1. No category

2011
BOSÆTNINGSANALYSE
RAPPORT
VERSION 2.0
April 2011
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
INDHOLD
1. INDLEDNING ................................................................... 4
1.1
Læsevejledning ............................................................................................... 4
2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................. 6
2.1
Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien ............................................... 7
3. TO VINKLER PÅ BOSÆTNING ............................................. 9
4. DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS’ IMAGE 13
4.1
Hvem flytter til Syddjurs? .............................................................................. 13
4.2
Tilflytning til de forskellige dele af kommunen .............................................. 15
4.3
Hvad synes tilflytterne om Syddjurs? ............................................................ 21
4.3.1
Baggrund for flytning og valg bosætningssted ..................................................................... 21
4.3.2
Tilfredshed med lokalområdet og kommunen ..................................................................... 26
4.3.3
Vurdering af kommunens attraktivitet ................................................................................. 29
4.4
Syddjurs’ image som bosætningssted ............................................................ 31
4.5
Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs Kommune? ..................... 37
5. DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG
RISIKOFRAFLYTTERNE ......................................................... 42
5.1
Hvad karakteriserer risikofraflytterne? .......................................................... 42
5.2
Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune ........................................................ 44
5.3
Boligpræferencer .......................................................................................... 48
5.4
Pendlingsmønstre ......................................................................................... 50
5.5
Geografiske forskelle på tværs af kommunen ................................................ 55
5.6
Input fra workshoppen.................................................................................. 58
6. APPENDIKS A – DATAGRUNDLAG OG METODE .................. 61
6.1
Befolkningsundersøgelsen ............................................................................ 61
6.2
Tilflytterundersøgelse ................................................................................... 61
6.3
Imageundersøgelsen ..................................................................................... 62
Rapport l April 2011
2
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
6.4
Registerundersøgelsen .................................................................................. 62
6.5
Workshop ..................................................................................................... 62
7. APPENDIKS B – UDDYBENDE RESULTATER ......................... 64
7.1
De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi .................................. 64
7.2
Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter .................. 67
8. APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER ............. 71
Rapport l April 2011
3
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
1.
INDLEDNING
Syddjurs Kommune er overordnet set inde i positiv bosætningsmæssig udvikling, hvor antallet af indbyggere
stiger, og hvor antallet af tilflyttere til kommunen overstiger antallet af fraflyttere. Syddjurs Kommune
ønsker med en proaktiv og fremadrettet bosætningspolitik at understøtte og forstærke denne udvikling, så
kommunen kan fastholde og udbygge sin position.
Denne bosætningsanalyse udgør et input til arbejdet med at udvikle denne bosætningspolitik ved at bidrage
med et solidt videngrundlag om bosætning i kommunen fra flere forskellige vinkler. Analysen kombinerer et
eksternt og et internt perspektiv på bosætningen i kommunen og belyser en række forskellige parametre.
Bosætningsanalysen er baseret på en flerstrenget dataindsamling med både kvantitative og kvalitative
elementer. Der er således gennemført1:





En spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af borgerne i kommunen med henblik på at
kortlægge befolkningens bosætningsmæssige præferencer.
En spørgeskemaundersøgelse blandt nylige tilflyttere med henblik på at kortlægge baggrunden for
valget af bosætningssted og modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet.
En imageundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune, der er
hovedleverandør af tilflyttere til kommunen, med henblik på at kortlægge præferencer blandt
potentielle tilflyttere og kommunens generelle bosætningsmæssige image og brand.
Registerundersøgelser på data leveret af kommunen og Danmarks Statistik med henblik på at øge
viden om flytte- og pendlingsmønstre samt en detaljeret kortlægning af befolkningen i kommunens
12 plandistrikter på demografiske og socioøkonomiske karakteristika.
En workshop med lokale borgerrepræsentanter med henblik på at sikre lokal forankring og
inddragelse.
Denne rapport samler resultaterne fra disse undersøgelser og trækker en række konklusioner på tværs i en
samlet analyse af bosætningen i kommunen.
1.1 Læsevejledning
Rapporten er opbygget således, at der i afsnit 2 gives en sammenfatning og konklusion på analysens
hovedresultater. Her gives desuden en række overordnede anbefalinger, der kan guide det videre arbejde
med at udforme en bosætningspolitik og -strategi for kommunen. I afsnit 3 redegøres overordnet for de to
hovedspor i analysen, der fokuser på henholdsvis det eksterne og det interne niveau. I afsnit 4 foldes den
eksterne analyse ud. Her ses dels nærmere på de personer, som flytter til Syddjurs Kommune. Desuden
behandles Syddjurs’ image som bosætningsområde, og der er især fokus på segmentet af potentielle
tilflyttere i Aarhus Kommune. Afsnit 5 indeholder analysen på det interne niveau. I dette afsnit fokuseres på
kommunens befolkning og deres bosætningsmæssige præferencer. Desuden behandles pendlingsmønstre
1
For en nærmere beskrivelse af datagrundlag og metode henviser til rapportens appendiks A side 41.
Rapport l April 2011
4
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
og geografiske forskelle på tværs af kommunens plandistrikter. Segmentet, som særligt er i fokus her, er den
del af befolkningen, som kan karakteriseres som risikofraflyttere.
Rapportens centrale afsnit afsluttes med bokse med delkonklusioner, der fremdrager de vigtigste
konklusioner på den givne delanalyse. I appendiks A redegøres mere deltaljeret for analysen datagrundlag og
metode. Appendiks B indeholder en række mere detaljerede resultater af supplerende eller uddybende
karakter. I appendiks C gives en oversigt over kommunens 12 plandistrikter, der anvendes som geografisk
underopdeling af kommunen.
Rapport l April 2011
5
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
2.
SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Syddjurs Kommune kan betragtes som en kombination af en urbaniseret baglandskommune til det østjyske
bybælte og en landkommune2. Netop nærheden til Aarhus Kommune udgør et fundamentalt vilkår, der i
flere henseender har stor betydning for kommunen både i forhold til erhvervsudvikling og bosætning. I en
bosætningsmæssig optik står kommunen i dag i en relativt gunstig situation. Den generelle
befolkningstilvækst er positiv, og der er både en opadgående trend i antallet af tilflyttere og en
nedadgående trend i antallet af fraflyttere.
Der var således i 2010 en nettotilflytning til kommunen på 186 personer. De forholdsvis små
nettobevægelser dækker dog over en samlet bevægelse ud og ind på ca. 4.000 personer årligt, hvilket
betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning kan påvirkes
for at fremme den positive bosætningsmæssige udvikling i Syddjurs Kommune. Internt kan risikofraflytterne,
i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen, påvirkes og eksternt kan de potentielle
tilflyttere uden for kommunen påvirkes, så endnu flere vælger at flytte til kommunen.
Netop nærheden til Aarhus Kommune betyder, at Aarhus er hovedleverandør af nye tilflyttere til Syddjurs
Kommune. Næsten halvdelen af kommunens tilflyttere kommer således fra Aarhus Kommune og alene i
2010 kom der næsten 1.000 nye borgere til Syddjurs Kommune fra Aarhus. Der er dog en geografisk forskel,
således at mens de vestlige og sydlige dele af kommunen altovervejende trækker tilflyttere fra Aarhus, så
trækker den nordøstlige del primært sine tilflyttere fra Norddjurs. Disse forskelle må naturligvis tænkes ind i
strategien for de enkelte områder. Der er desuden den interessante forskel, at kommunens vestlige del i
højere grad tiltrækker yngre tilflyttere, der i højere grad pendler til Aarhus for at arbejde, mens den østlige
del af kommunen i højere grad tiltrækker ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus.
Det er således et centralt resultat, at kommunen i dag er relativt heterogen med hensyn til
tilflytningsperspektiver. Hvis man ønsker at forstærke disse trends, må man altså tænke i, hvordan
forskellige områder i kommunen tiltaler forskellige tilflyttersegmenter med forskellige forventninger og
behov.
Samtidig viser analysen, at aarhusianerne har et meget begrænset kendskab til Syddjurs Kommune. 8 ud af
10 aarhusianere siger således, at de slet ikke kender Syddjurs eller kun gør det i ringe grad. Samtidig er det
sådan, at i jo højere grad man kender kommunen, jo mere attraktiv vurderes den. Dette viser samlet, at der
er et meget stort potentiale i at øge kendskabet til Syddjurs herunder mulighederne for at bosætte sig der,
og at et sådant øget kendskab i sig selv vil afføde en mere positiv vurdering af kommunen og derfor også må
forventes at have en positiv effekt på tilflytningen. Den generelle vurdering af attraktivitet er i dag ganske
blandet. Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og som vurderes
som attraktive. Samtidig har aarhusianerne et billede af, at Syddjurs Kommune ligger langt ude på landet.
Kommunikationen af muligheden for at komme tæt på de attraktive steder, uden at man behøver at komme
langt ud på landet, er her central.
2
Landdistriktsprogrammet 2007 – 2013 kategoriserer Syddjurs Kommune som en landkommune. Her deles Danmark op i 4
kommunetyper: Yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner.
Rapport l April 2011
6
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Nærheden til Aarhus kan samtidig være en udfordring for bosætningen i Syddjurs Kommune.
Risikofraflytterne, der kan være på vej væk fra kommunen, er netop i højere grad orienteret mod Aarhus.
Syddjurs Kommune afgav således knap 750 borgere til Aarhus Kommune i 2010. Og blandt de tilflyttere, der
overvejede en alternativ bosætningskommune, er Aarhus Kommune den største konkurrent. Aarhus
Kommunes planer om en ny by (www.nye.dk) med op mod 15.000 indbyggere nord for Aarhus langs med
Djurslandsmotorvejen vil givetvis skærpe denne konkurrence. Samtidig er det dog centralt, at
risikofraflytterne i kommunen på mange måder ligner de potentielle tilflyttere i Aarhus på den måde, at det
er unge (familier) som er klar til at flytte. Bosætningsstrategisk kan der således med fordel arbejdes på tiltag
målrettet begge disse grupper.
Hvis nærheden til Aarhus er det ene centrale parameter, der påvirker kommunens bosætning, er
kommunens helt særegne natur det andet parameter, der må nævnes. Naturen er både for potentielle
tilflyttere, tilflyttere og kommunens øvrige borgere i dag det klart mest attraktive ved kommunen. Det er
ganske interessant, at også de tilflyttere, der placerer sig i den østlige del af kommunen, hvoraf mange
pendler til Aarhus vægter naturen højt. Det er således ikke nødvendigvis kun dem, der flytter ud fx på
Helgenæs, der vægter naturen. Dette indikerer, at naturen både kan være et attraktivt parameter for dem,
som ønsker at bo midt i den, og for dem som ønsker et rekreativt bagland i relativ nærhed, men stadig
ønsker at være tæt på Aarhus.
Vender vi blikket mod det interne niveau, er det en generel konklusion at kommunens indbyggere er meget
tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. Det gælder også tilflytterne, der især ser positivt på modtagelsen i
lokalområdet. Kommunens modtagelse har de ikke det samme positive billede af. Der er således her et
umiddelbart potentiale for at styrke fastholdelsen af tilflyttere ved at øge fokus på modtagelsen. Særligt
udtalt for risikofraflytterne – men også som et generelt resultat – er det klart, at det parameter, som
vurderes som kommunens største svaghed og det mindst attraktive, er, at folk anser det for meget
besværligt at komme rundt i kommunen, eller til og fra kommunen, hvis man ikke har en bil. Indtrykket er, at
der er langt til alt, og at den kollektive trafik er dårlig. Denne opfattelse er også meget udtalt blandt
aarhusianerne, der ser netop denne barriere som det mindst attraktive ved kommunen.
2.1 Anbefalinger i forhold til bosætningsstrategien
Samlet set står Syddjurs Kommune således i en gunstig situation sammenlignet med mange andre
kommuner, som udfordres af et vigende befolkningstal. En aktiv bosætningspolitik, der formår at udnytte de
styrker og muligheder, som er særlige for Syddjurs Kommune, kan sikre at den positive trend i tiltrækningen
af nye borgere fastholdes og udbygges. I det følgende gives en række anbefalinger til, hvordan det kan ske.
Tilflytningen til kommunen er i dag heterogen, når vi sammenligner de forskellige geografiske områder. Hvis
tilflytningen skal styrkes anbefales det, at bosætningsstrategien netop tager højde for denne heterogenitet
og målretter sin indsats mod bestemte tilflytningsområder og målgruppesegmenter. De to parametre, som
er afgørende for bosætning i kommunen er dels den unikke natur og nærheden til Aarhus. Analysens
resultater giver anledning til to oplagte bosætningssegmenter, som kommunen kan målrette sin indsat imod.
Der eksisterer primært et ungt segment, med personer der måske netop har stiftet familie, og som bor og
arbejder i Aarhus. Disse personer vil hovedsageligt være potentielle tilflyttere til den sydvestlige del af
kommunen, og for dem vil resten af kommunen udgøre et attraktivt, rekreativt bagland, som kan udnyttes i
Rapport l April 2011
7
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
fritiden. Denne gruppe vil være tiltrukket af naturoplevelsen og kender måske allerede de attraktive
muligheder i Syddjurs, men vægter samtidig nærheden til Aarhus højt.
Samtidig eksisterer der et sekundært, ældre segment af potentielle tilflyttere, som i højere grad ønsker at
flytte ud i umiddelbar nærhed af naturen fx i et sommerhus til helårsbeboelse el. Disse er knap så bundet af
den umiddelbare nærhed til Aarhus. Ift. til denne gruppe handler det om at markedsføre muligheden for at
realisere drømmen om den naturnære bolig, når nærheden til arbejdspladsen ikke længere er så vigtigt og
børnene er flyttet hjemmefra.
Kendskabet til Syddjurs Kommune er som nævnt meget lavt blandt aarhusianerne. På trods af dette hentes
op mod 1.000 tilflyttere årligt i Aarhus. Der er således et stort tilflytningsmæssigt potentiale blot ved at øge
kendskabet samtidig med at man naturligvis markedsfører sig direkte overfor de potentielle
tilflyttersegmenter i Aarhus. Denne branding skal målrettes den enkelte målgruppe. Ift. den yngre
målgruppe skal det kommunikeres, at Syddjurs Kommune giver mulighed for at være tæt på naturen og en
række unikke rekreative muligheder samtidig med, at man ikke er ”langt ude på landet”. Man skal således
markedsføre mulighed for at være tæt på den attraktive natur i kommunen, som aarhusianerne kender, og
samtidig at man kan bevare nærheden til storbyen. Ift. den ældre målgruppe vil det være oplagt at fokusere
mere specifikt fx på personer med sommerhus i kommunen, som kan være potentielle ”helårs” tilflyttere.
