1. No category

Projekt Dobbeltdiagnose
- Midtvejsevaluering
Januar 2011
Center for Kvalitetsudvikling
Olof Palmes Allé 15
8200 Århus N
Projekt Dobbeltdiagnose
- Midtvejsevaluering
Faglig koordinator Jens H ansen
Jens.H ansen@ stab.rm.dk
Center for Kvalitetsudvikling
Olof Palmes Allé 15
8200 Århus N
w w w .cfk.rm.dk
Telefon: 87 28 49 11
Publikationsnr.: 11-003
Center for Kvalitetsudvikling, 2011
Indholdsfortegnelse
1
R ESU ME O G AN B EFALIN G ER
1
2
PR O JEKT DO B B ELTDIAG N O SE
3
2.1
B aggrund
3
2.2
Formål
3
2.3
Målgruppe
4
2.4
Evaluering
4
3
4
5
KO O R DIN ER IN G O G SAMAR B EJDE
5
3.1
Etablering af Fællesteamet
5
3.2
Ø get tværsektorielt samarbejde
7
3.3
Sammenfatning og anbefalinger
9
B R U G ER N E
11
4.1
Opsøgende arbejde og indledende koordinering
12
4.2
Sammenfatning og anbefalinger
13
MEDAR B EJDER E O G SAMAR B EJDSPAR TN ER E
15
5.1
Temadage for medarbejdere og samarbejdsparter
16
5.2
B edre Liv kurser
26
5.3
Sammenfatning og anbefalinger
28
B ILAG
30
1 R esum e og anbefalinger
D enne rapport indeholder en midtvejsevaluering af ”Projekt D obbeltdiagnose” i Skander1
borg Kommune gennemført af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland . Iperioden
2009-2012 arbejdes i projektet på at udvikle og etablere et helhedsorienteret tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser. Projektet sætter fokus på tre primære indsatsområder, henholdsvis forbedret koordinering af og samarbejde om dobbeltdiagnosesager på tværs af
afdelinger og myndighedsområder, styrkede kompetencer hos medarbejdere og samarbejdspartnere samt koordinering og opsøgende arbejde i forhold til borgere i målgruppen.
N edenfor præsenteres midtvejsevalueringens hovedresultater og anbefalinger baseret på
data indsamlet i projektets første to år.
Koordinering og sam arbejde
Et af de centrale tiltag i Projekt D obbeltdiagnose er udviklingen og forankringen af et
tværsektorielt mødeforum, hvor sager om dobbeltdiagnosticerede kan bringes ind og koordineres. I projektet er etableret et Fællesteam med deltagelse af samarbejdsparterne,
som ofte har fælles berøring med de vanskelige dobbeltdiagnosesager. Fællesteamet har i
projektperioden mødtes fem gange, hvor de på hvert møde har koordineret én sag. I forhold til udviklingen og afprøvningen af Fællesteamet som en samarbejdsmodel for koordinering af sager kan der fra midtvejsevalueringen fremhæves følgende vurderinger og anbefalinger:
Projektets mål om at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel er grundlæggende opfyldt. D eltagerne i Fællesteamet finder, at den anvendte koordineringsmodel er relevant og meningsfuld og den sikrer, at de valgte tovholdere har konkrete opgaver at arbejde videre med efter møderne.
D et vurderes, at Fællesteamet har den rette sammensætning af faggrupper og personer. D og kan det overvejes at inddrage den regionale psykiatri og hjemmeplejen.
For at undgå handlingslammelse på møderne er der behov for en løsning på, hvordan
teamet kan koordinere på områder, hvor de relevante myndighedspersoner ikke er til
stede.
H idtil har der primært været ledelsesmæssig deltagelse i Fællesteamet. D er opstår
derfor hurtigt et gab mellem Fællesteamets sagskoordinering på ledelsesniveau og det
praktiske udførende niveau i de enkelte forvaltninger, når Fællesteamets planlagte aktiviteter skal udmøntes. D er er derfor behov for en dag-til-dag tovholderfunktion på
praksisniveau, som kan holde styr på koordineringen og de indgåede aftaler. En tovholder på praksisniveau vil samtidig sikre en bedre systematik for opfølgning på behandlede sager.
Samarbejdsmodellen indeholder ikke elementer, der sikrer inddragelse af brugernes
perspektiver. Medbestemmelse og ansvarliggørelse er væsentlige elementer for at
sagskoordineringen ender med succes. D er er derfor behov for en tættere dialog og
inddragelse af borgernes ønsker og vurderinger i Fællesteamets sagsbehandling.
Evalueringen viser, at projektets samarbejdsmodel ikke på tilstrækkelig vis er blevet
forankret i kommunen. Projekt D obbeltdiagnose betragtes hovedsagligt som en sideaktivitet, som noget supplerende til driftsorganisationen. D er er i højere grad behov for
at definere projektet som en uadskillelig del af kerneydelsen, hvor indsatsen samtænkes med kommunens øvrige politikker og strategier på området.
Side 1
B rugerne
Projektets brugerorienterede indsats har primært bestået af opsøgende arbejde og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager. Iperioden fra juli 2008 til november 2010 er
der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. D e 28 sager er kommet fra ni forskellige instanser. Med den store variation i ”leverandører” kan det konkluderes, at mange samarbejdspartnere har fået øjnene op for projektets muligheder i forhold til opsøgende arbejde. Projekt D obbeltdiagnose har som sit
mål at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende
koordinering højst varer tre måneder. G ennemsnitligt har det opsøgende arbejde imidlertid haft en varighed på 13 måneder og kun 14 % af sagerne er afsluttet inden tre måneder.
Sammenfattende kan følgende anbefales:
Projektet bør have fokus på at afslutte sagerne hurtigere. I den forbindelse bør der
indgås klare aftaler med den afdeling eller myndighed, der bestiller det opsøgende arbejde. Aftalernes skal omhandle hvilken rolle den opsøgende medarbejder skal have,
hvad der forventes af den, der henvender sig, fordeling af tovholderrolle samt ikke
mindst fastlæggelse af en tidshorisont for opgaven, herunder eksempelvis hvornår og
hvordan der skal gøres status for indsatsen.
Medarbejdere og sam arbejdspartnere
Projekt D obbeltdiagnose afholder konferencer, temadage og B edre Liv kurser med henblik
på opkvalificering og videndeling af medarbejdere i Skanderborg Kommune og samarbejdspartnere i og uden for kommunen, som har brugerkontakt. Projektet henvender sig
dermed bredt til blandt andre jobcentre, pårørendeforeninger, politi, behandlingspsykiatri
og botilbud. I evalueringsperioden er der gennemført to temadage med deltagelse af ca.
100 personer samt ét B edre Liv kursus. Sammenfattende om de gennemførte aktiviteter
kan følgende konkluderes og anbefales:
D eltagerne på de to temadage har haft meget varierende erfaringsgrundlag i forhold til
dobbeltdiagnosesager, hvilket også afspejler sig i deltagernes vurderinger af temadagenes faglige udbytte. D et kan tale for, at man fremadrettet målretter temadagene til
særlige grupper.
D er var en omfattende kritik af første temadag, som både rettede sig mod det faglige
indhold og udbytte samt tilrettelæggelsen af dagen. Projektet lærte imidlertid af de
begåede fejl, idet vurderingerne af anden temadag var langt mere positive.
D eltagernes mestring af dobbeltdiagnosesager er blevet målt inden for fem områder
før deres deltagelse i temadagene. D ét område hvor medarbejderne havde størst behov for viden omhandlede forhold omkring organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede. Efter temadag 2, som netop havde fokus på samarbejdspartnernes tænkning og organisering, ses en klar fremgang i deltagernes kompetencer på dette felt.
Målingerne viser desuden at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor
viden, er der sket en positiv udvikling i kompetencer efter temadagenes afholdelse.
Side 2
2 Projekt Dobbeltdiagnose
2.1 B aggrund
Skanderborg Kommune har via Socialministeriets pulje til styrkelse af kommunernes sociale indsats, 19M puljen, fået midler til i perioden 2009-2012 at etablere og udvikle et tilbud
målrettet borgere med dobbeltdiagnoser.
I Skanderborg Kommune har man et ønske om at udvikle den faglige indsats for borgere
med en dobbeltdiagnose på flere områder. For det første har kommunalreformen nødvendiggjort et fornyet fokus på at få systemer til at tale sammen, der før var adskilte. H vis systemerne skal kunne arbejde sammen, er der behov for større gensidig viden om samarbejdspartnernes kompetencer, muligheder og perspektiver på sager om dobbeltdiagnosticerede. Medarbejdere i psykiatrien og lokalpsykiatrien har behov for mere viden om misbrug, og misbrugsbehandlere har behov for mere viden om psykiatri. D et har traditionelt
været forskellige systemer, forskellige kulturer og forskellige pengekasser – forhold der
tilsammen har betydet, at mennesker med dobbeltdiagnoser har haft en tendens til at ”falde mellem stolene” og blive skubbet rundt mellem systemer. D et er baggrunden for, at man
i Skanderborg Kommune har oprettet Projekt D obbeltdiagnose, som dels skal forsøge at
hjælpe systemerne til at tage bedre hånd om de dobbeltdiagnosticerede og dels skal være
med til at styrke medarbejderes og samarbejdspartneres faglige indsigt i målgruppen.
2.2 Form ål
Projekt D obbeltdiagnose i Skanderborg har en undertitel, der hedder ”Læring, koordination
og sammenhæng”. D et er tre nøgleord for projektets formål. Iforhold til læring har Projekt
D obbeltdiagnose defineret et primært mål, der hedder at videreudvikle kompetencer hos
medarbejdere i Socialpsykiatrien samt samarbejdspartnere i forhold til håndtering af borgere med dobbeltdiagnose. Kommunens egne medarbejdere i socialpsykiatrien har givet
udtryk for, at de har behov for øget viden og flere handlemuligheder i forhold til at hjælpe
dobbeltdiagnosticerede. Projektet skal derfor løfte medarbejderes færdigheder og kompetencer i de enkelte sektorer på området. D et skal bl.a. ske gennem sparring, kurser, temadage og konferencer.
N øgleordene ”koordination” og ”sammenhæng” indgår i projektets øvrige formål om at
bidrage til udviklingen af et tværsektorielt samarbejde om koordinering af dobbeltdiagnosesager. D er er ofte mange forskellige aktører på banen i forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere, bl.a. fordi deres problematikker går på tværs af den kommunale og regionale
sektor, og manglende koordinering blandt disse aktører kan betyde manglende sammenhæng i borgerens indsats. For nogle borgere kan problematikken være, at der igangsættes
forskellige indsatser uden at indsatserne spiller sammen, og der foretages tilstrækkelig
opfølgning. Andre borgere med dobbeltdiagnoseproblematikker, risikerer at falde ud af
systemet, fordi der ikke er klarhed over, hvilke aktører der har det overordnede ansvar for
borgerens sag. Projekt D obbeltdiagnose vil forsøge at nedbryde disse barrierer ved at udvikle og afprøve en særlige samarbejds- og koordinationsmodel i et tværfagligt forum, hvor
centrale aktører med relevans for dobbeltdiagnosesager samles og koordinerer sager. Projektet skal dermed understøtte samarbejdsformer, der medvirker til at udvikle en sammenhængende og koordineret indsats på området og hindrer, at borgeren ”falder mellem
stolene” og skubbes rundt mellem systemer og tilbud.
Side 3
2.3 Målgruppe
Iforhold til målsætningen om at øge kompetencer er målgruppen medarbejdere i Skanderborg Kommune samt samarbejdspartnere i og uden for Skanderborg Kommune med brugerkontakt.
