1. No category

Fiberroptisk
ke Gru
undbeegrebeer
Videoinform
m Aps. Flemming R
Rathsach ©2011 Videoin
nform Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Indleedningg til Optiskee Fibree
Signaldistrib
bution af TV sker typisk ggennem kobbberkabler; det har det gjort siden fje rnsynets barrndom. I starten var båndbreddee ikke noget p
problem, de r blev arbejd
det med analloge signalerr med begræ
ænset ørelsen af diggital‐tv, der ffra starten vaar SDTV 270M
Mbit til HDTV
V på 1.5Gbitt er båndbreddee. Med indfø
båndbreddeen steget 7 ggange. Overggangen til fulld HDTV 1080P er kravet til båndbreddde steget til 3Gbit. Den stigend
de båndbredde får pludse
elig betydninng for, hvor llangt det digitale signal kkan sendes i et traditionelt kobberkabeel. Kabellænggden reducerres fra 350m
m ved 270Mb
bit til 140m vved 1,5Gbit(7
720p) og til d 3Gbit fuld H
HDTV 1080p. Skal der beeregnes lidt e
ekstra til tab i krydsfelterr og tilslutnin
nger bliver ca. 70m ved
de 70m i ko
obber hurtigtt et problem,, når der ska l designes nyye 3G anlæg og det bliveer ikke mindrre når der tales 3D. Til håndtering af disse o
opgaver blive
er fiber teknoologien nu brugt til intern signal forddeling. Fibere
en kan ikke helt erstattee kobberkab
blet, men kan
n afhjælpe noogle af de prroblemer, de
er er ved langge kabeltrækk. FiberTe
eknologi
Fra at være en teknologgi, der kun err blevet bruggt til specielle
e eksterne opgaver, er fibberen rykkett indendørs som alternaativ til kobbeeret. Derfor e
er det nødveendigt at have en basis viden om fibe r teknologien. Det er ikke meninggen med dettte hæfte at ggå i dybden med tekniske detaljer, m
men derimodd at give noglle simple forklaringerr på teknologgien og samttidig udryddee nogle af de
e værste misfforståelser. De fleste keender de basale princippe
er bag fiber tteknologien;; lyssignaler d
der bliver seendt gennem
m en lysleder på samme m
måde som ellektriske sign
naler bliver ssendt gennem
m et kobberkkabel. Opgavven er at kon
nvertere det elektriske siignal til lyspu
ulser, der tra
ansmitteres ggennem lysle
ederen. Til det formål skaal der bruges en transmitter, der laver deet elektriske signal om tiil lyspulser og i den anden ende skal dder være en modtager, m til elektriskke signaler. D
Det er der um
middelbart in
ngen problem
mer i, så læn
nge det der laver lysspulserne om
foregår fra punkt til pun
nkt. Men så let er det sjæ
ældent i en sttørre installa
ation. Der er nogle faktorrer der skal tages hensyyn til: •
•
•
•
Bååndbredden af signalet Deen totale afsstand, der skal dækkes Deen type fiberrkabel, der skal anvendess og de stik d
der skal brug
ges Veedligeholdelsse og ”routin
ng” 2 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Båndbre
edde
Fiberkabler kan transmiittere data m
med utrolig sttor båndbred
dde. Det er vvigtigt i planllægningen aff et d livrem og sseler” hvilkett betyder at beregne anlægget ud fraa den højeste
e fibernetværrk at ”gå med
båndbreddee der kendess i dag – 3G. Det er også vvigtigt at anvvende fibero
optiske konveertere med rreclocking. Der er god p
praksis i enhver installatiion for at un dgå mulige ffejlkilder. LYN
NX Technik ffiber transmiittere understøtteer SDI signaleer op til 3G. D
De reclockerr alle SDI sign
naler – 270M
Mbit, 1,5Gbit og 3Gbit. Afstand
Når der talees om den maksimale afsstand et sign al kan sende
es, er der en række faktoorer der spille
er ind. Det er en kombination af seenderens lase
er bølgelænggde, laser efffekt og ikke m
mindst den kkabeltype de
er bruges. orer der spilleer ind på hvo
or langt signaalet kan send
des, er modttagerens følssomhed og a
antallet af Andre fakto
samlinger u
undervejs. Dee fleste fabrikanter opgivver en afstan
nd for deres ssendere og m
modtagere som 10 ,km, 40 km, 80 kkm. Det er geennemsnits a
