Fritidsforeningen i Andkær Program og aktiviteter 2013/2014 Andkær og skolen Andkær-Sellerup er et landsbysamfund på sydsiden af Vejle Fjord. Der bor omkring 1000 mennesker i området - størsteparten i de to landsbyer Andkær og Sellerup. Skolen og børnehaven er på flere måder centrum i lokalområdet. Først og fremmest står skolen og børnehaven naturligvis for undervisningen af de ca. 120 børn, der har deres daglige gang på skolen fra 0.-6. klasse. I 2010 var Andkær Skole truet af lukning, men et stort lokalt engagement medvirkede til, at undervisningen på stedet blev bevaret. Resultatet blev en fusion mellem Andkær og Gauerslund skoler med det nye navn Fælleshåbsskolen. På ’afdeling Skovbyvej’ i Andkær er undervisningen aldersintegreret, hvor børnene blandes på tværs af aldersklasser, samtidig med at man udfordrer den enkelte elev på netop det niveau, som er optimalt for eleven. Andkær-afdelingen har 3 store grupper, to mellemfase grupper med børn fra 3.4.kl og 5.-6. kl. samt en indskolingsgruppe for børn fra 0.-2. kl. Holdene er herudover inddelt i mindre kontaktgrupper, som hver har en lærer tilknyttet. Fra august 2014 sker der ændringer igen – byrådet har netop vedtaget, at skolen skal rumme alle indskolings-elever fra hele skoledistriktet Gauerslund-Andkær. Til Andkærs skole er også tilknyttet den lille børnehave Vildanden, som kan modtage op til 35 børn. Vildanden er en selvstændig enhed, men der samarbejdes meget på tværs. Om morgenen modtages de tidlige børnehavebørn i Svanen, i skoleferierne er Vildanden og Svanen altid slået sammen. Kendetegnende for Andkærs skole og Børnehaven Vildanden er et nært og trygt miljø, hvor alle kender alle. Uden for skoletiden danner skolen rammen om en stor del af det fælles kulturelle liv, der er i lokalområdet. Kort fra Krak.dk 2 Fritidsforeningen i Andkær Fritidsforeningen er stiftet d.6.juni 1977 af en gruppe borgere fra Andkær og Sellerup-området med det formål at skabe liv og sammenhold i lokalsamfundet og for at fremme det fælles kulturelle og sociale liv i området. Foreningens geografiske område er det gamle skoledistrikt med Andkær, Andkær Vig, Sellerup, Sellerup Strand, Toftum samt de nordlige og vestlige områder i Brejning. Foreningens bestyrelse vælges på generalforsamlingen i april, og medlemmerne af bestyrelsen er borgere fra området. Bestyrelsen er tovholder på de aktiviteter og arrangementer, der planlægges i løbet af året. Henvend dig til bestyrelsen, hvis du også har ideer eller ønsker til aktiviteter i lokalområdet. Bestyrelsen, med formanden i spidsen, fungerer ligeledes som lokalråd i samarbejdet mellem lokalsamfundet og kommunen. Er der større spørgsmål på dagsordenen indkaldes til fællesmøde for alle interesserede. I løbet af året arrangerer foreningen fastelavnsfest, Sct. Hansfest, foredrag, fællesspisninger og andre aktiviteter, der kan bidrage til et godt fællesskab og et levende lokalsamfund. I løbet af vinterhalvåret tilbydes også forskellige faste aktiviteter på skolen for børn og voksne – som f.eks. gymnastik, dans og volleyball. Alle foreningens aktiviteter kan ses på hjemmesiden www.andkaer.dk og mange af dem annonceres også i Trekantens Folkeblad. Et vigtigt element i lokalsamfundets trivsel er fællesskabet omkring de aktiviteter, der er planlagt. Udover at deltage i selve arrangementet er der altid brug for frivillige uden for Fritidsforeningens bestyrelse deltager i de praktiske opgaver, der er forbundet