1. No category

Miljøredegørelse
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Høringsnotat, februar 2015 (UDKAST)
Miljøredegørelse
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
Forord
Med den politiske aftale: xxxx er det besluttet at bygge xxx
Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at køre direkte fra Aalborg til lufthavnen.
Projektet gennemløber en VVM-lignende proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med
to offentlige høringer. Den første offentlige høring – idéfasehøringen – blev gennemført
fra den xx. måned til den xx. måned. De indkomne høringssvar til projektet er behandlet
i et høringsnotat, som kan findes på Banedanmarks hjemmeside.
Med denne høringsudgave af miljøredegørelsen sendes dette
projekt i anden offentlige høring fra d. xx til den xx 2015.
I høringsperioden vil Banedanmark modtage høringssvar vedrørende
projektet.
Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som input til det endelige
projektforslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt kan lade sig gøre.
God læsning !
Banedanmark
Miljøredegørelse
Indhold
Side
Forord
3
Baggrund
7
Ikke teknisk resumé
8
Anlægsbeskrivelse
To løsningsforslag
Banens udformning
Anlægsøkonomi
Forholdet til andre projekter
8
9
10
15
15
0-alternativet
17
Planforhold
Lovgrundlag
Planforhold
18
18
18
Arealbehov
Lovgrundlag
Gennemgang af arealbehov
21
21
22
Påvirkninger når banen er bygget
Landskab og visuelle forhold
Støj
Vibrationer
Elektromagnetisme
Grundvand og drikkevand
Jordforurening og håndtering af jord
Affald, ressourcer og råstoffer
Luft
Klima
Natur
Kulturhistoriske værdier
Rekreative interesser
Trafikale forhold
26
26
30
33
34
35
37
38
39
40
43
46
47
50
Påvirkninger mens banen bygges (anlægsfasen)
Landskab
Støj og vibrationer
Påvirkning fra støj og vibrationer
Grundvand og drikkevand
Natur
52
52
52
52
53
55
Affald, ressourcer og råstoffer
Jord og jordforurening
Luft
Klima
Kulturhistoriske interesser
Rekreative interesser
Trafikale forhold
57
57
59
59
59
59
60
Baggrund
Skrives af BDK
7
Ikke teknisk resumé
Ikke teknisk resumé
Skrives til sidst.
8
Ikke teknisk resumé
Anlægsbeskrivelse
I det følgende beskrives projektet Ny bane til Aalborg Lufthavn. Det samlede
projekt vil omfatte etablering af bane, endestation, klargøringsanlæg og
broer, og der skal ske omlægning af veje, rør og ledninger.
Forberedelse af banen til elektrificering ved af etablering af fundamenter til
master, og opsætning af master og køreledninger indgår også i projektet.
Desuden sikres muligheden for elektrificering ved udformningen af broer.
Selve elektrificeringen er ikke en del af projektet.
To løsningsforslag
Der er beskrevet to alternative løsninger, som omfatter stikbaner fra Lindholm
Station med endestation ved Aalborg Lufthavn. Derudover beskrives tilvalg til
de to løsninger i form af længere og/eller bredere perroner.
Figur 1. Kort over de to løsninger. Rød = sydlig linje, blå = nordlig linje.
Den sydlige løsning
Der etableres en ny bane fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn. Banen
forløber syd om Lergravssøerne, se figur 1. Banen tager udgangspunkt i det
vestlige spor ved Lindholm Station og ligger på den første strækning på den
eksisterende banedæmning, hvor det tidligere spor til Aabybro var placeret.
9
Ikke teknisk resumé
Banen føres gennem det eksisterende klargøringsspor på Lindholm Station, og
det nuværende klargøringscenter ved stationen flyttes ud til lufthavnen.
Banen drejer fra den eksisterende bane og krydser Lindholm Å på en ny bro,
som medfører, at Lindholm Å skal omlægges på en 40 meter lang strækning.
Omlægningen af åen sker for at begrænse længden af broen.
Banen føres videre gennem den nordlige del af kolonihaveområdet Åblink og
løber i kanten af en tidligere losseplads. Banen passerer herefter Thistedvej,
som skal føres over banen på en vejbro, hvorefter den fortsætter på sydsiden
af Lergravssøerne langs nordsiden af erhvervsområdet og videre ud langs
Lufthavnsvej.
Ved lufthavnen etableres som grundløsning en station med en perronlængde
på 180 meter svarende til 204 meter lange tog. Samtidig etableres et
klargøringsspor inklusive perron til samme toglængde.
Som mulige tilvalg er undersøgt perroner og klargøringsspor med plads til 300
meter lange tog bredere perroner med venteskur på stationen ved lufthavnen.
Den nordlige løsning
Ved den nordlige løsning etableres en ny jernbane fra Lindholm Station til
Aalborg Lufthavn. Banen forløber nord om Lergravssøerne, se figur 1. Banen
tager som den sydlige løsning udgangspunkt i det vestlige spor ved Lindholm
Station og føres gennem klargøringssporet og videre ad den eksisterende
banedæmning. Klargøringscentret flyttes også i denne løsning ud til
lufthavnen.
Banen drejer fra den eksisterende banedæmning og går gennem en mindre
del af kolonihaveområdet Voerbjerglund, før den krydser Lindholm Å på en
jernbanebro, som kræver en omlægning af Lindholm Å på en 90 meter lang
strækning for at begrænse længden af broen.
Banen føres tværs over den tidligere losseplads, inden den passerer
Thistedvej, som føres over banen på en vejbro. Banen fortsætter på
nordsiden af Lergravssøerne og videre over til og ud langs Lufthavnsvej.
Ved lufthavnen etableres stationen som ved den sydlige linjeføring en
grundløsning med perronlængde på 180 meter svarende til 204 meter lange
tog. Der etableres et klargøringsspor til samme toglængde med perron.
Sum mulige tilvalg er også her undersøgt perroner og klargøringsspor med
plads til 300 meter lange tog og bredere perroner med venteskur på stationen
ved lufthavnen.
Banens udformning
Banen fra Lindholm til Aalborg Lufthavn anlægges med skinner på
betonsveller med skærver som ballast. Sporet tilpasses til en hastighed på 60
km/t.
På Lindholm Station afgrener den nye bane fra spor 2 med et sporskifte
tilsluttet spor 0, som i dag et udtræksspor, der er afsluttet med en
sporstopper. Ved etablering af den ny bane vil sporstopperen blive fjernet og
sporet forlænges til lufthavnen, se Figur 2.
10
Ikke teknisk resumé
Figur 2 Skematisk plan af tilslutningen til Lindholm Station.
Da grundvandet ligger højt i området imellem den eksisterende bane og
Lufthavnsvej, er det for begge alternativer nødvendigt at hæve banen ca. en
meter i forhold til eksisterende terræn fra omkring en kilometer fra Lindholm
Station og frem til Aalborg Lufthavn.
For den sydlige løsning er den højst tilladte hastighed for togene 60 km i
timen. Hvis hastigheden skal være højere, vil det kræve større kurver,
hvorved banen vil gøre et større indhug i kolonihaveområdet, campingpladsen
og Lergravssøerne. Større kurver vil også betyde en spidsere vinkel på
banens skæring med Thistedvej, som vil kræve en længere jernbanebro.
Linjeføringen ved den nordlige løsning giver togene mulighed for at køre med
80 km/t på den frie strækning. Hastigheden er dog begrænset til 60 km/t, da
den korte strækning gør, at det alligevel ikke kan betale sig at køre hurtigere.
Perron og klargøringsanlæg
Perronen ved Aalborg Lufthavn er udformet som en Ø-perron med spor på
begge sider. Grundløsningen omfatter en 180 meter lang og 3,4 meter bred
perron for både den sydlige og den nordlige løsning. Her må eventuelle
billetautomater, rejsekortstandere og læskur placeres for enden af perronen
for at overholde de krævede sikkerhedsafstande.
Ønskes læskure, billetautomater eller rejsekortstandere andre steder på
perronen, skal perronens bredde øges i forhold til grundløsningen. Hvis
bredden af perronen øges til 8,1 meter, vil det svare til en 6,4 meter bred
opholdszone med en 0,85 meter bred sikkerhedszone på begge sider. I
midten af opholdszonen vil der være tilstrækkelig plads til opsætning af et
læskur med en bredde på 2,4 meter.
En perronlængde på 180 meter giver plads til 3 IC3 togsæt eller 2 IC4
togsæt. Ved at forlænge perronerne til perronlængde 276 meter vil et
perronspor kunne betjene tog bestående af 5 IC3 togsæt eller 3 IC4 togsæt.
Der er endnu ikke truffet beslutning om typen af tog, der skal anvendes på
strækningen.
Vejbro over banen ved Thistedvej
Thistedvej skal ved både den sydlige og den nordlige løsning føres over banen
på en vejbro. Da vejbroen skal være forberedt til elektrificering af banen,
kræves en frihøjde på 5,7 meter under broen, så der bliver plads til ledninger
med kørestrøm.
Thistedvej vil blive anlagt med bredde på 21,7 meter henover vejbroen og
den tilhørende vejdæmning. Thistedvej vil dermed som på den øvrige
11
Ikke teknisk resumé
strækning bestå af tre kørespor og dobbeltsidet cykelsti og vejrabatter, hvor
den føres over banen. Der er forudsat en hastighed på Thistedvej på 80 km/t,
og vejdæmningen bliver 550 meter lang. På det højeste punkt når vejbroen
en højde på ca. 8 meter.
Figur 3. Tværprofil for Thistedvej.
Da vejdæmningen ligger tæt op til søerne langs Thistedvej, medfører begge
løsninger, at der bliver behov for en opfyldning langs vejen. Ved den sydlige
løsning er der desuden behov for opfyldning af søen i forbindelse med
etablering af en midlertidig vej uden om byggestedet.
Figur x. Vejbro over banen ved Thistedvej.
Jernbanebro, faunapassage og sti ved Lindholm Å
Hvor banen skærer Lindholm Å, vil den frie bredde under jernbanebroen være
mindst 14 meter, så der bliver plads til en faunapassage og en sti langs med
åen.
Faunapassagen tilpasses særligt til oddere med en fri bredde på 1,5 meter og
en frihøjde på 1,5 meter. Den placeres på den vestlige side af Lindholm Å.
Stien placeres på den østlige side af åen, og der vil være en fri bredde på
mindst tre meter og en frihøjde på mindst 2,5 meter, hvor stien går under
broen.
12
Ikke teknisk resumé
Lindholm Å er ca. 8-10 meter bred med flade brinker, som let kan
oversvømmes. Der findes ikke noget vandløbsregulativ for Lindholm Å, men
det forudsættes, at undersiden af broen ikke placeres lavere end undersiden
af broen, hvor Lindholm Å løber under Thistedvej. Herved sikres det, at den
nye bro ikke bliver en flaskehals for vandets passage.
Jernbanebroen over Lindholm Å får en samlet længde på ca. 19 meter.
Skæringsvinklen mellem banen og Lindholm Å bliver ca. 70 grader ved begge
linjeføringer, når åen er omlagt.
Figur x. Jernbanebroen over Lindholm Å kræver, at åen omlægges.
Vejbroen over banen ved Viaduktvej
Den eneste nuværende vejbro på strækningen er broen, som fører Viaduktvej
over den eksisterende bane. Udformningen af banen, hvor den krydser
Viaduktvej forbliver uændret. Miljøredegørelsen beskæftiger sig ikke nærmere
med vejbroen, da der i forbindelse med elektrificeringsprogrammet er planlagt
en ny vejbro.
Fundering af banen
Det vil være nødvendigt at fundere banen, hvor jordbunden er ustabil og blød.
