1. No category

Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
1. B1 'Høring' er blevet afsendt af Ole Schmidt 'Høri
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
13-02-2013 23:51
Modtaget Dato: 13-02-2013 23:51
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af Ole Schmidt
13. februar 2013 23:51 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B1 'Høring' er blevet afsendt af Ole Schmidt 'Høring' er blevet afsendt af Ole Schmidt
Fornavn: Ole
Efternavn: Schmidt
Adresse: Byrstedvej 39
Postnr: 9240
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Hej Der står skrevet under Byrsted: "Der er ca. 100
indbyggere i landbyen, og der er ikke bygget nye helårsboliger i landsbyen indenfor de
seneste 10 år." Dette er faktuelt forkert. Inden for de sidste ca. 6 år er der opført 3 stk nye
helårsbeboelser i Byrsted. 2 stk i stedet for eksisterende bygninger der er fjernet, og 1 nyt
opført på en ledig grund i byen. Mvh Ole Schmidt
Tæller: 1
1
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
2. B2 Indsigelse fra Eurowind Morten Thorsgård Kommun
Fra:
Morten Thorsgaard [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
19-03-2013 10:21
Modtaget Dato: 19-03-2013 10:21
Vedrørende:
Kommuneplan 2013
Vedhæftninger: image001.jpg
Rebild Kommune - kommentarer til kommuneplan 2013.pdf
Rebild Kommune
Hoslagt fremsendes vore kommentarer til Kommuneplan 2013 for Rebild Kommune.
Med venlig hilsen/Best regards/Mit freundlichen Grüßen
Eurowind Energy A/S
Morten Thorsgaard
Projektleder
Eurowind Energy A/S
Mariagervej 58B
DK-9500 Hobro
9620
9620
4087
9620
7040
7050
1639
7049
|
|
|
|
telefon
direkte
mobil
fax
Mailen: Indsigelse fra Eurowind Morten Thorsgård
Email: [email protected]
Web: www.ewe.dk
2
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Rebild Kommune
Byrådet
Hobro, den 19. marts 2013
Kommentarer til Kommuneplan 2013
Idet vi henviser til Kommuneplan 2013 sendt i høring, skal vi komme med et par kommentarer til
afsnittet omkring vindmøller, og anmode Byrådet om at implementere disse i den endelige
Kommuneplan 2013.
Vi vil samtidig benytte lejligheden til at rose Rebild Kommune omkring fremlæggelsen af
Kommuneplanen – og specielt cafemødet i Haverslev, hvor man mere uformelt kunne tage en snak
omkring de enkelte delområder i planen.
Vore kommentarer:
Retningslinjer – 4.2.1 Vindmøller
I afsnittet omkring møllers lævirkning på hinanden i en park, vil vi anbefale, som også
mølleleverandørerne stiller af krav, at hovedreglen er en afstand mellem møllerne på 3-5 gange
møllens rotordiameter alt efter hovedvindretningen.
Vedhæftning: Indsigelse fra Eurowind Morten Thorsgård
Mølleleverandør skal altid godkende mølleplaceringerne, ellers vil de ikke give de almindelige
garantier på møllerne, derfor er det ikke nødvendigt i kommuneplanen, at pensle det mere ud.
Retningslinjer – 4.2.3 Afstands- og støjkrav
4. punkt skrives:
”Vindmøller skal som udgangspunkt overholde en minimumsafstand på 6 x vindmøllens totalhøjde i
forhold til en samlet bebyggelse (støjfølsomt arealanvendelse)”
Punktet anbefales slettet, idet der i støjbekendtgørelsen for vindmøller nøje er anført hvilke
grænseværdier, der skal overholdes - 37 db ved 6 m/sek. og 39 db ved 8 m/sek. for støjfølsomme
arealanvendelser.
Det bør derfor være en støjberegning der fra projekt til projekt afgør afstanden til evt. støjfølsomme
områder.
Eurowind Energy A/S
3
Mariagervej 58B | DK-9500 Hobro | Telefon: +45 9620 7040 | Fax: +45 9620 7049 | CVR nr. 30 00 63 48 | www.ewe.dk
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Retningslinjer – 4.2.6 Potentielt vindmølleområde ved Volstrup
5. punkt skrives:
”Ferieboliger ved Volstrup Golfcenter vurderes til at være støjfølsom arealanvendelse, og dette
medfører skærpede støjkrav”
Punktet anbefales slettet, idet ejeren af Volstrup Golfcenter ligeledes er lodsejer, og ikke har stillet
krav om, at de små ferielejligheder skal være særlig beskyttede. Lejlighederne er ligeledes
beliggende nord for området, hvorfor de sjældent vil ligge i vindretningen direkte fra møllerne. Syd
øst vinde er oftest om vinteren, hvor der sjældent er overnattende gæster.
Vi har i aftalen med lodsejeren (ejer af golfcentret) aftalt, hvilken afstand vi skal holde fra golfbanen,
således dette ikke genere spillet.
Vi vil anbefale, at Rebild Kommune (som jo er klimakommune) vil overveje udpegning af flere
potentielle vindmølleområder, således der løbende vil ske en forbedring af kommunens grønne
regnskab.
Her vil vi specielt anbefale udpegning omkring Torstedlund, Kongshøj og Bonderup.
Regeringen og forligspartierne har jo besluttet, at i 2020 skal 50% af elforbruget komme fra
vindmøller. I Rebild Kommune vil der i 2020 kun være møllerne i Kgs. Tisted og de 2 nye områder
tilbage af møller som er under 20 år. Møllerne i Kgs. Tisted producerede i 2012 i alt 63.143.914 kWh,
og man kan forvente, at Tustrup og Volstrup yderligere vil bidrage med i alt 57.000.000 kWh, således
den samlede producerede grønne strøm i alt kommer op på 120.000.000 kWh i 2020 – er dette
nok!!!
Såfremt Byrådet måtte ønske det, stiller vi meget gerne op til et møde, hvor vi kan gennemgå
projekterne, men også besvare spørgsmål af mere generel karakter.
Vedhæftning: Indsigelse fra Eurowind Morten Thorsgård
Med venlig hilsen
EUROWIND ENERGY A/S
Morten Thorsgaard
Projektleder
Mobil: 4087 1639
Email: [email protected]
4
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
3. B3 'Høring' er blevet afsendt af peter Petersen 'H
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
30-03-2013 17:48
Modtaget Dato: 30-03-2013 17:48
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af peter Petersen
30. marts 2013 17:48 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B3 'Høring' er blevet afsendt af peter Petersen 'Høring' er blevet afsendt af peter Petersen
Fornavn: peter
Efternavn: Petersen
Adresse: Ahornvej 30
Postnr: 9575
Telefon: 98335815
Mobiltelefon: 40785354
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Indsigelse vedr. lokalplan 263 30.03.2013 I
forlængelse af TMUs indkaldte borgermøde mandag den 25.feb. 2013 på Terndrup Kro
vedr. Lokalplan 263, indgiver undertegnede, der ejer matriklen 12GÆ Terndrup By og
derfor er stærkt berørt af forslaget om indkørsel til det nye boligområde via Ahornvej
følgende indsigelse: Jeg mener at denne vejadgang er en meget dårlig og uøkonomisk ide
og føler at denne beslutning er en dyb krænkelse af den private ejendomsret idet jeg for
en del år siden købte ejendommen med den helt klare opfattelse af at boligområdet ville
permanent være et lukket område uden megen trafik. Med en forlængelse af Ahornvej til
den nye udstykning vil det i høj grad bidrage til en væsentlig trafikforøgelse med tilhørende
gener med støj og forurening til følge. Dertil kommer at der ikke er anlagt plads til, hverken
fortov eller cykelsti, således at gående og cyklende kan færdes betryggende på Ahornvej.
Ved at lave gennemkørsel til ny udstykning vil man desuden lave et brud på det
nuværende stiareal, som på nuværende tidspunkt fungere fint. Ved at lave brud på stien
udfor Ahornvej, vil der opstå en farlig fælde for både gående og cyklende (specielt børn
der er på vej til skole) da oversigt forholdende vil være dårlige på grund af hække mv. Da
det formentlig er tænkt, at de nye udstykninger er tiltænkt børnefamilier, hvilket er
fornuftigt, ser jeg frem til dette brud på stisystemet med frygt, da jeg ikke vil være glad for,
at skulle ud at samle et barn op som er ramt af en bil! Allerede nu kører nogle biler for
stærkt på både Ahornvej og Hedevej, så en forlængelse af Ahornvej ud i den nye
udstykning vil kun give eventuelle fartglade bilister mulighed for yderligere at sætte farten
op. Min genbo Ahornvej 49 skal ifølge planen afstå en del af sin grund til nævnte
vejadgang med den i paragraf 11.3 bestemmelse at vejen C-D-E nedlægges og stien
retableres på et senere tidspunkt. Dette vil aldrig kunne gennemføres da dette forhold
strider mod al gyldig ekspropriationsjura. SÅ DERFOR VIL EN FORLÆNGELSE AF
AHORNVEJ FORBLIVE PERMANENT. Jeg foreslår derfor at man angriber projektet
omvendt og byggemodner området i sektion 2 som det første fremfor den planlagte
sektion 1 og sikrer vejadgang hertil via Fuglevænget hvilket jo har været fremme i tidligere
forslag. Dette sikrer en let og hurtig adgang til boligområdet og er ikke en dyrere løsning
end forbindelsen Til Ahornvej. Da de trafikale forhold til det nye boligområde på mange
måder er forbundet med en del gener vil jeg også alternativt foreslå at droppe planen og i
5
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
stedet fokusere på et evt. andet og nyt boligområde ved at købe ” Birgers Jord” hvortil
vejadgang og trafikforhold vil være meget bedre direkte fra Hedevej. Med venlig hilsen
Peter Petersen & Grethe Skaarup Hansen Ahornvej 30 9575 Terndrup
B3 'Høring' er blevet afsendt af peter Petersen 'Høring' er blevet afsendt af peter Petersen
Tæller: 2
6
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
4. B4 'Høring' er blevet afsendt af Lars Tolstrup 'H
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
02-04-2013 07:27
Modtaget Dato: 02-04-2013 07:27
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af Lars Tolstrup
2. april 2013 07:27 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B4 'Høring' er blevet afsendt af Lars Tolstrup 'Høring' er blevet afsendt af Lars Tolstrup
Fornavn: Lars
Efternavn: Tolstrup
Adresse: Skindbjergvej 11
Postnr: 9520
Telefon: 20235544
Mobiltelefon: 20235544
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Otterupmosegrøften, der er placeret nord for
Skørping, er makeret som egnet til sejlas. Grøften er tørlagt når det ikke regner, da der
kun er tale om overflade vand fra Skørping. Når det regner vil sejlas være livsfarlig da en
del af grøften er rørlagt. Det vil desuden være umuligt at komme til den sydlige del af
grøften på lovlig vis, enten skal man gå i min mark eller også skal man gå over jernbane
sporet.
Tæller: 3
7
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
5. B5 indsigelse fra Lars Tolstrup Rebild kommune ko
Til Rebild kommune
Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2013-2025
Jeg har konstateret at området hvori landsbyen Skindbjerg ligger, er markeret som særlig naturbeskyttet.
Skindbjerg er kendetegnet af at have 2 store svinegårde, Skindbjerglundvej 5, ejet af Thorleif Wulff
Andersen, og Skindbjergvej 11, som jeg ejer. Begge ejendomme er overtaget i 1995-96, og siden udviklet i
god tro.
Jeg vil foreslå at området omkring gårdene markeres hvidt, som jeg kan se at det er tilfældet med de fleste
produktionsejendomme i kommunen.
Ejendommenes produktion er som nævnt etableret i god tro, senere er der i 2010 i forblindelse med L12,
kommet krav til totaldepositionen til natura 2000. For min ejendom vil det, afhængig af hvilke indsatser der
forlanges, og hvordan loven tolkes i fremtiden, blive et tab på estimeret 3,5 til 11 millioner kr.
Jeg er klar over at kommunen administrere de statslige regler, men da man ikke fra kommunens side er
indstillet på ekspropriation eller erstatning, vil jeg opfordre til at kommunen forsøger at lægge så få
hindringer som muligt for ejendommene.
Jeg synes at det mest optimale både for os som landmænd, og for nærsamfundet var hvis vi fik lov at
udvikle vore landbrug der hvor de er, selvfølgelig med implementering af ny miljøteknologi. Jeg kan kun se
at en udflytning til barmarksprojekter syd og sydøst for de nuværende produktioner vil skabe konflikter i
lokalsamfundet.
Venlig hilsen
Lars Tolstrup
Skindbjergvej 11, 9520 Skørping
Kopi til borgmester Anny Winther
8
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
9
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
6. B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag
Fra:
Til:
Brian Gade [[email protected]]
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
[email protected] [[email protected]];[email protected]
Kopi:
[[email protected]]
Sendt dato:
02-04-2013 10:04
Modtaget Dato: 02-04-2013 10:04
Vedrørende:
Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Vedhæftninger: image001.jpg
Albæk - Ændringsforslag til Kommuneplan i høring - April 2013.pdf
Bilag 1 - Illustration af vindmølleplaceringerne.JPG
Bilag 2 - Særligt værdifuldt landskab.jpg
Bilag 3 - Økologiske forbindelser.jpg
Til Rebild Kommune
Center Plan, Byg og Vej
Hermed fremsendes høringssvar til ”Forslag til Kommuneplan 2013” hvori der redegøres for, hvorfor der med
fordel kan udlægges et tredje potentielt vindmølleområde i de nye kommuneplan-rammer.
Vindmølleområdet ligger ved Albæk – umiddelbart øst for motorvej E45 – og området kan rumme 3 vindmøller
med en totalhøjde på op til 130 meter.
Mailen: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Endvidere vil vi gøre opmærksom på, at Gert Fischer, Formand for Teknik- og Miljøudvalget, er bekendt med
sagen og med dette høringssvar, og således vil vi opfordre forvaltningen til at drøfte sagen med Gert, inden at
der skrives en indstilling.
Ring eller mail hvis I har spørgsmål til projektet.
