1. No category

FORÅR 2010. Spørgsmål til bogen "Danmark før og nu", der bruges som forberedelse til
indfødsretsprøve. (Spørgsmålene er dels taget fra tidligere indfødsretsprøver, dels konstrueret af Jette Møller
Nielsen)
KAPITEL I DANSK HISTORIE
Spørgsmål til kap 1 afsnit 2. Danmark bliver ét rige (Vikingetiden 750-1035)
1.2.1. I perioden fra ca. 750 til 1050 (Vikingetiden) var størstedelen af en danske befolkning
A. Krigere
B. Jægere
C. Bønder
1.2.2. Hvilke to konger rejste store sten med indskrifter i byen Jelling i Jylland?
A. Knud den Store og Valdemar Sejr
B. Gorm den Gamle og Harald Blåtand
C. Frederik I og Christian II
1.2.3. Siden hvornår har ordet "Danmark" været kendt?
A. Siden slutningen af 700-tallet
B. Siden slutningen af 800-tallet
C. Siden slutningen af 900-tallet
1.2.4. Hvornår optræder ordet Danmark første gang inden for landets grænser?
A. På Solvognen fra ca. 1300 f. Kr.
B. På Jellingestenen i Jylland fra ca. 955
C. I den første Danmarkshistorie skrevet af Saxo ca. 1200
1.2.5. Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste i Jelling omkring 965?
A. At han indførte enevælden
B. At han tog på vikingetogt til England
C. At han indførte kristendommen
1.2.6. Hvilken religion blev indført i Danmark i slutningen af 900-tallet af Harald Blåtand?
A. Troen på Odin og Thor
B. Kristendommen
C. Jødedommen
1.2.7. Hvilket transportmiddel gjorde det muligt for vikingerne at rejse langt?
A. Skibe
B. Vogne trukket af heste
C. Vogne trukket af okser
1.2.8. Hvilke to lande drog vikingerne især til i 800-tallet?
A. Tyskland og Polen
B. England og Frankrig
C. Spanien og Italien
1.2.9. Hvilke lande blev regeret af Kong Knud den Store, da hans rige var størst?
A. Danmark, England og Frankrig
B. Danmark, England og Norge
C. Danmark, England og Rusland
--Spørgsmål til kap 1 afsnit 3. Kongemagt og kirke i Middelalderen (1035-1520)
1.3.1. Hvad hed den bindende aftale med adelen, som danske konger fra ca. 1035 til 1660 måtte
underskrive for at blive valgt til konge?
A. Ejendomskontrakt
B. Håndfæstning
C. Våbenhvileaftale
2
1.3.2. Saxo skrev i slutningen af 1100-tallet bogen Gesta Danorum. Den handlede om
A. Dyre- og planteliv i Danmark
B. Sø- og handelsruter i Norden
C. Danmarks historie
1.3.3. Hvilken lovsamling, der fik stor betydning for dansk lov, blev skabt i Middelalderen?
A. Københavns Lov
B. Jyske Lov
C. De Fynske Love
1.3.4. Hvad var navnet på den biskop, som regnes for Københavns grundlægger?
A. Ansgar
B. Absalon
C. Amled
1.3.5. Hvad er navnet på den sygdom, som ramte Danmark og resten af Europa ca. 1350 og slog en
tredjedel af befolkningen ihjel?
A. Pesten, den sorte død
B. Den spanske syge
C. Kolera-epidemien
1.3.6 Pesten ramte Danmark ca. 1350. Hvor stor en del af befolkningen døde af sygdommen?
A. En fjerdedel
B. Halvdelen
C. En trediedel
1.3.7. Fra 1397 var Danmark, Norge og Sverige i en periode samlet i en union. Hvad kaldtes unionen?
A. Stockholmerunionen
B. Kalmarunionen
C. Roskildeunionen
1.3.8. Hvad hed den regent, som fik samlet Danmark, Norge og Sverige i en union i 1397?
A. Valdemar Atterdag
B. Margrete I
C. Erik af Pommern
1.3.9. I hvilket år blev Kalmarunionen opløst?
A. 1432
B. 498
C. 1523
1.3.10 Hvad var det fælles navn for de fire samfundsgrupper, som havde stor betydning i det danske
middelaldersamfund?
A. Klasser
B. Stænder
C. Klaner
1.3.11. Hvilken samfundsgruppe (stand) var størst i middelalderen?
A. Gejstligheden (præster og biskopper)
B. Adelen
C. Bønderne
1.3.12. De fleste danske bønder i Middelalderen var
A. frie bønder, der ejede og dyrkede deres egen jord
B. fæstebønder, der arbejdede på jord, som tilhørte godsejerne
--Spørgsmål til kap 1 afsnit 4. Danmark bliver protestantisk (Reformationen 1520-1536)
1.4.1. Hvilken kirke var den danske kirke en del af i Middelalderen?
A. Den katolske kirke
B. Den koptiske kirke
C. Den protestantiske kirke
3
1.4.2. Hvilket år fandt Reformationen sted i Danmark?
A. 850
B. 1536
C. 1760
1.4.3. Hvad medførte Reformationen blandt andet i Danmark?
A. Den katolske kirkes position i Danmark blev styrket
B. Danmark blev protestantisk
C. Der blev bygget flere klostre i Danmark
1.4.4. Reformationen betød også, at kongen overtog jord og godser, som havde hørt til kirken. Hvor stor en
del af Danmarks dyrkede areal udgjorde kirkens godser før reformationen?
A. En syvendedel
B. En trediedel
C. En fjerdedel
1.4.5. Hvem udnævnte de kirkelige embedsmænd i Danmark efter reformationen?
A. Paven i Rom
B. Ærkebiskoppen i Lund
C. Kongen af Danmark
----
Spørgsmål til kap 1 afsnit 5. Christian 4. – bygherre og krigsfører (Renæssancen 1536-1660)
1.5.1. Danmarks konge fra 1588 til 1648 er blandt andet kendt for at have opført mange af Københavns
mest berømte bygninger, f. eks. Rundetårn og Børsen. Hvad hed han?
A. Christian 2.
B. Frederik 3.
C. Christian 4.
1.5.2 Hvilket andet nordisk land har Danmark mange gange været i krig med, især i 1600-tallet?
A. Norge
B. Sverige
C. Finland
1.5.3. Christian 4. trak i 1625-29 Danmark ind i en langvarig krig, hvor Danmark led et stort nederlag.
Hvad kaldtes krigen?
A. Fyrreårskrigen
B. Tyveårskrigen
C. Trediveårskrigen
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 6. Enevælden indføres, og adelen svækkes (1660-1690)
1.6.1. Efter en krig med Sverige måtte Danmark afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilket år?
A. 1648
B. 1658
C. 1668
1.6.2. Hvad kaldes den styreform, der blev indført i Danmark i 1661?
A. Adelsvælde
B. Folkestyre
C. Enevælde
1.6.3. Hvornår blev enevælden indført i Danmark?
A. I årene 1160-1161
B. I årene 1360-1361
C. I årene 1660-1661
1.6.4. Hvad hed den konge, under hvem enevælden blev indført?
A. Frederik 3.
B. Frederik 4.
C. Christian 3.
4
1.6.5. Hvad betød enevælden blandt andet?
A. Kongen regerede sammen med adelen
B. Kongen regerede alene
C. Kongen regerede sammen med sin familie
1.6.6. Med indførelsen af enevælden blev det bestemt, at kongeriget skulle gå i arv til
A. Alle kongens sønner
B. Kongens ældste datter
C. Kongens ældste søn
1.6.7. Hvad hed den lovsamling, som Christian 5. udsendte i 1683?
A. Jyske Lov
B. Danske Lov
C. Dansk-norske Lov
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 7. Oplysningstiden (1690-1780)
1.7.1. Hvad hed de danske kolonier i Vestindien?
A. Skt. Hans, Skt. Jakob og Skt. Knud
B. Skt. Peter, Skt. Paul og Skt. Mikael
C. Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan
1.7.2. Hvad var de grundlæggende tanker i den europæiske oplysningstid (1690-1780)?
A. At Europa skulle udvikle sig til én fælles stat
B. At befolkningen gennem oplysning skulle blive frie mennesker
C. At oplysning om religiøse værdier skulle styrke kirkens magt
1.7.3 Hvad var navnet på den tyske læge, som i slutningen af 1700-tallet styrede Danmark på vegne af den
sindssyge kong Christian 7.?
A. J.F. Struensee
B. J.H.E. Bernstorff
C. A.G. Moltke
1.7.4. Struensee, kong Christian 7.s læge, opnåede omkring 1770 stor politisk magt i Danmark, og han
havde desuden et kærlighedsforhold til dronningen. Hvad skete der med Struensee?
A. Han fik en livsvarig fængselsstraf
B. Han blev udvist af Danmark for altid
C. Han blev dømt til døden og henrettet
--
Spørgsmål til kap 1 afsnit 8. En nationalfølelse vokser frem (anden halvdel af 1700-tallet)
1.8.1 Danmark var i 1700-tallet en helstat. Det betød, at én konge herskede over
A. hele Europa
B. hele landet
C. flere forskellige lande og folkeslag
1.8.2 Hvornår blev den første danske lov om indfødsret indført?
A. 1776
B. 1800
C. 1876
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 9. Landboreformerne (1780-1800)
1.9.1. Stavnsbåndet forhindrede blandt andet fæstebønder i at flytte fra deres hjemegn. Hvilket år blev det
ophævet?
A. 1388
B. 1588
C. 1788
5
1.9.2 Hvilket monument i København er rejst til minde om ophævelsen af stavnsbåndet?
A. H.C. Andersen-statuen ved Rådhuspladsen
B. Frihedsstøtten ved Hovedbanegården
C. Statuen af Frederik 7. ved Christiansborg
1.9.3 Ophævelsen af stavnsbåndet og andre reformer kaldes under ét
A. Landboreformerne
B. Ejendomsreformerne
C. Reformationerne
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 10. Englandskrige og statsbankerot (1800-1814)
1.10.1 En britisk flåde angreb den 2. april 1801 den danske flåde, og det kom til kamp. Kampen kaldes
A. Slaget på Reden
B. Slaget ved Svold
C. Slaget i Køge Bugt
1.10.2 Hvilket land bombarderede i 1807 København og tog bagefter den danske flåde?
A. Frankrig
B. England (Storbritannien)
C. Sverige
1.10.3. Under Napoleonskrigene bombarderede Storbritannien København, så en del af byen brændte ned,
og derefter erobrede briterne den danske flåde. Episoden kaldes Københavns Bombardement. Hvornår
fandt den sted?
A. 1658
B. 1807
C. 1864
1.10.3 Hvilket land måtte Danmark afgive til Sverige efter Napoleonskrigenes afslutning i 1814?
A. Norge
B. Island
C. Grønland
1.10.4 Efter Napoleonskrigene blev Danmark kastet ud i en langvarig økonomisk krise. Den sluttede først
omkring
A. 1830
B. 1840
C. 1850
--Spørgsmål til kap 1 afsnit 11. Danmarks vej til demokratiet (1814-1850)
1.11.1. I 1834 oprettede kong Frederik 6. nogle stænderforsamlinger, der kunne rådgive og støtte ham.
Hvor mange stænderforsamlinger blev der oprettet?
A. To
B. Tre
C. Fire
1.11.2 Hvilken begivenhed fandt sted i Danmark i marts 1848?
A. Bønderne brugte deres store antal til at indlede en revolution
B. Borgerskabet afsatte kongen midlertidigt
C. Kongen indvilligede i at afskaffe enevælden
1.11.3 Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7. Danmarks Riges Grundlov. Datoen 5. juni er siden
blevet fejret som
A. Forfatningsdag
B. Danmarksdag
C. Grundlovsdag
6
1.11.4 Hvad hed Danmarks første parlament, der indførtes i 1849?
A. Rigsdagen
B. Landdagen
C. Nationalforsamlingen
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 12. De slesvigske krige (1848-1864)
1.12.1 Hvem vandt den 1. slesvigske krig i 1848-50?
A. Danmark
B. Slesvig og Holsten
1.12.2 Hvem vandt den 2. slesvigske krig i 1864?
A. Danmark
B. Preussen og Østrig
1.12.3 Hvad hed det danske forsvarsanlæg fra vikingetiden, som danske soldater måtte flygte fra i 1864?
A. Kovirke
B. Dannevirke
C. Samvirke
1.12.4 Hvad betød tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blandt andet?
A. Den danske statskasse gik bankerot
B. Det blev forbudt at tale tysk i Danmark
C. Danmark mistede 1/3 af sit territorium
1.12.5. I 1864 afstod Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hvorfor?
A. Danmark tabte krigen mod kongeriget Hannover
B. Danmark tabte krigen mod Preussen (Tyskland) og Østrig
C. Danmark ville ikke længere inkludere tysktalende områder
1.12.6. Hvad var resultatet af, at Danmark i 1864 tabte krigen mod Preussen (Tyskland) og Østrig?
A. Danmark mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg
B. Danmark mistede Bornholm
C. Tysk var i en periode det officielle sprog i Danmark
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 13. Industrialisering og nye politiske bevægelser (1864-1900)
1.13.1. Hvornår opstod arbejderbevægelsen i Danmark?
A. Omkring 1750
B. Omkring 1870
C. Omkring 1930
1.13.2 Hvilket politisk parti opstod i 1870’erne som en del af arbejderbevægelsen?
A. Venstre
B. Socialdemokratiet
C. Det Radikale Venstre
1.3.3. I september 1899 blev der efter en langvarig konflikt indgået en historisk aftale, kendt som
Septemberforliget. Hvad handlede aftalen om?
