Sundby
02.12.2012
”Åbent Brev til Regions- og Kommunalpolitikere”
Nordjylland /Mors.
/Om Råstofplan 2012 og Molerindvinding i ”Stærhøj”/
Forvaltningen i Region Nordjylland er fremkommet med sit forslag til Råstofplan
2012 - herunder stillingtagen til bl.a. Damolin´s ansøgning om en sydlig
udvidelse af graveområdet i ”Stærhøj” i Fårtoft på Nordmors. Forvaltningens
indstilling til politisk godkendelse er en udvidelse af graveområdet i sydlig
retning på 4o m.
I den anledning kan man i dagspressen (MF d. 06.11.2012) læse, at Damolin v.
Direktør Søren Klitskov roser denne indstilling som et ”kompromis” mellem de
oprindeligt af Damolin ansøgte 75 m (??) og de indsigelser, som er indkommet i den
forudgående høringsfase. En ejendommelig konklusion.
Der har ikke på noget tidspunkt i offentligheden været præsenteret et oplæg på en
sådan 75 m bred udvidelse mod syd. Tværtimod blev det af Udvalget for Teknik og
Miljø v. Morsø Kommune i forbindelse med lokalt informationsmøde afholdt i Bjergby
tidligere på året fremført, at der var tale om en nærmest symbolsk og bagatelagtig
udvidelse af størrelsesordenen 8-12 m (!). Set i det perspektiv forekommer disse
”sølle” 8-12 m i dag at være et slet skjult forsøg på at gøre noget ubehageligt og
uacceptabelt ”spiseligt” for evt. kritikere. Og de 75 m opleves som endnu en
behændig manøvre fra Damolin´s side for senere at kunne proklamere, at de 40 m
fremstår som et kompromis, hvor Molerindustrien giver afkald på væsentlige
interesser for at imødekomme kritikken.
Denne taktiske tilgang underbygges yderligere af overskrifterne til artikler om
emnet i Morsø Folkeblad:
d. 28-9-12:
"Lille stribe jord giver konflikt ved Stærhøj" og I teksten refereres Direktør
Søren Klitskov for at udtrykke: "Det svarer nogenlunde til bredden af en
blyantstreg på kortet……"
Knap 2 mdr. senere
d.6-11-2012:
Forside appetizer: "Mindre grav."
Artikel overskrift: "Graveområde ved Stærhøj reduceres i ny råstofplan.."
I teksten står herefter at læse :" Det var Damolin, der foreslog at reducere
området." Og embedsmændene i RN refereres for i indstillingen til ny Råstofplan at
have skrevet: "at ændringen vil betyde en væsentlig reduktion i indsigten i graven"
Helt ærligt, hvordan er det, man reducerer en ”blyantstreg”, så det vil betyde en
væsentlig reduktion????? – her brister den sproglige og logiske sammenhæng, og man
må efterlades med en påtrængende oplevelse af at blive udsat for forsøg på intet
mindre end manipulation…!
Forvaltningen fremstilles som ophav til en salomonisk løsning på et penibelt
problem – og Damolin som kompromissøgende……
Men NEJ– der er IKKE tale om noget kompromis. Molerindustrien får lige præcis, det
den hele tiden har ønsket, beredvilligt bistået og imødekommet af Forvaltningen -
naturen og Morsingboerne står tilbage - ikke berigede, men berøvede, svigtede og
ført bag lyset.
For uanset hvordan Molerindustrien argumenterer, og uanset der måtte blive tale om
en overskridelse på 10, 40 eller 75 m, vil det under alle omstændigheder
repræsentere en grov tilsidesættelse og krænkelse af et helt overordnet og
grundlæggende princip for fastlæggelse af molerindvindingens gravegrænser, således
som det kommer til udtryk i Molerrapport fra 1985, selvsamme rapport som Damolin
refererer til i sit krav på retten til at grave moler i ”Stærhøj”, og som Morsø
Kommune benytter som baggrund for det standpunkt, at man er nødt til at imødekomme
molerindustriens ansøgning om tilladelse til indvinding af moleret i dette område.
Som det fremgår af ovenstående, har såvel forvaltningerne i Morsø Kommune og Region
Nordjylland som Damolin haft endog meget svært ved at tolke kortmaterialet i
rapporten (illustreret ved at samme afstand optræder som 8 meter og 75 meter, og
at bredden af en blyantstreg på et kort skulle repræsentere 75 meter i bredden)
Derfor er det langt mére præcist og uden mulighed for fejltolkning at tage
udgangspunkt i den faktisk ordlyd i aftaleteksten, således som den er gengivet i
sin originaludformning nedenfor.