D erudover har projektet også brugere med dobbeltdiagnoser og deres pårørende som sin
målgruppe. B rugerne kan have en diagnose, men kan også befinde sig i en gråzone, hvor de
ikke er afklaret diagnostisk. Ofte vil brugerne udover misbrugs og psykiatriske problemstillinger også have sociale problemer af forskellig karakter. D et er vanskeligt at opgøre målgruppen antalsmæssigt, da den både indeholder ”kendte” i systemet og nye. D et skønnes,
at der er ca. 100 personer i målgruppen.
2.4 Evaluering
2
Projekt D obbeltdiagnose har indgået aftale med Center for Kvalitetsudvikling i Region
Midtjylland om at evaluere projektet. Aftalen er gældende for hele projektperioden, og
omfatter processtøtte, udvikling af registreringsskemaer og måleredskaber, løbende leverance af indsamlede data samt udarbejdelse af rapporter, hvoraf nærværende rapport er
en midtvejsevaluering baseret på data om projektets første to et halvt års levetid.
Midtvejsevalueringen sætter fokus på projektets tre primære indsatsområder, henholdsvis
koordinering og samarbejde, brugerne samt medarbejdere og samarbejdspartnere.
Indsatsom råde
Aktiviteter
•
Koordinering og
samarbejde
•
Etablering af Fællesteam
U dvikling af koordi-
Ø nskede langsigtede virkninger
Datakilder
Ø get tværsektorielt samarbejde
•
•
Registreringsskemaer
Telefoninterview
Ø get livskvalitet og funktionsevne
•
Registreringsskemaer
Ø get mestring af dobbeltdiagnosesager
•
Før og eftermålinger
•
Telefoninterview
nationsmodel
•
•
Indledende koordinering
Opsøgende arbejde
•
Temadage
•
Bedre Liv kurser
Brugerne
Medarbejdere og
samarbejdspartnere
Midtvejsevalueringen er bygget op i tre kapitler med overskrifter, som modsvarer de tre
nævnte indsatsområder. Ide enkelte kapitler gøres der nærmere rede for aktivitetsmål og
anvendte metoder.
2
Ibilag 1 findes en kort præsentation af Center for Kvalitetsudvikling.
Side 4
3 Koordinering og sam arbejde
Mennesker med dobbeltdiagnoser har ofte mange forskelligartede støttebehov, og derfor
er der ofte mange forskellige aktører involveret i indsatsen. D et betyder, at borgeren nemt
mister overblikket, og fagpersonerne kan have vanskeligt ved at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats. Med mange parter involveret opstår en risiko for modstridende handlinger og mål eller måske endnu værre, at der ikke iværksættes nogen indsatser. En af løsningerne på at undgå sådanne situationer er tværsektorielt samarbejde og koordinering af
sager på tværs.
Et af de centrale tiltag i Projekt D obbeltdiagnose er derfor udviklingen af et tværsektorielt
mødeforum til koordinering af dobbeltdiagnosesager på tværs af sektorer og afdelinger.
D ette mødeforum benævnes Fællesteamet og har til formål at sikre en langsigtet koordinering af sager, der af forskellige årsager har vist sig vanskelige at håndtere.
I Fællesteamet deltager centrale samarbejdspartnere, som i mange tilfælde har fælles
berøring med nogle af de vanskelige dobbeltdiagnosesager. Fællesteamet har fast repræsentation af ledelse fra socialpsykiatrien, Rusmiddelcentret, Jobcentret, kommunens specialrådgivning samt Projekt D obbeltdiagnose. Fællesteamet kan suppleres ad hoc af medarbejdere og repræsentanter fra andre sektorer, blandt andet Pensionskontoret, når de
har sager med relevans for Fællesteamet.
Fællesteamet behandler blandt andet sager om borgere, der befinder sig i en gråzone, dvs.
mangler en diagnostisk afklaring. D et er ikke tanken, at Projekt D obbeltdiagnose skal overtage de sager, der behandles i Fællesteamet. Fællesteamet skal fastlægge mål, succeskriterier, rollefordeling og opfølgning i sagerne, men ikke overtage behandlingen af sagerne.
Projekt D obbeltdiagnose og Fællesteamet har i fællesskab udviklet og afprøvet en samarbejdsmodel for, hvordan sager med dobbeltdiagnose kan koordineres. Samarbejdsmodellen anses for at være et vigtigt bidrag til udvikling af et tværsektorielt samarbejde. Samarbejdsmodellen er dynamisk, idet et vigtigt element i projektet er, at afprøve, vurdere og
3
eventuelt løbende justere samarbejdsmodellen .
Afsnit 2.1 omhandler etableringen af Fællesteamet, herunder teamets mødefrekvens, repræsentation af deltagere og vurdering af mødeform. Iafsnit 2.2 ses på, om Fællesteamet
har bidraget til at øge det tværsektorielle samarbejde i kommunen.
3.1 Etablering af Fæ llesteam et
Aktivitetsm ål
D et er målet, at Fællesteamet mødes én gang om måneden og på hvert møde behandler og
koordinerer én ny sag samt følger op på tidligere behandlede sager. Med koordinering menes, at en sag har været behandlet i alle led i samarbejdsmodellen i henhold til modellen i
projektbeskrivelsen side 32-33. D et er desuden en særskilt målsætning, at Fællesteamet
skal udvikle og afprøve en model for samarbejde og koordinering af dobbeltdiagnosesager.
3
D er findes en uddybende beskrivelse og illustration af samarbejdsmodellen i Projekt D obbeltdiagnoses projektbeskrivelse side 32-33.
Side 5
Metode
D er er udviklet et registreringsskema til brug for koordinering af sager i Fællesteamet (se
bilag 2). Skemaet fungerer som teamets dokumentation af de planlagte aktiviteter, herunder beskrivelse af sagen, aktører i sagen, problemstillinger, planlagte tiltag og succeskriterier. Skemaet indeholder desuden spørgsmål til evaluering af Fællesteamets behandling af
en sag.
D ata fra registreringsskemaerne er suppleret med telefoninterview med fire af de faste
medlemmer af Fællesteamet med henblik på at vurdere Fællesteamets organisering, mødeform, funktion og indhente forslag til fremtidige forbedringstiltag.
3.1.1
R esultater
Mødefrekvens
D er er i perioden fra februar 2010 til december 2010 afholdt fem møder i Fællesteamet,
hvor der på hvert møde er behandlet én sag. Iprojektets indledende fase er møderne dermed afholdt med et interval på i gennemsnit to måneder. D e fire interview ede medlemmer
af Fællesteamet vurderer alle, at møderne afholdes med et passende interval. En enkelt
vurderer, at møderne på sigt kan afholdes sjældnere, men i opstartsfasen, hvor medlemmerne af Fællesteamet skal lære samarbejdsmodellen at kende og øve sig i det gode samarbejde, er det nuværende interval mellem møderne passende.
Mødedeltagere
På to af møderne har der deltaget fem forskellige samarbejdspartnere, og på tre af møderne har tre aktører været repræsenteret. D et er endnu ikke lykkedes at samle alle fem
faste medlemmer af Fællesteamet til samme møde. På ét af møderne har der været deltagelse af to aktører, som ikke er en del af Fællesteamets faste besætning. D e fire interview personer er enige om, at det grundlæggende er de rette fagområder, der er repræsenteret
i Fællesteamets faste kerne. D et påpeges imidlertid, at teamet kan have gavn af et mere
stabilt fremmøde. To øvrige aktører nævnes som relevante deltagere i Fællesteamet, henholdsvis en psykiater og hjemmeplejen. I forhold til deltagelse af en psykiater er der en
erkendelse af, at det formentlig forbliver ønsketænkning, da denne har vanskeligt ved at
afse tid til deltagelse. Iforhold til hjemmeplejen påpeges det, at mange dobbeltdiagnosticerede modtager hjemmehjælp, enten i form af sygepleje, medicinhåndtering eller rengøring, så deltagelse af hjemmeplejen i Fællesteamet kan skabe en bedre helhedstænkning
om borgerens indsats. Én af interview personerne finder det desuden oplagt, at der udover
ledelsesrepræsentanter også deltager de behandlere, som arbejder med sagerne til dagligt. Ifølge interview personen har det flere gange vist sig på møderne, at den løsning, som
lederne er nået frem til, allerede er afprøvet, eller at visse elementer mangler, fordi lederne
mangler dybdegående viden om sagerne. Interview personen har en overvejelse om, at
Fællesteamet på sigt alene kan bestå af behandlere, men påpeger samtidig selv dilemmaet
i at koordinering på tværs af sektorer bedst lader sig gøre på lederniveau. Interview personen mener på den baggrund, at Fællesteamet bør drøfte, om alle aktører bør være repræsenteret af en leder og en behandler.
Side 6
Mødeform
B ehandlingen af en sag ved hjælp af samarbejdsmodellen indebærer, at der sættes fokus
på otte faste elementer, startende med at den, der har rejst sagen, fremlægger sagens
problemstillinger. H erefter får mødedeltagerne lejlighed til at bidrage med deres umiddelbare indtryk af sagen. D ernæst kortlægges sagens aktører, hvilket fører til, at deltagerne
drøfter hvad, der skal sættes i værk for borgeren, og konkrete tiltag og fordeling af roller
præciseres. På baggrund af de konkrete tiltag opstilles succeskriterier efterfulgt af en
drøftelse af, om de relevante parter har de fornødne kompetencer til at løse opgaven. Afslutningsvis foretages en evaluering af, om Fællesteamet har koordineret sagen tilfredsstillende.
D e mange faste fokuspunkter i samarbejdsmodellen stiller samtidig krav til en særlig
struktureret mødeform. Interview personerne er blevet spurgt om, hvordan de oplever mødeformen, og om de har oplevet en udvikling i den måde, møderne er blevet afviklet på.
Interview personer er enige om, at mødestrukturen er befordrende for udbyttet og til at
fastholde diskussioner, men at det har taget tid at vænne sig til en stram mødeform. Strukturen sikrer, at deltagerne kommer til orde og at alle relevante aspekter af en sag bliver
belyst. D et bemærkes i øvrigt, at tonen på mødet har været anerkendende og konstruktiv.
Flere oplever en positiv udvikling i mødeformen og deraf også i udbyttet af møderne. Iden
indledende fase har flere været skeptiske og derfor tilbageholdende, men i takt med at de
forskellige parter har oplevet, at komme til møderne og få løst en konkret sag, har det bevirket, at flere deltager aktivt på møderne. D et påpeges dog af en interview person, at succesen på møderne er meget afhængig af repræsentation fra de relevante afdelinger og
sektorer.
3.2 Ø get tvæ rsektorielt sam arbejde
Aktivitetsm ål
D et langsigtede mål med Fællesteamet er at bidrage til øget tværsektorielt samarbejde og
koordinering af sager blandt centrale samarbejdspartnere. D et indebærer blandt andet, at
samarbejdspartnerne involveres på passende tidspunkter i koordineringen og udførelsen
af dobbeltdiagnosesager. D et forudsætter for det første, at samarbejdsparterne kender
deres roller og ansvarsfordelingen mellem dem. For det andet er det et mål, at Fællesteamet og dets funktioner forankres i kommunen og bliver en integreret del af kommunens
indsats for dobbeltdiagnosticerede.
Metode
Realiseringen af ovenstående målsætninger er undersøgt ved at gennemføre telefoninterview med centrale aktører i Fællesteamet.