A. Retten til gratis skolegang
B. Rettigheder på arbejdsmarkedet
C. Fordelingen af landbrugsjorden
1.13.4. Et berømt forlig i 1899 mellem arbejdsgivere og arbejdere bevarede arbejdernes ret til at strejke og
arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Hvad kaldtes forliget?
A. Septemberforliget
B. Oktoberforliget
C. Novemberforliget
1.13.5. Ved at danne andelsbevægelsen sikrede landmændene sig kontrollen med både produktion og salg
af deres varer. Hvornår blev bevægelsen grundlagt i Danmark?
A. I anden halvdel af 1600-tallet
B. I anden halvdel af 1800-tallet
C. I anden halvdel af 1900-tallet
7
1.3.6. I anden halvdel af 1800-tallet dannedes en bevægelse, der var kendetegnet ved, at bønderne
samarbejdede om indkøb og produktion og delte overskuddet i forhold til hvert enkelt medlems
omsætning. Hvad kaldes bevægelsen?
A. Hjemstavnsbevægelsen
B. Drachmannbevægelsen
C. Andelsbevægelsen
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 14. Tiden omkring 1. verdenskrig (1900-1920)
1.14.1. I 1901 blev der gennemført et parlamentarisk systemskifte (parlamentarisme). Hvad gik det ud på?
A. At regeringsmagten gik til partiet Højre
B. At en regering ikke kunne regere imod et flertal i Folketinget
C. At der kun kunne udskrives valg hvert fjerde år
1.14.2. Hvem overtog regeringsmagten i 1901 med et flertal i Folketinget bag sig?
A. Venstre
B. Højre
C. Socialdemokratiet
1.14.3. Hvilket politisk parti blev dannet i 1905 af udbrydere fra partiet Venstre?
A. Det Radikale Venstre
B..Det Konservative Folkeparti
C. Kristeligt Folkeparti
1.14.4 Under 1. verdenskrig var Danmark
A. allieret med Tyskland
B. allieret med Frankrig og Storbritannien
C. neutralt
1.14.5. Hvilket år solgte Danmark De vestindiske Øer (Skt. Jan, Skt. Thomas og Skt. Croix) til USA?
A. 1915
B. 1916
C. 1917
1.14.6. Efter 1. verdenskrig blev det i 1920 muligt for Danmark
A. at genoprette dobbeltmonarkiet Danmark og Norge
B. at afskaffe enevælden
C. at blive genforenet med Sønderjylland
1.14.7. I Danmark har både mænd og kvinder valgret til Folketinget. Hvilket år fik danske kvinder valgret
til Danmarks daværende parlament, Rigsdagen?
A. 1849
B. 1915
C. 1953
1.14.8. I 1920 forsøgte det danske kongehus at blande sig i, hvem der skulle danne regering. Det var sidste
gang, det skete, for det udløste en krise, som blev kaldt
A. Påskekrisen
B. Pinsekrisen
C. Julekrisen
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 15. Socialreformer og politisk samarbejde (mellemkrigstiden 1918-1939)
1.15.1 Hvornår fik Danmark sin første kvindelige minister?
A. 1853
B. 1924
C. 1960
1.15.2 Hvornår fik Danmark sin første socialdemokratiske statsminister?
A. 1880
B. 1910
C. 1924
8
1.15.3 Et berømt politisk forlig i januar 1933 sikrede ro på arbejdsmarkedet, økonomisk støtte til
landbruget og fattiges ret til økonomisk hjælp fra staten. Hvad kaldtes forliget?
A. Kanslergadeforliget
B. Saxogadeforliget
C. Østergadeforliget
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 16. Danmark bliver besat af Tyskland (2. verdenskrig 1939-45)
1.16.1. I hvilken periode var Danmark besat af det dengang nazistiske Tyskland?
A. Fra 1939 til 1943
B. Fra 1938 til 1945
C. Fra 1940 til 1945
1.16.2. På hvilken dato i 2. Verdenskrig blev Danmark besat af tyske tropper?
A. 1. september 1939
B. 9. april 1940
C. 22. juni 1941
1.16.3. Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland,
A. at den danske regering blev afsat
B. at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland
C. at Folketinget skulle hjemsendes
1.16.4 Hvad svarede Danmark på Tysklands krav ved begyndelsen af besættelsen?
A. Ja
B. Nej
1.16.5 Hvad skete der med det politiske system i Danmark under 2. verdenskrig?
A. Regering og folketing fungerede som normalt under hele besættelsen
B. Regeringen gik af i 1943, og landet blev styret af departementscheferne
C. Tyskerne afsatte regeringen i 1940 og indsatte en tysk regering
1.16.6 Hvornår begyndte danskernes modstand mod den tyske besættelse at vokse?
A. I 1940
B. I 1941
C. I 1942
1.16.7 Under 2. verdenskrig levede der cirka 8.000 jøder i Danmark, før jødeforfølgelserne satte ind. Hvad
skete der med de fleste af dem i 1943?
A. De fleste danske jøder blev ført til koncentrationslejre i Tyskland
B. De fleste danske jøder flygtede til Sverige
C. De fleste danske jøder flygtede til Storbritannien
1.16.8 Hvornår blev Danmark (bortset fra Bornholm) befriet for den tyske besættelse?
A. 9. april 1940
B. 29. august 1943
C. 5. maj 1945
1.16.9 Hvor mange danskere blev dræbt under 2. verdenskrig?
A Ca. 7.000.
B. Ca. 8.000
C. Ca. 9.000
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 17. Efterkrigstiden (1945-1972)
Tema 1. Dansk politik og den kolde krig
1.17.1.1. I 1945 blev De Forenede Nationer (FN) oprettet. Hvornår blev Danmark medlem?
A. Ved oprettelsen i 1945
B. Efter opstanden i Ungarn i 1956
C. Efter Cuba-krisen i 1962
9
1.17.1.2. Hvad kaldtes den ideologiske modsætning mellem de vestlige lande og de kommunistiske lande,
som prægede verden fra 1945 til 1991?
A. Den skjulte krig
B. Den kolde krig
C. Den varme krig
1.17.1.3. Efter 2. verdenskrig blev Danmark medlem af en forsvarsalliance. Hvad er navnet på denne
alliance?
A. NATO
B. OECD
C. WTO
1.17.1.4. Efter 2. Verdenskrig modtog Danmark og en række andre europæiske lande økonomisk støtte i
forbindelse med den såkaldte Marshall-plan. Fra hvilket land stammede den økonomiske støtte?
A. Sverige
B. Sovjetunionen
C. USA
1.17.1.5. Hvad kaldtes den økonomiske hjælp fra USA, som bl.a. Danmark modtog fra 1948 til 1951?
A. Truman-hjælpen
B. Roosevelt-hjælpen
C. Marshall-hjælpen
1.17.1.6. Danmarks grundlov blev ændret i 1953, og det betød en reform af Rigsdagen. Hvad skete der?
A. Medlemstallet blev udvidet
B. Landstinget blev afskaffet
C. Der indførtes censur
1.17.1.7. Den ny grundlov fra 1953 indførte også et nyt offentligt embede. Hvad hedder det?
A. Ombudsmanden
B. Postbudmanden
C. Embedsmanden
1.17.1.8. I 1953 blev også tronfølgeloven ændret, så at
A. flere kan arve tronen sammen
B. kongens ældste datter arver tronen, hvis kongen ikke har nogen sønner
C. kongens ældste barn arver tronen, uanset om det er en datter eller en søn
(OBS: Bemærk at tronfølgeloven blev ændret ved folkeafstemning i sommeren 2009, så der nu er lige arveret til tronen for begge køn)
1.17.1.9. Hvilket princip blev indføjet i grundloven af 1953?∫
A. Det parlamentariske princip
B. Det demokratiske princip
C. Det tredelte princip
--Spørgsmål til kap 1 afsnit 17, tema 2 Større velfærd og nye kulturelle strømninger
1.17.2.1. I 1959 blev der etableret et nyt politisk parti, som stadig er i Folketinget. Hvad hedder partiet?
A. Dansk Folkeparti
B. Det Radikale Venstre (De Radikale)
C. Socialistisk Folkeparti (SF)
1.17.2.2. Hvornår blev der indført folkepension til alle ældre borgere i Danmark?
A. I 1904
B. I 1956
C. I 1985
1.17.2.3. I 1960-erne kom der en del gæstearbejdere til Danmark. Hvilke lande kom de især fra?
A. Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien
B. Polen, Ungarn og Italien
C. Iran, Irak og Marokko
10
1.17.2.4. Oprettelsen af Fristaden Christiania på et nedlagt kaserneområde på Christianshavn var en del af
ungdomsoprøret fra midten af 1960-erne til midten af 1970-erne. Hvornår blev fristaden oprettet?
A. I 1956
B. I 1971
C. I 1989
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 18. Danmark i Europa (1972-1990)
1.18.1. Hvilken dansk politiker valgte at gå af som statsminister dagen efter EF-afstemningen i 1972?
A. Thorvald Stauning
B. Poul Schlüter
C. Jens Otto Krag
(OBS: Svaret står kun indirekte i bogen, så vidt jeg kan se. Man skal se på en billedtekst)
1.18.2 Hvilken europæisk organisation blev Danmark medlem af den 1. januar 1973?
A. EFTA
B. EF
C. COMECON
1.18.3. Det danske medlemskab blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1972. Hvor mange stemte for?
A. 53,1 procent
B. 63,3 procent
C. 73,5 procent
1.18.4. Ved folketingsvalget i 1973 kom mange nye partier ind i Folketinget. Hvad kaldes valget?
A. Krisevalget
B. Kampvalget
C. Jordskredsvalget
1.18.5. Hvorfor kaldes folketingsvalget i 1973 Jordskredsvalget?
A. Fordi der var en meget høj valgdeltagelse
B. Fordi mange nye partier kom i Folketinget
C. Fordi der efter 10 år med samme regering kom en ny regering
1.18.6. Der var økonomisk krise i Danmark i 1970’erne. Hvordan kom den til udtryk?
A. Der var arbejdsløshed og underskud på handelsbalancen
B. Staten kunne ikke betale lønningerne til de offentligt ansatte
C. Prisen på fast ejendom faldt markant
1.18.7. Hvilken statsminister ledede Firkløverregeringen i 1980’erne?
A. Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet
B. Uffe Ellemann-Jensen fra Venstre
C. Poul Schlüter fra Det Konservative Folkeparti
1.18.8. Ved folkeafstemningen i 1986 om EF-pakken stemte danskerne for
A. gennemførelse af det indre marked i EF
B. indførelse af en fælles europæisk valuta (euroen)
C. gennemførelse af EU’s udvidelse med en række østeuropæiske lande
1.18.9. I 1970'erne opstod en græsrodsbevægelse, der arbejdede for bedre vilkår for kvinder (bl.a.
ligestilling). Hvad hed bevægelsen?
A. Grevinde Danner
B. Kvindelig Front
C. Rødstrømpebevægelsen
1.18.10. I hvilket år vedtog Folketinget en lov om lige løn for mænd og kvinder for lige arbejde?
A. 1976
B. 1983
C. 1986
11
1.18.11. I Danmark kan en gravid kvinde frit vælge, om hun vil have en abort, hvis fosteret ikke er mere
end 12 uger gammelt. Hvornår vedtog Folketinget dette?
A. I 1946
B. I 1973
C. I 1990
1.18.12. I 1970’erne opstod en række græsrodsbevægelser med forskellige mål. En af de markante
mærkesager var
A. modstand mod atomkraft
B. indførelse af et fælleseuropæisk militær
C. flere kolonihaver i storbyerne
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 19. Begyndende økonomisk opsving (1990-2000)
1.19.1. Da Berlin-muren faldt i 1989 og Sovjetunionen brød sammen i 1991, betød det enden på
A. Den varme krig
B. Den kolde krig
C. Den skjulte krig
1.19.2. Danske soldater deltog i 1990-erne som FN- og NATO-styrker i en større konflikt. Hvor?
A. I Afghanistan
B. På Balkan
C. I Sydøstasien
1.19.3. Danmark var først i 1990-erne næsten selvforsynende med olie og gas. Hvor kom den fra?
A. Danmarks undergrund
B. Danske oliefelter i Nordsøen
C. Oliefelter ud for Grønland
1.19.4. Hvad hed Danmarks statsminister fra 1993 til 2001?
A. Anders Fogh Rasmussen (Venstre)
B. Gert Petersen (Socialistisk Folkeparti)
C. Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet)
1.19.5. Hvilken EU-traktat stemte den danske befolkning nej til i 1992?
A. Rom-traktaten
B. Paris-traktaten
C. Maastricht-traktaten
1.19.6. I 1993 stemte et lille flertal af danskerne ja til Edinburgh-aftalen. Aftalen indeholder nogle danske
forbehold mod EU-samarbejdet. Hvor mange?
