1
TEMAHÆFTE
UDVENDIG ISOLERING
SKIFERTAGE
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
APRIL
2010
TEMA | UDVENDIG ISOLERING
Totaløkonomien skal i fokus
ved særligt vejrudsatte bygninger
2
6
I december 2009 var der klimatopmøde i Køben-
Allerede i dag indgår fx udskiftning til energiruder
havn, og uanset hvilken vinkel man vælger at se
og efterisolering af tage, facader eller installationer
klimaproblematikken fra, er der næppe nogen der
i mange byfornyelsessager.
er i tvivl om, at vi skal nedsætte vores udslip af CO2.
De fleste er også klar over, at det handler om at
Efterisolering af facaden
spare på energien.
Ønsker man som bygningsejer at efterisolere ejendommens facader, står man overfor at skulle
Energiforbruget i bygninger udgør ca. 40 % af
vælge mellem indvendig eller udvendig isolering.
Danmarks samlede energiforbrug – og heraf står
den ældre bygningsmasse for ca. 90 %. Det er
Ud fra en energimæssig betragtning er den udven-
derfor oplagt at sætte energiforbedring af bygnin-
dige efterisolering bedst. Metoden er ca. 30 %
ger på dagsordenen.
mere effektiv end en tilsvarende indvendig isolering, og løser flere af de bygningsfysiske proble-
Uforudsete følger
matikker, som netop er vanskelige at klare ved
Med den seneste ændring af byfornyelsesloven, er
indvendig isolering.
kommunernes muligheder for blandt andet at yde
støtte til energioptimering af eksisterende boliger
Arkitektonisk udfordring
– uanset bygningens opførelsesår og vedligehol-
Udvendig efterisolering af byejendomme har især
delsesstand – blevet forbedret.
med held været brugt på gavle. Her er typisk ingen
vinduer, og en gavlisolering ændrer ikke huset
markant.
•
•
•
•
•
ERFABLADE OG ANVISNINGER
Med en udvendig efterisolering af facaderne æn-
BYG-ERFA Erfaringsblad 08 12 28 Energi- og
drer man ejendommens udseende væsentligt. Det
indeklimaforbedring – ældre etageboliger
kan i nogle situationer være en fordel, mens fre-
BYG-ERFA Erfaringsblad (31) 09 10 29 Indvendig
dede og bevaringsværdige ejendomme naturligvis
efterisolering af ældre ydermure
ikke må ændres.
BYG-ERFA Erfaringsblad (41) 99 12 20 Udvendig
facadeisolering med puds på mineraluld
Den gamle boligmasse består for en stor del af
BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 09 11 06 Bygninger
murede facader med udsmykninger, som vil for-
med udsat beliggenhed – klimaskærmens tæthed
svinde ved en udvendig isolering. Da udvendig
mod vind, slagregn og fygesne
efterisolering umiddelbart giver den største ge-
SBi anvisning 221 – Efterisolering af etageboliger.
vinst, ligger der en udfordring i at finde gode løs-
2008
ninger, som udover at reducere energiforbruget,
samtidig tilfører de eksisterende ejendomme ny
arkitektonisk værdi.
3
Uden tvivl vil det dog i nogle områder være bedre
ring eller ej, er det nødvendigt ikke kun at vurdere
at vælge den næstbedste løsning – den indvendige
udgiften af de konkrete arbejder, men derimod at
efterisolering – frem for at risikere at miste en del
foretage en totaløkonomisk vurdering. Her indgår,
af vores fælles bygningsmæssige kulturarv.
udover anlægsudgiften og den forventede levetid,
selve energibesparelsen og udgiften til det fremti-
Byejendomme er desuden ofte placeret i bygge-
dige vedligehold. Fx kræver pudsede overflader
linje eller naboskel. En udvendig isolering kan
oftere vedligehold end blank mur.
derfor medføre, at der ’bliver bygget’ på nabogrund
eller offentligt areal, hvilket kræver særlig tilladelse.
Vedligeholdelsesbehovet for én type facadebeklædning kan være væsentlig større end for en
Totaløkonomi
anden. Får man ikke nøje overvejet alle de nødven-
Uanset hvilke energimæssige tiltag man vælger,
dige parametre, kan en løsning påføre ejeren så
indgår økonomien som en vigtig faktor. Energifor-
store udgifter, at det totaløkonomisk ikke hænger
bedringer er som regel billigst, hvis de udføres som
sammen. Det er ikke ensbetydende med, at man
led i en renovering. Men uanset om man vælger
skal undlade at efterisolere, men at man nøje skal
at udføre arbejderne i forbindelse med en renove-
overveje, hvilken løsning man vælger.
4
8
KORNSILOEN I SAKSKØBING
En vejrudsat bygning ved Sakskøbing fjord
har fået ny udvendig beklædning udført af mineraluld med pudslag.