afstande, derr er baseret på ideelle forhold, men dde skal danne grundlag for den end
delig beregning af det fiberoptiske disstributionsan
nlæg. Kilome
eter angivels en er en lav beregning. I de fleste tilffælde kan deer opnås læn
ngere afstandde afhængig kabeltype og antallet af f samlinger. Umiddelbarrt lyder 10 km
m som nok til at kunne kklare en hvilkken som helst installationnsopgave internt på TV stationen. M
Men sådan er det ikke. Der skal tagess hensyn til kkvaliteten af kablet, anta llet af samlin
nger og stikforbindeelser. Med allle disse ting taget i betraagtning og lid
dt beregning
ger kan de 100 km hurtigt blive reduceret tiil få hundred
de meter. De
et er en god rregel at lave nogle enkle beregningerr for at få et optisk budget, så m
man kan berregne den en
ndelige afstannd et signal kan sendes. Beregningenn vil blive gen
nnemgået senere. Kabeltyp
pe
Indenfor telekommunikkation har ma
an markedsfført fiberkom
mmunikation som hundreedvis af signa
aler, der kan sendes samtidig oveer en enkelt fiber. Det att man kan multiplekse mange forskelllige signaler og sende orårsaget en del misforsttåelser og forrvirring hos d
de der ikke kkender den terminologi, dem over ett fiber har fo
der bruges i forbindelsee med fiber kkabler. Der er to typer fiberkab
bler ”Singlem
mode” og ”Muultimode”. M
Misforståelse
en opstår forrdi Singlemod
de indikerer at der er talle om et enkkelt signal, medens Multi mode indike
ere at der er tale om mannge signaler. Den logiske konklusion er at Multim
mode er bedrre en Singlem
mode kabler. Men det er lige omvenddt. Singlemod
de og Multimode har ikke nogget at gøre m
med antallet af signaler, d
der kan overføres i fiberkkablet. I dette tilfæ
ælde betyder ”mode” den
n bane lyset ffølger. Single
emode betyd
der en enkeltt bane, altså
å lige igennem kaablet fra A til B. I et Multimode kabel følger lysstrålen mange forskellige bbaner gennem
m kablet, det reflekteeres i selve kaablet. I den e
elektriske veerden betyde
er et tykkere kabel mindrre modstand og dermed mindre tab.. Det modsattte gælder fo
or fiberkableer. Det tyndeste kabel har den størstee båndbredd
de og den længste transmissionsafstand. 3 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Alle fiberkabler har en inderleder aff glas. Inderleederen er om
mgivet af et ssvøb, der ligeeledes er lavvet af glas, dningsindeks,, der forhinddrer lyset i att undslippe. P
Princippet kaaldes total in
ntern men med ett andet bryd
refleksion. Resten af kaablet er omgivet af forskeellige beskyttelses materrialer, der skaal forhindre ødelæggelse fra omgiveelserne. Multimo
odeFiberrkabel
Den fysiske størrelse af glasinderled
deren i et Muultimode kab
bel har en tykkkelse som eet menneske
ehår, det er relativt tyktt for et fiberkkabel, det svarer til 50 till 62,5 µm. De
en tykkelse b
betyder at lysset kan sprede sig i mange forskellige banerr ”modes”. LLysstrålerne bbliver kastett rundt på vejen gennem kablet. Hvis lysstrålens or vil den ikke
e blive reflekkteret tilbage
e i lyslederen
n, men gå tabbt i svøbet. H
Hermed indfaldsvinkkel er for sto
opstår der ttab af lys elleer sagt på en anden måd e lysstyrken bliver dæmp
pet. De mangge veje lysett kan tage i et Multimod
de kabel bettyder en spre
edning af lyseet og dermed en forringe
else af det enndelige signa
al, der når frem til mod
dtageren. Saamlet set er e
et Multimod e lyslederkabel kun velegnet til transsmission ove
er korte afstande, op
p til et par kiilometer. Der findes tto typer Multtimode kable
er, ”Step Inddex” og ”Grad
ded Index”. S
Step Index kaablet har en inderleder og et svøb m
med forskelliigt brydningssindeks, hvilkket betyder en hård refle
eksion af lyseet inde i lysle
ederen. Denne typee kabel er kun
n velegnet til transmissioon af signaler med begræ
ænset båndb redde over kkorte afstande, so
om f.eks. forbrugerprodu
ukter. Multim
