1. No category

1
Anden Verdenskrig
I modsætning til det resterende Danmark
oplevede bornholmerne at blive besat af både Tyskland og Sovjetunionen. På de følgende sider kan se en billedserie omhandlende besættelsestidens Bornholm. Du kan
også finde en række opgaver, der tager deres
udgangspunkt i billedserien. Opgaverne er
udarbejdet med henblik på de ældste folkeskoleklasser og gymnasiet.
Den 7. og 8. maj 1945 bombede sovjetiske flyvere Rønne og Nexø.
Billedet ovenfor er fra Østervoldgade i Rønne.
2
Bornholm blev besat den 10. april 1940. Besættelsen foregik i
fred og ro. På billedet ses nogle af de første tyske soldater, der var
kommet til Bornholm.
På invasionsdagen landsatte tyskerne omkring 700 soldater på Bornholm.
I maj tyndedes styrken væsentligt ud. På billedet er det dog russiske
styrker, i dagene efter bombadamenterne i 1945, der marcherer i Allinge.
3
Den tyske lejr på Galløkken syd for Rønne. Lejren var også
base for de tyske marinesoldater, som rekreerede sig efter
ubådstogter i bl.a. Atlanterhavet.
Tyske soldater marcherer i anledningen af Adolf Hitlers fødselsdag 20. april 1940.
4
Tyske soldater marcherer i anledningen af Hitlers fødselsdag 20. april 1940.
Tysk parade på Hitlers fødselsdag. Til hest ses to tyske officerer
og lige bagved et tysk militærorkester. Til højre ses konsul
Hintze og officer Agersted.
5
Tysk marinesoldat.
6
Tysk officer i marinen.
7
Alsang på Store Torv i Rønne 1. september 1940 under ledelse af Amtmand von
Stemann. Efter den tyske besættelse opstod der frygt for dansk identitet, og en
national bevægelse gik over landet. Et af udslagene af dette var store sangstævner, alsang, hvor tusindvis af danskere mødtes og sang danske sange.
Den 1. september 1940 blev der på samme tid afholdt sangstævner over hele
landet. Man regner med, at ca. 740 000 deltog for at vise deres danskhed
8
Rytterknægten Radiokædestation. På Bornholms højeste punkt Rytterknægten rejste tyskerne i sommeren 1944 en 64 meter høj mast,
det såkaldte ”Tyskertårn” til deres radiokædesystem. Radiomasten,
der stod ved siden af Kongemindet, var retningsbestemt mod en tilsvarende station på Rügen.
9
Tysk Flaktårn i Rønne Sydhavn (1947). ”Flak” betyder
”Flugabwehrkanon” - dvs. luftværnskanon - og tårnet er således et
forsvar mod fly.
På billedet ses en 20 mm. Firlingeflak. Denne blev
først opsat på Bornholm i den sidste del af besættelsen.
10
Signalstation ved Hammerknuden. Med denne
kunne tyskerne opfange de allieredes radarsignaler i flyene på vej mod bombemål i Tyskland.
Danske arbejdere ved udgravning til tysk kanonfundament på
Dueodde.
11
Tysk ubåd i Rønne havn (1942).
Tysk Zerstörer Z31 camoufleret ved Øernes Pakhus, Rønne Havn.
12
Tysk marinesoldat med sin bornholmske kæreste (1943).
13
3. juli 1941 nødlandede en tysk Heinkel He 60 vest for Rønne. Efter sikker
landing på havet drev den ind på kysten ved Rønne Lufthavn og blev slået til
vrag.
14
Man nedsatte brændselsudvalg, startede tørveproduktion og gav statsstøtte til kulproduktion ved Hasle. Billedet viser tørveproduktion i
Hundsemyre ved Snogebæk. Bl.a.
Nexø Elværk aftog tørv
til produktion af el.
15
Allerede i 1940 begyndte Hasleborgerne, Bornholms Amt og Brændselsnævnet at interessere sig for kulforekomsterne ved Hasle. Senere
overdrog man brydningen til Ministeriet for offentlige Arbejder. På
billedet ses Erik Petersen i en af kulgangene.
16
En deling CBU’er. Civilbeskyttelsestjenesten blev oprettet 1938. De
gjorde tjeneste i tilfælde af brand og ved andre katastrofer.
