STOKKEMARKE SOGNS KIRKEBLAD Juni, juli og august 2013 Ånden blæser med nye vinde Som optakt til den danske sommer, bringer kirkens tredje højtid sin herlige optakt. Som Helligåndens flyvske skaberkraft sendes os ovenfra, som når inspirationen sætter ideer i sving og som lyset brænder igennem til en energi, vi alle skal leve af og på, således gør Gud sit nærvær ”synligt” ligeså vedkommende, som da Han var her i Jesu skikkelse! Duen er et af pinsens symboler og symboliserer Helligånden. (Maleri af Tizian). Pinse betyder, at Gud ikke slipper os og verden, men fornyer sig evigt hos os , når skabelse sker, og glæde og kærlighed bliver til nærværende og brændende oplevelse og overlevelse! Vi sanser det i naturen, når den her i maj holder pinsefest med nyudsprungne blade, let sommervind og fuglesang. Markerne grønnes, kartoflerne kommer op. Ånden (det, som er Gud og ikke gjort af mennesket) sætter brus af vækst i verden. Hornfisken springer ud i grønt, og den brunstige sommerbuk lader sig se, som fader til fremtiden. For også forelskelse af/for enhver art sætter jo gang i processen, hvor der skabes og genskabes med pinsehumør fra den syvende Himmel. Eller som det nyligt er udtryk i en ny kristen bøn: Helligånden blæser os i armene på hinanden! (Måske er det derfor, vi også vil se solen danse Pinsemorgen?) Helligånden skaber liv, så dens kraft gør sig til et med os mennesker med nyt livsmod og lyst til at leve videre! I fjor udkom en salmebog med 165 spritnye inspirationer, i form af tætgående livssalmer på forståeligt nutidsdansk. 12 danske digtere havde fundet sammen om nyskabelsen. Samlingen hedder: ”Lysets utålmodighed” og alle er de bygget op på gammeltestamentlige læsninger ved vore gudstjenester året igennem. Her ved pinse og ind over sommerens kommende væksttid, skal nedenfor citeres en af disse nye salmer. Skrevet af Iben Krogsdal i 2009 og omhandler den side af Åndens kraft, der rammer mennesket så herligt: Nu slår glæden ud med hånden den kan ikke lade vær boltrer sig i Helligånden løber rundt på bare tæer Nu står alle børn på hænder benene er ikke nok solen blinker mens den tænder håb i verdens værste pjok Nu går gamle ud i haven lufter vårens kaffestel får lidt ungdomsondt i maven mens de nynner for sig selv Nu vil triste ud at lege med de andre og sig selv de vil fifle, fejle, feje eftergive andres gæld Åh, jeg er så soltilstede der gror marker i min hånd jeg er ikke vild af glæde jeg er vild af Helligånd! Folkekirken har fået et LOGO. Kirken har altid arbejdet med reklame og kommunikation. Man har villet gøre det klart, hvem man er, og hvad man står for, så enhver kan forstå det. Det har været i form af symboler - tegn og billeder, der, skønt de lignede noget andet, kendetegnede et klart indhold. (Duen som fredsdue, uglen som visdom osv. er symboler). Et andet begreb er Ikon, som er græsk med billeder og motiver af religiøs art også tegnet eller malet med motiv af personer som Maria og Jesus. Bemærk her, hvordan hele edbverdenen i dag har ”lånt” det ord med afbildning allerede på PCerens forside (skrivebordet). Og nu har vor kirke fået et ”nyt” logo (græsk: et ord, en type, et mærke)! Egentlig har kirken altid haft det, men det er ved teknikkens, moderne design og andres hjælp gjort levende og dækkende for, hvad kirken i nutiden står for! Som det tydeligt ses på denne side, er det et kors. Hvad andet kan bedre uden ord fortælle Jesus historie og dens mening? Et udvalg har været på arbejde for sagen. Og de offentliggjorde resultatet i december 2012. Blandt mange korsformer er valgt en stiliseret form for Dagmarkorset. Og når man ser et sådant i Danmark, tænker man også straks på Dåben (første gang fundet ved dronning Dagmars grav i Ringsted 1683). Siden, og endnu ofte, givet til piger i dåbsgave. Fremover skulle det ny logo gerne afsløre for enhver, også for hedninger, hvilken fælles identitet vi har i Folkekirken. Cirkelformen rundt om korset - døbefonten danner ramme om, hvad kirken også dækker som den vidt forgrenede kulturinstitution, den er nemlig , duen, kirkehuset, englen, skibet og hjertet (kærligheden). Logoet kan frit tages ned fra nettet, og f.eks. bruges på den lokale folkekirkes (også elektroniske) brev-papir. Tiden stiller krav om tydelighed. Her ses, at der er sammenhæng i mangfoldigheden. Og ligeså med udvidet frihed at promovere, men inden for ”cirklen”. Det er da ikke blot McDonalds, der skal ”fylde luften” og gøre opmærksom på sig selv. I et moderne samfund skal kirken også kunne være - måske mere end nogen, som historisk bevist - kommunikativ. Må også det nye logo understrege, hvad vi som FOLKEkirke står for. Også at vi bygger på samme ideer og med en bærekraft så fyldig og favnfyldt, som vor kirke kan være det, med både rødder, udsyn og fremsyn! K. Jubilæer Fotograf: Simon Madsen Et jubilæum kan holdes i anledning af så meget. Det kan også ske i forbindelse med konfirmation og evt. skoleafslutning. I år har hele to hold konfirmander ønsket at markere deres jubilæumsår. Det ene træf har allerede fundet sted, i anledning af, at årgang 1963 kunne mødes for at gense hinanden efter hele 50 år; endog på selve dagen den 5. maj. På dagen var rigtig mange af de 33 ”unge mennesker” at se på kirkens bænke til en festlig gudstjeneste. Efterfølgende var der kirkelig rundvisning ved præsten samt besøg i begge de to skoler, afsluttende med spisning, samvær og megen snak. Og en måned senere har endnu et konfirmandhold meldt deres ankomst til jubilæumsgudstjeneste. Her vil det være 45 år siden, at deres konfirmation fandt sted. I 1968 blev 29 unge konfirmeret. Også disse ønsker vi at modtage talstærkt for at lykønske dem med kirkens holdbare fællesskab. med at synge nogle af vore glade danske sommersange. Velkommen! Havnegudstjeneste Afholdes i år søndag den 30. juni kl. 14.00. Med bund i en nu god tradition mødes vi på Blans Havn for at slå os ned i naturen og for at være dagens lokale sognekirke med hinanden. Da orgelet vanskeligt kan flyttes, bliver det også i år til fællessang ledsaget af harmonikamusik. Bagefter fortsætter samværet omkring de selv medbragte kaffeborde. Vi slutter dagen Kirkens sommerudflugt I fjor oplevede vi et ”rekordår” mht deltagere i sommerturen. I skrivende stund har menighedsrådet haft et aktivt mødehalvår med mange beslutninger at tage. Derfor har man endnu ikke helt bestemt, hvor turen i år går hen! Men lidt overraskelse gør vel heller ikke noget? Dog ligger datoen for turen helt fast. Vi drager af sted fra morgenstunden onsdag den 21. august. Se nærmere i dags- og ugepressen. Tilmelding sker til: Inger Margrethe Christensen på tlf. 5471 1132 eller til Birthe Johansen på tlf. 5471 1115. Høstgudstjenesten Med høstfest finder sted søndag den 15. september kl. 14.00. Nærmere i næste kirkeblad. Konfirmandindskrivning Finder sted ved henvendelse mandag den 19. august og tirsdag den 20. august. Barnets attest er nødvendig. Alle elever i 7. klasse er velkomne uanset hvor skolegangen foregår. Konfirmationer: 2014 = 27.april. 2015 = 19.april. 2016 = 24.april. GUDSTJENESTER: Søndag den 9. juni - kl. 10.00 2. Søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 16. juni - kl. 10.00 3. søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 23. juni - kl. 16.00 4. søndag efter trinitatis - Maaløe -----------------------------------------------------Søndag den 30. juni - kl. 14.00 5. søndag efter trinitatis - Kistrup HAVNEGUDSTJENESTE VED BLANS HAVN -----------------------------------------------------Søndag den 7. juli - kl. 19.00 6. søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 14. juli - kl. 10.00 7. søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 21. juli - kl. 8.30 8. søndag efter trinitatis - Maaløe -----------------------------------------------------Søndag den 28. juli - kl. 10.00 9. søndag efter trinitatis - Maaløe -----------------------------------------------------Søndag den 4. august - kl. 8.30 10. søndag efter trinitatis - Maaløe -----------------------------------------------------Søndag den 11. august - kl. 10.00 11. søndag efter trinitatis - Maaløe -----------------------------------------------------Søndag den 18. august - kl. 10.00 12. søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 25. august - kl. 10.00 13. søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 1. september - kl. 10.00 14. søndag efter trinitatis - Kistrup -----------------------------------------------------Søndag den 8. september - kl 8.30 15. søndag efter trinitatis - Maaløe -----------------------------------------------------Søndag den 15. september kl. 14.00 HØSTGUDSTJENESTE - Kistrup ------------------------------------------------------ Stokkemarke Plejecenter Tirsdagene den 4. juni, 2. juli, 6. august og den 3. september kl. 14.00. Sognepræst Peder Riis Kistrup Stokkemarke Præstegård Tjennemarkevej 6, 4952 Stokkemarke Tlf. 54 71 10 76 / 40 21 10 76 Email: [email protected] Træffetid: Ingen fast, men vil man undgå at gå forgæves, kan man ringe i forvejen og træffe aftale. Mandag er fridag Her passes embedet af sognepræst Hans Maaløe, Østofte Præstegård. Tlf. 54 78 66 67 Graver Laila Wriedt Hansen Bjerreskovvej 14, 4920 Søllested Tlf. 29 40 88 91 Mail: [email protected] Organist Ingrid Hansen Oddevej 155, Købelev 4900 Nakskov Kirkesanger Svend-Erik Lohse Kattesundet 28 4900 Nakskov Menighedsrådet Formand: Hanne Eliassen Vestre landevej 193 4952 Stokkemarke Tlf. 54 71 21 13 Kirkeværge: Karen Hansen Vestre Landevej 248 4952 Stokkemarke Tlf. 54 71 11 56 Kirkebilen Bestilles forud hos vognmand Juul på tlf. 54 71 10 82
© Copyright 2024