1. No category

Vendepunkter til arbejdsmarkedet
- et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge
Juni 2011
Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard
CASA
Vendepunkter til arbejdsmarkedet
- et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge
Juni 2011
Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Centre for Alternative Social Analysis
Kigkurren 8 M, st. • 2300 København S.
Kigkurren 8 M, st.• DK-2300 Copenhagen S. • Denmark
Telefon 33 32 05 55
Phone +45 33 32 05 55
E-mail: [email protected] • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk
E-mail: [email protected] • Homepage: www.casa-analyse.dk
Vendepunkter til arbejdsmarkedet
- et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge
8 CASA, Juni 2011
ISBN: 978-87-92384-92-8
Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-93-5
Forord
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud, der udbydes af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og
Konsulentkompagniet.
Tilbuddet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over
ledighed i matchgruppe 2, som har et alvorligt psykosocialt handicap, og
som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet.
Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud under metodeudviklingspuljen
finansieret af puljen ”Fra Udsat Til Ansat” (FUTA) fra Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Formålet med FUTA er
at udvikle metoder i aktiveringstilbuddene, som kan styrke kommunens beskæftigelsesindsats over for de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere fra
matchgruppe 2 og 3.
Formålet med projekt Vendepunkter er at udvikle metoder, som sikrer sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og indslusning på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå
kompetencer.
Beskrivelsen af metodeudviklingsprojektet bygger på materiale i form af:
erfaringsopsamlinger og referater af styregruppemøder med LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Jobcenter Skelbækgade. Derudover er der
foretaget interview med deltagerne, interview med tre sagsbehandlere i hhv.
Jobcenter Skelbækgade, Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade,
interview med virksomhedskonsulenter i Væksthuset, interview med projektleder i LAP samt fra Konsulentkompagniet.
Den foreliggende rapport er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard, CASA.
Juni 2011
CASA
2
Indholdsfortegnelse
1
2
3
4
5
6
Resumé og opmærksomhedspunkter ..........................................................5
1.1 Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet ............................................5
1.2 Metoderne i metodeprojektet ................................................................6
1.3 Erfaringerne med metoderne .................................................................7
1.4 Hvordan er det gået deltagerne? ............................................................7
1.5 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare ...............................................8
Projekt Vendepunkter ................................................................................11
2.1 Recovery..............................................................................................11
2.2 Formål .................................................................................................11
2.3 Et samarbejdsprojekt ...........................................................................12
2.4 Kombinationen af et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb .........13
2.5 Fase 1: udvikling af sociale og personlige kompetencer.....................15
2.6 Fase 2: udvikling af og gennemførelse af arbejdspraktik ...................17
2.7 Opsummering ......................................................................................19
Målgruppen .................................................................................................21
3.1 Visitation og rekruttering af deltagere ................................................21
3.2 Psykiske problemer .............................................................................22
3.3 Sociale problemer ................................................................................23
3.4 Grænser for problemstillinger .............................................................23
3.5 Match 2: En heterogen målgruppe ......................................................24
3.6 Hvordan er det gået deltagerne? ..........................................................24
Metoder i projektet – forforløb i LAP ......................................................29
4.1 Recovery..............................................................................................29
4.2 Undervisere med brugerbaggrund .......................................................31
4.3 Individuelle samtaler ...........................................................................33
4.4 Idræt/motion hos Kæmperne ...............................................................34
Metoder i projektet - Væksthuset .............................................................35
5.1 Den individuelle tilgang til arbejdsmarkedet ......................................35
5.2 Praktik i Væksthuset............................................................................35
5.3 Virksomhedskonsulent ........................................................................37
5.4 Kontaktpersoner på arbejdspladsen .....................................................38
5.5 Netværksgruppe ..................................................................................38
5.6 Virksomhedsbesøg ..............................................................................39
5.7 Overgangen mellem LAP og Væksthuset ...........................................39
Brugernes vurdering af Vendepunkter ....................................................41
6.1 Udbytte af recovery undervisningen ...................................................41
6.2 Idræt ....................................................................................................42
6.3 Udbytte af praktik................................................................................43
6.4 Kontaktpersoner i projekt Vendepunkter og funktion.........................44
6.5 Individuelle samtaler ...........................................................................45
6.6 Gradvis øgning af timetal ....................................................................46
3
7
8
Vurdering af projekt Vendepunkter ........................................................ 49
7.1 Fællesskabsrettede og individrettede metoder .................................... 50
7.2 Recovery ............................................................................................. 51
7.3 Varighed og timetal ............................................................................ 52
7.4 Helhedsorienteret socialt arbejde ........................................................ 53
7.5 Kombinationen af et socialt forforløb og praktik ............................... 53
7.6 Kontinuitet i projektforløbet ............................................................... 54
7.7 Støttekontaktpersoner, hjemmevejledere og socialrådgiverfunktion . 54
7.8 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare ............................................. 55
Litteraturliste.............................................................................................. 57
Bilag ................................................................................................................................ 59
4
1
1.1
Resumé og opmærksomhedspunkter
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud under metodeudviklingspuljen i Københavns Kommune, der udbydes af Foreningen
Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet.
Formålet med projektet er at udvikle metoder, som sikrer sammenhæng
mellem helbredelse (recovery) og indslusning på arbejdsmarkedet. Målet
for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer.
Tilbuddet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over
ledighed i matchgruppe 2, som har et alvorligt psykosocialt handicap, og
som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Det er muligt at
deltage samtidig med, at man er i behandling i psykiatrien.
Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale
problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Mange af
deltagerne lider af depression og angst som følge af social isolation og stigmatisering. Flertallet har kontakt til psykiatrien, psykologer og behandlingsinstanser.
Projektet er tilrettelagt og organiseret som et forløb, der strækker sig over
42 uger, og er inddelt i to faser. Den første fase har til formål at styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer. Deltagerne bliver undervist i
recoverymetoden af LAP’s medarbejdere, som har en brugerbaggrund inden
for psykiatrien. Derudover indgår der idræt i samarbejde med Kæmperne.
Den anden fase har til formål at styrke deltagernes kompetencer til arbejdsmarkedet, hvor deltagerne indgår i praktikforløb. Deltagerne tilknyttes en
virksomhedskonsulent, der hjælper deltagerne med at afklare deres mål og
ønsker for arbejdsmarkedet for på den baggrund at afprøve kræfter med
praktikophold.
Tankegangen bag projekt Vendepunkter er, at et veltilrettelagt forforløb
med kendskab til egne problemstillinger, handlemuligheder og initiativer er
en nødvendighed for, at deltagerne kan begå sig i arbejdslignende situationer i form af praktik.
5
1.2
Metoderne i metodeprojektet
Projektet er et metodeudviklingsprojekt, hvor metoderne i projekt Vendepunkter er bygget op omkring flere forskellige elementer. Den overordnede
metode, der afprøves i projektet, er kombinationen af et forforløb i LAP og
et efterfølgende arbejdsmarkedsrettet forløb i Væksthuset.
Projekt Vendepunkter bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a.
være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Målet for
metodikken er, at den enkelte generobrer ejerskabet over eget liv.
I forløbet hos LAP får deltagerne bevidsthed om egen lidelse og udvikler
redskaber, der kan være behjælpelige, når ’faresignaler’ opstår, og som i
sidste ende skal hjælpe deltagerne med ’at komme sig’.
I forforløbet lægges vægt på begreber som afstigmatisering og empowerment, som betyder, at det tilsigtes, at deltagerne bliver i stand til at komme
videre på trods af psykiske sårbarheder. Der er endvidere mulighed for med
projekt Vendepunkters konstruktion at udrede deltagerne i forforløbet fx i
forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til den arbejdsmarkedsrettede del med
praktikophold.
En grundlæggende metodik i projekt Vendepunkter er, at projektforløbet
strækker sig over 42 uger. Det er erfaringen, at det længere forløb skaber
tryghed hos den enkelte, fordi den enkelte deltager opnår en tilknytning til
stedet, til de øvrige deltagere og underviserne. Det længere forløb giver mulighed for at følge den enkeltes progression.
Et særligt forhold, som karakteriserer projektet, er den timemæssige optrapning. Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i
forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for, hvor
meget de kan arbejde.
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har i forløbet arbejdet med en
palet af metoderedskaber, som på forskellig vis både har været individ- og
fællesskabsrettede. Det er væsentligt at pege på, at der er tale om balance,
som er helt afgørende for, at deltagerne får et udbytte af projektet.
Deltagelsen i første fase har primært været tilrettelagt ud fra fællesskabsrettede metoder. Dette gælder gruppearbejdet i undervisningen samt idrætten.
Forforløbet i LAP har været bundet op omkring fællesskabet, men på den
måde at den enkelte deltager samtidig har haft mulighed for at arbejde med
sig selv i bl.a. grupperne.
6
I anden fase har der primært været tale om individuelle forløb, men afbalanceret i forhold at bevare det fællesskab, som deltagerne havde fra LAP
blandt andet ved planlagte fælles virksomhedsbesøg og dannelsen af netværksgrupper.
1.3
Erfaringerne med metoderne
Det er erfaringen, at det i forhold til deltagernes psykosociale handicap har
været væsentlig for projektforløbet med vægt på fællesskabsrettede aktiviteter både i forforløbet og i den arbejdsmarkedsrettede del. LAP har fungeret
som en form for basis, hvor deltagerne har bevaret en kontakt til både underviserne og til gruppen. En base, som har haft både en mentor- og tovholderfunktion, fx også i forhold til at deltagerne ikke måtte tabes, hvis de
stoppede i forløbet eller havde problemer.
I den arbejdsmarkedsrettede del har den primære metode været praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv.
Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikophold. Næsten
halvdelen af deltagerne har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft
gode oplevelser med praktik, og for nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår.
Den anden halvdel af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle
deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere,
end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende
fastansættelse.
1.4
Hvordan er det gået deltagerne?
I alt har 28 borgere med psykiske problemstillinger deltaget i projektet. Der
er tale om 17 kvinder og 11 mænd. Aldersmæssigt er fem deltagere under
30 år, otte deltagere er mellem 30 og 40, ti deltagere er mellem 40 og 50 år,
og fem deltagere er over 50 år.
På baggrund af deltagernes situation godt et år efter, at de startede i projektet, kan det konstateres, at én deltager er kommet i job, seks deltagere er i
gang, motiveret eller afventer praktik, to deltagere er i uddannelse og én
deltager er i intern arbejdsprøvning.
Der er otte deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og to
deltagere er indlagt. Der er tre deltagere, som har kontakt med LAP, hvor
der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning til psykolog.
7
Der er fire deltagere, som ud over deres psykiske sårbarhed har et stort misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid. En
deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt.
Lidt opsummerende kan man sige, at knap en tredjedel er kommet i relevante praktikforløb og har motivation og ønsker om en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skånejob, fleksjob, job på særlige vilkår.
Knap en tredjedel har stiftet bekendtskab med praktikophold og ophørt
grundet deres psykiske problemstillinger eller fysiske helbred, men for en
del gælder det, at de er kommet i behandling.
Derudover er der en tredjedel, som har så massive problemer i form af psykisk sygdom m.m., at de er nærmere en situation, der hedder førtidspension.
1.5
Aktiveringsområdet for psykisk sårbare
Formålet med projekt Vendepunkter er organiseringen og tilrettelæggelsen
af et længere forløb med kombinationen af et socialt og arbejdsmarkedsforløb med henblik på, at deltagerne kan opnå progression i forhold til forskellige barrierer og komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud, der har genoplivet det helhedsorienterede sociale arbejde, hvor både en social og en arbejdsmarkedsrettet indsats udgør to sider af samme sag.
Det er et projekt, hvor ikke ”alle selvfølgelig kan tage et arbejde”. Hovedparten er psykisk sårbare og har enten psykiske, fysiske eller sociale problemer – problemer, der ikke alene kan løses i et arbejdsmarkedsperspektiv,
men som fordrer en social og sundhedsindsats.
Det er imidlertid projektets hovedstyrke at kombinere et socialt anlagt forforløb, hvor der tages hånd om de psykiske og sociale problemstillinger
med et arbejdsmarkedsrettet forløb med langsom indslusning med henblik
på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt medarbejderne i jobcentrene
efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi
målgruppen oftest har behov for en social indsats.
Som et længerevarende projektforløb har deltagerne dels fået lov til at arbejde med dem selv, dels indgå i et miljø, hvor der er taget hånd om deres
problemstillinger. Medarbejderne udgør den koordinerende funktion mellem deltagernes kontakter, og de har løbende kontakt til deltagerne og samler fx deltagere op, når de er på vej til at bryde sammen. Hvis deltageren
alligevel er stoppet pga. behandling, har der stadig været en kontakt med
sigte på, at deltageren skulle vende tilbage efter endt forløb.
8
Det har været vigtigt, at LAP har fungeret som en basis, hvor deltagerne
stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen. Derudover
har det været en styrke, at projektet løbende i de forskellige faser har arbejdet med støttefunktioner i form af mentorer, coaching og virksomhedskonsulenter og kontaktpersoner i praktikforløb.
Det er styrken ved kombination af de mange forskellige metoder, som karakteriserer projekt Vendepunkter, at de bygger på en anerkendelse af deltagernes psykiske problemstillinger og ligger vægt på recoverytanken – det at
deltagerne kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Projektet er båret af en indsigt i deltagernes psykiske sygdomme og bidrager
med metoder, der giver deltagerne en større tro på dem selv samt sociale
kompetencer. Projektet er båret af en ildsjæl og en ramme, som udgør et
socialt miljø, der er afgørende for, at deltagerne får styrke til at nærme sig
den arbejdsmarkedsrettede del af projektet.
Blandt medarbejderne i jobcentrene efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi målgruppen oftest har behov for en social indsats.
9
10
2
Projekt Vendepunkter
Dette kapitel har til formål at redegøre for projekt Vendepunkters indhold,
herunder de metodiske elementer, samt de forskellige forløb og faser i projektet. Erfaringerne med de metodiske elementer vil blive uddybet i kapitel
4 med henblik på særligt projekt Vendepunkters konstruktion af et forforløb
og et efterfølgende praktikforløb.
I dette kapitel vil der først og fremmest blive sat fokus på projekt Vendepunkters formål og teoretiske forståelse.
2.1
Recovery
Projekt Vendepunkter bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a.
være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Målet for
metodikken er, at den enkelte generobrer ejerskabet over eget liv.
Opgaven for medarbejderne består i at skabe så gode forudsætninger som
muligt for, at den enkelte kan komme sig, og at medarbejderne yder ekstern
støtte og hjælp i processen.
Recovery i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet består i, at den enkelte
deltager lærer at håndtere tingene, som de opstår, ligesom recovery skal
gøre deltagerne parate til et forløb i Væksthuset. Recoveryteorierne er baseret på amerikanske og svenske erfaringer, som især er funderet i arbejder af
P. Degan og Alan Topor.
2.2
Formål
Det overordnede formål med projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er at
udvikle metoder, som sikrer en sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og integration på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at
lære at anvende redskaber og opnå kompetencer, som kan betyde:
at den enkelte deltager kan komme sig efter alvorlige psykiske lidelser
at den enkelte deltager opnår størst mulig grad af selvstændig funktion i
samfundet
at den enkelte deltager forbedrer kvaliteten af sin hverdag igennem egen
medvirken
at den enkelte deltager får afprøvet sine kompetencer på arbejdsmarkedet
at den enkelte deltager bliver afklaret med hensyn til fremtidigt arbejdsområde og egne ressourcer.
11
Succeskriterierne er specificeret ud fra nedenstående punktopstilling:
Deltagerne får mere magt over eget liv ved tilegnelse af viden om at
komme sig efter psykisk sygdom (flere valgmuligheder, flere ressourcer).
Deltagerne tror mere på dem selv og tager ansvar for egen udvikling
(håndterer psykisk sygdom, så hverdagen kan fungere; udtrykker følelser, kan gøre en forskel, positivt selvbillede).
Deltagerne opnår sociale kompetencer (at være sammen med andre i et
fastlagt forløb via undervisning og praktik på en arbejdsplads).
Deltagernes omgang med andre fører til forandringer (indflydelse på sit
lokalsamfund, bruger sine rettigheder, ikke mere alene).
Deltagernes liv er stadig i vækst og udvikling, og de kan håndtere konflikter (bedre til at sige fra, færre konflikter, overkommer andres stempling, forberede deltagelse i uddannelse/arbejde).
Deltagerne gennemfører et praktikforløb og får formuleret en job- eller
uddannelsesplan, og deltagerne bevarer efterfølgende en kontakt til arbejdsmarkedet.
2.3
Et samarbejdsprojekt
Der indgår flere samarbejdspartnere i projekt Vendepunkter: LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Kæmperne.
LAP er en medlemsorganisation for tidligere og nuværende psykiatribrugere i Københavns og Frederiksberg Kommuner. LAP har siden 2004 kørt frivillige Vendepunktskurser for primært førtidspensionister. Vendepunktskurserne har haft samme formål som nuværende blot med et arbejdsmarkedsfokus: at bistå mennesker med psykiske problemer med at komme sig.
LAP står for undervisningen i de tre første forløb.
Konsulentkompagniet er en kooperativ virksomhed, som har mange års erfaringer i arbejdet med metodeudvikling på social- og beskæftigelsesområdet. Konsulentkompagniet har en særlig styrke i forhold til mennesker med
et psykosocialt handicap og har en omfattende erfaring med projektudvikling og -styring og varetagelse af kompetenceudviklingsforløb for både
medarbejdere i psykiatrien og psykiatribrugere. Konsulentkompagniet står
for undervisningen i samarbejde med LAP i 2. og 3. forløb.
Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, som er leverandør til beskæftigelsesindsatsen for matchgrupperne 1-3 og sygedagpengemodtagere. Væksthuset tilbyder afklarende, motiverende, støttende og jobrelaterede forløb til
ledige borgere og har kompetencer i forhold til borgere med psykosocialt
handicap. Væksthuset står for hele anden fase, hvor den arbejdsrelaterede
del er i fokus i form af praktikker. Virksomhedskonsulenter i Væksthuset
vil lægge individuelle planer og følge de enkelte deltagere under fase 2.
12
Kæmperne vil stå for den idræt, som deltagerne får adgang til under projektet i fase 1.
Beskrivelsen af metodeudviklingsprojektet bygger på materiale i form af:
erfaringsopsamlinger og referater af styregruppemøder med LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Jobcenter Skelbækgade; interview med deltagerne, interview med tre sagsbehandlere i hhv. Jobcenter Skelbækgade,
Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade, interview med virksomhedskonsulent i Væksthuset, interview med projektleder i LAP samt fra
Konsulentkompagniet.
2.4
Kombinationen af et socialt forløb og et
arbejdsmarkedsforløb
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet bygger på den idé, at et aktiveringstilbud i forhold til målgruppen bør indeholde og rumme både et socialt
forløb og et arbejdsmarkedsforløb. Disse to fundamenter komplementerer
hinanden, og projekt Vendepunkter er derfor tilrettelagt som to forløb med
forskellige former for ekspertise.
Det sociale forløb er det første og grundlæggende forløb, som er organiseret
af LAP. Projektet bygger på den forståelse, at før deltagerne kan indtænke
arbejdsmarkedet i deres hverdagsliv, er det nødvendigt at arbejde med de
psykiske og sociale problemstillinger og eventuelt igangsætte initiativer om
nødvendigt.
Efter denne periode overgår deltagerne til anden aktør, Væksthuset, som
står for den arbejdsmarkedsrettede del af projektet i form af afklaringer og
praktikforløb.
Forforløb i LAP –
recovery og udvikling af personlige
redskaber
Praktikker organiseret af Væksthuset - arbejdsmarkedet
13
Projekt Vendepunkter er tilrettelagt som et forløb, der løber over i alt 42
uger. Det samlede forløb er inddelt i flere forløb med en hovedinddeling
over to faser. Når der er tale om forskellige forløb, refererer det til, at fx
timetallet gradvist forhøjes i de enkelte forløb, dels at fokus i indholdet er
forskelligt. I første fase gennemføres undervisning, der har til formål at udvikle deltagernes personlige og sociale kompetencer. I anden fase forberedes og gennemføres arbejdspraktik.
Tabel 1: Timetal og opbygning
Første fase – Personlige og sociale kompetencer
8 timer pr. uge
11 timer pr. uge
18 timer pr. uge
12 uger
6 uger
3 uger
Anden fase – Kompetencer til arbejdsmarkedet/praktik
25 timer pr. uge
21 uger
Arbejdspraktikken gennemføres i samarbejde med anden aktør, Væksthuset.
Væksthuset har foruden Vendepunkter samarbejde med Københavns Kommunes jobcentre om kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 samt sygedagpengemodtagere. Væksthusets udgangspunkt er en målsætning om tilknytning til arbejdsmarkedet i form af job, men at målet hertil kan udgøres
af mellemstationer, som skal overkommes før, at arbejdsmarkedet er muligt.
Afklaring, motivation, træning, relationsdannelse og kompetenceudvikling
kan være vigtige elementer i borgerens erhvervsrettede forløb i Væksthuset.
I forløbene i projekt Vendepunkter indgår der forskellige metoder, som har
udviklet og ændret sig i projektperioden. Erfaringerne med metoderne vil
blive beskrevet i kapitel 4, 5 og 6. I dette kapitel vil metoderne blive beskrevet og meget kort belyst.
Projektet bygger på følgende metodiske elementer:
Recovery/empowerment.
Undervisere med brugerbaggrund.
Idræt/motion.
Mentorer: brugermentorer og arbejdspladsmentorer.
Coaching.
Netværk blandt deltagere.
Netværk blandt mentorer.
Praktik i Væksthuset.
14
2.5
Fase 1: udvikling af sociale og personlige
kompetencer
Indholdet i første fase er baseret på undervisning og idræt, hvorved der både
arbejdes med krop og psyke. Timeantallet af undervisningen øges gradvist i
fase 1 fra en dag om ugen til tre. Undervisningen foregår i LAP’s lokaler på
Vesterbro.
Der har i projektet været mellem 12-15 deltagere på hhv. hold 1 og 2 (se
kapitel 3 for målgruppebeskrivelse samt bilag A). Erfaringerne har vist, at
gruppens størrelse har en betydning for personer med et psykosocialt handicap, hvis deltagerne skal føle sig trygge og opnå et udbytte af undervisningen.
Undervisningen organiseres af LAP og gennemføres i samarbejde med
Konsulentkompagniet.
LAP’s undervisere og medundervisere har tidligere brugerbaggrund inden
for psykiatrien, og denne metode har til formål at indgyde håb hos deltagerne om, at de også kan komme ud på arbejdsmarkedet. Underviserne kan
hjælpe deltagerne med at tale åbent om deres egne vanskeligheder og dele
deres recoverystrategier med deltagerne. En fælles forståelseshorisont er
indgangen til at skabe tryghed og åbenhed i recoveryprocessen, hvor underviserne skal hjælpe deltagerne til at igangsætte processer og finde løsningsmuligheder, når der eksisterer barrierer for udvikling.