Et forplejningshold fra Danske Kvinders
Beredskab, DKB, laver mad i Johnsens
Gård i Rønne.
17
Hørfabrikken i Åkirkeby efter sabotage
(1943).
Autocentralen i Rønne efter sabotage.
18
Familien Sommers hus blev udsat for rudeknusning. Familien
Sommers søn var den berygtede Poul Sommer - bl.a. chef for
Sommerkorpset.
Luftwaffes bjærgningsfartøj henter her den sidste af de to Blohm und
Voss 138, som efter sabotage drev ind i
pælene og blev stærkt
beskadiget.
19
En V-bombe ses som et lyn på aftenhimmelen over Rønne. Midt i
billedet ses det gamle fyrtårn på Havnebakken.
1943 landede en tysk V-1’er på Bornholm. Bomben blev fotograferet
og tegnet af uden tyskernes kendskab. Informationerne blev sendt til
England.
20
Jagten ”Villig” i Nexø Havn. Skibet blev brugt til at transportere
flygtninge fra både København og Bornholm til Sverige.
Tyske landgangsbåde ved molen i Nexø hvor de ankom med tyske
flygtninge fra østfronten.
21
De tyske flygtningeskarer
nåede også Rønne,
hvorfra de blev
udskibet.
22
Tyske flygtninge i Storegade i Rønne.
23
Tyske soldater brænder papirer af i Missionshotellets have ud mod
Havnegade i maj 1945.
24
Befrielsen. Glade danskere samlet på torvet i Rønne
den 5. maj 1945.
Modstandsfolk i aktion
den 5. eller 6. maj 1945.
25
Politiassistent Lind ved afhøring af person mistænkt for
”landsskadelig virksomhed” i Arbejdslejren i Almindingen.
Tyskerpiger ydmyges foran et
større publikum ved Hotel
Dana i Rønne.
26
Tyskerpiger klippes og ydmyges.
27
Hjørnet af Byledsgade og St. Torvegade efter sovjetiske bombadamenter. Skiltet til venstre i billedet siger ”Tanken er lukket”.
Torvet i Nexø efter sovjetiske bombadamenter.
28
Mellem bombadamenterne opsattes disse ”evakueringsplakater”.
29
Evakuerede Rønneborgere indkvarteret i Ny Kirke.
30
Sygehuspersonalet på sygehuset i Rønne flygter under sovjetiske bombadamenter.
Sygehuspersonalet på sygehuset i Rønne flygter under
sovjetiske bombadamenter.
31
Havnevagt Martin Vest blev ramt af granatsplint ved de sovjetiske
bombadamenter af Nexø den 7. maj 1945. Han døde den 9. maj på
Aakirkeby Sygehus og var den eneste Nexøbo, der omkom under de
sovjetiske bombadamenter.
32
Von Kamptz, der var tysk kommandant på Bornholm i slutningen af
besættelsen, forlader her Amtgården i Rønne.
Sovjetiske stødtropper på vej
til Missionshotellet.
33
Tyske krigsfanger venter på transport til Kolberg i
anlægget på Lille Torv i Rønne.
Tyske krigsfanger på vej mod havnen i
Rønne for udskibning til Kolberg.
34
Sovjetiske soldater.
Sovjetiske soldater.
35
Svenske træhuse i Nexø. De blev skænket bornholmerne af
den svenske stat som led i genopbygningen af Rønne og Nexø.
Svenske træhuse i Rønne. De blev skænket bornholmerne af den
svenske stat som led i genopbygningen af Rønne og Nexø.
36
Danske soldater ankommer i marts 1946. På billedet ses de danske ”Jenser” med gammelt engelsk
materiale.
Danske soldater på Rønne Havn 1946.
37
Bornholms nye kommandant oberst E. H. Christensen, den sovjetiske general Jakusjov og von Stemann inden de sovjetiske styrker
forlader øen.
Den sovjetiske general Jakusjov skridter fronten af for den danske
bataljon inden de sidste sovjetiske styrker forlod øen den 5. april
1946.
38
De sovjetiske styrker forlader Bornholm efter ca. 11 måneders besættelse.
39
Søfartsmonument over de ca. 60 bornholmske søfolk der
omkom som følge af den Anden Verdenskrig.
Mindesten på gymnasiet i Rønne over ung bornholmer der blev taget til fange af tyskerne i 1944 og sendt til Neuengamme, hvor han
døde i feb. 45.
