Husorden - Teglvænget Vangs Alle

 Kære sponsor GAD seminar 2015 -­‐uge 2 Så er invitation og program for GAD seminar 2015 sent på gaden. Seminaret løber sædvanen tro af stablen i uge 2 fra d. 5.-­‐8. januar. Tirsdag sætter vi fokus på gødningslære med Agnar Kvalbein, Bioforsk Norge, som har mange års erfaring med emnet. Onsdag ser vi nærmere på opbygning af natur-­‐ og kunstgræsbaner. Torsdag skal vi på ”Mission”, hvor opgaven kredser om de gode løsninger, arbejdsgange og maskinvalg i hverdagen. Tilmelding foregår elektronisk på www.efteruddannelse.dk med kviknummer: 85 142 044 757. Husk sidste frist for tilmelding er d. 1. december. Tysklandstur Tirsdag d.16. september tog GAD, en gruppe sponsorer og medlemmer til Nürnberg for at besøge Galaubau messen og Nürnberg stadion. Galaubau messen er Europas førende udstilling indenfor sportspladser, golfbaner, landscape og legepladser. Messen fyldte 12 kæmpe haller og var et rent slaraffenland med alt indenfor idræt og fritid. Lige fra små dippedutter til forskellige slags belægning og store maskiner. Besøg på Galaubau messen i Nürnberg. Fra venstre ses Thomas Kroman, Jørgen Rasmussen, Sten Rasmussen, Natasha Bjergsted og Marianne Jensen fra Københavns Kommune. ”Deltagerne var en god b landing af forskellige sponsorer og medlemmer. Noget alle er enige om, var et stort plus. Det var rigtig givtigt med erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs”, udtaler Marianne Jensen. Torsdag gik turen til Nürnberg stadion. Anlægget er imponerende og det er tydeligt, at de har et helt andet budget til rådighed end herhjemme. Det ses bl.a. i forhold til bemandingen, hvor de har 6-­‐7 mand til plejen af 10 baner. ”Så vi kan godt klappe os selv på skuldrene, for det vi får ud af betydeligt færre midler. Det er altid rart at se, hvordan andre gør. Ofte er det et skulderklap til os selv, og man bliver forstærket i troen på det, man gør”, siger Sten Rasmussen fra bestyrelsen. Besøg på Nürnberg Stadion. Anlægget er imponerende og det er tydeligt, at de har et helt andet budget til rådighed end herhjemme. Det ses bl.a. i forhold til bemandingen, hvor de har 6-­‐7 mand til plejen af 10 baner. Markvandring Monjasa Park Onsdag d. 22. oktober afholdt GAD markvanding på Fredericia station, Monjasa Park. I det fineste oktober vejr var 45 deltagere mødt frem. På dagen var der fokus på sikkerhed og tunge løft og Anders Eg Larsen fra Arbejdstilsynet gav eksempler på klassiske faldgruber med arbejdsredskaber. Der blev også tid til en tur rundt på anlægget, hvor daglig leder på stadion Jørn Jensen fortalte om driften af anlægget. Du kan se flere billeder og læse mere om dagen på www.groundsman.dk. Markvandring på Monjasa Park. Jørn Jensen fortalte om driften af træningsbanerne ved stadion. Træningsbanerne var opbygget på alm. muldjord, hvilket gav udfordringer i forhold til spillet i ydersæsonerne. Der var meget god regneormeaktivitet og overfladen blev hurtig fedtet. Sponsorer Foreningen har nu 18 sponsorer. Sponsorerne er en vigtig del af foreningens virke og derfor har de fået deres egen side på www.groundsman.dk . Fra denne side kan du hurtig og enkelt linke dig videre til sponsorernes egne hjemmesider for at finde firma-­‐ og produktbeskrivelser. Kontingent 2015 I næste uge udsendes opkrævning på medlemskontingent 2015 fra Jutlandia Bank. Husk, at for at være stemmeberettiget ved generelforsamlingen skal kontingentet være indbetalt. Generalforsamling i GAD afholdes i uge 2, onsdag d. 7. januar 2015 kl. 16.30 på Rønnes Hotel. Alle er velkomne. De bedste hilsner Holger Boesen GAD formand