1. No category

Forslag til
Forvaltningsplan
for dåvildt
i Middefart Kommune
UDARBEJDET AF
Middelfart Kommunes Hjortelaug
SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE:
WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK
STYREGRUPPEN
februar 2012
1
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Emne
Side
1.0.
2.0.
3.0.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
4.0.
5.0.
6.0.
7.0
8.0.
9.0.
Laugets formål og sammensætning
Formålet med forvaltningsplanen
Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion
Udseende
Fødevalg
Levevis
Reproduktion
Bestand og udbytte på fri vildtbane
Beregningsmodel for fremskrivning af bestand
Status over bestand
Langsigtet målsætning for bestanden
Forvaltningstiltag
Politik for eventuel differentieret forvaltning
Politik for eventuel udsætning af dåvildt
Politik for skader på haver, landbrug og
skovbrug
Politik for problemdyr og trafik
Konflikthåndtering
Politik for samarbejde med øvrige parter
Pressepolitik
Økonomi
Lovgivning
Bilag
3
4
4
5
5
5
6
7
8
12
12
13
18
18
18
10.0.
11.0.
12.0.
13.0.
14.0.
15.0.
16.0.
18
19
19
19
19
19
19
2
1. 0. Laugets formål og sammensætning.
Middelfart Kommunes Hjortelaug har til formål at sikre en bæredygtig
udvikling af en fritstående bestand af dåvildt i Middelfart Kommune.
Herved forståes en bestand af en størrelse som området kan bære uden
at trykke råvildet. Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en
naturlig sammensætning både hvad angår køn og alder. Herunder
fremhæves det især, at det skal sikres, at der sker en fornuftig
afskydning, således at der i bestanden findes et fornuftigt antal store
hjorte.
Ovenstående skal opnås via en frivillig forvaltningsplan, der tager
hensyn til alle naturbrugeres interesser og som sikrer alle naturbrugere
en mulighed for at opleve denne vildtart i naturen.
Medlemmer:
Som medlemmer kan optages lodsejere, jaglejere, jagtforeninger og
organisationer af øvrige naturbrugere samt enkeltpersoner med særlig
interesse for dåvildtet.
Organisation:
Laugets besluttende organ er det årlige medlemsmøde/årsmødet som
afholdes primo maj. Årsmødet nedsætter en styregruppe, som varetager
arbejdet mellem årsmøderne. Styregruppens kommissorium godkendes
af årsmødet.
Kommisorium for styregruppen:
Styregruppen skal iværksætte tiltag for at opfylde Middelfart Kommunes
Hjortelaugs formål:
• Styregruppen skal løbende indhente informationer om
bestandsudviklingen i hjortelaugets område.
Efter hver sæson afrapportere til laugets årsmøde samtidig med at der
begrundet indstilles til den fremtidige foraltningsplan.
Styregruppen vælger selv sin formand og fastlægger selv
forretningsorden, arbejdsmetoder og omfang.
Styregruppen er selvsupplerende – dvs at hvis et medlem udtræder
mellem årsmøderne indtræder en anden repræsentant fra den samme
interessegruppe
3
Styregruppen kan i sit arbejde trække på oplysninger eller specialviden
uden for medlemskredsen f. eks vildtforvaltningen.
Styregruppen forestår informationer til medlemskredsen, øvrige
naturbrugere og offentligheden.
Styregruppen forbereder og indkalder til det årlige medlemsmøde.
2.0. Formål med forvaltningsplanen.
Det er formålet for Hjortelauget i Middelfart Kommune at sikre en
bæredygtig udvikling af en fritstående bestand af dåvildt i Middelfart
Kommune.
Herved forstås etablering og vedligeholdelse af så stor en bestand af
fritstående dåvildt, som området kan bære - med den forudsætning, at
dåvildtbestanden ikke må blive så stor, at den trykker råvildtet.
Det skal sikres, at bestanden til enhver tid har en naturlig sammensætning både hvad angår køns og aldersfordeling. Herunder fremhæves
særskilt, at det skal sikres, at der sker en fornuftig afskydning, således at
der i bestanden findes et fornuftigt antal store hjorte.
