null
Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge Juni 2011 Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard CASA Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge Juni 2011 Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard Center for Alternativ Samfundsanalyse Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. • 2300 København S. Kigkurren 8 M, st.• DK-2300 Copenhagen S. • Denmark Telefon 33 32 05 55 Phone +45 33 32 05 55 E-mail: [email protected] • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk E-mail: [email protected] • Homepage: www.casa-analyse.dk Vendepunkter til arbejdsmarkedet - et metodeudviklingsprojekt for psykisk syge 8 CASA, Juni 2011 ISBN: 978-87-92384-92-8 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-93-5 Forord Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud, der udbydes af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet. Tilbuddet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i matchgruppe 2, som har et alvorligt psykosocialt handicap, og som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud under metodeudviklingspuljen finansieret af puljen ”Fra Udsat Til Ansat” (FUTA) fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Formålet med FUTA er at udvikle metoder i aktiveringstilbuddene, som kan styrke kommunens beskæftigelsesindsats over for de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 og 3. Formålet med projekt Vendepunkter er at udvikle metoder, som sikrer sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og indslusning på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer. Beskrivelsen af metodeudviklingsprojektet bygger på materiale i form af: erfaringsopsamlinger og referater af styregruppemøder med LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Jobcenter Skelbækgade. Derudover er der foretaget interview med deltagerne, interview med tre sagsbehandlere i hhv. Jobcenter Skelbækgade, Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade, interview med virksomhedskonsulenter i Væksthuset, interview med projektleder i LAP samt fra Konsulentkompagniet. Den foreliggende rapport er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Line Askgaard, CASA. Juni 2011 CASA 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 Resumé og opmærksomhedspunkter ..........................................................5 1.1 Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet ............................................5 1.2 Metoderne i metodeprojektet ................................................................6 1.3 Erfaringerne med metoderne .................................................................7 1.4 Hvordan er det gået deltagerne? ............................................................7 1.5 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare ...............................................8 Projekt Vendepunkter ................................................................................11 2.1 Recovery..............................................................................................11 2.2 Formål .................................................................................................11 2.3 Et samarbejdsprojekt ...........................................................................12 2.4 Kombinationen af et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb .........13 2.5 Fase 1: udvikling af sociale og personlige kompetencer.....................15 2.6 Fase 2: udvikling af og gennemførelse af arbejdspraktik ...................17 2.7 Opsummering ......................................................................................19 Målgruppen .................................................................................................21 3.1 Visitation og rekruttering af deltagere ................................................21 3.2 Psykiske problemer .............................................................................22 3.3 Sociale problemer ................................................................................23 3.4 Grænser for problemstillinger .............................................................23 3.5 Match 2: En heterogen målgruppe ......................................................24 3.6 Hvordan er det gået deltagerne? ..........................................................24 Metoder i projektet – forforløb i LAP ......................................................29 4.1 Recovery..............................................................................................29 4.2 Undervisere med brugerbaggrund .......................................................31 4.3 Individuelle samtaler ...........................................................................33 4.4 Idræt/motion hos Kæmperne ...............................................................34 Metoder i projektet - Væksthuset .............................................................35 5.1 Den individuelle tilgang til arbejdsmarkedet ......................................35 5.2 Praktik i Væksthuset............................................................................35 5.3 Virksomhedskonsulent ........................................................................37 5.4 Kontaktpersoner på arbejdspladsen .....................................................38 5.5 Netværksgruppe ..................................................................................38 5.6 Virksomhedsbesøg ..............................................................................39 5.7 Overgangen mellem LAP og Væksthuset ...........................................39 Brugernes vurdering af Vendepunkter ....................................................41 6.1 Udbytte af recovery undervisningen ...................................................41 6.2 Idræt ....................................................................................................42 6.3 Udbytte af praktik................................................................................43 6.4 Kontaktpersoner i projekt Vendepunkter og funktion.........................44 6.5 Individuelle samtaler ...........................................................................45 6.6 Gradvis øgning af timetal ....................................................................46 3 7 8 Vurdering af projekt Vendepunkter ........................................................ 49 7.1 Fællesskabsrettede og individrettede metoder .................................... 50 7.2 Recovery ............................................................................................. 51 7.3 Varighed og timetal ............................................................................ 52 7.4 Helhedsorienteret socialt arbejde ........................................................ 53 7.5 Kombinationen af et socialt forforløb og praktik ............................... 53 7.6 Kontinuitet i projektforløbet ............................................................... 54 7.7 Støttekontaktpersoner, hjemmevejledere og socialrådgiverfunktion . 54 7.8 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare ............................................. 55 Litteraturliste.............................................................................................. 57 Bilag ................................................................................................................................ 59 4 1 1.1 Resumé og opmærksomhedspunkter Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud under metodeudviklingspuljen i Københavns Kommune, der udbydes af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet. Formålet med projektet er at udvikle metoder, som sikrer sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og indslusning på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer. Tilbuddet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i matchgruppe 2, som har et alvorligt psykosocialt handicap, og som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Det er muligt at deltage samtidig med, at man er i behandling i psykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Mange af deltagerne lider af depression og angst som følge af social isolation og stigmatisering. Flertallet har kontakt til psykiatrien, psykologer og behandlingsinstanser. Projektet er tilrettelagt og organiseret som et forløb, der strækker sig over 42 uger, og er inddelt i to faser. Den første fase har til formål at styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer. Deltagerne bliver undervist i recoverymetoden af LAP’s medarbejdere, som har en brugerbaggrund inden for psykiatrien. Derudover indgår der idræt i samarbejde med Kæmperne. Den anden fase har til formål at styrke deltagernes kompetencer til arbejdsmarkedet, hvor deltagerne indgår i praktikforløb. Deltagerne tilknyttes en virksomhedskonsulent, der hjælper deltagerne med at afklare deres mål og ønsker for arbejdsmarkedet for på den baggrund at afprøve kræfter med praktikophold. Tankegangen bag projekt Vendepunkter er, at et veltilrettelagt forforløb med kendskab til egne problemstillinger, handlemuligheder og initiativer er en nødvendighed for, at deltagerne kan begå sig i arbejdslignende situationer i form af praktik. 5 1.2 Metoderne i metodeprojektet Projektet er et metodeudviklingsprojekt, hvor metoderne i projekt Vendepunkter er bygget op omkring flere forskellige elementer. Den overordnede metode, der afprøves i projektet, er kombinationen af et forforløb i LAP og et efterfølgende arbejdsmarkedsrettet forløb i Væksthuset. Projekt Vendepunkter bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a. være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Målet for metodikken er, at den enkelte generobrer ejerskabet over eget liv. I forløbet hos LAP får deltagerne bevidsthed om egen lidelse og udvikler redskaber, der kan være behjælpelige, når ’faresignaler’ opstår, og som i sidste ende skal hjælpe deltagerne med ’at komme sig’. I forforløbet lægges vægt på begreber som afstigmatisering og empowerment, som betyder, at det tilsigtes, at deltagerne bliver i stand til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Der er endvidere mulighed for med projekt Vendepunkters konstruktion at udrede deltagerne i forforløbet fx i forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til den arbejdsmarkedsrettede del med praktikophold. En grundlæggende metodik i projekt Vendepunkter er, at projektforløbet strækker sig over 42 uger. Det er erfaringen, at det længere forløb skaber tryghed hos den enkelte, fordi den enkelte deltager opnår en tilknytning til stedet, til de øvrige deltagere og underviserne. Det længere forløb giver mulighed for at følge den enkeltes progression. Et særligt forhold, som karakteriserer projektet, er den timemæssige optrapning. Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for, hvor meget de kan arbejde. Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har i forløbet arbejdet med en palet af metoderedskaber, som på forskellig vis både har været individ- og fællesskabsrettede. Det er væsentligt at pege på, at der er tale om balance, som er helt afgørende for, at deltagerne får et udbytte af projektet. Deltagelsen i første fase har primært været tilrettelagt ud fra fællesskabsrettede metoder. Dette gælder gruppearbejdet i undervisningen samt idrætten. Forforløbet i LAP har været bundet op omkring fællesskabet, men på den måde at den enkelte deltager samtidig har haft mulighed for at arbejde med sig selv i bl.a. grupperne. 6 I anden fase har der primært været tale om individuelle forløb, men afbalanceret i forhold at bevare det fællesskab, som deltagerne havde fra LAP blandt andet ved planlagte fælles virksomhedsbesøg og dannelsen af netværksgrupper. 1.3 Erfaringerne med metoderne Det er erfaringen, at det i forhold til deltagernes psykosociale handicap har været væsentlig for projektforløbet med vægt på fællesskabsrettede aktiviteter både i forforløbet og i den arbejdsmarkedsrettede del. LAP har fungeret som en form for basis, hvor deltagerne har bevaret en kontakt til både underviserne og til gruppen. En base, som har haft både en mentor- og tovholderfunktion, fx også i forhold til at deltagerne ikke måtte tabes, hvis de stoppede i forløbet eller havde problemer. I den arbejdsmarkedsrettede del har den primære metode været praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikophold. Næsten halvdelen af deltagerne har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft gode oplevelser med praktik, og for nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår. Den anden halvdel af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastansættelse. 1.4 Hvordan er det gået deltagerne? I alt har 28 borgere med psykiske problemstillinger deltaget i projektet. Der er tale om 17 kvinder og 11 mænd. Aldersmæssigt er fem deltagere under 30 år, otte deltagere er mellem 30 og 40, ti deltagere er mellem 40 og 50 år, og fem deltagere er over 50 år. På baggrund af deltagernes situation godt et år efter, at de startede i projektet, kan det konstateres, at én deltager er kommet i job, seks deltagere er i gang, motiveret eller afventer praktik, to deltagere er i uddannelse og én deltager er i intern arbejdsprøvning. Der er otte deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og to deltagere er indlagt. Der er tre deltagere, som har kontakt med LAP, hvor der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning til psykolog. 7 Der er fire deltagere, som ud over deres psykiske sårbarhed har et stort misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid. En deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt. Lidt opsummerende kan man sige, at knap en tredjedel er kommet i relevante praktikforløb og har motivation og ønsker om en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skånejob, fleksjob, job på særlige vilkår. Knap en tredjedel har stiftet bekendtskab med praktikophold og ophørt grundet deres psykiske problemstillinger eller fysiske helbred, men for en del gælder det, at de er kommet i behandling. Derudover er der en tredjedel, som har så massive problemer i form af psykisk sygdom m.m., at de er nærmere en situation, der hedder førtidspension. 1.5 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare Formålet med projekt Vendepunkter er organiseringen og tilrettelæggelsen af et længere forløb med kombinationen af et socialt og arbejdsmarkedsforløb med henblik på, at deltagerne kan opnå progression i forhold til forskellige barrierer og komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud, der har genoplivet det helhedsorienterede sociale arbejde, hvor både en social og en arbejdsmarkedsrettet indsats udgør to sider af samme sag. Det er et projekt, hvor ikke ”alle selvfølgelig kan tage et arbejde”. Hovedparten er psykisk sårbare og har enten psykiske, fysiske eller sociale problemer – problemer, der ikke alene kan løses i et arbejdsmarkedsperspektiv, men som fordrer en social og sundhedsindsats. Det er imidlertid projektets hovedstyrke at kombinere et socialt anlagt forforløb, hvor der tages hånd om de psykiske og sociale problemstillinger med et arbejdsmarkedsrettet forløb med langsom indslusning med henblik på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt medarbejderne i jobcentrene efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi målgruppen oftest har behov for en social indsats. Som et længerevarende projektforløb har deltagerne dels fået lov til at arbejde med dem selv, dels indgå i et miljø, hvor der er taget hånd om deres problemstillinger. Medarbejderne udgør den koordinerende funktion mellem deltagernes kontakter, og de har løbende kontakt til deltagerne og samler fx deltagere op, når de er på vej til at bryde sammen. Hvis deltageren alligevel er stoppet pga. behandling, har der stadig været en kontakt med sigte på, at deltageren skulle vende tilbage efter endt forløb. 8 Det har været vigtigt, at LAP har fungeret som en basis, hvor deltagerne stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen. Derudover har det været en styrke, at projektet løbende i de forskellige faser har arbejdet med støttefunktioner i form af mentorer, coaching og virksomhedskonsulenter og kontaktpersoner i praktikforløb. Det er styrken ved kombination af de mange forskellige metoder, som karakteriserer projekt Vendepunkter, at de bygger på en anerkendelse af deltagernes psykiske problemstillinger og ligger vægt på recoverytanken – det at deltagerne kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Projektet er båret af en indsigt i deltagernes psykiske sygdomme og bidrager med metoder, der giver deltagerne en større tro på dem selv samt sociale kompetencer. Projektet er båret af en ildsjæl og en ramme, som udgør et socialt miljø, der er afgørende for, at deltagerne får styrke til at nærme sig den arbejdsmarkedsrettede del af projektet. Blandt medarbejderne i jobcentrene efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi målgruppen oftest har behov for en social indsats. 9 10 2 Projekt Vendepunkter Dette kapitel har til formål at redegøre for projekt Vendepunkters indhold, herunder de metodiske elementer, samt de forskellige forløb og faser i projektet. Erfaringerne med de metodiske elementer vil blive uddybet i kapitel 4 med henblik på særligt projekt Vendepunkters konstruktion af et forforløb og et efterfølgende praktikforløb. I dette kapitel vil der først og fremmest blive sat fokus på projekt Vendepunkters formål og teoretiske forståelse. 2.1 Recovery Projekt Vendepunkter bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a. være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Målet for metodikken er, at den enkelte generobrer ejerskabet over eget liv. Opgaven for medarbejderne består i at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte kan komme sig, og at medarbejderne yder ekstern støtte og hjælp i processen. Recovery i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet består i, at den enkelte deltager lærer at håndtere tingene, som de opstår, ligesom recovery skal gøre deltagerne parate til et forløb i Væksthuset. Recoveryteorierne er baseret på amerikanske og svenske erfaringer, som især er funderet i arbejder af P. Degan og Alan Topor. 2.2 Formål Det overordnede formål med projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er at udvikle metoder, som sikrer en sammenhæng mellem helbredelse (recovery) og integration på arbejdsmarkedet. Målet for den enkelte deltager er at lære at anvende redskaber og opnå kompetencer, som kan betyde: at den enkelte deltager kan komme sig efter alvorlige psykiske lidelser at den enkelte deltager opnår størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet at den enkelte deltager forbedrer kvaliteten af sin hverdag igennem egen medvirken at den enkelte deltager får afprøvet sine kompetencer på arbejdsmarkedet at den enkelte deltager bliver afklaret med hensyn til fremtidigt arbejdsområde og egne ressourcer. 11 Succeskriterierne er specificeret ud fra nedenstående punktopstilling: Deltagerne får mere magt over eget liv ved tilegnelse af viden om at komme sig efter psykisk sygdom (flere valgmuligheder, flere ressourcer). Deltagerne tror mere på dem selv og tager ansvar for egen udvikling (håndterer psykisk sygdom, så hverdagen kan fungere; udtrykker følelser, kan gøre en forskel, positivt selvbillede). Deltagerne opnår sociale kompetencer (at være sammen med andre i et fastlagt forløb via undervisning og praktik på en arbejdsplads). Deltagernes omgang med andre fører til forandringer (indflydelse på sit lokalsamfund, bruger sine rettigheder, ikke mere alene). Deltagernes liv er stadig i vækst og udvikling, og de kan håndtere konflikter (bedre til at sige fra, færre konflikter, overkommer andres stempling, forberede deltagelse i uddannelse/arbejde). Deltagerne gennemfører et praktikforløb og får formuleret en job- eller uddannelsesplan, og deltagerne bevarer efterfølgende en kontakt til arbejdsmarkedet. 2.3 Et samarbejdsprojekt Der indgår flere samarbejdspartnere i projekt Vendepunkter: LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Kæmperne. LAP er en medlemsorganisation for tidligere og nuværende psykiatribrugere i Københavns og Frederiksberg Kommuner. LAP har siden 2004 kørt frivillige Vendepunktskurser for primært førtidspensionister. Vendepunktskurserne har haft samme formål som nuværende blot med et arbejdsmarkedsfokus: at bistå mennesker med psykiske problemer med at komme sig. LAP står for undervisningen i de tre første forløb. Konsulentkompagniet er en kooperativ virksomhed, som har mange års erfaringer i arbejdet med metodeudvikling på social- og beskæftigelsesområdet. Konsulentkompagniet har en særlig styrke i forhold til mennesker med et psykosocialt handicap og har en omfattende erfaring med projektudvikling og -styring og varetagelse af kompetenceudviklingsforløb for både medarbejdere i psykiatrien og psykiatribrugere. Konsulentkompagniet står for undervisningen i samarbejde med LAP i 2. og 3. forløb. Væksthuset er en erhvervsdrivende fond, som er leverandør til beskæftigelsesindsatsen for matchgrupperne 1-3 og sygedagpengemodtagere. Væksthuset tilbyder afklarende, motiverende, støttende og jobrelaterede forløb til ledige borgere og har kompetencer i forhold til borgere med psykosocialt handicap. Væksthuset står for hele anden fase, hvor den arbejdsrelaterede del er i fokus i form af praktikker. Virksomhedskonsulenter i Væksthuset vil lægge individuelle planer og følge de enkelte deltagere under fase 2. 12 Kæmperne vil stå for den idræt, som deltagerne får adgang til under projektet i fase 1. Beskrivelsen af metodeudviklingsprojektet bygger på materiale i form af: erfaringsopsamlinger og referater af styregruppemøder med LAP, Konsulentkompagniet, Væksthuset og Jobcenter Skelbækgade; interview med deltagerne, interview med tre sagsbehandlere i hhv. Jobcenter Skelbækgade, Jobcenter Musvågevej og Jobcenter Nyropsgade, interview med virksomhedskonsulent i Væksthuset, interview med projektleder i LAP samt fra Konsulentkompagniet. 