mode Step In
ndex kabler sskal helt und gås i forbind
delse med transmission af digital vvideo. Graded Indeex Multimod
de kabler bru
uger en variaation i sammensætning af glaslederenn for at kompensere for de forskelligge baner lyseet kan tage o
og for at reduucere spredn
ning af lyset. Brydningsinndekset i glasslederen bliver gradu
ueret fra centeret til yderrsiden, så deet til sidst fårr samme bryd
dningsindekss som svøbet. Det har den effekt aat lyset brem
mses fra yderst til center aaf lyslederen
n og på den m
måde elimin erer de forskkelle i længden, aff de baner lyyset tager. Sa
amtidig elimiineres tabet af lys i svøbe
et. I korthed svarer det til at fokusere lysset for at und
dgå tab. Graded Index M
Multimode kaabler er de m
mest brugte fo
fordi de kan transmittere signaler med høj båndbredde meg et længere e
end Step Index kabler. 4 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Det er ikke muligt helt aat fjerne og sstyre de forskkellige veje lyset tager i e
et Multimod e Graded Ind
dex kabel. ængigt af frekkvensen, derr arbejdes meed og transp
portafstanden. Et 3G videeosignal betrragtes som Det er afhæ
et højfrekveenssignal og det vil derfo
or have stor iindflydelse p
på, hvor langtt det kan traansmitteres i et Multimode fiber kabel. 5 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Singlem
modeFibe
erkabel
Singlemodee kabler er tyypisk sammensat som et Step Index kkabel med to
o forskellige m
materialer fo
or inderledereen og svøbet.. Inderledere
en laves så tyynd, at der kun kan komm
me en enkeltt lysstråle ige
ennem. Diameteren
n af inderledeeren er typissk 8 eller 9 µ m. Den kan ikke ses med
d det blotte øøje, men kun
n gennem et mikroskop. Det tynde kaabel gør at b
båndbreddenn bliver næstten uendelig,, men i prakssis er den om
mkring 100Ghz. Da der kun er ttale om en enkelt lysstrå le er der inge
en ødelægge
ende internee reflektioner i kablet. æsentligt stø
ørre båndbreedde over me
eget lange affstande – 40 0 til 80 km i e
et Der kan derrfor opnås væ
Singlemodee fiberkabel ‐ end der kan i Multimodde kabel. Selvom Singglemode kab
bler kan hånd
dtere meget høje frekven
nser er der alligevel nogl e parametre
e i kablet derr skal tagse h
højde for i valg af kabel – ”Chromatiskk Dispersion” eller på dansk farvesprredning. Forskellige bølgelængdeer udbreder sig gennem kablet med fforskellig hasstighed. Af oomkostningsmæssige med en ”ultraa præcis” bø
ølgelængde. hensyn har de lasere, deer bruges til fibertransm ission ikke en lysstråle m
De har en center bølgelængde med er række siddebånd, der klinger af jo længere væ k fra centerffrekvensen de kommerr. Efter en lan
ng tur genne
em Singlemodde fiberen vil den lille bla
anding af forrskellige bølggelængder ramme den
n optiske mod
dtager på forskellige tidsspunkter, det er den ”cro
omatiske disppersion”. De
enne effekt ndanne signa
alet efter lannge afstande. Anvendes d
der laser me d et meget ssmalt vil gøre det svært at gen
frekvensbån
nd bliver farvve spredninggen reducereet kraftigt ogg dermed kan
n opnås længgere transmissionsafstande. Der er to do
ominerende bølgelængder, der brugees til fiber i vvideoindustriien, 1310nm
m og 1550nm bånd. Lasere i 15550nm båndett har et meget smallere sspektrum en
nd 1310nm udgaven, det er grunden til at der anvendes 1550nm laserre til transmiission over laange afstand
de 40 km og d
derover. Las er med 1310
0nm bruges op til 10 km. Præcisionenn i 1550nm laseren koste
er mere end 1310nm lase
eren, så det
til transmisssionsudstyr o
er vigtigt at se på ”lysbu
udgettet” når der skal væ
ælges transm
missionsudstyyr med fiber. Det smalle b
bånd i m også veleggnet til CWD M opgaver d
der er en pro
oces, hvor fleere signaler m
multiplexes 1550nm lasseren gør dem
til samme fiiber. Det er eet emne, derr vil blive behhandlet i et aandet skrift.