Side 7
3.2.1
R esultater
Ø get tvæ rsektorielt sam arbejde
Interview personerne er blevet spurgt, om de oplever, at Fællesteamet har bidraget til bedre koordinering af sagerne, dvs. fastlæggelse af mål og fordeling af opgaver mellem teamets medlemmer. En af de gennemgående kommentarer er, at Fællesteamet har betydet
øget viden om og forståelse for, hvordan samarbejdspartnerne arbejder og indsigt i hinandens kompetencer. D et vurderes at gøre en betydelig forskel, at parterne sidder fysisk
sammen. D et gør, at samarbejdet bliver mere forpligtende. Én udtrykker det på denne måde ”deltagerne bliver tvunget til at tage ansvar, for de områder af borgerens liv, som de er
involveret i. D en fælles dialog bidrager til, at man ser mere på muligheder”. Flere nævner,
at der tidligere har været en tendens til i svære sager, at håbe på, at andre afdelinger kunne varetage borgerens behov. N år de relevante parter sidder samlet om samme bord, kan
det hurtigt afklares, hvilket område, der kan bidrage. D et gør indsatsen mere effektiv, når
man kan få fastlagt en fælles plan med det samme frem for, at der skal foregå en løbende
korrespondance mellem aktørerne. D et opleves desuden af flere, at Fællesteamet har
medført en større respekt for hinandens arbejdsområder.
Interview personerne er blevet bedt om, at tænke på de sager, de har været med til at koordinere, og vurdere om koordineringen har været tilfredsstillende. D er tegner sig et entydigt
billede af, at koordineringen har været udbytterig og der bruges ord som handlingsorienteret, konstruktiv og fyldestgørende. D et vurderes, at de som var tovholdere fik noget konkret at gå hjem med. Én af interview personerne finder, at koordineringen i Fællesteamet
giver udbytte på tre niveauer;idet der sker noget på det brugeroplevede niveau, det faglige
niveau og på det organisatoriske niveau. B orgeren får forbedret livskvalitet, når de modtager en mere koordineret indsats og får mulighed for at komme videre. D e sagsansvarlige
oplever at levere et bedre fagligt arbejde, og rent organisatorisk forbedres samarbejdet på
tværs i organisationen.
Interview personerne kan imidlertid også få øje på nogle barrierer for at Fællesteamet fungerer optimalt. D er peges særligt på to centrale områder, hvor der er behov for udvikling,
henholdsvis teamets beslutningskompetence og struktur for opfølgning på behandlede
sager. Om sidstnævnte siger én af interview personerne, at det er teamets svage punkt og
formulerer sig på denne måde. ”N år vi går derfra, er der en klar opgavefordeling, men vi går
jo tilbage i vores travle hverdag, så der kunne være behov for en fast procedure for tilbagemelding og opfølgning. D en opfølgningsprocedure der er pt. er ikke helt tilstrækkelig”.
H vad angår beslutningskompetencen finder to af interview personerne, at det er et problem, at beslutningskompetencen fortsat ligger i de enkelte forvaltninger. H vis Fællesteamet skulle gøre en afgørende forskel, skulle Fællesteamet eksempelvis tildeles visitationskompetence.
Forankring af Fæ llesteam et i kom m unens øvrige organisation
N år man har at gøre med et projekt, som Fællesteamet, er der en risiko for, at det ikke bliver integreret med Skanderborg kommunes øvrige organisation og den måde driftsorganisationen arbejder på. Interview personerne er blevet spurgt, om de oplever, at Projekt D obbeltdiagnose og herunder Fællesteamet er blevet forankret i kommunen, hvilket blandt vil
betyde, at der i den øvrige organisation er en bevidsthed om at anvende og medtænke Fællesteamet som en mulighed.
Side 8
Interview personerne vurderer, at de fleste relevante medarbejdere og samarbejdspartnere i og udenfor Skanderborg Kommune har hørt om Projekt D obbeltdiagnose, og særligt
har de personer, der har mulighed for at gøre brug af projektet, et godt kendskab til det. To
af interview personerne fortæller, at de besøg, som medarbejderne fra projektet har aflagt
hos samarbejdspartnerne, har haft en stor betydning for spredning af kendskabet til projektets muligheder.
D et vurderes dog samtidig, at Fællesteamets arbejdsform og koordinationsmetode i form
af samarbejdsmodellen ikke er blevet overført til kommunens øvrige organisation, idet
koordinationen kun foregår, når der holdes mødes i Fællesteamet. D et er en stor udfordring at få løftet projektet, og de erfaringer det har frembragt om at koordinere dobbeltdiagnosesager, ud i resten af organisationen. D en opgave har projektet endnu ikke aktivt
taget hul på, udover hvad der måtte være sket af vidensoverførsel fra Fællesteamets medlemmer til egen organisation.
Af interview ene fremgår det, at der ikke er taget skridt i retning af at sikre modellens faglige kvalitet i forbindelse med overgang fra projekt til drift. Flere interview personer har en
bekymring om, at projektet er skrøbeligt så længe der ikke er taget stilling til, hvordan tovholderrollen skal varetages efter projektets afslutning. Én af interview personerne udtaler
om den nuværende kurs ”D et øjeblik Fællesteamet afvikles, er vi tilbage ved udgangspunk-
tet”. H vis Fællesteamet skal blive en integreret del af kommunens indsats for dobbeltdiagnosticerede kræver det en tydelig ledelsesmæssig opbakning, og at det tværfaglige samarbejde tænkes ind i kommunens politikker og strategier på området. D erudover er det, som
flere interview personer påpeger, væsentligt at placere en tovholderfunktion hos en person, der kan hellige sig tid til alt det administrative omkring mødeindkaldelse, opfølgning
mv. D et skal ikke være en funktion der eksempelvis skal gå på skift mellem deltagerne, den
model kan ikke lykkes. Endeligt påpeges nødvendigheden af, at den tværgående sagsbehandling sker på mere end ledelsesniveauet. D er mangler inddragelse af sagsbehandlere,
som har konkret fagligt kendskab til borgerne. Samarbejdsmodellen bør udvides til også at
indeholde elementer, der sikrer at koordineringen også lykkes på medarbejderniveau.
3.3 Sam m enfatning og anbefalinger
Projekt D obbeltdiagnoses mål om at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel for koordinering af dobbeltdiagnosesager er grundlæggende opfyldt. D eltagerne i Fællesteamet finder,
at det er en meningsfuld model for koordinering, som sikrer, at de valgte tovholdere har
konkrete opgaver at arbejde videre med efter møderne. Frem til denne midtvejsevaluering
er der i alt afholdt fem møder, hvor der er koordineret én sag pr. møde, hvilket er færre end
oprindeligt planlagt. Fællesteamets medlemmer finder imidlertid, at møderne afholdes
med passende intervaller.
En forudsætning for fyldestgørende koordinering er, at de rette faggrupper og personer er
repræsenteret i Fællesteamet. D et synes grundlæggende at være tilfældet, selvom det kan
undre, at den regionale psykiatri ikke er repræsenteret, da en velkendt udfordring er at
bygge bro mellem de kommunale og regionale systemer. D et vurderes desuden, at inddragelse af perspektiver fra psykiater og hjemmepleje kan styrke den samlede koordinerende
indsats. Fra flere sider påpeges, at et mere stabilt fremmøde blandt medlemmerne vil styrke Fællesteamets helhedstænkning. D eltagelse af alle parter vil være ressourcebesparende for organisationen, idet man sparer fagpersoners ad hoc koordinering og ventetid i sySide 9
stemerne. Mødefrafald undgås imidlertid ikke. For at undgå handlingslammelse er der derfor behov for, at teamet finder en løsning på, hvordan man koordinerer på områder, hvor
de relevante myndighedspersoner ikke er til stede.
Med den nuværende ledelsesmæssige deltagelse i Fællesteamet og intervaller på ca. to
måneder mellem møder er der en risiko for, at der opstår et koordineringsmæssigt gab
mellem Fællesteamets sagskoordinering og det praktiske niveau i de enkelte forvaltninger,
hvor Fællesteamets planlagte aktiviteter skal udmøntes. Målsætninger kan hurtigt ændre
sig i dobbeltdiagnosesager. D er er derfor behov for en dag-til-dag tovholderfunktion, som
kan holde styr på koordineringen og aftalerne mellem Fællesteamet og ”basiskoordineringen”. D er peges derfor på et behov for samtidig deltagelse af ledere og sagsbehandlere på
Fællesteamets møder. D et er vigtigt, at den valgte tovholder ikke blot er endnu en fagperson, som borgeren skal forholde sig til, men en person, der kan guide borgeren gennem
systemet og via sin brede indsigt i dobbeltdiagnosesager kan skabe kontakt mellem relevante fagpersoner. En tovholder på praksisniveau vil samtidig sikre en bedre systematik for
opfølgning på behandlede sager, hvilket efterspørges af Fællesteamets medlemmer.
Evalueringen viser, at samarbejdsmodellen og den faste mødestruktur, der følger af at
arbejde med modellen, er befordrende for fokuseret sagskoordinering og dermed en
grundsten for, at systemerne kan arbejde sammen. Modellen indeholder imidlertid ikke
elementer der sikrer, at brugerens perspektiv på sagen inddrages. Såvel den teoretiske
beskrivelse af modellen som den praktiske evaluering af dens anvendelse viser ikke tegn
på, at der i Fællesteamets sagskoordinering indgår brugerens egne overvejelser eller ønsker. Medbestemmelse og ansvarliggørelse er væsentlige elementer for succesfuld koordinering. D er kan på den baggrund peges på et behov for tættere dialog og inddragelse af
brugerens målsætninger og perspektiver i Fællesteamets koordinering.
Projekt D obbeltdiagnose har i løbet af den hidtidige projektperiode formået at sprede
kendskabet om projektet til relevante samarbejdspartnere i og udenfor kommunen. Evalueringen viser imidlertid, at projektets samarbejdsmodel og måde at tænke tværfagligt
samarbejde på, ikke på tilstrækkelig vis er blevet forankret i kommunen. D er er blandt samarbejdspartnerne en bekymring om, at projektets erfaringer ikke bliver spredt og integreret med kommunens øvrige indsats for dobbeltdiagnosticerede. Interview med projektets
centrale samarbejdspartnere viser, at Projekt D obbeltdiagnose hovedsageligt betragtes
som en sideaktivitet, som noget supplerende til driftsorganisationen. D er er i højere grad
behov for at definere projektet som en uadskillelig del af kerneydelsen, fordi gevinsterne
ved det tværfaglige samarbejde kun opnås, hvis de involverede samarbejdspartnere er
villige til at investere i samarbejdet. Investeringen i tværfaglighed består i at samarbejdsformerne understøttes af kommunens overordnede strategier på området, at der løbende
afsættes de nødvendige personale- og ledelsesressourcer og man forholder sig konkret til,
hvordan den faglige kvalitet sikres ved overgang fra projekt til drift.
Side 10
4 B rugerne
Projekt D obbeltdiagnose er målrettet borgere, som på samme tid har en eller flere psykiske lidelser, misbrug og oftest kombineret med massive sociale problemer. Massive sociale
problemer kan eksempelvis være kendetegnet ved social isolering, hjemløshed, arbejdsløshed, manglende eller dårligt netværk. B orgerne kan være diagnosticerede, men kan
også befinde sig i en gråzone og ikke være afklaret diagnostisk. Misbruget kan være af alkohol, stoffer eller medicin og have et omfang, der skaber udfordringer i forhold til etablering af en socialpsykiatrisk indsats. D et er anslået, at der findes ca. 100 borgere i målgruppen med disse kendetegn i Skanderborg Kommune.
Projekt D obbeltdiagnose har som ét af sine mål at øge livskvalitet og funktionsevne for
borgerne. For at realisere dette overordnede mål havde Projekt D obbeltdiagnose oprindeligt planlagt to former for aktiviteter.
D en ene form for borgerrettet aktivitet handlede om at arrangere cafédage med tilbud om
fælles aktiviteter, fx musik, drama og fisketure. Iprojektets opstartsfase blev disse og lignende aktiviteter afviklet ca. 1 gang om ugen. Medarbejdere fra Projekt D obbeltdiagnose
lagde et stort stykke arbejde i at hente brugerne og køre dem til lokalerne på Sverigesveji
Skanderborg, hvor cafédagene fandt sted. D er var også tanker om, at igangsætte et teaterprojekt, hvor borgerne kunne bidrage til at opsætte et teaterstykke, som kunne præsenteres på en opstartskonference. Efter ca. 10 afholdte cafédage blev det i foråret 2010 besluttet, at lukke denne aktivitet. Årsagen var, at medarbejderne i Projekt D obbeltdiagnose
brugte meget tid på at løse ad hoc problemer hos brugerne, hvilke gjorde det vanskeligt at
gennemføre de planlagte aktiviteter. Man ønskede i stedet at anvende ressourcerne på
projektets øvrige aktiviteter. Lukningen af aktiviteterne for borgerne betyder samtidig, at
der ikke som oprindeligt planlagt gennemføres målinger på borgernes livskvalitet og funk4
tionsniveau .