Den kollektive trafik er det helt centrale tema, når blikket vendes mod det ikke attraktive i kommunen i dag.
En bedre offentlig transport vil således ikke bare øge attraktiviteten for potentielle tilflyttere men også være
med til at fastholde risikofraflytterne. Mens fokus helt klart bør være på kommunikationen af, at man godt
kan flytte til Syddjurs uden at være langt ude på landet, så vil en styrkelse af den offentlige transport
understøtte dette budskab. Dette kunne sammentænkes med et øget fokus på transport fra kommunens
bosætningsmæssige centre og ud i de rekreative områder fx nationalparken. Dette ville styrke ideen om
muligheden for bo bynært og samtidig udnytte kommunens rekreative bagland – også uden at egen bil er en
nødvendighed.
Vendes blikket mod risikofraflytterne, så er det som nævnt en central konklusion, at dette segment i høj grad
ligner de potentielle tilflyttere uden for kommunen. Dette giver muligheden for at sammentænke tiltag
rettet mod det yngre potentielle tilflyttersegment i Aarhus med tiltag rettet mod den unge del af
befolkningen, som overvejer at flytte væk. Ideen om at kunne bo bynært evt. uden at egen bil (eller 2) er
nødvendig vil også appellere til denne gruppe. Det attraktive alternativ for en ung børnefamilie i Aarhus
Kommune vil også være et attraktivt alternativt for de unge børnefamilier i kommunen, som måske alligevel
ønsker at flytte i noget større og derfor overvejer at flytte fra kommunen.
Rapport l April 2011
8
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
3.
TO VINKLER PÅ BOSÆTNING
Der er overordnet set to komplementære synsvinkler, når målet er at styrke bosætningen i kommunen. På
den ene side kan tilflytningen styrkes ved at fokusere på at tiltrække nye borgere fra andre kommuner. På
den anden side kan fraflytningen begrænses ved at fokusere på at fastholde kommunens borgere. Der er
naturligvis et tæt sammenspil mellem disse to, og mange strategier vil have begge som mål, men analytisk er
der grund til at sondre mellem de to niveauer, da tilflytningsproblematikken opererer på et eksternt niveau,
og fraflytningsproblematikken opererer på et internt niveau.
Figur 3.1 viser til- og fraflytningen til Syddjurs Kommune de fire år, som kommunen har eksisteret. Der er i
dag 41.734 personer bosat i kommunen (Danmarks Statistik, 2011). Som det fremgår, dækker
nettotilflytningen på henholdsvis 50 personer i 2009 og 186 personer i 2010 over en opadgående trend i
tilflytningen og en svagt nedadgående trend i fraflytningen.
Figur 3.1 Tilflytning og fraflytning 2007 til 2010. Antal personer pr. år
2500
2351
2156
2000
2185
2010
2005
1955
2134
1948
1500
Nettotilflytning
1000
Fraflytning
Tilflytning
500
166
-146
0
2007
2008
50
2009
186
2010
-500
Kilde: Danmarks Statistik 2011.
Dette er et centralt resultat af flere grunde. For det første er det klart, at Syddjurs Kommune har gunstigt
udgangspunkt i arbejdet med at fremme tilflytningen og begrænse fraflytningen. Man skal således ikke
”knække kurven”, men kan arbejde med at forstærke de eksisterende tendenser. For det andet er det
centralt, at forholdsvis små nettobevægelser dækker over en samlet bevægelse på omkring 4.000 personer
årligt. Det betyder, at der eksisterer to forholdsvis store grupper af mennesker, hvis bosætningsbeslutning
kan påvirkes. Internt kan risikofraflytterne, i form af de personer, som overvejer at fraflytte kommunen,
påvirkes og eksternt kan de potentielle tilflyttere uden for kommunen påvirkes. Et centralt mål med denne
analyse er at blive klogere på disse to grupper eller segmenter. Figur 3.2 opsummerer de to spor, som vil
være gennemgående i analysen.
Rapport l April 2011
9
Figur
3.2 Udpegning af –fokussegmenter
Bosætningsanalyse
Syddjurs Kommune
Tilflytning
Fraflytning
Mål
Tiltrækning
Fastholdelse
Segment i
fokus
Potentielle
tilflyttere
Risikofraflyttere
Analytisk
udfordring
Hvem er de?
Hvem er de?
Hvad kan
tiltrække dem?
Hvad kan
fastholde dem?
Det ene helt centrale segment, som vil indgå i de to dele af analysen er således potentielle tilflyttere. I
imageundersøgelsen er aarhusianerne blevet spurgt, hvor sandsynligt det er, at de på et tidspunkt kunne
finde på at bosætte sig i Syddjurs Kommune. Figur 3.3 viser svarfordelingen. De personer, som svarer ”Slet
ikke sandsynligt” betegner vi afvisere. De angiver selv, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de kunne
finde på at flytte til Syddjurs. Dem, som svarer mellem 1 og 10, åbner derimod døren på klem, fordi de
angiver, at der er en sandsynlighed for – lille eller stor – at de kunne finde på at flytte til Syddjurs. Dette
segment betegner vi potentielle tilflyttere.
Rapport l April 2011
10
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 3.3 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt kunne finde på at bosætte dig i Syddjurs Kommune?
80%
70%
60%
50%
40%
40%
Afvisere
30%
20%
13%
Potentielle tilflyttere
11%
10%
10%
5%
8%
4
5
5%
2%
3%
7
8
2%
1%
0%
0
1
Slet ikke sandsynligt
2
3
6
9
10
Meget sandsynligt
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, er ca. 40 % af aarhusianerne afvisere, mens 60 % kan karakteriseres som potentielle
tilflyttere.
Tilsvarende viser Figur 3.4 borgerne i Syddjurs Kommunes svar på spørgsmålet om, hvor sandsynligt det er,
at de flytter fra kommunen. De personer, som svarer, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at de fraflytter
kommunen, betegner vi kernebeboere. Dem, der åbner døren på klem og angiver en sandsynlighed mellem
1 og 10, betegner vi risikofraflyttere.
Figur 3.4 Hvor sandsynligt er det, at du på et tidspunkt vil flytte fra Syddjurs Kommune til en anden kommune?
80%
70%
60%
70%
Kernebeboere
50%
40%
30%
Risikofraflyttere
20%
10%
9%
4%
3%
2%
2
3
4
5%
1%
1%
2%
6
7
8
2%
3%
0%
0
1
Slet ikke sandsynligt
5
9
10
Meget sandsynligt
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, kan 70 % af indbyggerne i Syddjurs Kommune betegnes som kerneboere, som slet ikke ser
det som sandsynligt, at de vil flytte fra kommunen. Risikofraflytterne udgør således 30 %.
I det følgende forfølges først det eksterne spor, der primært handler om tiltrækning af nye tilflyttere. Her
fokuseres især på de potentielle tilflyttere og Syddjurs’ image. Dernæst forfølges det interne spor, der
Rapport l April 2011
11
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
primært handler om fastholdelse. Her er risikofraflytterne i fokus. De to vinkler på bosætningen og de to
identificerede segmenter udgør således et tilbagevendende fokuspunkt i analysen.
Rapport l April 2011
12
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
4.
DET EKSTERNE NIVEAU: TILFLYTTERE OG SYDDJURS’
IMAGE
For at blive klogere på, hvem der kan påvirkes til at bosætte sig i Syddjurs Kommune, er det for det første
interessant at se på tilflytningen til kommunen, som den ser ud i dag. Afsnit 4.1 til 4.3 behandler således
tilflytterne til Syddjurs over de senere år. For det andet er det interessant at se nærmere på Syddjurs’ image
uden for kommunen og de potentielle tilflytteres vurdering af kommunen, herunder barrierer og fordele ved
at flytte dertil. Dette behandles i afsnit 4.4 og 4.5.
4.1 Hvem flytter til Syddjurs?
Som vi har set, tiltrækker Syddjurs Kommune hvert år ca. 2.000 tilflyttere fra andre danske kommuner. Som
det fremgår af figuren neden for, er 65 % af befolkningen i Syddjurs Kommune tilflyttere i den forstand, at de
i løbet af deres liv er flyttet til Syddjurs Kommune. Heri medregnes også dem, som på et tidspunkt er flyttet
fra kommunen og efterfølgende flyttet tilbage. Indfødte skal således i denne sammenhæng forstås som dem,
der har boet i Syddjurs Kommune hele livet. Det betyder også, at børn af tilflyttere, som er født i Syddjurs
Kommune, tæller som indfødte.
Figur 4.1 Andelen af tilflyttere og ”indfødte”
65%
0%
10%
20%
30%
35%
40%
50%
Tilflyttere
60%
70%
80%
90%
100%
Indfødte
Kilde: Syddjurs Kommune 2011.
Tilflytterne til Syddjurs Kommune kommer fra et bredt udsnit af danske kommuner, men de omkringliggende
kommuner – og især Aarhus Kommune – er storleverandører. Faktisk har næsten en tredjedel af borgerne i
Syddjurs Kommune i fortid i Aarhus Kommune. Tabel 4.1 viser fordelingen for samtlige tilflyttere i
kommunen (alle år).
Rapport l April 2011
13
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Tabel 4.1 Tilflytternes fraflytningskommune
Kommune
Andel af tilflyttere
Antal*
1 Aarhus
45,4 %
12.210
2 Norddjurs
11,9 %
3.205
3 Randers
5,1 %
1.367
4 Favrskov
3,6 %
974
5 Skanderborg
2,2 %
605
6 København
2,1 %
573
7 Aalborg
1,4 %
375
8 Viborg
1,4 %
366
9 Silkeborg
1,3 %
360
0,9 %
249
10 Horsens
Kilde: Syddjurs Kommune 2011. Note: * Personer i alt inkl. personer under 18.
Hvem er det så, der vælger at rive teltpælene op og flytte til Syddjurs Kommune? For at undersøge dette,
tegnes der i det følgende en profil af de nylige tilflyttere (den del af kommunens befolkning, som er flyttet til
inden for de seneste 5 år), og denne gruppe sammenlignes med kommunens øvrige befolkning.
Tabel 4.2 De nylige tilflytteres demografiske og socioøkonomiske profil
Nylige tilflyttere
Befolkning i øvrigt
49,5 % / 50,5 %
50,3 % / 49,7 %
Gennemsnitsalder*
35 år
44 år
Andel mellem 18 og 35 år*
36 %
11 %
Andel gift (af 18+)*
43 %
61 %
Andel i husstand med max 3 personer (af 18+)*
81 %
76 %
kr. 264.346
kr. 290.220
Andel med videregående uddannelse (af 18+) **
27 %
22 %
Andel pensionister **
10 %
24 %
Beskæftigelsesfrekvens/Erhvervsfrekvens **
69/74
77/80
Andel på kontanthjælp (af 18+) **
3,5 %
1,6 %
Kvinder/mænd*
Gennemsnitsindkomst (for 18+) **
Kilde: Syddjurs Kommune 2011 og Danmarks Statistik 2008.
Note: De nylige tilflyttere er defineret som personer, der er tilflyttet kommunen inden for de seneste fem år. * Tal fra 2011 ** Tal fra
2008.
Som det fremgår, er tilflytterne yngre. Mere end hver tredje er således mellem 18 og 35 år mod kun godt 10
% i den øvrige befolkning. Færre er gift og flere bor i mindre husstande. Den yngre profil afspejler sig også i
en lavere gennemsnitlig indkomst og lavere andel af pensionister. Tilflytterne har en lavere
erhvervsfrekvens, hvilket skyldes, at flere er uddannelsessøgende. Den relativt lavere
beskæftigelsesfrekvens, skyldes bl.a. at der eksisterer en større andel på kontakthjælp blandt tilflytterne. Det
er dog stadig en meget lille del af tilflytterne.
Rapport l April 2011
14
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
4.2 Tilflytning til de forskellige dele af kommunen
Der er således en ganske stor tilflytning til Syddjurs Kommune, men sker tilflytningen til hele kommunen
eller er der særlige områder, som tiltrækker mange tilflyttere? Og hvor kommer de fra? Dette afsnit giver
svar på disse spørgsmål ved at sammenligne kommunens 12 plandistrikter.
Figur 4.2 viser hvordan de i alt 7.529 indbyggere i kommunen, som er flyttet til inden for de seneste fem år,
fordeler sig på plandistrikterne.
Figur 4.2 Antal nylige tilflyttere i de enkelte plandistrikter
Ebeltoft
1591
Hornslet
1084
Rønde-Ugelbølle
941
Ryomgård-Pindstrup
752
Mols-Helgenæs
608
Kolind
576
Ådalen
443
Tirstrup-Balle
438
Mørke
324
Thorsager
268
Feldballe
261
Nimtofte
243
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
Kilde: Syddjurs Kommune 2011.
Som det fremgår, er det som forventeligt de folkerigeste distrikter, der også tager den største del af
tilflytterne. Figur 4.3 viser, hvor stor en andel de nylige tilflyttere udgør af den samlede befolkning i hver af
kommunens plandistrikter og tager dermed højde for størrelsesforskellen på distrikterne.
Rapport l April 2011
15
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.3 Andel nylige tilflyttere ift. den samlede befolkning
Kommunen i alt
18,1%
Rønde-Ugelbølle
20,9%
Ryomgård-Pindstrup
19,9%
Nimtofte
19,3%
Tirstrup-Balle
19,0%
Feldballe
18,7%
Kolind
18,3%
Ebeltoft
18,0%
Hornslet
17,8%
Ådalen
16,3%
Thorsager
16,0%
Mørke
15,9%
Mols-Helgenæs
15,8%
0,0%
5,0%
10,0%
15,0%
20,0%
25,0%
Kilde: Syddjurs Kommune 2011.
Andelene ligger, som det fremgår, relativt ens med mellem 16 og 21 % nylige tilflyttere i hvert distrikt. Det er
et centralt og interessant resultatet, at der således er tilflyttere til alle dele af kommunen, selvom det
naturligvis er i de centre, hvor der i forvejen bor mange, at flest flytter til.