6 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Med de heltt klare fordeele der er ved
d Singlemodee fiber, hvorfor så beskæ
æftige sig meed Multimode? Den primære årssag er prisen
n. Multimode
e kabler er m
meget billigerre og til korte afstande kkan der som llyskilde anvendes LEED lamper, d
der er megett billigere endd laser. Det e
er også meget lettere at montere stik og lave samlinger p
på et Multimo
ode kabel. I det hele tageet er Multim
mode kablet m
mere installaations venligtt. Tip: Skal der laves en nyy installation,, hvor besluttningen er fib
ber, så vælg Singlemode.. Herved und
dgår man at å højt op i berregninger aff det optiske budget. Med
d Singlemode
e er der mannge kilometer til skulle gå så
rådighed till tab i samlin
nger, krydsfellter m.v. Stikforb
bindelserr
Der er en deel forskelligee stikforbinde
elser at vælgge imellem tiil optiske kab
bler. Valget eer bestemt af det udstyr der skal forbindes. Til brroadcast insttallationer e r der en tend
dens til at brruge et begræ
ænset sortim
ment LC, SC på plads og ggiver en mekanisk god og
g sikker forbi ndelse. ST sttikkene har eller ST stik. LC og SC stiik ”klikker” p
om BNC stikkket. Lynx Tecchnik anvend
der LC stik i a
alle deres proodukter. en bajonetffatning ligeso
Der findes aadaptere til aat konvertere mellem dee forskellige sstiktyper. De
e er normalt udformet so
om korte forbindelseskabler med passende sttik i hver endde. Det er me
eget vigtigt a
at det fiberkaabel der bruges er n samme typ
pe, som det d
der skal forbbindes. Sætte
es et Singlem
mode kabel saammen med
d et nøjagtig den
Multimode kabel opstårr, der et betyydeligt tab. FForbindes Sin
nglemode med Multimodde er tabet p
på 20dB det svarer til 99 % af effeekten. Selv saamlinger mellem Multim ode kabler m
med en lille henover forrbindelsen, d
tykkelsesforrskel i kernen (50µm til 6
62,5µm kabeel) vil resultere i et signaltab på 3db, hhvilket er me
ere end halvdelen af effekten. SSå, kend kablet der er insstalleret, kend specifikationerne før dder bestilles adaptere. Der må aldrrig splejse forskellige typer fiberoptisske kabler. Håndterringogin
nstallatio
onafFibe
erkablerr
Fiberkabler skal behand
dles med stor forsigtighedd. Inderlederen er lavet af glas og er derfor mege
et skrøbelig. Der skal tagges specielt h
hensyn til den radius kabblet kan bøjess. De fleste ffiberkabler h ar en bøjningsradius på ca. 4 cm. Væ
ær forsigtig m
med at binde
e fiberkablerr sammen i b
bundter. Dettte er regler innstallatøren af 7 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr fiberkabler skal kende aalt til, men alligevel er deet klogt at sikkre sig at insttallatøren er r bekendt me
ed de regler, der er omkrring installation af fiberkabler. Det er i alle tilfælde en ggod idé at ch
hecke at det er den rigtigge type, der b
bliver installeeret. Det er ikke rart at det skulle havve været Muultimode. stå med en installation udført med SSinglemode kabler, når d
Da fibre bru
uger lys er deer ingen elekktrisk modstaand eller kon
ntakt korrosion at bekym
mre sig om. Lyys er ikke overfølsom overfor maggnetisk påvirrkning, så kabblerne behøver ikke nogen speciel beeskyttelse ovverfor berkablet kræ
æver ikke noogen speciel afskærmning. Stikkene eer i mange tilfælde lavet elektrisk intterferens. Fib
af plastic. A
Alle fiberstik lleveres med en beskytteelseskappe, d
da den mindsste smule støøv vil betyde
e tab af signalstyrkee. Leverandø
ører af fiberoptisk udstyr leverer altid
d deres produ
ukter med enn prop i stikkket for at forhindre, u
urenheder i aat trænge ind
d. Det er en ggod idé at ge
emme disse propper sam
mmen med apparatet, hvis der skaal ændres i in
nstallationen og apparateet flyttes. Skulle det blive
e nødvendigtt at rense et fiberstik findes der b
billige rense kkit til fiberop
ptiske kablerr, som bør an
nvendes, hviss uheldet skuulle være ude. ErFiberrkablerfa
arlige?