Banedanmark har derfor udført en indledende geoteknisk undersøgelse for at
få et bedre billede af jordbunds- og grundvandsforholdene i området.
Desuden har dykkere undersøgt Lergravssøerne, for at skaffe viden om deres
dybdeforhold.
Ved de geotekniske undersøgelser er der især fundet områder med tørv og
gytje, som er mose- og søaflejringer, samt Aalborgler, der er leraflejringer fra
den sene del af istiden.
Der, hvor banen bygges, vil den bløde bund af tørv og gytje blive udskiftet
med komprimeret sandfyld ned til 3,5 meters dybde. Hvor der forekommer
13
Ikke teknisk resumé
Aalborgler, udskiftes det øverste lerlag, så der mindst er 1,5 meter med
komprimeret sandfyld under banen.
Hvor der findes tørv og gytje til større dybder i de nordvestlige områder op
mod lufthavnen, skal banen funderes på et pæledæk.
På den strækning, hvor den sydlige løsning krydser Lergravssøen, har
indledende undersøgelser vist, at vanddybden er ca. 2,2 meter. I selve søen
findes mindst 0,4 meter blød søbund, hvorunder der sandsynligvis findes
Aalborgler. Den bløde bund skal fjernes, før der kan opbygges en dæmning til
banen i kanten af søen.
På den del af den nordlige løsning, der ligger nær Lergravssøerne, har
undersøgelserne vist, at vanddybden er ca. 2,7 meter. Herunder findes
mindst 0,9 meter blød søbund, som også her sandsynligvis ligger oven på et
lag af Aalborgler. Beregninger viser, at banedæmningen skal placeres mindst
15 meter fra søbredden for at blive stabil.
Afvanding af banen
Ny bane til Aalborg Lufthavn anlægges i et fladt landskab med højtstående
grundvand og meget lidt højdefald ud til Limfjorden. Overskydende vand fra
banen kan udledes til Lindholm Å og tilløb til åen, til Lergravssøerne og til
Limfjorden via eksisterende rør under Lufthavnsvej.
I den nordvestlige del af projektområdet er der særlig langt til de nævnte
muligheder for udledning af vand, hvilket er en udfordring set i forhold til det
flade landskab og den høje grundvandsstand.
Det forventes, at der kan opnås tilladelse fra Aalborg Kommune til udledning
af vandet fra banen. Der er ingen særlige drikkevandsinteresser i området,
som medfører skærpede krav til afvandingssystemerne, og det forventes ikke,
at der skal etableres bassiner til forsinkelse af vandet.
Hvis der ikke opnås de forventede dispensationer til udledning af drænvandet,
vil det være nødvendigt at pumpe vandet væk fra banegrøfterne. I
anlægsoverslaget for projektet er der derfor indregnet to pumpestationer.
Anlægsarbejdet
Jernbanebroen over Lindholm Å
Når jernbanebroen over Lindholm Å skal bygges, skal der etableres en
arbejdsplads ved åen. Arbejdspladsen er opdelt, så entreprenøren har adgang
fra begge sider af Lindholm Å.
Fra vest vil der være adgang fra Thistedvej via en midlertidig vej langs med
kolonihaverne. Fra øst etableres en adgangsvej igennem kolonihaveområdet
Voerbjerglund fra Søndergaardsvej. Adgangsvejen igennem kolonihaveområdet vil blive genoprettet, når broen er færdig.
Når broen bygges, vil der blive nedrammet pæle og spunsvægge, som skal
bære og støtte det fremtidige brodæk. Samtidig omlægges Lindholm Å ved at
fjerne materiale i åens østlige side og påfylde materiale i den vestlige side.
14
Ikke teknisk resumé
Etablering af jernbanebroen og omlægningen af Lindholm Å forventes at tage
8-10 måneder.
Vejbroen over banen
Anlægsarbejdet i forbindelse med vejbroen og -dæmningen, som skal føre
Thistedvej over banen, er stort set ens for de to løsninger. I begge tilfælde
etableres en arbejdsplads ved Thistedvej og en midlertidig omkørselsvej rundt
om brostedet, så trafikken kan afvikles, mens arbejdet står på.
Ved den sydlige løsning vil arbejdspladsen blive placeret på den vestlige side
af Thistedvej og adgang til arbejdspladsen sker fra Thistedvej.
Omkørselsvejen lægges på den østlige side af arbejdsområdet, og omfanget
af vejen vil blive begrænset for at skåne områdets søer.
Ved den nordlige løsning vil arbejdspladsen blive placeret på den østlige side
af Thistedvej på det område, som er tidligere losseplads. Adgangen til
arbejdspladsen sker fra Thistedvej.
Ved både den sydlige og den nordlige løsning vil omkørselsvejen skulle
lukkes, når arbejdet med vejdæmningen afsluttes. Det vil derfor betyde, at
der i en kortere periode vil være en alternativ og længere omkørselsrute for
trafikken på Thistedvej.
Bygningen af vejbro og dæmning forventes ved begge løsninger at tage 10
måneder.
Selve banen
Inden banen etableres, skal der udføres en detaljeret geoteknisk
undersøgelse for at fastlægge de endelige metoder til fundering og
funderingsdybder. Dele af banen vil herefter blive anlagt på komprimeret
sandfyld efter udskiftning af muld, blødbundsaflejringer og højtliggende
Aalborgler.
Hvor der findes dybere lag med blød jordbund, skal der først nedrammes
pæle, hvorpå der støbes et brodæk til banen. Ved opfyldning i Lergravssøerne
skal søbunden afgraves, hvorefter dæmningen skal opbygges af egnede
sandmaterialer.
Når banens underlag er etableret, udlægges sveller, ballast og skinner.
Anlægsøkonomi
For både den sydlige og den nordlige løsning er der beregnet en anlægspris
på mellem xxx og xxx millioner kroner afhængigt af, hvilken løsning der
vælges i forhold til perronlængder og bredder ved stationen og
klargøringsanlægget ved Aalborg Lufthavn.
Forholdet til andre projekter
Følgende andre projekter har relationer til Ny bane til Aalborg Lufthavn.
15
Ikke teknisk resumé
Elektrificeringsprogrammet
Elektrificeringen af banen er et selvstændigt projekt, som gennemføres i
sammenhæng med længere banestrækninger. Ny bane til Aalborg Lufthavn er
forberedt til elektrificering med passende frirum under broer, og master og
køreledninger til strømanlægget er vist på visualiseringerne. Desuden
vurderes påvirkningerne fra anlægsarbejdet i de følgende kapitler.
Signalprogrammet
Signalprogrammet er et selvstændigt projekt, som skal samordnes med Ny
bane til Aalborg Lufthavn. Da signalprogrammet forventes at blive gennemført
på Lindholm Station inden projekt Ny bane til Aalborg Lufthavn, vil det være
en fordel at indarbejde eller forberede ændringerne på Lindholm Station i
Signalprogrammet.
Den 3. Limfjordsforbindelse
Det er besluttet, at Egholmlinjen skal være Den 3. Limfjordsforbindelse. Ny
bane til Aalborg Lufthavn forventes anlagt før anlæg af Egholmlinjen.
Konsekvensen for Egholmlinjen er, at der senere vil skulle anlægges en
motorvejsbro henover sporet til Aalborg Lufthavn.
16
Ikke teknisk resumé
0-Alternativet
0-Alternativet er, at der ikke anlægges en bane til Aalborg Lufthavn.
Transporten til lufthavnen vil da foregå som i dag.
Klargøringsanlægget på Lindholm Station bliver liggende, og der opsættes
støjskærme. Desuden gennemføres nødvendige ændringer af stationen og
den tilstødende bane som følge af elektrificering af banen og etablering af det
nye signalsystem.
17
Ikke teknisk resumé
Planforhold
Lovgrundlag
Planforholdene i projektområdet er reguleret af en række love. De
overordnede bestemmelser er kort refereret i det følgende.
Planloven
Planloven har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de
samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om
landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt
grundlag.
Kommune- og lokalplaner
Planloven fastlægger kravene til kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner.
Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. I
kommuneplanen fastlægger kommunerne de overordnede mål og
retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det
åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i henhold til planlovens § 11b
fastlægge rammerne for lokalplanlægning for de enkelte dele af kommunen.
Kommunerne kan udarbejde lokalplaner i overensstemmelse med planlovens
bestemmelser og kommuneplanernes rammer for lokalplanlægning. Det er i
den forbindelse kommunernes opgave at tage hensyn til og indarbejde
statslige trafikanlæg og andre tekniske anlæg via kommuneplanlægning og
lokalplaner.
VVM-bekendtgørelsen
Hastighedsopgraderingen er omfattet af bekendtgørelse nr. 1654 af
27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen).
Planforhold
Som et led i undersøgelserne af, hvordan en ny bane til Aalborg Lufthavn
påvirker miljøet, er planforholdene i de berørte områder kortlagt for den
sydlige og nordlige linjeføring.
De relevante plantemaer i henholdsvis regional udviklingsplan, kommuneplan
og lokalplaner er blevet gennemgået. På grundlag heraf er de eksisterede
planforhold og projektets forventede konsekvenser vurderet for både anlægs-
18
Ikke teknisk resumé
og driftsfasen. Desuden er det vurderet, om der er behov for at afhjælpe
konsekvenserne.
Det er især bindinger på anvendelsen af arealer i lokal- og
kommunalplanlægningen, som er relevante for Ny bane til Aalborg Lufthavn. I
kommuneplanen findes retningslinjer og planrammer for udvikling i det åbne
land og for byudvikling.
Figur 1. Kommuneplanrammer for projektområdet.
Kommuneplan 2013 for Aalborg Kommune
Ny bane til Aalborg Lufthavn vurderes at være i overensstemmelse med den
regionale udviklingsplan for Nordjylland og hovedstrukturen i Kommuneplan
2013 for Aalborg Kommune.
Projektet er dog ikke i overensstemmelse med alle berørte retningslinjer og
rammeområder i kommuneplanen. Det gælder blandt andet et rammeområde,
der er planlagt til rekreative formål med campingplads og kolonihaver og et
område reserveret til let erhverv. Der skal derfor udarbejdes et
kommuneplantillæg, der ændrer relevante retningslinjer og rammer.
19
Ikke teknisk resumé
Lokalplaner
Projektet berører flere lokalplaner i området:

Både den sydlige og nordlige løsning berører lokalplan for Vestforbindelsen
Nord og en del af Lindholm, der blandt andet udlægger parceller med
kolonihaver.

Både den sydlige og nordlige løsning berører lokalplan for Erhvervsområde
ved Aalborg Lufthavn, hvor der er udlagt en direkte vejtilslutning til
Lufthavnsvej for virksomheder med facade ud mod Lufthavnsvej.
Baneprojektet vil udelukke brug af vejadgangen.

Den sydlige forbindelse berører lokalplan for Lindholm industripark, hvor
der er udlagt et område til campingplads på et areal ejet af kommunen.
Lejeaftalen med campingpladsen er opsagt med udgangen af 2015, og
campingpladsen nedlægges herefter.
Lokalplanerne skal tilpasses, så de bringes i overensstemmelse med en
kommende anlægslov for Ny bane til Aalborg Lufthavn.
20
Ikke teknisk resumé
Arealbehov
I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” på Banedanmarks hjemmeside er der
gjort nærmere rede for reglerne om ekspropriation.
Lovgrundlag
I forbindelse med ekspropriationer anvendes flere love og bestemmelser.
Disse er kort beskrevet i det følgende.