Kaster vi imidlertid et nærmere blik på disse tilflyttere, ser vi, at der er forskel på, hvor de enkelte distrikter
trækker deres tilflyttere fra. Aarhus Kommune udgør som nævnt hovedleverandøren af tilflyttere til
kommunen, og dette gælder også for alle plandistrikterne med undtagelse af Tirstrup-Balle og Nimtofte,
hvor Norddjurs Kommune leverer en større del af tilflytterne. Også Kolind og Ryomgård-Pindstrup henter
ikke overraskende en stor den af deres tilflyttere i Norddjurs Kommune3.
3
En detaljeret gennemgang af de vigtigste tilflytningskommuner for de enkelte plandistrikter findes i appendiks B
(afsnit 7.2).
Rapport l April 2011
16
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.4 Illustration af primære tilflytningsstrømme til kommunen
Som illustreret på kortet oven for kan man således tegne en linje igennem kommunen, og Norddjurs udgør
en vigtig tilflytningskommune for distrikterne nordøst for linjen, mens Aarhus Kommune udgør den
altdominerende leverandør sydvest for linjen.
Der således forskel på, hvor tilflytterne kommer fra, men hvad karakteriserer i øvrigt tilflytterne i de
forskellige områder af kommunen? Der er først og fremmest en forholdsvis stor aldersmæssig spredning, når
vi sammenligner de nylige tilflyttere i hvert plandistrikt.
Figur 4.5 Gennemsnitsalderen blandt de nylige tilflyttere
Kommunen i alt
34,8
Ebeltoft
41,5
Mols-Helgenæs
40,9
Tirstrup-Balle
37,7
Thorsager
33,2
Rønde-Ugelbølle
33,0
Feldballe
32,8
Hornslet
32,5
Nimtofte
32,4
Kolind
30,8
Ådalen
30,2
Ryomgård-Pindstrup
29,5
Mørke
29,2
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Kilde: Syddjurs Kommune 2011.
Rapport l April 2011
17
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Som det fremgår, er gennemsnitsalderen markant højere blandt de nylige tilflyttere i Ebeltoft, MolsHelgenæs og til dels Tirstrup-Balle. Dette bekræftes desuden af Figur 4.6, der viser andelen af pensionister
blandt de nylige tilflyttere.
Figur 4.6 Andelen af pensionister blandt de nylige tilflyttere
Kommunen i alt
10,2%
Ebeltoft
18,2%
Mols-Helgenæs
15,0%
Tirstrup-Balle
12,6%
Nimtofte
10,7%
Rønde-Ugelbølle
7,9%
Hornslet
7,8%
Thorsager
6,7%
Feldballe
5,7%
Kolind
5,7%
Ryomgård-Pindstrup
5,6%
Mørke
5,2%
Ådalen
4,5%
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
20%
Kilde: Danmarks Statistik, 2010.
Igen er der en markant forskel på distrikternes tilflyttere. Ebeltoft, Mols-Helgenæs samt Tirstrup-Balle har
de højeste andele af pensionister og den højeste gennemsnitsalder.
Figur 4.7 Illustration af tilflytternes aldersprofil
Yngre
tilflyttere
Ældre
tilflyttere
Som illustreret på kortet ovenfor tegner der sig således et billede af, at den sydøstlige del af kommune i
højere grad trækker ældre tilflyttere, mens den vestlige del af kommunen trækker yngre tilflyttere.
Rapport l April 2011
18
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Ser vi på tilflytternes pendling, fremkommer endnu et interessant – men dog også forventeligt – resultat.
Figur 4.8 viser andelen af de beskæftigede nylige tilflyttere, der arbejder inden for kommunegrænsen.
Figur 4.8 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder inden for Syddjurs Kommune
Kommunen i alt
37,5%
Ebeltoft
49,2%
Tirstrup-Balle
47,2%
Thorsager
40,9%
Mols-Helgenæs
40,8%
Feldballe
38,8%
Mørke
37,8%
Kolind
36,2%
Ådalen
35,8%
Nimtofte
35,7%
Ryomgård-Pindstrup
33,8%
Rønde-Ugelbølle
30,1%
Hornslet
27,8%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, 2008.
Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som
er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og 2007.
Som det fremgår, er der en betydelig forskel mellem distrikternes tilflyttere. Mens knap halvdelen af
tilflytterne i Ebeltoft arbejder inden for kommunen, gør det sig kun gældende for ca. 30 % i Hornslet og
Rønde-Ugelbølle. Figur 4.9 viser den andel af de beskæftigede tilflyttere, der arbejder i Aarhus Kommune.
Rapport l April 2011
19
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.9 Andel af beskæftigede tilflyttere, som arbejder i Aarhus Kommune
Kommunen i alt
40,9%
Hornslet
55,2%
Rønde-Ugelbølle
48,2%
Mørke
45,9%
Thorsager
43,2%
Kolind
40,8%
Feldballe
39,7%
Ryomgård-Pindstrup
38,5%
Ådalen
38,0%
Mols-Helgenæs
37,2%
Nimtofte
36,9%
Tirstrup-Balle
31,7%
Ebeltoft
29,1%
0,0%
10,0%
20,0%
30,0%
40,0%
50,0%
60,0%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik, 2008.
Note: Da den nyeste tilgængelige pendlingsstatistik på dette deltaljeringsniveau er fra 2008, vises andelen blandt indbyggerne, som
er flyttet til kommunen i 2005, 2006 og 2007.
Som det fremgår, ses den omvendte tendens. Der er således ikke overraskende en klar sammenhæng
mellem distriktets geografiske placering og andelen af tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune. Mest
overraskende er det, at Ådalen har den femte laveste andel tilflyttere, som pendler til Aarhus Kommune.
Figur 4.10 Illustration af tilflytternes pendlingszoner i forhold til Aarhus
B
A
B
C
Som illustreret på kortet kan man således inddele kommunen i en række pendlingszoner for tilflyttere. I Azonen pendler en meget stor del af tilflytterne til Aarhus, mens en mindre del arbejder inden for
kommunegrænsen. I B-zonen er de to andele omtrent lige store. I C-zonen pendler kun en lille del til Aarhus
og en stor andel arbejder inden for kommunen.
Rapport l April 2011
20
DELKONKLUSION
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Der er tilflytningen til alle dele af Syddjurs Kommune, men markant forskel på
tilflytternes profil, og hvor tilflytterne kommer fra.
Aarhus Kommune udgør den altoverskyggende hovedleverandør af tilflyttere til
kommunen, men dominerer kun i den vestlige og sydlige del af kommunen. I den
nordøstlige del er Norddjus Kommune den vigtigste leverandør.
I den vestlige del af kommunen tiltrækkes yngre tilflyttere, der i højere grad pendler
til Aarhus for at arbejde, mens den østlige del af kommunen i højere grad tiltrækker
ældre tilflyttere, der i mindre grad pendler til Aarhus.
4.3 Hvad synes tilflytterne om Syddjurs?
I forbindelse med analysen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 tilflyttere, der er
flyttet til Syddjurs Kommune i 2010. Deres besvarelser kan bl.a. andet belyse baggrunden for valget af
bosætningssted og deres opfattelse af modtagelsen i kommunen/lokalsamfundet.
4.3.1
Baggrund for flytning og valg bosætningssted
Først og fremmest er det interessant at se på hvilke kommuner, som tilflytterne overvejede som alternative
bosætningssteder. Her er det værd at bemærke, at mere end halvdelen svarer, at de ikke overvejede andre
kommuner. Figur 4.11 viser top fem over de øvrige kommuner, som den resterende del af tilflytterne
overvejede.
Figur 4.11 Alternative kommuner for tilflytterne
Aarhus
44%
Norddjurs
12%
Favrskov
8%
Skanderborg
7%
Randers
7%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Rapport l April 2011
21
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Som det fremgår, er Aarhus Kommune den altdominerende konkurrent for de tilflyttere, der overvejede en
alternativ tilflytningskommune. Hele 44 % af disse overvejede således at flytte til Aarhus Kommune. At
Skanderborg Kommune ligger som nummer fire, viser, at det i høj grad er Aarhus, der er omdrejningspunkt
for de tilflyttere, der overvejer andre kommuner.
Registeranalysen i afsnit 4.2 viste, at særligt områderne Ebeltoft, Hornslet og Rønde-Ugelbølle er populære
blandt tilflytterne, men plandistrikterne dækker både over by- og landområder. Figur 4.12 viser fordelingen
af tilflyttere til by- og landområder.
Figur 4.12 Tilflytning til større by, mindre by, landsby og på landet
Større by (over 2000 indb.)
39%
I landsby (mindre end 500 indb.)
25%
Mindre by (500-2000 indb.)
21%
På landet
15%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Som det fremgår af figuren vælger to ud af fem tilflyttere at bosætte sig i en større by, mens hver fjerde
bosætter sig i en landsby. Ca. 35 % bosætter sig i en mindre by eller på landet. Kommunens større byer er
således mest populære bosætningsmæssigt blandt tilflytterne.
Der kan være flere årsager til, at man vælger at rykke teltpælene op og flytte til en anden kommune. I
undersøgelsen er tilflytterne blevet bedt angive deres primære og sekundære årsag til tilflytningen til
Syddjurs Kommune. Disse besvarelser er i Figur 4.13 opdelt i kategorier.
Rapport l April 2011
22
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.13 Primære og sekundære årsager til tilflytning til Syddjurs Kommune.
30%
Praktiske årsager
9%
20%
For at komme tæt på familie og venner
15%
17%
Selve området er attraktivt
39%
10%
13%
Billig bolig
4%
Sommerhus i området
1%
6%
Har tidligere boet i kommunen og flyttede tilbage
3%
13%
Andet
21%
0%
Primær årsag
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
Sekundær årsag
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Af kodningerne fremgår det, at praktiske årsager for 30 % af de adspurgte har været den primære årsag til
tilflytningen til Syddjurs Kommune og dermed den primære årsag, som nævnes af flest. Disse praktiske
årsager dækker primært over flytning pga. arbejde eller parhold. Også ønsket om at komme tættere på
familie og venner og en positiv vurdering af områdets attraktivitet udgør væsentlige primære drivere for
tilflytterne. Beder vi tilflytterne angive den sekundære årsag, svarer 39 %, at selve området er attraktivt.
Dette viser, at mens praktiske årsager kan være en dominerende årsag bag flyttebeslutningen, så er
områdets attraktivitet samtidig vigtig.
Som det også fremgår af Figur 4.13, vælger flere at flytte ud i sommerhuset i Syddjurs Kommune. Dette ses
ligeledes i Figur 4.14 neden for.
Rapport l April 2011
23
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.14 Boligtype for tilflytterne
Hus
61%
Etagebyggeri (lejlighed)
19%
Rækkehus, inkl. tæt lav byggeri
9%
Landejendom
7%
Sommerhus godkendt til helårsbeboelse
4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Størstedelen - tre ud af fem – har dog valgt at flytte i hus, mens knap hver femte bor i etagebyggeri
(lejlighed). Figur 4.15 viser andelene, der har valgt at flytte i henholdsvis ejer-, leje-, eller andelsbolig.
Figur 4.15 Boligejerforhold for tilflytterne
44%
0%
10%
20%
3%
30%
40%
Ejerbolig
53%
50%
Andelsbolig
60%
70%
80%
90%
100%
Lejebolig
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Langt størstedelen bor i leje- eller ejerbolig, mens kun en ganske lille andel – svarende til 3 % - er flyttet i en
andelsbolig. Umiddelbart er lejebolig mere populært blandt de nylige tilflyttere end ejerbolig, hvormed de
adskiller sig fra de andre borger i Syddjurs Kommune, hvor en langt større andel bor i ejerbolig (jf. afsnit 5.3).
Tilflytternes valg af boligejerforhold afspejler, at de stadig en mobil gruppe.
Når man vælger bolig, kan man lægge vægt på mange forskellige ting i forhold til beliggenhed, som man må
prioritere i forhold til hinanden. Som det fremgår af Figur 4.16 gør dette sig også gældende blandt de nylige
tilflyttere i Syddjurs Kommune.
Rapport l April 2011
24
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.16 Top fem over boligpræferencer: Beliggenhed
Kort afstand til natur i øvrigt
41%
Kort afstand til offentlig transport/infrastruktur
generelt
22%
Kort afstand til større by
18%
Kort afstand til familie og venner
16%
Kort afstand til institutioner (fx skoler)
16%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Blandt tilflyttere vægtes en kort afstand til natur klart højest, mens kort afstand til offentlig
transport/infrastruktur generelt og kort afstand til en større by prioriteres højt i valg af bolig blandt ca. hver
femte tilflytter. Prioriteringen blandt tilflyttere ligner prioriteringen blandt kommunens andre borgere (se
afsnit 5.3) og afspejler dermed særlige vigtige forhold ved valg af beliggenhed.
Ud over beliggenheden kan man lægge vægt på forskellige ting, når man skal vælge bolig. Figur 4.17 viser
tilflytternes præferencer i forhold til boligens beskaffenhed.
Figur 4.17 Top fem over boligpræferencer: Boligens beskaffenhed
At boligen er billig
37%
At boligen har tilhørende have/grønt areal
35%
At boligen er i god stand og indflytningsklar
26%
At boligen er stor
25%
At jeg selv kan sætte boligen i stand
8%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Når tilflytterne spørges ind til disse, er det særligt prisen og en tilhørende have, der vægtes højt. At boligen
er i god stand og indflytningsklar er dog også vigtigt for en stor del af tilflytterne, ligesom 25 % vægter
boligens størrelse højt. Det er kun en lille del af tilflytterne, som er af gør-det-selv typen, i den forstand at de
prioritere, at man selv kan sætte boligen i stand. Ligesom ovenfor ligner prioriteringen blandt tilflytterne
Rapport l April 2011
25
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
prioritering blandt kommunens andre borgere (se afsnit 5.3) og de to grupper ligner således hinanden både
ved valg af boligens beliggenhed og beskaffenhed.
4.3.2
Tilfredshed med lokalområdet og kommunen
Figur 4.18 viser tilflytternes overordnede tilfredshed med Syddjurs Kommune som bosætningskommune.