Dette skal sikres igennem en frivillig forvaltningsplan, der tager hensyn
til alle naturbrugeres interesser, og som sikrer alle naturbrugere mulighed for at opleve denne vildtart i naturen.
3.0. Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion.
Latin: Dama dama
Engelsk: Fallow deer
Tysk: Damwildt
Arkæologiske fund viser, at dåvildtet fandtes i Danmark før sidste istid
for 110.000 – 130.000 år siden. I forbindelse med den sidste istid blev
dåvildtet presset tilbage til Mellemøsten/Lilleasien. Dåvildtet blev indført
til landet i 1200-tallet som jagtobjekt for adel og konger. I århundreder
var dåvildtet knyttet til bestemte ejendomme og egne af landet. Grundet
skader på skov og afgrøder blev det ved kongelig resolution i 1799
besluttet at bortskyde alt kronvildt og dåvildt. Dåvildtet overlevede dog
på godser og i dyrehaver. Omkring 1980-1990 opstod der interesse for
4
hold af dåvildt til kødproduktion i hjortefarme. Dette medførte spredte
udslip af dåvildt i egne uden naturlig forekomst af dåvildt. Dåvildt findes
nu på fri vildtbane i næsten alle egne af Danmark. Genetisk set er
bestanden en blanding af dyr fra Danmark, England, Holland, Tyskland
og Sverige.
3.1. Udseende.
Hannen, dåhjorten, måler i skulderhøjde 90-95 cm og vejer op til 100 kg.
Hunnen, dåen, måler i skulderhøjden 80-85 cm og vejer omkring 45 kg.
Pelsen er om sommeren rødbrun med talrige hvide pletter. Bugen er
gullig eller hvid. Om vinteren er pelsen gråbrun til sort – og uden hvide
pletter. Dåvildtets særlige kendetegn er en mørkstribe over ryggen og
ned ad halen. Spejlet, bagenden omkring halen, er hvidt med en sort
kant. Set bagfra ses de sorte striber som ”111”. Der kan forekomme
store farvevariationer i dåvildtet -fra næsten sort til hvidt/lyst hårlag.
Kun dåhjorten bærer gevir. Geviret tabes hvert år i foråret, og opbygges
igen over sommeren. Under opbygningen er geviret dækket af et tyndt
lag hud kaldet bast. I september tørrer basten ud, og hjorten fejer
geviret rent på grene og træer. Geviret bliver større med stigende alder
på hjorten. Ældre hjorte udvikler et skovlformet gevir. Dåhjorten når sit
fysiske maksimum og største gevir ved en alder på ca. 8-9 år.
3.2. Fødevalg.
Dådyret lever af planteføde. Store dele af føden består af græsser, urter
og markafgrøder, men skud, knopper, blade, kviste, frugt m.m. indgår
også i føden.
Dådyr vurderes at være den mest nøjsomme og udprægede græsser
blandt det hjortevildt , der er i Danmark. En opdeling efter fødeindtagelsesmetode placerer råvildt i den selektive del, mens dåvildt befinder
sig tæt på får, hvor græs og grovfoder udgør en stor del af føden.
3.3. Levevis.
Dåvildtet trives godt i et mosaiklandskab med løv- og blandingsskov,
hvor der er græs og urter som bundvegetation samt dyrkede marker og
åbne græsarealer. De senere år har vist, at dåvildtet også kan trives i
5
hede- og klitplantager. I forhold til kronvildtet stiller dåvildtet langt
mindre krav til forekomst af store samlede skovarealer. I forhold til
kronvildt er dåvildtet også mere robust overfor menneskelig forstyrrelse.
3. 4. Reproduktion.
Dåvildtet kommer i brunst i oktober-november. Ved brunsten etablerer
dåhjorten en brunstplads. Brunstpladsen er en grube, som hjorten graver
med forben og gevir. Hjorten markerer gruben med urin og sædvæske.
Hjorten forsvarer et lille symbolsk område omkring brunstgruben. Det
betyder, at flere hjorte godt kan placere brunstpladser i samme område.
