Sjældent udbudt lystejendom - Oceaner af
2 O1O 2O1O ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2010. Et år, hvor vi gav konkrete bud på fremtidens energirenoveringer, etagebyggeri og byggematerialer. Men også et år, der bød på oplevelser fra det klassicistiske Hindsgavls nye hotelfløj og dyrehave til det moderne etagebyggeri ‘Tietgens Ærgrelse’ ved Marmorkirken i København. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab. ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed for Realea. Det blev et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke blot kom til at stå højt på Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var med til at sætte den. Læs mere på www.realea.dk U D G I vE T A f R E A L E A REALEA 2O1O ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER OM REALEA REALEA A/S – EJENDOMSSELSKABET FOR UDVIKLING OG BEVARING REALEA REALEA REALEA REALEA UDVIKLER NYBYGGERI BEVARER UMISTELIGE EJENDOMME SIKRER SINE EJENDOMME ET FREMTIDIGT BÆREDYGTIGT GRUNDLAG VISER NYE VEJE Realea er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring, stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Selskabet har domicil i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense og har 19 ansatte med kompetencer inden for arkitektur, ejendomsøkonomi og jura, ejendomsdrift og kommunikation. Realea screener i gennemsnit ca. 50 ejendomme årligt. FORORD 2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed for Realea. Et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke bare kom til at stå højt på Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var med til at sætte den. Og med afslutningen af flere projekter blev det også et år, hvor der blev åbnet adskillige døre over hele landet. For de mange interesserede, der i årets løb tog imod Realeas tilbud om at kigge indenfor i nogle af ejendommene, bød 2010 på et væld af oplevelser. I starten af det nye år kunne vi lægge den første sten til færdiggørelsen af det imponerende anlæg omkring Marmorkirken. I foråret bød vi velkommen på Hindsgavl Slot, hvor vi kunne åbne dørene til endnu en værelsesfløj og samtidig indvie halvøens nye dyrepark. Henover sommeren kunne vi fejre afslutningen på to års omfattende restaurering og byde indenfor i Bindesbølls Rådhus i Thisted og blot en måned senere i Rosenhuset i København, hvor en tre år lang restaureringsproces af et af landets få gennemførte og bevarede eksempler på stilen skønvirke blev afsluttet. I sensommeren kunne vi slå dørene op i Tilst, hvor resultaterne af et to-årigt projekt med energirenovering af danskernes yndlingsbolig, parcelhuset, efterviste, at det kan betale sig at gøre noget ved de eksisterende huses energiforbrug. Endelig kunne vi afslutte året med at lægge den sidste brik i en 260 år gammel plan for Frederiksstaden med opførelsen og indvielsen af ”Tietgens Ærgrelse” ved Marmorkirken. Men året bød også på igangsættelsen af en række nye projekter, der både bevarer og udvikler dansk byggeri. Med projektet ’Tangtage på Læsø’ vil vi vise fremtiden for tang som et bæredygtigt byggemateriale i eksperimenterende nybyggeri og sikre overlevelse for øens flere hundrede år gamle byggeskik. Med købet af et statshusmandsbrug nær Haderslev vil vi vise vejen for, hvordan man fremtidssikrer denne bygningstype ved at balancere kulturarv og moderne krav til komfort. Med projektet BOLIG+ langs havnefronten i Aalborg opføres Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri. Og endelig vil vi med opførelse af Europas største fuldautomatiske parkeringsanlæg som en del af projektet ”Urban Media Space Aarhus” vise vejen for fremtidens storbyparkering og sætte nye standarder for brugervenlighed, arkitektonisk kvalitet og rationel pladsanvendelse. I 2011 skifter Realea navn til Realdania Byg. Det nye navn sætter ligesom det kommende år fokus på kernekompetencen i selskabet: at udvikle og bevare dansk byggeri. Med navneskiftet følger også et nyt logo, der i endnu højere grad symboliserer virksomhedens grundlag; opbygning, konstruktion, proces og konkret byggeri. De fire dele i mærket skal ses som enheder i en helhed under opbygning. Delene er i en proces i urets retning; et flow, som peger fremad. Og det er netop hvad Realdania Byg viderefører: en ambition om at vise nye veje for dansk byggeri gennem eksemplets magt. Peter Cederfeld, adm. direktør, Realea REALEAS EJENDOMME I TIDSPERSPEKTIV 22 18 9 12 23 31 16 21 1 3 6 14 8 10 2 4 1500 5 1600 18 00 1. Odense Adelige 6. Fæstningens 11. Søetatens Pigeskole 16. Havnemesterboligen Jomfrukloster Materialgaard Borgergade 111, København Vestre Strandvej 10, Skagen Albani Torv 6, Odense Frederiksholms Kanal 30, År: 1854 År: 1905 År: 1504 og senere København År: 1742 og senere 2. Nørre Vosborg 21. Statshusmandsbrug Strandagervej 28, Hellerup Skovbøllingvej 35, År: 1907-1908 Skovbølling, Haderslev Vendersgade 30, Fredericia År: 1860 Tønder 8. Hindsgavl Slot År: 1784-1785 Mødrene Gård Nørregade 29, Odense 9. Vordingborg Raadhus År: 1586 og senere Algade 97, Vordingborg År: 1843-1845 5. Det Harboeske 32 17 2000 20 2100 27 30 29 15 33 24 fire 70’er parceller År: 1934 i Tilst, Århus 18. Rosenhuset Demonstrationsprojekt Strandvejen 54, Hellerup 22. Arne Jacobsens Hus Allégade 5, Frederiksberg År: 1913 Strandvejen 413, 25. Bertel Udsens Hus Bispebjerg Bakke, Klampenborg Bjælkevangen 15, Lyngby København NV År: 1951 År: 1956 År: 2004-2006 År: 1860 19. Edvard Heibergs Hus 14. Sorø Rådhus I.H. Mundts Vej, Virum Storegade 2, Sorø År: 1924 År: 1880 20. Arne Jacobsens Hus 31. EnergiParcel – ny energi til dit hus 13. Riises Landsted Hindsgavl Allé 7, Middelfart 4. Oluf Bagers 13 17. Willumsens Hus Vestergade 9/Allegade 15, År: 1580 11 Ting- og Arresthus 7. Digegrevens Hus Puggardsgade 3, Ribe 28 1900 12. Fredericia Råd-, År: 1542-2007 År: 1777-1779 26 25 Vembvej 35, Vemb 3.Taarnborg 19 33 7 1700 34 28. Bispebjerg Bakke 2008 – 2010 32. BOLIG+ Ålborg År: 2011-13 23. Clemmensens Hus 26. Jarmers Plads 29. Tietgens Ærgrelse Solbakkevej 57, Gentofte Jarmers Plads 2, København V St. Kongensgade, År: 1953 År: 1956-1959 København K 33. Tanghuse på Læsø Tangborgvej 4 & 6, Østerby, Læsø 15. Esbjerg Rådhus Gotfred Rodes Vej 2, Skolegade 33, Esbjerg Charlottenlund 24. Esken 27. Gunnløgssons Hus År: 1892 År: 1929/1931 Vindekilde Strandvej 41, Rungsted Strandvej 68, 30. Bryghusprojektet 34. Automatisk Parkering År: 2006-2010 År: 1865-2011 Enkefruekloster 10. Thisted Raadhus Stormgade 14, København Store Torv 4, Thisted Fårevejle Rungsted Kyst Chr. Brygge, København K Honørkajen 1, Århus År: 1663-1669 År: 1853 År: 1954 År: 1958 År: 2006-2013/14 År: 2010-2014 VINTER HINDSGAVL SLOT REALEA KLUBBEN LÆSØS TANGTAGE ”Det har været en lang proces at nå her til, men det er naturligt, når man står overfor et så følsomt og historisk område, som her. Nu er vi i gang med selve byggeriet. Vi glæder os til at bygge dette fantastiske hus, som vi tror på kommer til at skabe en værdig afslutning på det imposante anlæg. Og det er en stor glæde nu at kunne tilføje en af de første sten til færdiggørelsen,” sagde administrerende direktør Peter Cederfeld. GRUNDSTENSNEDLÆGGELSE PÅ TIETGENS GRUND VED MARMORKIRKEN Året begyndte i København, hvor Realea efter et langt tilløb gik i gang med opførelsen af en ny etageejendom på den ubebyggede grund ved Marmorkirken på hjørnet af Frederiksgade og Store Kongensgade, der også er kendt som ”Tietgens Ærgrelse”. Det historiske skridt blev markeret ved en grundstensnedlæggelse fredag den 5. februar. Godt 80 naboer og samarbejdspartnere trodsede kulden og deltog, da Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) sammen med Realeas adm. direktør, Peter Cederfeld, håndhævede den gamle tradition. Ved begivenheden blev et rør med bl.a. dagens aviser, originale tegninger og en folder om byggeriet muret inde i det, som blev til en af Tietgens Ærgrelses indervægge. ”Verden er fuld af eksempler på, at visionær og vellykket arkitektur kræver to ting: En ambitiøs bygherre og dygtige arkitekter. Og begge dele er til stede i forbindelse med byggeriet af ”Tietgens Ærgrelse”. Det lover godt for det færdige resultat”, sagde Bo Asmus Kjeldgaard. 8 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 9 NATUR OG ARKITEKTUR PÅ HINDSGAVL HALVØEN Der blev budt på både natur og arkitektur, da Hindsgavl Slot en eftermiddag i marts kunne invitere inden for i den nyrestaurerede svinestald og samtidig byde velkommen til slottets nye nabo, naturparken Hindsgavl Dyrehave Godt 2.500 nysgerrige og forventningsfulde Middelfart-borgere havde taget opstilling, da de sidste af i alt 62 krondyr og dådyr blev sat ud i Naturparken Hindsgavl Dyrehave. Og mens dyrene i fuldt firspring søgte ind i den store naturpark, fortalte Middelfarts borgmester, Sten Dahlstrøm, om planerne for parken, som med sine 165 hektar er den næststørste i landet. – Med udsætningen af dyr i Dyrehaven er der taget hul på endnu et kapitel i bestræbelserne på at skabe et naturskønt rekreativt område på Hindsgavl-halvøen. Skoven, vandhullerne, sletten, havet, slottet og de gamle fortidsminder – alle rummer de muligheder for leg, læring og motion. Næste kapitel bliver opførelsen af et informationscenter, hvor børn og voksne kan få mulighed for fordybelse, nærvær og fælles oplevelser. 10 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 11 NATURPARKEN HINDSGAVL DYREHAVE – NABO TIL HINDSGAVL SLOT Naturparken Hindsgavl Dyrehave, der åbnede i september 2009, er beliggende på det gamle godsområde på Hindsgavl-halvøen, der til vandsiden omkranses af både Fænøsund og Lillebælt, og på landsiden støder den op til Middelfart By. Naturparken strækker sig over et 165 hektar stort område og udgøres dels af en dyrehave, der er nænsomt og æstetisk indhegnet med bl.a. krondyr og dådyr, og dels et åbent natur– og aktivitetsområde. Områdets meget forskelligartede natur – stierne ved kyst og bælt, de storslåede skrænter og udsigter og de små gemmesteder – giver rige muligheder for leg og læring. HOTEL I DEN GAMLE SVINESTALD Efter indvielsen af den nye naturpark tog de mange fremmødte i bogstaveligste forstand turen ’fra natur til arkitektur’. Selvsamme dag som dyrehaven blev indviet, kunne Hindsgavl Slot nemlig slå dørene op til hotellets seneste udvidelse – restaureringen og nyindretningen af den tidligere svinestald, der nu er omdannet til 24 unikke enkelt, dobbelt-, og familieværelser. Det var et større projekt, som Hindsgavl Slot og alle involverede i begyndelsen af 2009 tog fat på, da man indledte restaureringen af den mere end 200 år gamle bygning, der på trods af navnet ikke blot har været hjem for grise, men også bolig for gårdens forpagter. En forskel, der fortsat er synlig i bygningens variation af vinduer. Stort set alle typer af håndværk har været i spil, og mange tanker og tegninger har været diskuteret i bestræbelsen på at løfte forvandlingsopgaven ’fra svinestald til hotelfløj’. Ydervæggene og betondækket mellem stue og tagetage er stadig de oprindelige, men ellers er Planen er, at naturparken skal have lov at udvikle sig økologisk og på naturens egne præmisser og blive et naturligt samlingspunkt for borgere og turister og en samarbejdsmulighed for virksomheder inden for oplevelsesindustrien, fx hoteller, konferencecentre, campingpladser osv. Målet er, at de besøgende skal komme hele året og opsøge ’den gode historie’: Naturhistorierne om skoven, vandhullerne og marsvinejagten i Lillebælt og kulturhistorierne om forsvarsværket Vasnæs Batteri, slotsbanken, fordums færgefart og fodturen, som tjenestefolkene gik, når de skulle på arbejde på Hindsgavl. stort set alle bygningsdele i den gamle staldbygning fornyet. Alle de udvendige mure er fuget om, og overalt er bygningen forsynet med nye døre og porte, udført i materialet tombak, hvis brun-sorte farve klæder facadestenene. Bræddeporte og kvistlemme er sat i stand og malet, hele tagkonstruktionen er totalt renoveret med håndstrøgne røde vingetegl, og svinestaldens kviste er blevet fornyet. Også indvendig har den gamle bygning, der førhen husede gårdens svinebesætning i den ene ende og var indrettet til forpagterbolig i den anden, undergået en gennemgribende renovering. De 24 værelser er 24 individuelle oplevelser. Ét værelse er præget af de rå mursten, den runde fritstående bruseniche og staldens rustikke charme; et andet af boligens rolige atmosfære, den firkantede indgangsniche og trægulvets glød, mens et tredje kombinerer staldloftets hyggelige karakter med en legende indretning og lysindfaldet fra et lavtsiddende kvistvindue. Ikke to rum er ens, men tilsammen udgør de en helhed. I løbet af 2011-12 åbnes et moderne formidlingscenter, hvor natur– og kulturvejledere vil hjælpe skoler, gæster og turister med at lære området at kende. 