A. Tre
B. Fire
C. Fem
---
Spørgsmål til kap 1 afsnit 20 Danmark i det globale samfund (2000- )
1.20.1. Hvad hed Danmarks statsminister fra 2001 til 2009?
A. Anders Fogh Rasmussen (Venstre)
B. Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti)
C. Mogens Lykketoft (Socialdemokratiet)
1.20.2. Danmark begyndte i 2002 og 2003 at sende soldater til to lande, nemlig
A, Iran og Irak
B. Afghanistan og Pakistan
C. Afghanistan og Irak
1.20.3. 1. januar 2007 blev Danmark inddelt i regioner. Hvor mange?
A. 5
B. 7
C. 13
12
1.20.4. Ligeledes 1. januar 2007 blev der færre og større kommuner i Danmark. Fra 270 blev antallet sat
ned til
A. 85
B. 98
C. 132
1.20.5 Folketinget vedtog i 2006 en velfærdsreform. Hensigten med den er at sikre, at der også i fremtiden
er råd til
A. Skattelettelser
B. Militærudgifter
C. Velfærd
1.20.6. På hvilke to områder anses Danmark for at være konkurrencedygtig internationalt?
A. Biomedicin og alternativ energi
B. Landbrug og fiskeri
C. Service og transport
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANMARKS GEOGRAFI
1. Hvor stort er Danmarks areal?
A. Cirka 43.000 km2
B. Cirka 163.000 km2
C. Cirka 283.000 km2
2. Hvornår smeltede isen efter den seneste istid?
A. For 22.500 år siden
B. For 11.500 år siden
C. For 6.500 år siden
3. Hvor mange meter over havets overflade ligger de højeste steder i Danmark?
A. Ca. 170 meter over havets overflade
B. Ca. 420 meter over havets overflade
C. Ca. 850 meter over havets overflade
4. Hvad hedder den næsten 130 meter høje klint, der ligger på østsiden af Møn?
A. Stevns Klint
B. Råbjerg Mile
C. Møns Klint
5. Hvor ligger Bornholm?
A. I Kattegat
B. I Østersøen
C. I Skagerrak
6. Hvor i Danmark kan man se grundfjeldet?
A. På Sjælland
B. På Bornholm
C. På Fyn
7. Danmark består af halvøen Jylland og en række større eller mindre øer. Hvor mange øer?
A. 406
B. 29
C. 8
8. Hvor mange af de danske øer er beboet af mennesker?
A. Ca. 40
B. Ca. 60
C. Ca. 80
13
9. Danmarks kystlinie er meget lang, bl.a. fordi landet består af en halvø og en række øer. Kystlinien er
A. 5.300 km
B. 6.300 km
C. 7.300 km
10. Hvad hedder det største af havene omkring Danmark?
A. Kattegat
B. Skagerrak
C. Nordsøen
11. Hvilke lande udgør tilsammen de nordiske lande?
A. Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland samt de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland
B. Danmark, Grønland og Færøerne
C. Danmark, Island og Estland
12. Hvilken by er Danmarks største?
A. Århus
B. København
C. Odense
13. Hvilken by er Danmarks næststørste?
A. Århus
B. Odense
C. Aalborg
14. Hvilken by er Danmarks trediestørste?
A. Aalborg
B. Odense
C. Esbjerg
15. Hvad hedder den halvø, som udgør en af Danmarks landsdele?
A. Jylland
B. Langeland
C. Sjælland
16. I hvilken landsdel ligger Århus?
A. Jylland
B. Fyn
C. Sjælland
17. Hvad hedder farvandet mellem Jylland og Fyn?
A. Øresund
B. Storebælt
C. Lillebælt
18. Hvad hedder farvandet mellem Sjælland og Fyn?
A. Øresund
B. Storebælt
C. Lillebælt
19. Hvad hedder broen, der forbinder Fyn og Sjælland?
A. Storebæltsbroen
B. Lillebæltsbroen
C. Guldborgsundbroen
20. Hvor mange broer er der over Lillebælt?
A. Én
B. To
C. Tre
21. Hvilke landsdele er forbundet af Lillebæltsbroen?
A. Fyn og Jylland
B. Fyn og Sjælland
C. Jylland og Sjælland
14
22. Hvad hedder broen mellem Sjælland og Sverige?
A. Sverigesbroen
B. Øresundsbroen
C. Sjællandsbroen
23. Til hvilket af følgende lande har Danmark en landegrænse?
A. Norge
B. Tyskland
C. Storbritannien
24. Hvad var navnet på den biskop, som regnes for Københavns grundlægger?
A. Ansgar
B. Absalon
C. Amled
25. Hvilke af følgende lande indgår i det danske rigsfællesskab?
A. Danmark, Færøerne og Grønland
B. Danmark, Grønland og Island
C. Danmark, Færøerne og Island
26. Hvad kaldes fællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne?
A. Landsfællesskabet
B. Nationsfællesskabet
C. Rigsfællesskabet
27. Hvad hedder den største grønlandske by?
A. Nuuk (Godthåb)
B. Paamiut (Frederikshåb)
C. Qaanaaq (Thule)
28. Hvad hedder den største færøske by?
A. Thorshavn
B. Klaksvik
C. Vestmanna
29. Godthåb (Nuuk) er hovedstad
A. i Grønland
B. i Island
C. på Færøerne
30. Inden for hvilket af følgende energiområder har Danmark de seneste årtier i særlig grad markeret sig
på verdensmarkedet?
A. Kul
B. Vindenergi
C. Atomenergi
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DEN DANSKE BEFOLKNING
1. Hvor mange indbyggere er der i Danmark?
A. Cirka 4,6 mio.
B. Cirka 5,4 mio.
C. Cirka 6,1 mio.
2. I hvilken del af Danmark lever størstedelen af det tyske mindretal?
A. Fyn
B. Nordjylland
C. Sønderjylland
3. I anden halvdel af 1800-tallet udvandrede ca. 285.000 danskere. Hvilket land udvandrede de fleste til?
A. USA
B. Argentina
C. Canada
15
4. Hvor stor en andel af befolkningen er i dag (2007) indvandrere eller flygtninge eller efterkommere af
indvandrere og flygtninge?
A. Ca. 4 procent
B. Ca. 8 procent
C. Ca. 12 procent
5. Ca. 8 procent af befolkningen i Danmark er i dag indvandrere eller efterkommere af indvandrere og
flygtninge. Hvor mange personer svarer det til?
A. 225.000
B. 450.000
C. 900.000
6. Hvor gamle kunne danske mænd i 2005 regne med at blive?
A. 75 år
B. 80 år
C. 85 år
7. Hvor gamle kunne danske kvinder i 2005 regne med at blive?
A. 75 år
B. 80 år
C. 85 år
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DET DANSKE SPROG
1. Hvilket sprog er det offficielle i Danmark?
A. Engelsk
B. Dansk
C. Tysk
2. I dag kommer der mange engelske ord ind i det danske sprog. Tidligere har et andet sprog i væsentlig
grad påvirket det danske sprogs udvikling. Hvilket?
A. Oldgræsk
B. Tysk
C. Fransk
3. Hvad hedder den officielle danske ordbog og vejledning i at skrive dansk?
A. Computerordbogen
B. Nudansk ordbog
C. Retskrivningsordbogen
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
INDVANDRING TIL DANMARK GENNEM TIDERNE
1. Flere danske konger inviterede i 1500-tallet og 1600-tallet udlændinge til Danmark, fordi der manglede
arbejdskraft. Udlændingene var
A. svenskere
B. nederlændere
C. østrigere
2. Sidst i 1600-tallet og i 1700-tallet fik mange huguenotter (calvinistiske protestanter) lov at bo i bestemte
danske byer. De kom fra
A. Holland
B. Belgien
C. Frankrig
3. Hvilket år åbnede danske jøder den første synagoge i København?
A. 1712
B. 1736
C. 1766
16
4. Sidst i 1800-tallet kom der hvert år ca. 2.000 polakker til Danmark. Hvad arbejdede de især med?
A. Landbrugsarbejde
B. Fabriksarbejde
C. Husligt arbejde
5. Omkring 2. verdenskrigs slutning kom et stort antal tyske flygtninge til Danmark. Hvor mange?
A. Ca. 150.000
B. Ca. 240.000
C. Ca. 300.000
6. Efter en opstand i 1956 i et østeuropæisk land kom der en del flygtninge til Danmark. Hvilket land kom
de fra?
A. Tyskland
B. Polen
C. Ungarn
7. I hvilket årti startede indvandringen af mennesker fra især Tyrkiet, Pakistan og det tidligere
Jugoslavien til Danmark?
A. I 1920’erne
B. I 1940’erne
C. I 1960’erne
8. I 1960-erne kom der en del gæstearbejdere til Danmark. Hvilke lande kom de især fra?
A. Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien
B. Polen, Ungarn og Italien
C. Iran, Irak og Marokko
9. I 1980-erne og 1990-erne kom der mange flygtninge til Danmark fra især
A. Mellemøsten, Sri Lanka, Somalia og Balkan
B. Sydamerika og Sydafrika
C. Vietnam, Kina og Thailand
10. Hvornår blev der indført stop for indvandring til Danmark?
A. I 1973
B. I 1983
C. I 1993
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DET DANSKE FLAG
1. Hvad hedder det danske nationalflag?
A. Dannebrog
B. Dannevang
C. Dannevirke
2. Hvilke farver har det danske flag?
A. Gult kors på blå baggrund
B. Hvidt kors på rød baggrund
C. Gult kors på rød baggrund
3. Ifølge et sagn faldt flaget ned fra himlen under et slag i Estland i år
A. 1219
B. 1345
C. 1516
5. Hvem skal flage på de officielle flagdage?
A. Alle som har en flagstang
B. Alle offentlige myndigheder
C. Hæren, flåden og luftvåbnet
---
17
TEMAOPSLAG (blå sider)
KONGEHUSET
11. Hvor langt kan det danske kongehus føres tilbage?
A. Til midten af 1600-tallet
B. Til 1849
C. Mere end 1000 år
1. Hvad hedder Danmarks nuværende monark og statsoverhoved?
A. Dronning Dagmar
B. Dronning Margrete 1.
C. Dronning Margrethe 2.
2. Danmark blev fra 1448 til 1863 regeret af en kongeslægt, der hed
A. Oldenborgerne
B. Frederiksborgerne
C. Habsborgerne
3. Hvem var den sidste konge af slægten oldenborgerne?
A. Frederik 6.
B. Christian 8.
C. Frederik 7.
4. Hvem var den første konge af slægten glücksborgerne?
A. Christian 8.
B. Frederik 8.
C. Christian 9.
5. Danmark har et konstitutionelt monarki. Det betyder bl.a., at landet regeres inden for rammerne af
grundloven, og at
A. monarken (dronningen) ikke har nogen politisk magt
B. regeringen konstitueres af monarken (dronningen)
6. På et bestemt tidspunkt hvert år holder dronningen en tale for hele nationen. Hvornår er det?
A. Nytårsaften
B. Nytårsdag
C. Juleaften
7. Dronningen er gift med en prinsgemal. Han hedder
A. Frederik
B. Henrik
C. Valdemar
8. Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys ældste barn hedder
A. Frederik
B. Christian
C. Joachim
----
TEMAOPSLAG (blå sider)
RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK, FÆRØERNE OG GRØNLAND
1.Hvad kaldes fællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne?
A. Landsfællesskabet
B. Nationsfællesskabet
C. Rigsfællesskabet
2. Hvor mange medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne?
A. Ingen medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
B. I alt fire medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
C. I alt otte medlemmer af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne
18
3. Grønland overgik i 2009 fra hjemmestyre til selvstyre og fik dermed mere indflydelse på sine egne
forhold. Overgangen skete på Grønlands nationaldag
A. den 23. september
B. den 21. juni
C. den 21. december
(NB. Oplysningen står ikke i bogen, der er fra 2007, men det er vel vigtigt, at folk et opdateret)
4. Færøerne har i dag hjemmestyre. Blandt de områder, der IKKE hører under hjemmestyret, er
A. uddannelsesområdet
B. sundhedsområdet
C. det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område
5. Hvornår regner man med, at de første mennesker kom til Grønland og bosatte sig?
A. Ca. år 0
B. Ca. 1500 f. Kr. (før Kristi fødsel)
C. Ca. 2500 f. Kr. (før Kristi fødsel)
6. Grønland blev koloniseret af præsten Hans Egede i
A. 1520-erne
B. 1640-erne
C. 1720-erne
7. Hvornår ophørte Grønland med at være en koloni under Danmark?
A. 1941
B. 1953
C. 1993
8. Hvilket land samarbejder Danmark og Grønland med om en militærbase i Grønland?
A. Canada
B. Norge
C. USA
9. Det grønlandske parlament hedder
A. Folketinget
B. Landstinget
C. Altinget
10. Hvilket erhverv giver Grønland de største indtægter?
A. Hvalfangst
B. Fiskeri
C. Minedrift
11. Er Grønland medlem af EU?
A. Ja
B. Nej
12. Hvem var forfædrene til Færøernes nuværende befolkning, og hvor kom de især fra?
A. Vikinger, især fra Norge
B. Munke, især fra Irland
C. Bønder, især fra Danmark
13. Da Danmark blev besat af Tyskland i 1940, blev Færøerne besat af
A. USA
B. Storbritannien
C. Rusland
14. Det færøske parlament hedder
A. Lagtinget
B. Landstinget
C. Altinget
15. Den vigtigste indtægtskilde for Færøerne er
A. Hvalfangst
B. Fiskeri
C. Minedrift
19
16. Er Færøerne medlem af EU?
A. Ja
B. Nej
17. Island er i dag en selvstændig stat. Tidligere hørte landet under Danmark. Fra hvornår?
A. 1100-tallet
B. 1200-tallet
C. 1300-tallet
18. I hvilket år løsrev Island sig fra Danmark?
A.1802
B. 1944
C. 1984
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DEN FØRSTE DANMARKSHISTORIE
1. Saxo skrev i slutningen af 1100-tallet den første Danmarkshistorie. Dens latinske titel betød "Danernes
bedrifter". Hvad var titlen?