med arrangementerne. De, der har været med til at hjælpe, kan kun bekræfte, at det bestemt ikke er det kedeligste ved arrangementerne. Har du lyst til at være frivillig – og er du i tvivl om hvordan og hvornår, så tøv ikke med at ringe til et medlem i bestyrelsen. På de følgende sider præsenterer vi den kommende sæsons program (med blå overskrift) og kursusaktiviteter (rød overskrift). Herefter er der diverse oplysninger omkring medlemskab af foreningen m.m. (grøn overskrift). Vi ser frem til mange hyggelige, sjove, aktive, spændende stunder sammen med jer alle i området i den kommende sæson. 3 Fællesspisning Fritidsforeningen arrangerer seks fællesspisninger i vinterhalvåret 2013/2014 for alle interesserede i området. Det er kok John Jensen, Lone Diemer og Pia Westergaard, der sammen med et skiftende hold af frivillige hjælpere (meget gerne også dig?) som står for madlavningen. Hvis du har lyst til at være med på holdet, er du meget velkommen, vi kan altid bruge hjælpere til madlavning og borddækning Vi starter med at lave maden kl. 16 - evt. henvend dig til Lone Diemer. (28 57 26 61) Vi spiser kl. 18.00 i Andkær Skoles festsal og slutter af med en kop kaffe. Kl. 20 plejer vi at være færdige, så der er mulighed for at komme hjem og putte de små i ordentlig tid. Oprydningen klares af dem, der melder sig til det ved fællesspisningen. Pris: Voksne: 40 kr. Børn 5-12 år: 15 kr. Børn under 5 år: gratis Vin, øl og vand kan købes til fornuftige priser. Tilmelding til Lone Diemer på telefon eller sms 28 57 26 61 eller på www.andkaer.dk Sæt X i kalenderen! Tirsdag den 10. september Tilmelding senest søndag den 8. september På aftenen åbner salget af billetter til Irsk Aften d. 5. oktober, så det er bare om at møde op! Fredag den 15. november (julefrokost) Tilmelding senest onsdag den 13. november Torsdag den 23. januar Tilmelding senest tirsdag den 21. januar Onsdag den 5. marts Tilmelding senest mandag den 3. marts Fredag den 11. april (med generalforsamling) Tilmelding senest tirsdag den 8. april 4 Mandag den 5. maj Tilmelding senest mandag den 1. maj. Vi får besøg af veteranbilklubben, som kommer og viser deres fine biler. Hvis vejret tillader det, laver vi udendørs spisning, hvor der tændes op i grillen. ÅRETS AKTIVITETER Svampetur i Munkebjerg Skov 22. sept. 2013 Søndag den 22. september kl. 13.00-16.00 Mødested: P-pladsen på Munkebjergvej lige nord for Skovbyvej Kom med og lær om spiselige svampe! Vi bliver guidet af naturvejleder Steen Hedrup, som viser os kendetegnene. Vi slutter af med at tilberede svampene og spise dem ’on location’. Husk tøj efter vejret, og medbring gerne kurv og urtekniv. Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op! 5 Irsk aften 5. oktober 2013 Lørdag den 5. oktober. Dørene åbnes 17.30, spisning kl. 19.00. Sted: Andkær Skole Festsal Pris: kr. 250,- pr. person. Billetter købes og betales ved fællesspisning i september, evt. resterende sælges af John. Frivillige hjælpere har gratis adgang, interesserede henvender sig til arrangør John Jensen tlf. 23 30 15 00 Gå ikke glip af endnu en super hyggelig aften med Irsk mad, irsk musik, irsk øl og ikke mindst rigtig godt selskab. Diskotek for børn 1. november 2013 Fredag den 1. november kl. 19.30-22.00 Sted: Andkær Skoles festsal. Der er dømt heftig og glad dans, der nok skal få selv de sløveste fødder ud på dansegulvet. Vi følger succesen op fra de sidste mange år med forskellige sjove konkurrencer og