Kirkebladet September - oktober - november 2014 Øls Nr. 4 Hørby 68. årgang Døstrup Tanker på en kirkegård s. 2 DR-kirken s. 3 Kalenderen s. 4 Kommende arrangementer s. 6 Sangglæde i kirkekoret s. 7 Foto: Ole Hansen Tanker på en kirkegård I år er det 70 år siden, de allierede gik iland i Normandiet og startede den offensiv, der endte med at sætte Hitler fra bestillingen. Præsten gør sig sine tanker om dette historiske overblik under en kombineret kirkegårdsvandring og badetur. S. 2 DR-kirken Det er sikkert og vist, Øls kirke er kommet på landkortet og er blevet optaget i det eksklusive selskab af Dr-kirker. Læs mere. Læs mere s. 3 Sangglæde i kirkekoret Vi nyder gavn af deres smukke stemmer ved særligt festlige lejligheder i kirken, men hvem er de egentlig, børnene i kirkekoret? Og hvad får dem til at synge i kirkekor? Læs Søren Østergaards artikel s. 7 KIRKEBLADET Tanker på en kirkegård Solen skinner fra en skyfri himmel over det parklignende anlæg. Hvide kors står i snorlige rækker på det grønne græs. Mennesker går rundt mellem korsene, standser op et øjeblik, læser en gravskrift og går videre igen. Af og til er der én der knæler ved korset og lægger en blomst. Der er en stille, dæmpet atmosfære på trods af de mange mennesker, der bevæger sig rundt på området. Det er, som om menneskemængden er sivet ud mellem de mange kors og har fordelt sig jævnt på det store græsareal, så man ikke tænker over, hvor mange der i virkeligheden er samlet på ét sted. Vi er på den amerikanske kirkegård i Normandiet. Den store af dem, den med kilometervis af hvide kors på snorlige rækker og et fint museum sponsoreret af den amerikanske stat. Kirkegården ligger smukt på en skråning ned mod Atlanterhavet. Det er et idyllisk, fredfyldt sted. Skønt den er anlagt til minde om de tusindvis af soldater, der mistede livet her under 2. verdenskrig, er det svært at forestille sig det ragnarok, der udspillede sig her for 70 år siden. Her er næsten for smukt, den velplejede park og udsigten til det blå Atlanterhav får én til at tænke på alt andet end død og ødelæggelse. Men korsene står der. Et kors for hver soldat, der mistede livet på D-dag d. 6. juni 1944 og de følgende dage, hvor de allierede gik iland i Normandiet for at jage nazisterne på porten. Ved første øjekast er korsene anonyme, fuldstændig ens i deres hvidhed og regelmæssige proportioner. Men kigger man nærmere efter, afslører der sig små forskelle. På nogle kors er der indridset en Davidsstjerne. Disse kors har ofte en lille stenbunke på toppen. De er rejst for de jødiske soldater i den amerikanske hær, og stenbunkerne foroven afspejler den jødiske skik med at lægge en småsten på graven efter hvert besøg. Men lad os gå lidt mere på opdagelse. 2 Øls · Hørby · Døstrup v. sognepræst Anders Tranholm-Bjerg På hvert kors står soldatens navn, årstal samt hans rang og regiment. De fleste har engelskklingende navne. Men også tyske, skandinaviske, franske og italienske navne dukker op. Mange af disse mennesker har rødder i Europa og er draget tilbage for at drive fjenden ud af deres gamle fædreland. Deres bedsteforældre, forældre, ja, måske de selv er opvokset i det Europa, som nu er blevet lagt under nazisterne klamme hånd. Der er noget opløftende over al denne mangfoldighed. Man får det indtryk, at mange mennesker med vidt forskellig baggrund her har stået sammen om en fælles opgave: Kristne og jøder, protestanter og katolikker, indfødte amerikanere og indvandrere, mennesker med franske, tyske, skandinaviske og italienske aner. Der er ikke noget smukt over