40
Davidsstatuen i Almindingen der blev afsløret 27. august 1950.
Statuen er rejst som et minde over fire bornholmere, der mistede
livet i modstandskampen.
41
Sovjetisk mindesmærke på kirkegården i Allinge. Mindesmærket er
en ca. 2 meter høj obelisk. På soklen er følgende tekst på russisk og
dansk: ”Evig Berømmelse / for
de russiske Helte / som ofrede
Livet i Kampen / mod de tyske
okkupanter / Fædrelandet.
1945”. Man mener, at 30
sovjetrussere ligger
begravet her.
42
Mindesten på den tyske krigskirkegård,
opsat af Volksbund Deutscher
Kriegsgräberfürsorge e. V.” med
organisationens karakteristiske
korskombination. I græsplænen
ligger 24 skiffertavler med
navne og data på
de omkomne.
43
Von Kamptz og frue på besøg ved mindesmærket for tyske soldater
og tyske flygtninge mange år efter krigen.
44
Opgaver
Opgave 1:
På side to ses billederne ”Bornholm blev besat den 10. april 1940.
Besættelsen foregik i fred og ro. På billedet ses nogle af de første tyske soldater, der var kommet til Bornholm” og ”Tyske soldater marcherer i Allinge. På invasionsdagen landsatte tyskerne omkring 700
soldater på Bornholm. I maj tyndedes styrken væsentligt ud”.
•
•
•
Hvorfor foregik besættelsen af Bornholm i ”fred og ro”? Hvorfor
kom det ikke til væbnet kamp? Det resterende Danmark blev allerede besat den 9. april. Foregik besættelsen af Danmark i ”fred
og ro” som på Bornholm?
Prøv at undersøge hvilket samarbejde der blev indledt imellem
Tyskland og Danmark.
Hvordan tror du/I, at den bornholmske befolkning reagerede på,
at der lige pludselig var tyske soldater i de bornholmske byer?
Opgave 2:
På side fire ses billederne ”Tyske soldater marcherer i anledningen af
Hitlers fødselsdag 20. april 1940” og ”Tysk parade på Hitlers fødselsdag. Til hest ses to tyske officerer og bagved et tysk militærorkester. Til højre ses konsul Hintze og officer Agersted”
•
•
•
Adolf Hitler var Tysklands fører og leder af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP). Prøv kort at skitsere
hvilken politik partiet førte. Stemte den førte politik overens med
partiets partiprogram?
Hvornår fik nazisterne magten i Tyskland? Prøv at undersøge
hvor mange stemmer partiet fik ved rigsdagsvalget, der førte dem
til magten. Hvor mange stemte således ikke på nazisterne?
Hvorfor tror du/I, at nazisterne i Tyskland fik så mange stemmer?
45
Opgaver
Opgave 3:
På side tre (øverst) ses billedet ”Den tyske lejr på Galløkken syd for
Rønne. Lejren var også base for de tyske marinesoldater, som rekreerede sig efter ubådstogter i bl.a. Atlanterhavet”. På side fem og seks
ses billederne ”Tysk marinesoldat” og ”Tysk officer i marinen”.
•
•
Prøv at undersøge hvilken rolle Bornholm spillede for den tyske
marine. Hvad brugte tyskerne de bornholmske farvande til?
Prøv at finde oplysninger om den ubåds-krig tyskerne førte i Atlanterhavet. Hvem var denne krig i særlig grad rettet mod? Hvad
var formålet med denne krig? Osv.
Opgave 4:
På side syv ses billedet ”Alsang på Store Torv i Rønne 1. september
1940 under ledelse af Amtmand von Stemann. Efter den tyske besættelse opstod der frygt for dansk identitet, og en national bevægelse
gik over landet. Et af udslagene af dette var store sangstævner, alsang, hvor tusindvis af danskere mødtes og sang danske sange”
•
•
•
•
•
•
1. september 1940 var årsdagen for Anden Verdenskrigs udbrud.
Prøv at undersøge hvilke lande Tyskland havde okkuperet indtil
denne dato.
Prøv at finde ud af hvor mange danskere der samledes til alsang
rundt omkring i Danmark.
Hvilken betydning tror du/I, at alsangen havde på det personlige
plan? Og på et nationalt plan?
Hvordan tror du/I, at man fra tysk side opfattede den danske alsang?