Foruden en brugerbaggrund har den projektansvarlige underviser også en
professionel kompetence som psykoterapeut.
Undervisningens indhold og organisering
LAP har i projekt Vendepunkter forsøgt at skabe et rum for, at den enkelte
bliver i stand til at arbejde med sin egen proces inden for et fællesskab. Deltagerne er blevet undervist i recovery, herunder at tage ansvar for eget liv
og aflægge klient/patientrollen. Deltagerne har på baggrund af undervisningens indhold udviklet redskaber og mål for at ændre deres situation.
Konkret arbejdes der med forskelligt indhold i undervisningen afhængigt af
det enkelte forløb og dertilhørende timeantal. LAP’s undervisere har bistået
1. forløb, mens Konsulentkompagniets underviser har bistået forløb 2 og 3:
1. forløb: Recovery. Bruger hjælper bruger (rollemodel via undervisere med
tidligere brugererfaring og gensidig udveksling). Der arbejdes med velvære,
men først og fremmest har 1. forløb til formål at skabe en bevidsthedsproces blandt deltagerne om deres situation og muligheder, herunder at bryde
med ’offerrollen’ og i stedet tage ansvar:
15
Starte læring og øge koncentrationen, viden om nye tilgange i psykiatrien.
Yde gennem deltagelse – nyttiggøre egne psykiatrierfaringer.
Ansvar for egen udvikling, udarbejdelse af personlige velværeredskaber
og velværestrategier.
2. forløb: Håb om en plads på arbejdsmarkedet. Der arbejdes med mål i
denne fase i forhold til kommunikation og selvværd:
Træne rejsning af håb, arbejde med mål.
Arbejde med ændringsfokuseret personlig og social kompetenceudvikling.
Udvikle en ny historie.
3. forløb: Udarbejdelse af mål, personlig udvikling, sociale kompetencer i
forhold til arbejdsmarkedet:
Arbejdsmarkedet: Hvad er det for et arbejdsmarked, jeg vil ind på? Hvilke muligheder er der under resten af forløbet? Udredning og gøre sig arbejdsmarkedsparat.
Recovery: Velværeplaner.
Individuelle temaer: selvtillid, empowerment, sociale problematikker i
forhold til forsørgelse, vende døgnrytmen m.m.
Undervisning
Undervisningen i projekt Vendepunkter foregår på forskellige niveauer.
Dagen starter med en runde blandt deltagerne, der fortæller om, hvordan de
har det, og hvad der er sket siden sidst. Dette er med til at øge åbenheden
samt trygheden og den dertilhørende tillid blandt deltagerne. Derefter holder underviseren et oplæg fx om recovery eller stigmatisering, hvorefter
deltagerne går i grupper og afklarer, hvordan de selv skal forholde sig til
temaerne. Temaerne fra oplægget er således et element, som deltagerne kan
hjælpe hinanden med i grupper, men med udgangspunkt i egne erfaringer.
Temaerne har til formål at støtte den enkelte i at udvikle konkrete redskaber
til sin egen recoveryproces fx ’mine trickere’, ’hvad gør mig glad m.m.’
Denne metode, hvor deltagerne får temaer, de skal arbejde med i grupper,
har flere formål. Grupperne danner på den ene side grundlag for netværk og
er på den anden side med til at styrke deres sociale kompetencer. Derudover
har gruppearbejdet det sociale element, som undervisningen bygger på,
nemlig at det er med til at få deltagerne til at opleve, at det har stor betydning, at de kommer, fordi det værdsættes af de øvrige deltagere. Gruppearbejdet giver også mulighed for at nyttiggøre egne erfaringer med at håndtere psykisk sygdom samt fælles erfaringsudveksling på deltagernes præmisser.
16
Idræt
Sideløbende med undervisningen i første forløb indgår der 3 timers obligatorisk idræt, som deltagerne går til på andre dage end på undervisningsdagen. Resten af projektperioden er idræt et frivilligt tilbud. Idrætten foregår i
et samarbejde med Kæmperne, og deltagerne får et års abonnement til at
komme der. Det anses således i projektet, at den fysiske sundhed er vigtig i
forhold til den psykiske. Det er dog blevet besluttet, at de deltagere, der ikke kan gå til gymnastik, får lov til at gå en tur.
Brugermentor
Projekt Vendepunkter har eksperimenteret med brugermentorer, som hver
enkelt deltager får tilknyttet i forløbet hos LAP. Erfaringerne med brugermentorerne vil blive uddybet i kapitel 4.
Intentionen med brugermentorernes funktion er toleddet: De fungerer som
rollemodeller og kan medvirke til at indgyde håb om bedring. Derudover er
fordelen, at de selv har gennemlevet processen, og derfor kan fungere som
samtalepartnere samt give råd og vejledning om, hvordan deltageren kan
håndtere de vanskelige situationer, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
Brugermentorerne har deltaget i kurser på projekt Vendepunkter, som er organiseret af LAP. De har således gennemgået et kursus i at blive recoverymentor. Brugermentorerne mødes med deltagerne individuelt alt efter behov. Brugermentorerne skal følge deltagerne under hele projektet, dvs. også
når deltagerne overgår til praktik i Væksthuset.
2.6
Fase 2: udvikling af og gennemførelse af
arbejdspraktik
Fase 2 er organiseret af og foregår hos Væksthuset, hvor intentionen er at
styrke deltagernes kompetencer til arbejdsmarkedet via praktikforløb.
Fasen er inddelt i tre forløb med aktivering på 25 timer.
4. forløb: Forberedelse til arbejdspraktik i 5 uger. Gennemføres som en
vekselvirkning mellem individuelle samtaler, holdundervisning og virksomhedsbesøg med følgende indhold:
Introduktion til arbejdsmarkedet via virksomhedsbesøg.
Individuel plan for praktikplacering.
Kontakt til virksomhederne og indgåelse af aftaler om praktikforløbet.
5. forløb: Aftaler og gennemførelse af praktik i 13 uger. Forberedelse af
virksomhederne med hensyn til arbejdstid, organisering og opgaver. Der
indgås aftaler om indslusnings- og opkvalificeringsforløb med virksomhederne samt opfølgning. Som støtte i praktikforløbet knyttes den enkelte del-
17
tager til en kontaktperson på arbejdspladsen. Sideløbende med praktikken
gennemføres der følgende aktiviteter i LAP:
Netværk: de netværk, som dannes i LAP, fastholdes som støtte og videnudvekslingsforum.
Coaching: der tilbydes individuel coaching i tilknytning til netværksarbejdet af en certificeret lifecoach og cand.pæd.
6. forløb: opfølgning på praktikforløb i 3 uger. Opfølgning af praktikforløb
med udarbejdelse af individuelle job- eller uddannelsesplaner afhængigt af
metodeudviklingsforløbet.
Virksomhedskonsulent og praktikforløb i Væksthuset
Når deltagerne overgår til Væksthuset, får de tildelt en virksomhedskonsulent. Der lægges en plan for den enkelte, og spørgsmål som disse tages op:
Hvordan kan man sælge sin historie til en arbejdsgiver? Hvad kan jeg tilbyde? I planen tages der udgangspunkt i deltagernes kompetencer samt ønsker.
Væksthuset kvalificerer deltagerne via praktikker, som tager højde for
eventuelle skavanker og behov. Praktikkerne udgør en tidsperiode af 4 uger
med mulighed for forlængelse. Praktikkerne kan være uddannelse eller lærepladser afhængigt af deltagerens ønsker. For nogle deltagere vil det gøre
sig gældende, at de kommer hurtigt ud i praktik, mens andre vil tage længere tid.
Deltageren kommer tilbage efter endt praktikforløb til Væksthuset, og der
revideres i den enkeltes plan, hvorefter deltageren kan blive sendt ud i praktik på ny. Målet er, at der sker en progression, og at deltageren afklarer sig i
forhold til jobønsker og muligheder. Virksomhedskonsulenten står til rådighed under praktikforløbet med sparring.
Kontaktpersoner og netværk
Deltagerne får som led i deres praktik tilknyttet en kontaktperson på den pågældende arbejdsplads, som deltageren indgår praktikforløb hos.
Kontaktpersonen tager højde for eventuelle skånehensyn i praktikken og
tager ansvar for de ting, som foregår i forløbet.
Der etableres et kolleganetværk, når deltagerne er i praktik på arbejdsmarkedet. I netværket kan problemer drøftes, og deltagerne kan hjælpe hinanden med at finde løsningsforslag.
18
2.7
Opsummering
Metodikken i projekt Vendepunkter er bygget op omkring flere forskellige
elementer. Den overordnede metode, der afprøves i projektet, er kombinationen af et forforløb i LAP og et efterfølgende arbejdsmarkedsrettet forløb i
Væksthuset.
I forløbet hos LAP får deltagerne bevidsthed om egen lidelse og udvikler
redskaber, der kan være behjælpelige, når ’faresignaler’ opstår, og som i
sidste ende skal hjælpe deltagerne med ’at komme sig’. Afstigmatisering og
empowerment er det, som tilsigtes i forforløbet, og at deltagerne bliver i
stand til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Der er endvidere
mulighed for med projekt Vendepunkters konstruktion at udrede deltagerne
i forforløbet fx i forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkoholog misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til Væksthuset og praktikkerne.
Formålet med projekt Vendepunkter er organiseringen og tilrettelæggelsen
af et længere forløb med kombinationen af et socialt og arbejdsmarkedsforløb med henblik på, at deltagerne kan opnå progression i forhold til forskellige barrierer og komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet.
19
20
3
Målgruppen
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af målgruppen, visiteringen af denne til projektet, og grænserne for typer af problemstillinger, som projektet
kan rumme.
3.1
Visitation og rekruttering af deltagere
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har som andre nystartede aktiveringsprojekter haft en udfordring i at få tilstrækkeligt med deltagere til projektet. Det er en kendt problemstilling, at medarbejdere på jobcentrene ofte
visiterer de ledige ud til de projekter, som de i forvejen har god erfaring
med. Det kan derfor være svært for et nyt projekt at gøre sig bemærket på
lige fod og komme ind i varmen.
Projekt Vendepunkter har formået forholdsvis hurtigt at gøre sig bemærket
blandt jobcentrene. Efter første forløb kom der rigeligt med tilmeldinger til
hold 2. Rekrutteringen og visiteringen af deltagere til første hold kan derimod karakteriseres som sej. Opsøgende arbejde til jobcentrene, opsøgende
deltagere, der havde set Vendepunkters pjecer, samt en liste over unge fra
Skelbækgade som led i samarbejdsaftalen for metodeudviklingsprojektet
blev elementer til at få rekrutteret et tilstrækkeligt antal deltagere til hold 1.
Rekrutteringen af deltagere til hold 2 foregik over bookingsystemet Opera
fra alle tre jobcentre.
LAP har haft forsamtaler eller telefonsamtaler med alle visiterede deltagere.
Intentionen var, at forsamtalerne skulle foregå på jobcentrene sammen med
sagsbehandlerne, men erfaringen er, at jobcentrets medarbejdere ikke har
haft tiden hertil. Projektlederen har ligeledes stået for det praktiske i form af
at sende brev om indkaldelse og opstart til deltagerne.
Der er i alt blevet visiteret 29 deltagere: hhv. 14 for hold 1 og 15 for hold 2
(se Bilag A for beskrivelse).
I forløbet omkring visiteringen er der også deltagere, som er blevet afvist.
De afviste bestod af personer, der var på pension, og som derfor ikke har et
arbejdsmarkedsperspektiv. Derudover var hold 2 overbooket, og i den forbindelse kom der borgere på venteliste via udbudsportalen, men som ikke
blev en del af projektet, da der ikke var plads. Dette vidner om, at projekt
Vendepunkter har været et populært og efterspurgt projekt blandt jobcentrene, da jobcentrene først fik kendskab til projektet efter 1. hold.
Karakteristik af de visiterede
Gruppen af deltagere spænder sig aldersmæssigt mellem 20 og 50 år. Det er
forskelligt, hvorvidt deltagerne har erhvervs- og/eller uddannelseserfaring,
21
hvilket dog oftest kan henføres til aldersgruppen, da de ældste har mest erfaring.
Det er karakteristisk for deltagerne i projekt Vendepunkter, at de enten har
psykiske problemer eller sociale problemer, eller begge dele. Nogle af deltagerne er ’født med deres problemer’, dvs. er opvokset under vanskelige
forhold, der har forårsaget en særlig belastningsgrad. Disse deltagere beskrives som ’tungere’ og er sværere at motivere, fordi de ikke har haft en
lys periode i deres liv, som de kan huske tilbage på. Denne gruppe er kendetegnet ved i forforløbet i LAP at være mere åbne og modtagelige for at
arbejde med deres problemstillinger, hvilket bl.a. skyldes en erkendelse af
de psykiske problemer.
Omvendt er det karakteristisk, at der også eksisterer en gruppe i projektet,
som har haft en periode, hvor deres liv fungerede, men hvor der er opstået
en social begivenhed, som har forløst sociale problemer, og som deraf har
affødt psykiske problemer, herunder stressrelaterede. Disse deltagere var
mere skeptiske og kritiske over for arbejdsredskaberne, ligesom et flertal ikke definerede deres problemer som psykiske, men som sociale.
Projekt Vendepunkter henvender sig til borgere, der er ”psykisk sårbare”.
Projektet har erfaret, at det er en fordel, at både sociale og behandlingskrævende problemer løses parallelt med den personlige udvikling, der iværksættes under forløbet, da disse problemer ellers spærrer for den kompetenceudvikling, der er målrettet arbejdsmarkedet. Følgende beskrivelse af problemernes karakteristika er baseret på deltagerne fra begge hold.
3.2
Psykiske problemer
Enkelte deltagere har diagnoser i form af skizofreni, asperger syndrom, øvrig autisme, ADHD, maniodepressiv, skizoid. Andre deltagere har ikke en
lægelig diagnose, men enten afventer en, indgår i afklaringsforløb i behandlingspsykiatrien eller har karaktertræk, der er sammenlignelige med de
nævnte.
LAP har i forforløbet den nødvendige ekspertise til at håndtere de psykiske
problemstillinger grundet deres mangeårige erfaring med recovery; at komme sig på trods af en psykisk lidelse. Det er dog en forudsætning for deltagelse, at den enkelte er i stand til at reflektere over sit liv og deltage og fungere på et vist niveau.
LAP har ligeledes ekspertise i kendskabet til det psykiatriske system, herunder behandlingsinstitutioner. Ekspertisen betyder, at projektlederen har
kunnet anbefale, rådgive og identificere, hvor der bør sættes ind over for
den enkelte, hvis vedkommende ikke har været afklaret med sin sygdom eller medicinering.
22
3.3
Sociale problemer
Nogle af deltagerne har foruden de psykiske problemer også sociale problemer. Nogle deltagere har alene sociale problemer, som kan give psykiske
bivirkninger i form af depression, misbrug, tristhed, ensomhed, angst, isolation, social fobi m.m.
De sociale problemer kan henføres til familiemæssige problemstillinger
og/eller bekymringer, økonomiske forsørgelsesproblemer, boligproblemer,
helbredsmæssige problemer, stigmatiserings- samt misbrugsproblemer (stof
og alkohol). Nogle deltagere har en type problemstilling, mens andre har
flere.
Særligt problemer i form af økonomi og forsørgelse påvirker mange af deltagernes psyke. I tråd hermed har mange af deltagerne et anstrengt forhold
til systemet, særligt jobcentrene, der giver angstproblematikker, som fx
angst for at miste forsørgelsesgrundlag og usikkerhed omkring fremtiden.
Det er karakteristisk for deltagernes problemstillinger, at en samkoordinering mellem forvaltningerne og øvrige instansers indsats ville skabe kontinuitet for den enkeltes vej mod arbejdsmarkedet, da deltagerne ofte gør
brug af flere kontakter. En væsentlig del af projektets formål har været at
skabe en sammenhæng mellem forvaltningerne og de øvrige instansers tilbud, som tager afsæt i den enkelte deltagers individuelle udvikling og de
behov, der opstå undervejs.
3.4
Grænser for problemstillinger
Der eksisterer en række grænser for, hvilke typer af problemstillinger og
graden af belastninger som projekt Vendepunkter kan rumme. Det er erfaringen, at personer, der har flere belastningsgrader i form af dårlig økonomi, hjemløshed, misbrug og øvrige sociale problemer, ikke er mulige at arbejde med i et fremtidsperspektiv i det gruppebaserede forforløb i LAP. I
tråd hermed er det karakteristisk for denne målgruppe, at de ofte ikke kan
formå at rumme et vist refleksionsniveau ift. arbejdet med dem selv, som
recovery bygger på:
”Folk skal være et sted, hvor de kan, og hvor de vil, og hvor de samtidig kan reflektere. Et drive og et refleksionsniveau, hvor de har lyst til
at ændre deres mål. At kunne se på sig selv.” Projektleder
Foruden ovenstående grænser er det en erfaring, at deltagerne skal kunne
forstå dansk. Tolkebistand besværliggør undervisningen. Ligeledes har projektlederen erfaret, at der ikke må være for mange misbrugere i projektet.
I forbindelse med visitationen er det projektlederens konklusion, at projektet har formået at få den rette målgruppe. Der er dog eksempler på enkelte
23
personer, som var meget dårlige og karakteriseret ved ovenstående grænse
ift. belastningsgrader. Disse deltagere faldt fra i projektet.
3.5
Match 2: En heterogen målgruppe
Match 2 er en bred og differentieret gruppe af mennesker, som enten er på
kanten til at være match 1 dvs. arbejdsmarkedsparat, eller på kanten til
match 3, som er fritaget for aktivering.
Det er karakteristisk for deltagerne i projekt Vendepunkter, at de er meget
forskellige (se Bilag A for målgruppebeskrivelse og forløb). Mens flere af
deltagerne indgår i psykiatrisk behandling, psykologbehandling og misbrugsbehandling, har støttekontaktpersoner og hjemmevejledere, har andre
fysiske sygdomme m.m., er der eksempler på nogle, som formår at klare et
praktikforløb, komme i job og starte uddannelse.
Væksthuset har erfaret, at deltagerne er dårlige og ”tunge”, og deltagerne
må derfor formodes at have været meget dårligere, da de begyndte i LAP,
dvs. på grænsen til en match 3, men at de har fået redskaber fra LAP til at
blive bedre. Nogle af deltagerne karakteriseres dog også som særligt motiverede i Væksthuset, hvilket også kan skyldes forforløbet.
Det er karakteristisk for deltagerne, at ustabilitet i fremmøde gør sig gældende for 1/3 og særligt i fase 3 ved timeoptrapningen med tre dages mødepligt. Nogle deltagere er startet efter, at projektlederen aktivt og kontinuerligt har kontaktet dem. For andre gælder det, at de har børn, som giver fravær, andre igen har døgnrytmeproblemer, og derudover er der deltagere,
som er meget skrøbelige psykisk.
Projektlederen betegner gruppen af deltagere som meget diskussionslystne
– både i grupperne og i undervisningen, og alle har deltaget aktivt i det omfang, de har haft kræfter til det.
3.6
Hvordan er det gået deltagerne?
Deltagerne i projektet er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Forhold som har stor betydning for deres forløb i projektet og deltagernes perspektiver med hensyn til at komme videre på trods af psykiske
sårbarheder.
Der er tale om meget individuelle forløb, hvor den enkelte deltager har fået
udbytte af forforløbet i form af personlige og sociale kompetencer, og deltagere er blevet afklaret fx i forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling,
alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de skulle starte på den mere
24
arbejdsmarkedsrettede del. Enkelte har været så psykisk dårlige, at de ikke
har kunnet starte eller er ophørt på projektet.
For dem, der er kommet i Væksthuset, har den primære metode været praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der
matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Der er deltagere,
som alene har været i eksterne praktikophold, mens andre alene har været i
interne praktikophold i Væksthusets regi.
Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikophold. Næsten
halvdelen af de deltagere, der er kommet i Væksthuset, har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft gode oplevelser med praktik, og for
nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job
på særlige vilkår.
Den anden halvdel af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle
deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere,
end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastere tilknytning.
Tre casebeskrivelser
Med henblik på at belyse deltagernes forløb i projektet og hvad det giver og
betyder for den enkelte deltager, gives nedenfor beskrivelse af tre deltageres
forløb baseret på projektlederens oplysninger. Der er tale om tre cases.
Den første case beskriver en mand på 50 år, som på grund af både økonomiske og sociale problemer samt misbrug ikke kommer i Væksthuset, men
starter et behandlingsforløb.
Den anden case er en ung mand på 25 år, som er indstillet til førtidspension,
men som i løbet af projektet bliver mere interesseret i dagliglivet og mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den tredje case er en kvinde, som har massive sociale problemer herunder
problemer i forhold til sine børn. Hun får afklaring i forhold til børnene og
kan derefter rette blikket mod arbejdsmarkedet og kommer via eget netværk
i job.
Mand alder 50
Deltageren er meget modløs i starten af forløbet. Har oplevet en social deroute og har økonomiske problemer, som han ikke selv kan overskue.
25
Er stærkt i tvivl om egne evner på arbejdsmarkedet trods lang arbejdserfaring, teknisk snilde og gode evner i forbindelse med problemløsning og tilrettelægning af praktiske opgaver.
Lider af stresssymptomer som tankemylder, ondt i maven og depressioner.
Har dårlig ryg og et massivt hashforbrug.
Deltog aktivt i udviklingsforløbet i LAP, blev med tiden mere synlig og
aktiv under forløbene, var villig til at se på sig selv og reflektere over egne
handlinger, og hvad de medførte i forhold til at forbedre livskvaliteten generelt. Fik etableret kontakt med Voksenteamet på Østerbro med henblik på
at få lavet en plan omkring økonomi og få støtte til at kunne overskue egne
rettigheder.
I slutningen af forløbet i LAP kom deltageren til den erkendelse, at hans
hashmisbrug var en alvorlig hindring for hans muligheder for at kunne bestride et fremtidigt job, så i samråd med sin støttekontaktperson, blev der
etableret et afvænningsforløb, som deltagren fortsatte i ved afslutningen af
forløbet i LAP.
Seneste melding fra deltageren er, at dette forløb er en succes, og deltageren
forventer at blive stoffri. Efter endt behandlingsforløb er det planen, at deltageren skal aftale et arbejdspraktikforløb med jobcentret. Endemålet er at
blive selvforsørgende og at kunne leve op til en social rolle, som han tidligere har haft.
Mand alder 25
Deltageren møder frem uden håb om at kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet. Begrundelsen er dels diagnosticerede psykiske lidelser ADHD og
OCD og massive søvnproblemer, som deltageren har lidt af fra barnsben.
Problemer der medfører, at der er byttet rundt på dag og nat. Deltageren har
prøvet alle former for behandling, uden at det har hjulpet.
Han er indstillet til førtidspension og afventer, at sagsbehandling bliver afsluttet. Forventer selv, at det sker inden for en tidsramme på et par år.
