Danica Pensions suspensionserklæring

Publikation nr. 6028 / 0608
Det galvaniserede jordspyd afgik
ved døden 1. juli 1993
I nye og moderne el-installationer skal installationerne altid udføres med størst mulig hensyn til sikkerhed og holdbarhed af
installationen. På grund af indførelsen af potentialudligning er det
derfor forkert/ulovligt at bruge galvaniseret jern til jordspyd, da
dette materiale ikke opfylder kravene til stabilitet eller holdbarhed,
sådan som det skal ifølge Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6,
kapitel 54.
Den 1. juli 1993 blev Stærkstrømsreglementet Afdeling B afløst
af Stærkstrømsbekendtgørelsen Elektriske installationer (SBEi). I
perioden frem til 1.april 1994 kunne man dog frit vælge, om man
ønskede at udføre installationerne efter den ene eller anden
regel.
Med indførelsen af SBEi og senere SB afsnit 6, skulle de danske
elektrikere nu pludselig til noget helt nyt og mærkeligt – der skulle
udføres potentialudligning!
Potentialudligningen skulle bl.a. omfatte hovedudligningsforbindelser. De dele, som skulle forbindes til hovedudligningsforbindelsen, var bl.a.:
•
•
•
•
•
•
Beskyttelsesledere
Jordledere eller hovedjordklemme
Jordingsanlæg for lynbeskyttelse
Ledende rørledninger, f.eks. for gas og vand
Varme og ventilationssystemer
Gennemgående bygningsdele af metal (herunder arme-
ringsjern i betonkonstruktioner, hvor det var praktisk gen-
nemførligt)
Samtidig med, at der skulle udføres potentialudligning, blev der
også indført et krav om, at alle elektriske installationer og apparater skulle have en aktiv jordforbindelse. Dette betød, at alt
udstyr som fjernsyn, video, stereoanlæg, computere m.m. blev
forbundet til installationens PE-leder.
I næsten alt elektronisk udstyr er der indbygget et støjfilter i
forbindelse med strømforsyningen, dette betyder, at der derved
går en konstant strøm gennem filteret og til installationens PE/
jordelektrode.
DESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, E-mail: [email protected], www.desitek.dk
1
Publikation nr. 6028 / 0608
Det galvaniserede jordspyd afgik
ved døden 1. juli 1993
Den store mængde af elektronisk udstyr, sammen med den udførte
potentialudligning, betød nu, at der i nye og moderne installationer
vil gå en relativ stor strøm gennem beskyttelseslederne og ud i
jordingsanlægget.
Den store strøm i jordingsanlægget vil betyde en hurtig og kraftig
tæring af jordingsanlægget, såfremt dette består af jordspyd, der
ikke er udført af et ædelt materiale, som f.eks. kobber.
I det gamle Stærkstrømsreglement blev det direkte beskrevet,
hvilke materialer og dimension der kunne anvendes ved udførelse
af jordingsanlæg. Men nu, hvor vi skal udføre el-installationerne
efter Stærkstrømsbekendtgørelsen, er det hele blevet meget ”nemmere”. Nu er der ”kun” nogle få praktiske krav til jordingsanlægget
bl.a.:
•
•
•
Jordingsmodstanden skal opretholde den foreskrevne værdi.
Det er robust og har mekanisk beskyttelse svarende til de forventede ydre påvirkninger.
Materiale og udførelse skal vælges, så den nødvendige mekaniske styrke opretholdes selv ved eventuel korrosion.
Dette betyder, at vi i dag ikke må bruge galvaniseret jern til jordspyd, da der i løbet af 3 – 5 år kan ske en så stor korrosion af et
galvaniseret jordspyd, at det er tæret over i ca. en halv meters
dybde. I dette tilfælde er reglerne om opretholdelse af overgangsmodstand eller mekanisk styrke ikke opfyldt. Derfor kan vi med god
ret påstå:
Det galvaniserede jordspyd afgik ved døden 1. juli
1993!
Når vi i dag skal udføre et jordspyd, som skal holde i minimum
20 – 30 år, skal vi anvende et materiale som er mere ædelt,
f. eks. kobber. Dette kan gøres med anvendelse af en kobbertråd, et kobberspyd eller en kobberbelagt stålkerne. Sådanne jordspyd i ”kobber”, ved vi, holder i mindst 30 og måske
100 år.
DESITEK A/S, Sunekær 8, DK-5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, E-mail: [email protected], www.desitek.dk
2