PROGRAM FOR RANDERS UGEN 2014 FRA FREDAG DEN 08.08. TIL LØRDAG DEN 16.08. Saratoga Jazzband Fredag den 08.08 kl. 15.30 til 18.00 Fem spilleglade musikere fra Østjylland med mange års erfaring og rutine inden for den traditionelle jazzmusik, som vi kender den fra Louis Armstrong, Sidney Bechet og Chris Barber - blot for at nævne nogle få, der har inspireret bandets medlemmer. Repertoiret indeholder mange kendte numre, men også nogle af de mere sjældent spillede. Musikken er dansevenlig og rar blot at lytte til. Den swinger og er helt sikkert med til at skabe positiv og humørfyldt stemning. Bandet er i dagens anledning udvidet med en spændende gæstesolist på trombone. Orkestersponsor: Esben Just Trio Fredag den 08.08 kl. 19.00 til 21.00 Efter i ti år at have været frontfigur i TRIOEN, som den blev kaldt i folkemunde, har Esben Just nu taget springet og er gået solo med egen trio. Det kommer nok ikke til at betyde det store for stilen, for som Esben siger: ”Jeg spiller jo, som jeg gør, og det har altid været New Orleans, der har været omdrejningspunktet for mine musikalske udfoldelser.” Med sig til at holde beatet varmt og stemningen i top, har han venner fra gamle dage, SP på bas og Niels Ratzer på trommer. En konstellation der til fulde har bevist sin levedygtighed og power på Københavnske spillesteder gennem tiden. Så mon ikke der bliver lejlighed til at svare ”tak”, når spørgsmålet: ”Hvad siger man så?” lyder fra scenen. Esben er i hvert fald tændt og parat til at sprede den gode stemning og lade tamburiner, megafon og julepynt være til stede på scenen i for danske forhold temmelig store mængder. Orkestersponsor: Tournesol Fredag den 08.08 kl. 22.00 til 01.00 Tournesol er et populært rockband, som leverer et medrivende show med sublime fortolkninger af de gode, gamle rockklassikere. De har et hav af livejobs på bagen, og deres musik er flittigt brugt af diverse radiokanaler – bl.a. DR. De siges at have masser af jysk lune og rappe bemærkninger under deres shows. Kunstnerisk og musikalsk er de i superligaen. Orkestersponsor: Swingbanden Lørdag den 09.08 kl.12.00 til 14.00 Swingbanden spiller glad og dansevenlig jazz. Når orkesteret går igang med at improvisere og spille spændende rytmer, så swinger publikum med. Swingbanden spiller hovedsagelig bigbandmusik fra 30’erne, 40’erne og 50’erne. Musikken har dog ikke stået stille siden dengang, men er senere tolket og arrangeret af folk som f.eks. Thad Jones og Sammy Nestico. De krydrer også deres repertoire med andre hjørner af musik for bigband. Swingbanden ledes af Mads Ole Erhardsen, der med kyndig hånd får orkesteret til at swinge på den bedste måde. Orkesteret har fået et godt samarbejde med sangerinden, Lene Johnsen, der med sin smukke swingstemme dygtigt fortolker orkesterets vokalnumre. Swingbanden, der er et amatørbigband, har eksisteret siden 1991 og fremstår i dag som et godt sammenspillet orkester med stor entusiasme for swingmusik. Orkestersponsor: Sven Fogeds Kvartet Lørdag den 09.08 kl.14.30 til 17.30 Sven Foged har spillet på alle de kendte Århus-spillesteder i 70´erne, og senere i Randers har han sat sit solide præg på musiklivet. Med sin egen trio har han præsenteret mange forskellige solister og optræder således i Randersugen med en swingende kvartet. Orkestersponsor: Tørfisk Lørdag den 09.08 kl. 19.00 til 21.00 Thyborøn-gruppen Tørfisk hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene Irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. De synger, spiller og underholder, så det er en fryd - med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for. Orkestersponsor: The Alligators Lørdag den 09.08 kl. 22.00 til 01.00 Gennem årerne har The Alligators indspillet og turnéret med en lang række af rock’n rollens legender, bl. a. Elvisguitaristen Scotty Moore, The Jordanaires og andre. I flere år fungerede orkestret som fast backing for Mek Pek. Stilen kan ingen, der har oplevet The Alligators, være i tvivl om: Svedig og swingende 50’er rock’n’roll ! Orkestersponsor: Blæseorkestret Søndermarken Søndag den 10.08 kl. 15.00 til 17.30 Igen i år præsenterer Randers Musikfond dette glade og velspillende skoleorkester. Efter en velfortjent sommerferie glæder de sig til igen at få teltet til at grine, swinge og synge. Solist: Henning Amstrup Orkestersponsor: Paul Harrison Band Søndag den 10.08 kl. 20.00 til 23.00 