Fortsatte alsang-arrangementerne gennem hele besættelsen?
Mødtes man også til alsang under den sovjetiske besættelse?
46
Opgaver
Opgave 5:
På side ti (nederst) ses billedet ”Danske arbejdere ved udgravning til
tysk kanonfundament på Dueodde”.
•
•
•
•
Prøv at undersøge formålet med at bygge stor kanonstilling på
Dueodde. Arbejdet blev aldrig færdiggjort - hvorfor?
Hvorfor tror du/I, at det var danske arbejdere, der skulle bygge
kanonstillingen? Prøv at undersøge om der var mange danskere,
der arbejde for tyskerne.
Undersøg hvor mange danskere der tog til Tyskland for at arbejde i perioden 1940 - 1945. Hvorfor gjorde de det? - fandtes der et
alternativ?
Arbejderne på billedet er formentligt bornholmere. Tror du/I, at
de havde nogle skrupler over at arbejde for tyskerne? Tror du/I,
at der fandtes bornholmere (danskere), der ikke ville arbejde for
tyskerne? - hvorfor?
Opgave 6:
På side tolv ses billedet ”Tysk marinesoldat med sin bornholmske kæreste (1943)”.
•
•
•
•
Undersøg hvor mange danske piger der involverede sig i forhold
med tyske soldater under den tyske besættelse af Danmark.
Hvorfor tror du/I, at så mange piger involverede sig med tyske
soldater?
Nogle mennesker opfattede disse forhold som værende forkastelige - hvorfor? Kan du forstå, at nogle mennesker opfattede forholdene på denne måde? Kan du forstå pigerne?
Nogle af ovennævnte forhold resulterede i børn. Undersøg hvor
mange børn der kom til verden som et resultat af et forhold imellem en dansk pige og en tysk soldat.
47
Opgaver
Opgave 7:
På side tretten ses billedet ”3. juli 1941 nødlandede en tysk Heinkel
He 60 vest for Rønne. Efter sikker landing på havet drev den ind på
kysten ved Rønne Lufthavn og blev slået til vrag”.
•
Grundet den tyske flyver i baggrunden må krigen have føltes nær
for familien i forgrunden. Prøv at finde eksempler på, i hvilke tilfælde krigen må have føltes nær for den bornholmske befolkning
- hvornår har krigen/besættelsen haft indflydelse på dagligdagen?
hvornår har man følt sig utryg? osv.
Opgave 8:
På side fjorten og femten ses billederne ”Man nedsatte brændselsudvalg, startede tørveproduktion og gav statsstøtte til kulproduktion ved
Hasle. Billedet viser tørveproduktion i Hundsemyre ved Snogebæk.
Bl.a. Nexø Elværk aftog tørv til produktion af el” og ”Allerede i 1940
begyndte Hasleborgerne, Bornholms Amt og Brændselsnævnet at interessere sig for kulforekomsterne ved Hasle. Senere overdrog man
brydningen til Ministeriet for offentlige Arbejder. På billedet ses Erik
Petersen i en af kulgangene”.
•
•
•
•
•
•
Hvad er tørv? Hvad skulle det bruges til? Hvad far fordelen/
ulemperne ved tørv?
Hvorfor var det blevet svært i Danmark at fremskaffe de sædvanlige opvarmningskilder (kul og koks)?
Hvorfra importerede Danmark kul inden Anden verdenskrig?
Indtil hvilket år brød man tørv i Danmark?
Efter mange års pause begyndte man i 1940/1941 at bryde kul på
Bornholm. Hvorfor havde man ikke gjort det i mange år? - og
hvorfor begyndte man at bryde kul igen?
Tror du/I, at man stadigvæk bryder kul på Bornholm?
48
Opgaver
Opgave 9:
På side seksten ses billederne ”En deling CBU’er. Civilbeskyttelsestjenesten blev oprettet 1938. De gjorde tjeneste i tilfælde af brand og
ved andre katastrofer” (øverst) og ”Et forplejningshold fra Danske
Kvinders Beredskab, DKB, laver mad i Johnsens Gård i Rønne” (nederst).
•
Prøv at finde oplysninger om Civilbeskyttelsestjenesten og danske Kvinders Beredskab - hvilket virke havde de? Kom de til at
gøre tjeneste under besættelsen? Osv.?
