Projekt Dobbeltdiagnose - Midtvejsevaluering Januar 2011 Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Projekt Dobbeltdiagnose - Midtvejsevaluering Faglig koordinator Jens H ansen Jens.H ansen@ stab.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N w w w .cfk.rm.dk Telefon: 87 28 49 11 Publikationsnr.: 11-003 Center for Kvalitetsudvikling, 2011 Indholdsfortegnelse 1 R ESU ME O G AN B EFALIN G ER 1 2 PR O JEKT DO B B ELTDIAG N O SE 3 2.1 B aggrund 3 2.2 Formål 3 2.3 Målgruppe 4 2.4 Evaluering 4 3 4 5 KO O R DIN ER IN G O G SAMAR B EJDE 5 3.1 Etablering af Fællesteamet 5 3.2 Ø get tværsektorielt samarbejde 7 3.3 Sammenfatning og anbefalinger 9 B R U G ER N E 11 4.1 Opsøgende arbejde og indledende koordinering 12 4.2 Sammenfatning og anbefalinger 13 MEDAR B EJDER E O G SAMAR B EJDSPAR TN ER E 15 5.1 Temadage for medarbejdere og samarbejdsparter 16 5.2 B edre Liv kurser 26 5.3 Sammenfatning og anbefalinger 28 B ILAG 30 1 R esum e og anbefalinger D enne rapport indeholder en midtvejsevaluering af ”Projekt D obbeltdiagnose” i Skander1 borg Kommune gennemført af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland . Iperioden 2009-2012 arbejdes i projektet på at udvikle og etablere et helhedsorienteret tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser. Projektet sætter fokus på tre primære indsatsområder, henholdsvis forbedret koordinering af og samarbejde om dobbeltdiagnosesager på tværs af afdelinger og myndighedsområder, styrkede kompetencer hos medarbejdere og samarbejdspartnere samt koordinering og opsøgende arbejde i forhold til borgere i målgruppen. N edenfor præsenteres midtvejsevalueringens hovedresultater og anbefalinger baseret på data indsamlet i projektets første to år. Koordinering og sam arbejde Et af de centrale tiltag i Projekt D obbeltdiagnose er udviklingen og forankringen af et tværsektorielt mødeforum, hvor sager om dobbeltdiagnosticerede kan bringes ind og koordineres. I projektet er etableret et Fællesteam med deltagelse af samarbejdsparterne, som ofte har fælles berøring med de vanskelige dobbeltdiagnosesager. Fællesteamet har i projektperioden mødtes fem gange, hvor de på hvert møde har koordineret én sag. I forhold til udviklingen og afprøvningen af Fællesteamet som en samarbejdsmodel for koordinering af sager kan der fra midtvejsevalueringen fremhæves følgende vurderinger og anbefalinger: Projektets mål om at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel er grundlæggende opfyldt. D eltagerne i Fællesteamet finder, at den anvendte koordineringsmodel er relevant og meningsfuld og den sikrer, at de valgte tovholdere har konkrete opgaver at arbejde videre med efter møderne. D et vurderes, at Fællesteamet har den rette sammensætning af faggrupper og personer. D og kan det overvejes at inddrage den regionale psykiatri og hjemmeplejen. For at undgå handlingslammelse på møderne er der behov for en løsning på, hvordan teamet kan koordinere på områder, hvor de relevante myndighedspersoner ikke er til stede. H idtil har der primært været ledelsesmæssig deltagelse i Fællesteamet. D er opstår derfor hurtigt et gab mellem Fællesteamets sagskoordinering på ledelsesniveau og det praktiske udførende niveau i de enkelte forvaltninger, når Fællesteamets planlagte aktiviteter skal udmøntes. D er er derfor behov for en dag-til-dag tovholderfunktion på praksisniveau, som kan holde styr på koordineringen og de indgåede aftaler. En tovholder på praksisniveau vil samtidig sikre en bedre systematik for opfølgning på behandlede sager. Samarbejdsmodellen indeholder ikke elementer, der sikrer inddragelse af brugernes perspektiver. Medbestemmelse og ansvarliggørelse er væsentlige elementer for at sagskoordineringen ender med succes. D er er derfor behov for en tættere dialog og inddragelse af borgernes ønsker og vurderinger i Fællesteamets sagsbehandling. Evalueringen viser, at projektets samarbejdsmodel ikke på tilstrækkelig vis er blevet forankret i kommunen. Projekt D obbeltdiagnose betragtes hovedsagligt som en sideaktivitet, som noget supplerende til driftsorganisationen. D er er i højere grad behov for at definere projektet som en uadskillelig del af kerneydelsen, hvor indsatsen samtænkes med kommunens øvrige politikker og strategier på området. Side 1 B rugerne Projektets brugerorienterede indsats har primært bestået af opsøgende arbejde og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager. Iperioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. D e 28 sager er kommet fra ni forskellige instanser. Med den store variation i ”leverandører” kan det konkluderes, at mange samarbejdspartnere har fået øjnene op for projektets muligheder i forhold til opsøgende arbejde. Projekt D obbeltdiagnose har som sit mål at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. G ennemsnitligt har det opsøgende arbejde imidlertid haft en varighed på 13 måneder og kun 14 % af sagerne er afsluttet inden tre måneder. Sammenfattende kan følgende anbefales: Projektet bør have fokus på at afslutte sagerne hurtigere. I den forbindelse bør der indgås klare aftaler med den afdeling eller myndighed, der bestiller det opsøgende arbejde. Aftalernes skal omhandle hvilken rolle den opsøgende medarbejder skal have, hvad der forventes af den, der henvender sig, fordeling af tovholderrolle samt ikke mindst fastlæggelse af en tidshorisont for opgaven, herunder eksempelvis hvornår og hvordan der skal gøres status for indsatsen. Medarbejdere og sam arbejdspartnere Projekt D obbeltdiagnose afholder konferencer, temadage og B edre Liv kurser med henblik på opkvalificering og videndeling af medarbejdere i Skanderborg Kommune og samarbejdspartnere i og uden for kommunen, som har brugerkontakt. Projektet henvender sig dermed bredt til blandt andre jobcentre, pårørendeforeninger, politi, behandlingspsykiatri og botilbud. I evalueringsperioden er der gennemført to temadage med deltagelse af ca. 100 personer samt ét B edre Liv kursus. Sammenfattende om de gennemførte aktiviteter kan følgende konkluderes og anbefales: D eltagerne på de to temadage har haft meget varierende erfaringsgrundlag i forhold til dobbeltdiagnosesager, hvilket også afspejler sig i deltagernes vurderinger af temadagenes faglige udbytte. D et kan tale for, at man fremadrettet målretter temadagene til særlige grupper. D er var en omfattende kritik af første temadag, som både rettede sig mod det faglige indhold og udbytte samt tilrettelæggelsen af dagen. Projektet lærte imidlertid af de begåede fejl, idet vurderingerne af anden temadag var langt mere positive. D eltagernes mestring af dobbeltdiagnosesager er blevet målt inden for fem områder før deres deltagelse i temadagene. D ét område hvor medarbejderne havde størst behov for viden omhandlede forhold omkring organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede. Efter temadag 2, som netop havde fokus på samarbejdspartnernes tænkning og organisering, ses en klar fremgang i deltagernes kompetencer på dette felt. Målingerne viser desuden at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor viden, er der sket en positiv udvikling i kompetencer efter temadagenes afholdelse. Side 2 2 Projekt Dobbeltdiagnose 2.1 B aggrund Skanderborg Kommune har via Socialministeriets pulje til styrkelse af kommunernes sociale indsats, 19M puljen, fået midler til i perioden 2009-2012 at etablere og udvikle et tilbud målrettet borgere med dobbeltdiagnoser. I Skanderborg Kommune har man et ønske om at udvikle den faglige indsats for borgere med en dobbeltdiagnose på flere områder. For det første har kommunalreformen nødvendiggjort et fornyet fokus på at få systemer til at tale sammen, der før var adskilte. H vis systemerne skal kunne arbejde sammen, er der behov for større gensidig viden om samarbejdspartnernes kompetencer, muligheder og perspektiver på sager om dobbeltdiagnosticerede. Medarbejdere i psykiatrien og lokalpsykiatrien har behov for mere viden om misbrug, og misbrugsbehandlere har behov for mere viden om psykiatri. D et har traditionelt været forskellige systemer, forskellige kulturer og forskellige pengekasser – forhold der tilsammen har betydet, at mennesker med dobbeltdiagnoser har haft en tendens til at ”falde mellem stolene” og blive skubbet rundt mellem systemer. D et er baggrunden for, at man i Skanderborg Kommune har oprettet Projekt D obbeltdiagnose, som dels skal forsøge at hjælpe systemerne til at tage bedre hånd om de dobbeltdiagnosticerede og dels skal være med til at styrke medarbejderes og samarbejdspartneres faglige indsigt i målgruppen. 2.2 Form ål Projekt D obbeltdiagnose i Skanderborg har en undertitel, der hedder ”Læring, koordination og sammenhæng”. D et er tre nøgleord for projektets formål. Iforhold til læring har Projekt D obbeltdiagnose defineret et primært mål, der hedder at videreudvikle kompetencer hos medarbejdere i Socialpsykiatrien samt samarbejdspartnere i forhold til håndtering af borgere med dobbeltdiagnose. Kommunens egne medarbejdere i socialpsykiatrien har givet udtryk for, at de har behov for øget viden og flere handlemuligheder i forhold til at hjælpe dobbeltdiagnosticerede. Projektet skal derfor løfte medarbejderes færdigheder og kompetencer i de enkelte sektorer på området. D et skal bl.a. ske gennem sparring, kurser, temadage og konferencer. N øgleordene ”koordination” og ”sammenhæng” indgår i projektets øvrige formål om at bidrage til udviklingen af et tværsektorielt samarbejde om koordinering af dobbeltdiagnosesager. D er er ofte mange forskellige aktører på banen i forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere, bl.a. fordi deres problematikker går på tværs af den kommunale og regionale sektor, og manglende koordinering blandt disse aktører kan betyde manglende sammenhæng i borgerens indsats. For nogle borgere kan problematikken være, at der igangsættes forskellige indsatser uden at indsatserne spiller sammen, og der foretages tilstrækkelig opfølgning. Andre borgere med dobbeltdiagnoseproblematikker, risikerer at falde ud af systemet, fordi der ikke er klarhed over, hvilke aktører der har det overordnede ansvar for borgerens sag. Projekt D obbeltdiagnose vil forsøge at nedbryde disse barrierer ved at udvikle og afprøve en særlige samarbejds- og koordinationsmodel i et tværfagligt forum, hvor centrale aktører med relevans for dobbeltdiagnosesager samles og koordinerer sager. Projektet skal dermed understøtte samarbejdsformer, der medvirker til at udvikle en sammenhængende og koordineret indsats på området og hindrer, at borgeren ”falder mellem stolene” og skubbes rundt mellem systemer og tilbud. Side 3 2.3 Målgruppe Iforhold til målsætningen om at øge kompetencer er målgruppen medarbejdere i Skanderborg Kommune samt samarbejdspartnere i og uden for Skanderborg Kommune med brugerkontakt. D erudover har projektet også brugere med dobbeltdiagnoser og deres pårørende som sin målgruppe. B rugerne kan have en diagnose, men kan også befinde sig i en gråzone, hvor de ikke er afklaret diagnostisk. Ofte vil brugerne udover misbrugs og psykiatriske problemstillinger også have sociale problemer af forskellig karakter. D et er vanskeligt at opgøre målgruppen antalsmæssigt, da den både indeholder ”kendte” i systemet og nye. D et skønnes, at der er ca. 100 personer i målgruppen. 