Aage Rudolf Poulsen

E-flite Yak 54 Carbon-Z BNF med AR635 AS3X gyro
Kære Carbon-Z Yak54 pilot,
Tak for dit køb hos Head RC. Med denne manual
er det vores ønske at sende dig godt i vej samt at
give dig en stribe praktiske informationer som vi
håber du finder nyttige når du skal til at udforske
både din nye Yak men så sandelig også et af de
mest spændende stykker elektronik til fastvingede
modeller som vi har set i en længere periode.
Head RC har ombygget denne Yak54 fra en
standard 6-kanals modtager til den avancerede
Spektrum AR635 med AS3X gyro - en teknologi
til fastvingede modeller, som vi tror vi vil se meget
mere til fremover.
Spektrum AR635 modtageren er installeret i
bugen af modellen - her skal du ind for at slutte
krængerorsservoerne til modtageren samt for at
binde modtageren til din sender.
Der er visse væsentlige forholdsregler der skal tages
for at AR635 fungerer korrekt. Læs derfor venligst
denne korte vejledning en gang eller to så du er
sikker på at du forstår alt.
3. Indstil nu servo travel til 125% for krængeror,
sideror og højderor i din sender.
4. Vingetypen sættes til een, fælles servo for
krængeroret. Reelt er der to servoer (en i hver
vinge) men de styres via et Y-kabel.
5. Monter vingerne og højderorerne på modellen.
Følg den medfølgende manual til Yak54.
6. Alle servo-til-ror forbindelser skal mekanisk
sættes op så der kun vil være behov for meget
lidt trim (8 klik maksimalt). Dette gør du ved at
justere trækstangens længde ved hver rorflade
mens du er sikker på at servo står i center.
7. Det er meget vigtigt at rorenes største udslag
udelukkende er mekanisk begrænsede ved
at vælge de rigtige huller i servoarmen til
trækstangen. Yderste hul på servoarmen giver
største udslag - ryk stangen tættere på servoen
indtil du har det største udslag du ønsker i 3D
mode. (Du kan ved hjælp af dual rates reducere
udslagene senere hvis du mener de er for
store).
Vi henstiller også til at du sætter dig ekstremt
grundigt ind i manualen til Spektrum AR635. Hvis
AR635 er indstillet forkert vil modellen styrte ned!
8. Når rorene er mekanisk centerede og at hver
rorflades maksimale udslag er som du ønsker
det ved 125% travel i senderen er du klar til at
gå videre.
Vi anbefaler at du følger nedenstående fremgangsmåde og rækkefølge slavisk.
9. Kontroller at rorfunktionerne går den rigtige vej
ved dine rorinput fra senderen.
Klargøring af modellen
Det er uhyre vigtigt at forstå, at man ikke som
normalt kan bruge senderens subtrim og servotravel funktioner til at centrere og begrænse
rorfladernes funktion med AR635. Alt skal sættes
op mekanisk ved at justere trækstængerne. Vi går
i det følgende ud fra at du har en computersender
- det vil sige en Spektrum DX6i eller større, eller
en anden computersender med et Spektrum
sendermodul monteret. Referer venligst til den
medfølgende manual til AR635 hvis du bruger en
ikke-computersender.
1. Du skal som det første binde modellen til din
sender. Brug den medfølgende bind-plug og
følg instruksen for din sender.
2. Sørg for at den valgte model i senderen har alle
subtrim sat til 0 (nul) for alle funktioner samt at
alle dine trim står i neutral.
NB: Når du bruger en Spektrum-sender så skal
du med meget stor sansynlighed reversere
højderorsfunktionen i senderen. Hvis du bruger
en sender af et andet fabrikat med et Spektrum
sendermodul er det sværere at spå om da der vil
være mange variabler.
Konfiguration af AR635
Vi har konfigureret Spektrum AR635 udfra vores
erfaringer samt det udstyr som vi forventer at du
med sansynlighed vil bruge. Start derfor med at
kontrollere om alt virker som det skal FØR du retter
på indstillingerne.