Opgave 10:
På side sytten ses billederne ”Hørfabrikken i Åkirkeby efter sabotage
(1943)” (øverst) og ”Autocentralen i Rønne efter sabotage” (nederst).
•
•
•
•
•
•
•
Hvad er sabotage?
Hvad tror du/I, at der var grunden til, at modstandsfolk udøvede
sabotage?
Hvilken effekt havde sabotagen i Danmark?
Hvordan forholdt den danske regering sig til sabotagen/
modstandsbevægelsen?
Hvordan forholdt tyskerne sig til sabotagen/
modstandsbevægelsen i Danmark? - hvad gjorde tyskerne for at
forhindre den? (stikord: gengældelser, schalburgtage, terrorgrupper og tysk krav om indførsel af dødsstraf)
Hvordan udviklede sabotagen/modstandsbevægelsen sig i løbet
af besættelsen?
Dele af modstandsbevægelsen stod også bag likvidering af stikkere. Hvad er en stikker? Hvor stort et omfang fik de? Synes du/
I, at det var i orden, at modstandsfolk slog stikkere ihjel? - hvorfor/hvorfor ikke?
49
Opgaver
Opgave 11:
På side atten (øverst) ses billedet ”Familien Sommers hus blev udsat
for rudeknusning. Familien Sommers søn var den berygtede nazist
Poul Sommer - bl.a. chef for Sommerkorpset”.
•
•
Hvorfor tror du/I, at Poul Sommers forældres hus blev udsat for
rudeknusninger?
Hvordan tror du/I, at lokalbefolkningen har set på en person/
familie, som man vidste var nazist/nazister? Ændrede denne opfattelse sig gennem besættelsestiden?
Opgave 12:
På side nitten ses billederne ”En V-bombe ses som et lyn på aftenhimmelen over Rønne. Midt i billedet ses det gamle fyrtårn på Havnebakken” (øverst) og ”1943 landede en tysk V-1’er på Bornholm. Bomben
blev fotograferet og tegnet af uden tyskernes kendskab. Informationerne blev sendt til England” (nederst).
•
•
•
•
Prøv at finde informationer om de såkaldte V1 og V2 bomber.
Hvorfor blev de udviklet? Hvorfra blev de affyret? Hvilken fjende var bomberne tiltænkt?
Tror du/I, at V bomberne kunne have afgjort krigen til tyskernes
fordel, hvis de var færdigudviklet tidligere i krigen.
Særligt V2 bomben var frygtet af englænderne - hvorfor blev de
frygtet i højere grad end V1 bomben?
Hvad tror du/I, at englænderne kunne bruge informationerne om
V1 bomben til?
50
Opgaver
Opgave 13:
På side tyve ses billedet ”Jagten ”Villig” i Nexø Havn. Skibet blev
brugt til at transportere flygtninge fra både København og Bornholm
til Sverige”.
•
Undersøg hvilken illegal trafik af flygtninge der forgik fra Bornholm til Sverige? Hvem havde brug for at flygte til Sverige?
Hvor mange drejede det sig om? Hvorfor Sverige? Osv.
Opgave 14:
På side tyve, enogtyve og toogtyve ses billederne ”Tyske landgangsbåde ved molen i Nexø hvor de ankom med tyske flygtninge fra østfronten” (nederst), ”De tyske flygtningeskarer nåede også Rønne,
hvorfra de blev udskibet” og ”Tyske flygtninge i Storegade i Rønne”
•
•
•
•
•
Prøv at beskrive de tre billeder?
Hvorfor kom der tyske flygtninge til Bornholm? - og til det resterende Danmark for den sags skyld? Hvorfra kom de? - og hvorfor kom de derfra? Hvor mange flygtninge kom der til Bornholm/Danmark?
Hvad tror du/I, at der kunne ske med tyske civile/soldater, der ikke nåede at flygte fra den fremrykkende russiske hær?
Prøv at undersøge hvad der skete med de tyske flygtninge der
kom til Bornholm/Danmark?
De tyske flygtninge i Bornholm/Danmark blev behandlet meget
dårligt. Kan du forstå, at de tyske flygtninge blev behandlet dårligt?
51
Opgaver
Opgave 15:
På side treogtyve ses billedet ”Tyske soldater brænder papirer af i
Missionshotellets have ud mod Havnegade i maj 1945”.