Dette kaldes så en brunstarena. Dåhjorten holder ikke dåerne samlet i et
egentligt harem, men forsøger dog at holde dåerne omkring
brunstgruben. Når hjorten viser tilstrækkelig viril adfærd, søger dåerne til
hjorten for at blive beslået (parret). Denne adfærd hos dåhjorten kaldes
lek polygoni. Ofte benyttes de samme brunstpladser fra år til år.
Hvis ikke hjorten er tilstrækkelig viril i adfærd og fremtoning lader dåen
sig ikke beslå. Ved manglende beslåning kan dåen gå i ombrunst efter
22-23 dage.
Dåens drægtighedsperiode er ca. 230 dage. Kalvene fødes (sættes)
normalt i juni måned, hvilket er forholdsvist sent i forhold til at kunne
opnå en god vægt inden vinteren. Dåen er kønsmoden ved en alder på
ca. 16-17 måneder og sætter normalt kun én kalv. Kalven dier til den er
ca. 6-7 måneder.
Under normale omstændigheder, regner man med en tilvækst på ca. 0,7
- 0,8 kalv pr. då på 2 år og derover.
Mangel på tilstrækkeligt gamle og virile hjorte kan betyde manglende
eller meget sen kalvesætning. Der er set eksempler på kalve sat sent i
efteråret. Vintre med sne og kulde kan være en stor udfordring for sent
fødte kalve. Forekomsten af gamle hjorte har derfor betydning i forhold
til bestandens reproduktion og kvaliteten af denne.
Uden for brunstperioden færdes dåerne med kalve og ungdyr i mindre
flokke kaldet rudler. Dåerne danner ikke territorier og kan godt skifte
mellem forskellige rudler. Kalven følger altid dåen.
Dåhjortene færdes ofte i små flokke udenfor brunstperioden. Rudler af
dåhjorte er meget mere tilbøjelig til at vandre til nye områder end
6
dåerne. I sommerperioden bevæger hjorterudlerne sig typisk en del
rundt.
Hvis hjortene gives tilstrækkelig ro, kan dette medvirke til at sprede
bestanden af dåvildt.
Den maksimale alder på dåer vurderes at være 16-18 år. Dåhjorte
vurderes at kunne nå en alder på maksimalt 14-16 år.
3.5. Bestand og vildtudbytte på fri vildtbane.
Bestanden af dåvildt i Danmark - på den frie vildtbane - blev i 2010
vurderet til 12.000 – 15.000 dyr. Det samlede udbytte i sæsonen 09/10
var på 4.800 stk.
Der findes en del dyrehaver og hjortefarme med dåvildt i Danmark.
Udbyttet herfra vurderes at udgøre ca. 2.000 dyr.
Udbyttet på den frie vildtbane vurderes til at være ca. 2.800 dyr.
Bestanden vurderes til at være i stigning over det meste af landet. Jagt
anses for at være en væsentlig begrænsende faktor for dådyrbestandens
størrelse og udbredelse.
Til trods for at den samlede bestand er stigende, er udbyttet ikke steget
tilsvarende. Stigningen i bestanden vurderes først og fremmest at være
begrundet med en henholdende afskydning af dåer (produktionsapparatet) og kalve.
Jagten vurderes som bæredygtig. Lokalt kan der dog være udfordringer i
forvaltningen af dåhjortene, da kun få hjorte når et aldersmæssigt biologisk maksimum, og da afskydningen generelt er forskudt mod handyr.
7
3.6. Beregningsmodel for fremskrivning af bestand - med og
uden jagt.
Under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7-0,8
kalv pr. då på 2 år og derover. Ved en meget lav andel af modne hjorte
kan produktionen af kalve være reduceret. Kalvenes fordeling på køn er
normalt 1:1, altså lige mange dåkalve og hjortekalve.
Præcis aldersbestemmelse af voksne dåer og hjorte kan kun med sikkerhed foretages ved en analyse af gennemskårne tænder. Aldersbestemmelse af hjorte på gevirstørrelsen er forbundet med stor usikkerhed –
især for stanghjorte og halvskufler, da der kan være en del variation i
gevirudviklingen. Fuldskufler kan ligge i aldersintervallet 5 til 10 år.