sidst, men ikke mindst: look-a-like-konkurrence, hvor der uddeles præmier. Diskoteket er for børn fra 3. til og med 7. klasse. Der er mulighed for at købe sodavand og slik m.m. Andespil 6. november 2013 Foreningens årlige andespil afholdes Onsdag den 6. november kl. 18.00 i Andkær Skoles Festsal. Tempoet er så alle kan være med – både store og små. Derfor kære børn: Tag jeres forældre og bedsteforældre ved hånden og vær med til en hyggelig aften med lidt spænding. Måske er du så heldig, at du vinder en gave – ja måske endda en and??? 6 Vinsmagning og fransk kulturhistorie 2013 22.nov. Fredag d.22.november kl.19.00-22.00 Festsalen på Andkær Skole I regionen Languedoc-Roussillon, ved foden af Pyrenæerne, i den lille by Axat, har Cheri og Gert deres hyggelige Hotel Axat. Cheri og Gert kender området med dets vine, maden, historier om det gamle Cathare Rige og det imponerende landskab. Alt det får vi lov til at høre om en aften i efteråret, hvor de kommer til Andkær og deler ud af deres viden om dette fantastiske område. Der er smagsprøver på forskellige vine og andre specialiteter fra området, ligesom vi vil få lidt at vide om de ting, vi smager på. Der er mulighed for at bestille vin i forbindelse med arrangementet – men absolut ingen købetvang. Se evt. mere på hotelaxat.com. Pris: 200 kr. incl smagsprøver på vinen og hapsere. Tilmelding til Jørn Christensen på mob 23 98 44 11 eller mail: [email protected] senest d.15.11. Fastelavn - også for voksne 2. marts 2014 Søndag, den 2.marts 2014 kl. 14.00 – 16.00. Kom og vær med til at slå katten af tønden på Andkær Skole. Det er én af områdets største fastelavnsfester med de mest spændende og fantasifulde kostumer, hvoraf de bedste bliver præmieret. Der er underholdning, fastelavnsboller og sodavand til børnene, mens de voksne kan se frem til en kop kaffe til deres fastelavnsbolle. NYT-NYT – også tønde til udklædte voksne (den er hårdere end du tror) Tilmelding senest tirsdag d. 25.februar på www.andkaer.dk eller jf. annoncering i Trekantens Folkeblad. Pris: 25 kr. pr. person betales ved indgangen. 7 Besøg i Grejshoppen 18. marts 2014 Tirsdag d. 18. marts kl. 19.00-21.00 Mødested: Grejshoppen, Dyrskuevej 13 på Vejle Havn. Et arrangement for lystfiskere og andet godtfolk! Vi bliver vist rundt i Vejle’s bedste grej-butik og hører om udstyret. Ca. 19.30 får vi et lille foredrag om forårsfiskeriet i Vejle Fjord med anbefalinger til hvilket grej, der skal bruges. Der bliver også en lille forfriskning. Tjek evt. deres webshop www.fluer.dk. På aftenen er der 15% rabat, og endda 30% på udvalgte varer! Tilmelding direkte til Karsten på [email protected], som organiserer samkørsel. Generalforsamling 11. april 2014 Vi gør lidt ekstra ud af maden og hygger os sammen. Efter maden er der lidt underholdning for børnene, mens de voksne deltager i den årlige generalforsamling kl. 19.30. Hvis man ikke spiser med, er man naturligvis også velkommen. Kom og vær med ved denne hyggelige aften – kom og vær med til selv at sætte præg på foreningen og dermed lokalsamfundet i Andkær og omegn. Vi har også brug for dine ideer! Alle medlemmer af foreningen har adgang til at deltage i generalforsamlingen, men har først stemme- og forslagsret, når de er fyldt 16 år. Dog kan medlemmer under 16 år repræsenteres af en forælder. 