GARDASØEN 8 dage med fly KOM FORÅRET I MØDE PÅ EN SKØN REJSE TIL GARDASØEN Gardasøen – Riva del Garda Syd for Alperne i de mest fortryllende omgivelser ligger Gardasøen, som er den største af de italienske søer. De omkringliggende bjerge giver læ og et dejligt mildt klima. Ved Gardasøen har man alt, hvad hjertet kan begære. Søen med sine skønne, skiftende farver – bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden – og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og citronlunde. Vi bor i den hyggelige by Riva del Garda på det dejlige Hotel Centrale med fantastisk beliggenhed midt på byens torv ud til den maleriske lille havn. Her er smalle gader med interessante bygninger, forretninger og et væld af hyggelige restauranter og cafeer. Ved Gardasøen er der rige muligheder for udflugter, sejlture på søen, spadsereture og afslapning. Vi har inkluderet en udflugt langs Gardasøen inklusiv en dejlig sejltur på søen. Udflugt til Romeo og Julies by Verona samt en udflugt med skønne naturoplevelser i bjergene i Gardasøens bagland. På rejsen skal vi naturligvis også besøge et par af områdets gode vingårde. PROGRAM 1. dag – Ankomst – Vingårdsbesøg Afrejse med rutefly fra København til Milano. Ankomst til Milano lufthavn allerede midt på formiddagen. Efter ankomsten til Milano lufthavn kører vi i egen bus frem til vingården Borgo alla Quercia, hvor rejsen starter på bedste italienske vis med en vinsmagning og en let frokost i smukke omgivelser. Efter vingårdsbesøget fortsætter turen mod Gardasøen, som er den største af de italienske søer. Indkvartering på et dejligt familiedrevet hotel i den skønne by Riva del Garda beliggende midt på byens hovedplads ud til den lille havn. 3. dag – Gardasøen rundt Vi skal på en storslået tur langs Gardasøens østbred gennem de maleriske byer langs søbredden. Undervejs gør vi ophold i den herlige by Garda, som har givet søen navn. Efter besøget i Garda fortsætter turen mod den skønne by Sirmione, hvor der bliver mulighed for frokost og et besøg i den gamle fæstning, inden turen går tilbage til Riva del Garda med skib, hvorfra vi ser de maleriske byer og det smukke landskab fra søsiden. 5. dag – Varone vandfaldet – Tenno-søen – Vingårdsbesøg Dagens udflugt byder på storslåede naturoplevelser. Vi kører først op til det imponerende Varone-vandfald, som gennem årtusinder har eroderet klipperne. Efter besøget i Varone fortsætter turen op til Tenno-søen, hvor vi kan beundre det smukke smaragdfarvede vand. Dagens udflugt afsluttes med besøg på vingården Madonna delle Vittorie, hvor vi smager på vingårdens forskellige vine og indtager en let anretning. Om eftermiddagen er der mulighed for sightseeing eller afslapning i den herlige by Riva. 6. dag – Verona Dagens tur går til den skønne by Verona, der ligger smukt ved Adige-flodens bugtede løb. Verona er en af Italiens smukkeste byer og stedet for Shakespeares udødelige drama ”Romeo og Julie”. Vi skal på en spadseretur i det historiske centrum, hvor vi ser Julies balkon, hvor Romeo skulle have sunget kærlighedssange for sin elskede Julie. Endvidere ser vi det gamle blomstertorv, Scala-familiens velbevarede fæstning og naturligvis den romerske arena, som hver sommer danner ramme om storslåede operaforestillinger. 8. dag – Afrejse Efter morgenmaden forlader vi Riva del Garda og sætter kurs mod Milano Malpensa lufthavn for afrejse med rutefly til Danmark. HOTEL Hotel Centrale BBB Hotel Centrale er et dejligt mellemklassehotel med en fantastisk beliggenhed midt i Riva direkte ud til byens hyggelige torv og den maleriske lille havn. Hotellet har pæne, enkelt indrettede værelser med bad/toilet, telefon, TV og safe. Elevator. Hotellet har spisesal, bar og restaurant med flot udsigt over Gardasøen. Se hotelbeskrivelse på hotellets hjemmeside: www.welcometogardalake.com REJSEPERIODE 2 April – 9 April PRIS: Kr. 5.295,- Eventuelle tillæg pr. person: Afbestillingsforsikring: Eneværelse: Værelse med søudsigt ved Gardasøen: Kr. Kr. Kr. 350,800,250,- INKLUDERET I REJSENS PRIS Norwegian rutefly t/r inkl. alle skatter og afgifter Bagagegebyrer 7 overnatninger på 3*** hotel ved Gardasøen 7 x morgenmad 2 x frokost 7 x aftensmad inkl. husets vin og vand 2 x vinsmagning Alle udflugter ifølge program Dansk rejseleder Bidrag til Rejsegarantifonden IKKE-INKLUDERET I REJSENS PRIS - Drikkepenge Forsikringer
© Copyright 2024