Den optiskee sender er een laser specificeret som ”Class 1 Laser Device”, ssom betyder at den er farlig, hvis man kigger direkte ind ii fiberen for at se om derr er lys. Det e
er der ikke. LLaserlyset haar en bølgelæ
ængde, der ikke er synliig for det meenneskelige ø
øje. Bruger m
man sin sund
de fornuft er fiberoptiskee kabler ikke farlige. Hvis der ikkke anvendes laser som lysskilde, kan e n almindeligg lyskilde med synligt lys vvære en god
d hjælp til at finde det riggtige kabel i et bundt, elller konstaterre om et kab
bel er afbrudtt. Beregningafden
nmaksim
maleFibe
erkabellæ
ængde.
Anvendes eet Singlemode fiberkabel i en intern innstallation er der ikke grund til at lavve store bere
egninger, da de 10 km no
ormalt vil kunne dække. Er der tale oom længere sstrækninger er det en good idé at lave
e en simpel beregning. TTil det skal d
der bruges no
ogle tekniskee informationer: •
•
•
Datta for tabet i det aktuelle
e kabel. Den
n optiske sen
nders effekt og modtagerrnes følsomh
hed. Tab
b i stikforbind
delser og sam
mlinger. Note: Signa
altab og forsttærkning udttrykkes dB (ddecibel) . DB er ikke et mål for signalsstyrken, men
n for effekt‐ tab eller efffektforstærkn
ning. Det er vvigtigt ikke fforveksle dB med dBm (decibel milliw
watt) da det eer et mål for signal styrkeen i forhold ttil 1mW. Derr for er effektten af 0dBm 1mW, 3dBm
m er 2mW, 6ddBm er 4mW
W osv. I eksemplett forudsættes følgende: •
•
•
•
Singglemodekabel 9/125 @ 1
1310nm: kabbeltab pr. km
m = 0,4dB 2 x LC/UPC stik:: Tab = 0,5dB
B for hver 2 x kabelsamlinger: Tab = 0,,1dB for hverr Opttisk Sender EEffekt = ‐5dBm 8 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr •
Opttisk Modtageer Følsomhed
d= ‐19dBm
Det første d
der skal beregnes er det ””Optiske Tabb Budget”. Her trækkes m
modtagerenss minimum følsomhed fra senderens effekt: Optiske TTabs Budget = (5dBm) ‐ (‐‐19dBm) = 14dB de samlede ttab i stik og ssamlinger sa mmen, hertil lægges en fejlmargin ppå typisk 3dB. Nu lægges d
Tab i stik = 2 x 0,5 = 1,00dB Tab i sam
mlinger = 4 x 0,1 dB = 0,44dB Fejlmargin Samlet fo
orbindelsesta
ab = 3,00dB = 4,44dB Herefter træ
ækkes det to
otale forbindelsestab fra Optiske Tabss Budget: 14dB – 4,,4dB = 9, 6dB Bruges de tekniske dataa for det optiiske kabel, d er siger at taabet er 0,4dB
B/km kan de r nu beregne
es den maksimale aafstand ved at dividere d
det totale opptiske tabs bu
udget med kabeltabet prr. km. 9,6dB / 0
0,4dB(pr. km) = 244km Minimum
mFibera
afstand
Minimum afstand for ett kabel er ikkke noget der normalt tale
es om. I kobb
berkabel verrden har det ikke været et problem,, men det kan det være n
når der brugees fiber. Er kkablet specielt kort kan ddet forårsage
e overstyring af den optisske modtageer. De fleste o
optiske mod tagere, har e
et dynamikområde med en minimum
m og maksimum signalstyrke. Generelt liggger udgangsseffekten for senderen h
højere end m
modtagerens maksimale indgangsfølsomhed. Det gør den forrdi, der regn es med et vist tab i den ffiberforbindeelse, der er m
mellem de to enheder.. Med megett korte forbin
ndelser bliveer tabet uden
n betydning ffor signalsty rken og kan dermed overstyre m
modtagerens indgang. Ovverstyringen forårsager ikkke nogen fyysisk skade ppå modtagere