Deltageren er kvik og målrettet og begynder undervejs i forløbet at forbedre
sin dagligdag ved hjælp af forskellige handleplaner, som han udvikler, når
situationer opstår. Han bliver mere interesseret i dagliglivet og får mindre
fokus på ”det uløselige søvnproblem”, der spærrer for muligheder.
Bliver modtagelig for ideen om at skifte fokus på mulighederne for natarbejde i stedet for at have fokus på, at søvnproblemerne skal ”behandles”,
før det er muligt at få arbejde.
26
Opdager at der er masser af muligheder for natarbejde, og at man oven i
købet kan tjene mere ved det. Bliver herefter hurtig parat til praktikforløb
og sendes før tid til forløb i Væksthuset.
Væksthusets beskrivelse af deltagerens forløb i Væksthuset er:
”Borger er igennem forløbet blevet mere mødestabil, hvilket har vist
sig ved, at han er mødt mere og mere i praktikkerne samt er blevet
bedre til at møde i Væksthuset.
Motivation og ansvar synes også at være steget, hvilket bl.a. har vist
sig ved, at borger selv kommer mere og mere på banen i forhold til at
finde praktikpladser.”
Kvinde alder 37
Deltageren mødte frem med den indstilling, at ”det hele er de andres skyld”.
Har haft et hårdt liv med psykopatisk mand. Et samliv som har været nedbrydende og endte med sammenbrud, hvorfor deltageren frivilligt fik sine
børn anbragt, idet hun var klar over, at hun ikke selv kunne tage ansvar for
dem, så længe hun var i psykisk krise.
Det at komme på fode igen virker uoverskueligt. Specielt er det problematisk, at hun ikke kan få en afklaring med de myndigheder, der har hendes
børn i familiepleje, med hensyn til, hvornår børnene kan komme hjem, og
hvad de forventer af hende, for at hun kunne få overdraget ansvaret for børnene igen. Resultatet af denne uklarhed er, at deltageren virker ”lillepigeagtig/ansvarsløs til fest og ballade.”
Fik stor gavn af at få talt ud om problemer og blive taget alvorlig. Fik løst
boligproblem, så det ikke længere var hindring for at få børn hjem. Fik senere formidlet kontakt til frivillig socialrådgivning, der kunne hjælpe hende
med sine rettigheder i forhold til børnene og med hjælp til at få gennemført
en handlingsplan for børnenes anbringelse, og hvad der forventes af hende.
Voksede derefter hurtigt og begyndte at tage ansvar for eget liv og selv virke aktivt for at forbedre egne vilkår og muligheder for beskæftigelse.
Fik efter kort arbejdspraktik i Væksthuset fast arbejde igennem eget netværk. Væksthuset skriver følgende:
”Borger havde ved forløbets start de faglige kvalifikationer, men havde vanskeligt ved at tage den indledende kontakt til arbejdsmarkedet.
Borger har nu genvundet en tilknytning til arbejdsmarkedet og er således selvforsørgende.”
Status for deltagerne ved projektafslutning
Der er foretaget en nærmere beskrivelse med status for samtlige 29 deltagere (Bilag A).
27
Ud af de 29 deltagere er der i alt 19 deltagere, der er overgået til Væksthuset med henblik på at komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er 10 af deltagerne, som har været for dårlige til at overgå til Væksthuset, eller som er ophørt og visiteret til behandling grundet dårligt psykisk
helbred.
Indsats, effekt og progression for de 29 deltagere er udarbejdet af Væksthuset og projekt Vendepunkter og foreligger som Bilag B.
Opsummerende for projektets 29 deltagere kan vi sige følgende:
Der er én deltager, som er i job, og seks deltagere, som er i gang, motiveret
eller afventer praktik, og to deltagere er i uddannelse.
En deltager er i intern arbejdsprøvning.
Der er otte deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og to
deltagere er indlagt. Der er tre deltagere, som har kontakt med LAP, hvor
der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning til psykolog.
Der er fire deltagere, som ud over deres psykiske sårbarhed, har et stort
misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid
En deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt.
Vi kan således konstatere, at der er en tredjedel af deltagerne, som er kommet nærmere en tilknytning, hvoraf en er kommet i job og de øvrige deltagere er i gang med praktik, er i uddannelse eller afventer et næste skridt
mod en tilknytning.
To tredjedele er i den situation, at de er meget syge, indgår i behandling eller er indlagt. Nogle har ud over deres psykiske sårbarhed misbrugsproblemer, og hvor det er svært at se mulighederne for en nærmere tilknytning.
For den store del er der tale om, at de bør overgå til førtidspension.
28
Metoder i projektet – forforløb i LAP
4
Dette kapitel belyser de anvendte metoder i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet i første forløb i LAP. Derudover foretages en uddybning af,
hvad metoderne kan samt ændringer og justeringer. Samme beskrivelse af
metoder foreligger for anden fase – det arbejdsmarkedsrettede forløb hos
Væksthuset (se kapitel 5).
Der eksisterer forskellige niveauer for metodernes anvendelighed, hvor
nogle metoder kan karakteriseres som specifikke, hvorimod den overordnede metode bygger på projekt Vendepunkters konstruktion med et forforløb i
LAP og efterfølgende praktikker i Væksthuset samt balancen mellem fællesskabsrettede og individuelle metoder.
De specifikke metoder udgøres af:
Recovery.
Undervisningsforløb med målgruppen.
Undervisere med brugerbaggrund.
Idræt/motion.
Brugermentorer.
Netværk blandt mentorer.
Coaching.
Øvrige individuelle samtaler.
4.1
Recovery
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Generobre livet og opnå en meningsfuld tilværelse udgør nøgleord.
Recovery betyder på dansk ”at komme sig”, som kan betyde flere forskellige ting, da recovery er en proces, hvorfor det at komme sig ikke nødvendigvis er målet, men at processen kan være at genopdage følelsen af et uafhængigt forhold til identitet og til ens liv.
Recovery er en ”selvoplevelse”, som personen har udviklet på basis af mestring inden for livsområder, der af personen anses for vigtige. Det omfatter
realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne mål
og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af
en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og håb.
Recoveryteoriens fundamenter ligger til grund for de metodiske elementer,
som forforløbet i projekt Vendepunkter udgøres af, hvorfor de skal forstås i
lyset heraf. Det omfatter en række redskaber for en særlig målgruppe på
29
baggrund af et kendskab og en praksis for, hvad der kan virke og være
medhjælpende til, at den enkelte opnår ejerskab over eget liv, som udgør
målet for metoden.
Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a. være, at brugeren
indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis
selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Opgaven for medarbejderen
består således i at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte kan komme sig ved, at medarbejderen yder ekstern støtte og hjælp i
processen.
Det fællesskabsorienterede forforløb med individuelle tilpasninger
Forforløbet er bygget op omkring et pædagogisk princip om, at den enkelte
skal arbejde med sig selv i et fællesskab. Fællesskabet har med andre ord
været et metodisk redskab, hvorudfra der arbejdes med recovery. Pædagogisk betyder fællesskabet, at deltagerne opnår nye bekendtskaber, ligesom
fællesskabet har været en øvelse for dem, der har svært ved at omgås andre
mennesker, eller som savner at møde andre mennesker. Man får i de brugerbasereder rammer for grupperne muligheder for at sætte ord på de enkeltes vanskeligheder og finde løsningsmuligheder. Man bryder tabuer og opdager, at man ikke er alene med problemerne.
Deltagerne har i forforløbet været på hold, hvor de har fået kendskab til hinanden i løbet af de første 21 uger. I første periode har deltagerne mødt hinanden en gang ugentligt for herefter at trappe op til hhv. to og tre dage ud
fra et forhøjet timeantal.
Praksis i forforløbet i LAP har været, at deltagerne hver gang har haft fælles
undervisning. Sideløbende hermed har deltagerne modtaget individuelle
samtaler med projektlederen og/eller coachen, når der har eksisteret et behov herfor. Det er karakteristisk for forløbet, at jo længere tid, deltagerne
har været i projektet, jo mere indvidrettet bliver processen i fællesskabet.
Projektet har forsøgt at imødekomme individuelle behov fx ved, at nogle
deltagere er overgået til Væksthuset tidligere end planlagt på baggrund af
deltagernes egne ønsker.
Undervisningsforløb med målgruppen
Intentionen med undervisningsforløbet er, at deltagerne opnår kendskab til
recovery og lærer at arbejde med det og opdager, at udvikling er mulig.
Undervisningsforløbet arbejder med at give deltagerne håb om en fremtid
på arbejdsmarkedet og arbejder med, at deltagerne tager ansvar for eget liv
og aflægger klient/patientrollen. Deltagerne opnår viden om, hvordan man
kan komme sig på trods af psykisk sygdom, og de udvikler redskaber til at
30
ændre egen situation og delagtiggøre andre i egne opnåede kompetencer.
Dertil træner deltagerne deres sociale færdigheder.
Undervisningens udformning har i forforløbet været baseret på oplæg fra
underviserne. Herefter er deltagerne blevet inddelt i grupper, hvor de sammen har diskuteret og besvaret en række spørgsmål, der har knyttet sig til
undervisningen.
I gruppearbejdet har deltagerne diskuteret og reflekteret over, hvad de ønsker at forandre ved deres liv. Deltagerne har fået viden om faresignaler,
risiko for stigmatisering m.m. og på den baggrund udviklet redskaber til
fremtidige situationer. Gruppearbejdet har således lagt op til individuel besvarelse, men muligheden for spejlingen i grupper via diskussion har muliggjort inspiration og indsigt blandt deltagerne.
4.2
Undervisere med brugerbaggrund
I forforløbet hos LAP indgik en medunderviser med tidligere brugerbaggrund inden for psykiatrien i fase 1, som hjalp projektlederen. Projektet har
haft to forskellige medundervisere for hvert af de to hold.
Medunderviserens funktioner har været flere. Først og fremmest fungerede
medunderviseren som en rollemodel for de øvrige deltagere. Rollemodel
forstået som, at medunderviseren i kraft af sin fortid fungerede som et eksempel på en, der med succes var ”kommet ud på den anden side” trods en
baggrund med psykisk sårbarhed. Dertil var medunderviseren med til at
skabe et trygt miljø i indfasningsforløbet hos deltagerne, således at deltagerne følte sig velkomne og forstået, hvor den gensidige erfaringsudveksling udgjorde et led heri.
Medunderviseren havde dertil forskellige funktioner. Når projektlederen
havde gennemgået den mere teoretiske forståelse af recovery, har medunderviseren efterfølgende suppleret dette ud fra en praktisk forståelse, dvs.
hvordan medunderviseren har anvendt recoveryprocessen ift. eget liv.
Medunderviseren har hjulpet de grupper, der har haft behov for at diskutere
de udleverede spørgsmål i forhold til at reflektere og diskutere emnerne.
Dertil fungerede medunderviseren som et spejl blandt grupperne, der kunne
trække på egne erfaringer med recoveryredskaber. For hold 2 gjaldt det, at
medunderviseren også tog med deltagerne til idræt hos Kæmperne for at
bakke op omkring denne proces.
Erfaringen med medunderviserne blandt projektleder og deltagere er udelukkende positive. Nogle af deltagerne uddyber dette med, at gruppearbejdet opleves mere seriøst, når en medarbejder fra Vendepunkter såsom en
medunderviser deltager. Det har givet diskussionerne i grupperne struktur
samt opsamling i forhold til pointer.
31
Brugermentor
Intentionen i startforløbet af projekt Vendepunkter var, at deltagerne skulle
have en række mentorer tilknyttet på forskellig vis, som kunne give den enkelte sparring og følge op omkring dennes forløb. En af disse mentorer var
brugermentoren.
Brugermentoren kan betragtes som et velegnet metodisk redskab til målgruppen, der på baggrund af egen fortid inden for psykiatrien kan hjælpe
den enkelte deltager med stort og småt. Formålet med brugermentorerne var
dels at fungere som rollemodel ift. at indgyde håb om bedring, dels at give
råd og vejledning om, hvordan deltageren kan håndtere vanskelige situationer på en arbejdsplads i praktikforløbet.
Brugermentorerne er uddannet under LAP’s egne recoverymentorforløb.
Brugermentorerne er selv tidligere psykiatribrugere. Hver enkelt deltager
skulle have tilknyttet en brugermentor, som skulle følge deltageren under
hele forløbet i Vendepunkter og yde støtte undervejs i det omfang, den enkelte havde behov herfor.
Erfaringen med brugermentorerne blev et kortsigtet forsøg og kun for hold
1, da brugermentorerne ikke viste sig at være klædt tilstrækkeligt på til at
varetage opgaven ift. de problemstillinger, som deltagerne har.
Erstatningen for brugermentorerne blev i stedet et tilbud til deltagerne om
yderligere individuelle samtaler efter behov med projektlederen i LAP eller
underviseren fra Konsulentkompagniet.
Grundet det korte forløb med brugermentorerne, blev brugermentornetværket aldrig en realitet. Brugermentornetværket havde til formål at fungere
som et kolleganetværk, hvor mentorerne mødtes hver 14. dag og udvekslede erfaringer.
Coaching
Formålet med coaching er at frigøre potentialer i mennesker. En coach kan
siges at være en hjælpende hånd til at opdage uudnyttede ressourcer, herunder skjulte og kreative talenter. En coach kan via spørgeteknikker identificere mål og hjælpe med at strukturere, målrette og fastholde en indsats hen i
mod opfyldelsen af målene, herunder en støtte til at overvinde forhindringer.
I projekt Vendepunkter kan denne metodik siges at være givende for det individuelle selvværd, da deltagerne kan have svært ved at overskue, hvordan
de identificerer lyst og ønsker for fremtiden og ikke mindst, hvordan de
kommer dertil. Som led i recoverytanken, udgør coachfunktionen en støttende funktion for den enkeltes proces, ligesom coachfunktionen først og
32
fremmest kan være et redskab til at identificere den enkeltes mål, hvis deltageren har svært ved at finde frem til disse.
Coachingen var oprindelig tiltænkt mentorerne i netværksarbejdet. Coachingen skulle være en hjælp for brugermentoren til at finde løsningsmuligheder på de problemstillinger, der kunne opstå med den enkelte deltager. Som
tidligere nævnt fik brugermentorens funktion ikke en fast forankring i projektet. Coachingen blev i stedet et tilbud til de deltagere, som havde et behov for en ekstra støtte.
Coaching har indgået som en naturlig del af udviklingsforløbet. Coachens
funktion trådte dog særligt i kraft i slutningen af forforløbet, inden deltagerne overgik til Væksthuset, og var ligeledes et tilbud under forløbet i
Væksthuset.
4.3
Individuelle samtaler
Det har været en mulighed for deltagerne at få individuelle samtaler fra underviseren/projektlederen i LAP, som har kunnet bakke op omkring den enkeltes recoveryproces og øvrige problematikker.
Formålet med samtalerne er at følge den enkeltes forløb og forsikre, at deltagerne ikke tabes i processen. Dertil er formålet med samtalerne at yde
støtte, som den enkelte måtte have behov for.
Projektlederen har mange års erfaring i arbejdet med målgruppen og kender
til de barrierer og problematikker, som målgruppen enten har, eller som de
kan få i forløbet, hvor de arbejder med dem selv. Projektlederen har således
kendskab til løsningsmuligheder inden for feltet, hvad enten løsningen omhandler ekspertise udefra eller udgøres af en særlig støtte i processen.
I praksis har alle deltagere haft samtaler i starten og særligt i slutningen af
forforløbet. Projektlederen har været den hovedansvarlige og har fungeret
som en slags tovholder og mentor for den enkeltes forløb – fra kontaktetableringen til slutforløbet i Væksthuset. Dette for at sikre en vis kontinuitet og
progression. Deltagerne har således fået et godt kendskab til projektlederen
– både pga. de individuelle samtaler og pga. undervisningen i første del af
forforløbet.
Hvis deltageren har haft behov for ydereligere samtaler, har det været muligt at få det – taget højde for ressourcer og øvrige sager, der har hastet. I
tråd hermed har coachen suppleret med kapacitet i forhold til at varetage
samtaler jf. forrige afsnit.
33
4.4
Idræt/motion hos Kæmperne
Idræt er i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet en aktivitet, der i første
fase har været med til at styrke det sociale fællesskab blandt deltagerne i
gruppen.
Det er inden for det psykiatriske område dokumenteret, at mennesker med
psykiske lidelser har stor gavn af at motionere. Motion virker angst- og
stressdæmpende og forebygger livsstilssygdomme. Ifølge Psykiatrifonden
har fysisk træning vist sig at have en positiv effekt på psykiske sygdomme
enten som tillæg til eller erstatning for den medicinske behandling. Mennesker med psykisk sygdom har undertiden lavt selvværd og har svært ved at
indgå i sociale netværk. Motion kan bidrage til et inspirerende fællesskab,
og det kan virke afstigmatiserende for både den enkelte og psykisk syge generelt (Psykiatrifonden).
Idrætten har i projekt Vendepunkter indgået sideløbende med undervisningen i første forløb. Deltagerne har haft 3 timers obligatorisk idræt, som deltagerne går til på andre dage end på undervisningsdagen. Resten af projektperioden er idræt et frivilligt og gratis tilbud, og deltagerne har fået et årskort til Kæmperne, hvor idrætten udbydes.
Projekt Vendepunkter fik i praksis blandede erfaringer med at integrere
idræt i forløbet. Det er karakteristisk for hold 1, at idrætten ikke var struktureret og skemalagt tilstrækkeligt, hvorfor succesen ikke var stor. Fleksibiliteten i organiseringen fik for mange deltagere til ikke at komme i tilbuddet.
For hold 2 blev idrætten skemalagt og inkorporeret i fase 1, forløb 1, således at det blev et krav at deltage i idræt. Dertil deltog medunderviseren for
at skabe en ramme for mødedeltagelse. Projektlederen vurderer, at kravet
om deltagelse i tilbuddet udgør en svær balance, da ”… man jo ikke kan
tvinge folk til at stå skoleret”, ligesom deltagerne kan have forskellige fysiske skavanker.
Erfaringen med idrætten overordnet set fra deltagerne er, at idrætten har
været en idé til at indtænke fællesskabet og styrke dette socialt på anden
vis, men at andre former for sociale tilbud kunne være en mulighed i stedet
for idræt, fx kanalrundfart, museumsbesøg m.m. Idrætten har således været
givtig i forhold til at skabe en samhørighed blandt deltagerne, hvor deltagernes problemer ikke udgør primus motor for deltagelse.
Projektlederne har også set det som et vigtigt velværeværktøj.
34
5
5.1
Metoder i projektet – Væksthuset
Den individuelle tilgang til arbejdsmarkedet
Hvor forløbet i LAP har til hensigt at styrke den enkelte og identificere,
hvad den enkelte person ønsker sig af fremtiden, har forløbet i Væksthuset
til formål at præsentere den arbejdsmarkedsrettede del. Deltagerne har i forløbet i Væksthuset haft mulighed for at afprøve arbejdsmarkedet i form af
praktikophold for på den baggrund at blive mere afklarede om, hvilken type
arbejdskraft og branche de ønsker sig af fremtiden, og hvor meget den enkelte har kunnet klare. Arbejdsmarkedet er således i fokus, og deltagernes
problemstillinger er trådt i baggrunden og/eller, der arbejdes med disse sideløbende med en arbejdsmarkedsrettet tilgang.
Væksthuset har arbejdet med en palet af specifikke metodiske elementer.
Dette kapitel bygger på erfaringerne af de anvendte metodikker i projekt
Vendepunkter til arbejdsmarkedet. Hvad metoderne kan, ændringer og justeringer af metoderne, vil indgå i dette afsnit.
Det er karakteristisk for forløbet i Væksthuset, at der lægges vægt på det individrettede forløb. Det hænger sammen med, at deltagerne skal finde frem
til, hvad de ønsker sig af fremtiden, og hvor meget de kan klare, når det
gælder arbejdsmarkedet. De metodiske redskaber for at fremme denne proces er derfor overvejende individrettede i form af praktikker og virksomhedskonsulenter. Den enkelte har fået udarbejdet en plan for praktikplacering, kontakt til virksomheder og indgåelse af aftaler om praktikforløbet. En
plan, der afhænger af, hvor deltageren er i forhold til at indgå et praktikforløb, og som der følges op på i samarbejde med virksomhedskonsulenten.
Som udgangspunkt lægges der planer for hver uge ved siden af den overordnede masterplan, som indeholder opgaver og aktiviteter, som svarer til et
25 timers forløb.
Det fællesskabsorienterede element er forsøgt inkorporeret i forløbet i
Væksthuset, således at deltagerne stadig har en tilknytning til den gruppe,
som de har fulgt i forforløbet under LAP. De fællesskabsorienterede elementer omhandler bl.a. virksomhedsbesøg og dannelsen af en netværksgruppe. LAP har fungeret som basis, hvor deltagerne stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen.
5.2
Praktik i Væksthuset
Formålet med praktik i Væksthuset er, at deltagerne får prøvet kræfter af
med arbejdsmarkedet og/eller bliver afklarede med ønsker for, hvad de vil,
hvad de kan, og hvor meget de kan klare. Dette betyder også, at hvis deltageren har et ønske om en læreplads eller uddannelse, arbejdes der hen imod
dette mål og ikke praktik.
35
Det enkelte praktikophold varer 4 uger. Derpå skal deltageren sendes ud i
praktik på ny. Praktikforløbet kan forlænges, hvis deltageren eller virksomheden ønsker det.
Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher
den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Væksthuset opererer med
tre varianter: snusepraktik ift. en branche, som den enkelte gerne vil vide
mere om, afklaringspraktik (få mulighed for at undersøge om en specifik
branche eller et fag matcher ens kvalifikationer, evner, ønsker, evt. skånehensyn osv.) samt træningspraktik (opkvalificering således, at man kan varetage jobbet på lige vilkår med andre). Der kan dog også være tale om at
man skal træne samvær med andre mennesker, træne at styre sit temperament eller lignende). Derudover gennemføres arbejdsprøvninger, hvor der
er specifikt fokus på at afprøve, hvor mange timer en borger kan arbejde om
ugen, samt hvilke opgaver hun/han kan løse.
Væksthuset har et netværk af virksomheder, som de kan formidle en praktik
til. Dette er dog ikke ensbetydende med, at deltagerne kun sendes ud til disse steder, da der tages udgangspunkt i borgerens ønske i forhold til arbejdsmarkedet, som ikke nødvendigvis ligger inden for dette netværk.
Væksthuset kan også tilbyde interne praktikker i Væksthusets køkken, itværkstedet eller i snedkerværkstedet, hvor der er mulighed for at producere
trækvogne til Zoologisk Have. Derudover er der ’udehold’, som vedligeholder grønne områder samt en kørselsafdeling, som løser opgaver for bl.a.
Interflora og kører med mad til ældre.
Der er deltagere, som bliver tilmeldt Væksthuset i Sundholm, som er tilrettelagt som et gruppeforløb, hvor der er virksomhedskonsulenter, der kan
coache den enkelte og hjælpe deltagerne med at udarbejde cv, ansøgninger,
præsentationer m.m.
