Hindsgavl Slot - Realdania Byg

6  Thy-Hannæs
Thisted Dagblad  Fredag 31. maj 2013
Diskoteksejer frifundet for at sætte ild på
NYKØBING: Beviserne på at den tidligere ejer af diskotek Buddy Holly skulle
have sat ild på bygningen i januar sidste år holdt ikke i byretten. To af de tre
dommere i domsmandssagen stemte for en frifindelse, og med den forskel
har anklageren valgt at overveje en eventuel anke til landsretten.
Tilfredshed
med 2012
regnskab
Af Jens Fogh-Andersen
[email protected]
THISTED: - Så længe vi selv tager hånd om tingene, har vi
også en bredere bane at spille på.
Sådan
sammenfattede
borgmester Lene Kjelgaard
Jensen (V) byrådets debat
inden det blev besluttet at
sende
kommunens
2012-regnskab til revision.
- Meget tilfredsstillende,
lød borgmesterens vurdering af regnskabet, hvor hun
især hæftede sig ved, at kommunens serviceudgifter blot
var 0,4 procent - eller knap
otte millioner kroner over
det budgetterede. Fem millioner skyldes øgede udgifter
til snerydning.
På anlægssiden fremhævede Lene Kjelgaard Jensen
at 2012 var præget af store
projekter og aktiviteter,
blandt dem ældreboliger
ved Kløvermarken og Solgården samt børnehuse i
Hanstholm og Vestervig ligesom de energimæssige investeringer gjorde deres til,
at kommunen nåede det
næsthøjeste anlægsniveau
hidtil.
Trods aktiviteten på anlægssiden er der fortsat en
pukkel på området.
- Vi har for nylig overført
små 69 mio. kroner i uforbrugte anlægsmidler fra
2012 til 2013, men anlægsbudgettet i år er mindre end
i 2012, så overførselsbeløbet
vil næste år være af en anden
størrelse, sagde borgmesteren, som også pegede på på
overførsel af uforbrugte
driftsmidler som en af sidste
års udfordringer i økonomistyringen.
Indbyggertallet faldt i
2012 med 414 personer,
dobbelt som meget som normalt.
- Det understreger vigtigheden af en aktiv indsats for
erhvervsfremme fro at skabe
vækst til gavn for beskæftigelse og bosætning, sagde
borgmesteren.
Jens Kr. Yde (K) pegede
på, at faldet i indbyggertallet også koster på bloktilskuddet.
- Alene i de seneste fire år
har vi manglet 23 millioner
kroner i bloktilskud af den
grund, sagde han, men tilsluttede sig, at regnskabet
var fornuftigt, men at der er
”masser af udfordringer til
budget 2014”.
Ulla Vestergaard (S) glædede sig over, at regnskabet
var udtryk for, at budgettet
for 2012 havde ”ramt lige i
øjet”, mens Henrik Gregersen (V) glædede sig over, at
tilpasningen af kommunens
økonomi både var gennemført og holder.
- Der har været styr på økonomien og øje for udfordringerne, sagde han.
Også SF og Dansk Folkeparti var tilfredse med det
regnskab, der nu sendes til
revision.
Penge til fast bund
Af Jens Fogh-Andersen
[email protected]
THISTED: En fast bund er dyrere end en grusbelægning. For Thisted Genbrugscenter helt præcis 1,9
millioner kroner, som er
merudgiften til en udvidelse af genbrugscentret.
I det oprindelige projekt
var prisen på udvidelsen
sat til 3,5 mio. kroner. Anlægsbevillingen blev godkendt i april 2012, men siden er der kommet ny lovgivning som siger, at der
skal være fast bund under
komposteringsanlæg, der
modtager mere end 500
tons haveaffald årligt. Bunden skal både være vandtæt, kørefast og have fald
mod afløb.
Det indgik ikke i det oprindelige projekt, men nu
har Thisted Byråd godkendt en tillægsbevilling
på 1,9 millioner kroner.
Tillægsbevillingen finansieres med penge sparet på
dagrenovationen.
Kun Dansk Folkeparti
stemte imod.
- Besparelsen på dagrenovationen burde returneres til de, der betaler - og
ikke bruges til at finansiere
en tillægsbevilling, sagde
Ib Poulsen (DF).