ENERGIKONCEPT.DK
Energikoncept.dk, udviklet af GI og Realdania,
er et gratis digitalt hjælpeværktøj til bygningsejere, tekniske rådgivere og udførende håndværkere, der ønsker at få et hurtigt indledende
overblik over hvilke energibesparende tiltag,
der vil være fornuftige og rentable at foretage
i forbindelse med renovering af en ejendom.
TEMA UDVENDIG ISOLERING
HØJT HUS – HØJE UDGIFTER
vedligeholdet regne med meget store udgifter til
En silo i Sakskøbing blev i 2000–2001 indrettet til
stillads eller lift, og da bygningen ligger i et udsat
boliger. I den forbindelse valgte man at isolere si-
miljø, vil der være behov for vedligehold med re-
loen udvendig med et facadesystem, der består af
lativt korte intervaller.
mineraluldsbatts fastholdt på facaden og påført et
armeret pudslag.
Erfaringer
Erfaringerne fra siloen viser, at vand ved kraftig
Allerede ved BvB’s 1-års eftersyn blev der konsta-
regn og voldsom blæst kan presses ind i konstruk-
teret mindre revner i den pudsede overflade. Kort
tionen gennem revner i pudsen. Det har resulteret
tid efter opstod store lodrette gennemgående
i, at der trænger vand ind i nogle boliger i den
revner fra 1. sal og opefter til 7-8. etage, og forvit-
udsatte vestvendte facade.
ring langs fremspringet over stueetagen. I 2006
blev der etableret dilatationsfuger, detaljen ved
BvB har drøftet problematikken med producenten,
fremspringet over stueetagen blev ændret, de
der understreger, at det er meget vigtigt at vur-
forvitrede områder blev sat i stand, revner i de
dere en bygnings højde, beliggenhed og anven-
pudsede overflader blev repareret, og facaderne
delse, inden man beslutter hvilken isoleringsløs-
blev malet. Boligselskabet har i forbindelse med
ning, der egner sig bedst. Desuden skal man være
vedligeholdelse af ejendommen – i overensstem-
opmærksom på, at strukturpuds er mindre tilbøje-
melse med driftsanvisningen – i 2009 fået gen-
lig til at revne end finpuds, og at mørke facader
nemgået facaderne. Her blev der igen konstateret
revner mere end lyse.
mindre revner, som producenten af facadesystemet
Ovennævnte illustrerer, at boligselskabet – som
har anbefalet bliver udbedret snarest, så de ikke
gerne løbende vil vedligeholde sin ejendom – står
udvikler sig yderligere.
over for en sisyfosopgave med store økonomiske
konsekvenser.
Stor højde, udsat miljø og ny anvendelse
Siloen er 35 meter høj og ligger direkte ned til hav-
I byfornyelsessager skal krav til vedligeholdelses-
nen. Da siloen tidligere har været anvendt til korn,
intervaller fremgå af en driftsvejledning fra rådgi-
og er konstrueret og opført uden krav til varme,
veren, og er der ikke i forbindelse med projektering
dagslys, isolering, adgangsforhold, vand, el mv., er
og beslutning sat kroner og ører på, kan det være
det en særlig udfordring at vurdere et fremtidigt
vanskeligt for ejeren at vurdere de økonomiske
vedligeholdelsesbehov for ejendommen.
konsekvenser.
Tidligere stod de høje ubehandlede betonvægge
Løsninger, der er velegnede til én bygning, kan
uden behov for vedligehold, og i forbindelse med
være problematiske til en anden – derfor er det
den ændrede anvendelse, har de nu fået en pudset
vigtigt, at vurdere alle faktorer, både byggeteknisk
overflade. Derfor skal ejeren i forbindelse med
og totaløkonomisk.
5
9
6
10
UDFØRELSE AF UDVENDIG ISOLERING
Tegningerne viser detailtegninger af udførelse
ved henholdsvis dør og vindue.
TEMA UDVENDIG ISOLERING
7
UDBEDRING AF FACADEPUDS
Etablering af lodrette dillitationsfuger, det vil
sige en opdeling af den store pudsede flade.
Dillitationsfugerne mindsker risikoen for, at der
opstår trækspændinger, og derved revner i pudsen (små fotos). Udbedring af vandret overgang
over stueetage (store fotos).