krigens gru. Men der er noget smukt over, at mennesker med forskellig baggrund står sammen om en nødvendig opgave, også selv om det kræver hårde ofre. Respekt for det. Efter at have set på kirkegården går jeg ned og bader. Jeg er på ferie med min kone og vores to børn, vejret er varmt og kalder på en dukkert i Atlanterhavets klare bølger. Stranden ligger lige neden for kirkegården, og der går en fin sti derned. Omaha Beach, som den hed i genera- lernes terminologi. Men for mig er det bare en strand. En temmelig fortræffelig strand, faktisk: kilometer efter kilometer af det fineste hvide sand strækker sig langs havet nedenfor de stejle klinter. Det minder om den jyske vestkyst, bare blidere, mere idyllisk. Jeg føler et sting af dårlig samvittighed, da jeg kaster mig ud i bølgen blå: Her, hvor du leger strandløve, måtte tusindvis af mennesker lade livet i en højere sags tjeneste. Men så er der en linje fra Bibelen, der rinder mig i hu: De skal smede deres sværd om til plovhjern. Det var Esajas, der skrev det, og det blev til slagord for den østtyske fredsbevægelse, der førte til murens fald i 1989. Det slår mig, at det er det, jeg oplever: Sværd er blevet smedet til plovjern, krigens gru er afløst af sommerens idyl, og den strand, som før var krigsskueplads, er i dag en legeplads for vandhunde i alle aldre. Der har været fred i Europa siden 2. verdenskrig, den kolde krig er forbi og vi kan frit krydse hinandens grænser. Mændene under de hvide kors deroppe på skråningen døde ikke forgæves. De døde for et frit og fredeligt Europa. Så er der alligevel nogen ting, der går fremad i denne verden. Nu føler jeg mig ikke mere skyldig. Bare taknemlig. Foto: Morten Clausen Meddelelser fra menighedsrådet Konfirmander og minikonfirmander I skrivende stund skulle alle konfirmander gerne have modtaget invitation og diverse informationer ang. konfirmandforberedelse. Skulle du ikke have modtaget et brev, så henvend dig til din sognepræst på [email protected] eller tlf. 98520034. Minikonfirmander starter op d. 5. september, og det er 3A, der lægger for. Også I skulle gerne have modtaget en invitation. Siden sidst Som én af sine sidste opgaver før sommerferien lagde menighedsrådet budget for 2015. Nu afventer vi budgetsamrådet d. 2. september, hvor alle provstiets menighedsråd er inviteret til Mariager. Her bliver de endelige tal meldt ud – vi er spændte på, om budgettet holder. Lige før sommerferien indviede vi det udvidede graverhus i Hørby ved en lille reception d. 26. juni. Det er blevet et hus, som vi kan være bekendt både over for kirkens personale og de brugere, som gæster kirke og kirkegård. Endelig skal det bemærkes, at præstegården er blevet shinet op hen over sommeren: Døre, vinduer og trappegelænder er blevet malet, soklen tjæret, og murene er blevet kalket i de karakteristiske gule og hvide farver. Dr-kirken D. 29.-30. august var en stor flok mennesker, heriblandt kameramænd, teknikere, producere, kirkeligt personale samt ikke mindst: en menighed samlet i Øls kirke for at optage fire gudstjenester til DR-kirken. Resultatet kan ses de fire søndage i september på DR K kl. 14.00. God fornøjelse! Døbte: Asger Kargaard Madsen, Elias Wittenkamp Pedersen, Maxx Bøgh Sall, Thilde Buur Tofthøj, Kristian Brauner Kjeldsen, Malou Theilgaard Lodall, Frederikke Emilie Glindtborg Sønderby, Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Døstrup Viede: Jette Gottlieb Jensen og Kurt Sørensen, Kari Haugbjerg Larsson og Jan Haugbjerg Larsson, Mathilde Brun Sørensen og Jan Brun Sørensen, Ninette Lakmann