Eksemplerne jeg har givet, med
restauranten, samt hvordan publikum tager sig forskelligt ud, og hvorledes
man bliver nødt til at justere sin opførsel, giver mening. Men problemet
er at eksemplerne foregår offline. Online finder vi en problematisering i
forhold til Goffmans teori. Den første problematisering er den virtuelle
selvfremstilling. Mennesket sidder ved en computer og er ikke afhængig af
ansigtsudtryk og tøjstil. For at overføre teorien om front, må vi altså skele til
teknologisk navigation for at have en form for præstation. På Facebook kan
det være, hvordan vi vælger at fremstille vores profil med info, timeline/
wall og billeder. Men det er i sig selv ikke fyldestgørende. For den kontrol,
som Goffman understregede, og som var hele essensen i teatermetaforen
forsvinder på Facebook. Der er flere grunde hertil. For det første bliver
selvfremstillingen til i samarbejdet med andre. Publikum, som udgøres af
andre brugere på Facebook, taler ikke alene tilbage til performeren, de er
også med som aktive deltagere på scenen. Den anden grund er, at publikum
er en sammenført størrelse, der består af delkomponenter fra forskellige
dele af performerens liv. Performeren har således ikke længere mulighed for
at justere sin opførsel. Dette vil jeg komme tilbage til senere. Først vil jeg
kort beskrive Meyrowitz videreudvikling af front og backstage.
7.3.2. The middle region
Sammensmeltningen af publikum er et fænomen, som Meyrowitz berører
i sit værk ”No Sense of Place” fra 1980’erne.75 Meyrowitz understreger,
at der med fjernsyn sker en sammensmeltning af flere publikum, og at
det derfor kan være problematisk at præstere en fastlagt front76. Han
udvikler derfor Goffmans teori med introduktionen af ”the middle region”
i teatermetaforen. Der argumenteres for, at behovet for middle region er
opstået, idet sociale fora og elektronisk medier åbner op for interaktioner,
der ikke længere er begrænset til ansigt – til – ansigt. Desuden mener
Meyrowitz, at front og back er gensidige afhængige for at kunne eksistere.
72
Goffman, 1959
73
Goffman, 1959
75
Meyrowitz, 1985
74
Goffman, 1959
76
Meyrowitz, 4
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
24
Performerens front er afhængig af backstage, idet, det er her, han går hen
for at øve sig på den rolle, der skal spilles.77 Det, som Meyrowitz søger at
videreudvikle, er således, at front er en forefront og back er en deepback.
Forefront er den helt professionelle præstation, mens deepback henleder til
privaten. Middle region opstår, når publikum får et ”sidestage view”.78
Dette betyder, at publikum både får et indblik i den traditionelle backstage
og den traditionelle front. De vil altså opleve performerens justering i
forhold til den information, performeren modtager om publikum. Man
kan sige, at middle region både indeholder en front og en back, men
ikke ekstremerne af begge poler, på grund af performerens bevidsthed
om publikums eksistens. Det drama, man normalt ville henholde til kun
at have backstage, er nu til offentligt skue, og derfor toner performeren
præstationen ned. Han tilpasser det, der ifølge Goffman før kun var back,
men nu er til skue for sidestage view.79 Middle region er relevant at sætte
ind i en kontekst med den digitale selvfremstilling på Facebook. Omend
heller ikke fyldestgørende. Teorien er ikke moderniseret, så den tilpasser
den aktuelle selvfremstilling, brugeren møder i den daglige anvendelse.
Meyrowitz tager, ligesom Goffman, ikke højde for et interaktivt publikum.
Middle region beskæftiger sig med et statisk publikum, der får et indblik
i performerens backstage, men tager derfor ikke højde for, hvad der sker,
når publikum rejser sig og indtager scenen sammen med performeren
og derfor blander sig med performerens præstation og tilmed inddrager
information, der er hentet backstage. Teatermetaforen kan sagtens overføres
til den digitale udvikling. Men det teater vi har at gøre med, ser anderledes
ud end tidligere. På Facebook har vi nemlig at gøre med et teater, hvor der
er et publikum, der ikke bliver siddende, et gardin, som performeren selv
forsøger at kontrollere ved at bestemme, hvornår forestillingen skal starte,
men som publikum ikke nødvendigvis respekterer, og kollapsede vægge
mellem frontstage og backstage, hvor publikum har fuldt syn og adgang. Vi
77
Meyrowitz, 46
78
Meyrowitz, 47
79ibid.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
har at gøre med det kollapsede teater.
7.3.3. Det kollapsede teater
Den digitale udvikling, og den situation der udspiller sig på Facebook,
kræver en videreudvikling af Goffman og Meyrowitzs teorier. Jeg mener,
der er fire komponenter, der er relevant at overveje i en ny teori, når man
beskæftiger sig med selvfremstilling på Facebook i en teatermetafor:
1.
2.
3.
4.
Definitionen af hvem der performer
Mangel på afgrænsning af forestilling
Definitionen af publikum
Kollapsede vægge mellem front og backstage
7.3.3.1. Definitionen af hvem der performer
Brugerens digitale selvfremstilling er kontinuerlige valg, der bliver truffet.
Brugerens egen fortolkning og selvfremstillingen skinner igennem via de
valg, brugeren træffer i den teknologiske navigation, billeder, præsentation
på profilen, deling af indhold, skrive statusopdatering
og kommunikation med andre brugere. (På Facebook kan man dele indhold
på mange måder, men oftest stiller man sin statusopdatering til råde. Via
denne kan man linke til artikler, indsætte videoer, billeder osv. Når jeg i det
følgende nævner at ”skrive statusopdateringer”, henviser jeg udelukkende
til den skrevne retoriske statusopdatering, hvor brugeren formulerer en
historie eller opdatering.)
Selvfremstillingen handler dog ikke kun om fortolkning og valg. Det
handler også om interaktion og kontrol. De måder, brugeren kontrollerer
de indtryk, der gives under bestemte handlinger, fx skarpvinkling af
statusopdateringer og kontrol i forhold til interaktion med andre. Eller
mangel på samme. Som tidligere nævnt har vi på Facebook ikke at gøre
med et statisk publikum, der blot lader sig nøje med at se på performeren og
have et sidestage view til back. På Facebook bliver publikum ikke længere
siddende. De går med op på scenen og deltager aktivt i forestillingen, og til
trods for at brugeren har mulighed for at mindske andres indblanding, via
privacy indstillinger, har brugeren, således ikke kontrol over hvilke dele
25
af publikum, der ønsker at medvirke og hvordan. Kontrol og interaktion
gennemsyres af andre brugeres (eller publikums) mulighed for gennem
deling af indhold, skrive på wall/timeline og tagging at have en direkte
indflydelse på brugerens selvfremstilling, og dermed også om kontrol og
forståelse af privacy indstillinger, og kontrol i forhold til interaktionen med
andre.
Hver gang en bruger handler på Facebook, genspejles det i den digitale
selvfremstilling. Med den nye timeline, har brugeren endvidere endnu
bedre muligheder, via teknologisk navigation, at understrege sin digitale
selvfremstilling. Brugeren kan fx fremhæve tidligere statusopdateringer,
historier, billeder, indhold, kommentarer fra andre mm. og dermed
bestemme hvilke ting, andre skal få øje på først, mens andre ting kan
skjules. Teorien med publikum, der blander sig, går hånd i hånd med
privacy på networked publics, som indikerer at den enkelte brugere ikke
behøver at handle for at have en digital selvfremstiling, i det andre brugere
kan overtage denne. Via tagging, kommentarer, uploads af billeder etc. har
andre brugere således lige så meget indflydelse på den pågældende brugeres
selvfremstilling. Brugeren er således ikke alene og kan heller ikke selv
bestemme, hvem der skal deltage på scenen.
7.3.3.2. Mangel på afgrænsning af forestillingen
Selvom der er en opdeling af front og back, og selvom publikum har et
sidestage view, ligger det til Goffmans og Meyrowitzs teorier at selve
forestillingen, selvfremstillingen, begynder med at performeren indtager
scenen. Performeren har således kontrol og bestemmelse overfor, hvornår
forestillingen begynder og ender. Det gør sig ikke længere gældende på
Facebook. Her kan der sagtens være en forestilling udenom brugeren. En
bruger, der således vælger at være lurker og deltage i sin egen digitale
selvfremstilling så vidt muligt, eller blot en bruger, der er væk på ferie, kan
stadig have en forestilling. Publikum, der deltager aktivt i performerens
præstation, har ikke grund til at respektere performerens aktive deltagelse i
forestillingen. Facebook lægger op til dette i den teknologiske navigation,
at publikum SKAL deltage og KAN deltage når som helst. Hvis man har
en bestemt position i et netværk, som fx hub eller switch, ligger det til ens
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
funktion i netværket at være modtagelig overfor trafik, der går igennem ens
profil. Herigennem kan man videregive information ved at stille sin profil
til rådighed for indgående trafik, og dette vil have direkte indflydelse på
selvfremstillingen. Tankegangen om en forestilling, som hverken begynder
eller slutter, stemmer overens med networked publics hvor alt indhold, der
vedrører, implicerer og påvirker brugen, kan arkiveres og tages frem til
senere brug i anden kontekst.
7.3.3.3. Definition af publikum
Meyrowitz forklarer i ”No Sense of Place”, at når man har en
selvfremstilling, er det problematisk, hvis publikum består af en
sammensmeltning af flere sociale cirkler80 Marwick beskriver, at når man
på sociale netværk retter sig mod et publikum, er det som et resultat af et
kompromis.81 Brugeren er vant til at overføre, den måde vedkommende
interagerer socialt offline over på sin digitale selvfremstilling. Brugeren
er, som Goffman pointerer, således vant til at justere sin sociale opførsel,
offline, men online står brugeren overfor en udfordring, da der ikke længere
eksisterer et publikum fra en social kontekst – men mange. På Facebook
er brugeren venner med kollegaer, klassekammerater, barndomsvenner,
eks-kærester, svigermor og bekendte. På Facebook er publikum ikke så
synlig, som det er i Goffmans offline teater terminologi. Der eksisterer flere
typer af publikum: Det usynlige publikum, det umiddelbare publikum og
det forestillede publikum.82 Det usynlige publikum, er alt efter brugerens
privacy indstillinger, alle, der benytter Facebook, brugerens venner, venners
venner, grupper, som brugeren deltager i. Det usynlige publikum er netop
usynligt, idet brugeren ikke ser dette publikum og ofte har en tendens til at
glemme dets eksistens. Det opererer ikke kun i real tid, men også i fremtid
og er i standt til at udnytte de informationer, brugeren udgiver.
Det umiddelbare publikum er det publikum, som gør opmærksom på sin
tilstedeværelse, ved fx at like eller at kommentere. Publikummet opererer
80
Meyrowitz, 2-3
81
Marwick, 2010
82
Gjede, Perception, 6
26
typisk i real tid og i nær-fremtid, og er engageret, giver feedback og
responderer på brugerens tilstedeværelse. Det forestillede publikum er
en interessant størrelse, idet det er resultatet af brugerens konflikt med
sammensmeltning af publikum fra flere netværk. Brugeren er klar over
dette og for at kunne overskue sin egen digitale selvfremstilling, opfinder
vedkommende et publikum ved at tage et udpluk af sine venner, han har
samlet på mediet, og kun henvende sig til dem. Det forestillede publikum
er elastisk, og kan ændre sig. Brugeren kan således henvende sig til et
forestillet publikum den ene dag, og et andet forestillet publikum en anden
dag. Marwick understreger behovet for at opfinde et forestillet publikum,
fordi brugeren indser at den variable selvfremstilling, man er vant til offline,
bliver udvisket med context collapse af publikum på Facebook:
“The need for variable self-presentation is complicated by increasingly
mainstream social media technologies that collapse multiple contexts and bring
together commonly distinct audiences.” 83
Brugeren indgår således et kompromis med sig selv, ved at opfinde et
publikum og henvende sig til dem. Publikum består typisk af brugere,
der indgår i et bestemt netværk, men det kan også være en gruppe af
tætte venner, der krydser flere netværk.84 Brugeren henvender sig til sit
forestillede publikum gennem det indhold, der deles og ved hjælp af
retorikken i de skrevne statusopdateringer. Når en bruger henvender sig til
et forestillet publikum, der består af et specifik netværk eller en gruppe,
udgiver han indhold indenfor en specifik interesse. Dette signal opfanges
af netværket. Brugeren benytter desuden retorikken i statusopdateringer til
at henvende sig til sit publikum, der opfanger, at de er publikum gennem
indforståede begreber, sprogstil og vidensdeling.85 Det forestillede publikum
er som tidligere nævnt en variabel, som kan være afhængig af brugeres
offline aktiviteter og geografiske placering.86 Desuden kan andre blive en
del af det forestillede publikum, ved at proklamere sin tilstedeværelse, som
umiddelbart publikum, gennem liking og kommentarer, således at brugeren
automatisk inddrager denne i det forestillede publikum. På den måde
kan delmængden mellem det forestillede publikum og det umiddelbare
publikum blive større, når brugeren oplever, at der sker en kollision mellem
de to.87
7.3.3.4. Kollapsede vægge mellem front- og backstage
En naturlig konsekvens af flere publikum, der interagerer og blander sig i
forestillingen, er, at der er publikum, der udgiver viden om brugeren, der
ikke er intenderet hele salen. Når brugeren oplever context collapse på
Facebook og derfor er venner med både svigermor og den ven, man går i
byen med, sker der ikke alene et skred i den skarpe inddeling mellem front
og backstage – publikum får således også fuld adgang til backstage og ikke
kun et sidestage view. Dette ansvar beror dog ikke alene på publikums
indtrængen i forestillingen, det er også valg, brugeren bevidst og ubevidst
træffer, eftersom han tilføjer flere venner til Facebook og ikke opdeler disse
i lister og låser sin statusopdateringer, således at det indhold, han deler, helt
bevidst og specifikt kun er synlig for en intenderet gruppe. Når brugeren
tilføjer sin chef, får vedkommende derfor et fuldt indblik i brugerens
mere eller mindre private liv gennem billeder, hvilke netværk brugeren
indgår i og understøtter, hvilke andre venner brugeren har osv. Goffman
understreger, at publikum forventer expected consistency,88 at performeren
altid præsenterer sig på den samme måde. I det kollapsede teater gør
det sig ikke længere gældende. Brugeren kan forsøge at opretholde en
expected consistency ved at tilrettelægge egne regler og strategier for,
hvordan han vil og ikke vil opføre sig på mediet. Det kan fx være regler
om ikke at dele billeder, der ikke indgår i det offentlige rum, ikke at skrive
statusopdateringer som er negative eller indeholder følelsesmæssige
ytringer, slette delt indhold, eller ikke at være på Facebook når man er
beruset.89 Således selvcensurerer brugeren sig selv for at mindske, at
83
Marwick, 2010
84
Gjede, Perception, 27
87
Gjede, Perception, 20-21
85
Gjede, Perception, 18
88
Goffman, 34-35
86
Gjede, Perception, 20
89
Gjede, Perception, 23-24
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
27
backstage bliver iagttaget og indtaget af publikum.
Ovenfor har jeg introduceret et forslag til en videreudvikling af Goffmans
og Meyrowitzs teorier om front/backstage og the middle region, ved at
berøre fire punkter, der samles sig om en ny teatermetafor, det kollapsede
teater, der er bedre tilpasset det digitaliserede samfund, og tilstedeværelsen
af networked publics, som vi ser den på Facebook. Nedenfor vil jeg zoome
ind på delelementer i brugerens digitale selvfremstilling ved at inddrage i
impression management, agency og den kollaborative konstruktion.
7.3.4. Impression management
Efter at have set på, hvordan brugere forsøger at holde en balance mellem
front og backstage for at kontrollere sin selvfremstilling overfor andre med
udgangspunkt i sig selv, vil jeg se på hvilke faktorer der gør sig gældende
på Facebook for at tilrettelægge sin digitale selvfremstilling. Impression
management er den proces individet går igennem for at kontrollere de
indtryk, andre former om vedkommende. Professorer i psykologi Mark
Leary og Robin Kowalski90 understreger, at impression management
kan henvise til flere ting; ”forsøget på at kontrollere det indtryk, der er
projekteret i både rigtige og forestillede sociale interaktioner”91 eller ”både
forsøget på at administrere de indtryk andre former om en og forsøget på at
kontrollerer deres egne udtryk.”92 Goffman skelner processen som værende,
at performeren giver et udtryk, og publikum får et indtryk. Han skelner
mellem indtryk (impression) og udtryk (expression) ved at impression er det
indtryk andre får af individet, mens expression er det udtryk individet giver
til sine omgivelser.93
Når performeren giver et udtryk, tager det form som enten noget, han
giver, eller noget han udgiver sig for at være. Udtrykket kan været verbale
symboler i form af retoriske greb, performeren benytter sig af for at
kommunikere en form for information, vedkommende og andre kender, idet
disse symboler hænger sammen med handlinger. Når performeren udgiver
sig for at være, er der tale om handlinger, der kan sidestilles med den
person, der handler. Men det kan også tage en drejning, hvor performeren
ønsker at formidle misinformation eller helt at skabe en uoverensstemmelse
således, at handlingerne skaber en forvirring eller en vildledelse hos
publikum.94
Impression management, og kontrol af de indtryk, publikum får af
performeren, vil man søge at opnå ved at definere selve den sociale situation
– eller at sætte rammen for scenen. På den måde centrerer Goffman sig om
individets plads i en social orden, og hvilken rolle selve selvfremstillingen
spiller, når individet søger at konstruere den sociale virkelighed.95 At have
indflydelse på at sætte rammen for scenen har, ifølge Goffman, afgørende
betydning for impression management, og det er vigtigt at huske på, at
brugere på Facebook kan forsøge at fastlægge en ramme, men at denne
falder sammen med context collapse og den kollaborative konstruktion (det
dynamiske samarbejde om den digitale selvfremstiling brugeren imellem).96
Dog er der visse greb som brugere forsøger sig med for at kontrollere det
indtryk, andre får af vedkommendes selvfremstilling. I den forbindelse
inddrager Leary og Kowalski faktorer, der har betydning for det indtryk,
andre har af individet, som jeg herunder vil inddrage og sætte i relation til
brugerens digitale selvfremstilling på Facebook:
7.3.4.1. Motivation og konstruktion
Leary og Kowalski skelner mellem motivation og konstruktion, hvor
motivation henleder til de motiver, individet har til at kontrollere, hvordan
andre anser vedkommende, og konstruktion er de beslutninger om, hvilke
indtryk vedkommende skaber, og hvordan dette føres ud i livet.97 Når
man ved, hvorledes informationer figurerer i networked publics og det
faktum, at indhold kan kopieres og indsættes i andre kontekster, giver det
90
Leary & Kowalski (1990)
94
Goffman, 14
91
Schlenker, 1980
95
L&K 1990
92
L&K, 34
96
Hoff-Clausen, 2008
93
Goffman, 14
97
L&K, 35
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
28
mening, at brugeren bør være motiveret til at styre, hvordan den digitale
selvfremstilling bliver udgivet og giver indtryk på andre brugere.
Leary og Kowalski nævner tre faktorer, der har indflydelse på
motivationen.98 Den første er hvor relevant udbyttet er. Udbyttet kan være
socialt eller materielt.99 Eksempler på dette er forsøget på at tilrane sig mere
magt i netværket, få flere links til sit netværk eller blot at blive anerkendt
eller at få venner. Det kan også være at brugeren, igennem kommunikation
eller via at like sine kollegaers status, opnår et bedre arbejdsmiljø- og
fællesskab, og endda beviser sit professionelle værd via deling af indhold.
Et andet mål er at booste sit selvværd ved at komplimentere andre, ved
likes, kommentarer mm. på billeder, statusopdateringer og andet. Man
kan også forsøge at udvikle sin selvfremstilling, hvis man ønsker at blive
en mere integreret del af et netværk ved at dele bestemt indhold, benytte
sig af bestemt grafik og billeder til at præsentere ens profil eller at skrive
statusopdateringer med et bestemt udtryk og indhold.
Den anden motivation er værdien af det resultat, brugeren tror,
vedkommende får ud af selvfremstillingen. Det giver især mening, hvis
man ønsker at blive linket til bestemte hubs eller andre noder af forskellige
grunde, ved at gøre opmærksom på sin egen selvfremstilling, fx ved at
kommentere, like og dele deres indhold.
Den tredje motivation er, hvis brugeren oplever en uoverensstemmelse
mellem det nuværende image, og det image vedkommende ønsker at
portrættere. Hvis der er en oplevelse af, at andre har et indtryk, som
brugeren gerne vil ændre, kan brugeren eksempelvis benytte retorikken i
sin statusopdatering, justere sine profiloplysninger og timeline og uploade
billeder, der stemmer overens med den ønskede digitale selvfremstilling.
Leary og Kowalski nævner fem faktorer, der har indflydelse på, hvordan
brugeren beslutter og realiserer impression management.100 Det første er
98
L&K, 36-39
99
L&K, 38
100
L&K 39-42
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
brugerens selvforståelse, hvor brugeren sætter pris på visse sider af sig selv,
som vedkommende gerne viser frem. Dette er profilbilledet et eksempel på,
hvor brugeren gerne har bryllupsbilleder, billeder af børn eller inkluderer
en person, de holder af, eller har inddraget et billede fra en rejsedestination
eller en aktivitet, som symboliserer visse værdier, brugeren sætter pris på.
Leary og Kowalski understreger, at man kan skelne mellem en nøjagtig
fremstilling overfor en taktisk tilgang, hvor brugeren vælger visse sider
af sig selv og derved bevidst kontrollerer udtrykket. Et eksempel på dette
er at skarpvinkle statusopdateringer, udvælge attraktive billeder eller kun
at skrive positive eller sjove statusopdateringer. Vigtigst er dog, at der er
en form for overensstemmelse mellem den fremstilling, brugeren har på
Facebook og den virkelige verden. Således tøver brugeren med at udgive
information, som direkte står i modsætning til sandheden, for eksempel at
fortælle om hændelser i statusopdateringer, der ikke er sket eller uploade
billeder fra en ferie, man ikke har været på. Den kollaborative konstruktion
på Facebook sikrer, at brugen undviger at forme en selvfremstilling, som er
strid med sandheden, da vedkommende meget hurtigt vil blive afsløret.
Anden faktor, som ligger i fortsættelse af ovenstående, er ønsket om at
fremstille en person, som brugerne gerne vil være. Derfor er brugeren
motiveret til at udstille sig selv i overensstemmelse med et image, som
brugeren ønsker at have. Tredje faktor er, at brugeren ønsker at understrege
den position, vedkommende har i samfundet. Det vil sige, at der skal
være en overensstemmelse med de egenskaber, der associeres med
vedkommendes image i den fysiske verden og brugerprofilen på Facebook.
Dette reguleres bl.a. gennem sprogbrug. Fjerde faktor er, at brugeren
skræddersyr sin selvfremstilling til at tilpasse sig et netværk. Ikke alene,
deler man indhold, for at understøtte netværket, men man undlader også
at formulere statusopdateringer, der er i direkte modstrid med netværkets
værdier. Endeligt er der brugerens forståelse for, hvorledes andre aktuelt
ser vedkommende: Det udtryk, brugeren giver, stemmer overens med det
indtryk, som de tror, er det aktuelle, andre har. Dette opleves dog som et
dilemma idet, man på Facebook kan søge og finde det, indhold, brugeren
har delt, medmindre brugeren aktivt gør noget for at ændre en daværende
selvfremstilling.
29
7.3.5. Den retoriske side
I det følgende vil jeg beskrive den retoriske side af selvpræsentation:
Hvordan brugeren benytter sig af retoriske greb for at forstærke sin digitale
selvfremstilling:
7.3.5.1. Agency
Agency er et retorisk middel man kan benytte sig af for at nå et mål. Dette
middel er en form for handlekraft eller handleevne, hvori man benytter
forhold omkring sig til at kunne ytre sig og have mulighed for at blive
hørt. Det er altså ikke alene sproget, men samspillet mellem den talende
og de situationelle forhold der giver en handlekraft og en påvirkning.101 På
Facebook møder man således agency i samspillet mellem brugeren, der
benytter sig af den tilgængelige teknologi til at gøre opmærksom på sig selv
for at styrke sin digitale selvfremstilling eller at opnå noget.
Handleevnen og kraften er en kunst og hænger uløseligt sammen med
brugerens forståelse af den teknologiske navigation, formulering i
retorikken, men også position i netværket. Det er ikke en objektiv, rationel
eller kohærent størrelse, men altid baseret på den pågældende aktuelle
situation, de menneskelige relationer, der gør sig gældende og af følelser,
motiver og interesser.102 På Facebook har det således at gøre med, hvor ofte
man deler indhold og skriver statusopdateringer, hvilke følelser det vækker
og hvilke menneskelige relationer, man rækker ud til. På Facebook skinner
agency igennem ved, at brugeren opnår reaktioner fra andre brugere på det
indhold, der deles, ved kommentarer, likes og videredelinger. Ved at benytte
sin statusopdatering kan brugeren eksempelvis gennem retorisk excellering
opnå handlekraft gennem at skrive et budskab. Facebook har igennem
tiderne tilladt flere tegn i statusopdatering fra 160 til nu over 60.000.103
Dette giver brugeren plads til at udfolde sine meninger og holdninger,
men spørgsmålet er også, om brugeren mister agency ved at skrive lange
101
Hoff-Clausen, 2005, 57
102
Hoff-Clausen, 58
103
Protalinski, 2011
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
statusopdateringer, som få vil og har tid til at læse. Derfor gælder det ikke
kun om at være i stand til at benytte de teknologiske muligheder til at vise
handlekraft og få velvilje. Det gælder også om at finde en balancegang
i de muligheder, der er til rådighed. Agency handler derfor ikke kun om
teknologisk kunnen, men i lige så højt grad om et retorisk talent og intellekt.