12 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 13 OVERNATNING MED KONTRASTER Netop værelserne vakte stor begejstring blandt de mange gæster. Mødet med den gamle svinestald er et møde med en stemningsfuld kontrast – en kontrast mellem staldens rå, enkle udtryk og boligens hyggelige atmosfære. Det er kontrasten mellem de rustikke overflader og de lette detaljer, mellem de buede og firkantede former, mellem tradition og fornyelse. Det er i ligheder og forskelle, at samhørigheden mellem ko- og svinestald, mellem stald og forpagterbolig skabes. – I den restaurerede svinestald vil man som hotelgæst opleve en stemningsmættet helhed. Fortiden er forankret og fortolket i et moderne formsprog, og der er indføjet en lang række særlige detaljer, der gør hvert værelse unikt, sagde adm. direktør i Realea, Peter Cederfeld. Hensigten med hele restaureringen har været at forene staldens oprindelige, rå og rustikke karakter med boligens hjemlige atmosfære og samtidig få bygningen til at harmonere med den gamle kostald, som efter en tilsvarende gennemgribende restaurering blev indviet i 2009. Og operationen er lykkedes: I dag ligger de to staldlænger overfor hinanden – begge med reminiscenser fra deres oprindelige funktion og begge med en unik historie at fortælle. Imellem dem ligger den store ladebygning, og da svinestalden denne marts-eftermiddag var indviet, og de sidste gæster gået hjem, gik bygherre, arkitekter og håndværkere i gang med laden. Det er den sidste bygning, der mangler, inden Hindsgavl Slot og Realea i 2011 kan sætte det sidste punktum for en omfattende restaurering af avlsgården på Hindsgavl-halvøen. HVAD BETYDER HINDSGAVL? Navnet Hindsgavl er en sammensætning af ordet ”hægneth”, som betyder hegn, og ”gavl”, som betyder stejle klinter. Hindsgavl betyder derfor en ’”indhegning ved klinten”. Det er i former og farver, materialer og detaljer at både slægtskabet, men også forskellen mellem svinestalden og forpagterboligen opleves. 14 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 15 Rundvisninger, åbent hus arrangementer, foredrag og bøger om arkitektur. Det er nogle af ingredienserne i Realeas klub, som så dagens lys i begyndelsen af 2008, og som i dag tæller flere end 700 medlemmer. I 2010 blev også virksomhederne inviteret med i den landsdækkende klub REALEAS KLUB – NU OGSÅ FOR VIRKSOMHEDER Når man lever og ånder for arkitektur og bygningskultur, er det svært at sige nej, når muligheden byder sig for at opleve sjældne ejendomme. Således også for Birgit Mikkelsen fra tegnestuefællesskabet Abita, der som en af de første virksomheder tegnede erhvervsmedlemsskab i Realeas klub. Med et erhvervsmedlemskab får indretningsog møbelarkitekt Birgit Mikkelsen og hendes kolleger nemlig muligheden for at komme helt tæt på og helt indenfor. Muligheden for at opleve en lang række ejendomme før, under og efter restaurering, muligheden for at møde de arkitekter og projektledere, der udfører arbejdet, og muligheden for et indblik i de overvejelser, der sikrer de historiske huse og skaber de eksperimenterende nybyggerier. 16 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 17 KLUBBEN TILBYDER… … to typer erhvervs medlemskaber – Klub Erhverv 5 og 10 … Fem eller ti pladser til arrangementer - pladser reserveres efter først til mølle princip … to gratis bøger i velkomstgave efter eget valg blandt Realeas udgivelser … invitationer til rundvisninger, foredrag og særarrangementer … op til 50 procent rabat på bøger og andre tilbud … særtilbud på slotsophold på Hindsgavl og herregårdsferie på Nørre Vosborg HVORFOR VÆRE ERHVERVSMEDLEM I REALEAS KLUB? Hvorfor har Abita valgt at blive medlem af Realeas klub? BM: I vores virksomhed har vi en naturlig interesse for arkitektur, restaurering og indretning – og for os var det af afgørende betydning, at vi kan deltage i de mange, interessante rundvisninger i Realeas ejendomme. Her kommer vi indenfor og får ved selvsyn mulighed for at se, hvordan Realea helt konkret har arbejdet i en ejendom – hvad enten den er nyopført, fredet eller bevaringsværdig. Arbejder I selv inden for Realeas virkefelt; restaurering og udvikling? BM: Ja, det gør vi. Abita er en virksomhed, der arbejder med indretningsarkitektur i meget bred forstand. Ligesom Realea er vi ofte involveret i renoveringer eller fra ’råhus til indflytningsklar’ – og vi tager os meget ofte af materialevalget til alle indvendige overflader samt belysningen og farvevalget. Hvor ’hørte’ I om Realeas klub? BM: Vi har arbejdet sammen med en af Realeas arkitekter, som var projektleder på restaureringen af Realeas ejendom på Jarmers Plads i København, hvor Abita også var involveret. Han fortalte om klubben, og vi syntes, det lød meget spændende, og som en klub der kunne inspirere os fagligt. Hvor lang tid har I været medlem? BM: Vi har været medlem siden marts, og vi har indtil nu sat stor pris på de medlemstilbud, vi har modtaget. Hvordan har I valgt at anvende jeres medlemskab? BM: Vores store interesse har helt klart været de åbent hus-arrangementer, der har været afholdt siden vores indmeldelse. Vi har deltaget i 3-4 rundvisninger i meget spændende ejendomme, og lige nu er vi meget spændte på foredraget med Tony Fretton om den nyopførte ejendom; Tietgens Ærgrelse på hjørnet af St. … Realeas årbog tilsendt hvert år i december måned. Kongensgade og Frederiksgade – lige ved Marmorkirken i København. Planlægger I, hvilke arrangementer I skal deltage i? BM: Ja, det gør vi, og det er nødvendigt, når vi tager to eller tre kolleger af sted. I øjeblikket har vi planlagt besøg i Tietgens Ærgrelse, Bispebjerg Bakke, Søetatens Pigeskole – og så et af Arne Jacobsens huse. Er der nogle af Realeas ejendomme, I er særligt interesserede i? BM: Da vi selv ofte er involveret i ældre ejendomme, er vi selvfølgelig meget interesserede i Realeas restaureringsprojekter. Vi har stor respekt for den måde, Realea håndterer især de ældre ejendomme på. Alt det nye tilføjes med respekt, og det passer til ejendommen. Vi studerer især detaljer, materialevalg og overgangen mellem materialerne nøje – og hver gang har vi konstateret, at ejendommen er tilført holdbar værdi. Det ville være godt, hvis flere bygherrer forstod værdien af at renovere med respekt for bygningen, sådan som Realea gør det. Klubben udgiver også en række bøger. Har I haft lejlighed til at se nærmere på dem? BM: Vi har været meget glade for de bøger, vi har modtaget. Arbejdspres og travlhed på tegnestuen har desværre gjort, at det nok mest er blevet til at bladre i bøgerne. Men det er bestemt vores hensigt at få dem læst. Interview med indretnings- og møbelarkitekt Birgit Mikkelsen fra tegnestuefællesskabet Abita, ■ der som en af de første virksomheder tegnede erhvervsmedlemsskab i Realeas klub. 18 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 19 NYT LIV TIL LÆSØS TANGTAGE Bæredygtighed: Realea køber ”Kalines Hus” og opfører nyt sommerhus på nabogrunden Af Hans Christensen, Nordjyske Stiftstidende Ejendomsselskabet Realea har købt ”Kalines hus”, et fredet tanghus fra 1865 på Læsø. Ejendomsselskabet har også købt nabogrunden, hvor der skal opføres et nyt sommerhus. Projektet skal vise fremtiden for tang som et bæredygtigt byggemateriale i eksperimenterende nybygForfald truer tanghusene, og der skal gøres en indsats geri – og sikre overlevelse nu for at udvikle denne unikke for øens flere hundrede år egnsbyggeskik, så den kommer gamle byggeskik. styrket ind i fremtiden. ” TRÆNGER TIL OMSORG Peter Cederfeld, administrerende direktør i Realea ”Kalines hus” er et fredet tanghus og tilhører den lille håndfuld ejendomme på Læsø, som stadig har et helt tangtag. Efter 150 års tro tjeneste trænger tagets tang til omsorg, og hele bygningen restaureres derfor nu, så den bevares for ef■ Kalines Hus er opført i 1865 og et af de få tanghuse, der er tilbage på Læsø. 20 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 21 REALEA OG TANGHUSENE PÅ LÆSØ Realea har erhvervet ”Kalines hus” på Læsø. Tanghuset ”Kalines hus”, Tangborgvej 4, Østerby, er opført i 1865. Kaline er en forkortelse af navnet Karoline, som en af husets tidligere beboere hed. Realea har også erhvervet byggegrunden Tangborgvej 6, Østerby. Her skal opføres et nyt energineutralt fritidshus med et areal på cirka 100 kvadratmeter. Tanghusene på Læsø er en enestående del af landets – og resten af verdens – kulturarv. Der er kun få tanghuse tilbage: i alt cirka tyve, hvoraf de elleve er fredede. nabogrund. Det eksperimenterende nybyggeri tertiden. Tanghuset får nyt liv som fritidsbolig, skal indpasses nænsomt i landskabet med en men på den fredede bygnings egne præmisser. udformning, der respekterer det gamle tang– Tangtagene på Læsø er håndgribelige eksemhus. Realea vil undersøge tang som et nutidigt pler på håndværksmæssige traditioner og erfabyggemateriale – ikke kun ringer opsamlet gennem til tag, men også til for ekflere hundrede år og kan Tangtagene på Læsø er håndsempel isolering. Tang er et være en vigtig inspiration gribelige eksempler på håndværksnaturligt, ikke-giftigt, lokalt til at løse problematikker mæssige traditioner og erfaringer og CO2-neutralt materiale. inden for bæredygtighed, opsamlet gennem flere hundrede år. Derfor kan materialet, der som vi i dag står overfor. Peter Cederfeld, siden 1600-tallet er blevet – Forfald truer tanghuadministrerende direktør i Realea brugt til at tænge tage, i en sene, og der skal gøres en tid med fokus på klima og indsats nu for at udvikle miljøhensyn anskues som et meget moderne denne unikke egnsbyggeskik, så den kommer materiale. Indsatsen sker i samarbejde med styrket ind i fremtiden, siger administrerende lokale ildsjæle. Desuden har Realdania ydet direktør i Realea, Peter Cederfeld. støtte til køb og opbevaring af egnet tang, ligesom andre fonde samt Kulturarvsstyrelsen er NYT HUS PÅ NABOGRUNDEN involveret i indsatsen for at redde denne del af Samtidig med restaureringsarbejderne opfører Danmarks kulturarv. Realea et nyt fritidshus på den ubebyggede I løbet af de sidste 75 år er tanghusene stort set forsvundet. Dels fordi den ålegræs, man anvendte, fik sygdom, og dels fordi det arbejdskrævende fællesskab, som kræves for at tænge et tag, med tiden er forsvundet. ” Nu er tang af den rette kvalitet dukket op på kysterne af blandt andet Møn og Bogø, og et større arbejde er sat i gang for at finde arbejdsbesparende og priseffektive metoder til at redde de tilbageværende tangtage. ■ Kalines hus er fredet, og tangtaget trænger efterhånden til en kærlig hånd. Den kommer nu med hjælp fra Realea. ■ ”Nyt liv til Læsøs tangtage” af Hans Christensen er tidligere bragt i Nordjyske Stiftstidende den 1. april 2010. 