A. Chronica Danorum
B. Gesta Danorum
C. Gaster Danorum
2. Blandt personerne i Saxos Danmarkshistorie er der både virkelige og mytologiske personer. En af de
mytologiske er
A. Prins Valiant
B. Prins Amled
C. Prins Valdemar
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
KRISTENDOMMENS INDFØRELSE
1. Før kristendommens indførelse havde indbyggerne i Danmark en religion kaldet asatroen. Hvem var
hovedgud i asatroen?
A. Thor
B. Odin
C. Frej
2. Mange gudenavne fra asatroen lever videre, bl.a. i ugedagenes navne. F.eks. betyder fredag
A. Frodes dag
B. Fruedag
C. Frejas dag
3. Hvad var navnet på den tyske missionær, der midt i 800-tallet fik bygget kirker i Hedeby og Ribe?
A. Ansgar
B. Absalon
C. Amled
4. Hvilket år blev Harald Blåtand døbt?
A. 765
B. 865
C. 965
5. I 1000-tallet opstod en selvstændig dansk kirke, der bestod af et antal stifter, dvs. kirkelige områder med
en biskop i toppen. Hvor mange stifter opstod?
A. Tre
B. Fem
C. Otte
20
6. I 1103 blev Norden et selvstændigt kirkeligt område og fik egen ærkebiskop. Hvor lå hans bispesæde?
A. I Roskilde
B. I Ribe
C. I Lund
7. Den danske folkekirke har siden 1536 været
A. romersk-katolsk
B. evangelisk-luthersk
C. græsk-katolsk
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
KIRKE OG RELIGION I DANMARK
1. Hvornår blev der indført religionsfrihed i Danmark?
A. Med grundloven i 1849
B. Med grundlovsændringen i 1915
C. Med grundlovsændringen i 1953
2. Religionsfriheden betyder bl.a., at alle frit kan skifte religion eller vælge ikke at have nogen religion. Én
person SKAL dog være medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Det er
A. statsministeren
B. monarken (dronningen)
C. ombudsmanden
3. Hvad kaldes den evangelisk-lutherske kirke i Danmark?
A. Statskirken
B. Folkekirken
C. Domkirken
4. Den danske folkekirke løser en række opgaver for staten, bl.a.
A. Registrering af ægteskaber
B. Registrering af navngivning
C. Registrering af politisk overbevisning
5. Hvem kan udtale sig på den danske folkekirkes vegne?
A. Det kan kun kirkeministeren
B. Det kan kun dronningen
C. Folkekirken har ingen officiel talsmand
6. Hvad hedder ledelsen af den lokale kirke og dens medlemmer (kirkesognet)
A. Menighedsråd
B. Kommunalbestyrelse
C. Sogneråd
7. Hvem er den øverste administrative myndighed i folkekirken?
A. Kirkeministeren
B. Kristendomsministeren
C. Københavns biskop
8. Religionsfrihed i Danmark betyder i grundlovens forstand, at borgerne har ret til at dyrke deres
religion
A. så længe de øvrige regler, der gælder i samfundet, respekteres
B. hvis staten har godkendt religionen
C. helt uden nogen begrænsninger
9. Hvis en religiøs organisation er blevet godkendt af Kirkeministeriet som menighed eller trossamfund,
får den bl.a. ret til at
A. foretage retsgyldige vielser
B. registrere fødsler på statens vegne
C. registrere navngivning på statens vegne
21
10. Hvor mange godkendte menigheder og trossamfund er der i Danmark?
A. Godt 50
B. Godt 100
C. Godt 200
11. Størstedelen af den danske befolkning er medlem af folkekirken. Hvad er den næststørste trosretning?
A. Jødedommen
B. Islam
C. Katolicismen
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
SKIKKE OG MÆRKEDAGE
1. Hvornår er det fastelavn?
A. 29 dage før påske
B. 39 dage før påske
C. 49 dage før påske
2. Hvad markerer den kristne påske?
A. Jødernes flugt fra Ægypten
B. Jesu korsfæstelse, død og opstandelse
C. Forårets komme
3. Arbejdernes internationale kampdag fejres den
A. 1. april
B. 1. maj
C. 1. juni
4. Hvad markerer den kristne pinse?
A. At Helligånden er kommet til jorden
B. At jomfru Maria er født
C. At det lille Jesusbarn blev præsenteret i templet
5. Den 5. juni er en mærkedag i Danmark Hvad kaldes denne mærkedag?
A. Kristi himmelfartsdag
B. Grundlovsdag
C. Store bededag
6. Den danske grundlovsdag fejres
A. hvert år den 1. maj
B. hvert år den 15. maj
C. hvert år den 5. juni
7. Hvad markerer mærkedagen Sankt Hans?
A. Midvinter
B. Forårsjævndøgn
C. Midsommer
8. Hvordan fejres sankt Hansaften den 23. juni?
A. Der sættes tændte stearinlys i vinduerne
B. Der brændes bål
C. Børnene klæder sig ud
9. Hvad markerer den kristne jul?
A. Jesu fødsel
B. Jesu konfirmation
C. Jesu død
10. Hvad var julen oprindelig?
A. Et hedensk frugtbarhedsritual
B. En fest for Odin
C. En hedensk solhvervsfest
22
11. Hvilken amerikansk tradition den 31. oktober er ved at vinde indpas i Danmark?
A. Valentine's Day
B. Thanksgiving
C. Halloween
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
UNGDOMSKULTUR OG ALTERNATIVER
1. Hvad står betegnelsen ”blomsterbørn” for?
A. En del af ungdomskulturen i 1960-erne og begyndelsen af 1970-erne
B. Børn, som går i skovbørnehave
C. Personer, som samler på tørrede blomster
2. Hvad kaldes den internationalt inspirerede bevægelse blandt unge i 1960-erne og 1970-erne?
A. Hippieoprøret
B. Ungdomsoprøret
C. Blomsteroprøret
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
HØJSKOLEBEVÆGELSEN
1. Præsten og digteren N.F.S. Grundtvig gav i midten af 1800-tallet inspiration til en ny skoleform. Hvad
kaldes denne skoleform?
A. Gymnasium
B. Folkehøjskole
C. Købmandsskole
2. Hvad var et af de vigtigste formål med at gå på højskole?
A. At lære at blive gode landmænd
B. At lære at være nysgerrige og diskutere
C. At lære at holde foredrag
3. Hvilken person forbinder man specielt med folkehøjskolerne?
A. Georg Brandes
B. N.F.S. Grundtvig
C. Ludvig Holberg
4. Hvornår blev den første danske folkehøjskole grundlagt?
A. I 1804
B. I 1824
C. I 1844
5. Hvornår blev det tilladt kvinder at tage på højskole?
A. I 1865
B. I 1885
C. I 1905
6. Højskolernes virke har bl.a. resulteret i et værk, der udkommer jævnligt i nye udgaver. Det hedder
A. Den danske salmebog
B. Højskolesangbogen
C. Arbejdersangbogen
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
SKOLEGANG OG UDDANNELSE I DANMARK
1. De ældste skoler i Danmark kaldtes
A. Latinskoler
B. Rytterskoler
C. Folkeskoler
23
2. I hvilket år blev den danske folkeskole oprettet?
A. 1714
B. 1814
C. 1914
3. Er der skolepligt i Danmark?
A. Ja, alle børn skal gå i folkeskolen
B. Ja, men forældre kan frit vælge, om deres barn skal gå i folkeskolen eller i en privat skole
C. Nej, forældre kan vælge, om deres barn skal undervises i folkeskolen, i en privat skole, eller om forældrene vil
sørge for undervisning af barnet i hjemmet
4. Skal forældre til børn i den danske folkeskole betale penge til skolen for deres børns skolegang?
A. Ja, forældrene skal betale 50 procent af udgifterne til læremateriale til skolen
B. Ja, forældrene skal betale 75 procent af udgifterne til læremateriale til skolen
C. Nej
5. Der er undervisningspligt i Danmark. Hvor mange års undervisningspligt er der?
A. 8 års undervisningspligt
B. 9 års undervisningspligt
C. 10 års undervisningspligt
6. Det danske grundskoletilbud omfatter børnehaveklasse, et grundlæggende skoleforløb og en 10. klasse.
Hvor mange år i alt?
A. 9 år
B.10 år
C. 11 år
7. Efter grundskolen kan man gå videre på en ungdomsuddannelse. Den er rettet mod
A. De videregående uddannelser
B. Erhvervslivet
C. Både de videregående uddannelser og erhvervslivet
8. Der findes erhvervsuddannelser inden for områderne
A. handel og kontor
B. handel, kontor, håndværk og social- og sundhedsområdet
C. handel, kontor og håndværk
9. De gymnasiale uddannelser, der giver adgang til videregående uddannelser, omfatter bl.a
A. det almene gymnasium, handelsgymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx) og højere forberedelseseksamen
(HF)
B. det almene gymnasium
C. handelsgymnasium (hhx), teknisk gymnasium (htx) og højere forberedelseseksamen (HF)
10. Der er korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Hvis man tager en mellemlang
videregående uddannelse, kan man bl. a. blive
A. universitetsuddannet akademiker inden for naturvidenskab, jura, samfundsfag eller humaniora
B. pædagog, lærer, journalist eller sygeplejerske
C. laborant, datamatiker eller bygningskonstruktør
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
FAMILIE OG FAMILIELIV
1. Ikke alle par, der bor sammen, er gift, men ægteskabet er stadig den mest almindelige samlivsform.
Hvor stor var andelen af gifte par blandt alle samboende par i 2006?
A. 53 procent
B. 78 procent
C. 96 procent
24
2. Homoseksuelle par kan indgå en juridisk forpligtende forbindelse, der med få undtagelser giver de
samme rettigheder som et ægteskab mellen en kvinde og en mand. Hvad kaldes forbindelsen?
A. Registreret partnerskab
B. Borgerligt ægteskab
C. Kammeratægteskab
3. Flere og flere voksne danskere er hverken gift eller bor sammen med en partner. Hvor stor en andel af
alle voksne drejer det sig om?
A. Over halvdelen
B. Over en trediedel
C. Over en fjerdedel
4. Myndighedsalderen i Danmark er
A. 16 år
B. 18 år
C. 21 år
5. Må børn under 13 år arbejde uden for hjemmet?
A. Ja
B. Nej
6. Må forældre slå deres børn?
A. Ja
B. Nej
7. Kan man uden videre gifte sig, hvis man er under 18 år?
A. Ja
B. Nej, men man kan søge om særlig tilladelse
8. Er det strafbart at forsøge at tvinge nogen til at indgå et ægteskab, de ikke selv ønsker?
A. Ja
B. Nej
9. Hvis en kvinde eller en mand ønsker at afbryde sit ægteskab, har hun eller han ret til separation i et år
og derefter skilsmisse. I særlige tilfælde kan man blive skilt uden at have været separeret. Hvilke tilfælde?
A. Hvis ægteparret er barnløst
B. Hvis der har været utroskab eller vold i ægteskabet
C. Hvis den ene ægtefælle erklærer sig for at være homoseksuel
10. Hvem har forældremyndigheden over to gifte personers fælles børn?
A. Moderen
B. Faderen
C. Moderen og faderen har fælles forældremyndighed
11. Hvem har forældremyndigheden over børnene efter en skilsmisse?
A. Moderen
B. Faderen
C. Moderen og faderen har fælles forældremyndighed
-----
TEMAOPSLAG (blå sider)
SPORTSLIV
1. Hvornår vandt Danmark EM (Europamesterskabet) i fodbold?
A. 1980
B. 1992
C. 2000
2. Hvornår vandt det danske kvindelandshold VM (verdensmesterskabet) i håndbold?
A. 1972
B. 1985
C. 1997
---------
25
TEMAOPSLAG (blå sider)
KULTURKANON 2006
1. I 2006 blev der lavet en oversigt over de væsentligste eksempler på dansk kultur inden for bl.a.
litteratur, scenekunst, film og arkitektur. Hvad hedder den oversigt?