Med venlig hilsen
Brian Gade
Mob. +45 26 77 99 44
Mail. [email protected]
Wind Estate A/S · Læsøvej 1 · DK-8940 Randers SV · Tlf. +45 87 61 11 44 · www.windestate.com
10
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Rebild Kommune
Center Plan, Byg og Vej
Hobrovej 88
9530 Støvring
Randers, den 2. april 2013
Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Nærværende høringssvar har baggrund i en henvendelse fra marts 2011, hvor Wind Estate
indsendte et projektforslag for et vindmølleprojekt ved Albæk, som er beliggende ca. 3,5 km
øst for Suldrup – og umiddelbart øst for motorvej E45. Det konkrete vindmølle-projekt fremgår
af vedlagt bilag 1.
I korthed skal det her opsummeres, at projektet kan rumme 3 vindmøller med en totalhøjde
på op til ca. 130 meter, og at der vil være tale om vindmøller med en installeret effekt på op til
ca. 3 megawatt. I projektberegningerne, som tager udgangspunkt i en vindmølle af typen
Vestas V90, er de tre vindmøller estimeret til at producere i alt ca. 17.000.000 kWh om året,
hvilket svarer til at de vil kunne forsyne mere end 3.700 husstande med elektricitet.
Derudover skal følgende fremhæves om projektet:
Vedhæftning: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Der er indgået aftaler med begge involverede lodsejere.
Projektet vil kunne overholde alle regler for støj og lavfrekvent støj.
Projektet vil kunne overholde Miljøstyrelsens anbefaling om skyggekast på nabobeboelser.
Vindmøllerne bliver placeret så de overholder reglerne om afstand til nabobeboelser.
Der foreligger skriftlig accept fra Energinet.dk for så vidt angår det 400 KV luftledningtrace, som løber umiddelbart vest for de planlagte vindmølleplaceringer.
Det 60 KV luftlednings-trace, som løber gennem området, foreligger der, Wind Estate
bekendt, konkrete planer om at nedgrave.
Vindmøllerne planlægges placeret indenfor skovbyggelinien omkring Tornblad Plantage,
men set i lyset af at motorvej E45 løber mellem plantagen og det planlagte projekt,
forekommer dette ikke at være landskabsmæssigt betænkeligt.
Vindmøllerne planlægges placeret umiddelbart langs motorvej E45, hvilket er i overensstemmelse med en række politiske udmeldinger omkring planlægning for vindmøller, såvel
som med Danmarks Naturfredningsforenings udmeldinger. Der vil kunne holdes den
fornødne sikkerhedsafstand på minimum 1,0 - 1,7 x møllehøjde, som er det nye reducerede afstandkrav til motorveje.
Nærmeste (mindre) vindmølle står i en afstand af ca. 3.480 meter.
Afstanden til nærmeste gravhøj er 600 meter.
Vindmøllerne planlægges placeret forholdsvist højt i landskabet, hvor vind-ressourcen er
god. Wind Estate sanerede i 2010 to ældre vindmøller i det konkrete område, og vi har
således godt belæg for at vurdere dette.
Det planlagte vindmølleområde ligger i et område, som i den tidligere regionplan er kortlagt
som ”Særligt værdifuldt landskab”, og som ”Økologisk forbindelse”, hvilket fremgår af vedhæftede bilag 2 og 3.
11
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
For så vidt angår afgrænsningen af det særlige værdifulde landskab, finder vi det imidlertid
væsentligt at notere, at området i forvejen har et udpræget teknisk præg. Først og fremmest
løber motorvej E45 ned igennem den sydøstlige del af det kortlagte område, hvor
vindmøllerne planlægges placeret, og derudover løber det 400 KV luftledning-trace ned langs
motorvejen. I lyset af dette kan der med rimelighed argumenteres for, at vindmølleprojektet
ikke vil påføre området en væsentlig større forstyrrelse, og området kan på ingen måde siges
at ville ændre karakter af, at man gennemfører det planlagte projekt.
Den definerede økologiske forbindelse skal, som et væsentligt anliggende, sikre, at bestande af
planter og dyr kan spredes i landskabet, ligesom at den skal gøre det muligt for plante- og
dyrearter at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. For så vidt angår den
konkrete kortlægning øst for motorvejen er der tale om en temmelig bred flade, hvorfor det
ikke umiddelbart forekommer sandsynligt, at det planlagte vindmølleprojekt vil være
underminerende for den økologiske forbindelses funktion og anvendelse, og således er der
jo allerede nu placeret store elmaster (400 KV-traceet) med 300 meters mellemrum.
Vedhæftning: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Alt dette er dog forhold, som en VVM-redegørelse vil skulle forholde sig til i en senere projektplanlægningsfase, hvorved sikres, at en godkendelse af vindmølleprojektet vil ske på et
grundigt og kvalificeret grundlag.
Opsummering
Med afsæt i ovenstående beskrivelse af projektet, samt vurdering af projektområdet, vil vi
med denne skrivelse opfordre til, at Rebild Kommune medtager det aktuelle område som et
tredje potentielt vindmølleområde i Kommuneplan 2013.
Dette vil udgøre et yderligere bidrag til kommunens officielle målsætning om at medvirke til
at opfylde den nationale målsætning for udbygning af vindenergi, og konkret vil de tre
vindmøller kunne forsyne ca. 3.700 husstande med elektricitet.
Under forudsætning af, at der vil blive rejst 3-megawatt vindmøller, vil projektet tilmed
bidrage med kr. 792.000 fra den såkaldte grønne ordning, hvilket er midler som kommunalbestyrelsen vil kunne allokere til bl.a. anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller
rekreative værdier, eller til kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at fremme
accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Geografisk og afstandsmæssigt vil projektet være helt foreneligt med de to øvrige
potentielle vindmølleområder ved Volstrup og ved Blenstrup, ligesom at det skal påpeges, at
det konkrete projektområde tidligere blev anvendt som vindmølleområde, og således har man
tidligere vurderet området egnet til den tids vindmølletyper og – størrelser.
12
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Hvis I måtte have brug for yderlige belysning af vindmølleprojektet, for at kunne behandle
dette høringssvar, er I meget velkomne til at kontakte Brian Gade på [email protected]
eller på mobil 26 77 99 44.
Med venlig hilsen
Wind Estate A/S
Brian Gade
Projektleder
Jørgen Mølgaard Jensen
Veggerbyvej 40
9541 Suldrup
Hans P. Pinstrup
Hobrovej 187
9520 Skørping
Vedlagt:
Vedhæftning: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Bilag 1 – Illustration af vindmølleplaceringerne.
Bilag 2 – Kortlægning af Særligt værdifuldt landskab.
Bilag 3 – Kortlægning af Økologiske forbindelser.
Wind Estate er et af Danmarks førende energiselskaber med salg af miljørigtig energi. Vi udvikler,
finansierer, opfører og driver nye vindmølleprojekter i hovedsageligt Danmark. Selskabet ejer i dag knap
220 vindmøller.
Wind Estate er et bund solidt dansk selskab i rivende udvikling. Vi har specialiseret os i opkøb, drift og
vedligeholdelse af ældre vindmøller med henblik på en løbende udskiftning med nye vindmøller i
Danmark. Herigennem er det vores målsætning at tredoble vores nuværende installerede kapacitet på
knap 110 MW over de næste fem år.
Wind Estate er et organisatorisk lille selskab med vidtrækkende kompetencer hos den enkelte
medarbejder. Vi sætter værdier som troværdighed, nytænkning og godt humør højt på dagsordnen, hvor
lysten og viljen til at gå det ekstra stykke er den drivende kraft.
Wind Estate sætter stor ære i at drive en ansvarsbevidst og miljørigtig virksomhed, hvilket kommer til
udtryk i selskabets nye domicil i Randers. De nye administrations- og lagerfaciliteter, som danner
rammerne om selskabets aktiviteter, er et af Danmarks første lavenergi erhvervsbyggerier med eget
jordvarmeanlæg.
13
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Vedhæftning: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Vedhæftningen 'Bilag 1 - Illustration af vindmølleplaceringerne' har ingen pdf udgave
14
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Vedhæftning: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Vedhæftningen 'Bilag 2 - Særligt værdifuldt landskab' har ingen pdf udgave
15
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Vedhæftning: B6 Vindmøller ved Albæk - Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2013
Vedhæftningen 'Bilag 3 - Økologiske forbindelser' har ingen pdf udgave
16
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
7. B7 vedr. kommuneplanen13 vedr. kommuneplanen13
Fra:
Søren Munk [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
02-04-2013 15:59
Modtaget Dato: 02-04-2013 15:59
Vedrørende:
vedr. kommuneplanen13
Jeg finder retningslinjerne 7.3.4 i kommuneplanen uklare i forbindelse
med den fremtidige vedligeholdelse af øvre del af Lindenborg å.
Ser man på det vedhæftede kort, er det til gengæld klart at man ikke
agter at vedligeholde vandløbet.
Dette finder jeg helt uacceptabelt.
Også set i lyset af etableringen af cykelstien mellem Ravnkilde og
Nysum, vil vandløbet blive tilført yderlig mængder af næringssalte og
sand, når stien vedligeholdes i vinter halvåret, hvilket i forvejen er
et stort problem.
Med venlig hilsen
Søren Munk
Tradsvejen 34
9610 Nørager
B7 vedr. kommuneplanen13 vedr. kommuneplanen13
ps. der burde etableres et sandfang iforb. med vej og cykelsti..
17
2013-04-04 09 03
8. B8 Terndrup Borgerforening m.fl. B15976_2013040409
Hører til journalnummer:
INDGÅET 01.02.03-P15-11448-11
- h APR. 2013
Rebild Kommune
Høringssvar vedr. Kommuneplan 2013-2025 med udfianfispunkt i Terndrup by.
Høringssvaret tager udgangspunkt i troen på og anerkendelsen af kommunens visioner. Visioner der med
kommuneplanen bla søger, at støtte tilflytning af ressourcestærke borgere og erhvervsdrivende, og i dette
tilfælde til Terndrup.
Det er vores oplevelse, at der med kommuneplanen er tænkt meget helhedsorienteret og høringssvaret er
skrevet ud fra et ønske om, at skabe en "lokal finpudsning" i forbindelse med Terndrup som vækstby. I den
forbindelse vil vi rette opmærksomheden mod de signaler kommunen umiddelbart sender til nuværende
og kommende borgere og erhvervsdrivende.
Høringssvar vedr. udkast til lokalplan nr. 263 boligområde, Terndrup sydøst
I forhold til vejgennemføring til udstykningsområdet, er der i udkastet, det vi ser som en "to-trins"
vejanlæggelse.
Vi ser følgende problemstillinger i forbindelse med denne "to-trins" vejanlæggelse:
1.
Et tolket mistillids signal fra Kommunens side, om hvorvidt udstykningen overhovedet bliver en
succes.
2. Sælgerne, af udstykningsgrundene, får et usikkert grundlag i forbindelse med salget.
. 3._ Den/de enkelte købere, af de udstykkede grunde, står med en usikkerhed i forhold til: "hvor går vejen", uanset om der er et ønske om bosættelse med eller uden erhverv.
4.
Den kommende grundejerforening får i "start-gave" et usikkerhedsmoment.
5. Alle grundejere på Ahornvej vil blive påvirket af den kommende trafik, som skal gennem tæt
bebygget område.
6. De ejere på Ahornvej, hvis matrikel bliver direkte påvirket af forslaget, får ud over reducering af
matriklens areal yder mere en belastning, i form af transport med byggematerialer til en del huse,
tæt op af deres bygninger.
Vi foreslår, at Kommune afstår fra modellen med en "to-trins" vejanlæggelse og i stedet træffer en
beslutning om hvilken/hvilke af de øvrige muligheder, der skal vælges og etableres i forbindelse med første
fase af udstykningen.
En sådan beslutning vil bevirke at:
1.
Kommunen får sendt et tillidssignal som understøtter kommunalplanenes tanker, ønsker og mål. Et
signal til ressourcestærke borgere om at planerne er gennemtænkte og at de bliver gennemført.
2. Sælger får mulighed for at have et klart salgsmateriale uden sætninger som: "hvis nu... og når nu
engang
3.
18
".
Køber er bekendt med, hvilken vej der købes adgang til.
2013-04-04 09:03
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
.*•>>
.'
,• f
:
19
! ;
f
.'
2013-04-04 09 03
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
4.
Den kommende grundejerforening vil i stedet for, at skulle arbejde med det, der pt virker som
usikre kommunale beslutninger og som grundejerforeningen på sigt, reelt ikke har indflydelse på, i
stedet kunne rette fokus mod, at skabe gode og rare rammer, til vækst for beboere og erhverv.
5.
Beboere på Ahornvej undgår øget trafik gennem beboelsesområdet.
6.
De ejere på Ahornvej, hvis matrikel ville blive direkte påvirket af planen i udkastet, ville kunne
beholde matriklens areal samt undgå trafik, tættere op ad deres bygninger i større omfang end på
nuværende tidspunkt.
Høringssvar vedr. forlængelse af udstykningsområdet ved Anemonelunden.
Uanset hvilke delaftaler der måtte være "smuttet" i forbindelse med udstykningsaftalen af
Anemonelunden, så er fakta, at det manglende fortov fra Ådalen til Anemonelunden langs Bælumvej,
skaber meget risikofyldte situationer både for børn og voksne.
Vi foreslår, at Rebild Kommune sørger for etablering af det manglende fortov.
I forlængelse af ovennævnte vil vi ydermere rette opmærksomhed mod to andre sikkerhedsfaktorer ud ad
Bælumvej.
•
!
Det manglende stykke kantsten fra sidste chikane ud af byen mod Bælum og til Fuglevænget,
bevirker, at der ikke er en klar definering af om, hvorvidt trafikanter kan anvende dette stykke
"rabat" til kørsel eller om det er forbeholdt gående.
Derfor vil vi foreslå at det sidste stykke kantsten bliver sat.
•
En del børn og voksne cykler dagligt på Bælumvej og der mangler en opkørsel til stien ind til
Solsortevej, hvilket vi også vil foreslå bliver etableret.