D en anden form for borgerrettet aktivitet er opsøgende arbejde. Afprøvningen og udviklingen af metoder i det opsøgende arbejde har bidraget til at udvikle SKP funktionen i socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune og herunder udvikle det opsøgende arbejde omkring
sindslidende med et misbrug. D et opsøgende arbejde har samtidig været en bevidst strategi med henblik på at synliggøre projektet og skabe goodw ill omkring det.
Iforbindelse med det opsøgende arbejde ydes støtte til borgeren. Projektet bistår således
socialpsykiatrien med at lave opsøgende arbejde, funktionsudredninger med henblik på at
afklare en brugers funktionsniveau og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager,
dvs. de indledende aftaler med samarbejdspartnere om borgeren. Idet følgende beskrives
aktivitetsmål, målemetode og resultater i Projekt D obbeltdiagnoses arbejde med opsøgende arbejde og indledende koordinering.
4
Center for Kvalitetsudvikling havde udviklet et måleredskab i samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose og Team
for Misbrugspsykiatri til måling af udvikling i borgernes livssituation og livskvalitet. Måleredskabet var udviklet
med afsæt i Aron Antonovskys teoretiske begrebsapparat om følelsen af sammenhæng bestående af faktorerne
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. D isse begreber var operationaliseret til 17 spørgsmål. D et
udviklede skema blev indledningsvist anvendt på nogle få brugere, men datagrundlaget er for begrænset til at
kunne indgå i denne midtvejsevaluering. Skemaet kan ses i bilag 3.
Side 11
4.1 O psøgende arbejde og indledende koordinering
Aktivitetsm ål
Projekt D obbeltdiagnose har som mål at foretage otte indledende funktionsudredninger
om året. D obbeltdiagnoseteamet tilstræber desuden, at det opsøgende arbejde, herunder
udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. H erefter overdrages sagen til det tilbud, der er fundet relevant for den pågældende borger.
Metode
I samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose har Center for Kvalitetsudvikling udviklet et
registreringsskema, som udfyldes i forbindelse med opstart og afslutning af alle sager, der
omhandler opsøgende arbejde og/eller indledende koordinering. Skemaet fungerer samtidig som projektets dokumentationsværktøj, idet medarbejderne kan beskrive sagens problemstillinger, aktører, roller og behov for opfølgning.
4.1.1
R esultater
I perioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering
og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. G ennemsnitligt har Projekt D obbeltdiagnose været i kontakt med disse personer i lidt over 13 måneder. Projektets målsætning
om at afslutte sager efter højst tre måneder er dermed langt fra opfyldt. B lot 14 % af sagerne er afsluttet senest efter tre måneder, mens 18 % af sagerne har haft en varighed på
over to år med to år og ti måneder som den længst varende sag.
I 15 sager er der foretaget indledende koordinering, og i 13 sager er der foretaget opsøgende arbejde. D er er stor variation i, hvor de 28 sager er kommet fra. Seks sager er kommet fra Rusmiddelcentret, fem sager er henvist fra borgerens praktiserende læge, fem
sager er kommet fra Fagsekretariatet for H andicap og Socialpsykiatri/Myndighedsteamet,
tre sager er kommet fra botilbuddet Kjærsholm, tre borgere har selv opsøgt teamet, to fra
jobcentret og én sag fra henholdsvis Pensionskontoret, Teknisk Forvaltning, bostøtte og
endeligt én, som dobbeltdiagnoseteamet selv har opsøgt.
D er har i gennemsnit været involveret tre aktører i hver sag med en variation fra én til syv
aktører. Itabel 1 ses, at 17 personer har fået en indledende funktionsudredning, og der er
ydet en indsats overfor brugerens pårørende i 11 tilfælde.
Tabel 1:Indledende funktionsudredning og pårørendeindsats (N :28)
Spørgsm ål
N ej
Tilbudt,m en afslog
Ja
H ar brugeren fået en indledende funktionsudredning?
36 % (10)
4 % (1)
61 % (17)
Er der ydet en indsats over for
brugerens pårørende?
57 % (16)
4 % (1)
39 % (11)
H yppigheden i opsøgende kontakt fordelt på kontaktformer er også undersøgt. D et ses af
tabel 2, at der er afholdt over 10 personlige møder ude i byen og taget telefoniske kontakt
over 10 gange til ca. to tredjedele af brugerne. D en mindst anvendte kontaktform er personlige møder i projektets lokaler på Sverigesvej. Knap halvdelen af brugerne har ikke
mødtes med projektets medarbejdere på denne adresse.
Side 12
Tabel 2:H yppighed i opsøgende kontakt (N :28)
Spørgsm ål
Ingen
1-2 gange
3-4 gange
5-10 gange
O ver 10 gange
Antal personlige
møder ude i byen
7 % (2)
4 % (1)
14 % (4)
11 % (3)
64 % (18)
Antal personlige
møder på Sverigesvej
46 % (13)
11 % (3)
4 % (1)
4 % (1)
36 % (10)
Antal gange telefonisk
kontakt
18 % (5)
4 % (1)
4 % (1)
14 % (4)
61 % (17)
Karakteren af dobbeltdiagnoseteamets indsats i de 28 sager er naturligvis meget varierende og kontekstafhængig. B landt teamets mange opgaver og roller i sager kan nævnes motivationsarbejde, hjælp til at finde egnede tilbud, støtte til gennemførelse af psykiatrisk
udredning, hjælp til at sikre forsørgelsesgrundlag, finde bolig, etablering af kontakt til borger og netværk, tilknytning af hjemmepleje, koordinering af sagen, hjælp til nedtrapning,
kontakt til læge, hjælp til visitation til bostøtte og pårørendesamtaler.
4.2 Sam m enfatning og anbefalinger
D en oprindeligt planlagte aktivitet, fredagscafé for brugerne, er undervejs i projektperioden blevet lukket. Fredagscaféerne blev afholdt nogle gange i foråret, men blev stoppet
fordi medarbejderne i Projekt D obbeltdiagnose brugte mange ressourcer på at løse ad hoc
problemer hos brugerne hvilke gjorde det vanskeligt at gennemføre de planlagte aktiviteter. D et var desuden ressourcekrævende at hente brugerne til aktiviteterne. Lukningen af
fredagscaféerne kan ses som et udtryk for, at Projekt D obbeltdiagnose er et udviklings- og
læringsprojekt, som også har til formål at opnå viden om målgruppen og den rette indsats.
Lukningen betyder imidlertid, at der ikke som planlagt er gennemført målinger af borgernes livskvalitet, da fredagscaféen var den primære aktivitet i processen med udvikling af
brugerens livskvalitet.
D erimod er der som planlagt gennemført opsøgende arbejde og indledende koordinering
af dobbeltdiagnosesager. I perioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget
indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. H eraf er der
udarbejdet funktionsudredninger i forhold til 17 borgere. Målet om otte funktionsudredninger om året er dermed ikke helt opfyldt. Projekt D obbeltdiagnose har som sit mål, at det
opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering
højst varer tre måneder. Igennemsnit for de 28 brugere har dette arbejde imidlertid varet
lidt over 13 måneder, og blot 14 % af brugerne er afsluttet inden tre måneder. D et er et
fokusområde for projektet at sikre, at sagerne afsluttes hurtigere. Samtidig skal det nævnes, at årsagen til, at teamet har haft sager i længere tid end de tre måneder i væsentlig
grad skal søges i, at der på daværende tidspunkt var venteliste til visitation til bostøtte i
Fagsekretariatet. D ette betød at det var vanskeligt at overdrage sagerne, og teamet varetog derfor en form for bostøttefunktion.
En erfaring er desuden, at det er vigtigt at indgå klare aftaler med samarbejdspartnere, der
henvender sig om en sag. Aftalernes skal omhandle hvilken rolle den opsøgende medarbejder skal have, hvad der forventes af den der henvender sig, fordeling af tovholderrolle samt
ikke mindst fastlæggelse af en tidshorisont for opgaven, herunder eksempelvis hvornår og
hvordan der skal gøres status for indsatsen.
Side 13
Af mere general karakter kan det påpeges, at det opsøgende arbejde i forhold til målgruppen forudsætter god tid og udpræget fleksibilitet hos den opsøgende medarbejder. D et er
derfor vigtigt, at den medarbejder, der udøver opsøgende arbejde ikke er bundet af for
mange faste opgaver, som lægger beslag på dennes tid.
D e 28 sager som Projekt D obbeltdiagnose har arbejdet med, er kommet fra ni forskellige
instanser. Med den store variation i ”leverandører” af sager kan det konkluderes, at mange
samarbejdspartnere har fået øje på Projekt D obbeltdiagnoses muligheder i forhold til opsøgende arbejde og indledende koordinering.
Side 14
5 Medarbejdere og sam arbejdspartnere
B orgere med dobbeltdiagnoser kan opleve frustrationer og afmagt, når de bliver mødt af
systemer, der ikke er gearede til at tage sig af dem. D et kan være frustrerende for borgeren at være i hænderne på mange aktører på én gang. D et betyder blandt andet, at de skal
fortælle deres historie mange gange til forskellige medarbejdere. Men det kan samtidig
være en udfordring for medarbejderne at skulle tackle borgernes afmagt og frustrationer –
særligt hvis der er manglende klarhed over, hvilke aktører, der i en given sag kan bidrage,
og hvordan det skal organiseres.
H vis systemerne skal kunne arbejde bedre sammen, er det vigtigt med opkvalificering, vidensdeling, undervisning og sparring på tværs mellem forskellige medarbejdergrupper og
samarbejdsflader. D erfor er konferencer, kurser og temadage en vigtig del af Projekt D obbeltdiagnose, og her kan centrale temaer være:
• H vordan virker de forskellige rusmidler ind på psyken?
• H vordan kommunikerer man med et menneske, der har et misbrug?
• H vordan kan man hjælpe brugere til at begå sig bedre socialt?
• H vornår kan man sige, at er der er tale om et misbrug?
På Projekt D obbeltdiagnoses fælles konferencer, temadage og i undervisningssammenhænge kan samarbejdspartnerne mødes og danne netværk og få mulighed for at tilegne
sig viden om dobbeltdiagnoseproblemstillinger og hinandens arbejdsområder. Målet er, at
alle skal vide mere på tværs af sektorer: Kort sagt skal psykiatrien vide mere om misbrugere, og den, der arbejder med misbrugere, skal vide mere om psykisk syge.
Målgruppen for Projekt D obbeltdiagnoses temadage, konferencer, undervisning og andre
aktiviteter med henblik på opkvalificering er medarbejdere i Skanderborg Kommune samt
samarbejdspartnere i og uden for Skanderborg Kommune, som har brugerkontakt. Af relevante interessenter kan naturligvis nævnes socialpsykiatrien, men projektet ønsker at nå
langt bredere ud og henvender sig eksempelvis også til pårørendeforeninger, jobcentre,
politi, behandlingspsykiatrien og botilbud.
N ogle af de oprindeligt planlagte aktiviteter er ikke gennemført i projektperioden frem mod
denne midtvejsevaluering. D et drejer sig om to temadage for psykologer og psykiatere,
som er flyttet til den resterende projektperiode samt en konference, som er flyttet, og nu
har planmæssig afvikling i februar 2011. D erudover var der planlagt et fyraftensmøde for
praktiserende læger, som helt udgår fra projektet som følge af manglende tilslutning og
manglende projektressourcer til planlægning og gennemførelse.