22 / REALEA ÅRBOG 10 VINTER / 23 FORÅR STATSHUSMANDSBRUG BINDESBØLLS RÅDHUS I THISTED ROSENHUSET FOND HAR KØBT HUSMANDSSTED Bevaring: Den 104-årige Christian Mink skrev 15. marts – godt en måned før sin død - under på at sælge den gård, han selv byggede i 1934 Af Mads Sandemann, Jydske Vestkysten SKOVBØLLING: Et tilsyneladende ydmygt husmandssted med et stuehus på 88 kvadratmeter er et så vigtigt stykke kulturarv, at det er blevet købt med det formål at bevare det for eftertiden. Ejendommen ligger på Skovbøllingvej 35 otte kilometer nord for Haderslev, og den var ejet af Christian Mink, der 25. april døde i den høje alder af 104 år. 15. marts skrev han under på at sælge det tidligere statshusmandsbrug til Realea, der er et datterselskab under den filantropiske ejendomsfond, Realdania. Fonden blev med en formue på 10,5 milliarder kroner skabt, da Realkredit Danmark i år 2000 blev overtaget af Danske Bank. Christian Minks søn, Laurids Gellert Mink, 26 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 27 FAKTA I et forsøg på at højne levestandarten blev det i 1899 gjort muligt for landbefolkningen at optage statslån til opførelse af mindre husmandssteder. Statshusmandsbruget i Skovbølling er et yderst velbevaret eksempel på et sådant husmandssted opført i 1934 i stilen Bedre Byggeskik og tegnet af arkitekten Peder Gram. Ejendommen er udstykket sammen med to andre fra den nærliggende Bjerning Gård. Helt frem til i dag har gården været beboet af den samme ejer, der siden opførelsen kun har foretaget meget få ændringer, hvorfor hele anlægget fremstår uden væsentlige forandringer og moderniseringer. Kulturarvsstyrelsen valgte i 2004 at frede ejendommen med undtagelse af udhuset. Haderslev, er stolt over, at det lykkedes at sælge den fredede ejendom til Realea. – De er specialister i at bevare fredede ejendomme. Det ville være en svær opgave for en privat køber, siger Laurids Gellert Mink, der overværede, at hans far skrev under på skødet. – Han var blind, men åndsfrisk til det sidste. Da han havde skrevet under, sagde han på sin sædvanlige muntre facon: »Nu håber jeg, at det er ærlige folk, jeg har solgt til«. Han var meget glad for handelen, fortæller Laurids Gellert Mink. Det er Realea også, forklarer selskabets administrerende direktør, Peter Cederfeld. – I huset på Skovbøllingvej har tiden fået lov at stå stille. Anlægget som helhed er utroligt velbevaret, og det giver os en enestående mulighed for at komme helt tæt på fortiden. Restau- reringen skal sikre husets umistelige værdier, men samtidig er det afgørende at vise, hvordan man kan balancere bevaring og moderne komfortkrav for på den måde at fremtidssikre huset og dette stykke kulturarv, siger Peter Cederfeld. Husmandsstedet består af et stuehus, en mellembygning og en avlslænge beliggende vinkelret herpå. Derudover er der i 1951 opført en udhuslænge med hønsehus og vognport. FØDEHJEM Anlæggets bærende fredningsværdier ligger i den karakteristiske udformning af de anvendte materialer på såvel stuehus, mellembygning og avlslænge samt i stuehusets karakteristiske rumdisponering. Ligeledes er opdelingen af avlslængen med stald i den ene ende og lade i den anden og den åbne forbindelse fra laden til loftet over stalden at betragte som bevaringsværdig. Christian Mink opførte i 1934-35 en ejendom på Skovbøllingvej 35, der foruden et stuehus på 88 kvadratmeter omfatter to driftsbygninger på i alt 235 kvadratmeter samt otte hektar landbrugsjord. Laurids Gellert Mink blev født i 1936 og er vokset op på Skøvbøllingvej 35. Han fik ideen til, at Realea kunne købe faderens ejendom, da han sammen med sin kone var til åbent hus på den tidligere bispegård i Ribe, som Realea også har restaureret. ■ ”Fond har købt husmandssted”, af Mads Sandemann, tidlige bragt i Jydske Vestkysten den 12. maj 2010. 28 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 29 Trods bidende kulde og frostgrader helt ned til minus 18 lykkedes det håndværkere og arkitekter at blive færdige til tiden, og midt i april kunne Thisted Rådhus genåbnes efter to års restaurering. En af landets bevaringsværdige bygninger var bragt tilbage til fordums storhed SVÆRT AT HOLDE VARMEN OG HOLDE TIDEN: OVERVÆLDENDE RESTAURERING UNDER FRYSEPUNKTET Ikke én eneste dag i hele januar 2010 sneg temperaturen sig op over frysepunktet. Nordjylland var den koldeste region i hele januar med minus fire grader i gennemsnit, og vinteren 2009-2010 endte med en af de laveste gennemsnitstemperatur, siden de landsdækkende temperaturmålinger startede for over 130 år siden. Så det var ikke underligt, at det kneb for de nordjyske håndværkere at holde varmen og holde tiden i bestræbelserne på at gøre den 30 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 31 historiske rådhusbygning i Thisted klar til genåbning og indvielse midt i april. Men bygningen blev klar til tiden. Og da det fredede hus – tegnet af den danske arkitekt Bindesbøll for næsten 160 år siden – efter to års indpakning endelig blev befriet for presenninger og stilladser, var der da også tale om en overvældende restaurering. STADIG SPOR AF DET HISTORISKE SLID Den 23. april var temperaturen ni grader, solen skinnede fra en skyfri himmel, og kl. 14 stod flere end 2.500 nysgerrige og interesserede Thisted-borgere klar til at træde indenfor og se og høre om den omfattende restaurering, som ejendomsselskabet Realea havde været i gang med siden begyndelsen af 2008. Administrerende direktør Peter Cederfeld bød velkommen: – Restaurering af Thisteds flotte rådhusbyg- ning har især koncentreret sig om at bringe ejendommen tilbage til sit oprindelige udtryk i overensstemmelse med arkitekten Bindesbølls tanker. Det historiske slid kan man stadig se spor af på husets trappetrin, men i dag står huset igen stærkt og sundt. Arbejdet er udført efter de gamle håndværkstraditioner, og husets overflader står igen malede som i fordums tid. Alligevel er det ikke et museum, man træder ind i, men en bygning, som med moderne komfort igen er klar til at tage imod gæster. Og mens mange af dagens gæster myldrede ind i ’byens hus’, flokkedes andre på torvepladsen foran for at beundre det mini-rådhus, som entusiasterne bag Thisted Lilleby havde knoklet med at få færdigt til den store dag, og som i dagens anledning var udstillet på byens torv. Og i modsætning til håndværkerne på det store rådhus havde folkene bag Lilleby-rådhuset ikke været udfordret af det hårde vintervejr. Til gengæld havde de været ganske udfordret af ornamenterede og dekorerede søjler, balkoner og kvister – i miniature. RESTAURERING MED ORIGINALE TEGNINGER I HÅNDEN Trods sine ’kun’ 858 etagekvadratmeter har det taget håndværkere og restaureringsarkitekter mere end to år at genrejse den smukke Thistedbygning. Det meste af huset har været skilt ad, og alt – både indvendig og udvendig – er blevet undersøgt, genanvendt eller fornyet. Det tidskrævende arbejde skyldes bl.a., at meget af det fine og oprindelige interiør var fjernet eller bygget om, da Realea overtog bygningen i 2008. Det gjaldt f.eks. ændring af vinduerne i stueetagen, tilføjelse af talrige skillevægge, ændring af lofthøjder og tilføjelse af mange skæmmende el- og vvs-installationer. ■ 1. salen var den mest velbevarede del af huset, og her har restaureringen koncentreret sig om at bibringe rummene den atmosfære, de oprindeligt havde ved opførelsen. 32 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 33 Stueetagen fungerer i dag som turistinformation. ■ 1. salen anvendes til repræsentative formål af Thisted Kommune. Tagetagen er indrettet til mødeaktiviteter, udstillinger og foredrag for op til 50 personer. Kælderen er indrettet med garderobe og toiletfaciliteter for hele huset. Men heldigvis var visse dele af bygningens fine, rumlige sammenhænge bevaret, og – sammen med kopier af de originale tegninger til huset – kunne disse smukt bevarede dele tjene som inspiration for den øvrige restaurering. Af de originale tegninger – som blev fremskaffet via Danmarks Kunstbibliotek – fremgik det også, at Thisted Rådhus i tidernes morgen havde været et multifunktionelt hus. Rådstue, arrest, bolig for arrestforvareren, sprøjtehus og sparekasse havde fungeret side om side under samme tag, og ydermere var bygningen sådan konstrueret, at arrestdelen – dengang der stadig var fanger på adressen Store Torv 4 – kunne fungere fuldstændig adskilt fra de øvrige funktioner. Noget af det bedst bevarede i bygningens indre var tagetagen, hvis originale rumfordeling var bevaret intakt, samt den smukt gennemlyste byrådssal på 1. sal, hvor meget af det oprindelige interiør havde overlevet – bl.a. det originale plankegulv og stukkatur og den elegante gaslysekrone af messing fra 1880’erne, som hang – og stadig hænger – midt i rummet under en perforeret støbejernsroset beregnet til udluftning. Men også reposer og trapper stod intakte, og herfra kunne arkitekter og håndværkere hente viden om den stilart, som arkitekten Bindesbøll i sin tid havde lagt for dagen i form af smukke detaljeringer med profilværk og gaslamper monteret på trappens mæglere. 34 / REALEA ÅRBOG 10 RÅDHUSET SET UDEFRA Thisted gamle rådhus ligger centralt i Thisted på byens torv – en ganske bevidst og velovervejet placering, der understreger bygningens politiske betydning gennem tiden. Fra den centrale plads i byen og ikke mindst fra rådhusets brede hovedtrappe er der fortræffelig udsigt over den skrånende torveplads og byens lave huse. Den smukke hovedfacade mod torvet er markeret af et fremspringende midterparti, som udgør bygningens hovedindgang – med den flot buede, originale hoveddør, den lille balkon og gavlkvisten med kongen – Frederik VII’s – monogram. Taget, som oprindeligt var belagt med sorte tegl, er nu udført i naturskifer, og de symmetrisk anbragte kviste er dækket med kobber. Det harmoniske og meget symmetriske helhedsindtryk går igen i bygningens gavlpartier med svungne gavle, prydet af søjler og høje, slanke skorstenspiber. Fremover vil det gamle rådhus være hjemsted for Thisted Kommune, som vil anvende de smukke lokaler til turistkontor, udstillingssale og mødelokale. Og dermed vil ganske mange mennesker også i fremtiden få glæde af dette fredede bygningsværk, som med sit formsprog, sin konstruktion og farvesætning udgør et af Danmarks fine eksempler på historicistisk rådhusbyggeri i provinsen. SKÅNSOM RESTAURERING: Et hus lægges i blød … På Thisted gamle rådhus har facaden været lagt i blød! Det udvendige murværk er afrenset ved hjælp af en særlig teknik, der svarer til at vaske tøj ved skånsom iblødsætning. På stilladset rundt om rådhuset blev der lagt en række vandslanger med dysser, som over nogle timer afgav en vandspray, der opløste snavset, som herefter kunne børstes og skylles af. En metode, der er helt uskadelig for murstenene, som på denne måde kun udsættes for små mængder vand i modsætning til den almindelige spuling. FORÅR / 35 Lykke Friis besøgte Langøvænget 8 (prototypehuset), hvor hun så resultatet af den maksimale energirenovering, som er udført for et beløb præcis under budgettet til nedrivning og opførelse af et nyt Lavenergiklasse 1-hus. Med renoveringen er opnået Lavenergiklasse 1. LYKKE FRIIS PÅ BESØG I LANGØVÆNGET OG FARØVÆNGET EN MINISTER KOM FORBI … Torsdag den 29. april kom der fornemt besøg på Farøvænget og Langøvænget i Tilst ved Århus. Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld og projektleder Jørgen Søndermark stod klar til at modtage klima- og energiminister Lykke Friis og til at byde på en kop kaffe, en snak og en rundvisning i et par næsten helt almindelige huse. I to år har fire parcelhuse i Tilst nemlig spillet en helt central rolle i demonstrationsprojektet ’Energiparcel’. Et projekt, som Realea satte i gang i 2008 med det formål at undersøge, hvordan den rette energirenovering i Danmarks mest udbredte boligform – parcelhuset – kan skabe lavere energiudgifter, bedre sundhed og højere livskvalitet. Og både før, under og efter renoveringerne har de fire demonstrationshuse været beboet af fire familier. Det var to af disse familier, som denne eftermiddag havde åbnet deres huse for den travle minister, der også fik tid til at svare på et par spørgsmål om energirenovering: Hvad mener ministeren om projektet Energiparcel? Vildt fascinerede. Jeg synes især godt om, at energirenoveringerne sker i helt almindelige 36 / REALEA ÅRBOG O7 parcelhuse, hvor beboerne sågar ikke skal ændre vaner. Meget af debatten har handlet om, at danskerne vælger nyt køkken frem for at energirenovere. Projektet her viser, at det giver mening at gøre begge dele på en gang, og at energibesparelserne faktisk kan være med til at finansiere dele af det nye køkken. Hvilken betydning har energirenovering for Danmarks indsats for at nedbringe CO2-udledningen? Fundamental betydning. For at nå målet om uafhængighed af kul, olie og gas skal vi dels producere meget mere vedvarende energi, dels blive endnu mere energieffektive. Energirenovering af huse er helt afgørende for at forbedre energieffektiviteten, fordi bygninger står for helt op imod 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Hvad mener ministeren, at Danmark fremadrettet bør gøre inden for energirenovering? En hel masse. Regeringen har udarbejdet en strategi for energiforbruget i bygninger, med 22 konkrete initiativer. Et af initiativerne handler om, at vi stiller krav om, at de komponenter, der anvendes, når vi renoverer vores bygninger, skal være energieffektive. Samtidig har vi oprettet Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, hvor især håndværkere kan hente gode råd om, hvordan man bygger energieffektivt. FORÅR / 37 Ølkuskene stod klar ved bryggerhestene, bigbandet spillede swingmusik, og glassene var naturligvis skænket med fadøl. Efter tre års omfattende restaureringsarbejde var tiden kommet til at slå dørene op og invitere indenfor i Tuborgs gamle administrationsbygning: Den gamle bygning var ført tilbage til arkitekt Anton Rosens oprindelige skitser 4.500 GÆSTER I LØBET AF EN WEEKEND: ROSENHUSET BLOMSTRER IGEN Anekdoterne og beretningerne svirrede i luften, og overalt på gangene, i kontorerne og i det smukke, gamle bestyrelseslokale lød der begejstrede beskrivelser. Om dengang bryggerhestene stadig huserede på området, masser af øl blev produceret, og ølkuske, kontordamer og direktører havde deres daglige gang i denne statelige bygning på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Havnevej i Hellerup – kun 300 meter fra den tårnhøje, legendariske Tuborg-flaske ved det gamle bryggeri. Efter flere års restaurering kunne Realea den 18. juni 2010 endelig slå dørene op og invitere på en rundtur i dette stykke enestående, nyrestaurerede kulturhistorie, tegnet af den danske arkitekt Anton Sophus Rosen i 1912-13 og taget i brug som administrationsbygning for den danske ølgigant i 1913. 38 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 39 Og blandt de første til at besigtige det færdige resultat og berette om deres oplevelser med det godt 3.400 kvadratmeter store hus var naturligvis flere tidligere ansatte samt de arkitekter og håndværkere, som igennem tre år havde knoklet med at genrejse bygningen i sin oprindelige skikkelse. BESØG I DETALJERNES HUS At Rosenhuset er et ’øl-hus’ afsløres allerede i forhallen. En gigantisk øltønde sender sit eget klare signal om husets oprindelige funktion, men også den storslåede, 16 meter høje ankomsthal vidner om et hus med format – rigt udsmykket med en imponerende lysekrone, smukt bearbejdede svingdøre, paneleringer med uanede detaljer og en prægtig mahogniskranke. Overalt i bygningen – på alle fem etager, i alle gange, korridorer, kontorer og stuer ses tydelige vidnesbyrd om arkitekten Anton Rosens begejstring for udsmykninger og detaljer samt en lang række ornamentale effekter, der bl.a. er opnået ved en velovervejet blanding af blank- mur, natursten, terrakotta, majolika, smedejern, messing og kobberbeklædning. EN GENSKABENDE RESTAURERING Anton Rosen designede og bearbejdede alt ned i mindste detalje. Alle lamper og møbler blev tegnet specifikt til huset og af arkitekten selv – og Rosenhusets detaljerigdom er enorm. Under restaureringen af Rosenhuset har Realea genskabt meget af det inventar, der med tiden var blevet fjernet fra bygningen. Alt lige fra vægge og prik-borter på selvsamme vægge og andre dekorationer er blevet malet op. Nye kopier af de mange originale lamper, der tidligere fandtes i huset, er genskabt, og fra Carlsberg har Realea tilbagekøbt det originale inventar fra direktørkontoret. Detaljer er studeret og diskuteret, og de enkelte kontorer er nu udstyret med kopier af de originale gardiner med kappe, draperinger og kvaste, ligesom stueetagen, hvor direktionen holdt til, er genetableret med de gamle kontorers stofog træpaneler. FAKTA OM ROSENHUSET ■ Areal i alt: 3.420 kvm., heraf er 500 kvm. kælder, og resten er fordelt på parterreetagen, stuen, 1. og 2. sal ■ Rum i alt: 136 stk. inkl. trapper og gange ■ Wc-rum ialt: 20 stk., heraf to særligt fine, nemlig direktørens og brygmesterens wc, hvor førstnævnte stadig har den originale håndvask, der er på størrelse med et babybadekar ■ Brusebadeværelser: 4 stk., som alle er originale fra hhv. 1920’erne, 1950’erne og 1960’erne ■ Bankbokse, der stadig fungerer: 3 stk., hvor- af to er så store, at man kan gå ind i dem. Derudover er der to gamle bokse, som med tiden er blevet indmuret, og som stadig er indmuret. De er blevet efterset med kikkertundersøgelse, og de er alle tomme. ■ Loftshøjde i centralhallen: 16 m. ■ Totalhøjde til spiret fra Strandvejen: 25 m. ■ Udvendigt på toppen af tårnet findes en spektakulær 360 graders udsigt til bl.a. Øresundsbroen, Barsebäck, Grundtvigskirken, Marmorkirken, Bellevue, Avedøre-værket. Lampen over receptionsskranken i centralrummet. En af Odins ravne holder Midgårdsormen i sine kløer, mens ormen har fået hængt en lanterne om halsen. Referencen til den nordiske mytologi er et af de få religiøse motiver, som Rosen gjorde brug af i huset. 40 / REALEA ÅRBOG 10 FORÅR / 41 ROSENHUSET I TAL: Så mange kilo, liter og meter … SÅ MEGET HAR MALEREN BRUGT 4.840 liter spatelmasse 375 liter Keim maling 240 liter refleksfri loftmaling 80 liter vinduesmaling 800 meter løbende prik-borter 200 meter løbende forgyldning i den store hall SÅ MEGET HAR MUREREN BRUGT 16.000 meter løbende fuge (udkradset og omfuget) ROSENHUSET I FREMTIDEN Sideløbende med hele den storstilede og minutiøse genetablering af originalt inventar og materialer har både bygherre, arkitekter og håndværkere dog hele tiden haft for øje, at alle genetableringer skulle passe til huset, og at nutidens krav til en moderne arbejdsplads skulle være opfyldt. Det har aldrig været hensigten at skabe et museum, men derimod en velfungerende arbejdsplads – placeret i smukke, historiske rammer. Overalt er der indlagt nye installationer som vand, varme, el, ventilation, brandalarmer, ny moderne adgangskontrol og tyverisikring, ligesom alle rum er kablet med IT. Desuden er der etableret et topmoderne industrikøkken, der kan bespise de mange mennesker, som på sigt vil få deres daglige gang i huset. Bygningen er udstyret med en CO2-venlig styring af indeklima uden brug af aircondition eller køling. Klimaet reguleres i stedet ved en kombination af udvendige markiser, manuel oplukning af vinduer samt mekaniske pumper 42 / REALEA ÅRBOG 10 på udvalgte vinduer, som udnytter centralrummets skorstenseffekt. ERHVERVSBYGGERI ANNO 1900 Tuborgs administrationsbygning blev opført i 1913. Arkitekt Anton Sophus Rosen, som tegnede huset, var en af periodens mest fremtrædende danske arkitekter. Han lagde afstand til historicismen og var i stedet optaget af skønvirkestilen, der forenede arkitektur og dekorativ kunst, og som en af få arkitekter i Danmark lykkedes det ham at få opført bygninger præget af denne stil. Rosenhuset er et af eksemplerne, og i dag er huset en flot repræsentant inden for dansk erhvervsbyggeri i årene omkring 1900. Med købet og restaureringen af Rosenhuset har Realea været med til at sikre, at en vigtig, dansk erhvervsejendom bliver bevaret for eftertiden. Stedet kan nu leve en ny og fremadrettet tilværelse, hvilket de mere end 4.500 besøgende fik et førstehåndsindblik i, da de løbet af juniweekenden lagde vejen forbi Strandvejen 54 i Hellerup. 14.400 tagsten er oplagt 450 rygningssten er oplagt 130 skotrendesten er oplagt 190 munke nonnesten er oplagt SÅ MEGET HAR BLIKKENSLAGEREN BRUGT 1.200 meter løbende vandrør 1.980 meter løbende varmerør 1.200 kg. kobber 9.800 kg. bly SÅ MEGET HAR GULVMANDEN BRUGT 1.300 m² tæppe 670 m² linoleum SÅ MEGET HAR ELEKTRIKEREN BRUGT 40.896 meter løbende ledning og kabel FORÅR / 43 SOMMER BOLIG+ AUTOMATISK PARKERINGSANLÆG ENERGIPARCEL BOLIG+ er navnet på det ambitiøse projekt langs havnefronten i Aalborg. Ejendomsselskabet Realea, Arkitema og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S er gået sammen om at realisere det BOLIG+ FÅR KAJPLADS I AALBORG HAVN Af Peter Kargaard, Licitationen Nu bliver fremtidens boligbyggeri til virkelighed. Det store BOLIG+ bliver Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri og har samtidig fokus på indeklima og livskvalitet. Byggeriet vil bestå af både leje- og ejerboliger i høj arkitektonisk kvalitet, alle med udsigt over Limfjorden, og udføres indenfor en almindelig boligøkonomi. Målet er at tilvejebringe erfaringer, der kan komme hele byggesektoren til gode. 46 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 47 DE 5 BOLIG+ DOGMER SOM ETAGEBOLIGBEBYGGELSEN SKAL OPFYLDE ER: ■ Energineutral på årsbasis inklusiv el til belysning og apparater ■ Intelligent og betjeningsvenlig bolig ■ Fleksibel i brug og over tid ■ Bolig med et godt og sundt inde- klima ■ Byggeri af høj arkitektonisk kvalitet tilpasset lokal kontekst BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: ”Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?” Siden blev det til et koncept, et dogme-sæt for fremtidens byggeri, et sekretariat og en projektkonkurrence. Nu bliver visionen til konkret, bygget virkelighed. – BOLIG+ projektet er en betydningsfuld isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energineutralt byggeri, siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld. GEVINST FOR MILJØET Bygningen skal ikke blot selv producere den energi, der skal anvendes til at varme boligerne op, den skal også