Med venlig hilsen
Terndrup Borgerforening
20
Terndrup Idrætsforening
sforening
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
9. B9 Indsigelse fra DN Rebild b5e711d6-d55e-4331-a87
DN REBILD
Anette Bruun Hansen
Gravlevvej 32
9520 Skørping
[email protected]
www.dn.dk/rebild
Dato: 03.04.13
Til
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
[email protected]
Hermed bestyrelsens kommentarer og forslag til Kommuneplan 2013.
Vi håber, at forslagene kan være med til gøre en god plan endnu bedre.
Med venlig hilsen
DN REBILD
v/ Anette Bruun Hansen
KOMMUNEPLANENS KORT
Kommuneplanens interaktive kortmateriale giver helt nye muligheder for at vurdere forskelligartede
forhold vedr. arealanvendelse og planlægning i relation til hinanden. Det er et stort fremskridt i
forhold til det udetaljerede kortmateriale til Kommuneplan 2009. Materialet må derfor forventes at
blive brugt flittigt fremover af såvel kommunens administration, borgere og virksomheder, bl.a. når
nye initiativer planlægges. For at give kort-brugeren et overblik over de væsentligste interesser
vedr. arealanvendelse i kommunen, finder DN Rebild, at naturfredede områder også bør fremgå af
kommuneplanens kort, ligesom det er tilfældet med f.eks. arealer beskyttet af
Naturbeskyttelseslovens §3.
2. BYER OG BYFORMÅL
2.1.4 Konfliktfyldte perspektivområder
Byudviklingsønsker syd for Støvring, som er beskrevet i redegørelsen under Retningslinje 2.1.4
bør efter DN Rebilds vurdering vige for hensynet til vandindvinding. For at sikre beskyttelse af
vandressourcerne bør der arbejdets målrettet for skovrejsning på en del af arealet og for
ekstensivering af landbrugsdriften.
2.1.5 Nærrekreative områder
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne.
21
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
DN REBILD FORESLÅ FØLGENDE I STEDET FORMULERING:
Via byudviklingsprojekter og lokalplanlægning skal bevarelse og forbedring af eksisterende grønne
områder og grønne kiler i byerne sikres, ligesom flere arealer inden for bygrænserne skal
konverteres til rekreative grønne områder.
BEGRUNDELSE:
Grønne områder forskønner byerne, øger den biologiske mangfoldighed og kan forbedre
borgernes livskvalitet.
2.1.6 Byudvikling og infrastruktur
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig
udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening.
DN REBILD FORESLÅR I STEDET FØLGENDE FORMULERING:
Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der er hensigtsmæssig i forhold til udnyttelse af
eksisterende infrastruktur, således at behovet for bl.a. nye vejanlæg reduceres mest muligt. Der
skal ved byudvikling tages særlig hensyn til borgerne mulighed for at benytte kollektiv transport.
BEGRUNDELSE:
Arealinddragelse til byudvikling og tekniske anlæg bør begrænses mest muligt, da bl.a. nye veje
danner barrierer i landskabet, som blokerer for spredning af dyre- og plantearter. Borgere skal
være en reel mulighed for at bidrage til reduktion i CO2-udslippet ved at vælge kollektiv trafik frem
for transport i egen bil.
5. LANDOMRÅDER
DN Rebild konstaterer, at der i kommuneplanforslaget er lagt meget vægt på at fremme
landbrugserhvervets interesser, til trods for at landbrugets betydning for samfundsøkonomien og
beskæftigelsen har været støt faldende gennem en lang årrække.
5.1.1 Særligt værdifulde landskaber
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
De særligt værdifulde landskaber vist på kort 5.1.1 skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af
arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg
skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig
hensyntagen til landskabet.
DN REBILD FORESLÅR I STEDET FØLGENDE FORMULERING:
De særligt værdifulde landskaber vist på kort 5.1.1 skal friholdes for elementer, som kan skæmme
landskabsoplevelsen. Større byggeri, veje og tekniske anlæg skal undgås. Øvrigt nødvendigt
byggeri og anlæg, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabsværdierne.
22
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
BEGRUNDELSE:
Den oprindelige formulering af retningslinje 5.1.1 er svag og bør skærpes for reelt at kunne
beskytte de værdifulde landskaber.
DESUDEN
- mener DN Rebild, at området omkring Frendrup Nihøje skal udpeges som særlig værdifuldt
landskab.
5.2.2 Beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes.
Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller
kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.
DN REBILD FORESLÅR I STEDET FØLGENDE FORMULERING:
Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes og så
vidt muligt forbedres. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, som vil forringe oplevelsen eller
kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.
BEGRUNDELSE:
Det er kommunens ansvar at beskytte og forbedre de kulturhistoriske værdier i landskabet og
bybilledet. Desværre nedprioriteres disse fælles værdier ofte i den politiske beslutningsproces til
fordel for andre interesser. Derved forringes muligheden for fremover at opleve og forstå tidligere
tiders samfundsstrukturer og specielle lokale forhold. DN Rebild finder, at der er behov for bedre
beskyttelse af de fysiske kulturhistoriske værdier og ønsker derfor at formuleringen af retningslinje
5.2.2 skærpes.
5.2.3 Sikring af kulturhistorien generelt
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Byrådets udpegning af værdifulde kulturmiljøer er ikke udtømmende, og der vil være andre
værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer, som skal søges bevaret gennem
planlægning og administration. Hertil hører også en sikring af de markante fortidsminder og de
fredede bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet.
DN REBILD FORESLÅR I STEDET FØLGENDE:
Byrådets udpegning af værdifulde kulturmiljøer er ikke udtømmende, derfor vil der fremover blive
udpeget flere kulturmiljøer, ligesom kulturhistoriske enkeltelementer vil blive registreret og
beskrevet. Beskyttes og forbedring af de kulturhistoriske elementer varetages dels via
planlægning og dels via administration af gældende regler. Fortidsminder og fredede
bygningsanlæg er værdifulde kendingsmærker i landskabet, som sikres gennem restriktiv
administration af lovgivningen.
BEGRUNDELSE:
DN Rebild finder, at der er behov for bedre beskyttelse af den fysiske kulturhistorie. Vi foreslår
derfor, at der arbejders målrettet for at registrere og beskrive de kulturhistoriske værdier i
kommunen, herunder evt. nyudpegede kulturmiljøer, fortidsminder samt fredede og
bevaringsværdige bygninger.
23
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
5.2.4 Lokalplaner i kulturmiljøer
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Lokalplaner der omfatter hele eller dele af de udpegede kulturmiljøer skal indeholde overvejelser
om og i nødvendigt omfang bindende bestemmelser for, hvordan de pågældende
bevaringsværdier sikres bedst muligt.
Redegørelser til lokalplaner, der omfatter hele eller dele af de udpegede kulturmiljøer, skal
indeholde eller henvise til en registrering af de omfattede kulturværdier, som er tilstrækkelig til at
vurdere forhold, der skal reguleres i lokalplanen.
DN REBILD FORESLÅ I STEDET FØLGENDE FORMULERING:
For alle kommunens værdifulde kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske enkeltelementer,
skal der udarbejdes bevarende lokalplaner indeholde konkrete bevarende bestemmelser.
Redegørelser til lokalplanerne skal indeholde registrering og beskrivelse af de omfattede
kulturværdier samt truslerne mod deres beskyttelse. Beskrivelserne skal være så omfattende og
konkrete, at de kan tjene som grundlag for vurdering af de forhold, der skal reguleres i
lokalplanen.
BEGRUNDELSE:
Den oprindelige formulering af retningslinje5.2.4 er svag og giver mulighed for helt at tilsidesætte
de kulturhistoriske værdier, som kommunen er forpligtet til at beskytte.
5.3.2 Særligt værdifulde landbrugsområder
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
I de særligt værdifulde landbrugsområder er det primære hovedhensyn landbrug og landbrugets
strukturudvikling.
I områderne må der som udgangspunkt ikke planlægges eller etableres anlæg og andet, der på
væsentlig måde begrænser mulighederne for landbrugets drift. Begrænsninger kan f.eks.
være byudvikling, skovrejsning, rekreative områder og formål samt lugtpåvirkelige funktioner og
anlæg.
DN REBILD FORESLÅR, AT DEN SIDSTE PARAGRAF ÆNDRES TIL:
I områderne må der som udgangspunkt ikke planlægges eller etableres anlæg og andet, der
begrænser mulighederne for landbrugets drift væsentligt. Der kan dog undtagelsesvis inddrages
arealer til skovrejsning og rekreative områder.
BEGRUNDELSE:
Det er et statsligt mål, at skov skal udgøre 20-25 % af Danmarks samlede areal i 2089, hvilket er
en fordobling i forhold til 1989. For at det kan lykkes, må nuværende landbrugsarealer
nødvendigvis konverteres til skov, da skovrejsning realistisk set ikke kan ske andre steder. Vi
mener, at der skal være mulighed for at rejse skov i såvel jordbrugsområder som særligt
værdifulde landbrugsområder, der ofte er uden store landskabsæstetiske værdier – og især i
områder med særlig behov for at grundvandsbeskyttelse. Med en uændret retningslinje 5.3.2 kan
Rebild Kommune være med til at forhindre, at statens målsætning for skovrejsning nås
5.4.1 Skovrejsning
Som nævnt ovenfor under Særligt værdifulde landbrugsområder skal skov udgøre 20-25 % af
Danmarks samlede areal i 2089. Selvom vi har forholdsvis meget skov i Rebild Kommune er der
lang vej igen, inden det statslige mål er nået. Når der rejses skov på tidligere jordbrugsarealer
beskyttes grundvandet bedre, CO2-udslippet reduceres og den biologiske mangfoldighed forøges.
DN Rebild ønsker, at Kommuneplan 2013 udpeger flere skovrejsningsområder, som kan medvirke
til, at allerede vedtagne målsætninger inden for CO2-reduction, grundvandsbeskyttelse og
24
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
biodiversitet kan opfyldes. Udpegning af nye skovrejsningsområder skal ske i jordbrugsområder
eller særligt værdifulde landbrugsområder, da den positive miljøeffekt vil være størst her, og da
især nye ekstensivt dyrkede skove giver borgerne afgang til rekreative værdier.
5.5.2 Efterbehandling landskab, kultur og natur
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Ved efterbehandling af råstofgrave kan det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er
forenelige med de konkrete landskabs-, natur-, og kulturværdier i området. Efterbehandlingen skal
respektere de geologiske og landskabelige interesser samt anvendelsen af de omkringliggende
landskaber.
DN REBILD FORESLÅR I STEDET FØLGENDE FORMULERING:
Ved efterbehandling af råstofgrave skal det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er
forenelige med de konkrete landskabs-, natur-, og kulturværdier i området. Efterbehandlingen skal
respektere de geologiske og landskabelige interesser samt kommunens fremtidsplaner for
området, som f.eks. etablering af ny natur.
BEGRUNDELSE:
DN Rebild mener, at kommunen skal have mulighed for at planlægge ny natur på arealer, hvor
råstofindvinding er ophørt – også hvis arealet ligger i et område, som er domineret af f.eks.
jordbrugsdrift.
6. FERIE OG FRITID
DN Rebild har observeret, at de arealer, som i den forrige kommuneplan var udlagt til en
skydebane i Sørup, er udtaget af planen. Vi mener, at der på grund af støjgenerne i såvel byerne
Støvring og Skørping som NATURA 200-område nr. 18 er behov for flytning/nedlæggelse af
skydebanen i Støvring. Vi forventer, at kommunen hurtigst muligt finder en løsning på problemet.
7. NATUR
DN Rebild er generelt meget tilfreds med kommuneplanens udpegninger af særlige naturområder,
potentielle naturarområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser samt
retningslinjer for disse udpegninger. Vi kunne dog ønske, at de særligt værdifulde
landbrugsområder blev reduceret en smule, så de ikke støder helt op til NATURA 2000-områder.
Vi har derudover et forslag til ændring af udpegning for et område syd for Støvring. Se sidste afsnit
af brevet.
7.2.1 Lavbundsarealer
De udpegede 2.639 ha lavbundsarealer til genopretning af vådområder stammer fra tillæg nr. 17 til
Kommuneplan 2009, som byrådet vedtog den 29. november 2012. Under planforslagets offentlige
fremlæggelse i efteråret 2012 indsendte DN Rebild høringssvar med ønske om udpegning af i alt
5.700 ha, som var forvaltningens oprindelige anbefaling forud for den politiske behandling af
25
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
sagen.
DN Rebild finder stadig, at der er udpeget for få lavbundsarealer til genopretning af vådområder,
og vi foreslår, at arealet forøges i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2013.
7.2.2 Friholdelse for bebyggelse
KOMMUNEPLANFORSLAGET:
Øvrige lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg m.v., hvis de kan
genoprettes til værdifulde naturområder.
DN Rebild er glad for, at denne retningslinje er kommet med i kommuneplanen. Vi mener dog, at
disse arealer også bør fremgå af kommuneplanens kortmateriale.
ØVRIGE FORSLAG OG KOMMENTARER
DN Rebild foreslår, at arealet, som på billedet nedenfor er indrammet med rød kontur, ændrer
udpegning til henholdsvis særligt naturområde og potentielt naturområde i den endelige version af
Kommuneplan 2013. Den fredede Mastrupdal er under korttemaet Byer og byudvikling markeret
med signaturen potentiel fremtidigt område til byzone, men under temaet Rammer for
lokalplanlægning markeret som rekreativt område.
Til trods for fredningens begrænsede areal finder vi det vigtigt, at arealet markeres som særligt
naturområde, således at kortmaterialet stemmer overens med virkeligheden og med fredningens
bestemmelser. Resten af det indrammede areal er oplagt som fremtidigt bynært naturområde, da
det grænser op til såvel Mastrup-fredningen som Lindenborg Å-fredningen, som er del af NATURA
2000-område nr. 18.
26
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Det indrammede område syd for Støvring indeholder såvel økologiske forbindelser som potentielle
økologiske forbindelser og da en stor del af arealet desuden er udpeget til skovrejsningsområde af
hensyn til drikkevandsinteresser, finder DN Rebild, at områdets udpegning bør være potentielt
naturområde. En fremtidig ændring af arealets anvendelse fra jordbrug til natur (evt. med ekstensiv
landbrugsdrift) vil binde natur, som nu er fragmenteret, sammen igen til glæde for Støvrings
borgere og til gavn for den biologiske mangfoldighed.