Et eksempel på en teknologisk navigation, brugeren kan benytte for at opnå
agency, er tagging.
7.3.5.2. Tagging
Tagging er et vigtigt greb i brugerens selvfremstilling, i det det er en
måde, man kan skabe opmærksomhed på sig selv og forstærke ens egen
(og andres) digitale selvfremstilling. Gennem tagging af egne billeder
kan brugeren således opbygge en selvfremstilling, der udstiller lige
præcis det udsnit af ens person, som man ønsker. Endvidere ved at tagge
andre i billeder, statusopdateringer og kommentarer, skaber man et link
til den pågældende person. Tagging er altså en måde, man kan gøre
en anden bruger opmærksom på, at der bliver talt om vedkommende,
og at vedkommende via sit bekendtskab er med til at forstærke en
selvfremstilling. Ydermere er det en måde at henvende sig direkte til
vedkommende, hvor man, ved at tagge, skaber større opmærksomhed, ved
bevidst at agere i en offentlig atmosfære og tiltrække vedkommendes og
andres opmærksomhed. Når man tagger, er det ikke kun ens egne venner,
men også de venner, der tilhører vedkommende, der bliver tagget, der
bliver notificeret herom. Tagging bliver også brugt til at knytte tættere bånd
indenfor netværk, idet det bliver brugt som anerkendelse og verifikation
indenfor de netværk, man indgår i. Ved at sætte fokus på den sociale
relation, som tagging muliggør, demonstrerer man et fællesskab, som gør,
at man låner af hinandens såkaldte etos, som er den opfattelse andre har
af os (og i høj grad kædes sammen med troværdighed, fælles sympati og
følelser og tillid.)104 Man ønsker ved tagging at overføre den anerkendelse
og positionering, andre har i netværket, på sig selv. Man søger, så at sige, at
overføre det, som Cicero bekriver som, velvillig indstilling: At fremkalde
104
Hoff-Clausen, 2008
30
anseelse, social status, position, omdømme og præstationer over på sig selv.
105
7.3.6. Den kollaborative konstruktion
Den digitale selvfremstilling er ikke en statisk størrelse, men et dynamisk
forløb, der ændrer sig i konfrontation og i dialog med andre brugere.
Dette dynamiske forløb munder ud i en løbende interaktion mellem
afsender og det aktive publikum ved hjælp af kommentarer på timelines og
statusopdateringer, likes, delinger, og tagginger. Herved opbygges brugerens
etos ved hjælp af en kollaborativ konstruktion, eller sagt på en anden
måde: Samarbejdet, brugerne imellem.106 Den digitale selvfremstilling
er ikke et resultat af den enkelte brugers handlen, men beror på andre
brugeres fortolkning og medskabelse på Facebook.107 Et eksempel på den
kollaborative konstruktion ses i kommentarsporet under en statusopdatering.
Ved at deltage i et kommentarspor, søger man opmærksomhed og dialog
med forfatteren til statusopdateringen og med de andre brugere, der også
deltager. På denne måde kan man forstærke selvpræsentationen ved at
sætte fokus på sociale relationer og verifikation, der opnås gennem at den
bruger, der bliver tagget, reagerer. Ikke alene opnår man opmærksomhed,
men man bliver også via en verificering af den sociale relation forstærket
i selvpræsentationen, idet man fastholder publikums blik på ens digitale
selvfremstilling. Omvendt, gælder det også, at hvis den bruger, der bliver
tagget, udelader at reagere, daler etos, idet verifikationen udebliver.
En anden måde der opbygges etos, er igennem likes. Jo flere likes, der
indsamles, jo bedre. Brugerens selvfremstilling bliver understreget af, at
flere personer liker statusopdateringen, eller det indhold brugeren lægger
ud.
105ibid
106ibid
7.4. Opsummering af den teoretiske
forståelsesramme
Ovenstående teorigennemgang skal ses, som et afsæt til den følgende
kvalitative undersøgelse af konsekvensen af context collapse på Facebook. I
dette afsnit vil jeg kort opsummere de vigtigste pointer fra teorien.
Facebook er en platform og en public sphere, hvorpå der eksisterer flere
networked publics. Brugere indgår i flere netværk og understøtter disse
ved at stille sin profil til rådighed. Dette sker ved at sende signaler til
netværket gennem deling af indhold såsom artikler, billeder, videoer og at
skrive statusopdateringer. Endvidere deltager brugere i netværket ved at
like og kommentere på andres indhold. Jeg modargumenterer Castells syn
på, at netværk ikke har et centrum pga. af eksistensen af social influences,
hubs, social kapital og programmører på mikroniveau. Jeg argumenterer
for en videreudvikling af Castells syn på switch og programmør til at blive
anvendt i et mikroniveau.
Jeg søger at definere privacy ved at sætte den ind i brugerens arkitektoniske
forståelsesramme, samtidig med at privacy i stigende grad kommer til
udtryk som en følelse gennem udviklingen af networked publics. Ved
at tage afsæt i boyds definition på privacy gennem agency og kontrol,
samt undersøgelser, hun har foretaget, om teenageres forhold til privacy,
argumenterer jeg for tre privacy strategier, som brugere anvender: Ikke på
grund af offentlighed, men i mødet med context collapse:
1. Retorisk kontrol
2. Teknologisk kontrol
3. Sociale normer og retningslinjer
Jeg argumenterer for en videreudvikling af Goffmans og Meyrowitz
teoretiske arbejde med teater som metafor for selvfremstilling ved at
introducere ”det kollapsede teater”. Denne belyses ud fra følgende fire
fokuspunker:
107ibid
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
31
1. Definition af hvem der performer – idet jeg argumenterer for, at det
ikke alene er brugeren selv, der performer, men at publikum deltager på
scenen.
2. Mangel på afgrænsning af forestilling – idet jeg argumenterer for, at
brugeren ikke selv bestemmer, hvornår forestillingen starter og slutter.
3. Definition af publikum – idet jeg definerer tilstedeværelsen af tre
forskellige publikum og
4. Kollapsede vægge mellem front og backstage idet jeg argumenterer,
at context collapse tvinger en nedrivning af vægge og der er frit
udsyn og adgang til både front og back. Slutteligt beskæftiger jeg
med delelementer i den digitale selvfremstilling, skabelsen af denne
gennem impression management, hvor jeg understreger, at den digitale
selvfremstilling bliver til i samarbejdet med flere brugere ved hjælp af
den retoriske situation.
8. Metode
I det følgende vil jeg præsentere mit valg af metode og undersøgelse. Jeg
vil introducere en ny metode, jeg har designet i forbindelse med kvalitativ
dataindsamling. I dette vil indgå overvejelser, der er foretaget i valget
mellem kvantitativ og kvalitativ metode samt fravalg af netnografisk
metode og fokusgrupper. Efterfølgende vil jeg komme ind på etnografiske
overvejelser om forskerens rolle på Facebook og herefter gennemgå
supplement af metoden i form af semi- struktureret interviews og valg, der
er truffet i denne forbindelse.
8.1. Udviklingen af ”Kvalitativ dataindsamling
på Facebook”: En introduktion
Når man indsamler data til et større projekt, står man overfor den
udfordring at vælge, hvorvidt det materiale, der indsamles, skal være
af kvalitativ eller kvantitativ karakter. Det valg, man træffer, bunder
til dels i den type forskning, der foretages, det fag, der forskes i, og
traditionelt set også hvilken videnskabsteoretisk indgangsvinkel, man
tilhører. Dette vil jeg komme nærmere ind på nedenfor. Når man har gjort
sig klart, om dataindsamlingen skal være kvantitativ eller kvalitativ, er
den næste udfordring at fiske efter en udbytterig fangst, som indbringer
resultater. Denne fangst kan, alt efter metodens udformning, tage form af
spørgeskemaundersøgelser, vox pops, fokusgrupper og interviews. Min
forskning mødte en udfordring, da jeg ønskede at indsamle kvalitativt
data, der havde karakter af holdninger, motivation og indblik i navigation,
interaktion og handlen på sociale medier fra mange og herefter et
supplement af semi-strukturerede interviews. Jeg gik derfor i gang med
at lede efter en holdbar metode. De følgende afsnit vil give et indblik
i de overvejelser og fravalg, jeg har foretaget i søgningen på den rette
metode. Jeg endte med at udvikle egen metode, som jeg har valgt at kalde:
”Kvalitativ dataindsamling på Facebook”. Metoden er blevet afprøvet i
en tidligere undersøgelse, jeg foretog i foråret 2011, hvor jeg undersøgte
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
32
opfattelsen af det imaginære publikum blandt Facebook brugere.108
8.2. Valget af kvantitativ vs. kvalitativ udvikling
af metode
Traditionelt set tilhører kvantitative og kvalitative metoder hver deres
videnskabsteoretiske verdenssyn, der har været genstand for debat,
særligt i 1970’erne og 1980’erne.109 Her taler man om, at den kvantitative
metode lægger sig op ad det positivistiske verdenssyn, hvilket indikerer en
naturvidenskabelig erkendelse og at viden opnås gennem en videnskabelig
observation af virkeligheden. Ifølge positivismen giver det menneskelige
subjektivistiske syn (meninger, følelser, hensigt, bevidsthed mm.) et
forfejlet billede af virkeligheden.110 Udviklingen af de kvantitative metoder
for især medieforskning og sociologien blev båret frem af Lazarsfeld, og
man nævner typisk også marxismen ført an af filosof Karl Kautsky.111
På den anden side står det hemenuetiske verdenssyn, der mener, at man
ikke kan have en naturvidenskabelig indgangsvinkel til samfundsvidenskab,
da objektet, der undersøges, er tænkende individer.112 Man forsøger altså
at sætte undersøgelsen ind i en kontekst eller betydningshelhed, og den,
der foretager selve undersøgelsen, kan ikke undslå sig selv at indprente et
subjektivt præg. Dette vil betyde at forskningen ikke kan undgå at blive
farvet af, vedkommende der undersøger feltet. Man har altså et elastisk
verdenssyn, der groft sagt betyder, at verden forstås fortolkende ud fra det
individuelle menneske, der fortolker, ser og oplever verden. Den kvalitative
metode, og den subjektive fortolkning er vundet frem som en kritik af den
kvantitative metode og er særligt fanget an af den tyske Frankfurterskolen,
med bl.a. Habermas, og den franske strukturalisme med bl.a. semantikerne
Roland Barthes og Algirdas Julien Greimas.113
108
Gjede, 2011. 2
109
Hjarvard, 1997, 60
Med denne forhåndsviden giver det god mening at determinere, at
den kvantitative metode er ideel, hvis undersøgelsesfeltet inkluderer
universelle objektive betydninger, som ikke er afhængig af en subjektiv
handling – hverken for mennesker, der indgår i undersøgelsen – eller for
vedkommende, der foretager undersøgelsen. Den kvantitative metode er
derfor aldeles brugbar for undersøgelser vedrørende tal med efterfølgende
statistisk analyse. Endvidere bruges den kvantitative metode til makroforhold, der giver et repræsentativt objektivt billede af en tings tilstand,
der kan beregnes på. Den kvalitative metode starter typisk ud med en
forudsætning af en tilstand i en social sammenhæng, hvoraf man forsøger
at afkode en samfundsmæssig og/eller kulturel sammenhæng.114 Man
analyserer og er endvidere bevidst om inddragelsen af subjektiviteten fra
den, der tilrettelægger undersøgelsen.
Man benytter den kvalitative metode ved indsamling, der ikke vedrører
tal, men snarere holdninger, meninger, for at skabe konnotationer i en
kontekstuel sammenhæng.115
De to metoder kan sagtens supplere hinanden i en undersøgelse, hvis det er
relevant.
Den metode, som jeg ønsker at introducere, er en kvalitativ undersøgelse
på Facebook. Jeg hverken inkluderer eller supplerer med en kvantitativ
undersøgelse. Jeg har indsamlet en større mængde svar, og været i kontakt
med en stor gruppe af brugere. Men det er ikke for at indsamle større data
med formål at beregne. Det er gjort, med formålet at skabe en stemning
for meningsdannelse og interaktion på mediet. Jeg har ikke ønsket at finde
frem til en objektiv sandhed, men snarere at opveje stemninger og derved
forsøge at afkode den kultur og sociale interaktion, der finder sted omkring
selvpræsentation og oplevelsen af context collapse.
110
Flor, 2003, 62- 96
111
Kautsky, 1989, 3
112
Pahuus, 2003, 140 – 143
114
Hjarvard, 63 - 70
113
Hjarvard, 61 – 66
115
Spicer, 2004, 294 - 296
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
33
8.3. Fravalg af netnografi
I forsøget på at lede efter en passende metode til nærværende undersøgelse
har jeg skævet til etnografien og dens tilslutning til dybdegående
observation af en bestemt social gruppe – samt et supplement med
spørgsmål til denne gruppe om tingenes tilstand – både gennem kontakt
til brugerne på selve mediet, men også gennem interviews.116 Den
dybdegående observation skulle indgå som dataindsamling, på den måde at
jeg via observation antydede formodninger og hypoteser, som ville indgå
som de spørgsmål, brugerne bliver stillet på mediet. Dette var et problem
da observation traditionelt set indgår i datamaterialet, som nedskrevet noter,
der senere bliver genstand for en analyse. Denne tilgang var ikke tiltænkt
at skulle være aktuel i nærværende undersøgelse. Et andet problem var, at
”observation af en bestemt social gruppe” i den nærværende undersøgelse
ikke bestod af en homogen samling af brugere, men derimod brugere der
anvender, tilgår, interagerer og handler forskelligt, har forskellige oplevelser
og forståelser for den teknologiske navigation og indgår i et væld af netværk
på kryds og tværs. Udfordringen var da, hvorledes man indsamler data ved
hjælp af etnografien på sociale meder. I søgningen efter passende metoder
kunne netnografien synes som et alternativ.
et bestemt forskningsfelt119. Metoden har dog vist sig at være mangelfuld i
nærværende projekt, da den især interesserer sig for samlinger af brugere på
et meso niveau, med et fokus på en analyse af offentlige diskussioner eller
kommunikationer. Til trods for at dette speciales forskningsfelt bevæger sig
et sted mellem meso og mikroniveau, er emnet, der belyses, ikke offentlige
diskussioner, men det individuelle menneskets holdninger om digital
interaktion og den teknologiske navigation. Dog har jeg inkorporeret visse
etnografiske tilgange til projektet, som vil blive præsenteret yderligere
nedenfor.
8.4. Selve metoden: En præsentation
Dataindsamlingen er grebet anderledes an end en traditionel etnografisk
undersøgelse. Metoden, der er anvendt, er tilpasset forskningsfeltet, og
de behov, der har været for at skabe resultater ud fra meningsdannende
ytringer. ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook” går i al sin enkelthed
ud på, at benytte selve feltet, Facebook, som metode-case, for at få kontakt
med en brugerflade ved at stille private statusopdateringer til rådighed.
Spørgsmål er blevet stillet løbende i specialeperioden, i gennemsnit en gang
om ugen, i håbet om at få folk i tale og til tider også i dialog.
Netnografien er en videreudvikling af etnografien, hvor det digitale felt
observeres og analyseres. Metoden er udviklet med det formål at skabe
information om en række brugeres livsstils- og forbrugsvaner. Fokus er
altså på at observere og have kontakt til brugere på en digital platform for
at få en dybere forståelse for forbrugsvaner.117 Til trods for det overordnede
kommercielle formål med metoden kan denne sagtens anvendes for at
belyse områder vedrørende det digitale menneskets identitet, sociale
relationer og selvpræsentation.118 Netnografiens angrebsplan stemmer
overens med den overordnede traditionelle etnografiske håndtering indenfor
116
Neyland, 2008
117
Kozinets, 2010, 2
118
Kozinets, 1
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
119
Kozinets, 61
34
Der er blevet stillet spørgsmål, som bunder ud i formodninger, efterhånden
som en viden om emnet er blevet tilegnet: Enten via observation på selve
mediet, læsning af teori, ytringer fra interviews eller svar på spørgsmål
på Facebook, som har genereret nye spørgsmål. Disse formodninger
er enten blevet afkræftet eller bekræftet, og derudover, alt efter hvor
udførlige svarene har været, har det afkastet en viden om, hvordan brugere
handler, tænker og interagerer indenfor et specifikt emne på mediet. Det
overordnede formål med metoden har således været at få så mange brugere
på Facebook i tale som muligt, og derimod kunne opveje en stemning
eller meningsdannelser om netværk, privacy og selvfremstilling, som den
kommer til udtryk retorisk (ved hjælp af at skrive status opdateringer,
kommentere, like) og teknologisk (upload af billeder, deling af videoer og
artikler, privat indstillinger, meninger om de teknologiske muligheder på
Facebook, såsom tickeren, tagging og Places.) Her igennem har jeg kunnet
pejle mig ind på, hvordan brugerne oplever context collapse. Da begrebet:
”context collapse” kan syne uhåndgribeligt og en anelse akademisk for
den almene bruger, har
jeg ikke brugt begrebet
i dataindsamlingen. I
stedet har jeg cirklet
omkring emnet
ved at stille åbne
spørgsmål, såsom
til den teknologiske
brug og tanker herom,
interaktion med venner
på Facebook, opførsel
på mediet og følelsen af
at miste overblik. Hvor
det har været relevant,
og der været en åbning
for dialog, er brugerne
blevet tilskyndet
til at uddybe deres
kommentarer og ytringer.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Formål med spørgsmålene har været at:
1. Få kontakt til forskellige brugere.
2. Ud fra svarene at kunne kode temaer, stemninger og svar vedrørende
opførsel på mediet og en kulturel og social opfattelse til brug for videre
bearbejdning af materiale og analyse.
3. Enten at fastholde eller afvise hypoteser, jeg har haft, enten som
udgangspunkt eller hypoteser jeg har bygget undervejs, genereret af
mødet med brugerne eller er stødt på i læsning af teori.
”Kvalitativ dataindsamling på Facebook” åbner for mødet med brugerne,
hvor de færdes. Metoden er aktuel og relevant, fordi brugerne er i tale
om mediet, på selve mediet. Brugerne forklarer, hvad de oplever, mens
de oplever det – uden at skulle reflektere over egen opførsel, på et senere
tidspunkt i en helt anden setting. Det er nemmere at få flere i tale i real tid
på selve mediet, end at skulle finde folk til at deltage i f.eks. fokusgrupper,
da de netop er på mediet, fordi de har valgt at brugen tiden dertil. Mødet
med brugeren i realtid genererer en ægte erkendelse af, hvordan tingenes
tilstand opleves på selve mediet. Dermed ikke sagt at man ikke også godt
kan opnå en form for erkendelse væk fra mediet – men det kræver en mere
indgående dialog. Den har jeg imødekommet ved hjælp af interviews.
8.5. Fravalg af fokusgrupper
Jeg har fravalgt at benytte fokusgrupper. Jeg er i den mening, at man er
mere tilbøjelig til at have indflydelse på hinanden og hinandens holdninger
ved en fysisk tilstedeværelse, i stedet for at få individuelle brugere i tale
ved, at de er alene ved en computer og interagerer og handler på mediet, og
derved af egen indskydelse kommenterer og blander sig i debatten. Ved at
benytte mediet har jeg gjort brug af den mangfoldighed og umiddelbarhed i
real tid, der eksisterer på mediet. Jeg har også fravalgt muligheden at sidde
ved siden af brugere og observere deres aktivitet på Facebook. Grunden til
dette er, at jeg har haft fokus på folks holdninger til oplevelsen af Facebook.
De meninger de har, reflekterer ikke nødvendigvis deres opførsel lige præcis
35
den dag, jeg observerer dem. Derfor har jeg ikke set det som en relevant
supplering af ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook.”
8.6. Praktisk indgangsvinkel til ”Kvalitativ
dataindsamling på Facebook”
Rent praktisk består metoden af, at der stilles et spørgsmål via en
statusopdatering tilhørende en privat bruger, hvorpå brugerne på Facebook
motiveres til at svare. For at skabe opmærksomhed, og for at kunne skille
sig ud fra news feedet, inkluderes typisk et billede, der fylder mere i news
feedet.
Efter spørgsmålet er blevet stillet, har brugerne mulighed for at
kommentere. Desuden modtages også svar via private beskeder og ved
særlige sensitive spørgsmål skrives dette som forslag for at tilskynde
brugeren til at kommentere i stedet for helt at fravælge at deltage.
De svar, der er blevet modtaget, er blevet samlet digitalt på en blog.120
Svarene er blevet samlet på en blog, fordi det er nemt og tilgængeligt
at kunne indsamle svarene undervejs og samtidig strukturere dem. Det
var nemt for mig, når indsamlingen foregik online, også at have selve
dataindsamlingen online. Den kunne altid tilgås undervejs, uden at jeg
skulle bekymre mig om at have den fysisk eller på eksternt hardware,
hvilket gjorde det nemt, når jeg arbejdede på forskellige computere, og
derfor var uafhængig af arbejdsredskab- og sted. Endelig gav det også
brugerne (og andre interesserede) muligheden for at gå ind og se svarene.
Idet svarene figurerede på forskellige netværk, kunne det være interessant
120
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Gjede, 2011, 3
36
Hver måned trak jeg
lod blandt deltagerne
om en bog. Vinderen
blev annonceret på
Facebook og på bloggen,
og taggede evt. den
pågældende ambassadør
(se nedenfor), der
formidlede kontakten.
Derudover delte jeg
ind i mellem et link til
bloggen, så brugere
kunne gå ind og læse om
dem selv.
for deltagerne, at se hvad andre mente. Derudover figurerer der information
om mig på bloggen, hvilket jeg håbede på, endvidere ville tilskynde folk til
at deltage.
Som motivation for at deltage i dataindsamlingen satte jeg ”gulerødder”
frem.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
8.7. Ambassadører og netværk
Min personlige brugerprofil på Facebook inkluderer forskellige netværk.
Men det er klart, at disse netværk i kraft af størrelse og aktivitet på
Facebook er domineret af visse typer mennesker. For at komme udenom
dette, og for at række ud til flere netværk, valgte jeg at gøre brug af såkaldte
ambassadører. I starten havde jeg en mening om, hvilke ambassadører
jeg kunne tænke at rekruttere. Men jeg er af den mening, at det ville stille
spørgsmål til validitet – da jeg derfor ville tilskynde de brugere, jeg selv
mener, har et stort netværk, til at være ambassadører. Jeg var forfalden til
at vælge ambassadører, der er aktive dagligt på mediet, og som, jeg har
observeret, har en position som social influences i deres netværk, og hvis
indhold, genererer mange kommentarer. Dette ville sætte en mærkelig
37
vinkel på dataindsamlingen.
I stedet rekrutterede jeg
ambassadører via en
statusopdatering.
8.8. Karakter af spørgsmål
Spørgsmålene, der er blevet stillet ved hjælp af statusopdateringer, er, som
tidligere nævnt, blevet formuleret ud fra formodninger, der er blevet dannet
efter længere tids deltagelse på mediet. Spørgsmålene har dog ikke taget
karakter af: ”Jeg antager at .. er det rigtigt eller forkert?” Men derimod
været åbne, så brugerne selv havde mulighed for at forklare tingenes
tilstand. Et eksempel på et åbent spørgsmål er det meget brede:
”Deler du videoer fra YouTube på din Facebookvæg? Hvorfor?”
og det meget snævre:
”Nogle gange skriver du statusopdateringer og nogle gange lader du være. Og
nogle gange vil du gerne dele, men ændrer mening. Hvorfor deler du og mere
interessant: Hvad får dig til at lade være eller skifte mening?”
I første omgang fik jeg en
tilslutning på 8 ambassadører,
men som processen gik i gang,
var det langt fra alle 8, som
hjalp.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Kun hvor det har synes
relevant, eller at jeg
har fornemmet en vis
åbenhed fra brugeren,
har jeg stillet uddybende
spørgsmål. Den viden
jeg har optaget fra
dataindsamlingen, både
den uddybende og
den, der ikke er blevet
uddybet, har jeg fulgt
op på i de supplerende
interviews. Grunden til at
beslutningen om at være
påpasselig med at bede
den enkelte bruger om at uddybe er, at jeg ønskede at skabe et frirum, hvor
mange brugere ville føle lyst til at svare som en spontan handling i realtid.
Jeg ønskede ikke brugeren skulle stå til ansvar for at deltage yderligere
38
end det ene svar, men at vedkommende fik oplevelsen af, at svaret var
uforpligtende og hurtigt. Dermed ville der være en overensstemmelse
med flygtigheden og det hurtige i mediet. Desuden ønskede jeg at undgå
at brugere undlod at svare fordi der blev skabt en stemning af, at de blev
”indfanget i nettet og bombarderet med spørgsmål” og dermed helt lod være
med at deltage. Dette var en erfaring jeg fik fra
afprøvning af metoden i foråret 2011.
kommentarer.
8.10. Etnografiske overvejelser om forskerens
rolle på Facebook
Det er en etnografisk fordel for forskeren at
indsamle kvalitativt datamateriale på Facebook,
hvis vedkommende selv benytter Facebook som
en aktiv del i sin hverdag. Forskeren vil have
en forforståelse af navigation på mediet og selv
have gået igennem de problematikker, der opstår,
når Facebook udvider med nye teknologiske
indstillinger. Ydermere vil forskeren have en
viden om den sociale interaktion, der foregår.
