1. No category

Landsbyplan for
Vester Vedsted
FORORD
INDHOLD
Landsbyplaner
Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet
for Esbjerg Kommunes større landsbyer.
Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få
samlet alle de idéer og visioner, som man går med i
landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan
danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne.
Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes
udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende
landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den
enkelte landsbys helt særegne præg.
Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større
byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og
mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til
at gå til her og nu.
Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende
økonomi op på planerne til en realisering af de mange
idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne
i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse
fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i
planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil
kunne ansøge om tilskud.
Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der
hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker,
herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i
Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for
landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte
fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige
samfund.
Landsbyplanens planmæssige konsekvenser
Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen
direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for
de større og mere overordnede visioner er det tanken, at
landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til
de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er
der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som
ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så
kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på
en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og
erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let
adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler,
butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed,
så de kan forventes solgt.
I forbindelse med kommende budgetlægninger og
planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også
være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i
landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette,
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
6 Land og natur
12 Byanalyse
Landsbyplanens opbygning
Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor
landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved
byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver
beskrevet.
Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen,
hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og
endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er
udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i
en konkret ansøgningssammenhæng.
Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med
den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra
Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne
konsulentvirksomheder.
Landsbyplanen for Vester Vedsted er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og Vester Vedsted landsbyforening
i samarbejde med Esbjerg kommune
2
4 Karakteristik
18 Indsatser
26 Støttemuligheder
LUFTFOTO: COWI
VESTER VEDSTED
0
100
200 m
LANDSBYPLAN
3
K
I
T
S
I
R
E
T
K
KARA
Landskab og mennesker
Vester Vedsted ligger placeret som en unik perle i det flade,
vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavdet.
Det, der gør Vester Vedsted til denne unikke perle, er, at
landsbyen ligger “pakket ind” i plantager som danner en
helt oaseagtig skovkarakter/stemning i landsbyen og skaber
en smuk kulisse til landsbyens bebyggelser, der alle ligger
grupperet i klynger omkring et fint forgrenet vejnet. Dette
grønne og tætte element skaber en fin kontrast til det flade
marsklandskab, horisonten og det vindomsuste landskab.
Kontrasten mellem landskab og landsby styrker oplevelsen
begge.
Samtidig med den tætte skovstemning i Vester Vedsted, er
det andet fine karaktertræk, at det flade marsklandskab
trænger ind i byen som ubebyggede grønninger. Dette
skaber kontakt mellem landskab og landsby, så udsynet på
særlige steder er bevaret. Vester Vedsted Bæk er ligeledes et
vigtigt element, der løber gennem Vester Vedsted.
Disse store karaktertræk er vigtige for oplevelsen af både
landskab og landsby - træk det anbefales at værne om og
bevare for fremtiden.
På vester Vedsted’s hjemmeside www.vestervedsted.dk står
sloganet:” Vester Vedsted - horisonternes landsby”.
“Horisonternes landsby” - en landsby hvor der er højt til
himlen både i naturen samt plads og rummelighed til det
enkelte menneske og til fællesskabet.
De mennesker, der vælger at bosætte sig i Vester Vedsted,
træffer et bevidst valg om at bosætte sig i en smuk og
idyllisk landsby midt i en unik natur, med alle de oplevelser,
det medfører - fra at kunne se horisonten, være i mørket, se
stjernerne, være truet af stormflod, se sort sol og sæler, nyde
stilheden. Nyde at kunne trække sig tilbage, gå en tur i en af
plantagerne eller være en del af det aktive landsbyliv - de
vælger at bo dette sted, fordi her er en særlig og sjælden
sjæl, det anbefales at bevare for fremtiden.
Landsbyen Vester Vedsted ligger placeret 7 km sydvest for
Ribe, smukt beliggende i det flade, vidtstrakte marskområde tæt ved Vadehavet og Ribediget. I Vester Vedsted
sogn bor der 1292 indbyggere.
Vester Vedsted ligger centralt placeret i forhold til de
større byer i Syd- og Sønderjylland, så disse kan nås på
under 1 times kørsel. Der er busforbindelser til og fra
landsbyen med stoppested ved Ungdomshøjskolen.
Navnet Vedsted kendes tilbage til 1240, hvor byen
benævnes “Withstedt” og i 1288 som “Vitthæstæth”.
Betydningen af bynavnet er “skov” eller “Bebyggelsessted i skoven”.
Nær Vester Vedsted er der gjort mange fund fra jernalderen. Efter krigen i 1864 blev Vester Vedsted et grænsesogn. Grænsedragningen er baggrunden for, at Fløjdiget
blev ført ind syd for landsbyen, hvor det er bevaret i dag
(se kortbilag).
Vester Vedsted Kirke kan føres tilbage til 1175, hvor
første del blev opført.
Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt
flere betonbunkere ved Vester Vedsted. Næsten alle
bunkere er i god stand.
Vester Vedsted skole er lukket, og hovedbygningen
fungerer som byens forsamlingshus. Forsamlingshuset er
nyrenoveret og resten af skolen er solgt fra og anvendes
som boliger.
”Ungdomshøjskolen ved Ribe” er et aktiv for landsbyen.
Skolen blev oprettet i 1895, som en efterskole.
Tidligere var der mange små landbrug i Vester Vedsted,
men i dag er der få store veldrevne gårde i landsbyen og
enkelte små erhverv.
Vadehavscentret. der ligger i udkanten af Vester Vedsted,
spiller en væsentlig rolle i forhold til turismen.
I landsbyen er der hovedsageligt ejerboliger. Bygningsmassen består af mange bevaringsværdige gårde og
husbebyggelser, som præger landsbyens identitet.
Der er ingen handel i Vester Vedsted, men landsbyen er
en livliv landsby med mange fælles aktiviteter på kryds og
tværs mellem beboerne. Der er en meget aktiv landsbyforening/lokalråd.
Der findes informationer på Vester Vedsteds Hjemmeside
www.vestervedsted.dk
Stemningsbilleder fra Vester Vedsted
4
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
dø E
bbe
Sd
rF
ar
up
Ve
j
vej
Firskå
rvej
Sønder Farup
Bjergplantage
Forsamlingshus
Vadehavscenteret
vej
Vester Vedsted
j
højve
olm
Ulve
Okh
yv
ej
Degnetoftevej
Skytte
-huset
Vester Vedsted
Bjergplantage
Ve
ste
j
rV
ed
ste
dB
Ulve
Mandøve
højv
ej
Kløjsvej
Mandøvej
Digehytten
Mand
Degnetoften
øvej
j
Kirke
Sdr
Kirk
Sk
eve
ole
j
Ves
ter
Ved
sted
All
Bæ
k
e
Vester Vedste
d Vej
Veste
Ungdomshøjskole
ANVENDELSE 1:10.000
1m kurver
r Ved
sted V
ej
5m kurver
Jordbrugsområde
ej
ergvej
eve
Sprækv
j
rgve
r Bje
Veste
Vester Bj
Kirk
evej
Sdr
Sdr Kirk
Man
Offentlig institution og anlæg
Blandet boligområde
Skov/plantage
Flø
jdig
et
Offentligt grønt område
Vadehavet/søer/vandløb
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
5
R
U
T
A
N
LAND OG
Vester Vedsted ligger i det flade landskab i overgangen
mellem gest og marsk. Landsbyen er ud mod marsken
afskærmet af diger. Landsbyen ligger i et dynamisk
landskab ved Vadehavet og marsken. Mod vest ligger
kystdiget og mod syd løber endnu et dige - fløjdiget, der
oprindeligt var afslutningen på Ribediget. Her findes meget
smukke overgange mellem bebyggelse og landskab, hvilket
er særligt markant i området ved Sdr. Kirkevej omkring
kirken, hvor det gamle vejnet har bevaret sin enkle og
landskabelige karakter. Landsbyens grænse er mere
utydelig mod syd og øst og møder landskabet på en mere
tilfældig måde, hvor den visuelle oplevelse præges af større,
nyere bygningsværker.