Grundet udfordringer med aldersbestemmelse på dyr over 2 år, er det
vanskeligt at fremskrive en bestand med få årgange. Da der som
tidligere nævnt kan være en del variation i gevirudviklingen, kan det i
praksis være nødvendigt at samle eksempelvis hjortene i grupperne
spidshjort, stanghjort, halvskuffel og fuldskuffel.
Aldersbestemmelse af dåer kan heller ikke foretages visuelt. Det er dog i
nogen grad muligt at skelne mellem smaldåer og ældre dåer.
Fremskrivninger af bestande må ikke betragtes som eksakte tal og eksakt videnskab. I praksis vil det være nødvendigt jævnligt at revurdere
bestanden (antal dyr, fordeling på køn og alder), og foretage fremskrivning af bestanden på baggrund af den nye vurdering af bestanden.
For at kunne fremskrive en bestand kræves et nogenlunde overblik over
bestandens størrelse samt sammensætning på køn og alder. At vurdere
dette kan som beskrevet være vanskeligt, hvorfor der i praksis ofte vil
være tale om at komme med det bedste og mest kvalificerede bud. For
at opkvalificere dette bud, ønsker Hjortelauget i Middelfart at etablere et
samarbejde med de lokale jagtforeninger og repræsentanter fra de
større ejendomme om en optælling af bestanden. Denne optælling skal
danne grundlagt for beslutninger om en forvaltningsplan for Middelfart
Kommune.
Metode til fremskrivning af bestand uden jagtlig udnyttelse.
8
Bestanden kan fremskrives efter principperne i skema 1.
Skema 1:
År 1 (2012)
Beregning
Konstateret bestand
år 1, (eksempel)
Dåkalve
Antal dåer over 2 år X
0,35
Antal dåer over 2 år X
0,35
Foregående års
dåkalve
Foregående års
smaldåer og ældre
dåer
Foregående års
hjortekalve.
Foregående års
spidshjorte
Foregående års
stanghjorte, halv- og
fuldskufler
25
Hjortekalve
Smaldåer
Dåer over 2 år
Spidshjorte
Hjorte på 2 år
(stanghjort)
Hjorte 3-10 år
(halvskufler og
fuldskufler)
25
20
70
20
15
30
Eksempel på fremskrivning på baggrund af ovenstående tal:
Skema 2 viser en teoretisk fremskrivning af en kendt bestand uden jagt
og efter kalvesætning.
I det viste eksempel er der forudsat kendskab til hjortenes alder. Der er
ikke taget hensyn til tab grundet trafik og naturlige årsager som alder og
sygdom. Under normale omstændigheder vil disse tab kun udgøre få
procent af den samlede bestand. Der er ikke indregnet ud- og indvandring, idet dette afhænger af geografiske definitioner.
Bestandens udvikling er beregnet på grundlag af eksemplet på
bestandstal i skema 1.
Skema 2: teoretisk fremskrivning af en kendt bestand uden jagt
9
Startbestan
d
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
Dåkalve
Hjortekalve
Smaldåer
Dåer > 2 år
Spidshjorte
Hjorte 2 år
Hjorte 3 år
Hjorte 4 år
Hjorte 5 år
Hjorte 6 år
Hjorte 7 år
Hjorte 8 år
Hjorte 9 år
Hjorte 10 år
Hjorte > 10
år
Total bestand
Hundyr
Handyr
25
25
20
70
20
15
10
8
6
3
3
31
31
25
90
25
20
15
10
8
6
3
3
37
37
31
105
31
25
20
15
10
8
6
3
3
48
48
37
136
37
31
25
20
15
10
8
6
3
3
60
60
48
173
48
37
31
25
20
15
10
8
6
3
3
205
115
90
267
146
121
341
183
158
437
231
206
557
291
266
I en bestand uden jagtlig udnyttelse kan der som hovedregel forventes
en årlig forøgelse af bestanden på omkring 30 %.
Bestandens fremskrivningsfaktor er dog under indflydelse af bestandens
sammensætning på køn og alder. En stor andel af reproduktive hundyr
kan medføre en større fremskrivningsfaktor. Omvendt kan en mangel på
modne hjorte – uanset en stor andel af dåer - medføre et fald i fremskrivningsfaktoren.
Metode til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse.