Fordelen er da, at forskeren allerede vil være
en ”insider”. Derfor stemmer den kvalitative
dataindsamling på Facebook overens med den
etnografiske tradition med både at observere
interaktioner, profiler, timeline og deltage aktivt,
for at generere spørgsmål til, hvorledes en social
gruppe opererer, og hvordan forandringer kan
ændre dynamikken i gruppen.121 Det kræver
altså en deltagelse på mediet hos forskeren,
hvor denne er bekendt med at kommentere,
skrive statusopdateringer, like, dele indhold,
tagge, tjekke ind på geografiske placeringer
og interagere med brugere for at danne sig et
overblik over den aktuelle sociale situation
på mediet. Forskeren bliver derved, ved sin
deltagelse, bedre rustet til at formulere og stille
spørgsmål, idet han eller hun er bekendt med det
teknologiske og sociale problematikker, der kan
8.9. Valg af tid og mediets
flygtighed
Da Facebook er et flygtigt spontant medie i
realtid, er der mange faktorer, der spiller ind
på tidspunkt for postering samt succesrate.
Nogle brugere studerer eller har et arbejde,
hvor en tilstedeværelse på Facebook ikke
forstyrrer. Nogle brugere er på Facebook via
deres smartphones. Nogle har inkorporeret
Facebook, som en integreret del af deres liv, og
er konstant online. Andre har en dagligdag, hvor
Facebook ikke indgår som en del af deres liv før
om aftenen. Eller måske kun er på Facebook få
gange om ugen, eller mindre. Det kan derfor være
svært at ramme de forskellige brugere og ikke
forsvinde i mængden i news feed. Det er klart,
jo flere mennesker, der svarer – jo flere vil være
tilbøjelige til at deltage, idet statusopdateringen
vil få en højere edge rank i news feedet.
Hvis man poster et spørgsmål samme tid hver
dag, kan man tiltænke det samme netværk, der
svarer. Endvidere oplevede jeg én ambassadør,
der postede kl. halv tolv en aften med ingen
reaktioner, og en anden ambassadør der postede
samme tid, med efterfølgende en del irrelevante
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
121
Neyland, 1
39
opstår på mediet.
Den etnografiske omfavnelse af ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook”
vil stille forskeren i dilemmaer, som både kan vise sig som en fordel og en
ulempe for dataindsamlingen. Da forskeren bruger meget tid på at være
til stede på mediet og benytter sit netværk til at indhente dataindsamling,
vil der naturligt være etableret tætte relationer med de brugere, der svarer
på spørgsmålene. Ved at have deltaget som bruger, vil forskeren være en
aktiv del af mediet, og det betyder, at brugere på den ene side vil være mere
tilbøjelig til at svare på spørgsmål og endda betro sig til forskeren, og anse
denne som en tillidsmand. Svarene vil naturligt være mere forklarende,
hvilket giver gode kvalitative besvarelser. Ulempen, ved at forskeren er
kendt i miljøet, er, at nogle svar ikke vil være seriøse, da det kan være svært
for brugerne at skelne forskeren fra den private person, som de jo kender.
Samme ulempe gælder for ambassadører, hvis virke på intet tidspunkt har
været andet end en privat person. Og selvom formålet med spørgsmålet
indikeres i statusopdateringen, kan det stadig medføre, som tidligere nævnt,
useriøsitet blandt brugere.122 Det kan derfor være svært for forskeren at
oprette balancen mellem at være insider og outsider. Ydermere kan det være
er dilemma for forskeren ikke at tage mediet for givet. Det vil sige, nogle
spørgsmål og situationer, som forskeren har vænnet sig til i deltagelsen
af mediet, kan være nøgleelementer til forskningen, som bliver overset.123
Dog mener jeg ikke, at det kan undgås i ”Kvalitativ dataindsamling på
Facebook.” Spørgsmålene og metoden kan og bør ikke tilgås af en ny
bruger på mediet, da der herfor vil blive stillet helt andre problemstillinger
og hindringer for kvalitative resultater. Et eksempel på dette er:
1. Manglende forståelse for teknologisk navigation og den aktuelle sociale
interaktion
2. Manglende etablering af netværk til indsamling
3. Manglende kontakt til ambassadører
122
Neyland, 15
123
Neyland 16-19
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
8.11. Fordele og ulemper ved ”Kvalitativ
dataindsamling på Facebook”
Det er klart, at denne metode, lige som andre metoder, indeholder fordele
og ulemper. Her følger en oversigt over disse, jeg har stødt på undervejs i
anvendelsen:
8.11.1. Fordele
Metoden giver mulighed for at indfange forskellige brugere, der deltager
på tværs af og i forskellige netværk. Det er en god mulighed for at få folk
hurtigt i tale om deres holdninger om meninger om interaktion på mediet og
deres oplevelse af den teknologiske navigation.
Svarene, der indhentes, giver mulighed for uddybelse og har oftest været
springbræt til offline interesse og debat.
Metoden åbner for refleksion over opførsel i realtid og møder brugeren til
en dialog om mediet, på mediet.
Ved at indsamle på en stor kontaktflade, er der åbnet for muligheden for
at danne sig et overblik over, hvilke mennesker jeg evt. kunne få lyst til at
interviewe. De fleste, jeg valgte, at interviewe, gjorde jeg på baggrund af de
besvarelser jeg modtog i indsamlingen.
Flere kommentarer motiverer flere kommentarer. Hvis man ser en
statusopdatering, der har mange likes eller kommentarer, er motiveringen
for at deltage større.
Metoden er afprøvet i en tidligere undersøgelse hos undertegnede, med stor
succes.
8.11.2. Ulemper
Spontaniteten og kvaliteten, man kunne få ud af en samtale ansigt til
ansigt, bliver dræbt af det skriftlige. Det kommer jeg udenom ved hjælp af
interviews. Jeg mener ikke at metoden i sig selv er fyldestgørende, men skal
40
suppleres med interviews.
Brugerne bliver påvirket af hinandens kommentarer. Det er synligt, hvad
andre skriver, og ved, at andre læser med – og derfor kan selvcensurering
forekomme. Man vil altså selvcensurere – bl.a. i frygt for, hvilke
konsekvenser svaret kan have på selvfremstillingen. Denne ulempe kommer
jeg i møde ved at tilskynde, at brugeren har mulighed for at henvende sig til
mig i en Facebook besked.
Mediet er flygtigt, og brugerne forpligter sig til ingenting. Når man har
kontakt til mange forskellige mennesker, må man også forvente forskellige
formuleringer og grader af uddybelse. Derfor vil svar som: ”Jeg tilslutter
mig det, de andre siger” forekomme.
Ironisk nok er context collapse, også en hindring i sig selv. Brugere
kan undlade at kommentere på spørgsmål, i frygt for at andre kan se
kommentaren. Dette er i høj grad aktuelt efter tickeren er kommet. Det
betyder, at hvis man ikke har været påpasselig med sine privatindstillinger,
at andre, i real tid, kan se hvad der kommenteres – også til venners venner.
En ulempe er derfor, når et sensitivt spørgsmål som: ”Er du venner med
dine kollegaer på Facebook? Hvorfor/hvorfor ikke?” bliver stillet, kan det
medføre at en bruger undlader at svare uddybende ærligt, i frygten for netop
kollegaen skal se svaret. En ulempe som denne understreger vigtigheden i
at åbne for muligheden for at sende private beskeder og et supplement med
interviews.
8.12. Det semistrukturerede interview
Jeg har valgt at foretage semi-strukturerede interviews. Interviewformen
er åben overfor ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form og giver
mulighed for, at intervieweren kan få uddybet de svar, informanterne
giver124.
Som udgangspunkt blev informanterne stillet spørgsmål til vaner,
navigation og interaktion på Facebook, men også holdninger til deres
selvfremstilling på mediet. Til trods for at de syv informanter alle har en
tung brugserfaring på mediet, tilgår de Facebook forskelligt med forskellige
formål. Derfor er et semi-struktureret interview ideelt, da jeg kan tilpasse
spørgsmålene ud fra informanten, og hvad informanten undervejs fortæller
mig. Få gange har jeg benyttet mig af ledende spørgsmål.125 Jeg har dog
benyttet mig af det, i det tilfælde at de spørgsmål, der i forvejen er blevet
stillet, ikke giver uddybende nok information om et emne, og jeg har været
i tvivl om hvorvidt informanten ubevidst har tilbageholdt information eller
ikke forstod spørgsmålet.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
124
Kvale, 2009
125
Kvale, 157
41
8.13. Bearbejdning af data
I ”Kvalitativ dataindsamling på Facebook” stilte jeg i en periode på fem
måneder 13 spørgsmål, og jeg fik 126 svar. Derudover har jeg inddraget de
svar jeg modtog til den anden nærliggende undersøgelse i foråret 2011126 da
svarene er yderst relevant for nærværende forskning. Denne dataindsamling
beror på 64 svar spredt på 7 spørgsmål vedrørende deling af billeder,
videoer samt retoriske tanker om statusopdateringer.127
8.13.1. Validitet
Med en metode der åbner sig for at alle brugere kan deltage og komme
med input til svar, kan der desværre også somme tider forekomme
tvivlsspørgsmål omkring validiteten af de svar, der bliver modtaget. Med
andre ord: Jeg stødte på, at nogle kommentarer var formet for at gøgle
eller ligefrem trolle, og ikke for at bibringe mig kvalificeret viden, om det
givende emne.
Det er altid en hårfin balance, om man kan stole på at de svar, man
modtager i kvalitative undersøgelser er valide. I de forekomster, hvor jeg
har fornemmet useriøse henvendelser,128 har jeg valgt ikke at bruge svarene
til videre bearbejdelse.
8.14. Interviews: Kriterier for valg af
informationer
Til denne undersøgelse er der foretaget fem semi-strukturerede interviews.
Derudover er der blevet inddraget materiale fra to andre semi-strukturerede
interviews, jeg foretog i forbindelse med den tidligere nævnt undersøgelse i
2011. De syv informanter (fire kvinder og tre mænd) har forskellige netværk
på Facebook, hvoraf kun to af dem har få fælles referencer.
I valget af informanter har jeg gået efter nogle fælles kriterier, hvor jeg har
draget inspiration til udvælgelse af ”den gode informant” fra antropolog
James Spradley.129 Samtlige informanter skulle være aktive på Facebook
og anvende Facebook i gennemsnit en til flere gange om dagen. Samtlige
informanter skulle således være bekendt med den sociale kultur og have en
mening om den teknologiske navigation på Facebook. Det betyder, at jeg
har prioriteret at finde informanter, der har været brugere på Facebook i en
betydelig længde af tid, og som minimum to år. Samtlige syv informanter
har over 200 venner hver på Facebook. De syv er i aldersgruppen 26 –
43 med en gennemsnitsalder på 31 år. Grunden til at jeg har valgt denne
aldersgruppe er, at jeg ønskede at ramme en målgruppe, der har en større
moden bevidsthed omkring sit image og selvpræsentation, samtidig med at
den teknologiske navigation og det sociale element er blevet en integreret
del af deres hverdag. I valget af informanter har jeg med vilje valgt
informanter, jeg i forvejen har en god kemi med. Dermed ikke sagt, at det
er tætte venner – jeg vidste, at det var informanter, jeg ville tilrettelægge
et godt interview med, på en sådan måde, at stemningen ville være
positiv, og de ville være tilbøjelig til at give mig uddybende og kvalitative
informationer, som de måske ikke normalt ville give. På denne måde undgik
jeg at falde i kategorien med at tilrettelægge korte interviews, hvor jeg
skulle trække information ud af informanten, enten på grund af dårlig kemi,
personlige og/eller kulturelle forskelle.130
Det kan være en ulempe at foretage interviews med informanter, man i
forvejen kender. Der kan opstå interne referencer, som ikke umiddelbart
forklares (der, hvor det er relevant, har jeg selv uddybet i transskriptionen
af interviews), og der kan forekomme sidebemærkninger eller ligefrem
sidespring til interne oplevelser. Dog har jeg ikke anset disse som en
hindring – men et naturligt resultat af, at jeg netop har foretaget en
etnografisk undersøgelse med dybdegående forberedelse, hvor min aktivitet
og sociale handlen i længere tid har været påkrævet.
126
Gjede, 2011, 4
127
Samtlige svar foreligger på bilag 8.
129
128
Kabinets, 107
130ibid
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Spradley, 2003, 45-67
42
8.15. Præsentation af de interviewede
Louise
Louise er en kvindelig journalist i trediverne. Hun er aktiv på Facebook
flere gange om dagen og skriver statusopdateringer og linker til indhold
mindst en gang om dagen. Louise fortæller, at hun bruger Facebook, både
som videns indsamling til sit professionelle arbejde, og til at netværke
professionelt og privat. Louise mener, at hun er meget bevidst omkring sin
digitale selvfremstilling og det indhold hun lægger ud. Louise har 690+
venner på Facebook.
Hanne
Hanne er sælger i forlagsbranchen og er i starten fyrrene. Hun er aktiv på
Facebook ca. en gang om dagen. Hun benytter Facebook til at kommunikere
med gamle venner, og at pushe indhold fra hendes blog, hvorpå hun skriver
om nye bøger og sin hverdag. Bloggen har eksisteret i 10 måneder og har
siden, hun er begyndt at markedsføre den på Facebook haft over 19.000
besøgende. Hanne har 240+ venner på Facebook.
Johannes
Johannes er en mand i starten af trediverne, der arbejder i musikbranchen,
både med markedsføring og booking af bands. Derudover er han producer
og musiker. Han anvender Facebook både privat og som et redskab i sit
arbejde til at sprede budskabet om hans egen musik, markedsføre bands,
holde sig orienteret og føre dialog med folk i musikbranchen. Hans status
i musikbranchen gør, at han besidder en stærk position i dette netværk,
som afspejler at han får en del venneanmodninger fra fremmede, bekendte
og fans. Johannes anvender Facebook flere gange om dagen og har 1050+
venner på Facebook.
Denice
Denice er en kvinde i midten af tyverne og arbejder med online
markedsføring på bl.a. sociale medier. Hun har en fortid som
e-conceptudvikler og multimediedesigner. Denice har Facebook kørende i
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
baggrunden hver dag, og hun bruger Facebook både som et arbejdsredskab
og privat. Denice fortæller, at hun ønsker at være den første, der tilføjer nyt
indhold, uanset om det er videoer, artikler og jokes på Facebook, og forstår
sig selv som en frontløber. Denice har 520+ venner på Facebook.
Christian
Christian er en mand i starten af trediverne, der arbejder med
søgemaskineoptimering for et markedsføringsbureau. Han bruger
udelukkende Facebook til privat aktivitet og siger, han kan godt lide
at benytte Facebook til at ”få folk op ad stolene”. Derfor nyder han at
formulere statusopdateringer, der provokerer. Christian fortæller, at hans
aktivitet på Facebook er dalet fra at være aktiv til at være på logget på
hverdag, men at lure på andres aktiviteter. Dette hænger, ifølge ham selv,
sammen med, at han indenfor de sidste år har stiftet familie. Christian har
315+ venner på Facebook.
Lene
Lene er en kvinde i slutningen af tyverne og er i gang med at skrive speciale
om sociale medier på ITU. Lene bruger Facebook flere gange om dagen,
og særligt elsker hun at tage billeder, der illustrerer øjeblikke fra hendes
hverdag. Lene benytter Facebook til at chatte og føre dialog med venner,
men også at udveksle viden i sine netværk, om ting der interesserer hende.
Lene har 205+ venner på Facebook.
Jannik
Jannik er en mand i slutningen af tyverne, der studerer politisk
kommunikation og ledelse. Derudover har han i mange år været og er i
aktivt virke som sprogofficer i hæren med flere udsendelser. Jannik benytter
Facebook flere gange om dagen og netværker med sine studiekammerater
på CBS, udenlandske venner og hans kollegaer i militæret. Derfor er
Janniks brug af Facebook et godt mix af engelsk og dansk. Derudover
bruger Jannik Facebook til videns udveksling om politiske og
samfundsvidenskabelige forhold i Mellemøsten. Jannik har 690+ venner.
43
9. Analyse
I bearbejdning af analysen er Kim Schrøders bud på en multidimensionel
model for kvalitativ receptionsanalyse blevet brugt som inspiration.131
Schröders model adskiller sig fra andre tematiske receptionsanalyser, i
det den søger at efterlyse generelle dimensioner, der belyser en betydning
for, hvordan mennesker bruger og oplever medieprodukter. Menneskers
motivationer, forståelse, holdninger mm. bliver medtænkt i denne model,
når empirien analyseres. Schrøders model tager udgangspunkt i fem temaer,
som har til formål at kortlægge fundamentelle aspekter ved medieret
betydningsproduktion og kan styre analysen af kvalitative receptionsdata.
Modellen er multidimensionel, hvilket betyder, at man ikke skal se den
som en kronologisk proces. Den måde, jeg har valgt at sætte analysen
op på, kan synes kronologisk, idet jeg starter med at favne overordnede
omstændigheder så som forståelsen af brugen af Facebook. Herefter
indskærpes feltet og rammer til sidst kontrol som opførsel i mødet med
context collapse. De fire temaer er dog ikke uafhængige af hinanden i en
kronologisk proces, og der vil derfor forekomme overlap og gentagelser:
”Modellen prøver tværtimod at gribe betydningsdimensioner der sker samtidig,
eller næsten samtidig, i forbindelse med mediebrug og som kun kan adskilles
analytisk. Det betyder også, at én interviewsekvens ofte rummer vidnesbyrd om
mere end én oplevelsesdimension.” 132
Schröders model omfatter fem temaer: Motivation, forståelse,
konstruktionsbevidsthed, holdning og handling.133 I nærværende analyse
har jeg set det relevant kode empirien med de fire temaer: Forståelse,
motivation, handling og kontrol, idet jeg har fokuseret på følgende
spørgsmål indenfor de fire temaer:
1. Forståelse: Hvordan forstår brugerne den teknologiske navigation,
131
Schrøder, 2003, 67
132
Schrøder, 67
133
Schrøder, 66-69
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
hvilken forståelse har de for at indgå i et netværk og bidrage til dette?
Hvilken forståelse har de for den offentlige og private sfære, og hvilken
forståelse har de for publikum?
2. Motivation: Hvilken motivation ligger der til grund for den enkelte
bruger for at brande sig selv? Hvordan kommer motivationen for at
indgå i et netværk til udtryk? Hvordan motiverer teknologien brugeren
til at skærpe sin selvfremstilling?
3. Handling: Hvordan benytter brugerne Facebook i dagligdagen,
og hvordan udnytter de strong/weak ties og social kapital på
mediet? Hvordan anvendes retorikken og teknologien i den digitale
selvfremstilling, og hvordan samarbejder brugeren og publikum med
hinanden?
4. Kontrol: Hvordan kommer privacy strategier til udtryk i forsøget på
at håndtere context collapse? Hvordan forsøger brugeren at justere sin
selvfremstilling i mødet med publikum?
9.1. Forståelse
I det følgende vil jeg analysere brugerens forståelse af Facebook. Hvordan
forstår de mediet, og de netværk de møder, og hvordan forsøger de at
være en del af det? Endvidere vil jeg analysere brugerens forståelse af den
teknologiske navigation i mødet med andre brugere, hvordan de skelner
mellem den offentlige- og privatsfære samt deres forståelse af publikum.
9.1.1. Forståelse for netværk på Facebook
Brugerens forståelse af Facebook er et sted, hvor man har en samling af
venner, som typisk er mennesker, man har interageret med offline. Disse
venner grupperer eller samler sig i forskellige netværk, og brugeren
er således bevidst om eksistensen af flere netværk og er i stand til at
formulere, hvem de er. Denice forstår at kategorisere, hvilke netværk hun
indgår i. Derved nævner hun bl.a. studiekammerater, gamle kammerater,
tøser, hun går i byen med, kollegaer, folkeskolekammerater, forældre og
bedsteforældre.134 Denice grupperer således sine venner i de netværk, hvor
134
Bilag 4, Denice:7
44
hun aktivt indgår som en node. Ved at benytte Facebook til at netværke, får
hun et dybere kendskab til de andre noder, igennem netværkets aktiviteter:
”Nogle gange kan jeg godt blive overrasket over, hvor meget jeg egentlig har
til fælles med nogle, jeg ikke troede, jeg havde noget til fælles med. Så det giver
nogle andre sociale relationer. ”135
Et generelt træk er, at Facebook brugeren benytter de tilstedeværende
netværk til at skabe dybere eller stærkere bånd noderne imellem. Dette
gøres bl.a. ved at anvende de kommunikative muligheder, Facebook giver,
ved chat og kommentartråde under statusopdateringer, såsom Louise, der
holder kontakt med noder, hun ikke ser så tit offline:
”Det er både via vi kommenterer (..) hinandens statusopdateringer, og vi chatter
meget. Og så bruger jeg tit chat til, hvis jeg bare lige hurtigt skal give en besked
til nogen.”136
9.1.2. Forståelse for bidragelse til netværk
Netværk understøttes og holdes i live ved, at noder bidrager. Dette gør
de – ikke alene for at retfærdiggøre selve netværkets eksistens, men også
for selv at vedblive at være en del af netværket. På Facebook ses dette
ved brugernes aktivitet, hvor brugerne både har en social interaktion med
andre brugere og samtidig producerer en mening ved at dele indhold. I
nærværende undersøgelse skinner forståelsen for at bidrage til netværket
igennem ved flere faktorer:
1.
2.
3.
4.
5.
Tilgængelighed
Aktivitet
Deling af indhold
At være i stand til at bygge en bro mellem offline og online aktiviteter
At kunne udnytte teknologiens muligheder til at bidrage.
9.1.2.1. Tilgængelighed
Brugernes tilgængelighed ses igennem at være ofte online på platformen
- ikke kun for at kommunikere i real tid med de andre noder i netværket,
men også for at blive opdateret med nyheder, og hvad der sker i netværket.
Derfor er det ikke altid, at den enkelte bruger deler indhold, hver gang de
er online, eller sågar tilkendegiver, at de er online, men blot er online for
at blive opdateret. Christian fortæller, at selvom han er online hver dag, er
han ikke aktiv – men ”lurer” på, hvad hans venner skriver, og for at ”se om
der er sket noget spændende”.137 Lene fortæller, hvordan hun benytter sin
smartphone for at holde sig opdateret i løbet af dagen:
”Jeg er inde og tjekke, når jeg er på farten (..) eller når jeg bare sidder
derhjemme eller mens tv reklamerne kører, så kan jeg lige hurtigt tjekke: ”Nåh
er der lige nogen, der har skrevet et eller andet spændende” ikke? Så, konstant
over hele dagen vil jeg sige.”138
Louise fortæller, hvordan hun prioriterer netværket på Facebook overfor
offline aktiviteter:
”Jeg har fået påtalt af min familie og venner (..) at jeg godt kan (..) skrue lidt
ned for mit iphone crush, så jeg forsøger at slukke den eller lægge den væk, når
jeg snakker (..) eller drikker kaffe med nogen. Men det er svært for mig, det er
i min bevidsthed hele tiden. Hvis jeg er ude at lave en lang reportage en lørdag
ude i en æbleplantage, så er jeg ikke på. Så har jeg den bare i lommen og kan
høre, hvis der kommer noget. Men hvis jeg bare ligger og har tømmermænd, så
ligger jeg og tjekker og chatter og kommenterer.”139
Louises tilgængelighed og prioritet af Facebook, indikerer en opfattelse
af betydning af speed. Hun ved, der er en tidsramme for, hvornår hendes
kommunikation med andre brugere bliver forældet, og derfor prioriterer
137
Bilag 5, Christian:5
135
Bilag 4, Denice:1
138
Bilag 6, Lene:1
136
Bilag 1, Louise:12
139
Bilag 1, Louise:1
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
45
hun en tilstedeværelse. Brugernes forståelse af Facebook tydeliggør
ydermere eksistensen af episodic publics. Den flygtige kommunikation og
tilstedeværelse illustreres i det faktum, at brugeren hurtigt tjekker ind i løbet
af hverdagen for at se, hvad andre har delt af indhold, og kommentere eller
like.
”Hvis jeg linker til noget, hvor folk skal læse det, så synes jeg primært det
er (..) undersøgelser om sociale medier og tendenser (..) Der er mange i min
vennekreds, som jeg ved, deler de samme interesser som mig, så derfor så tænker
jeg, det kan også være, de synes, at det er spændende at læse den her artikel, så
det er en vidensdeling.” 141
9.1.2.2. Aktivitet
For at et netværk skal kunne retfærdiggøre sin eksistens, kræver det, at
noder er aktive og bidrager med noget. På Facebook skinner dette igennem
ved, at brugeren jævnligt bidrager til netværket, ved at dele indhold, og
dermed producere en form for mening til interessefællesskabet:
Denice supplerer Lenes kommentar ovenfor og fortæller, at hun gerne deler
indhold, HVIS det er spændende og relevant for hendes netværk.142 Dette
indikerer en bevidsthed om den værdi, der bidrages med til netværket. Ved
at sende indhold ud i news feeded bidrager noder altså til netværket. Men
i om med at Facebook er en public sphere med flere networked publics,
bliver samtlige netværk eksponeret for indhold med mindre, brugeren gør
noget aktivt for at ekskludere noder, der ikke indgår i netværket. Jannik
fortæller, hvordan han har postet en video af en ægyptisk standup komiker.
Da jeg spurgte ham, hvem, han tænkte af hans venner, kunne synes, at det
var sjovt, svarede han:
”I dag har jeg haft en mega travl dag på arbejdet, så tror jeg, at jeg postede
noget i morges, mens jeg kørte på arbejde. Og det er så den eneste i dag (..) Det
er ikke altid noget tekst, jeg poster, sådan om mig selv eller noget skørt, jeg har
oplevet, det kan også tit være noget jeg sender videre – nogle links, jeg deler,
eller nogle videoer, eller nogle artikler.”140
Ovenfor fortæller Louise, hvorledes hun, gerne flere gange om dagen,
bidrager ved at skrive og dele indhold. Mere interessant er det, at hun gør
det, mens hun foretager sig andre ting i sit offline liv. Som nævnt ovenfor
er hun bevidst om sin aktivitet, når hun ikke har mulighed for at være på
mediet, såsom hvis hun er ude at lave en reportage. Hendes telefon giver
hende en melding, når andre reagerer på hendes aktivitet, og hun tager
den gerne frem og tjekker, mens hun er sammen med sin familie eller
venner. Således bidrager hun til netværket online, mens hun også deltager i
aktiviteter offline.