Grundloven
Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Det vil sige, at en
grundejer er sikret retten til sin jord og ejendom. Loven giver imidlertid
staten mulighed for at ekspropriere ejendom og arealer fra private, hvis det
sker til gavn for samfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Det
kan for eksempel være en anlægslov for et projekt, hvor reglerne for
ekspropriation er fastlagt i loven om statsekspropriation. Der skal ydes fuld
erstatning ved ekspropriation.
Ekspropriation
Ekspropriation er statens overtagelse af privat ejendom. Overtagelsen sker
ved lov og kan foregå uden ejerens samtykke. Før en ejendom kan forlanges
afstået, skal følgende betingelser være opfyldt:



Afståelsen skal ske mod fuld erstatning
Afståelsen skal ske af hensyn til almenvellet
Indgrebet skal være hjemlet ved lov (anlægslov)
Der skelnes mellem midlertidige og permanente ekspropriationer og mellem
hel og delvis ekspropriation.
Midlertidig ekspropriation gennemføres for arealer, der kun skal bruges i
anlægsperioden. Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække det tab,
som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Når
byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbage til efter eventuel genopretning
ejerne. Midlertidig ekspropriation foretages for eksempel til arbejdsarealer og
arbejdsveje samt arealer til oplagring af materialer og mellemdeponering af
jord.
Hvis en grundejer må afstå hele sin ejendom permenent, får grundejeren en
erstatning, der svarer til den pris, som et salg under normale
omstændigheder ville indbringe. Derudover ydes en skønsmæssig erstatning
for omkostninger til f.eks. flytning og nødvendig, sagkyndig bistand i
forbindelse med sagens behandling.
I mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Ved en delvis
ekspropriation får grundejeren erstatning for de arealer, som må afgives, og
21
Ikke teknisk resumé
for de ulemper ekspropriationen fører med sig. Grundejeren kan i denne
situation fremsætte krav om fuldstændig ekspropriation, hvis grundejeren
mener, at ejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet.
Ekspropriationskommissionen afgør om kravet imødekommes.
Kolonihaver
De fleste kolonihaver ligger på lejede arealer, der er ejet af kommuner eller
andre offentlige instanser. Brugsretten til et havelod er beskrevet i en
lejeaftale, og en eventuel inddragelse af arealet sker derfor som
ekspropriation over for ejeren.
Kolonihaveområder, der har varig karakter, må som hovedregel kun
nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, og
kun når der samtidig kan anvises et erstatningsområde.
I forbindelse med at anlægsloven forberedes, vil Banedanmark i samarbejde
med de berørte kolonihaveforeninger og Aalborg Kommune drøfte, hvordan
de udfordringer, der opstår i forbindelse med planlægningen af det nye
jernbaneanlæg, bedst kan løses.
Servitutter
I nogle tilfælde kan jernbaneanlæg medføre begrænsninger for, hvordan
naboejendomme til banen må benyttes. Det kan for eksempel dreje sig om
begrænsninger i beplantning og placering af genstande på ejendommen pga.
sikkerhedsafstand til køreledninger med højspænding (eldriftsservitutter).
Ejeren af en ejendom, som får pålæg af servitutter, er berettiget til erstatning
efter gældende regler, da servitutten indskrænker ejerens rådighed over
ejendommen.
Erstatning
Ekspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse besluttes efter
gældende regler af en ekspropriationskommission, der ledes af Kommissarius
for Statens Ekspropriationer. Kendelsen kan efterprøves af
Taksationskommissionen. Et erstatningsspørgsmål kan kun indbringes for
domstolene, hvis det er prøvet af Taksationskommissionen.
Gennemgang af arealbehov
Banedanmark har gennemført undersøgelser af behovet for ekspropriation af
arealer og rettigheder i forbindelse med anlæg af Ny bane til Aalborg
Lufthavn.
Der skal i alt anlægges ca. tre km ny bane fra Lindholm Station til den nye
station ved Aalborg Lufthavn ved såvel den sydlige som den nordlige løsning.
Linjeføringen for de to løsninger er ens de første 950 meter og de sidste 500
meter. De første 950 meter kan anlægges på eksisterende baneterræn,
22
Ikke teknisk resumé
bortset fra meget små arealer, der skal afstås fra ubebyggede ejendomme,
der grænser op til baneterrænet.
Størstedelen af det øvrige arealbehov ligger på statsligt og kommunalt ejede
arealer, men enkelte steder må også private ejendomme afgive arealer. Nogle
af arealerne eksproprieres permanent, mens de arealer, der skal bruges til
arbejdspladser og køreveje, eksproprieres midlertidigt. Endvidere anlægges
der en bro ved passage af Lindholm Å og ved passage af Thistedvej med deraf
følgende arealbehov.
Ved Aalborg Lufthavn anlægges banen med station, perroner, samt sidespor
med klargøringsanlæg, som der også skal eksproprieres areal til. Vælger man
at udvide med længere og bredere perroner, vil der være behov for yderligere
ekspropriation af arealer langs Lufthavnsvej.
Den sydlige løsning
Det samlede behov for permanente ekspropriationer er 3,9 hektar. Heraf er
2,7 hektar statsligt og kommunalt ejede arealer, 0,2 hektar er erhvervsareal
og en hektar tilhører Aalborg Lufthavn og Lindholm Kirke.
På delvist eksproprierede ejendomme, hvor ejeren beholder restarealerne,
eksproprieres fire bygninger til nedrivning, nemlig tre kolonihavehuse på
kommunal ejendom i kolonihaveområdet Åblink og én erhvervsbygning på
lufthavnens ejendom.
Herudover eksproprieres 1,7 hektar hele ejendomme langs Lufthavnsvej: én
erhvervsejendom, én boligejendom og én boligejendom med
campingfaciliteter.
Der skal også eksproprieres areal til midlertidig brug til arbejdsarealer,
byggepladser ved broer, adgangsvej til byggeplads og midlertidig forlægning
af Thistedvej. Efter endt brug vil arealerne så vidt muligt blive ført tilbage til
deres oprindelige stand og leveres tilbage til ejerne. Det samlede arealbehov
til midlertidige formål er to hektar.
Den nordlige løsning
Det samlede behov for permanente ekspropriationer ved den nordlige løsning
er 4,7 hektar. Heraf er 2,5 hektar statsligt og kommunalt ejede arealer, mens
2,2 hektar tilhører Aalborg Lufthavn og Lindholm kirke.
På delvist eksproprierede ejendomme, hvor ejeren beholder restarealerne,
eksproprieres to kolonihavehuse til nedrivning i kolonihaveområdet
Voerbjerglund, som ejes af kommunen.
Herudover eksproprieres en hel erhvervsejendom på en hektar ved
Lufthavnsvej.
23
Ikke teknisk resumé
Der skal også eksproprieres areal til midlertidig brug til arbejdsarealer,
byggepladser ved broer, adgangsvej til byggeplads og midlertidig omlægning
af Thistedvej. Det samlede arealbehov til arbejdsarealer er 4,5 hektar.
Generelt for tilvalg
Hvis man vælger bredere eller længere perroner ved stationen ved lufthavnen
betyder det, at der er behov for permanent ekspropriation af mere areal. Det
vil handle om arealer, der ligger vest for Thistedvej og op mod Lufthavnsvej.
Tilvalgene betyder, at der vil være behov for at ekspropriere yderligere 0,10,6 hektar, men der vil ikke være behov for at fjerne flere bygninger.
Ingen af tilvalgsløsninger ændrer ved antallet af ekspropriationer af hele
ejendomme eller midlertidig ekspropriation til arbejdsarealer.
Tabel 1. Opgørelse over arealbehov (permanent ekspropriation) ved
de forskellige løsninger (ekskl. ekspropriation af hele ejendomme)
Arealbehov
Kommunalt/
Erhverv
Bolig
Andet
I alt
statsligt ejet
Sydlig løsning
2,7 ha
1,2 ha
0,7 ha
1,0 ha
5,6 ha
Nordlig løsning
2,5 ha
1,0 ha
-
2,2 ha
5,7 ha
+ 0,1-0,6 ha
-
-
-
+ 0,1-0,6 ha
Tilvalg
En væsentlig del af arealerne fra de helt eksproprierede ejendomme vil kunne
afhændes, når anlægsarbejdet er gennemført, nemlig 1,2 hektar ved den
sydlige løsning og 0,7 hektar ved den nordlige løsning.
Tabel 2. Opgørelse over antallet af bygninger, der eksproprieres til
nedrivning
Ejendomme
Kolonihave
huse
Erhverv
Bolig
Andet
I alt
3
2
2
0
7
2
1
0
0
3
Sydlig løsning
Nordlig løsning
24
Ikke teknisk resumé
Servitutter
Det forventes ikke, at der bliver behov for at pålægge tilgrænsende
ejendomme eldriftsservitutter, men det vil blive afklaret i den videre proces.
De servitutter, der ellers kan komme på tale er:


Servitut om støttemur (tilstedeværelse og adgang til vedligeholdelse)
Servitut om færdselsrettigheder til baneanlæg, broer med videre
Servitutterne vil alene medføre mindre indskrænkninger i rådigheden for de
berørte ejere og vil generelt ikke være til gene for den fortsatte udnyttelse af
ejendommene.
25
Ikke teknisk resumé
Påvirkninger når banen er
bygget
Banedanmark har undersøgt og vurderet, hvordan projektet vil påvirke
omgivelserne, når banen er bygget. Både den sydlige og nordlige løsning er
gennemgået.
Landskab
Påvirkningen af de landskabelige og visuelle forhold i projektområdet er
vurderet på baggrund af en nærmere landskabsanalyse.
Eksisterende forhold
Landskabet, som den nye bane til lufthavnen er placeret i, er et fladt kystnært
landskab præget af meget forskelligartet bebyggelse.
Figure 2. Projektområdet ligger i et fladt kystlandskab nedenfor bakkerne ved
Nørresundby.
26
Ikke teknisk resumé
De områder, som berøres af Ny bane til Aalborg Lufthavn, er inddelt i ni
delområder med forskellig karakter:









A. Forholdsvis fladt landskab med overdrevskarakter
B. Åbent, fladt landskab med karakter af græseng
C. Søområde med selvsået bevoksning
D. Campingplads
E. Dyrket mark
F. Fredskov (tidligere losseplads)
G. Kolonihaver
H. Åløb med stejle brinker
I. Uplejet, tilgroet areal.
Figur 3. Projektområdets inddeling i typiske områder baseret på en
landskabsanalyse.
27
Ikke teknisk resumé
Mod nord ligger et større område med karakter af overdrev med rester af
historiske anlæg i form af bunkers, veje og baneanlæg. Mod sydøst er der
åben forbindelse til et større, fladt areal med åbne græsenge.
Længere mod syd findes Lergravssøerne, der ligger i et område med gamle
råstofgrave. Søerne varierer i størrelse og er omgivet af naturlige
bevoksninger af buske og mindre træer. I det sydvestlige hjørne af området
ligger campingpladsen med grusveje, klippede græsplæner og spredt
bevoksning af træer og buske.
I den østlige del af området findes en flad dyrket mark. Umiddelbart syd
herfor findes den tidligere losseplads, som i dag er bevokset med en halvåben
blanding af krat og skovagtige partier med væltede træer i et lidt ujævnt
terræn. Lossepladsen er mod øst afgrænset af stejle skråninger ned mod
Lindholm Å.
Figur x. Eksempler på forskellige typiske landskaber i projektområdet.
Længere mod øst og syd ligger kolonihaveområderne Voerbjerlund og Åblink,
som består af klassiske kolonihaver med fordelingsveje, tværgående stier,
velklippede hække og enkelte fritstående træer.