producere al den elektricitet, som beboerne skal anvende til apparater, madlavning og belysning. Projektet vil således allerede nu mere end realisere EU kommissionens plan om, at alt nybyggeri skal være energineutralt i 2020. – Danmark har i et stykke tid været langt fremme med energineutrale enfamiliehuse. Nu går vi kraftigt op i skala og skal bygge det første aktivt energiproducerende og energineutrale ■ Et byggeri, der vil danne skole, er på vej langs havnefronten i Aalborg (Nørresundby-siden). Et af kravene var, at byggeriet skulle realiseres inden for en normal byggeøkonomi for energineutrale huse. 48 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 49 BOLIG+ KONCEPTET – opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, hvor en række repræsentanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: ”Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?” DELTAGERE I BOLIG+ SAMARBEJDET: ■ Ingeniørforeningen i Danmark ■ Akademisk Arkitektforening ■ Center for Energibesparelser (tidli- gere Elsparefonden) ■ Det Økologiske Råd Den samlede konklusion fra gruppen var, at der er store energibesparelsespotentialer i forbindelse med nybyggeri, og at Danmark har såvel produkter som viden, kompetence og muligheder for at udnytte og fremme dette potentiale. Det blev vurderet, at erfaringerne fra nybyggeriet får en effekt på den eksisterende bygningsmasse, og at Danmark i den forbindelse også kan blive et internationalt videnscenter. Det videre arbejde med BOLIG+ konceptet inddrog en bred kreds af byggeriets parter, Ingeniørforeningen i Danmark, Akademisk Arkitektforening, Elsparefonden, Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut og Økologiske Råd. Samarbejdet udmøntede sig bl.a. i et dogme-sæt for nybyggeri, en projektkonkurrence og en styregruppe med et sekretariat, der følger, samler, evaluerer og formidler projektet. ■ Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet ■ Teknologisk Institut ■ Website: www.boligplus.org etagehus med mere end 70 lejligheder – endda indenfor en almindelig boligøkonomi, siger Asger Enggaard fra A. Enggaard A/S. DET NYE HAVNEBYGGERI Projektet, som nu opføres i Aalborg, er udviklet af TEAM+, der i oktober 2009 vandt BOLIG+ konkurrencen om Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri. TEAM+ er et samarbejde mellem arkitektfirmaet Arkitema Architects, Esbensen Rådgivende Ingeniør A/S, ingeniørfirmaet Orbicon | Leif Hansen A/S, og komponentdesignfirmaet Faktor 3. Det opføres ”Mellem Broerne” i Aalborg og bliver på 6 hhv. 10 etager. Det forventes klar til indflytning i slutningen af 2012. ■ ”BOLIG+ får kajplads i Aalborg Havn” af Peter Kargaard er tidligere bragt i Licitationen den 9. juli 2010. 50 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 51 ■ De, som måske troede, at Jacobsen-familien boede med det nyeste nye inden for den tids møbeldesign og omgav sig med forløbere for Svanen, Ægget og Myren, tog nemlig grueligt fejl. Fra en stor fotostat – et sort/hvid foto af Jacobsens dagligstue anno 1930 – fremgik det nemlig med al tydelighed, at det var snoede bordben, lysestager, vaser, blomsterbuketter og nips, der prydede dagligstuen. I et dagbladsinterview fra 1930 udtrykte Jacobsen selv meget præcist blandingen af nyt og gammelt: ’Jeg finder, at gamle Møbler ser storartet ud ogsaa i de nye Stuer, men selvfølgelig vil der være nogle Hjem, hvor man er nødt til at barbere de værste Klunker bort’. SOMMER, SOL OG STORT RYKIND HOS ARNE JACOBSEN I en weekend, der bød på sol fra en skyfri himmel og sommertemperaturer i nærheden af 30 grader, blev dørene til Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund slået op. Godt 2.000 gæster trodsede den heftige hedebølge og gik indenfor i arkitektens hus. I bagende sol fra en skyfri himmel kunne den kridhvide funkisvilla – skævt placeret på en hjørnegrund og omgivet af hvid betonmur og formklippede træer og buske – ganske enkelt ikke tage sig bedre ud. Ud over et indblik i en verden af flade tage, asymmetriske facader, tagterrasse, stålvinduer, hjørnevinduer og andre af funktionalismens kendetegn, fik de mange besøgende også et – både overraskende og uventet – indblik i den måde, Arne Jacobsen i sin tid havde indrettet sig på. Arkitekten og designgeniets eget hus fra 1929 åbnes kun sjældent for offentligheden. 52 / REALEA ÅRBOG O7 10 SOMMER VINTER / 53 PARKERING NYT SUPER P-ANLÆG PÅ HAVNEN I ÅRHUS Når det nye p-anlæg står færdigt, kan bilisterne aflevere deres bil i en lys og imødekommende terminal med havudsigt over Århusbugten Af Oskar Lund, Børsen Århus får nu Europas mest avancerede fuldautomatiske parkeringsanlæg. Bag det nye panlæg på havnen står ejendomsselskabet Realea A/S, der ejes af Realdania. Anlægget indgår i milliardprojektet Urban Media Space Aarhus. »Missionen med projektet er at vise vejen for fremtidens storbyparkering og sætte nye standarder for brugervenlighed, arkitektonisk kvalitet og rationel pladsanvendelse,« siger projektchef Peter Fangel, Realea. Købsaftalen, hvormed Realea køber havnegrunden fra Århus Kommune, er netop underskrevet. Derfor forventes det, at byggeriet kan gå i gang i 2011. Når det nye p-anlæg står færdigt, kan bilisterne aflevere deres bil i en lys og imødekommende terminal med havudsigt 54 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 55 ■ Med plads til 1000 biler bliver p-anlægget godt tre gange større end de største tilsvarende anlæg i Danmark. Den fuldautomatiske løsning er valgt, fordi Realea ønsker at inspirere byggebranchen og byudviklere i Danmark til at udvikle nye og bedre parkeringsløsninger. over Århusbugten. Herefter tager teknikken over og løfter bilen ned på en hylde i det underjordiske lager. Projektet Urban Media Space Aarhus består af et stort multimediehus og tre nye pladser på Århus Havn. Det gennemføres i samarbejde mellem Århus Kommune, Realdania og Realea, der står for parkeringsanlægget i projektet. Arkitektfirmaet Schmidt Hammmer Lassen har tegnet byggeriet og er totalrådgiver på Urbanprojektet. De omkringliggende byrum bliver tegnet af landskabsarkitekt Kristine Jensen. Rambøll Danmark er bygherrerådgiver, mens NCC Construction skal gennemføre entreprisen. Selve panlægget udgør alene en investering på 500 mio. kr. og ventes at stå klar til brug i andre kompakte byer, hvor man vil integrere parkering,« tilføjer han. Parkeringsanlægget indgår i Urban Media Space Aarhus som nederste del af en sandwich, hvor de øvrige lag er et stort offentligt multimediehus og en overligger af kontorer. Bygningen hæves over jorden med det resultat, at det omgivende byrum fortsætter ind under bygningen og skaber en stor plads under tag, men med åben udsigt til havnen. Fra den overdækkede plads, der er på størrelse med banegården i Århus, kan man stige op i multimediehuset og kontorerne ovenover. Man kan også bare sætte bilen og fortsætte ud i byen. Parkeringsterminalerne, hvor man afleverer og henter sin bil, er tænkt som en integreret del af pladsen. »Parkeringsterminalerne ligger som lette og gennemsigtige glasbokse på en rambla, der løber ned mod vandet. Det skaber en helt anderledes parkeringsoplevelse end i et almindeligt p-hus,« siger Peter Fangel. Man skal med andre ord ikke køre alene ind i mørket, men sætter bilen i en terminal, der ligger i et åbent byrum, hvor der er masser af andre mennesker og frit udsyn. Når bilen er afleveret, forsvinder den ned i jorden. Når man henter den, stikker man kortet i automaten, og så kan man nyde udsigten over vandet i de to-tre minutter, det tager at finde bilen under jorden og levere den på overfladen, forklarer projektchefen. 2014. Med plads til 1000 biler bliver p-anlægget godt tre gange større end de største tilsvarende anlæg i Danmark. Den fuldautomatiske løsning er valgt, fordi Realea ønsker at inspirere byggebranchen og byudviklere i Danmark til at udvikle nye og bedre parkeringsløsninger, siger Peter Fangel. »De færreste af os holder af parkeringskældre, og mange opfatter dem som decideret utrygge. Med p-anlægget i Århus vil vi gentænke parkeringsoplevelsen fra brugernes og byens perspektiv. Her bliver parkering en lys, tryg og effektiv oplevelse, og så er parkeringsanlægget pladsmæssigt ultra rationelt, fordi vi med et automatisk anlæg kan pakke mange flere biler på samme plads. Det er vigtigt i Århus og i alle STOR INTERESSE Realea forventer, at p-anlægget i Århus vil skabe stor interesse og trække virksomheder, by■ 56 / REALEA ÅRBOG 10 planlæggere, ingeniører og arkitekter til Århus for at se, hvordan fremtidens parkering kan se ud. Netop inspiration til branchen er Realeas vigtigste motivation for investeringer. »Ambitionen er at skabe et eksempelprojekt, som arkitekter, ingeniører og andre kommuner kan lade sig inspirere af for at skabe parkeringsløsninger, der er velintegrerede i byen og en kvalitetsoplevelse for brugerne. På den måde afspejler projektet en vigtig del af Realeas mission, nemlig at udvikle markante byggerier, der skaber nye kvaliteter i det byggede miljø og viser nye veje for byggeindustrien,« siger Peter Fangel. Realea er stiftet i 2003 som et datterselskab af Realdania. Realea bevarer også historiske ejendomme, og blandt de mest kendte projekter er Bispebjerg Bakke, tegnet af Bjørn Nørgaard, og Bryghusprojektet i København, der er tegnet af hollandske OMA. EJERFORHOLD Oprindelig ejede Foreningen Realdanmark Realkredit Danmark A/S via Realdanmark Holding A/S. Den 2. oktober 2000 solgte foreningen sine realkredit og bankaktiviteter til Danske Bank ved en fusion mellem Realdanmark Holding og Danske Bank. Dermed ophørte foreningen med at drive finansiel virksomhed og begyndte i stedet at drive filantropisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed og fik sit navn Realdania. Med et overskud på 5,9 mia. kr. i 2009 voksede den bogførte egenkapital til 19 mia. kr. i Realdania, der fortsat er en forening med medlemsdemokrati. Ved udgangen af 2009 var Realdania involveret i godt 500 projekter. ”Nyt super p-anlæg på havnen i Århus” af Asger Lund er tidligere bragt i Børsen den 26. august 2010. SOMMER / 57 TIL: PARCELHUSEJEREN FRA: REALEA KOM IND I KLIMAKAMPEN – DET BETALER SIG Efter to års forsøg med energirenoveringer i parcelhuset er meldingen fra Realea til landets parcelhusejere klar: Kom ind i klimakampen – det kan godt betale sig Kan det betale sig? Sådan lød det helt enkle og meget oplagte spørgsmål fra de godt 600 klimainteresserede danskere, som den 29. august var taget på søndagstur til Skjoldhøjparken – landets største parcelhuskvarter – i Tilst for at kigge indenfor i fire helt almindelige parcelhuse. Eller næsten helt almindelige. I to år har de fire huse nemlig været prøveklude i Realeas projekt ’EnergiParcel – ny energi til dit hus’, selvom selve energirenoveringerne kun tog mellem én og tre måneder. MÅL OG MIDLER Målet med det storstilede projekt ’Energiparcel’ var at finde ud af, om energirenovering overhovedet kan betale sig. Midlet var fire helt almindelige parcelhuse, fire beredvillige testfamilier, en stab af ingeniører, håndværkere og arkitekter og et hold af forskere til at forestå de rette målinger før, under og efter energirenoveringerne. 