Erik Dose Hvid, hf-chef på Thy-Mors HF & VUC, på stranden i Klitmøller sammen med Mogens Nørgaard, formand for skolens bestyrelse og Robert Rasmussen, 15-årig surfer fra Klitmøller. Foto: Diana Holm
Hf på et surfbræt
UDDANNELSE: Ny linje på Thy-Mors HF & VUC kombinerer hf med surfing
Af Morten Kyndby Holm
[email protected]
KLITMØLLER: En god surfer er
klar, når bølgerne og den
rigtige vind er der. Timingen
skal være i orden, og man
skal tage bølgen, når den er
der.
Man skal kort sagt være
omstillingsparat. Og det er
som bekendt også en meget
nyttig egenskab, både i uddannelsessystemet og i erhvervslivet.
- At surfe kræver koncentration og tilstedeværelse.
Det er nogle kompetencer,
som jeg mener, man godt
kan overføre til undervisningssituationen, påpeger
Erik Dose Hvid, souschef på
Thy-Mors HF & VUC og leder af skolens hf-afdeling.
Fra 2014 vil skolen i Thisted tilbyde en ny linje med
surfing på skemaet - naturligvis med udgangspunkt i
Cold Hawaii i Klitmøller.
Med baggrund i de gode
erfaringer, som andre ungdomsuddannelser har med
at lave en linje eller et
sportscollege, hvor uddannelsen bliver kombineret
med idræt, vil Thy-Mors HF
& VUC udnytte de kvaliteter,
som Klitmøller har som en af
Nordeuropas bedste surf-lokaliteter.
Surfing og innovation
Erik Dose Hvid regner med,
at der kommer surfing på
skoleskemaet i omkring 10
timer om ugen - ud over de
normale undervisningsfag.
Men det bliver et meget fleksibelt skema. Der skal være
mulighed for at tage til Klitmøller og surfe en hel dag,
når vejret og vinden er til
det. Og så måske fortsætte
med den almindelige skolegang om aftenen.
Oveni skal den nye linje så
også have fokus på innovation - og også på det punkt er
Klitmøller et godt udgangspunkt:
- Det er jo en by, hvor der
findes et spirende innovativt
miljø, så det er naturligt at
give den nye linje den di-
mension også, siger Erik Dose Hvid.
Han har arbejdet med ideen om surflinjen i et halvt år
- med fuld opbakning fra
skolens bestyrelse og formand, tidligere regionsrådsmedlem Mogens Nørgaard:
- Jeg tror, at det er en linje,
som kan appellere til rigtig
mange, både thyboer og unge andre steder fra, siger
han.
Én ekstra klasse
Planen er én klasse med surf
på skemaet - ud over de to
hf-klasser, som Thy-Mors HF
& VUC allerede opretter
hvert år.
I øvrigt behøver man ikke
at være verdensmester på et
surfbræt - eller det der ligner. Det vigtige er at have
passion for sporten, understreger Erik Dose Hvid.
Han har aldrig selv stået
på et surfbræt:
- Men jeg skal nok til at
prøve det, siger hf-chefen.
Skoleundervisningen skal
som hovedregel foregå i Thi-
»
Jeg tror, at det er
en linje, som kan
appellere til rigtig
mange, både thyboer
og unge andre steder
fra
Mogens Nørgaard,
bestyrelsesformand
sted. Thy-Mors HF & VUC
har været i kontakt med Thisted Kommune med henblik
på at låne Hummerhuset huset på Ørhage, der bl.a.
fungerer som klubhus for
den lokale surfklub.
Projektet har et samlet
budget på godt 900.000 kr.,
hvoraf Thy-Mors HF & VUC
netop har fået 675.000 kr.
fra de regionale udviklingsmidler.
De skal bruges i det kommende år til bl.a. udvikling
af undervisningsmateriale.
Og i september i år planlægges en camp i forbindelse
med Worldcup-stævnet i
Klitmøller.
3,8 mio. til renovering af skoler
THISTED: Thisted Byråd har
frigivet i alt 3,8 millioner
kroner til brug ved renove-
ring af kommunens skoler i
2013. Pengene er restbeløbet af en samlet pulje på fem
millioner kroner til skolerenoveringer. 1,2 millioner
kroner af pujlen er afsat til
renovering af omklædningsrummet på Tilsted Skole.