Mod syd langs Lindholm Å findes stejle brinker og en bevoksning, der ned
langs Åblink består af åbne klippede græsflader og træer og længere mod syd
af en mere lukket bevoksning. Den sidste strækning langs banen ned mod
Lindholm Station består af et uplejet og tilgroet restareal med grøfter, krat og
spredt bevoksning.
28
Ikke teknisk resumé
Påvirkning af landskabet
Overordnet præges det meste af projektområdet allerede i dag af nærheden
til lufthavnen, erhvervs- og industribygninger, større veje og byen. Som følge
heraf, og da projektet ikke påvirker udpegede værdifulde landskaber eller
fredede områder, vil betydningen for landskabet af en ny bane til lufthavnen
være af moderat betydning.
For både den sydlige og den nordlige løsning vil den vigtigste landskabelige
påvirkning fra den nye bane ses være passagen af skovområdet og
kolonihaveområdet og krydsningen af Thistedvej og Lindholm Å. Derudover vil
den nordlige løsning have en betydelig visuel effekt på de åbne arealer med
enge og overdrev mod nord.
Den vejdæmning og vejbro, som skal føre Thistedvej over den nye bane, vil
være 550 meter lang og op til 8 meter høj. Sammenholdt med det flade
landskab i området vil der være tale om et meget markant element i
landskabet.
Ved den sydlige løsning vil vejbroen være af moderat betydning for
landskabet, da broen og vejdæmningen delvist er placeret langs med
eksisterende bebyggelse og bygrænsen. Set fra de tilstødende kolonihaver vil
virkningen af vejdæmningen dog være markant på den højere del af
strækningen.
Ved den nordlige løsning vil den landskabelige og visuelle påvirkning af
vejdæmningen og broen være væsentligt større, da der er tale om et åbent
landskab. Til gengæld vil bro og vejdæmning ikke føre til væsentlige visuelle
gener for nærliggende kolonihaver.
Figure 4. De nuværende forhold ved Lindholm Å.
29
Ikke teknisk resumé
Jernbanebroen over Lindholm Å vil ved begge løsninger krydse vandløbet med
en højde på ca. 4 meter over vandfladen og have et frirum under broen på
minimum 14 meter. Den landskabelige og visuelle påvirkning vurderes at
være stor, da landskabet med vandløb, kolonihaver og bevoksninger er
sårbart over for et bygningsværk af den størrelse.
Banen placeres generelt ca. en meter over terræn, og der skabes derved en
fysisk og visuel barriere, som ved den nordlige løsning vil være særlig tydelig
ud over de åbne græsenge mellem Lufthavnsvej og Thistedvej. Ved den
sydlige løsning er påvirkningen mere moderat, da linjeføringen følger
bygrænsen.
En udvidelse i form af længere og eventuel bredere perroner på stationen ved
Lufthavnen vil kun medføre begrænsede visuelle påvirkninger i nærmiljøet.
På den del af den nye banes strækning, som løber langs med den
eksisterende bane gennem Lindholm By, vil projektet ikke påvirke landskabet
væsentligt. De få ændringer på strækningen kan imødegås med passende
beplantning langs sporene. Den kommende elektrificering af banen vil dog
ændre indtrykket af banen en del.
Støj
Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af støj fra togtrafikken
for den sydlige og nordlige løsning for Ny bane til Aalborg Lufthavn. Desuden
er støjen fra vejtrafik kortlagt.
Beregning af støj
Støj fra de to løsninger er bestemt ved beregninger. Det er dermed muligt at
sammenligne de to løsningers støjmæssige konsekvenser for beboere og
brugere i området. Desuden er der beregnet støj fra vejtrafikken i området
ved Thistedvej og fra klargøringsanlægget ved lufthavnen.
Grundlaget for støjberegninger er fastlagt af Miljøstyrelsen. Støj fra jernbaner
og vejtrafik beregnes efter Nord2000 metoden dels som årsmiddelværdier,
Lden, og dels som maksimalværdier, L Amax. Enheden for såvel Lden og LAmax er
decibel, dB.
Årsmiddelværdien, Lden, vægter, hvornår på døgnet støjen forekommer, og
maksimalværdien er det højeste støjniveau, der forekommer ved en
togpassage, og beregnes ens over hele døgnet.
Miljøstyrelsen har fastlagt de vejledende grænseværdier L den = 64
dB(jernbanestøj) og Lden = 58 dB(vejstøj) for årsmiddelværdien og LAmax = 85
dB for det maksimale støjniveau gældende for jernbanestøj.
30
Ikke teknisk resumé
Det er niveauet ved boligers facade, som lægges til grund for vurderingen.
For etageboliger er støjen beregnet på facaden på hver etage ud for hver
enkelt bolig og for enfamiliehuse ved stueetagen samt ved 1. sal, hvis den er
registreret som værende udnyttet.
Boliger, hvor enten Lden ≥ 64 dB eller LAmax ≥ 85 dB, vil få tilbudt
facadeisolering. Støjisoleringen betales af anlægsprojektet og bevilges på
baggrund af en individuel vurdering af alle boliger, der er omfattet.
Facadeisolering består typisk i udskiftning af vinduer.
Resultaterne af støjberegningerne er angivet på et støjkort. Støjkortene giver
et overskueligt billede af støjens udbredelse.
Beregningerne er udført på et konservativt grundlag baseret på togtyper, der
anvendes i dag. Den forventede effekt af støjsvage bremser på fremtidens
godstog er ikke medregnet.
Støjbelastning fra banen
Støjbelastningen fra Ny bane til Aalborg Lufthavn er beregnet for den nordlige
og den sydlige løsning, samt for 0-alternativet, hvor den ny bane ikke
anlægges. Støjpåvirkningen er beregnet ud fra den togtrafik, der forventes i
år 2027, hvor alle projekter i Togfonden forventes at være gennemført.
Derudover er støjpåvirkningen beregnet for den eksisterende trafik til
sammenligning.
Støjbelastningen er naturligt størst på den første del af linjeføringen som for
de to løsninger er fælles med den eksisterende bane fra Lindholm til
Frederikshavn. På de nye strækninger efter afgreningen fra den eksisterende
bane er støjpåvirkningen begrænset på grund af togenes relativt lave
hastighed.
Figur x. Den nuværende støjudbredelse langs den eksisterende bane, og den
forventede støjudbredelse i 2027.
31
Ikke teknisk resumé
Figur x. Støjudbredelsen i 2027 ved henholdsvis den sydlige og nordlige
løsning.
Som følge af den forventede stigning i den generelle togtrafik på den
eksisterende bane i år 2027 vil to boliger mere end i dag blive støjbelastet
(Lden ≥ 64 dB) på fællesstrækningen. Det vil også ske selv om Ny bane til
Aalborg Lufthavn ikke anlægges.
Det er primært kørsel med godstog i aften- og nattetimerne, der medfører
forøget støj på den fælles strækning. Den nye bane giver ikke anledning til
yderligere stigning i antallet af støjbelastede boliger uanset om der er tale om
den sydlige eller nordlige løsning.
Støj fra vejtrafik
Den nye bane har kun konsekvenser for vejtrafikstøjen på den del af
Thistedvej, som krydser over den nye bane. Der er ingen boliger på
strækningen, men ved den sydlige løsning betyder ombygningen af
Thistedvej, at en række kolonihaver tæt på vejen vil blive udsat for mindre
støj fra vejtrafik. Det skyldes, at støjen fra Thistedvej vil blive helt eller
delvist afskærmet af vejdæmningen.
Figur x. Den nuværende støj ved Thistedvej sammenlignet med støjen ved
henholdsvis den sydlige og nordlige løsning.
32
Ikke teknisk resumé
Støj fra klargøringsanlægget
Begge løsninger indebærer, at klargøringsanlægget flyttes fra Lindholm
Station ud til lufthavnen. Med flytningen af klargøringsanlægget fjernes en
væsentlig støjkilde fra Lindholm Station.
Flytningen af anlægget til området nær Aalborg Lufthavn betyder, at ingen
boliger vil blive udsat for støj over de vejledende grænseværdier for
virksomhedsstøj i nattetimerne. Det gælder selv om to IC3 togsæt holder i
tomgang på klargøringssporet.
Med den nuværende placering af klargøringscenteret, lige nord for Lindholm
Station, vil det være nødvendigt at opstille støjskærme, hvis de vejledende
grænseværdier skal kunne overholdes.
Figur x. Støj ved det fremtidige klargøringscenter ved Lufthavnen ved
henholdsvis den sydlige og nordlige løsning.
Vibrationer
Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af vibrationer fra
togtrafikken for den sydlige og nordlige løsning for Ny bane til Aalborg
Lufthavn.
Beregning af vibrationer
Vibrationer fra jernbaner opstår, når et tog i bevægelse fremkalder
svingninger i skinner og underlag. Vibrationer breder sig gennem jorden til
nærliggende bygninger. Det kan f.eks. medføre, at bygningerne ryster svagt,
eller at glas klirrer.
33
Ikke teknisk resumé
Vibrationer måles og beregnes i enheden dB, som dog ikke kan sammenlignes
med niveauet for støj, der også angives i dB. Vibrationsundersøgelsen er
afgrænset til mærkbare vibrationer i boliger. Mærkbare vibrationer betegnes
også som komfortvibrationer.
Ved kraftige vibrationer kan der opstå revner og skader på bygninger. Det
sker dog erfaringsmæssigt først ved påvirkninger, som ligger markant over
grænsen for mærkbare vibrationer – og betydeligt over niveauet for de
vibrationer, der normalt kommer fra jernbaner. Bygningsskadelige vibrationer
vurderes ikke at være aktuelle for hverken den sydlige eller nordlige løsning.
Beregning af vibrationer er forbundet med stor usikkerhed. Lokale geologiske
forhold og den enkelte bygnings konstruktion vil i høj grad påvirke resultatet.
Der eksisterer ingen standardiseret metode til beregning af udbredelse af
vibrationer fra jernbaner.
Vibrationsbelastede boliger
Der er for Ny bane til Aalborg Lufthavn foretaget orienterende beregninger på
baggrund af erfaringsværdier om vibrationers udbredelse fra jernbaner på
andre lokaliteter.
Det er vurderet, at den nye jernbane vil kunne påvirke enkelte
kolonihavehuse i området ved Lindholm Å med et niveau over den vejledende
grænseværdi for Law 75 dB vibrationer.
På den del af strækningen, hvor de to løsninger forløber langs den
eksisterende bane, vil den maksimale vibrationsbelastning være bestemt af
kørslen med godstog, som ikke kører til lufthavnen.
Banedanmark er ved at færdiggøre en beregningsmodel, som skal anvendes
ved fremtidige jernbaneprojekter. Beregningsmodellen vil blive anvendt i den
videre proces med den detaljerede planlægning af den nye baneløsning.
Elektromagnetisme
Strømmen i anlæg med kørestrøm skaber et magnetfelt omkring banen.
Lignende magnetfelter opstår omkring elektriske instrumenter i hjemmet,
som f.eks. hårtørrere og støvsugere og elinstallationer i bygninger.
Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sig fra den kilde,
det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere
afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og anlæggets udformning.
På stationer og tilstødende strækninger vil tog trække store mængder strøm i
forbindelse med acceleration. Det kan give større magnetfelter, men til
gengæld kan der på og omkring stationer være flere spor, hvor strømmen
34
Ikke teknisk resumé
fordeles ud på, hvorved magnetfeltet omkring den enkelte køreledning bliver
mindre.
Der er de sidste 30 år forsket i, om magnetfelter fra høj- og
lav-spændingsanlæg udgør en sundhedsrisiko. Der er endnu ikke afvist eller
påvist nogen risiko for påvirkning. Hvis der findes en påvirkning fra
magnetfelter, forventes den at have større betydning for børn end voksne.