A. Kulturkanonen
B. Dansk Kulturleksikon
C. Den Danske Kulturguide
2. Hvor mange kanonudvalg blev der nedsat til at lave kanonlister over betydningsfulde værker?
A. Otte
B. Ti
C. Femten
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK LITTERATUR
1. Den allerældste danske litteratur er skrevet med et andet alfabet end det, vi bruger i dag, nemlig
runealfabetet. På hvilket sprog?
A. Oldnordisk
B. Oldgermansk
C. Oldengelsk
2. På hvilket sprog blev en stor del af den tidlige (middelalderlige) danske litteratur skrevet?
A. Dansk
B. Tysk
C. Latin
3. Hvornår blev de første folkeviser skrevet ned på dansk?
A. I 1400-tallet
B. I 1500-tallet
C. I 1600-tallet
4. Hvad kaldes de sange fra Middelalderen, der ofte handler om riddere og andre adelige?
A. Bondeviser
B. Folkeviser
C. Kongeviser
5. En dansk kongedatter skrev i 1673-74 en beretning om sit fængselsophold i Blåtårn. Hvad hed hun?
A. Sophie Amalie
B. Sophia Magdalena
C. Leonora Christina
6. Hvilken forfatter skrev i 1700-tallet en række komedier, hvoraf nogle stadig vises, f.eks. Jeppe på
Bjerget?
A. Søren Kierkegaard
B. Ludvig Holberg
C. Georg Brandes
7. Ludvig Holberg anses for at være den vigtigste repræsentant i Danmark for en bestemt filosofi.
Hvilken?
A. Oplysningsfilosofien
B. Deismen
C. Eksistentialismen
8. Hvilken digter skrev i slutningen af 1700-tallet Kong Kristian stod ved højen mast, der i dag er den
danske kongesang?
A. Adam Oehlenschläger
B. Ambrosius Stub
C. Johannes Ewald
26
9. Hvem har skrevet teksten til Der er et yndigt land, som er nationalsang i Danmark?
A. Karen Blixen
B. Ludvig Holberg
C. Adam Oehlenschläger
10. H.C. Andersen er en af Danmarks mest kendte forfattere. Hvilket af disse tre eventyr har han skrevet?
A. Guldgåsen
B. Den bestøvlede kat
C. Den grimme ælling
11. I hvilken by blev H.C. Andersen født i 1805?
A. København
B. Odense
C. Århus
12. Hvilken forfatter har skrevet Den Lille Havfrue?
A. Karen Blixen
B. Adam Oehlenschläger
C. H.C. Andersen
13. Eventyret Hyrdinden og Skorstensfejeren er skrevet af
A. Ludvig Holberg
B. H.C. Andersen
C. Steen Steensen Blicher
14. Forfatteren Steen Steensen Blicher, der levede fra 1782 til 1848, er især kendt for
A. Kongens fald
B. En landsbydegns dagbog
C. Vintereventyr
15. Adam Oehlenschläger skrev i 1819 et digt, som senere blev Danmarks nationalsang. Hvad hedder
nationalsangen?
A. I Danmark er jeg født
B. Jeg ved, hvor der findes en have så skøn
C. Der er et yndigt land
16. Hvilken dansk forfatter fik i 1944 Nobelprisen i litteratur?
A. H.C. Andersen
B. Johannes V. Jensen
C. Klaus Rifbjerg
17. Karen Blixen er en af Danmarks mest kendte forfattere. Hvilken af følgende bøger har hun skrevet?
A. Frøken Smillas fornemmelse for sne
B. Den afrikanske farm
C. Kongens fald
18. Forfatteren Klaus Rifbjerg skrev i 1958 en af sine mest kendte romaner. Det hedder
A. Forbandede ungdom
B. Den kroniske uskyld
C. Ungdom og galskab
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK SCENEKUNST
1. Adam Oehlenschläger skrev i 1805 et skuespil, der var inspireret af 1001 nats eventyr. Hvad hedder
skuespillet?
A. Ali Baba og de 40 røvere
B. Aladdin eller Den forunderlige lampe
C. Sindbad Søfareren
27
2. Koreografen August Bournonville skabte i 1800-tallet en berømt ballet. Den hedder
A. Giselle
B. Ildfuglen
C. Sylfiden
3. Skuespillet Inden for murene om et kærlighedsforhold mellem en ung jødisk kvinde og en ikke-jødisk
mand er skrevet af
A. Henri Nathansen
B. Knud Sønderby
C. Klaus Rifbjerg
4. Revysangen Man binder os på mund og hånd blev skrevet i 1940 af en kendt arkitekt. Han hed
A. Jørn Utzon
B. Henning Larsen
C. Poul Henningsen
5. Balletmester Harald Lander skabte i 1948 en ballet, der er blevet en international klassiker. Den hedder
A. Etudes
B. Napoli
C. Silk and Knife
6. Hvilket år blev Det Kongelige Teaters bygning på Kongens Nytorv opført?
A. 1754
B. 1824
C. 1874
7. Koreografen Flemming Flindt skabte i 1963 en senere internationalt kendt ballet til dansk tv. Den hed
A. Enetime
B. Teenagerlove
C. Månerenen
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK BILLEDKUNST: KUNSTMALERE OG BILLEDHUGGERE
1. Et kunstmuseum i København bærer en berømt dansk billedhuggers navn. Hvad hedder museet?
A. Thorvaldsens Museum
B. J.F. Willumsens Museum
C. Hirschsprungs Samling
2. Danmarkshistoriens bedst kendteste billedhugger levede fra 1770 til 1844, og i København blev der
bygget et museum til hans skulpturer. Hvad hed han?
A. Vilhelm Bissen
B. C.W. Eckersberg
C. Bertel Thorvaldsen
3. I dansk kunsts såkaldte guldalder i første halvdel af 1800-tallet tog mange kunstnere og forfattere til
udlandet på dannelsesrejser, især til byen
A. Rom
B. Paris
C. London
4. To af de vigtigste malere fra Guldalderen var
A. J.F. Willumsen og L.A. Ring
B. C.W. Eckersberg og Christen Købke
C. Vilhelm Lundstrøm og Vilhelm Freddie
5. Vilhelm Hammershøi var
A. kunstmaler
B. videnskabsmand
C. præst
28
6. Asger Jorn var
A. folketingspolitiker
B. videnskabsmand
C. kunstmaler
7. Hvilken dansk billedkunstner var med til at stifte den internationale kunstnergruppe Cobra, der
eksisterede fra 1948 til 1951?
A. Asger Jorn
B. Vilhelm Hammershøi
C. C.W. Eckersberg
8. En kvindelig billedhugger fremhæves som en af det 20. århundredes mest fremtrædende. Hun hed
A. Anne Marie Carl Nielsen
B. Astrid Noack
C. Helen Schou
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK MUSIK
1. En af Danmarks største komponister levede fra 1865 til 1931 og skrev bl.a. operaer, symfonier og sange.
Hvad hed han?
A. Carl Nielsen
B. Niels W. Gade
C. Per Nørgård
2. Musikgruppen Savage Rose har frembragt sange, der i dag opfattes som klassikere inden for
populærmusikken. Bl.a. på et album, der hedder
A. Black Tulips
B. The Savage Rose
C. The Wild Lily
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK ARKITEKTUR OG DESIGN
1. Hvad hedder den bydel i København, som arkitekten Nicolai Eigtved tegnede byplanen til?
A. Frederiksstaden
B. Latinerkvarteret
C. Musikbyen
2. Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, er bygget i første halvdel af 1800-tallet. Hvad hed arkitekten?
A. Christian Frederik Hansen
B. Nicolai Eigtved
C. Nicolas Henri Jardin
3. Den danske arkitekt Jørn Utzon er især kendt for at have tegnet
A. Den Sorte Diamant i København
B. Operahuset i Sydney, Australien
C. Guggenheim-museet i Bilbao, Spanien
4. Hvilken lampe er tegnet af arkitekten Poul Henningsen?
A. Le Klint-lampen
B. PH-lampen
C. P. Henningsens natlampe
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK FILM
1. Hvad hed Danmarks første filmstjerne?
A. Clara Pontoppidan
B. Asta Nielsen
C. Kirsten Walther
29
2. Filminstruktøren Carl Th. Dreyer regnes for en af Danmarks allerstørste filminstruktører. Han har
bl.a. iscenesat
A. Vredens druer"
B. Vredens dag
C. Vredens børn
3. Hvilken instruktør har instrueret de fleste Olsen-banden-film?
A. Erik Balling
B. Lars von Trier
C. Bille August
4. Instruktøren Erik Balling instruerede en kendt og populær dansk tv-serie. Den hedder
A. Krøniken
B. Ørnen
C. Matador
5. En af hovedmændene bag Dogme 95-manifestet, der skabte stor international opmærksomhed om dansk
film, hedder
A. Lars von Trier
B. Gabriel Axel
C. Carl Th. Dreyer
6. Hvilken dogmefilm af Thomas Vinterberg vandt juryens specialpris på filmfestivalen i Cannes i 1998?
A. Idioterne
B. Festen
C. Sekten
7. Hvilken instruktør vandt som den første dansker en Oscar for filmen Babettes gæstebud?
A. Gabriel Axel
B. Bille August
C. Lars von Trier
8. I 1988 vandt en anden dansk film, instrueret af Bille August, en Oscar. Hvad hed filmen?
A. Ditte Menneskebarn
B. Pelle Erobreren
C. Synnøve Solbakken
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
DANSK VIDENSKAB
DANSK VIDENSKAB GENNEM HISTORIEN
1. Tycho Brahe var
A. videnskabsmand
B. kunstmaler
C. biskop
2. En dansk videnskabsmand opdagede i 1500-tallet en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Hvad hed
denne videnskabsmand?
A. Tycho Brahe
B. Niels Bohr
C. H.C. Ørsted
3. Videnskabsmanden Ole Rømer gjorde en stor opdagelse, da han fandt ud af at måle lysets hastighed ved
at observere planeten Jupiters måner. Hvornår levede han?
A. I 1500-tallet
B. I 1600-tallet
C. I 1700-tallet
4. Fysikeren H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i år
A. 1770
B. 1820
C. 1870
30
5. Sprogforskeren Rasmus Rask havde et godt kendskab til mange sprog. Hvor mange?
A. 35
B. 45
C. 55
6. Hvornår levede den danske filosof Søren Kierkegaard?
A. I 1200-tallet
B. I 1600-tallet
C. I 1800-tallet
7. Et af de kendteste værker af filosoffen Søren Kierkegaard hedder
A. Enten – eller
B. Både – og
C. Hverken – eller
DANSK VIDENSKAB - DANSK VIDENSKAB I NYERE TID
1. Den danske videnskabsmand Niels Bohr fik i 1922 Nobelprisen. Hvad fik han Nobelprisen i?
A. Medicin
B. Fysik
C. Økonomi
2. Den danske læge og videnskabsmand Jens Christian Skou har fået Nobelprisen i kemi. Hvilket år?
A. 1945
B. 1966
C. 1997
3. Inden for hvilket område er Danmark især kendt for sin forskning i dag?
A. Biovidenskab
B. Astronomisk videnska
C. Sprogvidenskab
---
TEMAOPSLAG (blå sider)