Hald og Frederik Lakmann Hald, Døstrup Begravede/bisatte: Ketty Dorthea Pedersen, Nora Pedersen, Birthe Marie Kjær, Jørgen Erik Hedemand, Hørby Hørby Hørby Døstrup Øls Øls Hørby 3 13. søn. e. trin. 14. søn. e. trin. 15. søn. e. trin. 16. søn. e. trin. 14. september 21. september 28. september 5. oktober 17. søn. e. trin. 18. søn. e. trin. 19. søn. e. trin. 12. oktober 19. oktober 26. oktober 7. oktober 12. søn. e. trin. 7. september Dato ØLS Gudstjenesteliste for perioden marts - maj 2014 10.15 v. JPO 10.15 10.15 Høstgudstjeneste Kirkekoret medvirker Øls HØRBY Kirkekalenderen Sept. Okt. 11.30 v. JPO 19.30 Klezmerkoncert 10.15 Dåb 10.15 Dåb Hørby 11.00 10.15 11.30 Dåb 18.00 Fællesspisning og høstfest 17.00 Høstgudstjeneste for børn Døstrup DØSTRUP Øls · Hørby · Døstrup KIRKEBLADET Nov. 18.30 Halloweenarrangement for børn 4. november 22. søn. e. trin. 7. december 2. søn. i advent 10.15 Kalenderbilleder 1. søn. i advent 30. november 11.30 sidste søn. i kirkeåret TAG KALENDEREN UD, DEN ER LIGE TIL AT HÆNGE OP PÅ OPSLAGSTAVLEN! 10.15 Sognepræst Anders TranholmBjerg afholder ferie fra d. 11. til d. 19. oktober. Præstens faste fridag er mandag. I præstens fravær henvises til provst Jørgen Pontoppidan, Hvornum, tlf. 98546068, e-mail: [email protected] Præstens ferier og fridage Der er kirkekaffe efter alle højmesser kl. 10.15 16.00 De ni læsninger med Hobro kirkekor 10.15 Kirkekoret medvirker 10.15 Afslutning med minikonfirmanderne fra 3A 23. november 16. november 21. søn. e. trin. Alle Helgen 9. november Konfirmandgudstjeneste 19.00 Syng dansk dag Sangaften 10.15 Oplæsning af navnene på afdøde i sognene fra det forgangne år 2. november 30. oktober ”Se nu stiger solen af havets skød” salme nr. 754 er overskrift til kalenderbilleder, som er motiver fra en skøn sommer. For 3. gang har jeg sejlet nogle uger på det skønne Atlanterhav. Vores søn, hans kæreste og deres 2 piger havde været på sejlereventyr i Caribien. Da båden derefter skulle sejles til Danmark, fandt de det bedst at skifte besætning. Vi nåede alle at være sammen, inden Julie og pigerne tog med den flyver, som jeg var rejst ud med dagen før. Vel ombord på sejlbåden Saga lavede Thomas og jeg en vagtplan, som gav mig kongevagten. Det vil sige, at man tiltræder kl.04, hvor himlen er fløjlssort med en uendelig mængde stjerner. Når klokken bliver henad 6, indtræffer et fantastisk sceneri - ”luft og bølge blusser i brand, i glød”. Det flotte farvespil varer kun nogle minutter, måske den tid det ville tage at synge alle 7 vers. Jeg har oplevet, at hver morgen havde sit lys, aldrig 2 var ens. Ofte svømmede en flok glade delfiner legende forbi, måske også nogle flyvefisk viste deres evner.Kl. 8 sluttede vagten og mens Thomas kunne begynde på dagens rutiner kunne jeg i min køje glæde mig over endnu en smuk start på en ny dag. ”Se da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evig fly; o for sejersjubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst!”. Med efterårshilsen Ole Hansen. Dec. Kommende arrangementer D. 14. september kl. 17.00 i Døstrup: Høstfest Høstfesten i år står i børnenes tegn. Efter en børnevenlig høstgudstjeneste i Døstrup kirke går vi i forsamlingshuset og får noget godt at spise. Efter fællesspisningen vil rygtet vide, at én af de fæle røvere fra Rold lægger vejen forbi… Året høstfest er et samarbejde mellem Øls-Hørby-Døstrup menighedsråd og Døstrup forsamlingshus. For dem, der foretrækker en almindelig gudstjeneste, er der høstgudstjeneste i Øls om formiddagen kl. 10.15. 