Ide følgende afsnit 4.1 og 4.2 beskrives de gennemførte aktiviteter i perioden fra projektstart til december 2010, hhv. to temadage samt et B edre Liv kursus. D er gøres rede for
aktivitetsmål, målemetoder, målgruppe og ikke mindst hvordan deltagerne har oplevet
aktiviteterne og deres udbytte heraf.
Side 15
5.1 Tem adage for m edarbejdere og sam arbejdsparter
Aktivitetsm ål
Iløbet af hele projektperioden er det projektets mål at planlægge og afholde fire temadage
for samarbejdspartnere, heraf er der på undersøgelsestidspunktet afholdt to temadage.
D eltagermæssigt er det et succeskriterium for temadagene, at der skal deltage 50 personer i hver temadag. D et langsigtede mål med temadagene er, at de skal bidrage til at øge
medarbejderes og samarbejdsparternes mestring af dobbeltdiagnosesager. D eltagerne
skal opleve et udbytte af at have deltaget i temadagene, således at de efterfølgende har
øget deres viden og kompetencer.
Metode
Æ ndringer i deltagernes viden og kompetencer på feltet er målt ved at foretage en screening inden temadagenes start af deltagernes selvvurderede kompetencer indenfor
mestring af dobbeltdiagnosesager. D enne måling er gentaget 1 måned efter temadagsdeltagelse med henblik på at måle eventuelle ændringer i oplevede kompetencer og vidensniveau.
Center for Kvalitetsudvikling har i samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose og Team for
Misbrugspsykiatri udviklet et måleinstrument til måling af mestringskompetencer – forstået bredt som en styrkelse af faglige færdigheder og viden i forhold til brugere med dobbeltdiagnoser (måleinstrumentet kan ses i bilag 4).
D er er søgt inspiration fra flere kilder ved udviklingen af det anvendte måleredskab. Først
og fremmest er det udviklet på baggrund af indholdet i de planlagte temadage. D erudover
er der foretaget litteraturstudier om mestringsstrategier. Måleredskabet indeholder 20
indikatorer på optimal mestring, som er fordelt på fem kategorier:
• Kommunikation med brugerne
• Fritid, venner og familie
• Motivation og færdighedstræning af brugerne
• Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker
• Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede
Medarbejdere og samarbejdspartnere har inden deltagelse i temadage foretaget en egenvurdering af handlekompetencer og viden om brugere med dobbeltdiagnoser. D esuden er
deltagerne blevet bedt om at vurdere på hvilke områder, hvor de særligt kan opnå øget
mestring.
Før og eftermålingerne er blevet suppleret med en telefoninterview undersøgelse blandt
udvalgte medarbejdere og samarbejdspartnere. D enne undersøgelse kan bidrage med
kvalitative vurderinger af kursets konkrete betydning for kursisternes kompetencer i hverdagen.
5.1.1
Karakteristik af deltagerne på tem adagene
Inden deltagelse i temadagene har deltagerne udfyldt et skema med en række baggrundsoplysninger (se tabel 3). D ette kendskab til deltagerne kan give Projekt D obbeltdiagnose
nogle forudsætninger for at tilpasse temadagenes form og indhold.
Side 16
Særligt er det interessant at kende til deltagernes erfaringsgrundlag. D eltagernes erfaringer med dobbeltdiagnosesager spænder vidt, lige fra 3 personer, der angiver ingen erfaring med målgruppen til én person, der angiver at have hele 48 års erfaring med dobbeltdiagnosesager. D et kan være en udfordring, at tilrettelægge temadage for en målgruppe
med så varierende erfaringsgrundlag. D et er dog overvejende erfarne personer, da to tredjedele af deltagerne har over 5 års erfaring med dobbeltdiagnosticerede. H alvdelen af deltagerne angiver, at de dagligt har med dobbeltdiagnosesager at gøre, men igen er der store forskelle. En femtedel af deltagerne beskæftiger sig i deres nuværende arbejde blot med
dobbeltdiagnosticerede 1 gang om måneden eller sjældnere. D en varierende berøring med
og deraf kendskab til målgruppen stiller store krav til oplægsholdernes evne til at formidle
fælles interessante emner, og kan tale for at lave individuelt tilpassede temadage eventuelt i form af w orkshops med forskelligt indholdsmæssigt niveau.
Tabel 3:Karakteristik af deltagere på tem adage (N :91)
Svarpersoner
Procent
Mand
23
25 %
Kvinde
68
75 %
– 40 år
28
34 %
41 - 50 år
29
36 %
51 år -
25
31 %
- 5 år
25
31 %
6 – 10 år
25
31 %
11 – 15 år
18
22 %
16 år -
13
16 %
H ver dag
43
49 %
1 gang om ugen
26
30 %
1 gang om mdr.
8
9%
Sjældnere
9
10 %
Aldrig
1
1%
H vordan er den ledelsesm æ ssige
opbakning til at im plem entere ny
G od
56
64 %
N ogenlunde
27
27 %
viden om dobbeltdiagnosesager?
D årlig
9
9%
Arbejdspladsens kvalifikationer
ift.varetagelse af dobbelt-
G od
23
23 %
N ogenlunde
52
63 %
diagnosesager
D årlig
11
13 %
N ej, aldrig
33
36 %
1 gang
24
26 %
2-4 gang
19
21 %
Over 5 gange
15
17 %
Køn
Alder
Antal års erfaring m ed dobbeltdiagnosesager
H vor ofte har du m ed dobbeltdiagnosesager at gøre i dit
nuvæ rende arbejde?
H ar du tidligere deltaget i tem adage,
konferencer m v.m hp.at styrke din
viden om dobbeltdiagnosesager?
Knap to tredjedele af deltagerne oplever en god ledelsesmæssig opbakning til at implementere ny viden om dobbeltdiagnosticerede. D et er velkendt, at engagement fra ledelses
side er nøglen til succesfuld implementering. Resultatet er derfor et godt udgangspunkt
for et nyskabende projekt som Projekt D obbeltdiagnose, der er meget afhængig af, at
samarbejdsparterne ønsker at implementere den viden, der kommer fra projektet. Endeligt
Side 17
er det interessant, at 63 % svarer ”nogenlunde” og 13 % svarer ”dårligt” på spørgsmålet om
arbejdspladsens kvalifikationer til at varetage sager om dobbeltdiagnosticerede. D et er en
indikator på, at der er et grundlæggende behov for opkvalificering og dermed for afholdelse af temadage og kurser som planlagt i Projekt D obbeltdiagnose.
I bilag 5 er oplistet de forskellige arbejdspladser som deltagerne på temadagene repræsenterer. D et kan betegnes som en succes, at det er lykkedes at opnå deltagelse af en så
bred gruppe af samarbejdsparter, herunder fra behandliingspsykiatrien.
5.1.2
Tem adag 1:R usm idlernes kem i og psykologiske påvirkning
D en første temadag blev afholdt den 16. april 2010. D er deltog knap 100 medarbejdere og
samarbejdsparter. Formålet med den indledende temadag var overordnet, at give deltagerne viden om rusmidler, misbrug i relation til psykiatri og viden om behandlingsmuligheder. Temaet for dagen var imidlertid ikke afstemt med oplægsholderne fra Team for Misbrugspsykiatri. D agen fik derfor ikke så tydeligt et fokus på konkret viden om rusmidler,
snarere handlede dagen om motivation. D et ændrede indhold var ikke på forhånd meldt ud
til deltagerne. D ette medførte nogle skuffede reaktioner, hvilket også kan ses af deltagernes vurderinger af dagen – se nedenfor.
Deltagernes vurderinger af tem adag 1
Efter temadagen har deltagerne modtaget et elektronisk spørgeskema, som 61 personer
(67 % ) valgte at besvare. D eltagerne havde mulighed for at angive deres tilfredshed på en
skala fra 1-6. D ata er sammenfattet til tre kategorier, hvor svar i kategori 1-2 benævnes
”N ej, i lav grad”, svar i 3-4 ”N ogenlunde” og svar i 5-6 ”Ja, i højgrad”. Ifigur 1 ses deltagernes svar på seks spørgsmål om temadagen.
Figur 1:Deltagernes vurderinger af tem adag 1 (N :61)
100
90
80
Procent
70
60
50
40
30
20
10
Nej, i lav grad
Nogenlunde
6: Fik lyst til at deltage i
Dobbeltdiagnoseteamets
næste temadage
5: Fysiske rammer var
gode
4: God mulighed for
netværksdannelse
3: Klarhed over hvad
Dobbeltdiagnoseteamet
er
2: God balance mellem
oplæg og andet
1: Mulighed for aktiv
deltagelse
0
Ja, i høj grad
D eltagernes tilbagemeldinger på temadag 1 er generelt ikke særligt positive, hvilket også
giver sig udslag i, at blot en tredjedel af deltagerne svarer, at de fik lyst til at deltage i D obbeltdiagnoseteamets næste temadag (sp.6). D er er størst tilfredshed med de fysiske rammer (sp.5), som to tredjedele finder gode. En stor del af deltagerne savnede bedre mulighed for aktiv deltagelse (sp.1), netværksdannelse (sp.4), klarhed over, hvad D obbeltdiagnoSide 18
seteamet kan bruges til (sp.3) og bedre balance mellem oplæg øvrige aktiviteter (sp.2).
Samlet set vurderer 19 deltagere (31 % ), at deres faglige udbytte var utilfredsstillende og
blot 12 deltagere (20 % ), at udbyttet var tilfredsstillende.
Spørgeskemaet gav desuden deltagerne mulighed for at afgive en skriftlig kommentar om
dagen eller komme med ændringsforslag. D et har mange benyttet sig af. Som et supplement er der gennemført telefoninterview med fire forskellige samarbejdsparter, som deltog i temadagen. D ette kvalitative materiale er efterfølgende inddelt i fire temaer: 1) Vurdering af oplæg, 2) Temadagens program 3) Fagligt udbytte og 4) Æ ndringsforslag. N edenfor præsenteres eksempler på kommentarer indenfor de fire temaer.
Tem a
Eksem pler på kom m entarer
Vurdering af oplæg
D et var ”for lidt kød”. Psykiateren, der holdt oplæg, var dårlig til at undervise.
Psykologen var dog god.
Jeg var meget skuffet over oplægget af psykiateren. D et er tydeligt, at han er
en meget vidende mand indenfor området. D et er dog bestemt ikke hans stærke side at formidle denne viden videre til en større forsamling.
Jeg var rigtig glad for at være med på temadagen (… ) gode oplægsholdere, et
rigtig godt sammensat program.
Temadagens
program
Blev meget skuffet over, at temadagen ikke indeholdte den udsendte dagsorden. Ville hellere have deltaget i temadagen med oprindelig dagsorden.
Fantastisk temadag. G odt med tid til netværksdannelse - det giver mulighed
for også på dagen at tale om oplæg og tiltag andre steder, og en oplevelse af at
være deltagende.
Først og fremmest - vær forberedt!Sørg for at have styr på - arrangementet,
strukturen, indholdet, praktiske ting!Vores tid er kostbar.
Fagligt udbytte
Jeg synes Ihar undervurderet deltagernes viden, da det var på absolut begynderstadiet.
Målret arrangementer efter deltagernes forudsætninger og undgå for stor
spredning i deltagerkredsen. Spørg potentielle deltagere til deres ønsker om
form og indhold.
Jeg oplevede dagen som uinteressant og skabte ikke klarhed over, hvad D obbeltdiagnoseteamet beskæftiger sig med.
Æ ndringsforslag
D et vil være en god ide først og fremmest at bruge kommunens egne folk som
oplægsholdere, da der allerede findes en stor viden på området.
Mere tid til at stille spørgsmål samt en bruger på talerstolen.