Formuleringen er, hvad angår fastlæggelse af gravegrænser i bevaringsværdige og
sårbare landskaber, side 31 pkt. III b vedr. Stærhøjbuen: (ordret citat – se foto
af den originale tekst):
------------xxxxxxxxx------”Stærhøjbuen svarer til ”Mosebjergbuen”, og en eventuel gravning her bør foregå
efter de samme retningslinier som ovenfor beskrevet, dvs. bag sydfacaden og så
langt fra kysten som muligt, helst usynlig fra søsiden. Disse krav kan imødekommes,
hvis gravningen udføres fra den buede randbakkes krone. Herved mistes kronepartiet,
mens bakkens facader bevares.”
--------------xxxxxxxxx-------Denne tekst kan ikke gradbøjes og er ikke til hverken at misforstå eller at gøre
til genstand for smidig og behændig fortolkning med sigte på egen vinding eller
kortsigtede, snævertsynede hensyn og særinteresser!
På samme vis står fastlæggelsen af ”den buede randbakkes krone” heller ikke til
diskussion. Den defineres fuldstændigt præcist ved geodætiske højdekurver og
anskueliggøres ganske klart og eentydigt ved hoslagte foto, som er taget fra vest
mod ”Stærhøj” ´s toppunkt i øst. Imod dette kan ikke argumenteres med geologers
detail tolkning af moleraskeserier og kortmateriales varierende detailleringsgrad,
således som man ser det praktiseret af hhv. Damolin og forvaltningen i Morsø
Kommune.
Så indsigelserne og de kritiske holdninger kan ikke blot med en uklædelig arrogance
og ulidelig lethed affærdiges som værende udtryk for naboers og naturelskeres
sædvanlige og forudsigelige brok, fine fornemmelser eller sarte følelser. De
understøttes tværtimod i netop den Molerrapport fra 1985, som Molerindustrien
bringer i anvendelse i sin påberåbelse af retten til molerindvindingen.
Damolin´s spin ville nå sit ultimative klimaks, dersom politikerne træffer netop
den beslutning, som Damolin ønsker og ihærdigt har arbejdet hen imod - men vi
vælger fortsat at tro på og have tillid til, at politikerne gennemskuer dette
forløb og den fulde sammenhæng og substans i dette komplexe spørgsmål.
Så derfor, kære Politikere, læs, læs - og læs ikke kun overskrifterne i den lokale
presse, ikke kun forvaltningernes vurdering, som efter vor opfattelse i alt for høj
grad afspejler Damolin´s synspunkter, ønsker og behov - men derimod også, hvad den
landskabelige sagkundskab med særlig indsigt i bevaringsværdige landskabstyper –
herunder molerlandskaberne – udtrykker i f.ex Rapporten fra NIRAS konsulenterne
"Landskabsbeskrivelse" af Hanklit-Salgerhøj området fra 2009. En sagkyndig rapport,
som paradoksalt nok er blevet udarbejdet på foranledning af Morsø Kommune og
således betalt med offentlige skattekroner – og netop med sigte på i planlægningen
at styrke de landskabelige sammenhænge, som Øen rummer….. Læs også selv de
foreliggende indsigelser mod forslag til Råstofplan 2012. Deri ligger omfattende og
velunderbygget dokumentation.
Er man derimod ikke til omfattende læsning, så læg søndagsturen forbi ”Stærhøj” –
”Mosebjerg” området. Så vil I ved selvsyn kunne konstatere, hvad det er, der bør
værnes om. Der er tale om et landskab med særpræg og kvaliteter langt ud over det
almindelige.
Derefter vil I have et helt anderledes grundlag for at træffe Jeres beslutninger.
En ansvarlig og modig beslutning, vil være en beslutning, som vægter
samfundsmæssige hensyn tungere end snævre og kortsigtede interesser for en
kapitalfondsejet molerindustri. I yderste konsekvens vil det være at nægte
tilladelse til molerindvinding i ”Stærhøj – Mosebjerg” området. Og dette ER
politisk muligt – jf. Råstoflovens § 3.
Men hvis I – uagtet ovenstående – alligevel beslutter at give tilladelse til
indvinding, så tillad kun molergravning bag sydfacaden, således at bakkekammen
fortsat vil forblive intakt.