7. oktober kl. 19.30 i Hørby: Koncert med Klezmerduo Denne aften vil der lyde nye og uvante toner i Hørby kirke. Klezmer er jødisk folkemusik og spilles på et hav af forskellige instrumenter såsom harmonika, sopransaxofon, tuba og meget mere. Stilen er en løssluppen blanding af overstrømmende glæde og dyb melankoli og kan beskrives som ”musik der ler med det ene øje, mens det andet græder”. Klezmerduo består af AnnMai-Britt Fjord og Henrik Bredholt. Efter koncerten er der kaffe i forsamlingshuset, og – hvem ved – måske bliver der lejlighed til en svingom? 30. oktober kl. 19.00 i Øls kirke: Syng dansk aften i samarbejde m. Y’s Men D. 30. oktober er officiel syngdansk-dag, hvor man sætter fokus på sang og musik rundt omkring i landet. Vores bidrag er denne sangaften, som er tilrettelagt i samarbejde med Y’s Men klubberne i Hobro. Vi skal synge både fra salmebogen og højskolesangbogen. Der vil være mulighed for at få en kop kaffe ovenpå aftenens musikalske anstrengelser. 2. november kl. 10.15 i Hørby: Allehelgensgudstjeneste 6 4. november kl. 18.30-20.00 i Hørby: Halloween for børn Allehelgenstiden fejres med både et voksenog et børnearrangement. Til gudstjenesten søndag d. 2. november er der oplæsning af navnene på de døde fra sognene i det forgange år. Tirsdag d. 4. november slår vi gækken løs i et halloweenarrangement for børn, hvor man bedes møde udklædt i sit mest uhyggelige kostume! Arrangementet slutter med gudstjeneste ca. 19.30, hvor de voksne også er velkomne. 7. december kl. 16.00 i Døstrup: De 9 læsninger m. Hobro kirkekor Læs mere herom mere i næste nr. af bladet! Sangglæde i kirkekoret ”Så varmer vi op”, dirigerer Lene Rolighed Andersen, og hele koret rejser sig. Man kan jo ikke synge på ”kold” stemme og krop, så dagens øvetime i konfirmandstuen på Løgstørvej begynder med opvarmningssang tilført rytmiske bevægelse og klappen i hænder. Øls, Hørby og Døstrup Sognes kirkekor har eksisteret i henved en snes år. Lige nu tæller den syngende gruppe 20 børn og unge, men holdet skifter løbende besætning. Sognenes organist, Lene Rolighed Andersen, leder koret. Truppen deles i to til den ugentlige øvetime. Torsdag klokken 14.45-16 synger deltagerne i 7. klasse og opefter, mens børn fra 3. til 6. klasse øver fredage klokken 13.3014.30. Sascha Hammer går i 6. klasse på Rosendalskolen og er en af veteranerne. Hun har været med koret i tre år og har ingen planer om at droppe kirkesangen, selv om hun indrømmer, at hun mere er v. Søren Thostrup Østergaard til den rytmiske musik end til salmesang. ”Jeg begyndte, fordi mine ældre søskende også har været med i kirkekoret. Jeg elsker at synge, så det er en fin måde både at gøre det, man er glad for, og samtidig være sammen med vennerne, siger Sascha Hammer. Meget fritid går med at ramme tonen. Hun er også med i Rosendalskolens kor og Mariagerfjords Juniorkor. Organist Lene Rolighed Andersens sætter sig ved klaveret, mens sangerne griber salmebøgerne. Repertoiret ved næste gudstjeneste skal øves igennem. Cirka 15 gange om året optræder koret i kirkerne i Øls, Hørby og Døstrup, og Lene Andersens mener, at de unge er med til at løfte gudstjenesterne. ”Det er altid festligt, når koret er med. Og så kommer der flere mennesker i kirke, fordi børnenes forældre, søskende og bedsteforældre ofte med. Jeg synes også, det er vigtigt at have et kirkekor, simpelthen fordi der så mange børn, som gerne vil synge”, siger Lene Rolighed Andersen. En sidegevinst er ifølge organisten, at flere børn får kendskab til kirken og dens budskab. I øvrigt møder børnene andet end salmer, for koret