1. No category

Indholdsfortegnelse Indledning – Nattens udgrænsning af seksualitet (609/1009) (677/1077) (683/1083) (701/1100) .............................................................................................................. 3 Design ................................................................................................................................................ 3 Feltafgrænsning – det homoseksuelle natteliv (609/1009) ...................................................... 4 Undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt ................................................................ 6 Ontologi (677/1077) ............................................................................................................................................. 6 Epistemologi (683/1083) .................................................................................................................................... 6 Personlig motivation og udgangspunkt ............................................................................................ 7 Forskeren som medskaber af viden (701/1100) ...................................................................................... 7 Forforståelse (609/1009) ................................................................................................................................... 7 Fokusgrupper (677/1077) ................................................................................................................... 8 Udvælgelse af informanter og sammensætning af fokusgrupper (683/1083) ............................ 9 Afholdelse af fokusgruppe (701/1100) ....................................................................................................... 10 Strukturering af fokusgruppe (609/1009) ................................................................................................ 11 Feltarbejde (677/1077) ....................................................................................................................... 13 Udvælgelse (683/1083) ..................................................................................................................................... 14 Opførsel i feltet (701/1100) ............................................................................................................................. 15 Fokus i feltet (609/1009) .................................................................................................................................. 15 Feltnoter (677/1077) .......................................................................................................................................... 15 Etiske overvejelser omkring feltarbejde (683/1083) ........................................................................... 16 Integration af metoder (701/1100) ................................................................................................. 16 Præsentation af empiri (609/1009) ................................................................................................ 17 Validitet .................................................................................................................................................... 18 Validitet i kvalitativ metode (677/1077) ................................................................................................... 18 Den valide strategi (683/1083) ...................................................................................................................... 20 Etiske overvejelser ................................................................................................................................ 21 Makroetiske overvejelser (701/1100) ........................................................................................................ 21 Mikroetiske overvejelser (609/1009) ......................................................................................................... 22 Undersøgelsens etiske grundlag: Stringent pragmatisk tilgang (677/1077) ............................. 22 Opsamling (683/1083) ....................................................................................................................................... 23 Analysestrategi (683/1083) .................................................................................................... 24 Interaktion som fokus for analyse (701/1100) ........................................................................... 24 Fokuseret kodning (609/1009) ........................................................................................................ 25 Opsamlende (677/1077) ..................................................................................................................... 26 Analyse – Fællesskab, identifikation, distinktion og seksualisering (683/1083) . 27 Homoseksualitet som fixpunkt for fællesskaber i natten (701/1100) ................................ 27 Spredt om dagen, samlet om natten (609/1009) ................................................................................... 27 Maffesoli og Neo-­‐stammer (677/1077) .......................................................................................... 30 Det overfladiske fællesskab (683/1083) .................................................................................................... 30 Det flydende fællesskab (701/1100) ........................................................................................................... 33 Opsamlende (609/1009) ................................................................................................................................... 36 Persona og identifikation (677/1009) ........................................................................................... 37 Den seksualiserede nat (683/1083) ............................................................................................................. 37 Scoringer og heteroseksuelle (701/1100) ................................................................................................. 40 Nattelivets betydning for det personlige seksualitets narrativ (609/1009) .............................. 42 Opsamlende Persona (677/1077) ................................................................................................................. 42 Seksualitetens ambivalens (683/1083) ......................................................................................... 43 Henning Bech og den moderne urbane seksualitet (701/1100) ...................................................... 43 1 Den gennemsyrende seksualisering som begrænsende og mulighedsskabende (609/1009)
....................................................................................................................................................................................... 44 Mere end umiddelbar socialitet (677/1077) ............................................................................... 47 At beskrive et mangfoldigt miljø med en binær kode (683/1083) ................................................. 48 Thornton om subkulturel kapital og autencitet (683/1083) ............................................................. 48 Differentieringer og interne hierarkier (701/1100) ............................................................................. 50 Distinktionerne i den konkrete homoby (609/1009) ........................................................................... 53 Konklusion (609/1009) (677/1077) (683/1083) (701/1100) ................................... 57 Litteraturliste ................................................................................................................................ 59 Bilagsoversigt ................................................................................................................................ 61 2 Indledning – Nattens udgrænsning af seksualitet ”Københavnere har et åbent sind, er afslappede og tolerante mennesker, og hovedstaden har
længe været en legeplads for biseksuelle, homoseksuelle og transseksuelle danskere og
udlændinge. Her er der plads til alle, uanset hvem du er.” (web1).
Sådan skriver Wonderful Copenhagen, som er en netværksorganisation, hvis formål er at
fremme ferie- og erhvervsturismen i regionhovedstaden (web2), på deres hjemmeside
GayCopenhagen. Dette er et eksempel på, hvordan København i mange sammenhænge bliver
fremstillet som en by præget af mangfoldighed og tolerance. Det lader til, at Københavns
kommune har taget fortællingen til sig og har udnævnt en del af Københavns Rådhusplads til
Regnbuepladsen. Regnbuen er et symbol, som pryder mange facader i København for at
symbolisere seksuel mangfoldighed. Socialdemokraternes teknik- og miljøordfører Jakob
Hougaard udtaler om den nye Regnbueplads: ”Vi er glade for at være med til at hylde det
særlige københavnske frisind (…)” (web3).
Vi, i forskningsgruppen, er selv københavnere og oplever også vores by som værende
progressiv i forhold til seksuel ligestilling og det københavnske byliv som tolerant. Vi undrer
os dog over, at seksualitetens betydning tilsyneladende forandres om natten. Når natten falder
på, og byen vågner, udkrystalliseres og ekspliciteres homoseksuelle orienteringer, og der
findes pludselig homoseksuelle barer, klubber og fester.
Vi finder det interessant, hvordan der eksisterer et natteliv, som vi – fire heteroseksuelle
sociologistuderende – ikke kender. Vi er ikke engang inviteret. Denne undersøgelse tager
således udgangspunkt i følgende problemstilling:
Hvordan forhandles og italesættes natlige fællesskaber, der centrerer sig omkring
homoseksuel orientering, og hvorledes fremstilles disse fællesskaber som præget af sociale
differentieringer på baggrund af seksualitet?
Design Således er undersøgelsens problemstilling blevet præsenteret. I det følgende vil vi præsentere
undersøgelsens design. Indledningsvis vil undersøgelsens videnskabsteoretiske grundlag vil
blive udfoldet. Her vil vi argumentere for, hvordan undersøgelsen har et
socialkonstruktivistisk udgangspunkt, hvorfor vi vil fokusere på sociale handlinger og
3 interaktioner for at opnå viden om emnet. Således følger en feltafgrænsning, hvor vi vil
uddybe vores beslutning om at undersøge det homoseksuelle festmiljø i København og
forklare, hvordan undersøgelsens informanter således var med til at definere feltet for
undersøgelsen. Vi vil derefter redegøre og argumentere for, hvordan vi har valgt at anvende
fokusgrupper i kombination med feltarbejde som metodiske værktøjer for undersøgelsen, og
præsentere den indsamlede empiri. Herefter vil vi argumentere for måden, hvorpå vi har
sikret validitet og redegøre for de etiske overvejelser, vi har gjort os omkring undersøgelsen.
Som opsamling på undersøgelsens design vil vi uddybe analysestrategi, som tager afsæt i et
interaktionistisk perspektiv. Herefter vil vi analysere det indsamlede empiri ved inddragelse
af teori af Michel Maffesoli, Sarah Thornton og Henning Bech. Analysen vil blive indledt af
en mere dybdegående læsevejledning.
Feltafgrænsning – det homoseksuelle natteliv
I det følgende afsnit skildres det, hvordan feltet er blevet afgrænset, og hvilke overvejelser
der har ligget til grund herfor.
Undersøgelsen fokuserer på det homoseksuelle festmiljø i København. Vores interesse er
festen i mere abstrakt forstand. Vi er dermed ikke interesseret i specifikke steder, men i
højere grad den måde, hvorpå festen fremstilles og italesættes af informanterne. Netop derfor
har vi ladet informanterne definere den mere konkrete del af feltet. De specifikke barer og
fester, som indgår i undersøgelsen, er således blevet defineret af informanterne. I praksis
består feltet af en håndfuld barer og diskoteker i København, samt tilbagevendende offentlige
fester. Festerne og barerne er enten steder, der har en erklæret homoseksuel profil, eller blot
tiltrækker en stor andel af homoseksuelle. Vi har således afgrænset undersøgelsesfeltet til et
abstrakt begreb om 'festen' i det homoseksuelle natteliv, og netop derfor har vi undladt at
specificere konkrete steder over for informanterne. Dette valg har bidraget til, at vi har opnået
viden om de fester og barer, som informanterne fandt interessante. Omvendt kan der dog
være steder i det homoseksuelle natteliv, som vi ikke har opnået viden om. Vi har vurderet, at
det ville give undersøgelsen stærkere empiri, hvis vi lod informanterne have indflydelse på
den mere konkrete del af feltafgrænsningen, fordi vores interesse er, hvordan nattelivet og
festen italesættes, og ikke hvordan bestemte steder, barer og diskoteker fungerer. Samtidig
4 har det vist sig, at informanterne uafhængigt af hinanden henviser til mange af de samme
steder i nattelivet.
I analysen vil der blive refereret til Kødbyen og Studiestrædekvarteret. Dette er to kvarterer i
København, hvor der ligger mange barer og klubber, og ifølge informanterne er det
homoseksuelle festmiljø tæt knyttet til disse områder. De to områder bliver beskrevet som
havende hver deres distinkte karakter, og når der bliver talt om eksempelvis
Studiestrædekvarteret, er der altså tale om det miljø, der knytter sig til flere forskellige barer i
kvarteret.
I praksis har det vist sig, at det homoseksuelle natteliv ofte er opdelt mellem mænd og
kvinder. Således findes der barer for homoseksuelle mænd og barer for homoseksuelle
kvinder. På trods af dette betragter vi det homoseksuelle natteliv samlet. Dette skyldes, at vi
ser klare fællestræk i både de mandlige og kvindelige informanters fremstillinger af
nattelivet, og at både homoseksuelle mænd og kvinder har en minioritetsseksualitet i
nattelivet. Dette viser sig yderligere i kraft af, at de mandlige informanter også refererer til
lesbiske fester, og omvendt. Således har denne undersøgelse fokus på, hvordan natten
udgrænser visse seksualitetsformer. Set i dette perspektiv mener vi, at det er relevant at
betragte det homoseksuelle natteliv samlet, på tværs af køn.
5 Undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt
Ontologi Denne undersøgelse tager udgangspunkt i en præmis om, at mennesket er socialt, og at de
individuelle og sociale omstændigheder ikke kan adskilles fra hinanden (Gubrium & Holstein
2000:100). Undersøgelsen har således en socialkonstruktivistisk ontologi. Vi betragter
betydninger og meninger som relationelt betingede størrelser, der konstrueres igennem
interaktionen. Således forstår vi altså ikke et karakteristikum som homoseksualitet som en
fast defineret størrelse, men derimod som et socialt konstrueret begreb, der tilskrives
mennesker med en bestemt adfærd og bestemte seksuelle præferencer. Denne
antiessentialistiske ontologi afviser altså ideen om, at selvet har en fast kerne, der står
udenfor det sociale (Gubrium & Holstein 2000:102). Mennesket kan ikke adskilles fra det
samfundsmæssige og sociale, og meningskonstruktioner skabes i og af den sociale kontekst.
Den sociale kontekst rummer både de aktører, der indgår i interaktionen, deres respektive
baggrunde, den historiske kontekst og de praktiske forhold, der måtte præge interaktionen
(Gubrium & Holstein 2000:103). Det er således vores overbevisning, at forskellige kontekster
endvidere skaber forskellige muligheder for interaktion, identifikation, fællesskaber, identitet
og handling. Vores fokus på interaktionen skal dog ikke forstås således, at vi helt afviser, at
der skulle eksistere en verden uden for interaktionen. Ud fra et perspektiv om at mening
konstrueres i interaktion, er vi i højere grad interesseret i fremstillinger og italesættelser, end
essenser. Ifølge dette ontologiske udgangspunkt vil begrebet homoseksualitet altså også blive
tilskrevet forskellige forståelser og meninger i kraft af den sociale kontekst. Det, vi betragter
som viden, er altså det, der konstrueres i interaktioner.
Epistemologi Således er det blevet beskrevet, hvordan vi i denne undersøgelse betragter mennesket som
socialt, og hvordan mening skabes gennem den sociale interaktion, betinget af konteksten.
Næste spørgsmål bliver da, hvordan vi opnår viden omkring disse interaktioner (Mason
2002:16). Det sker ved at opsøge og iscenesætte disse interaktioner. På den måde bliver vi
aktive medskabere af den viden, vi gør til genstand for analyse. Den viden, vi kan få adgang
til, er således præget af forskellige personers fremstillinger af dem selv og andre, samt
forhandlinger omkring hvad der er legitimt og meningsfuldt. Det er disse fremstillinger og
forhandlinger, vi er interesserede i. Undersøgelsen søger i mindre grad at finde frem til
essensen eller oplevelsen af det homoseksuelle festmiljø. I stedet er fokus på at undersøge
italesættelsen af og forhandlingerne omkring, hvordan den fælles homoseksuelle orientering
6 fungerer som samlende punkt for natlige fællesskaber. Vi tror altså på, at vi kan undersøge
logikker bag ved fænomenet ved at se på, hvordan fænomenet fremstilles og italesættes i
interaktioner mellem os selv og feltet, samt internt i feltet. Det betyder i praksis, at vores
analysestrategi bærer præg af et symbolsk interaktionistisk fokus.
Således vil vi belyse problemstillingen ved at fokusere på blandt andet fremstillinger og
forhandlinger og således blotlægge de logikker, der konstrueres i feltet (Järvinen 2005:40).
Denne analysestrategi uddybes senere i undersøgelsen.
Personlig motivation og udgangspunkt
Forskeren som medskaber af viden ”Antagelsen er altså, at undersøgelsens materiale er formet af intervieweren og
interviewpersonen i fællesskab og præget af interaktionen i selve
interviewsituationen.” (Järvinen 2005:29).
Ovenstående citat viser, hvordan interaktionistisk forskning beror på en grundlæggende
præmis om, at forskningen aldrig er fri for forskerens indblanding. Forskeren er
medproducent af viden, og således er det ikke muligt at sætte forskernes forforståelse i
parentes (Järvinen 2005:29). I denne undersøgelse vælger vi i stedet at benytte vores
forforståelse aktivt. At benytte sin forforståelse aktivt vil for os sige at gå ind i feltet med en
erkendelse af, at forskeren uanset hvilken metode, man observerer eller interviewer efter, er
medskabende af interaktionen. Ud fra et interaktionistisk synspunkt finder vi det ikke
meningsfyldt at forsøge at skjule vores forforståelse, derimod må også forskerens
meningskonstruktioner tages med i betragtning igennem undersøgelsen.
Forforståelse I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores forforståelse og vores personlige motivation,
som har været styrende for vores tilgang til feltet. Forud for undersøgelsen har vi haft en idé
om, at det homoseksuelle natteliv på en eller anden måde har karakter af et miljø eller
fællesskab, hvor folk mødes omkring mere end sex. Samtidig har vi været af den opfattelse,
at det homoseksuelle natteliv, i kraft af sin erklærede seksualitet, bliver betragtet som et
meget seksualiseret sted. Således er denne undersøgelse motiveret af et forsøg på at komme
7 ud over en common sense forståelse af det homoseksuelle natteliv, som et sted hvor folk kun
tager hen for at score. Samtidig har vi haft en forventning om, at det homoseksuelle natteliv
står i tæt relation til det heteroseksuelle natteliv. Ud fra en idé om, at minoriteten
nødvendigvis står i relation til majoriteten, har vi en forventning om, at det homoseksuelle
natteliv defineres i forhold til det heteroseksuelle natteliv.
Vores undersøgelse er med andre ord præget af et ønske om at nuancere det, vi opfatter som
et stereotypt billede af det homoseksuelle natteliv. Således har undersøgelsen til en vis grad et
emancipatorisk sigte, idet vi har et håb om at kunne nedbryde fordomme omkring
homoseksuelle. Da disse interesser har været en del af motivationen for undersøgelsen, har de
haft betydning for undersøgelsens metodiske design og teoretiske fokus. Vi har dog samtidig
også ladet os overraske over fænomenets kompleksitet, blandt andet med hensyn til
distinktioner internt i feltet.