2.4 Evaluering 2 Projekt D obbeltdiagnose har indgået aftale med Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland om at evaluere projektet. Aftalen er gældende for hele projektperioden, og omfatter processtøtte, udvikling af registreringsskemaer og måleredskaber, løbende leverance af indsamlede data samt udarbejdelse af rapporter, hvoraf nærværende rapport er en midtvejsevaluering baseret på data om projektets første to et halvt års levetid. Midtvejsevalueringen sætter fokus på projektets tre primære indsatsområder, henholdsvis koordinering og samarbejde, brugerne samt medarbejdere og samarbejdspartnere. Indsatsom råde Aktiviteter • Koordinering og samarbejde • Etablering af Fællesteam U dvikling af koordi- Ø nskede langsigtede virkninger Datakilder Ø get tværsektorielt samarbejde • • Registreringsskemaer Telefoninterview Ø get livskvalitet og funktionsevne • Registreringsskemaer Ø get mestring af dobbeltdiagnosesager • Før og eftermålinger • Telefoninterview nationsmodel • • Indledende koordinering Opsøgende arbejde • Temadage • Bedre Liv kurser Brugerne Medarbejdere og samarbejdspartnere Midtvejsevalueringen er bygget op i tre kapitler med overskrifter, som modsvarer de tre nævnte indsatsområder. Ide enkelte kapitler gøres der nærmere rede for aktivitetsmål og anvendte metoder. 2 Ibilag 1 findes en kort præsentation af Center for Kvalitetsudvikling. Side 4 3 Koordinering og sam arbejde Mennesker med dobbeltdiagnoser har ofte mange forskelligartede støttebehov, og derfor er der ofte mange forskellige aktører involveret i indsatsen. D et betyder, at borgeren nemt mister overblikket, og fagpersonerne kan have vanskeligt ved at tilrettelægge en helhedsorienteret indsats. Med mange parter involveret opstår en risiko for modstridende handlinger og mål eller måske endnu værre, at der ikke iværksættes nogen indsatser. En af løsningerne på at undgå sådanne situationer er tværsektorielt samarbejde og koordinering af sager på tværs. Et af de centrale tiltag i Projekt D obbeltdiagnose er derfor udviklingen af et tværsektorielt mødeforum til koordinering af dobbeltdiagnosesager på tværs af sektorer og afdelinger. D ette mødeforum benævnes Fællesteamet og har til formål at sikre en langsigtet koordinering af sager, der af forskellige årsager har vist sig vanskelige at håndtere. I Fællesteamet deltager centrale samarbejdspartnere, som i mange tilfælde har fælles berøring med nogle af de vanskelige dobbeltdiagnosesager. Fællesteamet har fast repræsentation af ledelse fra socialpsykiatrien, Rusmiddelcentret, Jobcentret, kommunens specialrådgivning samt Projekt D obbeltdiagnose. Fællesteamet kan suppleres ad hoc af medarbejdere og repræsentanter fra andre sektorer, blandt andet Pensionskontoret, når de har sager med relevans for Fællesteamet. Fællesteamet behandler blandt andet sager om borgere, der befinder sig i en gråzone, dvs. mangler en diagnostisk afklaring. D et er ikke tanken, at Projekt D obbeltdiagnose skal overtage de sager, der behandles i Fællesteamet. Fællesteamet skal fastlægge mål, succeskriterier, rollefordeling og opfølgning i sagerne, men ikke overtage behandlingen af sagerne. Projekt D obbeltdiagnose og Fællesteamet har i fællesskab udviklet og afprøvet en samarbejdsmodel for, hvordan sager med dobbeltdiagnose kan koordineres. Samarbejdsmodellen anses for at være et vigtigt bidrag til udvikling af et tværsektorielt samarbejde. Samarbejdsmodellen er dynamisk, idet et vigtigt element i projektet er, at afprøve, vurdere og 3 eventuelt løbende justere samarbejdsmodellen . Afsnit 2.1 omhandler etableringen af Fællesteamet, herunder teamets mødefrekvens, repræsentation af deltagere og vurdering af mødeform. Iafsnit 2.2 ses på, om Fællesteamet har bidraget til at øge det tværsektorielle samarbejde i kommunen. 3.1 Etablering af Fæ llesteam et Aktivitetsm ål D et er målet, at Fællesteamet mødes én gang om måneden og på hvert møde behandler og koordinerer én ny sag samt følger op på tidligere behandlede sager. Med koordinering menes, at en sag har været behandlet i alle led i samarbejdsmodellen i henhold til modellen i projektbeskrivelsen side 32-33. D et er desuden en særskilt målsætning, at Fællesteamet skal udvikle og afprøve en model for samarbejde og koordinering af dobbeltdiagnosesager. 3 D er findes en uddybende beskrivelse og illustration af samarbejdsmodellen i Projekt D obbeltdiagnoses projektbeskrivelse side 32-33. Side 5 Metode D er er udviklet et registreringsskema til brug for koordinering af sager i Fællesteamet (se bilag 2). Skemaet fungerer som teamets dokumentation af de planlagte aktiviteter, herunder beskrivelse af sagen, aktører i sagen, problemstillinger, planlagte tiltag og succeskriterier. Skemaet indeholder desuden spørgsmål til evaluering af Fællesteamets behandling af en sag. D ata fra registreringsskemaerne er suppleret med telefoninterview med fire af de faste medlemmer af Fællesteamet med henblik på at vurdere Fællesteamets organisering, mødeform, funktion og indhente forslag til fremtidige forbedringstiltag. 3.1.1 R esultater Mødefrekvens D er er i perioden fra februar 2010 til december 2010 afholdt fem møder i Fællesteamet, hvor der på hvert møde er behandlet én sag. Iprojektets indledende fase er møderne dermed afholdt med et interval på i gennemsnit to måneder. D e fire interview ede medlemmer af Fællesteamet vurderer alle, at møderne afholdes med et passende interval. En enkelt vurderer, at møderne på sigt kan afholdes sjældnere, men i opstartsfasen, hvor medlemmerne af Fællesteamet skal lære samarbejdsmodellen at kende og øve sig i det gode samarbejde, er det nuværende interval mellem møderne passende. Mødedeltagere På to af møderne har der deltaget fem forskellige samarbejdspartnere, og på tre af møderne har tre aktører været repræsenteret. D et er endnu ikke lykkedes at samle alle fem faste medlemmer af Fællesteamet til samme møde. På ét af møderne har der været deltagelse af to aktører, som ikke er en del af Fællesteamets faste besætning. D e fire interview personer er enige om, at det grundlæggende er de rette fagområder, der er repræsenteret i Fællesteamets faste kerne. D et påpeges imidlertid, at teamet kan have gavn af et mere stabilt fremmøde. To øvrige aktører nævnes som relevante deltagere i Fællesteamet, henholdsvis en psykiater og hjemmeplejen. I forhold til deltagelse af en psykiater er der en erkendelse af, at det formentlig forbliver ønsketænkning, da denne har vanskeligt ved at afse tid til deltagelse. Iforhold til hjemmeplejen påpeges det, at mange dobbeltdiagnosticerede modtager hjemmehjælp, enten i form af sygepleje, medicinhåndtering eller rengøring, så deltagelse af hjemmeplejen i Fællesteamet kan skabe en bedre helhedstænkning om borgerens indsats. Én af interview personerne finder det desuden oplagt, at der udover ledelsesrepræsentanter også deltager de behandlere, som arbejder med sagerne til dagligt. Ifølge interview personen har det flere gange vist sig på møderne, at den løsning, som lederne er nået frem til, allerede er afprøvet, eller at visse elementer mangler, fordi lederne mangler dybdegående viden om sagerne. Interview personen har en overvejelse om, at Fællesteamet på sigt alene kan bestå af behandlere, men påpeger samtidig selv dilemmaet i at koordinering på tværs af sektorer bedst lader sig gøre på lederniveau. Interview personen mener på den baggrund, at Fællesteamet bør drøfte, om alle aktører bør være repræsenteret af en leder og en behandler. Side 6 Mødeform B ehandlingen af en sag ved hjælp af samarbejdsmodellen indebærer, at der sættes fokus på otte faste elementer, startende med at den, der har rejst sagen, fremlægger sagens problemstillinger. H erefter får mødedeltagerne lejlighed til at bidrage med deres umiddelbare indtryk af sagen. D ernæst kortlægges sagens aktører, hvilket fører til, at deltagerne drøfter hvad, der skal sættes i værk for borgeren, og konkrete tiltag og fordeling af roller præciseres. På baggrund af de konkrete tiltag opstilles succeskriterier efterfulgt af en drøftelse af, om de relevante parter har de fornødne kompetencer til at løse opgaven. Afslutningsvis foretages en evaluering af, om Fællesteamet har koordineret sagen tilfredsstillende. D e mange faste fokuspunkter i samarbejdsmodellen stiller samtidig krav til en særlig struktureret mødeform. Interview personerne er blevet spurgt om, hvordan de oplever mødeformen, og om de har oplevet en udvikling i den måde, møderne er blevet afviklet på. Interview personer er enige om, at mødestrukturen er befordrende for udbyttet og til at fastholde diskussioner, men at det har taget tid at vænne sig til en stram mødeform. Strukturen sikrer, at deltagerne kommer til orde og at alle relevante aspekter af en sag bliver belyst. D et bemærkes i øvrigt, at tonen på mødet har været anerkendende og konstruktiv. Flere oplever en positiv udvikling i mødeformen og deraf også i udbyttet af møderne. Iden indledende fase har flere været skeptiske og derfor tilbageholdende, men i takt med at de forskellige parter har oplevet, at komme til møderne og få løst en konkret sag, har det bevirket, at flere deltager aktivt på møderne. D et påpeges dog af en interview person, at succesen på møderne er meget afhængig af repræsentation fra de relevante afdelinger og sektorer. 