1. Vi har indstillet AR635 til anvendelse med
computersender. Alle Spektrum sendere fra
DX6i og større er computersendere. Referer
venligst til den medfølgende manual til AR635
hvis du har brug for at indstille AR635 til en
ikke-computersender.
2. Gear-switchen (kanal 5) kan veksle mellem to
flight modes: 3D flyvning og alm. flyvning. Når
du vælger alm. flyvning reduceres både udslag
og gyroens virkning. Disse reduktioner er faste
og kan ikke justeres i AR635.
3. Vi har reverseret Højderors gyro-virkningen i
AR635 for at passe til servomontagen i denne
Yak54. Indstillingen bør passe til Spektrumradioer men DU SKAL KONTROLLERE
GYROENS FUNKTION INDEN DU FLYVER!
4. Gyroens indflydelse (kaldet gain) er indstillet
til 5 på en skala fra 1-10 ved alm. flyvning.
Gain er sat til 7 ved 3D flyvning. Modellen kan
flyve ret stærkt og vi anbefaler ikke at øge gain
til over 8 da der vil være risiko for at gyroen
overkompenserer.
5. Hvis du kan tænke dig at prøve mere gain
vil det være mest relevant at øge gain i 3D
flyvning da farten ofte er lavere og rorudslagene
størst. Modellen flyver godt på gain 5 ved
alm. flyvning. Vi henviser til Spektrum AR635
manualen for hvordan gain programmeres.
Kontrol før første flyvning
1. Kontroller igen at rorene virker korrekt ved
senderens input
2. Du skal nu kontrollere at gyroen virker korrekt
på alle rorflader. Med modellen samlet, sender
tændt og model tændt kan du med forsigtighed
give en smule gas, mens du holder i modellen
og ingen er i nærheden af propellen. Nu er
AS3X funktionen armeret - hvis du vipper
modellen kan se at et eller flere ror bevæger sig
automatisk.
3. Du kan ved hjælp af dual rates reducere
udslagene hvis du mener de er for store. Det
er ikke anbefalet at reducere udslag til mindre
end 50% på noget tidspunkt. Indstil expo efter
dine ønsker. Vi anbefaler dog ikke mere expo
end 20-25% i 3D og ikke mere end 15% i alm.
flyvning sammen med AR635.
Dansk
NB. På DX6i kan du kombinere dual rate for
sideror, krængeror og højderor på een switch.
På DX7s og større Spektrum-sendere kan du
vælge at lade dual rate for alle ror (og også
expo) indstille på samme switch som AR635’s
flight mode (kanal 5, gear) og derved have den
mest enkle tilgang til dine favoritindstillinger.
4. Du skal nu kontrollere at gyroen kompenserer
som den skal. På side 14 i manualen til AR635
er det vist hvordan du kontrollerer hvert ror.
FLYV IKKE HVIS INDSTILLINGERNE
ELLER FUNKTIONEN ER FORKERT!
Første flyvning
1. Vi anbefaler at du flyver første flyvning i alm.
flyvning indstilling. Kontroller at der er nok
udslag på alle ror, navnligt højderoret. En
uheldig kombination af dual rate udslagsreduktion og AR635’s egen reduktion ved alm.
flyvning kan give for små udslag.
2. Hold øje med at modellen ikke på noget
tidspunkt oscillerer - altså virker nervøs og
sitrende - når du flyver. Det er tegn på at gyroen
overkompenserer. Det vil næppe ske ved vores
indstillinger, men kig alligevel.
3. Vær meget opmærksom på at have nok
flyvefart i medvind og ved landing. Grundet
gyroens virkning kan det være sværere at “læse
modellen” ved lav fart så pas på ikke at stalle i
lav højde.
4. Efter en succesfuld flyvning er det bare at
komme op igen - og begynde at udforske 3D
indstillingen og hvor meget AR635 egentlig kan
stabilisere nær-stallet 3D flyvning.
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse!
Team Head RC