Vester Vedsted ligger i dag omkring Vester Vedsted Bæk på
en geest-tunge – en højere liggende sandet hedeslette med
store opdyrkede marskområder både mod syd og nord. Det
meste af landsbyen ligger ca. i kote 5 med byens vertikale
profil. Kirken er hævet på et værft. Ved Vester Bjergvej
sydvest for byen findes et kuperet område med tilplantede
indlandsklitter. Omkring landsbyen findes større plantageområder hovedsagelig med nåletræer, efter stormfaldet i
1999 er skovene genplantet med en stor del som løvskov.
I Vester Vedsted Bjergplantage findes fritliggende indlandsklitter. Plantagerne giver landsbyen en særlig og noget
mere beskyttet karakter, end det kendes fra de øvrige
landsbyer ved Vadehavet. I mange markskel findes omkring
landsbyen findes beplantning
Uden for kystdigerne ligger de store vader, som oprindeligt
er smeltevandssletter fra istidens afslutning, men som blev
oversvømmet, da temperaturen atter steg, samtidig
aflejredes store mængder af sand som revler og øer langs
kysten, som eksempelvis Mandø ud for Vester Vedsted.
Mellem øerne og kysten findes det lavvandede område –
vaden. Det der imidlertid gør vaden helt særlig er det
markante tidevand, der dels skaber dybene mellem øerne
og gennembryder sandbankerne, dels danner grundlag for
det enestående fugleliv, der er kendes i området.
Vester Vedsted Bæk er i det åbne landskab mod vest et
markant element, der giver retning i det nøgne landskab.
Vester Vedsted Bæk er den oprindelige landsbys grænse
mod nord.
6
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
Kirken ligger på landsbyens højeste punkt og er synlig fra
mange steder
Det kuperede landskab - indlandsklitterne - ved vester
Bjergvej
Vester Vedsted bæk er et markant element i landskabet her set fra vest ind over byen med kirken svagt markeret i
baggrunden.
Et fint efterårstegn i Vester Vested med stære der
flokkes og danner “sort sol”
dø E
bbe
Sd
rF
ar
up
Ve
j
vej
Firskå
rvej
Sønder Farup
Bjergplantage
Forsamlingshus
Vadehavscenteret
vej
Vester Vedsted
j
højve
olm
Ulve
Okh
yv
ej
Degnetoftevej
Skytte
-huset
Vester Vedsted
Bjergplantage
Ve
ste
j
rV
ed
ste
dB
Ulve
Mandøve
højv
ej
Kløjsvej
Mandøvej
Digehytten
Mand
Degnetoften
øvej
j
Kirke
Sdr
Kirk
Sk
ole
eve
j
Ves
ter
Ved
sted
All
LANDSKABSSTRUKTURER 1:10.000
Bæ
k
e
Vester Vedste
d Vej
Veste
r Ved
Ungdomshøjskole
sted V
ej
5m kurver
Hegn/trærækker
Flotte kig
ej
ergvej
eve
Sprækv
j
rgve
r Bje
Veste
Vester Bj
Kirk
evej
Sdr
Sdr Kirk
Man
Indlandsklitter
Opdyrket marsk
Grønning
Flø
jdig
et
Skov/plantage
Vadehavet/søer/vandløb
VESTER
ER VEDSTED
VEDS
DS
LANDSBYPLAN
7
R
U
T
A
N
SKYTTET
BE
Vester Vedsted ligger som en grøn oase midt i de
åbne vidder i marsken. Det store dige mod vest
beskytter landsbyen mod havets kraft og markerer
overgangen til vadehavet.
Beskyttede naturtyper
Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb
er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven
beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre
deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt
lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller
tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning.
I området findes flere små søer og vandløb, som alle er
beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at
oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift),
rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt
andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation
efter Naturbeskyttelsesloven.
Skovbyggelinje og fredskovspligt
Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove,
hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde
levesteder for plante- og dyrelivet.
Indenfor byggelinien må der ikke placeres bebyggelse eller
opstilles campingvogne og lignende.
Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt
til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er
dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m.
Sø- og åbeskyttelseslinje
Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer
som værdifulde landskabselementer og som levesteder og
spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor
beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer,
d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer
i terrænet, beplantningen o.l.
Diget er et markant element i det flade landskab
Hede og overdrev
I og omkring Vester Vedsted findes både et mindre areal
med overdrev samt flere hedearealer. Heder trues af
tilgroning med træer og buske og for at bevare heden, skal
træer og buske ryddes. Ejere af heder og overdrev har pligt
til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem
ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige
græsning, afbrænding eller tørveskrælning af hedearealet
og græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte
metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra
arealet. Vær opmærksom på, at nogle af de nævnte
plejeforslag kræver, at der først skal søges om dispensation
fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og
vejledning.
Vester Vedsted Bæk løber gennem landsbyen,
næsten ubemærket
8
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
dø E
bbe
Sd
rF
ar
up
Ve
j
vej
Firskå
rvej
Sønder Farup
Bjergplantage
Forsamlingshus
Vadehavscenteret
vej
Vester Vedsted
j
højve
olm
Ulve
Okh
Degnetoftevej
ej
yv
BESKYTTET NATUR
Skytte
-huset
Vester Vedsted
Bjergplantage
Ve
ste
j
rV
ed
ste
dB
Ulve
Mandøve
højv
ej
Kløjsvej
Beskyttede diger
Beskyttede vandløb
Beskyttet natur - overdrev
Mandøvej
Digehytten
Mand
Degnetoften
øvej
j
Kirke
Sdr
Kirk
Sk
eve
ole
j
Beskyttet natur - mose
Ves
ter
Ved
sted
All
Bæ
k
e
Beskyttet natur - eng
Beskyttet natur - hede
Vester Vedste
d Vej
Veste
r Ved
Ungdomshøjskole
sted V
ej
Beskyttet natur - strandeng
Beskyttet natur - sø
ej
ergvej
eve
Sprækv
j
rgve
r Bje
Veste
Vester Bj
Kirk
evej
Sdr
Sdr Kirk
Man
Skovbyggelinje
Sø- og åbeskyttelseslinie
Vadehavet/søer/vandløb
Flø
jdig
et
Fredskov
Skov
VESTER
VES
ESTER
ER
R VEDSTED
VEDS
DSSSTTED
LANDSBYPLAN
LAN
ANDSBYPLA
PLAN
9
Mandø Ebbevej til Mandø med sin karakteristiske markering
med kostene. Vejen er ikke tilgængelig for alm. færdsel.
Der er mange markante træer i skovområderne omkring
Vester Vedsted
10
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
Indlandsklitter midt i Vester Vedsted Bjergplantage
ved spejderhyttten
Vester Vedsted markerer sig i det horisontale landskab med
plantagerne - der rejser sig og giver landsbyen sin grønne
karakter og beskytter mod vinden
De mange læhegn markerer sig i det flade landskab, trods
deres forblæste udtryk
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
11
R
E
G
N
I
D
N
I
B
I Vester Vedsted og omegn er der en lang række
bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser,
fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I
det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages
højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle
bindinger fås i kommuneplanen.
Fredede fortidsminder
Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller
fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke
jordbearbejdes, gødes og/eller plantes.
Fortidsmindebeskyttelseslinje
For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i
det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må
ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige,
at der heller ikke må plantes skov på disse arealer.
Pleje af gravhøje
Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske
kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger,
som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj
fuldstændigt.
Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke
beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og
omkring højene, skal træer/buske fældes – ikke trækkes op.
Sten- og jorddiger
Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og
kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor
beskyttede.
Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres
eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må
sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt.
Exner-fredninger
Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt
nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende
lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer
inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets
godkendelse.
12
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
Kirken ligger markant i byen på en sandbanke og ses fra landskabet. Her ses kirken med den markante grønning/græsningseng som forgrund og kirkegården som mellemgrund.
Kirkebyggelinien
Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod
bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand
af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en
højde over 8,5 meter.
Kirkeomgivelser
Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og
de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede
område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant
bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for
kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige
myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes
visuelle indvirkning i landskabet.
Bevaringsværdigt miljø
Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder,
pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som
historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må
der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at
fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige
miljø.
Afstand til dyrehold
For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i
Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt
på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides
en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om
natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og
plantelivet.
Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse
forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at
begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af
husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions
størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal
holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder,
at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres
udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan
medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende
husdyrbrug.
Støjisolinjer, erhverv
Inden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom
anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende
foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan
respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor
støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den
tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinjen.
Vandværkets kildepladszone
Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på
vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive
forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer.
Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til
beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart
vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen.
Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for
zonen.
Vandværkets indvindingsopland
I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan
levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse
viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet.
Kystnærhedszone
I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for
bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en
placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan
der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller
planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering.
Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken
Vester Vedsted er omfattet af ”Aftale om regulering af
bebyggelsen i Ribe Marsk”, der blev indgået mellem
Trafikministeriet, Ribe Amt, Bramming Kommune og Ribe
Kommune i 1989. I henhold til aftalen må der ikke
udlægges nye arealer til byudvikling i områder, der ligger i
kote 4,5 DNN eller derunder.
dø E
bbe
Sd
rF
ar
up
Ve
j
vej
Firskå
rvej
Sønder Farup
Bjergplantage
Forsamlingshus
Vadehavscenteret
vej
Vester Vedsted
j
højve
olm
Ulve
Okh
yv
ej
Degnetoftevej
Skytte
-huset
Vester Vedsted
Bjergplantage
Ve
ste
j
rV
ed
ste
dB
Ulve
Mandøve
højv
ej
Kløjsvej
BINDINGER
Mandøvej
Digehytten
Mand
Degnetoften
øvej
j
Kirke
Sdr
Kirk
Sk
eve
ole
j
Ves
ter
Bevaringsværdigt miljø
Ved
sted
All
k
e
Vester Vedste
d Vej
Veste
r Ved
Ungdomshøjskole
Kurve 4,5
Bæ
sted V
ej
Kirkebyggelinje
Exner fredning
Kirkeomgivelser
ej
ergvej
eve
Sprækv
j
rgve
r Bje
Veste
Vester Bj
Kirk
evej
Sdr
Sdr Kirk
Man
Kystnærhedszone
Afstand til dyrehold,
geneafstand til byzone
Kulturmiljø
Flø
jdig
et
Vadehavet/søer/vandløb
Skov
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
13
E
S
Y
L
A
N
A
BY REN I VESTER VEDSTED
STRUKTU
Infrastruktur
Vester Vedsted er en meget velbevaret landsby med fin landsbystemning - dels p.g.a. den særlige grønne karakter med plantager,
store træer, grønningerne, Vester Vedsted Bæk og kontakten til
landskabet. Dels er landsbyen begavet med et stort antal bevaringsværdige huse, der overvejende er i meget god stand.
Vester Vedsted har bevaret en form for ydmyghed i forhold til materialevalget i landsbyens rum. Landsbyens oprindelige placering og
udsrækning er bevaret.
Vester Vedsted er en vejklyngeby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget grupperet i klynger omkring et forgrenet vejnet.
Landsbyen har udviklet sig med nyere bebyggelse, som er placeret
mellem den ældre gård- og husbebyggelse, bl.a. med flere fine og
velproportionerede enfamiliehuse fra begyndelsen af 1900-årene.,
skolen og forsamlingshuset. Seneste byudvikling er udstykninger
langs Kløjsvej.
Højskolen og det bebyggelsesmiljø, der er vokset op omkring den,
præger oplevelsen af landsbyen.
Vejene matcher landsbykarakteren med deres enkle udtryk - udført
som asfaltveje med græsrabatter eller som grusveje.
Kirken spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af landsbyen, og der er
mange fine kig til kirken.
Vester Vedsteds afgrænsning mod syd og vest er særdeles velbevaret, og området mellem landsbyen og Fløjdiget udgør en særlig
kvalitet for landsbyen.
Landsbyens struktur som vejklyngeby rummer ikke oplangte
opholds- eller mødesteder i landsbyens rum - hverken for børn, unge
eller ældre. I dag er de eneste offentlige steder i Vester Vedsted,
forsamlingshuset, kirken og Vadehavscentret.
Belysninger er de fleste steder ud af skala med den fine landsbyidentitet.
Landsbykarakter
Sdr. Kirkevej og Mandøvej har fine strækninger med
bebyggelse, partier med tæt plantning og kig mod grønninger og marker. Ligeledes er Skole Allé langs med Ungdomshøjskolen en fin strækning med plænerne og de store
træer. Tidligere stod der en alle af elmetræer langs vejen,
deraf navnet, denne blev fældet p.g.a. sygdom i træerne, og
er delvis erstattet af kastanietræer. Vester Vedsted Byvej har
også en fin landsbykarakter med særpræg af skovkarakter.
Landsbykarkakter
mod kirken
Landsbykarakter på Skole Alle
Landsbykarakter på Mandøvej
Svækket landsbykarakter ved Forsamlingshuset på Vester Vedsted Byvej
Intim landsbykarakter v. Sdr. Kirkevej,
grusvejen.
Svækket landsbykarakter
Kun ganske få steder er landsbykarakteren svækket. Det er
på strækningen ud af byen mod syd ad Sprækvej på den
sidste stykke mod fløjdiget og det sidste stykke ad Vester
Vedsted Byvej ved Forsamlingshuset og det lange monotone
læhegn.
Intim landsbykarakter
De mange grusveje giver landsbyen en helt speciel intim
landsbykarakter - helt speciel er strækningen af Sdr. Kirkevej
syd for kirken.
Svækket intim landsbykarakter
Kun et sted er karakteren af intim landsbykarakter svækket.
Det er langs Kløjsvej ved den nye udstykning - her er området meget åbent og uden landsbykarakter.
Stiforbindelser
Der er mange gode stiforbindelser rundt i områdets plantager og omkring byen. Der mangler stiforbindelser inde i
byen til at skabe bedre sammenhæng.
Stiforbindelse på Fløjdiget - kig mod Vester Bjerge
14
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
på Sdr. Kirkevej med kig
Landsbykarakter på Sdr. Kirkevej
vej
Okholm
BUNKERS
Sd
rF
ar u
pV
ej
FORSAMLINGSHUSET
VADEHAVSCENTRET
TIL MANDØ EBBEVEJ
Ulvehøjvej
Kløjsvej
V
Ve
d
Degnetoftevej
ste
d
By
ve
j
SKYTTEHUSET
Mandøvej
VESTER BJERGE
Sdr Kirkevej
NETYVÆRK OG VEJE
KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN
Sd
rK
irk
ev
ej
Sk
ol e
HØJSKOLEN
Vester
Bjergv
DEGNETOFTEN
j
Smalha
le
Ha
l ds
ve
VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE
V Vedsted Vej
All
e
ej
vej med landsbykarakter
vej med svækket
landsbykarakter
vej med intim landsbykarakter
vej med svækket
intim landsbykarakter
vej med skov karakter
vej
vej med svækket skov karakter
Spræk
rekreativ forbindelse på
tværs af landsbyen
rekreativ forbindelse der
trænger til forbedring
rekreativeområder
med aktiviteter
Vester Vedsted bæk
bygninger med særlig
betydning
330 m
dste
165
æk
vej
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
15
V Ve
0
d En
ge
Spr
Tlf. 7616 1616 - [email protected] - www.esbjergkommune
E
S
Y
L
A
N
A
BY NE I VESTER VEDSTED
RUMME
A-Rekreative områder
Vester Bjerge og Vester Vedsted Bjergplantage
Disse områder har en stor rekreativ værdi for indbyggerne
iVester Vedsted samtidig med, at det er de store lanskabselementer, der giver landsbyen den særlige grønne karakter
og skaber læ midt i et barsk landskab. Der er stier i plantagerne. Ved Vester Bjerge/Fløjdiget ved Digehytten er der
tradition for Sct. Hans bål og grill bag diget. I Vester Vedsted
Bjergplantage er der spejderaktiviteter m.m.
Vadehavet
Vadehavet og diget ligger lige udenfor døren med helt
unikke oplevelser gennem året. Vadehavet er Danmarks
største natur- og vildtreservat og ét af verdens vigtigste
vådområder.