58 / REALEA ÅRBOG 10 SOMMER / 59 OM PROJEKTET ’ENERGIPARCEL’ Fire familier i hvert sit hus i Danmarks største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken i Tilst ved Århus, er omdrejningspunktet for projektet ’EnergiParcel’, der strækker sig over tre år. Familierne flyttede ind i efteråret 2008, og Aalborg Universitet har målt familiernes forbrug af el, vand og varme og husenes indeklima før og efter renoveringen, og fortsætter målingerne frem til efteråret 2011. Et af husene er blevet renoveret til lavenergiklasse 1-standard for 2 mio. kroner - en smule mindre, end det ville koste at rive ned og bygge et nyt hus. De tre andre huse er blevet renoveret for enten 200.000 eller 400.000 kroner. I tilknytning til projektet er der udgivet en dvd om de fire huse og de fire familier, ligesom alle resultater fra Aalborg Universitet er samlet i en rapport. Læs mere på www.energiparcel.dk. 60 / REALEA ÅRBOG 10 Og efter to år med målinger og renoveringer og atter målinger var resultaterne klar, og det store spørgsmål kunne besvares. Kan det så betale sig? Er det umagen værd? Sparer man noget? Bliver indeklimaet bedre? Og ja, det kan godt betale sig – op til et vist punkt. Selv med mindre indgreb kan landets parcelhusejere halvere husets energiforbrug og få betydelige sidegevinster i form af bedre indeklima, flere brugbare kvadratmeter og større komfort i hverdagen. Realeas forsøg viser også, at hvis en familie er villig til at bruge næsten lige så mange penge på energirenovering, som det ville koste at rive parcelhuset ned og opføre et nyt hus, er det muligt at skære 70 procent af energiforbruget væk. – Men en sådan besparelse kan ikke forrente et lån og hænger derfor kun sammen, hvis familien samtidig har et mål om et sundere indeklima, mere anvendelig plads, et lunere og smukkere hus og en grøn samvittighed, siger Jørgen Søndermark. BESPARELSER PÅ 30-50 PROCENT NEMMERE IND I KLIMAKAMPEN – Man kan spare omkring 30 procent af energiforbruget til opvarmning, brugsvand og el ved at investere 200.000 kroner, og ved en investering på 400.000 kroner har beboerne i et af vores testhuse sparet helt op til 50 procent af energiforbruget, fortæller Realeas projektleder, Jørgen Søndermark, som sammen med en lang række eksperter har haft snor i det store projekt. Besparelserne er så store, at de kan dække renteudgifterne til et afdragsfrit F1 lån, og det betyder – ifølge Jørgen Søndermark – at en familie kan energirenovere sit hus stort set uden at skulle have penge op af lommen. De samlede månedlige udgifter er de samme. Alle de fire testhuse har fået færre kuldebroer og markant bedre tæthed. Simple tiltag som at udskifte en utæt havedør og sløjfe en brændeovn og dens skorsten har givet 15 procent bedre tæthed i det ene hus, mens tætheden i prototypehuset – som er huset med de fleste energirenoveringer – er forbedret med hele 85 procent. – Bagsiden af medaljen ved en sådan tætning er dog, at CO2-niveauet stiger, og derfor skal beboerne huske, at de faktisk skal lufte mere ud, end før de fik nye vinduer og døre – med mindre huset udstyres med mekanisk ventilation, forklarer Realeas arkitekt. Selv om projektet foreløbig tegner til at blive en succes, er Jørgen Søndermark ikke helt tilfreds: – Vi havde en lille drøm om, at det skulle være lige så nemt at få en energirenovering som et nyt køkken. Det skulle være sådan, at parcelhus-familien kunne gå ned i en butik eller sidde derhjemme og klikke sig frem til det, som de gerne ville have. Og så skulle en tømrer kunne give en fast pris og garantere en energibesparelse på 30 procent. Den forretningsmodel mangler stadig på markedet. Og den er nok afgørende for, at landets mange parcelhuslejere for alvor kaster sig ind i klimakampen, konstaterer han. Hverken Jørgen Søndermark eller Realeas administrerende direktør, Peter Cederfeld, er dog i tvivl om, at projekt ’EnergiParcel’ har gjort det nemmere for parcelhusejerne at se, hvordan de kan bidrage til et bedre klima, og hvad de egentlig får ud af det. Og søndag den 29. august var der i hvert fald rig lejlighed til at se de mange energitiltag, der er foretaget i de fire testhuse både ude og inde – og masser af gode råd og inspiration til, hvordan landets 1,1 million parcelhusejere kan komme ind i klimakampen. SOMMER / 61 – Energirenoveringen af Fæstningens Materialgård i København var begrænset af, at ejendomskomplekset er fredet. Men erfaringerne fra projektet kan fint genbruges i andre ejendomme. Uanset om en bygning er fra 1795 eller fra 1935, så er de som oftest rent byggeteknisk identiske. Det vil sige, at de problemer, vi stødte ind i, og de løsninger, vi fandt, også kan bruges i meget af den ældre bygningsmasse i Danmark, siger Realeas projektleder, Anders Brüel. KULTURARV OG KLIMA KAN DISSE TO STØRRELSER OVERHOVEDET FORENES? Ja, når ’kulturarv’ handler om Danmarks fredede bygninger, og ’klima’ handler om at nedbringe CO2-udledningen, så kan disse to størrelser sagtens forenes. Det viser de første resultater af det eksempelprojekt, som Realea i samarbejde med bl.a. Kulturarvsstyrelsen har været i gang med siden 2007, og som interesserede fagfolk i Øst- og Vestdanmark fik mulighed for at høre om og spørge ind til, da Realea i sensommeren inviterede til gå-hjem-møder i København og Horsens. Både i København og i Horsens var spørgelysten stor hos de interesserede, der var mødt frem for at høre om energirenovering i fredede ejendomme og for at høre om erfaringerne fra det storstilede energirenoveringsprojekt, der er i gang på det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård i København. Formålet med projektet har været at kortlægge og belyse de energibesparende foranstaltninger, der kan gennemføres, når kulturarven ikke må lide overlast, og når bygningernes særlige visuelle udtryk og historiske kvaliteter skal bevares. Og selv om bygningskomplekset Fæstningens Materialgård i København primært anvendes til kontorformål, og derfor byder på andre udfordringer end en privatbolig, er resultaterne lovende for fredede bygninger generelt. Eksempelprojektet viser, at det er muligt at opnå målbare besparelser på gennemsnitligt næsten 20 procent, og det betyder, at selv om der er stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre i forskellige fredede bygninger, så kan også disse bygninger – på deres egne præmisser – bidrage til en væsentlig reduktion i CO2-udledningen. Projektet i Fæstningens Materialgård forventes afsluttet i 2011. – Med relativt få tiltag som f.eks. tætning, forsatsvinduer, energiglas, nye varmeledninger, vandbåren køling og central ■ strømstyring lykkedes det os at opnå en besparelse i bygningens CO2-udledning på cirka 20 procent og rykke alle de fire bygninger en energiklasse op. Der skal altså ikke så meget til i første omgang. Få, men gennemtænkte tiltag kan have en betydelig effekt, påpeger Realeas projektleder, Anders Brüel. VINTER / 63 EFTERÅR ESBJERG TING- OG ARRESTHUS SØETATENS PIGESKOLE TIETGENS ÆRGRELSE ’På én og samme tid et stykke arkitekturhistorie og et stykke Danmarkshistorie’. Sådan siger Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld om ejendomsselskabets store interesse for Danmarks mange fine gamle Råd-, Ting- og Arresthuse. I efteråret 2010 blev Esbjerg Ting- og Arresthus nummer fem i Realeas samling af disse ’byens huse’ NR. FEM I SAMLINGEN AF RÅD-, TING- OG ARRESTHUSE REALEA KØBER ESBJERG TING- OG ARRESTHUS Da Realea i efteråret 2010 skrev under på købet af det over 100 år gamle Ting- og Arresthus i Esbjerg, var det samtidig nummer fem i rækken af råd-, ting- og arresthuse, som ejendomsselskabet gennem tiden har opkøbt. Og præcis som de øvrige fire huse venter der også Esbjerg Ting- og Arresthus en gennemgribende restaurering, der skal bringe husets fine kvaliteter frem i dagens lys og sikre de umistelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier for eftertiden. – Når Realea holder særligt øje med de mange gamle råd-, ting- og arresthuse rundt om i Danmark, er det fordi, husene på én og samme tid udgør et stykke arkitektur- og kulturhistorie og et stykke Danmarkshistorie. Råd-, ting- og arresthusene var bygninger, som blev bygget for folket og ikke for kongen eller kirken, og mange af dem blev opført i klassicistisk stil med et formsprog hentet i den antikke arkitektur, forklarer Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld. DEMOKRATIETS BYGNINGER Rådhuset er også udtryk for datidens ændrede samfundsstrukturer. I løbet af 1700-tallet voksede en ny samfundsklasse frem: Borgerskabet. Rige handelsfolk og embedsmænd, der havde helt andre normer end adelen og kirkens folk, som hidtil havde siddet på magten og pengene. Det førte til, at demokratiet blev indført i de fleste europæiske lande, og statens og demokratiets bygninger, som f.eks. domhuse og rådhuse, fik langt større betydning i bybilledet – både XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 66 / REALEA ÅRBOG 10 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX EFTERÅR / 67 som domicil for de funktioner, som hidtil havde ligget på slotte og i kirker, og som demonstration af borgerskabets indflydelse og position i samfundet. Således også i Esbjerg, hvor det 120 år gamle Ting- og Arresthus i de næste par år bliver overtaget af håndværkere og restaureringsarkitekter, der er klar til at rykke ind og uden tvivl gøre en markant forskel i en af Esbjergs ældste og fredede bygninger. ’ET MULTIANVENDELIGT HUS’ En omfattende plan for restaurering og nyindretning ligger allerede på tegnebrættet, og det fryder ikke mindst ”Ting- og Arresthus Fonden i Esbjerg”, der blev stiftet af Esbjerg kommune i år 2000, og som i de sidste ti år har arbejdet ihærdigt på at drive og vedligeholde Ting- og Arresthuset. Dette arbejde fortsætter – nu blot med Realea som ejer. 68 / REALEA ÅRBOG 10 RÅDHUSET SOM TYPE ESBJERG – EN UNG KØBSTAD ”Et rådhus fra midten af 1800-tallet var først og fremmest et hus til øvrigheden, det vil sige de lokale myndigheder, der af staten havde fået bemyndigelse til at træffe afgørelser med retsvirkning og til at udøve denne ret. Et typisk købstadsrådhus rummede derfor forskelligartede funktioner som bystyre, domstol, politimyndighed og arrest, hvorved den lokale lovgivende, dømmende og udøvende magt som regel boede under samme tag. I de små købstæder skelnede man sjældent skarpt mellem de forskellige magtinstanser, men betragtede i stedet rådhuset som et bredtfavnende symbol på den verdslige magt. Tidens omfattende rådhusbyggeri udsprang ikke mindst af en forordning om indretning af landets arrester, som en statslig fængselskommission i 1841 havde udstedt. Forordningen, der blandt andet påbød indførelsen af opvarmede og oplyste enkeltmandsceller ved alle ny- og tilbygninger til arresthuse, blev startskuddet til en række nye projekter til fængsler samt til råd-, ting- og arresthuse. Rådhuset som type bestod som hovedregel af en toetagers, forholdsvis bred bygning, der havde en tingstue og en rådhussal på første sal og en arrest i stueetagen. Rådhussalen fyldte ofte hele husets dybde og lå typisk ud til den ene gavl, mens tingstuen, der husede domstolen, var lidt mindre og lå ud til den anden gavl. Arrestfunktionen, der også omfattede en bolig til arrestforvareren, fungerede som regel uafhængigt af resten af husets aktiviteter og vendte stort set altid ud til husets bagfacade eller var placeret i en selvstændig fløj på bagsiden.” Som en af Danmarks yngre købstæder har Esbjerg by ikke – som de traditionelle jyske købstæder og havnebyer – en historisk bykerne. Byen blev etableret på bar mark for blot 140 år siden i forbindelse med bygning af statshavnen, og derfor er der kun få markante bygninger, der indtager en helt central plads i esbjergensernes