K
Kommuneplanforslaget viser, at Ny Nibevej er planlagt til at krydse Mastrupdalen. DN Rebild
foreslår, at der rent planmæssigt kompenseres for fremtidig forringelse af naturen i området, ved i
Kommuneplan 2013 at markere den del af eksisterende Nibevej, som nu går igennem Mastrupfredningen længere nordpå, og beskrive, at vejanlægget her forventes fjernet efter etablering af Ny
Nibevej. Se markering på luftfoto ovenfor.
27
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
10. B10_1 Indsigelse ang.Bælumvej 25, Terndrup. Indsig
Fra:
Kaj R. Hansen [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
04-04-2013 17:31
Modtaget Dato: 04-04-2013 17:31
Vedrørende:
Indsigelse ang.Bælumvej 25, Terndrup.
Vedhæftninger: PLAN1.pdf
PLAN2.pdf
Til Rebild Kommune.
På vegne af ejeren, Per Pedersen, Bælumvej 25, 9575 Terndrup skal vi komme med følgende forslag til ændring
af grænserne for udlæg af nyt boligområde langs Bælumvej i Terndrup..
1. Det foreslås, at hele marken under ejendommen på nordsiden af Bælumvej medtages i det nye
boligområde på nordsiden af Bælumvej.
Herved vil der kunne udlægges et fællesareal i østenden af området, hvilket der ikkerigtig er plads til i
det nu udlagte område.
Og ved at gå helt op til nordsiden af marken, vil der kunne arbejdes lidt mere med at få gode regulære
byggegrunde.
En anden begrundelse for udvidelsen er, at det tilbageværende stykke markjord mod øst bliver så lille,
at det ikke har nogen landbrugsmæssig værdi som markjord.
Der henvises til medsendte plan 1, hvor den foreslåede afgrænsning er vist med rød streg.
2. Hvis ikke forslaget under pkt. 1 kan godkendes, foreslås det, at det nuværende område udvides
mod nord, så det omfatter hele marken.
Så vil det være muligt at arbejde med at få gode regulære byggegrunde.
Der henvises til medsendte plan 2.
Mailen: B10_1 Indsigelse ang.Bælumvej 25, Terndrup.
Hvis det ønskes, vil vi gerne fremsende eksempler på, hvordan området kan udnyttes ved en ny afgrænsning af
boligområdet.
Med venlig hilsen
Kaj Hansen
landinspektør
Landinspektørfirmaet LG98 www.lg98.dk
Rørholmsgade 6, 9500 Hobro
Tlf. 9851 0488
Direkte tlf. 9852 7460 - mobiltlf. 2230 2024
28
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
m
lu
Bæ
Vedhæftning: B10_1 Indsigelse ang.Bælumvej 25, Terndrup.
em
An
ve
j
en
nd
lu
e
on
Landinspektørfirmaet LG98 ApS
Rørholmsgade 6
9500 Hobro
Tlf. 98 51 04 88
Emne:
Nibevej 3D
9600 Aars
Tlf. 98 62 16 88
Vestergade 34
9550 Mariager
Tlf. 98 54 10 06
J.nr. 2013-033
Bælumvej 25, Terndrup.
Plan 1 med forslag til afgrænsning af nyt boligområde.
Udtegnet d. 04.04.13
29
Målforhold 1:2500
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Bæ
Vedhæftning: B10_1 Indsigelse ang.Bælumvej 25, Terndrup.
em
An
e
nd
lu
e
on
m
lu
ve
j
n
Landinspektørfirmaet LG98 ApS
Rørholmsgade 6
9500 Hobro
Tlf. 98 51 04 88
Emne:
Nibevej 3D
9600 Aars
Tlf. 98 62 16 88
Vestergade 34
9550 Mariager
Tlf. 98 54 10 06
J.nr. 2013-033
Bælumvej 25, Terndrup.
Plan 2 med forslag til afgrænsning af nyt boligområde.
Udtegnet d. 04.04.13
30
Målforhold 1:2500
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
11. B10_2 PLAN1 PLAN1
m
lu
Bæ
em
An
ve
j
en
nd
lu
e
on
Landinspektørfirmaet LG98 ApS
Rørholmsgade 6
9500 Hobro
Tlf. 98 51 04 88
Emne:
Nibevej 3D
9600 Aars
Tlf. 98 62 16 88
Vestergade 34
9550 Mariager
Tlf. 98 54 10 06
J.nr. 2013-033
Bælumvej 25, Terndrup.
Plan 1 med forslag til afgrænsning af nyt boligområde.
Udtegnet d. 04.04.13
31
Målforhold 1:2500
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
12. B10_3 PLAN2 PLAN2
Bæ
em
An
e
nd
lu
e
on
m
lu
ve
j
n
Landinspektørfirmaet LG98 ApS
Rørholmsgade 6
9500 Hobro
Tlf. 98 51 04 88
Emne:
Nibevej 3D
9600 Aars
Tlf. 98 62 16 88
Vestergade 34
9550 Mariager
Tlf. 98 54 10 06
J.nr. 2013-033
Bælumvej 25, Terndrup.
Plan 2 med forslag til afgrænsning af nyt boligområde.
Udtegnet d. 04.04.13
32
Målforhold 1:2500
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
13. B11 Høreingssvar Kommuneplanforslag 2013 - 2025 Hø
Fra:
John E. Sørensen [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
04-04-2013 20:35
Modtaget Dato: 04-04-2013 20:35
Vedrørende:
Høreingssvar Kommuneplanforslag 2013 - 2025
Vedhæftninger: image001.jpg
image002.jpg
Hermed kommentarer fra Landsbyrådets bestyrelse:
1.1. Vision
Side 6
I forslaget skrives: …landsbyerne skal være attraktive bosætningssteder
Kommentar:
Hvad er der tænkt på mht. de faldefærdige bygninger?
Det er ikke lykkedes os at finde nærmere om disse i forslaget.
B11 Høreingssvar Kommuneplanforslag 2013 - 2025 Høreingssvar Kommuneplanforslag 2013 - 2025
1.2.1. Befolkning
Side 8
I forslaget skrives at befolkningen i landdistrikterne falder…….
Kommentar:
Er det noget der skal gøres noget ved?
Vi tænker bl. a. på:
 dagplejere og de muligheder der forsvinder sammen med at de kommunale dagplejepladser, på
landet, nedlægges.
 bedre muligheder for benyttelse af offentlige transportmidler
Vi opfordrer til at man følger den vedtagne Landdistriktspolitik.
2.2. Offentlig service:
Side 22
Kultur- og medborgerhuse samt biblioteker
I forslaget skrives: Bogbusserne kører i hele kommunen og sørger for at bibliotekstilbuddet når ud til de
mindre bysamfund.
Kommentar
Det er store ord. Mange landsbyer må undvære denne service.
4.2.9 Antennemaster
Side 46
I forslaget skrives at antallet af antennemaster skal begrænses mest muligt.
Kommentar:
Vi kan naturligvis ikke være uenige i denne holdning, men vi håber da at den hidtidige velvillighed mht. at
placering af disse master vi bestå.
Med venlig hilsen
33
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
John E. Sørensen
Formand
Haverselvvej 68
Aarestrup
9520 Skørping
B11 Høreingssvar Kommuneplanforslag 2013 - 2025 Høreingssvar Kommuneplanforslag 2013 - 2025
Tlf.: 98 375090 – 40 448090
Fax: 98 375310
Mail: [email protected]
34
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Aarestrup og omegns Borgerforening
14. B12 Høringssvar komuneplan 2013 Aarestrup og omegn
Aarestrup d. 4. april 2013
Rebild Kommune
[email protected]
Høringssvar vedr. Forslag til Kommuneplan 2013
Vi har med interesse læst de dele af det fremlagte kommuneplanforslag 2013, som har væsentligst
interesse for os, og det er naturligvis det, der er anført om landsbyerne og Aarestrup i særdeleshed.
Det er med tilfredshed, vi bemærker, at man vil arbejde på gode vilkår for bosætning i landsbyerne.
Vi bemærker, at der også i Aarestrup gives muligheder for etablering af nye boliger. Det er dog vor
opfattelse, at disse muligheder begrænses af landsbyafgrænsningen. Det er derfor vort håb, at denne kan
ændres, således at det kommunalt ejede jord, langs Højvangstoften, igen kommer indenfor
landsbyafgrænsningen.
Desuden vil vi tillade os at gøre opmærksom på at:
•
•
Aarestrup ikke har nogen dagligvarebutik.
•
•
vi også har Vuggestuen Bifrost.
•
der desuden findes erhvervsvirksomheder som, Tømrerforretning og Traktorcenter
Gregers Krabbe Friskolen tilbyder undervisning til og med 9. klasse samt skolefritidsordning for alle
klassetrin.
der er et aktivt foreningsliv, bl. a. en idrætsforening som tilbyder forskellige aktiviteter bl. a.
ridning, borgerforening, pensionistforening m. v.
På vegne af Aarestrup og omegns borgerforening
Morten Vang Jensen
Næstformand
35
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
15. B13_1 TERNDRUP OLDERLAUG skrivelse 5.04.13 (1) TER
TERNDRUP OLDERLAUG
Ved Oldermanden, Lau Bøgeholt-Laursen
Skørpingvej 1c - 9575 Terndrup
Tlf. 98-33.54.80
E-mail: [email protected]
________
Til Rebild Kommune
Att. Byrådet
Mail: [email protected]
Vedr.
Bilag:
05.04.13
Kommuneplan for Terndrup by af 2013
Forslag til nye/flere boligområder
Kort af 05.04.13.
Under henvisning til ovenstående skal følgende foreninger i Terndrup by fremsende nedenstående:




Terndrup Borgerforening (150 medlemmer)
Terndrup Erhvervsforening (37 virksomheder)
Terndrup Idrætsforening (1106 medlemmer)
Terndrup Olderlaug (samtlige ejendomsbesiddere)
Regionsrådets beslutning om at samle alle sygehusfunktionerne i et nyt sygehus ”Universitets
Sygehuset” placeret i Aalborg Øst vil generere en mængde nye arbejdspladser. Denne
udvikling mod øst samt den konstante udvikling af universitetet vil give Terndrup by en
enestående mulighed for at genskabe en boligudvikling og fastholde det høje serviceniveau i
Terndrup by.
Terndrup by vil være en oplagt by for bosætning for mange i de nye arbejdspladser. Terndrup
by indeholder alle byfaciliteter:







36
En fantastisk bynær natur med mange rekreative områder, og et veludbygget stisystem
Gode og varierede indkøbsmuligheder med flere store supermarkeder og mange
specialforretninger
Velplaceret ved hovedlandevejen mellem Aalborg og Hadsund med velfungerende
kollektiv trafik (X-bussen)
Stor nyudbygget skole med overbygning
Børneinstitutioner og daginstitutioner
Idrætsfaciliteter med udendørsbaner, idrætshal og svømmehal. Svømmehal og idrætshal
står foran en større sammenbygning, således at idrætslivet bliver en enhed i byen og kan
være med til at være et større trækplaster til nye borgere og derved støtte det sociale
bånd på tværs af alle
Der er et veludbygget fjernvarmeanlæg, der kollektivt forsyner byen
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11






Medborgerhus med sundhedscenter og ældreklubber
Spejder i Terndruplund både for piger og drenge
Kulturtilbud med velfungerede bibliotek, kulturforening med kunstudstilling i hele
Østhimmerland. I Terndruplund er der grundlovsfest, som har været afholdt hvert år
siden 1849
Lægehus med 3 læger + 1 uddannelseslæge + 2 sygeplejersker + sekretærer
Små grønne områder flere steder i byen
Erhvervsvirksomheder med mange arbejdspladser
Alle disse faciliteter er placeret inden for bycentrum med gåafstand imellem.
For at denne fremtidige bosætning skal være mulig, skal der tilbydes et varieret udbud af
byggemodnede arealer. Tilbuddet skal omfatte varierede arealer. Disse arealer skal være:



Spændende udformet med rimelig store parceller (min. 1200 m2) og gode fællesarealer
Arealer til klyngebebyggelse i varierede størrelser med en god placering i forhold til
naturen
Arealer til rækkehuse som ældreboliger centralt placeret i byen
Herfra foreslås følgende til indarbejdelse i kommuneplan 13 (prioriteret rækkefølge):
1. Sygehusgrunden
Sygehuset har været søgt solgt i lang tid, og det synes umuligt at anvende disse bygninger
til andet formål. Disse bygninger skal nedrives. Regionsrådet er positiv over for dette. Her
vil der opstå et unikt område til boligformål midt i Terndrup by og med en udsigt mod vest,
der er fantastisk. Der foreslås, at der på området opføres moderne klyngehus-bebyggelse
med huse i god kvalitet og i en størrelse til familier. Bebyggelsen skal have facade, der
understreger gadeforløbet i Terndrup, og åbner sig mod de vestlige naturområder med
stiforløb til det bynære naturområde med bål- og legefaciliteter samt til Mølledammen.
2. Birgers Areal
Mellem Hadsundvej og Hedevej ligger det såkaldte ”Birgers Areal” grænsende direkte op
til Terndrups nuværende bygrænse. Arealet er velegnet til byggemodning (der er nedlagt
fjernvarme), og der er direkte sti-adgang til bycentrum. Der er her yderligere muligheder
for udvikling mod syd og øst. Området ønskes udstykket i større parceller (min. 1200 m2)
som modstykke til udstykninger omkring Aalborg
Under henvisning til ovenstående anmoder vi byrådet om at indarbejde disse områder i
kommuneplan 13. Dette er af stor betydning for byens fremtid selvom andre områder i
kommunen eventuelt må nedprioriteres.
37
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Såfremt der er spørgsmål eller punkter, der ønskes uddybet, er undertegnede til disposition.
Med venlig hilsen
På vegne af de fire foreninger
Lau Bøgeholt-Laursen
Oldermand
Kopi tilsendt:
Terndrup Borgerforening
Terndrup Erhvervsforening
Terndrup Idrætsforening
38
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
16. B13_2 plan 5.04.13 (1) plan 5.04.13 (1)
39
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
17. B14 Høringssvar til kommuneplanforslag Høringssvar
Høringssvar til Kommuneplan 2013 for Rebild kommune:
Følgende er et fælles høringssvar fra ejerne af ejendommene Gravlevvej 47, Hobrovej 200 og Haverslevvej 10.