Der er ikke gennemført beregninger for elektromagnetisme for Ny Bane til
Aalborg Lufthavn, da elektrificeringen af banen håndteres af et andet projekt.
Grundvand og drikkevand
I Danmark er forsyningen af drikkevand primært baseret på indvinding af rent
grundvand. Myndighederne har derfor fokus på at beskytte grundvandet mod
nedtrængning af miljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker bl.a. gennem
en række love, som nævnes nedenfor.
Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven
Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fastlægge beskyttede
områder, hvor der ikke må udledes spildevand eller nedgraves eller opbevares
jord, materialer og lignende, der kan forurene jord eller grundvand.
Vandforsyningsloven
Vandforsyningsloven skal sikre, at udnyttelse og beskyttelse af vand sker
efter en samlet vurdering af ressourcens omfang, behovet for en tilstrækkelig
vandforsyning af tilfredsstillende kvalitet, samt hensyn til miljø- og
naturbeskyttelse og anvendelse af andre råstoffer.
Miljømålsloven
Miljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og
grundvand og er implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv i Danmark.
Det første mål er at sikre, at alle vandområder senest i 2015 har opnået god
tilstand. Forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand skal
forebygges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages
forbedringer.
Jordforureningsloven
Jordforureningsloven medvirker til at forebygge, fjerne eller begrænse
jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra forurenet jord
på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Loven regulerer bl.a.
opgravning og håndtering af forurenet jord.
35
Ikke teknisk resumé
Påvirkninger af grundvand og drikkevand
Banedanmark har analyseret forekomsten af drikkevand og grundvand i
området og vurderet de mulige påvirkninger i forbindelse med anlæg og drift
af den nye banestrækning.
Projektområdet er generelt et fladt område og de øverste jordlag består af
sand, ler, tørv og gytje. Områdets drikkevand findes i skrivekridtet, som
ligger under lag af ler og sand med meget varierende tykkelser.
Den nærmeste aktive vandboring hører til Lindholm Vandværk og ligger ca.
800 meter nordøst for den eksisterende del af banens linjeføring i Lindholm.
Figur 5. Vandboringer, indvindingsopland og nitrafølsomme områder i
nærheden af projektområdet.
Banen ligger uden for drikkevandsområdet, og grundvandet strømmer væk
fra området og den nærmeste aktive vandboring i sydlig retning mod kysten.
Banen udgør derfor ikke en trussel for forsyningen med drikkevand, selvom
området er sårbart over for f.eks. oliespild.
36
Ikke teknisk resumé
Det regnvand, som afvandes fra banen, bliver ledt via grøfter til vandløb og
søer i området. En vis del af vandet vil dog nedsive til grundvandet. Der vil
ikke være nogen væsentlig påvirkning af grundvandet herfra, da
koncentrationen af miljøfremmede stoffer i det nedsivende vand vil være små
ved normal drift af banen.
Banedanmark har en strategi for bekæmpelse af ukrudt på banestrækninger,
der indebærer anvendelse af sprøjtemidlet Roundup Bio med aktivstoffet
glyphosat, der betragtes som det mindst miljøbelastende ukrudtsmiddel. Der
foretages højst én årlig behandling, og udelukkende i tørvejr. Der vil af
samme årsag heller ikke være nogen risiko for at skade drikkevandet i
forbindelse med bekæmpelse af ukrudt.
Forurening af grundvandet med bl.a. olie i driftsfasen søges undgået ved at
sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at
forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Desuden vil der
blive udarbejdet beredskabsplaner, som sikrer hurtig og målrettet indsats i
tilfælde af større uheld.
Der forventes ikke at være behov for permanent grundvandssænkning ved
drift af banen for hverken den sydlige eller nordlige løsning, og der vil derfor
ikke være nogen påvirkning af grundvandsstanden i driftsfasen.
Jordforurening og håndtering af jord
Jordforurening er reguleret i jordforureningsloven.
Jordforureningsloven
Ifølge loven kræves der tilladelse til anlægsarbejder på kortlagte arealer, som
Region Nordjylland har udpeget som indsatsområde. Anlægsarbejde skal i
øvrigt standses, hvis der konstateres forurening på et areal, der ikke er
kortlagt. Loven fastslår, at alle arealer inden for byzone generelt klassificeres
som lettere forurenet - den såkaldte områdeklassificering.
Jordflytningsbekendtgørelsen
Hvis der skal flyttes jord fra en ejendom, der er forureningskortlagt, fra et
områdeklassificeret areal eller fra et offentligt vejareal, skal det på forhånd
anmeldes til kommunen.
Eksisterende forhold i området
Der findes tre forureningskortlagte ejendomme inden for en zone på 50 meter
på begge sider af de to løsninger. Heraf er det kun den ene ejendom, der kan
blive berørt af anlægsarbejdet. Ejendommen er den tidligere losseplads ved
Thistedvej nord for Åblink, som både den sydlige og nordlige løsning skærer
igennem.
37
Ikke teknisk resumé
Figur x. Kortlagte forurenede områder (til venstre) og områdeklassificerede
områder (til højre).
Banen løber desuden gennem områder, som er omfattet af
områdeklassificeringen, hvor fyld- og overjord som udgangspunkt skal
betragtes som lettere forurenet. Jordflytning herfra vil blive anmeldt til
kommunen og vil blive håndteret efter gældende regler og eventuelle krav fra
kommunen.
Risikoen for forurening på banestrækningen og ved klargøringscentret vil
være meget begrænset, når banen står færdig. Det skyldes blandt andet, at
der ikke vil foregå reparation af tog eller ske håndtering af olieprodukter på
klargøringscentret.
1.1 Affald, ressourcer og råstoffer
Affald, ressourcer og råstoffer reguleres gennem følgende love.
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven tilsigter blandt andet at begrænse anvendelse og spild
af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse
problemer i forbindelse med bortskaffelse af affald.
Affaldsbekendtgørelsen og affaldsregulativer
Affaldsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om håndtering og
klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, samt anmeldelse og
anvisning af affald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager
affaldsregulativer for håndtering af affald, der frembringes i den pågældende
kommune.
Bekendtgørelsen om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald
indeholder bestemmelser om behandlingen af bygge- og anlægsaffald. Målet
er at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller forbrændes,
38
Ikke teknisk resumé
samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt ikkeforurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på
genanvendelse.
Råstofloven
Råstofloven skal sikre, at udnyttelsen af råstoffer sker som led i en
bæredygtig udvikling, loven fastslår, at Regionsrådet skal udarbejde en
Råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer.
Affald og forbrug af ressourcer
Banedanmark har gennemgået ressourcebehovet og forhold vedrørende det
affald, der vil blive produceret i forbindelse med Ny bane til Aalborg Lufthavn.
Affald
Når banen er i drift vil der blive produceret affald fra togets passagerer og i
forbindelse med løbende sporarbejder. Hovedparten af affaldet vil kunne
genanvendes. Det affald, som ikke kan genanvendes på stedet, vil blive sendt
til sorteringsanlæg for at blive oparbejdet eller genanvendt.
Alt affald vil blive håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med
lovgivningen og Aalborg Kommunes affaldsregulativ. Affald egnet til
forbrænding køres til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der
hverken kan genanvendes eller forbrændes, skal bringes til et godkendt
affaldsdepot eller specialbehandling.
Da de gældende regler for affaldshåndtering følges, vil der ikke vil være
væsentlige konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelse af
affaldet.
Ressourcer
I forbindelse med driftsfasen skal der bruges ressourcer i form af diesel, el og
vand i forbindelse med drift og rengøring af togene. Derudover skal der
bruges små mængder af ballast (granitskærver), stabilt grus, beton, stål,
asfalt, brændstof, el og vand til løbende vedligehold og sporarbejder.
Ressourceforbruget vurderes ikke at være kritisk i forhold til tilgængeligheden
på nationalt plan, og forbruget udgør heller ikke et miljømæssigt problem.
Luft
Lovgrundlag
Luftkvalitet og forebyggelse af forurening af luft behandles i en række love.
De vigtigste nævnes her.
39
Ikke teknisk resumé
Miljøbeskyttelsesloven
Loven tilsigter bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft. Det
fastsættes, at der kan udstedes nærmere regler for krav om luftkvalitet til
overholdelse af internationale forpligtelser.
Luftkvalitetsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen implementerer EU's luftkvalitetsdirektiv og direktivet for
styring og vurdering af luftkvaliteten i dansk lovgivning. Det gælder bl.a. EU’s
grænseværdier for forskellige emissioner.
NEC direktivet
Direktivet fastsætter nationale emissionslofter for NOx, VOC, ammoniak og
SO2 og fortæller, hvor meget Danmark må udlede af hvert stof. NEC direktivet
er implementeret via bekendtgørelse om emissionslofter.
Påvirkning af luftens kvalitet
Kvælstofdioxid (NO2) bruges ofte som en indikator for forurening fra motorer
af forskellig slags, herunder motorer i dieseltog. For at vurdere forureningen
ved Lindholm Station har Danmarks Miljøundersøgelser derfor tidligere
foretaget en modellering af niveauet for NO2. Resultatet var, at der ikke sker
en overskridelse af grænseværdierne, men at niveauerne er forholdsvis høje.
Forureningen fra dieseltog langs banen iøvrigt, herunder langs den nye bane
til lufthavnen, forventes ikke at være større end ved Lindholm Station. Derfor
forventes grænseværdierne heller ikke at blive overskredet, når den nye bane
er sat i drift.
Det hænger bl.a. sammen med, at den nuværende forurening fra
klargøringscenteret ved Lindholm Station flyttes fra den eksisterende
placering til den nye station ved Aalborg Lufthavn. Samlet set forventes
luftkvaliteten ved Lindholm Station dermed at blive forbedret.
Forurening fra dieseltog vil i øvrigt ikke medføre væsentlige påvirkninger på
den nye strækning, da der ikke findes følsomme områder tæt på de to
linjeføringer eller det nye klargøringscenter.
Påvirkningen fra flere dieseltog på den eksisterende og den nye strækning vil i
øvrigt ophøre helt, når banen bliver elektrificeret.
Klima
Banedanmark har vurderet de mulige klimapåvirkninger i forbindelse med
anlæg af Ny bane til Aalborg Lufthavn.
40
Ikke teknisk resumé
Lovgrundlag
Der findes ikke et egentligt lovgrundlag for klimatilpasning af jernbaneanlæg
ved etablering eller renovering. Grundlaget består af normer for projektering
af baneafvanding og vejregler med særligt fokus på afvanding.
I ”Transportministeriets klimatilpasningsstrategi” fra 2010 anbefales det, at
der i forbindelse med planlægning og gennemførelse af infrastrukturprojekter
med en lang levetid indtænkes, om anlægget kan tilpasses fremtidens klima.
De konkrete fremtidige klimaændringer kendes naturligvis ikke. Men det
anbefales at basere sin klimatilpasning på de langsigtede scenarier for
klimaændringer, med mindre det er mere fordelagtigt at klimatilpasse
anlægget løbende.
Forandring af klimaet
Det ændrede klima får betydning for kravene til nye og eksisterende
jernbaner. Derfor har Banedanmark undersøgt og vurderet de forventede
ændringer i temperatur, vind, nedbør, havniveau, grundvand og afstrømning i
forbindelse med Ny bane til Aalborg Lufthavn for at sikre en afvejet
klimasikring af den nye bane.
I fremtidens Danmark forventes højere temperatur, mere vind, hyppigere
storme, højere nedbør og ændret nedbørsmønster. Det vil bl.a. føre til, at der
dannes mere grundvand, og at afstrømningen af overfladevand forøges.
Samtidig forventes vandstanden i havene at stige.