D et kunne være godt at der var mulighed for at bringe case op i plenum, fx om
nogle af de dilemmaer vi står i, i vores hverdag.
D et ville have været rart, hvis der havde været udsendt en deltagerliste, så
man vidste hvem, det kunne være interessant at snakke med i pauserne. Evt.
en runde, hvor man præsenterede sig først.
Side 19
5.1.3
Tem adag 2:H vad tæ nker og gør de andre egentlig?
Projektets anden temadag blev afholdt den 7. oktober 2010 og havde titlen ”H vad tænker
og gør de andre egentlig?” Som på temadag 1 deltog også her knap 100 mennesker. H ensigten var, at skabe et forum for øget fælles forståelse af samarbejdspartnernes tænkning,
organisering og handlinger. Et af kritikpunkterne ved temadag 1 var, at der var afsat for lidt
tid til gensidig udveksling af viden om hinanden og netværksdannelse. D en anden temadag
havde derfor som specifikt mål, at styrke det tværsektorielle kendskab og samarbejde,
blandt andet ved at give samarbejdsparterne lejlighed til at præsentere sig overfor hinanden. D et skete i form af 10-minutters præsentationer, hvilket skærpede oplæggets fokus
på, hvad samarbejdspartneren kan byde ind med i forhold til dobbeltdiagnosticerede frem
for lange fortællinger om sted, organisering mv. D er var desuden fokus på deltagerinvolvering i form af diskussion, refleksion og musiske aktiviteter.
Deltagernes vurderinger af tem adag 2
Som det ses af resultaterne i figur 2 er deltagernes tilbagemeldinger på temadag to helt
anderledes positive i forhold til første temadag – og her skal det bemærkes, at deltagerkredsen var stort set identisk.
Figur 2:Deltagernes vurderinger af tem adag 2 (N :65)
100
90
80
Procent
70
60
50
40
30
20
10
Nej, i lav grad
Nogenlunde
6: Fik lyst til at deltage i
Dobbeltdiagnoseteamets
næste temadage
5: Fysiske rammer var
gode
4: God mulighed for
netværksdannelse
3: Oplæggene på
temadagen blev
præsenteret på en
interessant måde
2: God balance mellem
oplæg og andet
1: Mulighed for aktiv
deltagelse
0
Ja, i høj grad
Fire ud af fem deltagere var meget tilfredse med balancen mellem oplæg og andre aktiviteter på temadagen. Samtidig fandt en tilsvarende andel af deltagerne, at oplæggene blev
præsenteret på en interessant måde. D et viser klart, at temadagen har fundet sin rette
form, og en stor andel svarer da også, at de fik lyst til at deltage i Projekt D obbeltdiagnoses
næste temadage. D eltagerne er også blevet bedt om at vurdere deres faglige udbytte af
dagen. H ertil svarer blot tre personer (4 % ), at deres faglige udbytte var utilfredsstillende
(31 % ved temadag 1), mens 42 personer (66 % ) vurderer udbyttet som tilfredsstillende (20
% ved temadag 1).
Side 20
Tem a
Eksem pler på kom m entarer
Vurdering af oplæg
Jeg kunne godt lide, at det var hverdags fortællinger vi skulle høre om, og forholde os til. D et var nogle gode oplægsholdere der var fundet til dagen.
Præsentationen af de forskellige aktører var meget fint, det var godt at få sat
et ansigt på samarbejdspartnerne.
Temadagens
program
D et var tydeligt at mærke, at de havde brugt erfaringerne fra den første temadag. D et lå tidligere på dagen, vi kom hurtigere i gang og der var ikke for mange
pauser. D er var mange gode korte oplæg, som var bedre formidlet end på den
første temadag.
D ejligt at Ihar taget kritikken fra første temadag til Jer, og har gjort Jer umage
med at gøre temadagen mere levende, og med mere input af relevant læring,
samt færre pauser!
Rigtig super dejlig dag, fantastisk måde med at hver person fik 10 min. på. På
den måde blev det aldrig ensformigt. D ejligt at der var så mange cases.
Fagligt udbytte
G odt tænkt med temadagen "H vad tænker og gør de andre" Jeg fik udover ny
viden også skabt nye kontakter og aftaler.
D er var for mange ledere der udtalte sig. Også om noget de ikke havde forstand på. Jeg følte ikke jeg havde mulighed for at deltage i et forum hvor det
hele foregik på lederplan. Jeg manglede os på gulvet og fokus på aktiviteterne
der er her i kommunen.
Min udgangsviden var meget lav - og der er jo grænser for hvor stor viden jeg
kan opnå på kort tid. Men temadagene gør det muligt for mig at finde den viden
jeg skal bruge. Super professionelt kursus. TAK.
Æ ndringsforslag
Jeg kunne godt tænke mig et fokus på, hvordan det er at vokse op som barn i
familier præget af forskellige psykiske/ misbrugsprægede problemer. Vi ved
det er ekstremt belastende og invaliderende. H vad er erfaringerne fra praksis
og kan vi blive bedre til at pakke op tværfagligt.
D er er brug for debat om/ fokus på - hvem gør hvad - hvordan er kommandovejen. Samt pauser til netværksdannelse.
N ogle indlæg fra brugere om hvad de synes fungerer/ikke fungerer.
5.1.4
U dvikling i m edarbejdere og sam arbejdsparters kom petencer
Medarbejderes og samarbejdsparters kompetencer er målt inden temadagene ved at stille
20 spørgsmål indenfor følgende fem temaer:
• Tema 1: Kommunikation med brugerne
• Tema 2: Fritid, familie og venner
• Tema 3: Motivation og færdighedstræning af brugerne
• Tema 4: Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker
• Tema 5: Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede
D eltagerne har kunnet svar på en skala fra 1-6, som også i denne sammenhæng er bearbejdet således at svar i 1-2 kategoriseres ”N ej, i lav grad”, svar i 3-4 ”N ogenlunde” og 5-6 er udtryk for ”Ja, i høj grad”. D esuden er der beregnet et gennemsnit for besvarelserne, hvilket
muliggør en sammenligning mellem status før og efter temadage. D et bliver dermed muligt
at se, om der set som en samlet gruppe er sket en udvikling i deltagernes kompetencer.
Side 21
U ndersøgelsen er designet således, at der gennemføres eftermålinger, når der er afholdt
en temadag, som har omhandlet et af de fem ovenstående temaer. 1 måned efter temadag
1, som havde titlen ”Rusmidlernes kemi og psykologiske virkning” har deltagerne fået tilsendt et elektronisk spørgeskema med de spørgsmål, der hører til tema 4 ”Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker”. Tilsvarende har deltagerne efter den anden temadag besvaret spørgsmål, der omhandler tema 5: ”Viden om organisering af indsatsen for
dobbeltdiagnosticerede”.
D e præsenterede data giver Projekt D obbeltdiagnose en vigtig viden om, hvilke kompetencer der er til stede hos medarbejdere og samarbejdsparter, hvordan kompetencerne fordeler sig mellem de fem temaer, og hvor de eventuelt mangler indsigt eller handlemuligheder.
D enne viden giver en mulighed for at målrette undervisningsaktiviteter, oplæg mv. og samtidig undgå at bruge for mange ressourcer på områder, hvor deltagerne i forvejen har viden og gode kompetencer.
Tabel 4:Kom m unikation m ed brugerne
N ej,i lav
grad
N ogenlunde
Ja,i høj
grad
G ns.ved
start
Jeg er god til at tale åbent
med brugerne om deres
misbrug, psykiske tilstand og
andre væsentlige problematikker
0%
43 %
57 %
4,66
Jeg er god til at formulere
krav og sætte grænser over
for brugerne
3%
56 %
41 %
4,27
Jeg er god til at opbygge
tillidsrelationer til brugerne
1%
29 %
70 %
4,88
Jeg er god til at tackle følelsesmæssige reaktioner hos
brugerne
1%
40 %
59 %
4,69
G ns.efter
tem adage
U dvikling
U d af de fem temaer er ”Kommunikation med brugerne” det tema, hvor deltagerne angiver
at have de bedste forudsætninger. Særligt vurderer deltagerne, at de er gode til at opbygge tillidsrelationer hos brugerne, men også i forhold til de tre øvrige spørgsmål indenfor
temaet scores der højt.
Side 22
Tabel 5:Fritid,fam ilie og venner
N ej,i lav
grad
N ogenlunde
Ja,i høj
grad
G ns.ved
start
Jeg er god til at motivere
brugerne til at deltage i
aktiviteter
8%
67 %
25 %
3,69
Jeg er god til at få brugerne
til at indgå i positivt samvær
med familie og venner
8%
72 %
20 %
3,84
Jeg er god til at få brugerne
til at søge kontakt til andre
Mennesker
3%
77 %
20 %
3,86
Jeg er god til at få brugerne
til at holde aftaler overfor
familie og venner
6%
78 %
16 %
3,72
G ns.efter
tem adage
U dvikling
Temaet om ”Fritid, familie og venner” handler om at få brugerne til at deltage i aktiviteter,
indgår i samvær, søge kontakt med andre mennesker og kunne holde aftaler overfor familie og venner. H er svarer mellem 16 og 25 % ”ja, i høj grad”, dvs. der fortsat er udviklingsmuligheder for en stor gruppe af medarbejdere og samarbejdspartnere.
Tabel 6:Motivation og fæ rdighedstræ ning af brugerne
N ej,i lav
grad
N ogenlunde
Ja,i høj
grad
G ns.ved
start
Jeg er god til at motivere
brugerne til at indgå i og
deltage aktivt i behandling
12 %
62 %
27 %
3,77
Jeg har stor viden om, hvad
der hindrer brugere i at
indgå i og følge en behandling
23 %
48 %
28 %
3,64
Jeg er god til at motivere
brugerne til at modstå
ruspres og trang
28 %
55 %
16 %
3,29
Jeg er god til at give brugerne håb om forandring af
deres livsførelse
8%
54 %
38 %
4,09
Jeg er god til at give brugerne råd om, hvordan de kan
acceptere sig selv og deres
livsførelse
9%
57 %
36 %
4,05
G ns.efter
tem adage
U dvikling
Itemaet om ”motivation og færdighedstræning” er der særligt et udviklingspotentiale omkring evnen til at motivere brugerne til at modstå ruspres og trang. En fjerdedel af deltagerne mener ikke, at de gode til at motivere i den sammenhæng. D eltagerne scorer derimod højt på evne til at give brugerne håb om forandring af livsførelse og til at give brugerne råd om, hvordan de kan acceptere sig selv og deres livsførelse.
Side 23
Tabel 7:Viden om dobbeltdiagnosticerede problem atikker
N ej,i lav
grad
N ogenlunde
Ja,i høj
grad
G ns.ved
start
G ns.efter
tem adage
U dvikling
Jeg har stor viden om rusmidler og deres indvirkning
30 %
49 %
21 %
3,37
3,75
+ 0,38
Jeg har stor viden om psykiske lidelser
8%
36 %
56 %
4,43
4,87
+ 0,44
Jeg har stor viden om sammenhænge mellem rusmiddelproblematikker og psykiske lidelser
26 %
47 %
27 %
3,45
3,77
+ 0,32
Jeg har stor viden om de
fysiske og psykiske konsekvenser af at være dobbeltdiagnosticeret
29 %
45 %
26 %
3,46
3, 79
+ 0,33
D er er lavet før og eftermålinger på deltagernes viden og kompetencer om dobbeltdiagnosticeredes problematikker. D et er interessant at se, at deltagerne mener, at de har øget deres
kompetencer efter temadag 1 på trods af, at mange oplevede, at temadagen egentlig ikke
handlede om rusmidler og deres effekt. D eltagerne oplever således at have øget viden om
rusmidler og deres effekt, om psykiske lidelser, om sammenhænge mellem rusmiddelproblematikker og psykiske lidelser samt om fysiske og psykiske konsekvenser af at være
dobbeltdiagnosticeret. En anden interessant observation er, at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor viden – viden om psykiske lidelser – er der sket fremskridt.