selvopfattelse og fortællingen om den vestjyske ”opkomling” af en by. Foruden Ting- og Arresthuset er det Esbjerg Posthus, der er opført 1907-08 af arkitekt Ulrik Plesner, og banegården, der er opført 1902-04 af arkitekt Heinrich Wenck. Uddrag fra bogen ’Bindesbølls Rådhus i Thisted’ af lektor ph.d. Peter Thule Kristensen. Også de eksisterende lejemål fortsætter, hvilket betyder, at både turistkontoret og nærpolitiet også fremover vil være lejere i huset. Og når restaureringen er tilendebragt i 2013, vil også arresten igen blive taget i brug – ikke som fængselsceller, men som domicil for funktioner, der støtter op om de unge esbjergensere i form af klubaktiviteter, SSP-arbejde og forebyggelsesarbejde. ’Et multianvendeligt hus’ kaldte Esbjergs borgmester, Johnny Søttrup, det, da aftalen med Realea var på plads: – Med disse mange forskellige funktioner under samme tag vil Ting- og Arresthuset blive videreudviklet som Byens Hus for mange forskellige grupper af borgere. Huset vil komme til at summe af liv næsten døgnet rundt, og placeringen lige i centrum af Esbjerg vil understøtte denne multianvendelighed. Det er rigtig godt både for huset og for byen. ET STREJF AF FORTIDEN BEVARES Esbjergs gamle Ting- og Arresthus, der er opført i 1892 af arkitekt H.C. Amberg, består af to bygninger, der begge er fredede. Og selv om bygningen er en hjørnebygning – med Tinghuset ud til Torvet og Arresthuset med adresse til Danmarksgade – giver arkitekturen og bygningens detaljerigdom i form af hjørner og kroge, tårne og spir, kviste, gesimser og nicher klart udtryk af at være Byens Hus nr. 1. Forude venter nu en omfattende restaurering, som især vil koncentrere sig om arrestbygningen, hvor alt skal restaureres, genoprettes eller fornyes – men på en måde, der kombinerer bygningens fortid som tillukket arrest med fremtidige og fornuftige anvendelsesmuligheder. EFTERÅR / 69 Det fredede råd- og tinghus i Sorø er et mønstereksempel på historicistisk rådhusbyggeri i provinsen. Det er tegnet i1880 af den erfarne rådhusarkitekt Frederik Vilhelm Tvede, som ud over rådhuset i Sorø også tegnede råd-, ting- og arresthuset i Stubbekøbing, Nakskov, Nykøbing Falster og Ringsted. Og helt i tidens ånd blev også Sorø Rådhus opført som et multifunktionelt hus – med rådhus, tinghus og arresthus under samme tag. SORØ RÅDHUS – SKAL IGEN VÆRE BYENS HUS. ET VÆRDIGT MIDTPUNKT I BYENS SOCIALE, KULTURELLE OG ERHVERVSMÆSSIGE LIV For 130 år siden var det byens borgmester samt arrestforvalteren, dommeren og politimesteren, som gik ud og ind af den tunge trædør i byens hus midt på torvet; ballademagere og tyveknægte var henvist til den lidt mere ydmyge indgang på husets bagside. Fremover bliver det byens turister, byrådsmedlemmer, brudepar og brugere af biblioteket, som får deres daglige gang i de historiske bygninger midt på torvet i den gamle købstad. Sorø Råd-, Ting- og Arresthus forbliver et hus med mange funktioner. Det stod klart, da Realea og Sorø Kommune i efteråret 2010 underskrev en aftale og en plan. En aftale om køb af det 130 år gamle rådhus midt i Sorø og en plan om en gennemgribende restaurering og en videreudvikling af husets rolle som byens samlingspunkt. Og med Sorø Kommune som kommende lejer vil de historiske lokaler også fremover blive anvendt i husets oprindelige ånd – med mange funktioner og med dørene åbne for byens borgere. Når kommunen i løbet af sommeren 2012 flytter ind, vil lokalerne skulle bruges til turist- og erhvervsinformation, kulturelle og sociale initiativer og repræsentative formål som fx byrådsmøder og vielser. 70 / REALEA ÅRBOG O7 I den gamle arrestbygning skal biblioteket fortsat have lokaler. VINTER / 71 TIL FOREDRAG OM HISTORICISMEN På rad og række i den gamle pigeskole. De sad ikke på bænkerækker, men på stolerækker. Og spørgelysten var utvivlsomt mere frigjort end for 150 år siden. Men ellers var der masser af koncentration og opmærksomhed til stede hos de 40 medlemmer af Realeas klub, som en eftermiddag i november var sat på skolebænken i Søetatens Pigeskole Det var en god blanding af både erfarne og nye klubmedlemmer, som torsdag den 11. november havde fundet vej til foredrag og rundvisning i Borgergade 111 i det gamle Nyboder i København. Et foredrag om arkitektur og en rundvisning i den statelige hjørneejendom, Søetatens Pigeskole, der blev opført i 1854 som skole for søetatens døtre, og som 150 år senere blev erhvervet af Realea som den første i ejendomsselskabets samling af historicistiske ejendomme. Og netop historicisme var emnet for eftermiddagens foredrag, der blev forestået af lektor og arkitekt Peter Thule Kristensen. Fra talerpulten i pigeskolens imponerende aula tog han de fremmødte klubmedlemmer på en tur rundt i historicismens kringelkroge og gjorde undervejs ophold ved nogle af tidens fremmeste arkitekter, den tyske maler og arkitekt Karl Friedrich Schinkel og den store danske historicist, Gottlieb Bindebøll, der bl.a. tegnede Thorvaldsens Museum. 72 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 73 FRA ORDBOGEN: Historicismen er en fællesbetegnelse for en europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter. I Europa blomstrede den i perioden ca. 1820-1900. I Danmark især i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt frem til omkring 1940. I historicismen blev samtlige klassiske stilarter blandet efter forgodtbefindende, en slags ”katalog-arkitektur”, og i modsætning til funktionalismen, der tog afstand fra det overpyntede og gik mod enkelheden, var historicismen nærmest at betegne som stilforvirring. EN MASKERADE AF STILARTER Historicismen, som opstod omkring 1830, var på mange måder et afgørende brud med den tidligere stilhistoriske udvikling i dansk arkitektur. Klassicismen var ikke længere den mest moderne stil, tværtimod. I løbet af 1800-tallet blev arkitekterne mere bevidste om de arkitekturhistoriske stilarter, og for første gang i historien begyndte man at analysere arkitektur. Bygningerne blev klassificeret efter deres forskellige stilarter, og mange arkitekter brugte nu arkitekturhistorien som et opslagsværk, alt efter hvilken type bygning der skulle bygges. I denne periode lod man sig altså inspirere af tidligere perioder og deres stilarter som f.eks. gotik fra England og Tyskland, renæssance og barok fra Italien og græsk og romersk antik arkitektur. I starten byggede man kun i en stilart afhængig af bygningen. For eksempel skulle en bank bygges i italiensk renæssancestil, fordi bankvæsnet opstod i Firenze under renæssancen. En kirke skulle bygges i gotisk stil, fordi gotikken blev forbundet med de store katedraler fra middelalderen. Efterhånden begyndte arkitekterne dog mere frit at blande de forskellige stilarter. Et motiv fra én stilart blev blandet med et motiv fra en helt anden stilart, og meget rammende blev historicismen af en samtidig kritiker kaldt ”en let og festlig maskerade af forskellige stilarter”. Resultatet blev bygninger med mange forskellige stilarter og motiver blandet sammen. En sådan bygning er Søetatens Pigeskole. En maskerade af stilarter – med alt fra romansk facadeudtryk og murværksdetaljer, over gotiske træk i naturstensdekorationerne til en rent klassicistisk frontispice. Og alt dette og meget mere fik klubbens medlemmer rig lejlighed til at se, da de efter foredraget blev guidet rundt i den gamle pigeskole. facade, store murflader, regelmæssig facadeinddeling og et fremskudt midterparti, der tilmed er markeret med en trekantfronton. På de oprindelige tegninger er porten sågar placeret præcis midt for hoveddøren og har på den måde understreget symmetrien yderligere. Skolen, portnerboligen og den omkransende mur er opført af gule teglsten, og denne fælles brug af materiale giver bebyggelsen et stærkt helhedspræg. Oprindeligt var skolen udstyret med jernvinduer, men disse blev på et tidspunkt udskiftet til trævinduer, som dog i dag har fået den oprindelige mørkegrønne farve. Skolens bageste del vender ud mod en lille lysgård, hvor der i sin tid var brændeskure, vaskehus og gennemgang til gymnastiksalen. HISTORICISME SET UDEFRA FRA PIGESKOLE TIL KADETSKOLE Bygningen, der er opført i 1854 af den danske arkitekt Bernhard Seidelin, er et usædvanligt helstøbt eksempel på tidens kvalitets-, men også funktionsbevidste institutionsbyggerier. Fra forgården præsenterer bygningen sig stateligt og strengt symmetrisk med en markant Indvendig er ejendommen præget af en overdådig detaljerigdom – ikke mindst i aulaen, der er pigeskolens hovedrum, udført i dobbelthøjde og fornemt udstyret med gallerigang på 1. sal og tagkonstruktion i udskåret træ. På gallerigangens træværk, i tagværket og i dørene, der fører Fra 1903-1932 var Søetatens Pigeskole indrettet som Kadetskole. ■ ■ til rummene omkring aulaen, ses detaljeret snedkerarbejde med blad- og blomsterdekorationer og med både ensrettede og slyngede bånd. Murværket er ligesom udenfor inddelt i felter af en række pilastre, afsluttet med murede buefriser og med brug af Thorvaldsens relieffer. Oprindeligt stod væggene i blank mur med mønstermuring af sten i grå og gule nuancer, men i dag er væggene malet hvide. Loftet i aulaen har synlige, profilerede bjælker med brædder oven på, mens vestibulen er domineret af et imponerende kuppelloft. Hovedtrappen har trin af granit og balusterværk med det gotiske motiv ’firpasset’. Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti år, og herefter blev den hjemsted for Søværnets Kadetskole – en funktion den beholdt helt frem til efter 2. verdenskrig. Huset blev fredet i 1992 – ganske enkelt på grund af den gennemførte funktionalitet og det tidstypiske historicistiske udtryk med en enestående håndværksmæssig kvalitet. Originaltegning: Tværsnit igennem skolestuer og aula. Snittet viser bygningens tre parallelle tage. Som en del af gymnastikundervisningen skulle kadetterne gå på hænder gennem aulaen. 74 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 75 Det sidste punktum er sat i den flere hundrede år gamle plan for Frederiksstaden i København. Det skete med indvielsen af beboelsesejendommen ’Tietgens Ærgrelse’, tegnet af den engelske stjernearkitekt Tony Fretton 126 ÅRS ÆRGRELSE OG FORSINKELSE VÆRD AT VENTE PÅ ’Før vi begynder, vil jeg gerne beklage forsinkelsen. Byggeriet på denne grund var planlagt til at stå færdigt 1884. Vi skriver i år 2010. Det er en forsinkelse på 126 år. Selv inden for byggebranchen er det en væsentlig forsinkelse!’ Med disse ord indledte Realeas administrerende direktør Peter Cederfeld sin tale, da Realea fredag den 19. november havde indbudt 225 gæster til indvielse af den nyopførte ejendom på hjørnet af St. Kongensgade og Frederiksgade i det indre København. En hjørnegrund, som takket være sin særprægede historie og københavnernes sans for ironi går under navnet ’Tietgens Ærgrelse’. 