Det er et spørgsmål om at bevare en af Danmarks smukkeste landskabstyper og
udsigter med Hanklit i baggrunden! – ”Hanklit” som netop kandiderer til Unesco
Verdensarv-status.
Og tillad kun indvinding til og med 2028 (anmeldt rettighed udløber 2028) og ikke
til 2032 som ansøgt af Damolin.
Hverken afvisning af Damolin´s ansøgning om udvidelse af graveområde i sydlig
retning eller den 4 årige afkortning vil indebære erstatningspligt ift. Damolin.
Jeres beslutning i dette spørgsmål har så langt fra bagatelagtig karakter. Den vil
tværtimod være af afgørende betydning for, hvorvidt Mors fremover kan fastholde sin
position som turistattraktion med særlige landskabelige værdier og som
bosætningsområde, der kan tiltrække ressourcestærke familier.
Det er derimod naivt at fastholde troen på, at Molerindustrien baseret på udvinding
fra Stærhøj-Mosebjerg området vil være en økonomisk netto-gevinst for Mors. En
industri, der ødelægger en varig ressource i form af et ganske særegent og
værdifuldt naturområde, som overbelaster dets spinkle og sårbare vejnet med en
løbende og svimlende vedligeholdelsesudgift til følge, og gør landsbyerne og
ejendommene i omegnen uinteressante for andre end ”Låsby Svendsen – typer”
medførende tilflyttere, som med usvigelig sikkerhed vil have brug for en
kommunekasse, der er mere velspækket end den,
at kunne præstere.
Morsø Kommune nogensinde kommer til
Damolin´s ejerskab er bosiddende i sikker og komfortabel afstand fra Råstofgravene
– og lægger sine skattekroner i helt andre kasser…..
Inger & Jørgen Saaby
Chefredaktør
Leif Kristiansen
Morsø Folkeblad
Læserbrev at indrykke i Morsø Folkeblad:
”Fantastisk” !!
Om hvordan, man markedsfører et ekskrement som lagkage…
Og fører læseren bag lyset…
Giv et bud på , hvor følgende tekstuddrag stammer fra.
-Smukt og bakket landskab-Flot lodretstående molervæg-Fantastiske moler og askelag-Fantastiske naturfænomener-Fantastisk, unikt, og enestående, der kun findes på øerne Mors og Fur
-Landskabelig gevinst-
Umiddelbart forledes man til at tro, at disse maleriske udsagn var fra en entusiastisk
turistguide , der viser rundt på molerbakkerne ” Stærhøj” og ”Mosebjerg ” anno 2012 , hvor
ordet ”fantastisk” , som jo bruges igen og igen, suverænt ville afspejle oplevelsen af det endnu
stort set intakte og storladne molerlandskab ved Sundby og i Fårtoft på Nordmors.
De flotte lodretstående molervægge kunne være de meget markante klinter langs fjorden,
som under bølgernes uafladelige påvirkning vedbliver at fremstå skarpt med sine synlige
moler-og askelag, som rækker 55 MIO år tilbage og på fascinerende vis beretter om en fjern
fortid og istidernes imponerende landskabsdannelser.
Antallet af læger på Mors falder støt og jævnt – og der ser desværre ikke ud til at komme nye.
Man kunne derfor også henfalde til den antagelse, at det fristende ordvalg optrådte i en
annonce, der skulle motivere unge læger til at immigrere til øen og give dem tungtvejende
grunde til at opgive storbyen med al dens fortrædelighed, støj, os og dyre boliger, som næsten
ikke lader sig købe for almindelige penge. Til det formål har vi netop brug for at overbevise
dem om, at det er FANTASTISK at bo på Mors. Det ville være oplagt at lokke nye lægefamilier
med muligheden for at komme til at bo på een af de allerskønneste lokaliteter i Danmark.
Vi kunne servere en totalpakke for dem.
I en sådan annonce kunne der også stå:
Tæt på Limfjorden i storslåede områder og landskaber med fjordnære bakker og
usædvanligt smukke panoramaudsigter over både Ø og fjord fra bakkekronerne.
Tæt på lystbådehavnen ved Sundby, Margueritruten fra ” Mosebjerg” til ”Hanklit”, som også
kaldes den eneste ”bjergkæde” i Danmark, tæt på een af landets smukkest beliggende kirker,
hvorfra der er et ubrudt enestående udsyn til ”bjergene”, og Thisted bredning.