B - Turisme
Vadehavscentret ligger i den vestlige udkant af Vester
Vedsted på Okholmvej. Vadehavscentret er et oplevelses.
og formidlingssted med udstillinger om Vadehavet samtidig
med, at der arrangeres guidede ture i Vadehavet for grupper, lokale og turister i området.
Som landsby er Vester Vedsted ikke i sig selv et mål for
turister. Landsbyen berøres i store træk kun af turister,
der kører gennem landsbyen og som deres udflugts- og
rejsemål har Mandø, Vadehavet og/eller Vadehavscentret.
Enkelte steder i byen tilbydes “Bed & Breakfast og Digehytten lejes ud til grupper. Der er efterhånden en del Islandsske
heste i området ved Vester Vedsted og på sigt kan det vise
sig, at danne baggrund for en form for turisme, der fint vil
matche landsbyens stille identitet. Der er ikke et ønske om
at udvikle anden turisme, hvilket også vil komme til at virke
kunstigt i forhold til naturturismen, der ligger lige uden for
døren i forbindelse med Vadehavet.
I forbindelse med Nordsøruten for cyklister langs bl.a.
Vadehavet kan der indtænkes udlejning af cykler og evt.
overnatning i telte på Ungdomshøjskolen.
D -Bygninger med særlig betydning for
Vester Vedsted
Ungdomshøjskolen. Ungdomshøjskolen ligger meget
centralt placeret i byen med en spredning over store
arealer. Selve hovedbygningen er en bygning med utallige
knopskydninger, hvilket får bygningen til at fremstå
uoverskuelig og rodet. Yderligere er den pakket ind i
bevoksnins, der afskærer den fra Mandøvej. Dette
efterlader et massivt udtryk, som ikke stemmer overens
med landsbyens øvrige bygninger.
Hovedindgangen er vendt mod Skole Allé. På plænen mod
Skole Allé ligger der fine velbevarede boliger, og store træer
giver en fin parkkarkter. Der ligger ligeledes gamle gårde
og nyere gårdinspirerede bygninger på det store plæneområde. På det fine plæneområde med parkkarakter ligger der
en stor TRAFO station, der skæmmer området. Højskolen
har store planer om at rive de dårlige bygninger ned og
gennemrenovere de bevaringsværdige bygninger. I 2010
påbegyndes en udbygning af hovedbygningen op, hvor
hovedindgangen vendes mod Sdr. Kirkevej.
A - Plantagerne udgør en stor rekreativ
værdi
C- Gode eksempler på bevaring af bygnin
ger og miljø
A - Kig fra diget ud mod Vadehavet
B - Vadehavscentret - “porten” til turime i Vadehavsområdet. Traktorbusser kører mod
Mandø fra flere steder i landsbyen
Vester Vedsted Kirke. Den hvidkalkede kirke med det
blytækkede tårn og den hvidkalkede og stråtækte
præstegård med den nybyggede konfirmandsfløj ligger
placeret i den sydlige del af Vester Vedsted. Kirkegården er
en vigtig del af miljøet omkring kirken. Det miljø kirken,
kirkegården og præsteboligen skaber, i samspil med
grønningen øst for kirken, er meget bevaringsværdigt og et
af de mest markante træk i Vester Vedsted.
Forsamlingshuset. Forsamlingshuset er fint renoveret og
spiller en væsentlig rolle i landsbyens sociale liv. Bygningen
er med til at forme et af ankomstrummene i landsbyen.
9
D - Ungdomshøjskolen set fra V. Vedsted Vej
D - Forsamlingshuset under renovering
B - Bunkeren længst mod nord, ligger frit
mod landskabet
D - Kirken set fra vest over grønning
D - Siloen
D -Spejderhuset
Degnetoften
14
C - Bevaring
Vester Vedsted er en af de få landsbyer, hvor de bevaringsværdige bygninger ligger markant i landsbybilledet og der
er mange fine gård- og husbebyggelser, hvor mange er
rigtig fint restaurerede, men hvor der også er eksempler på
istandsættelser uden bevaringsværdi. De bygninger, der er
markeret på kortet, er oplysninger hentet fra Esbjerg
Kommunes Kommuneplan.
Siloen. Siloen ligger som et nyerer og markant element i
landsbyen. Siloen tager noget af fokus fra Kirketårnet.
Skyttehuset. Skyttehuset ligger i Vester Vedsted Plantage
og danner rammen for “udflytterbørnehave” - et eldorado
for børnene.
Degnetoften. Degnetoften danner rammen for spejderaktiviteter.
16
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
D - Skyttehuset
vej
Okholm
9
BUNKERS
ar u
pV
ej
57
FORSAMLINGSHUSET
2
Sd
rF
55
VADEHAVSCENTRET
Ulvehøjvej
32
3
Kløjs
vej
By
11
SKYTTEHUSET
28
V
Ve
d
11
Degnetoftevej
6
ste
d
31
ve
j
16
33
8
7
29
4
Mandøvej
2
14
5
j
14
8
3
10
11
8
22
24
7
8
KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN
Sdr Kirkevej
7
DEGNETOFTEN
SLÆDEBANKEN
10
3
VESTER BJERGE
Smalha
20
Ha
l ds
ve
8
le
16
VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE
4
8
20
BYANALYSE
17
27
Vester
Bjergv
ej
irke
4
vej
9
12
7
5
HØJSKOLEN
1
11
147
åbne marker/grønninger
145
vigtig skov/skovkarakter
6
3
All
e
2
4
11
137
141
Sk
ol e
74
Vej Uden Navn
8
BUSHOLDEPLADS
14
en Navn
Sd
rK
7
98
Vej Ud
19
11
94
92
109
SILO
84
119
123
127
133 131
1
82
99
113
105
V Ve
dste
d Ve
j
37
vej
bevaringsværdige bygninger
1-11
Spræk
vigtige kig ud i landskabet
vigtige rum i landsbyen
87
vigtige rum med udflydende
karakter
byskilt
blokkeret udsyn
Vej Uden Navn
Vester Vedsted bæk
ge
bygninger med særlig
betydning
330 m
dste
165
indlandsklitter
V Ve
0
d En
bevaringsværdige træer
Spr
æk
vej
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
17
Landsbyens grønne elementer
Svækket forareal
A -Skovkarakter og indlandsklitter. For 200 år siden
var der hverken skov eller krat i Vester Vedsted. Gennem de
sidste 120 år er der foretaget plantninger - mest massivt i
Vester Vedsted Bjergplantage og Vester Bjerge. Vester
Bjerge er tilplantede indlandsklitter. I Vester Vedsted
Bjergplantage er der ligeledes indlandsklitter, og plantagen
rummer kulturspor fra middelalderen med dyrefolde og
sporsænkninger til militærmaskiner fra 2. Verdenskrig.
Skoven har et rigt dyreliv med både råvildt, ræv, grævling,
hugorme, ugler m.fl. Skoven virker som vildtkorridor fra
Vadehavet og ind i landet.
Plantagerne spiller en afgørende rolle i opfattelsen af
landsbyen.
E - Det er ganske få steder, hvor der er tale om, at
karakteren i landsbyen svækkes. Det drejer sig om arealet
ved Ungdomshøjskolen, hvor beplantningen massivt lukker
af for kig ind til bygningen(Når indgangen vendes mod sdr.
Kirkevej, vil der iflg. skolen blive åbnet op mod vejen,
samtidig med at den grønne karakter bevares).
Derudover er der en markant forringelse af landsbykarakteren ved den gamle bagerbutik overfor Ungdomshøjskolen.
Her udvider vejen sig og der er fortov foran bygningen - et
fremmedelement i Vester Vedsted.
Ved de nye udstykniger på Kløjsvej er der en svækket
karakter, da forhaverne ikke bygger på princippet med det
frodige forareal med store egnskarakteristiske træer.
B -Grønninger/plæner og marker. Alle arealer med
Grønninger /plæner og marker skaber tilsammen den
vigtige karakter for landsbyen med fine kig mod Vester
Vedsted Bæk, mod kirken og på tværs i landsbymiljøet alle de fine kig styrker tilsammen opfattelsen af Vester
Vedsted som en særlig landsby med et særligt landsbymiljø.