•
Hvorfor tror du/I, at tyskerne brændte papirer/dokumenter i byer/
koncentrationslejre/områder, der var ved at blive opgivet/tabt til
fjenden?
Opgave 16:
På side fireogtyve (øverst) ses billedet ”Befrielsen. Glade bornholmere samlet på torvet i Rønne den 5. maj 1945”.
•
Diskuter hvorfor Danmark blev opfattet som en del af den sejrende alliance, da krigen afsluttedes i Europa?
Opgave 17:
På side femogtyve (øverst) ses billedet ”Politiassistent Lind ved afhøring af person mistænkt for ”landsskadelig virksomhed” i Arbejdslejren i Almindingen”.
•
•
•
•
Modstandsbevægelsen og politiet arresterede/internerede ca.
40.000 danskere i perioden efter befrielsen. Hvorfor tror du/I, at
de blev arresteret/interneret? - hvad havde de gjort/måske gjort?
Hvad er ”landsskadelig virksomhed”? - giv nogle eksempler.
Hvem havde besluttet, at det lige netop var disse mennesker, der
skulle arresteres/interneres?
Undersøg hvor mange af de 40.000 der blev dømt. Hvad blev de
dømt for? Hvor lange straffe fik de osv.?
Når modstandsbevægelsen/politiet afhentede formodede
52
Opgaver
Opgave 17 (fortsat):
•
•
•
•
landssvigere (landsforrædere), så stimlede folk sig ofte sammen
for at se den anholdte. Det skete også, at menneskemængden i en
sådan situation ydmygede den anholdte med tilråb og lignende.
Hvorfor tror du/I, at befolkningen havde en sådan trang til at ydmyge og tage afstand til den anholdte?
I forbindelse med retsopgøret (opgøret med landssvigerne) efter
befrielsen genindførtes dødsstraffen i Danmark. Undersøg hvor
mange danskere der blev dømt til døden efter befrielsen. Undersøg hvad de personer man dømte til døden havde gjort. Undersøg
hvornår en person sidst var blevet henrettet i Danmark.
Kan du/I forstå, at man genindførte dødsstraffen? (Er du enig i,
at de gerninger som folk der blev dømt til døden havde begået,
burde straffes med døden?)
Undersøg det aspekt, at mange af de dømte blev dømt for noget,
der ikke var ulovligt på gerningstidspunktet. Undersøg hvilke
gerninger der efter befrielsen blev gjort strafbare, som ikke havde været strafbare under krigen.
Opgave 18:
På side femogtyve (nederst) og side seksogtyve ses billederne
”Tyskerpiger ydmyges foran et større publikum ved Hotel Dana i
Rønne” og ”Tyskerpiger klippes og ydmyges”.
•
•
•
•
Hvorfor klippede man håret af tyskerpigerne?
Hvorfor tror du/I, at så mange mennesker mødte op for at se/håne
tyskerpigerne, efter de var blevet klippet?
Synes du/I, at det var en retfærdig behandling tyskerpigerne
modtog?
Hvordan tror du/I, at klipningen og ydmygelsen foran et større
”publikum” påvirkede pigernes liv fremover?
53
Opgaver
Opgave 18 (fortsat):
•
•
•
Mange tyskerbørn (børn af danske mødre og tysker soldater) har
fortalt, at de hjemme blev mødt af fortielser omkring deres fædrene ophav - at det var noget, som man ikke snakkede om. Hvorfor tror du/I?
I Danmark har tyskerbørn dannet foreningen ”Danske Krigsbørns Forening”. Hvad er baggrunden for foreningsdannelsen?
Prøv at undersøge det aspekt, at staten/arkiverne har nægtet tyskerbørn adgang til deres fadderskabssager. Hvorfor tror du/I, at
det er tilfældet?
Opgave 19:
På side syvogtyve ses billederne ”Hjørnet af Byledsgade og St. Torvegade efter sovjetiske bombadamenter. Skiltet til venstre i billedet siger ”Tanken er lukket”” (øverst) og ”Torvet i Nexø efter sovjetiske
bombadamenter” (nederst).
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Beskriv de to billeder.
Hvornår bombede de sovjetiske flyvere Rønne og Nexø?
Havde tyskerne på Bornholm ikke overgivet sig som i det øvrige
land den 5. maj?
Hvorfor bombedes Rønne og Nexø?