Figur 4.18 Tilfredsheden med at bo i Syddjurs Kommune
51%
0%
10%
20%
Meget tilfreds
34%
30%
40%
Tilfreds
50%
60%
Hverken tilfreds eller utilfreds
13%
70%
80%
Utilfreds
1%
90%
100%
Meget utilfreds
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Som det fremgår, er de nylige tilflyttere generelt rigtig godt tilfredse med at bo i Syddjurs Kommune. 51 % er
meget tilfredse og 34 % er tilfredse. Kun 1 % er utilfreds og ingen er meget utilfredse. Tilflytterne er således
mere tilfredse med kommune end kommunens andre borgere (jf. afsnit 5.2). Den høje tilfredshed kan
komme sig af flere forhold. Figur 4.19 viser tilfredsheden med kommunens servicetilbud.
Figur 4.19 Overordnede tilfredshed med Syddjurs Kommunes offentlige servicetilbud
20%
0%
10%
46%
20%
Meget tilfreds
30%
Tilfreds
40%
23%
50%
60%
Hverken tilfreds eller utilfreds
70%
Utilfreds
80%
6%
5%
90%
100%
Meget utilfreds
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Som det fremgår af figuren, kommer tilflytternes tilfredshed ligeledes til udtryk, når tilflytterne skal vurdere
kommunens offentlige servicetilbud. 66 % er enten meget tilfreds eller tilfreds, mens ca. 1 ud af 10 er
utilfreds eller meget utilfreds. Endnu en gang er tilflytterne mere tilfredse end de andre borgere i kommune
(jf. afsnit 5.2). Det lader således til, at tilflytterne får et bedre indtryk af kommunen, end det indtryk, der er
fremtrædende blandt kommunens andre borgere.
I undersøgelsen er tilflytterne blevet bedt om at udpege områder, hvor de mener, at kommunen bør rette
ekstra opmærksomhed. Figur 4.20 viser top fem over tilflytternes besvarelser.
Rapport l April 2011
26
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.20 Top fem over de serviceområder, som tilflytterne mener, bør prioriteres
Kollektiv transport
20%
Folkeskolen
10%
Ældrepleje
8%
Børnepasning
8%
Kulturtilbud generelt
8%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Som det fremgår, falder 20 % af besvarelserne på området kollektiv transport, hvorimod 10 % falder på
folkeskolen og 8 % på ældreplejen. Dette afviger fra kommunens resterende borgere, som prioriterer
ældreplejen højest (jf. afsnit 5.2). Denne er en naturlig følge af tilflytternes yngre profil.
Figur 4.21 viser tilflytternes opfattelse af deres modtagelse i af borgerne i lokalområdet.
Figur 4.21 Enighed i: I mit lokalområde bliver der taget godt imod nye tilflyttere
57%
0%
10%
20%
30%
Enig
12%
40%
Delvis enig
50%
Hverken/ eller
60%
21%
70%
80%
Delvis uenig
Uenig
2%
90%
8%
100%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Som det fremgår af Figur 4.21 er borgerne i Syddjurs Kommune generelt gode til at tage imod de nye
tilflyttere. 69 % svarer, at de er enige i, at der bliver taget godt imod nye tilflyttere i deres område. Figur 4.22
viser tilflytternes opfattelse af deres modtagelse i Syddjurs Kommune.
Rapport l April 2011
27
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.22 Enighed i: Kommunen tager godt imod nye tilflyttere
41%
0%
10%
20%
Enig
11%
30%
40%
Delvis enig
31%
50%
Hverken/ eller
60%
6%
70%
80%
Delvis uenig
Uenig
12%
90%
100%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Væsentlig færre – 52 % - mener at kommunen tager godt imod nye tilflyttere, men knap hver femte mener,
at kommunen ikke tager godt imod nye tilflyttere. Der er således et forbedringspotentiale for kommunen på
dette område.
Figur 4.23 viser hvor stor en del af tilflytterne, der enige i, at de selv er engagerede i deres lokalområde.
Figur 4.23 Enighed i: Jeg er engageret i mit lokalområde
26%
0%
10%
19%
20%
Enig
30%
40%
Delvis enig
9%
11%
50%
60%
Hverken/ eller
34%
70%
80%
Delvis uenig
Uenig
90%
100%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
Resultatet er tvetydigt. 45 % svarer enig eller delvis enig i udsagnet, mens 45 % svarer delvis uenig eller
uenig. Dette indikerer, at der eksisterer to segmenter blandt tilflytterne. Mens den ene gruppe engagerer sig
i lokalområdet, og måske netop er flyttet til området af samme grund, så eksisterer der også en gruppe, som
ikke engagerer sig, og som måske slet ikke ønsker det.
Et centralt tema på workshoppen med Syddjurs Kommunes borgere (se afsnit 5.6) var, at der er rig mulighed
for at engagere sig lokalt, såfremt man har et ønske herom. Borgerne lægger vægt på, at Syddjurs Kommune
byder på et lokalt fællesskab, hvor der man passer på hinanden, og hvor initiativet ”Liv i forsamlingshusene”
ikke bare er et koncept, men en realitet.
Figur 4.24 viser hvor mange tilflyttere, der er aktive i foreningsarbejde, hvilket giver en konkret indikation på
deres integration i lokalområdet.
Rapport l April 2011
28
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.24 Aktivt foreningsarbejde
19%
0%
10%
81%
20%
30%
40%
50%
Aktiv
60%
70%
80%
90%
100%
Ikke aktiv
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200
Af figuren fremgår det, at knap hver femte tilflytter er aktiv i en forening. Med udgangspunkt i disse
respondenter, viser Figur 4.25 typen af disse tilflytteres foreningsarbejde, der afspejler deres lokale
engagement.
Figur 4.25 Foreningsarbejde
Lokal sportsklub/idrætsforening
33%
Lokal borgerforening
10%
Forældrebestyrelse (skole/institution)
10%
Lokal kultur-/musikforening
8%
Religiøs forening
5%
Politisk forening/parti
5%
Erhvervs- og handelstandsforening
3%
Anden/andre lokale forening(er)
35%
Anden/andre landsdækkende forening(er)
5%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
33 % aktiv i en lokal sportsklub eller idrætsforening og 35 % er aktiv i anden lokal forening. Den del af
Syddjurs Kommunes tilflyttere, som er foreningsaktive, er således meget aktive i lokalt foreningsarbejde. På
workshop fremhævede flere, at netop inddragelse af tilflyttere i foreningslivet kunne være en nøgle til
fastholdelse.
4.3.3
Vurdering af kommunens attraktivitet
Der er ingen tvivl om, at Syddjurs Kommune bosætningsmæssigt kan opfattes som en attraktiv kommune af
flere forskellige årsager. Særligt naturens betydning for kommunens attraktivitet kommer til udtryk i Figur
4.26, når tilflytterne skal vurdere de mest attraktive forhold ved Syddjurs Kommune.
Rapport l April 2011
29
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.26 Top ti over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
Naturen i Syddjurs Kommune
55%
Tæt på Aarhus
20%
At bo tæt ved havet
16%
Ro og fred
16%
Familie og/eller venner bor der
14%
Tæt på mit arbejde
12%
Boligpriserne
12%
Bylivet
10%
Frisk luft
7%
Skoletilbud eller daginstitutionstilbud til børn
5%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
55 % mener, at naturen i Syddjurs Kommune er det mest attraktive ved kommunen. Dimensionen er klart
den vigtigste blandt tilflytterne. Svarene ”tæt ved havet” og ”ro og fred” afspejler samme dimension. Men
også forholdet ”tæt på Aarhus” vurderes som særligt attraktivt blandt tilflytterne. Resultatet ligner
prioriteringen blandt andre borgere i kommunen, som er beskrevet i afsnit 5.2.
Modsat er tilflytterne også blevet bedt om at tage stilling til, hvad de mener, der er det mindst attraktive ved
Syddjurs Kommune. Figur 4.27 viser tilflytternes besvarelser.
Figur 4.27 Top ti over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.)
24%
Den kollektive trafik er dårlig
18%
Manglende butikker og indkøbsmuligheder
11%
Få arbejdspladser/jobmuligheder
8%
For lidt kulturliv
7%
Kedeligt (sker for lidt)
6%
Lang afstand til familie og venner
6%
Egen bil er en nødvendighed
5%
Høj skatteprocent/grundskyld
4%
Manglende/ringe offentlige servicetilbud, generelt
4%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
I tråd med analysens andre resultater – både af kvantitativ og kvalitativ oprindelse – opfattes afstanden til
sygehus, læge, skoler mv. og den kollektive trafik som de mindst attraktive forhold ved Syddjurs Kommune.
En stor del af tilflytterne påpeger ligeledes på den kollektive trafik som et af de mindre attraktive forhold ved
kommunen.
Rapport l April 2011
30
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Som det fremgik i afsnit 3, dækker forholdsvise små nettobevægelser i Syddjurs Kommune over en samlet
bevægelse på ca. 4.000 personer årligt. Figur 4.28 viser, hvor stor en andel af tilflytterne, der åbner døren for
at flytte fra kommunen igen.
Figur 4.28 Sandsynlighed for fraflytning
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ingen sandsynlighed
for flytning
21%
0-Slet ikke
sandsynligt
3%
5%
1
2
Sandsynlighed for flytning
21%
9%
3
2%
4
5
16%
4%
6%
8%
6
7
8
4%
9
10-Meget
sandsynligt
Kilde: Tilflytterundersøgelse, Epinion 2011, n=200.
DELKONKLUSION
Blandt de nylige tilflyttere svarer 21 %, at de slet ikke vurderer det som sandsynligt at fraflytte kommunen.
79 % afviser derimod ikke, at de kunne finde på at flytte fra Syddjurs Kommune.
Tilflytterne er generelt meget tilfredse med at være flyttet Syddjurs Kommune. De
fleste ser positivt på modtagelsen i lokalsamfundet, men færre ser positivt på
kommunens modtagelse, og der er således mulighed for forbedring.
Tilflytterne er dog samtidig en mobil gruppe. Under halvdelen bor i ejerbolig og
mange svarer, at der er en vis sandsynlighed for, at de fraflytter kommunen igen.
Naturen – og nærheden til den – er afgørende for tilflytterne i deres vurdering af
kommunens attraktivitet, men nærheden til Aarhus er også centralt.
At boligen er billig er et afgørende parameter for tilflytternes boligvalg. Aarhus
Kommune er den afgørende konkurrent for de tilflyttere, som overvejede en anden
kommune.
4.4 Syddjurs’ image som bosætningssted
Som det fremgår i afsnit 4.1 er Aarhus Kommune den i klart største leverandør af tilflyttere til Syddjurs
Kommune. Der er ingen tvivl om, at en bosætningspolitik for kommunen må forholde sig til dette faktum.
Men hvor meget kender aarhusianerne til Syddjurs Kommune og hvilket billede har de af området som
bosætningssted?
Figur 4.29 viser det selvvurderede kendskab til Syddjurs Kommune. Som det fremgår, mener aarhusianerne
ikke selv, at de kender Syddjurs Kommune særligt godt.
Rapport l April 2011
31
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.29 Selvvurderet kendskab til Syddjurs Kommune?
1% 4%
0%
18%
10%
39%
20%
30%
I meget høj grad
40%
37%
50%
I høj grad
60%
I nogen grad
70%
80%
I mindre grad
90%
100%
Slet ikke
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424.
Kun 5 % svarer, at de i høj eller meget høj grad kender Syddjurs Kommune, mens hele 39 % svarer, at de
kender den i mindre grad, og 37 % svarer, at de slet ikke kender Syddjurs Kommune. Dette udgør tilsammen
knap fire ud af fem aarhusianere, der altså ikke kender Syddjurs Kommune.
Men hvad forbindes umiddelbart med Syddjurs Kommune? De adspurgte aarhusianere blev bedt om at
angive det første, de kom til at tænke på, når de hørte om Syddjurs Kommune. Figur 4.30 viser resultatet af
kodningen af disse besvarelser.
Figur 4.30 Umiddelbar association i forhold til Syddjurs Kommune
Byer/områder
32%
Natur
14%
Økonomiske
problemer
12%
Politik
11%
Ferie/turisme
10%
Landligt
9%
Andet
12%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424.
Flest nævner et konkret område eller by i kommunen. De to dominerende er her Ebeltoft og Mols (Bjerge).
Hernæst følger naturen generelt, hvor folk kommer til at tænke på den smukke natur. Nummer tre er
økonomiske problemer, og 12 % af aarhusianerne forbinder umiddelbart kommunen med de økonomiske
problemer, der har været. Ca. den samme andel tænker på kommunalpolitik, primært borgmester Kristine
Bille. Andre 10 % nævner ferie- og turistrelaterede ting som sommerhus og forskellige attraktioner, mens 9
% nævner ord som landligt, udkant og langt væk. Denne umiddelbare associationsøvelse giver altså et billede
af Syddjurs Kommunes image blandt aarhusianerne.
Aarhusianerne er også blevet bedt om at forholde sig til hvilke værdiord, de vil sætte på Syddjurs Kommune.
Figur 4.31 viser top ti over de hyppigst nævnte værdiord.
Rapport l April 2011
32
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.31 Top ti over værdiord, som forbindes med Syddjurs Kommune
Smuk
43%
Udkant
41%
Naturlig
33%
Turistet
28%
Charmerende
24%
Traditionel
22%
Nede på jorden
19%
Lav status
14%
Gammeldags
14%
Halter bagefter
14%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424.
Der er umiddelbart to dimensioner i de værdiord, som sættes på kommunen. For det første er der en klar
dimension, der går på, at kommunen er ”smuk” (43 %), ”naturlig” (33 %) og ”charmerende” (24 %). For det
andet er der en dimension, der knytter sig opfattelse af kommunen som ”udkant” (41 %), ”turistet” (28 %) og
”traditionel” (22 %). Det er ikke muligt entydigt at bestemme den affektive ladning for alle ti ord, men
ordene under førstnævnte dimension er dog mere positivt betonede end tilfældet er under sidstnævnte
dimension.
I undersøgelsen er aarhusianerne blevet bedt direkte at vurdere Syddjurs Kommunes attraktivitet som
bosætningssted. Figur 4.32 viser det overordnede billede.
Figur 4.32 Vurderingen af Syddjurs Kommune som et attraktivt sted at bosætte sig
1% 8%
0%
29%
10%
20%
I meget høj grad
28%
30%
I høj grad
40%
50%
I nogen grad
10%
60%
70%
I mindre grad
24%
80%
Slet ikke
90%
100%
Ved ikke
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424.