Den jagtlige udnyttelse af dåvildt kan reguleres efter 2 hovedprincipper:
• hvor stor en procentdel udgør afskydningen af efterårsbestanden
inden jagt
•
.hvordan er denne afskydning i procent fordelt på køn og alder
10
Skema 3 kan anvendes til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse.
Beregningerne forudsætter fastlæggelse af:
• hvor stor en procentdel af efterårsbestanden ønskes afskudt
•
.gens fordeling i procent på alder og kønafskydnin
Disse procenter fastlægges udfra målsætningen for bestanden.
11
Skema 3:
År 1
Beregning
Dåkalve
Antal dåer over 2
år X 0,35
Antal dåer over 2
år X 0,35
Foregående års
dåkalve efter jagt
Foregående års
smaldåer og
ældre dåer efter
jagt
Foregående års
hjortekalve efter
jagt.
Foregående års
spidshjorte efter
jagt
Foregående års
stanghjorte og
ældre hjorte efter
jagt
Hjortekalve
Smaldåer
Dåer over 2 år
Spidshjorte
Hjorte på 2 år
(stanghjort)
Hjorte over 3 år
(hovedsagelig
halv- og
fuldskufler)
Bestand
før jagt
Udtag
Bestand
ved jagt efter jagt
I alt
4.0. Status over bestand i laugets område.
Den første optælling af dåvildt i Middelfart Kommune foretages i første
halvdel af april 2012 – og igen den 16. maj.
På baggrund af tallene for denne optælling laves en vurdering af
bestanden i Middelfart Kommune.
5.0. Langsigtet målsætning for bestanden.
12
Det overordnede mål for en bestandstørrelse i Middelfart Kommune er
600-800 dyr - forudsat at dyrene ikke viser sig at genere råvildtet eller
forårsage betydelige markskader. Endvidere er det vigtigt at heller ikke
trafikken generes væsentligt. I så fald må det overvejes at reducere
bestanden.
Forudsat at frivillige fredning af dåvildt bliver overholdt, vil der over en
5-årig periode opnås en stort set naturlig alders- og kønsmæssig sammensætning.
Når afskydningen påbegyndes, tilstræbes at bibeholde den naturlige
sammensætning af bestanden.
Målsætningen tages op til revision hvert 3. år.
6.0. Forvaltningstiltag.
Forvaltningen ønskes reguleret ad frivillighedens vej.
Såfremt en frivillig fredning kan opnås, forventer Lauget, at
afskyd-ningen kan påbegyndes efter 4-5 år (år 2017 - 2018), hvor
bestanden forventes at være 300-400 dyr.
Når afskydningen påbegyndes, bør det tilstræbes at afskyde ca 15% af
bestanden med overvægt af dyr til gryden og ikke til væggen.
Lauget henstiller til, at jægerne/jagtforeningerne melder tilbage til
styregruppen, vedrørende nedlagt vildt.
Nedenstående eksempler på fremskrivning af bestand vil blive brugt
som retningslinie.
Eksempel på fremskrivning af en bestand ved fastlagt
målsætning og afskydning:
Målsætningen for Middelfart Kommune er en svagt stigende bestand –
med en stigende andel af modne hjorte. Der ønskes afskydning af
begge køn og alle aldersgrupper.
13
Der udtages årligt ca. 20 % af efterårsbestanden med følgende
fordeling:
hjortekalve 20 %
• SPIDSHJORTE 15 %
stanghjorte 10 %
halv.- og fuldskufler 5 %
dåkalve 25 %
smaldå 5 %
dåer 20 %.
•
FORDELING PÅ HUNDYR/HANDYR I AFSKYDNING ER 50/50 %.
BESTANDENS UDVIKLING OG UDTAG VED JAGT FREMGÅR AF SKEMA 4.
SKEMA 4:
ÅR 1
BEREGNING
BESTAND UDTAG
VED
EFTER
JAGT
JAGT
25
10
15
25
8
17
20
70
2
8
18
62
20
6
14
15
4
11
30
2
28
205
40
165
FØR JAGT
DÅKALVE
HJORTEKALVE
SMALDÅER
DÅER OVER 2 ÅR
ANTAL DÅER OVER 2 ÅR X
0,35
ANTAL DÅER OVER 2 ÅR X
0,35
FOREGÅENDE ÅRS DÅKALVE
FOREGÅENDE ÅRS
BESTAND
SMALDÅER OG ÆLDRE DÅER
SPIDSHJORTE
HJORTE PÅ 2 ÅR
(STANGHJORT)
HJORTE OVER 3 ÅR
(HOVEDSAGELIG
HALV- OG
FULDSKUFLER)
I ALT
FOREGÅENDE ÅRS
HJORTEKALVE.
