Styring og regulering af varmelegemer

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN
Rybners Handelsskole
2014-2015
Indholdsfortegnelse
GRUNDUDDANNELSEN ............................................................................................................................................... 5
INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 5
MÅLSÆTNING ................................................................................................................................................................ 6
DE MERKANTILE GRUNDUDDANNELSER PÅ RYBNERS ................................................................................................. 6
KOMPETENCEMÅL ........................................................................................................................................................ 6
GRUNDFAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE ................................................................................................................ 6
EUX-FAG ....................................................................................................................................................................... 7
Specialer i den merkantile indgang ...................................................................................................................... 7
Grundfagene ......................................................................................................................................................... 7
Praksisfag ............................................................................................................................................................. 8
Specialefagene ...................................................................................................................................................... 8
UNDERVISNINGENS OPBYGNING OG INDHOLD.............................................................................................................. 8
HG og Life ’n’ Style.............................................................................................................................................. 9
HGs-12 uger ......................................................................................................................................................... 9
HG-turbo ............................................................................................................................................................ 10
HG-business ....................................................................................................................................................... 10
EUX .................................................................................................................................................................... 10
NY MESTERLÆRE ....................................................................................................................................................... 11
Opbygning .......................................................................................................................................................... 11
Uddannelsesaftale .............................................................................................................................................. 11
Kontakt- og fastholdelsesvejleder ....................................................................................................................... 11
Videre til hovedforløbet ...................................................................................................................................... 11
Undervisningens tilrettelæggelse ....................................................................................................................... 11
KOMPETENCEPROFIL FOR UNDERVISERE PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ................................................................. 12
Fleksibilitet ......................................................................................................................................................... 12
Indlevelsesevne/empati ....................................................................................................................................... 12
Indsigt i uddannelsessystemet ............................................................................................................................. 12
Internationalisering/international orientering ................................................................................................... 12
IT-kompetence .................................................................................................................................................... 12
Personlig kompetence......................................................................................................................................... 12
Projektkompetence ............................................................................................................................................. 12
Praksisorientering .............................................................................................................................................. 13
Pædagogisk kompetence..................................................................................................................................... 13
Samarbejdsevne .................................................................................................................................................. 13
Servicebevidsthed ............................................................................................................................................... 13
ARBEJDS- OG ANSVARSFORDELING PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ........................................................................... 13
Uddannelseschefen ............................................................................................................................................. 13
Uddannelseslederen ........................................................................................................................................... 13
Forretningsudvalget ........................................................................................................................................... 14
Teamkoordinator ................................................................................................................................................ 14
Kontakt- og fastholdelseskoordinator ................................................................................................................ 14
Studievejlederen ................................................................................................................................................. 15
Klasselæreren ..................................................................................................................................................... 16
Faggrupperne, faggruppelederen og faggruppemedlemmer .............................................................................. 16
Grundfagsfaglæreren ......................................................................................................................................... 16
Praktikpladskonsulenten..................................................................................................................................... 16
LOP-sekretæren.................................................................................................................................................. 17
SU-sekretæren .................................................................................................................................................... 17
Planlægningsleder .............................................................................................................................................. 17
Uddannelsessekretæren ...................................................................................................................................... 17
Aktivitetslæreren ................................................................................................................................................. 18
MERIT- OG REALKOMPETENCEVURDERING PÅ HG-UDDANNELSEN ......................................................................... 18
GRUNDLÆGGENDE STUDIE- OG ORDENSREGLER PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ..................................................... 18
Mødepligt ........................................................................................................................................................... 19
Studieaktivitet og SU .......................................................................................................................................... 19
Problemadfærd ................................................................................................................................................... 19
Euforiserende stoffer og alkohol ........................................................................................................................ 19
Vold og mobning ................................................................................................................................................ 20
Rygning............................................................................................................................................................... 20
Bortvisning ......................................................................................................................................................... 20
2
REGLER OMKRING AFLEVERING AF GRUNDFORLØBSPROJEKT, PROJEKTOPGAVER OG DOKUMENTATION I ØVRIGT
..................................................................................................................................................................................... 20
Obligatoriske projektopgaver og Grundforløbsprojekt ...................................................................................... 20
Dokumentation ................................................................................................................................................... 20
Skriftlige projekter i de enkelte fag..................................................................................................................... 21
REGLER FOR STUDIETURE PÅ HG-AFDELINGEN ........................................................................................................ 21
REGLER FOR ANVENDELSE AF IT-UDSTYR ................................................................................................................. 21
HOVEDFORLØBENE PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ...................................................................................... 22
GENERELLE INFORMATIONER .................................................................................................................................... 22
Skolen ................................................................................................................................................................. 22
Ledelsen .............................................................................................................................................................. 22
Uddannelsessekretæren ...................................................................................................................................... 22
Eleven ................................................................................................................................................................. 22
Regler ................................................................................................................................................................. 22
Arbejdsgiveren.................................................................................................................................................... 23
Informationsmøder ............................................................................................................................................. 23
Samarbejde med andre skoler ............................................................................................................................ 23