MEDIERNES DANMARK
1. Den ældste eksisterende danske avis er Berlingske Tidende. Den udkom første gang i
A. 1749
B. 1799
C. 1849
2. Dansk Journalistforbunds fornemste hæderspris er opkaldt efter en dansk redaktør. Den hedder
A. Seidenfaden-prisen
B. Outze-prisen
C. Cavling-prisen
3. Hvornår blev Statsradiofonien (i dag Danmarks Radio) grundlagt?
A. I 1914
B. I 1925
C. I 1936
4. Hvornår sendte Statsradiofonien (i dag Danmarks Radio) første gang tv-programmer?
A. I 1951
B. I 1956
C. I 1961
5. Hvornår blev Danmarks Radios tv-monopol brudt?
A. I 1950’erne
B. I 1960’erne
C. I 1980’erne
31
6. Hvornår begyndte TV2 at sende tv til hele Danmark?
A. I 1986
B. I 1988
C. I 1990
KAPITEL II DET DANSKE DEMOKRATI
AFSNIT 2. DEN DANSKE STYREFORM
Spørgsmål til kap 2, afsnit 2, tema 1. Grundloven – Danmarks forfatning
2.2.1.1. Hvad kaldes Danmarks forfatning?
A. Danmarks Riges Grundlov
B. Det Danske Riges Forfatning
C. Det Danske Demokratis Grundlov
2.2.1.2. Hvornår er grundloven senest blevet ændret?
A. 1849
B. 1901
C. 1953
2.2.1.3. Grundloven er kun blevet ændret fire gange. Hvilket år er den nuværende grundlov fra?
A. 1918
B. 1953
C. 1993
2.2.1.3. Hvordan kan den danske grundlov ændres?
A. Regeringen skal blot have flertal i Folketinget for en grundlovsændring
B. Kun regenten kan ændre grundloven
C. Grundloven kan kun ændres, hvis der er tilslutning fra både Folketinget og befolkningen
2.2.1.4. Hvilken titel har den minister, som leder den danske regering?
A. Statsminister
B. Forbundsminister
C. Præsident
2.2.1.5. Hvem er Danmarks statsoverhoved?
A. Statsministeren
B. Dronningen
C. Folketingets formand
2.2.1.6. Hvem underskriver en lov?
A. Dronningen og en minister
B. Statsministeren
C. Justitsministeren
2.2.1.7. Hvilken af følgende rettigheder er beskyttet i grundloven?
A. Strejkeretten
B. Den private ejendomsret
C. Retten til lægehjælp
2.2.1.8. Er ytringsfriheden beskyttet i grundloven?
A. Ja
B. Nej
2.2.1.9. Grundloven bestemmer, at magten i Danmark er tredelt. Det betyder, at magten er fordelt mellem
A. en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt
B. dronningen, Folketinget og EU
C. dronningen, regeringen og den dømmende magt
2.2.1.10. Magten i Danmark er tredelt. Hvem har den lovgivende magt?
A. Regeringen alene
B. Regeringen og domstolene i fællesskab
C. Regeringen og Folketinget i fællesskab
32
2.2.1.10. Demokratiet i Danmark er et repræsentativt demokrati. Hvad vil det sige?
A. At befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget, og at Folketinget tager beslutninger på befolkningens
vegne
B. At Folketingets sammensætning vedrørende køn, alder og social baggrund svarer til befolkningen
C. At folketingsmedlemmerne skal spørge deres valgkreds til råds, før de deltager i Folketingets afstemninger
2.2.1.11. Hvordan kan udlændinge få tildelt dansk indfødsret (statsborgerskab)?
A. Integrationsministeren og justitsministeren beslutter i fællesskab, hvilke udlændinge der kan få tildelt dansk
indfødsret (statsborgerskab)
B. Folketinget kan ved lov tildele udlændinge dansk indfødsret (statsborgerskab)
C. Udlændingeservice træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding kan få dansk indfødsret (statsborgerskab)
---
Spørgsmål til kap 2 afsnit 2, tema 2. Demokratiets institutioner
FOLKETINGET
2.2.2.1. Hvad er navnet på Danmarks parlament?
A. Landstinget
B. Rigsrådet
C. Folketinget
2.2.2.2. Hvem vedtager Danmarks love?
A. Kommunalbestyrelserne
B. Regionsrådene
C. Folketinget
2.2.2.3. I hvilken bygning har Folketinget til huse?
A. Amalienborg
B. Christiansborg
C. Frederiksborg
2.2.2.4. I hvilken by ligger Christiansborg?
A. Odense
B. København
C. Århus
2.2.2.5. Hvad hedder det danske parlament?
A. Landstinget
B. Folketinget
C. Overhuset
2.2.2.6. Hvor mange medlemmer har Folketinget?
A. 145
B. 179
C. 192
2.2.2.7. Fra hvilke områder uden for Danmark vælges der medlemmer til Folketinget?
A. Fra Sydslesvig
B. Fra Færøerne og Grønland
C. Fra Island
2.2.2.8. Hvor mange folketingsmedlemmer vælges i Grønland og på Færøerne?
A. Fire, to fra Grønland og to fra Færøerne
B. Fem, tre fra Grønland og to fra Færøerne
C. Seks, tre fra Grønland og tre fra Færøerne
2.2.2.9. Er Folketingets møder åbne for offentligheden?
A. Ja
B. Nej
2. 2.2.10. Folketingets hovedopgave er
A. at vedtage love og føre kontrol med regeringen
B. at sikre, at lov og orden opretholdes
C. at sørge for, at landets love føres ud i livet
33
2.2.2.11. Hvor mange lovforslag vedtager Folketinget om året?
A. Mellem 100 og 200
B. Mellem 200 og 300
C. Mellem 300 og 400
2.2.2.12 Hvordan kan Folketinget blandt andet føre kontrol med regeringen?
A. Folketingsudvalg kan komme på uanmeldt besøg i ministerierne
B. Ministrene skal hver uge orientere folketingsudvalgene om, hvad de har lavet
C. Ministrene kan blive kaldt i samråd i Folketingets udvalg
2.2.2.13. Folketingsmedlemmerne kan også kontrollere regeringen ved at bede ministrene svare på
spørgsmål. Hvor mange spørgsmål stilles der hvert år?
A. Under hundrede
B. Flere hundrede
C. Flere tusinde
2.2.2.14. Hvis en minister mistænkes for at have gjort noget ulovligt som led i sit arbejde som minister, kan
Folketinget beslutte at stille ham eller hende for en særlig domstol. Den hedder
A. Rigsretten
B. Landsretten
C. Højesteretten
2.2.2.15. Hvis et flertal i Folketinget udtaler mistillid til regeringen, skal regeringen så gå af eller
statsministeren udskrive nyvalg?
A. Ja
B. Nej
2.2.2.16. Har Folketinget nogensinde med et mistillidsvotum tvunget en dansk regering til at gå af?
A. Ja
B. Nej
FOLKETINGETS UDVALG
2.2.2.17. Meget af Folketingets arbejde foregår i stående (faste) udvalg med repræsentanter for de
forskellige partier. Hvor mange medlemmer har et udvalg typisk?
A. 13
B. 15
C. 17
2.2.2.18. Lovforslag behandles i folketingssalen og i Folketingets udvalg. Hvem kan være udvalgsmedlem?
A. Medlemmer af Folketinget
B. Embedsmænd fra ministerierne
C. Partiernes spindoktorer
REGERINGEN
2.2.2.19. Hvad er forudsætningen for, at der kan udpeges en regering?
A.De partier, der indgår i regeringen, skal have flertal i Folketinget
B. Regeringen skal have støtte fra 2/3 af Folketingets medlemmer
C. Regeringen må ikke have et flertal imod sig i Folketinget
2.2.2.20. Har de fleste regeringer siden 2. verdenskrig været mindretalsregeringer?
A. Ja
B. Nej
2.2.2.21. Hvordan udnævnes det personale (embedsmændene), der arbejder i et ministerium?
A. Embedsmændene ansættes efter deres kvalifikationer
B. Embedsmændene ansættes efter deres politiske tilhørsforhold
C. Embedsmændene ansættes, så de repræsenterer alle partier i Folketinget
2.2.2.22. Skal der udpeges et bestemt antal ministre i en regering?
A. Ja, der skal mindst udpeges 10 ministre
B. Ja, der skal mindst udpeges 18 ministre
C. Nej, der gælder ikke noget krav om et bestemt antal ministre
34
2.2.2.23. Er det en betingelse for at blive udnævnt som minister, at man er medlem af Folketinget?
A. Ja
B. Nej
2.2.2.24. Hvor ofte skal der ifølge grundloven holdes folketingsvalg?
A. Mindst hvert andet år
B. Mindst hvert fjerde år
C. Mindst hvert sjette år
2.2.2.25. Kan statsministeren udskrive nyvalg i løbet af en valgperiode?
A. Nej
B. Ja, når som helst
DOMSTOLENE
2.2.2.26. Hvordan fungerer de danske domstole?
A. De er underlagt den siddende regering
B. De er underlagt Folketinget
C. De er uafhængige
2.2.2.27. Kan Folketinget og regeringen bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en retssag?
A. Ja
B. Nej
2.2.28. Hvad hedder den øverste domstol i Danmark?
A. Højesteret
B. Landsretten
C. Danmarks Øverste Domstol
2.2.2.29. Der er 24 byretter i Danmark og én Højesteret. Hvor mange landsretter er der?
A. To
B. Tre
C. Fem
FOLKETINGSVALG
2.2.2.31. Hvor ofte skal der holdes folketingsvalg i Danmark?
A. Mindst hvert fjerde år
B. Mindst hvert femte år
C. Mindst hvert syvende år
2.2.2.32. Hvem udskriver valg til Folketinget?
A. Folketingets formand
B. Statsministeren
C. Folketingets ombudsmand
2.2.2.33. Når der holdes valg til Folketinget,
A. har alle vælgere pligt til at stemme
B. må den enkelte vælger selv afgøre, om han eller hun ønsker at stemme
C. har alle, der er medlem af et politisk parti, pligt til at stemme, mens andre vælgere selv må afgøre, om de
ønsker at stemme
2.2.2.34. Hvor mange stemmer normalt ved et folketingsvalg i Danmark?
A. Mellem 40 og 50 procent af vælgerne stemmer
B. Mellem 60 og 70 procent af vælgerne stemmer
C. Mellem 80 og 90 procent af vælgerne stemmer
2.2.2.35. Hvor gammel skal man mindst være for at have valgret til Folketinget?
A. 15 år
B. 18 år
C. 25 år
35
2.2.2.36. Hvilke krav stilles for, at man kan stemme ved et folketingsvalg?
A. Man skal betale skat og have dansk indfødsret
B. Man skal have dansk indfødsret, have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland, være fyldt 18 år og
ikke være umyndiggjort
C. Man skal være ustraffet og have fast bopæl i Danmark
2.2.2.37. For at kunne vælges til medlem af Folketinget skal man mindst være
A. 18 år
B. 20 år
C. 24 år
2.2.2.38. Hvordan får man et valgkort, når der er valg til Folketinget?
A. Alle stemmeberettigede, der er bosiddende i Danmark, modtager et valgkort automatisk, det vil sige uden selv
at bede om det
B. Den stemmeberettigede skal bede den region, vedkommende bor i, om at få tilsendt et valgkort
C. Den stemmeberettigede skal bede Folketinget om at få tilsendt et valgkort
2.2.2.39. Hvordan afgives en stemme på afstemningsstedet på valgdagen ved et folketingsvalg i Danmark?
A. Man skal skrive navnet på en kandidat eller et parti på et blankt stykke papir
B. Hvert parti har sin egen kasse til stemmesedler. Man skal lægge stemmesedlen i kassen fra det parti, man
ønsker at stemme på
C. Man skal sætte et kryds ud for enten en kandidat eller et parti på stemmesedlen
2.2.2.40. Hvor mange procent af de gyldige stemmer skal et parti normalt have ved et valg i Danmark for
at blive repræsenteret i Folketinget?
A. 2 procent
B. 6 procent
C. 8 procent
2.2.2.41. Er der en grænse for, hvor mange gange man kan vælges til Folketinget?
A. Ja
B. Nej
----
Spørgsmål til kap 2 afsnit 2, tema 3. Hvordan arbejder demokratiet?
2.2.3.1. Kan andre end regeringen fremsætte lovforslag i Folketinget?
A. Nej
B. Ja, også det enkelte folketingsmedlem kan fremsætte lovforslag
2.2.3.2. Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles i Folketinget flere gange, før det kan blive vedtaget.
Hvor mange gange skal det behandles?
A. 3
B. 6
C. 9
2.2.3.3. Hvor mange folketingsmedlemmer skal stemme, for at en afstemning om et lovforslag er gyldig?
A. Mindst 70
B. Mindst 90
C. Alle 179
---
Spørgsmål til kap 2 afsnit 2, tema 4. Direkte demokrati: Folkeafstemninger
2.2.4.1. Der har de seneste ca. 40 år været afholdt en række folkeafstemninger om Danmarks forhold til et
internationalt samarbejde. Hvilket?