”Dem der kunne forstå budskabet, som var på arabisk. ” 143
Jannik sender altså signaler ud til et specifikt netværk, som synes, at det er
relevant. Dette tydeliggør Castells argumentation om, at man i ét netværk
har en specifik måde at kommunikere på, hvor man kommunikerer på en
anden måde i et andet netværk. I dette tilfælde ekskluderer Jannik noder,
der ikke kan arabisk, og dermed ikke er en del af dette specifikke netværk.
Jannik sender signaler ud til et specifikt netværk, og dermed signalerer,
at dette specifikke indhold, ikke er et bidrag til understøttelse af andre
netværk.
9.1.2.3. Deling af indhold
Brugerne tilkendegiver vigtigheden og en interesse for at benytte deres
profil på Facebook til at dele indhold. Således sender de signaler i news
feed, som netværket opfanger, for at understøtte netværket:
140
Bilag 1, Louise:2
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
141
Bilag 6, Lene: 2
142
Bilag 4, Denice:3
143
Bilag 7, Jannik:2
46
9.1.2.4. At være i stand til at bygge bro mellem offline og online
verdenen
Brugerne anerkender Facebooks netværksmuligheder til at bygge bro
mellem offline og online verdenen. Således benytter man den indsigt, man
får af hinanden på Facebook til at bygge stærkere bånd offline: 144
”Jeg er venner med mange af mine kolleger på Facebook (..) det, at vi følger
med hos hinanden via Facebook, giver jo også ofte anledning til nogle gode
snakke dagen efter på arbejde.”145
Ovenstående fortæller, hvordan hun benytter, den viden hun får af sine
kollegaer til at tale om det, dagen efter, og dermed få en dybere dialog og
knytte stærkere bånd. Et andet eksempel er en bruger, der fortæller, at det
er en god måde at holde kontakt, hvis man eksempelvis er på barsel. På
Facebook kan man lære hinanden bedre at kende, fordi der udstilles andre
sider, end dem man viser på arbejdet.146
9.1.2.5. At kunne benytte teknologiens muligheder til at bidrage
Brugeren benytter somme tider andre måder at kommunikere til deres
netværk. Den sociale interaktion er således ikke kun skriftlig dialog. Ved at
poste billeder eller links bruger de teknologien til at tale for sig i stedet for
skriftligt at kommunikere med netværket.
”At putte billeder på Facebook er en mulighed i fællesskab med andre at dele
den oplevelse, man har haft. (..) Den kan vække sjove minder. (..) Til dem der
ikke var ude at se mit band spille i en motorcykelklub i weekenden, men som
synes, at det er ret sjovt at et rock n roll band spiller i en motorcykelklub. (..) Det
vil jeg gerne dele. Det er både strategisk men fordi det kan skabe en værdi.”147
Ovenfor fortæller Johannes, hvordan billeder både kan understøtte et
144
På bilag 8 forefindes det forskellige reference ud fra spørgsmålsnummer og det nummer respondenten har under disse
145
Bilag 8, 1:15
146
Bilag 8, 1:18
147
Bilag 3, Johannes:8
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
fællesskab, som skaber rammen om en fælles oplevelse. Et billede kan
også kommunikere og skabe relationer, idet billedet, sender et signal til
netværket om, hvad han har foretaget sig. Dermed bidrager han ikke alene
med viden, men også med humor og historier. Johannes tilføjer, at dette
også er strategisk, fordi ved at skabe relationer og fortælle historier, er der
flere i netværket, der føler sig knyttet til ham, og det kan på sigt, gøre ham
til et vigtigt og magtfuldt knudepunkt i netværket.
På Facebook tilføjer den enkelte bruger venner, og interagerer med dem
gennem den teknologiske navigation. At kunne være i stand til at anvende
de forskellige teknologiske muligheder derpå kan således berige venskaber,
og samtidig bidrage med viden til netværket. Men det kræver, at brugeren
har en forståelse for teknologiens muligheder og ikke føler sig fortabt
eller ligefrem har mistet overblikket. Igennem teknologien bliver brugeren
bevidst om context collapse, og om hvor meget information, der nås ud til
forskellige netværk. I det følgende ser jeg på, hvorledes brugeren bruger
teknologien til at kommunikere. Det skinner igennem, hvordan brugeren
gradvist følger sig fortabt i context collapse med venneanmodninger, places,
introduktionen af tickeren:
”Jeg har fundet ud af at min aktivitet er blevet meget mere synligt. Forleden
fik jeg uønsket meget opmærksomhed på et gammelt billede, fordi en ven havde
fundet det, kommenteret på det, og mine svar blev sendt ud i tickeren, hvilket
spredte billedet yderligere.”148
Ovenstående fortæller, hvordan hun oplever, at det indhold, hun deler,
bliver synliggjort i tickeren, og hvorledes gammelt indhold får nyt liv.
Tickeren er således et godt eksempel på, hvordan information flyder
mellem mennesker i networked publics, og hvorledes mennesker vælger at
interagere med denne information. Når ovenstående nævner, at et gammelt
billede får uønsket opmærksomhed, indikerer hun, at andre brugere vælger
at interagere med en gammel information, som hun ikke har lyst til, at de
skal interagere med, og at billedet dermed får nyt liv. Dette understreger
148
Bilag 8, 6:4
47
boyds pointe om at netværksteknologierne reorganiserer, hvordan
information flyder mellem mennesker, og hvordan mennesker interagerer
med denne information og hinanden149. Endvidere forvirrer tickeren og
synliggører, HVOR meget information, der flyder i networked publics.
Tickeren er således en enkelt funktion på Facebook, der tydeliggør, hvordan
networked publics egenskaber; udholdenhed, gentagelighed, skalerbarhed
og søgeevne bliver realiseret i en networked public sphere. Den store
informationsmængde der flyder igennem tickeren blev beskrevet som
”spammy”:
”Det eneste jeg får den fulde forståelse af er: ”Clement likes appelsiner”,
fødselsdagsbeskeder og nu også Spotify notes. Længere beskeder, statusser,
indlæg, osv. bliver cuttet” 150
Tickeren understøtter muligheden for at sprede information til et større
publikum. Informationer, om brugere, der kommenterer på venner, er
således synligt. Dermed kan respondent 6.1 ikke kun se at ”Clement likes
appelsiner”, men også når Clement kommenterer på en vens status, som
6.1 ikke er fælles venner med. Derigennem får 6.1 adgang til Clemens vens
bl.a. status og billeder. Denne teknologiske funktion indikerer et reach, hvor
informationer når ud til et større publikum.
En anden teknologi, man kan benytte er Places. Nogle brugere benytter
Places til at mødes med sit netværk offline og dermed bygge bro mellem
online og offline. En bruger nævnte fordelen ved at kunne se, om ens venner
var på samme lokation, fx. i en park om sommeren.151 Andre brugere føler,
at Places har gjort, at man er blevet mere bevidst om, de sammenfald der er
mellem netværk, og man derfor bedre kan kontrollere context collapse:
”Jeg var meget imod det til at starte med. (..) Jeg brød mig ikke om, at folk vidste,
hvor jeg var hele tiden (..) Siden hen har mine personlige grænser nok rykket sig
lidt, samtidig med, at jeg er blevet bedre til at segmentere mine venner på fb. I
begyndelsen var det blokeret for alt og alle. Man kan også slå det fra, at folk kan
checke én ind. (..) Nu er jeg kun usynlig for dem, jeg ikke har lyst til at møde i
min lykkelige brandert eller på date” 152
Med de teknologiske muligheder bliver brugeren også bevidst om de
mange brugere, der er kontakt til på tværs af netværk. Dette er en naturlig
konsekvens af, at man indgår i flere netværk på samme tid. Ved at blive
bevidst om tilstedeværelsen af den store kontaktflade af brugere kan
medføre, at brugere åbner sig for at have flere venner for at kunne benytte
sig af netværkets synergier og muligheder:
”Jeg var (..) med på, jeg har under 100 venner bølgen, men fandt dog hurtigt ud
af, at så er Facebook heller ikke særlig skæg. Derfor begyndte jeg at invitere folk
fra gamle dage og venner fra universitetet, som jeg ikke ser så meget mere.” 153
En anden konsekvens er at den enkelte bruger bliver bevidst om context
collapse. Den store mængde af brugere, der kan følge med i vedkommendes
aktiviteter overvælder dem og gør at kravene om hvilke venner der
accepteres indskærpes, og venner slettes:
“Blev sådan lidt rystet, da jeg mødte en, jeg kendte meget perifert, som sagde ”nå
så var du lige i IKEA”. Der gik det op for mig at folk faktisk sidder derude og
følger med i mit liv - og slettede efterfølgende en del ”venner”.” 154
Louise deler samme bekymring og kommenterer, at hun synes, at det er
angstprovokerende at samtlige af hendes venner kan se det indhold, hun
deler:
149
boyd, 2011, 39-41
152
Bilag 8, 10:9
150
Bilag 8, 6.1
153
Bilag 8, 4:7
151
Bilag 8, 10:6
154
Bilag 8, 23:36
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
48
”Det er jo gået op for mig, at når jeg skriver et eller andet, så kan ALLE se det.”
sfære.158
155
9.1.3. Forståelse for den offentlige og private sfære.
Da jeg spurgte brugerne, hvad der var for privat til at dele på Facebook,
var svarene, jeg fik, oftest i henhold til at ikke at ville offentliggøre alt over
for alle. Fx ting der sker i privaten. Nogle brugere anser den offentlige
sfære som et sted, mens andre ser det som et flow mellem personer. Således
adskiller nogle brugere den private sfære fra den offentlige sfære som
værende ”alle dem man er venner med på Facebook” til den offentlige
sfære som ”alle de andre, som man ikke er venner med på Facebook”.
Denne forståelse har Hanne. Da jeg spurgte hende, om alle kan se hendes
statusopdateringer, sagde hun nej:
”Alle mine venner kan. Men hele verden kan ikke.” 156
At anse offentligheden som et sted afspejles i det indhold, man vælger at
dele, og det indhold andre brugere, eller publikum deler om vedkommende.
Den offentlige sfære kan således også være en kombination af space med
rette elementer af deltagende personer:
“Det er en udefinerbar grænse jeg selv har (..) en festival, eller et spillested,
eller en cafe, eller sportsbegivenhed det ville jeg se som et offentligt rum men en
familieferie ville jeg se som en privatsfære.”157
Ovenfor adskiller Johannes mellem, hvad han anser for offentligt og privat.
Interessant er dette i henhold til hans synspunkt med offentliggørelse af
billeder og tagging. Ting, som foregår i et offentligt sted og resulterer i
tagging af billeder af ham, opleves generelt som en offentlig rettighed til at
dele. Ligeledes indeholder hans profil overvejende billeder, der er taget i et
offentligt rum, som han dermed anser for ikke at være en del af en privat
Denice forstår offentligheden som noget anderledes. Hun forstår
offentligheden som et flow af mennesker. Derfor er hendes aktiviteter
offentlige, såsom geografiske placeringer, eller hvad der diskuteres i
kommentarspor om weekendens hændelser, mens det snarere er relationer
mellem mennesker, hun kategoriserer som privat sfære:
”Sådan noget som mine forhold og sådan nogle ting, det synes jeg er for privat
til Facebook.”159
Dette betyder, at der ikke er en entydig retningslinje om, hvad der er
offentligt, og hvad der er privat men at det gælder om at finde en hårfin
balance. Med den udviskning der er mellem det offentlige og private, må
brugeren derfor selv forsøge at finde en forståelse og et overblik over hvilke
Places og flows, der indgår i det offentlige og i den private sfære. Dette ses
typisk i forsøget på at skabe et overblik over den teknologiske navigation på
Facebook:
”Alle jeg er venner med har adgang til alt - men jeg sorterer kraftigt i, hvad
der forefindes af billeder, postes af kommentarer, hvad mine ’venner’ svarer
osv... og min væg er lukket, så ingen andre kan poste ting...(..) andre [skal] ikke
bestemme, hvilke stive partybilleder af mig, der vises til omverden - jeg er bl.a.
også venner med chefer og tidligere chefer (..). Jeg magter ikke at sortere venner
i grupper - jeg har vist 700 venner og mange kender jeg fra samme og/eller
forskellige steder og det ville bare blive for kompliceret”160
Ovenstående fortæller 7.1, hvordan hun forsøger at skabe et overblik
mellem den offentlige og private sfære, som hun definerer gennem flows.
I stedet for at sortere i sit netværk, bestemmer hun derfor at ingen andre
brugere må skrive på hendes wall/timeline. Herved bruger hun den
155
Bilag 1, Louise:6
158
Bilag 3, Johannes:4
156
Bilag 2, Hanne:11
159
Bilag 4, Denice: 3
157
Bilag 3, Johannes:4
160
Bilag 8, 7.1
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
49
teknologiske navigation til at skabe et overblik. At undlade at sortere i
netværk men i stedet at sortere i sin profil så som billeder er en generelt
tendens, jeg stødte på. Brugeren skriver og deler alt indhold til alle, men
for at skabe overblik sorterer vedkommende kraftigt i billeder, venner
eller benytter Facebook restriktivt. Dette betyder, at brugeren generelt ikke
forstår at udnytte mediet teknologiske muligheder. Dette fænomen skal vi se
nærmere på nedenfor:
Det er ofte, at brugere benytter billeder til at skelne mellem den offentlige
og private sfære.
”Alle kan se mine statusser. (..) de eneste billeder, som alle må se, det er mine
profil billeder. Men ellers er der restriktioner. ”161
”Pt. har ingen adgang til mine albums. (..) 95 % er fuldemands-kodak moments
(..) noget med ikke at bruge tid på at tage stilling til hvem der skal se billeder og
hvilke billeder.” 162
Ovenstående fortæller 7:6 hvordan i stedet for at tage stilling til den
offentlige og private sfære, vælger hun, at ingen kan have adgang til
billeder. Hvilket kan indikere en negligering af de teknologiske muligheder.
Et andet eksempel på, at brugeren benytter teknologien for at skelne mellem
de to sfærer, er venneanmodninger, hvor man er restriktiv alt efter, hvem der
indgår i ens privat sfære til offentlig sfære, som igen henleder til at nogle
brugere anser ”offentligheden” som dem, man ikke er venner med. Dette
afspejles i dilemmaet om, hvorvidt man skal være venner med mennesker,
man ikke kender, sine kollegaer eller ekskærester. En bruger fortæller,
hvorfor hun synes, at det er for privat at være ven med en hun har barn med,
selvom hun ikke anser Facebook for at være privat.163 En anden respondent
ser det, som mennesker man har kontakt med offline i nutid som skillelinje:
”Folk jeg overhovedet ikke kender bliver ikke accepteret. Jeg har også ”ikkeaccepteret” folk jeg kender, men det er som regel piger jeg måske tidligere
har haft mere end et venskabeligt forhold til. Hvis det ikke er folk jeg ikke på
nuværende tidspunkt snakker (..) med kommer jeg heller ikke til det på FB.”164
En anden måde at skelne mellem den offentlige og private sfære er at bruge
Facebook restriktivt, når brugeren selv deler indhold. En bruger nævner, at
han overvejer, hvem der læser de statusopdateringer, han skaber.165 Jannik
supplerer denne forståelse ved kun at bruge Facebook til de ting, han kan stå
indenfor i forhold til sin arbejdsgiver og studiet. Men han har ikke låst sine
statusopdateringer eller skabt filtre eller lister.166 Denne generelle tendens
tydeliggør en negligering af den teknologiske mulighed at kategorisere sit
indhold og dermed segmentere sin målgruppe. Dette er enten på grund af
mangel på villighed eller mangel på viden. En bruger nævner, hvorledes han
ikke kan overskue at gennemgå sin vennelister og dele dem op.167 Og Jannik
er slet ikke klar over muligheden:
”Det kunne jeg nok godt hvis jeg vidste hvordan man gjorde.” 168
Mangel på viden om teknologiens muligheder reflekterer også over på
mangel på tillid til teknologien. Hanne er i tvivl om at skabe lister og
segmentere indholdet fungerer i praksis:
”Jamen jeg tænker bare, tænk nu, hvis det ikke virker?” 169
Derfor vælger hun i stedet at lade helt være med at segmentere.
164
Bilag 8, 4:2
165
Bilag 8, 4:3
166
Bilag 7, Jannik:3
161
Bilag 6, Lene:3
167
Bilag 8, 7:4
162
Bilag 8, 7:6
168
Bilag 7, Jannik:3
163
Bilag 8, 3:6
169
Bilag 2, Hanne: 12
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
50
9.1.4. Hvem er mit publikum?
For at kunne have en forståelse af de mange netværk der er på Facebook
og at kunne skelne mellem den offentlige og private sfære kulmineret i
forståelsen (eller manglen på samme) af at benytte teknologiens muligheder
for at segmentere, kræver det bl.a. en dybere forståelse af, hvem der er
publikum. Som jeg definerede i det kollapsede teater, er en forståelse for
publikum nødvendigt for at få det fulde indblik i sin selvfremstilling på
Facebook. Forstår brugeren at skelne mellem det umiddelbare publikum og
det usynlige publikum, og gør brugeren selv noget for at segmentere – for
eksempel ved at opfinde et forestillet publikum? Det umiddelbare publikum
bliver blandt respondenterne til undersøgelsen ikke omtalt som en forståelse
af brugerens navigation på Facebook. Til gengæld er den enkelte bruger
i baghovedet klar over eksistensen at det usynlige publikum, som bliver
omtalt som den offentlige sfære, hvilket resulterer i restriktiv reguleret
opførsel:
”Jeg skriver fx heller ikke ”fuck” og ”fucking” (..) jeg har en del udenlandske
venner, som befinder sig i kulturer hvor det næsten er værre end et normalt
bandeord (..) Derudover skriver jeg heller ikke (..) noget negativt om min
arbejdsplads eller kollegaer, da jeg er ven med nogle få at dem på fb.” 170
En anden måde man kan skelne mellem publikum er regulering af
sprogbrug. Jannik fortæller hvordan han skriver på dansk, hvis han
henvender sig til militæret og engelsk, hvis han henvender sig til
studiekammerater eller venner i udlandet.172 En anden bruger fortæller
at efter, hun er blevet venner med tidligere elever og sine venners børn,
regulerer hun kraftigt i sit sprogbrug og i det indhold, hun deler.173
9.1.5. Delkonklusion
Brugeren har en forståelse for tilstedeværelsen af netværk og bidrager
til netværk ved at gøre sig selv tilgængelig, være aktiv, dele indhold,
kommunikere og bygge bro mellem offline og online relationer. Generelt
benytter brugeren ikke teknologiens muligheder for at segmentere
mellem netværk, og når de møder context collapse. Dette er enten på
grund af mangel på forståelse af teknologien eller mangel på villighed.
Det resulterer i en negligering af brugen af teknologien. I stedet sætter
brugeren restriktioner for at skelne mellem den offentlige og private sfære
for eksempel ikke at skrive om nogle ting, eller at rense ud eller ikke at
acceptere venneanmodninger eller ved simpelthen at have et forestillet
publikum til at segmentere mellem netværk. Derfor benytter brugeren sit
sprog og indhold til at skabe mening i context collapse.
Mere interessant er eksistensen af det forestillede publikum. For at
kunne overskue context collapse skaber brugeren en udvej igennem
den teknologiske navigation ved at forestille sig et publikum og derved
henvende sig til dem gennem sine statusopdateringer. Dette resulterer i
forskelligartede opdateringer alt efter, hvem de henvender sig til:
“I do not always think of the exact same group when I update; so, I guess I have
a broader range of topics, issues, etc. that I post. ...I might think, ”my family
would enjoy this video”; or, ”my high school friends would really get this story”;
or, ”my church friends would appreciate this funny thing that happened to me”,
etc.” 171
170
Bilag 8, 8:2
172
Bilag 7, Jannik:4
171
Bilag 8, 23:33
173
Bilag 8, 23:34
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
51
9.2. Motivation
I det følgende vil jeg analysere brugerens motivation for at deltage aktivt på
Facebook, særligt med henblik på netværk og selvpræsentation. Analysen
tager udgangspunkt i hvilke sider af sin person, brugeren er motiveret til at
vise eller iscenesætte. Herefter koncentreres om brugerens motivation til
at indgå i et netværk, og hvordan brugeren motiveres af teknologien til at
brande sig selv og knytte stærkere bånd i netværket. Til sidst beskæftiges
med motivation overfor publikum, og hvorvidt motivationen ændrer sig i
sammenstødet med context collapse.
9.2.1. Motivation til at vise eller iscenesætte
I undersøgelsen er der flere respondenter, der udtrykker bevidste handlinger
rettet mod at iscenesætte sig og vise sig fra en overordnet positiv side. Det
kan være at fremstille sig som sjov, spændende eller glad. Denice fortæller,
hvordan hun gerne vil præsentere sig som en glad person, i det hun opfatter,
at det er en stor del af hendes personlighed.174 Louise kalder det ”branding”
af hendes personlighed:
“Jeg tror mere, jeg brander mig på måske min humor eller mit single liv eller
min selvironi (..) det er en slags persona branding, kan man vel godt kalde
det.”175
Gennemgående udtrykker brugerne, at det er vigtigt for dem at fremstå som
intelligent og klog. Dette afspejles bl.a. retorisk, hvor flere respondenter
fortalte, at de ikke ville poste noget med stavefejl. Hvis dette sker, bliver
statusopdateringen slettet, korrigeret og sendt igen.176 Derudover har
brugerne også et ønske om at præsentere sig som at være en, der har styr
på tilværelsen. En bruger nævnte således, at hun ser en generel tendens fra
andre om kun at skrive succeshistorier:
”Personligt ville jeg nok føle mig en smule ”ynkelig” hvis hele verden
(Facebook) skulle se mine ærgrelser, bekymringer, hvad jeg er ked af osv.
(..) Det har nok noget at gøre med, at man (..) gerne vil bevare respekten og
selvrespekten... I am on top og vil gerne krediteres som et ansvarligt, modent og
succesfuldt voksent menneske.”177
Ovenstående betyder dog ikke, at brugeren kun vil fremstille sig selv som
positiv. I min undersøgelse stødte jeg på brugere, der havde en holdning om
statusopdateringer, der var for positive, og derfor ikke skabte et reelt billede
af virkelighed. Og dette, at skabe en virkelighed, eller en illusion af en
virkelighed, er tilsyneladende en vigtig ting for brugeren. Således udtrykte
Hanne hvordan hun tog afstand fra det ”påståede gode liv”:
”Jeg tænker, sådan er livet ikke. Jeg nægter, at tro på at det er sådan. Det er
hele tiden (..) ”jeg er lige kommet hjem efter en fantastisk dag med mine dejlige
kollegaer og min fantastiske kæreste som forresten lige har friet til mig, har
lavet mad og nu skal vi hygge” og (..) jeg tænker: ”ej hvor er det bare FOR Alt
For Damerne-agtigt”. (..) ”178
Brugeren efterlyser en skarpvinklet ærlighed,179 og dette medfører også en
selvfremstilling, der afspejler et reelt billede af brugeren. En bruger nævner,
hvorledes hun har taget et bevidst valg om at skrue ned for selvfremstilling
såsom at finde på noget klogt og sjovt og skrue op for ”virkeligheden”180 og
dermed give et mere holistisk billede af sig selv. Johannes nævner, at han
bare gerne vil fremstilles, som den han er, med de interesser, han har:
”Jeg prøver ikke at vinkle det, hverken til den ene eller den anden grøft. Jeg
arbejder (..) og har interesse i et felt hvor interesser og profession overlapper. Og
sådan er jeg, og sådan er min hverdag. Og sådan tror jeg også, min Facebook
profil er, det håber jeg. ”181
177
Bilag 8, 2:3
178
Bilag 2, Hanne: 7-8
174
Bilag 4, Denice:10
179
Bilag 8, 7:1
175
Bilag 1, Louise:2
180
Bilag 8, 23:36
176
Bilag 5, Christian:13
181
Bilag 3, Johannes:6
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
52
Brugerne benytter også Facebook til at fasttømre eller signalere værdier,
som vedkommende enten identificerer sig med eller gerne vil være indenfor
netværk. Således fortæller Denice at grunden til, at hun kom på Facebook
til at starte med, var fordi en ven sagde: ”Jeg troede, du var på forkant med
alting”.182 Denice ser sig selv, som en first mover, og dette afspejler sig i,
hvordan hun agerer på Facebook. For eksempel deler hun generelt ikke
noget, der allerede er blevet delt på mediet. Hun indikerer, at hun gerne vil
være den første, der deler, fordi hun tit bliver forarget over folk, der deler
ting, som allerede er blevet cirkuleret mange gange.
”Jeg kan godt blive sådan lidt (..) ”Vi har alle sammen set det, hvordan har du
misset det?” Og jeg har ikke lyst til at være sådan en, der har misset det.” 183
Det, at Denice gerne vil præsentere sig selv som first mover og at være en
social influent, er således inkorporeret i hendes væremåde på Facebook,
men det afspejler også, at hun ikke vil dele noget som ikke er originalt.184
Endelig er brugeren også motiveret for at gøre opmærksom på noget.