en, men det gør signalett ubrugeligt. Den situatio
on kan heldiggvis løses forrholdsvis nem
mt med en o
optisk dæmper, der reduccerer signalsstyrken så den passer til modtagerrens følsomh
hed. Dæmpn ingens størrelse er et spørgsmål om at sammenligne senderens u
udgangseffekkt med modttagerens inddgangsfølsom
mhed. Herunder er der ett par eksemp
pler: •
•
SSender effekkt = ‐5dBm, m
modtagerenss arbejdsomrråde ‐3dBm ttil ‐19dBm I dette eksem
mpel er der ikke brug for nogen dæm
mpning da sen
nderens effeekt er under det m
maksimale in
ndgangs nive
eau for modttageren, den vil derfor ikke blive overrstyret.* SSender effekkt = ‐1dBm, m
modtagerenss arbejdsomrråde ‐3dBm ttil ‐19dBm H
Her fremgår det tydeligt at senderen s effekt er 2dB højere en
nd modtagerrens maksimale indgangs niveau, der skal derfor brugges en dæmp
per til at dæm
mpe signalett mellem 2 og 17dB. 9 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr *PS. Selvom
m senderens eeffekt ligger indenfor moodtagerens m
maksimale in
ndgangs niveeau bør megeet korte forbindelserr undgås, da
a der kan opsstå interne reefleksioner i ffiberkablet. Multimo
odebereg
gninger
Der kan udfføres den sam
mme beregn
ning for Multtimode fiber kabler, den eneste forskkel er kabletss specifikationer, der i dette tilfælde e
er 50/125 @
@ 1310nm: Fo
orbindelsesta
ab pr. km = 11,5dB. Tabs budget beregningeerne er de sa
amme, men dden resteren
nde del af bu
udgettet er foorbundet til Multimode kablet: 9,6dB/1,5
5dB(pr. km) = 6,44 km Obs!!!
Det ser alt ssammen megget fint ud, m
men før vi beegynder at in
ndkøbe kilom
metervis af M
Multimode ka
abel til installation i studiet, er det rart at vide at disse ttal ikke er ko
orrekte. Med
d et 3G signa l, der har en forholdsvis Multimode Fiber, vil den interne spre
edning have en afgørend e indflydelse
e på den høj båndbreedde for et M
beregnede afstand signalet kan sendes. Dette er en kompleks problemstillin
ng, der er ikkke nogen officiel sammen
nhæng melleem videobåndbredden, spredning o
og tab i forbindelse. Broa
adcasterne h ar overtagett fiber teknollogien fra Teelco og comp
puter industrien o
og regner meed at kunne o
opnå en bånndbredde på op til 3Gbit med denne tteknologi. Det er en udbredt opffattelse at ett fiberkabel kkan overføree ubegrænse
et båndbredd
de, hvilket kuun er sandt for Singlemodee fiber forbindelser, teore
etisk uendeliigt, men i praaksis betragttes 100Gbit ssom grænsen. Det er langtfra dett samme for Multimode kabler på gruund af den kraftige spred
dning af sign alet i selv graded index fiberkabel. V
Ved høje freekvenser bliver spredninggens fejl multipliceret og den operatiive afstand kkraftigt reduceret. H
Hvor meget er svært at ssige, da der ffindes mange
e typer multiimode kableer, der alle ha
ar forskellig sprednings karakteristikk. Multimode kabel båndb
bredde bliverr generelt uddtrykt i comp
puter termerr, der hængeer sammen m
med standard baackbones. Deerfor er Multtimode kableer optimerett til denne type opgaver. Måske er de
er allerede et eksistereende Multimo
ode fibernettværk installeeret; spørgsm
målet er om det kan brugges til 3Gbit video. Her er et par tip
ps som kan b
bruges før tilsslutningen.