A. EU
B. NATO
C. FN
2.2.4.2. I år 2000 var der flertal i Folketinget for at indføre euroen i Danmark. Da der blev holdt
folkeafstemning om spørgsmålet, blev resultatet, at
A. et flertal stemte ja til euroen
B. et flertal stemte nej til euroen
36
Spørgsmål til kap 2 afsnit 2, tema 5. Det lokale selvstyre i kommuner og regioner
2.2.5.1. Hvor mange kommuner er der i Danmark?
A. 5
B. 98
C. 179
2.2.5.2. Hvor mange regioner er der i Danmark?
A. 3
B. 5
C. 15
2.2.5.3. Hvad hedder de fem regioner, som Danmark er opdelt i?
A. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland
B. Region København og Malmø, Region Roskilde, Region Odense, Region Herning og Region Aalborg
C. Sjællandsregionen, Lolland-Falster-regionen, Fynsregionen, Region Jylland og Region Bornholm
KOMMUNALBESTYRELSER OG REGIONSRÅD
2.2.5.4. Hvad kaldes den øverste politiske leder af en kommune?
A. En formand
B. En borgmester
C. En bestyrelsesformand
2.2.5.5. Hvor ofte holdes der valg til kommunalbestyrelsen?
A. Hvert år
B. Hvert fjerde år
C. Hvert sjette år
2.2.5.6. Hvor ofte holdes der valg til regionsråd?
A. Hvert år
B. Hvert fjerde år
C. Hvert sjette år
2.2.5.7. Hvor gammel skal man mindst være for at have valgret ved kommunalvalg og regionalvalg?
A. 18 år
B. 20 år
C. 22 år
2.2.5.8. Kan udenlandske statsborgere stemme ved kommunalvalg og regionalvalg?
A. Ja, hvis de enten er statsborgere i et EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i
Danmark, på Færøerne eller i Grønland i de sidste tre år forud for valgdagen
B. Nej
DE KOMMUNALE OG REGIONALE ORGANISATIONER
2.2.5.9. Hvad hedder regionernes samarbejdsorganisation?
A. Regionalforeningen
B. Danske Regioner
C. Regionernes Landsforening
2.2.5.10. Hvad hedder kommunernes samarbejdsorganisation?
A. Kommunalforeningen
B. Danske Kommuner
C. Kommunernes Landsforening
----
Spørgsmål til kap 2 afsnit 2, tema 6. Demokratiets deltagere
VÆLGERNE
2.2.6.1. Stemmer de fleste vælgere i dag på det samme parti ved valg efter valg?
A. Ja
B. Nej
37
DE POLITISKE PARTIER
2.2.6.2. Er de politiske partier nævnt i grundloven?
A. Ja
B. Nej
2.2.6.3. Hvilke fire partier sad på magten i skiftende regeringer frem til 1973?
A. De konservative (tidl. Højre), Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti
B. De konservative (tidl. Højre), Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre
C. Danmarks Kommunistiske Parti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre
2.2.6.4. Hvilke nye partier kom ind i Folketinget i 1973?
A. Kristeligt Folkeparti, Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne
B. Socialistisk Folkeparti, Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet
C. Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Centrumdemokraterne
2.2.6.5. Hvornår blev Enhedslisten dannet?
A. I 1969
B. I 1979
C. I 1989
2.2.6.6. Hvornår blev Dansk Folkeparti dannet?
A. I 1975
B. I 1985
C. I 1995
2.2.6.7. Hvor mange medlemmer havde de politiske partier tilsammen omkring år 2000?
A. 650.000
B. 320.000
C. 180.000
POLITIKERNE OG FOLKETINGSMEDLEMMERNE
2.2.6.8. Er et folketingsmedlem bundet af sine vælgere og sit parti?
A. Ja
B. Nej, hun eller han er kun bundet af sin personlige overbevisning
2.2.6.9. Kan et folketingsmedlem, som træder ud af sit parti, fortsat sidde i Folketinget?
A. Ja
B. Nej
C. Ja, men medlemmet kan ikke deltage i afstemninger
INTERESSEORGANISATIONER OG FORENINGER
2.2.6.10. Hvilket af følgende partier har LO (Landsorganisationen i Danmark) været knyttet tæt til?
A. Socialistisk Folkeparti
B. Danmarks Kommunistiske Parti
C. Socialdemokratiet
2.2.6.11. Hvilket af følgende partier har DA (Dansk Arbejdsgiverforening) været knyttet tæt til?
A. Venstre
B. Det Konservative Folkeparti
C. Det Radikale Venstre
2.2.6.12. Hvilket af følgende partier har Landbrugsrådet været knyttet tæt til?
A. Venstre
B. Socialistisk Folkeparti
C. Det Radikale Venstre
MEDIERNE OG DEN OFFENTLIGE DEBAT
2.2.6.13. Hvordan opfatter de fleste medier i dag deres opgave i samfundet?
A. De skal være trofaste over for de partier, de repræsenterer
B. De skal være "samfundets vagthund"
C. De skal levere underholdning
38
Spørgsmål til kap 2 afsnit 2, tema 7. Demokrati i hverdagen - medborgerskab
2.2.7.1. Hvor stor en andel af den danske befolkning er medlem af mindst én forening?
A. Kun få er medlem af en forening (ca. 15 %)
B. Ca. halvdelen er medlem af en forening
C. De fleste er medlem af en forening (ca. 90 %)
2.2.7.2. Hvor stor en procentdel har udført frivilligt arbejde gennem en forening?
A. Omkring 10 procent
B. Omkring 25 procent
C. Omkring 40 procent
2.2.7.3. Ved hvilket af følgende valg i Danmark er valgdeltagelsen normalt lavest?
A. Ved valg til Folketinget
B. Ved valg til kommunalbestyrelser og regionsråd
C. Ved valg til Europaparlamentet
---
AFSNIT 3. DET DANSKE RETSSAMFUND
Spørgsmål til kap 2 afsnit 3, tema 1. Rettigheder i Grundloven
2.3.1.1. Hvilke af følgende rettigheder sikrer Grundloven?
A. Grundloven sikrer alle retten til at samles og give udtryk for meninger
B. Grundloven sikrer alle retten til fri proces, dvs. retten til gratis at føre en sag ved domstolene
C. Grundloven sikrer alle ret til en bolig
2.3.1.2. Beskytter Grundloven den personlige frihed, boligens ukrænkelighed og ejendomsretten?
A. Ja
B. Nej
2.3.1.3. Grundloven indeholder en række rettigheder for borgerne (ytrings-, forsamlings- og
foreningsfrihed f.eks.). Hvad kaldes de under ét?
A. De politiske frihedsrettigheder
B. De grundlæggende menneskerettigheder
C. Grundlovsrettighederne
2.3.1.4. Selv om man har ytringsfrihed, er der nogle grænser. F. eks. må man ikke
A. kritisere politikerne offentligt
B. omtale andre mennesker på en måde, der krænker deres ære (injurier)
C. kritisere dronningen offentligt
2.3.1.5. Beskytter dansk lovgivning mod diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse?
A. Ja
B. Nej
2.3.1.6. Beskytter dansk lovgivning mod diskrimination på grund af køn?
A. Ja
B. Nej
2.3.1.7 Hvornår blev den europæiske menneskerettighedskonvention gjort til en del af den danske
lovgivning?
A. I 1972
B. I 1982
C. I 1992
----
Spørgsmål til kap 2 afsnit 3, tema 2. Den offentlige forvaltning
2.3.2.1 Har borgerne ret til at klage, hvis de f.eks. mener, at deres kommune ikke har overholdt landets
love?
A. Ja
B. Nej
39
2.3.2.2. Folketinget vælger en ombudsmand. Hvilken opgave har ombudsmanden bl.a.?
A. Ombudsmanden sikrer, at Folketinget ikke vedtager love, der strider mod grundloven
B. Ombudsmanden godkender udformningen af alle lovforslag fra regeringen
C. Ombudsmanden bedømmer, om der er sket fejl eller forsømmelser i de offentlige myndigheders arbejde
---
Spørgsmål til kap 2 afsnit 3, tema 3 Offentlighed
2.3.3.1. Hvem har ret til at overvære møderne i folketingssalen?
A. Kun embedsmænd
B. Kun journalister
C. Alle borgere
2.3.3.2. Hvem kan overvære retssager ved domstolene?
A. Alle – dog ikke hvis retssagen holdes for lukkede døre
B. Kun personer, der er indkaldt som vidner eller er i familie med den anklagede
C. Kun personer, der er godkendt af politiet
2.3.3.4. Enhver borger har (som hovedregel) ret til at få kendskab til
A. alt, hvad den offentlige forvaltning foretager sig
B. alle de oplysninger, den offentlige forvaltning har om den pågældende borger
----
Spørgsmål til kap 2 afsnit 3, tema 4 Borgernes pligter
VÆRNEPLIGT
2.3.4.1. Er der værnepligt i Danmark?
A. Ja, både for mænd og kvinder
B. Ja, men kun for mænd
C. Nej, Danmarks forsvar består udelukkende af professionelle soldater
2.3.4.2. Skal alle danske mænd aftjene værnepligt?
A. Ja, hvis de er egnede og ikke trækker frinummer
B. Ja, hvis de er egnede og har en højde over 1,70 m
C. Nej, det danske forsvar består kun af professionelle soldater ansat på kontrakt
2.3.4.3. Kan kvinder aftjene værnepligt?
A. Ja, men det er frivilligt
B. Nej
2.3.4.4 Hvor lang tids tjeneste har de fleste værnepligtige?
A. Fire måneder
B. Otte måneder
C. 12 måneder
2.3.4.5. Kan man aftjene sin værnepligt som militærnægter?
A. Ja
B. Nej
BORGERLIGT OMBUD
2.3.4.6. Hvad er et borgerligt ombud?
A. En høring blandt borgerne forud for et valg
B. En opgave, som samfundet kan pålægge en borger
C. En henvendelse fra ombudsmanden til en borger
2.3.4.7. Hvem har pligt til at påtage sig et borgerligt ombud?
A. Personer med opholdstilladelse i Danmark
B. Personer med stemmeret til de danske kommunalvalg
C. Danske statsborgere
STRAF
2.3.4.8. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark?
A. 13 år
B. 15 år
C. 18 år
(OBS: lavalder ændres måske inden næste indfødsretsprøve)
40
2.3.4.9. Kan der idømmes dødsstraf i Danmark?
A. Ja, der kan idømmes dødsstraf for drab og visse terrorhandlinger
B. Ja, der kan idømmes dødsstraf, men kun for soldater, der deserterer
C. Nej, der kan ikke idømmes dødsstraf i Danmark
STRAFFESAGER
2.3.4.10. Hvem kan rejse en straffesag i Danmark?
A. Domstolene
B. Anklagemyndigheden
C. Anklagemyndigheden og, ved mindre alvorlige straffesager, privatpersoner
2.3.4.11. Hvem rejser normalt tiltale i alvorligere straffesager i Danmark?
A. Anklagemyndigheden
B. Domstolene
C. De privatpersoner, som er ofre for forbrydelsen
2.3.4.12. En person, der bliver anholdt af politiet, har
A. pligt til at svare på alle politiets spørgsmål
B. pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato
C. ikke pligt til at svare på noget som helst
2.3.4.13. Må politiet bruge tvang under afhøring?
A. Ja
B. Nej
2.3.4.14. Hvor længe kan politiet tilbageholde en anholdt person, før personen stilles for en dommer?
A. Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 24 timer
B. Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 1 uge
C. Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 3 uger
KAPITEL III. DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUND
Spørgsmål til kap 3, afsnit 2. Den danske velfærdsmodels udvikling
3.2.1. I hvilke årtier begyndte begyndte den offentlige service inden for social- og sundhedssektoren
(børnepasning, ældrepleje, hospitalsbehandling) for alvor at blive udbygget?
A. I 1910-erne og 1920-erne
B. I 1930-erne og 1940-erne
C. I 1950-erne og 1960-erne
3.2.2. I hvilke årtier kom de danske kvinder for alvor ud på arbedsmarkedet?
A. I 1920-erne og 1930-erne
B. I 1940-erne og 1950-erne
C. I 1960-erne og 1970-erne
3.2.3. Hvis man er arbejdsløs og får hjælp fra det offentlige, hvilken pligt har man så?
A. Man har pligt til at gøre samfundstjeneste
B. Man har pligt til selv at passe sine børn
C. Man har pligt til at gøre en aktiv indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet
---
Spørgsmål til kap 3, afsnit 3. Velfærdssamfundets opgaver og aktører. Tema 1. Velfærdssamfundets
opgaver
3.3.1.1. Hvor stor en del af de samlede offentlige udgifter går til indkomstoverførsler til blandt andet
folkepension, SU, boligstøtte og kontanthjælp?
A. En femtedel
B. En fjerdedel
C. En trediedel
----
41
Spørgsmål til kap 3, afsnit 3, tema 2. Aktører
3.3.2.1. De offentlige opgaver er delt mellem stat, region og kommune. Hvem står for driften af landets
folkeskoler?
A. Staten
B. Regionerne
C. Kommunerne
3.3.2.2. Hvilke af følgende opgaver er kommunale?
A. Børnehaver og folkeskolen, ældrepleje og integration af flygtninge og indvandrere
B. Sygehuse og sygesikring
C. Politi og videregående uddannelser
3.3.2.3. Hvilke af følgende opgaver er regionale?
A. Børnehaver og folkeskolen
B. Sygehuse og den offentlige sygesikring
C. Politi og videregående uddannelser
3.3.2.4. Hvem har ansvaret for bl.a. politiet og de videregående uddannelser?
A. Kommunerne
B. Regionerne
C. Staten
---
Spørgsmål til kap 3, afsnit 4. Velfærdssamfundets finansiering
3.4.1. Hvilke offentlige myndigheder har ret til at udskrive skat?
A. Det har staten og kommunerne
B. Det har kun staten
C. Det har staten, regionerne og kommunerne
3.4.2. I Danmark har vi en såkaldt progressiv beskatning. Hvad betyder det?
A. At den samlede skatteprocent er den samme, uanset hvor meget man tjener.
B. At den samlede skatteprocent stiger, jo mere man tjener
C. At man kun betaler skat af personlig indkomst og ikke af renteindtægt
---
Spørgsmål til kap 3, afsnit 5. Den danske økonomi
3.5.1. Hvilket erhverv afløste fra 1960 landbrugserhvervet som det erhverv, der havde størst betydning for
dansk økonomi?
A. Fiskerierhvervet
B. Serviceerhvervet
C. Industrierhvervet
3.5.2. Hvor stor en andel af samtlige beskæftigede i Danmark er i dag ansat i private eller offentlige
servicevirksonheder?