Vi har valgt at eksplicitere vores erkendelsesledende interesser med den begrundelse, at det
er umuligt at foretage en undersøgelse uden at lade sig påvirke af egne holdninger og
interesser.
Fokusgrupper
Vi vælger at benytte fokusgrupper som det primære metodiske værktøj for vores
undersøgelse. Fokusgruppemetoden skaber mulighed for, at informanterne kan sammenligne
og forhandle deres opfattelser og fremstillinger af feltet. Således giver fokusgruppen, som
metodisk værktøj, os mulighed for at udfolde og blotlægge de logikker og sociale
meningskonstruktioner, der findes og udspiller sig (Halkier 2010:123). I fokusgruppen
konstrueres data således i interaktionen og giver altså adgang til noget andet og mere end
summen af informanternes individuelle holdninger (Bohnsack 2004:215).
Dermed er det også interaktionen, og herunder de forhandlinger, fremstillinger og narrativer,
som forekommer i fokusgruppen, der er udgangspunktet for vores analyse (Demant
2006:134). Ved at benytte os af fokusgruppeinterviewet opstiller vi så at sige et kunstigt
socialt rum. Hermed må informanternes samtaler karakteriseres som socialt performative,
idet de er et produkt af den specifikke interviewsituation. Vores analyse vil således tage sit
udgangspunkt i det sagte, og måden hvorpå interaktionen forløber (Halkier 2010:122). Den
sociale interaktion i fokusgrupperne er altså afgørende for vores produktion af data, og
8 sammensætningen og struktureringen af fokusgrupperne er derfor af betydning for
undersøgelsen (Halkier 2010:124).
Udvælgelse af informanter og sammensætning af fokusgrupper Vi vælger at udføre 3 fokusgrupper, med 3 informanter i hver fokusgruppe. Informanterne
har vi fundet gennem vores personlige sociale netværk. I øvrigt har vi været på feltarbejde
med nogle af de informanter, som også deltager i en fokusgruppe, og forskningsgruppens
medlemmer har derfor på forhånd relationer til mange af informanterne.
To af fokusgrupperne består af piger og bliver sammensat således, at informanterne i den
enkelte gruppe er venner eller kender hinanden i forvejen. Vi er af den overbevisning, at
trygheden ved informanternes relation er vigtig, da denne vil genere en mere afslappet
stemning og sikre, at alle informanter vil deltage i samtalen (Halkier 2010:125). Desuden
anser vi det som en stor styrke, at informanterne kan uddybe hinandens perspektiver på
baggrund af deres fælles oplevelser og erfaringer (Halkier 2010:125). En af fokusgrupperne
er forholdsvis homogen, idet informanterne er temmelig jævnaldrene og ofte fester sammen
og derved har erfaring med den samme del af det homoseksuelle festmiljø. For at undgå at
samtalen bliver for indforstået, indleder vi samtalen med at fortælle informanterne, at vi har
et meget begrænset kendskab til feltet. Således er informanterne opmærksomme på at uddybe
deres fremstillinger tilstrækkeligt, så vi som forskningsgruppe kan følge beskrivelserne.
Den tredje fokusgruppe består af drenge, som ikke kender hinanden på forhånd. Vi vælger at
sammensætte fokusgruppen således, fordi de homoseksuelle drenge, vi tog kontakt til, ikke
havde en vennegruppe, som de betragtede som en del af det homoseksuelle festmiljø. Vi
vælger derfor at lade feltets præmisser være styrende for sammensætningen af fokusgruppen
(Halkier 2010:124).
9 Afholdelse af fokusgruppe Fokusgrupperne bliver afholdt hjemme hos enkelte af forskningsgruppens medlemmer. Da vi
er kommet i kontakt med informanterne gennem vores personlige netværk, finder vi, at det
vil forekomme iscenesat at afholde fokusgrupperne i meget formelle rammer. Det er vores
forventning, at dette vil medføre, at både forskningsgruppens medlemmer og informanterne
vil bruge unødvendigt meget energi på at opretholde den formelle stemning for, at vi som
forskningsgruppe, ikke vil tabe ansigt. Desuden er emnet potentielt følsomt ladet, og vi
vælger derfor at afholde fokusgrupperne i trygge og mindre formelle rammer.
Moderators rolle
Ved hver fokusgruppe er der to moderatorer til stede; en primær moderator (moderator 1), der
indleder og styrer samtalerne, og en sekundær moderator (moderator 2), der har ansvar for
lydoptagelsen, holder øje med tiden og hjælper med at holde overblikket og komme med
uddybende spørgsmål. Moderatorernes funktion er således at sætte og styre rammen for
fokusgruppens samtale, men samtidig at skabe et åbent socialt rum for interaktionen (Halkier
2010:127). Moderatorerne indgår altså aktivt i fokusgruppen som en rammesættende
samtalepartner, der hjælper interaktionen på vej, og det er således vigtigt at pointere, at
moderatorerne er med til at genere den data, som danner grundlag for undersøgelsens analyse
(Mason 2002:52).
Som skrevet har forskningsgruppens medlemmer relationer til flere af informanterne på
forhånd. Vi vælger dog at fordele moderatorrollerne således, at moderatorerne ikke har nære
bekendte blandt informanterne af den fokusgruppe, de skal moderere. Dog har flere af
moderatorerne truffet informanterne af fokusgruppen før, eksempelvis igennem feltarbejdet.
Således eksisterer der en fælles referenceramme mellem moderatorerne og informanterne,
som giver mulighed for at referere eller spørge ind til specifikke forhold i det homoseksuelle
festmiljø.
10 Strukturering af fokusgruppe For at skabe bedst mulige forhold for den sociale interaktion og den generede data, er
fokusgrupperne struktureret efter en interviewguide, der sætter nogle overordnede rammer for
fokusgruppens forløb. Da det er vores ønske, at informanterne i så vid udstrækning som
muligt skal have ejerskab over dialogen, således at de komplekse sociale dynamikker har
bedst mulighed for at udfolde sig, er guiden udformet forholdsvis åbent (Halkier 2010:126).
Fokusgruppen er bygget op omkring en øvelse, hvor informanterne på et brainstorm-ark
sammen skal beskrive og tegne en typisk fest i det homoseksuelle festmiljø. Med øvelsen
som udgangspunkt for samtalen har vi mulighed for at sætte de overordnede rammer for
samtalen og forløbet, men samtidig overlade styringen af det indholdsmæssige i samtalerne
til informanterne.
Brainstormarket, der danner grundlag for øvelsen, ses nedenfor:
Billede 1: Grafisk fremstilling af brainstormarket, der danner grundlag for
fokusgruppeøvelsen.
11 Arket er placeret på bordet, som informanterne af fokusgruppen sidder omkring, og alle
informanter bliver forsynet med en tusch hver, så de nemt kan tegne på arket.
Først beder moderatoren informanterne om at beskrive en typisk fest i det homoseksuelle
miljø ved hjælp af den på forhånd optegnede tidslinje. Informanterne bliver bedt om at skrive
alt på fra aftenens start til det tidspunkt, de går i seng; hvordan de typisk starter aftenen,
hvem de tager i byen med, hvilke steder de tager hen, hvilke typer fest det er, hvem der fester
der, hvad man laver til festerne, og så videre. Således bliver informanterne i konkret forstand
bedt om at udarbejde en fælles fremstilling af det homoseksuelle festmiljø, hvilket giver
informanterne grundlag for at sammenligne og forhandle erfaringer og holdninger (Halkier
2010:133). For at anerkende informanternes personlige fremstilling, og for at sikre at
interaktionen ikke låser sig fast, fortæller vi desuden informanterne, at de bare skal skrive
forskellige versioner på, hvis de ikke er enige (Halkier 2010:128).
Dernæst bliver informanterne bedt om at beskrive, hvad de godt kan lide ved den type fest,
der er blevet illustreret i tidslinjeøvelsen, og om at skrive eller tegne det ind i feltet ”det
fede”. Og slutteligt bliver de bedt om at beskrive det, de oplever som negativt ved den slags
fester, som de har beskrevet, og om at skrive det ind i feltet ”det nederen”. Disse felter på
brainstormarket fungerer som afsæt til at diskutere informanternes fremstilling af den typiske
fest i det homoseksuelle miljø, i forhold til andre typer fester. Desuden bringer denne øvelse
samtalen op på et mere abstrakt plan, således at de subtile og underlæggende logikker,
holdningsmæssige og kvalitative dele af fremstillingen bliver ekspliciteret og udfoldet
yderligere (Halkier 2010:132).
I interviewguiden har vi opstillet nogle hjælpepunkter til hver deløvelse, som moderatoren
kan benytte til at hjælpe interaktionen på vej, hvis det bliver fundet nødvendigt.
Hensigten, med at tage udgangspunkt i øvelsen, er at fremme interaktionen og de fælles
forhandlinger mellem informanterne (Halkier 2010:132). Med øvelsen som værktøj og
udgangspunkt for samtalen undgår vi, at samtalen udvikler sig til en klassisk
interviewsituation, hvor forskeren spørger, og informanten svarer. Informanterne har ejerskab
over arket og således også over interaktionen.
Således er der blevet gjort rede og argumenteret for vores valg af fokusgrupper som metodisk
værktøj til at indsamle empiri. Derudover har vi også benyttet os af feltarbejde, hvilket vil
blive uddybet i følgende afsnit.
12 Feltarbejde
Som et supplement til fokusgrupperne vælger vi at lave feltarbejde. Da vi er interesserede i at
undersøge, hvordan nattelige fællesskaber konstrueres, er det oplagt at bevæge os ud i natten
og deltage i de interaktioner, der udspiller sig i feltet. Mason beskriver netop, hvordan
feltarbejde er velegnet, hvis man er interesseret i interaktioner, opførsel og handlinger i store
samlinger af mennesker, og hvordan en bestemt kontekst kan skabe mulighed for en bestemt
form for socialitet (Mason 2002:85). Feltarbejdet giver os således en mulighed for at forstå,
hvilke meningskonstruktioner der findes i feltet, og hvordan disse kommer til udtryk igennem
sprog, handlinger og opførsel.
William Whyte beskriver i Appendiks A til sit etnografiske studie ”Street Corner Society”, at
det kan være gavnligt at observere og være til stede, frem for at bede informanter forklare det
hele (Whyte 1993:303). Således bruger vi desuden feltarbejdet til at få et helt grundlæggende
kendskab til undersøgelsens felt og emnet, som vi har en ganske begrænset viden om, og
erfaring med, på forhånd.
Vi bruger ikke blot feltarbejdet til at observere, idet vi også deltager aktivt i feltet, blandt
andet ved at følges med informanter til fest og tale med personer, vi møder. Mason beskriver,
at faren ved at hænge ud i feltet er, at data kommer til fremstå naturlig (Mason 2002:90).
Jævnfør vores interaktionistiske udgangspunkt, forstår vi feltarbejde, ligeså vel som andre
sociologiske metoder, som en proces, hvor forskeren er medkonstruerende af data (Järvinen
2005:29). Vores feltnoter er således et udtryk for subjektive forhandlinger omkring mening,
og netop disse forhandlinger er interessante at analysere.
Feltarbejdet har således en dobbeltfunktion. Feltnoterne indgår som subjektive
meningskonstruktioner, vi kan analysere på, i lighed med transskriptionerne af
fokusgruppeinterviewene, og er således det primære formål med feltarbejdet. Feltarbejdet
giver os yderligere en grundlæggende forståelse af feltet, som det ikke er muligt at beskrive i
feltnoterne. Feltarbejdet bidrager dermed yderligere til en uudtalt forståelse af feltet, som
præger vores blik. Vi finder det analytisk stærkt at gøre vores feltnoter til genstand for
interaktionistisk analyse, således at vi sikrer at det, der umiddelbart kan fremstå som
subjektive oplevelser og følelser, analyseres som meningskonstruktioner, der er betinget af
den sociale interaktion, som de er baseret på.
13 Udvælgelse I det følgende afsnit argumenteres for udvælgelsesstrategien til feltarbejde. Vi har haft en
overordnet strategi om at blive taget med i byen af informanter og tage derhen, hvor de gerne
ville. Vi har undervejs revideret udvælgelsesstrategien for feltarbejdet, mere om dette
nedenfor.
Vores strategi har som udgangspunkt været, at vi ønskede at blive taget med i byen og til
fester af de informanter, vi senere skulle have en fokusgruppe med. Ved at følges med
informanter ville vi få en særlig indgang til fester og barer i kraft af, at det ville ske på
informanternes præmisser. Feltarbejdet ville således være udgjort af deres konkrete
præsentation af feltet. Ydermere ville vi have en fælles referenceramme i
fokusgruppeinterviewet, således at vi kunne spørge ind til de ting, informanterne snakkede
om. Strategien viste sig dog at have visse praktiske udfordringer.
Ud af de tre feltarbejder er det ene en større fest for lesbiske, som vi bliver inviteret til af
informanterne i fokusgruppe 3. De to andre feltarbejder foretager vi uden følgeskab af
informanter. Vi erfarer, at informanterne ikke er vant til at planlægge deres byture og fester
på forhånd – kun når der er tale om større enkeltstående arrangementer, ligesom den fest vi
blev inviteret med til af nogle informanter. Derfor foretager vi et metodisk valg om at udvide
vores udvælgelsesstrategi til at fokusere på at tage hen til de steder, som vores informanter
har anbefalet – med eller uden informanterne. Vi vurderer, at det er centralt for undersøgelsen
at lave feltarbejde på de steder, som vores informanter har nævnt, da vores informanter har
nævnt personlige oplevelser, logikker og meningskonstruktioner, som vi finder væsentlige at
undersøge. Her fortæller Amanda for eksempel om, hvordan hun opfatter en bestemt
homobar som et lukket sted:”(…) jeg syntes fandeme det var lukket, når jeg kom på
[homobaren], og jeg følte virkelig det var sådan at man blev stirret ud af døren, altså
nærmest, nogle gange.” (FG1:11.40-11.42).
14 Opførsel i feltet I forbindelse med feltarbejdet vælger vi, at ingen personer i feltet skal tabe ansigt af vores
tilstedeværelse i feltet (Järvinen 2005:30). Således skal den enkelte forsker gøre, hvad der
virker passende og acceptalt i forhold til feltet, dvs. hvis man danser, danser vi, ligesom vi
også drikker alkohol, hvis det er det, man gør. Dette valg skyldes to grunde: for det første af
etiske hensyn. Da vi kommer med til deres fest, forsøger vi derfor at deltage i den sociale
begivenhed så godt som muligt. For det andet vurderer vi, at det ikke vil bidrage til vores
empiriindsamling at udfordre feltet eller opføre sig anderledes end de andre gæster på barerne
og diskotekerne. Vores valg omkring opførsel i feltet hviler desuden på en præmis om, at vi,
ved vores blotte tilstedeværelse og deltagelse, er medskabere af det, vi siden betragter som
data.
Fokus i feltet Under vores feltarbejde fokuserer vi på to forskellige ting. For det første på hvad der sker,
således et deskriptivt syn på feltet. Og for det andet hvordan normer, praksisser og
interaktioner kommer i spil i feltet. Her fokuserer vi både på det folk siger og gør, og således
betragter vi interaktion som mere end sprog, eksempelvis også handlinger (Järvinen
2005:27).
Feltnoter For at kunne interagere med andre i feltet, og for bedre at kunne koncentrere os om at være til
stede i feltet, vælger vi at skrive feltnoter retrospektivt. Feltnoterne bliver således skrevet
dagen efter feltarbejdet. Feltnoterne er en kronologisk beskrivelse af nattens forløb. Der er en
risiko for, at nogle ting vil blive glemt i løbet af natten, men vi vurderer, at det giver stærkere
data at koncentrere sig fuldt ud om at være til stede i feltarbejdet.
Vores feltnoter kan primært karakteriseres som det Lars Nørr Mikkelsen beskriver som
deskriptive feltnoter (Mikkelsen 2013:3). Vi lægger vægt på en flydende og
sammenhængende tekst, hvor jeg'et ikke skjules. Dette skyldes, at vi ikke betragter feltnoter
som en objektiv beskrivelse af de steder, vi besøger, men derimod som en subjektiv
meningskonstruktion af en nat i feltet.