Paul Harrisons klarinet og sax har i over 15 år givet effektiv genlyd overalt. Dominerende topnavn på jazzscenen, mester for den legendariske, britiske sound og populær langt ud over landets grænser. Harrison disker op med et yderst succesfuldt band med eminente danske og udenlandske kræfter. Den engelske bandleader har forlængst markeret, at høj kvalitet er hans varemærke, og hans musikalske og personlige fremtoning har trukket et væld af fans til. Den karakteristiske sound og eksplosive performance rammer bredt, og Harrison kører træfsikkert sin egen rytmiske stil Det er jazz i international særklasse, musikalske finesser, solopræstationer og løssluppen humor, når det professionelle team leverer ”the full power of” Paul Harrison Band. Orkestersponsor: Hot og Pjalten Mandag den 11.08 kl. 14.00 til 17.00 Når først disse to musikere går igang, er der absolut ikke noget, der kan stoppe dem. De to har kendt hinanden gennem mange år, uden dog at have optrådt meget sammen. De har til gengæld spillet med i et utal af orkestre over hele landet. Der spilles alt fra gamle danske slagere til de helt store engelske hits. Orkestersponsor: Devided by Numbers Mandag den 11.08 kl. 17.30 til 19.30 Med afsæt i ekkobelagte guitarpassager snor forsanger, Troels Andreasen, sig med storladen vokalpræstation gennem et følsomt tekstunivers. Publikum vil møde en inderlighed og nerve, der gør indtryk, men ikke mindst helstøbte sange med fokus på den gode melodi. Singlen ”there’s a light” rammer med sin naivistiske følelse det sårbare og skrøbelige, der samtidig udløser en spontan energiudladning. Sangen indrammer en ny samling numre, som gør sig godt på livescenen. Orkestersponsor: Fi-Fi-Dong Mandag den 11.08 kl. 20.00 til 23.00 Peter Vildmand – Danmarks mest vellignende og -lydende KIM LARSEN-kopi står i spidsen for bandet Fi-Fi-Dong. Når Fi-Fi Dong – ”A Tribute to Gasolin” indtager scenen, er de iført et out-fit, der passer til Gasolin-musikken. Det er kasketten, uniformsjakken og de andre beklædningsgenstande fra dengang, der er fundet frem. De frække drenge spiller alle de fede, gamle numre som ”Rabalderstræde” – ”Nanna” – ”Fi-fi Dong” og andre Greatest Hits fra Kim Larsens hendengangne christianshavnerorkester. Orkestersponsor: Peter Vildmand Tirsdag den 12.08 kl. 14.00 til 17.00 Peter Vildmand, der er kendt som en af landets allerbedste underholdere, er ikke hvem somhelst. Peter er blandt andet kendt som frontfigur i bandet “Fi-Fi-Dong”, Danmarks klart bedste Gasolin-kopi band. Denne eftermiddag i Jazz & Folk teltet leverer han meget mere end kun Gasolin numre. En rigtig hyggelig eftermiddag med stemning ud over scenekanten. Orkestersponsor: Randers City Slickers Tirsdag den 12.08 kl. 17.30 til 19.30 Gamle garvede musikere gi'r den hele armen med frisk New Orleans jazz. Bandet er velkendt fra bybilledet, når der er jazzmusik på programmet. Her oplever du den oprindelige lyd, rytme og kreative tolkning af de gamle Dixieland-travere, der skaber en stemning af uformel hygge – som vi kan li’ det! Orkestersponsor: The Dixieland Gipsy Band Tirsdag den 12.08 kl. 20.00 til 23.00 Heftige violinsoli, virtuost guitarspil og besjælet og charmerende, trestemmig skønsang i poetisk forening med kromatisk mundharmonika, swingende kontrabas og toptunet slagtøjsspil. En funklende, klar stjerne på jazzens nathimmel, der sætter den medrivende og fuldstændige, frække og forførende musikalske oplevelse i centrum. Ingen kan afvise denne råswingende energibombe, der skudt ud af den traditionelle jazz og eksplosive swingmusik fra 30’erne og 40’erne rammer lige ind i alverdens hjerter og efterlader små splinter af Reinhardt, Grappelli, Armstrong, Asmusssen, Mathiesen, Thielemans, Slim og Slam og får os alle til at råbe i kor: ”oooohhh yeahhh….. and ONE MORE TIME.” Orkestersponsor: Peter Vildmand Onsdag den 13.08 kl. 14.00 til 16.00 Peter Vildmand, der er kendt som en af landets allerbedste underholdere, er ikke hvem somhelst. Peter er blandt andet kendt som frontfigur i bandet “Fi-Fi-Dong”, Danmarks klart bedste Gasolin-kopi band. Denne eftermiddag i Jazz & Folk teltet leverer han meget mere end kun Gasolin numre. En rigtig hyggelig eftermiddag med stemning ud over scenekanten. Orkestersponsor: Klub 85 Onsdag den 13.08 kl. 16.30 til 19.00 Målgruppen for Klub 85 er voksne mennesker med fysisk/psykisk funktionshæmning, der er