2.4 Kombinationen af et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet bygger på den idé, at et aktiveringstilbud i forhold til målgruppen bør indeholde og rumme både et socialt forløb og et arbejdsmarkedsforløb. Disse to fundamenter komplementerer hinanden, og projekt Vendepunkter er derfor tilrettelagt som to forløb med forskellige former for ekspertise. Det sociale forløb er det første og grundlæggende forløb, som er organiseret af LAP. Projektet bygger på den forståelse, at før deltagerne kan indtænke arbejdsmarkedet i deres hverdagsliv, er det nødvendigt at arbejde med de psykiske og sociale problemstillinger og eventuelt igangsætte initiativer om nødvendigt. Efter denne periode overgår deltagerne til anden aktør, Væksthuset, som står for den arbejdsmarkedsrettede del af projektet i form af afklaringer og praktikforløb. Forforløb i LAP – recovery og udvikling af personlige redskaber Praktikker organiseret af Væksthuset - arbejdsmarkedet 13 Projekt Vendepunkter er tilrettelagt som et forløb, der løber over i alt 42 uger. Det samlede forløb er inddelt i flere forløb med en hovedinddeling over to faser. Når der er tale om forskellige forløb, refererer det til, at fx timetallet gradvist forhøjes i de enkelte forløb, dels at fokus i indholdet er forskelligt. I første fase gennemføres undervisning, der har til formål at udvikle deltagernes personlige og sociale kompetencer. I anden fase forberedes og gennemføres arbejdspraktik. Tabel 1: Timetal og opbygning Første fase – Personlige og sociale kompetencer 8 timer pr. uge 11 timer pr. uge 18 timer pr. uge 12 uger 6 uger 3 uger Anden fase – Kompetencer til arbejdsmarkedet/praktik 25 timer pr. uge 21 uger Arbejdspraktikken gennemføres i samarbejde med anden aktør, Væksthuset. Væksthuset har foruden Vendepunkter samarbejde med Københavns Kommunes jobcentre om kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 samt sygedagpengemodtagere. Væksthusets udgangspunkt er en målsætning om tilknytning til arbejdsmarkedet i form af job, men at målet hertil kan udgøres af mellemstationer, som skal overkommes før, at arbejdsmarkedet er muligt. Afklaring, motivation, træning, relationsdannelse og kompetenceudvikling kan være vigtige elementer i borgerens erhvervsrettede forløb i Væksthuset. I forløbene i projekt Vendepunkter indgår der forskellige metoder, som har udviklet og ændret sig i projektperioden. Erfaringerne med metoderne vil blive beskrevet i kapitel 4, 5 og 6. I dette kapitel vil metoderne blive beskrevet og meget kort belyst. Projektet bygger på følgende metodiske elementer: Recovery/empowerment. Undervisere med brugerbaggrund. Idræt/motion. Mentorer: brugermentorer og arbejdspladsmentorer. Coaching. Netværk blandt deltagere. Netværk blandt mentorer. Praktik i Væksthuset. 14 2.5 Fase 1: udvikling af sociale og personlige kompetencer Indholdet i første fase er baseret på undervisning og idræt, hvorved der både arbejdes med krop og psyke. Timeantallet af undervisningen øges gradvist i fase 1 fra en dag om ugen til tre. Undervisningen foregår i LAP’s lokaler på Vesterbro. Der har i projektet været mellem 12-15 deltagere på hhv. hold 1 og 2 (se kapitel 3 for målgruppebeskrivelse samt bilag A). Erfaringerne har vist, at gruppens størrelse har en betydning for personer med et psykosocialt handicap, hvis deltagerne skal føle sig trygge og opnå et udbytte af undervisningen. Undervisningen organiseres af LAP og gennemføres i samarbejde med Konsulentkompagniet. LAP’s undervisere og medundervisere har tidligere brugerbaggrund inden for psykiatrien, og denne metode har til formål at indgyde håb hos deltagerne om, at de også kan komme ud på arbejdsmarkedet. Underviserne kan hjælpe deltagerne med at tale åbent om deres egne vanskeligheder og dele deres recoverystrategier med deltagerne. En fælles forståelseshorisont er indgangen til at skabe tryghed og åbenhed i recoveryprocessen, hvor underviserne skal hjælpe deltagerne til at igangsætte processer og finde løsningsmuligheder, når der eksisterer barrierer for udvikling. Foruden en brugerbaggrund har den projektansvarlige underviser også en professionel kompetence som psykoterapeut. Undervisningens indhold og organisering LAP har i projekt Vendepunkter forsøgt at skabe et rum for, at den enkelte bliver i stand til at arbejde med sin egen proces inden for et fællesskab. Deltagerne er blevet undervist i recovery, herunder at tage ansvar for eget liv og aflægge klient/patientrollen. Deltagerne har på baggrund af undervisningens indhold udviklet redskaber og mål for at ændre deres situation. Konkret arbejdes der med forskelligt indhold i undervisningen afhængigt af det enkelte forløb og dertilhørende timeantal. LAP’s undervisere har bistået 1. forløb, mens Konsulentkompagniets underviser har bistået forløb 2 og 3: 1. forløb: Recovery. Bruger hjælper bruger (rollemodel via undervisere med tidligere brugererfaring og gensidig udveksling). Der arbejdes med velvære, men først og fremmest har 1. forløb til formål at skabe en bevidsthedsproces blandt deltagerne om deres situation og muligheder, herunder at bryde med ’offerrollen’ og i stedet tage ansvar: 15 Starte læring og øge koncentrationen, viden om nye tilgange i psykiatrien. Yde gennem deltagelse – nyttiggøre egne psykiatrierfaringer. Ansvar for egen udvikling, udarbejdelse af personlige velværeredskaber og velværestrategier. 2. forløb: Håb om en plads på arbejdsmarkedet. Der arbejdes med mål i denne fase i forhold til kommunikation og selvværd: Træne rejsning af håb, arbejde med mål. Arbejde med ændringsfokuseret personlig og social kompetenceudvikling. Udvikle en ny historie. 3. forløb: Udarbejdelse af mål, personlig udvikling, sociale kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet: Arbejdsmarkedet: Hvad er det for et arbejdsmarked, jeg vil ind på? Hvilke muligheder er der under resten af forløbet? Udredning og gøre sig arbejdsmarkedsparat. Recovery: Velværeplaner. Individuelle temaer: selvtillid, empowerment, sociale problematikker i forhold til forsørgelse, vende døgnrytmen m.m. Undervisning Undervisningen i projekt Vendepunkter foregår på forskellige niveauer. Dagen starter med en runde blandt deltagerne, der fortæller om, hvordan de har det, og hvad der er sket siden sidst. Dette er med til at øge åbenheden samt trygheden og den dertilhørende tillid blandt deltagerne. Derefter holder underviseren et oplæg fx om recovery eller stigmatisering, hvorefter deltagerne går i grupper og afklarer, hvordan de selv skal forholde sig til temaerne. Temaerne fra oplægget er således et element, som deltagerne kan hjælpe hinanden med i grupper, men med udgangspunkt i egne erfaringer. Temaerne har til formål at støtte den enkelte i at udvikle konkrete redskaber til sin egen recoveryproces fx ’mine trickere’, ’hvad gør mig glad m.m.’ Denne metode, hvor deltagerne får temaer, de skal arbejde med i grupper, har flere formål. Grupperne danner på den ene side grundlag for netværk og er på den anden side med til at styrke deres sociale kompetencer. Derudover har gruppearbejdet det sociale element, som undervisningen bygger på, nemlig at det er med til at få deltagerne til at opleve, at det har stor betydning, at de kommer, fordi det værdsættes af de øvrige deltagere. Gruppearbejdet giver også mulighed for at nyttiggøre egne erfaringer med at håndtere psykisk sygdom samt fælles erfaringsudveksling på deltagernes præmisser. 16 Idræt Sideløbende med undervisningen i første forløb indgår der 3 timers obligatorisk idræt, som deltagerne går til på andre dage end på undervisningsdagen. Resten af projektperioden er idræt et frivilligt tilbud. Idrætten foregår i et samarbejde med Kæmperne, og deltagerne får et års abonnement til at komme der. Det anses således i projektet, at den fysiske sundhed er vigtig i forhold til den psykiske. Det er dog blevet besluttet, at de deltagere, der ikke kan gå til gymnastik, får lov til at gå en tur. Brugermentor Projekt Vendepunkter har eksperimenteret med brugermentorer, som hver enkelt deltager får tilknyttet i forløbet hos LAP. Erfaringerne med brugermentorerne vil blive uddybet i kapitel 4. Intentionen med brugermentorernes funktion er toleddet: De fungerer som rollemodeller og kan medvirke til at indgyde håb om bedring. Derudover er fordelen, at de selv har gennemlevet processen, og derfor kan fungere som samtalepartnere samt give råd og vejledning om, hvordan deltageren kan håndtere de vanskelige situationer, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Brugermentorerne har deltaget i kurser på projekt Vendepunkter, som er organiseret af LAP. De har således gennemgået et kursus i at blive recoverymentor. Brugermentorerne mødes med deltagerne individuelt alt efter behov. Brugermentorerne skal følge deltagerne under hele projektet, dvs. også når deltagerne overgår til praktik i Væksthuset. 2.6 Fase 2: udvikling af og gennemførelse af arbejdspraktik Fase 2 er organiseret af og foregår hos Væksthuset, hvor intentionen er at styrke deltagernes kompetencer til arbejdsmarkedet via praktikforløb. Fasen er inddelt i tre forløb med aktivering på 25 timer. 4. forløb: Forberedelse til arbejdspraktik i 5 uger. Gennemføres som en vekselvirkning mellem individuelle samtaler, holdundervisning og virksomhedsbesøg med følgende indhold: Introduktion til arbejdsmarkedet via virksomhedsbesøg. Individuel plan for praktikplacering. Kontakt til virksomhederne og indgåelse af aftaler om praktikforløbet. 5. forløb: Aftaler og gennemførelse af praktik i 13 uger. Forberedelse af virksomhederne med hensyn til arbejdstid, organisering og opgaver. Der indgås aftaler om indslusnings- og opkvalificeringsforløb med virksomhederne samt opfølgning. Som støtte i praktikforløbet knyttes den enkelte del- 17 tager til en kontaktperson på arbejdspladsen. Sideløbende med praktikken gennemføres der følgende aktiviteter i LAP: Netværk: de netværk, som dannes i LAP, fastholdes som støtte og videnudvekslingsforum. Coaching: der tilbydes individuel coaching i tilknytning til netværksarbejdet af en certificeret lifecoach og cand.pæd. 6. forløb: opfølgning på praktikforløb i 3 uger. Opfølgning af praktikforløb med udarbejdelse af individuelle job- eller uddannelsesplaner afhængigt af metodeudviklingsforløbet. Virksomhedskonsulent og praktikforløb i Væksthuset Når deltagerne overgår til Væksthuset, får de tildelt en virksomhedskonsulent. Der lægges en plan for den enkelte, og spørgsmål som disse tages op: Hvordan kan man sælge sin historie til en arbejdsgiver? Hvad kan jeg tilbyde? I planen tages der udgangspunkt i deltagernes kompetencer samt ønsker. Væksthuset kvalificerer deltagerne via praktikker, som tager højde for eventuelle skavanker og behov. Praktikkerne udgør en tidsperiode af 4 uger med mulighed for forlængelse. Praktikkerne kan være uddannelse eller lærepladser afhængigt af deltagerens ønsker. For nogle deltagere vil det gøre sig gældende, at de kommer hurtigt ud i praktik, mens andre vil tage længere tid. Deltageren kommer tilbage efter endt praktikforløb til Væksthuset, og der revideres i den enkeltes plan, hvorefter deltageren kan blive sendt ud i praktik på ny. Målet er, at der sker en progression, og at deltageren afklarer sig i forhold til jobønsker og muligheder. Virksomhedskonsulenten står til rådighed under praktikforløbet med sparring. Kontaktpersoner og netværk Deltagerne får som led i deres praktik tilknyttet en kontaktperson på den pågældende arbejdsplads, som deltageren indgår praktikforløb hos. Kontaktpersonen tager højde for eventuelle skånehensyn i praktikken og tager ansvar for de ting, som foregår i forløbet. Der etableres et kolleganetværk, når deltagerne er i praktik på arbejdsmarkedet. I netværket kan problemer drøftes, og deltagerne kan hjælpe hinanden med at finde løsningsforslag. 18 2.7 Opsummering Metodikken i projekt Vendepunkter er bygget op omkring flere forskellige elementer. Den overordnede metode, der afprøves i projektet, er kombinationen af et forforløb i LAP og et efterfølgende arbejdsmarkedsrettet forløb i Væksthuset. I forløbet hos LAP får deltagerne bevidsthed om egen lidelse og udvikler redskaber, der kan være behjælpelige, når ’faresignaler’ opstår, og som i sidste ende skal hjælpe deltagerne med ’at komme sig’. Afstigmatisering og empowerment er det, som tilsigtes i forforløbet, og at deltagerne bliver i stand til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Der er endvidere mulighed for med projekt Vendepunkters konstruktion at udrede deltagerne i forforløbet fx i forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkoholog misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til Væksthuset og praktikkerne. Formålet med projekt Vendepunkter er organiseringen og tilrettelæggelsen af et længere forløb med kombinationen af et socialt og arbejdsmarkedsforløb med henblik på, at deltagerne kan opnå progression i forhold til forskellige barrierer og komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet. 19 20 3 Målgruppen Dette kapitel indeholder en beskrivelse af målgruppen, visiteringen af denne til projektet, og grænserne for typer af problemstillinger, som projektet kan rumme. 3.1 Visitation og rekruttering af deltagere Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har som andre nystartede aktiveringsprojekter haft en udfordring i at få tilstrækkeligt med deltagere til projektet. Det er en kendt problemstilling, at medarbejdere på jobcentrene ofte visiterer de ledige ud til de projekter, som de i forvejen har god erfaring med. Det kan derfor være svært for et nyt projekt at gøre sig bemærket på lige fod og komme ind i varmen. Projekt Vendepunkter har formået forholdsvis hurtigt at gøre sig bemærket blandt jobcentrene. Efter første forløb kom der rigeligt med tilmeldinger til hold 2. Rekrutteringen og visiteringen af deltagere til første hold kan derimod karakteriseres som sej. Opsøgende arbejde til jobcentrene, opsøgende deltagere, der havde set Vendepunkters pjecer, samt en liste over unge fra Skelbækgade som led i samarbejdsaftalen for metodeudviklingsprojektet blev elementer til at få rekrutteret et tilstrækkeligt antal deltagere til hold 1. Rekrutteringen af deltagere til hold 2 foregik over bookingsystemet Opera fra alle tre jobcentre. LAP har haft forsamtaler eller telefonsamtaler med alle visiterede deltagere. Intentionen var, at forsamtalerne skulle foregå på jobcentrene sammen med sagsbehandlerne, men erfaringen er, at jobcentrets medarbejdere ikke har haft tiden hertil. Projektlederen har ligeledes stået for det praktiske i form af at sende brev om indkaldelse og opstart til deltagerne. Der er i alt blevet visiteret 29 deltagere: hhv. 14 for hold 1 og 15 for hold 2 (se Bilag A for beskrivelse). I forløbet omkring visiteringen er der også deltagere, som er blevet afvist. De afviste bestod af personer, der var på pension, og som derfor ikke har et arbejdsmarkedsperspektiv. Derudover var hold 2 overbooket, og i den forbindelse kom der borgere på venteliste via udbudsportalen, men som ikke blev en del af projektet, da der ikke var plads. Dette vidner om, at projekt Vendepunkter har været et populært og efterspurgt projekt blandt jobcentrene, da jobcentrene først fik kendskab til projektet efter 1. hold. Karakteristik af de visiterede Gruppen af deltagere spænder sig aldersmæssigt mellem 20 og 50 år. Det er forskelligt, hvorvidt deltagerne har erhvervs- og/eller uddannelseserfaring, 21 hvilket dog oftest kan henføres til aldersgruppen, da de ældste har mest erfaring. Det er karakteristisk for deltagerne i projekt Vendepunkter, at de enten har psykiske problemer eller sociale problemer, eller begge dele. Nogle af deltagerne er ’født med deres problemer’, dvs. er opvokset under vanskelige forhold, der har forårsaget en særlig belastningsgrad. Disse deltagere beskrives som ’tungere’ og er sværere at motivere, fordi de ikke har haft en lys periode i deres liv, som de kan huske tilbage på. Denne gruppe er kendetegnet ved i forforløbet i LAP at være mere åbne og modtagelige for at arbejde med deres problemstillinger, hvilket bl.a. skyldes en erkendelse af de psykiske problemer. Omvendt er det karakteristisk, at der også eksisterer en gruppe i projektet, som har haft en periode, hvor deres liv fungerede, men hvor der er opstået en social begivenhed, som har forløst sociale problemer, og som deraf har affødt psykiske problemer, herunder stressrelaterede. Disse deltagere var mere skeptiske og kritiske over for arbejdsredskaberne, ligesom et flertal ikke definerede deres problemer som psykiske, men som sociale. Projekt Vendepunkter henvender sig til borgere, der er ”psykisk sårbare”. Projektet har erfaret, at det er en fordel, at både sociale og behandlingskrævende problemer løses parallelt med den personlige udvikling, der iværksættes under forløbet, da disse problemer ellers spærrer for den kompetenceudvikling, der er målrettet arbejdsmarkedet. Følgende beskrivelse af problemernes karakteristika er baseret på deltagerne fra begge hold. 3.2 Psykiske problemer Enkelte deltagere har diagnoser i form af skizofreni, asperger syndrom, øvrig autisme, ADHD, maniodepressiv, skizoid. Andre deltagere har ikke en lægelig diagnose, men enten afventer en, indgår i afklaringsforløb i behandlingspsykiatrien eller har karaktertræk, der er sammenlignelige med de nævnte. LAP har i forforløbet den nødvendige ekspertise til at håndtere de psykiske problemstillinger grundet deres mangeårige erfaring med recovery; at komme sig på trods af en psykisk lidelse. Det er dog en forudsætning for deltagelse, at den enkelte er i stand til at reflektere over sit liv og deltage og fungere på et vist niveau. LAP har ligeledes ekspertise i kendskabet til det psykiatriske system, herunder behandlingsinstitutioner. Ekspertisen betyder, at projektlederen har kunnet anbefale, rådgive og identificere, hvor der bør sættes ind over for den enkelte, hvis vedkommende ikke har været afklaret med sin sygdom eller medicinering. 22 3.3 Sociale problemer Nogle af deltagerne har foruden de psykiske problemer også sociale problemer. Nogle deltagere har alene sociale problemer, som kan give psykiske bivirkninger i form af depression, misbrug, tristhed, ensomhed, angst, isolation, social fobi m.m. De sociale problemer kan henføres til familiemæssige problemstillinger og/eller bekymringer, økonomiske forsørgelsesproblemer, boligproblemer, helbredsmæssige problemer, stigmatiserings- samt misbrugsproblemer (stof og alkohol). Nogle deltagere har en type problemstilling, mens andre har flere. Særligt problemer i form af økonomi og forsørgelse påvirker mange af deltagernes psyke. I tråd hermed har mange af deltagerne et anstrengt forhold til systemet, særligt jobcentrene, der giver angstproblematikker, som fx angst for at miste forsørgelsesgrundlag og usikkerhed omkring fremtiden. Det er karakteristisk for deltagernes problemstillinger, at en samkoordinering mellem forvaltningerne og øvrige instansers indsats ville skabe kontinuitet for den enkeltes vej mod arbejdsmarkedet, da deltagerne ofte gør brug af flere kontakter. En væsentlig del af projektets formål har været at skabe en sammenhæng mellem forvaltningerne og de øvrige instansers tilbud, som tager afsæt i den enkelte deltagers individuelle udvikling og de behov, der opstå undervejs. 3.4 Grænser for problemstillinger Der eksisterer en række grænser for, hvilke typer af problemstillinger og graden af belastninger som projekt Vendepunkter kan rumme. Det er erfaringen, at personer, der har flere belastningsgrader i form af dårlig økonomi, hjemløshed, misbrug og øvrige sociale problemer, ikke er mulige at arbejde med i et fremtidsperspektiv i det gruppebaserede forforløb i LAP. I tråd hermed er det karakteristisk for denne målgruppe, at de ofte ikke kan formå at rumme et vist refleksionsniveau ift. arbejdet med dem selv, som recovery bygger på: ”Folk skal være et sted, hvor de kan, og hvor de vil, og hvor de samtidig kan reflektere. Et drive og et refleksionsniveau, hvor de har lyst til at ændre deres mål. At kunne se på sig selv.” Projektleder Foruden ovenstående grænser er det en erfaring, at deltagerne skal kunne forstå dansk. Tolkebistand besværliggør undervisningen. Ligeledes har projektlederen erfaret, at der ikke må være for mange misbrugere i projektet. I forbindelse med visitationen er det projektlederens konklusion, at projektet har formået at få den rette målgruppe. Der er dog eksempler på enkelte 23 personer, som var meget dårlige og karakteriseret ved ovenstående grænse ift. belastningsgrader. Disse deltagere faldt fra i projektet. 3.5 Match 2: En heterogen målgruppe Match 2 er en bred og differentieret gruppe af mennesker, som enten er på kanten til at være match 1 dvs. arbejdsmarkedsparat, eller på kanten til match 3, som er fritaget for aktivering. Det er karakteristisk for deltagerne i projekt Vendepunkter, at de er meget forskellige (se Bilag A for målgruppebeskrivelse og forløb). Mens flere af deltagerne indgår i psykiatrisk behandling, psykologbehandling og misbrugsbehandling, har støttekontaktpersoner og hjemmevejledere, har andre fysiske sygdomme m.m., er der eksempler på nogle, som formår at klare et praktikforløb, komme i job og starte uddannelse. Væksthuset har erfaret, at deltagerne er dårlige og ”tunge”, og deltagerne må derfor formodes at have været meget dårligere, da de begyndte i LAP, dvs. på grænsen til en match 3, men at de har fået redskaber fra LAP til at blive bedre. Nogle af deltagerne karakteriseres dog også som særligt motiverede i Væksthuset, hvilket også kan skyldes forforløbet. Det er karakteristisk for deltagerne, at ustabilitet i fremmøde gør sig gældende for 1/3 og særligt i fase 3 ved timeoptrapningen med tre dages mødepligt. Nogle deltagere er startet efter, at projektlederen aktivt og kontinuerligt har kontaktet dem. For andre gælder det, at de har børn, som giver fravær, andre igen har døgnrytmeproblemer, og derudover er der deltagere, som er meget skrøbelige psykisk. Projektlederen betegner gruppen af deltagere som meget diskussionslystne – både i grupperne og i undervisningen, og alle har deltaget aktivt i det omfang, de har haft kræfter til det. 3.6 Hvordan er det gået deltagerne? Deltagerne i projektet er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Forhold som har stor betydning for deres forløb i projektet og deltagernes perspektiver med hensyn til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Der er tale om meget individuelle forløb, hvor den enkelte deltager har fået udbytte af forforløbet i form af personlige og sociale kompetencer, og deltagere er blevet afklaret fx i forhold til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de skulle starte på den mere 24 arbejdsmarkedsrettede del. Enkelte har været så psykisk dårlige, at de ikke har kunnet starte eller er ophørt på projektet. For dem, der er kommet i Væksthuset, har den primære metode været praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Der er deltagere, som alene har været i eksterne praktikophold, mens andre alene har været i interne praktikophold i Væksthusets regi. Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikophold. Næsten halvdelen af de deltagere, der er kommet i Væksthuset, har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft gode oplevelser med praktik, og for nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår. Den anden halvdel af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastere tilknytning. Tre casebeskrivelser Med henblik på at belyse deltagernes forløb i projektet og hvad det giver og betyder for den enkelte deltager, gives nedenfor beskrivelse af tre deltageres forløb baseret på projektlederens oplysninger. Der er tale om tre cases. Den første case beskriver en mand på 50 år, som på grund af både økonomiske og sociale problemer samt misbrug ikke kommer i Væksthuset, men starter et behandlingsforløb. Den anden case er en ung mand på 25 år, som er indstillet til førtidspension, men som i løbet af projektet bliver mere interesseret i dagliglivet og mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet. Den tredje case er en kvinde, som har massive sociale problemer herunder problemer i forhold til sine børn. Hun får afklaring i forhold til børnene og kan derefter rette blikket mod arbejdsmarkedet og kommer via eget netværk i job. Mand alder 50 Deltageren er meget modløs i starten af forløbet. Har oplevet en social deroute og har økonomiske problemer, som han ikke selv kan overskue. 25 Er stærkt i tvivl om egne evner på arbejdsmarkedet trods lang arbejdserfaring, teknisk snilde og gode evner i forbindelse med problemløsning og tilrettelægning af praktiske opgaver. Lider af stresssymptomer som tankemylder, ondt i maven og depressioner. Har dårlig ryg og et massivt hashforbrug. Deltog aktivt i udviklingsforløbet i LAP, blev med tiden mere synlig og aktiv under forløbene, var villig til at se på sig selv og reflektere over egne handlinger, og hvad de medførte i forhold til at forbedre livskvaliteten generelt. Fik etableret kontakt med Voksenteamet på Østerbro med henblik på at få lavet en plan omkring økonomi og få støtte til at kunne overskue egne rettigheder. I slutningen af forløbet i LAP kom deltageren til den erkendelse, at hans hashmisbrug var en alvorlig hindring for hans muligheder for at kunne bestride et fremtidigt job, så i samråd med sin støttekontaktperson, blev der etableret et afvænningsforløb, som deltagren fortsatte i ved afslutningen af forløbet i LAP. Seneste melding fra deltageren er, at dette forløb er en succes, og deltageren forventer at blive stoffri. Efter endt behandlingsforløb er det planen, at deltageren skal aftale et arbejdspraktikforløb med jobcentret. Endemålet er at blive selvforsørgende og at kunne leve op til en social rolle, som han tidligere har haft. Mand alder 25 Deltageren møder frem uden håb om at kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet. Begrundelsen er dels diagnosticerede psykiske lidelser ADHD og OCD og massive søvnproblemer, som deltageren har lidt af fra barnsben. Problemer der medfører, at der er byttet rundt på dag og nat. Deltageren har prøvet alle former for behandling, uden at det har hjulpet. Han er indstillet til førtidspension og afventer, at sagsbehandling bliver afsluttet. Forventer selv, at det sker inden for en tidsramme på et par år. Deltageren er kvik og målrettet og begynder undervejs i forløbet at forbedre sin dagligdag ved hjælp af forskellige handleplaner, som han udvikler, når situationer opstår. Han bliver mere interesseret i dagliglivet og får mindre fokus på ”det uløselige søvnproblem”, der spærrer for muligheder. Bliver modtagelig for ideen om at skifte fokus på mulighederne for natarbejde i stedet for at have fokus på, at søvnproblemerne skal ”behandles”, før det er muligt at få arbejde. 26 Opdager at der er masser af muligheder for natarbejde, og at man oven i købet kan tjene mere ved det. Bliver herefter hurtig parat til praktikforløb og sendes før tid til forløb i Væksthuset. Væksthusets beskrivelse af deltagerens forløb i Væksthuset er: ”Borger er igennem forløbet blevet mere mødestabil, hvilket har vist sig ved, at han er mødt mere og mere i praktikkerne samt er blevet bedre til at møde i Væksthuset. Motivation og ansvar synes også at være steget, hvilket bl.a. har vist sig ved, at borger selv kommer mere og mere på banen i forhold til at finde praktikpladser.” Kvinde alder 37 Deltageren mødte frem med den indstilling, at ”det hele er de andres skyld”. Har haft et hårdt liv med psykopatisk mand. Et samliv som har været nedbrydende og endte med sammenbrud, hvorfor deltageren frivilligt fik sine børn anbragt, idet hun var klar over, at hun ikke selv kunne tage ansvar for dem, så længe hun var i psykisk krise. Det at komme på fode igen virker uoverskueligt. Specielt er det problematisk, at hun ikke kan få en afklaring med de myndigheder, der har hendes børn i familiepleje, med hensyn til, hvornår børnene kan komme hjem, og hvad de forventer af hende, for at hun kunne få overdraget ansvaret for børnene igen. Resultatet af denne uklarhed er, at deltageren virker ”lillepigeagtig/ansvarsløs til fest og ballade.” Fik stor gavn af at få talt ud om problemer og blive taget alvorlig. Fik løst boligproblem, så det ikke længere var hindring for at få børn hjem. Fik senere formidlet kontakt til frivillig socialrådgivning, der kunne hjælpe hende med sine rettigheder i forhold til børnene og med hjælp til at få gennemført en handlingsplan for børnenes anbringelse, og hvad der forventes af hende. Voksede derefter hurtigt og begyndte at tage ansvar for eget liv og selv virke aktivt for at forbedre egne vilkår og muligheder for beskæftigelse. Fik efter kort arbejdspraktik i Væksthuset fast arbejde igennem eget netværk. Væksthuset skriver følgende: ”Borger havde ved forløbets start de faglige kvalifikationer, men havde vanskeligt ved at tage den indledende kontakt til arbejdsmarkedet. Borger har nu genvundet en tilknytning til arbejdsmarkedet og er således selvforsørgende.” Status for deltagerne ved projektafslutning Der er foretaget en nærmere beskrivelse med status for samtlige 29 deltagere (Bilag A). 27 Ud af de 29 deltagere er der i alt 19 deltagere, der er overgået til Væksthuset med henblik på at komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er 10 af deltagerne, som har været for dårlige til at overgå til Væksthuset, eller som er ophørt og visiteret til behandling grundet dårligt psykisk helbred. Indsats, effekt og progression for de 29 deltagere er udarbejdet af Væksthuset og projekt Vendepunkter og foreligger som Bilag B. Opsummerende for projektets 29 deltagere kan vi sige følgende: Der er én deltager, som er i job, og seks deltagere, som er i gang, motiveret eller afventer praktik, og to deltagere er i uddannelse. En deltager er i intern arbejdsprøvning. Der er otte deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og to deltagere er indlagt. Der er tre deltagere, som har kontakt med LAP, hvor der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning til psykolog. Der er fire deltagere, som ud over deres psykiske sårbarhed, har et stort misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid En deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt. Vi kan således konstatere, at der er en tredjedel af deltagerne, som er kommet nærmere en tilknytning, hvoraf en er kommet i job og de øvrige deltagere er i gang med praktik, er i uddannelse eller afventer et næste skridt mod en tilknytning. To tredjedele er i den situation, at de er meget syge, indgår i behandling eller er indlagt. Nogle har ud over deres psykiske sårbarhed misbrugsproblemer, og hvor det er svært at se mulighederne for en nærmere tilknytning. For den store del er der tale om, at de bør overgå til førtidspension. 28 Metoder i projektet – forforløb i LAP 4 Dette kapitel belyser de anvendte metoder i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet i første forløb i LAP. Derudover foretages en uddybning af, hvad metoderne kan samt ændringer og justeringer. Samme beskrivelse af metoder foreligger for anden fase – det arbejdsmarkedsrettede forløb hos Væksthuset (se kapitel 5). Der eksisterer forskellige niveauer for metodernes anvendelighed, hvor nogle metoder kan karakteriseres som specifikke, hvorimod den overordnede metode bygger på projekt Vendepunkters konstruktion med et forforløb i LAP og efterfølgende praktikker i Væksthuset samt balancen mellem fællesskabsrettede og individuelle metoder. De specifikke metoder udgøres af: Recovery. Undervisningsforløb med målgruppen. Undervisere med brugerbaggrund. Idræt/motion. Brugermentorer. Netværk blandt mentorer. Coaching. Øvrige individuelle samtaler. 4.1 Recovery Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet bygger på den teoretiske recoverytilgang, der omhandler, hvordan den enkelte kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Generobre livet og opnå en meningsfuld tilværelse udgør nøgleord. Recovery betyder på dansk ”at komme sig”, som kan betyde flere forskellige ting, da recovery er en proces, hvorfor det at komme sig ikke nødvendigvis er målet, men at processen kan være at genopdage følelsen af et uafhængigt forhold til identitet og til ens liv. Recovery er en ”selvoplevelse”, som personen har udviklet på basis af mestring inden for livsområder, der af personen anses for vigtige. Det omfatter realiseringen af ens evne til at handle i ens egen interesse, at sætte egne mål og at afprøve ens styrker via personlig handling. Og ikke mindst opnåelse af en ny og værdifuld selvoplevelse, mening og håb. Recoveryteoriens fundamenter ligger til grund for de metodiske elementer, som forforløbet i projekt Vendepunkter udgøres af, hvorfor de skal forstås i lyset heraf. Det omfatter en række redskaber for en særlig målgruppe på 29 baggrund af et kendskab og en praksis for, hvad der kan virke og være medhjælpende til, at den enkelte opnår ejerskab over eget liv, som udgør målet for metoden. Faktorer, der kan fremme helbredelsesprocessen, kan bl.a. være, at brugeren indgydes håb/forventer fremgang i forhold til sociale relationer eksempelvis selvhjælpsgrupper og brugerens egen indsats. Opgaven for medarbejderen består således i at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte kan komme sig ved, at medarbejderen yder ekstern støtte og hjælp i processen. Det fællesskabsorienterede forforløb med individuelle tilpasninger Forforløbet er bygget op omkring et pædagogisk princip om, at den enkelte skal arbejde med sig selv i et fællesskab. Fællesskabet har med andre ord været et metodisk redskab, hvorudfra der arbejdes med recovery. Pædagogisk betyder fællesskabet, at deltagerne opnår nye bekendtskaber, ligesom fællesskabet har været en øvelse for dem, der har svært ved at omgås andre mennesker, eller som savner at møde andre mennesker. Man får i de brugerbasereder rammer for grupperne muligheder for at sætte ord på de enkeltes vanskeligheder og finde løsningsmuligheder. Man bryder tabuer og opdager, at man ikke er alene med problemerne. Deltagerne har i forforløbet været på hold, hvor de har fået kendskab til hinanden i løbet af de første 21 uger. I første periode har deltagerne mødt hinanden en gang ugentligt for herefter at trappe op til hhv. to og tre dage ud fra et forhøjet timeantal. Praksis i forforløbet i LAP har været, at deltagerne hver gang har haft fælles undervisning. Sideløbende hermed har deltagerne modtaget individuelle samtaler med projektlederen og/eller coachen, når der har eksisteret et behov herfor. Det er karakteristisk for forløbet, at jo længere tid, deltagerne har været i projektet, jo mere indvidrettet bliver processen i fællesskabet. Projektet har forsøgt at imødekomme individuelle behov fx ved, at nogle deltagere er overgået til Væksthuset tidligere end planlagt på baggrund af deltagernes egne ønsker. Undervisningsforløb med målgruppen Intentionen med undervisningsforløbet er, at deltagerne opnår kendskab til recovery og lærer at arbejde med det og opdager, at udvikling er mulig. Undervisningsforløbet arbejder med at give deltagerne håb om en fremtid på arbejdsmarkedet og arbejder med, at deltagerne tager ansvar for eget liv og aflægger klient/patientrollen. Deltagerne opnår viden om, hvordan man kan komme sig på trods af psykisk sygdom, og de udvikler redskaber til at 30 ændre egen situation og delagtiggøre andre i egne opnåede kompetencer. Dertil træner deltagerne deres sociale færdigheder. Undervisningens udformning har i forforløbet været baseret på oplæg fra underviserne. Herefter er deltagerne blevet inddelt i grupper, hvor de sammen har diskuteret og besvaret en række spørgsmål, der har knyttet sig til undervisningen. I gruppearbejdet har deltagerne diskuteret og reflekteret over, hvad de ønsker at forandre ved deres liv. Deltagerne har fået viden om faresignaler, risiko for stigmatisering m.m. og på den baggrund udviklet redskaber til fremtidige situationer. Gruppearbejdet har således lagt op til individuel besvarelse, men muligheden for spejlingen i grupper via diskussion har muliggjort inspiration og indsigt blandt deltagerne. 4.2 Undervisere med brugerbaggrund I forforløbet hos LAP indgik en medunderviser med tidligere brugerbaggrund inden for psykiatrien i fase 1, som hjalp projektlederen. Projektet har haft to forskellige medundervisere for hvert af de to hold. Medunderviserens funktioner har været flere. Først og fremmest fungerede medunderviseren som en rollemodel for de øvrige deltagere. Rollemodel forstået som, at medunderviseren i kraft af sin fortid fungerede som et eksempel på en, der med succes var ”kommet ud på den anden side” trods en baggrund med psykisk sårbarhed. Dertil var medunderviseren med til at skabe et trygt miljø i indfasningsforløbet hos deltagerne, således at deltagerne følte sig velkomne og forstået, hvor den gensidige erfaringsudveksling udgjorde et led heri. Medunderviseren havde dertil forskellige funktioner. Når projektlederen havde gennemgået den mere teoretiske forståelse af recovery, har medunderviseren efterfølgende suppleret dette ud fra en praktisk forståelse, dvs. hvordan medunderviseren har anvendt recoveryprocessen ift. eget liv. Medunderviseren har hjulpet de grupper, der har haft behov for at diskutere de udleverede spørgsmål i forhold til at reflektere og diskutere emnerne. Dertil fungerede medunderviseren som et spejl blandt grupperne, der kunne trække på egne erfaringer med recoveryredskaber. For hold 2 gjaldt det, at medunderviseren også tog med deltagerne til idræt hos Kæmperne for at bakke op omkring denne proces. Erfaringen med medunderviserne blandt projektleder og deltagere er udelukkende positive. Nogle af deltagerne uddyber dette med, at gruppearbejdet opleves mere seriøst, når en medarbejder fra Vendepunkter såsom en medunderviser deltager. Det har givet diskussionerne i grupperne struktur samt opsamling i forhold til pointer. 31 Brugermentor Intentionen i startforløbet af projekt Vendepunkter var, at deltagerne skulle have en række mentorer tilknyttet på forskellig vis, som kunne give den enkelte sparring og følge op omkring dennes forløb. En af disse mentorer var brugermentoren. Brugermentoren kan betragtes som et velegnet metodisk redskab til målgruppen, der på baggrund af egen fortid inden for psykiatrien kan hjælpe den enkelte deltager med stort og småt. Formålet med brugermentorerne var dels at fungere som rollemodel ift. at indgyde håb om bedring, dels at give råd og vejledning om, hvordan deltageren kan håndtere vanskelige situationer på en arbejdsplads i praktikforløbet. Brugermentorerne er uddannet under LAP’s egne recoverymentorforløb. Brugermentorerne er selv tidligere psykiatribrugere. Hver enkelt deltager skulle have tilknyttet en brugermentor, som skulle følge deltageren under hele forløbet i Vendepunkter og yde støtte undervejs i det omfang, den enkelte havde behov herfor. Erfaringen med brugermentorerne blev et kortsigtet forsøg og kun for hold 1, da brugermentorerne ikke viste sig at være klædt tilstrækkeligt på til at varetage opgaven ift. de problemstillinger, som deltagerne har. Erstatningen for brugermentorerne blev i stedet et tilbud til deltagerne om yderligere individuelle samtaler efter behov med projektlederen i LAP eller underviseren fra Konsulentkompagniet. Grundet det korte forløb med brugermentorerne, blev brugermentornetværket aldrig en realitet. Brugermentornetværket havde til formål at fungere som et kolleganetværk, hvor mentorerne mødtes hver 14. dag og udvekslede erfaringer. Coaching Formålet med coaching er at frigøre potentialer i mennesker. En coach kan siges at være en hjælpende hånd til at opdage uudnyttede ressourcer, herunder skjulte og kreative talenter. En coach kan via spørgeteknikker identificere mål og hjælpe med at strukturere, målrette og fastholde en indsats hen i mod opfyldelsen af målene, herunder en støtte til at overvinde forhindringer. I projekt Vendepunkter kan denne metodik siges at være givende for det individuelle selvværd, da deltagerne kan have svært ved at overskue, hvordan de identificerer lyst og ønsker for fremtiden og ikke mindst, hvordan de kommer dertil. Som led i recoverytanken, udgør coachfunktionen en støttende funktion for den enkeltes proces, ligesom coachfunktionen først og 32 fremmest kan være et redskab til at identificere den enkeltes mål, hvis deltageren har svært ved at finde frem til disse. Coachingen var oprindelig tiltænkt mentorerne i netværksarbejdet. Coachingen skulle være en hjælp for brugermentoren til at finde løsningsmuligheder på de problemstillinger, der kunne opstå med den enkelte deltager. Som tidligere nævnt fik brugermentorens funktion ikke en fast forankring i projektet. Coachingen blev i stedet et tilbud til de deltagere, som havde et behov for en ekstra støtte. Coaching har indgået som en naturlig del af udviklingsforløbet. Coachens funktion trådte dog særligt i kraft i slutningen af forforløbet, inden deltagerne overgik til Væksthuset, og var ligeledes et tilbud under forløbet i Væksthuset. 4.3 Individuelle samtaler Det har været en mulighed for deltagerne at få individuelle samtaler fra underviseren/projektlederen i LAP, som har kunnet bakke op omkring den enkeltes recoveryproces og øvrige problematikker. Formålet med samtalerne er at følge den enkeltes forløb og forsikre, at deltagerne ikke tabes i processen. Dertil er formålet med samtalerne at yde støtte, som den enkelte måtte have behov for. Projektlederen har mange års erfaring i arbejdet med målgruppen og kender til de barrierer og problematikker, som målgruppen enten har, eller som de kan få i forløbet, hvor de arbejder med dem selv. Projektlederen har således kendskab til løsningsmuligheder inden for feltet, hvad enten løsningen omhandler ekspertise udefra eller udgøres af en særlig støtte i processen. I praksis har alle deltagere haft samtaler i starten og særligt i slutningen af forforløbet. Projektlederen har været den hovedansvarlige og har fungeret som en slags tovholder og mentor for den enkeltes forløb – fra kontaktetableringen til slutforløbet i Væksthuset. Dette for at sikre en vis kontinuitet og progression. Deltagerne har således fået et godt kendskab til projektlederen – både pga. de individuelle samtaler og pga. undervisningen i første del af forforløbet. Hvis deltageren har haft behov for ydereligere samtaler, har det været muligt at få det – taget højde for ressourcer og øvrige sager, der har hastet. I tråd hermed har coachen suppleret med kapacitet i forhold til at varetage samtaler jf. forrige afsnit. 33 4.4 Idræt/motion hos Kæmperne Idræt er i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet en aktivitet, der i første fase har været med til at styrke det sociale fællesskab blandt deltagerne i gruppen. Det er inden for det psykiatriske område dokumenteret, at mennesker med psykiske lidelser har stor gavn af at motionere. Motion virker angst- og stressdæmpende og forebygger livsstilssygdomme. Ifølge Psykiatrifonden har fysisk træning vist sig at have en positiv effekt på psykiske sygdomme enten som tillæg til eller erstatning for den medicinske behandling. Mennesker med psykisk sygdom har undertiden lavt selvværd og har svært ved at indgå i sociale netværk. Motion kan bidrage til et inspirerende fællesskab, og det kan virke afstigmatiserende for både den enkelte og psykisk syge generelt (Psykiatrifonden). Idrætten har i projekt Vendepunkter indgået sideløbende med undervisningen i første forløb. Deltagerne har haft 3 timers obligatorisk idræt, som deltagerne går til på andre dage end på undervisningsdagen. Resten af projektperioden er idræt et frivilligt og gratis tilbud, og deltagerne har fået et årskort til Kæmperne, hvor idrætten udbydes. Projekt Vendepunkter fik i praksis blandede erfaringer med at integrere idræt i forløbet. Det er karakteristisk for hold 1, at idrætten ikke var struktureret og skemalagt tilstrækkeligt, hvorfor succesen ikke var stor. Fleksibiliteten i organiseringen fik for mange deltagere til ikke at komme i tilbuddet. For hold 2 blev idrætten skemalagt og inkorporeret i fase 1, forløb 1, således at det blev et krav at deltage i idræt. Dertil deltog medunderviseren for at skabe en ramme for mødedeltagelse. Projektlederen vurderer, at kravet om deltagelse i tilbuddet udgør en svær balance, da ”… man jo ikke kan tvinge folk til at stå skoleret”, ligesom deltagerne kan have forskellige fysiske skavanker. Erfaringen med idrætten overordnet set fra deltagerne er, at idrætten har været en idé til at indtænke fællesskabet og styrke dette socialt på anden vis, men at andre former for sociale tilbud kunne være en mulighed i stedet for idræt, fx kanalrundfart, museumsbesøg m.m. Idrætten har således været givtig i forhold til at skabe en samhørighed blandt deltagerne, hvor deltagernes problemer ikke udgør primus motor for deltagelse. Projektlederne har også set det som et vigtigt velværeværktøj. 