15 Etiske overvejelser omkring feltarbejde Vi har den overordnede etiske tilgang til feltarbejde, at vi ikke vil lyve. Vi vælger yderligere
at bestræbe os på at fortælle alle, vi taler med undervejs, at vi er på feltarbejde. Således er de
folk, vi taler med, bevidste om, at vi er i gang med en undersøgelse, og at det, de siger til os
potentielt, kan indgå i denne. Vi har dog ikke oplevet, at nogen frabad sig dette, og vi har
således erfaret, at vores åbenhed ikke har skadet vores dataindsamling.
Som nævnt lader vi os inspirere af William Whytes, hvis metode i ”Street Corner Society”
har mødt en del kritik (Ryen 2002:22). Whyte kritiseres for at lægge for meget vægt på en
enkelt informant, og dermed har sat denne i en skidt situation i forhold til resten af feltet.
Ligeledes kritiseres Whyte for at involvere sin informant for meget i diskussion af
observationer og analytiske pointer (Ryen 2002:22f). Dette skader både informanten og den
videnskabelige validitet, da undersøgelsen kan blive for indlejret i informantens forståelse af
fænomenet. Således baserer vi i denne undersøgelse ikke hele vores indføring i feltet på én
enkelt informant, ligesom vi ikke diskuterer vores analyse med informanter. Vi bestræber os
således på en åbenhed over for vores informanter, samtidig med at vi forsøger at opretholde
et kritisk udefra syn på fænomenet.
Integration af metoder
Således har vi redegjort og argumenteret for vores valg af fokusgrupper og feltarbejder som
undersøgelsens metode. Fokusgruppemetoden fordrer i høj grad forhandlinger og sproglige
fremstillinger imellem informanterne og forsyner os således med meget koncentreret data,
mens feltarbejdet giver os mulighed for at erfare, hvilke sproglige, såvel som ikke-sproglige,
interaktioner, der udspiller sig i feltet. For at integrere metoderne rent teknisk og ontologisk,
således at den producerede empiri giver mening i henhold til hinanden, lader vi vores
interaktionistiske analysestrategi gennemsyre både struktureringen af fokusgrupperne og
vores blik i feltarbejdet, således at der findes et gennemgående fokus på interaktioner,
selvpræsentationer, fremstillinger og forhandlinger (Mason 2002:35). Det er sådan, at
kombinationen af fokusgruppemetoden og feltarbejdet udgør en force for undersøgelsens
design, idet kombinationen forsyner os med et mere dybtgående kendskab til feltet og giver
os mulighed for at belyse problemstillingen fra flere vinkler (Mason 2002:33).
16 Præsentation af empiri
Således har vi redegjort og argumenteret for vores brug af henholdsvis fokusgrupper og
feltarbejde som metodiske værktøjer i undersøgelsen. I det følgende vil vi præsentere den
indsamlede empiri.
Vi gennemførte tre fokusgrupper med tre informanter i hver, hvor alle informanterne fester i
det homoseksuelle festmiljø. Fokusgruppe 1 var sammensat af Cecilie på 18, Amanda på 24
og Liv på 25 år. Informanterne anser hinanden som veninder eller bekendte. I fokusgruppe 2
deltog drengene Jon på 21, Emil på 22 og Mads på 23 år. Disse informanter kender ikke
hinanden i forvejen. Fokusgruppe 3 var sammensat af pigerne Lea, Anna og Signe, der alle er
23 år gamle og er venner i forvejen. Transskriptioner af fokusgrupper refereres til således
igennem hele undersøgelsen: (FGX:sidetal,linjetal-sidetal,linjetal). Eksempelvis ser citatet fra
fokusgruppe 2 på side 29 linje 40-42 således ud: (FG2:29.40-29.42).
Vi foretog i alt tre feltarbejder. Til det første feltarbejde mødtes to af forskerne med
informanterne Lea og Anna på et bodega og diskuterede blandt andet forskellige dele af det
homoseksuelle miljø med dem, i en situation der af og til mindede om et uformelt interview.
Anna og Lea var også informanter i fokusgruppe 3. Derefter fulgtes forskerne med dem til en
stor pop-up fest for lesbiske - altså et koncept, der er tilbagevendende, men ikke fast. Til
festen stødte endnu et medlem af forskningsgruppen til og deltog. Feltarbejdet startede lørdag
og varede fra kl. 21 til 05 om natten. Det andet feltarbejde blev udført af tre forskere, og
fandt sted på en homoseksuel bar en fredag aften fra kl. 21-03. Det tredje feltarbejde foregik
en lørdag nat. Her besøgte tre af forskerne flere forskellige homoseksuelle klubber i løbet af
natten og festede der fra kl. 22 til ca. 5.30 næste morgen. Feltnoter fra feltarbejde refereres til
således igennem hele undersøgelsen: (feltnoter:sidetal,linjetal-sidetal,linjetal).
17 Validitet
Validitet i kvalitativ metode ”An important point about this approach to validity is that it refers primarily to accounts, not
to data or methods.” (Maxwell 2002:42).
Citatet omtaler det forhold, at validitet i kvalitative studier bør opfattes som en altid
igangværende proces, der omhandler forklaringer i forbindelse med undersøgelsen. Således
er validitet et relationelt og kontekstafhængigt begreb.
Dette afsnit har til formål at beskrive de overordnede retningslinjer, som vi har arbejdet med i
forbindelse med refleksioner omhandlende validitet. Dette afsnit har således til formål at
sikre gennemsigtighed omkring undersøgelsens grundlag for at arbejde med validitet, og de
konkrete validitetsovervejelser og -betragtninger, som kan findes i de enkelte metodeafsnit.
Først beskrives deskriptiv, fortolkende og teoretisk validitet på baggrund af Joseph A.
Maxwells tekst Understanding and Validity in Qualitative Research, og på baggrund af disse
begreber præsenteres undersøgelsens overordnede retningslinjer for at sikre validitet.
Deskriptiv validitet opnås ved at beskrive vores empiri så nøjagtigt som muligt (Maxwell
2002:45). Det er umuligt at indsamle empiri, som er fuldstændig lig den situation, man
indsamler empirien i. Deskriptiv validitet skal således forstås som en overordnet tilgang, hvor
man fokuserer på at beskrive, hvad der rent faktisk er sket. I denne undersøgelse er deskriptiv
validitet eksempelvis sikret igennem lydoptagelse af fokusgrupper, samt udarbejdelsen af en
transskriptionsnøgle som sikrer gengivelse af detaljer. I forhold til feltarbejde vurderer vi, at
lydoptagelser ikke er den mest hensigtsmæssige måde at sikre deskriptiv validitet, da andre
faktorer end lyd er centralt for at beskrive feltarbejdet, eksempelvis handlinger og
bevægelser. Vi har vurderet, at det ville give os stærkere empiri at være til stede i vores
feltarbejde og for eksempel have mulighed for at kommunikere, danse mm., og derved har
det ikke været muligt at skrive feltnoter på eksempelvis en blok. Grundet dette metodiske
valg er vores feltnoter skrevet retrospektivt. For at sikre deskriptiv validitet har vi valgt at
være minimum to forskere i felten på samme tid, samt skrive vores feltnoter kronologisk for
at forsøge at undgå forglemmelser. Yderligere har vi skrevet feltnoter hver for sig, før vi har
diskuteret det i forskergruppen. Således er vores feltnoter kun fortolket ud fra de samtaler
forskerne har haft i feltet med informanter og medforskere.
18 Fortolkende validitet, handler om at sikre, at de tolkninger, man laver igennem sin analyse,
faktisk er valide i forhold til empirien. Således er fortolkende validitet forsøget på at bringe
informanternes egne fortolkninger, meninger og beskrivelser ind i forskningen (Maxwell
2002:48ff). I vores undersøgelse øges den fortolkende validitet ved, at vi aktivt bruger og
forholder os til informanternes begreber og egne analyse. Ydermere er vi åbne overfor
forskellige forklaringer af de samme fænomener. Således forsøger vi ikke at finde entydige
forklaringer i vores empiri, men i stedet forsøger vi at styrke undersøgelsen igennem
empiriens kompleksitet. Eftersom vi benytter symbolsk interaktionisme som metodisk ramme
for vores forskning, opnår vi heller ikke større viden ved at finde en samlet forklaring, der
beskriver ”feltets sande kerne”. I stedet giver kompleksiteten i data os mulighed for at belyse
forskellige forhandlinger og selvfremstillinger i feltet. Dette kommer blandt andet til udtryk i
vores fokus på ambivalens med hensyn til fællesskabsfølelse og seksualitet. Vi betragter det
ikke som en forhindring for vores analyse, at empirien rummer modsætninger - tværtimod
styrker anerkendelsen af modsætningerne forståelsen for kompleksiteten i fænomener.
Maxwell definerer teoretisk validitet således: ”(…) theoretical understanding refers to an
account´s function as an explanation, as well as a description or interpretation, of the
phenomena.” (Maxwell 2002:51). Teoretisk validitet forsøger således at knytte teori og
empiri sammen på en meningsfuld måde, men også på en gennemsigtig og argumenterende
måde, således at det er muligt at følge den teoretiske argumentation. I denne undersøgelse har
vi arbejdet med teoretisk validitet ved at give fænomenet forrang og derved fokusere på vores
undersøgelsesfelt, således at der ikke opstår hurtige teoretiske overfortolkninger.
Eksempelvis har vi valgt at benytte teoretiske perspektiver fra både Sarah Thornton og
Michel Maffesoli, da vi mener at kunne se empirisk, at der både er distinktion og fællesskab i
spil i det homoseksuelle natteliv.
Herved har vi beskrevet, hvordan vi forholder os til tre forskellige former for validitet. I det
følgende beskriver vi den strategi, der ligger til grund for denne undersøgelses validitet.
19 Den valide strategi For at styrke validiteten i netop denne undersøgelse har vi valgt tre fokuspunkter, som danner
rammen om arbejdet med vores problemstilling. For det første arbejder vi ud fra en
grundlæggende præmis om, at alle valg – empiriske som teoretiske – har konsekvenser, og
derfor er refleksion et nødvendigt redskab (Mason 2002:31). Undersøgelsen er i videst muligt
omfang designet ud fra strategiske valg, der skal sikre konsistens i undersøgelsen. For det
andet arbejder vi ud fra en præmis om, at gennemsigtighed øger validiteten af forskning.
Både inden for deskriptiv, fortolkende og teoretisk validitet vil gennemsigtighed skabe
overblik, klarhed og give modtageren forståelse for henholdsvis det empiriske, metodiske og
teoretiske udgangspunkt. Dette vil ydermere give modtageren reel mulighed for at kritisere
undersøgelsen. For det tredje har vi i denne undersøgelse vægtet grundige og tykke
beskrivelser af netop vores forskningsområde højt. Således har vi prioriteret det, Maxwell
definerer som intern generaliserbarhed højt. Det vil sige, at undersøgelsen bidrager til at
forstå hele vores forskningsområde og således muliggør en bredere forståelse, end de
informanter og steder vi benytter i undersøgelsen (Maxwell 2002:53). Undersøgelsens
generelle relevans sikres altså ved at gå i dybden med empirien og udfolde kompleksiteten.
Det er ikke undersøgelsens sigte at komme med generelle forklaringer, men snarere at
undersøge, hvad der kan være på spil i det homoseksuelle natteliv.
20 Etiske overvejelser
I det følgende afsnit ønsker vi at beskrive vores overordnede etiske overvejelser og valg for
denne undersøgelse. Udover dette afsnit vil vi løbende komme ind på etiske
problemstillinger, når det er relevant. Først præsenteres makro- og mikroetiske overvejelser i
forbindelse med undersøgelsen, og derefter præsenteres hvad vi betragter som en stringent
pragmatisk strategi for arbejdet med etik i denne undersøgelse.
Makroetiske overvejelser Man skelner ofte imellem makro- og mikroetiske overvejelser i forbindelse med kvalitativ
metode. Makroetik kan defineres som forskningens placering i en samfundsmæssig kontekst.
Nogle forskere mener, at al forskning har vindere og tabere (Brinkmann 2010:439).
Vi går ind til undersøgelsen med en antagelse om, at der stadig i 2014 er stereotype
forestillinger og fremstillinger af det homoseksuelle festliv. Vi vurderer, at der en risiko for at
reproducere et stereotypt billede, både konkret i forhold til fremstillingen af det
homoseksuelle festliv, men også en mere generelt risiko for at reproducere forestillinger om
bestemte seksualitetsformer. Vi mener, at etik er en proces, som altid er i gang, og som
kræver refleksivitet løbende (Brinkmann 2010:438). Ved at fokusere på fællesskab og
distinktion i det homoseksuelle natteliv, frem for på seksualitet som sådan, kan tegnes et
alternativt billede af det homoseksuelle natteliv. Yderligere har vi besluttet, at alle
informanter har mulighed for at læse undersøgelsen efterfølgende. Vi vurderer, at dette kan
fungere som rettesnor for vores arbejde med undersøgelsen, da vi skal stå til ansvar over for
vores informanter. Denne undersøgelse er således lavet med det udgangspunkt, at vi skulle
kunne se informanterne i øjnene bagefter. Dette skal ikke forstås således, at analytiske pointer
undlades af hensyn til informanterne. Dette ville mindske vores mulighed for kritisk at kunne
gå til empirien. I stedet hjælper dette valg os til at skærpe analysen, og sikre at vores pointer
er velunderbyggede. Dermed kan vi bruge vores åbenhed som rettesnor uden at blive indlejret
i informanternes egen fortælling af frygt for at træde nogen over tæerne.
21 Mikroetiske overvejelser Mikroetiske problematikker handler om at tage ansvar for de mennesker, som indgår i
forskningsprojektet, eksempelvis igennem informeret samtykke og sikring af fortrolighed,
men også ved at sikre sig at informanterne ikke har ubehagelige oplevelser, fordi de deltager i
undersøgelsen (Brinkmann 2010:439). Ud fra denne definition af hvad mikroetiske
problematikker omhandler, vises nedenfor hvordan vi i denne undersøgelse har valgt at
arbejde med mikroetik.
Undersøgelsens etiske grundlag: Stringent pragmatisk tilgang I det følgende præsenteres hvilken konkret tilgang, der er brugt i arbejdet med etiske
problematikker i denne undersøgelse, vi har valgt at kalde det en stringent pragmatisk
tilgang. Før vi beskriver denne tilgang, er det vigtigt at pointere, som vi beskrev under vores
makroetiske overvejelser, at vi anser etik som en proces, der ikke kan isolereres fra resten af
undersøgelsen, og som altid bør medtænkes i metodiske og teoretiske valg. Den følgende
gennemgang skal altså forstås som en beskrivelse af praksis, snarere end en grundlov.
Vi har valgt at arbejde ud fra et grundlæggende princip om åbenhed. Vi har valgt en åben
tilgang overfor informanterne i forhold til, hvad projektet omhandler, og vi har således ikke
haft skjulte agendaer. Et eksempel på dette er, at vi under feltarbejdet har været åbne omkring
vores ærinde. Begrundelsen for denne tilgang har været, at vi blandt andet har været med
informanter i byen, da vi intet vidste om feltet på forhånd. Således har hensynet til
informanternes oplevelse af at deltage i forskning vægtet højt.
Af mikroetiske hensyn har vi valgt ikke at udfordre informanternes selvfremstilling. Vi har
vurderet, at det ikke vil bringe yderligere eller bedre viden for undersøgelsen. Dette skyldes,
at vi ud fra vores ontologiske udgangspunkt ikke mener, at der findes en kerne i mennesker,
som forskere kan grave frem. Den selvfremstilling som informanterne foretager i den
pågældende situation, eksempelvis under feltarbejde eller fokusgruppe, er ligeså interessant
og konstrueret, som den selvfremstilling vi muligvis kunne udfordre dem til at tage på sig.
Vores valg om ikke direkte at udfordre informanternes selvfremstilling er altså et etisk valg,
men samtidig ikke et valg der skader vores generering af viden.
Citaterne der bruges i selve undersøgelsen er yderligere rettet sprogligt, således at de fremstår
flydende.