Det kan enten være for at søge arbejde,185 eller at gøre opmærksom på sit
nuværende arbejde. Johannes fortæller, at han bruger Facebook til at skabe
opmærksomhed om det rockband, han spiller i,186 og Denice fortæller,
at hun deler blogindlæg, hun skriver for sit arbejde.187 Hanne deler også
blogindlæg fra sin personlige blog, men benytter også denne deling til at
signalere til sin omverden, at hun stadig lever og er aktiv, og dermed gøre
opmærksom på sig selv.188
9.2.2. Motiveret for at indgå i et netværk
Brugerne har en stor motivation for at handle på Facebook, når de indgår
i et netværk. Den binære logik i netværket motiverer således brugeren for
at yde en indsats til interessefællesskabet ved at bidrage med indhold. Ved
at bidrage retfærdiggør brugeren sin eksistens i netværket som en node. Et
eksempel på dette er at dele sjovt indhold:189
”Hvis jeg er på, og der kommer en pludselig indskydelse, som jeg ved, at nogle
i netværket kunne synes været sjovt, fordi man mellem linjerne tager pis på en
arbejdsgiver, så kunne det være sådan noget.”190
Ovenfor ser vi, hvordan Jannik, ved at skrive noget og rette sig til et
bestemt netværk, indgår i et interessefællesskab, hvor der kun er visse
mennesker, der er i stand til at opfange signaler “mellem linjerne”. Johannes
deler indhold med flere forskellige interessefællesskaber. Dette refererer
til Castells, som netop argumenterer for, at et menneske sagtens kan
indgå som node i forskellige netværk – og er vant til at kunne skifte sin
kommunikation alt efter hvilke netværk, pågældende bidrag gives til:
“Ofte så har det en relation til noget, som er enten professionelt eller nogle, jeg
er begejstret for, som jeg gerne vil anbefale (..) en musikanmeldelse (..) en video
(..) en koncert, der er blevet opført, men det kan også være en politisk ytring,
eller hvor jeg er interesseret i at sprede budskabet, eksempelvis en artikel, som
jeg synes, er vigtig, eller sigende, eller en gang i mellem noget sjovt.“ 191
Motivationen for at indgå i et interessefællesskab kan også have karakter
af at gøre vennetjenester og dermed knytte stærke bånd mellem weak ties
eller fremvise strong ties i netværket. At dele noget, der har betydning
for andre, men uden at det falder tilbage på brugerens selvfremstilling.
Christian fortæller, hvordan han gerne vil hjælpe sine venner med at sprede
budskabet, hvis de har skabt noget innovativt, men at han også er bevidst
182
Bilag 4, Denice:1
183
Bilag 4, Denice:5
184
Bilag 4, Denice:2
185
Bilag 8, 1:1
186
Bilag 3, Johannes:8
189
Bilag 6, Lene:2
187
Bilag 4, Denice:1
190
Bilag 7, Jannik:1
188
Bilag 2, Hanne:2
191
Bilag 3, Johannes:2
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
53
om, at det reflekterer over på hans fremstilling:
og synes er ”sympatiske”.195
”Hvis folk har lavet et stykke musik, eller de har åbnet en lille butik eller har
lavet et nyt tøjmærke (..). Så vil jeg selvfølgelig gerne, altså selvfølgelig ikke hvis
folk begynder at rekruttere nynazister eller sådan noget (..), det er jo ikke for
enhver pris, at jeg smider noget videre.”192
9.2.3. Hvordan benyttes teknologien til at brande?
Brugeren er også motiveret til at være aktiv på Facebook for at profilere sig
selv i netværket at gøre opmærksom på sig selv. Dermed kan de forsøge at
benytte deres aktivitet til at tilegne sig mere magt i netværket:
”Det kunne enten være nogle journalistiske forbilleder, eller nogle jeg måske er
interesserede i på en eller anden måde, at de skal (..) blive opmærksom på min
eksistens. (..) det er klart, at når jeg (..) rangerer folk statusmæssigt, i min hjerne
(..) så beror min vurdering, på hvordan andre vurderer mig” 193
Ovenfor fortæller Louise, hvordan hun rangerer sine venner i forhold til
status, og at hun er opmærksom på at ved at gøre opmærksom på dem,
at hun måske kan tilegne sig mere magt i netværket ved hjælp af sin
selvfremstilling. Dette gør også, at hun overfor andre signalerer ties til
en anden bruger, uanset om den er weak eller strong. Johannes fortæller,
hvordan han bruger dialog til at gøre opmærksom på sig selv:
”At jeg kommenterer på nogle bestemte menneskers input eller
statusopdateringer kan være lige dele interesse i stoffet, som i at det er
interessant at være i dialog med den pågældende.”194
Omvendt er Johannes også bevidst om sin position som hub og social
influent i netværket. Derfor får han mange henvendelser fra folk, der gerne
vil gøre opmærksom på sig selv og være venner med ham, men at han ikke
har interesse i at være venner med dem, med mindre det er folk, han kender
Brugerne er motiveret til at benytte de teknologiske muligheder på
Facebook til at knytte stærkere bånd i netværket. Gennem deling af videoer,
videredeling, artikler mm. kan brugeren således udsende signaler, der kan
benyttes til profilering og at brande sin selvfremstilling. Først og fremmest
er brugerne motiveret til at benytte de teknologiske muligheder til at knytte
stærkere bånd i et netværk. Således åbner dette muligheder for at ændre
bånd mellem noder fra svage til stærke bånd.
Ved at dele billeder skaber brugeren en ramme, som flere indenfor samme
netværk tager del i og bliver en del af. Det kan enten være igennem
tagging eller blot at poste billeder af noder fra netværket. Men det kan også
være en reference til en begivenhed, som flere noder har deltaget i, som
illustrerer eller supplerer en statusopdatering 196. Deling af videoer er også
en motivation for brugeren. Således nævnte en bruger, hvordan hun deler
videoer, hun har taget af sine børn i hensigten om at vise det til venner og
familie, der kender hendes børn.197 På denne måde kan netværket knytte
et tættere bånd til hende og hendes familie. Videodeling kan også bruges
til at skabe dialog brugerne imellem, som knytter et stærkere fællesskab.
Samtidig motiveres brugeren af andres delinger og benytter dette som at
holde sig orienteret i stedet for at benytte nyhedsmedier:
“[jeg] går (..) typisk ind på Facebook, scroller igennem og så er der nogen der
har lagt et eller andet op som guider videre eller linker til en inspirerende artikel
til Information. (..) Jeg går aldrig ind på information.dk, så det er vejen ind til
både nyhedsstof, ajourførende stof og underholdning.”198
Således er brugerne motiveret til at linke til artikler, fordi det knytter bånd
195
Bilag 3, Johannes:4-5
192
Bilag 5, Christian:8
196
Bilag 8, 16:12
193
Bilag 1, Louise:6
197
Bilag 8, 20:23
194
Bilag 3, Johannes:5
198
Bilag 3, Johannes:2
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
54
i netværket, og det efterlader brugeren med en følelse af at kunne bidrage
kvalitativt til netværket.199
Brugeren er endvidere motiveret til at bidrage med artikler, idet det
reflekterer over på vedkommendes digitale selvfremstilling. Jannik
fortæller, hvorledes han bidrager med værdifulde artikler, som kan skabe
et positivt afkast på hans selvfremstilling og position i netværket. Men
han deler også artikler, som bekendte har skrevet, som han mener fortjener
opmærksomhed.200 På den måde retfærdiggør han ikke alene sin eksistens
i netværket ved at oplyse og bidrage med viden, han knytter også stærkere
bånd ved at dele artikler som andre noder, i netværket har skrevet. Brugeren
er således motiveret til at benytte teknologiens muligheder for at positionere
sig i netværket, som giver en eller anden form for afkast på deres digitale
selvfremstilling.201 Dette medfølger også, at brugeren er bevidst med,
hvilken kilde der benyttes:202
”Jeg har arbejdet på BT (..) de artikler delte jeg ikke. Nogle af de ting, jeg
skrev der, fx om kamphunde og rockere, eller.. det delte jeg ikke på Facebook.
(..) Jeg deler ikke ting, som jeg synes er for vulgært. Eller som jeg synes er for
uintelligent.. med mindre det er uintelligent på en sjov måde.”203
Og endelig motiveres brugeren, som tidligere nævnt, til at være den første,
der deler, og således positionere sig som social influent.204
På Facebook er der en mulighed for at videredele andres delinger. Således
kan man trykke på deleknappen og dele en video, artikel eller billede videre
igennem sin egen profil. Brugerne er motiveret til at benytte denne funktion
dels for at knytte bånd i netværket, men også for at gøre opmærksom på sig
selv overfor noder, der besidder en særlig magt i netværket:
“Hvis det var en fed person eller en tjekket person, som havde postet det, og jeg
måske syntes at indholdet var ok- det kunne godt få mig til at poste.”205
Denice benytter deleknappen, til både at give signaler videre til sit netværk,
og til at give et cadeau til de mennesker, der har delt den. På den måde anser
hun sig selv som at besidde en særlig position i sit netværk, ved at give
signal til noder om, at de har fået hendes opmærksomhed:
”Der er dem, som jeg ved er dygtige, og som jeg ved, for mit eget vedkommende,
er godt at kende eller hvad man skal sige. (..) Hvis det er en af dem, som hele
tiden holder sig opdateret, så er jeg også mere sikker på at det er noget indhold,
som er relevant for mit yderligere netværk”206
Brugerne er ikke kun motiveret til at benytte teknologiens muligheder for
at skabe synergier i netværket. De er også motiveret til at bruge teknologien
til at profilere deres egen selvfremstilling. De benytter bl.a. billeder for at
fortælle, at de lever et spændende, attraktivt liv, som Jannik, der indrømmer,
at han deler billeder for at virke interessant.207 Places har vist sig at være en
motivation for brugere til via deres offline geografiske placering at profilere
sig som at have et spændende liv.208 Samtidig er Places en mulighed for at
vise, at man knytter bånd med andre i netværket, og på tværs af netværk,
som Louise, der bruger Places til at vise, at hun lever et ”fedt liv” sammen
med ”tjekkede” mennesker.209 Places benyttes også til at skabe humor
omkring sin selvfremstilling og samtidig sende signaler indenfor et netværk:
”Hvis jeg er et sjovt sted (fx checkede jeg sidste år ind på byen ”Intercourse” i
USA), eller hvis jeg er et sted, som jeg vil ”prale” med (fx Rigets helipad) Nogle
gange checker jeg også ind, hvis det er en indforstået joke med én eller flere
venner. Så er det lige meget, at alle andre også kan se det, hvis bare de venner,
der forstår joken, ser det.”210
199
Bilag 4, Denice: 4
205
Bilag 1, Louise:6
200
Bilag 7, Jannik:2
206
Bilag 4, Denice:5-6
201
Bilag 2, Hanne:4
207
Bilag 7, Jannik:3
202
Bilag 2, Hanne:11
208
Bilag 2, Hanne:15
203
Bilag 1, Louise:8
209
Bilag 1, Louise:10-11
204
Bilag 8, 9:2
210
Bilag 8, 10:5
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
55
Teknologiens muligheder gør, at brugeren er i stand til at bestemme, hvilken
type selvfremstilling de skal have. Det gælder især billeder og profilbilleder.
Louise nævner, at der ikke er billeder, hvor hun ser grim ud, fordi at det
er noget, hun er privat og ikke ønsker, at det er noget, der er beviseligt.211
Dermed er synergierne i networked publics, og privat og offentligt indhold
en motivation for Louise til at dele ”smukke” billeder, idet alt indhold
er en blivende bestanddel. Motivationen til at skabe en appetitlig profil
med pæne billeder ligger også i, at brugeren ønsker at portrættere et
bestemt image, som stemmer overens med ens ønskede selvfremstilling.
Derved undlader brugeren også at udgive eller skrive informationer, som,
vedkommende ikke ønsker, skal være en del af den digitale selvfremstilling.
Dette gælder fx informationer, man ikke ønsker andre, brugere skal
identificerer vedkommende med, såsom Hanne, der ikke vil skilte med, at
hun er single eller interesseret i at møde mænd.212
en selvfremstilling, man glæder sig til at fremføre for nogen. Louise tænker
derfor på forestillinger, hun skal fremføre ud fra de oplevelser, hun har i sit
daglige liv. Dette udmønter sig i, at hun ”tænker” i statusopdateringer:
9.2.4. Motivation overfor sig selv
“Especially when the ”like” button arrived, then I really got hooked because
your Facebook friends could like your updates (..) like a boundary of saying
something out loud and how it is received and perceived. (..) and you are
thinking: ”Uh oh, what if they think this.. when I write this...”217
Det er et gennemgående træk, at brugeren ikke kun er motiveret til at
benytte Facebook, som at sende signaler ud til sit netværk at skabe dialog
eller andet. Faktisk fortalte flere respondenter, at de benyttede Facebook
som en slags virtuel dagbog. Herfor kunne de gå tilbage, og se hvor de var
i deres liv på et givent tidspunkt.213 Men motivationen for nogle brugere,
ligger også i at kunne ”tænke højt”214 og få afløb for tanker:
”It is simply a social venting area for me. Sometimes i just want to talk but there
is no one around to talk to.” 215
9.2.5. Motivation overfor publikum
I grunden til at være aktiv på Facebook, ligger der også en motivation for at
skabe en forestilling for publikum. Enten at søge dialog, men også at skabe
”Det sker også tit, at jeg tænker, fuck man jeg kunne skrive ti ting i
statusopdateringer lige nu. Jeg er nødt til at kun at vælge en, fordi jeg ikke bare
kan spamme folk. (..) Det er rigtig tit, at jeg oplever noget vildt fedt eller noget
vildt sjovt, og det første jeg tænker, det er; ”ej kan jeg dele det på Facebook? (..)
Det er rigtig tit at den første indskydelse, det er; ”ej ej andre skal se, hvor sjovt
jeg har det nu.”216
Motivationen om at tilrettelægge en forestilling handler også om at sende
signaler ud til dialog. Dermed ønsker brugeren at invitere sit publikum med
op på scenen og deltage i sin forestilling, via kommentarer og likes:
At få likes er en måde, hvorpå publikum tilkendegiver, at en forestilling
er god nok. Det er en anerkendelse af det indhold, brugeren lægger ud.
Det er en tryg måde for brugeren at tilrettelægge en forestilling og føle
sig i kontrol. For godt nok deltager publikum på scenen ved at like, men
deltagelsen ændrer ikke i forestillingen, og publikum går ikke steder hen i
teatret, som performeren ikke vil have, at de går hen, såsom backstage:
”Det er tilkendegivelse af at ”jeg er interesseret i at høre mere” (..) ”jeg er
interesseret.” thumbs up. (..) Motivationen for at poste på Facebook er jo at
skabe en eller anden form for dialog. Og det bliver også en slags barometer på
det indhold, man har offentliggjort eller delt, er interessant.” 218
211
Bilag 1, Louise:13
212
Bilag 2, Hanne:14
213
Bilag 4, Denice:9
216
Bilag 1, Louise:10-11
214
Bilag 8, 14:2
217
Bilag 8, 23:37
215
Bilag 8, 15:6
218
Bilag 3, Johannes:6
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
56
Når brugeren deler indhold på Facebook, bliver de yderligere motiveret
ved at andre brugere trykker like.219 Likes er nemlig en tilkendegivelse af
et publikums tilstedeværelse, og at de er opmærksomme på vedkommendes
indhold. Brugeren bliver motiveret, fordi de føler sig ”set”. Louise fortæller,
at det også er vigtigt hvem, det er, der liker.220 Dette booster brugerens
selvfremstilling, samtidig med at likes og kommentarer er en indikation af
tie strength mellem to brugere. Manglen på likes giver til gengæld også et
signal til brugeren, der er opmærksom på mangel på reaktion:
”Hvis det er en hel måneds indhold, som ikke får nogle likes, så gør jeg det nok –
bliver skuffet. Og genovervejer hvad det er for noget, jeg deler.” 221
Denice forklarer, at ved at hun kan opnå mange likes i hendes historik,
kan andre brugere gå ind og se på hendes timeline, at hun er velanset,222
hvilket positionerer hende yderligere – både i netværket men også hendes
selvfremstilling. Samtidig kan mangel på likes i over en periode få hende til
at korrigere det indhold, hun lægger ud. Denne opfattelse deler Jannik, som
kommenterer, at hvis ikke han får likes, er det en konstatering af, at han
ikke har ”været sjov nok,”223 og derfor har forestillingen mislykket.
En typisk ting for brugere er at tilrettelægge en forestilling for at få
publikum til at le:224
”FB, det handler om, hvordan man fremstiller sig selv, så hvis man kan få andre
til at smile på læben over noget af det, man skriver, det ville da være fantastisk.
”225
Således motiveres brugere til at korrigere statusopdateringer fra
negative oplevelser, til sarkastiske ironiske eller ligefrem klovnerier
for at skarpvinkle deres selvfremstilling. Skarpvinklingen handler ikke
nødvendigvis om kun at udstille sig selv som humoristisk. Det handler
også om at sløre, hvordan man i virkeligheden har det. Således er det både
et forsøg fra brugeren side at navigere i context collapse og et forsøg på at
forhindre publikum i at gå backstage ved at sætte en humoristisk front op:
”Det kommer meget an på, hvilken måde en dårlig dag. Hvis det er noget meget
personligt/følelsesmæssigt gør jeg ikke. (..)Hvis det mere er på jeg-har-tabt-enkop-kaffe-og-skvattet-i-en vandpyt-måde, kunne jeg godt finde på det.”226
Indsatsen i at sløre mellem front og back sker ikke kun i konfrontationen
med context collapse, men også bevidstheden om, at der er et sammenstød
mellem det usynlige publikum og det forestillede publikum. Brugeren står
overfor udfordringen i at skulle dele indhold, der måske kan støde nogle i
publikum, hvilket resulterer i tanker om selvfremstilling og korrigering af
indhold:
“Min familie har en ide om hvem jeg er (..) og mine venner kender mig jo på en
hel anden måde (..) det kan da godt være at hvis (..) [min familie] så billeder af
mig, i bar overkrop stangstiv (..) at de var blevet skuffede over mig i forhold til
mine venner, som måske ville tænke ”åh det er jo bare Christian.” (..) man har
jo ikke lyst til at skrive et eller andet langt ude vel? Eller støde nogen (..) det ville
være fuldstændigt useriøst hvis jeg lagde nøgenbilleder op af mig selv fra en
eller anden stang stiv fest.”227
Denice fortæller nedenfor, hvordan hun overvejede sin digitale
selvfremstilling og det indhold, hun skulle dele, da hun blev venner med sin
nuværende chef:
219
Bilag 1, Louise:9
220
Bilag 1, Louise:9
221
Bilag 4, Denice:12
222
Bilag 4, Denice:12
223
Bilag 7, Jannik:9
224
Bilag 8, 8:1
226
Bilag 8, 2:21
225
Bilag 6, Lene:10
227
Bilag 5, Christian:3
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
57
”Det var en ting jeg var lidt i tvivl om den gang, jeg blev venner med min chef.
Men han deler selv fuldemandsbilleder. (..) Og så tænkte jeg, at så kan jeg også
godt. Og jeg tror også, at det er vigtigt, at man har den side, hvor man kan give
los, og hvor man ikke kun er sådan en kontormus 24 timer i døgnet.”228
9.2.6. Delkonklusion
Brugerens motivation til at deltage i netværk og at styrke sit brand og
selvpræsentation er integreret.
Brugerens motivation til at anvende sin profil og gøre opmærksom på sig
selv, er bl.a. at styrke sin position i et givent netværk. Brugeren er motiveret
til at knytte stærkere bånd i netværket og at sammentømre sin ret som node i
netværket såsom artikeldeling, og brugeren benytter billeder og Places som
bevismateriale for dette fællesskab. Brugeren er motiveret til at dele indhold
videre for at gøre opmærksom på sig selv og tilegne magt i netværket,
samtidig med at social influences giver en cadeau til andre noder. Brugeren
benytter publikum til at styrke deres selvfremstilling. Via likes eller mangel
på likes kan de således korrigere det indhold, de lægger ud. Likes er ikke
kun en tilkendegivelse fra publikum, at brugeren deler godt indhold. Det er
også en indikation for brugeren om, hvem der er publikum, og at publikum
ønsker at være en del af forestillingen uden at forcere eller ændre på den.
Endelig kan brugeren også benytte likes som en form for bevis for andre
brugere om en stærk selvfremstilling. I mødet med context collapse er
brugeren motiveret til at sløre indhold eller korrigere sin performance. Dette
sker gennem skarpvinkling, hvor brugeren benytter ironi og humor til at
sløre negative oplevelser og således hindre at publikum vandrer backstage.
Endvidere er brugeren motiveret til at være bevidst om sin selvfremstilling i
konfrontationen med context collapse i det indhold, der udgives.
228
Bilag 4, Denice:7
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
9.3. Handling
I det følgende vil jeg analysere brugerens handling på Facebook med
særligt henblik på selvfremstilling og den kollaborative konstruktion.
Analysen tager udgangspunkt i, hvordan brugeren benytter Facebook i sin
dagligdag og herefter koncentreres om, hvordan den enkelte bruger benytter
strong og weak ties for at knytte tættere bånd i netværk og dermed også at
skabe en stærkere position i netværket. Ydermere nævnes også, hvorledes
social kapital benyttes som en ressource. Herefter analyseres, hvorledes
brugeren benytter retorikken i sin digitale selvfremstilling, herunder bl.a.
skarpvinkling, humor og diskussioner. Til sidst beskæftiges med, hvorledes
selvfremstillingen bliver til i samarbejde med andre brugere, og hvordan
brugeren og det forestillede publikum tager udbytte af hinanden for at
knytte bånd i netværk og holde liv i selvfremstillinger.
9.3.1. Anvendelse af Facebook i dagligdagen
I undersøgelsen udtrykte brugerne generelt, at de benytter Facebook til
at have kontakt til andre,229 tidsfordriv, chat mellem venner og at holde
sig opdateret.230 Endvidere udtrykte Johannes, at han bruger Facebook
til vedligeholde både personlige og professionelle kontakter og udnytter
Facebooks teknologiske muligheder til at have professionel dialog.231
Brugerne benytter også Facebook til understøtte netværket, ved blandt andet
at linke til artikler232 og selv at holde sig opdateret.233
Ved at Johannes benytter Facebook til ikke alene at holde sig opdateret,
men også at linke til artikler og vedligeholde kontakter, forsøger han at
etablere sig som et væsentligt knudepunkt i et netværk og er dermed en
relevant node for netværkets eksistens. Han bidrager således med en værdi
til netværket ved at understøtte netværkets overordnede formål.
229
Bilag 1, Louise:2
230
Bilag 8, 2:5
231
Bilag 3, Johannes:7
232
Bilag 3, Johannes:3
233
Bilag 3, Johannes:1
58
Brugerne benytter Facebook lavpraktisk til at fortælle om sig selv, sin
dagligdag og dele oplevelser med sine venner.234 Brugerne bruger derfor
teknologien til at understøtte eksisterende relationer og drager fordel af
mulighederne for informationsdeling, opdatering og at skabe sig et større
netværk og hermed opbygge social kapital. Et eksempel på at benytte
teknologien er deling af billeder. Således fortæller Jannik, at han deler
billeder for at fortælle om mellemøstlige forhold:
”Jeg [vil] gerne vise folk, at Mellemøsten er mere end bare burka og ingen
alkoholindtagelse, så der er rigtig mange billeder jeg vælger fordi det kan give
folk et andet billede af hvordan tingene er”235
I ovenstående bruger Jannik billeder til at være switch mellem flere
netværk, i det han er i stand til at afkode flere kulturer på en gang. Dette
er velgørende for flere netværk, i det det skaber en kulturel forståelse og
bygger bro mellem hans professionelle virke i militæret, hans studieliv
(politisk kommunikation) og de venner, som ikke har et indgående
kendskab til mellemøstlig kultur.
9.3.2. Anvendelse af strong/weak ties og social kapital
Brugerne benytter Facebook til at skabe et stærkere bånd til andre noder i
et netværk. Dette gøres ved at dele informationer med hinanden.Ved at like,
kommentere og tagge skaber man en dialog og derved en social interaktion,
som kan knytte stærkere bånd. Således benyttes Facebook til at optimere
relationer, både blandt fremmede, bekendte, men også som brobygning
mellem interaktionen online og offline:
”Facebook er for mig primært et socialt samlingssted, hvor jeg kan holde mig
opdateret på de folk, jeg holder af og også selv opdatere folk lidt om, hvad der
sker i mit liv. (..) Jeg synes, fb kan være med til at optimere ”virkelige” relationer
til folk IRL. Blandt andet fordi man oftere har samtaleemner, idet man er mere
opdateret ”236
Således drages der fordel af interaktionen i begge verdener til at knytte
stærkere bånd. Brugerne beholder også tidligere offline relationer til at
skabe sig et netværk. Et særligt ømfindtligt emne er således eks-kærester,
hvor beholder venskabet på Facebook, fordi det senere kan vise sig at være
interessant for ens netværk.237 Hermed benytter brugerne af sin maintaining
social kapital, hvor venner fra fortiden kan vise sig som en fordelagtig
relation. Endvidere benytter man også denne relation til at snage i hinandens
liv og faktisk modtage flere informationer, end man er villig til at udgive:
”Jeg er venner med mine eks kærester på Facebook. (..) Jeg synes det er skægt
at se billeder af børn og koner/kærester og følge lidt med i, hvad der sker i deres
liv. Desuden benytter jeg chat og message funktionen i ny og næ. Jeg ser dem
ikke længere privat, og fb er den primære kilde til kontakt. Det skal siges, at jeg
deler meget få personlige oplysninger selv, men elsker at snage i deres. ”238
Brugerne benytter deres social kapital som en ressource. Blandt andet
som et arbejdsredskab for at få information, men også som en hjælp
til dagligdagen. Louise fortæller, hvordan hun benytter Facebook til at
researche til de artikler, hun skriver, på sit arbejde. Derudover bruger hun
også Facebook til at anskaffe sig ting i hverdagen:
”Hvis jeg skal have hængt en lampe op (..) eller hvis jeg mangler et lift til
Jylland(..) Jeg har krejlet sindssygt mange ting via Facebook (..) Højtalere, en
skænk, (..) cykel, et sted at bo til min søster, (..) reparere ting for mig, ordne ting
for mig.”239
236
Bilag 8, 12:4
237
Bilag 8, 3:4
234
Bilag 6, Lene:1
238
Bilag 8, 3:12
235
Bilag 7, Jannik:3
239
Bilag 1, Louise:1-2
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
59
Ovenfor skinner det igennem, at Louise forstår at benytte sin bridging
sociale kapital som et ressourcefyldt netværk. Lene benytter også bridging.