Som det fremgår af figuren vurderes kommunen generelt ikke specielt attraktiv. Samlet 9 % svarer således,
at de i høj eller meget høj grad betragter Syddjurs Kommune som et attraktivt sted at bosætte sig. 29 %
svarer, at kommunen i nogen grad er attraktiv bosætningsmæssigt og 28 % mener dette i mindre grad. 10 %
svarer slet ikke. Det er også værd at bemærke, at næsten hver fjerde svarer ved ikke. Den store andel af
respondenter, der har følt sig ude af stand til at besvare spørgsmålet, indikerer en generel manglende
Rapport l April 2011
33
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
kendskab til kommunen. Dette resultat skal ses i sammenhæng med, at respondenter, som kender
kommunen, vurderer den som mere attraktiv end dem, der ikke kender den, hvilket fremgår af
nedenstående figur.
Figur 4.33 Gennemsnitlig attraktivitetsvurdering ved forskellige niveauer af kendskab til Syddjurs Kommune
Vurdering af attraktivitet 1-5
5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I hvor høj grad kender du Syddjurs Kommune?
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=194.
Det fremgår heraf, at kommunens bosætningsmæssige attraktivitet kan øges ved at udbrede kendskabet til
kommunen.
Denne overordnede attraktivitetsvurdering dækker dog over en betydelig variation, når man kigger på
vurderingen af specifikke områder i kommunen. Figur 4.34 viser den gennemsnitlige vurdering af en række
byer/områder i kommunen, hvor aarhusianerne er blevet om at vurdere attraktiviteten på en skala fra 0 til
10.
Rapport l April 2011
34
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.34 Attraktive byer og områder i Syddjurs Kommune
Ebeltoft
6,9
Mols
5,5
Helgenæs
4,9
Rønde
4,8
Hornslet
3,8
Ugelbølle
3,3
Ryomgård
2,9
Kolind
2,5
Thorsager
2,5
Ådalen
2,5
Tirstrup
2,5
Nimtofte
2,4
Mørke
2,4
Balle
2,1
Pindstrup
2,0
Skørring
1,9
Lime
1,9
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424. Note: 0 er slet ikke attraktiv, mens 10 attraktiv i meget høj grad.
Som det fremgår, skiller Ebeltoft, Mols, Helgenæs og Rønde sig ud som de steder, der vurderes som
attraktive. Derefter følger en gruppe med Hornslet, Ugelbølle og Ryomgård. Modsat vurderer aarhusianerne
ikke Balle, Pindstrup, Skørring og Lime som særligt attraktive byer i kommunen. Dette resultat lægger sig tæt
op ad den reelle tilflytning, som er beskrevet i afsnit 4.2. De fem områder, der er bedst til at tiltrække nye
tilflyttere er ligeledes de områder, som ligger højest placeret i Figur 4.34.
Men hvilke drivere og barrierer er der for aarhusianerne i forhold til at flytte til Syddjurs? En indikator på
dette ses i det følgende, hvor de mest og mindst attraktive ting ved at flytte til Syddjurs i aarhusianernes
øjne, er opridset. Figur 4.35 viser top 10 over de mest attraktive ting.
Rapport l April 2011
35
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.35 Top ti over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
Naturen i Syddjurs Kommune
51%
At bo tæt ved havet
38%
Ro og fred
34%
Boligpriserne
27%
Frisk luft
22%
Tæt på Aarhus
21%
Smukke gamle idylliske byer/bygninger
13%
God plads i fysisk forstand
7%
Udfoldelsesmuligheder og plads til kreativitet
5%
Tryghed for børn
4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424.
Som det fremgår, er det igen kommunens natur, der er i fokus. Naturen nævnes således direkte af hver
anden, mens 38 % siger ”At bo tæt ved havet” og 34 % ”Ro og fred”. Også boligpriserne ses som et attraktivt
forhold af 27 %. Interessant nok ser kun ca. hver femte det som attraktivt, at man fortsat er tæt på Aarhus.
Figur 4.36 viser top 10 over de mindst attraktive ting ved at flytte til Syddjurs.
Figur 4.36 Top ti over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.)
41%
Egen bil er en nødvendighed
32%
Den kollektive trafik er dårlig
28%
Få arbejdspladser/jobmuligheder
25%
Lang afstand til familie og venner
24%
Kedeligt (sker for lidt)
21%
Manglende butikker og indkøbsmuligheder
13%
Dårlig adgang til læger og sygehus
12%
For lidt kulturliv
11%
Få uddannelsesmuligheder
6%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011, n=424.
Det ses her, at en nøglebarriere for tilflytning til Syddjurs Kommune er afstand. Når aarhusianerne således
skal nævne de knap så attraktive forhold ved at flytte til Syddjurs nævner de, at der er ”langt til alt” (41 %),
”egen bil er en nødvendig” (32 %) og at ”den kollektive trafik er dårlig” (28 %). Herefter følger, at der er få
jobmuligheder, lang afstand til familie og venner samt at der er kedeligt. Barrieren understøttes yderligere af
analysens andre dele, hvor disse forhold ligeledes vurderes som de mindst attraktive ved kommunen.
Rapport l April 2011
36
DELKONKLUSION
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Kendskabet til Syddjurs Kommune er meget lavt blandt aarhusianerne. Samtidig er
det sådan, at jo mere man kender til kommunen, jo mere attraktivt vurderes den og
det må således forventes, at et øget kendskab vil føre til en mere positiv vurdering
af kommunen.
Det er særligt Mols/Helgenæs, Ebeltoft og Rønde, som kendes af aarhusianerne, og
som vurderes som attraktive.
Aarhusianernes billede af Syddjurs er præget af to dimensioner. For det første er de
klar over, at kommunen har smuk natur og dette vurderes som attraktivt. For det
andet synes man samtidig, at det er langt ude på landet, og har ikke samme blik for,
at man faktisk stadig er tæt på Aarhus.
4.5 Hvad mener de potentielle tilflyttere om Syddjurs
Kommune?
Mens der ovenfor er tegnet et billede af kommunens image blandt aarhusianerne generelt, fokuserer vi i
dette afsnit ind på det segment, som er særligt interessant for Syddjurs Kommune – de potentielle tilflyttere.
I appendiks B (afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) findes en detaljeret gennemgang af de
demografiske forskelle og ligheder mellem de potentielle tilflyttere og afvisere. Helt kortfattet viser den
demografiske analyse, at de to segmenter ligner hinanden på flere punkter. Dog adskiller de to segmenter
sig på alder, hvor aldersprofilen for de potentielle tilflyttere er yngre. Knap halvdelen af de potentielle
tilflyttere er mellem 18 og 34 år, mens andelen udgør 28 % blandt afviserne. Derved er det primært de
yngre, som er flytteparate, hvilket understøttes yderligere af, at 25 %, af afviserne er pensionister, mens det
samme kun gør sig gældende for 8 % af de potentielle tilflyttere.
Vendes blikket i stedet imod forskellene mellem de to segmenters vurdering af Syddjurs Kommune,
fremhæver Figur 4.37 og Figur 4.38 fordelingen af de to segmenternes besvarelser i forhold til den generelle
top ti i afsnit 4.4.
Figur 4.37 viser de to segmenters vurdering af de 10 mest attraktive forhold ved Syddjurs Kommune.
Rapport l April 2011
37
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.37 Top ti over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
Naturen i Syddjurs Kommune
46%
At bo tæt ved havet
44%
31%
Ro og fred
30%
56%
38%
28%
27%
Boligpriserne
23%
20%
Frisk luft
Tæt på Aarhus
14%
Smukke gamle idylliske byer/bygninger
13%
14%
9%
God plads i fysisk forstand
6%
Udfoldelsesmuligheder og plads til kreativitet
6%
4%
Tryghed for børn
3%
0%
26%
6%
10%
Potentiel tilflytter (n=244)
20%
30%
40%
50%
60%
Afvisere (n=163)
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011.
Generelt vurderes de ti drivere mere positivt blandt de potentielle tilflyttere. Særlig bemærkelsesværdige er
forskellene i vurderinger af ”Naturen i Syddjurs Kommune”, ”At bo tæt ved havet”, ”Ro og fred” og ”Tæt på
Aarhus”, hvor forskellene er særligt udtalte. Som det fremgår, er der næsten dobbelt så mange blandt de
potentielle tilflyttere, som har øje for, at dét, at Syddjurs Kommune ligger tæt på Aarhus, gør kommunen
attraktiv bosætningsmæssigt.
Interessant er det dog, at de potentielle tilflyttere ligeledes tildeler flere af de ti mindst attraktive forhold
ved Syddjurs Kommune større vægt end afviserne, hvilket fremgår af Figur 4.38.
Rapport l April 2011
38
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.38 Top ti over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
41%
Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.)
Egen bil er en nødvendighed
27%
Den kollektive trafik er dårlig
29%
26%
Få arbejdspladser/jobmuligheder
19%
Lang afstand til familie og venner
19%
45%
38%
30%
29%
22%
23%
Kedeligt (sker for lidt)
Manglende butikker og indkøbsmuligheder
11%
Dårlig adgang til læger og sygehus
11%
16%
14%
12%
11%
For lidt kulturliv
5%
Få uddannelsesmuligheder
0%
5%
7%
10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Potentiel tilflytter (n=244)
Afvisere (n=163)
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011.
Forskellen blandt de to segmenter er størst ved vurderingerne af ”Egen bil er en nødvendighed”, ”Få
arbejdspladser/jobmuligheder” og ”Lang afstand til familie og venner”. Disse er således særligt barrierer for
de potentielle tilflyttere.
Figur 4.39 viser top 10 over værdiord fordelt på de to segmenter.
Rapport l April 2011
39
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 4.39 Værdiord fordelt på de to segmenter
Smuk
55%
30%
Udkant
48%
34%
Naturlig
43%
19%
Turistet
32%
24%
Charmerende
33%
13%
Traditionel
16%
Nede på jorden
28%
7%
13%
Lav status
17%
Gammeldags
14%
14%
Halter bagefter
13%
15%
0%
28%
10%
20%
Potentiel tilflytter (n=244)
30%
40%
50%
60%
Afvisere (n=163)
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, har de potentielle tilflyttere i højere grad blik for det smukke og naturlige. 55 % af de
potentielle tilflyttere sætter ordet ”Smuk” på Syddjurs, mens det kun er 30 % af afviserne. 43 % af de
potentielle tilflyttere markerer ordet ”Naturlig”, mens dette kun gør sig gældende for 19 % af afviserne. 33 %
af de potentielle tilflyttere siger ”Charmerende” mod kun 13 % af afviserne.
Der er dog også flere blandt de potentielle tilflyttere, der sætter ordet ”Udkant” på Syddjurs Kommune.
Dette gør sig gældende for 48 % af segmentet, mens det samme er tilfældet for 34 % af afviserne. Dette
understøtter, at afstand og følelsen af, at der er langt til alt, udgør en af de væsentligste barrierer blandt de
potentielle tilflyttere.
Rapport l April 2011
40
DELKONKLUSION
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
De potentielle tilflyttere er yngre, og flere har en lang videregående uddannelse. Det
er primært personer i aldersgruppen 18-35, der er flytteparate.
De potentielle tilflyttere har i højere grad øje for, at Syddjurs er tæt på Aarhus, og
ser dette som en attraktiv ting. Samtidig er opfattelsen af, at der er langt til alt den
vigtigste barriere.
Mens afviserne primært sætter ordet ”udkant” på Syddjurs Kommune, er det
vigtigste værdiord for de potentielle tilflyttere ”naturlig”. Også for denne gruppe er
naturen således kommunens største plus.
Rapport l April 2011
41
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
5.
DET INTERNE NIVEAU: BORGERNES PRÆFERENCER OG
RISIKOFRAFLYTTERNE
I dette afsnit vendes blikket mod det interne niveau. Det centrale er her at kortlægge den eksisterende
befolknings bosætningsmæssige præferencer og vurdering af Syddjurs Kommune. Der er særligt fokus på,
hvad der karakteriserer den del af befolkningen, som er risikofraflyttere. Desuden behandles befolkningens
pendlingsmønstre og de geografiske forskelle på tværs af kommunen i detaljer.
5.1 Hvad karakteriserer risikofraflytterne?
I dette afsnit sammenlignes risikofraflytterne og kernebeboerne på en række parametre, hvor der er forskel
på de to grupper4.
Figur 5.1 viser aldersfordelingen i de to segmenter.
Figur 5.1 Aldersfordeling
Risikofraflyttere (n=120)
33%
Kernebeboere (n=274)
12%
0%
40%
28%
39%
10%
20%
18 - 34 år
30%
49%
40%
35 - 55 år
50%
60%
70%
80%
90%
100%
56 år og derover
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Det er ikke overraskende, at risikofraflytterne ligesom de potentielle tilflyttere generelt er yngre. Denne
aldersgruppe har oftest nemmere ved at hive teltpælene op end de to ældre aldersgruppe. Der er 33 % af
risikofraflytterne, der er mellem 18 og 34 år mod kun 12 % af kernebeboerne. Omvendt er kun 28 % af
risikofraflytterne over 55 år, mens dette gør sig gældende for knap halvdelen af kernebeboerne. Samtidig
fremgår det, at midtergruppen mellem 35 og 55 år udgør en lige stor andel af kernebeoerne og
risikofraflytterne.
Mere overraskende er det måske, at der en større andel af risikofraflytterne, der har børn i husstanden.
Figur 5.2 viser således andelen med børn i husstanden i de to segmenter. Mens knap halvdelen af
risikofraflytterne har børn i husstanden, gør det sig kun gældende for ca. en tredjedel af kernebeboerne.
4
De to segmenter defineres nærmere i afsnit 3.
Rapport l April 2011
42
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.2 Børnefamilier
Risikofraflyttere (n=121)
53%
Kernebeboere (n=277)
47%
66%
0%
10%
20%
34%
30%
40%
Ingen børn i husstanden
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Børn i husstanden
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Figur 5.3 viser den geografiske fordelingen inden for de to segmenter. Den geografiske inddeling er en bred
kategorisering, der ud fra postnumre inddeler i kommunen i et vestligt bælt, et midterbælte og et østligt
bælte.
Figur 5.3 Geografisk fordeling
Risikofraflyttere (n=118)
31%
Kernebeboere (n=270)
30%
0%
10%
37%
32%
33%
20%
30%
40%
Vest
Midt
50%
37%
60%
70%
80%
90%
100%
Øst
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011. Note: Geografien er kodet på postnummerniveau, således at vest
er postnumrene 8543 og 8544. Midt er postnumrene 8560, 8550 og 8410. Øst er postnumrene 8400 og 8420.