I projektbeskrivelsen var det tiltænkt, at deltagerne skulle indgå i praktik 25
timer ugentligt. Hvis deltageren ikke kan indgå i et forløb fysisk af 25 timer, lægges der i stedet en plan, hvor deltageren får hjemmearbejdsopgaver, som har til formål at opjustere timeantallet på praktikstedet. Ved siden
af praktikforløbet er udgangspunktet, at der er en tæt opfølgning og dialog
mellem virksomhedskonsulent og deltager enten telefonisk eller ved personligt møde, ca. hver 14. dag.
Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikopholdene.
Der er kortlagt information om 19 af deltagernes forløb i Væksthuset. I alt
har 6 deltagere været i ekstern praktik eller har gennemført. Der er 3 deltagere, som er eller havde været i intern praktik. En deltager, som havde været i intern praktik, har også været en uge i ekstern praktik. En deltager, som
36
var i ekstern praktik, faldt senere fra. En deltager afventer afklaring til
fleksjob. Der er således deltagere, som har gode oplevelser med praktik og
nogle, hvor perspektivet fremover fx kan være et skånejob eller lignende afhængig af jobcentrets vurdering. Andre har mindre gode erfaringer, fordi
praktikopholdet ikke har ført til mere.
De resterende 9 deltagere er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse
eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere
stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de
kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på
grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastansættelse.
5.3
Virksomhedskonsulent
Hver deltager er i Væksthuset blevet tilknyttet en virksomhedskonsulent,
hvor den enkelte deltager har fået lagt en plan for forløbet. Virksomhedskonsulentens funktion har haft til formål at hjælpe den enkelte med afklaring i forhold til job – eller uddannelsesønsker, og som oftest søges afklaret
via praktikker.
Formålet med virksomhedskonsulentens funktion er at agere som tovholder
for den enkeltes forløb og på den måde være en kontaktperson, som deltageren kan støtte sig til i forløbet, ligesom deltageren havde kontakt til medarbejderne i LAP.
Virksomhedskonsulenterne og deltagerne har lagt individuelle planer for
afklaringsprocessen i forhold til, hvad den enkelte har af mål. Forskellige
spørgsmål tages op, som fx hvordan kan man sælge sin historie til en arbejdsgiver? I planen tages der udgangspunkt i deltagernes kompetencer
samt ønsker – og ikke deres arbejdsmarkedserfaring.
Praksis er, at der lægges flere planer. Virksomhedskonsulentens rolle har,
alt efter den enkeltes behov, været at hjælpe den enkelte med at afklare ønsker for praktik og opfølgning på praktikansøgninger, etablering af kontakt
til virksomheder ift. praktik, tage med til samtaler ift. praktik m.m. I praktikperioden har virksomhedskonsulenten haft løbende samtaler enten telefonisk eller ved personligt møde med deltagerne.
Virksomhedskonsulenten har således fungeret som en tovholder og en
igangsætter for det arbejdsmarkedsrettede forløb, der sørger for organiseringen af praktikforløbene og systematiserer processen i forhold til hjælp og
initiativer på baggrund af deres viden om systemet.
37
5.4
Kontaktpersoner på arbejdspladsen
Kontaktpersonen på arbejdspladsen er den, der indgås aftale med vedrørende praktikforløbet. Deltageren, virksomhedskonsulenten og kontaktpersonen aftaler ved opstart af praktikforløbet, hvordan praktikken skal forløbe,
og om der skal tages højde for eventuelle særlige aftaler eller skånehensyn.
Kontaktpersonen kan støtte processen på arbejdspladsen og fungere som
sparringsparter og formidler, hvis der opstår problemer i forbindelse med
praktikken. Kontaktpersonen har ansvaret for de ting, som foregår i praktikken.
Deltagerne beretter om generel introforløb, oplæring eller en kontaktperson
i form af ”en mester”, ”lederen” eller lignende, som de er blevet introduceret til i praktikken.
5.5
Netværksgruppe
Formålet med netværksgruppen er, at deltagerne kan bevare fællesskabet
fra gruppen, som blev dannet i LAP. Via etableringen af netværksgruppen
kunne deltagerne følge med i hinandens forløb samt drøfte problemer, yde
sparring og hjælpe hinanden med at finde løsningsforslag. Deltagerne skulle
i netværksgruppen således mødes en gang ugentligt, når de var i praktik.
Etableringen af netværksgruppen og virksomhedsbesøgene er nye initiativer, da Væksthuset normalt ikke har deltagere, der har været i et forløb forinden, hvor et formål også er at bevare et fællesskab.
Væksthuset havde organiseret temaer for netværksgruppen, der omhandlede
tanker om vejen tilbage til arbejdsmarkedet, beskrivelse af sociale og faglige kompetencer i forhold til ansøgning og samtale og lignende.
Praksis for netværksgruppen er, at den ikke var tilstrækkelig organiseret og
struktureret. For deltagerne på hold 1 var succesen begrænset, da kun få
deltagere mødte op – oftest fordi de var i praktikforløb og ønskede at prioritere dette. Derfor blev netværksgruppen mere struktureret for deltagerne på
hold 2 på den måde, at deltagerne fra første dag i Væksthuset vidste, hvilken dag og i hvilket tidsrum netværksgruppen mødtes. Deltagerne fik på
hold 2 således et skoleskema for, hvornår de skulle mødes, herunder også
ift. virksomhedsbesøg (se Bilag B). For de deltagere, som var i praktik, var
der dog ikke mødepligt, da Væksthuset arbejder ud fra en forståelse af, at
arbejdsmarkedet er det element, der skal prioriteres først.
Nogle af netværksmøderne blev endvidere forankret i LAP, der kunne imødekomme det fællesskab og den atmosfære, som deltagerne havde kendskab
til her fra. Det er især deltagerne på hold 2, som har udtalt, at de savnede
fællesskabsrammen, som de endvidere beskrev som anderledes i Væksthuset end i LAP.
38
På baggrund af ovenstående er det en erfaring i projekt Vendepunkter, at for
at netværksgrupper kan fungere, skal der være et relevant indhold at mødes
omkring, hvis de skal fungere efter hensigten. Dertil er det en erfaring, at
der i organiseringen bør tages hensyn til dem, der er i praktik, og til dem,
der ikke er.
5.6
Virksomhedsbesøg
Formålet med virksomhedsbesøgene var, at deltagerne fik indblik i forskellige typer af arbejdspladser og fik viden om, hvad det vil sige at arbejde på
en ordinær arbejdsplads. For mange af deltagernes vedkommende er det
enten mange år siden, de sidst har haft arbejde, eller de har aldrig arbejdet.
Det underliggende element i virksomhedsbesøgene kan derved også siges at
have til formål at fjerne mystikken og angsten for det fremmede ved at få
indblik heri. Dertil var intentionen med virksomhedsbesøgene også et forsøg på at bevare det fællesskab, som deltagerne kendte fra forforløbet.
Væksthuset udbyder også løbende virksomhedsbesøg, som deltagerne kan
komme med på.
Virksomhedsbesøgene blev organiseret for hold 2 i ’skoleskemaet’ (Bilag
B), hvor virksomhedsbesøgene var fastsat til en gang ugentligt i opstarten af
Væksthusets første forløb. Gruppen tog af sted sammen med en virksomhedskonsulent.
Deltagerne har været på besøg hos: Post Danmark, Merriot Hotel, en blomsterhandler og Samadhi-Spa, hvor en deltager var i praktik, og som kunne
fortælle de øvrige deltagere om, hvordan det var at komme ud på en arbejdsplads.
Virksomhedsbesøgene blev modtaget med blandede tilbagemeldinger fra
deltagerne. Nogle af deltagerne rettede en kritik af besøgene, som blev taget
til efterretning. Kritikken omhandlede bl.a. manglende mening og relevans
med besøgene, fordi de ikke kunne identificere sig med de virksomheder,
som de havde været på besøg hos. Kritikken var endvidere, at en afklaring
om relevans for den enkelte kunne have fundet sted inden besøget. På den
baggrund meldte virksomhedskonsulenterne ud, at deltagerne fik lov til at
være medstemmende i forhold til, hvilke typer af virksomheder de skulle
besøge.
Samtidig var der et ønske hos deltagerne om at bevare fællesskabet fra
LAP. Konteksten og aktiviteten har derved en betydning for, under hvilke
forhold fællesskabet kan fungere.
5.7
Overgangen mellem LAP og Væksthuset
En megen vigtig del af projektet har været at skabe en glidende overgang
mellem de to faser, således at deltagerne oplever en kontinuitet i forløbet og
39
opfatter projektet som et og samme projekt, selvom de to forløb indholdsmæssigt og geografisk er forskellige.
Overgangen fra forløbet i LAP til Væksthuset var organiseret således, at
virksomhedskonsulenterne kom på et enkelt besøg i LAP for at vise, hvem
de var og fortælle om Væksthuset.
I praksis har denne overgang ikke fungeret optimalt, da kontinuiteten mellem de to forløb ikke fungerede tilstrækkeligt. Overgangen kan derfor i
praksis mere beskrives som en skæringsdato end et reelt glidende forløb.
Problemerne ved overgangen er blevet påpeget af alle parter, dvs. deltagerne, virksomhedskonsulenterne og underviserne i LAP.
Deltagerne har specielt rettet kritikken mod manglende informationer om,
hvad Væksthuset var, herunder hvad deltagerne kunne forvente at gå ind til.
Deltagerne har oplevet en manglende forståelse af, hvem de var, herunder
hensyntagen til deres psykiske eller sociale problemstillinger samt forskellige forventninger om forløbet i Væksthuset, som særligt forforløbet gav anledning til.
Det blev forsøgt at tage højde for nogle af kritikpunkterne, idet Væksthuset
i forhold til deltagerne på hold 2 forsøgte at skabe en bedre overgang ved at
udarbejde et mere struktureret forløb. Dette skete i form af et skema, hvor
deltagerne i Væksthuset blev introduceret til aktiviteterne, så de præcist vidste, hvad de skulle i form af fx gruppemøder og virksomhedsbesøg.
40
6
Brugernes vurdering af Vendepunkter
Dette kapitel bygger på deltagernes egne beskrivelser og vurderinger af projekt Vendepunkter, herunder de metodiske elementer. Alle deltagere, som
havde lyst og mødte op, er blevet interviewet.
Deltagerne vil i dette kapitel vurdere udbyttet af recoveryundervisningen fra
forforløbet i LAP, idræt fra Kæmperne, udbyttet af praktikforløbene fra
Væksthuset, kontaktpersoner i hhv. LAP og Væksthuset samt vurdering af
timetallet, der gradvist er øget i projektet.
Deltagerne har i forforløbet fået kendskab til recoveryteorien, og som indledning vil deltagernes overvejelser om, hvorvidt og hvordan de kan bruge
denne teori i praksis blive belyst.
6.1
Udbytte af recoveryundervisningen
Recoveryteorien indebærer refleksioner over, hvad mennesket ønsker at
forandre ved sit liv, og hvordan mennesket kan forandre det via teknikker.
Deltagerne finder denne type undervisning meget relevant i forhold til deres
egen situation.
Det psykologiske element i undervisningen har nogle af deltagerne taget til
sig i forhold til at opnå viden om at være psykiatribruger, og hvordan de
henvender sig til underviseren for at få mere viden om og erfaringer med
brug af redskaberne.
Nogle deltagere anvender undervisningen til at få idéer og input i deres videre liv, mens andre aktivt tager det undervisningsmateriale frem derhjemme, som kan være velegnet til at få sat tankerne i gang. Flere giver eksempler på, at de konkret anvender redskaberne fra undervisningsmaterialet i
dagligdagen til at håndtere ’faresignaler’:
”Det er helt sikkert noget, jeg kan bruge. Jeg kan godt mærke lige nu,
at det går den forkerte vej, så jeg har købt 5 forskellige vækkeure. Det
er en metode til at klare mit problem med en skæv døgnrytme. Det er
bevidstheden om et faresignal, så jeg ved, at jeg er nødt til at gøre noget. Jeg har også fået en til at ringe til mig hver morgen.”
”Den bevidsthed, jeg har fået omkring det, er vigtig i forhold til at
agere aktivt, når jeg begynder at mærke, at sygdommen rør på sig.”
Der synes dog at eksistere en forskel blandt deltagerne i forhold til, i hvilket
omfang recovery er brugbart. Forskellen synes særligt at være fremtrædende i forhold til dem, som er ”født med sygdommen”, og dem som ser deres
psykiske problemer som en følge af uløste sociale problemer.
41
For førstnævnte gruppe gælder det, at de er afklarede om deres sygdomsforløb og derfor også afklarede omkring redskaber til at håndtere deres problemstillinger:
” (…) det er gavnligt at få det ridset op, men jeg har mine egne overlevelsesteknikker og værktøjer, fordi jeg altid har været syg.”
For denne gruppe kan forforløbet derfor komme til at handle om at udfordre
dem på anden vis, da de er afklarede i forhold til, hvad deres problem er, og
hvad de vil. Ressourcer bliver for denne gruppe mere koncentreret omkring
udviklingen af nye håndteringskompetencer, som mere direkte er målrettet
afklaring af sociale problemer og udvikling af ressourcer brugbare i forbindelse med en forberedelse til arbejdsmarkedet.
Omvendt vurderes recovery brugbart for dem, der endnu ikke er afklarede
omkring deres sygdomsforløb, og som mangler redskaber til at håndtere
den:
”Det har været godt for mig, fordi det her sygdomsforløb er nyt for
mig. Så recoveryforløbet har givet mig en hel palet af værktøjer til at
plukke af, og der har jeg hevet nogle ud, fx mine trickere (…) hvad er
det for nogle situationer, jeg skal passe på med at kaste mig ud i, så
jeg ikke overbebyrder mig selv med projekter. Altså, evnen til at sige
fra.”
Recovery kan derved siges at være et værdifuldt redskab til at afklare deltagerne ved at igangsætte refleksioner, som de kan håndtere ud fra de øvrige
redskaber, som metoden lægger op til.
6.2
Idræt
Et af de mere synlige værktøjer i projektet omhandler idræt, som kan være
givtigt for målgruppen med psykisk lidelse, da motion kan være angst- og
stressdæmpende.
Alle deltagere har fået et gratis medlemskab til idræt hos Kæmperne. Idrætten indgik som et obligatorisk element i forforløbet. Idrætten udgør 3 timer
med opvarmning, boldspil, svømning, yoga, afspænding m.m.
Der eksisterer forskellige holdninger til idrætten. Nogle deltagere har selv
skabt deres eget motionsforløb, da de ikke fysisk kan være med i aktiviteterne hos Kæmperne:
”Jeg kan ikke svømme eller spille fodbold… jeg går bare ture i stedet
for.”
”Fysisk er det for hårdt, for jeg har det ikke så godt dagene efter. Der
er for meget boldleg. Jeg er mere gå typen, fordi jeg har hofteproblemer.”
42
De deltagere, der ikke kan være med i idrætten pga. fysiske skavanker, har
udviklet deres egne måder at løse problemet på ved at gå ture. Idrætten er
derved et element, som har sat sig fast i bevidstheden.
Andre deltagere vurderer idrætstilbuddet mere positivt, fordi tilbuddet er
gratis, og ellers ikke ville være en økonomisk prioritering i budgettet. Samtidig vurderer samme gruppe, at idrætten også er givtig i forhold til psyken:
”Jeg bruger det. Jeg spiller så også fodbold ved siden af. Jeg har
svært ved at sidde stille, det er også derfor, at mine tanker flyver.”
Overordnet er det erfaringen, at idrætstilbuddet skal være obligatorisk og
indgå i skemaet. På den anden side udtaler flere af deltagerne, at de mest af
alt kommer for fællesskabets skyld, og at dette ligeså vel kunne styrkes på
anden vis end ved idræt:
”Det betyder, at vi har et andet forum udover at sidde her og snakke
om vores problemer. Det betyder noget, for så har vi et fællesskab
udenfor.”
”… men det kunne jo også gøres på en anden måde, det behøver jo ikke være idræt (…) Jeg kunne bare godt tænke mig et andet forum udover idræt.”
Idrætten har således været givtig i forhold til at skabe en samhørighed
blandt deltagerne, hvor deltagernes problemer ikke er primus motor, men
hvor der skabes et fællesskab omkring konkrete aktiviteter.
6.3
Udbytte af praktik
Et af projekt Vendepunkters fundamentale metoder bygger på at få deltagerne i praktik, som er organiseret under Væksthuset.
Der er kortlagt information om 19 af deltagernes forløb i Væksthuset. I alt
har 6 deltagere været i ekstern praktik eller har gennemført. Der er 3 deltagere, som er eller havde været i intern praktik. En deltager, som havde været i intern praktik, har også været en uge i ekstern praktik. En deltager, som
var i ekstern praktik, faldt senere fra.
De resterende 10 deltagere er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse
eller fysisk sygdom, ustabilt fremmøde eller manglende kontakt til borger
og er stoppet, afventer afklaring til fleksjob, eller er i gang med at søge
praktikstillinger.
Overordnet udtrykker deltagerne, som har gennemført eller deltaget i intern
praktik, at de har været glade for praktikforløbet. Deltagerne har forskellige
vurderinger af formålet med praktikforløb. Praktikkens formål i form af et
reelt jobperspektiv er for nogle det vigtigste:
43
”Der skal være et helt klart mål med praktikken (…) Hvis de kunne sige, om man kan få et job med løntilskud eller fleksjob i det arbejde,
man laver, så ville det være fantastisk, for jeg har brug for at vide,
hvor min energi skal ligge i forhold til det praktiksted.”
Andre deltagere ser derimod praktikken som en mulighed for at prøve sig
selv af eller skabe netværk:
”Selvom man ikke får noget ud af det i form af penge, så får man jo
noget ud af det i forhold til det, om man kan varetage et job. Jeg gør
det for at komme op i et vist gear igen.”
”En af fordelene ved en praktikplads er, at hvis det er det rigtige sted,
så er der mulighed for at netværke (…) selvom jeg kommer i praktik i
en virksomhed, og der ikke er job lige nu, så betyder det jo ikke, at der
ikke er et job om 5 år.”
Nogle deltagere mener, at det er vigtigt, at praktikken er et sted, som er relevant for et senere forløb:
”Det handler jo om at lave det, der er relevant for det, vi skal i gang
med.”
Alt i alt kan man sige, at deltagerne vurderer praktikkens formål og indhold
forskelligt. Dette synes i høj grad at hænge sammen med, hvor afklarede
deltagerne er med, hvad de vil, om de har tidligere arbejdsmarkedserfaring,
og om de kan se mulighederne i at bruge praktikken til netop at afprøve
dem selv personligt uanset branche og jobperspektiv.
6.4
Kontaktpersoner i projekt Vendepunkter og funktion
De forskellige aktiviteter, som deltagerne har deltaget i – praktik, idræt og
undervisning – er i forløbet blevet fulgt op af forskellige kontaktpersoner:
virksomhedskonsulenterne fra Væksthuset og evt. praktikværter samt underviserne fra LAP. Kontaktpersonerne har på forskellig vis hjulpet deltagerne i det forløb, de var i, og har således været bindeleddet i metodernes
afprøvning.
Der eksisterer forskellige erfaringer og vurderinger af disse kontaktpersoner
og deres brugbarhed blandt deltagerne.
Erfaringen med virksomhedskonsulenterne vurderes af deltagerne mest af
alt som personer, der er gode til at være tovholdere for den enkeltes forløb.
Dette stemmer overnes med den rolle, som virksomhedskonsulenterne var
tiltænkt. Rollen som tovholder beskrives som den, der kan hjælpe den enkelte med at finde eller genvinde motivationen for at søge praktikker samt
give inspiration til stillinger og endvidere følge op herpå. Et vigtigt element
i tovholderfunktionen er at holde den røde tråd i forløbet for den enkelte, og
dette gælder særligt praktiksøgningerne:
44
”Jeg har været tilbagevendende med det, jeg havde lavet, og han har
hørt, hvordan det gik med løbende samtaler med mig. Jeg ville selv
gøre det med praktikken. Men han kan bruges til mange andre ting, fx
hvordan jeg søger fleksjob, arbejdsprøvning…”
Virksomhedskonsulentens funktion som tovholder vurderes særlig vigtig
for deltagere, der har søgt mange praktikstillinger, hvor virksomhedskonsulenten har opmuntret deltageren til at søge videre:
”Det er vigtigt ift. at nogle dage har jeg mange ressourcer, men andre
dage har jeg ikke, og der bruger jeg meget energi på afslag. Det kan
være tungt.”
Der er dog også eksempler på, at deltagerne mener, at virksomhedskonsulenterne ikke har været gode nok til at tage udgangspunkt i det, deltageren
ønsker, og i hvilket tempo tingene skal foregå.
Flere deltagere har haft en oplevelse af, at virksomhedskonsulenterne betragtede dem som parate til praktikker lige fra begyndelsen ved overgangen
fra LAP:
”Jeg synes ikke rigtig, at de kunne se mig som person. De var for firkantede – bare ud på arbejdsmarkedet.”
” … Det er sådan lidt ”kom nu”. ”
”De snakker ikke noget om ens situation, men at du er her og nu, og
nu ser vi fremad. De ser ikke på grunden. Og de spørger ikke til, om
der er brug for medicin, behandling, eller om man får det, der kan gøre en klar til et videre forløb.”
Der er flere eksempler på, at deltagerne har oplevet, at virksomhedskonsulenterne havde forventninger til, at deltagerne kunne imødekomme en praktik fra starten. Det er en erfaring, at særligt dem, som ikke vidste, hvad de
ville, og som i forvejen havde svært ved at sige fra, senere i forløbet fik
problemer – særlig da de blev konfronteret med virkeligheden. Det er således en erfaring i projektet, at virksomhedskonsulenten bør foretage flere
afvejninger og individuelle hensyn i forhold til den enkeltes behov og forventninger.
Omvendt eksisterer der deltagere, som ved, hvad de vil, men som ikke kan
finde en praktikplads, og som kan have tendens til at gå i stå, hvis de ikke
sendes ud inden for en rimelig tidsperiode.
6.5
Individuelle samtaler
Foruden virksomhedskonsulenterne har deltagerne også modtaget individuelle samtaler med enten projektlederen eller coachen – både i forforløbet i
LAP og i forløbet i Væksthuset – vel at mærke, hvis deltageren havde behov herfor.
45
Deltagerne beskriver underviserne som nogle, de har brugt til at diskutere
fremtiden med, hjælp med kontakten i jobcentret, støtte til at fastholde dem
i forløbet, og hjælp til at finde andre fagpersoner, der kunne tage over om
nødvendigt.
I forhold til forforløbet i LAP udtrykker nogle deltagere ønsket om, at de
gerne ville have haft yderligere samtaler i starten af forløbet. Indledende
samtaler ville give anledning til tryghed og vished for, at der i forløbet vil
blive taget hånd om de individuelle problemstillinger. I tråd hermed ønskes
derfor en generel introduktion til, hvad projekt Vendepunkter er, og hvordan projektet skal forløbe i forhold til samtaler og gruppearbejde.