34 5 5.1 Metoder i projektet – Væksthuset Den individuelle tilgang til arbejdsmarkedet Hvor forløbet i LAP har til hensigt at styrke den enkelte og identificere, hvad den enkelte person ønsker sig af fremtiden, har forløbet i Væksthuset til formål at præsentere den arbejdsmarkedsrettede del. Deltagerne har i forløbet i Væksthuset haft mulighed for at afprøve arbejdsmarkedet i form af praktikophold for på den baggrund at blive mere afklarede om, hvilken type arbejdskraft og branche de ønsker sig af fremtiden, og hvor meget den enkelte har kunnet klare. Arbejdsmarkedet er således i fokus, og deltagernes problemstillinger er trådt i baggrunden og/eller, der arbejdes med disse sideløbende med en arbejdsmarkedsrettet tilgang. Væksthuset har arbejdet med en palet af specifikke metodiske elementer. Dette kapitel bygger på erfaringerne af de anvendte metodikker i projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet. Hvad metoderne kan, ændringer og justeringer af metoderne, vil indgå i dette afsnit. Det er karakteristisk for forløbet i Væksthuset, at der lægges vægt på det individrettede forløb. Det hænger sammen med, at deltagerne skal finde frem til, hvad de ønsker sig af fremtiden, og hvor meget de kan klare, når det gælder arbejdsmarkedet. De metodiske redskaber for at fremme denne proces er derfor overvejende individrettede i form af praktikker og virksomhedskonsulenter. Den enkelte har fået udarbejdet en plan for praktikplacering, kontakt til virksomheder og indgåelse af aftaler om praktikforløbet. En plan, der afhænger af, hvor deltageren er i forhold til at indgå et praktikforløb, og som der følges op på i samarbejde med virksomhedskonsulenten. Som udgangspunkt lægges der planer for hver uge ved siden af den overordnede masterplan, som indeholder opgaver og aktiviteter, som svarer til et 25 timers forløb. Det fællesskabsorienterede element er forsøgt inkorporeret i forløbet i Væksthuset, således at deltagerne stadig har en tilknytning til den gruppe, som de har fulgt i forforløbet under LAP. De fællesskabsorienterede elementer omhandler bl.a. virksomhedsbesøg og dannelsen af en netværksgruppe. LAP har fungeret som basis, hvor deltagerne stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen. 5.2 Praktik i Væksthuset Formålet med praktik i Væksthuset er, at deltagerne får prøvet kræfter af med arbejdsmarkedet og/eller bliver afklarede med ønsker for, hvad de vil, hvad de kan, og hvor meget de kan klare. Dette betyder også, at hvis deltageren har et ønske om en læreplads eller uddannelse, arbejdes der hen imod dette mål og ikke praktik. 35 Det enkelte praktikophold varer 4 uger. Derpå skal deltageren sendes ud i praktik på ny. Praktikforløbet kan forlænges, hvis deltageren eller virksomheden ønsker det. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Væksthuset opererer med tre varianter: snusepraktik ift. en branche, som den enkelte gerne vil vide mere om, afklaringspraktik (få mulighed for at undersøge om en specifik branche eller et fag matcher ens kvalifikationer, evner, ønsker, evt. skånehensyn osv.) samt træningspraktik (opkvalificering således, at man kan varetage jobbet på lige vilkår med andre). Der kan dog også være tale om at man skal træne samvær med andre mennesker, træne at styre sit temperament eller lignende). Derudover gennemføres arbejdsprøvninger, hvor der er specifikt fokus på at afprøve, hvor mange timer en borger kan arbejde om ugen, samt hvilke opgaver hun/han kan løse. Væksthuset har et netværk af virksomheder, som de kan formidle en praktik til. Dette er dog ikke ensbetydende med, at deltagerne kun sendes ud til disse steder, da der tages udgangspunkt i borgerens ønske i forhold til arbejdsmarkedet, som ikke nødvendigvis ligger inden for dette netværk. Væksthuset kan også tilbyde interne praktikker i Væksthusets køkken, itværkstedet eller i snedkerværkstedet, hvor der er mulighed for at producere trækvogne til Zoologisk Have. Derudover er der ’udehold’, som vedligeholder grønne områder samt en kørselsafdeling, som løser opgaver for bl.a. Interflora og kører med mad til ældre. Der er deltagere, som bliver tilmeldt Væksthuset i Sundholm, som er tilrettelagt som et gruppeforløb, hvor der er virksomhedskonsulenter, der kan coache den enkelte og hjælpe deltagerne med at udarbejde cv, ansøgninger, præsentationer m.m. I projektbeskrivelsen var det tiltænkt, at deltagerne skulle indgå i praktik 25 timer ugentligt. Hvis deltageren ikke kan indgå i et forløb fysisk af 25 timer, lægges der i stedet en plan, hvor deltageren får hjemmearbejdsopgaver, som har til formål at opjustere timeantallet på praktikstedet. Ved siden af praktikforløbet er udgangspunktet, at der er en tæt opfølgning og dialog mellem virksomhedskonsulent og deltager enten telefonisk eller ved personligt møde, ca. hver 14. dag. Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikopholdene. Der er kortlagt information om 19 af deltagernes forløb i Væksthuset. I alt har 6 deltagere været i ekstern praktik eller har gennemført. Der er 3 deltagere, som er eller havde været i intern praktik. En deltager, som havde været i intern praktik, har også været en uge i ekstern praktik. En deltager, som 36 var i ekstern praktik, faldt senere fra. En deltager afventer afklaring til fleksjob. Der er således deltagere, som har gode oplevelser med praktik og nogle, hvor perspektivet fremover fx kan være et skånejob eller lignende afhængig af jobcentrets vurdering. Andre har mindre gode erfaringer, fordi praktikopholdet ikke har ført til mere. De resterende 9 deltagere er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastansættelse. 5.3 Virksomhedskonsulent Hver deltager er i Væksthuset blevet tilknyttet en virksomhedskonsulent, hvor den enkelte deltager har fået lagt en plan for forløbet. Virksomhedskonsulentens funktion har haft til formål at hjælpe den enkelte med afklaring i forhold til job – eller uddannelsesønsker, og som oftest søges afklaret via praktikker. Formålet med virksomhedskonsulentens funktion er at agere som tovholder for den enkeltes forløb og på den måde være en kontaktperson, som deltageren kan støtte sig til i forløbet, ligesom deltageren havde kontakt til medarbejderne i LAP. Virksomhedskonsulenterne og deltagerne har lagt individuelle planer for afklaringsprocessen i forhold til, hvad den enkelte har af mål. Forskellige spørgsmål tages op, som fx hvordan kan man sælge sin historie til en arbejdsgiver? I planen tages der udgangspunkt i deltagernes kompetencer samt ønsker – og ikke deres arbejdsmarkedserfaring. Praksis er, at der lægges flere planer. Virksomhedskonsulentens rolle har, alt efter den enkeltes behov, været at hjælpe den enkelte med at afklare ønsker for praktik og opfølgning på praktikansøgninger, etablering af kontakt til virksomheder ift. praktik, tage med til samtaler ift. praktik m.m. I praktikperioden har virksomhedskonsulenten haft løbende samtaler enten telefonisk eller ved personligt møde med deltagerne. Virksomhedskonsulenten har således fungeret som en tovholder og en igangsætter for det arbejdsmarkedsrettede forløb, der sørger for organiseringen af praktikforløbene og systematiserer processen i forhold til hjælp og initiativer på baggrund af deres viden om systemet. 37 5.4 Kontaktpersoner på arbejdspladsen Kontaktpersonen på arbejdspladsen er den, der indgås aftale med vedrørende praktikforløbet. Deltageren, virksomhedskonsulenten og kontaktpersonen aftaler ved opstart af praktikforløbet, hvordan praktikken skal forløbe, og om der skal tages højde for eventuelle særlige aftaler eller skånehensyn. Kontaktpersonen kan støtte processen på arbejdspladsen og fungere som sparringsparter og formidler, hvis der opstår problemer i forbindelse med praktikken. Kontaktpersonen har ansvaret for de ting, som foregår i praktikken. Deltagerne beretter om generel introforløb, oplæring eller en kontaktperson i form af ”en mester”, ”lederen” eller lignende, som de er blevet introduceret til i praktikken. 5.5 Netværksgruppe Formålet med netværksgruppen er, at deltagerne kan bevare fællesskabet fra gruppen, som blev dannet i LAP. Via etableringen af netværksgruppen kunne deltagerne følge med i hinandens forløb samt drøfte problemer, yde sparring og hjælpe hinanden med at finde løsningsforslag. Deltagerne skulle i netværksgruppen således mødes en gang ugentligt, når de var i praktik. Etableringen af netværksgruppen og virksomhedsbesøgene er nye initiativer, da Væksthuset normalt ikke har deltagere, der har været i et forløb forinden, hvor et formål også er at bevare et fællesskab. Væksthuset havde organiseret temaer for netværksgruppen, der omhandlede tanker om vejen tilbage til arbejdsmarkedet, beskrivelse af sociale og faglige kompetencer i forhold til ansøgning og samtale og lignende. Praksis for netværksgruppen er, at den ikke var tilstrækkelig organiseret og struktureret. For deltagerne på hold 1 var succesen begrænset, da kun få deltagere mødte op – oftest fordi de var i praktikforløb og ønskede at prioritere dette. Derfor blev netværksgruppen mere struktureret for deltagerne på hold 2 på den måde, at deltagerne fra første dag i Væksthuset vidste, hvilken dag og i hvilket tidsrum netværksgruppen mødtes. Deltagerne fik på hold 2 således et skoleskema for, hvornår de skulle mødes, herunder også ift. virksomhedsbesøg (se Bilag B). For de deltagere, som var i praktik, var der dog ikke mødepligt, da Væksthuset arbejder ud fra en forståelse af, at arbejdsmarkedet er det element, der skal prioriteres først. Nogle af netværksmøderne blev endvidere forankret i LAP, der kunne imødekomme det fællesskab og den atmosfære, som deltagerne havde kendskab til her fra. Det er især deltagerne på hold 2, som har udtalt, at de savnede fællesskabsrammen, som de endvidere beskrev som anderledes i Væksthuset end i LAP. 38 På baggrund af ovenstående er det en erfaring i projekt Vendepunkter, at for at netværksgrupper kan fungere, skal der være et relevant indhold at mødes omkring, hvis de skal fungere efter hensigten. Dertil er det en erfaring, at der i organiseringen bør tages hensyn til dem, der er i praktik, og til dem, der ikke er. 5.6 Virksomhedsbesøg Formålet med virksomhedsbesøgene var, at deltagerne fik indblik i forskellige typer af arbejdspladser og fik viden om, hvad det vil sige at arbejde på en ordinær arbejdsplads. For mange af deltagernes vedkommende er det enten mange år siden, de sidst har haft arbejde, eller de har aldrig arbejdet. Det underliggende element i virksomhedsbesøgene kan derved også siges at have til formål at fjerne mystikken og angsten for det fremmede ved at få indblik heri. Dertil var intentionen med virksomhedsbesøgene også et forsøg på at bevare det fællesskab, som deltagerne kendte fra forforløbet. Væksthuset udbyder også løbende virksomhedsbesøg, som deltagerne kan komme med på. Virksomhedsbesøgene blev organiseret for hold 2 i ’skoleskemaet’ (Bilag B), hvor virksomhedsbesøgene var fastsat til en gang ugentligt i opstarten af Væksthusets første forløb. Gruppen tog af sted sammen med en virksomhedskonsulent. Deltagerne har været på besøg hos: Post Danmark, Merriot Hotel, en blomsterhandler og Samadhi-Spa, hvor en deltager var i praktik, og som kunne fortælle de øvrige deltagere om, hvordan det var at komme ud på en arbejdsplads. Virksomhedsbesøgene blev modtaget med blandede tilbagemeldinger fra deltagerne. Nogle af deltagerne rettede en kritik af besøgene, som blev taget til efterretning. Kritikken omhandlede bl.a. manglende mening og relevans med besøgene, fordi de ikke kunne identificere sig med de virksomheder, som de havde været på besøg hos. Kritikken var endvidere, at en afklaring om relevans for den enkelte kunne have fundet sted inden besøget. På den baggrund meldte virksomhedskonsulenterne ud, at deltagerne fik lov til at være medstemmende i forhold til, hvilke typer af virksomheder de skulle besøge. Samtidig var der et ønske hos deltagerne om at bevare fællesskabet fra LAP. Konteksten og aktiviteten har derved en betydning for, under hvilke forhold fællesskabet kan fungere. 5.7 Overgangen mellem LAP og Væksthuset En megen vigtig del af projektet har været at skabe en glidende overgang mellem de to faser, således at deltagerne oplever en kontinuitet i forløbet og 39 opfatter projektet som et og samme projekt, selvom de to forløb indholdsmæssigt og geografisk er forskellige. Overgangen fra forløbet i LAP til Væksthuset var organiseret således, at virksomhedskonsulenterne kom på et enkelt besøg i LAP for at vise, hvem de var og fortælle om Væksthuset. I praksis har denne overgang ikke fungeret optimalt, da kontinuiteten mellem de to forløb ikke fungerede tilstrækkeligt. Overgangen kan derfor i praksis mere beskrives som en skæringsdato end et reelt glidende forløb. Problemerne ved overgangen er blevet påpeget af alle parter, dvs. deltagerne, virksomhedskonsulenterne og underviserne i LAP. Deltagerne har specielt rettet kritikken mod manglende informationer om, hvad Væksthuset var, herunder hvad deltagerne kunne forvente at gå ind til. Deltagerne har oplevet en manglende forståelse af, hvem de var, herunder hensyntagen til deres psykiske eller sociale problemstillinger samt forskellige forventninger om forløbet i Væksthuset, som særligt forforløbet gav anledning til. Det blev forsøgt at tage højde for nogle af kritikpunkterne, idet Væksthuset i forhold til deltagerne på hold 2 forsøgte at skabe en bedre overgang ved at udarbejde et mere struktureret forløb. Dette skete i form af et skema, hvor deltagerne i Væksthuset blev introduceret til aktiviteterne, så de præcist vidste, hvad de skulle i form af fx gruppemøder og virksomhedsbesøg. 40 6 Brugernes vurdering af Vendepunkter Dette kapitel bygger på deltagernes egne beskrivelser og vurderinger af projekt Vendepunkter, herunder de metodiske elementer. Alle deltagere, som havde lyst og mødte op, er blevet interviewet. Deltagerne vil i dette kapitel vurdere udbyttet af recoveryundervisningen fra forforløbet i LAP, idræt fra Kæmperne, udbyttet af praktikforløbene fra Væksthuset, kontaktpersoner i hhv. LAP og Væksthuset samt vurdering af timetallet, der gradvist er øget i projektet. Deltagerne har i forforløbet fået kendskab til recoveryteorien, og som indledning vil deltagernes overvejelser om, hvorvidt og hvordan de kan bruge denne teori i praksis blive belyst. 6.1 Udbytte af recoveryundervisningen Recoveryteorien indebærer refleksioner over, hvad mennesket ønsker at forandre ved sit liv, og hvordan mennesket kan forandre det via teknikker. Deltagerne finder denne type undervisning meget relevant i forhold til deres egen situation. Det psykologiske element i undervisningen har nogle af deltagerne taget til sig i forhold til at opnå viden om at være psykiatribruger, og hvordan de henvender sig til underviseren for at få mere viden om og erfaringer med brug af redskaberne. Nogle deltagere anvender undervisningen til at få idéer og input i deres videre liv, mens andre aktivt tager det undervisningsmateriale frem derhjemme, som kan være velegnet til at få sat tankerne i gang. Flere giver eksempler på, at de konkret anvender redskaberne fra undervisningsmaterialet i dagligdagen til at håndtere ’faresignaler’: ”Det er helt sikkert noget, jeg kan bruge. Jeg kan godt mærke lige nu, at det går den forkerte vej, så jeg har købt 5 forskellige vækkeure. Det er en metode til at klare mit problem med en skæv døgnrytme. Det er bevidstheden om et faresignal, så jeg ved, at jeg er nødt til at gøre noget. Jeg har også fået en til at ringe til mig hver morgen.” ”Den bevidsthed, jeg har fået omkring det, er vigtig i forhold til at agere aktivt, når jeg begynder at mærke, at sygdommen rør på sig.” Der synes dog at eksistere en forskel blandt deltagerne i forhold til, i hvilket omfang recovery er brugbart. Forskellen synes særligt at være fremtrædende i forhold til dem, som er ”født med sygdommen”, og dem som ser deres psykiske problemer som en følge af uløste sociale problemer. 41 For førstnævnte gruppe gælder det, at de er afklarede om deres sygdomsforløb og derfor også afklarede omkring redskaber til at håndtere deres problemstillinger: ” (…) det er gavnligt at få det ridset op, men jeg har mine egne overlevelsesteknikker og værktøjer, fordi jeg altid har været syg.” For denne gruppe kan forforløbet derfor komme til at handle om at udfordre dem på anden vis, da de er afklarede i forhold til, hvad deres problem er, og hvad de vil. Ressourcer bliver for denne gruppe mere koncentreret omkring udviklingen af nye håndteringskompetencer, som mere direkte er målrettet afklaring af sociale problemer og udvikling af ressourcer brugbare i forbindelse med en forberedelse til arbejdsmarkedet. Omvendt vurderes recovery brugbart for dem, der endnu ikke er afklarede omkring deres sygdomsforløb, og som mangler redskaber til at håndtere den: ”Det har været godt for mig, fordi det her sygdomsforløb er nyt for mig. Så recoveryforløbet har givet mig en hel palet af værktøjer til at plukke af, og der har jeg hevet nogle ud, fx mine trickere (…) hvad er det for nogle situationer, jeg skal passe på med at kaste mig ud i, så jeg ikke overbebyrder mig selv med projekter. Altså, evnen til at sige fra.” Recovery kan derved siges at være et værdifuldt redskab til at afklare deltagerne ved at igangsætte refleksioner, som de kan håndtere ud fra de øvrige redskaber, som metoden lægger op til. 6.2 Idræt Et af de mere synlige værktøjer i projektet omhandler idræt, som kan være givtigt for målgruppen med psykisk lidelse, da motion kan være angst- og stressdæmpende. Alle deltagere har fået et gratis medlemskab til idræt hos Kæmperne. Idrætten indgik som et obligatorisk element i forforløbet. Idrætten udgør 3 timer med opvarmning, boldspil, svømning, yoga, afspænding m.m. Der eksisterer forskellige holdninger til idrætten. Nogle deltagere har selv skabt deres eget motionsforløb, da de ikke fysisk kan være med i aktiviteterne hos Kæmperne: ”Jeg kan ikke svømme eller spille fodbold… jeg går bare ture i stedet for.” ”Fysisk er det for hårdt, for jeg har det ikke så godt dagene efter. Der er for meget boldleg. Jeg er mere gå typen, fordi jeg har hofteproblemer.” 42 De deltagere, der ikke kan være med i idrætten pga. fysiske skavanker, har udviklet deres egne måder at løse problemet på ved at gå ture. Idrætten er derved et element, som har sat sig fast i bevidstheden. Andre deltagere vurderer idrætstilbuddet mere positivt, fordi tilbuddet er gratis, og ellers ikke ville være en økonomisk prioritering i budgettet. Samtidig vurderer samme gruppe, at idrætten også er givtig i forhold til psyken: ”Jeg bruger det. Jeg spiller så også fodbold ved siden af. Jeg har svært ved at sidde stille, det er også derfor, at mine tanker flyver.” Overordnet er det erfaringen, at idrætstilbuddet skal være obligatorisk og indgå i skemaet. På den anden side udtaler flere af deltagerne, at de mest af alt kommer for fællesskabets skyld, og at dette ligeså vel kunne styrkes på anden vis end ved idræt: ”Det betyder, at vi har et andet forum udover at sidde her og snakke om vores problemer. Det betyder noget, for så har vi et fællesskab udenfor.” ”… men det kunne jo også gøres på en anden måde, det behøver jo ikke være idræt (…) Jeg kunne bare godt tænke mig et andet forum udover idræt.” Idrætten har således været givtig i forhold til at skabe en samhørighed blandt deltagerne, hvor deltagernes problemer ikke er primus motor, men hvor der skabes et fællesskab omkring konkrete aktiviteter. 6.3 Udbytte af praktik Et af projekt Vendepunkters fundamentale metoder bygger på at få deltagerne i praktik, som er organiseret under Væksthuset. Der er kortlagt information om 19 af deltagernes forløb i Væksthuset. I alt har 6 deltagere været i ekstern praktik eller har gennemført. Der er 3 deltagere, som er eller havde været i intern praktik. En deltager, som havde været i intern praktik, har også været en uge i ekstern praktik. En deltager, som var i ekstern praktik, faldt senere fra. De resterende 10 deltagere er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom, ustabilt fremmøde eller manglende kontakt til borger og er stoppet, afventer afklaring til fleksjob, eller er i gang med at søge praktikstillinger. Overordnet udtrykker deltagerne, som har gennemført eller deltaget i intern praktik, at de har været glade for praktikforløbet. Deltagerne har forskellige vurderinger af formålet med praktikforløb. Praktikkens formål i form af et reelt jobperspektiv er for nogle det vigtigste: 43 ”Der skal være et helt klart mål med praktikken (…) Hvis de kunne sige, om man kan få et job med løntilskud eller fleksjob i det arbejde, man laver, så ville det være fantastisk, for jeg har brug for at vide, hvor min energi skal ligge i forhold til det praktiksted.” Andre deltagere ser derimod praktikken som en mulighed for at prøve sig selv af eller skabe netværk: ”Selvom man ikke får noget ud af det i form af penge, så får man jo noget ud af det i forhold til det, om man kan varetage et job. Jeg gør det for at komme op i et vist gear igen.” ”En af fordelene ved en praktikplads er, at hvis det er det rigtige sted, så er der mulighed for at netværke (…) selvom jeg kommer i praktik i en virksomhed, og der ikke er job lige nu, så betyder det jo ikke, at der ikke er et job om 5 år.” Nogle deltagere mener, at det er vigtigt, at praktikken er et sted, som er relevant for et senere forløb: ”Det handler jo om at lave det, der er relevant for det, vi skal i gang med.” Alt i alt kan man sige, at deltagerne vurderer praktikkens formål og indhold forskelligt. Dette synes i høj grad at hænge sammen med, hvor afklarede deltagerne er med, hvad de vil, om de har tidligere arbejdsmarkedserfaring, og om de kan se mulighederne i at bruge praktikken til netop at afprøve dem selv personligt uanset branche og jobperspektiv. 