22 I forlængelse heraf har vi valgt, at vi i forhold til de enkelte situationer i feltarbejdet og
fokusgrupper tager stilling til, hvad der opleves rart og anstændigt – således må forskeren
gøre, hvad der virker passende og rart for informanterne i den pågældende situation. Vi
oplevede under feltarbejdet, at vi ikke kunne sætte regler op om alt, og derfor må en del af
det etiske ansvar overlades til forskeren i den konkrete situation. Det har her været væsentlig
for os at tale feltarbejdets etiske aspekter og problematikker igennem efterfølgende.
Det sidste overordnede princip vi har arbejdet ud fra er fortrolighed. Da vi undersøger et lille
felt, har vi valgt at alle barer, klubber og fester, samt alle personnavne er anonyme og derfor
fået pseudonymer. I analysen bliver der dog refereret til Studiestrædekvarteret og Kødbyen.
Vi har valgt ikke at anonymisere disse københavnske kvarterer, da sammenligningen mellem
dem er ganske central for en af fokusgrupperne, og da begge områder betegner en samling af
flere forskellige barer, klubber og fester. Det er vores vurdering, at personer, der har erfaring
med det homoseksuelle festmiljø, muligvis vil kunne genkende de beskrevne steder i
undersøgelsen, selvom de er anonymiseret. Vi vurderer dog ikke, at dette er et etisk problem,
da anonymiseringen primært er på grund af feltets beskyttelse for offentligheden. Vi har valgt
at anonymisere, da vi mener at informanternes privatliv skal sikres. Yderligere mener vi ikke,
at informanterne skal stilles personligt til ansvar for, hvordan de indgår i vores analyse. Vi
har anonymiseret informanter ved at give dem dæknavne, og steder ved ikke at bruge navnet
for den specifikke bar eller fest. I transskriptionerne og feltnoterne er mange personer og
steder dog beskrevet så detaljeret, at vi ikke har vurderet, at dæknavne betød reel
anonymisering. Vi har derfor valgt at holde både transskriptioner og feltnoter fortrolige.
Opsamling Opsamlende kan det siges, at denne undersøgelse bygger på en tilgang til etik, som kræver
overvejelse og refleksion under hele processen. Vi har vurderet, at den bedste tilgang til
etiske problematikker i denne undersøgelse er en kombination af principper til at navigere
efter, mens der omvendt også gives plads til at tage hensyn til den konkrete situation. Således
har vi valgt en etisk tilgang, som er stringent, struktureret og en del af hele
forskningsprocessen, men omvendt også pragmatisk, åben og situationsbestemt.
23 Analysestrategi I det følgende afsnit skildres vores analyseredskaber ud fra en interaktionistisk
begrebsramme. Før vi præsenterer vores konkrete analysestrategi, ønsker vi kort at skitsere,
hvilken overordnet tilgang vi går til vores empiri på. Ud fra et symbolsk interaktionistisk
synspunkt betragter vi empiri som konstrueret (Järvinen 2005:29). Vores opgave bliver derfor
at undersøge, hvilke logikker der er underlæggende i den empiri, vi har genereret. At
analysere empiri, ud fra et symbolsk interaktionistisk synspunkt, kræver, at man undersøger,
hvordan den konstruerede viden er konstrueret. Vores fokus er derfor på, hvordan det
homoseksuelle natteliv fremstilles, italesættes og forhandles. Den konkrete metode til at
undersøge dette vil blive uddybet i det følgende.
Interaktion som fokus for analyse
På baggrund af en interaktionistisk begrebsramme har vi fokuseret på forhandlinger,
selvfremstillinger, accounts, kategorisering af medlemskaber og narrativer som redskaber til
at analysere vores empiri.
Vi benytter forhandlinger til at analysere, hvordan selvfremstillinger forhandles imellem
informanter i en given situation (Järvinen 2005:30). Vi ser informanternes forhandlinger, med
sig selv eller andre informanter, som et forsøg på at konstruere en meningsgivende og
troværdig identitet (Järvinen 2005:30). Forhandlinger og selvfremstillinger bruges ikke til at
rette en kritik imod det enkelte individ, men derimod til at få viden om, hvilke sociale
identiteter der er i konflikt i feltet, og hvilke sociale identiteter der fremstår troværdige og
prestigefyldte. Dette hænger tæt sammen med vores perspektiv på selvet. Vi betragter således
selvet som et samsurium af forskellige fremstillinger, der relateres til den sociale kontekst.
Selvet ses ikke som en helstøbt enhed, som det handler om at afdække (Gubrium & Holstein
2000:100). Dét, vi er interesseret i, når vi fokuserer på selvfremstilling, er altså ikke selvet,
men den sociale kontekst selvet fremstilles i forhold til.
Fokus på accounts eller legitimerende forklaringer bruges i denne undersøgelse til at
analysere, hvilke sociale spilleregler der er aktive i og uden for feltet. Accounts benyttes af
sociale aktører til at forklare og retfærdiggøre handlinger, og således kan accounts bruges til
at analyse, hvad der er rigtigt og forkert, passende og upassende eller acceptabelt og
uacceptabelt (Järvinen 2005:31). Accounts kan bruges til at analysere dynamikker internt i
24 feltet, eksempelvis hvordan man opfører sig på en homobar. Accounts kan også bruges til at
analysere dynamikker uden for feltet, som informanter oplever at skulle forklare sig imod, for
eksempel hvorfor man ikke fester i det heteroseksuelle natteliv ligesom ens venner.
Kategorisering af medlemsskaber benyttes til at belyse, hvordan informanterne positionerer
sig selv i forhold til hinanden. Ved at fokusere på hvem informanterne kategoriserer sig med,
og hvem de ikke gør, kan det belyses, hvilke muligheder for medlemskaber der er aktive i
feltet, og hvordan disse bruges (Järvinen 2005:32). Fokus på narrativer bidrager til at
analysere, hvilke plot eller strukturer der er aktive i feltet (Järvinen 2005:36). Narrativer er
ikke kun individuelle fortællinger. De fortæller også hvilke strukturer, positioneringer og
fælles-fortællinger, der findes i feltet. Det, der fremstår som en personlig fortælling,
analyseres altså ud fra dette perspektiv i en social kontekst, hvor narrativet tilpasses, og
afspejler det der er legitimt i den givne situation og kontekst.
Fokuseret kodning
Vores tilgang til empirien har været præget af en åbenhed, omend dette ikke skal forstås
således, at vi er gået rent induktivt til værks (Boolsen 2010:208). Åbenheden skal i stedet
forstås således, at vi har været åbne over for at lade os overraske, men at vores tilgang
samtidig har været præget af en interesse for bestemte aspekter af det homoseksuelle natteliv.
Åbenheden viser sig ved, at vi ved hvert enkelt interview og feltarbejde har evalueret og
diskuteret empirien mundtligt. På baggrund af denne åbne, mundtlige evaluering, og i samspil
med strukturen for vores interviewguide, har vi udvalgt de tre følgende fokuspunkter, og
kodet feltnoter og transskriptioner ud fra disse:
1) Italesættelse og fremstillinger af det homoseksuelle natteliv som
fællesskabsdannende, som modsætning til dagligdagen.
2) Italesættelse og forhandlinger omkring udgrænsningen af, og adskillelsen, mellem det
homo- og ikke-homoseksuelle natteliv.
3) Italesættelsen af distinktioner og kategorisering af medlemskaber i det homoseksuelle
natteliv, herunder normer, koder og adgangskrav.
Denne kodningsstrategi adskiller sig fra, hvad man inden for grounded theory beskriver som
åben kodning, hvor man koder uden et specifikt fokus, og således koder helt åbent. Ifølge
25 grounded theory kan denne tilgang hjælpe én med fordomsfrit at finde ud af, hvad der er på
spil i empirien (Booelsen 2010:212). Vores praksis med en åben evaluering og diskussion af
empirien, som munder ud i en fokuseret kodning, kan ud fra et grounded theory perspektiv
kritiseres for at være for teoristyret i læsningen af empirien. Vi anerkender, at fokuspunkterne
har struktureret vores læsning af empirien og rettet vores blik mod netop disse tre emner.
Dette skal dog ikke ses som en svaghed ved vores undersøgelse, men snarere som et aktivt
analysetrategisk valg, der kommer i naturlig forlængelse af vores videnskabsteoretiske
position. Denne implicerer, at vi ikke går til empirien med den intention at grave os frem til
den objektive sandhed om fænomenet. Vi arbejder i stedet ud fra en præmis om, at mening
opstår gennem fortolkning, og ikke er noget der 'findes' ved at grave dybt nok (Schwandt
2000:195). Derfor vælger vi at lade vores kodning og læsning strukturere af et teoretisk
fokus. Validiteten i vores analysestrategi beror dermed på en fokuseret læsning af empirien
med en specifik teoretisk vinkel. Ydermere ligger de tre fokuspunkter tæt op ad strukturen for
vores interviewguide, hvilket betyder, at den viden, vi har genereret i
fokusgruppeinterviewene, netop er rettet mod disse.
Opsamlende
Den strategi, vi har valgt at gå til vores empiri med, er præget af et interaktionistisk
perspektiv, hvor fokus er på de meningskonstruktioner, der opstår i mødet mellem forskere,
informanter og felt. Vi er således interesseret i italesættelser, fremstillinger og forhandlinger,
frem for meninger og oplevelser. Dette fokus kan være med til at belyse, hvilke logikker der
er på spil i det homoseksuelle natteliv, vedrørende fællesskab, identifikation, seksualitet og
distinktioner. Vi har struktureret vores læsning af empirien ud fra tre fokuspunkter. Dette har
vi gjort, idet vi anerkender, at det har været disse fokuspunkter, vi har genereret empirien
omkring, samtidig med at vi ved at fokusere vores læsning kan opnå en dybere forståelse for
fænomenet.
26 Analyse – Fællesskab, identifikation, distinktion og seksualisering I den følgende analyse vil vi belyse det homoseksuelle natteliv, ved hjælp af tre teoretisk
perspektiver. Indledningsvis vi vil komme ind på, hvordan homoseksualitet italesættes som
grundlag for fællesskab i natten. Ved hjælp af den franske sociolog Michel Maffesolis begreb
om neo-stammer (Maffesoli 1996: 76), vil vi belyse hvordan det homoseksuelle natteliv i
København skaber flygtige og flydende, men betydningsfulde fællesskaber. I forlængelse af
dette, vil vi argumentere for, at det homoseksuelle natteliv også spiller en rolle i en
identifikations proces. Til at belyse dette, bruger vi Maffesolis begreb om persona, der er et
post-moderne identitets begreb, der beskriver identitet som flydende og sammensat, frem for
samlet og struktureret (Maffesoli 2002:242). Ved inddragelse af Henning Bechs teori om den
moderne, urbane seksualitet som gennemsyrende og allestedsnærværende, belyser vi desuden
hvordan seksualiteten i det homoseksuelle natteliv fremstilles som både mulighedsskabende
og begrænsende (Bech 1998:215). Slutteligt inddrager vi den amerikanske sociolog Sarah
Thorntons begreb om subkulturel kapital, for således at kunne beskrive, hvordan der i disse
flygtige og flydende natlige fællesskab findes differentieringsmekanismer og distinktioner,
som er strukturende for det homoseksuelle natteliv (Thornton 1995:2).
Homoseksualitet som fixpunkt for fællesskaber i natten
Hermed har vi præsenteret den følgende analyse på et overordnet plan. I det følgende vil vi
således undersøge, hvordan fællesskaber i det homoseksuelle natteliv italesættes.
Spredt om dagen, samlet om natten Nattelivet beskrives af informanterne som et sted, hvor man kan skabe netværk og møde
andre homoseksuelle. Dette illustreres ved følgende citat:
Liv:(…) Åh, ja. Nogle gange kan det være, at man ikke helt har kunne overtale de
heteroseksuelle venner til at tage et sted hen. Eller hvis der er en bestemt person, som
jeg måske gerne vil møde, eller jeg tænker på, at det er lang tid siden jeg har set jer
[henvendt til Amanda og Cecilie], eller et eller andet. Så kan vi lige SMS’e i løbet af
aftenen.
Amanda: Mm.
Liv: Og så flygter I jo altså fra det, I måske 27 Amanda: Mm.
(...)
Cecilie: Altså jeg tror lidt at jeg nogle gange sådan føler, at jeg har brug for at
komme over i det homoseksuelle miljø, fordi det er ikke er noget jeg oplever til
hverdag. (…) det var i weekenderne jeg fik lov til at være i det homoseksuelle miljø,
hvilket jeg ikke gjorde sådan ellers. Så jeg tror bare det var chancen for at være
sammen med ligesindede. (…) Som jeg har vildt meget brug for … og så, det aftager
jo så også sådan jo mere man kommer ind i det. Så kan man slappe lidt mere af. Men
jeg føler ikke, at jeg er kommet – altså jeg har stadig, sådan, brug for mit drug, eller
hvad (smågriner).
(FG1:6.41-7.6)
Liv beskriver, hvordan hun kan være sammen med heteroseksuelle venner, som ikke altid kan
give hende det hun har brug for. Det kan både være at man keder sig, men måske særligt
fordi der er nogle bestemte mennesker og grupper man vil have kontakt til. Cecilie bakker op
om Livs fortælling, og beskriver ligeledes et behov for at komme ind i et 'miljø' og møde
ligesindede. På den måde bliver nattelivet fremstillet som noget anderledes end hverdagen.
Narrativet centrerer sig omkring en form for enhed i natten, i modsætning til spredthed om
dagen. Således kan man argumentere for, at homoseksualitet fremstilles som et individuelt
karakteristikum om dagen, mens det i nattelivet udgør en fællesskabsdannede akse. Det
interessante er også, at informanterne sammen genskaber narrativet om det
fællesskabsdannende natteliv, og på den måde er med til at konstruere en idé for sig selv og
hinanden, om at dette fællesskab eksisterer og kan opsøges. Et andet sted i interviewet
uddyber Amanda, hvordan fællesskabet udspiller sig:
Amanda: Og det er fordi jeg ligesom synes der er en særlig stemning. Det er ikke
særlig tit det er der, men når det er der, er det noget folk går og taler om og glæder
sig til [en bestemt tilbagevendende fest]. Og at det sådan- Er ligesindede. Altså de er
også homoer. Så det har man til fælles. Og ja, så synes jeg også virkelig at musikken
er god ret ofte. (…) Men så har jeg også skrevet det der med, at der er mennesker
man ikke ser i hverdagen. Altså det er fedt, at man kommer der, og så lige kan støde
28 hovederne sammen og catche lidt up. Der er sådan tit ret meget plads også udenfor,
hvor man så kan gå ud og stå og snakke lidt også. (…)
(FG2:19.9-19.17)
Amanda beskriver en særlig stemning omkring en fest, og det er noget folk taler om. Man
glæder sig til at mødes med ligesindede, som man ikke ser i hverdagen. I ovenstående citat
fremstilles det homoseksuelle natteliv som en verden af kendte ansigter. I Amandas narrativ
lægger hun vægt på, at der i det homoseksuelle natteliv opstår en særlig stemning i kraft af at
man er ”ligesindede”. Samtidig understreger Amanda at denne særlige stemning er en
sjældenhed og Cecilie lægger i sin fremstilling vægt på, at det homoseksuelle natteliv netop
besidder noget særligt, fordi hun ikke er i kontakt med det til dag. Således fremstilles det
homoseksuelle natteliv ikke som en fasttømret gruppe, men snarere som isolerede situationer,
hvor der kan opstå mere flygtige fælleskaber. Følgende citat er et uddrag fra en feltnote, der
beskriver en situation til en større lesbisk fest:
Jeg bemærker at Anna kender rigtig mange. Hun hilser på folk, krammer,
introducerer. Da jeg siger det til hende trækker hun på skuldrene - ”Jeg kender dem
ikke rigtigt,”.(Feltnoter: 8.22-8.24)
Situationen illustrerer det Amanda tidligere har beskrevet, nemlig at man har et netværk af
folk som man møder til fester i det homoseksuelle natteliv, men som man ikke nødvendigvis
har det store til fælles med. Man mødes om sin seksualitet, men bekendtskaberne fremstilles
alligevel som flygtige og overfladiske. Det skal ikke forstås således at det natlige fællesskab
er uvæsentligt. Tværtimod er fællesskabet en vigtig del af det at gå i byen i det
homoseksuelle natteliv. Som Cecilie beskriver det, er det noget hun har brug for, og
fremstiller det ligesom som et ”drug”. I det følgende vil vi argumentere for, hvordan denne
dobbelthed, hvor bekendtskaberne i nattelivet både kan være betydningsfulde og
overfladiske, kan forstås ud fra den franske sociologi Michel Maffesolis begreb om neostammer.