76 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 77 C.F. TIETGENS PLAN Finansmanden C.F. Tietgen havde i 1800-tallet bekostet færdiggørelsen af Marmorkirken. Han havde opført en række beboelsesejendomme rundt om kirken for at finansiere kirkebyggeriet, men det lykkedes ham aldrig at få fat i den fjerde og sidste hjørnegrund mod Store Kongensgade – efter sigende fordi den oprindelige ejer hævede prisen, hver gang Tietgen bød. Tietgen ærgrede sig, fordi et pænt hus på hjørnegrunden tilmed ville have fuldendt komplekset og den symmetriske plan omkring Marmorkirken og den såkaldte kongeakse, der løber gennem Amalienborg. ET PAR ENGELSKE ØJNE Den tomme grund har siden været anvendt som stenhuggeri, mekanikerværksted, tankstation og pølsesalg – og senest bare ligget som trist byggetomt. Adskillige er de projektforslag, som gennem årene er blevet stillet, og adskillige er de afslag, 78 / REALEA ÅRBOG 10 FAKTA OM TIETGENS ÆRGRELSE: Areal: Den nye ejendom er på godt 1.300 m² (bruttoareal) Arkitekt: Den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton http://www.tonyfretton.com/ Arkitektur: Udviklingsperioden. Den nye bygning er opført i et moderne formsprog, hvor faginddeling og højden på tagryg, gesims og altaner respekterer naboejendommene. Anvendte materialer: Facader: Kalkmørtel, fiberbeton, sandsten, granit og marmor. Vinduer: Træ og aluminium Anvendelse: Der vil i fremtiden være cafe/butik i stuetagen og kontor på første sal. De øvrige etager udlejes til beboelse. Der er seks toværelses lejligheder på 2.-4. etage samt en penthouselejlighed i tagetagen. der er blevet givet, når generationer af arkitekter har prøvet kræfter med den kun 200 m² store hjørnegrund. Men med Realeas mellemkomst og ikke mindst et par skarpe udefrakommende øjne lykkedes det i august 2008 at nå frem til et forslag, som alle kunne blive enige om. De skarpe øjne var Tony Frettons – en internationalt anerkendt engelsk arkitekt med stor erfaring i at tegne og bygge i historisk følsomme områder. Og nu står den der – beboelsesejendommen på hjørnegrunden – efter 126 års forsinkelse, og i en noget anden skikkelse, end finansmanden i sin tid havde forestillet sig. Men en ’skikkelse’, som er overordentligt velovervejet. ET HUS I EN STØRRE SAMMENHÆNG ’Jeg lagde næsten ikke mærke til huset, da jeg kom gående ned af St. Kongensgade’, lød det fra en af de mange gæster ved indvielsen af huset. Og havde den engelske arkitekt – som gik rundt blandt gæsterne på indvielsesdagen – hørt denne bemærkning, havde han nok glædet sig. For denne ubemærkethed har netop været hans hensigt. Han ville skabe et hus, man næsten ikke bemærker. Et hus, som indtager sin plads i hierarkiet iblandt Marmorkirkens pompøse arkitektur og de ydmyge etageejendomme, og et hus, som ikke forsøger at være områdets ikon eller samlingspunkt. Denne position er og bliver Marmorkirkens. – Sammenhæng er vigtigere for byer end ikoner. Uden sammenhæng får man blot en række sidestillede genstande, siger Tony Fretton selv om sit nye hus, og han lægger ikke skjul på, at beskedenhed er en dyd for moderne arkitektur. Og det er da også – i hvert fald på overfladen – et ganske beskedent og stilfærdigt hus, som ikke gør meget væsen af sig. Men går man tættere på og indenfor, er huset fyldt af nuancer og detaljer, hvilket blev både bemærket og beundret af de mere end 6.000 gæster, der snoede sig op og ned af trapper og ind og ud af elevatorer under indvielsen og åben hus arrangementet i dagene efter. EFTERÅR / 79 ■ Nordfacaden. Den nye bygning søger i høj grad både i komposition og stoflighed at spejle Meldahls pavillon. Og selvom udtrykket er moderne, og spejlingen er abstrakt, skaber de sammen en symmetrisk og ensartet indramning af Marmorkirken set fra Store Kongensgade ET MODERNE HUS MED NUANCER Det nye hus er en nyfortolkning af den omkringliggende nybarokke arkitektur, som arkitekterne Ferdinand Mehldahl og Albert Jensen tegnede for over 100 år siden. Facaderne, inddelingen af vinduer og etager og brugen af gesimser respekterer de omkringliggende bygningers, men ellers har Fretton så at sige klædt Meldahls byggeri af og fjernet den overdådige stukornamentik og udsmykning. Tilbage står et underspillet, moderne hus – uden pynt – men med masser af nuancer. Bygningen er som et moderne betonhus med en pudset overflade i ren kalkmørtel, der spiller smukt op til Meldahls sandfarvede puds. Ingen af husets facader er ens, heller ikke i bredden, og mod Store Kongensgade er der skabt en harmonisk overgang til de små 1700-talshuse ved hjælp af formindsket reliefvirkning og mere tætsiddende vinduesfag end i resten af facaderne. Bygningen er indrettet med i alt seks lejligheder på 2. 3. og 4. etage, erhvervslejemål på 1. sal samt en penthouselejlighed i tagetagen og en cafe eller butik i stueetagen. Til hver lejlighed er der smukke terrasser og store vinduer 80 / REALEA ÅRBOG 10 fra gulv til loft, som ikke bare giver beboerne masser af lys og en ubetalelig udsigt; vinduerne kan også åbnes på vid gab og trække storbyatmosfæren helt ind i stuerne – med Store Kongensgades trængsel og alarm på den ene side og Marmorkirkens fredsommelighed og sjælero på den anden. FORTSAT EN ’ÆRGRELSE’ Den nye bygning beholder det historiske navn ”Tietgens Ærgrelse”, og det er nok ganske snusfornuftigt. For måske er ’det uafsluttede’ slet og ret denne historiske hjørnegrunds skæbne. Huset er nemlig stadig ikke helt færdigt. Cafeen i stueetagen bliver først færdig, når en forpagter flytter ind, og den kommende lejer af erhvervslejemålet på 1. sal må vente endnu otte år med at gå ud på sine balkoner. Metroselskabet har nemlig krævet, at balkonerne, og for dens sags skyld gesimsen mellem 4. sal og tagetagen, ikke bliver monteret, før stationsbyggeriet på pladsen foran står færdigt. Men nu er den sidste brik faldet på plads. Tietgens ærgrelse er forvandlet til glæde – så mon ikke de sidste detaljer også er værd at vente på … EFTERÅR / 81 ÅRETS NYE UDGIVELSER BINDESBØLLS RÅDHUS I THISTED Af Orla Poulsen, Peter Thule Kristensen og Søren Kibsgaard ENERGIPARCEL Af Realea, Tine Steen Larsen, Annegrete Kraul, Anders Sælan, Ellen Kathrine Det fredede rådhus er opført i 1853 efter tegning af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. Det er enestående bygningsværk, som med sit formsprog og sin konstruktion og farvesætning er et eksempel på historicistiske rådhusbyggerier i provinsen. Råd-, ting- og arresthuset er opført som et komplekst og multifunktionelt byggeri. Både rådstue, arrest, arrestforvarerens bolig, sprøjtehus og sparekasse fandt oprindeligt plads under samme tag. 68 sider med mange fotos og illustrationer. Hansen og Søren Aggerholm ROSENHUSET Af Carsten Thau og Hans Scheving Rosenhuset på Strandvejen 54 i Hellerup, er opført som administrationsbygning for Tuborg i 1912-14 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen (1859 - 1928). Som en af få arkitekter herhjemme lykkedes det ham at få opført bygninger præget af stilarterne l’art noveau og Arts & Crafts, som i Danmark også kaldes skønvirke. Rosenhuset er et af eksemplerne. Med Rosenhuset viser han et greb om helheden, en sikker konstruktiv sans og en fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv anvendelse af byggematerialer, der hæver hans arbejde til den internationale scene. 132 sider med mange fotos og illustrationer. EN NY FORTÆLLING OM DEN GAMLE SVINESTALD PÅ HINDSGAVL SLOT Den gamle svinestald – de nye hotelværelser I mere end 200 år har den gamle svinestald fungeret som hjem for grise, samt i en årrække bolig for avlsgårdens forpagter. Derfor har omdrejningspunktet for Exners Tegnestue, der har forestået nyindretningen, været at forene staldens rå og rustikke karakter med boligens hjemlige atmosfære. Resultatet er en bygning, der både lægger sig i forlængelse af stemningen i kostalden, indviet i 2009, og samtidig fortæller sin egen historie i 24 unikke enkelt-, dobbelt- og familieværelser. I 2007 besluttede Realea at gennemføre et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af Danmarks mest populære boligform, parcelhuset. Forskere fra Aalborg Universitet har målt energiforbruget før og efter energirenoveringerne, og de foreløbige konklusioner er, at energirenovering betaler sig – op til et vist punkt! Denne bog fortæller om projekterne, resultaterne samt de ekstra fordele, en energirenovering fører med sig. Eksperter fra projektet giver gode råd om energi, indeklima, indretning samt dagslys og beretter historien om dengang for 40-50 år siden, hvor to millioner danskere flyttede i parcelhus. Med bogen følger en DVD med interviews med beboerne, klip fra renoveringerne samt beretninger om forløbet og resultaterne. 42 sider med mange fotos og illustrationer samt DVD. TIETGENS ÆRGRELSE Af Ole Lange, Tony Fretton og Peter Thule Kristensen. ”Tietgens Ærgrelse” er et moderne byggeri, tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton. Men det er et hus, der kun giver mening på den lille hjørnegrund i København, hvor det står. For det er skabt med dybe rødder i grunden, det er opført på og i områdets historie. En fortælling, hvis forrige kapitel blev skrevet af Finansmanden C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet færdiggjorde opførelsen af Marmorkirken, som var blevet påbegyndt i 1749 efter tegninger af Nicolai Eigtved. Med det nye byggeri er Eigtveds 260 år gamle plan endelig fuldbragt. 120 sider med mange fotos og illustrationer. Alle bøger, rapporter og film kan købes eller downloades på Realeas hjemmeside. Her er der også mulighed for at melde sig ind i REALEAS KLUB, holde øje med kommende arrangementer og rundvisninger eller at gå på opdagelse i ejendomssamlingen. 82 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 83 KOLOFON 2010 Årets gang i ord og billeder © Realea A/S 2010 Tekst og redaktion: Realea og Charlotte Benn, KommunikationsPartneren Layout og opsætning: Realea og OAB-Tryk a/s ISBN: 978-87-92230-29-4 Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Forside fotos: Bogens fotos: Side 8 og 9: Jørgen Brandt Første række: Helene Høyer Mikkelsen Side 14, 15 øv. tv. og th. ned.: Jørgen Jensen Side 15, øv. th.: Exners Tegnestue Realea Side 18 th.: Sif Meincke Realea Side 32 th., 33, 35 og 36: Helene Høyer Mikkelsen Realea Side 38, 40 tv., 41 tv. og 43: Kurt Rodahl Hoppe Side 40 th. og 41 th.: Kira Ursem Anden række: Helene Høyer Mikkelsen Kurt Rodahl Hoppe Side 47, 48, 49 og 50: Arkitema Side 53: Privat foto ca. 1930 (Arne Jacobsen) Side 54 og 55: Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen architects Arkitema og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Helene Høyer Mikkelsen Side 59 og 60: Helene Høyer Mikkelsen Side 67, 68 og 69: Helene Høyer Mikkelsen Tredje række: Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Side 70 og 71: BS Arkitekter Side 72: Per Munkgård Thorsen /Lars Degnbol Side 74 th.: Marinens Bibliotek Side 75: Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek Realea Side 76, 79 og 81: Christian Richter Realea Side 80: Lars Henrik Jensen Christian Richter Øvrige fotos: Realea 2 O1o 2O1O ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER Årbogen viser et udpluk af de projekter og begivenheder, der fandt sted i 2010. Et år, hvor vi gav konkrete bud på fremtidens energirenoveringer, etagebyggeri og byggematerialer. Men også et år, der bød på oplevelser fra det klassicistiske Hindsgavls nye hotelfløj og dyrehave til det moderne etagebyggeri ‘Tietgens Ærgrelse’ ved Marmorkirken i København. Realea A/S er et ejendomsselskab for udvikling og bevaring. Selskabets formål er at opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark samt at investere i udviklingen af eksperimenterende nybyggeri. Realea er et helejet Realdaniaselskab. ÅRETS GANG I ORD OG BILLEDER 2010 blev et år med øget fokus på bæredygtighed for Realea. Det blev et udfordrende år, hvor eksperimenterende nybyggeri ikke blot kom til at stå højt på Realeas egen dagsorden, men i høj grad også var med til at sætte den. Læs mere på www.realea.dk U dgi v et a f realea realea
© Copyright 2024