Som det fremgår, er der lidt flere risikofraflyttere som bor i midterbæltet, mens der er lidt færre i øst. Det
omvendte gør sig gældende for kernebeboerne. Dette hænger dog sandsynligvis sammen med områdernes
aldersprofil, hvis det østlige område har en markant højere gennemsnitsalder (jf. Som det fremgår, skiller
Nimtofte sig ud med færrest kvinder, mens Ebeltoft har den største andel. Fejl! Et bogmærke kan ikke
henvise til sig selv. viser gennemsnitsalderen.
Figur 5.24).
Ser vi på, hvordan segmenterne ser på engagement og community spirit i deres lokalsamfund, ser vi også en
forskel. Figur 5.4 viser hvor stor en del, der enige i, at de er engagerede i deres lokalområde.
Rapport l April 2011
43
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.4 Enighed i: Jeg er engageret i mit lokalområde
Risikofraflyttere (n=120)
29%
Kernebeboere (n=274)
21%
39%
0%
Enig
10%
20%
Delvis enig
19%
18%
30%
40%
Hverken/eller
50%
8%
14%
60%
23%
7%
70%
Delvis uenig
22%
80%
90%
100%
Uenig
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, svarer 39 % af kernebeboerne, at de er enige i, at de er engagerede i deres lokalområde.
Blandt risikofraflytterne er denne andel 29 %. Figur 5.5 udviser segmenternes enighed i, at man tager hånd
om hinanden i lokalsamfundet.
Figur 5.5 Enighed i: I mit lokalområde tager vi hånd om hinanden
Risikofraflyttere (n=118)
34%
Kernebeboere (n=261)
33%
17%
56%
0%
Enig
10%
20%
Delvis enig
30%
23%
40%
Hverken/eller
50%
60%
Delvis uenig
9%
11%
70%
80%
7%
5% 6%
90%
100%
Uenig
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Her svarer 56 % af kernebeboerne, at de er enige, mens kun 34 % af risikofraflytterne er enige i dette. Der er
altså en klar tendens til, at risikofraflytterne er mindre engagerede i lokalsamfundet og i mindre grad føler
sig inkluderet i lokalsamfundet.
5.2 Vurdering af at bo i Syddjurs Kommune
Hvordan vurderer de to segmenter det at bo i Syddjurs Kommune? Figur 5.6 viser den generelle tilfredshed
med at bo i Syddjurs Kommune blandt de to segmenter.
Rapport l April 2011
44
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.6 Tilfredsheden med at bo i Syddjurs Kommune
Risikofraflyttere (n=120)
25%
Kernebeboer (n=276)
49%
38%
0%
10%
Meget tilfreds
15%
48%
20%
30%
Tilfreds
40%
50%
Hverken/eller
60%
Utilfreds
8% 3%
12% 2% 1%
70%
80%
90%
100%
Meget utilfreds
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Ikke overraskende er tilfredsheden lavere blandt risikofraflytterne. Her svarer 25 %, at de er meget tilfredse,
mens i alt 11 % svarer, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse. Blandt kernebeboerne svarer 38 %, at
de er meget tilfredse, mens kun 3 % er utilfredse eller meget utilfredse.
Et andet mål for den overordnede oplevelse af at bo i kommunen, er deres loyalitet. Et mål for dette er, hvor
sandsynligt det er, at man vil anbefale andre, at bo i kommunen. Dette spørgsmål udgør udgangspunktet for
konceptet Net Promotor Score, hvor man inddeler borgerne i tre kategorier ud fra deres besvarelser. Der
svares på en skala fra 0-10 og personer der svarer 9 og 10 betegnes ”promoters”. Denne gruppe agerer som
positive ambassadører for kommunen. Midtergruppen, der svarer 7 og 8 betegnes ”passives” og er netop
passive, mens 0-6 kaldes ”detractors” og omvendt kan sprede mindre positiv omtale af kommunen.
Figur 5.7 Loyalitet: Vil man anbefale kommunen? (NPS)
Risikofraflyttere (n=115)
41%
Kernebeboere (n=258)
41%
29%
0%
10%
18%
39%
20%
30%
Detractors
40%
Passives
50%
32%
60%
70%
80%
90%
100%
Promoters
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, er der med 41 % klart flere detractors blandt risikofraflytterne end blandt kernebeboerne,
hvor 29 % falder i denne kategori. Omvendt er der kun 18 % promoters blandt risikofraflytterne mod 32 %
blandt kernebeboerne. Figur 5.8 viser tilfredsheden med kommunens servicetilbud.
Rapport l April 2011
45
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.8 Overordnede tilfredshed med Syddjurs Kommunes offentlige servicetilbud?
Risikofraflyttere (n=112)
8%
30%
Kernebeboere (n=255)
33%
20%
0%
10%
Meget tilfreds
22%
37%
20%
Tilfreds
30%
6%
29%
40%
50%
Hverken/eller
60%
70%
Utilfreds
12%
80%
90%
3%
100%
Meget utilfreds
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Igen har risikofraflytterne med 8 % meget tilfredse, 30 % tilfredse og 28 % utilfredse eller meget utilfredse en
markant lavere tilfredshed end kernebeboerne. I denne gruppe er 20 % meget tilfredse og 37 % tilfredse. Der
dog stadig 15 %, som er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens service samlet set.
Generelt er der dog ikke stor forskel på, hvilke serviceområder, som de to segmenter mener, kommunen bør
prioritere. Figur 5.9 viser således top fem over de serviceområder, som borgerne mener, bør prioriteres
højere.
Figur 5.9 Top fem over de serviceområder, som borgerne mener, bør prioriteres
Ældrepleje
26%
Folkeskolen
17%
30%
20%
18%
20%
Børnepasning
Kollektiv transport
13%
18%
12%
10%
Infrastruktur i øvrigt (fx vejnettet)
0%
5%
10%
Kernebeboere (n=277)
15%
20%
25%
30%
35%
Risikofraflyttere (n=121)
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, peger flest i begge segmenter på ældrepleje. Herefter er der dog en mindre forskel, idet
risikofraflytterne i højere grad peger på børnepasning og kernebeboerne i højere grad peger på folkeskolen
og den kollektive trafik.
Ser vi på top fem over, hvad der opfattes som det mest attraktive ved at bo i Syddjurs Kommune, ser vi et
interessant resultat. Figur 5.10 viser denne top fem blandt de to segmenter.
Rapport l April 2011
46
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.10 Top frem over de mest attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
63%
66%
Naturen i Syddjurs Kommune
24%
Tæt på Aarhus
At bo tæt ved havet
17%
13%
Ro og fred
Frisk luft
5%
0%
35%
21%
20%
10%
10%
20%
30%
Kernebeboere (n=277)
40%
50%
60%
70%
Risikofraflyttere (n=121)
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Igen er det på den ene side værd at bemærke, at der overordnet set, er relativ enighed mellem de to
segmenter. Ca. to tredjedel i begge segmenter peger således på naturen som det mest attraktive forhold i
Syddjurs Kommune og nummer tre til fem på listen – ”At bo ved havet”, ”Ro og fred” samt ”Frisk luft” – er
alle udtryk for samme dimension. Ser vi på nummer to – at Syddjurs ligger tæt på Aarhus – fremgår det dog,
at flere blandt risikofraflytterne ser dette som en attraktiv ting. Dette viser således, at risikofraflytterne i
højre grad er orienteret mod Aarhus.
Modsat viser Figur 5.11 top fem over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune.
Figur 5.11 Top fem over de mindst attraktive ting ved at bo i Syddjurs Kommune
14%
Den kollektive trafik er dårlig
9%
Manglende/ringe offentlige servicetilbud, generelt
11%
6%
Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.)
16%
14%
8%
8%
Egen bil er en nødvendighed
7%
6%
Høj skatteprocent/grundskyld
0%
2%
Kernebeboere (n=277)
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
Risikofraflyttere (n=121)
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Her er det for det første værd at bemærke, at langt færre angiver mindre attraktive forhold. Topscoreren er
således, at den kollektive trafik er dårlig, der angives af 14 % blandt kernebeboerne og 16 % blandt
risikofraflytterne. Det er desuden værd at bemærke, at både ”den kollektive transport er dårlig”, ”langt til
Rapport l April 2011
47
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
alt” og ”egen bil er en nødvendighed” er udtryk for sammen dimension, og at denne dimension især er
udtalt blandt risikofraflytterne.
5.3 Boligpræferencer
I dette afsnit ses nærmere på de specifikke boligpræferencer. Figur 5.12 viser, hvor mange der ejer og bor til
leje i de to segmenter.
Figur 5.12 Boligtype
Risikofraflyttere (n=120)
23%
Kernebeboere (n=276)
16%
0%
10%
8%
70%
4%
20%
80%
30%
Lejebolig
40%
Andelsbolig
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ejerbolig
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Som det fremgår, bor 80 % af kernebeboerne i egen bolig, mens dette gør sig gældende for 70 % af
risikofraflytter. Om end andelen er lavere, er det således ikke kun personer i ejerbolig, som tilhører
segmentet, der overvejer at flytte.
Også den konkrete bolig har betydning for bosætning. Figur 5.13 viser top fem over de vigtigste parametre,
som de to segmenter angiver for valget at den konkrete boligs beliggenhed.
Figur 5.13 Top fem over boligpræferencer: Beliggenhed
42%
Kort afstand til natur i øvrigt
Kort afstand til offentlig transport/infrastruktur
generelt
45%
29%
27%
23%
25%
Kort afstand til større by
16%
14%
Kort afstand til institutioner (fx skoler)
14%
14%
Kort afstand til vand
0%
5%
Kernebeboere(n=277)
10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%
Risikofraflyttere(n=121)
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Rapport l April 2011
48
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Igen ser vi, at de to segmenter er relativt enige. Det er således i begge segmenterne den umiddelbare
nærhed til natur, der er vigtigst og angives af knap halvdelen. Derefter kommer kort afstand til offentlig
transport og infrastruktur samt kort afstand til større by.
Mens dette knytter sig til boligens beliggenhed, viser Figur 5.14 top fem over præferencer i forhold til
boligens beskaffenhed. Her er større variation imellem de to segmenter. Ca. en tredjedel i begge segmenter
svarer, at en tilhørende have er vigtig og ca. en fjerdedel angiver det som vigtig, at boligen er billig. Herefter
er det en vigtigere prioritet for kernebeboerne, at boligen er stor, mens risikofraflytterne i højere grad
vægter, at boligen er indflytningsklar.
Figur 5.14 Top fem over boligpræferencer: Boligens beskaffenhed
33%
At boligen har tilhørende have/grønt areal
37%
25%
27%
At boligen er billig
At boligens er stor
16%
17%
At boligen er i god stand og indflytningsklar
23%
25%
7%
6%
At boligens ikke har en have, jeg skal holde
0%
5%
Kernebeboere(n=277)
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Risikofraflyttere(n=121)
DELKONKLUSION
Kilde: Befolkningsundersøgelse i Syddjurs Kommune, Epinion 2011.
Risikofraflytterne er yngre. Som det sås ved de potentielle tilflyttere, er det således i
aldersgruppen 18-35, at man er mest flytteparat. Dette kan både være en mulighed
(potentielle tilflyttere), mens altså også en risiko (risikofraflytterne). Mere
overraskende er det, at der er flere børnefamilier blandt risikofraflytterne.
Risikofraflytterne er mindre engagerede i lokalområdet, hvilket underbygger
argumentet om, at engagement i foreninger mv. virker fastholdende. De føler også i
markant mindre grad, at man tager hånd om hinanden i deres lokalområde.
Flere blandt risikofraflytterne mener, at det er en fordel, at kommunen ligger tæt på
Aarhus. Dette indikerer, at det netop er Aarhus, der trækker i risikofraflytterne.
Rapport l April 2011
49
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
5.4 Pendlingsmønstre
Andelen af det samlede antal beskæftigede i Syddjurs Kommune, der pendler ud af kommunen er ganske
høj. Der således kun 54 % af de beskæftigede, der arbejder inden for kommunen. Til sammenligning er den
tilsvarende andel for Norddjurs Kommune 69 %. Figur 5.15 viser arbejdsstedskommunen for borgerne i
Syddjurs.
Figur 5.15 Arbejdssted (kommuneniveau) for de beskæftigede i Syddjurs Kommune
60%
54%
50%
40%
28%
30%
20%
7%
10%
4%
6%
2%
0%
Syddjurs
Aarhus
Norddjurs
Randers
Favrskov
Øvrige
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik 2009.
Ikke overaskende udgør Aarhus Kommune den klart vigtigste udpendlingskommune. 28 % af de
beskæftigede pendler således til Aarhus Kommune, hvilket svarer til over 60 % af udpendlerne. Den næstvigtigste udpendlingskommune er Norddjurs Kommune med 7 %.
Ser vi på pendlingsafstanden afspejler den høje andel af pendlere til Aarhus sig tydeligt. Figur 5.16 viser den
gennemsnitlige pendlingsafstand i km for arbejdsstyrken i de enkelte plandistrikter.
Rapport l April 2011
50
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.16 Den gennemsnitlige, daglige pendlingsafstand i km
Kommunen samlet
22,0
Mols-Helgenæs
24,3
Rønde-Ugelbølle
23,8
Tirstrup-Balle
23,7
Ebeltoft
23,3
Feldballe
22,7
Kolind
22,6
Thorsager
22,1
Ryomgård-Pindstrup
21,2
Nimtofte
21,2
Ådalen
20,3
Hornslet
18,8
Mørke
18,1
0
5
10
15
20
25
30
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Den gennemsnitlige, daglige pendlingsafstand for borgerne i Syddjurs Kommune er 22 km. Som det fremgår
dækker dette over en betydelig variation på tværs af kommunens plandistrikter. Mens borgerne på MolsHelgenæs i gennemsnit pendler 24,3 km så pendler borgerne i Mørke kun 18,1 km i gennemsnit.
