også kaldet ”Tunge hænder”

Program efterår 2013
Flittige hænder i Vanløse
Onsdag 18. september 2013 kl. 18.15 - 21.45
Perlebroderet broche - instruktør Elna Høgh, forfatter til
flere bøger om broderi.
Lav dit eget unikke perlebroderi. På kurset vises, hvordan du
broderer med perler på Lacys stiff stuff. Der gennemgås,
hvordan du kan lave en fin kantafslutning og
perlefrynser. Montering indgår også i kurset. Der må påregnes
35 kr. til sykit, hvor der vil være alt hvad der skal bruges til at
lave en perlebroche, der vil være mulighed for at vælge
imellem forskellige farver. Du medbringer dertil dit eget sygrej.
Pris 95 kr. for medlemmer og 140 kr. for ikke-medlemmer.
Søndag 6. oktober 2013 kl. 10 - 16
Decoupage - instruktør Lykke Jensen
Kunstarten decoupage går helt tilbage til det 12. århundrede
hvor kinesiske landarbejdere lavede dekorationer på
forskellige interiørs af farvestrålende papir. Den fik et opsving i
1400 -1500 tallet i Frankrig. Det er muligt at decoupere på
næsten alle materialer, og alle kan lære at mestre den rimeligt
enkle kunst. Instruktør Lykke Jensen har lavet decoupage i
omkring 14 år – on and off - så det er blevet til en del i årenes
løb. Dog ikke decoupage med servietter – kun i materialer som
glansbilleder og billeder fra kunstbøger, auktionskataloger og
andet fast papirmateriale.
Pris 165 kr. for medlemmer og 210 kr. for ikke-medlemmer.
Du forbereder dig ved at udvælge de billeder og grundmale den genstand - evt.
loppefund - som du ønsker at decoupere.
Onsdag 16. oktober 2013 kl. 18.15 - 21.45
Flet af genbrugsmaterialer - Instruktør Inger Andersen
Man kan flette taske - kurve - etui til mobil - af kaffeposer chipsposer - dybfrostposer --ja, kun fantasien sætter grænser.
Gå allerede nu i gang med at samle og tag med på dagen - er
de rengjorte og klippet op, når man mest på en aften. Tag
også en hobbykniv - spækkebræt, kinesertråd eller anden
stærk tråd, og nål uden spids (måske krumnål) med. Inger har
nogle modeller med til inspiration.
Pris 95 kr. for medlemmer og 140 kr. for ikke-medlemmer.
Søndag 27. oktober 2013 kl. 10 - 16
Billedsyning - Vilde blomster - instruktør Bettina
Andersen, forfatter til flere bøger om broderi.
Vi laver blomstercollager i stofrester med vægt på farver og
linjer. Billederne kan både sys i hånden, på symaskine eller
både-og. Du behøver ikke have syet billeder før for at være
med, alle kan deltage. Men har du prøvet før, er det måske en
anledning til at kaste sig ud i et mere kompliceret motiv? Vi
arbejder med hele processen fra den første spæde start, til
syningen af billedet, og vi taler også om monteringen.
Pris 165 kr. for medlemmer og 210 kr. for ikke-medlemmer.
www.bettinaandersen.dk
Tilmelding på www.fhiv.dk - eller på telefon 70272067
Program efterår 2013
Flittige hænder i Vanløse
Søndag 10. november 2013 kl. 13 - 16.30
Strikkede kanter og blonder - instruktør Louise Klindt
Der findes utallige andre måder at strikke kanter på end den gode,
gamle ribkant. Fx picotkanter, rouleaukanter og blonder, som også
bare er smukke og sjove at strikke. På denne workshop, som er for
øvede strikkere, får du mulighed for at udvide dit repertoire inden for
kanter, opslagninger og aflukninger i strik.
Materialeliste: Uldgarn, fx med løbelængde 200 m/100 g, og pinde,
der passer til. Desuden kan man have glæde af at medbringe et
skriveredskab og en notesblok
Pris 165 kr. for medlemmer og 210 kr. for ikke-medlemmer.
Onsdag 20. november 2013 kl. 18.15 - 21,45
Decoclay - instruktør Yulia Vørs
Yulia Vørs har specialiseret sig i at fremstille smukke dekorationer.
Dekorationerne er lavet af en selv-tørrende modelleringsler, som er
let, bøjelig og ideel til forskellige projekter, lige fra de enkleste til de
mest fantasifulde. De færdige kreationer er smukke, lette men
alligevel holdbare. Lær om basis teknik, lerbevaring og lav fx en
smuk gaveæske. Se www.decoclay.dk og hent også inspiration via
www.pinterest.com.
Materialet er: Japansk polymer ler er en patenteret ikke-giftig ler,
som er let og blød og som lufttørrer i 24 timer.
Pris 95 kr. for medlemmer og 140 kr. for ikke-medlemmer.
se www.louiseklindt.dk
Materialepris: ca. kr. 50,00
Tilmelding på www.fhiv.dk - eller på telefon 70272067