Naturen er aldrig langt væk, hvilket også er styrket af, at
man kun har bygget i 1 række ud mod vejen.
Vigtige rum i landsbyen
C - Private haver. Forhaverne er overvejende med grøn
karakter som halvåbne haverum med store træer. Der er
rigtig mange fine eksempler på, hvor smukt det kan gøres,
så landsbyens grønne karakter styrkes. Der er hække, der
sikrer kig til huset med store træer, der er fine forhaver med
plæner, træer og buske samtidig med, at man aner
bygningen. De lave sommerdiger findes ganske få steder
som afgrænsnig. Sommerdigerne er fine originale grønne
elementer, der understøtter den særlige identitet til
landsbykarakteren.
De fine grusforpladser og enkle plæner, som optakt til
gårde, er der også.
Kun få steder ser man den typiske “mur” af hæk mod
landsbygaderummet og åbne forhaver uden den grønne
karakter.
Kig og kontakt med landskabet
D -Generelt er Vester Vedsted i fin kontakt til landskabet
omkring. Plantagerne lukker partielt af omkring landsbyen.
De steder, hvor der er kontakt til landskabet, styrkes den
vigtige karakter for landsbyen med fine kig ud af landsbyen
mod marsken, diget og Fløjdiget.
18
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
1 - Ankomst fra Vester Vedstedvej. Ved ankomsten til
Vester Vedsted fra Vester Vedstedvej møder man ikke byen,
men befinder sig stadig på landet og ankomsten repræsenterer ikke byen på en værdig måde. Det lange lige stræk
inden landsbyen ligger op til at bilister holder farten oppe.
2 -Ankomst fra Vester Vedsted Byvej. Ved ankomsten
fra Vester Vedsted Byvej møder man ligeledes ikke
landsbyen på en værdig måde - der er mangel på landsbykarakter med et ensformigt læhegn på den ene side og
skovkarakter på den anden side af vejen, og forsamlingshuset ligger som en ensom bebyggelse her på kanten af
landsbyen.
3 - Højskolens grønne område. Højskolens grønne
område, der ligger nord for Skole Allé, er udlagt som et
parklignende område med klippede plæner og store
markante træer. Der er et meget fint kig fra Sdr. Kirkevej op
gennem området langs Skole Allé. Blikket stoppes af
beplantning, der rammer skolens parkeringsplads ind,
hvilket virker forkert i forhold til hele opfattelsen af det fine
parkstrøg. Derudover er der placeret et stort TRAFO anlæg
midt i
området, hvilket skæmmer meget. Mod nord breder
parkområdet sig fint frem til Vester Vedsted Bæk, hvor der
er en lille bålplads ved bækken, men ingen stiforbindelse
videre mod nord med forbindelse over bækken til området
ved Slædebanken.
4 -Busholdeplads. Bussen mangler en decideret
holdeplads, da det ofte giver problemer, at bussen holder
på Vester Vedsted Byvej og spærrer for den gennemkørende
trafik. Derudover fremstår busskuret nedslidt og udtjent
som et fremmedelement i de idylliske omgivelser.
5 -Slædebanken. Området er et kulturhistorisk spor i
byen. Området er oprindeligt brugt til at grave sand til
nødveje i forbindelse med stormfloder. Der ligger en lille
kælkebakke, som er opstået ved at overskudsjord blev
deponeret i en bunke, så der var fri adgang til sandet. Der,
hvor der tidligere blev gravet sand, opstod en sø, som i sin
tid stod med blankt vand og bl.a. blev brugt til at skøjte på
om vinteren og haletudse fiskeri om sommeren. I dag er
søen helt tilgroet med hovedsagligt birktræer. Resten af
området er meget uigennemtrængeligt, men der er mange
fine egetræer og nogle få store bøgetræer. Området har potentiale til udnyttelse som rekreativt område for byens
borgere. Området er privat ejet.
6 - Ankomst fra Mandøvej og Ulvehøjvej. Området er
et fint område med en grøn og varieret karakter, der virker
som velkomst/byport til Vester Vedsted eller et farvel inden
afgangen til Mandø.
7 -Område ved Degnetoften. Området omkring
Degnetoften ligger i en lysning i Vester Vedsted Plantage
med synlige indlandsklitter. Ud oer spejdernes aktivitetser i
området, benyttes det meget af landsbyens børn og voksne
samt af Ungdomshøjskolen.
8 -Vester Vedsted bæk. Vester Vedsted bæk er et vigtigt
og smukt element gennem byen. 5 steder krydser veje
bækken og alle 5 steder, møder man synet af et markant og
utilpasset autoværn. Når man krydser på Vester Vedsted
Byvej, er der et meget fint kig mod vest, hvis ikke øjet
træffer det grimme anlæg, som ovenikøbet er indrammet af
en hæk og fremstillet som en lille plads.
9 - Bunkere. Bunkerne fra 2. verdenskrig er vigtige
kulturhistoriske spor i landskabet omkring Vester Vedsted.
Et enkelt sted er det muligt at komme op på bunkeren og
se ud over det fantastiske landskab og horisonten.
10 - Kirke og omgivelser. Kirken, præsteboligen og
kirkegårdens samspil med grønningerne på øst- og
vestsiden er et meget unikt kulturmiljø og danner
tilsammen det vigtigste og stærkeste rum i Vester Vedsted.
C - Eksempler på private haver der spiller fint sammen med landsbyens rum.Haverne
bidrager med grønne elementer og styrker landsbyidentiteten
C
A-Vester Vedsted Plantage, indlandsklitter
ved Degnehytten
B og 10 - Grønning midt i landsbyen med
kirken og præsteboligen i baggrunden
B - Mark langs vej med fint kig mod gård
D - Fint kig ud over landskabet
E - Svækket forareal
1 - Ankomst fra Vester Vedsted Vej
2 - Ankomst fra Vester Vedsted Byvej
3 - Højskolens grønne område ved Skole
4 -Busholdeplads ved Vester Vedsted Byvej
5 - Slædebanken
6 - Ankomst/afgang til Mandø ved ManSlædebanken
døvej
8 - Vester Vedsted Bæk, krydsningspunkt
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
19
S
T
A
S
D
N
I VEDSTED
VESTER
Overordnet er Vester Vedsted en meget velbevaret
landsby og derfor, er det de små indsatser, der
anbefales til at styrke og bevare den.
I forbindelse med evt. nye udstykninger spiller det en
afgørende rolle, at de falder naturligt ind i landsbymiljøet
og understøtter struktur og miljø. I den forbindelse ligger
der en klar grænse for, hvor der må bygges - ikke under
kote 4,5. Manglen på offentlige steder i landsbyen har
givet anledning til at skabe disse steder, hvor det falder
naturligt ind miljøet.
Nedenstående er anbefalinger til indsatsområder. På de
efterfølgende sider gennemgås mere detaljerede forslag til
projekter.
VISION
B - Bunker
Den nordligste bunker anvendes i dag som udsigtspunkt,
men adgangen er meget dårlig, og det er besværligt at
komme op. Adgangsforholdene forslås forbedret samt
etablering af en trappe op langs bunkeren (i terrænet) og
placerig af en siddeplads på bunkerplateauet. På denne
måde sikres flere adgang til den fantastiske udsigt over
marsken, diget og vadehavet til horisonten. Der skal
indhentes tilladelse fra ejeren, inden et projekt igangsættes.
A -Ankomst Vester Vedsted Vej
Ankomsten/byskiltet flyttes nærmere byen - hen til den
naturlige indgang ved skovplantningen mod syd, der så
understøttes af et nyt skovbyggefelt nord for vejen og
danner en naturlig byport og smuk ankomst til Vester
Vedsted.
Det er vigtigt, at der etableres en trafikregulerende
foranstaltning, så cyklister stadig kan krydse vejen sikkert.
Stisystemer
Generelt er der gode stiforbindelser i området omkring
Vester Vedsted. Den gamle stiforbindelse fra Kløjsvej - vest
for den nye udstykning - og til Ulvehøjvej retableres.