Der henstilles til at Rebild kommune ændrer status i Kommuneplan 2013 for området beliggende syd for
Gravlevvej 47 henholdsvis nord for Hobrovej 200 og Haverslevvej 10. Forslaget klassificerer området som
”Særligt værdifuldt landbrugsområde” under planens punkt 5.3.2. Det henstilles, at klassificeringen ændres til
”Jordbrugsområde”, således at området bliver en miljø-mæssig og landskabsmæssig ”buffer-zone” mellem det
højindustrielle landbrug og den fredede Natura 2000 Gravlev Ådal.
Planens punkt 5.1.3 udpeger området som ”Geologisk interesseområde”. Vi finder det naturligt at lade
Jordbrugsområdet følge grænsen for det geologiske interesseområde for på denne vis at sikre, at dette område
bevares landskabsmæssigt intakt. Det er vores opfattelse, at der ikke objektive landbrugsmæssige eller
miljøbeskyttelsesmæssige kriterier bag den nuværende klassificering på baggrund af følgende:
1)
Området er beliggende direkte op til den fredede Gravlev Ådal. Der er således ikke sammenhæng
mellem planens hensyn til højindustrielt landbrug og dens hensyn til miljø- og naturinteresser.
2)
Området består af særligt sårbare jorder og/eller grænser op til sådanne. Udpegningen af de særligt
værdifulde landbrugsområder har ikke taget områdernes landbrugsmæssige robusthed/sårbarhed i
betragtning.
Ad 1)
Planens punkt 7 siger om Natur, at målet blandt andet er, at ”Sikre de særlige naturområder som
kerneområder for beskyttelsen af et varieret plante- og dyreliv og af særlige landskabelige og
kulturhistoriske værdier”. Dertil siges specifikt om forvaltningen af ådale ”at udnyttelsen sker på en
bæredygtig måde under hensyntagen til miljø og natur, så belastningen med næringssalte og
sprøjtemidler begrænses mest muligt”. Videre anfører planens punkt 5.1.1 om ”Særligt værdifulde
landskaber” at ”De særligt værdifulde landskaber består af kerneområderne i kommunens natur og er helt
centrale for oplevelsen af egnens større sammenhængende naturområder.”
Omvendt anfører planens punkt 5.3 om Jordbrug: ”I 2010 blev Landbrugsloven ændret, og det betyder, at
grænsen for antallet af dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Samtidig blev der åbnet
op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. I det åbne land vil der derfor kunne opstå meget
store husdyrbrug med industrilignende karakter. Sådanne bedrifter kan få en større lokal belastning
i form af bl.a. lugtgener og øget transport til og fra husdyrbrugene. Dermed kan omgivelserne blive
påvirket af husdyrbrugene i langt større grad end tidligere. Udpegningen af områder til
driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug optimerer beliggenheden med henblik på at
sikre såvel erhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder under hensyn til byvækst og
beskyttelsesinteresser i det åbne land.”
”Særligt værdifulde landbrugsområder er områder, hvor landbrugets udviklings- og
investeringsinteresser tilgodeses, ved at disse arealer som udgangspunkt friholdes for aktiviteter,
som kan begrænse produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Det er
dermed områder der ikke længere koblet til jordens dyrkningskvalitet, men i højere grad til eksterne
faktorer som fx vand, veje og allerede foretagne investeringer. Fx kan det være områder med stor
husdyrtæthed, mange investeringstunge ejendomme, biogasanlæg, mange ejendomme med økologisk eller
anden specialiseret produktion, mange gartnerier, jorder med høj dyrkningsværdi og mulighed for
kunstvanding."
Det burde være evident, at områder med de beskrevne karakteristika ikke kan ligge umiddelbart op ad
hinanden uden i praksis at devaluere fredningen af Gravlev Ådal som følge af de vide rammer for den
anlægsmæssige frihedsgrad i et særligt værdifuldt landbrugsområde. Der vil i princippet være vide rammer for
opførelse af landbrugsproduktionsanlæg, som uundgåeligt vil smitte af på geologiske og æstetiske værdier i det
fredede landskab. Hertil kommer det dybt problematiske i at udpege sårbare, sandede jorder direkte op til et
fredet hydrologisk kompleks som grundlaget for de kommende årtiers industrielle landbrug.
Kommuneplanen synes inkonsistent på dette punkt, og vi henstiller til, at området omklassificeres med
udgangspunkt i definitionen i planens punkt 5.1.3 om ”Geologiske bevaringsværdier”. Her beskrives at ”De
geologiske beskyttelsesområder … skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, terrænregulering,
skovtilplantning, råstofindvinding eller andet, der vil medføre at mulighederne for at kunne erkende den
geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder. I de geologiske
interesseområder ..., der ikke er udpeget som geologiske beskyttelsesområder, skal anlæg og
lignende af ovennævnte karakter indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige
træk eller den geologiske dannelse, der er grundlaget for udpegningen.”
Der vil således med en omklassificering til Jordbrugsområde inden for det angivne Geologiske interesseområde
opstå en kultur- og miljømæssig buffer-zone. Og der er planmæssigt langt bedre overenstemmelse mellem
5.1.3 og så Jordbrugsområder beskrevet i 5.3.3 som:
40
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
”Inden for jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens
dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapparat og mulighederne for en rationel
landbrugsdrift. I konkrete tilfælde skal der ske en afvejning af benyttelses- og
beskyttelsesinteresserne. Interesserne skal så vidt muligt afbøjes mod hinanden ud fra
princippet om flersidig arealanvendelse. Hvor interesserne ikke kan forenes, må der ske en
prioritering ud fra en samlet afvejning med hovedvægten på langsigtede og bæredygtige
jordbrugsinteresser.”
frem for den alternative beskrivelse af ”Særligt værdifulde landbrugsområder” i punkt 5.3.2:
”I områderne er der stor dyretæthed, og der har hidtil vist sig væsentlige investeringsinteresser og
villighed (miljøgodkendelser). Derudover er særligt værdifulde landbrugsområder udpeget efter
ønske om sammenhængende landbrugsarealer, som ligger uden for områder, der kan pålægge
landbrugsdriften restriktioner under hensyntagen til landskabs- natur- og miljøinteresser samt
interessekonflikter med naboer i forbindelse med evt. udvidelser. Landbrugets udvikling har gjort,
at erhvervet ikke som tidligere er afhængig af jordens dyrkningskvalitet, men at der derimod er opstået
nye behov som f.eks. infrastruktur samt forarbejdning og håndtering af husdyrgødning.”
Ad 2)
Klassificeringen af Særligt værdifulde landbrugsområder synes ikke at være foregået på baggrund af objektive
kriterier, hvor jordens og landskabets beskaffenhed indgår. I stedet er områderne generelt udpeget som
områder med ”stor dyretæthed og der i områderne har vist sig væsentlige investeringsinteresser og villighed”.
Altså områder, hvor der de seneste år er søgt og givet tilladelse til udvidelser af husdyrbrug. Der er således
ikke taget højde for det igangværende nationale arbejde i natur- og landbrugskommissionen, der med rette kan
forventes taget i betragtning i en ny kommuneplan. Dette arbejde forventes at indføre en skelnen mellem
forskellige landbrugsområders sårbarhed og den resulterende acceptable landbrugsmæssige anvendelse af
disse. Her er det specielt sårbarhed i forhold til jordbundenes beskaffenhed med hensyn til afgivelse af
næringsstoffer til åer og grundvandsinteresser, som er relevante.
Vi henstiller til byrådet at ændre klassificeringen af det nævnte område til Jordbrugsområde, og dermed bevare
den aktuelle status for området. Samtidig henstiller vi generelt til byrådet at undlade at lægge Særligt
værdifulde landbrugsområder i direkte tilknytning til Særligt værdifulde landskaber. Endelig opfordrer vi
byrådet til at anlægge objektive kriterier for udpegningen af Særligt værdifulde landbrugsområder, således at
kriterierne tager områdets geologi – og dermed landbrugsmæssige robusthed/sårbarhed – i betragtning.
Med venlig hilsen
41
Rikke Veddum
Lars Krunderup
René Kure
Gravlevvej 47
Hobrovej 200
Haverslevvej 10
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
18. B15 'Høring' er blevet afsendt af Birgit Møller Sø
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
05-04-2013 11:47
Modtaget Dato: 05-04-2013 11:46
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af Birgit Møller Sørensen
5. april 2013 11:47 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B15 'Høring' er blevet afsendt af Birgit Møller Sørensen 'Høring' er blevet afsendt af Birgit Møller Sørensen
Fornavn: Birgit Møller
Efternavn: Sørensen
Adresse: Askildrupvej 23, St. Brøndum
Postnr: 9520 Skørping
Telefon: 98 33 94 13
Mobiltelefon: vi har så dårlig forbindelse at vi ikke bruger mobiltelefonen til daglig
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Jeg vil gerne påpege nogle forglemmelser i
beskrivelsen af St. Brøndum og nogle ønsker for St. Brøndum i fremtiden: Eksisterende
forhold i St. Brøndum: Kulturkøbmanden er både et galleri for billedkunst og
kunsthåndværk. Der findes desuden en Netcafé for børnene. Købmandsbutikken er nu en
specialbutik for øl og med lidt kioskudvalg samt antikvariske bøger - allesammen ting der
går godt i spænd med gallerivirksomheden. Byen har satset meget på kunst og kultur.
Katrineholm mejeri har både en meget velbesøgt ostebutik, som heller ikke er nævnt i
planen, samt et stort galleri, hvor der lejlighedsvis er kunstudstillinger. Kunstner Michael
Sasserson som bor i St. Brøndum har også etableret et privat galleri "Mimers brønd".
Disse 3 galleri/udstillingssteder bør da feemgå af beskrivelsen af St. Brøndum.
Kulturkøbmanden har igennem 12 år drevet et efterhånden meget velbesøgt og kendt
galleri, som har sat byen på landkortet. Vi vil gerne nævnes som en by der satser på kunst
og kultur. Byens borgere har deltaget meget aktivt i Nordlys over St. Brøndum , vort store
vikingearrangement, nu 2 gange og i år skal der være Middelaldermarked under
kulturugerne. Byen har et af landets største antikvariater med mere end 100.000 bøger på
lager, nemlig Brøndum Antikvariat. Det står heller ikke i beskrivelsen af St. Brøndum.
Ønsker: Vi vil gerne have profilen som kunst og kulturlandsby slået fast, også i
Kommuneplanen. Det er det vi skal overleve på. og folk i St. Brøndum er faktisk meget
aktive på mange fronter og fortjener en bedre service m.h.t. mobildækning, fiberbet og
busforbindelser. Disse ting er alfa og omega for udviklingen i landdistrikterne. Vi
efterspørger en ordentlig mobil-dækning. Hele centrum i St. Brøndum med
Kulturkøbmanden, Forsamlingshuset og den daværende sparekasses bygning + Brøndum
antikvariat, som ligger i den gamle skole har meget dårlig mobildækning, og det er da lidt
paradoksalt at netop de vigtigste mere officielle bygninger ikke har ordentlig
mobildækning. Man vil jo gerne have at folk skal etablere sig med små
enkeltmandsvirksomheder eller hjemmearbejdspladser her ude i landdistrikterne, men det
dur jo ikke, når der ikke engang er ordentlig mobildækning. Vi vil også gerne have fibernet
herude og busforbindelserne er også livsnødvendige, hvis man vil have folk til at etablere
sig herude. Hvis der ikke er ordentlige busforbindelser selv til børnenes skolegang, så
bliver det svært for børnefamilierne. Vi efterspørger også ordentlige veje, vores torv i St.
42
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Brøndum med parkeringsplads til Forsamlingshuset er fyldt med store huller, som folk
falder i - det er faktisk ret pinligt... Vi håber at man fra kommunen vil vise lidt fleksibilitet
med hensyn til hvor der kan etableres nye boliger. Hvis der pludselig skulle komme
efterspørgsel eller ny byggegrunde i St. Brøndum eller nogle af de andre små landsbyer,
bør det være muligt at dispensere på fornuftig vis fra reglerne om 2-4 nye boliger. Vi i St.
Brøndum deltager i et projekt der omhandler Rebild Øst med henblik på at få gjort området
tiltrækkende for de mange mennesker, der kommer til at arbejde på det nye storsygehus i
Aalborg Øst. Det tager kun et kvarter på landevejen at nå der ind til, så man må formode
at mange gerne vil bosætte sig her i Rebild Øst, hvor der i forhold til Aalborg kan købes
meget billigere boliger. Perspektivet her med mulig større tilflytning om nogle år er rigtig
godt. Med venlig hilsen Lisbeth Nørgaard Birgit Møller Sørensen p.v.a. Kulturkøbmanden
B15 'Høring' er blevet afsendt af Birgit Møller Sørensen 'Høring' er blevet afsendt af Birgit Møller Sørensen
Tæller: 4
43
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
19. B16 Udvidelse af mølleområde 1 Udvidelse af mølleo
44
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
20. B16_2 mølle placering matrikelkort mølle placering
45
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
21. B17 Høringssvar til Kommuneplan 2013-25_vindmøller
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
Sendt på mail til [email protected]
Volstrup, den 05-04-2013
Høringssvar til ”Forslag til Kommuneplan 2013-2025” for Rebild Kommune
Volstrup ønsker hermed at indgive høringssvar til ”Forslag til Kommuneplan 2013-2015”,
der i øjeblikket er i høring, hvor der er foreslås udlagt et potentielt vindmølleområde ved
Volstrup.
Volstrup støtter generelt denne udpegning til et potentielt vindmølleområde.
I forbindelse med Retningslinjerne fremgår det af pkt. 4.2.6 blandt andet at,
”Ferieboliger ved Volstrup Golfcenter vurderes til at være støjfølsom arealanvendelse, og dette medfører skærpede støjkrav.”