6.4 Kontaktpersoner i projekt Vendepunkter og funktion De forskellige aktiviteter, som deltagerne har deltaget i – praktik, idræt og undervisning – er i forløbet blevet fulgt op af forskellige kontaktpersoner: virksomhedskonsulenterne fra Væksthuset og evt. praktikværter samt underviserne fra LAP. Kontaktpersonerne har på forskellig vis hjulpet deltagerne i det forløb, de var i, og har således været bindeleddet i metodernes afprøvning. Der eksisterer forskellige erfaringer og vurderinger af disse kontaktpersoner og deres brugbarhed blandt deltagerne. Erfaringen med virksomhedskonsulenterne vurderes af deltagerne mest af alt som personer, der er gode til at være tovholdere for den enkeltes forløb. Dette stemmer overnes med den rolle, som virksomhedskonsulenterne var tiltænkt. Rollen som tovholder beskrives som den, der kan hjælpe den enkelte med at finde eller genvinde motivationen for at søge praktikker samt give inspiration til stillinger og endvidere følge op herpå. Et vigtigt element i tovholderfunktionen er at holde den røde tråd i forløbet for den enkelte, og dette gælder særligt praktiksøgningerne: 44 ”Jeg har været tilbagevendende med det, jeg havde lavet, og han har hørt, hvordan det gik med løbende samtaler med mig. Jeg ville selv gøre det med praktikken. Men han kan bruges til mange andre ting, fx hvordan jeg søger fleksjob, arbejdsprøvning…” Virksomhedskonsulentens funktion som tovholder vurderes særlig vigtig for deltagere, der har søgt mange praktikstillinger, hvor virksomhedskonsulenten har opmuntret deltageren til at søge videre: ”Det er vigtigt ift. at nogle dage har jeg mange ressourcer, men andre dage har jeg ikke, og der bruger jeg meget energi på afslag. Det kan være tungt.” Der er dog også eksempler på, at deltagerne mener, at virksomhedskonsulenterne ikke har været gode nok til at tage udgangspunkt i det, deltageren ønsker, og i hvilket tempo tingene skal foregå. Flere deltagere har haft en oplevelse af, at virksomhedskonsulenterne betragtede dem som parate til praktikker lige fra begyndelsen ved overgangen fra LAP: ”Jeg synes ikke rigtig, at de kunne se mig som person. De var for firkantede – bare ud på arbejdsmarkedet.” ” … Det er sådan lidt ”kom nu”. ” ”De snakker ikke noget om ens situation, men at du er her og nu, og nu ser vi fremad. De ser ikke på grunden. Og de spørger ikke til, om der er brug for medicin, behandling, eller om man får det, der kan gøre en klar til et videre forløb.” Der er flere eksempler på, at deltagerne har oplevet, at virksomhedskonsulenterne havde forventninger til, at deltagerne kunne imødekomme en praktik fra starten. Det er en erfaring, at særligt dem, som ikke vidste, hvad de ville, og som i forvejen havde svært ved at sige fra, senere i forløbet fik problemer – særlig da de blev konfronteret med virkeligheden. Det er således en erfaring i projektet, at virksomhedskonsulenten bør foretage flere afvejninger og individuelle hensyn i forhold til den enkeltes behov og forventninger. Omvendt eksisterer der deltagere, som ved, hvad de vil, men som ikke kan finde en praktikplads, og som kan have tendens til at gå i stå, hvis de ikke sendes ud inden for en rimelig tidsperiode. 6.5 Individuelle samtaler Foruden virksomhedskonsulenterne har deltagerne også modtaget individuelle samtaler med enten projektlederen eller coachen – både i forforløbet i LAP og i forløbet i Væksthuset – vel at mærke, hvis deltageren havde behov herfor. 45 Deltagerne beskriver underviserne som nogle, de har brugt til at diskutere fremtiden med, hjælp med kontakten i jobcentret, støtte til at fastholde dem i forløbet, og hjælp til at finde andre fagpersoner, der kunne tage over om nødvendigt. I forhold til forforløbet i LAP udtrykker nogle deltagere ønsket om, at de gerne ville have haft yderligere samtaler i starten af forløbet. Indledende samtaler ville give anledning til tryghed og vished for, at der i forløbet vil blive taget hånd om de individuelle problemstillinger. I tråd hermed ønskes derfor en generel introduktion til, hvad projekt Vendepunkter er, og hvordan projektet skal forløbe i forhold til samtaler og gruppearbejde. Deltagerne beskriver kontaktpersonerne i LAP som dem, der udgør deres base i hele projekt Vendepunkters forløb. En base, som har haft både en mentor- og tovholderfunktion i forhold til, at deltagerne ikke måtte tabes, hvis de stoppede i forløbet eller havde problemer: ”De lader dig ikke bare glide ud af mørket. Det er en af de ting, Claus lægger stor vægt på – altså, ikke at tabe folk. Han er meget obs. på det der.” ”… det er et link – det er vores base (…) Jeg tror også, at man kunne kontakte dem, hvis man røg ud af projektet – også hvis man ikke var i LAP.” LAP kan på den vis beskrives som det kit, der holder sammen på de mange kontakter, som den enkelte kan have, og som kan holde øje med, at den enkelte ikke tabes ude af syne, men at der sker enten en progression ift. arbejdsmarkedet eller sociale tiltag: ”Det er meget rart at have en, der kan holde en lidt i ørerne. I stedet for at man hele tiden kommer til en ny fagperson, hvor ens sag godt kan gå lidt tabt, ikke? For så kan man få det sådan lidt ”whatever”. For man bruger også energi på at få de her mennesker til at forstå, hvem man er, og hvordan det hele hænger sammen.” 6.6 Gradvis øgning af timetal En del af metoden i projekt Vendepunkter udgøres af den gradvise øgning af timeantallet i gennem de 42 uger. Dette redskab er en vigtig model for deltagerne, da mange ofte ikke har mod på overhovedet at starte i første instans. Det, at projektet gradvist forhøjer timetallet, og at projektet ikke starter direkte med 25 timers aktivering, er særlig vigtigt: ”… hvis du bare havde taget denne her gruppe mennesker og sagt, at de skulle starte på 25 timer, så var der ingen, der havde gennemført det. Det her er den eneste metode for, at folk skal få en mulighed for at kunne gennemføre det.” 46 Det skal bemærkes, at mødestabiliteten blev forringet i fase 1 jo længere tid, deltagerne indgik i forløbet. Ifølge projektlederen skyldtes dette, at det for en række deltagere var for meget med tre dage om ugen, og at vurderingen i stedet er, at deltagerne ville få mere ud af to halve dage over en længere periode for at gøre dem parate til et forløb i Væksthuset. I tråd med ovenstående er der flere eksempler på, at deltagerne blev skræmte ved tanken om 25 timer ved overgangen til Væksthuset. Flere af deltagerne fik en følelse af, at de ikke vidste, om de kunne leve op til både timeantallet og det arbejdsmarkedsrettede forløb. Dette bundede i en række forventninger, som de havde til dem selv. De var nervøse for, at de ikke ville slå til, når de kom ud på en virksomhed. På den baggrund bør projektet formidle det tydeligere til deltagerne, at et praktikforløb ikke nødvendigvis er 25 timer, da praktikken kan suppleres med hjemmeopgaver, der kompenserer for det fulde timeantal. Målet er dog stadigvæk, at deltageren arbejder sig op i mod de 25 timer. Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for, hvor meget de kan arbejde: ”Jeg fandt ud af, at så snart det var mere end 15 timer, så fik jeg det dårligt. Og det er det, jeg har brugt det til (Projekt Vendepunkter red.), fordi min psykiater ved ikke, hvor meget jeg kan.” Nogle synes, at optrapningen af timer i fase 1 gik for langsomt og ville hurtigere trappes op: ”Jeg havde ikke haft noget imod, hvis det havde været tre dage fra starten af.” Som tidligere nævnt forsøgte LAP at imødekomme dette ønske ved, at de deltagere, som syntes, at de kunne overkomme mere, overgik til Væksthuset tidligere end planlagt. Det skal bemærkes, at nogle af dem, som overgik til Væksthuset tidligere, ikke formåede at klare forløbet. Dette kan vidne om, at nogle af deltagerne alligevel ikke kunne håndtere kravene og forventningerne til virkeligheden, og at de måske havde behov for flere timer i LAP, inden de overgik til Væksthuset. 47 48 7 Vurdering af projekt Vendepunkter I det følgende foretages en samlet vurdering af projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet som et metodeudviklingsprojekt. Vurderingen foretages på baggrund af den viden, som er indhentet blandt deltagerne, underviserne i LAP, virksomhedskonsulenterne i Væksthuset og jobcentrene. Formålet med denne vurdering er at pege på perspektiverne i projektet. Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet er et aktiveringstilbud initieret og iværksat af Foreningen Af Psykiatribrugere (LAP) i København/Frederiksberg. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem LAP, Kæmperne, Væksthuset og Konsulentkompagniet. Projektet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i matchgruppe 2, som har alvorlige psykosociale handicap, og som har relation til social- eller behandlingspsykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at have forskelligartede psykosociale problemstillinger, der influerer på deres mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. Problemstillinger som omhandler diagnoser, uafklarede sociale problemer, helbredsmæssige problemer samt misbrugsproblemer. Mange af deltagerne lider af depression og angst som følge af social isolation og stigmatisering. Flertallet har kontakt til psykiatrien, psykologer og behandlingsinstanser. De kontanthjælpsmodtagere, som har deltaget, er indgået i et projekt, der forløber over 42 uger. De har gennemgået en første fase, som har haft til formål at styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer med baggrund i recoverymetoden, og en anden fase, som har haft til formål at styrke deltagernes kompetencer med henblik på at komme nærmere en tilknytning til arbejdsmarkedet. I alt har 29 borgere med psykiske problemstillinger deltaget i projektet. På baggrund af deltagernes situation kan det konstateres, at der er en deltager, som er kommet i job, 6 deltagere, der er i gang, motiveret eller afventer praktik, 2 deltagere er i uddannelse, og en deltager er i intern arbejdsprøvning. Der er 8 deltagere, som er meget syge eller indgår i behandling, og 2 deltagere er indlagt. Der er 3 deltagere, som har kontakt med LAP, hvor der arbejdes med, at de kommer i behandling eller i udredning hos psykolog. 49 Der er 4 deltagere som ud over deres psykiske sårbarhed har et stort misbrug, og for dem er der tale om en uafklaret situation og en uvis fremtid. En deltager er på barsel, og en deltager er tabt uden kontakt. Opsummerende kan man sige følgende: Der er knap en tredjedel, som er kommet i relevante praktikforløb og har motivation og ønsker om en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår. Knap en tredjedel har stiftet bekendtskab med praktikophold og er ophørt grundet deres psykiske problemstillinger eller fysiske helbred, men for en del gælder det, at de er kommet i behandling. Derudover er der en tredjedel, som har så massive problemer i form af psykisk sygdom m.m., at de er nærmere en situation, der hedder førtidspension. Med baggrund i denne konstatering skal der i dette afsluttende kapitel foretages en vurdering af de forskellige metodeelementer, som karakteriserer projektet, og peges på metodeelementer af særlig relevans for målsætninger med projektet og målgruppen samt perspektiverne i metodeprojektet. 7.1 Fællesskabsrettede og individrettede metoder Projekt Vendepunkter til arbejdsmarkedet har i forløbet arbejdet med en palet af metoderedskaber, som på forskellig vis både har været individ- og fællesskabsrettede. Det er væsentligt at pege på, at der er tale om balance, som er helt afgørende for, at deltagerne får et udbytte af projektet. Deltagelsen i første fase har primært været tilrettelagt ud fra fællesskabsrettede metoder. Dette gælder gruppearbejdet i undervisningen samt idrætten. Forforløbet i LAP har været bundet op omkring fællesskabet, men på den måde, at den enkelte deltager samtidig har haft mulighed for at arbejde med sig selv i bl.a. grupperne: ”Fordelen er, at selvom vi er så forskellige, så er vi et eller andet sted samme sted. Vi har de samme problematikker mange af os, ikke? Og kan udveksle erfaringer.” Flere af deltagerne forklarer, at det er muligt inden for fællesskabets rammer at sætte sit eget liv i perspektiv, at spejle sig i hinanden, som kan give anledning til refleksion over levevis: ”Det er godt, fordi du sidder og arbejder med det internt: hvordan har jeg det med dagens emne? Og på den måde gransker du dig selv først og får skrevet det ned. Og når man så kommer i gruppen, så kommer man til at få andre synsvinkler og aspekter ind, og så opdager du, at du har glemt noget. Og jeg synes, at ånden er meget åben, når man sidder i de grupper.” 50 I anden fase har der primært været tale om individuelle forløb, men afbalanceret i forhold at bevare det fællesskab, som deltagerne havde fra LAP blandt andet ved planlagte fælles virksomhedsbesøg og dannelsen af netværksgrupper. Virksomhedsbesøgene og netværksgrupperne blev dog ikke overvejende en succes, hvilket ifølge deltagerne hænger sammen med flere forskellige omstændigheder, men overvejende pga. den ånd og den optik, som eksisterede i Væksthuset: ”Det var bare som om, at det var mere lukket. Som om, at der var blevet sat en dæmper på. Man kunne godt snakke om problemer, men der var lagt låg på, på en eller anden måde.” Praksis for de fællesskabsrettede aktiviteter var i Væksthuset struktureret anderledes, da såvel netværksgrupperne som virksomhedsbesøg primært blev prioriteret af dem, som ikke var i praktik: ”Jeg mener, at den gruppe, som vi lærte at kende i Vendepunkter (LAP red.), der var bygget på et særligt tilhørsforhold pga. sygdom – det hele går jo af fløjten, når vi kommer herover, fordi nogle får arbejde, kommer i praktik osv.” Erfaringen fra projektet er, at det i forhold til deltagernes psykosociale handicap har været væsentligt for projektforløbet med vægt på fællesskabsrettede aktiviteter både i forforløbet og i den arbejdsmarkedsrettede del. LAP har fungeret som en form for base, hvor deltagerne har bevaret en kontakt til både underviserne og til gruppen. En base, som har haft både en mentorog tovholderfunktion, fx også i forhold til, at deltagerne ikke måtte tabes, hvis de stoppede i forløbet eller havde problemer LAP kan på den vis beskrives som det kit, der holder sammen på de mange kontakter, som den enkelte kan have, og som kan holde øje med, at den enkelte ikke tabes ude af syne, men at der sker enten en progression i forhold til arbejdsmarkedet eller sociale tiltag. 7.2 Recovery Arbejdet med recovery indebærer fx, at den enkelte skal være i stand til at se sig selv i et fremtidsperspektiv, og at graden af et refleksionsniveau derfor er nødvendig. Refleksionsniveauet hænger sammen med, hvor mange belastninger den enkelte kan have, før det er muligt at arbejde med sig selv. I forløbet har deltagerne fået en bevidsthed om egen lidelse og fået redskaber, der har været en hjælp for deltagerne og givet dem rygstød til at komme videre på trods af psykiske sårbarheder. Samtidig har det været anledningen til, at nogle af deltagerne er kommet fx til læge, distriktspsykiatrisk behandling, alkohol- og misbrugsbehandling m.m., inden de overgår til Væksthuset og praktikkerne. 51 Det er en erfaring fra LAP, at tilbagefald ofte udgør en del af recoveryprocessen i den individuelle udviklingsproces. Nye problematikker afdækkes og forårsager etableringen af nødvendige sidespor, som ofte omhandler initiativer på socialområdet eller behandlingstilbuddene. De nye initiativer afbryder arbejdsmarkedsindsatsen, men er nødvendige at etablere, før deltageren kan komme på rette spor igen. I denne type situationer er det vigtigt, at recoveryprocessen ikke afbrydes, fx i form af at fjerne ydelser eller stille krav om aktivering, da deltagerens udviklingsforløb går i stå. På baggrund af den viden, der er tilegnet i projekt Vendepunkter, er det væsentligt, at borgeren har en let adgang til ydelser, som kan fremme en udvikling mod målet. Hermed menes, at det er vigtigt, når deltagernes forløb bevæger sig på afveje i forhold til de projektbaserede mål og aktiveringskrav m.v., at deltageren ikke sanktioneres. Der skal være en vej tilbage i projektet, således at borgeren ikke starter forfra. 7.3 Varighed og timetal En grundlæggende metodik i projekt Vendepunkter er, at forløbet strækker sig over 42 uger. Det er erfaringen fra projektet, at det længere forløb skaber tryghed og tillid i forhold til den enkelte, så den enkelte deltager opnår en tilknytning til stedet, til de øvrige deltagere og underviserne. Det længere forløb giver mulighed for at følge den enkeltes progression, som er en forudsætning for, at den enkelte når at skabe effektfulde forandringer for sig selv. Deltagerne er vant til korte forløb og kontakter i almindelig aktivering, og sådanne forløb beskrives ikke positivt, fordi deltagerne ikke oplever at blive set og hørt som de mennesker, de er. Den længere varighed har særlig betydning for dem, der har social angst og lignende: ”Det giver en vis ro, at man har tid til at nå at udvikle sig. Og der er jo mange, som har sociale fobier, ikke? Og har svært ved at være sammen med andre mennesker, der tror jeg da, at det er enormt vigtigt, at det går langsomt.” Det er værdifuldt for deltageren at være sammen med andre deltagere, som har samme typer af problematikker, og at føle at være i ”samme båd”: ”Det har været godt at få en langsom start og være i noget socialt. Hvis jeg var startet direkte i Væksthuset – det tror jeg ikke, jeg havde kunnet klare.” Et andet forhold, som har karakteriseret projektet, er den timemæssige optrapning. Timeoptrapningen i projektet har været givtig for flere af deltagerne i forhold til at afprøve dem selv og finde ud af, hvor grænsen går for, hvor meget de kan arbejde. For nogle deltagere har der dog været behov for flere timer, mens andre har haft behov for færre. Projektet har forsøgt at 52 imødekomme fleksibiliteten ved, at de deltagere, der følte sig parate og motiverede for fx at overgå tidligere til den arbejdsmarkedsrettede del, havde mulighed herfor. Dette gælder dog ikke i samme grad den anden vej ift. at blive i LAP i længere tid. 7.4 Helhedsorienteret socialt arbejde Det er en vurdering blandt jobcentermedarbejderne, at der i projektet ”udføres helhedsorienteret socialt arbejde” i form af hjælp til sociale problemstillinger samt muligheden for at integrere dette med et arbejdsmarkedsperspektiv: ”De er ikke så psykisk syge, at de ikke kan klare et forløb – de skal kunne tage stilling til nogle ting og kunne reflektere. Og arbejdsmarkedsperspektivet er større i Vendepunkter end de andre steder.” Jobcentermedarbejder Denne kombination er af vigtighed i arbejdet med målgruppen, da de sociale aspekter er nødvendige at indtænke sideløbende med arbejdsmarkedet. Det vurderes blandt medarbejderne i jobcentrene, at der mangler denne type kombination med et forforløb i tilbuddene, hvor det beskæftigelsesrettede aspekt er tænkt ind: ”Jeg kan jo principielt ikke visitere til et forløb, som ikke er arbejdsmarkedsrettet, men hvor jeg kan have en borger, som måske mere har brug for en social/psykiatrisk indsats, men hvor det kunne være fint med begge dele, men på det rette tidspunkt.” ”Vi har meget få tilbud, som kan formå at holde kontakten til alle de instanser, som er relevante for en borger, og som kan lave et kontinuerligt forløb fra en form for terapi eller lignende, som munder ud i noget beskæftigelsesrettet. Så en blød overgang, men med de samme mennesker, som kan samle trådene.” 7.5 Kombinationen af et socialt forforløb og praktik Kombinationen af et socialt forforløb og et efterfølgende forløb med praktikker vurderes altså som ideel for denne målgruppe, psykisk sårbare, pga. udredningsfunktionen i forforløbet og recovery. Pakken har således begge elementer, der kan gøre den enkelte parat til arbejdsmarkedet eller nærme sig det: ”Den eneste, jeg har fået i arbejde de sidste 6 måneder, var en, der var i Vendepunkter (…) Hun har fået mod på at søge job, præsenteret sig og fået jobbet, og det er på baggrund af Vendepunkter. Det mod har hun ikke haft før. Hun har fundet ud af, at hun er god nok.” Ideelt set ville en kontinuerlig dialog mellem medarbejderne i projektet og jobcentermedarbejderne dog være at foretrække, da den enkelte deltagers sag kunne blive fulgt nøje, og jobcentermedarbejderen derved havde mulig- 53 hed for at sætte ind med tiltag. Dette er dog i praksis ofte ikke muligt for jobcentermedarbejderne pga. mange sager. 7.6 Kontinuitet i projektforløbet Kombinationen af et socialt og et arbejdsmarkedsrettet forløb er i praksis udført med to forskellige former for ekspertise og kulturer og er endvidere geografisk adskilt. Det har således fra starten i projektet været en udfordring at kombinere de to forløb og skabe kontinuitet, således at projektet for deltagerne opleves som et samlet hele til trods for forskellighederne. Dette er særlig relevant for at beskytte tilbagefald, dvs. at den opnåede progression i forforløbet ikke tabes ved overgangen til Væksthuset. Der har været tale om at kombinere to forskellige kulturer, hvor synet på den enkelte deltager er forskellig og har betydning for den måde, deltageren indgår i processen på: ”Men her bliver vi betragtet som en bruger eller en eksbruger af psykiatrien. Derovre (Væksthuset red.) bliver vi betragtet som en borger. Jeg synes, det er fint, men der mangler en forståelse i den overgang.” Deltager Der synes at være tale om et vidensbrud i forhold til, hvad de forskellige parter kan og ikke kan, samt hvad de bør eller skal varetage af opgaver. En konsekvens af vidensbruddet har bl.a. betydet, at flere af deltagerne havde store forventninger til, hvad Væksthuset kunne gøre for dem. På den baggrund er der tænkt i metoder for en mildere overgang. Dels fik deltagerne indholdsmæssigt kendskab til Væksthuset tidligere i projektet, og virksomhedskonsulenterne blev inddraget tidligere i projektforløbet og fik tidligere relationer til deltagerne. På den måde blev det i højere grad muligt at igangsætte et parallelforløb, der var tilpasset den enkelte, dvs. en social indsats og en arbejdsmarkedsindsats i form af praktikker. 