Hvornår overgav tyskerne sig på Bornholm? Og hvorfor gjaldt
overgivelsen fra den 4./5. maj ikke?
Undersøg hvor store ødelæggelser bombadamenterne de resulterede i .
Undersøg om bombadamenterne resulterede i civile tab.
Var bombadamenterne nødvendige for sovjetstyrkerne?
Hvordan reagerede den danske regering på de sovjetiske bombadamenter af Bornholm?
54
Opgaver
Opgave 20:
På side otteogtyve ses billedet ”Mellem bombadamenterne opsattes
disse ”evakueringsplakater””.
•
•
Undersøg evakueringsplanerne for Rønne og Nexø. Var evakueringen en succes? Hvad tror du/I, at konsekvenserne havde været, hvis ikke de to byers befolkninger var blevet evakueret?
På plakaten kan man se, at nogle skulle blive tilbage. Hvorfor
tror du/I, at netop de personer ikke skulle evakueres?
Opgave 21:
På side niogtyve ses billedet ”Evakuerede Rønneborgere indkvarteret
i Ny Kirke”
•
•
•
Prøv at beskrive hvad du/I ser på billedet.
Undersøg hvortil Rønne- og Nexø-borgere blev evakuerede.
Hvad skete med de familier der mistede deres hjem pga. bombadamenterne?
Opgave 22:
På billedet side toogtredive (øverst) ses billedet ”Von Kamptz, der var
tysk kommandant på Bornholm i slutningen af besættelsen, forlader
her Amtgården i Rønne”
•
•
Undersøg hvilken rolle Von Kamptz var tiltænkt på Bornholm,
da han blev indsat som øverstkommanderende.
Hvordan håndterede han opgaven?
55
Opgaver
Opgave 23:
På side toogtredive (nederst) ses billedet ”Sovjetiske stødtropper på
vej til Missionshotellet”.
•
•
•
•
•
•
Hvornår blev de første sovjetiske styrker sat i land på Bornholm?
Hvor mange soldater drejede det sig om? Mødte de tyske modstand?
Bornholmerne oplevede visse ubehageligheder med de første
sovjetiske soldater, der kom til øen - hvilke ubehageligheder?
Efter kort tid blev de første sovjetiske stødtropper sendt tilbage
til Sovjetunionen. Der blev i stedet for landsat en styrke af betydelig størrelse. Hvor mange sovjetiske soldater var der på Bornholm, da antallet var størst?
Hvordan forløb den sovjetiske besættelse af Bornholm?
Undersøg hvordan den danske regering håndterede den russiske
besættelse af Bornholm.
Hvordan forholdt englænderne og amerikanerne sig til den russiske ”befrielse” af Bornholm?
Opgave 24:
På side treogtredive ses billederne ”Tyske krigsfanger på vej mod
havnen i Rønne for udskibning til Kolberg” (øverst) og ”Tyske krigsfanger venter på transport til Kolberg i anlægget på Lille Torv i Rønne” (nederst).
•
•
Undersøg hvad der skete med de tyske krigsfanger, efter de var
kommet til Kolberg.
Hvad skete der med de tyske soldater der blev taget til fange af
de allierede?
56
Opgaver
Opgave 24 (fortsat):
•
Undersøg om de tyske soldater modtog den samme behandling,
alt efter om de blev taget til fange af Sovjetiske soldater eller engelske/amerikanske soldater. Du/I kan evt. undersøge hvad der
skete med tyske soldater i det øvrige Danmark, hvilket blev befriet af englænderne, og sammenligne deres skæbne med de tyske soldater på Bornholm, hvilken blev ”befriet” af Sovjet.
Opgave 25:
På side femogtredive ses billederne ”Svenske træhuse i Nexø. De blev
skænket bornholmerne af den svenske stat som led i genopbygningen
af Rønne og Nexø” (øverst) og ”Svenske træhuse i Rønne. De blev
skænket bornholmerne af den svenske stat som led i genopbygningen
af Rønne og Nexø” (nederst).
•
•
Undersøg historien bag de svenske træhuse.
Hvorfor skænkede den svenske stat husene til Bornholmerne?
Opgave 26:
På side seksogtredive ses billederne ”Danske soldater ankommer i
marts 1946. På billedet ses de danske ”Jenser” med gammelt engelsk
materiale” (øverst) og ”Danske soldater på Rønne Havn
1946” (nederst).