Tæt på A 26 med hyppige busforbindelser til arbejdspladserne i Nykøbing og Thisted,
Tæt på Thisted sygehus og Øens topmoderne praksiscentre og behandlerhuse.
Eller ville det være falsk reklame på falske forudsætninger?
At plante helt forkerte forventninger? – at føre dem bag lyset..?
Det meste holder vand, men Ikke det hele , for vi må i ærlighedens navn tilføje:
Hvis I skulle finde tilbuddet attraktivt , så vær dog på vagt, for jo smukkere sted I finder, jo
større er risikoen for , at netop det område ligger i MOLER-RÅSTOFGRAVEOMRÅDE.
For moler findes netop i de selvsamme og allersmukkeste fjordnære bakkeområder på
Nordmors.
Og så er vi tilbage ved de indledende overvældende og storladent positive - om end lidt
rigeligt gentagne formuleringer.
Stammer de rent faktisk fra reklamespots for Mors, lokkende og farvestrålende
turistbrochurer eller annoncer, i hvilke der søges nye læger til Mors?
Nej det gør de ikke , selvom en vis inspiration derfra kunne mistænkes. De er såmænd fundet
i molerfirmaet Damolins beskrivelse af det ” berigede” landskab, de vil efterlade sig og forære
os om 20 år, når de er færdige med at bortgrave 1.5 millioner ton moler fra bakkerne i
Fårtoft. Det, som følger efter, beskrives som et smukt og bakket landskab – ja faktisk en
landskabelig gevinst ……
Alle de lokkende formuleringer står at læse firmaets svar på , at der har været en del
”bekymringer ” om en eventuel forringelse af den landskabelige værdi i ”Stærhøj” ved
molerindvindingen.
Så vi , der har boet her mellem 30 og 50 år og nydt landskabet, stilheden og den rene luft i
fulde drag hver eneste dag, har faktisk misforstået det hele - vi kan bare glæde os til noget
endnu bedre i fjern fremtid.
Og mens vi så venter på denne oplevelse, undergår stedet og egnen en brutal forvandling til
en åben råstofgrav, og de små biveje bliver gennemkørt af 18 meter lange lastvognstog med
anhængere hvert tolvte minut i samme 20 år. Støj, molerstøv, dieselos og en trafikal
belastning, som umuligt kan afstemmes med det spinkle vejnet, hvis udbygning og vedligehold
vil belaste Morsø Kommunes slunkne kasse med et svimlende millionbeløb, bliver i samme
tidsrum en del af hverdagen.
At få et ”ekskrement” og en ulækker efterladenskab til at fremstå ligeså indbydende som den
”lagkage”, som går forud, er en øvelser, som for de fleste vil række langt ud over det
sædvanlige – og som selv Damolin med sin velsmurte retorik ikke vil lykkes med.
Og intet bliver mere rigtigt af at blive gentaget igen og igen med åbenlyst dækningsløse 3.
grads tillægsord.
Det giver indtryk af en argumentation , som ganske enkelt er useriøs.
Hermed skal udtrykkes et håb og ønske om, at vore politikere måtte medinddrage
ovenstående i deres beslutning om fremtiden for molerindvindingen på Mors - og med en
forventning om , at man som alternativ indkalkulerer de varige og næsten ubegrænsede
ressourcer henset til turisme , oplevelsesindustri og attraktive bosætningsområder, som vore
ganske særegne naturskabte værdier repræsenterer – i særdeleshed i et perspektiv, hvor
”Hanklit ”kandiderer til status som UNESCO verdensarv.
Vores råd er derfor:
BEVAR MOLERLANDSKABERNE PÅ NORDMORS INTAKTE!
-For de er ”verdens arv ” til morsingboerne og alle andre.
Inger & Jørgen Saaby
Åbent brev til Regionspolitikerne
Regionsrådets behandling af ansøgning om udvidelse af molerråstofgraveområde ved
"Stærhøj" på Nordmors er nu nært forestående. Molerfirmaet Damolin kæmper en
indædt kamp for at overbevise politikerne om, at deres ansøgning bør imødekommes.
Men Damolin har en dårlig sag og bringer derfor ufine midler i anvendelse.
Damolin s strategi følger et karakteristisk mønster, hvor argumentationen løbende
tilpasses det forhåndenværende formål.