Som ejer af ferieboligerne og Volstrup Golfcenter mener vi ikke, at ferieboligerne skal
defineres som støjfølsom arealanvendelse og dermed skærpede støjkrav. Begrundelsen
herfor skal findes i at denne definition kan have en væsentlig negativ indflydelse på udviklingen og potentialet af vindmølleområdet. Vi vil derfor appellere til at punktet slettes.
I forbindelse med Retningslinje pkt. 4.2.3 fremgår det blandt andet at,
”Vindmøller skal som udgangspunkt overholde en minimumsafstand på 6 x vindmøllens totalhøjde i forhold til en samlet bebyggelse (støjfølsomt arealanvendelse)”
Rebild Kommune bør ikke påfører et generelt afstandskrav der overskrider kravene på 4
x totalhøjden som den er givet i Vindmøllebekendtgørelsen. Punktet anbefales slettet,
idet der i støjbekendtgørelsen for vindmøller nøje er anført hvilke grænseværdier, der
skal overholdes - 37 dB ved 6 m/sek. og 39 dB ved 8 m/sek. for støjfølsomme arealanvendelser.
Med venlig hilsen
Volstrup v/Erik & Jeppe Ugilt Hansen
46
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
22. B18 Høringssvar_samlet Høringssvar_samlet 1
Rebild Kommunes forslag til Kommuneplan 2013-2015
Øster Hornum d. 2. april 2013
Høringssvar vedr. pkt. 6 Fritid og Kultur
Infoportalen Rebild Bakker og Rold Skov bør understøtte Kommunens øvrige kultur – og naturoplevelser.
Fokus skal naturligvis være omkring Rebild/Rold, men en generel bevågenhed, markedsføring af landsbyer
og byer i Rebild, som har et potentiale indenfor natur og kultursegmentet, bør være en del af Infoportalens
præsentation.
Infoportalen kan dermed samle Rebild Kommunes natur - og kulturudbydere.
Ønskes tilføjet:
Understøtte en udvikling af Kommunens øvrige natur - og kulturoplevelser, så formidlingen og
markedsføringen af de mangeartede oplevelsesmuligheder , som har et potentiale indenfor natur – og
kultursegmentet, integreres og koordineres med Infoportalen.
PS:
Set med lokale markedsføringsbriller kunne vi ønske os at Inforportalen støttede natur- og
kulturpotentialet i den nordvestlige hjørne af kommunen.
Eksempler: Frendrup Nihøje, Friluftscenter Katbakken, Kløverstierne
Det Grønne Råd (Støvring Kommune) udarbejdede i foråret 2005 syv cykelruter, som kunne opdateres og
følge op på den smukke natur i Rebild og gammel Støvring Kommune.
Byg & Bo,
Øster Hornum
47
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Rebild Kommunes forslag til Kommuneplan 2013-2015
Øster Hornum d. 2. april 2013
Høringssvar vedr. pkt. 8 Rammer for lokalplanlægning
Øster Hornums grønne struktur ønskes styrket i umiddelbar nærhed af den tidligere og nye udstykning
Ølandsparken. Vi har i Byg og Bo bl.a. fået henvendelser fra potentielle nytilflyttere, at de synes der
mangler adgang til rekreative områder i kvarteret.
Bevoksningen der hidtil prægede området, er nu ryddet til fordel for den nye udstykning.
Det er almindelig god planlægningsskik at sikre adgang til rekreative områder i forbindelse med nye
boligområder.
Til høringssvaret hører to bilag – der dels viser den overordnede struktur for Øster Hornum og dels viser det
præcise areal der ønskes udlagt til rekreativt område.
Områdets konkrete anvendelse kan forhåbentlig blive fastlagt i tæt samspil imellem Byg og Bo og
kommunens planlæggere samt med input fra byen borgere. Vi har allerede fået et par konkrete bud, som
f.eks.:
Hvad med at tilplante området med skov i bælter, der viser forløbet af træ-indvandring efter
sidste istid? Se evt. her: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=376
I den nye lokalplan for Ølandsparken er området udlagt som en buffezone i forhold til erhvervsområdet:
"Samtidig opretholdes en bufferzone mellem lokalplanområdet og den øst for liggende ejendom
med en virksomhed vurderet som en miljøklasse 4 virksomhed."
Dette ønskes ændret til:
Området udlægges til rekreativt område
Byg & Bo,
Øster Hornum
48
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
49
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
50
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
23. B19 'Høring' er blevet afsendt af Erik Bundgaard '
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
05-04-2013 14:42
Modtaget Dato: 05-04-2013 14:41
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af Erik Bundgaard
5. april 2013 14:42 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B19 'Høring' er blevet afsendt af Erik Bundgaard 'Høring' er blevet afsendt af Erik Bundgaard
Fornavn: Erik
Efternavn: Bundgaard
Adresse: Ørnebjergvej 14
Postnr: 9520
Telefon: 98392603
Mobiltelefon: 21402064
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Der har i tidligere versioner af kommuneplanen været
udlagt interesseområder med mulighed for fortsat udvikling af Rebild som boligområde.
Vel vidende, at der er betragtelige udfordringer omkring diverse restriktioner p.g.a. natur,
skov, dyr m.v. foreslår jeg at man fortsat arbejder for at kunne videreudvikle Rebild. Jeg
har et visionsoplæg omkring anvendelse af arealet omkring Comwell Rebild Bakker. Kort
fortalt går det ud på at benytte dette areal til etablering af et nyt spændene boligområde,
hvor land og by kan mødes. Visionen er et attraktivt boligområde for familier, hvor der i
områet etableres naturoaser til rekreative formål og hvor det nærliggende landbrugsareal
kan anvendes til eksempelvis heste. Et nyt alternativ for familier, som i dag er nødt til at
flytte på landet for at få plads til fritidsinteresser. Anvendelse af landbrugsarealer i byens
nærhed til beboernes interesser må være attraktivt frem for intensiv landbrugsdrift helt ind
til bygrænsen. Derfor dette forslag om at arbejde for fortsat mulighed for byudvikling i
Rebild. Erik Bundgaard
Tæller: 6
51
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
24. B20 Miriam Vangstrup, indsigelse 4.4.2013 - kommun
Skørping d. 4.4.2013
Til Rebild Kommune / Byrådet,
[email protected]
Indsigelse vedrørende Kommuneplan 2013.
Undertegnede skal hermed gøre indsigelse mod at der i den foreslåede kommuneplan ikke er
planlagt at medtage en plan for omdannelse af dele af undertegnedes areal (B15 i nuværende
kommuneplan) til boligområde, specielt set i lyset af at kommunen har givet udtryk for, at der
mangler eller kommer til at mangle arealer til nybebyggelse indenfor en ikke fjern fremtid, og at jeg
ved høringen af den gældende kommuneplan fremkom med forslag/ønske om at kunne udstykke
dette areal til boligbebyggelse, hvor der i høj grad skulle tages hensyn til de nærliggende nære
naturområder.
Jeg skal her gentage, hvad mine idéer til området var men med ændringer, som tager højde for de
nye undersøgelser, som viser, at §3-områderne i området og omkringliggende områder huser
sårbare paddearter, som skal beskyttes. Både af hensyn disse truede arter men også af hensynet til
den ”almindelige” natur har det hele tiden været min intension, at området skulle udstykkes i respekt
for naturen, men jeg mener også at netop det at bo nærheden til naturen gør at vi kender den og
ved hvad der er på spil når naturen presses.
På tegningen herunder, som viser mit forslag til en disponering af området, har virkeligheden
indhentet os og det fugtige areal som er benævnt ”Grønt fællesareal” har, fordi jeg ikke har haft det
pløjet i de mellemliggende år, forvandlet sig, så det nu vurderes, at dette område bør lægges
sammen med de andre §3 områder, hvorfor det tages ud af vores forslag til udstykning.
52
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
At det højst sandsynligt ikke skulle være noget problem for de pågældende truede padder, at der op
til området anlægges haver viser den nye undersøgelse tydeligt, da padderne, måske netop fra
disse områder, har fundet vej gennem villahaverne i præstegårdsheden og ned til vandhullet midt i
præstegårdheden. Dette viser tydeligt, at villahaverne fungere fint som spredningskorridorer for
dyrene, så der burde heller ikke være bekymring for om disse dyr afskæres deres mulighed for
spredning pga. en evt. bebyggelse.
Om idéerne til udstykningen kan fortælles, at udstykningen er opbygget omkring en central allé,
som om sommeren kan lede tankerne hen på de centrale grusbelagte pladser i de små byer i det
sydlige Europa. Her mødes byens beboere over et kuglespil eller en snak på bænken. Langs alléen
er der anlagt tre runde pladser, hvor der kan indrettes legeplads, fælles forsamlingshus og en plads
til andre idéer. Disse tre pladser bindes sammen af et vejforløb, som er delt i en asfaltvej og en bred
grusvej. Tanken er, at grusvejen danner et sammenhængende lege- og opholdsareal, som ubrudt
binder alle udstykningens beboelser sammen i et fælles “rum”. Med denne todelte forbindelse
adskilles børns leg og biltrafik, hvilket gør området meget børnevenligt, og børn føler sig velkomne
overalt i udstykningen.
Grundene er generelt tænkt store (de fleste fra 1800 - 3000 m2), for at opbløde overgangen fra de
tættere bebyggede udstykninger syd for udstykningen til mose- og søområdet nord for
udstykningen. I samarbejde med kommunen vil det også pga. de store grunde være muligt, at
planlægge en randzone mellem grundene og §3-områderne, hvor der opstilles ”regler” for
beplantning og udnyttelse af arealet for at sikre kvaliteten af §3 områderne. Udstykningen afrunder
således de samlede bebyggede arealer op mod naturområderne. Der er derfor kun planlagt 15
grunde i området.
Håber at kommunen og byrådet vil tage godt imod mit forslag og se positivt på mine gode
intensioner med at skabe et område, som sikrer et godt sted at bo både for folk og padder, men
også et sted hvor de kan lære hinanden at kende!
Med venlig hilsen
Miriam Vangstrup
Gl. Skørpingvej 106
9560 Skørping
53
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
25. B21 Høringssvar til Kommuneplan 2013-25_ferie_frit
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
Sendt på mail til [email protected]
Volstrup, den 05-04-2013
Høringssvar til ”Forslag til Kommuneplan 2013-2025” for Rebild Kommune
Volstrup ønsker hermed at indgive høringssvar til ”Forslag til Kommuneplan 2013-2025” vedr.
muligheden for udviklingen af ferie- fritids anlæg ved Volstrup.
En kommuneplan er gældende for en lang årrække og har derfor utvivlsomt stor indflydelse på
udviklingen af hele Rebild Kommune. På Volstrup har vi gennem de seneste år udvidet
aktiviteterne inden for ferie- og fritidsområdet, således at vi nu råder over et bredt funderet
golfanlæg, herunder vel nok landets bedste indendørs golfcenter. Desuden har vi en velbesøgt
fiskepark (Put & Take), samt seks nye flotte ferielejligheder. Samlet trækker disse ferie- &
fritids aktiviteter omkring 30.000 gæster til Volstrup årligt.
Lige som inden for alle andre erhverv er vi afhængige af at kunne udvikle vores feriefritidsanlæg. Vi har desværre ofte mødt modstand i forhold til at kunne udvikle netop indenfor
ferie- og fritidsområdet samt de nødvendige tillægsforanstaltninger, der hænger sammen med
at drive sådanne erhverv. Det er vanskeligt at vurdere konkret ud fra udkastet til
kommuneplanen, hvorvidt de overordnede rammer giver mulighed for at udvikle vores feriefritidsanlæg ved Volstrup eller ej.
Vi er klar over, at kommuneplanen ikke er et instrument til at give en konkret tilladelse, men
udelukkende skal skabe rammerne for eventuelle tilladelser i de kommende år. For os har det
været vanskeligt at vurdere, hvorvidt vi vil få mulighed for at udvikle faciliteterne i den nye
kommuneplan, og vores deltagelse på orienteringsmødet i Haverslev gav heller ikke et tydeligt
svar. Derfor opfordrer vi kommunen til konkret at se på området omkring Volstrup og sikre, at
formuleringerne i kommunalplanen optimeres således, at der skabes bedst mulige rammer for
udvikling af ferie- fritidsanlæg i området.
Af konkrete planer inden for de kommende år har vi følgende i tankerne:
- Udvidelse af Fiskeparken mod vest.
- Etablering af overdækket Driving Range ved golfbanen (er ved tidligere ansøgning
blevet afslået af mærkværdige grunde).
- Etablering af yderligere overnatningsfaciliteter. Bl.a. ”fiskehytter” mellem nuværende
ferielejligheder og fiskeparken vest for Rosbjergvej.
- Evt. etablering af yderligere ferie- fritidsanlæg i tidligere driftsbygninger på gården.
Ansøgninger på de fire ovenstående ting vil blive sendt særskilt ved senere lejlighed, men
foreløbigt drejer vores henvendelse sig om at sikre, at der ikke er noget i kommunalplanen,
som kan spænde ben for projekterne.
Med venlig hilsen
Volstrup v/Erik & Jeppe Ugilt Hansen
54
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
26. B22 kommuneplaner.docx 33cee261-542d-4ccf-b9b0-bbe
Generelle kommentarer/indsigelser til Rebild kommunes Kommuneplaner - Natur, miljø og
vandmiljø.
I de fleste kommuner har forvaltningen endnu engang barslet med mange nye/ekstra restriktioner over
for de personer og erhverv, der ligger ude i det danske landskab. Igennem de sidste par år har
administrativt personale været igennem alle områder i Rebild kommune og udpeget nye områder, hvor det
fremover bliver endnu vanskeligere at drive erhvervsmæssige aktiviteter.
Hvis man ønsker erhvervsmæssige udvidelser eller naturmæssige ændringer ( søer, beplantning, natur
genopretning mv.) skal man igennem en endnu hårdere smagsdommer gennemgang fra meget få
personer, der gennem de sidste mange år har sat sig enevældigt på miljø og natur tronen, fordi de har
”forstand på”, hvordan din/vores natur skal ændres.
Med udgangspunkt i postulater om, at vores natur, miljø og vandmiljø er i vedblivende forfald på grund af
lodsejeres, landmænds og andre naturejeres dårlige behandling af den natur og det vandmiljø, de er ejere
af, arbejder natur og miljøforvaltninger hårdt på at få eneherredømmet over dette område.