FOREGÅENDE ÅRS
SPIDSHJORTE
FOREGÅENDE ÅRS
STANGHJORTE OG ÆLDRE
HJORTE
14
ÅR 2
DÅKALVE
HJORTEKALVE
SMALDÅER
BEREGNING
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1
BESTAND UDTAG
BESTAND
FØR JAGT
VED
EFTER
JAGT
JAGT
28
11
17
28
9
19
15
2
13
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
DÅER OVER 2 ÅR
BESTAND AF SMALDÅER EFTER
JAGT FOREGÅENDE ÅR OG
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
80
9
71
SPIDSHJORTE
FOREGÅENDE ÅRS
HJORTEKALVE EFTER JAGT.
17
7
10
HJORTE PÅ 2 ÅR
(STANGHJORT)
HJORTE OVER 3
FOREGÅENDE ÅRS
14
4
10
39
2
37
221
44
177
ÅR
(HOVEDSAGELIG
HALV- OG
FULDSKUFLER)
SPIDSHJORTE EFTER JAGT
FOREGÅENDE ÅRS
STANGHJORTE EFTER JAGT OG
HALV- OG FULDSKUFLER EFTER
JAGT
I ALT
År 3
DÅKALVE
HJORTEKALVE
BEREGNING
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND UDTAG
BESTAND
FØR JAGT
VED
EFTER
JAGT
JAGT
29
12
17
29
9
20
15
SMALDÅER
BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
17
2
15
DÅER OVER 2 ÅR
BESTAND AF SMALDÅER EFTER
84
9
75
19
7
12
10
5
5
47
3
44
235
47
188
JAGT FOREGÅENDE ÅR OG
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
SPIDSHJORTE
FOREGÅENDE ÅRS
HJORTEKALVE EFTER JAGT.
HJORTE PÅ 2 ÅR
(STANGHJORT)
HJORTE OVER 3
ÅR
(HOVEDSAGELIG
HALV- OG
FULDSKUFLER)
FOREGÅENDE ÅRS
SPIDSHJORTE EFTER JAGT
FOREGÅENDE ÅRS
STANGHJORTE EFTER JAGT OG
HALV- OG FULDSKUFLER EFTER
JAGT
I ALT
ÅR 4
DÅKALVE
HJORTEKALVE
SMALDÅER
BEREGNING
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1
BESTAND UDTAG
BESTAND
FØR JAGT
VED
EFTER
JAGT
JAGT
32
12
20
32
10
22
17
3
14
90
10
80
20
7
13
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
DÅER OVER 2 ÅR
BESTAND AF SMALDÅER EFTER
JAGT FOREGÅENDE ÅR OG
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
SPIDSHJORTE
FOREGÅENDE ÅRS
HJORTEKALVE EFTER JAGT.
16
HJORTE PÅ 2 ÅR
(STANGHJORT)
HJORTE OVER 3
FOREGÅENDE ÅRS
SPIDSHJORTE EFTER JAGT
12
5
7
FOREGÅENDE ÅRS
49
3
46
ÅR
(HOVEDSAGELIG
HALV- OG
FULDSKUFLER)
STANGHJORTE EFTER JAGT OG
HALV- OG FULDSKUFLER EFTER
JAGT
252
50
202
I ALT
ÅR 5
DÅKALVE
HJORTEKALVE
SMALDÅER
BEREGNING
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR X
0,35
BESTAND AF DÅKALVE ÅR 1
BESTAND UDTAG
BESTAND
FØR JAGT
VED
EFTER
JAGT
JAGT
33
13
20
33
11
22
20
3
17
94
11
83
22
8
14
13
5
8
53
3
50
268
54
214
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
DÅER OVER 2 ÅR
BESTAND AF SMALDÅER EFTER
JAGT FOREGÅENDE ÅR OG
BESTAND AF DÅER OVER 2 ÅR
EFTER JAGT FOREGÅENDE ÅR
SPIDSHJORTE
FOREGÅENDE ÅRS
HJORTEKALVE EFTER JAGT.