Den gennemsnitlige pendlingsafstand kan naturligvis dække over variationer. Figur 5.17 viser derfor den
andel af de beskæftigede, som pendler mindst 30 km dagligt. Figur 5.18 viser den andel af de beskæftigede i
hvert plandistrikt, som arbejder inden for Syddjurs Kommune. Figur 5.19 til Figur 5.22 viser andelen af de
beskæftigede i de enkelte plandistrikter, som pendler til henholdsvis Aarhus Kommune, Norddjurs
Kommune, Randers Kommune og Favrskov Kommune.
Rapport l April 2011
51
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.17 Andel af beskæftigede, der pendler mindst 30 km dagligt
Kommunen samlet
23,5%
Mols-Helgenæs
32,6%
Ebeltoft
29,8%
Feldballe
29,2%
Ryomgård-Pindstrup
28,0%
Nimtofte
27,0%
Kolind
26,6%
Tirstrup-Balle
26,4%
Thorsager
26,0%
Rønde-Ugelbølle
19,2%
Ådalen
17,0%
Mørke
11,8%
Hornslet
11,1%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Figur 5.18 Andel af de beskæftigede, som arbejder inden for Syddjurs Kommune
Kommunen i alt
52%
Ebeltoft
64%
Mols-Helgenæs
62%
Kolind
55%
Tirstrup-Balle
54%
Feldballe
53%
Nimtofte
53%
Ryomgård-Pindstrup
52%
Thorsager
51%
Mørke
47%
Ådalen
43%
Rønde-Ugelbølle
42%
Hornslet
37%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Rapport l April 2011
52
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.19 Andel af de beskæftigede, som pendler til Aarhus Kommune
Kommunen i alt
29%
Hornslet
47%
Rønde-Ugelbølle
38%
Mørke
37%
Ådalen
33%
Thorsager
31%
Feldballe
29%
Ryomgård-Pindstrup
25%
Mols-Helgenæs
23%
Kolind
22%
Tirstrup-Balle
19%
Nimtofte
19%
Ebeltoft
17%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Figur 5.20 Andel af de beskæftigede, som pendler til Norddjurs Kommune
Kommunen i alt
7%
Tirstrup-Balle
17%
Nimtofte
15%
Kolind
12%
Ryomgård-Pindstrup
11%
Ebeltoft
6%
Thorsager
6%
Rønde-Ugelbølle
4%
Mørke
4%
Feldballe
4%
Ådalen
4%
Mols-Helgenæs
4%
Hornslet
3%
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Rapport l April 2011
53
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.21 Andel af de beskæftigede, som pendler til Randers Kommune
Kommunen i alt
3,7%
Ådalen
7,6%
Nimtofte
5,1%
Ryomgård-Pindstrup
4,4%
Feldballe
3,9%
Rønde-Ugelbølle
3,9%
Mørke
3,9%
Hornslet
3,8%
Thorsager
3,4%
Kolind
3,3%
Mols-Helgenæs
2,6%
Ebeltoft
2,4%
Tirstrup-Balle
2,3%
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
9%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Figur 5.22 Andel af de beskæftigede, som pendler til Favrskov Kommune
Kommunen i alt
1,9%
Ådalen
5,0%
Hornslet
2,8%
Mørke
2,5%
Feldballe
1,8%
Nimtofte
1,8%
Thorsager
1,8%
Rønde-Ugelbølle
1,6%
Mols-Helgenæs
1,5%
Ryomgård-Pindstrup
1,3%
Ebeltoft
1,3%
Kolind
1,0%
Tirstrup-Balle
0,9%
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik for 2008.
Rapport l April 2011
54
DELKONKLUSION
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune består af en meget stor del udpendlere.
Den klart vigtigste udpendlingskommune er Aarhus Kommune. Samlet pendler 28 %
af de beskæftigede til Aarhus Kommune.
Der er som forventet stor forskel på udpendlingen på tværs af kommunen. Mens
næsten halvdelen af de beskæftigede i Hornslet pendler til Aarhus, gør det sig kun
gældende for 17 % i Ebeltoft.
Udpendlingen til de øvrige omkringliggende kommuner er mere begrænset, men
distrikterne, der ligger umiddelbart op af Norddjurs og Favrskov, leverer et vist antal
pendlere hertil.
5.5 Geografiske forskelle på tværs af kommunen
I dette afsnit præsenteres en række centrale socioøkonomiske og demografiske karakteristika for
kommunens 12 plandistrikter. Figur 5.23 viser kønsfordelingen i kommunens plandistrikter.
Figur 5.23 Kønsfordeling
Kommunen i alt
49,9%
50,1%
Nimtofte
53,4%
46,6%
Ådalen
52,5%
47,5%
Feldballe
51,8%
48,2%
Tirstrup-Balle
51,6%
48,4%
Kolind
50,6%
49,4%
Thorsager
50,6%
49,4%
Ryomgård-Pindstrup
50,3%
49,7%
Mørke
49,8%
50,2%
Mols-Helgenæs
49,7%
50,3%
Rønde-Ugelbølle
49,5%
50,5%
Hornslet
49,2%
50,8%
Ebeltoft
48,0%
52,0%
0%
10%
20%
30%
Mand
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kvinde
Kilde: Syddjurs Kommune 2011.
Som det fremgår, skiller Nimtofte sig ud med færrest kvinder, mens Ebeltoft har den største andel. Fejl! Et
bogmærke kan ikke henvise til sig selv. viser gennemsnitsalderen.
Rapport l April 2011
55
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.24 Gennemsnitsalder
Kommunen i alt
42,2
Ebeltoft
47,2
Mols-Helgenæs
45,9
Tirstrup-Balle
43,3
Rønde-Ugelbølle
42,2
Kolind
40,2
Mørke
39,9
Hornslet
39,9
Nimtofte
39,7
Thorsager
39,4
Ådalen
39,2
Ryomgård-Pindstrup
38,8
Feldballe
37,4
25
30
35
40
45
50
Kilde: Syddjurs Kommune 2011.
Ebeltoft og Mols-Helgenæs har den højeste gennemsnitalder, mens Feldballe skiller sig ud med den laveste
gennemsnitsalder. Figur 5.25 viser den gennemsnitlige indkomst.
Figur 5.25 Gennemsnitlig indkomst
Kommunen i alt
kr. 264.792
Rønde-Ugelbølle
kr. 283.528
Ådalen
kr. 280.397
Mols-Helgenæs
kr. 276.147
Ebeltoft
kr. 271.305
Hornslet
kr. 269.013
Feldballe
Tirstrup-Balle
Ryomgård-Pindstrup
kr. 265.543
kr. 250.812
kr. 249.797
Nimtofte
kr. 247.593
Thorsager
kr. 247.373
Kolind
Mørke
kr. 242.952
kr. 241.313
kr. 220.000 kr. 230.000 kr. 240.000 kr. 250.000 kr. 260.000 kr. 270.000 kr. 280.000 kr. 290.000
Kilde: Danmarks Statistik, 2008.
Rapport l April 2011
56
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Som det fremgår, er der også her betydelig variation på tværs af kommune. Figur 5.26 viser erhvervs- og
beskæftigelsesfrekvenserne.
Figur 5.26 Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser
74,8%
78,9%
Kommunen i alt
Feldballe
77,7%
81,7%
Thorsager
77,2%
81,3%
Nimtofte
76,9%
80,9%
Ådalen
77,2%
80,4%
Kolind
76,3%
80,3%
Ryomgård-Pindstrup
75,1%
80,0%
Mols-Helgenæs
75,0%
79,0%
Hornslet
75,6%
78,9%
Rønde-Ugelbølle
75,3%
78,3%
Tirstrup-Balle
72,6%
78,0%
Mørke
72,7%
77,0%
Ebeltoft
72,2%
76,8%
0%
10%
20%
30%
Beskæftigelsesfrekvens
40%
50%
60%
70%
80%
90%
Erhvervsfrekvens
Kilde: Danmarks Statistik, 2008.
Figur 5.27 viser andelen af pensionister i forhold til den samlede befolkning.
Rapport l April 2011
57
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 5.27 Andel pensionister i forhold til den samlede befolkning
Kommunen i alt
21,5%
Ebeltoft
29,3%
Mols-Helgenæs
25,9%
Rønde-Ugelbølle
22,6%
Tirstrup-Balle
21,9%
Hornslet
19,6%
Mørke
18,9%
Kolind
17,7%
Nimtofte
17,3%
Ryomgård-Pindstrup
17,2%
Thorsager
15,0%
Ådalen
15,0%
Feldballe
12,2%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Kilde: Danmarks Statistik, 2008.
DELKONKLUSION
Som det fremgår, afspejler variationen i andel pensionister den generelle aldersforskel mellem distrikterne.
Syddjurs Kommune er forholdsvis heterogen, når vi sammenligner den
socioøkonomiske og demografiske sammensætning af plandistrikterne. Det gælder
særligt ift. alder, kønsfordeling og indkomst.
De sydlige plandistrikter Ebeltoft og Mols-Helgenæs skiller sig ud med en markant
højere gennemsnitsalder samt en større andel pensionister.
Denne heterogenitet afspejler sig i nogen grad i tilflytningen. Vi så således, at det
også var disse distrikter, der trak de ældste tilflyttere.
5.6 Input fra workshoppen
Som supplement til de registerbaserede kortlægninger og spørgeskemaundersøgelserne afholdtes en
workshop med repræsentanter primært fra kommunens distriktsråd/plandistrikter. I dette afsnit
præsenteres det centrale output fra denne workshop.
Rapport l April 2011
58
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
På workshoppen blev deltagerne inddelt i fem grupper med henblik på, (1) at beskrive og profilere
distrikterne hver for sig og (2) at profilere Syddjurs Kommune som en helhed. Der er redegjort nærmere for
den metodiske tilgang i afsnit 6.5.
Som i resultaterne fra analysens kvantitative delanalyser, kom potentialerne i kommunens natur særligt i
fokus blandt deltagerne til workshoppen, og alle grupper var enige om, at naturen hører til blandt
kommunens absolut største forcer. Flere nævnte konkrete eksempler, såsom Nationalparken, Jernhatten og
Rugård Skov, mens andre henviste til naturen i kommunen generelt og særligt også det forhold, at
kommunen har meget varieret natur og dermed tilbyder mange forskellige naturoplevelser og muligheder.
Workshoppen understøtter således analysens resultater, hvor både undersøgelsen blandt borgere, tilflyttere
såvel som blandt aarhusianerne viser, at naturen klart er den mest attraktive dimension i Syddjurs
Kommune. Derfor bør kommunen være opmærksom på at styrke, positionere og udnytte dette potentiale.
Det blev på workshoppen fremhævet, at når netop naturen vurderes som et afgørende potentiale i et
tiltræknings og fastholdelsesperspektiv, så understreges vigtigheden af, at der også værnes om og passes
godt på naturen, så den også er attraktiv i fremtiden. En synligt signaleret ambition om naturbeskyttelse vil
således virke som en tiltrækningsdriver i sig selv.
Yderligere blev områder som tryghed og aktive lokalsamfund nævnt af mange. Dét, at flere dele af
kommunen er kendetegnet ved et alle-kender-alle-samfund kan, ifølge workshoppens deltagere, reducere
kriminalitet og skabe større tryghed, fællesskab og engagement blandt borgerne. Generelt blev der lagt vægt
på foreningslivet i kommunen og sammenholdet blandt kommunens borgere. Deltagere fremhævede i
denne sammenhæng, at ”Liv i forsamlingshusene” ikke bare er et koncept i lokalområderne, men en realitet.
Ifølge workshoppens deltagere, kendetegnes Syddjurs Kommune af nøglebegreber ”ro og fred”, ”CO2venlighed”,” bæredygtighed” og ”mangfoldighed”. Der er plads til at nyde stilheden, den friske luft og være
sig selv – også selvom det betyder, at man ikke ligner naboen. Kommunen har endvidere lave huspriser i
forhold til nabokommunen, Aarhus, hvilket er en kommune, som workshoppens deltagere understreger, at
de ikke ønsker, at Syddjurs Kommune skal kopiere. Syddjurs Kommune skal ifølge deltagerne fra
distriktsrådene holde fast i sine værdier og lægge vægten på de områder, hvor den adskiller sig fra Aarhus.
Foruden de naturskønne omgivelser, adskiller kommunen sig, ifølge workshoppens deltagere, fra Aarhus på
skole- og institutionsområdet, hvor borgerne mener, at Syddjurs er et skridt foran. Derudover har
kommunen lufthavnen, hvor byer såsom London, Oslo og København kun er få timer derfra.
Workshoppens deltagere var også meget enige om kommunens svagheder, hvor fokus primært var på
kommunens utilfredsstillende offentlige transportmuligheder. Flere lagde vægt på, at kommunen kan gøres
mere attraktiv såfremt den offentlige transport og infrastruktur forbedres, fx gennem hyppigere afgange
med kollektiv transport, rutebåd til Aarhus og motorvej til lufthavnen. Dette er i tråd med resultatet i
analysens andre delanalyser og underbygger, at transportmulighederne (eller manglen på samme) er et af de
mindst attraktive forhold i Syddjurs Kommune.
Yderligere var flere grupper også enige om, at kommunen mangler kulturtilbud. Dette forhold er ligeledes
blandt top ti over de mindst attraktive forhold ved Syddjurs Kommune i undersøgelsen blandt befolkningen,
tilflytterne såvel som blandt aarhusianerne. Ønsker man at fastholde ambitionen om at positionere sig dér
hvor Syddjurs Kommune er forskellig fra Aarhus, bør det naturligvis overvejes i hvor høj grad Syddjurs
Kommune skal søge, at reducere denne svaghed. Måske er det mere opportunt at positionere sin relative
Rapport l April 2011
59
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
DELKONKLUSION
nærhed til nabokommunen Aarhus, som f.eks. i øjeblikket arbejder sig frem mod en position som Europæisk
Kulturby i 2017.
Naturen i Syddjurs Kommune var et gennemgående positioneringstema på
workshoppen, når kommunens attraktive særkende skulle beskrives. Herunder blev
naturens variation og flerhed af rekreative muligheder fremhævet som et
tiltrækningspotentiale af signifikant betydning. Derudover var det vurderingen, at
Syddjurs Kommune ikke skal kopiere Aarhus men netop distancere sig på sine egne
værdier – f.eks. naturrigdommen og hertil knyttede lavere huspriser og bedre
institutioner.
Der var også stor fokus på offentlig transport og betydning af at et godt tilbud på
dette område kan have betydning for kommunens attraktivitet.
Generelt var det tydeligt på workshoppen, at man lokalt er meget engagerede i
bosætningsproblematikken.