Inde i Vester Vedsted etableres et sammenhængende stinet.
Der etableres en mere offentlig sti gennem Ungdomshøjskolens plæneområde nord for Skole Allé som skaber
forbindelse videre til Slædebanken via en bro over Vester
Vedsted Bæk. Fra Slædebanken er der så videre forbindelse
til Vester Vedsted Bjergplantage.
Med de få nye stier er det muligt at gå en sammenhængende tur fra Vester Bjerge, via Vester Vedsted Bjergplantage
og videre til Bunkerne mod Nord.
Visionen for Vester Vedsted er at bygge
videre på den identitet landsbyen har og
understøtte denne i de tiltag, der foretages
inden for design, udstykninger og opholdssteder.
For at Vester Vedsted fremstår som en samlet
landsby, er det vigtigt at styrke området nord
for Vester Vedsted Bæk. Dette område har
endnu ikke en sammenhængende karakter,
som er tilfældet i området syd for Vester
Vedsted Bæk.
a-e Oprydning
a - Det anbefales, at der plantes træer og evt. et par buske
i græsrabatten foran hækken, så denne strækning får mere
liv og landsbykarakter.
b - Det anbefales, at Ungdomshøjskolen får tyndet ud i
træerne, så der skabes kontakt til bygningen.
c - Det anbefales, at siloen fjernes, når den mister sin
funktion.
d - Det anbefales, at der plantes store træer som f.eks.
vintereg i forhaverne, så de kan bidrage til en mere frodig
Det er samtidig visionen at skabe stiforbindelser på tværs af byens gadestruktur gennem byens grønne rum og ikke mindst skabe
kontakt til Vester Vedsted Bæk.
Skabe en stiforbindelse der binder de gode
steder til ophold, leg og rekreation sammen.
De steder, der udvælges er steder, der
udnytter
de oplagte potentielle grønne rum, landsbyen er i besiddelse af. Steder der er så fint
integrerede i landsbymiljøet, at når de er
skabt, vil de se ud som en naturlig og
integreret del af Vester Vedsted.
På skitsen ses hvorledes stien via adgang
gennem Ungdomshøjskolens arealer skaber
sammhæng mellem den den nye legeplads
på Ungdomshøjskolens areal, over bækken
til Slædebanken, byens nye ”fællesrum”, og
videre til Vester Vedsted Bjergplantage.
BUNKERS
FORSAMLINGSHUSET
NORD
VADEHAVSCENTRET
DIGEHYTTEN
SKYTTEHUSET
SLÆDEBANKEN
INDSATS 2
DEGNETOFTEN
INDSATS 1
KIRKEN
HØJSKOLEN
SYD
20
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
vej
Okholm
BUNKERS
FORSAMLINGSHUSET
Sd
rF
ar u
pV
ej
4
4
VADEHAVSCENTRET
4
jvej
ehø
Ulv
d
3
Kløjs
3
vej
SKYTTEHUSET
V
Ve
d
Degnetoftevej
ste
d
By
ve
j
3
1-2
a-e
KIRKEN + PRÆSTEGÅRDEN
Sd
rK
INDSATSKORT
vigtige rum med ny karakter
Vester
Bjergv
ej
punkter hvor der er behov
for oprydning
DEGNETOFTEN
2
irk
ev
1BUSHOLDEPLADS
ej
4
Sk
ol e
a
HØJSKOLEN Alle
b
Vej Uden Navn
Sdr Kirkevej
SLÆDEBANKEN
en Navn
VESTER BJERGE
j
SILO
Vej Ud
Mandøvej
Ha
l ds
ve
Smalha
le
e
VESTER VEDSTED BJERGPLANTAGE
A
V Vedste
d Vej
c
nyt værn ved å-krydsninger
3
4
vej
nye byggegrunde
store parceller
Spræk
nye byggegrunde
med skovkarakter
nye lysmaster i træ placeret
med 60 m. afstand
A
nye byskilte
plantning af ege træer
kote 4,5
Vej Uden Navn
Vester Vedsted bæk
eksisterende sti forbindelser
sti forbindelser der
skal forbedres/oprettes
Spr
Enge
330 m
dste
d
165
ej
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
21
V Ve
0
ækv
Tlf. 7616 1616 - [email protected] - www.esbjergkommun
Busskur
1 - Legeområde og busstop
All
e
Uden N
avn
Sk
ol e
Skole Allé med den forbedrede rumlighed
fjerne eller ændre trafobygning,
Ønsket om dels at få bedre forhold ved stoppestedet på
Vester Vedsted Byvej og dels ønsket om en legeplads til de
mindre børn i byen, slås sammen til en slags multiområde.
Området på hjørnet af Skole Alle og Vester Vedsted Byvej
ligger i dag hen som et parkeringsområde, der tilhører
Ungdomshøjskolen. Det er et oplagt areal til en fremtidig
legeplads, da det ligger centralt placeret i byen. Derudover
kobler området sig på byens nye gennemgående sti.
Området ligger i forlængelse af det smukke parkområde
med plæner og store træer, der strækker sig fra Vester
Vedstedvej langs Skole Alle frem til Vester Vedsted Byvej
og mod nord mod Slædebanken. Det er derfor naturligt,
at fortsætte temaet med plænen og de store egetræer og
lade legeområdet blive en integreret del af parkområdet.
Samtidig fritlægges den gamle gård, så den, som de øvrige
mindre huse kommer til at ligge synligt på plænen midt i
parken.
Det er tanken at skabe en holdeplads til bussen langs med
Vester Vedsted Byvej. Arealet tænkes udlagt i stenmel eller
i slotsgrus og belægningen fortsætter rundt mod nord til et
område, hvor der placeres et busskur med integreret cykelparkering og ophold samt et opholdsområde med et
betonbord og nogle løse kvadratiske træblokke(gerne i eg)
som stole. Stolene kan flyttes rundt i området.
Selve legeområdet er tænkt som både legeområde til de
små, opvarmningsområde til byens løbeklub, samt som et
mødested i byen - et smukt sted udført som en slags landskabskunst, der henter sin inspiration i omgivelserne med
sandet, pælene, stendiger ved haverne, sommerdiger m.v.
Området er udført som en komposition af linjer vinkelret
på hinanden - sommerdiger, stendiger og sandspor(kantet
med egetræ). Der er placeret pæle med varierende højder i
grupper på plænen. Mellem nogle af pælene spændes der
hængekøje imellem, udført i net.
Det kan anbefales, at der søges midler hos LAG og øvrige
fonde til opgaven. Busskuret og holdepladsen er oplagt at
få financieret af Esbjerg Kommune.
Busskuret tænkes ind som et smukt integreret element
i byen med en enkelthed i design og materialevalg, der
henter sine referencer i de mange hvidpudsede bygninger
og træ, som anvendes til master, åværn, bænke broer m.v.
sammensat med mere moderne materialer som stål og
glas. Busskurets bærende del er en lang hvid mur og derfra
løfter der sig et hærdet glastag, der bæres af egetræsstolper. På den ene side, under halvtaget, etableres der en
lang egetræsbænk og på muren, hvor der ikke er halvtag,
etableres der enkelte siddepladser og en affaldsbeholder.
Bag muren er cykelparkeringen en integreret del.