29 Maffesoli og Neo-stammer
Maffesoli præsenterer i sin bog ”The time of the tribes” en samtidsdiagnose af det postmoderne samfund (Maffesoli 1996). Det sociale er, ifølge Maffesoli, ikke udgjort af statiske
kategorier, forstået på den måde at individet har en funktion i en bestemt, stabil gruppe.
Maffesolis begreb om post-moderne socialitet adskiller sig således fra en moderne forståelse
af det sociale. I stedet må både individer og grupper forstås som flydende størrelser
(Maffesoli 1996:76). Dermed kan samfundet og det sociale ikke forstås ud fra statiske og
rationelle mekanismer. Maffesoli understreger, at post-moderne socialitet netop ikke er
centreret og rationel, men at fælleskab og identifikation i stedet er kendetegnet ved en form
for umiddelbarhed (Maffesoli 1996:76). Således giver det for Maffesoli ikke mening at forstå
grupper eller fællesskaber som statiske størrelser med medlemsskaber. Det man vil kunne
forledes til at betragte som et miljø, skal forstås som enkelte, situerede møder (Maffesoli
1996:88). Maffesoli karakteriserer disse post-moderne fællesskaber som neo-stammer. Neostammer betegner et lejlighedsvist, umiddelbart og spredt samvær. I deres natur er disse
'fællesskaber' skrøbelige, men kan samtidig være centrale for den enkeltes oplevelse af
fællesskab og identifikation (Maffesoli 1996:76).
Det overfladiske fællesskab Det homoseksuelle natteliv bliver af informanterne beskrevet som et sted, hvor man kan finde
en form for fællesskab med ”ligesindede”. Hvis man betragter de specifikke nætter til
forskellige fester og på forskellige barer ud fra en neo-tribal ramme, bliver det forståeligt,
hvordan møderne kan være overfladiske og vigtige på samme tid. Den særlige stemning og
det fællesskab Liv, Amanda og Cecilie giver udtryk for, skal ud fra Maffesolis perspektiv
ikke forstås som et sammentømret, vedvarende fællesskab. Nattelivet er i stedet et rum hvor
man kan få et netværk og socialisere med ligesindede, men der er ikke tale om et fællesskab
der rækker ud over de enkelte situationer. Som sagt, skal fællesskabet ikke forstås som
uvæsentlig, hvilket bliver tydeligt i Cecilie og Livs forhandling om, hvordan en god nat i det
homoseksuelle festmiljø forløber:
Cecilie: Det er rigtigt. En god aften på [en specifik homoseksuel bar]- Det synes jeg
tit er når det bliver- I stedet for at man har de her små grupper, der sidder- At man
alle sammen bliver venner. Det er sådan tit der klokken tre eller hvad, hvor alle de
bare fester sammen.
30 Liv: Ja.
Cecilie: Jeg har prøvet et par gange, at jeg faktisk er endt med- Dem jeg er kommet
med er gået, og jeg så bare er blevet ved med sådan bekendte i byen.
(...)
Liv: Ja, mh. Jeg synes også der er lidt sådan en kultur. Det er folk faktisk ret gode til
generelt, sådan, fordi det er så tæt og så hvis man sidder ved siden af nogen, som er
gode til lige at vende sig om og sige ”Hej,” og ”Hvem er du?” og ”Jeg hedder,”
sådan og sådan, og så giver man hånd og sådan. Det er egentlig meget fedt. Ja, det
synes jeg er godt. Også fordi der nogle gange sidder nogen, som kommer alene eller
sådan. Hvor man kan se, at det er måske første gang, at de er sådan et sted. Så kan
man godt lige være sød og hilse, invitere vedkommende.
(FG1:11.12-11.32)
Cecilie og Liv beskriver her, hvordan der kan opstå en helt særlig stemning, hvor skel
imellem vennegrupper opløses. Alle inkluderes i festen, og det betyder mindre hvem der
egentlig var venner med hvem. Hvis der er nogen, der er alene, hiver man dem med ind. Det
er en umiddelbar væren-sammen, der tager udgangspunkt i fælles homoseksuel orientering,
men som også er mere end det. Ud fra det neo-tribale perspektiv, kan man argumentere for, at
ovenstående fremstilling er et udtryk for, at fælleskabet i sin umiddelbarhed netop kan skabe
mulighed for inklusion på tværs af vanlige sociale skæld. Neo-stammen skaber således nye
samlinger og solidaritet i øjeblikket (Maffesoli 1996:83). På den ene side, er det en
samværsform, der kan karakteriseres som overfladisk, men på den anden side fremstilles den,
som der hvor festen fungerer allerbedst. Maffesoli beskriver netop neo-stammen som
kendetegnet ved en form for overfladiskhed, men igennem Liv og Cecilies beskrivelse ses det
at det ikke er i negativ forstand (Maffesoli 1996:76). Dette spil mellem det overfladiske og
det vigtige, får en interessant vinkel i det følgende, hvor Anna ser tilbage på en periode, hvor
hun festede meget i det homoseksuelle natteliv:
31 Anna: Det er sådan- Det er lame, men det gjorde vi altså, vi var der hele tiden, fordi
det var fedt! Og det var, det var bare sådan – vi var bare fulde og vi hørte bare
popmusik, vi hørte Justin Bieber og Medina og alt muligt.
(FG3:80.6-80.8)
Ovenfor legitimerer Anna hvorfor hun synes det var ”fedt”. Hun anerkender, at det kan
opfattes som en overfladisk form for samvær, men understreger at det ikke gjorde det mindre
vigtigt. Annas beskrivelse kan forstås som et udtryk for det Maffesoli beskriver som en
”undirected being-together” (Maffesoli 1996:81). Annas fest var ikke styret af noget bestemt,
de hørte ikke 'god' musik, eller havde dybe snakke, men deres samvær fremstilles ikke desto
mindre som vigtigt og givende.
At den solidaritet og det fællesskab, som opstår i neo-stammen, kan være skrøbeligt og af
situeret karakter, kommer til udtryk senere i interviewet. Her beskriver Anna hvordan hendes
forhold til de mennesker hun festede med ændrede sig:
Anna: (…) Jeg synes bare det var fedt [Signe griner], indtil det gik op for mig at de
her mennesker egentlig ikke var mine veninder. Det var ikke nogen jeg mødtes med
efter arbejde, og sagde sådan ”Hey, skal vi ikke se hinanden,”. Det var nogen - det
var Emmas veninder, og det fandt jeg ud af da vi slog op, fordi de forsvandt jo meget
hurtigt. Det var jo naturligt. Det gik bare op for mig, at jeg havde bygget en hel
masse af min tid på noget som var rimelig overfladisk, fordi det handlede kun om
seksualitet, og det handlede om det var dét vi havde tilfælles.
(FG3:82.12-82.19)
Anna betegner her sit forhold til de mennesker hun har festet med som overfladisk. Da hende
og Emma ikke længere var kærester, opdagede hun at det hun tidligere synes var 'fedt' ikke
længere fungerede. Den solidaritet som tidligere var så stærk mellem dem, fremstår nu
overfladisk, fordi den har været situeret, fragmenteret og flygtig. Annas fortælling
understreger altså en vigtig pointe omkring neo-tribale fællesskaber. Idet de er karakteriseret
ved en umiddelbarhed og er ustabile og skiftende af natur, bliver fællesskabet også
skrøbeligt. Samtidig viser udviklingen i Annas fortælling, hvor centralt italesættelsen af
samvær som fællesskab er for oplevelsen af noget som fællesskab. Den periode Anna
fremstiller som god, konstruerer hun samtidig retrospektivt som overfladisk. Således bliver
32 de samme situationer beskrevet forskelligt, afhængigt af konteksten. Anna beskriver hvordan
det fællesskab hun tidligere har været en del af, som om det ”i virkeligheden” var overfladisk,
og at hun nu kan se at det kun handlede om seksualitet. Samtidig understreger hun at det ikke
skal forstås som en diskvalificering af fælleskabet. Dette umiddelbare paradoks om
fremstillingen af fællesskabets karakter, illustrerer hvordan betydningen af et fællesskab i høj
grad skabes af den kontekst det italesættes i. Betydningen af fællesskabet kan altså ikke
afgøres endegyldigt, men er i stedet til konstant forhandling.
Det flydende fællesskab Som det allerede har vist sig, bliver det at tale om det homoseksuelle natteliv hurtigt vekslet
til at tale om det homoseksuelle ’miljø’. Det er dog interessant, at informanterne har svært
ved at definere hvad 'miljøet' egentlig er. 'Miljøet' beskrives som meget bredt og med mange
forskellige grupperinger. Ikke desto mindre kender informanterne de forskellige
grupperinger, som også har det med at overlappe. Grænserne og medlemskaberne er
flydende, måske netop fordi fællesskabet, eller 'miljøet', kun eksisterer i bestemte situationer.
Dette kommer blandt andet til udtryk i det følgende, hvor Jon, Mads og Emil diskuterer
hvorvidt man kan tale om 'miljøet':
Jon: Og han var super sød, flink fyr og alt det der. Han kunne bare ikke- Han havde
bare sit homomiljø, og det var ligesom dét. Han troede ikke på min seksualitet, fordi
jeg ikke bevægede mig i det homomiljø, hvis jeg ikke var fællesvenner med baby og de
andre gutter fra [en bestemt bar]. Det var bare- Det var virkelig underligt, jeg forstår
virkelig homomiljøet som noget jeg ikke er en del af.
Mads: Sådan har jeg det også.
Emil: Sådan har jeg det også. Ja. Og sådan tror jeg de fleste har det.
Jon: Og det er virkelig underligt. Jeg ved ikke hvem der er i det så? Hvis vi alle
sammen føler os udenfor.
Emil: Det er den mærkeligste samtale at have. Jeg har altså haft den tit. Det giver
ikke nogen mening at referere til miljøet.
33 (FG2:62.19-62.23)
Jon lægger ud med en fortælling, hvor miljøet fremstilles som noget fremmedgørende. Det
får Jon til at tage afstand fra at tale om det homoseksuelle ’miljø’, og han bakkes op af Mads
og Emil. Jons egen refleksion er dog interessant: når alle fremstiller dem selv som udenfor
miljøet, hvad er det så? På trods af, at de sidder sammen og taler om hvordan det er at gå i
byen i det homoseksuelle natteliv, er de enige om at det ikke giver nogen mening at referere
til miljøet. Hvis man betragter 'miljøet' ud fra et neo-tribalt perspektiv, er det ikke
overraskende at informanterne ikke kan identificere sig med det. Som vi tidligere har
beskrevet, er den solidaritet eller fællesskab der kan opstå i natten netop isoleret til bestemte
situationer. Således kan man argumentere for, at at 'miljøet' udelukkende eksisterer i
specifikke situationer og på specifikker steder (Bennet 1999:605). Som neo-tribalt
fællesskab, er det homoseksuelle 'miljø' for ustabilt og grænserne for flydende, til at
informanterne acceptere begrebet 'miljøet' som en konstruktion de kan forholde sig til.
I så fald er det mere passende at tale om et flydende og situeret fællesskab, end et afgrænset
og bestandigt fællesskab. Informanterne har svært ved at identificere sig med 'miljøet', fordi
udtrykket konnoterer en form for enhed, som de ikke kan genkende. For at forstå hvad der er
på spil omkring fællesskab i det homoseksuelle natteliv, må man altså ty til andre begreber.
Begrebet om neo-tribalske fællesskaber lader til at kunne indfange, hvordan man kan
italesætte et stærkt fællesskab i bestemte situationer, men samtidig ikke beskrive sig selv som
en del af et klart defineret miljø. Netop denne ambivalens kommer til udtryk i det følgende
citat, hvor Signe fortæller om et foredrag hun har været til, hvor foredragsholderen talte om
'miljøet':
Signe: (…) og så var han sådan; ’Vi er miljøet. Vi sidder her lige nu, vi taler om
tingene, altså vi er miljøet’. Så på den måde kan man godt tale om et miljø, men når
man siger ’miljøet’, så tror jeg, at de fleste, der bruger det, har en eller anden
distance og føler, at det er noget perifert, som man ikke selv er en del af. Jeg har
tænkt vildt meget over det, fordi jeg synes altid, at hvis man snakker med nogen, som
lige er sprunget ud, så er det så vigtigt for mig at sige: ’Der er ikke noget der hedder
miljøet, vi er miljøet, vi er tusind, der har en anden holdning til, hvordan man kan
være et seksuelt væsen på, og vi sidder og er, i kraft af det er vi et miljø, så ja, der er
et miljø-’
34 Lea: Jeg tror bare ikke, at man skal tænke – For jeg tror, at man kommer til at tænke,
at miljøet er sådan en lukket cirkel, hvor det ligesom erSigne: Men det er det jo også, for det er jo også en lukket cirkel, for vi sidder jo også
og snakker om noget sammen, så det er jo også, så det her er jo også et miljø, som er
anderledes end det, der foregår på den anden side af. (...)
(FG3:104.41-104.54)
I denne forhandling gør Lea opmærksom på, at man ikke bør betragte miljøet som en lukket
cirkel, og giver dermed udtryk for den samme modvillighed mod at kategorisere miljøet som
en afgrænset enhed. Signes reaktion viser til gengæld, hvordan man godt kan tale om 'miljøet'
i en mere flydende forstand. Det irriterer hende, at der ikke er nogen der vil stå ved at være en
del af 'miljøet', men det miljø Signe beskriver har mere flydende grænser. Signe beskriver
miljøet som dét, der sker når der er nogle, der mødes omkring en fælles homoseksuel
orientering eller har en fælles reference ramme i kraft af deres erfaring med at feste i det
homoseksuelle miljø, ligesom det er tilfældet i denne fokusgruppe. Det er et løsere, neotribalt miljø, der ikke skabes ved at man melder sig ind, men som eksisterer hver gang man
mødes, taler eller fester sammen. Hvis man kommer i det homoseksuelle natteliv, er man en
del af 'miljøet':
Signe: Men ja, jeg tror, at de fleste vil sige, at der er et miljø, og jeg tror, at
størstedelen vil føle, at de ikke var en del af miljøet… og føler sig lidt skræmt over for
det.
Lea: Men det er også vigtigt, at det er der.
Signe: Det er super vigtigt, at det er der. Jeg tror bare, at det er vigtigt at anerkende,
at vi udgør det.
Anna: Der er også rigtig mange, der siger netop: ”Jeg har trukket mig fra miljøet”Signe: Ja, sådan luk nu røven (griner)
35 Anna: Det har jeg rigtig mange venner, der siger. Jeg har rigtig mange veninder, der
siger: ”Jeg gider ikke miljøet”, og jeg har taget mig selv i at sige det mange gange.
Signe: Men det kan du ikke (griner).
Anna: Sådan er det bare.
(FG3:105.25-105.42)
At sige til sin lesbiske veninde, at man vil trække sig fra miljøet, er meningsløst, fordi
'miljøet' netop udgøres af dem, der taler med hinanden om det. Ligesom vi så hos Emil, Jon
og Mads kan de dog ikke genkende fortællingen om et miljø som en enhed, fordi det i praksis
har flydende grænser og består af en serie af specifikke møder og samlinger.
Opsamlende Vi har således undersøgt hvorledes fællesskaber i det homoseksuelle natteliv italesættes. Det
viser sig seksualitet kan fungere som samlende punkt i natten som kan give en
fællesskabsfølelse, der står i kontrast til dagens spredthed. Således ændrer seksualiteten
karakter fra at være et individuelt karakteristikum om dagen, til at danne fællesskabsgrundlag
om natten. Samtidig med at nattelivet beskrives som et sted, hvor man kan møde ligesindede
og finde fællesskab, beskrives bekendtskaberne i natten også som overfladiske. Den
fællesskabsfølelse, der kan opstå i det homoseksuelle natteliv, skal således ikke forstås som et
udtryk for en enhed eller et samlet, integreret miljø. I stedet peger vi på, at 'miljøet' i det
homoseksuelle natteliv skal forstås som et neo-tribalt fælleskab fremfor en afgrænset enhed. I
stedet konstrueres følelser af fællesskab i situerede, ustabile og stedsspecifikke møder og
samlinger. Således er fremstillingen af fællesskabsfølelsen centreret omkring en umiddelbar
væren-sammen, og derved kan det begrebsliggøres, hvordan samværet i natten både kan
fremstilles overfladisk og fællesskabsdannede på samme tid.