Hun fortæller, at hun har skrevet efter et godt råd via sin statusopdatering,240
og således sker der en dynamisk handel hvor weak ties kan dele
informationer med hinanden. Louise forstår, at udnytte sine weak ties til at
skabe en stærk social kapital, hvilket også indikerer, at hun er en hub i op
til flere netværk. Dette understreges ved, at andre noder henvender sig til
hende, for at tilrane sig et afkast på hendes sociale kapital:
”Jeg har af og til nogle, der skriver et eller andet, vil du ikke skrive noget om en
lejlighed (..) og alt efter hvor tæt jeg er på dem, der overvejer jeg at gøre det (..)
men sådan-en-jeg-går-til-roning-med’s band, der spiller på drop-inn på næste
lørdag, det gider jeg ikke bruge min profil til (..) Med mindre at det band er så
sindssygt fedt (..) så ville jeg gøre det, (..) der skal være noget i det for mig.”241
følte sig nødsaget til at flytte med netværket fra MySpace til Facebook:
”Som man nu må en gang i mellem, ville jeg flyde lidt med strømmen, ja så
kunne jeg bare se, at så småt folk begyndte at flytte derover, så blev det jo bare
der, hvor man var jo.” 243
Endelig benytter brugeren, som tidligere nævnt i Motivation, sig af
strategier til at knytte stærkere bånd og ultimativt at tilegne sig mere magt i
netværket. Dette ses gennem dialog, og den teknologiske navigation såsom
billeder, places og videredeling. Videredeling indtager en dobbeltfunktion,
idet den fremviser ties, weak eller strong med en anden bruger, og dette
kan bruge som profilering i netværket. Men det knytter også stærkere
bånd (styrker weak ties) med den person, der videredeles fra. Man gør
opmærksom på sig selv ved at tagge, kommentere, like og videredele.
I ovenstående fortæller Louise, hvorledes at andre forsøger at drage nytte
af hendes sociale kapital, men at der er forudsætninger for, at hun ønsker at
formidle en kontakt. Hun er bevidst om, at en kontakt eller deling af indhold
falder tilbage på hendes selvfremstilling, og derfor skal det også være en
fordel for hende. For eksempel en profilering. Profilering hænger også
sammen med en forventning til, hvilke brugere der deler noget værdifuldt,
en understøttelse af expected consistency, og hvem i netværket, der deler
indhold, man derfor ønsker at bruge sin tid og energi på:
9.3.3. Anvendelsen af retorik i den digitale
selvfremstilling
”Så tror jeg også, der er nogen, der har med de ting, jeg deler. At hvis man har
oplevet flere gange, at det, jeg deler, er interessant, så er der nok forventninger
til det.”242
” Ja lyve og lyve, jeg skarpvinkler! (..) Det man læser om mig på Facebook (..)
jeg kan stå inde for det, men det kan godt være, at det lige er drejet (..).. så det
får lidt kant, retorisk (..) Og det gør man jo fordi, at man vil have et budskab til
at gå rent hjem. Man vil have en pointe til at lande hos modtageren sådan så, at
personen med det samme enten tænker ”det var pokkers” og responderer, (..) og
liker.”244
At knytte stærke bånd og at tage del i et netværk og retfærdiggøre, at man
stadig er en del af netværket, kræver også, at man er villig til at flytte med
netværket, hvis det kræver det. Således fortæller Christian, hvordan han
For at skabe opmærksomhed omkring deres selvfremstilling anvender
brugerne retorikken gennem statusopdateringer. Ved at bevidst at lege med
sproget, eller sætte en tone, opbygger de således agency overfor deres
publikum. De søger altså en respons og en dialog. Et særligt træk er at
”pynte på sandheden” eller skarpvinkle statusopdateringer for at frembringe
en reaktion hos andre brugere:
I ovenstående erfarer vi at Louise bevidst skarpvinkler. Herved forsøger hun
240
Bilag 6, Lene:8
241
Bilag 1, Louise:7
243
Bilag 5, Christian:1
242
Bilag 3, Johannes:6
244
Bilag 1, Louise:10
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
60
at sætte en ramme omkring sin selvfremstilling, tilpasse sig et netværk og
bestemme det udtryk, som hun gerne vil sende ud omkring sig selv, til andre
brugere. Hun opnår en effektiv agency ved at påvirke publikum og opildne
til handlekraft, som udløses ved likes og kommentarer. Denne agency, er
noget Louise opbygger ved at dele indhold ofte.245 Reaktionen fra andre
brugere skaber som tidligere nævnt i Motivation, en dynamik, anerkendelse,
og positionerer hendes position i netværket. Christian skarpvinkler også
sine statusopdateringer:
”Overdrivelse fremmer vel altid forståelsen. Pynter vi ikke altid på en historie for
at gøre den lidt sjovere?” 246
Et andet retorisk greb er at skrive statusopdateringer formuleret som
direkte spørgsmål,247 positivt ladede ord248 eller anvende humor.249 Christian
fortæller, at han ikke alene benytter sin statusopdateringer, men billeder
til at skabe humor. Christian poster billeder på sin chefs timeline, der er af
kendte mennesker, som ligner chefen. Derved inddrager han også sin chefs
netværk og skaber en retorisk dynamik:
”Jeg synes, at Facebook er et meget godt sted til det, måske fordi jeg også selv
har sådan, at når jeg bare logger ind og kigger, og ser hvad folk, så synes jeg
egentlig, det er meget sjovt, hvis der er et lille pift du ved, lidt sjovt.”250
En anden måde at bruge retorikken er at lægge op til debat og diskussioner
ved at tage fat i aktuelle emner i nyhederne, som Johannes der gerne lægger
op til politiske diskussioner.251 Christian benytter diskussioner til at få folk
”op fra stolene” og er inspireret af andres statusopdateringer til at skabe
debat:
”Her forleden dag skrev jeg noget om, hvorfor folk skrev, at de var syge på
Facebook. Og det er jo også fordi, at der var en af mine venner, en pige, som lige
havde skrevet, at hun var syg, så jeg ville bare se, om hun ville blande sig.”252
9.3.4. Den kollaborative konstruktion
Brugerne anvender samarbejdet med andre brugere til at forme den digitale
selvfremstilling. Den kollaborative konstruktion bliver til i interaktion
mellem brugerne og et umiddelbart publikum, og dermed er der flere, der
performer, og definitionen af, hvem der tilrettelægger vis selvfremstilling,
bliver uklar. En måde, hvor dette kommer til udtryk, er tagging.
Brugeren kan enten blive tagget af andre brugere, eller selv tagge andre,
i statusopdateringer, kommentarspor, billeder, geografiske placeringer
og lignende. Når brugeren tillader at andre tagger, tillader de således at
publikum deltager i forestillingen i samarbejdet om at skabe et narrativ eller
en fremstilling af den enkelte bruger:
”Den profil, som er mit vindue ud udadtil (..) den er klart til i samspil med
andres profiler. Jeg synes, at ordet interaktion er altafgørende for, at Facebook
har en værdi (..) Der skal være både feeds til mig og feeds fra mig, og dialog, jeg
bliver tagget på andres billeder, og jeg tagger andre på mine billeder osv.”253
I ovenstående forklarer Johannes, hvordan han føler, at hans profil bliver
til i samspil mellem andre, og at tagging kan være et element til at skabe
værdi. Christian indikerer, at han ikke har noget problem med at blive
tagget, men at han ikke selv benytter sig af det.254 Dog kan det også nogle
gange gå galt. Når andre benytter tagging for at skabe et tilhørsforhold
og skabe narrativer, er det vigtigt at taggingen er korrekt, og derfor må
brugeren gå ind og korrigere selvfremstillingen, som Hanne, der måtte
skrive til en ven, der havde tagget hende forkert.255
245
Bilag 1, Louise: 2
246
Bilag 5, Christian:13
247
Bilag 7, Jannik: 8
248
Bilag 8, 11:6
252
Bilag 5, Christian: 4
249
Bilag 3, Johannes:5-6
253
Bilag 3, Johannes:6
250
Bilag 5, Christian:7-8
254
Bilag 5, Christian:4
251
Bilag 3, Johannes:9
255
Bilag 2, Hanne:14
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
61
Tagging kan også anvendes for at skabe opmærksomhed omkring en
begivenhed og dermed bruges til at nå mange noder i flere netværk. I denne
henseende udnytter Jannik sin agency, og hans position som switch, til
at tagge flere forskellige netværk for at samle til samme begivenhed. Fx
taggede han fem venner i en statusopdatering med det formål at ramme
flere netværk på samme tid, for at få flere mennesker til at komme til
begivenheden.256 Lene benytter tagging for skabe opmærksomhed og at
skabe et dynamisk flow. Dermed erkender hun også, at tagging er en del af
en kollaborativ konstruktion om selvfremstillinger, og benytter det i stedet
for fx. at sende private beskeder:
”Når jeg kommenterer, så er det primært på den tætte venskabskreds, altså dem,
jeg har daglig kontakt med. Det er sjældent, jeg egentlig kommenterer på den
perifere venskabskreds, der kan jeg (..) bruge like-funktionen, det er faktisk mere
den, jeg benytter.”261
”Jeg bruger det der med at tagge personer rimelig ofte, når jeg kommenterer,
fordi så får man også den persons opmærksomhed (..) Det er en del af et flow,
at man kommenterer offentligt (..) det er jo også en del af, at man deler mere og
mere. “257
”Når jeg skriver noget, jo bedre formuleret (..) eller jo sjovere (..) eller jo mere
skarpt (..) jo mere corny det er, jo flere (..) likes eller kommentarer, får jeg. Og
det siger både noget om, at jeg har mange venner, det siger også noget om, jeg
har venner som godt gider snakke med mig (..) og [at] jeg har venner, som også
er sjove (..) det er sådan en cirkel bevægelse (..) alle bekræfter hinanden.”262
Deling af billeder er en anden måde at bruge teknologien til at skabe en
kollaborativ konstruktion omkring selvfremstillinger. Det kan enten være
uopfordret,258 eller opfordret, hvor Denice fortæller, at hendes veninder
brokker sig, hvis hun ikke lægger billeder ud, der er blevet taget med
hendes kamera.259 En måde, at forstærke relationen til hinanden i netværket,
er at verificere en handling gennem likes og kommentarer. Reaktion er
vigtigt for den digitale selvfremstilling, i det etos opbygges gennem likes.260
Brugeren kan også forsøge at booste sin egen selvfremstilling ved at like
eller kommentere andres indhold:
Igennem likes og kommentarer opnår brugeren opmærksomhed, knytter
stærkere bånd i netværket, og andre brugere kan føle sig motiveret til at
gengælde denne gestus. Nedenfor beskriver Louise, hvordan hun benytter
sin retorik til at få likes og kommentarer, men også hvordan hun anerkender
at det er en gestus, der går begge veje:
Hvis Louise ikke modtager likes og kommentarer, og publikum altså
udelader at reagere, daler etos. Louise tager konsekvensen af dette og
ligefrem sletter indhold, der ikke opnår reaktioner:
”Jeg har faktisk flere gange, hvis jeg har haft skrevet et eller andet, og hvis der
er gået en time, og jeg ikke har fået nogle likes eller nogen kommentarer, så har
jeg faktisk nogle gange slettet det. Fordi jeg tænkte: ”nå men det virker ikke. ”
(..) Jeg er jo også uhyggeligt bevidst om, at kommunikation ikke er en skid værd,
hvis der ikke er nogle til at modtage det (..). Så er det bare skrald, så er det bare
fyld.”263
Grunden til, at Louise sletter, handler i lige så høj grad om impression
management. Hun vil ikke have et udtryk med ingen reaktioner stående på
hendes timeline, idet det illustrerer en dalende etos. Christian beskriver den
256
Bilag 7, Jannik:9
257
Bilag 6, Lene:8
258
Bilag 5, Christian:9
261
Bilag 6, Lene:5
259
Bilag 4, Denice:6
262
Bilag 1, Louise:9
260
Bilag 3, Johannes:2
263
Bilag 1, Louise:9
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
62
dalende etos som en skuffelse, som indikerer en fejl i agency.264
mennesker, hun oftest ser offline.267
Den kollaborative konstruktion er ikke kun hensat til tagging, likes og
kommentarer, men kan også omfatte et længerevarende samarbejde. Denice
fortæller, hvordan en intern joke kan afføde relations branding:
Det forestillede publikum bliver også en variabel i form af at have en
”dedikeret følge”, en gruppe af en håndfuld brugere der altid kommenterer
på indholdet.268 Man kan som publikum sagtens via likes og kommentarer
at proklamere sig som det forestillede publikum, hvorefter brugeren vil
inkludere denne mængde i de signaler, der udsendes. Denne viden kan
fra publikums synspunkt benyttes til at blive inddraget, som en node i et
bestemt netværk, eller som tidligere nævnt at tilegne sig mere magt i selve
netværket ved at gøre opmærksom på sig selv. Nogle gange sender brugeren
specifikke signaler ud, hvor det forestillede publikum ikke er en variabel,
men et helt bestemt netværk, som derfor også er dem, der kommenterer på
indholdet:
”Min personlige branding bliver forstærket ved, at de poster ting om mig
omkring samme emne, som jeg poster om mig selv. (..) Det er en joke, jeg har
kørende med nogle af mine homoseksuelle venner (..) som startede med en video,
vi lagde op (..) der hedder ”mis mis” (..) og så alt med katter og misser er bare
blevet et hit. Og det har kørt i snart et år nu.(..) Og det spreder sig. Så det [er] en
eller anden form for relations branding, at vi har noget sjovt kørende.”265
Christian konkluderer, at den kollaborative konstruktion affødes af
aktiviteter og bygger bro med livet offline, idet at jo mere man deltager
i ting offline, som man skriver om online, jo mere kan flere brugere gå
sammen og konstruere en selvfremstilling.266
9.3.5. Det forestillede publikum
Jeg har tidligere nævnt, hvordan brugeren benytter deres statusopdatering
og deling af indhold til at understøtte netværk, som vedkommende indgår
i. Gennem deling af indhold skabes en vidensdeling, en vedligeholdelse,
og der knyttes stærkere bånd. Ydermere cementerer brugeren også sin
placering i netværket via sin aktivitet. For at brugeren kan udsende
disse signaler, forestiller vedkommende sig et publikum, som der sender
signaler til. Denne skare behøver ikke nødvendigvis at bestå af et specifikt
netværk, men er gerne en variabel der består af flere netværk. Således
positionerer brugeren sig som en switch, som er i stand til at afkode og tale
forskellige netværkskulturer på en gang. Variablen tydeliggøres igennem
kommentarsporet, hvor Lene forklarer at dem, der kommenterer, er de
”De ved jo, hvad der menes med de ting, der står i statusopdateringerne.”269
Igennem statusopdateringer inkluderer og ekskluderer brugeren altså et
publikum. Ligeledes kan brugere, der er inkluderet, trække sig fra det
forestillede publikum. Dette sker igennem at lade være med at kommentere
og like, således at de går over i forglemmelse hos brugeren. Ultimativt
kan publikum slå abonnement fra visse brugere fra i news feed. Publikum
kan også blande sig i brugerens selvfremstilling, hvis de ikke mener,
vedkommende er aktiv nok. Udover at benytte sig af de teknologiske
muligheder, som tagging, og billededeling, kan publikum gå ind på
brugerens wall/timeline og påføre indhold for at holde liv i vedkommendes
selvfremstilling:
264
Bilag 5, Christian:12
267
Bilag 6, Lene:3
265
Bilag 4, Denice:10
268
Bilag 6, Lene:3
266
Bilag 5, Christian:10-11
269
Bilag 7, Jannik:4
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
63
”Jeg tror umiddelbart, hvis man kom ind på min, så ville man tænke – (..) ok her
er vel lidt halvdødt (..) jo mere aktiv, jo mere får man vel også igen. Og på min,
der er det måske bare lidt halvkedeligt. Men så skriver du selvfølgelig til mig ik’,
og det (..) giver noget.”270
I ovenstående indikerer Christian, at en anden bruger, via aktivitet på hans
timeline, kan holde liv eller ligefrem indramme og videreudvikle hans
selvfremstilling. Dette er et tegn på, at der er en mangel på afgrænsing
af forestilling som nævnt i det kollapsede teater. Andre brugere, behøver
ikke kun at begrænse sig til kun at være aktive og reagere på Christians
aktivitet. De kan også videreudvikle Christians selvfremstilling ved at skabe
aktiviteter, selvom Christian vælger at være inaktiv.
9.3.6. Delkonklusion
Brugerne benytter Facebook i sin dagligdag til at chatte og have dialog
med andre brugere, holde sig opdateret og vedligeholde personlige og
professionelle kontakter. Ydermere bruger de statusopdateringer og
deling af indhold til at understøtte netværk, som de indgår i. Ved at dele
indhold søger de at knytte stærkere bånd, og drager fordel af offline
relationer. Således bygges der bro mellem interaktionen offline og online.
Brugerne benytter sig også af deres social kapital til at skaffe sig viden,
som et arbejdsredskab og til at skaffe hjælp i dagligdagen. Den enkelte
bruger benytter sig af retorikken i statusopdateringen til at forme den
digitale selvfremstilling. Gennem skarpvinkling, direkte spørgsmål og
humor søges der en frembringelse af respons og dialog hos publikum.
Den digitale selvfremstilling bliver til i samarbejdet mellem bruger og
publikum gennem eksempelvis tagging, kommenterer og likes, der skaber
opmærksomhed og knytter stærkere bånd i et netværk. Brugeren benytter
sin statusopdatering til at udsende signaler til et forestillet publikum. Denne
behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af et enkelt netværk, men kan
således være en variabel, der krydser flere netværk. Brugeren kan således
anvende sin position, som switch til at sende signaler der flere netværk. Det
forestillede publikum kan også bestå af et dedikeret følge, der proklamerer
270
Bilag 5, Christian:11
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
sin ret gennem sin aktivitet til at blive en del af det forestillede publikum.
Herigennem gør publikum, via likes og kommentarer, opmærksom på sig
selv og kan blive inkluderet som en ny node i et netværk, eller tilegne sig en
stærkere position i et netværk. Hvis brugeren viser inaktivitet kan publikum
gå ind og holde vedkommendes selvfremstilling i live ved at tilføje indhold
på vedkommendes wall/timeline.
9.4. Kontrol
I det følgende vil jeg analysere, hvorledes brugeren kontrollerer sin profil
og selvpræsentation i mødet med context collapse. At have indflydelse på
sin profil har afgørende betydning for brugerens digitale selvfremstilling,
og brugeren forsøger at fastlægge en ramme for scenen. Men som tidligere
nævnt falder dette sammen i det kollapsede teater og i konfrontationen
med context collapse. Analysen tager udgangspunkt i, hvordan brugeren
anvender de tre privacy strategier; retorisk kontrol, teknologisk kontrol og
sociale normer og retningslinjer i forsøget på at håndtere context collapse
og styre sin selvfremstilling. Herefter skabes et overblik over, hvordan
brugeren i konfrontationen med context collapse går på kompromis med
sin offline person for at skabe en digital selvfremstilling, og måder hvorpå
brugeren justerer sin selvfremstilling i mødet med publikum.
9.4.1. Anvendelsen af privacy strategier
Ved eksistensen af context collapse konfronteres brugeren med flere
sammenfaldende netværk, som både indgår i privatsfæren som nære venner,
familie og den offentlige sfære; det professionelle netværk, bekendte og
fremmede. På Facebook oplever brugeren altså en udviskning mellem
det offentlige og private. Dette tydeliggøres ved de tilstedeværende
teknologiske muligheder, som understøtter udholdenhed, gentagelighed,
skalerbarhed og søgeevne, som er de fire egenskaber, networked publics har.
Når disse egenskaber bliver fremelsket via teknologiske muligheder i en
networked public sphere, interagerer brugerne naturligt med dem, men de
bliver også opmærksom på tilstedeværelsen af context collapse, og hvordan
denne har en indflydelse på deres digitale selvfremstilling. For at kunne
64
håndtere dette, og beskytte deres selvfremstilling, benytter den enkelte
bruger sig, således af privacy strategier.
9.4.1.1. Retorisk kontrol
Retorisk kontrol er en privacy strategi, brugeren benytter ved at regulere
statusopdateringer for at beskytte sig mod den åbne passage mellem frontog backstage. En måde, hvorpå brugeren skaber en hindring, er ved at
formulere kryptiske, indforståede statusopdateringer:
”Jeg kan godt finde på at skrive noget, men så er det som regel lidt underspillet
eller kryptisk, sådan så det kun er den lille skare, der vil forstå, hvad det handler
om.”271
Ved at formulere sig kryptisk forsøger brugeren at skabe et gardin mellem
front- og backstage og henvender sig kun til et mindre selekteret forestillet
publikum – der deltager backstage. (Idet vi husker, at i det kollapsede
teater bliver publikum ikke siddende, men deltager aktivt i forestillingen
via likes og kommentarer, og at der er fri passager mellem front- og
backstage, selvom brugeren vil forsøge at sløre de to eller sætte en hindring
op.) Brugeren forsøger derfor at skabe hindringer for at sløre backstage.