A. Tre ud af fire
B. Fire ud af fem
C. Fem ud af seks
3.5.3. Hvor stor en andel af alle beskæftigede i Danmark arbejder i den offentlige sektor?
A. En femtedel
B. En trediedel
C. Halvdelen
3.5.4. Hvilken størrelse har de fleste private virksomheder i Danmark?
A. De fleste private virksomheder er store
B. De fleste private virksomheder er små
C. De fleste private virksomheder er små eller mellemstore
3.5.5. På hvilket af følgende områder har danske virksomheder i særlig grad formået at konkurrere på
verdensmarkedet?
A. Medicinalindustri
B. Vinavl
C. Bilindustri
42
3.5.6. Hvem handler Danmark mest med?
A. USA
B. De øvrige EU-lande og Norge
C. Japan
3.5.7. Hvor stor en del af alle beskæftigede arbejder i det offentlige, når man medtager alle de offentlige
opgaver (undervisning, administration, sundhed, service osv.)?
A. Omkring en femtedel af alle beskæftigede arbejder i det offentlige
B. Omkring en fjerdedel af alle beskæftigede arbejder i det offentlige
C. Omkring en trediedel af alle beskæftigede arbejder i det offentlige
---
Spørgsmål til kap 3, afsnit 6. Arbejdsmarkedet
3.6.1. Hvor stor en andel af kvinderne i den erhvervsaktive alder i Danmark er tilknyttet arbejdsstyrken?
A. Cirka 25 procent
B. Cirka 50 procent
C. Cirka 75 procent
Spørgsmål til kap 3, afsnit 6, tema 1. Den danske arbejdsmarkedsmodel
3.6.1.2. Hvilken af følgende grupper er LO repræsentant for?
A. Lønmodtagere
B. Studerende
C. Landmænd
3.6.1.3. Hvilken af følgende grupper er DA repræsentant for?
A. Arbejdsgiverne
B. Lønmodtagerne
C. De selvstændige erhvervsdrivende
3.6.1.4 Hvordan aftales løn og ansættelsesvilkår på arbejdsmarkedet normalt?
A. Ved forhandlinger mellem fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne
B. Ved forhandlinger mellem finansministeren og arbejdsgiverforeningerne
C. Ved forhandlinger mellem fagforeningerne og regeringen
3.6.1.5. Har Danmark en lovgivning om mindsteløn?
A. Ja
B. Nej, Mindstelønnen aftales i kollektive overenskomster eller individuelle aftaler
---
Spørgsmål til kap 3, afsnit 6, tema 2. Høj organisationsgrad og foreningsfrihed
3.6.2.1. Hvor mange lønmodtagere i Danmark er medlem af en faglig organisation?
A. Cirka 30 procent
B. Cirka 50 procent
C. Cirka 80 procent
3.6.2.2. Har en arbejdsgiver, der har indgået overenskomst, pligt til at give alle ansatte de løn- og
arbejdsvilkår, som er aftalt i overenskomsten?
A. Ja
B. Nej
3.6.2.3. Har lønmodtagere pligt til at være medlem af en fagforening?
A. Ja
B. Nej
C. Ja, men kun hvis man er offentligt ansat
43
KAPITEL IV. DANMARK OG OMVERDENEN
Spørgsmål til kap 4, afsnit 2. Danmark i Europa. Tema 1. Den europæiske union
(OBS.OBS. VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT BOGEN MÅSKE KAN VÆRE FORÆLDET PÅ NOGLE
PUNKTER, EFTER AT LISSABON-TRAKTATEN ER TRÅDT I KRAFT)
4.2.1.1. Hvad hedder det europæiske samarbejde, som Danmark har været medlem af siden 1973?
A. Europarådet
B. EU (tidl. EF)
C. Europas Forenede Stater
4.2.1.2. Hvilke lande grundlagde EF i 1950’erne?
A. Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland
B. Danmark, Irland og Storbritannien
C. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
4.2.1.3. Ved folkeafstemningen i 1986 om EF-pakken stemte danskerne om
A. gennemførelse af det indre marked i EF
B. indførelse af en fælles europæisk valuta (euroen)
C. gennemførelse af EU’s udvidelse med en række østeuropæiske lande
4.2.1.4. Hvor mange lande er medlem af EU?
A. 15
B. 27
C. 35
4.2.1.5. Hvilket af følgende lande er medlem af EU?
A. Rusland
B. Island
C. Sverige
4.2.1.6. Hvilket af følgende nordiske lande er ikke medlem af EU?
A. Sverige
B. Norge
C. Finland
4.2.1.7. Hvilke to lande er senest blevet medlemmer af EU?
A. Spanien og Portugal
B. Bulgarien og Rumænien
C. Tyrkiet og Schweiz
EU I DAG
4.2.1.8. EU-samarbejdet betegnes som overnationalt. Det indebærer at
A. staterne indgår aftaler, der bagefter skal godkendes af de enkelte staters parlamenter
B. der på nogle områder kan vedtages EU-lovgivning, der gælder direkte for borgerne i medlemslandene
C. statsoverhovederne i EU-landene bestemmer lovgivningen i alle EU-lande
DANMARK OG EU
4.2.1.9. Hvilken EU-traktat stemte den danske befolkning nej til i 1992?
A. Rom-traktaten
B. Paris-traktaten
C. Maastricht-traktaten
4.2.1.10. Hvilke forbehold har Danmark i forhold til samarbejdet i EU?
A. Danmarks forbehold angår unionsborgerskabet, euroen, forsvarsområdet og dele af samarbejdet om en fælles
retspolitik og udlændingepolitik
B. Danmarks forbehold angår EU’s miljøpolitik
C. Danmarks forbehold angår EU’s fødevarepolitik
44
EU OG DET DANSKE FOLKETING
4.2.1.11. Hvad hedder det udvalg i Folketinget, som kontrollerer den danske EU-politik?
A. EU-udvalget
B. Kontroludvalget
C. Europaudvalget
EU'S INSTITUTIONER OG BESLUTNINGSPROCESSER
4.2.1.12. Hvad hedder de fire vigtigste EU-institutioner?
A. EU-regeringen, Europa-parlamentet, Europa-kommissionen og EF-domstolen
B. Rådet, Europa-parlamentet, Europa-kommissionen og EF-domstolen
C. EU-regeringen, Europa-kommissionen, EU-rigsdagen og EU-domstolen
4.2.1.13. Hvilket EU-organ stiller forslag om ny EU-lovgivning?
A. Europa-parlamentet
B. Europa-kommissionen
C. Rådet
4.2.1.14. Er det muligt for et enkelt medlemsland at nedlægge veto mod fælles EU-regler?
A. Ja, på nogle områder
B. Nej
DET EUROPÆISKE RÅD (EU-TOPMØDET)
4.2.1.15. Hvem består Det europæiske Råd af?
A. Stats- og regeringschefer fra medlemslandene
B. Stats- og regeringschefer fra medlemslandene og medlemmer af Europa-parlamentet
C. Stats- og regeringschefer fra medlemslandene og formanden for Europa-kommissionen
4. 4.2.1.16. Hvor ofte holder Det europæiske Råd møde?
A. Mindst to gange om året
B. Mindst én gang om året
C. Mindst én gang hvert andet år
4.2.1.17. Hvad er Det europæiske Råds hovedopgave?
A. At vedtage EU-lovgivning
B. At fastlægge de overordnede politiske rammer for EU-samarbejdet
C. At foreslå EU-lovgivning
RÅDET (RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION)
4.2.1.18. Hvem er medlemmer af Rådet?
A. Ministre udpeget af EU-kommissionen
B. Ministre udpeget af Europa-Parlamentet
C. Ministre fra de enkelte medlemslandes regeringer
4.2.1.19. Hvad er en af Rådets vigtigste opgaver?
A. At foreslå EU-lovgivning
B. At vedtage EU-lovgivning, for det meste i samarbejde med Europa-parlamentet
C. At vedtage EU-lovgivning uden indblanding af andre organer
EUROPA-KOMMISSIONEN
4.2.1.20. Hvor mange medlemmer har Europa-kommissionen?
A. 15
B. 22
C. 27
EF-DOMSTOLEN
4.2.1.21, Hvilken opgave har EF-domstolens?
A. Den skal dømme i straffesager, der involverer mennesker fra flere EU-lande
B. Den skal sikre, at EU-lovgivningen bliver overholdt
C. Den skal kontrollere domstolene i de enkelte medlemslande
45
EUROPA-PARLAMENTET
4.2.1.22. Borgerne i EU’s medlemslande vælger ved direkte valg medlemmerne af
A. Europa-Kommissionen
B. Rådet for Den Europæiske Union
C. Europa-Parlamentet
4.2.1.23. Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet blev valgt i Danmark ved valget i 2004?
A. 3
B. 14
C. 47
4.2.1.24. Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet blev valgt i Danmark ved valget i 2009?
A. 3
B. 13
C. 47
(NB. Oplysningen står ikke i bogen, men der er faktisk tale om en opdatering, og spørgsmålet vil måske forekomme senere)
4.2.1.25. Hvor ofte holdes der valg til Europa-Parlamentet?
A. Hvert tredje år
B. Hvert femte år
C. Hvert syvende år
4.2.1.26. Hvordan vælges medlemmerne af Europa-Parlamentet?
A. De vælges ved direkte valg i medlemslandene
B. De vælges af medlemslandenes regeringer
C. De vælges af medlemslandenes parlamenter
4.2.1.27. Hvordan grupperer Europa-Parlamentets medlemmer sig?
A. De er grupperet efter nationalitet
B. De er grupperet efter europæiske regioner, eksempelvis sidder de nordiske medlemmer sammen
C. De er grupperet ud fra deres politiske holdninger
4.2.1.28. Kan Europa-parlamentet tvinge Europa-kommissionen til at træde tilbage?
A. Ja
B. Nej
----
Spørgsmål til kap 4, afsnit 2, tema 2. Europarådet
4.2.2.1. Er Europarådet en EU-institution?
A. Ja
B. Nej
4.2.2.2. Hvilken organisation stod bag udarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i
1950?
A. Europarådet
B. NATO
C. WTO
4.2.2.3.Kan enkeltpersoner på visse vilkår forelægge en sag mod Danmark for Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol?
A. Ja
B. Nej
---
Spørgsmål til kap 4, afsnit 3. Danmark i Norden
4.3.1. Hvad hedder det nordiske samarbejdsorgan, der varetager samarbejdet mellem de nordiske
parlamenter?
A. Norden
B. Nordisk Råd
C. FN
46
4.3.2. Hvad er Nordisk Råd?
A. En forsvarsalliance mellem de nordiske lande
B. Et organ, der rådgiver de nationale parlamenter i de nordiske lande
C. Et parlament, der vedtager fælles lovgivning for Danmark, Norge og Sverige
4.3.3. Udover de fem nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland er tre andre lande også begyndt at
deltage i det nordiske samarbejde. De tre er
A. Estland, Letland og Litauen
B. Rusland, Polen og Letland
C. Polen, Tyskland og Litauen
4.3.4. Hvad er Nordisk Ministerråd?
A. Et organ, der rådgiver de nationale parlamenter i de nordiske lande
B. Et samarbejde mellem de nordiske regeringer
C. Et råd af ministre, som bestemmer over nordisk lovgivning
4.2.5. Hvilket miljømærke står Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd bag?
A. Blomsten
B. Svanen
C. Det røde økologiske mærke Ø
---
Spørgsmål til kap 4, afsnit 4. Danmarks globale samarbejde. Tema 1. FN (De Forenede Nationer)
4.4.1.1. Hvad hedder den internationale organisation for fred og sikkerhed, som Danmark har været
medlem af siden 1945?
A. FN
B. NATO
C. WTO
4.4.1.2. Hvor mange medlemsstater havde FN i 2007?
A. 51
B. 117
C. 192
---
Spørgsmål til kap 4, afsnit 4, Tema 2 NATO.
4.4.2.1. Hvad hedder den internationale forsvarsalliance, som Danmark har været medlem af siden 1949?
A. Warszawa-pagten
B. NATO
C. Vestunionen
4.4.2.2. NATO ledes til daglig af en generalsekretær. Hvem blev NATO-generalsekretær den 1.8.09?
A. Javier Solana
B. Jaap de Hoop Scheffer
C. Anders Fogh Rasmussen
4.4.2.3. Danmark og mange andre lande er medlem af NATO. Et af dem er
A. Tyrkiet
B. Rusland
C. Ægypten
-----
Spørgsmål til kap 4, afsnit 4, Tema 3 Internationalt samarbejde om udvikling.
4.4.3.1. De fleste danske udviklingsbidrag gives som direkte bistand til udviklingslandene. Bidragene er
koncentreret om
A. 8 samarbejdslande
B. 16 samarbejdslande
C. 24 samarbejdslande
4.4.3.2. Danmark opfylder FN’s målsætning om bidrag til internationalt udviklingsarbejde. Hvor stort
bidrag bør der ifølge denne målsætning gives pr. år målt i procent af bruttonationalindkomsten (BNI)?
A. 0,1 procent
B. 0,7 procent
C. 3,5 procent