REGULATIV FOR Andelsboligforeningen Skipperparken 1. juni 2014 Erstatter alle tidligere udsendte 1. Regler for faste og levende hegn. Farverne på boligforeningens bygninger er fastlagt af arkitektfirmaet og indebærer facader af røde mursten, sorte tagsten samt døre og vinduesrammer i grå/sort farve (Ral 7016). Samme farve er brugt til udvendigt træværk ved carporte og gavle og er derfor den officielle til andet træværk – hegn og havelåger m.m. Rundt om parcellerne er der plantet ligusterhække (Ligustrum Vulgare ”Liga”). Såfremt der i mindre omfang opsættes træhegn ved/på parcellerne, anbefales det, at disse males med træbeskyttelse farve RAL 7016. Indvendige sider kan males som undersiden af tagudhæng farve RAL 9002. Træhegn, der er opsat som erstatning for ligusterhæk, må maks. være 1,80 m høje – dette gælder også ligusterhække og såfremt hegnet nedtages ved råd eller lignende, skal der genplantes ligusterhæk. Ved de boliger som ingen naboer har, og derfor ingen naturlig læmur som øvrige boliger, kan der opsættes en lævæg. Denne skal udføres af brædder på klink (som gavlen på udhænget), flugte med murstensgavlen og må højst gå 4,0 meter ud fra facaden på terrassen. Udvendig males med RAL 7016 og ind mod huset med RAL 9002. 2. Udestuer. Ved terrasser, hvor taget dækker ud over flisebelægningen, kan der etableres en ”udestue”, der afdækker terrassen med en glasfacade. Udestuen skal udføres af farvede metalprofiler (RAL 7016) med glasdækning, der fortsætter i tagets hældning og ydersiden skal flugte med gavlmuren til nabohuset. Udestuen skal fastgøres forsvarligt til tagkonstruktionen. (Huse uden gavl se næste afsnit.) Tilladelsen er givet generelt på følgende betingelser: - Udestuen anmeldes til foreningen forinden projektet påbegyndes. - Projektet skal anmeldes til bygnings- myndighederne ved Hedensted Kommune af beboeren. - Beboeren betaler de med byggetilladelsen påløbne gebyrer og omkostninger. - Kopi af tilladelser og færdigmeldinger tilsendes foreningen. - Såfremt konstruktionen fjernes, skal alle skader på mur- og træværk samt sålbænke retableres. Ved kontakt med foreningens forsikringsselskab har vi fået oplyst, at forsikringen dækker konstruktionen som et drivhus: ved stormskader dækkes profilerne, men IKKE glasset. Såfremt boligen ikke har læmur mod naboen, skal opsætningen følge en af tegningerne herunder, Idet det skal bemærkes, at forkant ikke må gå længere ud fra inder muren end 3,0 meter. I øvrigt henvises til Andelsboligforeningens vedtægter § 10: Forandringer. 3. Beplantning m.m. langs husgavle. Normalt må der ikke plantes uden for hækkene, men ved alle gavle kan der plantes i afgrænsede bede max. 1 meter fra gavlen. Største højde på beplantningen må være 1 meter og bedene skal anlægges i hele gavlens længde. (se tegning). Langs malede trægavle kan der alternativt anlægges flisegang, idet det må accepteres, at der påføres træbeskyttelse med risiko for bl.a. malingsstænk. Det påhviler beboerne selv at plante og vedligeholde bede og fliser. Yderligere beplantning finder kun sted på foreningens foranledning. Det henstilles, at der langs hækkenes ydersider frilægges en 30 cm. bræmme af hensyn til græsklipning. (Man må gerne selv klippe græsset foran husene.) 4. Affaldsspandene må placeres umiddelbart bag postkassen og kan derfra sættes frem til tømning jf. renovationsbestemmelserne (Hedensted Kommune). Til hjælp for postbuddet er det tilladt at lægge fliser i fællesarealet foran postkassen. _______________________________________________________________________________________ 5. Hunde luftning skal finde sted med hunden i snor og eventuelle efterladenskaber skal medtages. (Husk plasticposer!) 6. En snak med Storstrandens sommerhus ejerforenings bestyrelse resulterede i, at vi er velkommen ind i området på cykel eller gående og at vi på eget ansvar må benytte legepladserne. Vi vil samtidig gøre opmærksom på andelsboligforeningens vedtægter § 10 Forandringer 10.1 En andelshaver må ikke foretage forandringer i boligen, før forandringen skriftligt er anmeldt og godkendt af bestyrelsen. 10.2 En andelshaver må ikke foretage forandringer af boligens ydre, redskabsrum, carport, opsætte eller ændre hegn, med mindre bestyrelsen inden arbejdets iværksættelse har godkendt ændringen. Bestyrelsen kan nægte at godkende en forandring, såfremt bestyrelsen skønner, at forandringen vil være uhensigtsmæssig eller skønnes at ville stride mod andre andelshaveres interesser. 10.3 Alle forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter. 10.4 Bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte eller godkendte forandringers forsvarlighed og lovlighed. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen eller tilladelse efter andre offentlige forskrifter, skal tilladelsen desuden forevises for bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes.
© Copyright 2024