7.7 Støttekontaktpersoner, hjemmevejledere og socialrådgiverfunktion Det er en erfaring, at der er behov for en lettere tilgang til løsning af sociale problematikker i det hele taget samt en lettere tilgang til psykiatrisk behandling. Det er en erfaring, at når der er behov for en ydelse, kan denne ikke ydes bl.a. på grund af systemårsager eller på grund af projekternes længde, som er tidsafhængig. Projektlederen har brugt mange ressourcer på at være bindeleddet, både som følgesvend og som undersøger, til de sociale og psykiatriske institutioner. 54 I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at deltageren indgår i andre behandlingsforløb, er det nødvendigt med et opprioriteret samarbejde med systemerne, dvs. at ’systemerne’ tager over, og melder tilbage til LAP, når vedkommende var klar. Med en nemmere adgang til det sociale system kunne de sociale problemer, som mange deltagere har haft, og som har haft tungtvejende karakter, blive løst, inden opstart af et recovery forforløb. Afklaring og udredning med henblik på behandling af sociale og psykiske problemstillinger, hvor der eksisterer et efterslæb, kunne således være en idé til at videreudvikle projektet. Et mellemled i projektet såsom en socialrådgiver, der har kompetencen og viden om forskellige ydelser, kunne være integreret i forforløbet i LAP. En sådan funktion kunne varetage de opgaver, som også jobcentret efterspørger, men som LAP ikke har ressourcer til at imødekomme tilstrækkeligt pga. kompetencer og viden. En jobcentermedarbejder understøtter dette meget rammende: ”Hvis Vendepunkter kunne formå at holde trådene samlet eller sørge for, at folk fik kontakt til socialforvaltningen, så kunne det måske betyde, at folk ville starte tidligere, end folk umiddelbart havde troet, fordi man vidste, at der ville blive taget højde for de sociale problemstillinger.” 7.8 Aktiveringsområdet for psykisk sårbare Projekt Vendepunkter er et aktiveringstilbud, der har genoplivet det helhedsorienterede sociale arbejde, hvor både en social indsats og en arbejdsmarkedsrettet indsats udgør to sider af samme sag. Projekt Vendepunkter er et projekt, hvor ikke ”alle selvfølgelig kan tage et arbejde”. Hovedparten er psykisk sårbare, som har enten psykiske, fysiske eller sociale problemer – problemer, der ikke alene kan løses i et arbejdsmarkedsperspektiv, men som fordrer en social- og sundhedsindsats. Det er imidlertid projektets hovedstyrke at kombinere et socialt anlagt forforløb, hvor der tages hånd om de psykiske og sociale problemstillinger, med et arbejdsmarkedsrettet forløb med langsom indslusning med henblik på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt medarbejderne i jobcentrene efterspørges flere af denne type projekter i Københavns Kommune, da erfaringen er, at det tager længere tid at arbejde med denne målgruppe, fordi målgruppen oftest har behov for en social indsats. Som et længerevarende projektforløb har deltagerne dels fået lov til at arbejde med dem selv, og dels indgå i et miljø, hvor der er taget hånd om deres problemstillinger. Medarbejderne udgør den koordinerende funktion 55 mellem deltagernes kontakter, og de har løbende kontakt til deltagerne og samler fx deltagere op, når de er på vej til at bryde sammen. Hvis deltageren alligevel er stoppet pga. behandling, har der stadig været en kontakt med sigte på, at deltageren skulle vende tilbage efter endt forløb. I den arbejdsmarkedsrettede del har den overvejende del af deltagere deltaget i et eller flere praktikophold. Et praktikophold kan have forskellig karakter alt efter, hvad der matcher den enkeltes behov og arbejdsmarkedsperspektiv. Erfaringerne har været blandede med hensyn til praktikopholdene. Næsten halvdelen af deltagere har fuldendt praktikophold. De har overvejende haft gode oplevelser med praktik, og for nogle deltagere er perspektivet fremover fx et skånejob, fleksjob eller job på særlige vilkår. Den anden halvdel af deltagerne er ophørt før tid grundet psykiatrisk indlæggelse eller fysisk sygdom og ustabilt fremmøde eller er stoppet. Nogle deltagere stoppede før tid, fordi de undervejs blev syge og arbejdede mere, end de kunne overkomme. Andre stoppede i praktikforløbet eller havde frustrationer over, hvor meget energi de skulle lægge i praktikken, andre stoppede på grund af bristede forventninger dvs. mulighed for efterfølgende fastansættelse. Det har været vigtigt, at LAP har fungeret som en base, hvor deltagerne stadig bevarer en kontakt til både underviserne og til gruppen. Derudover har det været en styrke, at projektet løbende i de forskellige faser har arbejdet med støttefunktioner i form af mentorer, coaching og virksomhedskonsulenter og kontaktpersoner i praktikforløb. Det er kombinationen af de mange forskellige metoder, som er en styrke ved projekt Vendepunkter. Metoder, der bygger på en anerkendelse af deltagernes psykiske problemstillinger og ligger vægt på recovery tanken, der fremmer, at deltagerne kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom. Projektet er båret af en indsigt i deltagernes psykiske sygdomme og bidrager med metoder, der giver deltagerne en større tro på sig selv samt sociale kompetencer. Projektet er båret af en ildsjæl og en ramme, som udgør et socialt miljø, som er afgørende for, at deltagerne får styrke til at nærme sig den arbejdsmarkedsrettede del af projektet. 56 8 Litteraturliste Sundhedsstyrelsen 2006: ”Fysisk aktivitet i psykiatrien”. Artikler om Sundhedsstyrelsens projekt 2006: ”Psykisk syge har mærkbar gavn af motion”. ”Fælles indsats for fælles borgere” (Settlementerne), CASA, 2010, Marianne Malmgren og Line Askgaard. Psykiatrifonden: ”Motion og psyke”, Jes Gerlach (red.) 2005. Socialrådgiveren: ”Aktivering kan ikke sættes på formel”, nr. 18, 25., november 2010, Susan Paulsen. Socialrådgiveren: ”Når mennesket bliver til kroner og øre”, nr. 16, 21., oktober 2010, Line Askgaard. “Helhedsorientering for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed”, Line Askgaard, praktikrapport, forår 2010, Roskilde Universitet. “Regler og bøvl kvæler indsats for ledige”, 8.9.2010, www.dr.dk. 57 58 Bilag A – Beskrivelser af deltagernes forløb og status i projekt Vendepunkter Hold 1 – forår 2010 Deltagere og frafald for hold 2. 14 deltagere var visiteret til projekt Vendepunkter. Som det fremgår af nedenstående redegørelse, var der 14 visiterede deltagere til projektet, men hvor to af disse udeblev. Projektlederen har haft kontakt til dem begge. Den ene blev sat på hold 2 efter aftale. Den anden har projektlederen overtalt til at gå i behandling (derved udgør gruppen 12). De er begge med i beskrivelsen. Foruden dette havde projektlederen kontakt til endnu en person, som stod på en liste over potentielle deltagere fra Skelbækgade, og som projektlederen også fik overtalt til at gå i behandling i distriktspsykiatrien. Deltager 1 Indgår i praktikforløb under Væksthuset. Både deltageren og praktikstedet er glade for samarbejdet, og deltageren er blevet forlænget. Er i praktik 2-3 gange om ugen og har de resterende dage en hjemmevejleder. Deltageren er ved at blive fagligt opkvalificeret på praktikstedet. Vurderingen er, at deltageren også har behov for psykologbistand via henvisning fra den praktiserende læge. Deltageren har rykket sig fra i starten at være uden egen tro på at kunne deltage i samfundet, til at være aktiv i aktivering med ønske om beskæftigelse. Perspektivet er et job med løntilskud det pågældende praktiksted. Der ønskes fra projektets side, at det bliver afprøvet, hvor mange timer deltageren er i stand til at arbejde. LAP vil følge deltagerens forløb for at sikre, at vedkommende ikke ryger ud af systemet, og Væksthuset kan i den forbindelse tilbyde en kombinationspakke. Deltager 2 Deltageren er blevet udmeldt fra projektet og vurderes af projektet som ”tabt”. Efter tilbagefald til tidligere livsstil har det ikke været muligt at opspore borgeren. Manglende fremmøde siden november 2010 og nåede kun at være i intern praktik i Væksthuset 1 måned. Deltager 3 Deltageren overgik til Væksthuset tidligere end de øvrige deltagere efter eget ønske. 59 Deltageren har været i praktik 3 dage om ugen – et forløb, der er gået fint med stabil mødedeltagelse og engagement. Deltageren ville gerne blive i det pågældende praktiksted og udvide arbejdstiden, men en forlængelse er ikke imødekommet fra jobcentrets side. LAP venter pt. på en tilbagemelding og følger op på forløbet. Deltageren var ved starten meget låst af en ekstrem skæv døgnrytme, som hverken han selv eller andre kunne ændre på. At se dette problem som uløseligt og i stedet satse på natarbejde har givet ressourcer til at fokusere på beskæftigelse. Deltager 4 Deltageren vurderes som meget syg. Deltageren har gennemgået en intern arbejdsprøvning i Væksthuset, hvor detaljer om funktionsniveau og timeantal er blevet beskrevet og sendt til jobcentret. Der afventes således svar fra jobcentret om videre forløb. Deltager 5 Deltageren er kommet under uddannelse på SOSU skolen. LAP har fortsat kontakt med deltageren. Planen på længere sigt er en uddannelse som sygeplejerske. Har trods svære psykiske symptomer formået at tilrettelæge et dagligliv, der gør det muligt at uddanne sig. Deltager 6 Deltageren overgik tidligere til Væksthuset end de øvrige deltagere, fordi vedkommende ønskede at komme i praktik tidligere. Deltageren var klar og motiveret, men beskrives også som ”virkelighedsfjern” i forhold til kravene på det ordinære arbejdsmarked. Praktikforløbet gik galt, og deltageren er pt. indlagt på psykiatrisk afdeling, som vil udarbejde en behandlingsplan. Deltageren er derfor blevet udskrevet fra projektet. Deltageren havde en meget svag basis at udvikle sig fra, ingen uddannelse eller netværk ud over familien, som ”forsørgede” ham. Deltager 7 Deltageren beskrives som ustabil i fremmøde både i LAP og i Væksthuset. Indgik i et kort praktikforløb, men stoppede efter eget ønske efter kort tid grundet manglende fremtidsmuligheder i forhold til job det pågældende sted. Deltageren kom efterfølgende i intern praktik i Væksthuset. Vedkommende er undervejs i forløbet blevet boligløs og er ’sofasover’ hos bekendte. LAP er i gang med at kontakte socialforvaltningen ift. at skaffe en bolig, og der eksisterer en kontakt til deltageren for at følge op på situationen. Deltageren har undervejs erkendt, at en væsentlig grund til, at det ikke går i praktikken, er hans hashmisbrug. En misbrugsbehandling er nu sat i værk. Af projektet vurderes det, at vedkommende skal have en bolig, før deltage- 60 ren kan indgå i aktivering. LAP følger op på, at deltageren kommer i relevant tilbud efter afsluttet misbrugsbehandling. Deltager 8 Deltageren er under forløbet i Væksthuset blevet indlagt på psykiatrisk afdeling og indgår i medicinsk behandling. Deltageren er udskrevet af projektet. Der eksisterer en kontakt mellem deltageren og LAP, og det er projekt Vendepunkters intention at samle deltageren op og samarbejde med jobkonsulenten i jobcentret, når vedkommende udskrives. Deltageren er nu igen udskrevet og ønsker at færdiggøre sin uddannelse, LAP har kontakt med deltageren med henblik på at lave en handleplan, der kan føre til, at deltageren kan genoptage sit studium. Deltager 9 Deltageren har haft meget lidt fremmøde grundet dårligt fysisk helbred. LAP fik igangsat en lægeundersøgelse af deltagerens helbred og deltageren er blevet videresendt i sundhedsvæsenet. Har fået konstateret sclerose og indgår nu i behandling herfor. Deltageren nåede kun kortvarigt at være i Væksthuset grundet smerter. Er nu under kyndig lægelig behandling, har fået ny medicin, der svarer til diagnosen, og har derfor fået mere energi. Når den lægelige udredning er overstået, tager jobcentret stilling til fremtidig aktion. Deltager 10 Deltageren beskrives som mødeustabil både i LAP og Væksthuset. Er undervejs trappet ud af et amfetaminmisbrug, og ønsker nu selv at komme ud af benzodisapin-medicinering, som giver hende stærke bivirkninger i form at træthed. LAP har kontakt til deltageren, som pt. står for at skulle indlægges med henblik på udtrapning af benzodisapin. LAP holder sig ajour med deltagerens udtrapning og kan sammen med Væksthuset foreslå en kombinationspakke med henblik på afklaring til arbejdsmarkedet samt kontakt til rådgivningscentret, når deltageren er færdig med behandlingen. Det er dog i sidste ende jobcentret, der afgør deltagerens fortsatte forløb. Deltager 11 Deltageren er under forløbet blevet forælder og er pt. på barsel. LAP vil holde kontakt med deltageren for at hjælpe vedkommende videre, når barselsperioden er slut. Har selv været i kontakt for nylig med henblik på aftale om at have noget at støtte sig til, når hendes barsel er slut til september. Deltager 12 Deltagerens forløb blev afbrudt af jobkonsulenten i jobcentret, da hun skulle i praktik, hvorfor deltageren ikke overgik til Væksthuset. Deltageren har 61 fortsat kontakt til LAP. På baggrund heraf vides det, at deltageren ikke har fået besked fra jobcentret om, hvor vedkommende skal hen, eller hvad der skal ske i fremtiden. Deltager 13 Deltageren har ikke været i Væksthuset og har et alkoholproblem. Deltageren er stadig tilmeldt projektet, og LAP har forsøgt at skaffe psykiatrisk behandling, men det har vist sig at være svært, at få nogen til at tage sig af det. Deltageren burde tilbydes støttekontaktperson, der er i stand til at få etableret effektivt tilbud. Deltageren skal være ædru, før deltagelse i projektet er muligt. Det er uvist, hvad der skal ske med deltageren for fremtiden, men det vurderes, at der bør udarbejdes en udredning for deltagerens problemer og barrierer for at igangsætte det rette forløb. Deltager 14 Deltageren stoppede i forforløbet, fordi vedkommende påbegyndte 10. klasse. Deltageren har øvrige kontaktpersoner på det bocenter, han kom fra, som tilrettelagde og følger dette forløb. Hold 2 – efterår 2010 Deltagere og frafald på hold 2. Der startede 15 deltagere på hold 2, hvoraf en enkelt overgik til Væksthuset med det samme, hvorfor der var 14 deltagere tilbage i LAP. Deltager 1 Overgik ved visiteringen direkte til arbejdsprøvning internt i Væksthuset – en arbejdsprøvning med henblik på afklaring, da vedkommende var meget svag og kun kunne sproget nødtørftigt. Har muligvis behov for en anden form for forsørgelse end kontanthjælp på grund af helbredsmæssige årsager. Deltager 2 Deltager var også tilmeldt hold 1, men mødte ikke op og kom i stedet på hold 2. Deltageren har massive sociale problemer og er i mellemtiden blevet hjemløs og er pt. ’sofasover’ hos venner og bekendte. Deltageren er ikke mødt op i Væksthuset, men LAP har kontakt. Vurderingen er, at hvis deltageren ikke får løst de sociale problemer i form af boligmangel, og herunder økonomiske problemer, kan vedkommende ikke komme videre i sin proces. Det er forsøgt at skaffe deltageren en støttekontaktperson, men det har kun for en tid været muligt at finde en, der kunne være opsøgende og vedholdende, når deltageren ikke formår at møde frem selv. Deltager 3 Er undervejs i projektet blevet indlagt og fået en behandlingsplan pga. misbrug samt psykiske problemer. Deltageren har fået en god frivillig støtte- 62 kontaktperson, der har foranstaltet, at deltageren er kommet i psykiatrisk behandlingsforløb, hvor vedkommende også er på afvænning og samtidig modtager psykologhjælp. Er derfor blevet udmeldt af projektet. Deltager 4 Er i Væksthuset og skal i praktik. Deltageren har en hel del faglige kvalifikationer, og det er derfor vigtigt, at vedkommende får afprøvet forskellige praktikker og bliver udfordret fagligt. Er veluddannet, men har lavt selvværd og skal fastholdes i ikke at indgå i aktivering, som ikke på sigt udfordrer ham, og som derfor ikke i længden fører til beskæftigelse. Deltager 5 Deltageren har haft meget fravær både i LAP og i Væksthuset. Når deltageren møder i Væksthuset, deltager vedkommende ikke, og er derved blot fysisk til stede. Deltageren er meget syg – har bl.a. stress og mavesår – og har ingen erhvervserfaring. Er pt. sygemeldt. Deltageren er ved at få en udtalelse om sygdom fra den praktiserende læge. Skulle være startet i intern praktik i Væksthuset, men Væksthuset undersøger pt. om der kan være andre muligheder, som er mere egnede til borgeren. Burde have opsøgende og vedholdende støttekontaktperson, som kan iværksætte behandling og social udredning. Deltager 6 Deltageren indgår i samtaler hos Væksthuset, og der undersøges muligheder for efteruddannelse inden for eget fag, som jobcentret skal bevilge. Der arbejdes på at motivere borgeren til praktik. Deltageren virker udadtil ressourcestærk og målrettet, men har nogle psykiske problemer, som gør, at ham ikke kan håndtere stresssituationer. Deltageren er under forløbet kommet i kontakt med psykiater, der har givet ham diagnosen ADHD, hvilket har givet ham ro og en bedre selvforståelse. Dette gør, at deltageren er mere opmærksom på, hvilke hensyn han nødvendigvis må tage i fx jobsammenhænge. Deltager 7 Deltageren er ikke kommet i forløb hos Væksthuset som planlagt, da vedkommende fik en fysisk reaktion i form af eksem, da arbejdsmarkedsperspektivet kom på tale. Deltageren modtager dags dato individuelle samtaleforløb hos LAP, og LAP er ligeledes ved at undersøge mulighederne for psykologhjælp, der kan udrede hans sygdom. Deltageren har tydelige traumesymptomer og arbejder derfor på at håndtere disse på en måde, så der åbnes for, at han får flere muligheder, når han skal træffe beslutninger fremadrettet. 63 Deltager 8 Deltageren er udmeldt af projektet, fordi vedkommende skal afklares med henblik på skånejob. Dette afklares i Væksthuset, men ikke som en del af projekt Vendepunkter. Deltageren har fulgt forløbet i LAP og havde i starten selv opgivet at komme på arbejdsmarkedet, dels på grund af fysiske problemer, dels pga. tidligere skuffelser med hensyn til at kunne fastholde et job. Fik undervejs øje på muligheder og foranstaltede selv, at en afklaring med henblik på skånejob blev iværksat. Deltager 9 Deltageren har fået fast arbejde igennem sit netværk, og projekt Vendepunkter har derfor ikke længere kontakt til vedkommende. Deltageren var fra starten meget svingende og sårbar på grund af uløste familiemæssige problemer, som voldte stor bekymring og tog megen energi. Fik undervejs påbegyndt afklaring og udredning af problemer og fik overskud og lyst til beskæftigelse. Var i kort tid i praktik i Væksthuset med fandt hurtigt fast job via eget netværk. Deltager 10 Deltageren har gennemført forløbet hos LAP stabilt. Havde fra starten lyst til arbejdsmarkedstilknytning, men har familiemæssige problemer, som kræver stillingtagen og handling, som lægger beslag på energi og opmærksomhed. Har haft gavn af gruppeforløbet i LAP og har efterfølgende indgået i samtaler i LAP, mens familiemæssige problemer blev løst, men er nu på vej til Væksthuset med henblik på arbejdspraktik. Deltager 11 Deltageren er meget syg, både fysisk og mentalt i form af angst, og vurderingen er ifølge LAP, at vedkommende bør komme i behandlingsforløb. Der er en svag kontakt til deltageren gennem projektlederen i LAP, men alle aftaler er i løbet af de sidste par måneder blevet aflyst af deltageren på grund af fysisk sygdom og hospitalsindlæggelser. Vedkommende har svært ved at komme ud af lejligheden og kommer kun rundt i følge med andre. Hendes sundhedstilstand bør udredes med henblik på afklaring af arbejdsevne. Deltager 12 Deltageren er i Væksthuset, og har været i intern praktik i Væksthuset. Vurderingen fra LAP er, at vedkommende er meget langt fra arbejdsmarkedet. Deltageren har ADHD og er godt oppe i årene. Kræver stor rummelighed af andre deltagere i arbejds- og sociale sammenhænge. Deltager 13 Deltageren indgår i forløb hos Væksthuset i form af samtaler med virksomhedskonsulenten. Status er, at vedkommende er i gang med at søge praktik- 64 stillinger inden for det område, vedkommende ønsker at arbejde for. Deltageren vil gerne videre. Deltager 14 Deltageren har fulgt forløbet i LAP stabilt og er undervejs blevet opmærksom på, at hans stofmisbrug vil blive en hindring for muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er ikke kommet i Væksthuset, da vedkommende efter forforløbet i LAP besluttede at komme i behandling for stofmisbrug. LAP har fået etableret en støttekontaktperson, der støtter op om hans proces. Og LAP følger op på hans videre forløb efter endt behandlingsforløb. Deltager 15 Deltageren er blevet udskrevet fra projektet, da vedkommende var ustabil i fremmøde og kun kom i LAP enkelte gange. Deltageren har social fobi, ønsker kun hjælp i form af individuel psykologhjælp og udviser ikke respons på de sanktioner, vedkommende får fra jobcentret. 