Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus t vejr dårlig en i f a e ld rt I tilfæ øres konce f m e s genn ts Hu Sogne FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret koncert, med programpunkter fra dets koncert-tur til Skotland denne sommer. Det vil være fra fejende marchmusik, over festlig pop-musik og smukke soloer til klassiske transskriptioner og velklingende originalmusik. Man kan i flæng nævne The New Colonial, Some Nights, You Raise Me Up, Forspil til 2. akt af Saul og David, samt Variations on Laudate Dominum. I foråret 2013 har bandet haft temmelig travlt. Det har således spillet seks koncerter, det har deltaget i to konkurrencer og har desuden medvirket ved to friluftsgudstjenester, foruden en række små-arrangementer for mindre besætninger. Dertil kommer bandets traditionsrige medvirken ved De Danske Årsmøder i Sydslesvig, som forløber over en hel weekend med levering af musik til lokale møder og optog, og deltagelse i ét af de store friluftsmøder. FDF Gladsaxe Brass Band har eksisteret siden 1968. Bandet opstod som et samarbejde mellem FDFenhederne i Gladsaxe kommune. For mange mennesker er der nærmest lighedstegn mellem FDF og musikken, som har været en vigtig aktivitet næsten helt fra organisationens start i 1902. Koncerten afvikles i forlængelse af friluftsgudstjeneste kl. 11.00. Gæster opfordres til at medbringe egen frokost, som kan nydes i pausen mellem gudstjenesten og koncerten. Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 10. november 2013 kl. 15.00 AMADEUSKVINTETTEN Amadeuskvintetten startede i 2010. Repertoiret for denne besætning, klarinet, 2 violiner, bratsch og cello er ikke overvældende stort, men til gengæld er der værker skrevet af nogle af de helt store komponister, nemlig Mozart og Brahms. Mozarts klarinetkvintet er nok det absolutte hovedværk i denne sammenhæng, skrevet af en af de største mestre på sit felt, og det var ønsket om at spille netop denne kvintet som gjorde at Amadeuskvintetten opstod, hvorfor ensemblet tog sit navn efter komponistens mellemnavn. Denne kvintet er skrevet i en for Mozart svær tid, med store økonomiske problemer og dødsfald i den nære familie. På trods af disse knugende omstændigheder er hans klarinetkvintet et meget smukt og lyst værk, som rent stemningsmæssigt højst bliver en smule melankolsk ind imellem. Værket blev iøvrigt ikke skrevet for en vanlig klarinet, men en såkaldt bassetklarinet, en udvidet klarinet, som gik i glemmebogen omkring år 1800, og som først lejlighedsvist er blevet taget i brug igen inden for de sidste 25 år. Til koncerten i Fløng Kirke vil værket blive fremført med et sådant instrument. Til koncerten vil der endvidere blive spillet "Introduktion og Allegro" af Bo Andersen, et værk der er blevet skrevet til Amadeuskvintetten, for bassetklarinet og strygere, samt Crusells klarinetkvartet i Es-dur for klarinet, violin, bratsch og cello op. 2. Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 26. januar 2014 kl. 15.00 KAMMERKORET HYMNIA Kammerkoret Hymnia blev stiftet i København i 1983 og består af 25 rutinerede og engagerede sangere under ledelse af Flemming Windekilde. Koret har specialiseret sig i opførelser af nyere og ofte meget kompliceret kompositionsmusik og har i mange år været en etableret og anerkendt del af den danske korelite. Koret lægger vægt på at samarbejde med danske komponister og har gennem årene præsenteret ny dansk musik, blandt andet ved mange uropførelser. Koret har vundet adskillige priser ved internationale konkurrencer og har udgivet flere cd'er med dansk og udenlandsk kormusik. I 1998 blev Hymnia valgt som Årets Kunstner i Københavns amt. Hymnias dirigent Flemming Windekilde er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, og i dirigentklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Windekildes erfaring som dirigent spænder vidt, og han er senest blevet tilknyttet Radiokoret ved flere projekter og turneer. Læs mere om koret og dirigenten på korets hjemmeside www.hymnia.dk. Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 23. februar 2014 kl. 15.00 CARSTEN KNUDSEN - solo ukulele Carsten Knudsen er mest kendt som underholdende entertainer, og som en de tre fra De Nattergale. Men han har mange andre ting at byde på. Blandt andet spiller han solo ukulele. Det kan være meditative koncerter med kompositioner af Bach, Grieg, salmer og egne værker, eller mere folkelige koncerter. Han har spillet solo-koncerter på jazzfestivalen i Århus, Tønder Festivalen og i adskillige kirker Carsten Knudsen har indspillet flere soloplader og mestrer mange strengeinstrumenter heriblandt ukulelen. Han har desuden udgivet en undervisnings-dvd, der starter på det spæde begynderstadie og ender med ganske avancerede teknikker på det populære instrument. Koncerten i Fløng bliver afvekslet med små orgelstykker, spillet af kirkens organist. Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 16. marts 2014 kl. 15.00 KIELLAND friends Katrine Kielland-Brandt (fløjte) og Jørgen Ellegård Frederiksen (orgel/klaver) med Peter Halaburt (obo). Gennem mere end 30 år har Katrine Kielland-Brandt og Jørgen Ellegård Frederiksen været musikalske venner. For få år siden dannede de basisensemblet Kielland Friends for at nyde samspillet med andre musikvenner. Katrine er til daglig solofløjtenist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og Jørgen er organist i Bagsværd Kirke. Med sig har de vennen Peter Halaburt med sin udtryksfulde obo. Ved denne koncert kan man nyde skøn barokmusik for fløjte, obo og orgel/klaver - både munter og sørgmodig, med et væld af dejlige melodier, der fletter sig ud og ind mellem hinanden. Johann Sebastian Bach og Georg Phillip Telemann har skrevet musikken, der med sine 300 år på bagen stadig giver friske Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Koncerterne er gratis - men De er velkommen til at støtte Fløng Kirkes ydre missions-projekt: Diakoni i Tanzania – omsorg for din nabo Malaria, misvækst på marken og underernæring – det er barske udfordringer for de fleste, men for de svageste i samfundet er det katastrofalt. Den lutherske kirke i Tanzania ønsker at tjene mennesker og samfundet på alle livets områder. Derfor tager kirken også ansvar for de svageste gennem sit diakonale arbejde, og opbygger netværk, så 400 familier hvert år kan få lægehjælp, rådgivning, tæpper, huse eller hjælp til opdyrkning af jord. Målet er at styrke den frivillige indsats, så fællesskabet kan tage sig af sine egne medlemmer. Der er hårdt brug for kirkens indsats i Tanzania, så vi siger tak for enhver gave til projektet. Pengegaver distribueres via Danmission.
© Copyright 2024