synger også andet kirkeegnet musik. Desuden er der plads til både saftevand og hygge, når der øves sang og salmer i konfirmandstuen. Børnene får også en kontant sidegevinst ved at deltage, for de modtager et lille honorar, når de optræder ved gudstjenester. Betalingen stiger med erfaringen, så de mest øvede kan godt supplere lommepengene med en hundredkroneseddel for hver gudstjeneste. Børn og unge, der har lyst til at være med i kirkekoret, kan kontakte Lene Rolighed Andersen på telefon 61548405 eller på denne mailadresse: [email protected] Foto: Søren Thostrup Østergaard 7 Adresser Øls-Hørby-Døstrup Menighedsråd Formand: Elin Juul Hedegaard, Randersvej 118, 9500 Hobro. Tlf. 61 27 53 55 [email protected] Kasserer: Ole Hansen, Strandvej 68, 9500 Hobro. Tlf. 23 96 00 84 Øls sogn: Kirkeværge Jenny Lyngaa, Hedemarken 2, Tobberup, 9500 Hobro Tlf. 98 52 06 68/40 36 18 52 Kirkeværge Jens Sloth Jensen, Skivevej 82, 9500 Hobro. Tlf. 60 64 29 23 Graver og kirketjener: Ivan Hjul Andersen Hejringvej 6, Snæbum, 9500 Hobro Tlf. 23 24 67 83 [email protected] Kontaktperson: Anders Tranholm-Bjerg, Løgstørvej 71, 9500 Hobro. Tlf. 98 52 00 34 [email protected] Hørby sogn: Graver og kirketjener: Jens Tinglev Kristensen Stubberhøjvej 3, St. Brøndum, 9520 Skørping Tlf. 23 37 77 09 [email protected] Sognepræst Anders Tranholm-Bjerg Hørby Præstegård, Løgstørvej 71 E-mail: [email protected] Tlf. 98 52 00 34 - træffes bedst efter aftale. KFUM-gruppeleder: Alexandar Laumann Valmuevej 12A 9500 Hobro, tlf. 51 22 57 87 Døstrup sogn: Kirkeværge i Døstrup: Karl Jørgen Ingversen, Svinget 8, Døstrup, 9500 Hobro. Tlf. 98 55 71 70 Graver og kirketjener: Tove Møller Viborgvej 50, St. Binderup, 9600 Aars Tlf. 51 95 74 31 [email protected] Vigtige internetadresser www.øls-hørby-døstrup.dk Hjemmesiden for din lokale kirke, hvad enten du bor i Øls, Hørby eller Døstrup sogn. Her kan du finde nyttige oplysninger, artikler, billeder mm. Du kan også selv få lov at bidrage til hjemmesiden. Henvendelse til webmaster Søren Østergaard, [email protected] FDF-kredsleder: Svend Wortmann. Møllevangen 8, 9500 Hobro, tlf. 98 51 09 64 www.km.dk på kirkeministeriets hjemmeside kan man finde information om folkekirken, vejledning om hvordan man gør ved fødsel, dåb, bryllup og begravelse samt meget mere. Kirkebladet: Udgives af pastoratets menighedsråd med sognepræsten som ansvarshavende redaktør. Bladet er holdt i kirkeårets farver: Violet for advent, gylden for påske, rød for pinse og grøn for trinitatis. Forsidetegninger er udført af Bent Maltha. www.sogn.dk Her står oplysninger på alle sogne i hele Danmark med navn og adresse på præst, kirkepersonale og menighedsrødder. Stof til næste kirkeblad: Vi modtager gerne stof eller idéer til næste kirkeblad. Sendes til sognepræsten, gerne pr. e-mail. Deadline: d. 1. november 2014. Kirkebil - kan bestilles dagen før til alle de annoncerede gudstjenester. Til Øls og Hørby kirker hos: Hobro Taxa tlf. 98 51 23 00 – og til Døstrup kirke hos: Niels Ejvind Hansen tlf. 98 55 71 38. Design & Layout: Reklamehuset Hobro 9852 0277 Oplag: 1.585 stk. 8 www.religion.dk Kristeligt Dagblads hjemmeside hvor man kan læse artikler om tro, religion og etik samt deltage i religionsdebatten. www.giraffen.dk Et forum for chat, nyheder og meget mere for unge og voksne med interesse for kristendom. www.dendansksalmebogonline.dk Et meget brugbart værktøj fra kirkeministeriet, hvor du både kan finde teksterne og høre melodierne til salmerne samt søge efter salmer til bestemte kirkelige lejligheder.
© Copyright 2024