8 Skt. Hans 23. juni 2014 Mandag den 23. juni kl. 19.00 Sted: På p-pladsen og plænen bag skolen. Vi fejrer Skt. Hans sammen, og der er lagt op til et stort bål. Heksen sender vi til Bloksbjerg, mens vi synger midsommervisen, hører båltale og hygger os sammen. Der serveres hjemmebagte vafler, kaffe, vand og øl. Se annonceringen på www.andkaer.dk og i Trekantens Folkeblad. 9 UGENTLIGE AKTIVITETER Sæsonen starter i uge 38 og slutter i uge 16/2014. Der er ingen aktiviteter i følgende uger: Uge Uge Uge Uge 42/2013 (efterårsferie) 51, 52/2013 og 1/2014 (juleferie) 7/2014(vinterferie) 13/2014, samt mandag uge 14 (påskeferie) Tilmelding til kursusaktiviteten ved at møde op ved sæsonens start. Kursuslederen har lister, man skriver sig på. Kontingent indbetales på reg.nr. 9568 / kontonr. 5347912. Det koster kr. 250,00 for voksne og kr. 200,00 for børn pr. sæson at deltage i ét (eller flere) af foreningens kursusaktiviteter. Gymnastik for ”Herrer” Mandage kl. 19.00 – 20.00 Start: Mandag den 16. september Sted: Andkær Skoles gymnastiksal Ledere: Ragnhild Drews tlf. 20 99 29 19 og Jens Jørgen Erichsen tlf. 23 30 85 08 Et godt tilbud til herrer i alle aldre. Vi får rørt alle musklerne og sved på panden, og der er også plads til et godt grin. Gymnastik & Zumbatomic for børn Tirsdage kl. 16.00-17.30 Start: Tirsdag d. 17. september Sted: Andkær Skoles gymnastiksal Ledere: Susanne Clement tlf: 26 53 57 49 Pia Westergaard tlf: 40 55 03 85 For piger og drenge fra 0-3 klasse. Vi skal fyre den af til god musik, bruge kroppen & redskaber til sjove lege, balance & motorik. Kom og vær med! 10 Boldspil for børn Onsdage, kl. 19.00 – 20.00 Start: Onsdag den 18. september Sted: Andkær Skoles gymnastiksal. Leder: Peter Sejr Jensen tlf. 21 85 28 02 Fra årgang 2000 til 2006. Vi spiller stikbold, edderkop-tik, og andre gode indfald – Vi har det sjovt og får løbet rigtig meget. Forældre er også velkomne. Zumba og yoga for damer og modige mænd Onsdage kl. 20.00-21.00 Start: Onsdag den 18. september Sted: Andkær Skoles gymnastiksal Alder: Teenagers og voksne Yoga: Zumba: Uge 38-48, Underviser: Bente H. Jørgensen Tlf. 24 60 78 90 Uge 49-16 Underviser: Susanne Clement tlf. 26 53 57 49 (OBS: kun alm. kontingent til Fritidsforeningen) Spillopperne – for børnehavebørn Torsdage, kl. 16.00 – 17.00 Start: Torsdag den 19. september Sted: Andkær Skoles gymnastiksal. Leder: Pia Westergaard Igen i år vil timen indeholde: sang, leg, stafet, redskabsbaner og meget andet. Der er stadig mulighed for at blive hjælpetræner. Har du lyst til at være sammen med glade børn og være en del af foreningslivet? Så ring eller skriv til mig. Mobil: 40 55 03 85 Mail: [email protected] 11 Dans for voksne Torsdage, kl. 19.00 – 21.00 OBS - foregår i to perioder: Uge 43-48 & uge 2-6 Sted: Festsalen, Andkær Skole Pris: 600 kr. pr deltager. Der kan undervises bredt i alle stilarter indenfor pardans og moderne dans – både nyt og gammelt. Nærmere indhold efter aftale med deltagerne. Underviser: Mette Kragh, som er uddannet danser og instruktør i 2001 v. Lisbeth Bjørn Eriksen i Kolding. Mette er selvstændig danseinstruktør gennem 12 år med lokale rødder. Tilmelding til Jens Jørgen tlf. 23 30 85 08 eller [email protected] Volleyball for voksne Torsdage, kl. 20.00 – 22.00 Start: Torsdag den 19. september Sted: Andkær Skoles gymnastiksal. Kom og få en hyggelig time sammen med andre voksne. Vi spiller kun ”for sjov”, og det kræver ingen forudsætninger. Yderligere oplysninger kan fås hos Freddy Jensen, mail: [email protected] Hold øje med hjemmesiden! Her kommer nye arrangementer og evt. ændringer til eksisterende. 