Ændringerne i klimaet medfører risiko for, at baneanlæg undermineres og
oversvømmes, og at afvandingen vil være for ringe. Derudover kan hyppigere
og kraftigere storme og stormflod medføre skader på baneanlægget, og
anlægget kan blive påvirket af ændret vandstand i søer og vandløb.
Klimasikring af banen
På grundlag af screeningen af ændringerne i klimaet og forholdene i
projektområdet vurderes det, at ændret nedbør, grundvandsstand og
vandstigninger i havet vil få størst betydning for den nye bane til lufthavnen.
Især baneskråninger kan være udsat for skader ved kraftigere regnbyger. For
at forbygge skader på baneskråninger ved kraftige regnbyger, anlægges
banedæmninger ved den nye bane til lufthavnen generelt med en hældning
på 1:2.
Desuden betyder kraftigere regnbyger, at afvandingen langs banen skal
tilpasses større vandmængder enten ved etableringen af banen eller senere.
Der vil derfor blive gennemført nærmere kortlægning af de generelle
afvandingsforhold i området i forbindelse med den mere detaljerede
projektering af banen for at finde den bedste løsning.
41
Ikke teknisk resumé
Figur 6. Oversvømmelser ved vandstand i Limfjorden på 2 meter (lyseblå) og
2,5 meter (mørkeblå) i tilfælde af stormflod.
Den nye bane klimasikres til mindst to meter over den nuværende, normale
vandstand i Limfjorden for at forebygge mod skader ved fremtidige
stormfloder. Niveauet er fastlagt ud fra, at Kystdirektoratet vurderer, at en
stormflod med 1,46 meters vandstigning vil forekomme én gang hvert 100 år
under nuværende forhold. Hertil er lagt forventede stigning i havvandet på
0,5 meter, som er en middelværdi af det internationale klimapanels scenarier.
Generelt forløber størstedelen af de to linjeføringer i en højde af 2,5-3 meters
højde, men terrænet langs banen ligger flere steder i 2 meters højde. Det
laveste terræn findes omkring Lindholm by og Lindholm Å. Der findes ikke
planer for klimasikring af Lindholm på nuværende tidspunkt, men det må
forventes, at en eventuel indsats også vil beskytte banen.
Jernbanebroen over Lindholm Å anlægges med mulighed for den samme
gennemstrømning af vand, som broen under Thistedvej længere nede af
vandløbet. Herved sikres det, at broen ikke bliver en flaskehals for vandløbet i
42
Ikke teknisk resumé
tilfælde af større vandmængder. Stien og faunapassagen under broen vil ved
ekstremt højvande i vandløbet fungere som ekstra plads for vandet.
Ved den sydlige løsning vil banen løbe gennem et lavt område ved
Lergravssøerne. Grundvandet står højt i området og udledning af vand fra
banen og stigende grundvand kan få betydning for søernes udbredelse. Det
kan derfor blive nødvendigt at sikre afledning af større mængder vand fra
søerne end i dag for at sikre banen i fremtiden.
De mere detaljerede klimatilpasninger af banen vil blive besluttet i en senere
fase på grundlag af en afvejning mellem risici, effekter og økonomi set i
forhold til banens levetid.
Natur
Banedanmark har undersøgt beskyttede naturområder og arter langs den
sydlige og nordlige løsning. Målet har været at vurdere banens eventuelle
påvirkning af naturområderne og arterne og at vurdere behovet for
afhjælpende tiltag.
Lovgrundlag
Undersøgelserne og vurderingerne er foretaget med baggrund i internationale
og nationale bestemmelser, som gennemgås herunder.
Natura 2000-områder
Natura 2000 har til formål at værne om værdifulde naturområder og dyr og
planters levesteder i Europa. Beskyttelsen af områderne er defineret i
Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Ved planlægning af
anlægsprojekter og aktiviteter skal det sikres, at projektet ikke skader de
arter og naturtyper i Natura 2000 områderne, som de er udpeget for at
beskytte.
Bilag IV-arter
Habitatdirektivet forpligter også EU’s medlemslande til at beskytte en række
sårbare og ofte sjældne arter og deres levesteder uden for Natura 2000
områderne. De pågældende arter kaldes af fagfolk for bilag IV-arter.
Myndighederne skal sikre, at projekter ikke beskadiger eller ødelægger de
særligt beskyttede arter og deres yngle- og rasteområder. Indgreb kan kun
tillades, hvis de afværgende tiltag kan sikre, at arternes bestande og deres
levesteders funktion bevares.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
43
Ikke teknisk resumé
Lovens § 3 indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af særlige
naturtyper f.eks. heder, enge, moser, overdrev, udpegede vandløb og søer og
vandhuller over 100m2. Blandt fagfolk kaldes de beskyttede naturområder § 3
områder. Et § 3 områdes tilstand må ikke ændres gennem en direkte eller
indirekte påvirkning. Men i særlige tilfælde kan der kompenseres for
påvirkninger, hvis der etableres erstatningsnatur.
Skovloven
En stor del af skovloven handler om fredskovene, deres udstrækning,
anvendelse og beskyttelse. Et område, der er udpeget til fredskov, skal være
eller blive til skov af højtstammede træer. Naturstyrelsen kan dispensere for
en række af skovlovens regler og i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten
på et areal. Det vil ofte medføre et krav om etablering af erstatningsskov for
at sikre, at det samlede skovareal bevares og forøges.
Miljømålsloven
Miljømålsloven fastlægger bl.a. rammerne for planlægning inden for
internationale naturbeskyttelsesområder og for beskyttelse af overfladevand.
Loven sikrer, at EU’s vandrammedirektiv indgår i den danske lovgivning, og at
der udarbejdes vandplaner, som skal sikre at tilstanden i vandløb, søer og
fjorde ikke forringes.
Områdets natur
Der er gennemført feltundersøgelser af alle de beskyttede områder, samt
enkelte områder der ikke er omfattet af § 3 beskyttelse. Naturkvaliteten af
områderne varierer fra dårlig til god. Mange har en dårlig kvalitet, fordi de er
truet af tilgroning af ikke naturligt hjemmehørende arter.
De beskyttede søer, Lergravssøerne, ligger samlet i et tidligere graveområde,
og nord herfor strækker sig større områder med beskyttede enge og
overdrev. Vandkvaliteten i søerne er generelt god. Området med den højeste
naturkvalitet er et mindre overdrevsområde beliggende umiddelbart nord for
søerne.
Af Bilag IV-arter blev der under feltundersøgelserne fundet vandflagermus og
dværgflagermus. Spidssnudet frø, strandtudse og markfirben blev eftersøgt,
men blev ikke fundet.
Områdets fugleliv er koncentreret omkring søerne og den del af engområdet
nord for søerne, der oversvømmes om vinteren.
Det nærmeste Natura 2000 område er ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og
Sønderup Ådal”, der ligger 1,8 km vest for området. Natura 2000 området vil
på grund af afstanden og projektets karakter ikke blive påvirket negativt, og
er derfor ikke nærmere beskrevet.
44
Ikke teknisk resumé
Påvirkning af naturområder og arter
Når banen er etableret, vil der ikke være nogen væsentlig påvirkning af
naturområder eller plante- og dyrearter. For flagermusenes vedkommende vil
togenes relativt lave hastighed på 60 km/t betyde, at risikoen for påkørsel er
ubetydelig.
Figur 7. Undersøgte lokaliteter i projektområdet.
45
Ikke teknisk resumé
Påvirkning af vandløb, søer og fjord
Ingen af forslagene til broer over Lindholm Å vil forringe miljøtilstanden i åen,
som i forvejen er stærkt reguleret. Hvis der sikres med sten i åen under
broen, kan stenene tværtimod bidrage til, at der bliver mere varierede
bundforhold og flere levesteder for dyr og planter.
Figur x. Lergravssøerne forventes biologisk set ikke at blive påvirket
væsentligt udledning af afvandingsvand fra banen.
Vandløb og søer i området vil kun blive påvirket i begrænset omfang som
følge af banens afvanding, da de tilførte vandmængder er relativt små. Olie,
næringsstoffer, metaller og andre miljøfremmede stoffer vil samtidig
forekomme i så små mængder i drænvandet, at det ikke vil medføre
mærkbare påvirkninger i hverken vandløb eller søer i området.
1.2 Kulturhistoriske værdier
De kulturhistoriske værdier er beskyttet af regler i flere forskellige love, som
gennemgås i det følgende.
Museumsloven
Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrørende beskyttede
fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger, kulturarvsmiljøer samt
gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgravninger.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven fastlægger bestemmelser om fredninger,
fortidsmindebeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer. Kirkeomgivelser udpeges
for at sikre oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller
landsbymiljø.
46
Ikke teknisk resumé
Planloven
Planloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen skal indeholde
retningslinjer, som sikrer kulturhistoriske bevaringsværdier og kulturmiljøer.
Områder med kulturhistoriske bevaringsværdier kan indeholde både
jorddækkede og synlige kulturspor fra oldtid til nyere tid.
Bygningsfredningsloven
Bygningsfredningsloven har til formål at værne om landets ældste bygninger
af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger,
der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår, samt andre væsentlige træk
af den samfundsmæssige udvikling.
Banens påvirkning af kulturhistoriske værdier
Banedanmark har gennemført undersøgelser af kulturhistoriske værdier og
forhold i projektområdet, og der er her ud fra vurderet mulige påvirkninger i
forbindelse Ny bane til Aalborg Lufthavn.
Der er ikke udpeget kulturmiljøer i kommuneplanen nær området omkring
den planlagte bane. Området rummer heller ikke fredede fortidsminder, fund
eller beskyttede sten- eller jorddiger.
I den sydlige del af projektområdet findes Lindholm Kirke, som ligger
umiddelbart vest for den eksisterende bane. Kirken er omfattet af en Exnerfredning, der er en frivillig fredning af kirkeomgivelserne. Fredningen og
kirkeomgivelserne påvirkes ikke væsentligt, men Lindholm Kirke og kirkegård
påvirkes i mindre grad i kraft af, at der vil køre flere tog på banen.
Det vurderes dog samlet set, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af
kulturhistoriske forhold i området, når banen er bygget.
Rekreative interesser
De rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang til frilufts- og
fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder. De rekreative forhold
behandles i en række bestemmelser.
Kommuneplanen
Kommuneplaner indeholder retningslinjer for beliggenheden af arealer til
fritidsformål, herunder kolonihaveområder, områder til rekreative formål og
rekreative ruter.
Kolonihaveloven
Kolonihaver er reguleret gennem Lov om kolonihaver. Loven skelner mellem
varige og ikke-varige kolonihaver. De varige haver er beskyttede, og må ikke
47
Ikke teknisk resumé
nedlægges uden tilladelse fra kommunen med mindre kolonihaverne
eksproprieres eller inddrages med en anlægslov.
Figur 8. Det eksisterende netværk af rekreative rueter i området.
Rekreative interesser
Banedanmark har kortlagt de rekreative interesser i projektområdet og
vurderet de påvirkninger Ny bane til Aalborg Lufthavn vil medføre.
Det er især et øget antal tog, påvirkning fra støj og vibrationer, overskæring
af stier og visuelle ændringer i landskabet, der kan påvirke den rekreative
oplevelse for dem, som færdes i området.
Det større antal tog, som vil køre på den eksisterende jernbanestrækning, vil
påvirke den rekreative oplevelse på Lindholm Kirkegård, samt den østlige del
af kolonihaveområdet Åblink og de sydligste kolonihaver i Voerbjerglund.
48
Ikke teknisk resumé
I anlægsfasen overskæres flere rekreative stier i området ved begge
løsninger. Blandt andet vil den nuværende sti fra Lindholm Kirke til
Voerbjerglund vil blive nedlagt.