3.2 Ø get tvæ rsektorielt sam arbejde Aktivitetsm ål D et langsigtede mål med Fællesteamet er at bidrage til øget tværsektorielt samarbejde og koordinering af sager blandt centrale samarbejdspartnere. D et indebærer blandt andet, at samarbejdspartnerne involveres på passende tidspunkter i koordineringen og udførelsen af dobbeltdiagnosesager. D et forudsætter for det første, at samarbejdsparterne kender deres roller og ansvarsfordelingen mellem dem. For det andet er det et mål, at Fællesteamet og dets funktioner forankres i kommunen og bliver en integreret del af kommunens indsats for dobbeltdiagnosticerede. Metode Realiseringen af ovenstående målsætninger er undersøgt ved at gennemføre telefoninterview med centrale aktører i Fællesteamet. Side 7 3.2.1 R esultater Ø get tvæ rsektorielt sam arbejde Interview personerne er blevet spurgt, om de oplever, at Fællesteamet har bidraget til bedre koordinering af sagerne, dvs. fastlæggelse af mål og fordeling af opgaver mellem teamets medlemmer. En af de gennemgående kommentarer er, at Fællesteamet har betydet øget viden om og forståelse for, hvordan samarbejdspartnerne arbejder og indsigt i hinandens kompetencer. D et vurderes at gøre en betydelig forskel, at parterne sidder fysisk sammen. D et gør, at samarbejdet bliver mere forpligtende. Én udtrykker det på denne måde ”deltagerne bliver tvunget til at tage ansvar, for de områder af borgerens liv, som de er involveret i. D en fælles dialog bidrager til, at man ser mere på muligheder”. Flere nævner, at der tidligere har været en tendens til i svære sager, at håbe på, at andre afdelinger kunne varetage borgerens behov. N år de relevante parter sidder samlet om samme bord, kan det hurtigt afklares, hvilket område, der kan bidrage. D et gør indsatsen mere effektiv, når man kan få fastlagt en fælles plan med det samme frem for, at der skal foregå en løbende korrespondance mellem aktørerne. D et opleves desuden af flere, at Fællesteamet har medført en større respekt for hinandens arbejdsområder. Interview personerne er blevet bedt om, at tænke på de sager, de har været med til at koordinere, og vurdere om koordineringen har været tilfredsstillende. D er tegner sig et entydigt billede af, at koordineringen har været udbytterig og der bruges ord som handlingsorienteret, konstruktiv og fyldestgørende. D et vurderes, at de som var tovholdere fik noget konkret at gå hjem med. Én af interview personerne finder, at koordineringen i Fællesteamet giver udbytte på tre niveauer;idet der sker noget på det brugeroplevede niveau, det faglige niveau og på det organisatoriske niveau. B orgeren får forbedret livskvalitet, når de modtager en mere koordineret indsats og får mulighed for at komme videre. D e sagsansvarlige oplever at levere et bedre fagligt arbejde, og rent organisatorisk forbedres samarbejdet på tværs i organisationen. Interview personerne kan imidlertid også få øje på nogle barrierer for at Fællesteamet fungerer optimalt. D er peges særligt på to centrale områder, hvor der er behov for udvikling, henholdsvis teamets beslutningskompetence og struktur for opfølgning på behandlede sager. Om sidstnævnte siger én af interview personerne, at det er teamets svage punkt og formulerer sig på denne måde. ”N år vi går derfra, er der en klar opgavefordeling, men vi går jo tilbage i vores travle hverdag, så der kunne være behov for en fast procedure for tilbagemelding og opfølgning. D en opfølgningsprocedure der er pt. er ikke helt tilstrækkelig”. H vad angår beslutningskompetencen finder to af interview personerne, at det er et problem, at beslutningskompetencen fortsat ligger i de enkelte forvaltninger. H vis Fællesteamet skulle gøre en afgørende forskel, skulle Fællesteamet eksempelvis tildeles visitationskompetence. Forankring af Fæ llesteam et i kom m unens øvrige organisation N år man har at gøre med et projekt, som Fællesteamet, er der en risiko for, at det ikke bliver integreret med Skanderborg kommunes øvrige organisation og den måde driftsorganisationen arbejder på. Interview personerne er blevet spurgt, om de oplever, at Projekt D obbeltdiagnose og herunder Fællesteamet er blevet forankret i kommunen, hvilket blandt vil betyde, at der i den øvrige organisation er en bevidsthed om at anvende og medtænke Fællesteamet som en mulighed. Side 8 Interview personerne vurderer, at de fleste relevante medarbejdere og samarbejdspartnere i og udenfor Skanderborg Kommune har hørt om Projekt D obbeltdiagnose, og særligt har de personer, der har mulighed for at gøre brug af projektet, et godt kendskab til det. To af interview personerne fortæller, at de besøg, som medarbejderne fra projektet har aflagt hos samarbejdspartnerne, har haft en stor betydning for spredning af kendskabet til projektets muligheder. D et vurderes dog samtidig, at Fællesteamets arbejdsform og koordinationsmetode i form af samarbejdsmodellen ikke er blevet overført til kommunens øvrige organisation, idet koordinationen kun foregår, når der holdes mødes i Fællesteamet. D et er en stor udfordring at få løftet projektet, og de erfaringer det har frembragt om at koordinere dobbeltdiagnosesager, ud i resten af organisationen. D en opgave har projektet endnu ikke aktivt taget hul på, udover hvad der måtte være sket af vidensoverførsel fra Fællesteamets medlemmer til egen organisation. Af interview ene fremgår det, at der ikke er taget skridt i retning af at sikre modellens faglige kvalitet i forbindelse med overgang fra projekt til drift. Flere interview personer har en bekymring om, at projektet er skrøbeligt så længe der ikke er taget stilling til, hvordan tovholderrollen skal varetages efter projektets afslutning. Én af interview personerne udtaler om den nuværende kurs ”D et øjeblik Fællesteamet afvikles, er vi tilbage ved udgangspunk- tet”. H vis Fællesteamet skal blive en integreret del af kommunens indsats for dobbeltdiagnosticerede kræver det en tydelig ledelsesmæssig opbakning, og at det tværfaglige samarbejde tænkes ind i kommunens politikker og strategier på området. D erudover er det, som flere interview personer påpeger, væsentligt at placere en tovholderfunktion hos en person, der kan hellige sig tid til alt det administrative omkring mødeindkaldelse, opfølgning mv. D et skal ikke være en funktion der eksempelvis skal gå på skift mellem deltagerne, den model kan ikke lykkes. Endeligt påpeges nødvendigheden af, at den tværgående sagsbehandling sker på mere end ledelsesniveauet. D er mangler inddragelse af sagsbehandlere, som har konkret fagligt kendskab til borgerne. Samarbejdsmodellen bør udvides til også at indeholde elementer, der sikrer at koordineringen også lykkes på medarbejderniveau. 3.3 Sam m enfatning og anbefalinger Projekt D obbeltdiagnoses mål om at udvikle og afprøve en samarbejdsmodel for koordinering af dobbeltdiagnosesager er grundlæggende opfyldt. D eltagerne i Fællesteamet finder, at det er en meningsfuld model for koordinering, som sikrer, at de valgte tovholdere har konkrete opgaver at arbejde videre med efter møderne. Frem til denne midtvejsevaluering er der i alt afholdt fem møder, hvor der er koordineret én sag pr. møde, hvilket er færre end oprindeligt planlagt. Fællesteamets medlemmer finder imidlertid, at møderne afholdes med passende intervaller. En forudsætning for fyldestgørende koordinering er, at de rette faggrupper og personer er repræsenteret i Fællesteamet. D et synes grundlæggende at være tilfældet, selvom det kan undre, at den regionale psykiatri ikke er repræsenteret, da en velkendt udfordring er at bygge bro mellem de kommunale og regionale systemer. D et vurderes desuden, at inddragelse af perspektiver fra psykiater og hjemmepleje kan styrke den samlede koordinerende indsats. Fra flere sider påpeges, at et mere stabilt fremmøde blandt medlemmerne vil styrke Fællesteamets helhedstænkning. D eltagelse af alle parter vil være ressourcebesparende for organisationen, idet man sparer fagpersoners ad hoc koordinering og ventetid i sySide 9 stemerne. Mødefrafald undgås imidlertid ikke. For at undgå handlingslammelse er der derfor behov for, at teamet finder en løsning på, hvordan man koordinerer på områder, hvor de relevante myndighedspersoner ikke er til stede. Med den nuværende ledelsesmæssige deltagelse i Fællesteamet og intervaller på ca. to måneder mellem møder er der en risiko for, at der opstår et koordineringsmæssigt gab mellem Fællesteamets sagskoordinering og det praktiske niveau i de enkelte forvaltninger, hvor Fællesteamets planlagte aktiviteter skal udmøntes. Målsætninger kan hurtigt ændre sig i dobbeltdiagnosesager. D er er derfor behov for en dag-til-dag tovholderfunktion, som kan holde styr på koordineringen og aftalerne mellem Fællesteamet og ”basiskoordineringen”. D er peges derfor på et behov for samtidig deltagelse af ledere og sagsbehandlere på Fællesteamets møder. D et er vigtigt, at den valgte tovholder ikke blot er endnu en fagperson, som borgeren skal forholde sig til, men en person, der kan guide borgeren gennem systemet og via sin brede indsigt i dobbeltdiagnosesager kan skabe kontakt mellem relevante fagpersoner. En tovholder på praksisniveau vil samtidig sikre en bedre systematik for opfølgning på behandlede sager, hvilket efterspørges af Fællesteamets medlemmer. Evalueringen viser, at samarbejdsmodellen og den faste mødestruktur, der følger af at arbejde med modellen, er befordrende for fokuseret sagskoordinering og dermed en grundsten for, at systemerne kan arbejde sammen. Modellen indeholder imidlertid ikke elementer der sikrer, at brugerens perspektiv på sagen inddrages. Såvel den teoretiske beskrivelse af modellen som den praktiske evaluering af dens anvendelse viser ikke tegn på, at der i Fællesteamets sagskoordinering indgår brugerens egne overvejelser eller ønsker. Medbestemmelse og ansvarliggørelse er væsentlige elementer for succesfuld koordinering. D er kan på den baggrund peges på et behov for tættere dialog og inddragelse af brugerens målsætninger og perspektiver i Fællesteamets koordinering. Projekt D obbeltdiagnose har i løbet af den hidtidige projektperiode formået at sprede kendskabet om projektet til relevante samarbejdspartnere i og udenfor kommunen. Evalueringen viser imidlertid, at projektets samarbejdsmodel og måde at tænke tværfagligt samarbejde på, ikke på tilstrækkelig vis er blevet forankret i kommunen. D er er blandt samarbejdspartnerne en bekymring om, at projektets erfaringer ikke bliver spredt og integreret med kommunens øvrige indsats for dobbeltdiagnosticerede. Interview med projektets centrale samarbejdspartnere viser, at Projekt D obbeltdiagnose hovedsageligt betragtes som en sideaktivitet, som noget supplerende til driftsorganisationen. D er er i højere grad behov for at definere projektet som en uadskillelig del af kerneydelsen, fordi gevinsterne ved det tværfaglige samarbejde kun opnås, hvis de involverede samarbejdspartnere er villige til at investere i samarbejdet. Investeringen i tværfaglighed består i at samarbejdsformerne understøttes af kommunens overordnede strategier på området, at der løbende afsættes de nødvendige personale- og ledelsesressourcer og man forholder sig konkret til, hvordan den faglige kvalitet sikres ved overgang fra projekt til drift. Side 10 4 B rugerne Projekt D obbeltdiagnose er målrettet borgere, som på samme tid har en eller flere psykiske lidelser, misbrug og oftest kombineret med massive sociale problemer. Massive sociale problemer kan eksempelvis være kendetegnet ved social isolering, hjemløshed, arbejdsløshed, manglende eller dårligt netværk. B orgerne kan være diagnosticerede, men kan også befinde sig i en gråzone og ikke være afklaret diagnostisk. Misbruget kan være af alkohol, stoffer eller medicin og have et omfang, der skaber udfordringer i forhold til etablering af en socialpsykiatrisk indsats. D et er anslået, at der findes ca. 100 borgere i målgruppen med disse kendetegn i Skanderborg Kommune. Projekt D obbeltdiagnose har som ét af sine mål at øge