Deltagerne beskriver kontaktpersonerne i LAP som dem, der udgør deres
base i hele projekt Vendepunkters forløb. En base, som har haft både en
mentor- og tovholderfunktion i forhold til, at deltagerne ikke måtte tabes,
hvis de stoppede i forløbet eller havde problemer:
”De lader dig ikke bare glide ud af mørket. Det er en af de ting, Claus
lægger stor vægt på – altså, ikke at tabe folk. Han er meget obs. på det
der.”
”… det er et link – det er vores base (…) Jeg tror også, at man kunne
kontakte dem, hvis man røg ud af projektet – også hvis man ikke var i
LAP.”
LAP kan på den vis beskrives som det kit, der holder sammen på de mange
kontakter, som den enkelte kan have, og som kan holde øje med, at den enkelte ikke tabes ude af syne, men at der sker enten en progression ift. arbejdsmarkedet eller sociale tiltag:
”Det er meget rart at have en, der kan holde en lidt i ørerne. I stedet
for at man hele tiden kommer til en ny fagperson, hvor ens sag godt
kan gå lidt tabt, ikke? For så kan man få det sådan lidt ”whatever”.
For man bruger også energi på at få de her mennesker til at forstå,
hvem man er, og hvordan det hele hænger sammen.”
6.6
Gradvis øgning af timetal
En del af metoden i projekt Vendepunkter udgøres af den gradvise øgning
af timeantallet i gennem de 42 uger. Dette redskab er en vigtig model for
deltagerne, da mange ofte ikke har mod på overhovedet at starte i første instans.
Det, at projektet gradvist forhøjer timetallet, og at projektet ikke starter direkte med 25 timers aktivering, er særlig vigtigt:
”… hvis du bare havde taget denne her gruppe mennesker og sagt, at
de skulle starte på 25 timer, så var der ingen, der havde gennemført
det. Det her er den eneste metode for, at folk skal få en mulighed for
at kunne gennemføre det.”
46
Det skal bemærkes, at mødestabiliteten blev forringet i fase 1 jo længere
tid, deltagerne indgik i forløbet. Ifølge projektlederen skyldtes dette, at det
for en række deltagere var for meget med tre dage om ugen, og at vurderingen i stedet er, at deltagerne ville få mere ud af to halve dage over en længere periode for at gøre dem parate til et forløb i Væksthuset.
I tråd med ovenstående er der flere eksempler på, at deltagerne blev skræmte ved tanken om 25 timer ved overgangen til Væksthuset. Flere af deltagerne fik en følelse af, at de ikke vidste, om de kunne leve op til både timeantallet og det arbejdsmarkedsrettede forløb. Dette bundede i en række forventninger, som de havde til dem selv. De var nervøse for, at de ikke ville
slå til, når de kom ud på en virksomhed. På den baggrund bør projektet
formidle det tydeligere til deltagerne, at et praktikforløb ikke nødvendigvis
er 25 timer, da praktikken kan suppleres med hjemmeopgaver, der kompenserer for det fulde timeantal. Målet er dog stadigvæk, at deltageren arbejder
sig op i mod de 25 timer.
Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for, hvor meget de kan arbejde:
”Jeg fandt ud af, at så snart det var mere end 15 timer, så fik jeg det
dårligt. Og det er det, jeg har brugt det til (Projekt Vendepunkter
red.), fordi min psykiater ved ikke, hvor meget jeg kan.”
Nogle synes, at optrapningen af timer i fase 1 gik for langsomt og ville hurtigere trappes op:
”Jeg havde ikke haft noget imod, hvis det havde været tre dage fra
starten af.”
Som tidligere nævnt forsøgte LAP at imødekomme dette ønske ved, at de
deltagere, som syntes, at de kunne overkomme mere, overgik til Væksthuset
tidligere end planlagt. Det skal bemærkes, at nogle af dem, som overgik til
Væksthuset tidligere, ikke formåede at klare forløbet. Dette kan vidne om,
at nogle af deltagerne alligevel ikke kunne håndtere kravene og forventningerne til virkeligheden, og at de måske havde behov for flere timer i LAP,
inden de overgik til Væksthuset.
47
48
7
Vurdering af projekt Vendepunkter
I det følgende foretages en samlet vurdering af projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet som et metodeudviklingsprojekt. Vurderingen foretages på
baggrund af den viden, som er indhentet blandt deltagerne, underviserne i
LAP, virksomhedskonsulenterne i Væksthuset og jobcentrene.
Formålet med denne vurdering er at pege på perspektiverne i projektet.
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud initieret og
iværksat af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet.
Projektet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over
ledighed i matchgruppe 2, som har alvorlige psykosociale handicap, og som
har relation til social- eller behandlingspsykiatrien.
Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale
problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Mange af
deltagerne lider af depression og angst som følge af social isolation og stigmatisering. Flertallet har kontakt til psykiatrien, psykologer og behandlingsinstanser.
De kontanthjælpsmodtagere, som har deltaget, er indgået i et projekt, der
forløber over 42 uger. De har gennemgået en første fase, som har haft til
formål at styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer med baggrund i recoverymetoden, og en anden fase, som har haft til formål at styrke
deltagernes kompetencer med henblik på at komme nærmere en tilknytning
til arbejdsmarkedet.
I alt har 29 borgere med psykiske problemstillinger deltaget i projektet. På
baggrund af deltagernes situation kan det konstateres, at der er en deltager,
som er kommet i job, 6 deltagere, der er i gang, motiveret eller afventer
praktik, 2 deltagere er i uddannelse, og en deltager er i intern arbejdsprøvning.
Der er 8 deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og 2 deltagere er indlagt. Der er 3 deltagere, som har kontakt med LAP, hvor der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning hos psykolog.
49
Der er 4 deltagere som ud over deres psykiske sårbarhed har et stort misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid. En
deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt.
Opsummerende kan man sige følgende:
Der er knap en tredjedel, som er kommet i relevante praktikforløb og har
motivation og ønsker om en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår.
Knap en tredjedel har stiftet bekendtskab med praktikophold og er ophørt
grundet deres psykiske problemstillinger eller fysiske helbred, men for en
del gælder det, at de er kommet i behandling.
Derudover er der en tredjedel, som har så massive problemer i form af psykisk sygdom m.m., at de er nærmere en situation, der hedder førtidspension.
Med baggrund i denne konstatering skal der i dette afsluttende kapitel foretages en vurdering af de forskellige metodeelementer, som karakteriserer
projektet, og peges på metodeelementer af særlig relevans for målsætninger
med projektet og målgruppen samt perspektiverne i metodeprojektet.
7.1
Fællesskabsrettede og individrettede metoder
Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har i forløbet arbejdet med en palet af metoderedskaber, som på forskellig vis både har været individ- og
fællesskabsrettede. Det er væsentligt at pege på, at der er tale om balance,
som er helt afgørende for, at deltagerne får et udbytte af projektet.
Deltagelsen i første fase har primært været tilrettelagt ud fra fællesskabsrettede metoder. Dette gælder gruppearbejdet i undervisningen samt idrætten.
Forforløbet i LAP har været bundet op omkring fællesskabet, men på den
måde, at den enkelte deltager samtidig har haft mulighed for at arbejde med
sig selv i bl.a. grupperne:
”Fordelen er, at selvom vi er så forskellige, så er vi et eller andet sted
samme sted. Vi har de samme problematikker mange af os, ikke? Og
kan udveksle erfaringer.”
Flere af deltagerne forklarer, at det er muligt inden for fællesskabets rammer at sætte sit eget liv i perspektiv, at spejle sig i hinanden, som kan give
anledning til refleksion over levevis:
”Det er godt, fordi du sidder og arbejder med det internt: hvordan
har jeg det med dagens emne? Og på den måde gransker du dig selv
først og får skrevet det ned. Og når man så kommer i gruppen, så
kommer man til at få andre synsvinkler og aspekter ind, og så opdager
du, at du har glemt noget. Og jeg synes, at ånden er meget åben, når
man sidder i de grupper.”
50
I anden fase har der primært været tale om individuelle forløb, men afbalanceret i forhold at bevare det fællesskab, som deltagerne havde fra LAP
blandt andet ved planlagte fælles virksomhedsbesøg og dannelsen af netværksgrupper.
Virksomhedsbesøgene og netværksgrupperne blev dog ikke overvejende en
succes, hvilket ifølge deltagerne hænger sammen med flere forskellige omstændigheder, men overvejende pga. den ånd og den optik, som eksisterede
i Væksthuset:
”Det var bare som om, at det var mere lukket. Som om, at der var blevet sat en dæmper på. Man kunne godt snakke om problemer, men der
var lagt låg på, på en eller anden måde.”
Praksis for de fællesskabsrettede aktiviteter var i Væksthuset struktureret
anderledes, da såvel netværksgrupperne som virksomhedsbesøg primært
blev prioriteret af dem, som ikke var i praktik:
”Jeg mener, at den gruppe, som vi lærte at kende i Vendepunkter
(LAP red.), der var bygget på et særligt tilhørsforhold pga. sygdom –
det hele går jo af fløjten, når vi kommer herover, fordi nogle får arbejde, kommer i praktik osv.”
Erfaringen fra projektet er, at det i forhold til deltagernes psykosociale handicap har været væsentligt for projektforløbet med vægt på fællesskabsrettede aktiviteter både i forforløbet og i den arbejdsmarkedsrettede del. LAP
har fungeret som en form for base, hvor deltagerne har bevaret en kontakt
til både underviserne og til gruppen. En base, som har haft både en mentorog tovholderfunktion, fx også i forhold til, at deltagerne ikke måtte tabes,
hvis de stoppede i forløbet eller havde problemer LAP kan på den vis beskrives som det kit, der holder sammen på de mange kontakter, som den
enkelte kan have, og som kan holde øje med, at den enkelte ikke tabes ude
af syne, men at der sker enten en progression i forhold til arbejdsmarkedet
eller sociale tiltag.
7.2
Recovery
Arbejdet med recovery indebærer fx, at den enkelte skal være i stand til at
se sig selv i et fremtidsperspektiv, og at graden af et refleksionsniveau derfor er nødvendig. Refleksionsniveauet hænger sammen med, hvor mange
belastninger den enkelte kan have, før det er muligt at arbejde med sig selv.
I forløbet har deltagerne fået en bevidsthed om egen lidelse og fået redskaber, der har været en hjælp for deltagerne og givet dem rygstød til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Samtidig har det været anledningen til, at nogle af deltagerne er kommet fx til læge, distriktspsykiatrisk
behandling, alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til
Væksthuset og praktikkerne.
51
Det er en erfaring fra LAP, at tilbagefald ofte udgør en del af recoveryprocessen i den individuelle udviklingsproces. Nye problematikker afdækkes
og forårsager etableringen af nødvendige sidespor, som ofte omhandler initiativer på socialområdet eller behandlingstilbuddene. De nye initiativer afbryder arbejdsmarkedsindsatsen, men er nødvendige at etablere, før deltageren kan komme på rette spor igen. I denne type situationer er det vigtigt,
at recoveryprocessen ikke afbrydes, fx i form af at fjerne ydelser eller stille
krav om aktivering, da deltagerens udviklingsforløb går i stå.
På baggrund af den viden, der er tilegnet i projekt Vendepunkter, er det væsentligt, at borgeren har en let adgang til ydelser, som kan fremme en udvikling mod målet. Hermed menes, at det er vigtigt, når deltagernes forløb
bevæger sig på afveje i forhold til de projektbaserede mål og aktiveringskrav m.v., at deltageren ikke sanktioneres. Der skal være en vej tilbage i
projektet, således at borgeren ikke starter forfra.
7.3
Varighed og timetal
En grundlæggende metodik i projekt Vendepunkter er, at forløbet strækker
sig over 42 uger. Det er erfaringen fra projektet, at det længere forløb skaber tryghed og tillid i forhold til den enkelte, så den enkelte deltager opnår
en tilknytning til stedet, til de øvrige deltagere og underviserne. Det længere
forløb giver mulighed for at følge den enkeltes progression, som er en forudsætning for, at den enkelte når at skabe effektfulde forandringer for sig
selv.
Deltagerne er vant til korte forløb og kontakter i almindelig aktivering, og
sådanne forløb beskrives ikke positivt, fordi deltagerne ikke oplever at blive
set og hørt som de mennesker, de er. Den længere varighed har særlig betydning for dem, der har social angst og lignende:
”Det giver en vis ro, at man har tid til at nå at udvikle sig. Og der er
jo mange, som har sociale fobier, ikke? Og har svært ved at være
sammen med andre mennesker, der tror jeg da, at det er enormt vigtigt, at det går langsomt.”
Det er værdifuldt for deltageren at være sammen med andre deltagere, som
har samme typer af problematikker, og at føle at være i ”samme båd”:
”Det har været godt at få en langsom start og være i noget socialt.
Hvis jeg var startet direkte i Væksthuset – det tror jeg ikke, jeg havde
kunnet klare.”
Et andet forhold, som har karakteriseret projektet, er den timemæssige optrapning. Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for,
hvor meget de kan arbejde. For nogle deltagere har der dog været behov for
flere timer, mens andre har haft behov for færre. Projektet har forsøgt at
52
imødekomme fleksibiliteten ved, at de deltagere, der følte sig parate og motiverede for fx at overgå tidligere til den arbejdsmarkedsrettede del, havde
mulighed herfor. Dette gælder dog ikke i samme grad den anden vej ift. at
blive i LAP i længere tid.
7.4
Helhedsorienteret socialt arbejde
Det er en vurdering blandt jobcentermedarbejderne, at der i projektet ”udføres helhedsorienteret socialt arbejde” i form af hjælp til sociale problemstillinger samt muligheden for at integrere dette med et arbejdsmarkedsperspektiv:
”De er ikke så psykisk syge, at de ikke kan klare et forløb – de skal
kunne tage stilling til nogle ting og kunne reflektere. Og arbejdsmarkedsperspektivet er større i Vendepunkter end de andre steder.”
Jobcentermedarbejder
Denne kombination er af vigtighed i arbejdet med målgruppen, da de sociale aspekter er nødvendige at indtænke sideløbende med arbejdsmarkedet.
Det vurderes blandt medarbejderne i jobcentrene, at der mangler denne type
kombination med et forforløb i tilbuddene, hvor det beskæftigelsesrettede
aspekt er tænkt ind:
”Jeg kan jo principielt ikke visitere til et forløb, som ikke er arbejdsmarkedsrettet, men hvor jeg kan have en borger, som måske mere har
brug for en social/psykiatrisk indsats, men hvor det kunne være fint
med begge dele, men på det rette tidspunkt.”
”Vi har meget få tilbud, som kan formå at holde kontakten til alle de
instanser, som er relevante for en borger, og som kan lave et kontinuerligt forløb fra en form for terapi eller lignende, som munder ud i noget beskæftigelsesrettet. Så en blød overgang, men med de samme
mennesker, som kan samle trådene.”
7.5
Kombinationen af et socialt forforløb og praktik
Kombinationen af et socialt forforløb og et efterfølgende forløb med praktikker vurderes altså som ideel for denne målgruppe, psykisk sårbare, pga.
udredningsfunktionen i forforløbet og recovery. Pakken har således begge
elementer, der kan gøre den enkelte parat til arbejdsmarkedet eller nærme
sig det:
”Den eneste, jeg har fået i arbejde de sidste 6 måneder, var en, der
var i Vendepunkter (…) Hun har fået mod på at søge job, præsenteret
sig og fået jobbet, og det er på baggrund af Vendepunkter. Det mod
har hun ikke haft før. Hun har fundet ud af, at hun er god nok.”
Ideelt set ville en kontinuerlig dialog mellem medarbejderne i projektet og
jobcentermedarbejderne dog være at foretrække, da den enkelte deltagers
sag kunne blive fulgt nøje, og jobcentermedarbejderen derved havde mulig-
53
hed for at sætte ind med tiltag. Dette er dog i praksis ofte ikke muligt for
jobcentermedarbejderne pga. mange sager.
7.6
Kontinuitet i projektforløbet
Kombinationen af et socialt og et arbejdsmarkedsrettet forløb er i praksis
udført med to forskellige former for ekspertise og kulturer og er endvidere
geografisk adskilt. Det har således fra starten i projektet været en udfordring at kombinere de to forløb og skabe kontinuitet, således at projektet for
deltagerne opleves som et samlet hele til trods for forskellighederne.
Dette er særlig relevant for at beskytte tilbagefald, dvs. at den opnåede progression i forforløbet ikke tabes ved overgangen til Væksthuset.
Der har været tale om at kombinere to forskellige kulturer, hvor synet på
den enkelte deltager er forskellig og har betydning for den måde, deltageren
indgår i processen på:
”Men her bliver vi betragtet som en bruger eller en eksbruger af psykiatrien. Derovre (Væksthuset red.) bliver vi betragtet som en borger.
Jeg synes, det er fint, men der mangler en forståelse i den overgang.”
Deltager
Der synes at være tale om et vidensbrud i forhold til, hvad de forskellige
parter kan og ikke kan, samt hvad de bør eller skal varetage af opgaver. En
konsekvens af vidensbruddet har bl.a. betydet, at flere af deltagerne havde
store forventninger til, hvad Væksthuset kunne gøre for dem.
På den baggrund er der tænkt i metoder for en mildere overgang. Dels fik
deltagerne indholdsmæssigt kendskab til Væksthuset tidligere i projektet,
og virksomhedskonsulenterne blev inddraget tidligere i projektforløbet og
fik tidligere relationer til deltagerne. På den måde blev det i højere grad muligt at igangsætte et parallelforløb, der var tilpasset den enkelte, dvs. en social indsats og en arbejdsmarkedsindsats i form af praktikker.
7.7
Støttekontaktpersoner, hjemmevejledere og
socialrådgiverfunktion
Det er en erfaring, at der er behov for en lettere tilgang til løsning af sociale
problematikker i det hele taget samt en lettere tilgang til psykiatrisk behandling.
Det er en erfaring, at når der er behov for en ydelse, kan denne ikke ydes
bl.a. på grund af systemårsager eller på grund af projekternes længde, som
er tidsafhængig. Projektlederen har brugt mange ressourcer på at være bindeleddet, både som følgesvend og som undersøger, til de sociale og psykiatriske institutioner.
54
I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at deltageren indgår i andre behandlingsforløb, er det nødvendigt med et opprioriteret samarbejde med systemerne, dvs. at ’systemerne’ tager over, og melder tilbage til LAP, når vedkommende var klar.
Med en nemmere adgang til det sociale system kunne de sociale problemer,
som mange deltagere har haft, og som har haft tungtvejende karakter, blive
løst, inden opstart af et recovery forforløb. Afklaring og udredning med
henblik på behandling af sociale og psykiske problemstillinger, hvor der
eksisterer et efterslæb, kunne således være en idé til at videreudvikle projektet.
Et mellemled i projektet såsom en socialrådgiver, der har kompetencen og
viden om forskellige ydelser, kunne være integreret i forforløbet i LAP. En
sådan funktion kunne varetage de opgaver, som også jobcentret efterspørger, men som LAP ikke har ressourcer til at imødekomme tilstrækkeligt
pga. kompetencer og viden.
En jobcentermedarbejder understøtter dette meget rammende:
”Hvis Vendepunkter kunne formå at holde trådene samlet eller sørge
for, at folk fik kontakt til socialforvaltningen, så kunne det måske betyde, at folk ville starte tidligere, end folk umiddelbart havde troet,
fordi man vidste, at der ville blive taget højde for de sociale problemstillinger.”
7.8
Aktiveringsområdet for psykisk sårbare
Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud, der har genoplivet det helhedsorienterede sociale arbejde, hvor både en social indsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats udgør to sider af samme sag.
Projekt Vendepunkter er et projekt, hvor ikke ”alle selvfølgelig kan tage et
arbejde”. Hovedparten er psykisk sårbare, som har enten psykiske, fysiske
eller sociale problemer – problemer, der ikke alene kan løses i et arbejdsmarkedsperspektiv, men som fordrer en social- og sundhedsindsats.
Det er imidlertid projektets hovedstyrke at kombinere et socialt anlagt forforløb, hvor der tages hånd om de psykiske og sociale problemstillinger,
med et arbejdsmarkedsrettet forløb med langsom indslusning med henblik
på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt medarbejderne i jobcentrene
efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi
målgruppen oftest har behov for en social indsats.
Som et længerevarende projektforløb har deltagerne dels fået lov til at arbejde med dem selv, og dels indgå i et miljø, hvor der er taget hånd om deres problemstillinger. Medarbejderne udgør den koordinerende funktion
55
mellem deltagernes kontakter, og de har løbende kontakt til deltagerne og
samler fx deltagere op, når de er på vej til at bryde sammen. Hvis deltageren alligevel er stoppet pga. behandling, har der stadig været en kontakt
med sigte på, at deltageren skulle vende tilbage efter endt forløb.
I den arbejdsmarkedsrettede del har den overvejende del af deltagere deltaget i et eller flere praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv.
Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikopholdene. Næsten
halvdelen af deltagere har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft
gode oplevelser med praktik, og for nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår. Den anden halvdel
af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk
sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere stoppede før
tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over,
hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af
bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastansættelse.
Det har været vigtigt, at LAP har fungeret som en base, hvor deltagerne
stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen.
Derudover har det været en styrke, at projektet løbende i de forskellige faser
har arbejdet med støttefunktioner i form af mentorer, coaching og virksomhedskonsulenter og kontaktpersoner i praktikforløb.
Det er kombinationen af de mange forskellige metoder, som er en styrke
ved projekt Vendepunkter. Metoder, der bygger på en anerkendelse af deltagernes psykiske problemstillinger og ligger vægt på recovery tanken, der
fremmer, at deltagerne kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk
sygdom. Projektet er båret af en indsigt i deltagernes psykiske sygdomme
og bidrager med metoder, der giver deltagerne en større tro på sig selv samt
sociale kompetencer. Projektet er båret af en ildsjæl og en ramme, som udgør et socialt miljø, som er afgørende for, at deltagerne får styrke til at nærme sig den arbejdsmarkedsrettede del af projektet.
56
8
Litteraturliste
Sundhedsstyrelsen 2006: ”Fysisk aktivitet i psykiatrien”.
Artikler om Sundhedsstyrelsens projekt 2006: ”Psykisk syge har mærkbar
gavn af motion”.
”Fælles indsats for fælles borgere” (Settlementerne), CASA, 2010, Marianne Malmgren og Line Askgaard.
Psykiatrifonden: ”Motion og psyke”, Jes Gerlach (red.) 2005.
Socialrådgiveren: ”Aktivering kan ikke sættes på formel”, nr. 18, 25., november 2010, Susan Paulsen.
Socialrådgiveren: ”Når mennesket bliver til kroner og øre”, nr. 16, 21., oktober 2010, Line Askgaard.
“Helhedsorientering for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover
ledighed”, Line Askgaard, praktikrapport, forår 2010, Roskilde Universitet.