65 66 Bilag B Vendepunkter – hold 1 Indsats, effekt og progression LAPs kommentarer er skrevet med kursiv og Væksthusets kommentarer er skrevet med fed Basisinfo Indsats Umiddelbar effekt Samlet progression Nr. 1 – alder 29, kvinde Undervisning og gruppeforløb. Særligt fokus på at sætte hende sammen med makkere, der er forstående og lyttende. Deltageren oplever at blive taget alvorligt af underviserne og bliver accepteret i gruppen, hvorved hun langsomt bliver aktiv og deltagende i gruppen. Borger er blevet mere omstillingsparat, hvilket bl.a. viser sig ved, at borger tager imod nye opgaver på arbejdspladsen. Individuelle samtaler og coaching. Øget selvværd og anerkendelse af egne kompetencer og styrker. Dette skyldes bl.a., at de andre i gruppen beder hende om hjælp til mobiltelefon og andre tekniske ting, hvilket betyder, at borger skifter fokus fra egne begrænsninger, til ressourcer og derved også udvikler en tro på, at forandring er mulig. Ydelse: Kontanthjælp. Er desuden bevilliget hjemmehjælp to gange om ugen. Sygdom/behandling: Boarderline, går til psykiater. Social fobi og problemer med galdesten. Eget ønske: Ved forløbets start: Selvstændig kysseinstruktør (en form for parterapi). Selvværd: Kan ikke noget, ingen kan acceptere mig, er for stor og forkert. Ingen tro på udviklingsmuligheder. Endte i LAP forløbet med en afklaring af arbejdsretning samt en tro på, at der er en plads til hende på arbejdsmarkedet. Sociale problemer: Begrænset netværk, dårlig økonomi, kan vanskeligt gøre noget uden først at have konfereret med hjemmevejleder. Praktik i spa- og velværecenter. Faglig opkvalificering: Kan nu styre forskellige arbejdsopgaver, får hele tiden nye ansvarsområder og stiger stille og roligt i timeantal. Har ikke haft vinterdepression i år, hvilket hun plejer, og hun mener selv, det hænger sammen med, at hun har været glad for at være i praktikken. Samarbejde med hjemmevejleder Ingen effekt af samarbejde med hjemmevejleder. Bedre til at begå sig på en arbejdsplads og forstå de generelle spilleregler. Dette viser sig bl.a. ved, at borger nu modsat tidligere, ringer, hvis hun er syg eller forsinket og har forståelse for vigtigheden af dette. OBS: borgers forløb blev forlænget, efter samarbejdet med LAP ophørte. De effekter, som er anført fra Væksthuset, bygger altså på et længere forløb end det oprindelige. Basisinfo Nr. 2 – alder 53, mand Indsats Fokus på kostvaner (praktikvært har arbejdet med borger om dette). Umiddelbar effekt Undervisning og gruppeforløb Profiterer af gruppesamværet i LAP og begynder at reflektere over eget liv, samt oplever positive forandringer i samværet med andre. Borger oplyser også, at hans netværk og omgangskreds har bemærket en positiv forandring. Vil gerne i arbejde, men er stadig usikker på sin egen formåen, fagligt og socialt. Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Depression, stress, angst. Blind på det ene øje. Alkoholproblemer. Er ikke i behandling. Individuelle samtaler, hvor der især arbejdes med udvikling af nye sociale kompetencer og med at få ham til at omsætte nogle af sine ønsker i handling. Eget ønske: Vil gerne tilbage til elektrikerfaget. Selvværd: Har et kulturelt identifikationsproblem. Føler sig uduelig på grund af tidligere nederlag. Sociale problemer: Store økonomiske vanskeligheder. Familieproblemer. Nr. 3 – alder 25, mand Ydelse: Kontanthjælp Sygdom/behandling: Skizofreni med OCD symptomer. Samtaler i distriktspsykiatri. Eget ønske: Har i starten ønske om førtidspension, da der efter langvarig behandling ikke er udsigt til positiv effekt på sygdommen. Nyt initiativ – ikke muligt at vurdere effekten endnu. Forsøger at få økonomisk rådgivning etableret. Ingen effekt. Borger magter ikke at fokusere på sin økonomi. Intern praktik i snedkerværkstedet Ustabilt fremmøde i praktikken. Borger bliver generelt mere og mere ustabil i fremmøde efter overgang til Væksthuset og har en del drukture. Borger udebliver til sidst helt, og Væksthuset mister kontakten til borger. Kontakt til tidligere arbejdsnetværk mhp. job/praktik. Borger oplyser, at han mødtes med sit eget netværk. men at der ikke var noget arbejde pt. Jobsøgning Uklart om borger rent faktisk har søgt job. Undervisning og gruppeforløb. Borger begynder at gøre mindre rent end tidligere, hvilket før har været en belastning i hans hverdag, da rengøringen har været styret af tvangshandlinger. Coaching/iIndividuelle samtaler særligt fokus på håndtering af tvangsmønstre/handlinger. Træning i mødestabilitet og tidspunkt Samlet progression Skiftede fokus fra at se skæv døgnrytme som et helbredsmæssigt problem, til at acceptere det og fokusere på de mu- Borger har gennem forløbet i LAP fået en øget selvindsigt gennem samværet med andre i gruppen. Han udebliver dog efter ca. 2 måneder i Væksthuset, og der har ikke været kontakt til borger siden. Borger er igennem forløbet blevet mere mødestabil, hvilket har vist sig ved, at han er mødt mere og mere i praktikkerne samt er blevet bedre til at møde i Væksthuset. Motivation og ansvar synes også at være steget, hvilket bl.a. har vist sig ved, at borger selv kommer mere og mere på banen i forhold til at finde praktikpladser. Basisinfo Vil nu gerne have en uddannelse og lære at håndtere sin omvendte døgnrytme, så den ikke bliver en forhindring for fremtidig beskæftigelse/uddannelse. Indsats Træning i koncentration og deltagelse Umiddelbar effekt ligheder, der tegner sig i forhold til natarbejde. Derved blev der åbnet op for et fokus på fremtidsmuligheder Individuelle samtaler bl.a. med fokus på døgnrytmen, Afklaring af hvilke brancher områder, der kan være relevante, når borger først kan møde om eftermiddagen Praktik i mobil3, hvor han havde en back office funktion (mødte om eftermiddagen), Blev afklaret i forhold til jobfunktionen. Borger mente ikke der var nok faglig udfordring forbundet med funktionen. Praktik i Sind ungdom som arbejdsmand (mødte om eftermiddagen), Blev mere mødestabil, men der var stadig dage, hvor han ikke mødte. Nr. 4 – alder 35, kvinde Gruppeforløb Ydelse: Kontanthjælp. Undervisning Stabilt fremmøde. Efter en lang periode lykkedes det at etablere en tillidsfuld relation til borger. Aktiv deltagelse Samlet progression OBS: borger er blevet forlænget i Væksthuset, og der arbejdes med at afklare om HF for Bmennesker kan være en mulig uddannelsesvej Selvværd: Er kvik, udadvendt og social. Har godt netværk. ¨ Sygdom/behandling: Skizofren, angst og social fobi, er i behandling, bor i bofællesskab og har støttekontaktperson der. Individuelle samtaler/coaching Brudte fastlåste tankemønstre og endte i LAP med at kunne fortælle lidt om sig selv og egne refleksioner. Eget ønske: Vil gerne uddanne sig til sygeplejerske, var opsat på at skulle have bevilget revalideringsforløb for, at det kunne lade sig gøre. Blev langsomt klar over at man kan nå sine mål ad forskellige veje og blev mere opsat på at prøve sig selv af med en lidt større tro på sig selv Eksempelvis var borger ved forløbet start overbevidst om, at hun kun kunne gennemføre en uddannelse såfremt hun blev bevilliget revalidering. Dette ændrede sig til, at hun blev åben over for at prøve at gennemføre uddannelse på ordinære vilkår. Selvopfattelse: Meget præget af usikkerhed omkring eget værd, og hvad hun kan formå. Praktik på plejehjem, herunder træning af samvær med andre mennesker/kolleger på en arbejdsplads. Givet borger tro på at kunne gennemføre uddannelsen til SOSU, da hun har oplevet at få positiv feedback. Er Borger var ved forløbets start bange for at hun ikke kunne finde ud af at tale med folk og ikke ville møde til tiden på en arbejdsplads eller på en uddannelse. Borger har nu en større tro på, at dette kan lade sig gøre, da hun gennem praktikken har fået alternative oplevelser. Borgeren har netop afsluttet forforløb til SOSU-uddannelsen med topkarakter. Skal starte på selve uddannelsen efter sommerferien. Basisinfo Indsats Umiddelbar effekt ligeledes blevet bedre til at mestre arbejdsmæssige relationer. Individuelle samtaler, særligt i forbindelse med praktikken og med fokus på adfærdsændringer og ændring af tankemønstre (borger var bl.a. angst for at tale med andre mennesker). Borger er fastholdt i praktik frem til studiestart Tæt samarbejde med LAP omkring opfølgning og opmuntring. Fastholdt borger i forløb i Væksthuset. Nr. 5 – alder 29, mand Gruppeforløb Ydelse: Kontanthjælp. Undervisning Afklaret ønske om at arbejde som servicemedarbejder i supermarked Individuelle samtaler Sygdom/behandling: Skizofrenidiagnose. Er ikke i behandling. Sociale forhold: Har ikke eget netværk, bor hjemme. Overgår tidligere til Væksthuset, da borger ønsker at afprøve sig selv i en jobfunktion i supermarked Eget ønske: Job i supermarked. Praktik i supermarked (mødte kun 3 dage). Selvværd: Synes ikke at have selvstændige mål, eller et billede af sig selv som selvstændigt individ. Bor hjemme hvor familien klarer alle ting for ham. Borger går ned og bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. Ophørt før tid grundet behandling. Borger fremstod ved forløbets start i Væksthuset umiddelbart som om, han var klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han gav selv udtryk for dette og kom derfor også i Væksthuset før de andre. Borger gik dog ned, da han kom i praktik, og der er derfor i højere grad tale om en ”negativ progression”. Individuelle samtaler Nr. 6 – alder 38, mand Gruppearbejde Ydelse: Kontanthjælp Undervisning Blev mere sikker på sig selv i gruppen og endte med at deltage aktivt og møde rimelig stabilt. individuelle samtaler Sygdom/behandling: ADHD og medfølgende tankemylder og svært ved at slappe af og koncentrere sig. Stort hashforbrug. Har dårlig ryg og problemer med gamle knæskader. Er ikke i behandling Sociale problemer: Bor i starten i kollektiv med yngre beboere, bliver undervejs boligløs. Misbrugsnetværk. Dårlig økonomi. Samlet progression Fik tillid til at det måske alligevel er muligt at ændre livsstil, herunder reducere hashforbrug og få selvstændig bolig som forudsætning for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Afklaret om beskæftigelsesretning inden for det grønne område. Ekstern praktik som gårdmand - (kom kun 2-3 dage). Oplyste at han havde fået job og Ingen umiddelbar effekt af praktikken. Borgeren begynder at tale om håbet om at kunne ændre social status og blive ”normal” og klare sig selv. Borger indser, at hvis han skal være stabil på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at gøre noget ved sit hashmisbrug. Sammen med LAP etableres et behandlingsforløb. Når det afsluttes skal borgeren henvende sig så et nyt arbejdsmarkedsrettet forløb kan etableres. Basisinfo Har børn som han forsøger at tage sig af. Eget ønske: Vil gerne være gårdmand Selvværd: Har et lavt selvværd og urealistiske forestillinger om sine muligheder på arbejdsmarkedet. Nr. 7 – alder 32, kvinde Indsats blev væk. Uklart om der har været et job, som ikke er blevet til noget alligevel. Umiddelbar effekt Intern praktik i snedkerværkstedet Borger møder meget ustabilt. Ingen umiddelbar effekt. Jobsøgning Borger fik sendt ansøgninger af sted, men hørte aldrig noget. Individuelle samtaler bl.a. med fokus på misbrugsreduktion Ingen umiddelbar effekt. Borger mente ikke, han havde et problem. Tæt samarbejde med LAP. Borger begynder at komme igen og møder lidt mere i den interne praktik. Individuelle samtaler i LAP, intensiveret efterhånden som forløb i Væksthuset udfases. Borger påbegynder misbrugsbehandling Gruppearbejde Møder stabilt selvom det kræver stor overvindelse. Undervisning Bliver mere aktiv i undervisningsforløbet. Hun bliver i stand til at tale højere, så gruppen kan høre hende og ryster mindre, når hun ytrer sig. Udredning af sociale problematikker og hjælp til at strukturere en dagligdag. Støttekontaktperson fra Linnésgade er tilknyttet. Får værktøjer til at bryde social isolation fx cykle /handle bevæge sig ud af huset. Deltage i gruppeforløb Individuelle samtaler/coaching. Får afklaret, at hun ønsker at færdiggøre spanskstudie påbegyndt i Argentina, hvor hun kommer fra. Social færdighedstræning og planlægning Borger begynder at blive mere sikker på sig selv og tro mere på egne evner, hvilket bl.a. viser sig ved, at hun begynder at kigge folk i øjnene, stille spørgsmål ved møder og tage til møder på Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Skizofrenidiagnose, angst og social fobi. Isolerer sig. Samtaler med psykiater. Sociale forhold: Er alenemor med delt forældremyndighed. I starten har barnet adresse hos moderen, men fra 2011 har barnet adresse hos faderen, hvilket medfører store økonomiske problemer for borgeren, pga. bortfald af boligtilskud. Eget ønske: Vil gerne læste spansk på universitetet med henblik på fremtidig beskæftigelse inden for oversættelsesarbejde Selvværd: Er meget usikker på sig og hvad hun kan magte selv, taler meget lavmælt og kigger altid ned i bordet. Isolerer sig. Har meget høje forventninger til sig selv. Samtaler med studievejleder Afklaring om omkring SU Samlet progression Borger var meget usikker, da hun startede forløbet i Væksthuset og havde behov for støtte til at tage med til eksempelvis studievejledere. Dette ændrede sig dog til, at hun selv kunne afholde møderne, tage kontakt til studievejledere m.m. Borger ophører imidlertid før tid grundet indlæggelse på Hvidovre psykiatriske afdeling. Er nu ved slutningen af forløbet igen udskrevet og kontakt genoprettet til LAP. Støttende sam- Basisinfo Har oveni et kulturelt identifikationsproblem og har vanskeligheder med at gennemskue de danske systemer. Indsats Udarbejdet kompetencemappe. Umiddelbar effekt egen hånd uden konsulenten. Forsøgt at få overført eksamenspapirer til dansk. Borger har taget beslutning om at gøre sin uddannelse færdig og har søgt optagelse på universitetet. Venter på svar fra universitetet. Samlet progression taler indtil formodet genoptagelse af studieforløb efter sommerferien. Påbegyndt afklaring af forsørgelsesmuligheder under uddannelsen. Nr. 8 – alder 34, kvinde Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Primært tale om fysisk sygdom og stress som følge af manglende diagnose og usikkerhed omkring fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Sociale problemer: Har godt netværk. Eget ønske: Førtidspension Selvværd: Hun er psykisk skrøbelig, har mange smerte i led, prøver på at være tapper, men bryder ofte ned. Undervisning og gruppearbejde Har mest haft brug for støttende samtaler, når tingene brød sammen, fordi hun ingenting kunne. Ingen effekt. Kom i gruppen, når det var muligt pga. smerter i kroppen og deltog aktivt, når hun kunne. Kunne ikke klare en hel dag, kunne holde til en formiddag. Forsøger nu at indrette sig under hensyntagen til sine fysiske begrænsninger for primært at tage sig af sin søn. Individuelle samtaler samtaler omkring en plan B, hvis det ikke er muligt af få førtidspension Etablering af helbredsundersøgelser med henblik på at få stillet en diagnose. Har nu fået konstateret sclerose. Borger mente ikke hun kunne magte at komme i praktik eller deltage i forløb i Væksthuset grundet sygdom. Har en række arbejdsprøvninger bag sig, som endnu ikke har medført en afklaring af hendes situation. Nr. 9 – alder 43, kvinde Undervisning Ustabilt fremmøde. Ydelse: Kontanthjælp. Gruppearbejde. Sygdom/behandling: Afhængig af amfetamin og bivirkninger af bezodisapiner, depression og angst. Er ikke i behandling. Individuelle samtaler Borger udvikler et ønske om en mere normaliseret hverdag og vil således gerne klare sig selv økonomisk. Sociale forhold: Ensom og isoleret, færdes i misbrugskredse, dårlig økonomi. Ingen progression. Ophørt før tid grundet fysisk sygdom. Borger trappet ud af amfetaminmisbrug og oplever i forbindelse hermed en styrkelse af selvværdet og ønsker nu også at trappe ud af benzodisapiner, da det Da borger påbegyndte sit forløb i Væksthuset var hun opsat på selv at komme ud af sit pillemisbrug. Hun forsøgte flere gange, men uden held og er nu blevet afklaret med, at hun har behov for hjælp til at komme ud af sit misbrug. Borger har således opnået et bedre kendskab til sin egen situation og de udfordringer, hun står overfor. Basisinfo Eget ønske: Ville gerne arbejde på bibliotek. Indsats Umiddelbar effekt giver hende bivirkninger bl.a. i form af angst. Selvværd: Giver udtryk for lede ved sig selv og det liv, hun lever. Intern praktik i Væksthusets snedkerværksted som kogekone. Afklaret i forhold til at hun ikke ønsker at arbejde i køkkenbranchen. Udeblev meget og blev afklaret med, at hun ikke kan bestride et arbejde, før hun får styr på sit pilleforbrug. Kontakt til rådgivningscentret mhp. at komme ud af pillemisbrug. Borger påbegynder behandling på Sankt Hans. Støtteskrivelse til SOF mhp. at vurdere mulighederne for en hjemmevejleder. Endnu ingen effekt. Individuelle samtaler med fokus på at være lyttende, coachende og rådgivende. Borger er blevet mere mødestabil særligt efter fokus også er rettet mod behandling. Praktiksøgning indenfor en branche, hvor man kan arbejde med dyr. Ingen effekt endnu. Nr. 11 – alder 41, kvinde Undervisning Ydelse: Kontanthjælp. Grupppeforløb Hver gang talen falder på dagen i morgen, bryder hun sammen. Kan kun lige klare at få dagligdagen til at hænge sammen. Individuelle samtaler Sygdom/behandling: Har ofte migræne og uforklarlige smerter og depressioner. Hofteskred og smerter efter sidste fødsel. Er ofte sengeliggende. Spiser store mængder medicin. Behandling hos egen læge. Sociale problemer: Alene med 6 børn får trods det økonomien til at løbe rundt, men går i konstant angst for at blive sanktioneret. Har begrænset netværk. Har kulturelt identifikationsproblem, forstår ikke sine egne rettigheder i forhold til offentlige systemer. Egne ønsker: Vil gerne kunne klare sig selv. Evt. arbejde deltid i køkken. Overgår ikke til Væksthuset, da jobkonsulenten afbrød forløbet inden da. Det er ikke oplyst, hvad der så skulle ske i stedet. I løbet af forløbet opstår der en mere tillidsfuld relation, og der bliver talt om flere forskellige problematikker bl.a. at hun er ekstremt angst for, at hendes børn bliver fjernet, hvis det kommer frem, at hun har psykiske problemer samt at hun vil blive sanktioneret, hvis hun kommer i en praktik, hun ikke kan klare fysisk og kan ikke overskue de økonomiske konsekvenser. Samlet progression Behandlingstilbud etableret på Sankt Hans. Efter endt behandling kontakter borgeren LAP med henblik på etablering af fremadrettet forløb. OBS: borgers forløb i Væksthuset blev forlænget efter samarbejdet med LAB ophørte. De resultater, som er opført her, bygger altså på et længere forløb end det oprindelige. Ved slutningen af forløbet er borger mere åben, og bliver bl.a. i stand til at berette for egen læge hvordan hun egentlig havde det, så der kan iværksættes en effektiv behandling. Begynder at tro på at det måske er muligt at klare få timers arbejde om dagen. Basisinfo Selvopfattelse: Tænker ikke på sig selv som individ, men som mor med en opgave. Er enormt ansvarlig i forhold til sine børns integration og muligheder for at klare sig i skolen. Har ikke overskud til at tænke på sig selv eller på dagen i morgen. Indsats Umiddelbar effekt Samlet progression Nr. 12 – alder 40, kvinde Mødte kun frem til individuel samtale. Herefter telefonisk kontakt, med henblik på at iværksætte helbredsafklaring og behandling. Ingen Ingen Kontakt til Frederiksberg Hospital. Hospitalet har oplyst at de vil påbegynde behandlingsforløb for borger. Ydelse: Kontanthjælp Helbred/behandling: Angst, social fobi og formodentlig mavesår. Alkoholproblemer. Ikke i kontakt med behandler eller sociale tilbud. Sygdom/behandling: Skizofreni diagnose, bor i botilbud, har støttekontaktperson. Egne ønsker: Efter den første del af forløbet i LAP, blev borgeren udmeldt af projektet for at påbegynde 10. klasseforløb. Dette er iværksat af borgeren selv og kontaktpersonen i botilbuddet. Nr. 13 – alder, 34 mand Ydelse: Kontanthjælp Sygdom/behandling: Skizofreni diagnose, bor i botilbud, har støttekontaktperson. Egne ønsker: Efter den første del af forløbet i LAP, blev borgeren udmeldt af projektet for at påbegynde 10. klasseforløb. Dette er iværksat af borgeren selv og kontaktpersonen i botilbuddet. Påbegyndt 10. klasse Vendepunkter – hold 2 Indsats, effekt og progression Laps kommentarer er skrevet med kursiv og Væksthusets kommentarer er skrevet med fed Basisinfo Indsats Umiddelbar effekt Samlet progression Nr. 1 – alder 60, kvinde Efter deltagelse i gruppen et par gange. virkede det ret udsigtsløs at lade deltageren fortsætte i gruppen. I stedet overgik deltagere til Væksthuset, hvor der sammen med JC, blev etableret et arbejdsprøvningsforløb i intern praktik i Væksthuset. Ingen Arbejdsprøvningsrapport er sendt til jobcentret til vurdering i relation til indstilling til førtidspension. Deltageren var oprindeligt tilmeldt hold 1, men formåede ikke at møde op. Startede i stedet på hold 2 og blev forsøgt fastholdt via individuel kontakt og samtaler. Påbegyndt afklaring i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Borgerens fremmøde har været ustabilt i LAP såvel som i Væksthuset. Det er derfor ikke muligt at spore en progression. Borgeren forsøger dog efter sanktionering at møde oftere. Fik etableret kontakt til støttekontakt person i Linnésgade, i forsøg på at udrede forhold omkring bolig og økonomi. Endnu ingen effekt. Konstant opsøgende kontakt til borger. Deltageren overholdt oftest ikke aftaler, hvorfor det var svært at spore en effekt. Boligsøgning gennem hjemløseenheden. Brug af borgerens eget netværk med henblik på at finde en praktikplads. Endnu ingen effekt. Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Mavesmerter, kaster op under pres, depressioner og træthed. Ser egen læge. Egne ønsker: Ingen. Sociale problemer: Integrationsproblemer på grund af manglende sprogfærdigheder og af kulturelle årsager. Nr. 2 – alder 40, mand Ydelse: Kontanthjælp Sygdom/behandling: Depression, tankemylder og angst. Ikke i behandling. Eget ønske: Vil gerne i praktik som maler eller noget andet, hvor han skal bruge sine hænder. Selvværd: Virker som om han har opgivet, at der skal være en plads til etablering af et ordinært liv, har opgivet. Sociale problemer: Massive sociale problemer som hverken han selv eller socialmyndigheder kan se nogen ende på. Nr. 3 – alder 37, kvinde Ydelse: Kontanthjælp Sygdom/behandling: Angst og social fobi. Grænsepsykose. Alkoholproblemer. Ikke i behandling. Der blev gennemført arbejdsprøvning i Væksthusets køkken. Individuelle samtaler for at støtte fremmøde. Deltageren forsøgte selvmord, hvorefter der blev etableret kontakt til frivillig kontaktperson. Der er blevet iværksat behandlingsplan, der omfatter psykiatrisk hjælp, psykologsamtaler og alkohol afvænning. Borgeren har det godt, og er i stærk helbredsmæssig femgang. Borgeren er nu overgået til behandlingsplan. Basisinfo Eget ønske: At få et mere normalt liv inkl. et arbejde. Indsats Deltageren er ikke overgået til Væksthuset. Umiddelbar effekt Samlet progression Undervisning og gruppearbejde Stabilt fremmøde i gruppen i LAP. Begynder at arbejde med at være til stede i gruppen og deltage aktivt, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at han taler mere frit og højere i gruppen. Deltageren er blevet mere åben omkring sin situation og siger tingene, som de er. Eksempelvis mht. hans alkoholindtag, hvor han har fået et indblik i, at dette forbrug er en udfordring i forhold til at fungere på arbejdsmarkedet. Ligeledes er han blevet bevidst om, at hans alkoholindtag formodentlig hænger sammen med hans angstproblematikker. Deltageren har derved fået et bedre kendskab til sine udfordringer og dermed også en platform at arbejde udfra i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Selvværd: Har meget svært ved at være i gruppen. Sociale problemer: Enlig mor, dårlig økonomi, alkoholnetværk. Familie som kun træder til på egne præmisser. Nr. 4 – alder 41, mand Ydelse: kontanthjælp Sygdom/behandling: Angst og social fobi, får paranoia under pres, Koncentrationsbesvær. Sarsoidose - bindevævslidelse. Alkoholproblem. I behandling for fysiske lidelse. Eget ønske: Ønskede ekstern praktik på Eksperimentarium eller Seruminstituttet mhp. at afklare, hvad han kan på arbejdsmarkedet. Ligeledes ønskede deltageren en praktik, hvor hans akademiske kompetencer kunne anvendes. Selvværd: Kan ikke se sig selv i samspil med andre kollegaer og har ingen forventninger om, at det kan ændre sig. Sociale forhold: Dårlig økonomi, lille netværk hvor de fleste drikker en del, angst for at møde folk. Individuelle samtaler Prøver at påvirke det ambitionsniveau han har på egne vegne i opadgående retning. Deltaget i gruppeforløb de første 5 uger i Væksthuset med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg. Udarbejdet CV. Trænet samvær med andre mennesker Intern praktik i Væksthusets snedkerværksted, da der ikke kunne etableres praktik inden for deltagerens første prioritet. Afklaring i forhold til alkoholforbrug. Det har vist sig, at alkoholindtaget har haft en betydning for borgers evne til at møde, hvilket han ikke mente, ville blive et problem. Deltageren har samtidig fået mere selvværd og begynder nu bl.a. at tage ros til sig og tror mere og mere på de positive tilbagemeldinger, han får i praktikken. Deltager i kognitiv angsthåndteringsforløb mhp. at træne arbejdsmæssige situationer, som er svære for ham grundet hans angst. Borger er blevet bevidst om, at han anvender alkohol som undgåelsesadfærd. Dvs. at han bl.a. drikker for at undgå samvær med Basisinfo Indsats Umiddelbar effekt andre mennesker, som han altså finder svært. Borger melder altid afbud, når han er beruset og undgår derved samværet. Samlet progression Nr. 5 – alder 46, mand Ustabilt fremmøde til gruppeforløbene. Derfor individuelle samtaler. Hovedsageligt med henblik på udredning af sociale og personlige problematikker. Efter lang tid er der nu oparbejdet en tillidsfuld relation. Deltageren har i Væksthuset forsøgt at deltage i gruppeforløb de første 5 uger med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg. Har kun deltaget sporadisk grundet hans psykiske tilstand. Ingen effekt. Borger har ikke formået at møde til alle aktiviteter og har ikke været nærværende, når han deltog. Ingen umiddelbar progression i forhold til arbejdsmarkedet. Borger har det dårligt psykisk, og formår ikke at deltage i forløbet. Har ligeledes haft en del fysisk sygdom. Dog er der nu en afklaring i gang i forhold til SOF, som muligvis kan resultere i, at borger får et mere relevant tilbud rettet mod hans behov. Han virker nu mere parat til at modtage den hjælp, han kan få, m.h.t. støtte og behandling. Forsøgt etablering af intern praktik i snedkerværksted. Borger udebliver. Forsøgt at etablere ekstern praktik i grønt og frugthandler. Borger afviser at deltage. Individuelle samtaler bl.a. med fokus på at finde mere relevant tilbud til borger. Borger afviser at deltage i alle slags tilbud. Der har været dialog med jobcentret om at dispensere fra 25 timers aktiveringskrav, da borger har svært ved at møde formodentlig grundet hans psykiske tilstand, og borger bliver dermed sanktioneret. JC oplyser i første omgang, at dette ikke kan lade sig gøre, medmindre borger er villig til at følge behandling. Senere genoptages dialogen, og der er nu dispenseret fra 25 timer og fokus er på at etablere et samarbejde med SOF. Deltageren er blevet tilknyttet en støtte kontaktperson i SOF mhp. at deltageren ydes hjælp og støtte Endnu ingen effekt. Ydelse: Kontanthjælp, Sygdom/behandling: Depression, mavesår, dårlig ryg. Har et alkoholforbrug. Ønsker ikke behandling. Eget ønske: Kan ikke selv se, at han har muligheder for at komme i beskæftigelse. Selvværd: Meget lavt, har ikke fået etableret et tilfredsstillende liv i Danmark. Lever efter eget udsagn hverken op til de kulturelle normer, der hvor han kom fra, eller der hvor han er nu. Hvilket piner ham meget. Sociale problemer: Problemer med at have mistet værdighed over for familien, på grund af ikke at kunne forsørge familien. Basisinfo Indsats til fysisk og mental helbredssituation samt generel socialrådgivning. Umiddelbar effekt Samlet progression Nr. 6 – alder 49, mand Deltager i undervisning og gruppeforløb i LAP. Begynder at overveje om de symptomer, han længe har lidt under og undret sig over, kunne skyldes psykiske problemer. Er blevet mere rummelig og inkluderende i sin omgang med andre som bryder hans normer for adfærd. Har fået nemmere ved at tro på at ikke alt er tilrettelagt for at stille sig i vejen for ham. Stabilt fremmøde og aktiv deltager i gruppeforløbene. Deltageren var ved forløbets start stærkt skeptisk om det var noget han personligt kunne få gavn af, er endt med at udtrykke glæde ved gruppeforløbet og over, at forløbet først og fremmest var for, at han kunne komme videre. Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Depression, tankemylder. Ikke i behandling. Eget ønske: Efteruddannelse inden for eget fag og efterfølgende stilling som projektleder inden for lager og logistik. Selvværd: Er klar på egne kompetencer, målrettet. Føler dog at han altid har været anderledes end andre. Sociale problemer: Godt netværk. Dårlig økonomi på grund af stor gæld. Piner ham at han ikke kan få ordnet tænder. Har netop afsluttet konsultationer hos psykiater. Deltageren har fået konstateret ADHD og er nu i medicinsk behandling. Deltaget i gruppeforløb i Væksthuset de første 5 uger med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg Udarbejdet CV Skrevet CV og sendt det rundt til diverse arbejdsgivere mhp. at få tilbagemeldinger på muligheden for at realisere jobønske. Fået et mere realistisk billede af egne faglige kompetencer. Er blevet mere brancheafklaret. Og har fået justeret og opkvalificeret sit CV til brug i videre jobsøgning. Oprettet profil på linkin og opsøgt relevant netværk mhp. jobsøgning. Fundet frem til relevante rekrutteringsfirmaer. Fælles møde med LAB, Væksthuset og borger. Borger bliver mere positiv stemt overfor forløbet i Væksthuset. Ved forløbets start i Væksthuset fremstår deltageren vred og sur. Han mener ikke, at forløbet i Væksthuset kan bruges til noget og har meget modstand i forhold til de redskaber, vi anvender i Væksthuset, særligt praktik. Borger har dog ændret tilgang og begynder nu at tage ansvar for forløbet og begynder at kunne se meningen med kontakten til arbejdsgivere, praktik m.m. Borger deltager nu aktivt i at finde en praktikplads. Borger er dog fortsat lidt tilbageholden i forhold til at tage det sidste skridt. Dette viser sig bl.a. ved, at han har fundet rekrutteringsfirmaer, men endnu ikke har skrevet sig op i dem. Basisinfo Nr. 7 – alder 55, mand Indsats Umiddelbar effekt Individuelle og motiverende samtaler mhp. at starte i ekstern praktik. Er nu åben over for praktik og søger selv praktik. Ved forløbets start afviste borger praktik som en mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet. Undervisning og socialt gruppearbejde. Er mere afklaret med hensyn til eget værd, da han har fået indblik i egne ressourcer og barrierer. Gruppeforløb suppleret med individuelle samtaler. Møder stabilt og deltager aktivt i gruppen Fokus er mest på håndtering af symptomer på angst og stress, samt afklaring med henblik på beskæftigelsesområde. Begynder at arbejder med at finde rammer hvor han kan deltage, under skånehensyn der gør tilstedeværelse muligt. Kan tøjle frygt og blive i angstanfald Fået mere ro i hverdagen. Overvundet skam , bedt mor om økonomisk hjælp til traumebehandling Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Har angstanfald, stressrelateret udslet på kroppen. Traume symptomer. Tørlagt alkoholiker. Får psykologhjælp. Eget ønske: Vil gerne arbejde med alternativ behandling og forandringsforløb. Selvværd: Er bevidst om egne evner i forhold til symptomhåndtering, Ved han besidder kompetencer, men er usikker på om de kan udmøntes som beskæftigelse. Sociale problemer: Fungerende netværk. Stram økonomi, kan ved at mingelere næsten få økonomien til at hænge sammen, men en voldsom stressfaktor, hvis ikke han kan betale regningerne rettidigt. Nr. 8 – alder 46, kvinde Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Tendenser til migræne og eksem. Får hurtigt smerter i ben efter trafikulykke. Egne ønsker: Kom med ønsket om at få fleksjob gerne indenfor museumsområdet. Selvværd: Klar nok på egne kompetencer, men var modvillig og Er fortsat med individuelle samtaler i LAP. Ansøgning om yderligere psykologhjælp udarbejdet og afsendt til JC. Samlet progression Deltager har fået etableret en hverdag med indhold, så han kan opretholde sit velvære. Han arbejder på, at det bliver muligt at påtage sig en arbejdsforpligtelse, uden at det skal medføre sygdomsudbrud. Ligeledes har han fået udslæt under kontrol, afventer scanning, deltager i lysbehandling samt bliver undersøgt af neurolog. Endnu intet svar. Kunne ikke klare at starte i Væksthuset. Reagerede med angstanfald samt udslet over det meste af krop pen. Undervisning og deltagelse i gruppearbejde Stabilt fremmøde og aktiv i gruppen. Individuelle samtaler Havde fokus på arbejdet med værktøjer, der kunne hjælpe hende med at sætte grænser overfor udefrakommende krav. Blevet bedre til at passe på sig selv og ikke involvere sig i praktiske og sociale opgaver, hun før oplevede pålagt af andre eller var opfyldelse af andres behov. Afklaret om jobretning og opgaveindhold. Blev personlig stærkere og kæmpede for at blive afklaret mhp. fleksjob. Afklaring med henblik på fleksjob. Basisinfo negativ som følge af mange mislykkede aktiveringsforløb. Sociale problemer: Enlig mor med søn der ofte er syg. Har et lille netværk. Nr. 9 – alder 37, kvinde Indsats Umiddelbar effekt Ophørt efter kort tid i Væksthuset, da borger ønsker at blive afklaret til fleksjob. Tog selv kontakt til JC. Fik et afklaringsforløb iværksat, og JC indhenter nu helbredsmæssige oplysninger. Undervisning og gruppearbejde Stabilt fremmøde og aktiv i gruppen. Fik opmærksomhed i gruppen der medførte større selvtillid. Valgte at tage ansvar for eget liv og opgive offerrollen. Fik værktøjer til håndtering af dagligdagen. Ro og kræfter til at genetablere et liv for sig selv og børnene Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Tidligere psykiatrisk behandling som følge af samliv med voldelig ægtefælde. Ikke i behandling p.t. Er stærkt ordblind. Eget ønske: Lastbilchauffør. Eller arbejdsplads med mandekultur. Selvværd: Havde meget lavt selvværd, ingen tiltro til at hun kunne noget. Kom med en vrede over alting var rettet imod hende. At hun ikke kom videre var andres skyld. Påtog sig ikke ansvar. Sociale problemer: Har en fortid i voldeligt forhold, der medførte psykisk sammenbrud. Fik selv sine to børn anbragt, da hun ikke mente sig i stand til at løfte opgaven. Viste p.t. ikke hvordan det skulle blive muligt af få børnene hjem igen. Havde dårlig bolig og dårlig økonomi. Med støtte fra Settlementet, blev der udarbejdet handleplan for børnenes tilbageflytning, og en oversigt over hvad moderen skulle leve op til. Fik ny bolig hvor børnene også kan være. Individuelle samtaler Fokus på muligheder i stedet for begrænsninger og problemer. Afklaret rammer og indhold for fremtidig beskæftigelse Har i Væksthuset deltaget i gruppeforløb de første 5 uger med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg Udarbejdet CV Individuelle samtaler Ekstern praktik som chaufførmedhjælper. Borger oplyser, at det at komme i gang igen har afledt hendes opmærksomhed, således at hun ikke har spekuleret så meget over hendes problemer og i stedet brugt sin energi positiv. Har fået mere selvtil- Samlet progression Blev afklaret mhp. en fremtid på arbejdsmarkedet Borger havde ved forløbets start de faglige kvalifikationer, men havde vanskeligt ved at tage den indledende kontakt til arbejdsmarkedet. Borger har nu genvunden en tilknytning til arbejdsmarkedet og er således selvforsørgende. Basisinfo Nr. 10 – alder 42, kvinde Indsats Umiddelbar effekt lid og tror mere på egne evner. Dette siger hun selv er sket. Hvilket også er konsulentens opfattelse som bl.a. har lagt mærke til at borger er blevet mere rank i ryggen. Brug af borgers eget netværk i forhold til jobsøgning. Fik herigennem fast job og ophørte i forløbet. I job som lagermedarbejder. Undervisning og gruppearbejde Stabil og aktiv deltagelse Ydelse: Kontanthjælp. Erkendelse af, at hun ikke altid behøver at klare alt selv Sygdom/behandling: Har slidgigt, kan ikke bære eller stå for længe ad gangen. Eget ønske: Vil gerne arbejde med adfærdsvanskelige børn/sårbare unge. Vil gerne som et skridt på vejen gå til hånde i et køkken, hvor hun ikke har ansvar, for derved at komme i gang igen inden for et område, der for hende ikke kræver så mange ressourcer og energi. Selvværd: Hun er målrettet og stærk person med selvtillid, ser sig selv som en, der kan løse problemer for andre. Er p.t. skrøbelig på grund af familiemæssige hændelser. Er ikke god til at modtage hjælp. Får et mere nuancerede syn på andre mennesker og bredere tilgang til problemløsning. Grundet personlige årsager har borger ikke deltaget aktivt i forløb i Væksthuset endnu, men er tilknyttet LAP med henblik på individuelle samtaler og coaching. Samlet progression Borger er gået fra at have meget fokus på familiære problemer til at have fokus på hendes muligheder på arbejdsmarkedet, herunder hendes ressourcer i denne sammenhæng. Hun afsøger nu personlig formåen med henblik på meningsfuld beskæftigelse. Afklaret med henblik på fremtidigt beskæftigelsessigte. Skal arbejde med sårbare unge, når hun igen er personlig velfunderet. Sociale problemer: Kommer fra social belastet familie, som der er begrænset kontakt med, men har klaret sig uden. Befinder sig i en identitetskrise og arbejder med at afklare, hvad hun kan magte mhp. arbejdsmæssig omfang og opgaveløsning. Nr. 11 – alder 36, kvinde Ydelse: Kontanthjælp. Har kun deltaget yderst sporadisk i gruppeforløbene, grundet fysiske lidelser og social fobi. Der er ingen effekt. De fysiske og psykiske problemer og de sociale omstændigheder er stadig uafklarede og vanskeliggøres ved, at hun ikke selv Ingen progression Basisinfo Sygdom/behandling: Har flere fysiske sygdomme, hun er i behandling for. Psykisk diagnose: Skizofreni med angstsymptomer og udtalt social fobi. Ikke i psykiatrisk behandling. Selvværd: Selvudslettende i forhold til især familierelationer. Sociale problemer: Bor alene og kommer kun ud ifølge med andre. Udnyttes økonomisk af andre familiemedlemmer. Indsats Umiddelbar effekt er i stand til at være opsøgende. Samlet progression Der har været individuel kontakt med borgeren under hele forløbet, som dog jævnligt bliver afbrudt grundet hospitalsindlæggelser, eller angst forstærket af f.eks. familiemedlemmers krav. Kontakt til behandlingssystemet mhp. at skaffe borgeren en støtte kontakt person. Det er ikke lykkedes at skaffe hende en opsøgende støttekontakt person, der kunne træde til i forbindelse med udredning og etablering af relevant hjælp. Blev ikke i stand til at deltage i Væksthuset. Nr. 12 – alder 59, kvinde Undervisning og gruppearbejde Stabil deltagelse i undervisnings - og gruppeforløbene. Overgik til individuelle samtaler, da timetallet blev sat op. Mest af hensyn til de øvrige gruppedeltagere, som til tider kunne have svært ved at have den rummelighed, som det kræver at samarbejde med hende. Følte sig ekskluderet af gruppen. Blev frustreret og ked af det. Gav udtryk for at det er, hvad hun oplever igen og igen. Afklaring af fremtidig beskæftigelsestilknytning og afklaring i forhold til beskæftigelsesmål. Prøver at afklare med sig selv om hun vil forsøge at blive undersøgt mhp. en aspergers/autismediagnose Individuelle samtaler i Væksthuset (har ikke deltaget i gruppeforløb grundet hendes helbred). Borger bliver motiveret for at prøve forskellige fag af. Intern praktik i køkkenet. Borger er blevet afklaret i forhold til køkkenbranchen, og mener ikke, det er et realistisk jobvalg, da hun har skæv ryg. Det blev endvidere afklaret, at borgers mulige aspergers har en betydning i forhold til samarbejdsevner. Praktikken Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Mener selv hun har aspergers og ADHD samt autist. Har ikke diagnose og er ikke i behandling. Har fysiske problemer med slidgigt og smerter i ryg efter arbejdsulykke. Eget ønske: Skiftende mellem førtidspension og lettere kontorjob. Selvværd: Bærer tydelig præg af mange sociale nederlag, grundet en noget speciel adfærd. Er godt begavet, men kræver særbehandling. Sociale problemer: Har vanskeligt ved at fungere i sociale sammenhænge, kommunikationsvanskeligheder og har svært ved at forstå, hvordan hun virker på andre. Ved forløbets start ønskede borger førtidspension. Nu ønsker hun på sigt at arbejde med telefonomstilling, og borger har derfor i et vist omfang fået en større tro på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forløbet har dog også vist, at borgers mulige aspergers formodentlig vil udgøre en udfordring i forhold til at komme på arbejdsmarkedet. En udfordring som der fortsat er fokus på i forløbet. Forløbet har overordnet indikeret, at det er afgørende, at der sker forbedringer af de sociale kompetencer, da det ellers vil blive vanskeligt at fastholde borgeren, hvor der skal foregår et samspil med andre. Basisinfo Nr. 13 – alder 31, kvinde Indsats Umiddelbar effekt blev således ophørt før tid grundet samarbejdsvanskeligheder. Intern praktik i itværkstedet Faglig opkvalificering inden for kontor og it. Undervisning og gruppearbejde Mødet stabilt. Arbejder med at afklare hvor mange timer hun kan være aktiv trods stort søvnbehov. Borgeren er desuden blevet synlig og deltager aktivt i gruppen. Arbejdet med velværeværktøjer. Har givet borgeren bedre muligheder for at få dagligdagen til at fungere. Ligeledes er borgeren blevet bedre til håndtering af stress og har fået mere vilje og en tro på sig selv på arbejdsmarkedet. Individuelle samtaler Opdaget egne styrker og har fået nyt håb om en mere givende tilværelse. Har i Væksthuset deltaget i gruppeforløb de første 5 uger med fokus på afklaring i forhold til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, herunder virksomhedsbesøg. Fået opgraderet sit CV Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Skizoid, socail fobi og stressrelaterede symptomer. Meget stort søvnbehov. tilknyttet DPC. Eget ønske: Vil gerne ved forløbets start være krematoriearbejder. Vil nu gerne læse til pædagogisk assistent. Selvværd: I starten meget tilbageholdende og ikke deltagende. Er stærkt i tvivl om egen formåen på arbejdsmarkedet. Sociale problemer: Har fire børn, der er frivilligt anbragt. Har familienetværk og kæreste. Individuelle samtaler Ekstern praktik som kontaktperson i Kirkens Korshærs Varmestue. Fået mere selvtillid og fremstår mere slevsikker. Dette viser sig bl.a. ved at borger er mere afslappet og er begyndt at ”pjatte” med konsulenten, hvor hun før var meget indelukket og stille. Forøget tro på en fremtid på arbejdsmarkedet. Hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at borger er blevet mere målrettet Samlet progression Borger har udviklet en arbejdsidentitet og prioriterer nu at indgå på arbejdsmarkedet. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at borger fortæller, at hun ikke har så meget tid til at være sammen med sine børn, som er anbragt uden for hjemmet, men at dette er o.k., da hendes børn er stolte af hende og siger, at de godt kan forstå, at hun skal arbejde. Ligeledes omtaler borger selv praktikken som sit arbejde og har meldt afbud til netværksmøder i Væksthuset med den begrundelse, at hun skal passe sit arbejde. Basisinfo Indsats Umiddelbar effekt og nu ønsker at uddanne sig til Pædagogisk assistent. Samlet progression Nr. 14 – alder 50, mand Borgeren deltog stabilt i forløbet hos LAP. Borgeren var i starten af forløbet præget af social fobi, men som forløbet skred frem, blev det muligt at fokusere fremad og arbejde med afklaring af jobmuligheder. Borgeren har flere forskellige faglige kvaliteter. Fik etableret kontakt til Voksenteam på Østerbro. Har fået en støttekontaktperson, der ser på økonomi, og som har fået iværksat et afvænningsforløb. Seneste melding er, at borgeren er ved at være stoffri og nu er i værested med henblik på social træning. I løbet af den personlige udviklingsproces blev det klart for borgeren selv, at hvis han skulle kunne bestride et arbejde, måtte han få styr på sit hashforbrug først. Det forventes, at borgeren efter endt misbrugsbehandling er parat til et erhvervsrettet forløb, herunder praktik. Ydelse: Kontanthjælp Sygdom/behandling: Stress, tankemylder og depression, formodentlig som følge af store sociale problemer. Dårlig ryg og stort hashforbrug. Egne ønsker: Vil gerne kunne have en normal tilværelse for at kunne leve op til den rolle, han tidligere har haft. Løsning på økonomiske problemer. Selvværd: Identitetskrise, uafklaret med hensyn til egen formåen. Sociale problemer: Stor gæld. Svagt netværk. Mangler kollegafællesskab Nr. 15 – alder 37, kvinde Ydelse: Kontanthjælp. Sygdom/behandling: Stærk social fobi, kunne ikke fungere i gruppen pga. angst. Havde netop afsluttet psykologforløb og ville nødig i gruppe. Kom ikke i Væksthuset, sluttede i projektet ved afslutningen af LAP forløbet. Dette skete på baggrund af en beslutning om at få styr på eget hashmisbrug i stedet. Tilbud om individuelle samtaler. Kunne dog ikke fastholdes i forløbet, og borgeren var selv ret opsat på at få forlænget forløb hos psykolog. Mente selv det var det eneste, der kunne hjælpe hende. Ingen effekt Ingen progression
© Copyright 2024