•
•
•
Hvorfor kom der danske soldater til Bornholm i marts 1946?
Hvornår forlod de sovjetiske styrker Bornholm?
De sovjetiske styrker forlod øen lige så pludseligt, som de var
kommet. Hvorfor tror du/I, at de sovjetiske styrker opgav at fastholde besættelsen af Bornholm?
57
Opgaver
Opgave 27:
På side syvogtredive ses billedet ”Bornholms nye kommandant oberst
E. H. Christensen, den sovjetiske general Jakusjov og von Stemann
inden de sovjetiske styrker forlader øen”.
•
•
Undersøg hvilken rolle von Stemann spillede under først den tyske– og siden hen sovjetiske besættelse af Bornholm.
I juli 1940, da Frankrig var slået, udtalte Stemann, at når tyskerne engang havde vundet krigen, ville det være klogest at have
vist sin støtte til dem på et tidspunkt, hvor krigen endnu ikke var
afgjort. Det måtte derfor være dansk politik at støtte tyskerne nu.
Diskuter Stemanns holdning var i overensstemmelse med regeringens holdning til Tyskland og den tyske besættelse af Danmark.
Opgave 28:
På side niogtredive (nederst) ses billedet ”Mindesten på gymnasiet i
Rønne over ung bornholmer der blev taget til fange af tyskerne i
1944 og sendt til Neuengamme, hvor han døde i feb. 45”.
•
•
Hvorfor tror du/I, at der er blevet opsat en mindeplade over Kjeld
Frederiksen? Hvorfor er den opsat på gymnasiet i Rønne? Hele
seks mindeplader/mindesmærker bærer Kjeld Frederiksens navn
på forskellige lokaliteter i Danmark. Hvorfor tror du/I, at det er
tilfældet?
Kjeld Frederiksen døde i Neuengamme. Hvilken slags lejr var
Neuengamme? Undersøg hvor mange danskere der blev sendt til
Neuengamme. Hvem blev sendt dertil? Hvor mange danskere
døde i Neuengamme?
58
Opgaver
Opgave 29:
På side fyrre ses billedet ”Davidsstatuen i Almindingen der blev afsløret 27. august 1950. Statuen er rejst som et minde over fire bornholmere, der mistede livet i modstandskampen”.
•
•
•
•
Undersøg hvem de fire bornholmere var. Hvilken rolle spillede
de i den danske modstandsbevægelse?
På statuens sokkel kan man læse følgende digt: ”Den danske
Ungdom - Davis lig/ stod frygtløs frem mod Vold og Svig/ til
Kæmpens Hjælm omsider brast/ for hyrdens Tro og Slyngekast./
Nu suser Skov, nu synger Vind/ om Vovemod og Offersind./ Og i
de faldnes sagabog/ staar Sejrens tegn:/ Det brudte Aag.” Synes
du/I, at denne tekst er velvalgt/passende på dette monument? hvorfor/hvorfor ikke?
Hvorfor tror du/I, at der findes så mange mindeplader/mindesten/
monumenter osv. for den danske modstandsbevægelse? Kan det
ikke give et forvrænget billede af besættelsestiden, når man så
entydigt fokuserer på modstandskampen? - det var trods alt et fåtal af danskerne der var i modstandsbevægelsen.
Hvorfor opstiller/opsætter man mindeplader/mindesten/
monumenter over folk/begivenheder - hvorfor er det vigtigt/ikke
vigtigt?
59
Opgaver
Opgave 30:
På side enogfyrre ses billedet ”Sovjetisk mindesmærke på kirkegården i Allinge. Mindesmærket er en ca. 2 meter høj obelisk. På soklen
er følgende tekst på russisk og dansk: ”Evig Berømmelse / for de russiske Helte / som ofrede Livet i Kampen / mod de tyske okkupanter /
Fædrelandet. 1945”. Man mener, at 30 sovjetrussere ligger begravet
her”.
•
På obelisken står der, at de ”russiske helte ofrede livet i kampen
mod de tyske okkupanter”, men de sovjetiske bombadamenter og
den efterfølgende sovjetiske landgang kostede ingen tab af sovjetiske soldater. Hvordan døde sovjetrusserne, som mindesmærket
hædrer? Er teksten på obelisken og de tredive sovjetrusseres død
i overensstemmelse?