Busskuret er tænkt som både venteplads, ophold og som en
bagvæg til legeområdet.
skitseforslag til et Vester Vedsted busskur, designet specielt til stedet
hærdetglas tag
egetræs søjler
hvidpudset mur
egetræs bænk
indbygget cykelstativ
betonbord + træstupstole
bushus + cykelstativ
stenmel
sste
e ((lysfarve)
egetræs
eeget
æs kantbræt
a tb æt
bus o dep ads
busholdeplads
stendige
g + 80 cm
egetræer
g
“sommerdige”
g + 65 cm
egetræspæle
g
p
i varierende højde
sandspor
p med egetræs
g
kant
Sk
ole
All
e
Legeområdet med busskur i baggrunden
22
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
Plan over legeområdet
træ og galvaniseret stål (VEKSØ)
frodig og lys skovbund
lyst stenmel
egetræs blokke som stole
eksisterende kælkebakke
bålplads med bænke
plads med stenmel (lys farve som stierne)
egetræs og galvaniseret stålbro (2,4x6 m)
oprenset sø
sti med stenmel (lys farve) 1,5 m. bred
stenmelsplads (lys farve)
egetræs kantbræt
bål-grill plads, stålkant og havsten med rist
multi funktions bænke
egetræs blokke-taburet
åben skovbund mellem de storetræer for at sikre et
varieret og flot bunddække
egetræs og galvaniseret stålbro
skovbænk med udsyn over søen, træ og galvaniseret stål
bro (2,4x 6m)
Plan over Slædebanken
2 - Slædebanken, det grønne fællesrum
Slædebanken kan i fremtiden danne ramme om byens nye
grønne rum med mulighed for at gå en tur gennem det
skønne område, sidde på en af bænkene langs stierne - ved
bækken eller søen under en stor egetræskrone. Her kan
man mødes og grille, solbade og måske bade om sommeren og om vinteren kan man kælke, skøjte og måske
vinterbade. Området kan blive et dejligt rekreativt område
- et lille åndehul midt i landsbyen på den nye stiforbindelse
gennem byen. Den nye stiforbindelse indebærer, at man i
fremtiden kan gå gennem Ungdomshøjskolens område,
over bækken og videre gennem Slædebanken og så
fortsætte videre over til Vester Vedsted Plantage. Det er
også tanken at lede stien ud mod vest ad Haldsvej.
I området syd for slædebanken udtyndes, så kun de bedste
eg og bøg bevares. De store træer kan stå på en urtebund,
så der skabes et fint kig mellem stammerne mod bækken
og mod bakken og søen. I området, hvor der tidligere har
været sø fjernes alt beplantning, så brinken fritlægges. Det
kan kun anbefales, at lade få træer stå langs brinken (for
atmosfæren), da søen har bedst af at få meget lys tilført.
Området omkring selve bakken bevares stort set, dog kan
der tyndes lidt, der hvor beplantningen hindrer en god
kælketur.
Stierne anlægges som smalle stenmelsstier. Det er vigtigt,
at der sker en kobling med en stiforbindelse til Vester
Vedsted Byvej, så der skaben en bedre sammenhæng i
landsbyen. Der placeres bænke, udført i eg i enkelt design,
på udvalgte steder som ved bækken og ved søen. For foden
af bakken, ved søen, etableres der et opholdsareal, udført
som en stenmelsplads med egekanter, og der placeres en
bål/grillplads med galv. stålkanter og sten i bunden.
Omkring bålpladsen placeres der nogle sidde/ligge plinte i
eg, der kan fungere som smalle hævede skovturstæpper.
Der udføres meget enkle broer i en galv. stålramme med
egeplanker som trædeflade.
Området er i privat eje og det anbefales, at området bliver
offentligt. I forbindelse med projektet kan der søges LAG
midler eller andre fonde.
Kig mod søen med bro i forgrunden
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
23
Nye udstykninger og arkitektur
Se udstykninger på indsatskort side 19.
De nye udstykninger er valgt ud fra, at de indpasses i
landsbyens struktur og skaber yderlig sammenhæng. Som
nævnt kan der ikke bygges under kote 4,5 og der er
ligeledes begrænsninger i forhold til, hvor tæt man må
bygge på kirken og de store landbrug.
De steder, der er valgt, er steder, hvor landsbyens struktur
styrkes eller steder, hvor det naturligt falder ind uden, at der
skabes et traditionelt villakarakter. Dette princip har været
anvendt gennem tiden, og af netop den grund er det
oprindelige landsbymiljø så velbevaret.
Der er valgt at pege på 2 måder at etablere udstykninger
på - måder der også nu kendetegner bygningernes
placering i landsbymiljøet. Der er tale om en skovudstykning og en landskabsudstykning.
M.h.t. arkitekturen på de nye udstykninger, så er det vigtigt,
at der er plads til fornyelse med respekt for den gamle
bygningsmasse, så der hentes inspiration i stedets
byggetradition m.h.t. materialer som de hvidpudsede huse,
murstenshuse og velkendte proportioner. Naturklagenævnet stiller ligeledes særlige arkitektoniske krav til bygninger
i landzone. De stedlige byggetraditioner skal respekteres.
Fint eksempel til inspiration for fremtidig byggeri mod det
åbne land/grønninger i Vester Vedsted. Her gård på Vester
Bjergvej set fra Sdr. Kirkevej
Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning
mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grønninger i Vester Vedsted
3 -Landskabsudstykning og arkitektur
De bygninger, der ligger i landskabsudstykningerne, ligger
med kig til det åbne land/grønninger og det er derfor af
overordentlig stor betydning, at disse henter inspiration i
den lokale byggeskik med de hvidpudsede bygniger og det
enkle formsprog som længehus eller retvinklede huse med
sadeltag med en maks. højde på XXm. Når der hentes
inspiration i materialer og former, kan der tilføres nye
elementer og tolkes ud fra stedets traditioner, så bygningerne ikke er kopier af de eksisterende bygninger men en
nytolkning, som tilfører noget nyt samtidig med at det
indordner sig i landsbymiljøet.
Ved landskabsudstykningerne er det af meget stor
betydning, at anlægget omkring bygningerne viderefører
den grønne tradition fra landsbymiljøet. Der tænkes anlagt
sommerdiger med langt græs omkring udstykningerne og
store forarealer med buske og store træer, så husene har
kontakt til vejen samtidig med, at de er “pakket ind” i
grønt.
Eksempel på hvordan en moderne gård kan designes - proportioneret som gårdene i området, men tilført nye elementer,
så det kan falde naturligt ind i miljøet. Tegnet af arkitekt John Pawson
24
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
4 - Skovudstykning og arkitektur
Den skovkarakter, som Vester Vedsted flere steder har,
bygges der videre på, på udvalgte steder. Det drejer sig om
2 grunde ved ankomsten fra Vester Vedstedvej, langs med
Vester Vedsted Byvej mod øst overfor forsamlingshuset med
3 grunde og så inde i den eksisterende skov vest for Vester
Vedsted Byvej med 2 grunde.
De bygninger der ligger inde i skoven tænkes som
bygninger i mursten, hvor der er plads til ensidig taghældning, alm. sadeltag og fladt tag - et mere moderne
formsprog med fastholdelse af byggematerialer fra
perioden med Bedre Byggeskik suppleret med f.eks. træ.
Maks. bygningshøjde tænkes som 1 eller maks 1,5 etage.
Bygningerne af denne type vil ligge og putte sig i skoven
med et materiale, der falder fint ind og samtidig understøtter den fornyelse landsbyen gennem årene har gennemgået
og viderefører den fortælling samtidig med, at de indordner
sig i landsbymiljøet.
Udstykning - fase 2
Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov
Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov
Udstykningerne i fase 1 er valgt ud fra, at de skal skabe
sammenhæng og styrke landsbystrukturen. Det samme
gælder for fase 2. Den fremtidige udvikling af Vester
Vedsted bør ske i overensstemmelse med landsbystrukturen, hvor der bygges langs veje med kig over grønninger
eller over landskabet. I fase 2 vil det være naturligt for
byudviklingen, at udvide landsbyen i forbindelse med de
nye udtykninger langs Kløjsvej. Området ligger inden for
kote 4,5 grænsen og i naturlig sammenhæng med
landsbyen. I udstykningen lægges 2 landskabsudstykninger
(se beskrivelse side 23) ud med plads til ca. 5 grunde. Som
det fremgår af tegningen kiler grønningen sig ind mellem
udstykningerne, så landsbyidentiteten understøttes. I Fase 1
ligger der 1 skovudstykning i forbindelse med grønningen.
Eksempel på et moderne hus der kan indpasses i beplantning/skov. Tegnet af arkitekt maa Helene Plet
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
25
Byinventar
Gemerelt er det vigtigt, at der ikke tilføres landsbymiljøet
unødigt inventar i byens rum. Det er ligeledes vigtigt, at
det, der tilføres, er enkelt og uden overflødig pynt. I de
beskrevne nye tiltag er den gennemgående træsort eg, da
den er meget dansk og meget holdbar samtidig med, at det
er en smuk træsort.