“Regler og bøvl kvæler indsats for ledige”, 8.9.2010, www.dr.dk.
57
58
Bilag A – Beskrivelser af deltagernes forløb og
status i projekt Vendepunkter
Hold 1 – forår 2010
Deltagere og frafald for hold 2. 14 deltagere var visiteret til projekt Vendepunkter.
Som det fremgår af nedenstående redegørelse, var der 14 visiterede deltagere til projektet, men hvor to af disse udeblev. Projektlederen har haft kontakt til dem begge. Den ene blev sat på hold 2 efter aftale. Den anden har
projektlederen overtalt til at gå i behandling (derved udgør gruppen 12). De
er begge med i beskrivelsen.
Foruden dette havde projektlederen kontakt til endnu en person, som stod
på en liste over potentielle deltagere fra Skelbækgade, og som projektlederen også fik overtalt til at gå i behandling i distriktspsykiatrien.
Deltager 1
Indgår i praktikforløb under Væksthuset. Både deltageren og praktikstedet
er glade for samarbejdet, og deltageren er blevet forlænget. Er i praktik 2-3
gange om ugen og har de resterende dage en hjemmevejleder. Deltageren er
ved at blive fagligt opkvalificeret på praktikstedet. Vurderingen er, at deltageren også har behov for psykologbistand via henvisning fra den praktiserende læge. Deltageren har rykket sig fra i starten at være uden egen tro på
at kunne deltage i samfundet, til at være aktiv i aktivering med ønske om
beskæftigelse.
Perspektivet er et job med løntilskud det pågældende praktiksted. Der ønskes fra projektets side, at det bliver afprøvet, hvor mange timer deltageren
er i stand til at arbejde. LAP vil følge deltagerens forløb for at sikre, at vedkommende ikke ryger ud af systemet, og Væksthuset kan i den forbindelse
tilbyde en kombinationspakke.
Deltager 2
Deltageren er blevet udmeldt fra projektet og vurderes af projektet som
”tabt”. Efter tilbagefald til tidligere livsstil har det ikke været muligt at opspore borgeren. Manglende fremmøde siden november 2010 og nåede kun
at være i intern praktik i Væksthuset 1 måned.
Deltager 3
Deltageren overgik til Væksthuset tidligere end de øvrige deltagere efter
eget ønske.
59
Deltageren har været i praktik 3 dage om ugen – et forløb, der er gået fint
med stabil mødedeltagelse og engagement. Deltageren ville gerne blive i
det pågældende praktiksted og udvide arbejdstiden, men en forlængelse er
ikke imødekommet fra jobcentrets side. LAP venter pt. på en tilbagemelding og følger op på forløbet. Deltageren var ved starten meget låst af en
ekstrem skæv døgnrytme, som hverken han selv eller andre kunne ændre
på. At se dette problem som uløseligt og i stedet satse på natarbejde har givet ressourcer til at fokusere på beskæftigelse.
Deltager 4
Deltageren vurderes som meget syg. Deltageren har gennemgået en intern
arbejdsprøvning i Væksthuset, hvor detaljer om funktionsniveau og timeantal er blevet beskrevet og sendt til jobcentret. Der afventes således svar fra
jobcentret om videre forløb.
Deltager 5
Deltageren er kommet under uddannelse på SOSU skolen. LAP har fortsat
kontakt med deltageren. Planen på længere sigt er en uddannelse som sygeplejerske. Har trods svære psykiske symptomer formået at tilrettelæge et
dagligliv, der gør det muligt at uddanne sig.
Deltager 6
Deltageren overgik tidligere til Væksthuset end de øvrige deltagere, fordi
vedkommende ønskede at komme i praktik tidligere. Deltageren var klar og
motiveret, men beskrives også som ”virkelighedsfjern” i forhold til kravene
på det ordinære arbejdsmarked. Praktikforløbet gik galt, og deltageren er pt.
indlagt på psykiatrisk afdeling, som vil udarbejde en behandlingsplan. Deltageren er derfor blevet udskrevet fra projektet. Deltageren havde en meget
svag basis at udvikle sig fra, ingen uddannelse eller netværk ud over familien, som ”forsørgede” ham.
Deltager 7
Deltageren beskrives som ustabil i fremmøde både i LAP og i Væksthuset.
Indgik i et kort praktikforløb, men stoppede efter eget ønske efter kort tid
grundet manglende fremtidsmuligheder i forhold til job det pågældende
sted. Deltageren kom efterfølgende i intern praktik i Væksthuset.
Vedkommende er undervejs i forløbet blevet boligløs og er ’sofasover’ hos
bekendte. LAP er i gang med at kontakte socialforvaltningen ift. at skaffe
en bolig, og der eksisterer en kontakt til deltageren for at følge op på situationen.
Deltageren har undervejs erkendt, at en væsentlig grund til, at det ikke går i
praktikken, er hans hashmisbrug. En misbrugsbehandling er nu sat i værk.
Af projektet vurderes det, at vedkommende skal have en bolig, før deltage-
60
ren kan indgå i aktivering. LAP følger op på, at deltageren kommer i relevant tilbud efter afsluttet misbrugsbehandling.
Deltager 8
Deltageren er under forløbet i Væksthuset blevet indlagt på psykiatrisk afdeling og indgår i medicinsk behandling. Deltageren er udskrevet af projektet.
Der eksisterer en kontakt mellem deltageren og LAP, og det er projekt
Vendepunkters intention at samle deltageren op og samarbejde med jobkonsulenten i jobcentret, når vedkommende udskrives.
Deltageren er nu igen udskrevet og ønsker at færdiggøre sin uddannelse,
LAP har kontakt med deltageren med henblik på at lave en handleplan, der
kan føre til, at deltageren kan genoptage sit studium.
Deltager 9
Deltageren har haft meget lidt fremmøde grundet dårligt fysisk helbred.
LAP fik igangsat en lægeundersøgelse af deltagerens helbred og deltageren
er blevet videresendt i sundhedsvæsenet. Har fået konstateret sclerose og
indgår nu i behandling herfor. Deltageren nåede kun kortvarigt at være i
Væksthuset grundet smerter. Er nu under kyndig lægelig behandling, har
fået ny medicin, der svarer til diagnosen, og har derfor fået mere energi.
Når den lægelige udredning er overstået, tager jobcentret stilling til fremtidig aktion.
Deltager 10
Deltageren beskrives som mødeustabil både i LAP og Væksthuset. Er undervejs trappet ud af et amfetaminmisbrug, og ønsker nu selv at komme ud
af benzodisapin-medicinering, som giver hende stærke bivirkninger i form
at træthed. LAP har kontakt til deltageren, som pt. står for at skulle indlægges med henblik på udtrapning af benzodisapin. LAP holder sig ajour med
deltagerens udtrapning og kan sammen med Væksthuset foreslå en kombinationspakke med henblik på afklaring til arbejdsmarkedet samt kontakt til
rådgivningscentret, når deltageren er færdig med behandlingen. Det er dog i
sidste ende jobcentret, der afgør deltagerens fortsatte forløb.
Deltager 11
Deltageren er under forløbet blevet forælder og er pt. på barsel. LAP vil
holde kontakt med deltageren for at hjælpe vedkommende videre, når barselsperioden er slut. Har selv været i kontakt for nylig med henblik på aftale
om at have noget at støtte sig til, når hendes barsel er slut til september.
Deltager 12
Deltagerens forløb blev afbrudt af jobkonsulenten i jobcentret, da hun skulle i praktik, hvorfor deltageren ikke overgik til Væksthuset. Deltageren har
61
fortsat kontakt til LAP. På baggrund heraf vides det, at deltageren ikke har
fået besked fra jobcentret om, hvor vedkommende skal hen, eller hvad der
skal ske i fremtiden.
Deltager 13
Deltageren har ikke været i Væksthuset og har et alkoholproblem. Deltageren er stadig tilmeldt projektet, og LAP har forsøgt at skaffe psykiatrisk behandling, men det har vist sig at være svært, at få nogen til at tage sig af det.
Deltageren burde tilbydes støttekontaktperson, der er i stand til at få etableret effektivt tilbud. Deltageren skal være ædru, før deltagelse i projektet er
muligt. Det er uvist, hvad der skal ske med deltageren for fremtiden, men
det vurderes, at der bør udarbejdes en udredning for deltagerens problemer
og barrierer for at igangsætte det rette forløb.
Deltager 14
Deltageren stoppede i forforløbet, fordi vedkommende påbegyndte 10. klasse. Deltageren har øvrige kontaktpersoner på det bocenter, han kom fra,
som tilrettelagde og følger dette forløb.
Hold 2 – efterår 2010
Deltagere og frafald på hold 2. Der startede 15 deltagere på hold 2, hvoraf
en enkelt overgik til Væksthuset med det samme, hvorfor der var 14 deltagere tilbage i LAP.
Deltager 1
Overgik ved visiteringen direkte til arbejdsprøvning internt i Væksthuset –
en arbejdsprøvning med henblik på afklaring, da vedkommende var meget
svag og kun kunne sproget nødtørftigt. Har muligvis behov for en anden
form for forsørgelse end kontanthjælp på grund af helbredsmæssige årsager.
Deltager 2
Deltager var også tilmeldt hold 1, men mødte ikke op og kom i stedet på
hold 2. Deltageren har massive sociale problemer og er i mellemtiden blevet hjemløs og er pt. ’sofasover’ hos venner og bekendte. Deltageren er ikke mødt op i Væksthuset, men LAP har kontakt.
Vurderingen er, at hvis deltageren ikke får løst de sociale problemer i form
af boligmangel, og herunder økonomiske problemer, kan vedkommende
ikke komme videre i sin proces. Det er forsøgt at skaffe deltageren en støttekontaktperson, men det har kun for en tid været muligt at finde en, der
kunne være opsøgende og vedholdende, når deltageren ikke formår at møde
frem selv.
Deltager 3
Er undervejs i projektet blevet indlagt og fået en behandlingsplan pga. misbrug samt psykiske problemer. Deltageren har fået en god frivillig støtte-
62
kontaktperson, der har foranstaltet, at deltageren er kommet i psykiatrisk
behandlingsforløb, hvor vedkommende også er på afvænning og samtidig
modtager psykologhjælp. Er derfor blevet udmeldt af projektet.
Deltager 4
Er i Væksthuset og skal i praktik. Deltageren har en hel del faglige kvalifikationer, og det er derfor vigtigt, at vedkommende får afprøvet forskellige
praktikker og bliver udfordret fagligt. Er veluddannet, men har lavt selvværd og skal fastholdes i ikke at indgå i aktivering, som ikke på sigt udfordrer ham, og som derfor ikke i længden fører til beskæftigelse.
Deltager 5
Deltageren har haft meget fravær både i LAP og i Væksthuset. Når deltageren møder i Væksthuset, deltager vedkommende ikke, og er derved blot fysisk til stede.
Deltageren er meget syg – har bl.a. stress og mavesår – og har ingen erhvervserfaring. Er pt. sygemeldt. Deltageren er ved at få en udtalelse om
sygdom fra den praktiserende læge. Skulle være startet i intern praktik i
Væksthuset, men Væksthuset undersøger pt. om der kan være andre muligheder, som er mere egnede til borgeren. Burde have opsøgende og vedholdende støttekontaktperson, som kan iværksætte behandling og social udredning.
Deltager 6
Deltageren indgår i samtaler hos Væksthuset, og der undersøges muligheder
for efteruddannelse inden for eget fag, som jobcentret skal bevilge. Der arbejdes på at motivere borgeren til praktik. Deltageren virker udadtil ressourcestærk og målrettet, men har nogle psykiske problemer, som gør, at
ham ikke kan håndtere stresssituationer. Deltageren er under forløbet kommet i kontakt med psykiater, der har givet ham diagnosen ADHD, hvilket
har givet ham ro og en bedre selvforståelse. Dette gør, at deltageren er mere
opmærksom på, hvilke hensyn han nødvendigvis må tage i fx jobsammenhænge.
Deltager 7
Deltageren er ikke kommet i forløb hos Væksthuset som planlagt, da vedkommende fik en fysisk reaktion i form af eksem, da arbejdsmarkedsperspektivet kom på tale. Deltageren modtager dags dato individuelle samtaleforløb hos LAP, og LAP er ligeledes ved at undersøge mulighederne for
psykologhjælp, der kan udrede hans sygdom. Deltageren har tydelige traumesymptomer og arbejder derfor på at håndtere disse på en måde, så der åbnes for, at han får flere muligheder, når han skal træffe beslutninger fremadrettet.
63
Deltager 8
Deltageren er udmeldt af projektet, fordi vedkommende skal afklares med
henblik på skånejob. Dette afklares i Væksthuset, men ikke som en del af
projekt Vendepunkter. Deltageren har fulgt forløbet i LAP og havde i starten selv opgivet at komme på arbejdsmarkedet, dels på grund af fysiske
problemer, dels pga. tidligere skuffelser med hensyn til at kunne fastholde
et job. Fik undervejs øje på muligheder og foranstaltede selv, at en afklaring
med henblik på skånejob blev iværksat.
Deltager 9
Deltageren har fået fast arbejde igennem sit netværk, og projekt Vendepunkter har derfor ikke længere kontakt til vedkommende. Deltageren var
fra starten meget svingende og sårbar på grund af uløste familiemæssige
problemer, som voldte stor bekymring og tog megen energi. Fik undervejs
påbegyndt afklaring og udredning af problemer og fik overskud og lyst til
beskæftigelse. Var i kort tid i praktik i Væksthuset med fandt hurtigt fast
job via eget netværk.
Deltager 10
Deltageren har gennemført forløbet hos LAP stabilt. Havde fra starten lyst
til arbejdsmarkedstilknytning, men har familiemæssige problemer, som
kræver stillingtagen og handling, som lægger beslag på energi og opmærksomhed. Har haft gavn af gruppeforløbet i LAP og har efterfølgende indgået i samtaler i LAP, mens familiemæssige problemer blev løst, men er nu på
vej til Væksthuset med henblik på arbejdspraktik.
Deltager 11
Deltageren er meget syg, både fysisk og mentalt i form af angst, og vurderingen er ifølge LAP, at vedkommende bør komme i behandlingsforløb.
Der er en svag kontakt til deltageren gennem projektlederen i LAP, men
alle aftaler er i løbet af de sidste par måneder blevet aflyst af deltageren på
grund af fysisk sygdom og hospitalsindlæggelser. Vedkommende har svært
ved at komme ud af lejligheden og kommer kun rundt i følge med andre.
Hendes sundhedstilstand bør udredes med henblik på afklaring af arbejdsevne.
Deltager 12
Deltageren er i Væksthuset, og har været i intern praktik i Væksthuset.
Vurderingen fra LAP er, at vedkommende er meget langt fra arbejdsmarkedet. Deltageren har ADHD og er godt oppe i årene. Kræver stor rummelighed af andre deltagere i arbejds- og sociale sammenhænge.
Deltager 13
Deltageren indgår i forløb hos Væksthuset i form af samtaler med virksomhedskonsulenten. Status er, at vedkommende er i gang med at søge praktik-
64
stillinger inden for det område, vedkommende ønsker at arbejde for. Deltageren vil gerne videre.
Deltager 14
Deltageren har fulgt forløbet i LAP stabilt og er undervejs blevet opmærksom på, at hans stofmisbrug vil blive en hindring for muligheden for at
vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er ikke kommet i Væksthuset, da vedkommende efter forforløbet i LAP besluttede at komme i behandling for
stofmisbrug. LAP har fået etableret en støttekontaktperson, der støtter op
om hans proces. Og LAP følger op på hans videre forløb efter endt behandlingsforløb.
Deltager 15
Deltageren er blevet udskrevet fra projektet, da vedkommende var ustabil i
fremmøde og kun kom i LAP enkelte gange. Deltageren har social fobi,
ønsker kun hjælp i form af individuel psykologhjælp og udviser ikke respons på de sanktioner, vedkommende får fra jobcentret.
65
66
Bilag B
Vendepunkter – hold 1
Indsats, effekt og progression
LAPs kommentarer er skrevet med kursiv og Væksthusets kommentarer er skrevet med fed
Basisinfo
Indsats
Umiddelbar effekt
Samlet progression
Nr. 1 – alder 29, kvinde
Undervisning og
gruppeforløb. Særligt
fokus på at sætte hende sammen med makkere, der er forstående
og lyttende.
Deltageren oplever at
blive taget alvorligt af
underviserne og bliver
accepteret i gruppen,
hvorved hun langsomt
bliver aktiv og deltagende i gruppen.
Borger er blevet mere
omstillingsparat, hvilket
bl.a. viser sig ved, at
borger tager imod nye
opgaver på arbejdspladsen.
Individuelle samtaler
og coaching.
Øget selvværd og anerkendelse af egne kompetencer og styrker.
Dette skyldes bl.a., at
de andre i gruppen
beder hende om hjælp
til mobiltelefon og andre
tekniske ting, hvilket
betyder, at borger skifter
fokus fra egne begrænsninger, til ressourcer og derved også
udvikler en tro på, at
forandring er mulig.
Ydelse:
Kontanthjælp. Er desuden
bevilliget hjemmehjælp to
gange om ugen.
Sygdom/behandling:
Boarderline, går til psykiater. Social fobi og problemer med galdesten.
Eget ønske:
Ved forløbets start: Selvstændig kysseinstruktør
(en form for parterapi).
Selvværd:
Kan ikke noget, ingen kan
acceptere mig, er for stor
og forkert. Ingen tro på
udviklingsmuligheder.
Endte i LAP forløbet
med en afklaring af
arbejdsretning samt en
tro på, at der er en plads
til hende på arbejdsmarkedet.
Sociale problemer:
Begrænset netværk, dårlig
økonomi, kan vanskeligt
gøre noget uden først at
have konfereret med
hjemmevejleder.
Praktik i spa- og velværecenter.
Faglig opkvalificering:
Kan nu styre forskellige arbejdsopgaver, får
hele tiden nye ansvarsområder og stiger stille og roligt i
timeantal.
Har ikke haft vinterdepression i år, hvilket
hun plejer, og hun
mener selv, det hænger sammen med, at
hun har været glad for
at være i praktikken.
Samarbejde med
hjemmevejleder
Ingen effekt af samarbejde med hjemmevejleder.
Bedre til at begå sig på
en arbejdsplads og
forstå de generelle spilleregler. Dette viser sig
bl.a. ved, at borger nu
modsat tidligere, ringer,
hvis hun er syg eller
forsinket og har forståelse for vigtigheden af
dette.
OBS: borgers forløb
blev forlænget, efter
samarbejdet med LAP
ophørte. De effekter,
som er anført fra
Væksthuset, bygger
altså på et længere
forløb end det oprindelige.
Basisinfo
Nr. 2 – alder 53, mand
Indsats
Fokus på kostvaner
(praktikvært har arbejdet med borger om
dette).
Umiddelbar effekt
Undervisning og gruppeforløb
Profiterer af gruppesamværet i LAP og
begynder at reflektere
over eget liv, samt oplever positive forandringer
i samværet med andre.
Borger oplyser også, at
hans netværk og omgangskreds har bemærket en positiv forandring.
Vil gerne i arbejde, men
er stadig usikker på sin
egen formåen, fagligt og
socialt.
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Depression, stress, angst.
Blind på det ene øje. Alkoholproblemer. Er ikke i
behandling.
Individuelle samtaler,
hvor der især arbejdes
med udvikling af nye
sociale kompetencer og
med at få ham til at
omsætte nogle af sine
ønsker i handling.
Eget ønske:
Vil gerne tilbage til elektrikerfaget.
Selvværd:
Har et kulturelt identifikationsproblem. Føler sig
uduelig på grund af tidligere nederlag.
Sociale problemer:
Store økonomiske vanskeligheder. Familieproblemer.
Nr. 3 – alder 25, mand
Ydelse:
Kontanthjælp
Sygdom/behandling:
Skizofreni med OCD
symptomer. Samtaler i
distriktspsykiatri.
Eget ønske:
Har i starten ønske om
førtidspension, da der efter
langvarig behandling ikke
er udsigt til positiv effekt
på sygdommen.
Nyt initiativ – ikke
muligt at vurdere effekten endnu.
Forsøger at få økonomisk rådgivning etableret.
Ingen effekt. Borger
magter ikke at fokusere
på sin økonomi.
Intern praktik i snedkerværkstedet
Ustabilt fremmøde i
praktikken. Borger
bliver generelt mere
og mere ustabil i
fremmøde efter overgang til Væksthuset
og har en del drukture.
Borger udebliver til
sidst helt, og Væksthuset mister kontakten til borger.
Kontakt til tidligere
arbejdsnetværk mhp.
job/praktik.
Borger oplyser, at han
mødtes med sit eget
netværk. men at der
ikke var noget arbejde
pt.
Jobsøgning
Uklart om borger rent
faktisk har søgt job.
Undervisning og gruppeforløb.
Borger begynder at gøre
mindre rent end tidligere, hvilket før har været
en belastning i hans
hverdag, da rengøringen har været styret af
tvangshandlinger.
Coaching/iIndividuelle
samtaler særligt fokus
på håndtering af
tvangsmønstre/handlinger.
Træning i mødestabilitet og tidspunkt
Samlet progression
Skiftede fokus fra at se
skæv døgnrytme som et
helbredsmæssigt problem, til at acceptere det
og fokusere på de mu-
Borger har gennem
forløbet i LAP fået en
øget selvindsigt gennem
samværet med andre i
gruppen. Han udebliver
dog efter ca. 2 måneder
i Væksthuset, og der har
ikke været kontakt til
borger siden.
Borger er igennem forløbet blevet mere mødestabil, hvilket har vist
sig ved, at han er mødt
mere og mere i praktikkerne samt er blevet
bedre til at møde i
Væksthuset.
Motivation og ansvar
synes også at være
steget, hvilket bl.a. har
vist sig ved, at borger
selv kommer mere og
mere på banen i forhold
til at finde praktikpladser.
Basisinfo
Vil nu gerne have en uddannelse og lære at håndtere sin omvendte døgnrytme, så den ikke bliver
en forhindring for fremtidig
beskæftigelse/uddannelse.
Indsats
Træning i koncentration
og deltagelse
Umiddelbar effekt
ligheder, der tegner sig i
forhold til natarbejde.
Derved blev der åbnet
op for et fokus på fremtidsmuligheder
Individuelle samtaler
bl.a. med fokus på
døgnrytmen,
Afklaring af hvilke
brancher områder, der
kan være relevante,
når borger først kan
møde om eftermiddagen
Praktik i mobil3, hvor
han havde en back
office funktion (mødte
om eftermiddagen),
Blev afklaret i forhold
til jobfunktionen. Borger mente ikke der var
nok faglig udfordring
forbundet med funktionen.
Praktik i Sind ungdom
som arbejdsmand
(mødte om eftermiddagen),
Blev mere mødestabil,
men der var stadig
dage, hvor han ikke
mødte.
Nr. 4 – alder 35, kvinde
Gruppeforløb
Ydelse:
Kontanthjælp.