Tabel 8:Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede
N ej,i lav
grad
N ogenlunde
Ja,i høj
grad
G ns.ved
start
G ns.efter
tem adage
U dvikling
Jeg har stor indsigt i relevante samarbejds-partnere og
deres kompetencer
25 %
55 %
20 %
3,32
4,0
+ 0,69
Jeg har stor indsigt i, hvordan en dobbeltdiag-nosesag
skal koordineres
44 %
47 %
8%
2,96
3,54
+ 0,58
Jeg har stor viden om, hvilke
tilbud der er til rådighed for
dobbeltdiagnosticerede
42 %
45 %
13 %
2,98
3,63
+ 0,65
Titlen på temadag 2 var ”H vad tænker og gør de andre egentlig?”, og handlede om at give
deltagerne en øget forståelse af vigtige samarbejdspartneres tænkning, organisering og
handling på området. D et må i højgrad siges at være lykkedes. Tallene i tabel X viser også,
at temaet om ”Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede”, var et område, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere særligt havde behov for øget viden. U d af
de fem temaer havde deltagerne inden temadagen vurderet deres viden og kompetencer
lavest på dette område. D er er spurgt til tre områder, og der er sket en stor fremgang både
hvad angår indsigt i relevante samarbejdspartnere og deres kompetencer;indsigt i hvordan en dobbeltdiagnosesag skal koordineres og hvilke tilbud der er til rådighed for dobbeltdiagnosticerede
Side 24
5.1.5
O m råder hvor der er sæ rligt behov for øgede kom petencer
Medarbejdere og samarbejdspartnere er også blevet spurgt om, på hvilke områder de særligt oplever et behov for øgede kompetencer, når det drejer sig om håndtering af dobbeltdiagnosesager. Over halvdelen har afgivet en kommentar. Kommentarerne samlede sig
særligt om tre temaer, henholdsvis 1) Organisatoriske forhold herunder især viden om mulige samarbejdspartnere og deres kompetencer, 2) D ilemmaer og konkrete problemstillinger, herunder især motivationsarbejdet og 3) Viden om rusmidler og sammenhængen med
psykiske lidelser. Inedenstående oversigt præsenteres eksempler på kommentarer indenfor de tre temaer, og kan dermed tjene som inspiration i forhold til planlægning af kommende temadage.
Tem a
Eksem pler på kom m entarer
Organisatoriske
forhold
Akuthjælp – hvem tager sig af hvad efter kl. 16?
Oversigt over alle former for behandlingsmuligheder i kommune og region
Mulige tilbud under indlæggelse
H vordan tackler man, at en kommune ikke kan beslutte hvilken afdeling en
person hører til, fordi der er flere diagnoser?
H vordan får vi alle relevante samarbejdspartnere til at ville hjælpe borgeren,
og ikke melde pas?
Blive bedre til at højne samarbejdspartnernes motivation, viden og forståelse
for dobbeltdiagnosticerede, herunder især læger og speciallæger i psykiatri
D ilemmaer og
D ilemma mellem retten til at ”gå i hundene” og omsorgssvigt
konkrete problemstillinger
D en svære balance mellem at motivere og overtale
Misbrug under indlæggelse, hvordan undgås det?
Skal der være faste urinscreeninger?
Abstinensbehandling når det ikke er alkohol, der misbruges
H vad med børnene i familierne, hvordan hjælper vi dem?
Viden om rusmidler og sammen-
En indsigt i, hvorfor rusmidler er så styrende, at alt andet er sekundært. H vad
kan man sætte i stedet for rusmidler?
hæng med psykiske lidelser
Konkret viden om rusmidlernes kemi (virkning, bivirkning, afrusning, abstinenser)
En større viden om sammenhæng mellem rusmiddelproblematikker og psykiske lidelser
Mere viden om de forskellige psykiatriske diagnoser
H vilke symptomer er der på påvirkning af stoffer?
Side 25
5.2 B edre Liv kurser
D obbeltdiagnosticerede oplever ofte mangel på sociale færdigheder. Manglende sociale
færdigheder og manglende selvværd kan være medvirkende til at fastholde en person i et
fortsat forbrug. D er kan opstå ”onde cirkler” af vedvarende forbrug af rusmidler, ustruktureret livsførelse og psykose. Som personale kan man føle sig magtesløs i sådanne situationer. Med henblik på at øge medarbejderes og samarbejdspartnernes kompetencer på disse
områder udbyder Projekt D obbeltdiagnose i samarbejde med Team for Misbrugspsykiatri
”B edre Liv” kurser. B edre Liv er et koncept udviklet i N orge. D et er et kursus som kombinerer den mest essentielle viden om motivation, social færdighedstræning og håndtering af
misbrug. D er arbejdes med kognitive principper, indøvelse af færdigheder vha. rollespil.
Kurset varer fem dage plus en halv dags opfølgning. Tilgangen bygger på, at fagpersonerne
efterfølgende underviser brugerne i konceptet.
Aktivitetsm ål
Målet er at afholde tre ”B edre Liv” kurser i projektperioden. 60 personer, heraf 40 medarbejdere og 20 samarbejdspartnere, skal have gennemført et kursus.
Metode
D er gennemføres tilsvarende før og eftermålinger som ved temadagene, dvs. at deltagerne
vurderer deres kompetencer på en række centrale områder inden kursusstart, og denne
måling gentages efter kursusafslutning. D et er besluttet at foretage den opfølgende måling på B edre Liv tre måneder efter kursusafslutning. Som supplement til kompetencemålingerne, er der gennemført telefoninterview med fire udvalgte kursusdeltagere.
5.2.1
R esultater
Indtil denne midtvejsevaluering er der gennemført ét B edre Liv kursus. D et blev afholdt i
efteråret 2010 og havde, som planlagt 20 deltagere. Samtlige deltagere var fra Skanderborg Kommune.
D er foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen ikke data på deltagernes egenvurderinger af kompetencer. D erimod er der indhentet data om deltagernes tilfredshed med
kurset, dets form og deltagernes udbytte. Et par uger efter sidste kursusdag i december
modtog kursusdeltagerne et elektronisk spørgeskema med 10 spørgsmål herom. H alvdelen
af deltagerne, dvs. 10 personer, valgte at besvare spørgeskemaet.
D a der blot er 10 besvarelser på baggrund af ét kursus skal data tolkes med forsigtighed.
Som det ses i tabel 9, er der overvejende tilfredshed med kurset. Men der ses forskelle på
besvarelserne af de stillede spørgsmål. Størst tilfredshed er der med kursets grundide om,
at brugerne skal tage ansvar for eget liv og med muligheden for at kunne deltage aktivt på
kurset. Lavest tilfredshed er der med kursets oplægsholdere, de fysiske rammer og kursusindholdets relevans for det daglige arbejde. Kursisterne har også vurderet deres faglige
udbytte af kurset. H er svarer fire personer tilfredsstillende, fem personer nogenlunde og
én person utilfredsstillende.
Side 26
Tabel 9:Tilfredshed m ed B edre Liv (N :10)
Spørgsm ål
N ej,i lav grad
N ogenlunde
Ja,i høj grad
Total
Jeg havde god mulighed for at deltage
aktivt på kurset
10 % (1)
20 % (2)
70 % (7)
100 % (10)
D er var en god balance mellem oplæg,
øvelse i Bedre liv grupper og øvelse af
tekniske færdigheder
20 % (2)
20 % (2)
60 % (6)
100 % (10)
I Bedre liv kurset er grundideen, at
brugerne skal tage ansvar for eget liv.
D en tilgang tiltaler mig
10 % (1)
10 % (1)
80 % (8)
100 % (10)
Indholdet på kurset er relevant for de
brugere jeg arbejder med i mit daglige
arbejde
20 % (2)
40 % (4)
40 % (4)
100 % (10)
Kurset kan bidrage til en bedre kommunikation og et bedre tværsektorielt
samarbejde omkring borgere med en
dobbeltdiagnose
10 % (1)
40 % (4)
50 % (5)
100 % (10)
Indstillingen og de lærte teknikker på
kurset vil kunne anvendes i individuelle
forløb
10 % (1)
30 % (3)
60 % (6)
100 % (10)
D e fysiske rammer på kurset var gode
10 % (1)
50 % (5)
40 % (4)
100 % (10)
Oplægsholderne på kurset var gode
formidlere
20 % (2)
50 % (5)
30 % (3)
100 % (10)
D e opfølgende telefoninterview viste, at deltagerne har haft nogle blandede oplevelser på
B edre Liv kurserne. B landt de positive elementer var den viden, som deltagerne fik om motiverende samtaler. Via øvelser føler deltagerne sig nu i stand til at bruge denne metode.
D esuden har kurset skabt fokus på muligheden for at afvikle B edre Liv-grupper, hvordan
man skal styre grupperne og hvordan de kan sammensættes. D et har skabt engagement,
og interview personerne fortæller, at personalet føler sig trygge ved at skulle være gruppeledere.
Om de forskellige undervisningsdage siger interview personerne, at de to første moduler
var udmærkede. D er blev præsenteret interessante metoder, der er bredt anvendelige for
det daglige arbejde og ikke kun i forhold til dobbeltdiagnosticerede. Viden blev præsenteret
i et roligt tempo med tid til refleksion. D en afsluttende dag blev imidlertid oplevet som
langsommelig og med en meget løs struktur, som gjorde det vanskeligt at fastholde energien på kurset. D eltagerne oplevede i øvrigt, at der ikke blev præsenteret noget nyt stof,
der var for få input fra oplægsholderne og for meget fokus på refleksioner over, hvad man
havde tænkt siden sidste undervisning. Én af interview personerne mener ikke, at den form
egner sig til et stort forum, men snarere til mindre grupper. D et var desuden et dårligt rum,
man sad meget langt væk fra de talende, og det var svært at få en dialog i gang.
Side 27
5.3 Sam m enfatning og anbefalinger
D eltagermæssigt har temadagene levet op til de opstillede succeskriterier. Målet var 50
deltagere pr. temadag, men knap 100 medarbejdere og samarbejdspartnere valgte at deltage i de to afholdte temadage. D et må ligeledes betegnes som en succes, at det er lykkedes at tiltrække en meget bred deltagerskare, hvilket indikerer et vidtstrakt behov for øget
viden om dobbeltdiagnosticerede. B ehovet for viden understøttes af, at under en fjerdedel
af deltagerne på temadagene vurderer, at deres arbejdsplads er god til at håndtere sager
om dobbeltdiagnosticerede. D eltagerne i temadagene har meget varierende erfaringsgrundlag i forhold til dobbeltdiagnosesager. D et afspejles i deltagernes vurderinger af temadagene. N ogle har fundet, at den præsenterede viden var på for højt niveau, mens andre fandt at man bevægede sig for meget på begynderstadiet. D et kan tale for, at Projekt
D obbeltdiagnose fremadrettet målretter sine temadage eller tilgodeser særlige grupper
ved at afholde w orkshops på forskellige niveauer.
D eltagere i den første temadag var generelt kritiske over dagens indhold, herunder at det
reelle indhold på dagen var markant anderledes end det udmeldte program. B lot 20 % af
deltagerne var tilfredse med det faglige udbytte. D et er kritisk for projektets opbakning
blandt centrale samarbejdspartnere, at man lægger ud med en temadag, der ikke lever op
til en stor del af deltagernes forventninger.
Til gengæld er det positivt, at man trods kritikken formåede at få folk til at deltage i den
næste temadag. D eltagerne på temadag 2 var langt mere positive og flere kommenterede,
at Projekt D obbeltdiagnose havde lært af de begåede fejl i forhold til planlægning og afvikling af temadag 1. Form, indhold og målgruppe matchede bedre på den anden temadag. 66
% fandt, at de fik et godt fagligt udbytte af dagen, og fire ud af fem deltagere vurderede, at
de fik lyst til at deltage i flere af Projekt D obbeltdiagnoses arrangementer.