Et eksempel er en bruger, der fortalte, at han slørede for at forhindre, at
det kunne have en negativ indflydelse på jobsøgning,272 og dermed få
konsekvenser i forsøget på at opretholde fronten. I stedet kan brugeren
komme med små hentydninger, som et kompromis:
”Det er fordi, jeg ved, at der er flere, der læser det, altså mine chefer er jeg
faktisk også venner med, og derfor synes jeg ikke, så skal det ikke være (..)for
personligt.”273
og overblik i context collapse. En måde hvor dette kan gøres er ved at
slette eget indhold. Dette sker typisk, hvis brugeren fortryder noget som
vedkommende har delt. Et eksempel på dette er Jannik, der fortæller,
hvorledes han følte sig nødsaget til at slette indhold, dagen efter han havde
været på Facebook i beruset tilstand.274 Hanne har også prøvet at slette, fordi
hun synes sin statusopdatering indeholdt en tone, som hun ikke havde lyst
til at skulle deles i context collapse:
”Den var for negativ (..) hvor jeg var bare tænkte: ”Det har jeg ikke lyst til at det
står der alligevel” så slet med den.”275
Brugeren kan også skabe teknologisk kontrol ved at slette andres
kommentarer. Dermed forsøger de at skabe kontrol over publikum, når
denne deltager på scenen i forestillingen, og skabe kontrol over egen
selvfremstilling. Dette er en konsekvens af, at det er uklart, hvem der
performer, når publikum deltager på scenen. Et eksempel kunne være en
bruger, der oplever at publikum skriver noget på vedkommendes timeline,
der er for intimt og vil inddrage context collapse backstage. Et andet
eksempel er, hvis flere brugere deltager i en diskussion på vedkommendes
timeline, og det giver et negativt afkast på den digitale selvfremstilling:
”Hvis der er en kronik, jeg synes var interessant (..) og [der] sniger noget politisk
ind, og med det samme har jeg så mange besvarelser. Folk der nærmest kommer
op at slås på mit site, og så er det tit jeg bare sletter dem (..) Fordi jeg gider ikke
have sådan noget liggende. Jeg har (..) venner, der nærmest er autonome, og jeg
har venner, der nærmest er dansk folkeparti, og jeg gider (..) ikke høre på deres
latterlige diskussioner, fordi (..) for mig er det en privat ting, og de kan diskutere
det på deres egen væg, hvis de vil det. ”276
9.4.1.2. Teknologisk kontrol
Teknologisk kontrol er en privacy strategi, brugeren benytter for at enten
at segmentere publikum på Facebook eller at skabe en form for kontrol
En konsekvens af at folk blander sig i Louises selvfremstilling gør, at
Louise har valgt at forhindre at samtlige af hendes venner kan skrive på
271
Bilag 8, 2:4
274
Bilag 7, Jannik:6
272
Bilag 8, 2:9
275
Bilag 2, Hanne:10
273
Bilag 2, Hanne:3
276
Bilag 1, Louise: 3-4
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
65
hendes timeline:
”Fx har jeg en, jeg lavede en opgave med på journalisthøjskolen, hvis far er [ ]
fra Dansk Folkeparti, og hvis hun kommenterer på noget (..) på min væg, hvor
hun skriver, noget som er rimelig krads, så bliver jeg (..) forlegen og tænker, at
så tror folk måske, at jeg mener det samme. Så det er (..) derfor jeg sorterer ret
kraftigt i – nu har jeg i øvrigt slået det fra, sådan så der ikke er nogen, der kan
poste på min væg.”277
Louise er bevidst om, at publikum kan blande sig i hendes fremstilling
og forsøger sig derfor med teknologisk kontrol. Med dette forsøger hun
at få kontrollen over hendes expected consistency. At forhindre folk i at
kommentere på hendes timeline er et forsøg på at skabe en retningslinje
for, hvordan hendes selvfremstilling skal være i forhold til at opretholde
en expected consistency uden, at publikum skal have indflydelse på det. At
forhindre kommentarer er også et forsøg på at kontrollere, hvornår hendes
forestilling skal starte og slutte. I og med hun erfarer, at hun har venner,
der kan finde på at skrive forskellige ting, som hun føler komprimerer
hendes selvfremstilling, føler hun ikke, at der er respekt omkring hendes
præstation på scenen - derfor vælger hun at skabe kontrol. Et andet
eksempel herpå er, at Louise forsøger at skabe kontrol ved at forhindre at
blive tagget i billeder, fordi hun gerne vil bestemme hvilke billeder, der
skal være af hende på Facebook.278 Ligeledes forsøger man at skabe en
afgrænsing på forestillingen og skabe kontrol ved at bede andre brugere
om at fjerne tags. Derved går brugeren ind og korrigerer publikum i deres
indblanding i forestillingen. Således har Johannes bedt venner om at enten
fjerne tags eller helt at fjerne billeder.279 Den teknologiske kontrol gælder
også ved places, hvor Louise ikke ønsker at context collapse skal vide
hendes geografiske placeringer, fordi, det igen vil give afkast på den digitale
selvfremstilling, hun gerne vil fremvise:
”Jeg kommer på nogle rimelig skumle værtshuse, nu holder jeg jo øje med det,
så nu får jeg en notifikation om det, så jeg ville evt. slette det. ”280
En måde, hvorpå brugere forsøger at få privacy, er at oprette lister og
filtrer.281 På den måde kan de segmentere hvilke statusopdateringer, der
deles med hvilket publikum. I min undersøgelse var det særligt i henhold til
kollegaer, at denne feature blev inkorporeret:
”Jeg har skabt en separat liste og navngivet den ”arbejde” og har sat folk ind,
som gerne vil være venner, men som jeg ikke rigtig kender udover det, jeg har
med dem på job. Derefter har jeg sat listen op med privatindstillinger, så de kun
kan se mit profilbillede, og at vi er venner. Det er latterligt, at kollegaer bliver
stødt over, at man ikke accepterer dem som venner, til trods for at man ikke ses
privat.”282
Det er ikke kun statusopdateringer, der bliver ”låst”. Også billedealbums
bliver segmenteret. Dette gøres typisk for enten at skelne mellem den
offentlige og privatsfæren, men også for at kontrollere publikums
indflydelse på selvfremstillingen:
”Hvis nu der er blevet taget billeder til en fest, hvor jeg har været fuld, så er jeg
ikke interesseret i at alle venners venner kan se det, eller jeg vil i hvert fald gerne
styre, hvem kan se det. Jeg er godt klar over, de selvfølgelig kan downloade
billederne og uploade dem igen (..). Jeg tror, det er for at styre det lidt. ”283
I ovenstående fortæller Lene, at hun godt er klar over, at selvom hun
forsøger at skabe teknologisk kontrol, ligger muligheden i, at man kan tage
og kopiere og sætte ind i en anden kontekst i en anden tid, sådan som det
ses i networked publics. Men dette forhindrer hende ikke i at forsøge at
skabe kontrol. En anden måde at komme udenom publikums indblanding
er at oprette lukkede grupper, hvor der bliver delt billeder. Dette er en
280
Bilag 1, Louise:11
277
Bilag 1, Louise: 4
281
Bilag 8, 1:2
278
Bilag 1, Louise:4
282
Bilag 8, 1:21
279
Bilag 3, Johannes:6
283
Bilag 6, Lene:3
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
66
instans Denice praktiserer. Men det er ikke for at beskytte sin egen digitale
selvfremstilling - men sine veninder for at forhindre at indhold tages ud af
kontekst af et fremmed netværk:
”Nogle gange kan et billede godt blive misforstået, hvis man ikke
kender historien bag ved det. (..) for [mine veninder] kan det godt være
grænseoverskridende, at der ligger billeder (..) til fuld tilgængelighed. Også
selvom det kun er mit netværk, men de kender jo ikke mit netværk”.284
Endelig kan forsøget på at skabe teknologisk kontrol udmunde sig i
at slette en ven. Der kan være mange grunde til at slette en ven, men i
forhold til relevans til dette projekt kan det være udtryk for kontrol, fordi
man ikke ønsker at denne vens aktiviteter giver et negativt afkast på ens
selvfremstilling. Således fortæller Louise hvordan hun har været nødt til at
slette en ven:
”Min venindes mands søster, har jeg været til bryllup med (..) og så har vi addet
hinanden på Facebook (..) og det hun skriver, det er (..) mega mega white trash
slash nazistisk-agtigt pis om i-dont-know muslimer og kamphunde, og jeg ved
ikke hvad, og det gider jeg simpelthen ikke at høre på, det er simpelthen for
uintelligent. Og det gider jeg bare slet ikke – hun skal slet ikke have adgang til at
komme ind på min profil, så hende har jeg slettet.”285
Den ultimative kontrol udmunder i blokering af en ven. Når man blokerer
en bruger på Facebook, sletter man venskabet, og sørger for vedkommende
ikke kan finde ens profil på Facebook. Således vil opdateringer, fx gennem
tickeren og tagging, der måske ville forekomme gennem fælles venner, ikke
være synlig for vedkommende.
286
9.4.1.3. Sociale normer og retningslinjer
Sociale normer og retningsliner, som en privacy strategi, er en diffus
størrelse i forhold til de to andre privacy strategier. Dette er både bevidste
og ubevidste valg, brugeren foretager, for at kontrollere det indhold, der
lægges ud. Således forsøger brugeren at justere sin selvfremstilling. Louise
har sat en retningslinje op, der drejer sig om, ting som ”alle ikke må vide”
ikke skal deles:
”Jeg har jo det mantra, som hedder: Jeg skriver ikke noget i min
statusopdatering, eller linker (..) eller svarer noget til andre, som jeg ikke ville
råbe ud over Rådhuspladsen til alle mennesker i hele verden (..) Det er tit, at jeg
poster noget og så fortryder og går ind og sletter med det samme igen. Fordi jeg
tænker ej! Det kan sgu misforstås.” 287
I ovenstående beskriver Louise, at hun både benytter sig af privacy
strategi 2 og 3 for at kontrollere sig selv. At skabe retningslinjer om ikke
at skrive noget, som ikke er offentligt, bliver anvendt af flere brugere, som
bl.a nævner, at de generelt ikke skriver noget på Facebook som ikke må
offentliggøres som officiel viden.288 I nedenstående fortæller en bruger,
hvorledes at erfaringen, ved at se andre brugeres deling på Facebook, har
sat en retningslinje op for ham:
”Jeg er selv yderst forsigtig med, hvad jeg skriver på Facebook, det gælder både,
når jeg kommenterer på andres kommentarer eller selv poster noget på min
wall. (..) Jeg undrer mig ofte over, hvor frit folk skriver når de poster ting eller
kommenterer på andres news feed. ”289
En enkelt bruger sammenligner Facebook med Ekstra bladet, hvilket
indikerer at han anser Facebook som at være så offentligt, at han
regulerer sit indhold, men ikke tager teknologisk kontrol i brug.290 En
287
Bilag 1, Louise:5
284
Bilag 4, Denice:7
288
Bilag 8, 6:7
285
Bilag 1, Louise:5
289
Bilag 8, 5:2
286
Bilag 8, 7:5
290
Bilag 8, 7:7
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
67
anden retningslinje som også bliver taget i brug er ikke at skrive om
følelsesmæssige emner:
”Det der med at udbasunere mine følelser på FB er ikke noget, jeg praktiserer
så meget af (..) det er både at være vred, og ked af det, at være overglad og
være ”årh nu er jeg forelsket!” hele spektret, det er ikke noget jeg bruger så
meget..”291
En grund til at Lene har opsat denne retningslinje kan være et forsøg
på at sløre backstage, og dermed forhindre publikum i at trænge ind og
blande sig i selvfremstillingen derfra. En anden grund kan også være, at
i konfrontationen med context collapse ønsker Lene snarere at regulere
en strømlinet selvfremstilling, der er ensrettet for alle netværk. Lignende
retningslinje finder vi hos Louise, der heller ikke fortæller om private
følelser.292
Hun selekterer, hvilken information, der kan retfærdiggøres som
”tilstedeligt”, og hvilken der ikke kan. Dette hænger sammen med, hvordan
brugeren forstår platformen, som tidligere nævnt i Forståelse. Hvis brugeren
anser Facebook, som et offentligt sted og netop ofte oplever sammenstød
i context collapse, er den naturlige konsekvens en regulering og oprettelse
af retningslinjer som privacy strategi. I tilfælde af hvad andre brugere, som
udgør mængden af context collapsed, er der også holdninger til, hvad de
ikke ønsker at læse. Således fortæller Hanne, at udbasunering af følelser kan
kamme over:
”Kærestepar, der skriver til hinanden ”åh jeg elsker dig”, ”jeg elsker også dig,
glæder mig til, at du kommer hjem”, hvor jeg bare har det sådan ”adddddrrr”
ik?” 293
Denice har sammenfattet en regel, der hedder, at hun ikke vil ”brokke sig”:
”Jeg gider ikke brokke mig på Facebook. (..) Jeg kan godt finde på at skrive
omkring cykeltyve. Det er (..) også noget, vi alle sammen ved er mega nederen,
(..)hvis jeg føler, at det kan skabe en fællesskabsfølelse, så kan jeg godt finde på
det.”294
Denice forklarer, at hvis negative statusopdateringer er en universel ting,
som skaber en fællesskabsfølelse, er det i orden at skrive. Dermed giver
dette ikke et negativt afkast på selvfremstillingen, men opmuntrer til
fællesskab og kan knytte bånd i netværk. Dog er det en balance at formå at
skelne mellem fællesskabsfølelse og selvynk.295 Dette gælder også for andre
brugere, der heller ikke ønsker at læse om selvynk:
”Det er lidt irriterende at læse om, folk (..) har en dårlig dag, fordi der ikke var
mere tunsalat hos slagteren. Eller kisser der lige har stjålet garnnøglen, eller jeg
har det dårligt, fordi jeg har spist en marsbar for meget.” 296
Retningslinjerne drejer sig ikke kun om at selvregulere egne oplevelser og
følelser. Det handler i lige så høj grad om at undlade ømtålelige emner297
og at dele indhold for at undgå misforståelser blandt netværk, der ikke
kender specifikke sider af brugerens person. Indhold, der deles i kontekst
med venner, bliver måske ikke vel modtaget hos kollegaer og familie. Et
eksempel på dette er politiske emner:
”Fx skriver jeg aldrig noget politisk. Og det er meget bevidst. Det er dels qua,
at jeg har et fag, hvor jeg aldrig ved, hvor jeg kommer til at arbejde (..) jeg har
venner, der er sindssygt røde, og jeg har venner, der er sindssygt liberalister. Jeg
har (..) knap 800 venner (..) hvoraf mange er ledere i mediebranchen. Det vil
sige, de kan potentielt blive mine chefer en dag.”298
I ovenstående udtrykker Louise bekymringer, når hendes netværk,
294
Bilag 4, Denice:11
295
Bilag 4, Denice:11-12
291
Bilag 6, Lene:9
296
Bilag 8, 2:10
292
Bilag 1, Louise:7
297
Bilag 1, Louise:8
293
Bilag 2, Hanne:6
298
Bilag 1, Louise: 3
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
68
der inkluderer politisk interesserede venner, kolliderer med hendes
professionelle netværk. En bekymring som er rettidigt, når man overvejer
privacy i networked publics, hvor alt, der bliver sagt eller delt eller tagget
om den individuelle bruger, kan arkiveres og tages frem i fremtiden. En
anden retningslinje er regulering af sprog. Således undgår brugeren at
bande299 men interne jokes kan også være et regulativ som undgås.300
Som tidligere nævnt, er privacy i networked publics vendt på hovedet i
forhold til, hvad der er privat offline. I networked publics skal man gøre
en indsats for at gøre samtaler eller indhold af samtaler private, da alt som
standard er offentliggjort. På Facebook afspejles denne indsats i brugen
af private beskeder, men det kan også være en udtalt kontrakt brugerne
imellem, hvor der bliver aftalt hvilket indhold, der må offentliggøres:
Brugeren benytter ikke kun retningslinjer for sin egen selvfremstilling.
Der er også en uskreven kontrakt brugerne imellem. Således foregår der
en slags ”dos and donts” i afviklingen af adfærd, når brugerne interagerer.
På den måde beskytter brugerne hinandens selvfremstilling. Dette kan
dog synes dobbeltmoralsk. For på den ene side må publikum gerne
benytte teknologiens muligheder for at gribe ind og blande sig i brugeren
forestilling, og brugeren kan forsøge at hindre dette via teknologisk kontrol.
Men på den anden side er der ting, som publikum ikke må afsløre om den
enkelte bruger:
”Der er nogle ting (..) som jeg gør en dyd ud af at fortælle, at det er en
hemmelighed eller ”det skal du ikke sige til nogle andre” (..) altså der er ikke
nogen, der er i tvivl om, at det er privat og hemmeligt eller noget, der ikke hører
resten af omverdenen til. ”304
”Jeg går ikke ind og sviner Tines mand til på Facebook, men hun kunne heller
aldrig drømme om at lave en opdatering, hvor der står, han er en skid.”301
Hanne fortæller, at hun føler, at hun har et kodeks for god praksis og
opførsel med andre brugere. Brugerne imellem er således i stand til at
skelne mellem, hvad der bør skrives på en wall/timeline, og hvad der bør
skrives i private beskeder, og dette bliver derfor en uskreven regel. Louise
fortæller, at hendes veninder henvender sig til hende i en lukket besked,
hvis det ikke er noget som er ”offentligt”.302 Det er lidt sværere at skelne
denne norm, når det gælder billeder. I tilfælde af at dette sker, kan det
få konsekvenser for venskabet. Fx fortæller Christian, at han godt kan
genoverveje et venskab, hvis venner tagger ham i et pinligt billede uden at
have spurgt om lov først.303
299
Bilag 1, Louise:11
300
Bilag 3, Johannes:7
301
Bilag 2, Hanne:16
302
Bilag 1, Louise:6
303
Bilag 5, Christian:9
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Ovenstående citat reflekterer en angst for at blive ”afsløret”, og at
denne viden bliver spredt til context collapse, som giver afkast på
brugerens digitale selvfremstilling. I kontrakten om at beskytte hinandens
selvfremstilling i form af indhold, er der visse retningslinjer, som publikum
holder sig til. Således ønsker publikum ikke at kommentere eller at blande
sig i et kommentarspor, med mindre at de er bevidste om, at de udgør en del
af det forestillede publikum. Ud fra de signaler, brugeren sender ved at dele
indhold eller retorisk i statusopdateringer, opfanger publikum således tegn
på, om det er legitimt at kommentere på en status. Også dette kan synes
dobbeltmoralsk, idet publikum bliver inddraget så snart en statusopdatering
eller indhold er synliggjort. Men publikum vil gerne være med til at
opretholde de ”fysiske arkitektoniske vægge”, som de kender fra offline
verden, og som indrammer, hvad der er offentligt, og hvad der er privat.
Denne rammeforståelse transporteres over i networked publics, og til trods
for at et kommentarspor er synligt for alle, lader både brugeren og publikum
som om, at en statusopdatering kun er tilegnet et vist publikum for at
navigere i context collapse:
304
Bilag 4, Denice:14
69
”Jeg kunne under normale omstændigheder ikke finde på at kommentere
på beskeder, der ikke var henvendt til mig. (..) Den eneste type undtagelse,
jeg kunne komme i tanke om er, hvis det er folk man kender rigtig godt
(..) Derudover er der jo selvfølgelig nogle, som ynder at skrive kryptiske
statusopdateringer (..) Men klart, ligesom IRL, så svarer man ikke på en
henvendelse, som er ment til en anden, medmindre det er en person, man kender
rigtig godt.” 305
Forståelsen af, at være en del af det forestillede publikum, hænger
sammen med forståelsen af at være en del af samme netværk. De kryptiske
statusopdateringer designes for at segmentere en målgruppe, og hermed
er der brugere, som ikke indgår i det målrettede netværk, der bliver
ekskludede. Disse brugere ved typisk godt, at de er ekskluderede og vil
under normale omstændigheder acceptere denne eksklusion i forhold
til de uskrevne sociale normer. Lene fortæller eksempelvis, at hun kun
kommenterer på noget, som hun har et forhåndskendskab til, eller som hun
er inddraget i på en eller anden måde.306
9.4.2. Kompromis og selvjustering
I konfrontationen med context collapse på Facebook føler brugeren sig
nødsaget til at gå på kompromis med sin offline personlighed for, at det ikke
skal give afkast på den digitale selvfremstilling. Således forsøger brugeren
at skjule sider af sig selv, fordi det kun er et udpluk af venner, der kender
flere sider af brugeren, som brugeren mener kun hører til backstage (Bilag
1, Louise:4). Louise forsøger at skjule sig for at forhindre, visse venner skal
få et indblik i et offline liv, som hun ikke ønsker at offentliggøre:
”Hvis jeg poster sådan noget, så kan min mor risikere at kommentere eller
min chef (..). Det har jeg ikke behov for at blive associeret med (..) mig om min
profil.”307
Denne følelse af kompromis med offline person kan resultere i, at brugeren
føler, at der er behov for selvcensurering:
”Jeg føler, jeg nogen gange censurerer mig selv.”308
Når brugeren føler et behov for at selvcensurere for at sløre backstage,
kan det resultere i overvejelser over accept af venneanmodninger. Der er
således visse mennesker, som brugeren omgås med offline, som ikke bliver
accepteret, fordi brugeren føler, at der derved opstår et større behov for at
sløre backstage:
”Arbejde er arbejde, Facebook er fritid. Jeg har det fint med mine kollegaer,
men jeg har ikke behov for at vide alt om dem - eller at de ved alt om mig”309
Samme retningslinje sætter arbejdsgivere også:
”Personligt ville jeg ikke tilføje nogle, jeg overvåger i mit arbejde.”310
I mødet med context collapse justerer brugeren altså sin selvfremstilling for
at skabe kontrol. Dette kan resultere i lavere aktivitet på grund af, at brugere
har svært ved at overskue det sammenfald af netværk, der pludseligt er til
stede:
”Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg poster. Og så synes jeg egentlig, jeg
poster færre ting, end jeg har gjort. Der var en gang, hvor jeg postede meget
mere, end jeg gør nu. (..) Da jeg startede på FB, der havde jeg måske 5-10
venner. Og nu har man altså de her 200 venner. Jeg ved det ikke, det kan være,
at jeg bare er blevet en passiv lurer, der kigger på, hvad andre poster”311
I ovenstående fortæller Lene at ved at få flere venner, bliver hun i stigende
308
Bilag 2, Hanne:9
305
Bilag 8, 22:32
309
Bilag 8, 1:4
306
Bilag 6, Lene:6
310
Bilag 8, 1:23
307
Bilag 1, Louise:8
311
Bilag 6, Lene:9
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
70
grad mere bevidst om det indhold, hun deler, og hvem hun deler det overfor.
Dette resulterer i lavere aktivitet, som ultimativt kan reducere hende til at
være lurker. Dette er en mekanisme, som hun påtager sig for at beskytte sin
digitale selvfremstilling.
9.4.3. Delkonklusion
Brugeren benytter sig af de tre privacy strategier:
1. Retorisk kontrol
2. Teknologisk kontrol og
3. Sociale normer og retningslinjer for at kontrollere sin profil og
selvfremstilling i konfrontationen med context collapse.
Den retoriske kontrol vises ved, at brugeren skriver indforståede
statusopdateringer, der segmenterer et forestillet publikum. Den
teknologiske kontrol vises ved, at brugeren udnytter de teknologiske
muligheder på Facebook for at skabe kontrol omkring sin selvfremstilling.
Dette ses bl.a. ved at slette kommentarer, eliminerer andres input på
vedkommendes wall/timeline, forhindre tagging, oprette lister eller ligefrem
at blokere venner. De sociale normer og retningslinjer aktiveres for at
justere sin selvfremstilling overfor context collapse. Således sætter brugeren
retningslinjer op såsom ikke at skrive om personlige emner, fremprovokere
ømtålelige debatter og kun at sige ting, som gerne må være offentligt på
Facebook. Den sociale norm tager også form som en kontrakt brugerne
imellem for afvikling af adfærd for at sløre backstage. Endelig er der også
en social norm for publikum, der ikke er inkluderet som en del af det
forestillede publikum hos brugeren. Denne gruppe undlader at annoncere
sin tilstedeværelse. Brugerens justering kan forekomme som et kompromis
fra sin offline personlighed i mødet med context collapse. Dette kan
resultere i selvcensur, lavere aktivitet eller en tilpasning som en ”lurker”.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
9.5. Opsummering
I konfrontationen med context collapse benytter brugeren ikke teknologiens
muligheder for at segmentere mellem netværk. Teknologien bliver i
stedet brugt til at skabe kontrol over egen selvfremstilling og hindre en
indblanding fra publikum. Brugeren sætter restriktioner for at skelne
kontekster ved eksempelvis at rense ud i venner eller at benytte retorikken
og indhold til at segmentere. Desuden opfinder brugeren et forestillet
publikum for at finde mening i context collapse. Brugeren sætter sin profil
til rådighed og bruger teknologien til at sende signaler til sit netværk,
knytte stærkere bånd, udnytte sin sociale kapital og tilegne sig magt i
netværket. Brugeren benytter retorikken og teknologien til at forme sin
digitale selvfremstilling, der bliver til i samarbejde med publikum ved hjælp
af eksempelvis tagging, kommentarer og likes. På grund af at publikum
er i stand til at deltage i den kollaborative konstruktion sætter det pres
på brugeren, og denne istandsætter privacy strategier for at kontrollere
selvfremstillingen i konfrontation med context collapse og dermed
publikums indblanding.
71
10. Diskussion
Context collapse, som Wesch definerer den, findes også på Facebook.
Men i nærværende undersøgelse var det ikke eksistensen af det usynlige
publikum, venners venner, og bekymring for de medfølgende konsekvenser
af deling i andre kontekster, reach, som det kan gøres i networked publics,
som blev anslået som det altafskyggende dilemma, når brugeren vælger
en selvfremstilling. I stedet er det brugerens brand overfor nutidige og
fremtidige venner på Facebook. Brugeren har et umiddelbart behov for
at forstå sit publikum i den rette kontekst, segmentere det, og navigere
sin digitale selvfremstillingen igennem dette. Dette leder hen til, hvorvidt
selvcensur og justering i virkeligheden er en trang brugeren har i
præsentationen overfor nærmiljøet, som det er repræsenteret i samlingen
af venner på Facebook, eller om det er signaler for segmentering. I det
følgende vil jeg diskutere forskellige betragtninger, jeg har gjort mig i løbet
af bearbejdelsen af analysen.
10.1. Multi-tasking og inaktivitet : Generelle
refleksioner over digital adfærd
I min undersøgelse stødte jeg på multi-tasking og holdninger til inaktivitet,
som jeg mener afkaster en generel tendens i udvikling af digital adfærd.
Dette vil jeg uddybe nærmere i dette afsnit. Disse betragtninger kan
opsummeres som en opførsel, brugerne pålægger sig som konsekvens af
tilstedeværelsen af context collapse.
I analysen stødte vi på Louise, som både var aktiv på Facebook og aktiv
offline på samme tid.312 Dette illustrerer ikke alene Louises forståelse for
vigtigheden af at bidrage til et netværk, men afslører en generel tendens til
at ”være på”, som understøttes af teknologien. Denne muliggør og forenkler
processon i at være i stand til at navigere i begge verdener simultant. Et
eksempel på dette er smartphones, der giver notifikationer, hver gang, der
312
Bilag 1, Louise:1 & 2
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
kommer en kommentar, besked, chat, like, tag mm., fra en ven direkte
henvendt til den enkelte bruger. Dette gør det nemmere at være i stand til at
bidrage i realtid, men sætter også en tidsgrænse for, hvornår kommunikation
er forældet, og begrænser at kunne tillade sig at lade være med at
respondere. Konsekvensen af dette kan være en ekskludering i netværket,
fordi man, som node, ikke længere er relevant. Man kommunikerer ikke på
samme tid med de andre noder, og er således ikke i dialog og er i stand til
vedholdende at knytte bånd i fællesskabet. Det er forståeligt, hvis brugere
føler, at det, at skulle være online og at kunne reagere med speed, som
et pres, i så høj grad, at der nogle gange er behov for at implementere
strategier for at kunne få et overblik. Et eksempel på dette er boyd, der
implementerede digitale strategier for at kunne holde ferie. Blandt andet
sørgede hun for at e-mails, der blev sendt til hende, mens hun var væk,
automatisk blev slettet.313 Jeg anerkender, at dette pres i høj grad har noget
med kultur at gøre. Således kan nogle netværk kræve konstant digital
kommunikation, mens andre ikke gør.
Kravet for at levere hurtig kommunikation i realtid går hånd i hånd med
den nyeste algoritme i Facebooks news feed, der blev implementeret i
efteråret 2011. Tidligere kunne man selektere, om man kun ville se billeder,
statusopdateringer, videor mm. mens den nyeste news feed kun viser ”top
stories” eller ”recent stories”, samtidig med at algoritmen udregner at vise
dem, den enkelte bruger, interagerer mest med. Det betyder, at opdateringer
har potentiale for at gå tabt for den enkelte bruger til trods for, at man
kan selektere tætte venner og abonnere på, hvilke venner man ønsker
at se mere til. Men som analysen også viste, kan brugere ikke overskue
de teknologiske muligheder i at filtrere eller at skabe lister, på grund af
context collapse og antallet af venner. Dette har også betydning for den
enkelte brugers digitale selvfremstilling. Når opdateringer forsvinder i
mængden af information i news feed, eller selekteres fra som ikke-værende
en ”top story”, er muligheden for at få likes og kommentarer mindre. Især
hvis indholdet bliver delt, på et tidspunkt, det forestillede publikum ikke
er tilgængeligt. Dette kan have den konsekvens, at den enkelte bruger
313
boyd,2011, How to Take
72
nedsætter sit aktivitetsniveau.