HJORTE PÅ 2 ÅR
(STANGHJORT)
HJORTE OVER 3
SPIDSHJORTE EFTER JAGT
ÅR
STANGHJORTE EFTER JAGT OG
(HOVEDSAGELIG
HALV- OG
FULDSKUFLER)
HALV- OG FULDSKUFLER EFTER
JAGT
I ALT
FOREGÅENDE ÅRS
FOREGÅENDE ÅRS
17
I PERIODEN ØGES BESTANDEN MED CA. 6-7 % ÅRLIGT. DEN SAMLEDE STIGNING I
BESTANDEN ER CA. 30 %.
ANDELEN AF HJORTE OVER 3 ÅR ØGES I PERIODEN FRA CA. 15 % TIL 20 %. GRUPPEN AF HJORTE OVER 3 ÅR DÆKKER OVER CA. 6 ÅRGANGE. HJORTE I ALDERSGRUPPEN
6-9 ÅR BESTÅR AF 20-25 DYR, MED 5 TIL 8 DYR I HVER ÅRGANG.
Forvaltningen har medført en stigende andel modne hjorte i bestanden.
Der er opsparet grundlag for årlig afskydning af 5 til 7 fuldmodne hjorte
fra år 5 og frem.
7.0. POLITIK FOR EVENTUEL DIFFERENTIERET FORVALTNING.
LAUGET AFVENTER OPTÆLLINGEN FOR AT KUNNE TAGE STILLING TIL UDARBEJDELSE AF
EN EVTUEL POLITIK PÅ DETTE OMRÅDE.
8.0. POLITIK FOR EVENTUEL UDSÆTNING AF DÅVILDT.
Lauget afventer optællingen for at kunne tage stilling behovet for en
eventuel udsætning af vildt til understøttelse af den naturlige udvikling af
en bestand.
Lauget har kendskab til private lodsejere som har ønsket at udsætte
vildt på deres jord – og vil meget gerne indgå i et samarbejde om dette
med henblik på at skunne kabe et overblik.
9.0. Politik for skader på landbrug, skove, haver m.m.
STYREGRUPPEN VIL STÅ TIL RÅDIGHED MED VEJLEDNING I EVT TILFÆLDE AF SKADER
FORVOLDT AF DÅVILDTET.
10.0. POLITIK FOR PROBLEMDYR.
DYR DER OPTRÆDER UNATURLIGT ELLER FORÅRSAGER STØRRE SKADER ELLER
PROBLEMER BØR BORTSKYDES.
18
11.0. KONFLIKTHÅNDTERING.
I tilfælde af konflikter mellem interessenter vil styregruppen forsøge at
skabe dialog om problemet, for på den måde at finde en fornuftig
løsning.
12.0. Politik for samarbejde med øvrige parter.
Middelfart Kommunes Hjortelaug samarbejder med de øvrige hjortelaug
gennem Hjortevildtgruppen Fyn.
13.0. INFORMATIONS- OG PRESSEPOLITIK.
Styregruppen sørger for, at der laves en folder om projektet ,som
omdeles til relevante interesseorganisationer, såsom jagtforeninger og
øvrige naturbrugere. Folderen vil også blive lagt ud til diverse offentlige
institutioner (biblioteker, etc).
DESUDEN INFORMERES OM PROJEKTETS STATUS PÅ LAUGETS ÅRSMØDE, LIGESOM
LAUGETS HJEMMESIDE LØBENDE OPDATERES AF WEBMASTEREN.
14.0. ØKONOMI.
Laugets økonomi baseres på frivillige sponsorater fra fx lodsejere og
jagtforeninger, m.fl.
15.0. LOVGIVNING.
Lauget henviser til gældende lovgivning på området
www.naturstyrelsen.dk/Lovstof/Lovområder/Jagtloven.htm
16.0. BILAG.
EVT. ET KORT OVER LAUGETS OMRÅDE….
19