Undervisning
Stabilt fremmøde. Efter
en lang periode lykkedes det at etablere en
tillidsfuld relation til
borger.
Aktiv deltagelse
Samlet progression
OBS: borger er blevet
forlænget i Væksthuset,
og der arbejdes med at
afklare om HF for Bmennesker kan være en
mulig uddannelsesvej
Selvværd:
Er kvik, udadvendt og
social. Har godt netværk.
¨
Sygdom/behandling:
Skizofren, angst og social
fobi, er i behandling, bor i
bofællesskab og har støttekontaktperson der.
Individuelle samtaler/coaching
Brudte fastlåste tankemønstre og endte i LAP
med at kunne fortælle
lidt om sig selv og egne
refleksioner.
Eget ønske:
Vil gerne uddanne sig til
sygeplejerske, var opsat
på at skulle have bevilget
revalideringsforløb for, at
det kunne lade sig gøre.
Blev langsomt klar over
at man kan nå sine mål
ad forskellige veje og
blev mere opsat på at
prøve sig selv af med en
lidt større tro på sig selv
Eksempelvis var borger
ved forløbet start overbevidst om, at hun kun
kunne gennemføre en
uddannelse såfremt hun
blev bevilliget revalidering. Dette ændrede sig
til, at hun blev åben over
for at prøve at gennemføre uddannelse på
ordinære vilkår.
Selvopfattelse:
Meget præget af usikkerhed omkring eget værd, og
hvad hun kan formå.
Praktik på plejehjem,
herunder træning af
samvær med andre
mennesker/kolleger på
en arbejdsplads.
Givet borger tro på at
kunne gennemføre
uddannelsen til SOSU,
da hun har oplevet at
få positiv feedback. Er
Borger var ved forløbets
start bange for at hun
ikke kunne finde ud af at
tale med folk og ikke
ville møde til tiden på en
arbejdsplads eller på en
uddannelse. Borger har
nu en større tro på, at
dette kan lade sig gøre,
da hun gennem praktikken har fået alternative
oplevelser.
Borgeren har netop
afsluttet forforløb til
SOSU-uddannelsen
med topkarakter. Skal
starte på selve uddannelsen efter sommerferien.
Basisinfo
Indsats
Umiddelbar effekt
ligeledes blevet bedre
til at mestre arbejdsmæssige relationer.
Individuelle samtaler,
særligt i forbindelse
med praktikken og
med fokus på adfærdsændringer og
ændring af tankemønstre (borger var bl.a.
angst for at tale med
andre mennesker).
Borger er fastholdt i
praktik frem til studiestart
Tæt samarbejde med
LAP omkring opfølgning og opmuntring.
Fastholdt borger i
forløb i Væksthuset.
Nr. 5 – alder 29, mand
Gruppeforløb
Ydelse:
Kontanthjælp.
Undervisning
Afklaret ønske om at
arbejde som servicemedarbejder i supermarked
Individuelle samtaler
Sygdom/behandling:
Skizofrenidiagnose. Er
ikke i behandling.
Sociale forhold:
Har ikke eget netværk, bor
hjemme.
Overgår tidligere til
Væksthuset, da borger
ønsker at afprøve
sig selv i en jobfunktion i
supermarked
Eget ønske:
Job i supermarked.
Praktik i supermarked
(mødte kun 3 dage).
Selvværd:
Synes ikke at have selvstændige mål, eller et
billede af sig selv som
selvstændigt individ.
Bor hjemme hvor familien
klarer alle ting for ham.
Borger går ned og
bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.
Ophørt før tid grundet
behandling. Borger
fremstod ved forløbets
start i Væksthuset
umiddelbart som om,
han var klar til at vende
tilbage til arbejdsmarkedet. Han gav selv udtryk
for dette og kom derfor
også i Væksthuset før
de andre. Borger gik
dog ned, da han kom i
praktik, og der er derfor i
højere grad tale om en
”negativ progression”.
Individuelle samtaler
Nr. 6 – alder 38, mand
Gruppearbejde
Ydelse:
Kontanthjælp
Undervisning
Blev mere sikker på sig
selv i gruppen og endte
med at deltage aktivt og
møde rimelig stabilt.
individuelle samtaler
Sygdom/behandling:
ADHD og medfølgende
tankemylder og svært ved
at slappe af og koncentrere sig. Stort hashforbrug.
Har dårlig ryg og problemer med gamle knæskader. Er ikke i behandling
Sociale problemer:
Bor i starten i kollektiv med
yngre beboere, bliver
undervejs boligløs. Misbrugsnetværk. Dårlig økonomi.
Samlet progression
Fik tillid til at det måske
alligevel er muligt at
ændre livsstil, herunder
reducere hashforbrug
og få selvstændig bolig
som forudsætning for en
stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Afklaret om beskæftigelsesretning inden for
det grønne område.
Ekstern praktik som
gårdmand - (kom kun
2-3 dage). Oplyste at
han havde fået job og
Ingen umiddelbar
effekt af praktikken.
Borgeren begynder at
tale om håbet om at
kunne ændre social
status og blive ”normal”
og klare sig selv.
Borger indser, at hvis
han skal være stabil på
arbejdsmarkedet, er det
nødvendigt at gøre
noget ved sit hashmisbrug.
Sammen med LAP
etableres et behandlingsforløb.
Når det afsluttes skal
borgeren henvende sig
så et nyt arbejdsmarkedsrettet forløb kan
etableres.
Basisinfo
Har børn som han forsøger at tage sig af.
Eget ønske:
Vil gerne være gårdmand
Selvværd:
Har et lavt selvværd og
urealistiske forestillinger
om sine muligheder på
arbejdsmarkedet.
Nr. 7 – alder 32, kvinde
Indsats
blev væk. Uklart om
der har været et job,
som ikke er blevet til
noget alligevel.
Umiddelbar effekt
Intern praktik i snedkerværkstedet
Borger møder meget
ustabilt. Ingen umiddelbar effekt.
Jobsøgning
Borger fik sendt ansøgninger af sted,
men hørte aldrig noget.
Individuelle samtaler
bl.a. med fokus på
misbrugsreduktion
Ingen umiddelbar
effekt. Borger mente
ikke, han havde et
problem.
Tæt samarbejde med
LAP.
Borger begynder at
komme igen og møder
lidt mere i den interne
praktik.
Individuelle samtaler i
LAP, intensiveret efterhånden som forløb i
Væksthuset udfases.
Borger påbegynder
misbrugsbehandling
Gruppearbejde
Møder stabilt selvom det
kræver stor overvindelse.
Undervisning
Bliver mere aktiv i undervisningsforløbet.
Hun bliver i stand til at
tale højere, så gruppen
kan høre hende og
ryster mindre, når hun
ytrer sig.
Udredning af sociale
problematikker og hjælp
til at strukturere en dagligdag. Støttekontaktperson fra Linnésgade
er tilknyttet.
Får værktøjer til at bryde
social isolation fx cykle
/handle bevæge sig ud
af huset. Deltage i gruppeforløb
Individuelle samtaler/coaching.
Får afklaret, at hun
ønsker at færdiggøre
spanskstudie påbegyndt
i Argentina, hvor hun
kommer fra.
Social færdighedstræning og planlægning
Borger begynder at
blive mere sikker på
sig selv og tro mere på
egne evner, hvilket
bl.a. viser sig ved, at
hun begynder at kigge
folk i øjnene, stille
spørgsmål ved møder
og tage til møder på
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Skizofrenidiagnose, angst
og social fobi. Isolerer sig.
Samtaler med psykiater.
Sociale forhold:
Er alenemor med delt
forældremyndighed. I
starten har barnet adresse
hos moderen, men fra
2011 har barnet adresse
hos faderen, hvilket medfører store økonomiske
problemer for borgeren,
pga. bortfald af boligtilskud.
Eget ønske:
Vil gerne læste spansk på
universitetet med henblik
på fremtidig beskæftigelse
inden for oversættelsesarbejde
Selvværd:
Er meget usikker på sig og
hvad hun kan magte selv,
taler meget lavmælt og
kigger altid ned i bordet.
Isolerer sig.
Har meget høje forventninger til sig selv.
Samtaler med studievejleder
Afklaring om omkring
SU
Samlet progression
Borger var meget usikker, da hun startede
forløbet i Væksthuset og
havde behov for støtte
til at tage med til eksempelvis studievejledere. Dette ændrede sig
dog til, at hun selv kunne afholde møderne,
tage kontakt til studievejledere m.m.
Borger ophører imidlertid før tid grundet indlæggelse på Hvidovre
psykiatriske afdeling.
Er nu ved slutningen af
forløbet igen udskrevet
og kontakt genoprettet
til LAP. Støttende sam-
Basisinfo
Har oveni et kulturelt identifikationsproblem og har
vanskeligheder med at
gennemskue de danske
systemer.
Indsats
Udarbejdet kompetencemappe.
Umiddelbar effekt
egen hånd uden konsulenten.
Forsøgt at få overført
eksamenspapirer til
dansk.
Borger har taget beslutning om at gøre
sin uddannelse færdig
og har søgt optagelse
på universitetet. Venter på svar fra universitetet.
Samlet progression
taler indtil formodet
genoptagelse af studieforløb efter sommerferien.
Påbegyndt afklaring af
forsørgelsesmuligheder under uddannelsen.
Nr. 8 – alder 34, kvinde
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Primært tale om fysisk
sygdom og stress som
følge af manglende diagnose og usikkerhed omkring fremtidigt forsørgelsesgrundlag.
Sociale problemer:
Har godt netværk.
Eget ønske:
Førtidspension
Selvværd:
Hun er psykisk skrøbelig,
har mange smerte i led,
prøver på at være tapper,
men bryder ofte ned.
Undervisning og gruppearbejde
Har mest haft brug for
støttende samtaler, når
tingene brød sammen,
fordi hun ingenting kunne.
Ingen effekt. Kom i
gruppen, når det var
muligt pga. smerter i
kroppen og deltog aktivt,
når hun kunne. Kunne
ikke klare en hel dag,
kunne holde til en formiddag.
Forsøger nu at indrette
sig under hensyntagen
til sine fysiske begrænsninger for primært at
tage sig af sin søn.
Individuelle samtaler
samtaler omkring en
plan B, hvis det ikke er
muligt af få førtidspension
Etablering af helbredsundersøgelser med
henblik på at få stillet en
diagnose.
Har nu fået konstateret
sclerose.
Borger mente ikke hun
kunne magte at komme i praktik eller deltage i forløb i Væksthuset grundet sygdom. Har en række
arbejdsprøvninger bag
sig, som endnu ikke
har medført en afklaring af hendes situation.
Nr. 9 – alder 43, kvinde
Undervisning
Ustabilt fremmøde.
Ydelse:
Kontanthjælp.
Gruppearbejde.
Sygdom/behandling:
Afhængig af amfetamin og
bivirkninger af bezodisapiner, depression og angst.
Er ikke i behandling.
Individuelle samtaler
Borger udvikler et ønske
om en mere normaliseret hverdag og vil således gerne klare sig selv
økonomisk.
Sociale forhold:
Ensom og isoleret, færdes
i misbrugskredse, dårlig
økonomi.
Ingen progression.
Ophørt før tid grundet
fysisk sygdom.
Borger trappet ud af
amfetaminmisbrug og
oplever i forbindelse
hermed en styrkelse af
selvværdet og ønsker
nu også at trappe ud af
benzodisapiner, da det
Da borger påbegyndte
sit forløb i Væksthuset
var hun opsat på selv at
komme ud af sit pillemisbrug. Hun forsøgte
flere gange, men uden
held og er nu blevet
afklaret med, at hun har
behov for hjælp til at
komme ud af sit misbrug. Borger har således opnået et bedre
kendskab til sin egen
situation og de udfordringer, hun står overfor.
Basisinfo
Eget ønske:
Ville gerne arbejde på
bibliotek.
Indsats
Umiddelbar effekt
giver hende bivirkninger
bl.a. i form af angst.
Selvværd:
Giver udtryk for lede ved
sig selv og det liv, hun
lever.
Intern praktik i Væksthusets snedkerværksted som kogekone.
Afklaret i forhold til at
hun ikke ønsker at
arbejde i køkkenbranchen. Udeblev meget
og blev afklaret med,
at hun ikke kan bestride et arbejde, før hun
får styr på sit pilleforbrug.
Kontakt til rådgivningscentret mhp. at
komme ud af pillemisbrug.
Borger påbegynder
behandling på Sankt
Hans.
Støtteskrivelse til SOF
mhp. at vurdere mulighederne for en
hjemmevejleder.
Endnu ingen effekt.
Individuelle samtaler
med fokus på at være
lyttende, coachende
og rådgivende.
Borger er blevet mere
mødestabil særligt
efter fokus også er
rettet mod behandling.
Praktiksøgning indenfor en branche, hvor
man kan arbejde med
dyr.
Ingen effekt endnu.
Nr. 11 – alder 41, kvinde
Undervisning
Ydelse:
Kontanthjælp.
Grupppeforløb
Hver gang talen falder
på dagen i morgen,
bryder hun sammen.
Kan kun lige klare at få
dagligdagen til at hænge sammen.
Individuelle samtaler
Sygdom/behandling:
Har ofte migræne og uforklarlige smerter og depressioner. Hofteskred og
smerter efter sidste fødsel.
Er ofte sengeliggende.
Spiser store mængder
medicin. Behandling hos
egen læge.
Sociale problemer:
Alene med 6 børn får trods
det økonomien til at løbe
rundt, men går i konstant
angst for at blive sanktioneret. Har begrænset
netværk. Har kulturelt
identifikationsproblem,
forstår ikke sine egne
rettigheder i forhold til
offentlige systemer.
Egne ønsker:
Vil gerne kunne klare sig
selv. Evt. arbejde deltid i
køkken.
Overgår ikke til Væksthuset, da jobkonsulenten afbrød forløbet inden da. Det er ikke
oplyst, hvad der så
skulle ske i stedet.
I løbet af forløbet opstår
der en mere tillidsfuld
relation, og der bliver
talt om flere forskellige
problematikker bl.a. at
hun er ekstremt angst
for, at hendes børn
bliver fjernet, hvis det
kommer frem, at hun
har psykiske problemer
samt at hun vil blive
sanktioneret, hvis hun
kommer i en praktik,
hun ikke kan klare fysisk
og kan ikke overskue de
økonomiske konsekvenser.
Samlet progression
Behandlingstilbud etableret på Sankt Hans.
Efter endt behandling
kontakter borgeren LAP
med henblik på etablering af fremadrettet
forløb.
OBS: borgers forløb i
Væksthuset blev forlænget efter samarbejdet med LAB ophørte.
De resultater, som er
opført her, bygger altså
på et længere forløb
end det oprindelige.
Ved slutningen af forløbet er borger mere
åben, og bliver bl.a. i
stand til at berette for
egen læge hvordan hun
egentlig havde det, så
der kan iværksættes en
effektiv behandling.
Begynder at tro på at
det måske er muligt at
klare få timers arbejde
om dagen.
Basisinfo
Selvopfattelse:
Tænker ikke på sig selv
som individ, men som mor
med en opgave. Er enormt
ansvarlig i forhold til sine
børns integration og muligheder for at klare sig i
skolen. Har ikke overskud
til at tænke på sig selv
eller på dagen i morgen.
Indsats
Umiddelbar effekt
Samlet progression
Nr. 12 – alder 40, kvinde
Mødte kun frem til individuel samtale. Herefter
telefonisk kontakt, med
henblik på at iværksætte
helbredsafklaring og
behandling.
Ingen
Ingen
Kontakt til Frederiksberg
Hospital.
Hospitalet har oplyst at
de vil påbegynde behandlingsforløb for borger.
Ydelse:
Kontanthjælp
Helbred/behandling:
Angst, social fobi og formodentlig mavesår. Alkoholproblemer. Ikke i kontakt med behandler eller
sociale tilbud.
Sygdom/behandling:
Skizofreni diagnose, bor i
botilbud, har støttekontaktperson.
Egne ønsker:
Efter den første del af
forløbet i LAP, blev borgeren udmeldt af projektet for
at påbegynde 10. klasseforløb. Dette er iværksat af
borgeren selv og kontaktpersonen i botilbuddet.
Nr. 13 – alder, 34 mand
Ydelse:
Kontanthjælp
Sygdom/behandling:
Skizofreni diagnose, bor i
botilbud, har støttekontaktperson.
Egne ønsker:
Efter den første del af
forløbet i LAP, blev borgeren udmeldt af projektet for
at påbegynde 10. klasseforløb. Dette er iværksat af
borgeren selv og kontaktpersonen i botilbuddet.
Påbegyndt 10. klasse
Vendepunkter – hold 2
Indsats, effekt og progression
Laps kommentarer er skrevet med kursiv og Væksthusets kommentarer er skrevet med fed
Basisinfo
Indsats
Umiddelbar effekt
Samlet progression
Nr. 1 – alder 60, kvinde
Efter deltagelse i
gruppen et par gange.
virkede det ret udsigtsløs at lade deltageren
fortsætte i gruppen. I
stedet overgik deltagere til Væksthuset, hvor
der sammen med JC,
blev etableret et arbejdsprøvningsforløb i
intern praktik i Væksthuset.
Ingen
Arbejdsprøvningsrapport er sendt til jobcentret til vurdering i
relation til indstilling til
førtidspension.
Deltageren var oprindeligt tilmeldt hold 1,
men formåede ikke at
møde op. Startede i
stedet på hold 2 og
blev forsøgt fastholdt
via individuel kontakt
og samtaler.
Påbegyndt afklaring i
forhold til fremtidige
muligheder på arbejdsmarkedet.
Borgerens fremmøde
har været ustabilt i
LAP såvel som i
Væksthuset. Det er
derfor ikke muligt at
spore en progression.
Borgeren forsøger dog
efter sanktionering at
møde oftere.
Fik etableret kontakt til
støttekontakt person i
Linnésgade, i forsøg
på at udrede forhold
omkring bolig og økonomi.
Endnu ingen effekt.
Konstant opsøgende
kontakt til borger.
Deltageren overholdt
oftest ikke aftaler,
hvorfor det var svært
at spore en effekt.
Boligsøgning gennem hjemløseenheden.
Brug af borgerens
eget netværk med
henblik på at finde en
praktikplads.
Endnu ingen effekt.
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Mavesmerter, kaster op
under pres, depressioner og
træthed. Ser egen læge.
Egne ønsker:
Ingen.
Sociale problemer:
Integrationsproblemer på
grund af manglende sprogfærdigheder og af kulturelle
årsager.
Nr. 2 – alder 40, mand
Ydelse:
Kontanthjælp
Sygdom/behandling:
Depression, tankemylder og
angst. Ikke i behandling.
Eget ønske:
Vil gerne i praktik som
maler eller noget andet, hvor
han skal bruge sine hænder.
Selvværd:
Virker som om han har opgivet, at der skal være en
plads til etablering af et
ordinært liv, har opgivet.
Sociale problemer:
Massive sociale problemer
som hverken han selv eller
socialmyndigheder kan se
nogen ende på.
Nr. 3 – alder 37, kvinde
Ydelse:
Kontanthjælp
Sygdom/behandling:
Angst og social fobi. Grænsepsykose. Alkoholproblemer. Ikke i behandling.
Der blev gennemført
arbejdsprøvning i
Væksthusets køkken.
Individuelle samtaler
for at støtte fremmøde.
Deltageren forsøgte
selvmord, hvorefter
der blev etableret
kontakt til frivillig kontaktperson.
Der er blevet iværksat
behandlingsplan, der
omfatter psykiatrisk
hjælp, psykologsamtaler og alkohol afvænning.
Borgeren har det godt,
og er i stærk helbredsmæssig femgang. Borgeren er nu
overgået til behandlingsplan.
Basisinfo
Eget ønske:
At få et mere normalt liv inkl.
et arbejde.
Indsats
Deltageren er ikke
overgået til Væksthuset.
Umiddelbar effekt
Samlet progression
Undervisning og
gruppearbejde
Stabilt fremmøde i
gruppen i LAP. Begynder at arbejde med
at være til stede i
gruppen og deltage
aktivt, hvilket bl.a.
kommer til udtryk ved,
at han taler mere frit
og højere i gruppen.
Deltageren er blevet
mere åben omkring sin
situation og siger tingene, som de er. Eksempelvis mht. hans
alkoholindtag, hvor han
har fået et indblik i, at
dette forbrug er en
udfordring i forhold til
at fungere på arbejdsmarkedet. Ligeledes er
han blevet bevidst om,
at hans alkoholindtag
formodentlig hænger
sammen med hans
angstproblematikker.
Deltageren har derved
fået et bedre kendskab
til sine udfordringer og
dermed også en platform at arbejde udfra i
relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Selvværd:
Har meget svært ved at
være i gruppen.
Sociale problemer:
Enlig mor, dårlig økonomi,
alkoholnetværk.
Familie som kun træder til
på egne præmisser.
Nr. 4 – alder 41, mand
Ydelse:
kontanthjælp
Sygdom/behandling:
Angst og social fobi, får
paranoia under pres, Koncentrationsbesvær.
Sarsoidose - bindevævslidelse. Alkoholproblem.
I behandling for fysiske
lidelse.
Eget ønske:
Ønskede ekstern praktik på
Eksperimentarium eller
Seruminstituttet mhp. at
afklare, hvad han kan på
arbejdsmarkedet. Ligeledes
ønskede deltageren en
praktik, hvor hans akademiske kompetencer kunne
anvendes.
Selvværd:
Kan ikke se sig selv i samspil med andre kollegaer og
har ingen forventninger om,
at det kan ændre sig.
Sociale forhold:
Dårlig økonomi, lille netværk
hvor de fleste drikker en del,
angst for at møde folk.
Individuelle samtaler
Prøver at påvirke det
ambitionsniveau han
har på egne vegne i
opadgående retning.
Deltaget i gruppeforløb de første 5 uger i
Væksthuset med
fokus på afklaring i
forhold til fremtidige
muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg.
Udarbejdet CV.
Trænet samvær med
andre mennesker
Intern praktik i
Væksthusets snedkerværksted, da der
ikke kunne etableres
praktik inden for
deltagerens første
prioritet.
Afklaring i forhold til
alkoholforbrug. Det
har vist sig, at alkoholindtaget har haft
en betydning for
borgers evne til at
møde, hvilket han
ikke mente, ville
blive et problem.
Deltageren har samtidig fået mere selvværd og begynder
nu bl.a. at tage ros til
sig og tror mere og
mere på de positive
tilbagemeldinger,
han får i praktikken.
Deltager i kognitiv
angsthåndteringsforløb mhp. at træne
arbejdsmæssige
situationer, som er
svære for ham grundet hans angst.
Borger er blevet
bevidst om, at han
anvender alkohol
som undgåelsesadfærd. Dvs. at han
bl.a. drikker for at
undgå samvær med
Basisinfo
Indsats
Umiddelbar effekt
andre mennesker,
som han altså finder
svært. Borger melder
altid afbud, når han
er beruset og undgår
derved samværet.