Fritidssejladsen, som finder sted på Lindholm Å, vil i ikke blive påvirket, da
den nye jernbanebro ved begge løsninger etableres med tilstrækkelig frihøjde
til sejlads.
Figur 9. Lindholm Å benyttes til fritidssejlads. Selv sen på året er der både i
vandet.
Ved den sydlige løsning for den nye bane vil hele den nordlige del af Åblink
blive udsat for flere forstyrrelser, mens den nordlige løsning især vil påvirke
den sydvestlige del af Vorbjerglund. Ved den sydlige løsning påvirkes de
nordvestlige haver i Åblink desuden med indkig fra Thistedvej, hvor den 8
meter høje bro føres over jernbanen.
Ved den sydlige løsning vil der langs Thistedvej blive etableret en støttemur
ind mod Åblink, så vejdæmningen i forbindelse med broen over banen kan
holdes inden for det nuværende vejareal. Støttemuren vil give skygge i de
nærmeste kolonihaver, men det vil primært være en gene om vinteren, hvor
solen står lavt.
Lergravssøerne afskæres delvist for adgang og rekreativ udnyttelse ved den
sydlige løsning. Samtidig gennemskæres Lindholm Camping, og det bliver
reelt set umuligt at have campingplads i området. Pladsen forventes dog
under alle omstændigheder nedlagt, da kommunen har opsagt kontrakten
med lejeren ved udgangen af 2015.
49
Ikke teknisk resumé
Trafikale forhold
De vigtigste veje i og omkring projektområdet er Ny lufthavnsvej, Thistedvej,
Lervej og Lufthavnsvej. Derudover findes en del småveje i forbindelse med
kolonihaveområderne Voerbjerglund og Åblink.
Figur 10. De vigtigste veje i projektområdet.
Lervej mellem Ny Lufthavnsvej og Lufthavnsvej vil blive permanent lukket ved
både den sydlige og nordlige løsning. Det skyldes, at der ikke må etableres et
kryds, hvor jernbane og vej er samme niveau, og at andre løsninger vil være
alt for dyre. Vejen bruges af 200-500 bilister i døgnet, som primært er
personale i lufthavnen eller brugere af køreanlægget vest for lufthavnsvej.
Projektet medfører også, at der ikke længere er vejadgang fra Lufthavnsvej til
det planlagte erhvervsområde øst for lufthavnsvej, som ejes af Aalborg
Kommune og Aalborg Lufthavn.
Stiforbindelsen mellem Venøvej og Voerbjerglund vil kunne opretholdes for
færdsel for gående og cyklister til og fra Aalborg. Det kræver dog, at der
anlægges en ny sti uden for banearealet.
50
Ikke teknisk resumé
Etablering af den nordlige løsning vil resultere i ændret vejadgang for en
række kolonihaver i Voerbjerglund. Ændringen vurderes dog ikke at få
betydelige konsekvenser for områdets beboere, da der færdes relativt få
billister på vejene.
51
Ikke teknisk resumé
Påvirkninger mens banen
bygges
Landskab
Påvirkningen af de landskabelige og visuelle forhold i projektområdet er
vurderet på baggrund af en landskabsanalyse.
Bygning af en ny bane vil medføre midlertidige landskabelige påvirkninger ved
etablering af arbejdspladser med oplæg af materialer og maskiner. Desuden
vil arbejdsarealer langs banen og selve anlægsarbejdet kunne virke
forstyrrende. En god placering af arbejdspladser vil kunne afbøde de visuelle
virkninger.
I anlægsfasen fjernes bevoksning langs Lufthavnsvej, i skovområdet på den
tidligere losseplads og ved kolonihaverne, ligesom der nedrives bygninger
langs Lufthavnsvej og kolonihavehuse i Voerbjerglund eller Åblink.
Anlægsfasen vil dermed også føre til mere permanente påvirkninger.
Fra Lindholm Station til afgreningen mod lufthavnen anlægges banen på den
eksisterende banedæmning, hvor der ikke forventes at være behov for at
fælde større træer. Selve anlægsarbejdet kan dog medføre en visuel
forstyrrelse i bybilledet og boligområderne.
Da anlægsarbejdet lokalt set er af betydeligt omfang og foregår i byområde,
langs kolonihaveområder og i åbent landskab, vurderes de midlertidige
landskabelige påvirkninger at være af moderat betydning, mens arbejdet står
på.
Støj og vibrationer
Støj og vibrationer i anlægsfasen er vurderet på baggrund af erfaringsværdier
fra tidligere anlægsarbejder og med fokus på de væsentligste
arbejdsprocesser for projektet.
Påvirkning fra støj og vibrationer
Når Banedanmark vurderer støjkonsekvenserne i anlægsfasen, er det med
udgangspunkt i et støjniveau i dagtimerne på 70 dB. Anlægsarbejde om
aftenen og natten vurderes med udgangspunkt i et støjniveau på 40 dB. For
mærkbare vibrationer anvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for
boliger (kl. 18-07) på Law = 75 dB.
Det mest støj- og vibrationskritiske arbejde ved anlæg af en ny bane vil være
nedramning af pæle og spuns til fundering og afskærmning ved brobyggeriet
52
Ikke teknisk resumé
ved Lindholm Å og Thistedvej. De nærmeste kolonihavehuse vil her blive
belastet med over 70 dB, mens arbejdet står på.
I forbindelse med elektrificering af banen er nedramning af fundamenter til
køreledningsmaster mest støj- og vibrationskritisk. Støjpåvirkningen
afhænger af anlægsmetoden og den vil være af begrænset varighed på den
enkelte lokalitet. De mest følsomme områder er byområderne langs den
eksisterende bane i Lindholm, hvor der er mange boliger tæt på banen.
Hvis funderingen af master til køreledninger langs den eksisterende bane skal
udføres i aften- eller nattetimerne, så togtrafikken kan opretholdes i
dagtimerne, forventes det at støjbelaste et betydeligt antal boliger.
Så vidt muligt udføres arbejdet i dagtimerne på hverdage. Herved begrænses
generne for naboerne, og det er samtidig den billigste løsning. Imidlertid
betyder hensynet til opretholdelse af togtrafikken, at der i et væsentligt
omfang også bliver arbejdet i aften- og nattetimerne og i weekender.
De steder, hvor støj og vibrationer forventes at overskride grænseværdierne
og genere mange naboer, bliver anlægsarbejdet så vidt muligt tilrettelagt, så
generne minimeres. Det kan blandt andet ske ved at støjdæmpe maskiner og
ved at opsætte midlertidige støjskærme.
I praksis er det ved et større anlægsarbejde vanskeligt at holde støjen under
støjgrænserne. Dels fordi der er begrænsede muligheder for at bruge mindre
støjende arbejdsprocesser, og dels fordi arbejdet nødvendigvis må udføres
tæt på boligområder.
For at forberede naboerne på gener fra støj og vibrationer, informerer
Banedanmark løbende om anlægsarbejdet. Hvis anlægsarbejdet forventes at
overskride støjgrænserne, indeholder informationen også en varsling om,
hvornår anlægsarbejdet forventes at give støjgener. I særlige tilfælde kan der
tilbydes ophold på en anden adresse, mens arbejdet står på.
Kraftigere vibrationer med risiko for bygningsskader kan forekomme enkelte
steder, hvor arbejdet kommer tæt på nabobygninger. I særlige tilfælde kan
de mest udsatte bygninger løbende overvåges, mens anlægsarbejdet står på.
Det sikrer, at man kan kontrollere og forebygge skader under anlægsarbejdet
og i fornødent omfang stoppe arbejdet midlertidigt.
Grundvand og drikkevand
Ved anlæg af Ny bane til lufthavnen kan grundvandet især blive påvirket i
forbindelse med grundvandssænkning, jordhåndtering og spild af forurenende
stoffer.
53
Ikke teknisk resumé
Sænkning af grundvandet
Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet være behov for at sænke
grundvandet på de dele af de to løsninger, som ligger på flade arealer med
højtstående grundvand vest for Lindholm Å. Det nøjagtige behov vil blive
fastlagt, når den endelige projektering af den valgte løsning har fundet sted.
Sænkning af grundvandet vil i et vist omfang blive aktuelt ved almindelig
afgravning af de øverste jordlag, hvor banen skal etableres. En mere
omfattende sænkning af grundvandet skal ske, hvor blød bund udskiftes i op
til 3,5 meters dybde, og i forbindelse med etablering af vejbroen over banen
ved Thistedvej.
Afhængigt af gravedybden og tilstrømningen af vand til arbejdsstedet kan
grundvandssænkning ske ved simpel bortpumpning, dræning eller egentlig
sænkning af grundvandet med en større pumpestation.
Det oppumpede vand kan nedsives i en lavning eller et gravet bassin, afledes
til dræn eller afledes direkte til grøfter, vandløb og søer i området.
Hvis grundvandet kommer fra arealer, der er kortlagt som forurenede, kan
det indeholde miljøfremmede stoffer. Det kan betyde, at der vil blive stillet
krav om analyse og rensning af vandet inden det nedsives eller udledes til
vandløb, søer eller kloak. Kvalitetskravet vil her være det samme som for
drikkevand.
Det vil især være en eventuel sænkning af grundvandet ved eller i nærheden
af den tidligere losseplads, der kan få konsekvenser for grundvandet.
Oppumpet vand vil her skulle nedsives for så vidt muligt at opretholde
grundvandsstanden, så forureningen i jorden ikke begynder at flytte på sig.
Ved den endelige planlægning af eventuel sænkning af grundvandet ved den
tidligere losseplads må det forventes, at der skal gennemføres en miljøteknisk
undersøgelse for at bestemme forureningsgraden af jord og fyld i området.
Spild
Der kan være en lille risiko for grundvandet ved spild af f.eks. olie under
anlægsarbejdet. Forskellige former for spild vil så vidt muligt vil blive undgået
ved:
 at spild på de midlertidige arbejdspladser forebygges.
 at brændstof- og kemikaliedepoter etableres på centrale steder, som er
godt sikret.

at entreprenørmaskiner løbende vedligeholdes for at forebygge brud på
hydraulikslanger og oliedryp.

At der udarbejdes beredskabsplaner, jordhåndteringsplaner og
miljøledelsessystemer.
54
Ikke teknisk resumé
Natur
Natur
I anlægsfasen vil den sydlige løsning berøre Lergravssøerne. Det sydvestlige
hjørne af en af småsøerne vil blive afskåret af baneanlægget, ligesom en
bræmme af den østligste del af søerne vil blive inddraget til en vejdæmning
ved Thistedvej.
Ved den nordlige løsning vil en del af Lergravssøerne mod øst blive opfyldt
langs Thistedvej, hvor vejdæmningen etableres. Den nordlige løsning vil
desuden berøre den østlige del af et større engområde langs vejdæmningen.
Herefter forløber linjeføringen tværs hen over engområdet, hvorved en del af
området inddrages.
Den hævede jernbanedæmning ud over de åbne områder ved den nordlige
løsning vil forringe forholdene for ynglende vadefugle og trækkende
andefugle. Den vil samtidig virke som en barriere for dyrenes vandringer i
området.
Figur 11. Ved den nordlige løsning vil især de flade græsenge og deres
fugleliv blive forstyrret af den nye bane.
Ved begge løsninger inddrages en ca. 20 meter bred strækning af § 3
engområderne langs Lufthavnsvej, ligesom en del af skovområdet øst for
Thistedvej inddrages ved både den sydlige og den nordlige løsning.