12 ENERGILAUG i Andkær-Sellerup Vinteren 2012-13 startede vi et energiprojekt i lokalområdet. I første omgang har 50 husstande givet tilsagn til, at vores energidata anvendes til en kortlægning af energiforbruget i forskellige typer af boliger. Næste skridt er, at eksperterne fremlægger resultaterne på et møde, og vi beslutter hvad der videre skal ske. Vi forestiller os, at vi får gennemgået nogle af de forskellige boligtyper og får tilbud på, hvad en håndværker skal have for at lave en energirenovering af husene. Måske skal vi deltage i et nationalt eksperiment med fremtidens ’SmartGrid’-løsning, som bl.a. handler om automatisk regulering af strømforbruget i husstandens apparater. Møder og arrangementer er ikke planlagt endnu, men hold øje med www.andkaer.dk på undersiden ’Energi-projekt’ Medlem af Fritidsforeningen Medlemskab af Fritidsforeningen koster kr. 250 / år for voksne og kr.200 for børn. Medlemskab er personligt og giver ret til at deltage i alle foreningens arrangementer. Der er ikke søskenderabat eller andre former for rabatter. Du kan blive medlem af Fritidsforeningen ved: - At betale for en af foreningens kursusaktiviteter - Som støttemedlem at indbetale kr. 250,00 til bank reg. nr. 9568 konto nr. 5347912 med angivelse af navn og adresse, samt påføre teksten ”ønsker at være medlem af FFA” HUSK, at foreningens formål er at skabe liv og sammenhold i lokalsamfundet, samt fremme det fælles kulturelle og sociale liv i området. Har du lyst til at støtte op omkring dette – så skynd dig at melde dig ind i foreningen. Udlejning af festsal, telt og grill Festsalen & køkken: Pris: kr. 1500 for en weekend. For booking kontakt: Kate Nissen, Sønderskovvej 7, 7080 Børkop, tlf. 23 20 33 42, mail: [email protected] 13 Festtelt på 6x12 m (plads til ca. 50 personer) Teltet lejes ud til brug i lokalområdet. Pris kr. 500 + depositum kr. 500 Stor grill: Pris kr. 50,00 + depositum kr. 150. Nærmere oplysninger om leje og lejebetingelser af telt og grill kan fås hos Jens Jørgen Erichsen, tlf. 75 86 85 08 – mail: [email protected] Fritidsforeningens bestyrelse 2013/2014 Formand Jens Jørgen Erichsen, Sellerupvej 15, 7080 Børkop Telefon: 23 30 85 08 – mail: [email protected] Medlem René Pedersen, Skovbyvej 33, 7080 Børkop Telefon: 29 44 57 22 – mail: [email protected] Medlem Steen Petersen, Skovbyvej 56, 7080 Børkop Telefon: 75 86 71 38 / 40 27 51 33 – mail: [email protected] Medlem Emily Mikkelsen, Skovbyvej 20F, 7080 Børkop Telefon: 29 71 11 26 – mail: [email protected] Medlem / Webmaster Karsten Wandall, Skovbyvej 25, 7080 Børkop Telefon: 74 73 80 78 / 20 34 25 59 – mail: [email protected] 14 Medlem Solveig Nielsen, Skovbyvej 18F, 7080 Børkop Telefon: 40 42 46 60 – mail: [email protected] Medlem / kasser Jette Hilger, Sellerupvej 27, 7080 Børkop 75861023/24219870 [email protected] Medlem Lisbeth Preuss, Andkær Bygade 26, 7080 Børkop 76 63 70 80 / 22 84 48 58 – mail: [email protected] Sekretær Anne-Lise Sommer, Sønderskovvej 6b, 7080 Børkop Telefon: 23 31 92 22 – mail: [email protected] Suppleant Christian Simonsen, Sellerup Strandvej 61, 7080 Børkop Telefon: 24 62 65 21 - mail: [email protected] Suppleant Jørgen Pedersen, Skovbyvej 18b, 7080 Børkop Telefon: 20 72 06 48 – mail: [email protected] 15 Fritidsforeningens aktiviteter annonceres også i Trekantens Folkeblad. Læs mere om Fritidsforeningen og lokalområdet på www.andkaer.dk Bladet er trykt af 16
© Copyright 2024