U dviklingen i deltagernes mestring af dobbeltdiagnosesager er målt ved inden temadagene at bede deltagerne vurdere deres kompetencer indenfor fem centrale områder. Målingen er gentaget ca. 1 måned efter temadagene. Opgørelsen af medarbejderes og samarbejdspartnernes kompetencer giver Projekt D obbeltdiagnose væsentlig indsigt i, hvordan
kompetencerne fordeler sig hos medarbejdere og samarbejdspartnerne. Kompetencemålingerne giver viden om mangler i forhold til kompetencer og handlemuligheder og dermed
mulighed for at målrette undervisningsaktiviteter, oplæg mv. Eksempelvis scorer deltagerne højt på temaet om ”kommunikation med brugerne”, hvilket dækker over at kunne
tale åbent om problemstillinger, tackle følelsesmæssige reaktioner og vinde tillid. D en viden kan projektet bruge til enten at nedprioritere dette tema i forhold til områder, hvor
deltagerne mangler kompetencer eller tilrettelægge undervisningen på et højere niveau.
Kompetencemålingen viser desuden, at temaet om ”Viden om organisering af indsatsen
for dobbeltdiagnosticerede”, var dét område, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere
oprindeligt havde størst behov for øget viden. Efter temadag 2, som netop omhandlede
samarbejdspartnernes tænkning, organisering og handling på området ses en klar fremgang i deltagernes kompetencer på dette felt. Ligeledes har deltagerne øget deres viden
om dobbeltdiagnosticeredes problematikker, herunder viden om rusmidler og deres effekt,
psykiske lidelser og konsekvenser af at være dobbeltdiagnosticeret. Målingerne viser endeligt, at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor viden, er der sket fremskridt.
Side 28
Side 29
B ilag
B ilag 1: Præsentation af Center for Kvalitetsudvikling
B ilag 2: Registreringsskema vedr. koordinering af sager i Fællesteamet
B ilag 3: Måleinstrument vedr. udvikling i borgernes livssituation og livskvalitet
B ilag 4: Instrument til måling af mestringskompetencer
B ilag 5: D eltagende arbejdspladser i forbindelse med temadage
Side 30
B ilag 1:Præ sentation af Center for Kvalitetsudvikling
Center for Kvalitetsudvikling (CfK) er et metode- og kompetencecenter i Region Midtjylland. Centret har aktuelt ca. 80 medarbejdere og er både regionalt og nationalt en aktiv
spiller på sundheds-, psykiatri- og socialområderne. CfK varetager opgaver for kommuner,
regioner, ministerier, brugerorganisationer m.m. med sigte på dokumentation, analyse,
kvalitetsudvikling og implementering.
!
&
"
(
!
%
#
$
&'
" )$
#
"
(
+
*
(
%
CfK har omfattende erfaring i brugen af metoder til vidensindsamling, evaluering og udvikling, og har i en årrække været førende i forhold til at tilpasse innovative og perspektivrige
metoder udviklet i udlandet til en dansk sammenhæng. I forhold til det socialpsykiatriske
område har CfK siden midten af 1990'erne stået for en lang række projekter, som har bidraget til at styrke indsatsen i kommuner og regioner.
Læs mere her: w w w .cfk.rm.dk
Side 31
B ilag 2:R egistreringsskem a vedr.koordinering af sager i Fæ llesteam et
Fæ llesteam et
[U dfyldes ved første behandling i Fællesteamet]
B rugerens navn:
Dato:
Sagen kom m er fra:
Deltagere på m ødet
N avn
Institution
Sagens problem stillinger
Side 32
Aktører i sagen
N avn
O pgave
Institution/Pårørende
R ollefordeling
Succeskriterier
Side 33
B ilag 3:Måleinstrum ent vedr.udvikling i livssituation og livskvalitet
,
/
0
1
2
3453 67682
9
- %
%
.
2
Måling af livskvalitet
Projekt Dobbeltdiagnose Skanderborg Kom m une
Vær venlig at læse hvert udsagn grundigt, og svar hvor
enig eller uenig du er ved at sætte et kryds ved det udsagn,
som passer.
1. Jeg har kontrol over m it liv
2. Selvom der er svæ re dage,går det frem ad for
m ig
3. Jeg beder om hjæ lp,når jeg ikke har det godt
4. Mit liv er ofte kaotisk
5. Jeg tror på m ig selv
6. Jeg føler m ig rolig og afslappet
7. Jeg gør noget for at læ re andre m ennesker at
kende
8. Jeg er lige så m eget væ rd som andre m ennesker
9. Min hverdag er fyldt m ed ting,som interesserer
m ig
10. Jeg har selv m ulighed for at forandre m it liv
11. Jeg føler m ig ofte ensom
12. Jeg oplever,at der er nogen,der gerne vil hjæ lpe m ig
13. Jeg føler m ig som en del af et fæ llesskab
14. Jeg er interesseret i ting,der sker om kring m ig
15. Min livskvalitet vil blive bedre i frem tiden
16. Jeg har læ rt at leve m ed de vanskeligheder,jeg
har i m it liv
17. N år jeg læ gger planer,er jeg næ sten sikker på
at føre dem ud i livet
Side 34
Meget
uenig
U enig
D ato:_________
H verken
enig eller
uenig
Enig
Meget
enig
B ilag 4:Instrum ent til m åling af m estringskom petencer
Kom petencer vedrørende dobbeltdiagnosesager*
* Dobbeltdiagnosesager vedrører patienter,der har en rusm iddelproblem atik sam tidig m ed m indst en anden psykiatrisk diagnose lidelse (Team for Misbrugspsykiatri)
Kæ re deltager i tem adag!
Inden start på temadagen bedes du udfylde dette skema, som omhandler dine kompetencer vedrørende dobbeltdiagnosesager. Skemaet anvendes til at tilpasse undervisningen og til at følge op på dit udbytte af kurset.
Om ca. 1 måned modtager du et opfølgende spørgeskema, hvor vi spørger til dit udbytte af dagen. U ndersøgelsen
gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Er jeg anonym i undersøgelsen?
Ja, dine svar er anonyme. Center for Kvalitetsudvikling bearbejder svarene og udarbejder en rapport, hvor ingen
deltagere kan genkendes. D et påtrykte løbenummer anvendes alene til et statistisk formål.
Spørgsmål til skemaet kan stilles til kursuslederen.
På forhånd tak for din besvarelse!
Køn:
Mand
Kvinde
Alder:
Arbejdsplads:
Stilling:
U ddannelse:
Antal års erfaring med dobbeltdiagnosesager:
år
H ver dag
1 gang
om ugen
1 gang om
måneden
Sjældnere
Aldrig
Ved ikke/
Ikke
relevant
H vor ofte har du med dobbeltdiagnosesager at gøre i
dit nuværende arbejde?
G od
N ogenlunde
D årlig
Ved ikke/Ikke
relevant
H vordan vurderer du den ledelsesmæssige opbakning
på din arbejdsplads til at implementere ny viden om
dobbeltdiagnosesager?
H vordan vurder du din arbejdsplads’kvalifikation i forhold til varetagelse af dobbeltdiagnosesager?
N ej,
Aldrig
1 gang
2-4 gange
Over 5 gange
H ar du tidligere deltaget i temadage, konferencer, kurser e.l. med henblik på at styrke din faglige viden om
dobbeltdiagnosesager?
Side 35
H vordan vurderer du din faglighed ift.dobbeltdiagnosesager? (sæt ring om et tal)
Kom m unikation m ed brugerne
Jeg er god til at tale åbent med brugerne om deres misbrug,
psykiske tilstand og andre væsentlige problematikker
N ej/
Ja/
Ved ikke/
Lav grad
H øjgrad
Ikke
relevant
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at formulere krav og sætte grænser over for
brugerne
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at opbygge tillidsrelationer til brugerne
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at tackle følelsesmæssige reaktioner hos
brugerne
1_______2________3________4________5________6
N ej/
Ja/
Fritid,fam ilie og venner
Lav grad
H øjgrad
Ved ikke/
Ikke
relevant
Jeg er god til at motivere brugerne til at deltage i aktiviteter
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at få brugerne til at indgå i positivt samvær med fam
1_______2________3________4________5________6
lie og venner
Jeg er god til at få brugerne til at søge kontakt til andre
mennesker
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at få brugerne til at holde aftaler overfor familie
og venner
1_______2________3________4________5________6
Motivation og fæ rdighedstræ ning af brugerne
N ej/
Lav grad
Ja/
H øjgrad
Ved ikke/
Ikke
relevant
Jeg er god til at motivere brugerne til at indgå i og deltage
aktivt i behandling
1_______2________3________4________5________6
Jeg har stor viden om, hvad der hindrer brugere i at indgå i og
følge en behandling
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at motivere brugerne til at modstå ruspres
og trang
1_______2________3________4________5________6
Jeg er god til at give brugerne håb om forandring af deres livsføre
1_______2________3________4________5________6
se
Jeg er god til at give brugerne råd om, hvordan de kan
acceptere sig selv og deres livsførelse
Side 36
1_______2________3________4________5________6
Viden om dobbeltdiagnosticeredes problem atikker
N ej/
Ja/
Ved ikke/
Lav grad
H øjgrad
Ikke
relevant
Jeg har stor viden om rusmidler og deres indvirkning
1_______2________3________4________5________6
Jeg har stor viden om psykiske lidelser
1_______2________3________4________5________6
Jeg har stor viden om sammenhænge mellem rusmiddelproblem
1_______2________3________4________5________6
tikker og psykiske lidelser
Jeg har stor viden om de fysiske og psykiske konsekvenser af
at være dobbeltdiagnosticeret
1_______2________3________4________5________6
Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede
N ej/
Ja/
Lav grad
H øjgrad
Ved ikke/
Ikke
relevant
Jeg har stor indsigt i relevante samarbejdspartnere og deres ko
1_______2________3________4________5________6
petencer
Jeg har stor indsigt i, hvordan en dobbeltdiagnosesag skal koord
1_______2________3________4________5________6
neres
Jeg har stor viden om, hvilke tilbud der er til rådighed for dobbeltd
1_______2________3________4________5________6
agnosticerede
U ddybende kom m entarer
På hvilke områder føler du særligt behov for øgede kompetencer indenfor håndtering af dobbeltdiagnosesager? Skriv venligst dine kommentarer herunder…
Tak for hjæ lpen!
Skemaet er udviklet af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, til brug i projekt D obbeltdiagnose,
socialpsykiatrien, Skanderborg Kommune.
Ved ønske om anvendelse af skemaet, kontakt konsulent Jens H ansen, Center for Kvalitetsudvikling, tlf. 87284943,
e-mail: jens.hansen@ stab.rm.dk
Side 37
B ilag 5:Deltagende arbejdspladser i forbindelse m ed tem adage
AU C H erning
B ostøtten i Skanderborg
D istriktspsykiatrien H edensted/H orsens
D obbeltdiagnose i Frederikshavn Kommune
Familiehuset Skanderborg
G azellen U U Skanderborg
H andicapsekretariatet
H jemmevejlederteam, Skanderborg
H orsens Sygehus (lukket afdeling)
Jobcenter
Kjærsholm, H ørning
Kompetencecenter Skanderborg
Kriminalforsorgen
Lokalpsykiatri Skanderborg
Lokalpsykiatrisk Center, Silkeborg
Regionspsykiatrien H orsens
Rottehuset H ørning
Rusmiddelcenteret Silkeborg
Skanderborg Rusmiddelcenter
Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune
Socialpsykiatrien i Ry
Socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune
Stainagaard
STOA Skanderborg
U ngeteamet
Ålborg Kommune
Århus Kommune
Side 38
w w w .cfk.rm.dk