1. Find ud af h
hvilken kabeltype der er brugt og find
d specifikatio
onerne frem
m. 2. Mange Multimode fiberkabler er beeregnet til co
omputer datatrafik og deerfor optime
eret til 850nm bølggelængde. D
Det er et probblem fordi de
e fleste optisske systemerr til video bruger enten 1310nm elller 1510nm llaser, det kræ
æver Multim
mode kabler o
optimeret till mindst 1310nm. 3. Hvis kablet er en ældre type optimeeret til 1310nm, kan det forventes att et datasignal på 10Gbit vil kunne trransmitteress mellem 26m
m og 82m. Ett 3Gbit vil de
erfor teoretissk kunne tran
nsmitteres længere. 10 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr 4. Der er ingeen Multimode
e kabler der kan anbefales til 1550nm
m båndet, deer også anve
endes til video. Dettte bånd brugges i forbindeelse med CW
WDM multiple
exing, samm enlægning a
af flere laserstrålerr til 1. de, men vær forsigtig, der er mange Brug af Mulltimode kabler er absolut en muligheed med 3Gbit båndbredd
potentielle problemer. Der findes in
ngen publice rede data om
mkring bruge
en af Multim
mode fiberkab
bler i mode er det e
en god ide att teste inden forbindelse med 3Gbit vvideo, så hviss der skal bruuges Multim
ukter er specificeret til brrug med Singglemode installationeen igangsætttes. LYNX Technik fibero ptiske produ
kabler, men
n kan bruges med Multim
mode kabler. Det anbefalles ikke da de
er ikke findees præcise tekniske data og resultateet derfor vil vvære uforudsigeligt. Hvordan
ntestesinstallationen?
Den lettestee måde at teeste et kabel på er at brugge et SDI signal, der nøja
agtigt kan geengives på modtagersiden. Sæt signalet til en o
optisk senderr, tilslut fiberkablet og en
n optisk moddtager og kontroller SDI signalet. Deet bedste testsignal et pathologisk tesst pattern (som alle jo ke
ender) det viiser selv de m
mindste fejl i SDI signalett. Til testen kkan der enten
n bruges denn aktuelle insstallation elle
er en rulle m
med det Multtimode kabel, der tænkes anven
ndt til installationen. Nogleprraktiskeløsninge
er
LYNX Techn
nik producereer en lang ræ
ække fiberopptiske enhede
er der omsæ
ætter SDI til fiiber og omve
endt, det er den serie deer kaldes Yelllobrik. Der e
er også indbyygget fiber I//O i en lang rrække af de ssidste nye 3G
G produkter til signalbeh
handling. I fø
ølgende ekse
empler er dett forudsat att der er de nø
ødvendige koobberforbind
delser til det eksisterrende udstyrr, som ønskes udvidet meed fiberforbindelser. 11 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr EnvejsS
SingleLin
nk
Den mest siimple opsættning er at brruge en fiberrsender place
eret tæt på kkilden og en fibermodtagger på modtagersiden. Til det kkan der brugges en Yellobbrik OTX 1810
0 3Gbit SDI ssom fibersennder og en ORX 1800 3Gbit Fiber som SDI mo
odtager. Enhe
ederne recloocker signalet og understøtter 270Mbbit/1.5Gbit/3
3Gbit SDI strømme m
med automatisk clock rate
e detektion.