Molervirksomheden blev i 2010 opkøbt af kapitalfonden Erhvervsinvest. Direktøren
udtalte i den forbindelse d. 20-10-10 til TV midt / vest :" Vi vil investere i
udlandet. Vi har allerede en fabrik i Frankrig, den skal styrkes."
Efter NOX afgiftens indførelse optræder d. 13-04-12 følgende overskrift og
udtalelser i Skive Folkeblad: "NOX afgifter koster lokale arbejdspladser." I
teksten læses: "Med en ny fabrik i Ruhr-distriktet udvider Damolin A/S sine
aktiviteter udenfor Danmark. Udvidelsen sker bl.a. på bekostning af en planlagt
millioninvestering i Damolins aktiviteter på Mors....lyder varslet fra Damolin."
02-07-12 følger "Børsen" op med overskriften: "Nye afgifter gør dansk produktion
dyrere." Og videre: "Og Damolins adm. direktør holder fast i, at det økonomisk er
blevet stadig mere nødvendigt at se på muligheder for at få arbejdet udført i
udlandet, hvor energiafgifter ofte er væsentligt lavere."
Kun ca 2 måneder senere, hvor den politiske beslutning om udlægning af
molerråstofgraveområde nærmer sig, bringes d. 28-09-12 i Morsø Folkeblad et
interview med Damolins direktør, Søren Klitskov. Det forlyder nu :
"Visionen for Damolin på Mors er at tilrettelægge fremtidige investeringer i
produktionsanlægget, så man kan håndtere andre og importerede mineraler fra USA,
Grækenland og Cypern. Når vi har udstyret og uddannet personale på Nordmors, kan vi
også producere bentonitter til konkurrerencedygtige priser. Vi slår to fluer med et
smæk og kan sikre en positiv udvikling, ansætte flere og skabe nye lærepladser for
unge. Den udvikling skulle nødigt standses med en forkert beslutning ved "Stærhøj",
siger Søren Klitskov”.
Unægteligt ganske anderledes toner..!! – og smart af Direktøren at indflette ordet
"visioner", for sådanne har vi jo alle sammen lov at have………..
Realiteterne tegner sig snarere ved at sammenligne med en anden fondsejet
virksomhed Skamol, der ligesom Damolin har sin oprindelse i moleret på Mors, og som
for få dage siden blev videresolgt fra en kapitalfond til en anden med stor
fortjeneste. I den anledning blev det oplyst, at Skamol nedlægger fabrikker i
Ålborg og Canada - og åbner en ny i Rusland.
Af Skamols årsrapport 2011 fremgår, at virksomheden har flyttet sine aktiviteter
fra Skarrehage på Mors til ny fabrik i Rødding, og at denne nu fremstår som en
topmoderne og fuldautomatiseret produktionsvirksomhed.
Så summa summarum , lukning af fabrikker i Danmark, nye i udlandet, og
måske/måske ikke et enkelt fuldautomatisk moderne fabriksanlæg lokalt.
Hvor mange nye arbejdspladser vil en fuldautomatisk fabrik mon give på Mors, hvis
samme mønster gør sig gældende i Damolin-sammenhæng? Det kan ingen vide -men
visionen om de mange lokale ardejdspladser fortoner sig ….
Så derfor, kære regionsrådsmedlemmer, læs vores åbne brev til jer - bragt i Morsø
Folkeblad d.4-12, og sendt personligt til Jer alle. Og læs indsigelserne vedr.
"Stærhøj" i deres originale udformninger - og ikke kun forvaltningens vurdering.
Eller tag en tur ned og se på Mosebjerg-Stærhøj-Salgerhøj-Hanklit området på
Nordmors, som er et sammenhængende, enestående unikt molerlandskab i Verdensarvklasse! Det sidste vil være det bedste, for herefter vil ingen længere være i tvivl
om, hvad der er den rigtige beslutning ved ”Stærhøj”.
Det er i orden, at kapitalfonde tjener penge, men det skal ikke ske på bekostning
af det eneste varige råstof, som Morsingboerne skal leve af både nu og i fremtiden,
nemlig vores enestående natur og molerlandskaber - og heller ikke, hvis
omkostningen er, at man derved ødelægger attraktive bosætningsområder med 18 meter
lange lastbiler med anhængere hver 12. minut de næste 20 år, så de ændres til
”Låsby Svendsen områder”.
Det har Mors ganske enkelt ikke råd til!
Inger & Jørgen Saaby.