Der må ikke ændres noget som helst uden forvaltningernes accept - bortset lige fra de projekter,
forvaltningen selv, gennem de sidste år, har fået økonomisk støtte til at forundersøge, og efterfølgende få
offentlige tilskud til at etablere. Det gælder om at holde gang i egen forretning og dermed understøtte ens
egen uundværlighed.
Dette er uhyggelige udvikling, hvor man kaster udokumenteret og uberettiget grums på andre for dermed
at etablere et fundament til gennemførelse af egen ideologi.
Men det er jo i sidste ende ikke administrationens skyld, for det er politikerne, der beslutter.
Vi er mange i erhvervslivet, der gennem de sidste mange år har haft denne udvikling tæt inde på livet i
vores dagligdag. Og der kommer flere og flere til. Vi har gennem årene forsøgt at råbe politikerne op, men
alt ”grønt” har været tabuemne for alle politiske partier med udsagnet: ”Vores embedsmandseksperter har
vi troet på, for de er loyale!” har tilbagemeldingen indtil for nylig samstemmende lydt.
Nu er virkeligheden ved at gå op for flere og flere politikere. Det er dokumenteret, at hele udarbejdelsen af
myndighedernes kontrol med udviklingen i det danske vandløbs miljø bygger på ulovligheder, hvor man
helt har undladt at bruge de retsmæssige korrekte parametre til kontrol af vandkvaliteten i vandløbene
gennem de sidste 25 år.
Myndighederne har givet vildledende og usande oplysninger til EU-kommissionen, folketinget og
samfundet om den danske administration af kontrollen med vandkvaliteten i danske vandløb. Og på
baggrund af disse ulovligheder har myndighederne fremkommet med anbefalinger til folketinget om
fortløbende restriktioner over for alle interesser ved vore vandløb.
Det meste af fundamentet for miljøtiltagene siden VMP1 i 1987 bygger fortrinsvis på et ulovligt grundlag
begået af embedsmænd i Miljøministeriet og amterne.
55
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Dermed bygger alle oplysninger fra Danmark til EU om vores natur og vandløbsadministration på et
fuldstændigt ulovligt fundament.
I disse måneder er alvoren gået op for miljøministeren og forhåbentlig også hele folketinget. Det er vist på
høje tid, at få taget de målinger, der kan give det korrekte, objektive billede af, hvorledes det danske
vandmiljø har det, samt naturen omkring vandløbene.
Da det er kommunalbestyrelsen, der, efter gennemgang af indsigelser, skal vedtage kommunalplanen, og
dermed er ansvarlig over for borgere og virksomheder i kommunen, håber jeg, at man vil sikre sig, at alt
bygger på et fagligt og juridisk korrekt grundlag ved at få det tilkendegivet af de ansvarlige ministre.
Volstrup 5. april 2013
Med venlig hilsen
Erik Ugilt Hansen
56
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
27. B23 'Høring' er blevet afsendt af Bodil Beck 'Høri
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
05-04-2013 22:46
Modtaget Dato: 05-04-2013 22:45
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af Bodil Beck
5. april 2013 22:46 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B23 'Høring' er blevet afsendt af Bodil Beck 'Høring' er blevet afsendt af Bodil Beck
Fornavn: Bodil
Efternavn: Beck
Adresse: Byrstedvej 66
Postnr: 9240
Telefon: 98387082
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Rebild kommune har sendt forslag til kommuneplan i
høring. Afsnit 5.3.2 omhandler Særligt værdifulde landbrugsområder, i hvilke ”byrådet
ønsker at fastholde og udvikle landbrugets interesser.” Arealet, der i forslaget til
kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, er 16-doblet i
forhold til den nuværende kommuneplan. Det må tages som udtryk for en stor politisk
velvilje over for landbrugserhvervet i Rebild kommune. Problemet er umiddelbart ikke
udpegningens størrelse, men dens baggrund. Den hidtidige udpegning er baseret på en
vurdering af landbrugsjordens bonitet, altså jordens udbyttepotentiale. Der ses ikke at
være anvendt objektive kriterier for den foreslåede udpegning af særligt værdifulde
landbrugsområder. Områderne er øjensynligt udpeget med baggrund i ”stor dyretæthed og
der i områderne har vist sig væsentlige investeringsinteresser og villighed”. De særligt
værdifulde landbrugsområder er med andre ord områder, hvor der de seneste år er søgt
og givet tilladelse til udvidelser af husdyrbrug. Herved udelades uheldigvis miljømæssige
hensyn og en vurdering af jordbundens robusthed i relation til tab af næringsstoffer til de
ferske vande i åer og fjorde og grundvandsinteresser, bl.a. fastlagt i en opdeling af
oplandene i nitratklassser. I regeringen og landbrugets erhvervsorganisation er der aktuelt
en voksende fælles forståelse for, at forholdet mellem naturen og landbrugets interesser
fremadrettet bedst varetages ved at skelne mellem sårbare og robuste dyrkningsarealer.
Dyrkningsintensiteten kan ved brug af en sådan definition muligt øges på robuste
dyrkningsarealer og omvendt mindskes på sårbare dyrkningsarealer. En sådan sondring
formodes også at være en del af natur- og landbrugskommissionens kommende
anbefalinger, der kan antages at blive indarbejdet i kommende planlægning. Det er i den
sammenhæng desto mere uheldigt, at udpegningen i forslaget til kommuneplanen i Rebild
ikke baserer sig på objektive kriterier. Man tager således ikke højde for, at man risikerer at
stille forventninger om særlige gode dyrkningsmuligheder i såkaldte særligt værdifulde
landbrugsområder, der senere måtte vise sig ikke at være omfattet af en definition af
robuste dyrkningsarealer. Kommunen kan i sidste ende risikere at pådrage sig et
erstatningsansvar ved at foretage en udokumenteret udpegning. Undertegnede skal derfor
opfordre byrådet til at genvurdere udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder
under hensyn til klare objektive kriterier, der inddrager miljømæssige hensyn.
Planlægningen bør ideelt set afvente en kommende definition af henholdsvis robuste og
57
B23 'Høring' er blevet afsendt af Bodil Beck 'Høring' er blevet afsendt af Bodil Beck
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
følsomme landbrugsarealer.
Tæller: 7
58
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
28. B24 'Høring' er blevet afsendt af Kjeld Lundager J
Fra:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
05-04-2013 22:56
Modtaget Dato: 05-04-2013 22:55
Vedrørende:
'Høring' er blevet afsendt af Kjeld Lundager Jørgensen
5. april 2013 22:56 er dialogen 'Høring' blevet afsendt fra kommuneplan.rebild.dk:
Følgende information blev afsendt:
B24 'Høring' er blevet afsendt af Kjeld Lundager Jørgensen 'Høring' er blevet afsendt af Kjeld Lundager Jørgensen
Fornavn: Kjeld Lundager
Efternavn: Jørgensen
Adresse: Risgårdvej 19
Postnr: 9240
Telefon: 98387020
Mobiltelefon: 61548319
E-mail: [email protected]
Indsigelse eller ændringsforslag: Rebild kommune har udarbejdet et forslag til
kommuneplan og sendt det i høring. Forslaget indeholder en udpegning af såkaldt Særligt
værdifulde landbrugsområder, hvor sigtet er at fastholde og udvikle landbrugets interesser.
Det søges opnået ved opstilling af følgende retningslinje: ”I områderne må der som
udgangspunkt ikke planlægges eller etableres anlæg og andet, der på væsentlig måde
begrænser mulighederne for landbrugets drift. Begrænsningerne kan være byudvikling,
skovrejsning, rekreative områder og formål samt lugtpåvirkelige funktioner og anlæg.” Ved
gennemgang af planforslaget, må jeg konstatere, at min ejendom er beliggende inden for
et af de foreslåede særligt værdifulde landbrugsområder. Hvis ovenstående retningslinje
skal tages for pålydende, vil den foreslåede områdeudpegning vanskeliggøre eller hindre
min frie dispositionsret til eksempelvis at tilplante hele eller dele af min ejendom med skov.
På det grundlag må jeg protestere mod den foreslåede udpegning og anmode om, at
områdeudpegningen justeres, således at min ejendom ikke omfattes. Med venlig hilsen
Kjeld Lundager Jørgensen Risgårdvej 19 Byrsted 9240 Nibe
Tæller: 8
59
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
29. B25_1 Høringssvar til kommuneplan 2013-2025 Høring
Fra:
Anne Marie Kjær [[email protected]]
Til:
Kommuneplan 2013 [[email protected]]
Sendt dato:
05-04-2013 23:11
Modtaget Dato: 05-04-2013 23:10
Vedrørende:
Høringssvar til kommuneplan 2013-2025
Vedhæftninger: Høringssvar til kommuneplan 2013-2025.pdf
Til rette vedkommende
Vedhæftet høringssvar til kommuneplan 2013-2025.
Første side er et uddrag fra kommuneplanen for at præcisere, hvilken del af
kommuneplanen svaret relaterer sig til. Der er understreget den del, som ønskes ændret
eller taget op til fornyet overvejelse.
Anden side er selve svaret med begrundelse for ønsket om ændringen.
Tredje side er en betænkning over sammenhæng mellem kommuneplan og planlov og
hvilke muligheder beboere i Siem har for opførelse af ny bebyggelse.
Jeg håber, at vores/mit svar er brugbart i den videre proces med den nye kommuneplan
og såfremt der er spørgsmål eller ønske om yderligere oplysninger er du velkommen til at
kontakte mig.
Med venlig hilsen
Mailen: B25_1 Høringssvar til kommuneplan 2013-2025
Anne Marie Kjær
Bredalsvej 6
Siem
9575 Terndrup
T: 40 96 55 10
60
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
UDDRAG FRA KOMMUNEPLANFORSLAG
2.1.7 Landsbyer
Siem
I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og
erhverv bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som
hovedregel kun ske ved landsbyer.
Eksisterende forhold
I landsbyerne kan der planlægges for
byggemuligheder til boliger samt lokale service- og
erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af
byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt
omfatte hele byen.
Bebyggelsen i Siem er i overvejende grad lokaliseret
omkring hovedfærdselsåren, Skørpingvej, mellem
Skørping og Terndrup, hvilket medfører meget
gennemkørende trafik. Der er etableret
hastighedsdæmpende foranstaltninger på
strækningen, og fra Siem er der cykelsti til Terndrup.
Redegørelse
I Siem er der ca. 100 indbyggere, og der er ikke opført
nye boliger i landsbyen de seneste 10 år. I Siem findes
et forsamlingshus.
I byer og bebyggelse uden for byzonebyerne må der
ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan
det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger
og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.
Der gives derfor mulighed for et begrænset
boligbyggeri i landsbyerne. Udfyldning i eller afrunding
af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i
tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således,
at den fortsætter det bebyggelsesmønster og
gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et
beskedent byggeri i en planperiode vil ca. være 5-10
boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et
samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af
landsbyen på op til ca.1 ha.
Vedhæftning: B25_1 Høringssvar til kommuneplan 2013-2025
Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter skal sikres. I
landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø
skal disse interesser udgøre en væsentlig del af
planlægningens forudsætninger. Ved udarbejdelse af
lokalplaner for landsbyer ses der nærmere på, om
eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes,
herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der
tages endvidere hensyn til, at andre eksisterende,
mindre erhvervsvirksomheder kan bevares.
Planlægningsmæssige bindinger
Siem Kirke er omfattet af en 300 m byggelinie,
indenfor hvilken der som hovedregel ikke må opføres
bebyggelse højere end 8,5 m (jf.
Naturbeskyttelseslovens § 19). Syd for Siem Kirke er
der en kirkefredning, som bl.a. hindrer bebyggelse
indenfor fredningsområdet.
Øst for landsbyen findes eng- og overdrevsarealer.
Mod syd er der en lille sø. Alle arealerne er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af
naturtilstanden. Arealerne mod sydøst er
skovdækkede og omfattet af fredsskovpligt.
Den fremtidige udvikling
I Siem kan der ske nybyggeri til boligformål i mindre
omfang, det vil sige 1-2 nye boliger i planperioden
(som er de næste 12 år). Etablering af nye boliger skal
ske inden for landsbyafgrænsningen.
Illustration fra
kommuneplanramme
61
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Fremtiden i Siem
Siem er en landsby i stadig udvikling og ikke i
afvikling. Initiativrige beboere i Siem udvikler
landsbyen og skaber rammerne for et godt
sammenhold og attraktivt bomiljø. Der er godt nok
ikke sket nybyggeri i løbet af den sidste 10-årige
periode, men beboere i Siem ser positivt på byens
fremtid. Der er ingen planer om en egentlig
byudvikling, men det er et håb om at skabe en bedre
helhed i gadebilledet ved f.eks. at udnytte arealer op
til Skørpingvej. Der ønskes enkelte nye beboelser i
forholdsvis traditionel og velproportioneret byggestil,
tilpasset byens særpræg og karakter.
Siem er en af de pænere landsbyer med rigtig god
(bus)forbindelse til faciliteter i de to nærmeste
vækstbyer, Terndrup og Skørping. Landsbyen er
omgivet af naturområder og plantage. Der er kun få
marker/landbrug i nærheden. Der er etableret
markerede vandreture omkring byen samt bålhytte og
legeplads for byen beboere.
I Siem er der et meget aktivt forsamlingshus og en
smuk kullet middelalderkirke fra 1100-tallet, som der
arbejdes på at gøre til en eventkirke. Der er flere
erhvervsdrivende (frisør, vinhandel, arkitekttegnestue
og tømrervirksomhed) i byen. Der er ca. 3 km til
vækstby (Terndrup) og ca. 25 min kørsel til Aalborg.
For få muligheder til nye boliger
Vedhæftning: B25_1 Høringssvar til kommuneplan 2013-2025
Hvorfor skal rammen for Siem begrænse antallet af
nye boliger til 1-2 i løbet af den næste planperiode,
når de generelle rammer er ca. 5-10 boliger for
landsbyerne?
Kort med et bud på udvidelse af
landsbyafgrænsningen (med lilla).