Rapport l April 2011
60
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
6.
APPENDIKS A – DATAGRUNDLAG OG METODE
6.1 Befolkningsundersøgelsen
For at give input til det interne niveau er der gennemført en kvantitativ beboerundersøgelse med områdets
nuværende beboere som sit centrale udgangspunkt. Denne målgruppe er oplagt i forhold til at afdække
hvilke faktorer, der skaber og bidrager til forøget livskvalitet. Spørgeskemaet, der ligger til grund for denne
del af analysen, har fokus på fem overordnede områder:





Generel tilfredshed
Fordele og ulemper
Kommunens service
Lokalt engagement
Boligpræferencer og flyttetilbøjelighed
Der er gennemført 404 telefoninterview (CATI) med et repræsentativt udsnit af befolkningen i de forskellige
dele af Syddjurs Kommune (18+). Anvendelse af telefoninterview styrker repræsentativiteten i
undersøgelsen og er desuden benyttet, fordi formen er med til at sprede ordet omkring arbejdet med
bosætning og dermed igangsætte lokal debat. Data er efterfølgende vejet på køn og alder for at korrigere for
eventuelle skævheder.
6.2 Tilflytterundersøgelse
For at styrke videngrundlaget omkring de specifikke drivere for tilflytning til Syddjurs Kommune, er der
gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af de personer, som er flyttet til kommunen i
2010. Spørgeskemaet, der ligger til grund for denne del af analysen, har fokus på syv overordnede områder:







Generel tilfredshed
Fordele og ulemper
Triggere og årsager til flytning
Modtagelse og risiko for fraflytning
Kommunens service
Lokalt engagement
Boligpræferencer og flyttetilbøjelighed
Der er gennemført 200 interviews (CATI) med et repræsentativt udsnit af tilflytterne. Data er vejet på køn og
alder for at korrigere for eventuelle skævheder.
Rapport l April 2011
61
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
6.3 Imageundersøgelsen
For at belyse det eksterne niveau er der gennemført en imageundersøgelse. Undersøgelsen har til formål at
afdække, hvilket image de forskellige områder og kommunen som sådan har blandt potentielle tilflyttere i
Aarhus Kommune. Denne gruppe udgør en attraktiv og oplagt målgruppe for Syddjurs Kommune, og
undersøgelsen kan bidrage med værdifuldt input i forhold til hvordan bosætningspolitikken kan arbejde med
at brande forskellige dele af kommunen over for potentielle tilflyttere. Spørgeskemaet, der ligger til grund
for denne del af analysen, har fokus på tre overordnede områder:




Kendskab og umiddelbart image
Vurdering af attraktivitet
Vurdering af specifikke områder
Flyttesandsynlighed
Der er gennemført 424 interview. Undersøgelsen er gennemført som en web-måling (CAWI) via Epinions
Danmarkspanel med et repræsentativt udsnit af borgere i Aarhus Kommune (18+). Data er vejet på køn og
alder for at korrigere for eventuelle skævheder.
6.4 Registerundersøgelsen
Yderligere er der gennemført en registerundersøgelse på populationsniveau. Undersøgelsen har til formål at
tegne en detaljeret profil af de enkelte plandistrikter med hensyn til en række nærmere fastsatte
socioøkonomiske og demografiske parametre samt kortlægge flytte- og pendlingsmønstre.
Data til registeranalysen udgøres dels af et udtræk fra CPR-registret over samtlige indbyggere i kommunen.
Dette udtræk er via Epinions forskeradgang beriget med data fra en række af Danmarks Statistiks registre.
Der er udtrukket data fra:




Pendlingsstatistik for 2008
Indkomststatistik for 2010
Familiestatistik for 2010
Bopælsstatistik for 2010
Data er efterfølgende bearbejdet og analyseret via Epinions forskeradgang til Danmarks Statistik.
6.5 Workshop
Med henblik på at kvalificere analysens kvantitative resultater, bidrage med nye perspektiver og styrke den
lokale forankring blev der afholdtes en workshop blandt repræsentanter fra elleve ud af Syddjurs Kommunes
tolv plandistrikter5.
Workshoppen blev opdelt i to dele, således at den første del bestod af en præsentation af analysens
foreløbige resultater, hvor fokus især var på analysens eksterne niveau. Deltagerne fik her mulighed for at
5
Distriktet Thorsager var ikke repræsenteret på workshoppen grundet afbud
Rapport l April 2011
62
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
komme med input og kommentarer, hvilket samtidigt var med til at validere og kvalificere analysens
resultater.
I den anden del af workshoppen blev deltagerne inddelt ud fra hvilket lokalområde, de tilhører. Gruppernes
opgave var at udarbejde en ”varedeklaration” for (1) deres respektive område og (2) Syddjurs Kommune.
Varedeklarationen fungerer som en ”forklædt” SWOT-analyse, hvor deltagerne skal tage stilling til områdets
styrker og svagheder samt muligheder og trusler. Som afslutning på workshoppen fremlagde de forskellige
grupper deres varedeklaration for kommunen, som øvrige deltagere således havde mulighed for at
kommentere og komme med input til.
Figur 6.1 Eksempel på varedeklaration
Rapport l April 2011
63
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
7.
APPENDIKS B – UDDYBENDE RESULTATER
7.1 De potentielle tilflyttere: Demografi og socioøkonomi
De nedenstående resultater viser de demografiske forskelle og ligheder blandt de potentielle tilflyttere og
afvisere, som deltog i nærværende analyses imageundersøgelse blandt aarhusianere.
Figur 7.1 viser kønsfordelingen blandt de to segmenter.
Figur 7.1 Kønsfordeling
Potentiel tilflytter (n=244)
44%
Afvisere (n=162)
56%
54%
0%
10%
20%
46%
30%
Kvinde
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Mand
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
Når de to segmenter sammenlignes på demografi, fremgår det, at der er flere mænd blandt de potentielle
tilflyttere. De to segmenter adskiller sig ligeledes på alder, hvor aldersprofilen for de potentielle tilflyttere er
yngre. Dette ses i Figur 7.2.
Figur 7.2 Aldersfordeling
Potentiel tilflytter (n=243)
49%
Afvisere (n=163)
33%
28%
0%
10%
39%
20%
30%
18 - 34 år
40%
35 - 55 år
50%
17%
33%
60%
70%
80%
90%
100%
56 - 75 år
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
49 % af de potentielle tilflyttere er mellem 18 og 34 år, mens andelen udgør 28 % blandt afviserne.
Afviserne placerer sig i stedet blandt den ældste aldersgruppe mellem 56 og 75 år. Derved er det primært de
yngre, som er flytteparate.
Segmenterne adskiller sig yderligere i forhold til uddannelse, som det fremgår af Figur 7.3.
Rapport l April 2011
64
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Figur 7.3 Uddannelse
Potentiel tilflytter (n=246)
4%
Afvisere (n=163)
7%
0%
Grundskole
15%
14%
12%
10%
Ungdomsuddannelse
57%
12%
20%
30%
Bachelor
11%
50%
40%
50%
18%
60%
70%
Videregående uddannelse
80%
90%
100%
Erhvervsfaglig uddannelse
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
Den størst repræsenterede uddannelsesgruppe blandt potentielle tilflyttere er aarhusianere med en
videregående uddannelse. Denne uddannelsesgruppe udgør 57 % blandt de potentielle tilflyttere, hvorimod
50 % af afviserne falder under samme kategori. Omvendt er andelen med en erhvervsfaglig uddannelse
større blandt afviserne end blandt de potentielle tilflyttere. 18 % af afviserne har gennemført en
erhvervsfaglig uddannelse som højst gennemførte uddannelse, mens samme andel udgør 11 % blandt de
potentielle tilflyttere.
Figur 7.4 viser beskæftigelsen blandt de to segmenter.
Figur 7.4 Beskæftigelse
Potentiel tilflytter (n=246)
50%
Afvisere (n=162)
5%
48%
0%
20%
5%
40%
22%
15%
3%
60%
7%
25%
8%
7%
4%
80%
100%
Lønmodtager
Selvstændig
Under uddannelse
Hjemmegående/arbejdsløs
Pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller lign.
Andet
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
Rapport l April 2011
65
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Her fremgår det, at 50 % af de potentielle tilflyttere er lønmodtagere og 22 % er under uddannelse.
Størstedelen – 48 % - af afviserne er ligeledes lønmodtagere, mens andelen af studerende aarhusianere
blandt afvisere udgør 15 %. Ved sammenligning af de to segmenter ses yderligere, at 25 %, af afviserne er
pensionister, mens det samme gør sig gældende for 8 % af de potentielle tilflyttere.
Som Figur 7.5 viser, ligner de to segmenter hinanden i forhold til indkomst.
Figur 7.5 Husstandens bruttoindkomst
Potentiel tilflytter (n=223)
22%
Afvisere (n=146)
20%
0%
10%
26%
25%
26%
20%
30%
21%
40%
50%
13%
14%
60%
70%
11%
4%
14%
80%
6%
90%
100%
0 – 199.999 kr.
200.000 – 399.999 kr.
400.000 – 599.999 kr.
600.000 – 799.999 kr.
800.000 – 999.999 kr.
1 mio. kr. eller derover
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
Blandt de potentielle tilflyttere er der dog en lidt større andel, der tjener mellem 400.000 og 599.999 kr.
årligt i hustanden. Afviserne synes derved at have en lidt højere bruttoindkomst end de potentielle
tilflyttere. Forskellen mellem de to segmenter i forhold til indkomstfordeling er dog vag og kommenteres
derfor ikke nærmere i rapporten.
Figur 7.6 viser boligsituationen blandt de to segmenter.
Figur 7.6 Boligsituation
Potentiel tilflytter (n=242)
32%
Afvisere (n=161)
59%
34%
0%
20%
Jeg bor alene
Jeg bor i anden form for bofællesskab
6% 3%
58%
40%
60%
6% 1%
80%
100%
Jeg bor sammen med samlever/ægtefælle
Jeg bor hos mine forældre
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
Som det fremgår af figuren, adskiller de to segmenter sig heller ikke væsentligt fra hinanden i forhold til
boligsituation. Her gælder det, at langt størstedelen er – henholdsvis 59 % og 58 % - er bosiddende med
samlever eller ægtefælle.
Rapport l April 2011
66
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Ligeledes er der ikke forskel på de to segmenter i forhold til antallet af hjemmeboende børn. Størstedelen af
aarhusianerne – henholdsvis 77 % og 74 % - har ingen hjemmeboede børn. Dette er illustreret i Figur 7.7
neden for.
Figur 7.7 Hjemmeboende børn
Potentiel tilflytter (n=244)
77%
Afvisere (n=163)
74%
0%
Ingen
11%
10%
20%
30%
1
2
40%
14%
50%
3
60%
70%
80%
10% 2%
9% 2%1%
90%
100%
4
Kilde: Imageundersøgelse i Aarhus Kommune, Epinion 2011
7.2 Top fem over tilflytningskommuner for de enkelte
plandistrikter
De nedenstående tabeller viser de fem vigtigste tilflytningskommuner, der leverer tilflyttere til det enkelte
plandistrikt. Desuden vises, hvor stor en andel af tilflytterne, der kommer fra den enkelte kommune.
Plandistrikt: Ebeltoft
Kommune
Andel af tilflyttere
Aarhus
34,4%
Norddjurs
10,1%
Randers
6,2%
Favrskov
3,1%
København
3,0%
Plandistrikt: Hornslet
Kommune
Aarhus
Andel af tilflyttere
64,7%
Norddjurs
4,7%
Favrskov
3,8%
Randers
3,3%
Skanderborg
1,8%
Rapport l April 2011
67
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Plandistrikt: Rønde
Kommune
Andel af tilflyttere
Aarhus
53,9%
Norddjurs
6,2%
Randers
3,7%
Favrskov
2,7%
København
2,2%
Plandistrikt: Mols-Helgenæs
Kommune
Andel af tilflyttere
Aarhus
47,8%
Norddjurs
6,1%
Favrskov
3,5%
Skanderborg
3,1%
Randers
2,9%
Plandistrikt: Ryomgård-Pindstrup
Kommune
Andel af tilflyttere
Aarhus
38,9%
Norddjurs
21,4%
Randers
6,9%
Favrskov
2,9%
Skanderborg
2,5%
Plandistrikt: Kolind
Kommune
Andel af tilflyttere
Aarhus
35,6%
Norddjurs
25,4%
Randers
4,8%
Favrskov
3,4%
Skanderborg
2,6%
Rapport l April 2011
68
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Plandistrikt: Ådalen
Kommune
Andel af tilflyttere
Aarhus
51,2%
Randers
11,1%
Favrskov
7,6%
Norddjurs
6,4%
Skanderborg
1,9%
Plandistrikt: Tirstrup-Balle
Kommune
Andel af tilflyttere
Norddjurs
30,2%
Aarhus
28,9%
Randers
4,3%
København
3,8%
Favrskov
2,6%
Plandistrikt: Mørke
Kommune
Aarhus
Andel af tilflyttere
53,8%
Norddjurs
8,2%
Favrskov
5,1%
Randers
5,1%
København
2,9%
Plandistrikt: Thorsager
Kommune
Aarhus
Andel af tilflyttere
53,8%
Norddjurs
8,6%
Favrskov
5,2%
Randers
3,6%
Viborg
2,4%
Rapport l April 2011
69
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
Plandistrikt: Feldballe
Kommune
Aarhus
Andel af tilflyttere
47,7%
Norddjurs
7,9%
Favrskov
3,6%
Randers
3,1%
København
3,0%
Plandistrikt: Nimtofte
Kommune
Andel af tilflyttere
Norddjurs
36,7%
Aarhus
24,6%
Randers
5,7%
Favrskov
2,5%
København
2,3%
Rapport l April 2011
70
Bosætningsanalyse – Syddjurs Kommune
8.
APPENDIKS C - KOMMUNENS 12 PLANDISTRIKTER
Syddjurs Kommune er inddelt i 12 plandistrikter:
Kilde: Syddjurs Kommune
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Ebeltoft
Hornslet
Rønde-Ugelbølle
Mols-Helgenæs
Ryomgård-Pindstrup
Kolind
Rapport l April 2011
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Ådalen
Tirstrup-Balle
Mørke
Thorsager
Feldballe
Nimtofte
71