1. No category

Produktivitetsproblemet i den
danske servicesektor
Peter Birch Sørensen
Professor, Københavns Universitet
Indlæg på seminar organiseret af
Produktivitetskommisjonen
i Oslo den 19. maj 2014
Pct.
De private serviceerhverv contra industrien:
Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten 1995-2010
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Service, hjemmemarked Service, internationaliseret
Industri
(bytteforholdskorrigeret)
-1,0
Danmark
Holland, Sverige og Tyskland (gns.)
USA
Note: En underbranche i servicesektoren er internationaliseret, hvis mindst 25 pct. af produktionen i
branchen eksporteres, eller hvis mindst 25 pct. af branchens værditilvækst i Danmark sker i udenlandsk
ejede virksomheder.
Relativ dansk produktivitetsvækst i
serviceerhvervene,1996-2010
Afvigelse i procentpoint
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
Branche (andel af BVT i
serviceerhvervene)
Lufttransport (1%)
Telekommunikation (4%)
Finansiel service (10%)
Forsikring og pension (3%)
Forlagsvirksomhed (1%)
Andre serviceydelser (2%)
Film, tv og musikindustri (1%)
Engrossalg (13%)
Søtransport (4%)
Detailsalg (7%)
It service (5%)
Udlejning (ekskl. ejendomme) (1%)
Kultur og fritid (5%)
Landtransport (4%)
Ejendomshandel og udlejning (20%)
Andre transportaktiviteter (4%)
Hoteller og restauranter (3%)
Anden virksomhedsservice (3%)
Videnservice (9%)
Vækstforskel til gns af Sverige, Holland og Tyskland
Vækstforskel til USA
Produktivitetsvækst 2001-2009
Både den interne produktivitetsvækst og
virksomhedsdynamikken er svag i
de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Samlet
Industri
-0,5
Intern vækst
Service,
international
Dynamik
Service,
hjemmemarked
I alt
Figur 2 fra rapporten Konkurrence, internationalisering og regulering
Hypoteser om årsager til den svage produktivitetsvækst
i den danske servicesektor (I)
 Relativt få højtuddannede er ansat i den danske private
servicesektor
 Kan hæmme innovationen i sektoren
 Hvis den danske private servicesektor havde en lige så høj
andel af højtuddannede i arbejdsstyrken som den
amerikanske servicesektor, ville produktiviteten være godt
10 procent højere
 Men: Hvad er årsag og hvad er virkning?
Andel af beskæftigede med videregående uddannelse (%)
60
50
40
30
20
10
0
Industri
Private serviceerhverv
Danmark
EU-15
Offentlig sektor
USA
Note: Videregående uddannelser er uddannelser af minimum to års varighed. Den offentlige sektor er offentlig administration,
sundhedsvæsen og uddannelsessystemet. Den offentlige sektor er således afgrænset på samme måde i alle lande i figuren.
Hypoteser om årsager til den svage produktivitetsvækst
i den danske servicesektor (II)
Branchespecifikke problemer:
 Stramning af den danske planlov fra 1997 har hæmmet
produktivitetsudviklingen i detailhandelen
 Stigende trængselsproblemer og dårlig prioritering af
infrastrukturinvesteringer kan have hæmmet produktivitetsvæksten
indenfor landtransport
 Restriktive danske særregler vedrørende højlagre og registrering og
håndtering af farligt gods i godsterminaler samt restriktive grænser for
lastbilers totalvægt og akseltryk kan ligeledes have hæmmet
produktiviteten i transportsektoren
Pct.
Eksempel: Relativt lav produktivitetsvækst
i den danske detailbranche
4,50
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
Danmark
Sammenligningsgruppe
Tyskland
Holland
USA
Sverige
Figur 36 fra rapporten Konkurrence, internationalisering og regulering
Hypoteser om årsager til den svage produktivitetsvækst
i den danske servicesektor (III)
Svag konkurrence:
 Det lille danske hjemmemarked begrænser konkurrencen
 Den danske konkurrencelovgivning var indtil for nylig relativt lempelig
 Ejerskabsrestriktioner og restriktive autorisationsordninger begrænser
konkurrencen i en række servicebrancher, herunder konkurrencen fra
udlandet (115 lovregulerede næringer i Danmark)
Åbenhed
En observation vedrørende Norge:
For lidt international handel med tjenester?
0,6
IRL
0,5
0,4
BEL
HUN
0,3
SWE
DNK
CZE
FIN
0,2
CHE
PRT
NLD
GBR
AUT
GRC
DEU
POL
NOR
ESP
FRA
ITA
0,1
USA
0,0
11
12
13
14
15
16
17
Økonomiens størrelse målt ved logaritmen til BNP
Note: Åbenhed er målt som summen af tjenesteimportens og tjenesteeksportens værditilvækst som andel af BNP.