Det følgende afsnit vil der blive gjort rede for Maffesolis begreb persona, som bliver
inddraget for at belyse, hvilken rolle identifikation spiller for det enkelte individ i mødet med
det homoseksuelle festmiljø.
36 Persona og identifikation
Ifølge Maffesoli, kan det postmoderne individ indgå i forskellige neotribes, og individet
indgår i disse neotribes på baggrund af en tiltrækning og en identifikation til det pågældende
fællesskab. Maffesoli formår med sit begreb persona at tage afstand fra forestillingen om
identitet som en uforanderlig størrelse, og han er af den antagelse, at det væsentlige i det
postmoderne er identifikation (Maffesoli 2002:242):
(…) The costume changes as the person, according to personal tastes (sexual,
cultural, religious, friendship), takes his or her place each day in the various games
of the theatrum mundi” (Maffesoli 1996:76).
Citatet illustrerer, Maffesolis forståelse af, at det postmoderne individet har et væld af
kostumer, som det kan iføre sig alt efter hvilken neotribe, det ønsker at indgå i. Derved er
individet ikke længere fastlåst i én identitet, men har mulighed for at indgå i flere neotribes
ud fra dets smagspræferencer. Neotribes er derved en form for smagsfælleskab. I det
postmoderne handler individet ud fra en æstetisk og sanselig forståelse, og står i modsætning
til det moderne, hvor individet handlede ud fra en rationel tankegang. Maffesoli betegner i
den forbindelse det postmoderne menneske homo aestheticis, da individets smag er et
produkt af en æstetisk vurdering, hvor individet identificerer sig, og bliver tiltrukket af et
fællesskab, og hvor selve fællesskabet bliver opretholdt gennem denne fælles emotionelle
tiltrækning (Maffesoli 2002:242ff).
Den seksualiserede nat En gennemgående tematik i vores informanters beskrivelser af nattelivet er dets
seksualiserede karakter. Seksualitetens store betydning i natten italesættes blandt andet i
samtalen mellem Anna, Signe og Lea. De er alle enige i, at der findes dagsarrangementer,
som er målrettet homoseksuelle, og at det ikke udelukkende er om natten, der forekommer
erklærede homoseksuelle aktiviteter. Lea beskriver dog, at aktiviteterne har en anden karakter
om dagen end om natten:
Lea: Jeg tror måske, at de ting, der foregår om dagen – eller måske det der foregår
om aftenen tit er sådan noget med: ’hej, jeg er lesbisk’, og sådan. Og sådan, ’det er
min identitet’-agtigt. De ting, der foregår om dagen, handler måske mere om at skabe
37 rum for at tænke ting på en anden måde, end man er vant til, og så tiltrækker det
selvfølgelig måske folk, som er homoer, for [nævner konkrete arrangementer] og alle
de der ting, hvor det ikke handler så meget om ’Jeg er lesbisk’… og det er nogle fine
fora, synes jeg.
(FG3:104.20-104.25)
Leas understreger i denne fremstilling, hvordan kategorien som lesbisk bliver markant om
natten. Denne fremstilling af forskellen på dag og nat kan belyses ud fra Maffesolis begreb,
persona. Til den natlige festen ifører hun sig sit homoseksuelle kostume, der stemmer
overens med det smagsfællesskab, det homoseksuelle festmiljø, hun skal indgå i. Festmiljøet
i natten er centreret omkring seksualitet, og derfor er det den primære identifikationsform.
Derudover antyder hun, at der om dagen er andre identifikationsformer, som er af større
betydning end hendes seksuelle orientering.
I følgende citat fortæller Amanda, hvorfor hun søger det homoseksuelle festmiljø:
Amanda: Jeg kan godt lide det ved at være i homomiljøet, at når jeg sådan er i byenDet der med at så går jeg ud fra, at folk de tager mig som lesbisk, og hvis jeg er i
heterobyen eller sammen med mine heterovenner ude et eller andet sted– Nu er det jo
nok ikke noget, jeg tænker så meget over, det er bare når vi sidder og snakker om det.
-så tror jeg også, at det fylder lidt, at jeg måske nogle gange egentlig føler, at jeg
bliver set som hetero. Og det har jeg egentlig ikke lyst til. Altså sådan, når jeg er i
homobyen så føler jeg, at er jeg dén, jeg er, og så tager folk mig for den, jeg er, og det
kan jeg godt lide. Det er ikke fordi, jeg kan slappe mere af der, jeg synes også jeg
slapper af alle andre steder, men det er bare lidt noget andet, på en eller anden måde.
Lidt mere fuldendt.
(FG1:7.35-7.43)
Amandas udtalelse kan karakteriseres som en account, hvor hun argumenterer for, hvorfor
hun foretrækker at feste i det homoseksuelle festmiljø (Järvinen 2005:31). Amanda beskriver
således, hvordan hun ikke bryder sig om det heteroseksuelle ’kostume’, som hun får pålagt
sig i det heteroseksuelle natteliv. Hun kan ikke identificere sig med denne, og den stemmer
ikke overens med den selvfremstilling hun ønsker at præsentere. Ud fra Maffesolis
perspektiv, kan man argumentere for, at Amandas fremstilling er et udtryk for at hendes
38 æstetiske værdier, herunder smagspræferencer, ikke stemmer overens med det
heteroseksuelle festliv. Fravælgelsen af det heteroseksuelle festmiljø til fordel for det
homoseksuelle festmiljø er med til at understrege nattens seksualiserede karakter: om dagen
indgår informanterne i diverse neo-tribale fællesskaber med heteroseksuelle, hvor
identifikation finder sted på baggrund af andre interesser end deres seksuelle præferencer.
Fraværet af identifikation med det heteroseksuelle festmiljø, resulterer i en flugt over i det
homoseksuelle festmiljø:
Liv: Men hvis folk har planer og sådan noget- Så kan vi nogle – eller inden, hvis man
har flere planer, eller man vil gerne flygte, eller sådan. Så skriver man ligesom det,
og så siger man, ’lad os skrives ved’. Jeg synes typisk omkring de der kvindefester, at
der synes jeg altid, at man er ret aktiv på SMS’en med alle mulige (smågriner), som
skal komme. ’Kommer du?’ og ’Hvornår er du der?’ og ’Jeg er her nu’ og et eller
andet, og sådan.
(FG1:16.8-16.12)
Citatet belyser, hvordan Liv aktivt opsøger, og flygter over, i det homoseksuelle festmiljø om
natten. Det er bemærkelsesværdigt hvor selvfølgeligt Liv bruger udtrykket ”at flygte”. I den
kontekst Liv fremstiller nattelivet, er det et forståeligt begreb at bruge, hvilket kan afspejle
hvilken fortælling om nattelivet hun indskriver sig i. Det homoseksuelle natteliv italesættes
som en form for fristed, mens det heteroseksuelle natteliv fremstilles som noget man må
flygte fra. Således konstrueres det heteroseksuelle natteliv nærmest som noget farligt, mens
hun i det homoseksuelle natteliv er i kontakt med andre homoseksuelle bekendte, der ligesom
hende, identificerer sig med fællesskabet i det homoseksuelle natteliv.
39 Scoringer og heteroseksuelle Som det blev udfoldet i det ovenstående afsnit, lægger informanterne ofte vægt på, hvordan
der er ting, som den homoseksuelle fest kan, som den heteroseksuelle fest ikke kan tilbyde. I
øvelsen, hvor informanterne, skal notere, hvad det ’fede’ er ved homomiljøet, fremhæver Liv,
Cecilie og Amanda især, at muligheden for at score er vigtig:
Liv: Øhm – lækre mennesker.
Moderator 1: Ja.
Cecilie: Ja, jeg tænker også bare muligheden for at score. [De andre samtykker]
Amanda: [Mumler mens hun skriver] (Rimelig stor grund til at komme)
Moderator 1: Tænker du at det- Det er ikke en mulighed til andre fester?
[Alle griner]
Cecilie: Øhm… Nej. [Der grines]. Nej, for at være ærlig, så nej, det synes jeg ikke.
Det kan godt være, at det er det, men det tænker jeg.
Liv: ’Amen jeg ved ikke. Jeg synes det er svært at sige, altså fordi jeg kan jo score
potentielt alle steder. Altså sådan. Jeg har ikke prøvet at gå i byen med de formål. Så
har det være sådan en sidegevinst. Tror jeg egentligt. Men hvis jeg er til [specifik
homoseksuel fest] er det som regel en god sidegevinst.
(FG1:18.9-18.27)
Scoringen er noget, der også italesættes hos de andre fokusgrupper. I slutningen af
fokusgruppen med drengene, bliver der spurgt ind til drengenes opfattelse af tilstedeværelsen
af heteroseksuelle på de erklærede homoseksuelle feststeder. Jon er meget klar i mælet, om
heteroseksuelles tilstedeværelse på homobarer, og Emil og Mads anerkender hurtigt Jons
udsagn og argumentation:
Jon: (…) man godt komme ind som to heteroseksuelle mænd, det er helt cool. De skal
bare ikke komme ind og scoreMads: Nej, det er også rigtigt.
40 Jon: Altså deres sex er der ikke plads til hos mig. Altså når jeg tager på [nævner
specifikke homoseksuelle klubber](…) så, rummer jeg ikke heteroseksualitet, som
noget ekspressivt. Altså det der simpelthen ikke plads til. Overhovedet.
Mads: Det er fint nok at være det, men bare lade være med (?).
Jon: Det lyder sådan lidt fascistisk på en eller anden måde, at jeg kan være så
hardcore med det. Men det er fordi jeg føler- Jeg synes simpelthen bare, det
gennemsyrer vores samfund, heteroseksualitet. Og når jeg så sidder på [specifik
homoseksuel club], så gider jeg bare ikke høre på en mand, der er vred over at pigen
ikke gider med hjem hos ham alligevel eller en pige der er vred over at at manden
ikke giver hende øl. Hele deres score-system og hele deres måde at være deres køn
overfor hinanden på, det skal bare ikke ske ved siden af mig.
Emil: Men det er jo også det. Vi har at vi ikke har de der ting trukket ned over os.
(FG2:65.21-65.40)
Drengenes fremstiller her det homoseksuelle natteliv, som et sted, hvor de kan udfolde af
deres homoseksuelle persona. Samtidig understeger forhandlingen også, at deres samlende
punkt i natten er homoseksualiteten. Ligeledes kan heteroseksuelles tilstedeværelse på de
erklærede homoseksuelle barer, ses som en trussel mod deres fællesskab. Det homoseksuelle
festmiljø, bliver, som Maffesoli antyder, opretholdt gennem ’medlemmernes’ fælles
emotionelle identifikation, og heteroseksuelles smag er ikke i overensstemmelse med deres
grundlag for fællesskabet, homoseksualiteten.
41 Nattelivets betydning for det personlige seksualitets narrativ Udover de konkrete festsituationer i natten, som beskrevet ovenfor, tillægges det
homoseksuelle festmiljø også værdi i informanternes fortælling udenfor barernes
åbningstider. Dette illustreres eksempelvis af nedenstående citat, hvor Signe beskriver hendes
tilknytning til baren:
Signe: Og det er jo fordi, det er jo sådan en – det er jo fuldstændig grundlæggende
sådan eksistensvilkår at finde ud af at ”Hov, jeg har en anden seksualitet end den
hele verden har fortalt mig, at jeg egentlig skulle have”, ikke? Og hvis der så er nogle
mennesker eller noget musik eller nogle steder, der ligesom bliver knyttet til- Og det
gør de her steder, de bliver jo knyttet så meget til den egenfortælling, som kommer til
at betyde noget resten af dit liv. Forandring – eller det er jo sådan kæmpe ting, og
man er forvirret i så lang tid og man er helt fucked og rundt på gulvet og sådan. Så
på den måde betyder de her forskellige steder også virkelig nogle forskellige ting for
nogle (…)
(FG3:78.15-78.30)
Signes fremstilling illustrerer, hvordan barer, steder og fester i homobyen indgår som
elementer til at konstruere troværdige narrativer overfor en selv og andre. Og selvom baren er
et natligt fænomen, har den stor betydning for resten af Signes selvfremstilling. Baren
repræsenterer en identifikation med ens homoseksualitet og spiller en central rolle i den
personlige fortælling om at blive homoseksuel. Bestemte fortællinger og identifikationer
omkring det at være homoseksuel knyttes her til et bestemt natligt fænomen; baren. Således
tilskrives nattelivet en central plads i udviklingen af forskellige dele af individets persona.
Opsamlende Persona Ud fra vores empiri ses det, at identifikationen med det homoseksuelle festmiljø er af stor
betydning for informanterne. Natten bliver beskrevet som seksualiseret, og ved nattens indtog
bliver informanterne konfronteret med deres seksuelle orientering. Informanterne lægger
vægt på, at de har svært ved at identificere sig med de ikke-homoseksuelle festmiljøer, og
dette resulterer i en flugt over i det homoseksuelle festmiljø. Det homoseksuelle festmiljø
fremstilles således som en slags frirum, hvor en emotionel identifikation kan konstrueres, og
hvor de ligeledes har mulighed for at præsentere en homoseksuelle persona. Samtidig
beskrives det også, hvordan det homoseksuelle festmiljø, og specifikke barer, er vigtige for,
at informanternes narrativer fremstår troværdige overfor dem selv og andre. Således spiller
42 identifikationen og den vellykkede interaktion, med det homoseksuelle festmiljø en stor rolle
for informanterne.
Seksualitet spiller altså en stor rolle i det homoseksuelle natte liv, men fremstilles også med
en vis ambivalens. Dette perspektiv vil blive udfoldet i det følgende afsnit.
Seksualitetens ambivalens
Ikke så overraskende er seksualitet ofte omdrejningspunktet i informanternes fremstilling af
det homoseksuelle festmiljø. Eksempelvis angiver Amanda, Liv og Cecilie ”lækre
mennesker” (FG1:18.9) og ”muligheden for at score” (FG1:18.13) som nogle af de primære
positive karakteristika ved at feste i det homoseksuelle festmiljø. Også Jon, Emil og Mads
italesætter, hvordan der ”er sex i luften” til festerne (FG2:56.50). Dog fremstilles det ikke
som en entydig positiv stemning, men noget man drages mod, når det er sent og man er fuld
nok. For at udfolde informanternes fremstillinger af seksualiteten som en ambivalent
størrelse, der gennemsyrer nattelivet, vil vi inddrage Henning Bechs teori om den moderne
urbane seksualitet. Følgende afsnit vil gøre rede for Bechs teoretiske perspektiv.
Henning Bech og den moderne urbane seksualitet Bechs studier af bylivet tager udgangspunkt i følgende tese:
”I want to put forward thesis that the city is invariably, ubiquitously, inherently and
inevitably, fundamentally and throughly sexualized; and that modern sexuality is essentially
urban” (Bech 1998:215).
Bechs forståelse af seksualitet som allestedsnærværende og gennemsyrende tager
udgangspunkt i et konstruktivistisk perspektiv (Bech 1998:225). Ifølge Bech er der intet
essentielt seksuelt; alt kan være genstand for seksualisering, og intet er nødvendigvis
seksuelt. Det eneste essentielle, samlende punkt for seksualiteten er det Bech kalder en
”special excitement”, som er knyttet til det seksuelle. Det at visse ting, eksempelvis bryster
eller materialet latex, identificeres som noget seksuelt, er således et udtryk for en social og
historisk meningskonstruktion (Bech 1998:227).