livskvalitet og funktionsevne for borgerne. For at realisere dette overordnede mål havde Projekt D obbeltdiagnose oprindeligt planlagt to former for aktiviteter. D en ene form for borgerrettet aktivitet handlede om at arrangere cafédage med tilbud om fælles aktiviteter, fx musik, drama og fisketure. Iprojektets opstartsfase blev disse og lignende aktiviteter afviklet ca. 1 gang om ugen. Medarbejdere fra Projekt D obbeltdiagnose lagde et stort stykke arbejde i at hente brugerne og køre dem til lokalerne på Sverigesveji Skanderborg, hvor cafédagene fandt sted. D er var også tanker om, at igangsætte et teaterprojekt, hvor borgerne kunne bidrage til at opsætte et teaterstykke, som kunne præsenteres på en opstartskonference. Efter ca. 10 afholdte cafédage blev det i foråret 2010 besluttet, at lukke denne aktivitet. Årsagen var, at medarbejderne i Projekt D obbeltdiagnose brugte meget tid på at løse ad hoc problemer hos brugerne, hvilke gjorde det vanskeligt at gennemføre de planlagte aktiviteter. Man ønskede i stedet at anvende ressourcerne på projektets øvrige aktiviteter. Lukningen af aktiviteterne for borgerne betyder samtidig, at der ikke som oprindeligt planlagt gennemføres målinger på borgernes livskvalitet og funk4 tionsniveau . D en anden form for borgerrettet aktivitet er opsøgende arbejde. Afprøvningen og udviklingen af metoder i det opsøgende arbejde har bidraget til at udvikle SKP funktionen i socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune og herunder udvikle det opsøgende arbejde omkring sindslidende med et misbrug. D et opsøgende arbejde har samtidig været en bevidst strategi med henblik på at synliggøre projektet og skabe goodw ill omkring det. Iforbindelse med det opsøgende arbejde ydes støtte til borgeren. Projektet bistår således socialpsykiatrien med at lave opsøgende arbejde, funktionsudredninger med henblik på at afklare en brugers funktionsniveau og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager, dvs. de indledende aftaler med samarbejdspartnere om borgeren. Idet følgende beskrives aktivitetsmål, målemetode og resultater i Projekt D obbeltdiagnoses arbejde med opsøgende arbejde og indledende koordinering. 4 Center for Kvalitetsudvikling havde udviklet et måleredskab i samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose og Team for Misbrugspsykiatri til måling af udvikling i borgernes livssituation og livskvalitet. Måleredskabet var udviklet med afsæt i Aron Antonovskys teoretiske begrebsapparat om følelsen af sammenhæng bestående af faktorerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. D isse begreber var operationaliseret til 17 spørgsmål. D et udviklede skema blev indledningsvist anvendt på nogle få brugere, men datagrundlaget er for begrænset til at kunne indgå i denne midtvejsevaluering. Skemaet kan ses i bilag 3. Side 11 4.1 O psøgende arbejde og indledende koordinering Aktivitetsm ål Projekt D obbeltdiagnose har som mål at foretage otte indledende funktionsudredninger om året. D obbeltdiagnoseteamet tilstræber desuden, at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. H erefter overdrages sagen til det tilbud, der er fundet relevant for den pågældende borger. Metode I samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose har Center for Kvalitetsudvikling udviklet et registreringsskema, som udfyldes i forbindelse med opstart og afslutning af alle sager, der omhandler opsøgende arbejde og/eller indledende koordinering. Skemaet fungerer samtidig som projektets dokumentationsværktøj, idet medarbejderne kan beskrive sagens problemstillinger, aktører, roller og behov for opfølgning. 4.1.1 R esultater I perioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. G ennemsnitligt har Projekt D obbeltdiagnose været i kontakt med disse personer i lidt over 13 måneder. Projektets målsætning om at afslutte sager efter højst tre måneder er dermed langt fra opfyldt. B lot 14 % af sagerne er afsluttet senest efter tre måneder, mens 18 % af sagerne har haft en varighed på over to år med to år og ti måneder som den længst varende sag. I 15 sager er der foretaget indledende koordinering, og i 13 sager er der foretaget opsøgende arbejde. D er er stor variation i, hvor de 28 sager er kommet fra. Seks sager er kommet fra Rusmiddelcentret, fem sager er henvist fra borgerens praktiserende læge, fem sager er kommet fra Fagsekretariatet for H andicap og Socialpsykiatri/Myndighedsteamet, tre sager er kommet fra botilbuddet Kjærsholm, tre borgere har selv opsøgt teamet, to fra jobcentret og én sag fra henholdsvis Pensionskontoret, Teknisk Forvaltning, bostøtte og endeligt én, som dobbeltdiagnoseteamet selv har opsøgt. D er har i gennemsnit været involveret tre aktører i hver sag med en variation fra én til syv aktører. Itabel 1 ses, at 17 personer har fået en indledende funktionsudredning, og der er ydet en indsats overfor brugerens pårørende i 11 tilfælde. Tabel 1:Indledende funktionsudredning og pårørendeindsats (N :28) Spørgsm ål N ej Tilbudt,m en afslog Ja H ar brugeren fået en indledende funktionsudredning? 36 % (10) 4 % (1) 61 % (17) Er der ydet en indsats over for brugerens pårørende? 57 % (16) 4 % (1) 39 % (11) H yppigheden i opsøgende kontakt fordelt på kontaktformer er også undersøgt. D et ses af tabel 2, at der er afholdt over 10 personlige møder ude i byen og taget telefoniske kontakt over 10 gange til ca. to tredjedele af brugerne. D en mindst anvendte kontaktform er personlige møder i projektets lokaler på Sverigesvej. Knap halvdelen af brugerne har ikke mødtes med projektets medarbejdere på denne adresse. Side 12 Tabel 2:H yppighed i opsøgende kontakt (N :28) Spørgsm ål Ingen 1-2 gange 3-4 gange 5-10 gange O ver 10 gange Antal personlige møder ude i byen 7 % (2) 4 % (1) 14 % (4) 11 % (3) 64 % (18) Antal personlige møder på Sverigesvej 46 % (13) 11 % (3) 4 % (1) 4 % (1) 36 % (10) Antal gange telefonisk kontakt 18 % (5) 4 % (1) 4 % (1) 14 % (4) 61 % (17) Karakteren af dobbeltdiagnoseteamets indsats i de 28 sager er naturligvis meget varierende og kontekstafhængig. B landt teamets mange opgaver og roller i sager kan nævnes motivationsarbejde, hjælp til at finde egnede tilbud, støtte til gennemførelse af psykiatrisk udredning, hjælp til at sikre forsørgelsesgrundlag, finde bolig, etablering af kontakt til borger og netværk, tilknytning af hjemmepleje, koordinering af sagen, hjælp til nedtrapning, kontakt til læge, hjælp til visitation til bostøtte og pårørendesamtaler. 4.2 Sam m enfatning og anbefalinger D en oprindeligt planlagte aktivitet, fredagscafé for brugerne, er undervejs i projektperioden blevet lukket. Fredagscaféerne blev afholdt nogle gange i foråret, men blev stoppet fordi medarbejderne i Projekt D obbeltdiagnose brugte mange ressourcer på at løse ad hoc problemer hos brugerne hvilke gjorde det vanskeligt at gennemføre de planlagte aktiviteter. D et var desuden ressourcekrævende at hente brugerne til aktiviteterne. Lukningen af fredagscaféerne kan ses som et udtryk for, at Projekt D obbeltdiagnose er et udviklings- og læringsprojekt, som også har til formål at opnå viden om målgruppen og den rette indsats. Lukningen betyder imidlertid, at der ikke som planlagt er gennemført målinger af borgernes livskvalitet, da fredagscaféen var den primære aktivitet i processen med udvikling af brugerens livskvalitet. D erimod er der som planlagt gennemført opsøgende arbejde og indledende koordinering af dobbeltdiagnosesager. I perioden fra juli 2008 til november 2010 er der i alt foretaget indledende koordinering og/eller opsøgende arbejde i forhold til 28 personer. H eraf er der udarbejdet funktionsudredninger i forhold til 17 borgere. Målet om otte funktionsudredninger om året er dermed ikke helt opfyldt. Projekt D obbeltdiagnose har som sit mål, at det opsøgende arbejde, herunder udredning af funktionsniveau samt indledende koordinering højst varer tre måneder. Igennemsnit for de 28 brugere har dette arbejde imidlertid varet lidt over 13 måneder, og blot 14 % af brugerne er afsluttet inden tre måneder. D et er et fokusområde for projektet at sikre, at sagerne afsluttes hurtigere. Samtidig skal det nævnes, at årsagen til, at teamet har haft sager i længere tid end de tre måneder i væsentlig grad skal søges i, at der på daværende tidspunkt var venteliste til visitation til bostøtte i Fagsekretariatet. D ette betød at det var vanskeligt at overdrage sagerne, og teamet varetog derfor en form for bostøttefunktion. En erfaring er desuden, at det er vigtigt at indgå klare aftaler med samarbejdspartnere, der henvender sig om en sag. Aftalernes skal omhandle hvilken rolle den opsøgende medarbejder skal have, hvad der forventes af den der henvender sig, fordeling af tovholderrolle samt ikke mindst fastlæggelse af en tidshorisont for opgaven, herunder eksempelvis hvornår og hvordan der skal gøres status for indsatsen. Side 13 Af mere general karakter kan det påpeges, at det opsøgende arbejde i forhold til målgruppen forudsætter god tid og udpræget fleksibilitet hos den opsøgende medarbejder. D et er derfor vigtigt, at den medarbejder, der udøver opsøgende arbejde ikke er bundet af for mange faste opgaver, som lægger beslag på dennes tid. D e 28 sager som Projekt D obbeltdiagnose har arbejdet med, er kommet fra ni forskellige instanser. Med den store variation i ”leverandører” af sager kan det konkluderes, at mange samarbejdspartnere har fået øje på Projekt D obbeltdiagnoses muligheder i forhold til opsøgende arbejde og indledende koordinering. Side 14 5 Medarbejdere og sam arbejdspartnere B orgere med dobbeltdiagnoser kan opleve frustrationer og afmagt, når de bliver mødt af systemer, der ikke er gearede til at tage sig af dem. D et kan være frustrerende for borgeren at være i hænderne på mange aktører på én gang. D et betyder blandt andet, at de skal fortælle deres historie mange gange til forskellige medarbejdere. Men det kan samtidig være en udfordring for medarbejderne at skulle tackle borgernes afmagt og frustrationer – særligt hvis der er manglende klarhed over, hvilke aktører, der i en given sag kan bidrage, og hvordan det skal organiseres. H vis systemerne skal kunne arbejde bedre sammen, er det vigtigt med opkvalificering, vidensdeling, undervisning og sparring på tværs mellem forskellige medarbejdergrupper og samarbejdsflader. D erfor er konferencer, kurser og temadage en vigtig del af Projekt D obbeltdiagnose, og her kan centrale temaer være: • H vordan virker de forskellige rusmidler ind på psyken? • H vordan kommunikerer man med et menneske, der har et misbrug? • H vordan kan man hjælpe brugere til at begå sig bedre socialt? • H vornår kan man sige, at er der er tale om et misbrug? På Projekt D obbeltdiagnoses fælles konferencer, temadage og i undervisningssammenhænge kan samarbejdspartnerne mødes og danne netværk og få mulighed for at tilegne sig viden om