Nedenstående er overordnede ideer til byens nye inventar:
Åværn
Der kan etableres et helt enkelt værn i et mere moderne
formsprog, der falder naturligt ind i miljøet. Det anbefales,
at udtrykket matcher med de øvrige tiltag i træ og
galvaniseret stål.
Bænke
Det anbefales, at der placeres nogle meget enkle bænke
langs stier og få steder langs vejene i forbindelse med en
solrig plads, hvor der er noget at kigge på.
Belysning
Når der skal etableres ny belysning til i Vester Vedsted,
anbefales det, at der vælges træmaster (gerne eg eller
alternativt lærk) med en sokkel i galv. stål. Træ vil matche
landsbymiljøet meget fint og så i en mere forfinet udgave
end de gamle danske træmaster i trykimprægneret træ.
Belysningsarmaturet bør være helt enkelt og energivenligt
som LED eller et solcelledrevet armatur (begge armaturer er
i rivende udvikling).
armatur Milewide uden arm
Fokus på overgangen mellem vejen og åen, etablere et værn der åbner op for visuel kontakt med åen. Skitse
viser overgang som fiskested. (Skitse udarbejdet af Ketner Olsen, 1 pris i konkurrence omkring design af overgange ved å-løb)
armatur med arm
bænk i galvaniseret stål og træ
bord og bænk i galvaniseret stål og træ
forsamlingshuset
vadehavscenteret
armaturet monteres direkte på
masten
kirken
ankomst
højskolen
Skema med nye å-værn og nye træmaster fordelt med en afstand på ca.60 meter, langs Vester Vedstedvej, Sdr. Kirkevej,
Vester Vedsted Byvej, Skole Allé og Mandøvej. Indsatsen skaber forbindelse mellem alle de særlige bygninger og landsbyens
vigtigste ankomst.
26
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
træsort egetræ med skandinavisk
herkomst
Fint hus i have med træer og buske på plænen
Smukt renoveret bygning på plæne med store træer
Private initiativer
Hvis ikke mange af de gamle gårde og husbebyggelser
var så velbevarede og, hvis ikke der var så fine grønne og
frodige forarealer til disse, så var Vester Vedsted uden en
helstøbt karakter og unikt landsbymiljø. Borgernes indsat er
prisværdig.
I arbejdet, med at bevare og styrke landsbymiljøet i Vester
Vedsted, er det vigtigt, at der, blandt byens borgere, er
forståelse for, at deres indsats spiller en væstentlig rolle.
Forarealer
Det er samspillet, mellem vej, forareal og bygning, der
skaber det unikke miljø.
Det er vigtigt, at der plantes store egnskarakteristiske træer,
at indkørsler ikke lægges ud som perlegrus. Hække man
kan se ind over og sommerdiger er fine afgrænsninger mod
vejen. Plæner med beplantning i er der tradition for - med
eller uden hæk og den bør føres videre. Arealer med plæner
helt op mod gården, uden beplantning, er ligeledes et kendt
element i Vester Vedsted.
Sorte granitskærver i indkørsler og åbne forhaver, uden den
grønne karakter, er fremmedartet for landsbymiljøet.
Fint hus med plæne og store træer. Indkørsel anlagt som spor i
plæne
Eksempel på bolig der ligger inde i beplantning/skov
Grusindkørsel ved gård. Fint samspil med grus og græs
Smukke bygningsdetaljer og fin pigstensbelægning langs sokkel
Bevaring
De bevaringsværdige bygninger i byen er, som nævt, meget
vigtige i opfattelsen af hele landsbymiljøet i Vester Vedsted.
Det er disse, der sammen med vejstrukturen og den grønne
karakter, er hele rygraden i Vester Vedsted. Det er derfor
meget vigtigt at de renoveres med det oprindelige tag,
vinduesproportioner og sprosser, at fordøre og detaljer bevares samt, at der ved udbygninger bygges ud med husets
proportioner.
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
27
ANBEFALINGER
Vester Vedsted er særlig sårbar over for yderligere bebyggelse eller
beplantning på de grønninger i byens midte og omkring kirken. Det
gamle vejforløb, der er bevaret som markvej omkring Kirken (Sdr.
Kirkevej syd om kirken), er ligeledes meget sårbar overfor indgreb.
Den karakteristiske byprofil, der præges af kirketårnet, vil blive
forringet ved opførelse af flere siloer og andre høje bygninger eller
anlæg. Landsbyen er tilige følsom over for bebyggelse elller tæt
plantning - det er kun de steder der er peget på i denne landsbyplan,
der kan anbefales, da landsbyens identitet ellers vil gå tabt.
Det er samtidig vigtigt at fastholde den meget enkle og lidt ydmyge
belægning med asfalt og græsrabatter i Vester Vedsted.
Samtidig er det vigtigt at fastholde strukturen med de ældre gårdanlæg i landsbyen og sikre, at de vedligeholdes og istandsættes med
teknikker og materialer, der understøtter de enkelte bygningers
bevaringsværdier. Dette gælder i lige så høj grad de fine enfamiliehuse m.m., der er opført med inspiration fra Bedre Byggeskik.
For at sikre Vester Vedsted for fremtiden anbefales det, at der udarbejdes en “Fremtidssikret lokalplan”. Med en “Fremtidssikret lokalplan” menes en lokalplan, der tager højde for udviklingen i de nye
udstykninger, som beskrevet under indsatser, samt en lokalplan, der
sikrer de store bevaringsværdier, så disse kan stå som lysende eksempler på velbevaret kulturarv. I lokalplanen bør strukturen og
miljøet ligeledes sikres og udarbejdes med udgangspunkt i denne
landsbyplan. Uden en fremtidssikret lokalplan kan landsbyen hurtigt
miste sit unikke miljø.
LANDSBYLIV
28
LANDSBYPLAN
VESTER VEDSTED
R
E
D
E
H
G
I
L
U
M
E
T
T
Ø
ST
DSTED
VESTER VE
Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan
søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen:
LAG
De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af
henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i
Landdistrikterne.
Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være
etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter
eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af
renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter
om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v.
Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag
inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i
tilknytning til eller ud over landbruget, service mv.
klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater,
musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen
kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-,
kultur- og fritidsområdet.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
loa-fonden.dk
Matas Miljøfond
Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer
der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af
asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan
også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der
øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags
vejr.
Tuborgfonden
Tuborgfondens formål er at virke for samfundsgavnlige
formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden
støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det
danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning.
Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet ”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i
bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet
uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
tuborgfondet.dk
Esbjerg Kommunes Byfond
Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg
Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men
fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale:
www.esbjergkommune.dk
Trygfonden
Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj,
august og november i 2009.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk
Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
matas.dk
Nordea Fonden
Friluftsrådet
Friluftsrådet yder støtte via Tips- og Lottomidler til
friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens
forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter,
etablering af f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe,
naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt
formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien.
Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
friluftsraadet.dk
Lokale- og Anlægsfonden
Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte
byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan
være fra renovering af en spejderhytte til storstilet
udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt
samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og
idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere.
Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en
pulje til klublokaler og væresteder. Puljen er øremærket
Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det
gode liv - projekter der enten er sunde for sjæl eller
legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed,
motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet
og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der
ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt,
regionalt og nationalt niveau.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
nordeafonden.dk
Fonden Realdania
Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en
positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det
byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre
fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert
år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder.
Tjek: www.genanvendgaarden.dk
Ansøgningsfrist: Løbende.
Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal
øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden
har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed,
sundhed og trivsel.
Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert
år.
Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.
trygfonden.dk
Nedrivningspulje
Esbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje
i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte
nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer
kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet
bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan
komme på tale. Man skal være opmærksom på, at
bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser.
I forbindelse med nedrivningssager kan der også være
mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune
vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at benytte sig af byfornyelse.
Yderligere støttemuligheder kan findes på www.
tilskudsbasen.dk som er en ny og meget omfattende database på Internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige
lande.
VESTER VEDSTED
LANDSBYPLAN
29
Ketner
Olsen
www.ketnerolsen.com