Gevind
Gevind
Gevind
Tætningsgevind
Tætningsgevind bruges ved rørsamlinger.
Gevindformer
Der findes fire gevindformer:
• Befæstelsesgevind (skrue, møtrik)
• Tætningsgevind (konisk rørgevind)
• Bevægelsesgevind (ledespindel)
• Målegevind (mikrometerskrue)
Inden for hver gevindform findes mange gevindprofiler, der hver især prøver at tage hensyn til
de specielle krav, der stilles til forbindelsens anvendelse.
Befæstelsesgevind
Befæstelsesgevindet forbinder dele i hvile, som
regel under forspænding, der giver elastisk formforandring. Den af forspændingen fremkaldte
friktion mellem berøringsfladerne i gevindet og
mellem møtrik og skruen hindrer, at forbindelsen løsner sig af sig selv, den er selvlåsende.
Befæstelsesgevind i form af skruemøtriktypen
er normalt spidsgevind med 60° profilvinkel.
Bevægelsesgevind
Bevægelsesgevind har ofte trapezform 30° profilvinkel, da dette giver et stærkt gevind. Skal gevindet bruges til bevægelse under stor belastning (presser), anvendes normalt et savtakprofil
med delprofilvinkler på 3 og 30°. Denne gevindforbindelse tåler store belastninger i den ene retning.
En delt møtrik åbnes ikke ved belastning.
Fladgevind, der stiller meget store krav til fremstillingsnøjagtigheden, bruges ikke mere.
Målegevind
Målegevind er normalt et spidsgevind.
Inden for hver gevindform findes højre- og venstregevind.
I det følgende omtales fortrinsvis befæstelsesgevind.
Bestemmelse af gevind
mw178-03.cdr
Modificeret Knuckle-gevind
Rundgevind, f.eks. jernbanegevind, bruges, hvor
dele, der er udsat for snavs, skal skrues sammen
til en fast forbindelse, og hvor blokskruedele og
blikmøtrikdele skal samles, f.eks. har elektriske
lamper Edison rundgevind.
Måling
Et boltegevind bestemmes nemmest efter yderdiameteren, stigningen og profilvinklen. Boltens
yderdiameter, diameteren over toppene, svarer
nemlig ret nøje til gevindbetegnelsen, f.eks. kan
en M8 bolt være 7,95 mm i yderdiameter.
Yderdiameteren måles med en skydelære eller
eventuelt med en mikrometerskrue.
Stigningen fastslås med en gevindtæller, der
lægges på gevindet. Eller stigningen måles med
en målestok, idet man helst måler over nogle gevind, da det giver større nøjagtighed.
Profilvinklen kontrolleres også med en gevindtæller.
mw178-02.cdr
Elektrisk lampe
© Industriens Forlag mw 404 - 01 02 15
Gevind
ISO befæstelsesgevind
ISO befæstelsesgevind, se:
• DS/ISO 965/1, 965/2 og 965/3
DS/ISO 965-1:1999
ISO-metrisk gevind. Tolerancer. Del 1: Principper og grunddata. Denne del af ISO 965 specificerer grundprofilet ISO-metrisk gevind (M) til
almen anvendelse og i overensstemmelse med
ISO 261. Tolerancesystemet refererer til grundprofilet i overensstemmelse med ISO 68-1.
DS/ISO 965-2:1999
ISO-metrisk gevind. Tolerancer. Del 2: Grænsemål for skrue- og møtrikgevind til alment brug.
Kvalitetsklasse, middel. Denne del af ISO 965
specificerer grænsemål for delediametre og yderdiametre for ISO-metrisk gevind (M) til almen
anvendelse i henhold til ISO 262 og med grundprofil i henhold til ISO 68-1.
DS/ISO 965-3:1999
ISO-metrisk gevind. Tolerancer. Del 3: Afvigelser for konstruktionsgevind. Denne del af
ISO 965 specificerer afvigelser for delediametre
og yderdiametre for ISO-metrisk gevind (M) til
almen anvendelse i henhold til ISO 261 og med
grundprofil i henhold til ISO 68-1. De specificerede afvigelser er afledt fra de grundlæggende
afvigelser og tolerancer specificeret i ISO 965-1.
Møtrikkens mål:
= Yderdiameter
= Delediameter
= Inderdiameter
= Stigning
= Profilvinkel
α
•
= Delprofilvinkel
2
•D
• D2
• D1
•P
•α
Skruens mål:
• d = Yderdiameter
• d2 = Delediameter
• d1 = Inderdiameter
Et gevind bestemmes af de nævnte størrelser.
Ved en gevindmåling er man som regel mest
interesseret i at konstatere målene på:
• Delediameter d2 eller D2
• Profilvinkel α
• Stigning P
da yderdiameter og inderdiameter sjældent
giver anledning til vanskeligheder.
P
D
2
2
d
d2
D2
D1
d1
Gevindakse
mw092-01.cdr
Grundprofil
© Industriens Forlag mw 404 - 01 02 15