dobbeltdiagnoseproblemstillinger og hinandens arbejdsområder. Målet er, at alle skal vide mere på tværs af sektorer: Kort sagt skal psykiatrien vide mere om misbrugere, og den, der arbejder med misbrugere, skal vide mere om psykisk syge. Målgruppen for Projekt D obbeltdiagnoses temadage, konferencer, undervisning og andre aktiviteter med henblik på opkvalificering er medarbejdere i Skanderborg Kommune samt samarbejdspartnere i og uden for Skanderborg Kommune, som har brugerkontakt. Af relevante interessenter kan naturligvis nævnes socialpsykiatrien, men projektet ønsker at nå langt bredere ud og henvender sig eksempelvis også til pårørendeforeninger, jobcentre, politi, behandlingspsykiatrien og botilbud. N ogle af de oprindeligt planlagte aktiviteter er ikke gennemført i projektperioden frem mod denne midtvejsevaluering. D et drejer sig om to temadage for psykologer og psykiatere, som er flyttet til den resterende projektperiode samt en konference, som er flyttet, og nu har planmæssig afvikling i februar 2011. D erudover var der planlagt et fyraftensmøde for praktiserende læger, som helt udgår fra projektet som følge af manglende tilslutning og manglende projektressourcer til planlægning og gennemførelse. Ide følgende afsnit 4.1 og 4.2 beskrives de gennemførte aktiviteter i perioden fra projektstart til december 2010, hhv. to temadage samt et B edre Liv kursus. D er gøres rede for aktivitetsmål, målemetoder, målgruppe og ikke mindst hvordan deltagerne har oplevet aktiviteterne og deres udbytte heraf. Side 15 5.1 Tem adage for m edarbejdere og sam arbejdsparter Aktivitetsm ål Iløbet af hele projektperioden er det projektets mål at planlægge og afholde fire temadage for samarbejdspartnere, heraf er der på undersøgelsestidspunktet afholdt to temadage. D eltagermæssigt er det et succeskriterium for temadagene, at der skal deltage 50 personer i hver temadag. D et langsigtede mål med temadagene er, at de skal bidrage til at øge medarbejderes og samarbejdsparternes mestring af dobbeltdiagnosesager. D eltagerne skal opleve et udbytte af at have deltaget i temadagene, således at de efterfølgende har øget deres viden og kompetencer. Metode Æ ndringer i deltagernes viden og kompetencer på feltet er målt ved at foretage en screening inden temadagenes start af deltagernes selvvurderede kompetencer indenfor mestring af dobbeltdiagnosesager. D enne måling er gentaget 1 måned efter temadagsdeltagelse med henblik på at måle eventuelle ændringer i oplevede kompetencer og vidensniveau. Center for Kvalitetsudvikling har i samarbejde med Projekt D obbeltdiagnose og Team for Misbrugspsykiatri udviklet et måleinstrument til måling af mestringskompetencer – forstået bredt som en styrkelse af faglige færdigheder og viden i forhold til brugere med dobbeltdiagnoser (måleinstrumentet kan ses i bilag 4). D er er søgt inspiration fra flere kilder ved udviklingen af det anvendte måleredskab. Først og fremmest er det udviklet på baggrund af indholdet i de planlagte temadage. D erudover er der foretaget litteraturstudier om mestringsstrategier. Måleredskabet indeholder 20 indikatorer på optimal mestring, som er fordelt på fem kategorier: • Kommunikation med brugerne • Fritid, venner og familie • Motivation og færdighedstræning af brugerne • Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker • Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede Medarbejdere og samarbejdspartnere har inden deltagelse i temadage foretaget en egenvurdering af handlekompetencer og viden om brugere med dobbeltdiagnoser. D esuden er deltagerne blevet bedt om at vurdere på hvilke områder, hvor de særligt kan opnå øget mestring. Før og eftermålingerne er blevet suppleret med en telefoninterview undersøgelse blandt udvalgte medarbejdere og samarbejdspartnere. D enne undersøgelse kan bidrage med kvalitative vurderinger af kursets konkrete betydning for kursisternes kompetencer i hverdagen. 5.1.1 Karakteristik af deltagerne på tem adagene Inden deltagelse i temadagene har deltagerne udfyldt et skema med en række baggrundsoplysninger (se tabel 3). D ette kendskab til deltagerne kan give Projekt D obbeltdiagnose nogle forudsætninger for at tilpasse temadagenes form og indhold. Side 16 Særligt er det interessant at kende til deltagernes erfaringsgrundlag. D eltagernes erfaringer med dobbeltdiagnosesager spænder vidt, lige fra 3 personer, der angiver ingen erfaring med målgruppen til én person, der angiver at have hele 48 års erfaring med dobbeltdiagnosesager. D et kan være en udfordring, at tilrettelægge temadage for en målgruppe med så varierende erfaringsgrundlag. D et er dog overvejende erfarne personer, da to tredjedele af deltagerne har over 5 års erfaring med dobbeltdiagnosticerede. H alvdelen af deltagerne angiver, at de dagligt har med dobbeltdiagnosesager at gøre, men igen er der store forskelle. En femtedel af deltagerne beskæftiger sig i deres nuværende arbejde blot med dobbeltdiagnosticerede 1 gang om måneden eller sjældnere. D en varierende berøring med og deraf kendskab til målgruppen stiller store krav til oplægsholdernes evne til at formidle fælles interessante emner, og kan tale for at lave individuelt tilpassede temadage eventuelt i form af w orkshops med forskelligt indholdsmæssigt niveau. Tabel 3:Karakteristik af deltagere på tem adage (N :91) Svarpersoner Procent Mand 23 25 % Kvinde 68 75 % – 40 år 28 34 % 41 - 50 år 29 36 % 51 år - 25 31 % - 5 år 25 31 % 6 – 10 år 25 31 % 11 – 15 år 18 22 % 16 år - 13 16 % H ver dag 43 49 % 1 gang om ugen 26 30 % 1 gang om mdr. 8 9% Sjældnere 9 10 % Aldrig 1 1% H vordan er den ledelsesm æ ssige opbakning til at im plem entere ny G od 56 64 % N ogenlunde 27 27 % viden om dobbeltdiagnosesager? D årlig 9 9% Arbejdspladsens kvalifikationer ift.varetagelse af dobbelt- G od 23 23 % N ogenlunde 52 63 % diagnosesager D årlig 11 13 % N ej, aldrig 33 36 % 1 gang 24 26 % 2-4 gang 19 21 % Over 5 gange 15 17 % Køn Alder Antal års erfaring m ed dobbeltdiagnosesager H vor ofte har du m ed dobbeltdiagnosesager at gøre i dit nuvæ rende arbejde? H ar du tidligere deltaget i tem adage, konferencer m v.m hp.at styrke din viden om dobbeltdiagnosesager? Knap to tredjedele af deltagerne oplever en god ledelsesmæssig opbakning til at implementere ny viden om dobbeltdiagnosticerede. D et er velkendt, at engagement fra ledelses side er nøglen til succesfuld implementering. Resultatet er derfor et godt udgangspunkt for et nyskabende projekt som Projekt D obbeltdiagnose, der er meget afhængig af, at samarbejdsparterne ønsker at implementere den viden, der kommer fra projektet. Endeligt Side 17 er det interessant, at 63 % svarer ”nogenlunde” og 13 % svarer ”dårligt” på spørgsmålet om arbejdspladsens kvalifikationer til at varetage sager om dobbeltdiagnosticerede. D et er en indikator på, at der er et grundlæggende behov for opkvalificering og dermed for afholdelse af temadage og kurser som planlagt i Projekt D obbeltdiagnose. I bilag 5 er oplistet de forskellige arbejdspladser som deltagerne på temadagene repræsenterer. D et kan betegnes som en succes, at det er lykkedes at opnå deltagelse af en så bred gruppe af samarbejdsparter, herunder fra behandliingspsykiatrien. 5.1.2 Tem adag 1:R usm idlernes kem i og psykologiske påvirkning D en første temadag blev afholdt den 16. april 2010. D er deltog knap 100 medarbejdere og samarbejdsparter. Formålet med den indledende temadag var overordnet, at give deltagerne viden om rusmidler, misbrug i relation til psykiatri og viden om behandlingsmuligheder. Temaet for dagen var imidlertid ikke afstemt med oplægsholderne fra Team for Misbrugspsykiatri. D agen fik derfor ikke så tydeligt et fokus på konkret viden om rusmidler, snarere handlede dagen om motivation. D et ændrede indhold var ikke på forhånd meldt ud til deltagerne. D ette medførte nogle skuffede reaktioner, hvilket også kan ses af deltagernes vurderinger af dagen – se nedenfor. Deltagernes vurderinger af tem adag 1 Efter temadagen har deltagerne modtaget et elektronisk spørgeskema, som 61 personer (67 % ) valgte at besvare. D eltagerne havde mulighed for at angive deres tilfredshed på en skala fra 1-6. D ata er sammenfattet til tre kategorier, hvor svar i kategori 1-2 benævnes ”N ej, i lav grad”, svar i 3-4 ”N ogenlunde” og svar i 5-6 ”Ja, i højgrad”. Ifigur 1 ses deltagernes svar på seks spørgsmål om temadagen. Figur 1:Deltagernes vurderinger af tem adag 1 (N :61) 100 90 80 Procent 70 60 50 40 30 20 10 Nej, i lav grad Nogenlunde 6: Fik lyst til at deltage i Dobbeltdiagnoseteamets næste temadage 5: Fysiske rammer var gode 4: God mulighed for netværksdannelse 3: Klarhed over hvad Dobbeltdiagnoseteamet er 2: God balance mellem oplæg og andet 1: Mulighed for aktiv deltagelse 0 Ja, i høj grad D eltagernes tilbagemeldinger på temadag 1 er generelt ikke særligt positive, hvilket også giver sig udslag i, at blot en tredjedel af deltagerne svarer, at de fik lyst til at deltage i D obbeltdiagnoseteamets næste temadag (sp.6). D er er størst tilfredshed med de fysiske rammer (sp.5), som to tredjedele finder gode. En stor del af deltagerne savnede bedre mulighed for aktiv deltagelse (sp.1), netværksdannelse (sp.4), klarhed over, hvad D obbeltdiagnoSide 18 seteamet kan bruges til (sp.3) og bedre balance mellem oplæg øvrige aktiviteter (sp.2). Samlet set vurderer 19 deltagere (31 % ), at deres faglige udbytte var utilfredsstillende og blot 12 deltagere (20 % ), at udbyttet var tilfredsstillende. Spørgeskemaet gav desuden deltagerne mulighed for at afgive en skriftlig kommentar om dagen eller komme med ændringsforslag. D et har mange benyttet sig af. Som et supplement er der gennemført telefoninterview med fire forskellige samarbejdsparter, som deltog i temadagen. D ette kvalitative materiale er efterfølgende inddelt i fire temaer: 1) Vurdering af oplæg, 2) Temadagens program 3) Fagligt udbytte og 4) Æ ndringsforslag. N edenfor præsenteres eksempler på kommentarer indenfor de fire temaer. Tem a Eksem pler på kom m entarer Vurdering af oplæg D et var ”for lidt kød”. Psykiateren, der holdt oplæg, var dårlig til at undervise. Psykologen var dog god. Jeg var meget skuffet over oplægget af psykiateren. D et er tydeligt, at han er en meget vidende mand indenfor området. D et er dog bestemt ikke hans stærke side at formidle denne viden videre til en større forsamling. Jeg var rigtig glad for at være med på temadagen (… ) gode oplægsholdere, et rigtig godt sammensat program. Temadagens program Blev meget skuffet over, at temadagen ikke indeholdte den udsendte dagsorden. Ville hellere have deltaget i temadagen med oprindelig dagsorden. Fantastisk temadag. G odt med tid til netværksdannelse - det giver mulighed for også på dagen at tale om oplæg og tiltag andre steder, og en oplevelse af at være deltagende. Først og fremmest - vær forberedt!Sørg for at have styr på - arrangementet, strukturen, indholdet, praktiske ting!Vores tid er kostbar. Fagligt udbytte Jeg synes Ihar undervurderet deltagernes viden, da det var på absolut begynderstadiet. Målret arrangementer efter deltagernes forudsætninger og undgå for stor spredning i deltagerkredsen. Spørg potentielle deltagere til deres ønsker om form og indhold. Jeg oplevede dagen som uinteressant og skabte ikke klarhed over, hvad D obbeltdiagnoseteamet beskæftiger sig med. Æ ndringsforslag D et vil være en god ide først og fremmest at bruge kommunens egne folk som oplægsholdere, da der allerede findes en stor viden på området. Mere tid til at stille spørgsmål samt en bruger på talerstolen. D et kunne være godt at der var mulighed for at bringe case op i plenum, fx om nogle af de dilemmaer vi står i, i vores hverdag. D et ville have været rart, hvis der havde været udsendt en deltagerliste, så man vidste hvem, det kunne være interessant at snakke med i pauserne. Evt. en runde, hvor man præsenterede sig først. Side 19 5.1.3 Tem adag 2:H vad tæ nker og gør de andre egentlig? Projektets anden temadag blev afholdt den 7. oktober 2010 og havde titlen ”H vad tænker og gør de andre egentlig?” Som på temadag 1 deltog også her knap 100 mennesker. H ensigten var, at skabe et forum for øget fælles forståelse af samarbejdspartnernes tænkning, organisering og handlinger. Et af kritikpunkterne ved temadag 1 var, at der var afsat for lidt tid til gensidig udveksling af viden om hinanden og netværksdannelse. D en anden temadag havde derfor som specifikt mål, at styrke det tværsektorielle kendskab og samarbejde, blandt andet ved at give samarbejdsparterne lejlighed til at præsentere sig overfor hinanden. D et skete i form af 10-minutters præsentationer, hvilket skærpede oplæggets fokus på, hvad samarbejdspartneren kan byde ind med i forhold til dobbeltdiagnosticerede frem for lange fortællinger om sted, organisering mv. D er var desuden fokus på deltagerinvolvering i form af diskussion, refleksion og musiske aktiviteter. Deltagernes vurderinger af tem adag 2 Som det ses af resultaterne i figur 2 er deltagernes tilbagemeldinger på temadag to helt anderledes positive i forhold til første temadag – og her skal det bemærkes, at deltagerkredsen var stort set identisk. Figur 2:Deltagernes vurderinger af tem adag 2 (N :65) 100 90 80 Procent 70 60 50 40 30 20 10 Nej, i lav grad Nogenlunde 6: Fik lyst til at deltage i Dobbeltdiagnoseteamets næste temadage 5: Fysiske rammer var gode 4: God mulighed for netværksdannelse 3: Oplæggene på temadagen blev præsenteret på en interessant måde 2: God balance mellem oplæg og andet 1: Mulighed for aktiv deltagelse 0 Ja, i høj grad Fire ud af fem deltagere var meget tilfredse med balancen mellem oplæg og andre aktiviteter på temadagen. Samtidig fandt en tilsvarende andel af deltagerne, at oplæggene blev præsenteret på en interessant måde. D et viser klart, at temadagen har fundet sin rette form, og en stor andel svarer da også, at de fik lyst til at deltage i Projekt D obbeltdiagnoses næste temadage. D eltagerne er også blevet bedt om at vurdere deres faglige udbytte af dagen. H ertil svarer blot tre personer (4 % ), at deres faglige udbytte var utilfredsstillende (31 % ved temadag 1), mens 42 personer (66 % ) vurderer udbyttet som tilfredsstillende (20 % ved temadag 1). Side 20 Tem a Eksem pler på kom m entarer Vurdering af oplæg Jeg kunne godt lide, at det var hverdags fortællinger vi skulle høre om, og forholde os til. D et var nogle gode oplægsholdere der var fundet til dagen. Præsentationen af de forskellige aktører var meget fint, det var godt at få sat et ansigt på samarbejdspartnerne. Temadagens program D et var tydeligt at mærke, at de havde brugt erfaringerne fra den første temadag. D et lå tidligere på dagen, vi kom hurtigere i gang og der var ikke for mange pauser. D er var mange gode korte oplæg, som var bedre formidlet end på den første temadag. D ejligt at Ihar taget kritikken fra første temadag til Jer, og har gjort Jer umage med at gøre temadagen mere levende, og med mere input af relevant læring, samt færre pauser! Rigtig super dejlig dag, fantastisk måde med at hver person fik 10 min. på. På den måde blev det aldrig ensformigt. D ejligt at der var så mange cases. Fagligt udbytte G odt tænkt med temadagen "H vad tænker og gør de andre" Jeg fik udover ny viden også skabt nye kontakter og aftaler. D er var for mange ledere der udtalte sig. Også om noget de ikke havde forstand på. Jeg følte ikke jeg havde mulighed for at deltage i et forum hvor det hele foregik på lederplan. Jeg manglede os på gulvet og fokus på aktiviteterne der er her i kommunen. Min udgangsviden var meget lav - og der er jo grænser for hvor stor viden jeg kan opnå på kort tid. Men temadagene gør det muligt for mig at finde den viden jeg skal bruge. Super professionelt kursus. TAK. Æ ndringsforslag Jeg kunne godt tænke mig et fokus på, hvordan det er at vokse op som barn i familier præget af forskellige psykiske/ misbrugsprægede problemer. Vi ved det er ekstremt belastende og invaliderende. H vad er erfaringerne fra praksis og kan vi blive bedre til at pakke op tværfagligt. D er er brug for debat om/ fokus på - hvem gør hvad - hvordan er kommandovejen. Samt pauser til netværksdannelse. N ogle indlæg fra brugere om hvad de synes fungerer/ikke fungerer. 5.1.4 U dvikling i m edarbejdere og sam arbejdsparters kom petencer Medarbejderes og samarbejdsparters kompetencer er målt inden temadagene ved at stille 20 spørgsmål indenfor følgende fem temaer: • Tema 1: Kommunikation med brugerne • Tema 2: Fritid, familie og venner • Tema 3: Motivation og færdighedstræning af brugerne • Tema 4: Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker • Tema 5: Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede D eltagerne har kunnet svar på en skala fra 1-6, som også i denne sammenhæng er bearbejdet således at svar i 1-2 kategoriseres ”N ej, i lav grad”, svar i 3-4 ”N ogenlunde” og 5-6 er udtryk for ”Ja, i høj grad”. D esuden er der beregnet et gennemsnit for besvarelserne, hvilket muliggør en sammenligning mellem status før og efter temadage. D et bliver dermed muligt at se, om der set som en samlet gruppe er sket en udvikling i deltagernes kompetencer. Side 21 U ndersøgelsen er designet således, at der gennemføres eftermålinger, når der er afholdt en temadag, som har omhandlet et af de fem ovenstående temaer. 1 måned efter temadag 1, som havde titlen ”Rusmidlernes kemi og psykologiske virkning” har deltagerne fået tilsendt et elektronisk spørgeskema med de spørgsmål, der hører til tema 4 ”Viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker”. Tilsvarende har deltagerne efter den anden temadag besvaret spørgsmål, der omhandler tema 5: ”Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede”. D e præsenterede data giver Projekt D obbeltdiagnose en vigtig viden om, hvilke kompetencer der er til stede hos medarbejdere og samarbejdsparter, hvordan kompetencerne fordeler sig mellem de fem temaer, og hvor de eventuelt mangler indsigt eller handlemuligheder. D enne viden giver en mulighed for at målrette undervisningsaktiviteter, oplæg mv. og samtidig undgå at bruge for mange ressourcer på områder, hvor deltagerne i forvejen har viden og gode kompetencer. Tabel 4:Kom m unikation m ed brugerne N ej,i lav grad N ogenlunde Ja,i høj grad G ns.ved start Jeg er god til at tale åbent med brugerne om deres misbrug, psykiske tilstand og andre væsentlige problematikker 0% 43 % 57 % 4,66 Jeg er god til at formulere krav og sætte grænser over for brugerne 3% 56 % 41 % 4,27 Jeg er god til at opbygge tillidsrelationer til brugerne 1% 29 % 70 % 4,88 Jeg er god til at tackle følelsesmæssige reaktioner hos brugerne 1% 40 % 59 % 4,69 G ns.efter tem adage U dvikling U d af de fem temaer er ”Kommunikation med brugerne” det tema, hvor deltagerne angiver at have de bedste forudsætninger. Særligt vurderer deltagerne, at de er gode til at opbygge tillidsrelationer hos brugerne, men også i forhold til de tre øvrige spørgsmål indenfor temaet scores der højt. Side 22 Tabel 5:Fritid,fam ilie og venner N ej,i lav grad N ogenlunde Ja,i høj grad G ns.ved start Jeg er god til at motivere brugerne til at deltage i aktiviteter 8% 67 % 25 % 3,69 Jeg er god til at få brugerne til at indgå i positivt samvær med familie og venner 8% 72 % 20 % 3,84 Jeg er god til at få brugerne til at søge kontakt til andre Mennesker 3% 77 % 20 % 3,86 Jeg er god til at få brugerne til at holde aftaler overfor familie og venner 6% 78 % 16 % 3,72 G ns.efter tem adage U dvikling Temaet om ”Fritid, familie og venner” handler om at få brugerne til at deltage i aktiviteter, indgår i samvær, søge kontakt med andre mennesker og kunne holde aftaler overfor familie og venner. H er svarer mellem 16 og 25 % ”ja, i høj grad”, dvs. der fortsat er udviklingsmuligheder for en stor gruppe af medarbejdere og samarbejdspartnere. Tabel 6:Motivation og fæ rdighedstræ ning af brugerne N ej,i lav grad N ogenlunde Ja,i høj grad G ns.ved start Jeg er god til at motivere brugerne til at indgå i og deltage aktivt i behandling 12 % 62 % 27 % 3,77 Jeg har stor viden om, hvad der hindrer brugere i at indgå i og følge en behandling 23 % 48 % 28 % 3,64 Jeg er god til at motivere brugerne til at modstå ruspres og trang 28 % 55 % 16 % 3,29 Jeg er god til at give brugerne håb om forandring af deres livsførelse 8% 54 % 38 % 4,09 Jeg er god til at give brugerne råd om, hvordan de kan acceptere sig selv og deres livsførelse 9% 57 % 36 % 4,05 G ns.efter tem adage U dvikling Itemaet om ”motivation og færdighedstræning” er der særligt et udviklingspotentiale omkring evnen til at motivere brugerne til at modstå ruspres og trang. En fjerdedel af deltagerne mener ikke, at de gode til at motivere i den sammenhæng. D eltagerne scorer derimod højt på evne til at give brugerne håb om forandring af livsførelse og til at give brugerne råd om, hvordan de kan acceptere sig selv og deres livsførelse. Side 23 Tabel 7:Viden om dobbeltdiagnosticerede problem atikker N ej,i lav grad N ogenlunde Ja,i høj grad G ns.ved start G ns.efter tem adage U dvikling Jeg har stor viden om rusmidler og deres indvirkning 30 % 49 % 21 % 3,37 3,75 + 0,38 Jeg har stor viden om psykiske lidelser 8% 36 % 56 % 4,43 4,87 + 0,44 Jeg har stor viden om sammenhænge mellem rusmiddelproblematikker og psykiske lidelser 26 % 47 % 27 % 3,45 3,77 + 0,32 Jeg har stor viden om de fysiske og psykiske konsekvenser af at være dobbeltdiagnosticeret 29 % 45 % 26 % 3,46 3, 79 + 0,33 D er er lavet før og eftermålinger på deltagernes viden og kompetencer om dobbeltdiagnosticeredes problematikker. D et er interessant at se, at deltagerne mener, at de har øget deres kompetencer efter temadag 1 på trods af, at mange oplevede, at temadagen egentlig ikke handlede om rusmidler og deres effekt. D eltagerne oplever således at