En udvidelse i form af længere eller bredere perroner vurderes hver for sig
ikke at påvirke naturkvaliteten væsentligt. Men samlet kan en løsning med
både længere og bredere perroner betyde, at et engområde ved lufthavnen
påvirkes i noget højere grad.
55
Ikke teknisk resumé
I de tilfælde, hvor der inddrages § 3 beskyttede naturområder, forventes det,
at der skal findes erstatningsnatur på andre arealer.
For bilag IV-arterne vandflagermus og dværgflagermus vurderes det, at der
ikke vil være påvirkninger af betydning, hvis der foretages de nødvendige
afværgende tiltag. Det handler især om ikke at fælde ældre træer, som kan
være leve- og rastested for flagermus.
Hvor det er nødvendigt at fælde gamle træer og nedrive kolonihavehuse, som
også kan være levesteder for flagermusene, skal det ske i perioden mellem
flagermusenes yngletid og overvintringsperiode fra 1. september til 15.
oktober.
Vandløb
Ved både den sydlige og nordlige løsning sker der en omlægning af Lindholm
Å i forbindelse med etableringen af en jernbanebro over åen. I begge tilfælde
omlægges og forlænges vandløbet en lille smule.
På strækningen, hvor vandløbet omlægges, vil der blive behov for at grave i
brinkerne samt i vandløbet. Herved kan der midlertidigt ske en øget transport
af jord, mudder og sand i vandløbet, som kan tildække dyr og planter, samt
eventuelle banker med gydegrus.
Figur 12. Omlægningen ved Lindholm Å kan berige vandløbet med større
variation ved stensætninger omkring broen.
56
Ikke teknisk resumé
Til at opfange sedimenterne kan der etableres et sandfang neden for
byggepladsen. Det skal derudover sikres, at vandløbets vandføring ikke
forringes under anlægsarbejdet ved at fastholde vandløbets form og dybde.
Endelig skal der sikres mod negative påvirkninger ved arbejdskørsel og tab af
byggematerialer, diesel og lignende i vandløbet. Det undgås bedst ved, at der
ikke køres på vandløbsbrinkerne oven og nedenfor byggeriet, og ved at holde
byggematerialer og lignende i god afstand fra vandløbet.
Affald, ressourcer og råstoffer
Der er ikke skelnet mellem den sydlige og den nordlige løsning i det følgende,
da løsningerne er meget ens i forhold til forbrug af ressourcer og produktion
af affald i forbindelse med anlæg af banen.
Affald
I anlægsfasen vil nedrivning af bygninger, opbrud af veje og etablering af den
nye bane, perroner og klargøringsanlæg medføre forskellige mængder af
nedrivningsaffald, bygge- og anlægsaffald, farligt affald og dagrenovation.
Det er af mindre betydning for miljøet at bortskaffe affaldet, da hovedparten
vil kunne genanvendes. Hvis affaldet ikke genanvendes på stedet, vil det blive
sendt til sorteringsanlæg for at blive oparbejdet eller genanvendt.
Affald vil blive håndteret og bortskaffet i overensstemmelse med lovgivningen
og Aalborg Kommunes affaldsregulativ.
Ressourcer
I anlægsfasen skal der bruges ressourcer som ballast (granitskærver), stabilt
grus, sand, beton, stål, asfalt, brændstof, el og vand. Der er ikke lokal
adgang til de nødvendige ressourcer, som derfor skal transporteres til
projektområdet.
Ressourceforbruget er ikke kritisk i forhold til tilgængeligheden på nationalt
plan, og forbruget udgør heller ikke et miljømæssigt problem.
Jord og jordforurening
Banedanmark har foretaget en vurdering af behovet for jordhåndtering ved
anlægget af en ny bane til lufthavnen.
Forurenet jord
Der skal håndteres forurenet og potentielt forurenet jord ved anlægget af den
nye bane. Det er groft estimeret, at der skal håndteres i størrelsesorden 900-
57
Ikke teknisk resumé
1.400 m3 forurenet jord og 12.500 m3 lettere forurenet jord ved
gennemførelse af projektet, uanset hvilken løsning der vælges.
Den forurenede jord vil blive håndteret efter reglerne i lovgivningen og
kommunens krav. Placering og indretning af eventuelle midlertidige
jorddepoter skal godkendes af Aalborg Kommune forud for anlægsarbejdet.
Det kan ikke udelukkes, at der stødes på ukendte forureninger ved
anlægsarbejdet. Det kan derfor være nødvendigt at gennemføre mindre
oprydninger, mens arbejdet skrider frem.
Den tidligere losseplads mellem Thistedvej og Lindholm Å er kortlagt som
forurenet område og berøres af både den sydlige og nordlige løsning. Da
banen imidlertid skal pælefunderes på den kortlagte grund, vil der kun skulle
håndteres mindre mængder af forurenet jord og fyld fra lossepladsen.
Banedanmark vil indgå i dialog med relevante myndigheder og sikre, at
anlægsarbejdet foretages på en forsvarlig måde. Da lossepladsen ligger
umiddelbart op ad Lindholm Å, skal det bl.a. sikres, at arbejde i området ikke
fører til forurening af vandløbet.
Det vurderes, at etablering af banen henover lossepladsen ikke hindrer en
senere indsats over for forurening af Lindholm Å. Desuden har overvågning af
lossepladser tæt på vandløb generelt vist, at der er en meget begrænset
påvirkning af vandløbene.
Risiko for jordforurening
I forbindelse med anlægsarbejdet kan der være risiko for spild af
olieprodukter fra maskiner eller mobile olietanke. Risikoen er lille, da der vil
blive taget passende forholdsregler. Blandt andet vil der blive stillet krav til
entreprenørens vedligehold af maskiner samt håndtering og oplagring af
brændstof og kemikalier.
Entreprenøren skal desuden udarbejde en beredskabsplan for projektet, så
det står klart for alle hvem der skal gøre hvad, og hvilke myndigheder, der
skal kontaktes i forbindelse med et eventuelt spild eller en anden form for
ulykke.
Jordhåndtering
Ved den sydlige løsning skal der afgraves omkring 59.000 m3, mens der ved
den nordlige løsning er tale om ca. 66.000 m3. Dele af jorden vil kunne
genbruges ved dæmningsopbygninger. Ved den sydlige løsning skal indbygges
ca. 198.000 m3, mens der ved den nordlige løsning skal indbygges ca.
195.000 m3
Blød jordbund og lossepladsfyld kan ikke genanvendes i projektet, men skal i
stedet deponeres efter gældende regler. Banedanmark vil forud for
gennemførelse af projektet udarbejde en jordhåndteringsplan, der fremsendes
til og godkendes af kommunen.
58
Ikke teknisk resumé
Luft
I anlægsfasen vil luften omkring arbejdsstederne blive påvirket af støv og
udstødning fra maskiner. På størstedelen af strækningen langs den nye bane
vil der dog ikke være boligområder, der er særligt sårbare over for
luftforurening, uanset om der vælges den sydlige eller nordlige løsning.
De største anlægsarbejder finder sted i nærheden af kolonihaveområderne
Voerbjerglund og Åblink, hvor jernbanebroen over Lindholm Å og vejbroen
over banen skal etableres. Områderne vil derfor blive påvirket en del af støv
og udstødning i de 8-10 måneder, arbejdet er i gang.
De væsentligste kilder til støv vil være kørsel på grus- og jordveje, håndtering
af jord, flytning af forskellige materialer, nedrivning af bygninger med mere.
Desuden vil der være gener fra udstødning fra maskiner og lastbiler, som skal
arbejde i området eller køre materialer til og fra.
God planlægning og en miljøhandlingsplan kan sikre tiltag, som vil minimere
arbejdets negative påvirkninger. Støv kan f.eks. afhjælpes ved, at der lægges
køreplader ud, ved at overdække læs af jord og sand ved transport eller ved
at vande veje og oplagt jord. Brug af eldrevet udstyr og moderne maskiner
kan bidrage til at nedbringe påvirkning fra udstødning.
Klima
I anlægsfasen er der ikke særlige udfordringer i forhold til klimatilpasning, da
en ny bane etableres under de nuværende klimatiske forhold.
Kulturhistoriske interesser
Projektområdet indeholder ingen fredede fortidsminder, fredede områder eller
kulturmiljøer. Der findes en enkelt bevaringsværdig bygning ved lufthavnsvej,
som vil blive fjernet. Bevaringsværdien af bygningen er lav.
Forud for anlægsarbejdet gennemføres arkæologiske undersøgelser for at
vurdere, om der findes områder med værdier, som ikke er kendt i dag.
Museumslovens bestemmelser betyder desuden, at eventuelle fund af
genstande af kulturhistorisk værdi i forbindelse med selve anlægsarbejdet
skal sikres.
Rekreative interesser
Den rekreative oplevelse i området kan generelt blive påvirket af støj, støv og
øget færdsel i området i forbindelse med etablering af banen.
59
Ikke teknisk resumé
I forbindelse med anlægsarbejdet vil det være nødvendigt permanent at
nedlægge tre kolonihaver i Åblink ved den sydlige løsning og to kolonihaver i
Voerbjerglund ved den nordlige løsning. De nedlagte kolonihaver skal
erstattes med andre haver.
Set i forhold til, at der i alt er 157 kolonihaver i de to kolonihaveområder, er
der tale om et begrænset indgreb.
Figur 13. Billede fra den nordlige del af kolonihaveforeningen Voerbjerglund.
Etableringen af en ny jernbanebro over Lindholm Å vil midlertidigt betyde, at
der vil være begrænsninger for sejladsen på åen. Ulempen for bådfolket vil
afhænge af, hvornår på året arbejdet gennemføres.
Den nuværende sti fra Lindholm Kirke til Voerbjerglund vil blive nedlagt ved
etableringen af den nye bane, da stien ligger på den nuværende
banedæmning, hvor det nye spor skal anlægges.
Vadum Banesti, som er en del af den regionale cykelrute ”Rødhusruten”, vil
en overgang blive lukket, uanset om der vælges den sydlige eller nordlige
løsning.
Ved den nordlige løsning gennemskæres en adgangsvej i Voerbjerglund, som
skal erstattes af en alternativ vejadgang, mens arbejdet står på.
Trafikale forhold
Banedanmark har gennemført undersøgelser af de trafikale forhold og
vurderet de mulige påvirkninger af biltrafikken og banedriften, mens den nye
bane anlægges.
60
Ikke teknisk resumé
Anlægsfasen vurderes at give anledning til en lokal nedsættelse af
hastigheden på Thistedvej til 40-50 km/t. Årsagen er, at Thistedvej skal
omlægges over nogle hundrede meter for at give plads til at etablere vejbroen
over banen.
Nedsættelsen af hastigheden forventes ikke at medføre væsentlig kødannelse
eller forlængelse af rejsetiden for de ca. 10-12.000 bilister, der bruger vejen
dagligt. I den sidste fase af brobyggeriet vil der blive anvist en længere
omfartsvej, da den midlertidige omkørsel ikke kan opretholdes.
I anlægsfasen forventes stiforbindelsen mellem Venøvej og Voerbjerglund
lukket. Lukningen vil resultere i en betydelig omvejskørsel for cyklister fra
området Voerbjerglund, der dog vil kunne finde alternative ruter i området.
De trafikale gener for togtrafikken i anlægsperioden være en 56-timers
sporspærring af hele Lindholm Station. Ved indstilling af togdriften vil
passagerene blive kørt i busser mellem Aalborg og stationer nordpå.
Dertil kommer et antal natspærringer i forbindelse med etablering af
sporskifter og nyt spor langs det eksisterende. Hvis jordbunden er blød og
skal udskiftes, vil der muligvis komme flere sporspærringer.
61
Ikke teknisk resumé