rimeligt selvhjulpne. Musikken bruges aktivt som en del af terapien. Orkestersponsor: Bayous Onsdag den 13.08 kl. 20.00 til 23.00 Cajun og Zydeco musik er først og fremmest dansemusik, og hvis det fremføres med et humør og en spillegejst som er tilfældet med Bayous, er intet øje tørt og intet ben urørt efter en koncert. Denne fantastiske musik fra Louisiana har taget det danske publikum med storm. Orkestersponsor: Mainstream Gang Torsdag den 14.08 kl. 15.00 til 17.00 Mainstream Gang er et stærkt swingende bigband, under ledelse af Finn Odderskov. Et af de store jazznavne i vor egen region, både som solist og arrangør. Besætningen består af garvede jazzmusikere fra lokalområdet, der sværger til den oprindelige bigbandmusik, som den fremstod sidst i fyrrerne og fremefter. Orkestersponsor: Bourbon Street Jazzband Torsdag den 14.08 kl. 20.00 til 23.00 Mere end 50 år på bagen! Bourbon Street Jazzband er kendt som orkestret, der altid gi´r sig fuldt ud, og det er måske hemmeligheden bag den langvarige succes. Bourbon Street Jazzband spiller traditionel jazz, boogie-woogie og swing i en meget udadvendt og dansabel stil, krydret med flotte blæserarrangementer, en medrivende rytmegruppe og gode vokaler, hvilket kan opleves live i teltet igen i år. Orkestersponsor: Hot og Pjalten Fredag den 15.08 kl. 12.00 til 15.00 Musikerne har kendt hinanden gennem mange år og har spillet med i et utal af orkestre over hele landet. Nu spiller de fast sammen, og det er blevet en stor succes. Der spilles alt fra gamle danske slagere til de helt store engelske hits. Det skal opleves. Orkestersponsor: Nairobi Trio Fredag den 15.08 kl. 15.00 til 18.00 Nairobi Trio er New Zealands favorit-jazzband, som netop i år kan fejre sit 25-års jubilæum med en turné verden rundt. Trioen har tidligere spillet i Europa, bl.a. på Edinburgh International Jazz Festival, The Oslo Sildajazz Festival i Norge og flere steder i Asien. En glad trio, som vi glæder os til at præsentere. Orkestersponsor: Dissing, Dissing, Las & Dissing Fredag den 15.08 kl. 19.00 til 21.00 Poul Dissing fyldte 75 i år og gør status med en cd og en turné med sange fra bagkataloget. Gennem mere end 10 år har Poul Dissing og sønner (og Lasse Nissen) spillet koncerter og skabt album sammen. På tværs af generationer har de fire musikere sammen skabt fornem, dansksproget vise- og folkemusik med blues- og rockreferencer. De fire mestrer sammen at formidle iørefaldende og originale sange, der forener tekst og musik i veloplagte koncerter. Nu har kvartetten også taget Pouls gamle sange på repertoiret, og det er noget, der falder i publikums smag! Orkestersponsor: Randers Eventsekretariat Djurslands Spillemænd Fredag den 15.08 kl. 22.00 til 01.00 Djurslands Spillemænd startede i 1974. Det musikalske koncept er nu som dengang keltisk inspireret folk-rock kombineret med egne rocknumre og unikke fortolkninger fra den danske sangskat. Der kan også sagtens dukke bluegrass,skandinavisk folkemusik og blues op på repertoire-planen, og den musikalske mangfoldighed gør, at bandet stadig er et suverænt live-band med masser af spilleglæde. Orkestersponsor: Swing Team Lørdag den 16.08 kl.13.00 til 16.00 Swing Team er et Randers-baseret jazzband - mere præcist en jazzkvartet, som siden 1992 har fornøjet østjyderne med god, swingende jazz. Stilarten er mainstream jazz, der placerer sig mellem New Orleans traditionen og den moderne jazz. Som en vigtig amerikansk repræsentant for stilarten udtrykte det: "Den er ikke traditionel, den er ikke moderne; den er bare bedre." Orkestersponsor: Nosey Joe & The Gigoloes Lørdag den 16.08. kl. 17.00 til 20.00 Nosey Joe & The Gigoloes er et band bestående af gamle, garvede Randers-musikere. Der spilles autentisk Swing/Boogie-Woogie/Rhytm’n’Blues med en stor trang til at bryde igennem til Rock’n’Roll. Bandet møder op med et repertoire af klassikere som ” I’m just a Gigolo, Mack the Knife” , Brian Setzer-fortolkninger af ”Nosey Joe” and ”Jump, Jive and Wail” – lidt B.B.King, Blues Brothers og lidt Robben Ford. Der må danses…. Orkestersponsor: Neanders Jazzband Lørdag den 16.08 kl.21.00 til 00.00 Bandet spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleansstilen, men repertoiret indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock'n roll perioden men alt sammen udført med det særlige Neander-touch. Orkestersponsor:
© Copyright 2024