have øget viden om rusmidler og deres effekt, om psykiske lidelser, om sammenhænge mellem rusmiddelproblematikker og psykiske lidelser samt om fysiske og psykiske konsekvenser af at være dobbeltdiagnosticeret. En anden interessant observation er, at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor viden – viden om psykiske lidelser – er der sket fremskridt. Tabel 8:Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede N ej,i lav grad N ogenlunde Ja,i høj grad G ns.ved start G ns.efter tem adage U dvikling Jeg har stor indsigt i relevante samarbejds-partnere og deres kompetencer 25 % 55 % 20 % 3,32 4,0 + 0,69 Jeg har stor indsigt i, hvordan en dobbeltdiag-nosesag skal koordineres 44 % 47 % 8% 2,96 3,54 + 0,58 Jeg har stor viden om, hvilke tilbud der er til rådighed for dobbeltdiagnosticerede 42 % 45 % 13 % 2,98 3,63 + 0,65 Titlen på temadag 2 var ”H vad tænker og gør de andre egentlig?”, og handlede om at give deltagerne en øget forståelse af vigtige samarbejdspartneres tænkning, organisering og handling på området. D et må i højgrad siges at være lykkedes. Tallene i tabel X viser også, at temaet om ”Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede”, var et område, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere særligt havde behov for øget viden. U d af de fem temaer havde deltagerne inden temadagen vurderet deres viden og kompetencer lavest på dette område. D er er spurgt til tre områder, og der er sket en stor fremgang både hvad angår indsigt i relevante samarbejdspartnere og deres kompetencer;indsigt i hvordan en dobbeltdiagnosesag skal koordineres og hvilke tilbud der er til rådighed for dobbeltdiagnosticerede Side 24 5.1.5 O m råder hvor der er sæ rligt behov for øgede kom petencer Medarbejdere og samarbejdspartnere er også blevet spurgt om, på hvilke områder de særligt oplever et behov for øgede kompetencer, når det drejer sig om håndtering af dobbeltdiagnosesager. Over halvdelen har afgivet en kommentar. Kommentarerne samlede sig særligt om tre temaer, henholdsvis 1) Organisatoriske forhold herunder især viden om mulige samarbejdspartnere og deres kompetencer, 2) D ilemmaer og konkrete problemstillinger, herunder især motivationsarbejdet og 3) Viden om rusmidler og sammenhængen med psykiske lidelser. Inedenstående oversigt præsenteres eksempler på kommentarer indenfor de tre temaer, og kan dermed tjene som inspiration i forhold til planlægning af kommende temadage. Tem a Eksem pler på kom m entarer Organisatoriske forhold Akuthjælp – hvem tager sig af hvad efter kl. 16? Oversigt over alle former for behandlingsmuligheder i kommune og region Mulige tilbud under indlæggelse H vordan tackler man, at en kommune ikke kan beslutte hvilken afdeling en person hører til, fordi der er flere diagnoser? H vordan får vi alle relevante samarbejdspartnere til at ville hjælpe borgeren, og ikke melde pas? Blive bedre til at højne samarbejdspartnernes motivation, viden og forståelse for dobbeltdiagnosticerede, herunder især læger og speciallæger i psykiatri D ilemmaer og D ilemma mellem retten til at ”gå i hundene” og omsorgssvigt konkrete problemstillinger D en svære balance mellem at motivere og overtale Misbrug under indlæggelse, hvordan undgås det? Skal der være faste urinscreeninger? Abstinensbehandling når det ikke er alkohol, der misbruges H vad med børnene i familierne, hvordan hjælper vi dem? Viden om rusmidler og sammen- En indsigt i, hvorfor rusmidler er så styrende, at alt andet er sekundært. H vad kan man sætte i stedet for rusmidler? hæng med psykiske lidelser Konkret viden om rusmidlernes kemi (virkning, bivirkning, afrusning, abstinenser) En større viden om sammenhæng mellem rusmiddelproblematikker og psykiske lidelser Mere viden om de forskellige psykiatriske diagnoser H vilke symptomer er der på påvirkning af stoffer? Side 25 5.2 B edre Liv kurser D obbeltdiagnosticerede oplever ofte mangel på sociale færdigheder. Manglende sociale færdigheder og manglende selvværd kan være medvirkende til at fastholde en person i et fortsat forbrug. D er kan opstå ”onde cirkler” af vedvarende forbrug af rusmidler, ustruktureret livsførelse og psykose. Som personale kan man føle sig magtesløs i sådanne situationer. Med henblik på at øge medarbejderes og samarbejdspartnernes kompetencer på disse områder udbyder Projekt D obbeltdiagnose i samarbejde med Team for Misbrugspsykiatri ”B edre Liv” kurser. B edre Liv er et koncept udviklet i N orge. D et er et kursus som kombinerer den mest essentielle viden om motivation, social færdighedstræning og håndtering af misbrug. D er arbejdes med kognitive principper, indøvelse af færdigheder vha. rollespil. Kurset varer fem dage plus en halv dags opfølgning. Tilgangen bygger på, at fagpersonerne efterfølgende underviser brugerne i konceptet. Aktivitetsm ål Målet er at afholde tre ”B edre Liv” kurser i projektperioden. 60 personer, heraf 40 medarbejdere og 20 samarbejdspartnere, skal have gennemført et kursus. Metode D er gennemføres tilsvarende før og eftermålinger som ved temadagene, dvs. at deltagerne vurderer deres kompetencer på en række centrale områder inden kursusstart, og denne måling gentages efter kursusafslutning. D et er besluttet at foretage den opfølgende måling på B edre Liv tre måneder efter kursusafslutning. Som supplement til kompetencemålingerne, er der gennemført telefoninterview med fire udvalgte kursusdeltagere. 5.2.1 R esultater Indtil denne midtvejsevaluering er der gennemført ét B edre Liv kursus. D et blev afholdt i efteråret 2010 og havde, som planlagt 20 deltagere. Samtlige deltagere var fra Skanderborg Kommune. D er foreligger på tidspunktet for midtvejsevalueringen ikke data på deltagernes egenvurderinger af kompetencer. D erimod er der indhentet data om deltagernes tilfredshed med kurset, dets form og deltagernes udbytte. Et par uger efter sidste kursusdag i december modtog kursusdeltagerne et elektronisk spørgeskema med 10 spørgsmål herom. H alvdelen af deltagerne, dvs. 10 personer, valgte at besvare spørgeskemaet. D a der blot er 10 besvarelser på baggrund af ét kursus skal data tolkes med forsigtighed. Som det ses i tabel 9, er der overvejende tilfredshed med kurset. Men der ses forskelle på besvarelserne af de stillede spørgsmål. Størst tilfredshed er der med kursets grundide om, at brugerne skal tage ansvar for eget liv og med muligheden for at kunne deltage aktivt på kurset. Lavest tilfredshed er der med kursets oplægsholdere, de fysiske rammer og kursusindholdets relevans for det daglige arbejde. Kursisterne har også vurderet deres faglige udbytte af kurset. H er svarer fire personer tilfredsstillende, fem personer nogenlunde og én person utilfredsstillende. Side 26 Tabel 9:Tilfredshed m ed B edre Liv (N :10) Spørgsm ål N ej,i lav grad N ogenlunde Ja,i høj grad Total Jeg havde god mulighed for at deltage aktivt på kurset 10 % (1) 20 % (2) 70 % (7) 100 % (10) D er var en god balance mellem oplæg, øvelse i Bedre liv grupper og øvelse af tekniske færdigheder 20 % (2) 20 % (2) 60 % (6) 100 % (10) I Bedre liv kurset er grundideen, at brugerne skal tage ansvar for eget liv. D en tilgang tiltaler mig 10 % (1) 10 % (1) 80 % (8) 100 % (10) Indholdet på kurset er relevant for de brugere jeg arbejder med i mit daglige arbejde 20 % (2) 40 % (4) 40 % (4) 100 % (10) Kurset kan bidrage til en bedre kommunikation og et bedre tværsektorielt samarbejde omkring borgere med en dobbeltdiagnose 10 % (1) 40 % (4) 50 % (5) 100 % (10) Indstillingen og de lærte teknikker på kurset vil kunne anvendes i individuelle forløb 10 % (1) 30 % (3) 60 % (6) 100 % (10) D e fysiske rammer på kurset var gode 10 % (1) 50 % (5) 40 % (4) 100 % (10) Oplægsholderne på kurset var gode formidlere 20 % (2) 50 % (5) 30 % (3) 100 % (10) D e opfølgende telefoninterview viste, at deltagerne har haft nogle blandede oplevelser på B edre Liv kurserne. B landt de positive elementer var den viden, som deltagerne fik om motiverende samtaler. Via øvelser føler deltagerne sig nu i stand til at bruge denne metode. D esuden har kurset skabt fokus på muligheden for at afvikle B edre Liv-grupper, hvordan man skal styre grupperne og hvordan de kan sammensættes. D et har skabt engagement, og interview personerne fortæller, at personalet føler sig trygge ved at skulle være gruppeledere. Om de forskellige undervisningsdage siger interview personerne, at de to første moduler var udmærkede. D er blev præsenteret interessante metoder, der er bredt anvendelige for det daglige arbejde og ikke kun i forhold til dobbeltdiagnosticerede. Viden blev præsenteret i et roligt tempo med tid til refleksion. D en afsluttende dag blev imidlertid oplevet som langsommelig og med en meget løs struktur, som gjorde det vanskeligt at fastholde energien på kurset. D eltagerne oplevede i øvrigt, at der ikke blev præsenteret noget nyt stof, der var for få input fra oplægsholderne og for meget fokus på refleksioner over, hvad man havde tænkt siden sidste undervisning. Én af interview personerne mener ikke, at den form egner sig til et stort forum, men snarere til mindre grupper. D et var desuden et dårligt rum, man sad meget langt væk fra de talende, og det var svært at få en dialog i gang. Side 27 5.3 Sam m enfatning og anbefalinger D eltagermæssigt har temadagene levet op til de opstillede succeskriterier. Målet var 50 deltagere pr. temadag, men knap 100 medarbejdere og samarbejdspartnere valgte at deltage i de to afholdte temadage. D et må ligeledes betegnes som en succes, at det er lykkedes at tiltrække en meget bred deltagerskare, hvilket indikerer et vidtstrakt behov for øget viden om dobbeltdiagnosticerede. B ehovet for viden understøttes af, at under en fjerdedel af deltagerne på temadagene vurderer, at deres arbejdsplads er god til at håndtere sager om dobbeltdiagnosticerede. D eltagerne i temadagene har meget varierende erfaringsgrundlag i forhold til dobbeltdiagnosesager. D et afspejles i deltagernes vurderinger af temadagene. N ogle har fundet, at den præsenterede viden var på for højt niveau, mens andre fandt at man bevægede sig for meget på begynderstadiet. D et kan tale for, at Projekt D obbeltdiagnose fremadrettet målretter sine temadage eller tilgodeser særlige grupper ved at afholde w orkshops på forskellige niveauer. D eltagere i den første temadag var generelt kritiske over dagens indhold, herunder at det reelle indhold på dagen var markant anderledes end det udmeldte program. B lot 20 % af deltagerne var tilfredse med det faglige udbytte. D et er kritisk for projektets opbakning blandt centrale samarbejdspartnere, at man lægger ud med en temadag, der ikke lever op til en stor del af deltagernes forventninger. Til gengæld er det positivt, at man trods kritikken formåede at få folk til at deltage i den næste temadag. D eltagerne på temadag 2 var langt mere positive og flere kommenterede, at Projekt D obbeltdiagnose havde lært af de begåede fejl i forhold til planlægning og afvikling af temadag 1. Form, indhold og målgruppe matchede bedre på den anden temadag. 