Samlet progression
Nr. 5 – alder 46, mand
Ustabilt fremmøde til
gruppeforløbene. Derfor individuelle samtaler. Hovedsageligt med
henblik på udredning
af sociale og personlige problematikker.
Efter lang tid er der nu
oparbejdet en tillidsfuld relation.
Deltageren har i
Væksthuset forsøgt
at deltage i gruppeforløb de første 5
uger med fokus på
afklaring i forhold til
fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg. Har
kun deltaget sporadisk grundet hans
psykiske tilstand.
Ingen effekt. Borger
har ikke formået at
møde til alle aktiviteter og har ikke været
nærværende, når
han deltog.
Ingen umiddelbar
progression i forhold til
arbejdsmarkedet.
Borger har det dårligt
psykisk, og formår ikke
at deltage i forløbet.
Har ligeledes haft en
del fysisk sygdom. Dog
er der nu en afklaring i
gang i forhold til SOF,
som muligvis kan resultere i, at borger får
et mere relevant tilbud
rettet mod hans behov.
Han virker nu mere
parat til at modtage
den hjælp, han kan få,
m.h.t. støtte og behandling.
Forsøgt etablering af
intern praktik i snedkerværksted.
Borger udebliver.
Forsøgt at etablere
ekstern praktik i
grønt og frugthandler.
Borger afviser at
deltage.
Individuelle samtaler
bl.a. med fokus på at
finde mere relevant
tilbud til borger.
Borger afviser at
deltage i alle slags
tilbud.
Der har været dialog
med jobcentret om at
dispensere fra 25
timers aktiveringskrav, da borger har
svært ved at møde
formodentlig grundet
hans psykiske tilstand, og borger
bliver dermed sanktioneret.
JC oplyser i første
omgang, at dette
ikke kan lade sig
gøre, medmindre
borger er villig til at
følge behandling.
Senere genoptages
dialogen, og der er
nu dispenseret fra 25
timer og fokus er på
at etablere et samarbejde med SOF.
Deltageren er blevet
tilknyttet en støtte
kontaktperson i SOF
mhp. at deltageren
ydes hjælp og støtte
Endnu ingen effekt.
Ydelse:
Kontanthjælp,
Sygdom/behandling:
Depression, mavesår, dårlig
ryg. Har et alkoholforbrug.
Ønsker ikke behandling.
Eget ønske:
Kan ikke selv se, at han har
muligheder for at komme i
beskæftigelse.
Selvværd:
Meget lavt, har ikke fået
etableret et tilfredsstillende
liv i Danmark. Lever efter
eget udsagn hverken op til
de kulturelle normer, der
hvor han kom fra, eller der
hvor han er nu. Hvilket piner
ham meget.
Sociale problemer:
Problemer med at have
mistet værdighed over for
familien, på grund af ikke at
kunne forsørge familien.
Basisinfo
Indsats
til fysisk og mental
helbredssituation
samt generel socialrådgivning.
Umiddelbar effekt
Samlet progression
Nr. 6 – alder 49, mand
Deltager i undervisning
og gruppeforløb i LAP.
Begynder at overveje
om de symptomer,
han længe har lidt
under og undret sig
over, kunne skyldes
psykiske problemer. Er
blevet mere rummelig
og inkluderende i sin
omgang med andre
som bryder hans normer for adfærd. Har
fået nemmere ved at
tro på at ikke alt er
tilrettelagt for at stille
sig i vejen for ham.
Stabilt fremmøde og
aktiv deltager i gruppeforløbene.
Deltageren var ved
forløbets start stærkt
skeptisk om det var
noget han personligt
kunne få gavn af, er
endt med at udtrykke
glæde ved gruppeforløbet og over, at forløbet først og fremmest
var for, at han kunne
komme videre.
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Depression, tankemylder.
Ikke i behandling.
Eget ønske:
Efteruddannelse inden for
eget fag og efterfølgende
stilling som projektleder
inden for lager og logistik.
Selvværd:
Er klar på egne kompetencer, målrettet. Føler dog at
han altid har været anderledes end andre.
Sociale problemer:
Godt netværk. Dårlig økonomi på grund af stor gæld.
Piner ham at han ikke kan få
ordnet tænder.
Har netop afsluttet
konsultationer hos
psykiater.
Deltageren har fået
konstateret ADHD og
er nu i medicinsk behandling.
Deltaget i gruppeforløb i Væksthuset de
første 5 uger med
fokus på afklaring i
forhold til fremtidige
muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg
Udarbejdet CV
Skrevet CV og sendt
det rundt til diverse
arbejdsgivere mhp.
at få tilbagemeldinger på muligheden
for at realisere jobønske.
Fået et mere realistisk billede af egne
faglige kompetencer.
Er blevet mere brancheafklaret. Og har
fået justeret og opkvalificeret sit CV til
brug i videre jobsøgning.
Oprettet profil på
linkin og opsøgt
relevant netværk
mhp. jobsøgning.
Fundet frem til relevante rekrutteringsfirmaer.
Fælles møde med
LAB, Væksthuset og
borger.
Borger bliver mere
positiv stemt overfor
forløbet i Væksthuset.
Ved forløbets start i
Væksthuset fremstår
deltageren vred og sur.
Han mener ikke, at
forløbet i Væksthuset
kan bruges til noget og
har meget modstand i
forhold til de redskaber, vi anvender i
Væksthuset, særligt
praktik. Borger har dog
ændret tilgang og
begynder nu at tage
ansvar for forløbet og
begynder at kunne se
meningen med kontakten til arbejdsgivere,
praktik m.m. Borger
deltager nu aktivt i at
finde en praktikplads.
Borger er dog fortsat
lidt tilbageholden i
forhold til at tage det
sidste skridt. Dette
viser sig bl.a. ved, at
han har fundet rekrutteringsfirmaer, men
endnu ikke har skrevet
sig op i dem.
Basisinfo
Nr. 7 – alder 55, mand
Indsats
Umiddelbar effekt
Individuelle og motiverende samtaler
mhp. at starte i ekstern praktik.
Er nu åben over for
praktik og søger selv
praktik. Ved forløbets start afviste
borger praktik som
en mulig vej tilbage
til arbejdsmarkedet.
Undervisning og socialt gruppearbejde.
Er mere afklaret med
hensyn til eget værd,
da han har fået indblik
i egne ressourcer og
barrierer.
Gruppeforløb suppleret med individuelle
samtaler.
Møder stabilt og deltager aktivt i gruppen
Fokus er mest på
håndtering af symptomer på angst og
stress, samt afklaring
med henblik på beskæftigelsesområde.
Begynder at arbejder
med at finde rammer
hvor han kan deltage,
under skånehensyn
der gør tilstedeværelse muligt. Kan tøjle
frygt og blive i angstanfald
Fået mere ro i hverdagen. Overvundet skam
, bedt mor om økonomisk hjælp til traumebehandling
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Har angstanfald, stressrelateret udslet på kroppen.
Traume symptomer. Tørlagt
alkoholiker.
Får psykologhjælp.
Eget ønske:
Vil gerne arbejde med alternativ behandling og forandringsforløb.
Selvværd:
Er bevidst om egne evner i
forhold til symptomhåndtering, Ved han besidder kompetencer, men er usikker på
om de kan udmøntes som
beskæftigelse.
Sociale problemer:
Fungerende netværk. Stram
økonomi, kan ved at mingelere næsten få økonomien til
at hænge sammen, men en
voldsom stressfaktor, hvis
ikke han kan betale regningerne rettidigt.
Nr. 8 – alder 46, kvinde
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Tendenser til migræne og
eksem. Får hurtigt smerter i
ben efter trafikulykke.
Egne ønsker:
Kom med ønsket om at få
fleksjob gerne indenfor museumsområdet.
Selvværd:
Klar nok på egne kompetencer, men var modvillig og
Er fortsat med individuelle samtaler i LAP.
Ansøgning om yderligere psykologhjælp
udarbejdet og afsendt
til JC.
Samlet progression
Deltager har fået etableret en hverdag med
indhold, så han kan
opretholde sit velvære.
Han arbejder på, at det
bliver muligt at påtage
sig en arbejdsforpligtelse, uden at det skal
medføre sygdomsudbrud.
Ligeledes har han fået
udslæt under kontrol,
afventer scanning,
deltager i lysbehandling samt bliver undersøgt af neurolog.
Endnu intet svar.
Kunne ikke klare at
starte i Væksthuset.
Reagerede med
angstanfald samt udslet over det meste af
krop pen.
Undervisning og deltagelse i gruppearbejde
Stabilt fremmøde og
aktiv i gruppen.
Individuelle samtaler
Havde fokus på arbejdet med værktøjer, der
kunne hjælpe hende
med at sætte grænser
overfor udefrakommende krav.
Blevet bedre til at
passe på sig selv og
ikke involvere sig i
praktiske og sociale
opgaver, hun før oplevede pålagt af andre
eller var opfyldelse af
andres behov.
Afklaret om jobretning
og opgaveindhold.
Blev personlig stærkere og kæmpede for at
blive afklaret mhp.
fleksjob.
Afklaring med henblik
på fleksjob.
Basisinfo
negativ som følge af mange
mislykkede aktiveringsforløb.
Sociale problemer:
Enlig mor med søn der ofte
er syg. Har et lille netværk.
Nr. 9 – alder 37, kvinde
Indsats
Umiddelbar effekt
Ophørt efter kort tid i
Væksthuset, da borger ønsker at blive
afklaret til fleksjob.
Tog selv kontakt til
JC.
Fik et afklaringsforløb iværksat, og
JC indhenter nu
helbredsmæssige
oplysninger.
Undervisning og gruppearbejde
Stabilt fremmøde og
aktiv i gruppen. Fik
opmærksomhed i
gruppen der medførte
større selvtillid. Valgte
at tage ansvar for eget
liv og opgive offerrollen. Fik værktøjer til
håndtering af dagligdagen.
Ro og kræfter til at
genetablere et liv for
sig selv og børnene
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Tidligere psykiatrisk behandling som følge af samliv med
voldelig ægtefælde. Ikke i
behandling p.t.
Er stærkt ordblind.
Eget ønske:
Lastbilchauffør. Eller arbejdsplads med mandekultur.
Selvværd:
Havde meget lavt selvværd,
ingen tiltro til at hun kunne
noget. Kom med en vrede
over alting var rettet imod
hende. At hun ikke kom
videre var andres skyld.
Påtog sig ikke ansvar.
Sociale problemer:
Har en fortid i voldeligt forhold, der medførte psykisk
sammenbrud. Fik selv sine
to børn anbragt, da hun ikke
mente sig i stand til at løfte
opgaven. Viste p.t. ikke
hvordan det skulle blive
muligt af få børnene hjem
igen. Havde dårlig bolig og
dårlig økonomi.
Med støtte fra Settlementet, blev der udarbejdet handleplan for
børnenes tilbageflytning, og en oversigt
over hvad moderen
skulle leve op til.
Fik ny bolig hvor børnene også kan være.
Individuelle samtaler
Fokus på muligheder i
stedet for begrænsninger og problemer.
Afklaret rammer og
indhold for fremtidig
beskæftigelse
Har i Væksthuset
deltaget i gruppeforløb de første 5 uger
med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på
arbejdsmarkedet,
herunder virksomhedsbesøg
Udarbejdet CV
Individuelle samtaler
Ekstern praktik som
chaufførmedhjælper.
Borger oplyser, at
det at komme i gang
igen har afledt hendes opmærksomhed,
således at hun ikke
har spekuleret så
meget over hendes
problemer og i stedet
brugt sin energi
positiv.
Har fået mere selvtil-
Samlet progression
Blev afklaret mhp. en
fremtid på arbejdsmarkedet
Borger havde ved
forløbets start de faglige kvalifikationer, men
havde vanskeligt ved
at tage den indledende
kontakt til arbejdsmarkedet. Borger har nu
genvunden en tilknytning til arbejdsmarkedet og er således selvforsørgende.
Basisinfo
Nr. 10 – alder 42, kvinde
Indsats
Umiddelbar effekt
lid og tror mere på
egne evner. Dette
siger hun selv er
sket. Hvilket også er
konsulentens opfattelse som bl.a. har
lagt mærke til at
borger er blevet
mere rank i ryggen.
Brug af borgers eget
netværk i forhold til
jobsøgning. Fik herigennem fast job og
ophørte i forløbet.
I job som lagermedarbejder.
Undervisning og gruppearbejde
Stabil og aktiv deltagelse
Ydelse:
Kontanthjælp.
Erkendelse af, at hun
ikke altid behøver at
klare alt selv
Sygdom/behandling:
Har slidgigt, kan ikke bære
eller stå for længe ad gangen.
Eget ønske:
Vil gerne arbejde med adfærdsvanskelige børn/sårbare unge. Vil gerne som et
skridt på vejen gå til hånde i
et køkken, hvor hun ikke har
ansvar, for derved at komme
i gang igen inden for et
område, der for hende ikke
kræver så mange ressourcer
og energi.
Selvværd:
Hun er målrettet og stærk
person med selvtillid, ser sig
selv som en, der kan løse
problemer for andre. Er p.t.
skrøbelig på grund af familiemæssige hændelser. Er
ikke god til at modtage
hjælp.
Får et mere nuancerede syn på andre mennesker og bredere
tilgang til problemløsning.
Grundet personlige
årsager har borger
ikke deltaget aktivt i
forløb i Væksthuset
endnu, men er tilknyttet LAP med henblik
på individuelle samtaler og coaching.
Samlet progression
Borger er gået fra at
have meget fokus på
familiære problemer til
at have fokus på hendes muligheder på
arbejdsmarkedet,
herunder hendes ressourcer i denne sammenhæng. Hun afsøger nu personlig formåen med henblik på
meningsfuld beskæftigelse.
Afklaret med henblik
på fremtidigt beskæftigelsessigte. Skal arbejde med sårbare
unge, når hun igen er
personlig velfunderet.
Sociale problemer:
Kommer fra social belastet
familie, som der er begrænset kontakt med, men har
klaret sig uden. Befinder sig
i en identitetskrise og arbejder med at afklare, hvad hun
kan magte mhp. arbejdsmæssig omfang og opgaveløsning.
Nr. 11 – alder 36, kvinde
Ydelse:
Kontanthjælp.
Har kun deltaget
yderst sporadisk i
gruppeforløbene,
grundet fysiske lidelser
og social fobi.
Der er ingen effekt. De
fysiske og psykiske
problemer og de sociale omstændigheder
er stadig uafklarede
og vanskeliggøres
ved, at hun ikke selv
Ingen progression
Basisinfo
Sygdom/behandling:
Har flere fysiske sygdomme,
hun er i behandling for.
Psykisk diagnose: Skizofreni
med angstsymptomer og
udtalt social fobi.
Ikke i psykiatrisk behandling.
Selvværd:
Selvudslettende i forhold til
især familierelationer.
Sociale problemer:
Bor alene og kommer kun
ud ifølge med andre. Udnyttes økonomisk af andre
familiemedlemmer.
Indsats
Umiddelbar effekt
er i stand til at være
opsøgende.
Samlet progression
Der har været individuel kontakt med borgeren under hele forløbet, som dog jævnligt bliver afbrudt grundet hospitalsindlæggelser, eller angst
forstærket af f.eks.
familiemedlemmers
krav.
Kontakt til behandlingssystemet mhp. at
skaffe borgeren en
støtte kontakt person.
Det er ikke lykkedes at
skaffe hende en opsøgende støttekontakt
person, der kunne
træde til i forbindelse
med udredning og
etablering af relevant
hjælp.
Blev ikke i stand til at
deltage i Væksthuset.
Nr. 12 – alder 59, kvinde
Undervisning og gruppearbejde
Stabil deltagelse i
undervisnings - og
gruppeforløbene.
Overgik til individuelle
samtaler, da timetallet
blev sat op. Mest af
hensyn til de øvrige
gruppedeltagere, som
til tider kunne have
svært ved at have den
rummelighed, som det
kræver at samarbejde
med hende.
Følte sig ekskluderet
af gruppen. Blev frustreret og ked af det.
Gav udtryk for at det
er, hvad hun oplever
igen og igen.
Afklaring af fremtidig
beskæftigelsestilknytning og afklaring i
forhold til beskæftigelsesmål.
Prøver at afklare med
sig selv om hun vil
forsøge at blive undersøgt mhp. en aspergers/autismediagnose
Individuelle samtaler
i Væksthuset (har
ikke deltaget i gruppeforløb grundet
hendes helbred).
Borger bliver motiveret for at prøve forskellige fag af.
Intern praktik i køkkenet.
Borger er blevet
afklaret i forhold til
køkkenbranchen, og
mener ikke, det er et
realistisk jobvalg, da
hun har skæv ryg.
Det blev endvidere
afklaret, at borgers
mulige aspergers har
en betydning i forhold til samarbejdsevner. Praktikken
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Mener selv hun har aspergers og ADHD samt autist.
Har ikke diagnose og er ikke
i behandling.
Har fysiske problemer med
slidgigt og smerter i ryg efter
arbejdsulykke.
Eget ønske:
Skiftende mellem førtidspension og lettere kontorjob.
Selvværd:
Bærer tydelig præg af mange sociale nederlag, grundet
en noget speciel adfærd.
Er godt begavet, men kræver særbehandling.
Sociale problemer:
Har vanskeligt ved at fungere i sociale sammenhænge,
kommunikationsvanskeligheder og har svært ved at
forstå, hvordan hun virker på
andre.
Ved forløbets start
ønskede borger førtidspension. Nu ønsker
hun på sigt at arbejde
med telefonomstilling,
og borger har derfor i
et vist omfang fået en
større tro på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forløbet har
dog også vist, at borgers mulige aspergers
formodentlig vil udgøre
en udfordring i forhold
til at komme på arbejdsmarkedet. En
udfordring som der
fortsat er fokus på i
forløbet.
Forløbet har overordnet indikeret, at det er
afgørende, at der sker
forbedringer af de
sociale kompetencer,
da det ellers vil blive
vanskeligt at fastholde
borgeren, hvor der skal
foregår et samspil med
andre.
Basisinfo
Nr. 13 – alder 31, kvinde
Indsats
Umiddelbar effekt
blev således ophørt
før tid grundet samarbejdsvanskeligheder.
Intern praktik i itværkstedet
Faglig opkvalificering inden for kontor
og it.
Undervisning og gruppearbejde
Mødet stabilt. Arbejder
med at afklare hvor
mange timer hun kan
være aktiv trods stort
søvnbehov. Borgeren
er desuden blevet
synlig og deltager
aktivt i gruppen.
Arbejdet med velværeværktøjer.
Har givet borgeren
bedre muligheder for
at få dagligdagen til at
fungere. Ligeledes er
borgeren blevet bedre
til håndtering af stress
og har fået mere vilje
og en tro på sig selv
på arbejdsmarkedet.
Individuelle samtaler
Opdaget egne styrker
og har fået nyt håb om
en mere givende tilværelse.
Har i Væksthuset
deltaget i gruppeforløb de første 5 uger
med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på
arbejdsmarkedet,
herunder virksomhedsbesøg.
Fået opgraderet sit
CV
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Skizoid, socail fobi og
stressrelaterede symptomer.
Meget stort søvnbehov.
tilknyttet DPC.
Eget ønske:
Vil gerne ved forløbets start
være krematoriearbejder. Vil
nu gerne læse til pædagogisk assistent.
Selvværd:
I starten meget tilbageholdende og ikke deltagende.
Er stærkt i tvivl om egen
formåen på arbejdsmarkedet.
Sociale problemer:
Har fire børn, der er frivilligt
anbragt. Har familienetværk
og kæreste.
Individuelle samtaler
Ekstern praktik som
kontaktperson i Kirkens Korshærs Varmestue.
Fået mere selvtillid
og fremstår mere
slevsikker. Dette
viser sig bl.a. ved at
borger er mere afslappet og er begyndt at ”pjatte” med
konsulenten, hvor
hun før var meget
indelukket og stille.
Forøget tro på en
fremtid på arbejdsmarkedet. Hvilket
bl.a. kommer til udtryk ved at borger er
blevet mere målrettet
Samlet progression
Borger har udviklet en
arbejdsidentitet og
prioriterer nu at indgå
på arbejdsmarkedet.
Dette kommer bl.a. til
udtryk ved, at borger
fortæller, at hun ikke
har så meget tid til at
være sammen med
sine børn, som er
anbragt uden for
hjemmet, men at dette
er o.k., da hendes børn
er stolte af hende og
siger, at de godt kan
forstå, at hun skal
arbejde. Ligeledes
omtaler borger selv
praktikken som sit
arbejde og har meldt
afbud til netværksmøder i Væksthuset med
den begrundelse, at
hun skal passe sit
arbejde.
Basisinfo
Indsats
Umiddelbar effekt
og nu ønsker at uddanne sig til Pædagogisk assistent.
Samlet progression
Nr. 14 – alder 50, mand
Borgeren deltog stabilt
i forløbet hos LAP.
Borgeren var i starten
af forløbet præget af
social fobi, men som
forløbet skred frem,
blev det muligt at
fokusere fremad og
arbejde med afklaring
af jobmuligheder.
Borgeren har flere
forskellige faglige
kvaliteter.
Fik etableret kontakt til
Voksenteam på Østerbro.
Har fået en støttekontaktperson, der ser på
økonomi, og som har
fået iværksat et afvænningsforløb.
Seneste melding er, at
borgeren er ved at
være stoffri og nu er i
værested med henblik
på social træning.
I løbet af den personlige udviklingsproces
blev det klart for borgeren selv, at hvis han
skulle kunne bestride
et arbejde, måtte han
få styr på sit hashforbrug først. Det forventes, at borgeren efter
endt misbrugsbehandling er parat til et erhvervsrettet forløb,
herunder praktik.
Ydelse:
Kontanthjælp
Sygdom/behandling:
Stress, tankemylder og
depression, formodentlig
som følge af store sociale
problemer. Dårlig ryg og
stort hashforbrug.
Egne ønsker:
Vil gerne kunne have en
normal tilværelse for at
kunne leve op til den rolle,
han tidligere har haft. Løsning på økonomiske problemer.
Selvværd:
Identitetskrise, uafklaret med
hensyn til egen formåen.
Sociale problemer:
Stor gæld. Svagt netværk.
Mangler kollegafællesskab
Nr. 15 – alder 37, kvinde
Ydelse:
Kontanthjælp.
Sygdom/behandling:
Stærk social fobi, kunne ikke
fungere i gruppen pga.
angst. Havde netop afsluttet
psykologforløb og ville nødig
i gruppe.
Kom ikke i Væksthuset, sluttede i projektet
ved afslutningen af
LAP forløbet. Dette
skete på baggrund af
en beslutning om at få
styr på eget hashmisbrug i stedet.
Tilbud om individuelle
samtaler.
Kunne dog ikke fastholdes i forløbet, og
borgeren var selv ret
opsat på at få forlænget forløb hos psykolog. Mente selv det var
det eneste, der kunne
hjælpe hende.
Ingen effekt
Ingen progression