Thyregod dagene 2013 ONSDAG DEN 14. AUGUST Kl. 19:00 ”Thyregod løbet” arrangeret af Thyregod Løbeklub, afholdes i år, for 4. gang. Start og mål: Skovlunden 140, Thyregod. Opvarmning kl. 18:45. Forhåndstilmelding og betaling for løbere. Der er også mulighed for en gåtur. Sponsor: Dagli’ Brugsen. Borgerforeningen sælger pølser og øl/vand. TORSDAG DEN 15. AUGUST Kl. 17:30 Thyregod-VesterJagtforening og FJUK`s rejsegruppe afholder fiskekonkurrence ved Vester Mølle. Der fiskes fra kl. 18 til kl. 21. Der sælges pølser og øl/vand. FREDAG DEN 16. AUGUST Kl. 18:00 Borgerforeningens telt bag Brugsen åbner. Kl. 19:00 Thyregod spejdernes fotoløb rundt i Thyregod, med start ved skolens p-plads. Præmieoverrækkelse ved Spejderhuset kl. 20:00, hvor der sælges kage, sodavand og kaffe, og hygges ved bålet. Kl. 19:00 Thyregod mesterskab i ”Thyregod Løgn” afvikles i teltet. Samtidig starter Dart konkurrencen. LØRDAG DEN 17. AUGUST Kl. 8:00 Sædvanen tro indleder vi festdagen med morgensang i Thyregod Kirke. Kl. 8:30 Gratis kaffe og rundstykker i teltet. Musik under morgenkaffen. Salg af lotteri med masser af gode sponsor præmier. Kl. 9:00-13:00 Kræmmermarked. Der er ingen tilmelding. Interesserede finder selv en plads til en gratis bod fra kl. 7:00. Kl. 9:30-13:30 Waterballs – prøv at gå på vandet. Aktivitet og oplevelse for børn og barnlige sjæle. Sponsorer: Thyregod Murer & Entreprenørforretning, Pagaard Elektro A/S og Thyregod Bageri. Gratis guldgravning for børn mellem 0 - 8 år. Alle børn kan muntre sig på den store hoppeborg. Kl. 10:00-13:00 Revyholdet sælger billetter med 25 % rabat til årets Thyregod revy. Pris: 150 kr. normalpris 200 kr. Kl. 12:00 Gratis sildemad i teltet. Sponsor: Tømrer Per Ellegaard. Kl. 13:00 – 14:00 Happy Hour for medlemmer af Thyregod-Vester Borgerforening. Kom i baren og vis din revybillet og få udleveret en gratis øl eller vand. Kl. 18:00-01:00 Festaften i teltet. Fællesspisning og herefter teltbal til musik af DJ Henrik Ris Ras. Fri entré efter spisning. Menu: Helstegt pattegris, salat, kartofler og brød. Spisebilletter skal købes i Thyregod Bageri senest fredag den 16. august. Pris: 125 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 12. Bestik og service medbringes. Alle drikkevarer skal købes i teltet. Arrangørerne håber på stort fremmøde af borgere, som vil være med til at skabe nogle hyggelige dage. Alle er velkomne. Se mere information om de enkelte arrangementer på www.thyregodvester.dk eller på opslag i Thyregod. Arrangør: Thyregod-Vester Borgerforening i samarbejde med lokale foreninger, butikker og virksomheder. Thyregod-Vester Borgerforening
© Copyright 2024