43 Seksualiseringen karakteriseres af Bech som en spænding og ophidselse over overfloden af
forsyninger, muligheder og frihed, der findes i byen. Seksualiseringen er ifølge Bech således
både knyttet til den øgede velstand, men knyttet til hans perspektiv på byen som en verden af
fremmede, der tillader at man kan udfolde sig til fulde, men samtidig er anonym og
uforpligtet (Bech1998:220). Det er et magtspil, succes er afhængig af den enkeltes evner til at
udnytte spillets regler til egen. På den måde beskriver Bech altså både den urbane seksualitet
som en samlende og mulighedsskabende kraft, og som utrættelig og ubarmhjertig (Bech
1998:221).
Den gennemsyrende seksualisering som begrænsende og mulighedsskabende Bechs teori om seksualisering som noget centralt og gennemtrængende belyser i høj grad
vores informanters fremstillinger af seksualiteten som konstant tilstedeværende. Som skrevet,
lægger flere af informanterne vægt på muligheden for at score og at vide at de andre er
homoseksuelle som et vigtigt og positivt karakteristikum ved homobyen. Dette illustreres af
følgende forhandling mellem Jon, Emil og Mads:
Jon: Man kan jo aldrig blive frigjort fra sex.
Moderator 1: Nej.
Jon: Det tror jeg ikke man kan, ligegyldigt om man er, altså, hvor man går i byen og
hvad for et køn og hvad for en seksualitet man er når man går i byen.
Mads: Og jeg tror den er i ligeså høj grad tilstede der som den er andre stederEmil: Ja, det tror jeg også.
Mads: Men jeg tror bare den er meget mere italesat i homomiljøet. Eller sådan, og
jeg tror bare, at man er meget mere ærlig omkring det og siger det som det er, og
siger, altså, man kan jo nærmest springe en helt masse skridt over hvis man som fyr
skulle knalde med en pige så kunne man ikke bare sige, ”skal vi gå hen og knalde?”.
Ud på de sene timer, så kan en fyr godt komme hen til en fyr og sige, ”Skal du med
hjem og knalde?” og man siger ”Jeg drikker lige den her bajer, så tager jeg med”.
44 Eller sådan. Jeg tror det er der den ligger. Det er meget mere italesat og meget mere
okay at snakke om.
(FG2:57.8-57.36)
Informanterne forhandler sig her frem til en fremstilling af den natlige homoby som et rum,
hvor den gennemsyrende seksualitet er anerkendt og ekspliciteret, mens den stadig blot er
uudtalt tilstede i kulissen i resten af nattelivet. Ud fra Bechs perspektiv er det meget markant,
hvordan seksualiteten forhandles som uomgængelig og konstant tilstedeværende. Man kan
argumentere for, at informanternes fremstilling af homobyen i særlig høj grad illustrerer
Bechs forståelse af at byen skaber rum for ekstraordinære udskejelser og normbrud, i kraft af
at alle er anonyme og uforpligtede overfor hinanden (Bech 1998:220). Informanternes
forhandling fortsætter således:
Jon: Og det er fedt! Altså det er frigørendeMads: Ja, det er mega fedt, det er mega sejtJon: Og det er nice at der ligesom er en seksuel revolution der kan være med til at
gøre de her ting. Men på en eller anden måde er det også bare sådan altså, det er
også bare grænseoverskridende, det er også bare sådan hardcore. Jeg har en gang
set en fyr sidde og få finger inden på [homoseksuel bar i Studiestrædekvarteret] på et
tidspunkt, hvor sådan det er vildt nok der er plads til det her, men det også, det er
super intimiderende at du kigger mig i øjnene mens du får finger. Det vil jeg ikke. Så
frigjort er jeg alligevel heller ikke vel. Så.
Emil: Ja.
Jon: Det ved jeg ikke. Det har vel sine ups and downs at der er plads til seksualiteten
på den måde.
(FG2:57.27-57.41)
Ud fra Henning Bechs perspektiv kan man altså argumentere for, at seksualiteten på den ene
side fremstilles som en produktiv og frigørende kraft, og på den anden side som
45 intimiderende og grænseoverskridende. Seksualiteten er i fremstillingerne konstant tilstede på
godt og ondt, hvilket også illustreres af følgende citat:
Amanda: Altså jeg kan godt have det sådan når jeg er i heteromiljøet- (…) Altså så
kan jeg godt blive sådan meget bevidst om at jeg er homo og at det skal de lige vide.
Cecilie: Ja, det kan jeg godt sætte mig ind i.
Amanda: Og jeg synes også det kan være lidt svært nogle gange, det der med, hvis
der kommer en fyr hen og lægger op til noget, og så at skulle finde ud af med mig
selv, om jeg har lyst til at bruge dén som afvisning, eller om jeg skal sige noget andet.
Også fordi, at dér har jeg ikke lyst til at bruge den der med at ”jeg er homo, så derfor
skal du smutte”. Fordi så synes jeg tit også jeg oplever, at ”jaja, det er bare noget du
siger”. Men hvor, at her kommer jeg ikke ud for de der situationer, hvor jeg synes
noget er upassende på samme måde. Altså sådan, at jeg undgår nogle ting sådan her,
fordi der ved folk at jeg er homo. Og det gør de ikke der altid. Så derfor kan jeg godt
nogle gange blive ret selvbevidst om det, når jeg er i heteromiljøet.
Liv: Joh… Jeg ved ikke. Det er måske også det der med at være i offentligheden med
en kæreste eller sådan. Der er det lidt nemmere i de (sider) der. (Eller hvad det bliver
kaldt de der). Det er lidt nemmere sådan, synes jeg. Der bliver jo ikke stillet
spørgsmål. Andet end at det er en ny person og ”hvem er det?”, ”hvor lang tid har I
kendt hinanden?” og sådan nogle ting.
(FG1:21.31-21.45)
Fremstillingen her udtrykker et relationelt betinget seksualitetsbegreb, hvor det at være
homoseksuel bliver opfattet forskelligt og giver forskellige udfordringer og muligheder alt
efter den sociale kontekst. Selvom Amanda ikke er til fest i heteromiljøet for at score eller
udleve sin seksualitet, er det at hun er homoseksuel en konstant og vigtig faktor for de
interaktioner, hun indgår i. Seksualiseringen er således tilstede i flere dimensioner – både
som lyst, i form af ønsket om at score, men også som en konstant og allestedsnærværende
bevidsthed om andre menneskers seksualitet og forventninger.
46 Således har vi set hvordan informanterne fremstiller seksualiteten, som andet og mere end
lyst, og som en både mulighedsskabende og begrænsende kraft, der er konstant tilstede i
nattelivet
Mere end umiddelbar socialitet
Således har vi analyseret, hvordan informanternes fremstilling af det homoseksuelle festmiljø
kan beskrives som neo-tribale fællesskaber, der opstår om natten. Der er ligeledes blevet
argumenteret for, at seksualiteten kan siges at spille en central rolle i det københavnske
natteliv, hvilket udmønter sig i, at de homoseksuelle samles omkring en homoseksuel persona
centreret omkring deres fælles seksuelle orientering. Det homoseksuelle natteliv kan ikke
karakteriseres som ét samlet miljø, hvor man føler fællesskab med hinanden. I stedet opstår
fællesskabet i umiddelbart og i situeret. I kraft af fællesskabets flygtige karakter, er der derfor
basis for at der kan opstå differentieringer inden for 'miljøet', fordi den solidaritet der opstår
er bundet stedsligt og umiddelbart bundet. I den følgende analyse vil vi argumentere for,
hvordan det homoseksuelle festmiljø ikke kun er udgrænset i forhold til det heteroseksuelle
festmiljø, men hvordan der også internt er differentieringsmekanismer i spil. Til at udfolde
dette perspektiv og belyse denne del af vores empiri inddrager vi Sara Thorntons teori om
subkulturel kapital.
Sarah Thorntons teori tager udgangspunkt i en analyse af britisk dance culture og adskiller
sig markant fra tidligere subkultursteorier idet hun fokuserer på kulturernes interne hierarkier
og distinktioner (Thornton 1995:2).
Thornton kritiserer særligt Birminghamsskolens subkultursstudier for at opstille for rigide
skel mellem subkulturen og massekulturen, og ikke mindst for at ignorere de
differentieringsmekanismer, der hersker indenfor subkulturen. Ifølge Thornton reducerer
Birmingshamskolens studier af subkulturer det enkelte menneske til at være et anonymt
medlem af en stor uddifferentieret masse (Thornton 1995:10).
Ifølge Thornton er der følgende tre primære distinktionsakser på spil indenfor subkulturerne:
autencitet i modsætning til falskhed, hip i modsætning til mainstream, og media i
modsætning til underground (Thornton 1995:4ff.). I denne analyse vil vi fokusere på
47 distinktionen mellem autencitet og falskhed, da denne distinktion er central og
gennemgående i vores informanters fremstilling af det homoseksuelle festmiljø.
At beskrive et mangfoldigt miljø med en binær kode At miljøet er langt fra en afgrænset masse præget af fællesskab og homogenitet, ser vi først
og fremmest i informanternes måder at variere kategoriseringerne homo- og heteroseksuel i
deres fremstillinger af feltet. Eksempelvis når Lea bruger udtrykket ”lebbe-lebbe-fester” om
fester, der lægger meget stor vægt på og er meget eksplicitte omkring at det er en fest for
lesbiske (Feltnoter:1.12).
Dette eksempel illustrerer, hvordan Lea i sin fremstilling af homoseksuelle festmiljø
nødvendigvis må gradbøje og differentiere den simple, binære kode, som miljøet er centreret
omkring. Vi ser desuden, hvordan disse differentieringer også har et stratificerende
perspektiv, idet visse af de kategoriseringer, der er på spil, bliver fremstillet som mere eller
mindre rigtigt og således udgrænser de mindre entydige kategorier.
Som værktøj til at analysere og forklare disse komplekse mekanismer, vil vi anvende for
Thorntons begreber om subkulturel kapital og autencitet, som vi vil gøre rede for i det
følgende afsnit.
Thornton om subkulturel kapital og autencitet For at udfolde de differentieringsmekanismer, der ifølge Thornton er på spil i subkulturerne,
inddrager Thornton den franske sociolog Pierres Bourdieus teori om sociale distinktioner
(Thornton 1995:10). Hun introducerer begrebet subkulturel kapital, som er en direkte
viderebygning på Bourdieus mere generelle begreb kulturel kapital. Thornton skriver:
”Just as cultural capital is personified in ”good” manners and urbane conversation, so
subcultural capital is embodied in the form of being ”in the know”, using (but not overusing) current slang and looking as if you were born to perform the latest dance style.”
(Thornton 1995:11,12)
Subkulturel kapital betegner således en persons evner til at begå sig i en subkultur. Begrebet
omfatter på den ene side personens besiddelse og brug af de konkrete objekter, der knytter sig
48 til subkulturen – eksempelvis tøj. På den anden side beskriver begrebet personens føling med
og forståelse af subkulturens subtile normer og koder, og følgelig deres måde at tale og agere
på. Begrebet om subkulturel kapital er forbundet med Bourdieus andre kapitalformer,
økonomisk, kulturel og social kapital, i den forstand at disse er disponerende for ens
muligheder eller præferencer, men ikke determinerende. Dermed gør Thornton op med
Birminghamsskolens entydige perspektiv på subkulturer som et arbejderklasse fænomen.
Thornton siger følgende om forbindelsen mellem strukturelle, klassemæssige forhold og
subkulturel kapital:
”This is not to say that class is irrelevant , simply that it does not correlate in any one-to-one
way with levels of youthful subcultural capital” (Thornton 1995:12)
Ifølge Thornton vil personer med høj subkulturel kapital være i stand til at indgå naturligt i
feltet. Som eksempel beskriver hun, hvordan dansere med høj subkulturel kapital fremstår
som det at danse er naturligt for dem og at det er legende let (Thornton 1995:11).
Der er således et ideal om ægthed og autencitet. Autencitetsbegrebet betegner det, der
indenfor subkulturen betragtes som det ægte og originale, og kan både omhandle konkrete
objekter og måden at gøre ting på. Forståelsen af hvad der er autentisk er relationelt betinget,
og afhænger således af den enkelte subkultur. Desuden kan autencitetsforståelsen ændre sig
med tiden (Thornton 1995:4).
Således er der blevet gjort rede for Sara Thorntons begreber om subkulturel kapital og
autencitet, som vil blive anvendt i den følgende analyse af de interne
differentieringsmekanismer i det homoseksuelle festmiljø.
49 Differentieringer og interne hierarkier Informanterne ofte anvender gennemgående forskellige kategoriseringer knyttet til
seksualitet, som værktøjer til at illustrere, hvordan nogle mennesker eller fester er
positioneret i miljøet. Et eksempel på dette, er Leas måde at betegne visse lesbiske fester som
”lebbe-lebbe-fester” (feltnoter:1.12). Vi ser dog også, at der bliver trukket på
kategoriseringerne når informanterne forsøger at definere deres egen position i feltet, hvilket
følgende citat er et eksempel på:
Anna: ” Fordi jeg vil, jeg vil gerne sige jeg er også til fyre. Altså sådan, jeg er jo til
mennesker [Lea og Signe fniser]. Det er bare fordi, jeg har jo været alle steder- Ikke
alle steder, men jeg har også været hetero, og så har jeg været der hvor jeg synes
virkelig at jeg var lesbisk, altså. [Sagte] Det, det ville jeg ikke kalde mig selv –
lesbisk. Sådan full blown, det er jo også en kategori ting” (FG3:69.3-69.9)
I ovenstående citat beskriver Anna sin seksuelle orientering ved at sige at hun er til
mennesker. For at gøre narrativet forståelig må hun dog nødvendigvis tage kategoriseringerne
homo og hetero i brug, og forhandler sig frem til at hun ikke er full blown, altså fuldstændig,
lesbisk. Hvis man ikke er konsekvent homoseksuelt orienteret, må der tages forbehold i
kategoriseringerne. I nedenstående citat knyttes disse kategoriseringer omkring
homoseksualitet desuden til sociale differentieringsmekanismer indenfor miljøet:
”Anna fortæller, at man kalder de piger, der aldrig har været sammen med fyre for
’guldstjerner’, og at det er ligesom det sejeste, hvis man aldrig har været i tvivl om
sin seksualitet, og altid har vidst det inderst inde.” (feltnote 2:2,3)
I citatet fremstilles den personlige historie og måden at være lesbisk som afgørende for den
interne differentiering. Dette understreges af følgende citat fra Astrids feltnoter, hvor Anna
beskriver overgangen til at være erklæret homoseksuel:
”Anna siger, ’Præcis! Det er som om, at alt før bliver betragtet som noget uægte, og
at nu er man sit ægte jeg!’, Lea bekræfter også. De snakker om, at der godt kan være
mange holdninger til, hvordan man er ’rigtig’ lesbisk.” (feltnoter 3.5-3.7)
50 Anna fremstiller i dette citat det homoseksuelle festmiljø som baseret på en essentialistisk
logik om at ens seksuelle orientering er en naturlig, iboende og entydig størrelse. I Annas
fremstilling knyttes en høj subkulturel kapital – det at være rigtig lesbisk – sig således til
entydighed, konsekvens og sikkerhed omkring sin homoseksuelle orientering.
I disse citater lægges der således vægt på det at have været bevidst om sin ægte seksualitet
altid, som et vigtigt parameter i forhold autencitet i det homoseksuelle festmiljø, og den
følgelige akkumulation af subkulturel kapital.
Ifølge Annas fremstilling bliver det at ”springe ud” og erklære at man er homoseksuel
forstået som erkendelsen af ens sande seksualitet. Kategorien som lesbisk kan ikke rumme at
man, ligesom Anna, ikke opererer efter disse præmisser.
Den samme logik gør sig gældende i Emil, Jon og Mads’ forhandling om
biseksualitetskategoriens position i det homoseksuelle natteliv:
Moderator 1: (…) Ved I hvordan det er at være biseksuel i nogle af de her miljøer?
Jon: Det er forfærdeligt!
Emil: Ja, det er rigtig forfærdeligt!
Mads: Fordi du bliver hele tiden mødt med sådan en, jeg tror man bliver meget mødt
med sådan en ”ej du må vælge” ellerEmil: Det er i hvert fald den meget sådan homoseksuelle. Ej det er så forfærdeligt at
der er så mangeMads: Det er virkelig forfærdeligtEmil: fordomme om biseksuelle. Ja.
Mads: jeg tror godt det kan være rigtig (?) irriterende.
51 Jon: Biseksualitet er en fase. Altså ikke at det er det, men sådan forstås den.
Moderator 1: Ja.