66 % fandt, at de fik et godt fagligt udbytte af dagen, og fire ud af fem deltagere vurderede, at de fik lyst til at deltage i flere af Projekt D obbeltdiagnoses arrangementer. U dviklingen i deltagernes mestring af dobbeltdiagnosesager er målt ved inden temadagene at bede deltagerne vurdere deres kompetencer indenfor fem centrale områder. Målingen er gentaget ca. 1 måned efter temadagene. Opgørelsen af medarbejderes og samarbejdspartnernes kompetencer giver Projekt D obbeltdiagnose væsentlig indsigt i, hvordan kompetencerne fordeler sig hos medarbejdere og samarbejdspartnerne. Kompetencemålingerne giver viden om mangler i forhold til kompetencer og handlemuligheder og dermed mulighed for at målrette undervisningsaktiviteter, oplæg mv. Eksempelvis scorer deltagerne højt på temaet om ”kommunikation med brugerne”, hvilket dækker over at kunne tale åbent om problemstillinger, tackle følelsesmæssige reaktioner og vinde tillid. D en viden kan projektet bruge til enten at nedprioritere dette tema i forhold til områder, hvor deltagerne mangler kompetencer eller tilrettelægge undervisningen på et højere niveau. Kompetencemålingen viser desuden, at temaet om ”Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede”, var dét område, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere oprindeligt havde størst behov for øget viden. Efter temadag 2, som netop omhandlede samarbejdspartnernes tænkning, organisering og handling på området ses en klar fremgang i deltagernes kompetencer på dette felt. Ligeledes har deltagerne øget deres viden om dobbeltdiagnosticeredes problematikker, herunder viden om rusmidler og deres effekt, psykiske lidelser og konsekvenser af at være dobbeltdiagnosticeret. Målingerne viser endeligt, at selv på områder, hvor deltagerne på forhånd havde stor viden, er der sket fremskridt. Side 28 Side 29 B ilag B ilag 1: Præsentation af Center for Kvalitetsudvikling B ilag 2: Registreringsskema vedr. koordinering af sager i Fællesteamet B ilag 3: Måleinstrument vedr. udvikling i borgernes livssituation og livskvalitet B ilag 4: Instrument til måling af mestringskompetencer B ilag 5: D eltagende arbejdspladser i forbindelse med temadage Side 30 B ilag 1:Præ sentation af Center for Kvalitetsudvikling Center for Kvalitetsudvikling (CfK) er et metode- og kompetencecenter i Region Midtjylland. Centret har aktuelt ca. 80 medarbejdere og er både regionalt og nationalt en aktiv spiller på sundheds-, psykiatri- og socialområderne. CfK varetager opgaver for kommuner, regioner, ministerier, brugerorganisationer m.m. med sigte på dokumentation, analyse, kvalitetsudvikling og implementering. ! & " ( ! % # $ &' " )$ # " ( + * ( % CfK har omfattende erfaring i brugen af metoder til vidensindsamling, evaluering og udvikling, og har i en årrække været førende i forhold til at tilpasse innovative og perspektivrige metoder udviklet i udlandet til en dansk sammenhæng. I forhold til det socialpsykiatriske område har CfK siden midten af 1990'erne stået for en lang række projekter, som har bidraget til at styrke indsatsen i kommuner og regioner. Læs mere her: w w w .cfk.rm.dk Side 31 B ilag 2:R egistreringsskem a vedr.koordinering af sager i Fæ llesteam et Fæ llesteam et [U dfyldes ved første behandling i Fællesteamet] B rugerens navn: Dato: Sagen kom m er fra: Deltagere på m ødet N avn Institution Sagens problem stillinger Side 32 Aktører i sagen N avn O pgave Institution/Pårørende R ollefordeling Succeskriterier Side 33 B ilag 3:Måleinstrum ent vedr.udvikling i livssituation og livskvalitet , / 0 1 2 3453 67682 9 - % % . 2 Måling af livskvalitet Projekt Dobbeltdiagnose Skanderborg Kom m une Vær venlig at læse hvert udsagn grundigt, og svar hvor enig eller uenig du er ved at sætte et kryds ved det udsagn, som passer. 1. Jeg har kontrol over m it liv 2. Selvom der er svæ re dage,går det frem ad for m ig 3. Jeg beder om hjæ lp,når jeg ikke har det godt 4. Mit liv er ofte kaotisk 5. Jeg tror på m ig selv 6. Jeg føler m ig rolig og afslappet 7. Jeg gør noget for at læ re andre m ennesker at kende 8. Jeg er lige så m eget væ rd som andre m ennesker 9. Min hverdag er fyldt m ed ting,som interesserer m ig 10. Jeg har selv m ulighed for at forandre m it liv 11. Jeg føler m ig ofte ensom 12. Jeg oplever,at der er nogen,der gerne vil hjæ lpe m ig 13. Jeg føler m ig som en del af et fæ llesskab 14. Jeg er interesseret i ting,der sker om kring m ig 15. Min livskvalitet vil blive bedre i frem tiden 16. Jeg har læ rt at leve m ed de vanskeligheder,jeg har i m it liv 17. N år jeg læ gger planer,er jeg næ sten sikker på at føre dem ud i livet Side 34 Meget uenig U enig D ato:_________ H verken enig eller uenig Enig Meget enig B ilag 4:Instrum ent til m åling af m estringskom petencer Kom petencer vedrørende dobbeltdiagnosesager* * Dobbeltdiagnosesager vedrører patienter,der har en rusm iddelproblem atik sam tidig m ed m indst en anden psykiatrisk diagnose lidelse (Team for Misbrugspsykiatri) Kæ re deltager i tem adag! Inden start på temadagen bedes du udfylde dette skema, som omhandler dine kompetencer vedrørende dobbeltdiagnosesager. Skemaet anvendes til at tilpasse undervisningen og til at følge op på dit udbytte af kurset. Om ca. 1 måned modtager du et opfølgende spørgeskema, hvor vi spørger til dit udbytte af dagen. U ndersøgelsen gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Er jeg anonym i undersøgelsen? Ja, dine svar er anonyme. Center for Kvalitetsudvikling bearbejder svarene og udarbejder en rapport, hvor ingen deltagere kan genkendes. D et påtrykte løbenummer anvendes alene til et statistisk formål. Spørgsmål til skemaet kan stilles til kursuslederen. På forhånd tak for din besvarelse! Køn: Mand Kvinde Alder: Arbejdsplads: Stilling: U ddannelse: Antal års erfaring med dobbeltdiagnosesager: år H ver dag 1 gang om ugen 1 gang om måneden Sjældnere Aldrig Ved ikke/ Ikke relevant H vor ofte har du med dobbeltdiagnosesager at gøre i dit nuværende arbejde? G od N ogenlunde D årlig Ved ikke/Ikke relevant H vordan vurderer du den ledelsesmæssige opbakning på din arbejdsplads til at implementere ny viden om dobbeltdiagnosesager? H vordan vurder du din arbejdsplads’kvalifikation i forhold til varetagelse af dobbeltdiagnosesager? N ej, Aldrig 1 gang 2-4 gange Over 5 gange H ar du tidligere deltaget i temadage, konferencer, kurser e.l. med henblik på at styrke din faglige viden om dobbeltdiagnosesager? Side 35 H vordan vurderer du din faglighed ift.dobbeltdiagnosesager? (sæt ring om et tal) Kom m unikation m ed brugerne Jeg er god til at tale åbent med brugerne om deres misbrug, psykiske tilstand og andre væsentlige problematikker N ej/ Ja/ Ved ikke/ Lav grad H øjgrad Ikke relevant 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at formulere krav og sætte grænser over for brugerne 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at opbygge tillidsrelationer til brugerne 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at tackle følelsesmæssige reaktioner hos brugerne 1_______2________3________4________5________6 N ej/ Ja/ Fritid,fam ilie og venner Lav grad H øjgrad Ved ikke/ Ikke relevant Jeg er god til at motivere brugerne til at deltage i aktiviteter 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at få brugerne til at indgå i positivt samvær med fam 1_______2________3________4________5________6 lie og venner Jeg er god til at få brugerne til at søge kontakt til andre mennesker 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at få brugerne til at holde aftaler overfor familie og venner 1_______2________3________4________5________6 Motivation og fæ rdighedstræ ning af brugerne N ej/ Lav grad Ja/ H øjgrad Ved ikke/ Ikke relevant Jeg er god til at motivere brugerne til at indgå i og deltage aktivt i behandling 1_______2________3________4________5________6 Jeg har stor viden om, hvad der hindrer brugere i at indgå i og følge en behandling 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at motivere brugerne til at modstå ruspres og trang 1_______2________3________4________5________6 Jeg er god til at give brugerne håb om forandring af deres livsføre 1_______2________3________4________5________6 se Jeg er god til at give brugerne råd om, hvordan de kan acceptere sig selv og deres livsførelse Side 36 1_______2________3________4________5________6 Viden om dobbeltdiagnosticeredes problem atikker N ej/ Ja/ Ved ikke/ Lav grad H øjgrad Ikke relevant Jeg har stor viden om rusmidler og deres indvirkning 1_______2________3________4________5________6 Jeg har stor viden om psykiske lidelser 1_______2________3________4________5________6 Jeg har stor viden om sammenhænge mellem rusmiddelproblem 1_______2________3________4________5________6 tikker og psykiske lidelser Jeg har stor viden om de fysiske og psykiske konsekvenser af at være dobbeltdiagnosticeret 1_______2________3________4________5________6 Viden om organisering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede N ej/ Ja/ Lav grad H øjgrad Ved ikke/ Ikke relevant Jeg har stor indsigt i relevante samarbejdspartnere og deres ko 1_______2________3________4________5________6 petencer Jeg har stor indsigt i, hvordan en dobbeltdiagnosesag skal koord 1_______2________3________4________5________6 neres Jeg har stor viden om, hvilke tilbud der er til rådighed for dobbeltd 1_______2________3________4________5________6 agnosticerede U ddybende kom m entarer På hvilke områder føler du særligt behov for øgede kompetencer indenfor håndtering af dobbeltdiagnosesager? Skriv venligst dine kommentarer herunder… Tak for hjæ lpen! Skemaet er udviklet af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, til brug i projekt D obbeltdiagnose, socialpsykiatrien, Skanderborg Kommune. Ved ønske om anvendelse af skemaet, kontakt konsulent Jens H ansen, Center for Kvalitetsudvikling, tlf. 87284943, e-mail: jens.hansen@ stab.rm.dk Side 37 B ilag 5:Deltagende arbejdspladser i forbindelse m ed tem adage AU C H erning B ostøtten i Skanderborg D istriktspsykiatrien H edensted/H orsens D obbeltdiagnose i Frederikshavn Kommune Familiehuset Skanderborg G azellen U U Skanderborg H andicapsekretariatet H jemmevejlederteam, Skanderborg H orsens Sygehus (lukket afdeling) Jobcenter Kjærsholm, H ørning Kompetencecenter Skanderborg Kriminalforsorgen Lokalpsykiatri Skanderborg Lokalpsykiatrisk Center, Silkeborg Regionspsykiatrien H orsens Rottehuset H ørning Rusmiddelcenteret Silkeborg Skanderborg Rusmiddelcenter Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune Socialpsykiatrien i Ry Socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune Stainagaard STOA Skanderborg U ngeteamet Ålborg Kommune Århus Kommune Side 38 w w w .cfk.rm.dk
© Copyright 2024