TEMA | SKIFERTAGE
Gammel lægningsmetode
giver nye muligheder
8
12
BvB anbefaler ventilerede tagkonstruktioner – jf.
ningshøjden bliver reduceret med 38 + 25 = 63 mm,
projekt GODE TAGE. Men når BvB skal udskifte et
sparer man udgiften til indkøb og montering af
undertag i en uventileret tagkonstruktion, vil det
lægter og afstandslister, og nok så væsentligt – kan
ofte medføre meget betydelige ekstraudgifter, hvis
man bevare den oprindelige indbygningshøjde ved
konstruktionen skal ændres til en ventileret kon-
kviste og brandkamme. At det faste undertag i tilgift
struktion.
giver mere enkle og bygbare samlingsdetaljer, er
endnu en fordel. Alle skifersten hviler således på
En ventileret konstruktion fylder mere end en uven-
hele fladen, hvilket sikrer en bedre fastholdelse af
tileret konstruktion, fordi der skal være en ventila-
hver enkel skifer, og understøtter skiferstenen
tionsspalte på 50-70 mm. En ændring af konstruk-
bedre.
tionen vil derfor kræve, at der enten skaffes plads
indad i bygningen, hvilket vil påvirke boligarealet,
Ulemper
eller at tagkonstruktionen bliver højere udad, hvil-
Fordeling af skiferstenene ved udlægningen er dog
ket betyder, at kviste, ovenlysvinduer og brand-
mere besværlig end ved den normale metode, hvor
kamme mv. skal hæves.
skiferstenene kan deponeres på lægterne. Ved
selve oplægningen af stenene er det desuden
Oplægning af naturskifer direkte på fast undertag
nødvendigt at strege op med kridtsnor på tagpap-
I forbindelse med en skadesag, hvor BvB skulle
pen inden montagen for at sikre, at skiferstenene
omlægge et skifertag, valgte BvB derfor en alter-
kommer til at ligge nøjagtigt. En arbejdsgang der
nativ måde at oplægge skiferstenene på. I Sverige
er anderledes end ved normal skiferdækning, og
har man haft tradition for, at montere naturskifer
som derfor tog længere tid end beregnet – man
direkte på et fast undertag af rupløjede brædder
manglede helt enkelt lægterne at gå på. Bliver
uden brug af lægter. Metoden er også kendt fra
metoden almindelig igen i Danmark, vil rutine og
ældre ejendomme i København. Til undertag på de
erfaringer uden tvivl optimere arbejdsprocessen.
rupløjede brædder kan anvendes tagpap, som
forsegler omkring sømhuller.
Plads til ekstra isolering
BvB valgte metoden, fordi det gav mulighed for at
Ved at anvende denne metode sparede man den
ændre konstruktionen fra en uventileret til en ven-
plads afstandslister og lægter fylder, hvilket gav
tileret konstruktion. Men metoden kan også med
mulighed for at vælge en ventileret konstruktion
fordel bruges til at øge isoleringstykkelsen i taget
med et fast undertag med pap til erstatning for det
– nemlig der hvor konstruktionen i forvejen er
uventilerede undertag af træfiberplader.
forsynet med plads til en ventilationsspalte.
Fordele
Ved at vælge en gammel løsning får vi i dag mu-
Der er flere fordele ved at lægge skiferstenene di-
lighed for at reducere energiforbruget uden at øge
rekte på det faste undertag. Ud over at indbyg-
tagkonstruktionens tykkelse.
9
13
UDFØRELSE – TRIN FOR TRIN
Billedserien viser en række klip af udførelsen,
når tagbelægning af naturskifer udlægges direkte
på fast undertag.
KONSTRUKTIONEN
De oprindelige spær oprettes/forstærkes med
45 mm brede planker, der fastboltes på siden
af spærene. Ved tagfod opbygges ny opskalkning.
Tagkonstruktionen isoleres.
FAST UNDERTAG
Det faste undertag er opbygget af 28 mm brædder,
der sikrer et stabilt underlag for det tunge naturskifertag.
TEMA SKIFERTAGE
10
14
RENDEJERN
Rendejern fræses ned i bræddeunderlaget.
TAGPAP
På det faste undertag udlægges tagpap.
TAGPAP
Det er nødvendigt at strege op med kridt
på tagpappen, for at sikre at naturskiferstenene kommer til at ligge rigtigt.
11
15
NATURSKIFER
Hvor skiferstenene normalt bliver deponeret
på lægterne, er der her opfundet et mobilt skiferdepot på hjul.
NATURSKIFER
Ved ”Knæk” i tagfladen blev der indbygget
zinkindskud. Alle skifersten er fuldt understøttede
af bræddeundertaget.
NATURSKIFER
Skæve vinkler, en kvist og et ”knæk”.
Med naturskiferstenene oplagt direkte
på det faste underlag opnår man en enkel
løsning til et kompliceret tag.
TEMA SKIFERTAGE
12
16
GENTOFTEGADE 32
Ejendommen efter udskiftning
af tag med naturskiferbelægning lagt
direkte på fast undertag.
13
17
14
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Tel 8232 2400
bvb.dk