En anden grund til at nedsætte sit aktivitetsniveau, er som tidligere nævnt,
konfrontationen med context collapse. At skulle tage stilling til context
collapse og det stigende antal af venner. Og endelig mener jeg også at
trangen til at skulle bidrage og være en del af et aktivt netværk også kan
medføre, at man simpelthen giver op. Træt af at være tilgængelig, at
bidrage med noget, og træt af mediet, som visualiserer context collapse og
information overload i news feed.
10.2. Magt og centrum i netværk
I min analyse har jeg fra forskellige sider beskuet, hvorledes brugere
benytter synergi i netværk i samspil med teknologi for at tilegne sig magt
i netværk. Ønsket om magt i netværk hænger sammen med den værdi,
det enkelte netværk, repræsenterer i ens liv. I undersøgelsen stødte jeg på
adskillelige grunde til at ønske sig magt i netværk:
1. Professionelt: At gøre opmærksom på sig selv for at få et job, eller at
etablere et professionelt netværk. Men det kan også være et supplement
eller et arbejdsredskab, som Johannes og Denice fortalte.
2. Social kapital: At være i stand til at kunne udnytte positive ressourcer,
social kapital kan afkaste, som Louise.
3. Egoistisk profilering: At kunne benytte denne magt til at vise, hvor
selvfed man er
4. Ubevidst tilegner sig magt: Der er nogle typer mennesker, der er
ubevidst i stand til at have magt i netværk, såsom first movers og social
influences. Derudover er der en ting jeg yderligere vil fremhæve, som
ikke fremgår tydeligt i analysen nemlig
5. Kærlighed: Selvfremstilling kan også benyttes til at tilegne sig magt for
at gøre opmærksom på sig selv overfor det modsatte køn.
1. At bidrage til netværket kontinuerligt ved at dele indhold.
2. Videredeling fra andre brugere – Ved at videredele gør man opmærksom
på sig selv overfor en, der besidder en særlig position i netværket,
man knytter stærkere bånd, og relationen giver et afkast på ens
selvfremstilling.
3. Relations-opbygning og kommunikation via tags, kommentarer og likes.
4. Kontinuerligt at forsøge at proklamere sig som et forestillet publikum
ved at like og kommentere for til sidst enten at blive inkluderet i
netværket eller at blive anerkendt som en væsentlig vigtig node, der
bidrager med en form for værdi i netværket.
I løbet af dette speciale har jeg brugt forskellige definitioner på mennesker,
der indgår i et netværk. Jeg har taget afstand fra Castells teori om, at
netværk ikke har et centrum. Castells benytter begreberne switch og
programmør til at illustrere hans argumentation, idet han opererer med
netværksteori på et makroniveau, som større organisationer, og at jeg har
udtaget de to begreber og brugt dem på mikroniveau. Jeg har antaget og
argumenteret for, at switch og programmør er mennesker, ligesom en hub
og en node. I analysen fandt jeg netop, at en switch godt kan være en rolle
påtaget af en enkelt bruger, der er i stand til at afkode kulturer på tværs
af netværk, således at informationen er velgørende og til nytte for flere
netværk.314 I analysen har jeg ikke anvendt programmøren. Dette har noget
at gøre med, at det kræver en større etnografisk undersøgelse at finde en
programmør i et netværk på mikroniveau, end jeg har været i stand til at
forelægge i nærværende speciale. Dog har jeg stadig set det væsentligt at
beskæftige mig med programmøren i den teoretiske forståelsesramme, idet
jeg antager, at hvis man fjerner programmøren i et netværk, vil dette enten
gå til grunde eller omforme sig i forhold til skalerbarhed og fleksibilitet, og
dette er relevant i forhold til at beskrive netværk på mikroniveau. Jeg vil,
som tidligere nævnt, påstå, at fjerner man programmøren og selve formålet
med et netværk, og det stadig er et netværk, at man ikke længere står med
det samme netværk. Men et nyt.
Som en sammenfatning kan måder, hvorpå man forsøger at tilegne sig magt
gøres op ved:
314
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Bilag 7, Jannik:3
73
10.3. Den navlebeskuende bruger: Tudeprins,
segmentering eller privacy strategi?
reagere følelsesmæssigt overfor. Mens de statusopdateringer indeholdende
opdateringer, som vi ikke føler os knyttet til, opfanger vi som trivielle,
uvedkommende, ”larmende” eller ligefrem spam.
I min undersøgelse fandt jeg flere brugere, som indikerede at de skrev
og delte indhold for deres egen skyld. I analysen udtrykte brugere, at de
ofte oplevede statusopdateringer, som var ligegyldige, selvmedlidende,
navlebeskuende og trivielle. Man kan undre sig over, hvorfor brugeren
vælger at formulere disse statusopdateringer? Er det
I en artikel: ”The 7 most annoying hidden agendas on the Internet”315 bliver
fænomenet med de ”irriterende” statusopdateringer bragt på banen. I denne
foreslås at grunden til, at brugere skriver kryptiske statusopdateringer,
såkaldte ”vaguebookers”, er for at få opmærksomhed og fiske efter
kommentarer. Jeg vil ikke eliminere muligheden, at der findes brugere
derude, der i mangel på selvcensur benytter Facebook til at lufte følelser
og frustrationer. Men det er vigtigt ikke at udelukke muligheden for et
intenderet publikum. Som tidligere nævnt berørte boyd dette fænomen, som
netop en populær privacy strategi blandt teenagere, der gjorde dette for at
segmentere et publikum, såsom klassekammerater, og udelukke forældre.
Og i analysen viste det sig også, at flere respondenter, såsom Jannik, bruger
denne mulighed for at segmentere i publikum.
1. På grund af mangel på kontekst, som Wesch foreslår, at
statusopdateringen bliver ”akavet” og ”kluntet”? Er det
2. På grund af at brugeren rækker ud til masserne og har brug for en kanal
til at få luft i håbet om, at der er ”nogen”, der vil respondere? Eller er
det
3. Et udtryk for at publikum misforstår konteksten i receptionen af
statusopdateringer i news feed?
Resultatet af dette speciale foreslår netop at brugeren har en forståelse for
eksistensen af et umiddelbart og forestillet publikum, og dette modsiger
Wesch’s argumentation om, at det derfor ikke er en akavet opførsel i
konfrontationen på manglende kontekst. Derfor mener jeg at det er en
kombination af 2 og 3.
Ad 2) Jeg stødte på udtalelser fra respondenter, der bruger
statusopdateringen som en megafon, der afspejler umiddelbare tanker.
Ad 3) Jeg mener, at med det væld af informationer, man bliver konfronteret
med i news feed og tickeren, at publikum ikke er i stand til at opfange
et sammenfattet billede af at de statusopdateringer, som de læser. I
virkeligheden indeholder news feed et sammensurium af signaler til et
forestillet publikum, som publikum formentlig i størstedelen af tilfældene
ikke er inkluderet i. Vi kender det sikkert fra os selv: De statusopdateringer,
som er formidlet af dem, der indgår i vores eget netværk, og som
understøtter et interessefællesskab, er vi motiveret til at respondere på - eller
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Når brugeren skriver statusopdateringer og deler indhold, giver det
mening at understøtte netværk i den ene statusopdatering om morgenen,
linke artikler til at andet netværk senere, og tagge billeder i en helt tredje
sammenhæng, skrive en triviel statusopdatering om aftenen og starte dagen
efter med at formulere ”noget” indforstået og kryptisk. Dette er et udtryk
for, at brugeren navigerer og segmenterer flere netværk, og måske endda
også switcher. Men for publikum er det blot uvedkommende. De ser nemlig
et helt andet billede af denne bruger. For dem indgår de måske som en
del af det forestillede publikum to ud af fem gange. Måske slet ikke. Når
publikum logger ind og bliver konfronteret med et news feed med indhold,
som synes trivielt, kan man godt være fristet til at anse selve Facebook,
som public sphere, der er et navlebeskuende medie for selviscenesættelse,
når det i virkeligheden afspejler et reaktionsmønster på context collapse. Et
resultat af dette er, at nogle medlemmer af publikum vælger at skjule den
enkelte brugere i sin news feed. Eller måske endda sletter vedkommende
som ven.
315
Christina H, 2012
74
10.4. Publikums indblanding: Magt og
konsekvenser
I nærværende undersøgelse stødte jeg på flere brugere, der fortalte, at de
bevidst har truffet et valg om ikke at udgive indhold, der ikke er ment som
at være offentligt. En bruger sammenlignede det med Ekstra Bladet:
”Jeg lægger ikke noget ud på Facebook, jeg ikke ville se på forsiden af Ekstra
bladet.”316
Louise formulerede denne privacy regel som ”Rådhuspladsen”:
”Jeg skriver ikke noget (..) som jeg ikke ville råbe ud over
Rådhuspladsen” 317
Den generelle grund til at benytte privacy strategier er
for:
1. At forhindre et kompromis i den digitale
selvfremstilling (såsom den selvfremstilling man
præsenterer ikke krakelerer i konfrontation med
context collapse) og
2. At forhindre publikum i at gå op på scenen og
blande sig i forestillingen med den konsekvens at
miste kontrol og overblik over selvfremstilling og
ejerskab af produceret indhold.
dette er en reel mulighed på Facebook.
I konfrontationen med context collapse benytter brugeren sig af privacy
strategier ved at aktivere regler som ”Rådhuspladsen” betydende, at
vedkommende ikke fortæller noget om sig selv, der ikke er offentligt.
Men det kan publikum. På Facebook har publikum mulighed for at blande
sig i brugerens forestilling, styre den et andet sted hen end intenderet og
motivere flere medlemmer fra publikum til at rette blikket mod backstage.
Brugeren kan forsøge at håndtere dette ved teknologisk kontrol såsom
at oprette lister og filtre (låse statusopdateringer), forhindre tagging eller
forhindre eksternt input på timeline. Men det, som brugeren ikke kan
forhindre, er, at selvfremstillingen ikke bliver påvirket af publikum, og
at forestillingen ikke fortsætter,
selvom brugeren har forladt scenen.
Et eksempel herpå er Christian,
der fortalte, at han synes, at hans
selvfremstilling var blevet kedelig på
grund af hans egen inaktivitet. Men
han tilføjede også:
”Men så skriver du (..) til mig (..) [og
det] bevirker et eller andet, eller giver
noget.” 318
Her har Christian fat i noget essentielt.
Det kan godt være, at Christian vælger
ikke aktivt at understrege sin egen
digitale selvfremstilling. Men det kan
andre aktivt vælge at gøre. Dermed
kan de, som publikum, fortsætte
Christians forestilling, ved bl.a. at
poste billeder og skrive kommentarer,
uden at han er ”til stede”
Den ovenstående privacy regel, Rådhuspladsen, som
hører under strategien ”sociale normer og regler”,
negligerer punkt 2, i det den kun tager hensyn til den
umiddelbare digitale selvfremstilling. Den beskytter så
at sige ikke brugeren for publikums magt til at blande
sig i brugerens forestilling i det kollapsede teater. Og
316
Bilag 8, 7:7
317
Bilag 1, Louise:5
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
318
Bilag 5, Christian:11
75
vedkommende. I privatindstillingerne foreligger muligheden også for
at udelukke, at andre brugere kan dele indhold på ens timeline, ligesom
Louise har gjort. Det forhindrer bare ikke publikum i at forsøge at deltage
i forestillingen alligevel. Et eksempel er, at visse lurkers har elimineret
deltagelse på deres timeline. Når de har fødselsdag ses det, at publikum
finder en vej ind til vedkommendes profil for at skrive en hilsen.
Denne vej kan blandt andet gå igennem et kommentarspor til
vedkommendes profilbillede.
Dette kan være en motivation
for Christian til at vende tilbage
til sin forestilling og svare.
Men det kan også virke som en
tilskyndelse for flere medlemmer
fra publikum, til at deltage/
overtage forestillingen.
Man kan, som bruger, forsøge
at undgå publikums indblanding
ved at vælge samtlige
privatindstillinger, der er på
Facebook. Dette forhindrer dog
ikke narrativerne i at fortsætte.
Eksempler på dette er, at
andre brugere stadig kan poste
billeder (dog uden tagging) og
skrive statusopdateringer om
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Med en forståelse af at publikum besidder en magt til at justere
ens selvfremstilling er det forståeligt, når Johannes fortæller,
at han ikke accepterer venneanmodninger fra fans – eller når
andre brugere, vi har stødt på i analysen, tøver med at acceptere
kollegaer eller ligefrem sletter venner, hvis disse viser sider af
sig selv, som den enkelte bruger ikke ønsker at blive associeret
med. Det er en hårfin balance, når vi navigerer i networked
public spheres. Publikum kan tage information om brugeren,
tilrettelægge det efter behag og uploade det i en hel anden
kontekst. Også selvom man ikke er venner på Facebook. Som
en udvej udvikler vi, brugere imellem, et såkaldt socialt kodeks
eller en usagt kontrakt. Hvornår er det ok at udgive informationer
på andres vegne, og hvornår er det ikke? I analysen kom der
flere bud på, at man ikke taler dårligt om hinandens kærester,
chefer eller lækker ”uoffentlige” informationer. Man tagger
ikke billeder, som er grimme eller kontroversielle. Eller i det
mindste spørger man først. Og hvornår er det ok at kommentere?
I analysen blev det tydeliggjort, at hvis man fornemmer, at man
ikke er en del af det forestillede publikum, så bør man nok holde
sig væk.
Min pointe er, at ønsker publikum at deltage, skal de nok finde en
vej, hvilket giver dem en stor magt, og efterlader os tilbage med
tanker om, hvor meget vi egentlig skal gøre tilgængeligt, når vi
bevæger os i en networked public sphere med context collapse.
På den anden side bliver Facebook et meget kedeligt sted uden
76
dynamik og kommunikation. Det sætter brugeren i et dilemma imellem
at ville understøtte og deltage aktivt i et interessefællesskab og samtidig
beskytte sig selv og sin digitale selvfremstilling.
11. Konklusion
Jeg vil i det følgende besvare problemformuleringen:
Hvordan oplever det private menneske context collapse på Facebook,
og hvilken opførsel medfører dette på mediet?
På baggrund af dette speciales undersøgelse og analyse, kan der hermed
drages følgende konklusion: Det private menneske oplever context collapse
som en tilstedeværelse af flere netværk på Facebook. Disse netværk er
typisk netværk, som det private menneske indgår i offline, og der bygges
således bro mellem offline og online aktiviteter. Facebook-brugeren
bidrager til det enkelte netværk via sin tilgængelighed, aktivitet, deling
af indhold og udnyttelse af teknologiens muligheder. Gennem Facebook
kommunikeres der i netværket, man holder sig opdateret, og man forsøger
at etablere og vedligeholde personlige og professionelle kontakter. Brugeren
anser det, at deltage aktivt i et netværk, som både at være styrkende i sin
selvfremstilling og som et forsøg på at positionere sig. Ved at bidrage
knytter man stærkere bånd og der er mulighed for at styrke sin sociale
kapital og tilegne sig magt.
Brugeren anerkender at andre kan og skal have indflydelse på
sin selvfremstilling. Derfor benytter brugeren publikum for at få
tilkendegivelser, såsom kommentarer og likes. Dette giver brugeren
opmærksomhed omkring sin selvfremstilling, blandt andet fordi likes
betyder en verificering af et godt bidrag eller godt indhold. Gennem likes og
kommentarer får brugeren også en fornemmelse for, hvem der er publikum.
Brugeren benytter sin statusopdatering til at udsende signaler – og gerne til
flere netværk på samme tid, og dermed fungere som en switch. Brugeren er
således afhængig af publikum for at skærpe og forme sin selvfremstilling og
til at positionere sig i et netværk.
Med eksistensen af context collapse bliver brugeren også angst for
publikums indflydelse og dette former brugerens opførsel. Opførslen som
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
77
konsekvens af context collapse hænger sammen med brugerens angst for at
miste kontrol og overblikket over sin egen selvfremstilling. Dette hænger
sammen med, at når der er context collapse på et medie som Facebook, et
kollapset teater, sker der en udviskning af
1. Hvem der performer på scenen (hvem selvfremstiller på den
individuelle brugers profil?) og
2. Hvem der er publikum og der sker en
3. Mangel på afgrænsning af forestilling.
I det kollapsede teater oplever brugeren at publikum trænger op på scenen
og har indflydelse på vedkommendes forestilling – uanset om brugeren er til
stede eller ej. Publikum kan således holde vedkommendes selvfremstilling i
live ved at tilføje indhold og/eller information om brugeren.
at bestemme over sin egen selvfremstilling. Dette ses bl.a. ved at slette
kommentarer, forhindre tagging, oprette lister, at slette venner og/eller
ikke at acceptere venneanmodninger. De sociale normer og retningslinjer
aktiveres for at justere sin selvfremstilling overfor context collapse. De
tager form som emner, brugeren ikke vil skrive om eller en kontrakt
mellem bruger og publikum for at sløre backstage. Brugerens justering
kan forekomme som et kompromis fra sin offline personlighed i mødet
med context collapse. Publikums viden og teknologiske magt og forcering
af deltagelse i forestillingen kan forårsage at brugeren nedsætter sit
aktivitetsniveau eller selvcensurerer på mediet.
Usikkerheden på, hvem der bestemmer selvfremstillingen, gør, at brugeren
bliver motiveret til at sløre indhold, segmentere publikum yderligere eller
korrigere sin performance. Dette sker gennem skarpvinkling, ironi, humor
– og derfor at sløre negative oplevelser for at forhindre publikum at vandre
backstage. I konfrontationen med context collapse forsøger brugeren at
skabe et overblik ved at indramme sin forståelse for den offentlige og
private sfære, og derved justere sin selvfremstilling derefter. Brugeren
forsøger at sætte restriktioner og at bestemme over sin selvfremstilling ved
at anvende såkaldte privacy strategier. Disse kan kategoriseres som
1. Retorisk kontrol
2. Teknologisk kontrol
3. Sociale normer og regler.
Den retoriske kontrol vises ved, at brugeren skriver indforståede
statusopdateringer, der segmenterer et forestillet publikum. Herved benytter
brugeren sit sprog og indhold til at skabe mening i context collapse. Dette
betyder dog ikke eksistensen af det umiddelbare og usynlige publikum
ikke er der. Blot at brugeren negligerer det. Den teknologiske kontrol vises
ved, at brugeren udnytter de teknologiske muligheder på Facebook for
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
78
12. Litteraturliste
Barabási, A. (2011): Introduction and Keynote to A Networked Self. In: A
Networked Self (Papacharissi ed.), Routledge, New York.
boyd, d. (2002): Faceted Id/entity: Managing Representation in a Digital
World. Cambridge.
boyd, d. (2011): Social Network Sites as Networked Publics: Affordances,
Dynamics, and Implications. In: A Networked Self (Papacharissi ed.),
Routledge, New York.
boyd, d, & Marwick, A. (2011): Social Privacy in Networked Publics:
Teens’ Attitudes, Practices, and Strategies. Oxford Internet Institute’s “A
Decade in Internet Time: Symposium on the Dynamics of the Internet and
Society”.
Castells, M. (2004: 2000): The Network Society; A Cross-cultural
perspective. Edward Elgar. Northamton.
Castells, M. (2010: 1997): The rise of the network society, Wiley Blackwell,
Singapore.
Ellison, N., Lampe, C., Steinfield, C., Vitak, J. (2011): With a Little
Help from my Friends: How Social Network Sites Affect Social Capital
Processes. In: A Networked Self (Papacharissi, ed.). Routledge, New York.
Flor, J.R.(2003): Positivisme. In: Humanistisk videnskabsteori. (Collins, F.
& Køppe,S. ed.). DR Multimedie, Viborg.
Gladwell, M. (2001:2000): The Tipping Point; How Little Things Can Make
a Big Difference. Abacus. London
Press, London.
Granovetter, M. (1983): The Strength of Weak Ties: A Network Theory
Revisited. In: Sociological Theory. American Sociological Association.
Gurak, L. (2001): Cyberliteracy, navigating the Internet with awareness.
Yale University Press. New Haven.
Habermas, J. (1996): Between Facts and Norms: Contributions to a
Discourse Theory of Law and Democracy. Polity Press. Cambridge.
Hjarvard, S. (1997:1995): Forholdet mellem kvantitative og kvalitative
metoder i medieforskningen. In: Norsk medietidsskift 2, s. 59-80,1997
Hoff-Clausen, E., Isager, C., Villadsen, L. (2005): Retorisk agency; Hvad
skaber retorikken? In: Rhetorica Scandinavia Nr. 33. pp. 56-65.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): Online Ethos, Webretorik i politiske
kampagner, blogs og wikis.
Samfundslitteratur, Gylling
Kautsky, J. (1989): Classical Marxism and Its Social Science: An
Introduction. In: Karl Kautsky and the Social Science of Classical
Marxism. (Kautsky ed). Library of Congress Cataloging-in-Publication
Data, Leiden.
Katz, E. & Lazarsfeld, P. F. (1955). Personal influence: The part played by
people in the flow of mass communication. Free Press. Glencoe.
Goffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life. The Penguin
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
79
Kozinets, R. (2010): Netnography – Doing Ethnographic Research Online.
Sage Publications, New Delhi.
Spicer, N. (2004): Combining qualitative and quantitative methods. In:
Researching Society and Culture. (Seale C. ed.). Sage Publications, London.
Kvale, S. (2009): InterView – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzel,
København.
Splichal, S. (2010): Eclipse of “The Public”. In: The Digital Public Sphere,
Challenges for Media Policy. (Gripsrud J. ed). Nordicom.Göteborg.
Leary, M. R., Kowalski, R. (1990): Impression Management: A Literature
Review and Two-Component Model. In: Psychological Bulletin. Vol 107,
No 1. pp. 35.47
Spradley, J. P. (2003): Interviewing an Informant. In: The Ethnographic
Interview. HBJC publishers. Pp. 45-67.
Marwick, A., & boyd, d. (2010): I Tweet Honestly, I Tweet Passionately:
Twitter Users, Context Collapse, and the Imagined Audience. In: New
Media Society, July 2010.
Meyrowitz, J. (1985): No Sense of Place; The Impact of Electronic Media
on Social Behavior. Oxford University Press. New York.
Neyland, D. (2008): Organizational Ethnography. Sage Publications, Los
Angeles.
Websites:
Bakshy (2012): Rethinking Information Diversity in Networks: //atco.re/
yLV0Z3, 23.01.12 The Role of Social Networks in Information Diffusion,
Bakshy, 2012 m.fl.
boyd, d. (2010): Privacy and Publicity in the Context of Big Data.
Conference speak: WWW. Raleigh, NC. April 29. (//www.danah.org/papers/
talks/2010/WWW2010.html), 18.02.12
Pahuus, M. (2003): Hermeneutik. In: Humanistisk videnskabsteori. (Collins,
F. & Køppe,S. ed.). DR Multimedie, Viborg.
boyd, d. (2011): Experience and Re-creation, on Teen Privacy Strategies in
Networked Publics. The Berkman Center for Internet & Society at Harvard
University. www.youtube.com/watch?v=bdLCKdjClFw, 18.02.12
Papacharissi, Z. (2010): A Private Sphere; Democracy in a Digital Age.
Polity Press. Cornwall.
boyd, d. (2011): How to take an Email Sabbatical. http://www.danah.org/
EmailSabbatical.html, 24.02.11
Rogers, E. (1995:1962): Diffusion of Innovations. Free Press. New York.
boyd, d. (2011): Networked Privacy. Personal Democary Forum 2011.
www.danah.org/papers/talks/2011/PDF2011.html, 18.02.12
Schlenker, B. (1980): Impression Management. The Self-Concept, Social
Identity, and Interpersonal Relations. Brooks/Cole, Monterey.
Schrøder, K. (2003): Generelle aspekter ved mediereceptionen? Et bud på
en multidimenstional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews.
In: Mediekultur Vol 19, no 35. pp 63- 73.
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
Christina H (2012): The 7 Most Annoying Hidden Agendas on the Internet.
On: Cracked.com Feb. 2012: //www.cracked.com/blog/the-7-mostannoying-hidden-agendas-internet/, 16.02.12
Facebook (2011): Full data use policy. //www.facebook.com/full_data_use_
policy, 18.02.12
80
Gjede, M. (2011): Concept of audience research: 86% don’t lock status
updates: //conceptofaudience.blogspot.com/2011/05/quick-poll-86-dontlock-status-updates.html, 18.02.12
Gjede, M. (2011): Perception of imagined audience. //martinegjede.weebly.
com/uploads/6/9/4/9/6949551/perception_of_imagined_audience_mrgj.pdf,
18.02.12
Gjede, M. (2011): Specialeblog: //collapsedcontexts.blogspot.com/,
18.02.12
Gjede, M. (2011): Concept of audience research blog: //conceptofaudience.
blogspot.com
Gjede, M. (2011): Concept of audience research: What shouldn’t we say on
Facebook? //conceptofaudience.blogspot.com/2011/04/what-shouldnt-wesay-on-facebook.html,18.02.12
Protalinski, E. (2011): Facebook increases status update character limit to
63,206. www.zdnet.com/blog/facebook/facebook-increases-status-updatecharacter-limit-to-63206/5754, 19.02.12
Socialbankers: Facebook statistics, Denmark, www.socialbakers.com/
facebook-statistics/denmark/last-week#chart-intervals, 09.01.12.
Wesch, M. (2008): An anthropological introduction to YouTube, www.
youtube.com/watch?v=TPAO-lZ4_hU&feature=player_embedded, 16.02.12
Wittman, C. (2011): Facebook Unveils New News Feed – What does this
mean for EdgeRank? http://edgerankchecker.com/blog/2011/09/facebookunveils-new-news-feed-what-does-this-mean-for-edgerank/, 24.02.11
Martine Gjede, [email protected] Speciale DDK 2012
81