12 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Sendeog
gmodtag
gemellem
mflerelo
okationer
Ofte er der brug for at kkunne sende og modtagee fra én lokattion. Til det fformål er en ”transceiverr” en god n sender og m
modtager i een enhed. De
enne enhed løsning. Yellobrik OTR 1810 Fiber Transceiver koombinerer en
bruger to fiber forbindeelser; en til att sende og e n til modtaggelse. Bruges primært forr at spare på system dsen. omkostninggerne og plad
13 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr TovejsF
Fiberforb
bindelserr
Hvis der skaal sendes videosignaler frrem og tilbagge mellem to
o lokationer, kan der anvvendes en bi‐directional transceiver,, der kan sen
nde og modtage samtidigg over en enkkelt fiberforb
bindelse. Denn helt åbenlyyse fordel err at der kun sskal bruges éét fiberkabel,, hvor der noormalt skulle
e anvendes to
o. LYNX Techhnik leverer e
en bi‐
directional ttransceiver –– Yellobrik O
OBD 1810 – 33Gbit Bi‐direcctional Transsceiver. Sendder‐ og modttagerdelen er uafhænggige af hinand
den, hvilket betyder at dder kan sende
es og modtages forskelligge video form
mater. Eksempelviss kan der sen
ndes et 270M
Mbit signal oog modtages et 3Gbit HDT
TV signal. OBBD 1810 sælges kun i sæt. Langeaffstande
Med de vistte løsninger kan der opnå
ås en afstandd på 10 km i en Singlemo
ode fiberforbbindelse. Bølgelængden for disse mo
oduler er 1310nm , hvilket er den meest anvendte
e bølgelængd
de til video. LLYNX Technik fiberoptiskee sendere ogg modtagere er fuldt kom
mpatible med
d andre fabrikanters fibe renheder, de
er bruger 1310nm bølgelængde. 14 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr LYNX Techn
nik leverer oggså fibersend
der Yellowbrrik OTX 1840 og transceivver OTR 18400 til afstande
e op til 40 km. Hertil aanvendes OTX 1800 Fiberr modtager m
modulet. Til 4
40 km løsnin
ngen anvend es en 1550nm laser, en meget udbrredt laser til video. Yellobrik en
nhederne er konstrueret så fibermoddulet kan udsskiftes til et m
modul med een anden bølgelængde. Der kan leveeres 16 forskkellige bølgelængder. Deen mulighed er vigtig, hvis udstyret skkal anvendess i en installation med CWDM
M, der er en p
proces, hvor flere signale
er med forske
ellig bølgelæ
ængde læggess sammen og sendes vvia et enkelt singlemode kabel. Mekanisskspørgssmål
Yellobrik mo
odulerne er selvstændige enheder, dder kan bruges, hvor som
m helst der err brug for en
n fiberforbind
delse. Til insttallationer hvvor der skal bbruges flere forbindelserr har LYNX Teechnik et 1RU rack modul, der kan indehold
de op til 14 Y
Yellobrik fibeer moduler. K
Kabinettet har en fælles strømforsyn
ning med ”redundantt backup” og GPO alarm udgange. SDI coax tilsslutningerne er på bagsid
den og fiberfforbindelsern
ne på fronten. 15 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr FiberI/O
OProduk
kter
Udover Yellobrik leverer LYNX Techn
nik også en rrække produ
ukter i deres Serie 5000. EEt 2U modulsystem, der e 3G produktter til signalb
behandling. Flere af dissee er blevet u
udstyret indeholder en lang rækkke forskellige
med fiber I//O direkte påå modulet. H
Her anvendess, der også e
et udskifteligtt fiberoptisk lasermodul.. Kortene kan udskiftees og ombytttes uden at a
afmontere kaablerne på b
bagsiden – bå
åde coax og ffiberkabler. Serie 5000 indeholder løsninger meed multi‐cha
annel fiber seendere og modtagere, frame synchroonizers, up/d
down/cross embedders oog 3G fordele
ere. converters, audio embeedders / de‐e
16 | S i d e Fiberooptiske Grun
ndbegreberr Konklussion
Fiber er en herlig ting, d
der allerede e
er blevet og i fremtiden vvil blive en in
ntegreret deel af enhver b
broadcast et er fiberen overlegen p
på en lang ræ
ække områdeer, ikke kun a
afstand. installation.. I forhold til kobberkable
Kablet er meget tynderee og lettere e
end coax og kan leveres som multika
abler med fleere fibre i et kabel. Fiber magnetisk støøj, der opstår ingen ubeh
hagelige jorddsløjfer, ingen er helt upåvvirkelig over for elektrom
overhøring,, ingen korro
osion af stikfo
orbindelser oog ingen forssinkelse i kab
blet. Et enke lt kabel kan overføre flere ukomp
primerede 3G
G signaler ovver et enkeltt singlemode
e kabel ved hjælp af CWD
DM (noget m
man kun drømte om i kobber verrdenen). I stedet for at forsøge siig med de billigere Multi mode kablerr er det bedrre fra start att bruge Singllemode fiberkabler. Her er udfaldet forudsiggeligt og dokkumenteret. Det hele blivver stort set Plug and Pla
ay, der kan let indføres fiber splitters, krydsfelte
er m.v. Endeelig er det forrberedt for C
CWDM i 15500nm båndet,, hvis der bliver brug ffor at transm
mittere flere signaler oveer en enkelt ffiber. Flemming Rathsach Videoinforrm Aps. Steve Russsell LYNX Tech
hnik Inc. 17 | S i d e