62
Beboere i Siem ønsker, at rammen for antallet af nye
bolig sættes op til minimum samme antal nye boliger
over en planperiode, som de landsbyer Siem kan
sammenlignes med.
Siem kan sammenlignes med Byrsted, som har 6 km
til vækstby og ca. 25 min kørsel til Aalborg. Der er ca.
100 indbyggere - en ramme på 2-3 nye boliger.
Fræer har 4 km til vækstby og ca. 25 min. kørsel til
Aalborg. Med kun ca. 60 indbyggere har de mulighed
for at udvide med henholdsvis 3-4 nye boliger.
Beboerne i Siem ønsker at rammen for nye boliger i
Siem sættes op til 3-4 boliger i en planperiode.
Snæver landsbyafgrænsning
Hvorfor skal landsbyafgrænsningen være så snæver at
muligheden for opførelse af nyt byggeri (huludfyldning
som omtalt i 2.7.1) umuliggøres?
Der står i rammen at de nye boliger skal placeres
inden for landsbyafgrænsningen.
Landsbyafgrænsningen er meget snæver og de ”ledige
arealer” inden for landsbyafgrænsningen bliver brugt
til smukke forhaver eller fællesarealer, som ved
bebyggelse, kun vil have en negativ indvirkning på
byens karakter. Beboere i Siem ønsker, at Rebild
Kommune tager landsbyafgrænsningen op til fornyet
overvejelse, da det vil samle byen mod Skørpingvej
ved at udnytte en del af arealet på matr. 7k/8k.
Der er desuden andre muligt egnede arealer
umiddelbart syd for byen som f.eks. en del af matr.
12d. Matriklen vil give en afrunding af byen.
Beboerne i Siem ønsker at landsbyafgrænsningen kan
udvides med et håb om enkelte nye huse i
gadebilledet.
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
BETÆNKNING
Fremsat forslag til ny ændring af planloven
Planlovens rettigheder eller muligheder?
I ændringen af planloven af 10. maj 2011 er anført, at
kommunen (Rebild Kommune som yderkommune jf.
bilag 2) skal meddele landzonetilladelse efter §35 til
opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning
til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn taler imod
(kapitel 2 e §5u).
Hvilken betydning vil PL §5u have i forhold til
landsbyafgrænsningen og muligheder for nybyggeri i
og ved byen?
Er det i det hele taget relevant at tale om en egentlig
fastlagt landsbyafgrænsning, og er det relevant at
skrive et antal nye boliger på landsbyerne?
Tages f.eks. matr. 8k, er den kun delvist omfattet af
skovbyggelinje og ingen yderligere fredninger,
beskyttelser eller andre af kommuneplanens
udpegninger. Arealet ligger ikke i nærheden af
skovbrynet og ikke med skoven som synlig baggrund.
Desuden er der bymæssig bebyggelse på begge sider.
Ville en ansøgning kunne opnå en landzonetilladelse
(forudsat bebygget areal og udformning følger rammer
og planlov) uanset rammerne i kommuneplan 20132025, som ikke er bindende for borgeren?
Den 7. februar 2013 er fremsat et forslag til en ny
ændring til planloven. Denne ændring tager den
ovennævnte regel om yderkommuner af bordet og
fremfører i stedet en mulighed for at tilgodese de
vanskeligt stillede landdistrikter, som i øvrigt ikke er
nærmere defineret.
Lovforslaget ønsker at give kommunen en mulighed
for at lægge særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt
stillet landdistrikt ved ansøgning om en
landzonetilladelse efter §35 stk. 1 til opførelse af ny
(bolig-)bebyggelse. Som tidligere skrevet, mener
beboerne i Siem, at landsbyen er under stadig
udvikling og ønsker mulighed for at opføre ny
bebyggelse som huludfyldning eller i tilknytning til
byen. Med denne nye ændring håber Siem stadig at
have muligheden for at opføre nye boliger.
Vedhæftning: B25_1 Høringssvar til kommuneplan 2013-2025
Der ligger beskyttede naturarealer på byens østside og
et stykke syd for byen. Der er kirkebeskyttelse i
centrum af og syd for byen samt nogle beskyttede
diger på byens vestlige side. Undgås disse områder
ved ansøgning om opførelse af ny helårsbolig i
tilknytning til landbyafgrænsningen som f.eks. matr.
12b, 9r eller 7g, ville kommunen i så fald modsætte
sig en udbygning af byen (forudsat bebygget areal og
udformning følger rammer og planlov)?
Set i lyset af den kommende ændring af planloven
er det nu blevet endnu mere aktuelt for beboere i
Siem at få udvidet landsbyafgrænsningen. Den
nuværende planlov pålægger kommunerne at
meddele landzonetilladelse til nye beboelser op af
en landsby, hvis intet andet taler imod. Med den
nye ændring kan det forstås sådan, at kommunen
kan vurdere, at et pågældende område ikke er
vanskeligt stillet og dermed meddele afslag til
opførelse af ny beboelse, der med den tidligere
planlov havde et krav på en landzonetilladelse.
63
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
30. B25_2 Høringssvar til kommuneplan 2013-2025.pdf 28
UDDRAG FRA KOMMUNEPLANFORSLAG
2.1.7 Landsbyer
Siem
I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og
erhverv bortset fra byggeri til jordbrugserhverv som
hovedregel kun ske ved landsbyer.
Eksisterende forhold
I landsbyerne kan der planlægges for
byggemuligheder til boliger samt lokale service- og
erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af
byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt
omfatte hele byen.
Bebyggelsen i Siem er i overvejende grad lokaliseret
omkring hovedfærdselsåren, Skørpingvej, mellem
Skørping og Terndrup, hvilket medfører meget
gennemkørende trafik. Der er etableret
hastighedsdæmpende foranstaltninger på
strækningen, og fra Siem er der cykelsti til Terndrup.
Redegørelse
I Siem er der ca. 100 indbyggere, og der er ikke opført
nye boliger i landsbyen de seneste 10 år. I Siem findes
et forsamlingshus.
I byer og bebyggelse uden for byzonebyerne må der
ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan
det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger
og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone.
Der gives derfor mulighed for et begrænset
boligbyggeri i landsbyerne. Udfyldning i eller afrunding
af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i
tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således,
at den fortsætter det bebyggelsesmønster og
gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et
beskedent byggeri i en planperiode vil ca. være 5-10
boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et
samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af
landsbyen på op til ca.1 ha.
Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter skal sikres. I
landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø
skal disse interesser udgøre en væsentlig del af
planlægningens forudsætninger. Ved udarbejdelse af
lokalplaner for landsbyer ses der nærmere på, om
eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes,
herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der
tages endvidere hensyn til, at andre eksisterende,
mindre erhvervsvirksomheder kan bevares.
Planlægningsmæssige bindinger
Siem Kirke er omfattet af en 300 m byggelinie,
indenfor hvilken der som hovedregel ikke må opføres
bebyggelse højere end 8,5 m (jf.
Naturbeskyttelseslovens § 19). Syd for Siem Kirke er
der en kirkefredning, som bl.a. hindrer bebyggelse
indenfor fredningsområdet.
Øst for landsbyen findes eng- og overdrevsarealer.
Mod syd er der en lille sø. Alle arealerne er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af
naturtilstanden. Arealerne mod sydøst er
skovdækkede og omfattet af fredsskovpligt.
Den fremtidige udvikling
I Siem kan der ske nybyggeri til boligformål i mindre
omfang, det vil sige 1-2 nye boliger i planperioden
(som er de næste 12 år). Etablering af nye boliger skal
ske inden for landsbyafgrænsningen.
Illustration fra
kommuneplanramme
64
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
Fremtiden i Siem
Siem er en landsby i stadig udvikling og ikke i
afvikling. Initiativrige beboere i Siem udvikler
landsbyen og skaber rammerne for et godt
sammenhold og attraktivt bomiljø. Der er godt nok
ikke sket nybyggeri i løbet af den sidste 10-årige
periode, men beboere i Siem ser positivt på byens
fremtid. Der er ingen planer om en egentlig
byudvikling, men det er et håb om at skabe en bedre
helhed i gadebilledet ved f.eks. at udnytte arealer op
til Skørpingvej. Der ønskes enkelte nye beboelser i
forholdsvis traditionel og velproportioneret byggestil,
tilpasset byens særpræg og karakter.
Siem er en af de pænere landsbyer med rigtig god
(bus)forbindelse til faciliteter i de to nærmeste
vækstbyer, Terndrup og Skørping. Landsbyen er
omgivet af naturområder og plantage. Der er kun få
marker/landbrug i nærheden. Der er etableret
markerede vandreture omkring byen samt bålhytte og
legeplads for byen beboere.
I Siem er der et meget aktivt forsamlingshus og en
smuk kullet middelalderkirke fra 1100-tallet, som der
arbejdes på at gøre til en eventkirke. Der er flere
erhvervsdrivende (frisør, vinhandel, arkitekttegnestue
og tømrervirksomhed) i byen. Der er ca. 3 km til
vækstby (Terndrup) og ca. 25 min kørsel til Aalborg.
For få muligheder til nye boliger
Hvorfor skal rammen for Siem begrænse antallet af
nye boliger til 1-2 i løbet af den næste planperiode,
når de generelle rammer er ca. 5-10 boliger for
landsbyerne?
Kort med et bud på udvidelse af
landsbyafgrænsningen (med lilla).
65
Beboere i Siem ønsker, at rammen for antallet af nye
bolig sættes op til minimum samme antal nye boliger
over en planperiode, som de landsbyer Siem kan
sammenlignes med.
Siem kan sammenlignes med Byrsted, som har 6 km
til vækstby og ca. 25 min kørsel til Aalborg. Der er ca.
100 indbyggere - en ramme på 2-3 nye boliger.
Fræer har 4 km til vækstby og ca. 25 min. kørsel til
Aalborg. Med kun ca. 60 indbyggere har de mulighed
for at udvide med henholdsvis 3-4 nye boliger.
Beboerne i Siem ønsker at rammen for nye boliger i
Siem sættes op til 3-4 boliger i en planperiode.
Snæver landsbyafgrænsning
Hvorfor skal landsbyafgrænsningen være så snæver at
muligheden for opførelse af nyt byggeri (huludfyldning
som omtalt i 2.7.1) umuliggøres?
Der står i rammen at de nye boliger skal placeres
inden for landsbyafgrænsningen.
Landsbyafgrænsningen er meget snæver og de ”ledige
arealer” inden for landsbyafgrænsningen bliver brugt
til smukke forhaver eller fællesarealer, som ved
bebyggelse, kun vil have en negativ indvirkning på
byens karakter. Beboere i Siem ønsker, at Rebild
Kommune tager landsbyafgrænsningen op til fornyet
overvejelse, da det vil samle byen mod Skørpingvej
ved at udnytte en del af arealet på matr. 7k/8k.
Der er desuden andre muligt egnede arealer
umiddelbart syd for byen som f.eks. en del af matr.
12d. Matriklen vil give en afrunding af byen.
Beboerne i Siem ønsker at landsbyafgrænsningen kan
udvides med et håb om enkelte nye huse i
gadebilledet.
Hører til journalnummer: 01.02.03-P15-11448-11
BETÆNKNING
Fremsat forslag til ny ændring af planloven
Planlovens rettigheder eller muligheder?
I ændringen af planloven af 10. maj 2011 er anført, at
kommunen (Rebild Kommune som yderkommune jf.
bilag 2) skal meddele landzonetilladelse efter §35 til
opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning
til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn taler imod
(kapitel 2 e §5u).
Hvilken betydning vil PL §5u have i forhold til
landsbyafgrænsningen og muligheder for nybyggeri i
og ved byen?
Er det i det hele taget relevant at tale om en egentlig
fastlagt landsbyafgrænsning, og er det relevant at
skrive et antal nye boliger på landsbyerne?
Tages f.eks. matr. 8k, er den kun delvist omfattet af
skovbyggelinje og ingen yderligere fredninger,
beskyttelser eller andre af kommuneplanens
udpegninger. Arealet ligger ikke i nærheden af
skovbrynet og ikke med skoven som synlig baggrund.
Desuden er der bymæssig bebyggelse på begge sider.
Ville en ansøgning kunne opnå en landzonetilladelse
(forudsat bebygget areal og udformning følger rammer
og planlov) uanset rammerne i kommuneplan 20132025, som ikke er bindende for borgeren?
Den 7. februar 2013 er fremsat et forslag til en ny
ændring til planloven. Denne ændring tager den
ovennævnte regel om yderkommuner af bordet og
fremfører i stedet en mulighed for at tilgodese de
vanskeligt stillede landdistrikter, som i øvrigt ikke er
nærmere defineret.
Lovforslaget ønsker at give kommunen en mulighed
for at lægge særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt
stillet landdistrikt ved ansøgning om en
landzonetilladelse efter §35 stk. 1 til opførelse af ny
(bolig-)bebyggelse. Som tidligere skrevet, mener
beboerne i Siem, at landsbyen er under stadig
udvikling og ønsker mulighed for at opføre ny
bebyggelse som huludfyldning eller i tilknytning til
byen. Med denne nye ændring håber Siem stadig at
have muligheden for at opføre nye boliger.
Der ligger beskyttede naturarealer på byens østside og
et stykke syd for byen. Der er kirkebeskyttelse i
centrum af og syd for byen samt nogle beskyttede
diger på byens vestlige side. Undgås disse områder
ved ansøgning om opførelse af ny helårsbolig i
tilknytning til landbyafgrænsningen som f.eks. matr.
12b, 9r eller 7g, ville kommunen i så fald modsætte
sig en udbygning af byen (forudsat bebygget areal og
udformning følger rammer og planlov)?
Set i lyset af den kommende ændring af planloven
er det nu blevet endnu mere aktuelt for beboere i
Siem at få udvidet landsbyafgrænsningen. Den
nuværende planlov pålægger kommunerne at
meddele landzonetilladelse til nye beboelser op af
en landsby, hvis intet andet taler imod. Med den
nye ændring kan det forstås sådan, at kommunen
kan vurdere, at et pågældende område ikke er
vanskeligt stillet og dermed meddele afslag til
opførelse af ny beboelse, der med den tidligere
planlov havde et krav på en landzonetilladelse.
66