Emil: Ja. (?) Og så er det også som om, at så når man har valgt er man bare blevet
homo eller hetero, altså.
Jon: (karikeret) Så er du bare homo, men tør ikke sige det.
Mads: Det bliver ikke accepteret som noget som man definitivt er. Og det, derfor når
du går ud, og jeg tror også det er få, hvis du kommer et sted, på en bøssebar og du
siger du er biseksuel eller er biseksuel, tror jeg ikke man ville sige det måske fordi at,
jeg tror nemlig de der fordomme ville kunne være ret hårde.
(FG2:58.8-58.39)
Informanterne er her enige i fremstillingen af biseksualiteten som en illegitim kategori i det
homoseksuelle festmiljø, og fremhæver også logikken, at biseksualitet er et udtryk for, at
man ikke har fundet frem til ens virkelig seksualitet, som udelukkende tillader to muligheder:
homo- eller heteroseksuel.
Man kan således argumentere for, at et sammenhængende narrativ, i overensstemmelse med
forståelsen af seksualitet som noget fast og iboende i mennesket, er helt afgørende for
akkumulationen af subkulturel kapital i det homoseksuelle festmiljø og for at fremstå
autentisk i miljøet. Dette viser samtidig, hvordan homoseksualitet ikke alene er et 'kostume'
som er en del af ens persona. På trods af at homoseksualitet fremstilles som en af mange sider
af en person, eksisterer der altså samtidig et krav om autencititet og rød tråd.
52 Distinktionerne i den konkrete homoby I vores empiri har vi dog også set, at de konkrete feststeder i det homoseksuelle festmiljø
fremstilles på forskellige måder og tilskrives forskellige karakteristika knyttet til seksualitet
og autencitet.
I fokusgruppen med Jon, Emil og Mads bliver distinktionen mellem festerne om natten i
Kødbyen og Studiestrædekvarteret central gennem hele samtalen.
Eksempelvis forhandles der i følgende citat om hvordan det homoseksuelle festmiljø i den
københavnske Kødby kan karakteriseres:
Jon: Ja. Jeg oplever det sådan her, at det her herude [tegner og peger på Kødbyen],
hvor det at feste, det- På en eller anden måde er vi alle sammen lidt sådan
kunstinteresserede og der er et eller andet lidt filosofisk idet, der er noget- På en eller
anden måde giver det mening at snakke om den evige nat. Og man har sådan litterære
referencer, og hvad ved jeg ikke.
Emil: Sådan den kreative klasse, ikke’
Jon: Super meget.
Mads: Ja, det er rigtigt.
Emil: Men det er også fordi- Jeg synes ikke nødvendigvis man møder- Altså det erDet indeholder et homoliv eller homomiljø, det gør det, men det er ikke kun dét- Altså
alle er ikke inkarneredeMads: Nejnej, det er det ikke, men jeg tror det er fordi, der er den her- Eller hele
Kødbyen, hvis man ser på den som helhed, er sådan den kreative bydel. Og de
kreative har altid været- Ja, altid være meget mangfoldige- Siger man selv, i hvert
fald. Vil gerne have- Er ikke så bange for andre slags mennesker, og folk, der er
anderledes. Og jeg tror det også er der, det også er blevet sådan implicit et
homosted.”
(FG2:38.16-38.35)
53 Citatet illustrerer hvordan der i gruppen illustreres en autencitetsforståelse, der lægger vægt
på det ekstraordinære, kreative og kunstneriske. Kødbyen er autentisk i kraft af kvarterets
unikke særpræg. Ifølge Jon besidder kødbyen en helt særegen og ekstraordinær karakter, som
ligesom legitimerer brugen af floskler som ”den uendelige nat”, der ellers er bandlyst.
Som modsætning til den kunstneriske Kødby står nattelivet i Studiestrædekvarteret i indre by
(FG2:18):
Jon: Fordi på en eller anden måde, så er Studiestrædekvarteret sådan lidt mere- Må
jeg gerne sige sådan ’beskidt’? [Mads og Emil bekræfter]. Altså sådan, moralen er
lavere. Altså sådan- Jeg ved ikke hvorfor- Sådan er det ligegyldigt hvad for en fest
der er i kødbyen. I Kødbyen vil man gerne drikke noget, der er lidt lækkert, man vil
gerne ryge Camel cigaretter, ogMads: Og man vil også gerne se lidt bedre ud, end hvis man varJon: Man vil gerne se lidt bedre ud. Og når man kommer ind i Studiestræde må man
sgu gerne ryge Pall Mall og det er okay drikke en gulddameMads: og det er okay at lugte af sved når du danser.
Emil: jaja
Jon: Kan I genkende det her?
Emil: Jaja! Fuldstændig.
Mads: Jeg kan sagtens genkende det.
[…]
Jon: Altså jeg tror, at Studiestræde- Studiestræde er jo sådan hardcore
homonormativt. Der er nogle meget klare ideer om hvordan man er homo. (Mads og
54 Jon snakker i munden på hinanden). Og der er nogle andre forventninger til den
mandlige krop, og sådan til alle mulige ting. På den måde er det meget sådan
stringent, og homonormativt er også- Altså der er også den der fordom om, at homoer
er mere liderlige og har mere sex. Og det er homoerne inde i Studiestræde- De er
ligesom i gang med at håndhæve det for sig selv. De forventer det af hinanden og
giver det til hinandenMads: Og det er også der hvor den meget sådan- Hvor den stereotype homo erJon: Ja, præcisMads: Det er i studiestræde. Eller sådan- Ville jeg umiddelbart sige, ik’. Når du går
ind på en bar der, så får du- Så bliver du med det samme bekræftet i alle dine
fordomme om hvordan homoer er. Tror jeg, jeg ville sige. Mere end i forhold til
Kødbyen, hvor at der kan du ikke se det på samme måde på folkJon: Det er fordi at Kødbyen er queer, ik’.
Mads: Ja.
(FG2:43.17-44.13)
Denne forhandling illustrerer, hvordan Studiestrædekvarteret kategoriseres som den
rendyrkede og stereotype del af det homoseksuelle festmiljø. Kvarteret er autentisk i kraft af
dets ægthed, oprindelighed og upolerethed, der på den ene side udmønter sig i det Jon kalder
’homonormativitet’, men på den anden side tillader udskejelser og vildskab. Gruppen
understreger dog at dette kvarter kun er et tilflugtssted ud på de meget sene timer:
Emil: Så det er nok også det, der hiver lidt, på en eller anden måde. Det synes jeg i
hvert fald er ret sådan- Ret tydeligt faktisk. At der sker det der skift. Men samtidig er
det slet ikke- Der er virkelig forskel på det i forhold til hvor man tager hen først, ikke.
Altså jeg har aldrig nogen sinde taget på [homoseksuel bar i Studiestrædekvarteret]
sådan- Eller måske har jeg, men så var det sådan fordi jeg var sammen med nogen,
som skulle drikke en øl eller noget. Det var sådan en del af noget andet. Det skulle
55 ikke udvikle sig til sådan en by-aften. Og så var det bare lige der vi gik ind, fordi vi
syntes det var sjovt. Men… Det er ikke sådan dér man tager afsæt i en aften. Altså.
Mads: Nej, men sådan har jeg det- Altså lad os tage [en anden homoseksuel bar i
Studiestrædekvarteret], for det er bare sådan et godt eksempel på- Altså ædru hader
jeg virkelig at være der, og jeg kan virkelig ikke tage det. Jeg skal være meget meget
meget beruset før jeg synes det er sjovt, eller sådan.
Emil: [Griner] Ja, før man overhovedet rigtig gider, er det ikke dét.
(FG2:31.42-31.54)
Disse eksempler illustrer, hvordan der sker en differentiering af nattelivet i det homoseksuelle
miljø og de konkrete steder det knytter sig dertil. Kødbyen fremstilles af gruppen som
værende i besiddelse af en høj subkulturel kapital i kraft af dens kreativitet, åbenhed og
originalitet, mens de beskriver hvordan de ud på de sene timer drages mod
Studiestrædekvarterets oprindelige vildskab og ligefremhed. Begge steder er i gruppens
fremstilling præget af en grundlæggende autencitet i kraft af deres specifikke særegenheder,
som tillader forskellige former for socialiteter. Således har vi altså set, at der foregår
differentieringer på mange forskellige parametre i det homoseksuelle festmiljø, og at disse
differentieringer i høj grad er strukturende for den måde der festes på og de interne hierarkier,
der udspiller sig.
Vi har altså beskrevet hvordan der både kan opstå differentiering og fællesskab i det
homoseksuelle natteliv. Disse to perspektiver skal ikke ses som modsætninger til hinanden.
Differentieringen skal i stedet ses i relation til fællesskabets flygtighed. Når fællesskab og
identifikation er steds- og tidsmæssigt bundet, giver det mulighed for at der kan opstå
differentiering og stratifikation.
56 Konklusion Denne undersøgelse har fokuseret på, hvordan natlige fællesskaber, der centreres omkring
homoseksuel orientering, forhandles og italesættes. Derudover har vi undersøgt hvorledes
disse fællesskaber fremstilles som præget af sociale differentieringer på baggrund af
seksualitet.
Det homoseksuelle natteliv kan betragtes som et samlingspunkt for homoseksuelle. Således
bliver homoseksualitet forandret fra at være et individuelt karakteristikum om dagen, til at
være en samlende akse i natten. I gennem nattelivet finder homoseksuelle identifikation og
fællesskab. Det fællesskab, der struktureres omkring homoseksualitet er bundet til tid og sted,
og har således en flydende og flygtig karakter. Fællesskabet i det homoseksuelle natteliv skal
dermed ikke forstås som et fasttømret og afgrænset 'miljø'. Vi peger i stedet på, at det
fællesskab, der italesættes i det homoseksuelle natteliv, skal forstås ud fra en neotribal
ramme, baseret på Michel Maffesolis begreb om neostammer. Ud fra dette perspektiv har vi
argumenteret for, at fællesskaber i det homoseksuelle festmiljø opstår i situerede, isolerede
og flygtige møder i natten.
Vi har desuden argumenteret for, at disse umiddelbare natlige fælleskaber skaber mulighed
for identifikation. Fællesskaberne i det homoseksuelle natteliv fremstilles som et rum for
ligesindede. Det er i natten at man som homoseksuel har behov eller mulighed for at finde
nogen at identificere sig med. Vi har således argumenteret for at natten har en seksuel
karakter, der i informanternes fremstillinger, udgrænser homoseksualitet. Vi har belyst denne
identifikationsproces ud fra Michel Maffesolis begreb om persona. Set i dette perspektiv kan
fællesskaberne i det homoseksuelle natteliv betragtes som et sted der skaber mulighed for at
fremstille en homoseksuel persona og opretholde selvfremstillingen som homoseksuel.
Seksualitet spiller altså en central rolle som samlende punkt for fællesskab og identifikation.
Ved hjælp af Bechs teori om moderne urban seksualitet, fandt vi at seksualiteten fremstilles
som allestedsnærværende og gennemsyrende i det homoseksuelle festmiljø. Italesættelsen af
seksualitet i det homoseksuelle natteliv er således præget af en vægtning af frigjorthed, idet
det fremstilles som mere acceptabelt at være eksplicit og ekspressiv omkring sin seksualitet.
Samtidig italesættes seksualitetens centrale plads negativt i kraft af grænseoverskridende
oplevelser og normative opfattelser af hvordan man bør præsentere sig selv for at passe ind i
kategorien homoseksuel. Nogle informanter fremstiller yderligere, hvordan de bliver ekstra
57 opmærksomme på deres seksualitet i det heteroseksuelle natteliv. Således har vi argumenteret
for, at seksualitetens gennemsyrende karakter i særlig grad ekspliciteres om natten, og at den
fremstilles som både mulighedsskabende og begrænsende.
I forlængelse heraf har vi argumenteret for, at det nattelige homoseksuelle neotribale
fællesskab ikke fremstilles som en harmonisk og homogen helhed, men derimod som præget
af differentieringer på baggrund af seksualitet. Ved hjælp af Thorntons begreber om
subkulturel kapital og autencitet, har vi argumenteret for at både informanternes
fremstillinger overfor sig selv og andre differentieres på baggrund af forståelsen af den
autentiske og rigtige homoseksuelle. Disse differentieringer er medstrukturerende for festen i
det homoseksuelle natteliv, og udspiller sig således sideløbende med og i kraft af de
fællesskabsdannende situationer.
58 Litteraturliste Bech, Henning 1998: “CITYSEX: Representing Lust in Public”.Theory, Culture & Society,
15, nr.3: 215-241
Bennet, Andy 1999: “Subcultures or Neo-tribes? Rethinking the Relationship between Youth,
Style and Musical Taste. Sociology, 33, nr.3:599-617
Bohnsack, R. 2004: “Group Discussion and Focus Groups”, i Flick, Uwe, Von Kardorff,
Ernst & Steinke, Ines (red.): A companion to Qualitative Research. London: SAGE
Publications: 241-221
Boolsen, M.W. 2010: “Grounded theory”, i Brinkmann, Svend & Tanggard, Lene (red.):
Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag: 447-462.
Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene 2010: Kvalitative metoder: En grundbog. København:
Hans Reitzels Forlag.
Demant, Jakob 2006: ”Fokusgruppen: Spørgsmål til fænomener i nuet”, i Bjerg, Ole &
Villadsen, Kaspar (red.): Sociologiske metoder. København: Hans Reitzels Forlag: 131-150
Gubrium, Jaber F. and Holstein, James .A., 2000: “The Self in a World of Going Concerns”.
Symbolic interaction, 23, nr.2: 95-115
Halkier, Bente 2010: ”Fokusgrupper”, i Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.):
Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag:121-135.
Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna 2005: Kvalitative metoder i et interaktionistisk
perspektiv - Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag.
Maffesoli, Michel 1996: “Tribalism”, i Maffesoli, Michel: The Time of the Tribes. London:
SAGE Publications: 72-103.
Maffesoli, Michel 2002: “Society or community: tribalism and feelings of belonging”, i
Portella, E. (red.): Thinking at Crossroads: In search of New Languages. Paris: UNESCO
Publishing: 237-243.
Mason, Jennifer 2002: Qualitative researching. London, Thousand Oaks, New Delhi and
Singapore: SAGE Publications
Maxwell, J., 2002: “Understanding and Validity in Qualitative Research” i Huberman,
A.M.& Miles, M.B. (red.): The Qualitative Researcher’s Companion. London: SAGE
Publications: 37-64
Mikkelsen, L.N. 2013: “Descring Experience. Working Actively with Fieldnote Genres in
Anthropological Fieldwork”. Dancecult: Journal of Electric Dance Music Culture, 5, nr.1,
online version
Ryen, A. 2002: ”Etikk og forskning: Finned det en mal?” i Ryen, A: Det kvalitative
Intervjuet: Fra videnskapsteori til feltarbeid. Bergen: Fagbokforlaget: 206-229.
59 Schwandt, T. 2000: ”Three espistemological stances for qualitative inquiry”, i Denzin, N. &
Lincoln, Y. (red.): Handbook of Qualitative Research. London: SAGE Publications:189-213.
Thornton, Sarah 1995: Club Cultures: Music, media and Subcultural Capital. London: Polity
Press: 1-31.
Whyte, W.F.1993: “Appendix A”, I Whyte, W.F: Street Corner Society: The Social Structure
of an italian Slum. Chicago & London: The University of Chicago Press: 298-309.
Websider:
Web1: Visitcopenhagen om københavn og
homoseksualitet. http://www.visitcopenhagen.com/gaycopenhagen
Besøgt d. 26. maj 2014 kl. 11.00.
Web2: Om Wonderful Copenhagen. http://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/om-wonderfulcopenhagen
Besøgt d. 26. maj 2014 kl. 11.10.
Web3: Artiklen “Regnbueplads er Københavns hyldest til mangfoldighed” fra www.dr.dk.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/06/0206223922.htm
Besøgt d. 26. maj 2014 kl. 10.30.
60 Bilagsoversigt Feltnoter
Interviewguide
Samlet transskription:
• Fokusgruppe 1: side 1-27.
• Fokusgruppe 2: side 28-66.
• Fokusgruppe 3: side 67-105.
Transskriptionsnøgle
61