Elevplan .............................................................................................................................................................. 23
HOVEDFORLØBENE ..................................................................................................................................................... 24
Undervisningen .................................................................................................................................................. 24
Bedømmelse af eleven......................................................................................................................................... 24
Evaluering af undervisningen............................................................................................................................. 25
Fagprøven .......................................................................................................................................................... 25
GENEREL KONTOR...................................................................................................................................................... 26
KONTORSERVICE (TRIN 1) .......................................................................................................................................... 27
ADMINISTRATION ........................................................................................................................................................ 28
OFFENTLIG ADMINISTRATION .................................................................................................................................... 29
ØKONOMI .................................................................................................................................................................... 31
SHIPPING ..................................................................................................................................................................... 33
SKOLEPRAKTIK .......................................................................................................................................................... 34
SKOLENS BEDØMMELSESPLAN ............................................................................................................................ 35
Gruppeeksamen i grundforløbsprojekt ............................................................................................................... 35
Grundfagseksamen ...................................................................................................................................... 35
Grundforløbsprojekt ........................................................................................................................................... 35
Indstilling til eksamen ........................................................................................................................................ 35
Sygeeksamen....................................................................................................................................................... 36
Omeksamen ........................................................................................................................................................ 36
Grundforløbsbevis .............................................................................................................................................. 36
Skolebevis ........................................................................................................................................................... 36
Uddannelsesbevis ............................................................................................................................................... 36
INFORMATIONSTEKNOLOGI ........................................................................................................................................ 37
SAMFUNDSFAG NIVEAU E ........................................................................................................................................... 41
SAMFUNDSFAG NIVEAU D............................................................................................................................................ 42
SAMFUNDSFAG NIVEAU C ........................................................................................................................................... 43
Undervisningsmål ............................................................................................................................................... 44
Bedømmelseskriterier ......................................................................................................................................... 44
TYSK ............................................................................................................................................................................ 46
Formålet med fremmedsproget tysk ................................................................................................................... 46
Indhold ............................................................................................................................................................... 46
Eksamen ............................................................................................................................................................. 46
Bedømmelse ud fra kompetencer ........................................................................................................................ 46
Kompetencer....................................................................................................................................................... 46
Eksaminationsgrundlag E/D/C ........................................................................................................................... 47
Bedømmelsesgrundlag........................................................................................................................................ 47
ENGELSK ..................................................................................................................................................................... 49
Formålet med fremmedsproget engelsk .............................................................................................................. 49
Indhold ............................................................................................................................................................... 49
Eksamen ............................................................................................................................................................. 49
Bedømmelse ud fra kompetencer ........................................................................................................................ 49
Kompetencer....................................................................................................................................................... 50
3
Eksaminationsgrundlag E/D/C ........................................................................................................................... 51
Eksaminationsgrundlag B .................................................................................................................................. 51
Bedømmelsesgrundlag........................................................................................................................................ 51
DANSK.......................................................................................................................................................................... 53
ERHVERVSØKONOMI ................................................................................................................................................... 60
Niveau E ............................................................................................................................................................. 60
Niveau D ............................................................................................................................................................. 61
Niveau C ............................................................................................................................................................. 62
SALG OG SERVICE ....................................................................................................................................................... 64
Niveau D ............................................................................................................................................................. 64
Niveau C ............................................................................................................................................................. 66
GRUNDFORLØBSEKSAMEN .......................................................................................................................................... 68
Detail .................................................................................................................................................................. 68
Handel ................................................................................................................................................................ 68
Kontor................................................................................................................................................................. 68
FAGPRØVE KONTOR MED SPECIALER I ADMINISTRATION, ØKONOMI OG SHIPPING SAMT GENEREL KONTOR....... 70
Fagprøver – den skriftlige rapport ..................................................................................................................... 70
Fagprøven – den mundtlige præsentation .......................................................................................................... 70
FAGPRØVE KONTOR MED SPECIALE I OFFENTLIG ADMINISTRATION ........................................................................ 71
Fagprøver – den skriftlige rapport ..................................................................................................................... 71
Fagprøven den mundtlige del ............................................................................................................................. 71
4
Grunduddannelsen
Indledning
Den lokale undervisningsplan gælder for de merkantile erhvervsuddannelser ved Rybners. Undervisningsplanen fortæller om undervisning og bedømmelse på handelsskolens grunduddannelse og
de hovedforløb, som gennemføres på Rybners.
Undervisningsplanen revideres hvert år før starten på det nye skoleår, så skolens indvundne erfaringer løbende kan afspejle sig i en udvikling af undervisningen. Desuden kan ændringer i bekendtgørelser samt ønsker og krav fra elever, medarbejdere, ledelse og/eller erhvervslivet medføre revision
af planen.
Undervisningsplanen udarbejdes af uddannelseschefen på handelsskolen i samarbejde med uddannelseslederen samt medarbejdere og forelægges det lokale uddannelsesudvalg til godkendelse.
Esbjerg, den 22. september 2015
Dorte Lockdahl
Uddannelseschef
Rybners Handelsskole
Marianne Kirk Nielsen
Uddannelsesleder
Rybners Handelsskole
5
Målsætning
Det er skolens mål at opbygge en merkantil grunduddannelse, som er
 en fleksibel uddannelse, hvor eleverne ikke låses fast på deres første valg ved indmeldelsen.
 en alment dannende uddannelse, der tilgodeser elevernes personlige udvikling sideløbende med den faglige uddannelse. Derfor vil der i uddannelsen indgå fag/arrangementer med et alment dannende indhold.
 en internationalt orienteret uddannelse, hvor sprog og kultur har en høj prioritet. Derfor
vil alle elever have mulighed for at vælge mindst 2 hovedsprog, og der vil der være mulighed for udvekslingsrejser eller studie/virksomhedsbesøg i udlandet.
 en lokalt tilpasset uddannelse, hvor skolen udbyder tilvalgsfag, der modsvarer det lokale
erhvervslivs behov.
 en kvalitetsuddannelse, hvor faglighed, tværfaglighed, helhedsorientering, differentiering og projektorientering prioriteres højt.
 i et samspil med det lokale erhvervsliv vil være det førende i regionen, når det gælder
udviklingen af elevernes faglige og personlige kompetencer, så eleverne til stadighed er
attraktive for aftagerne - uanset uddannelsesretning.
De merkantile grunduddannelser på Rybners
På Rybners Handelsskole arbejder afdelingen kontinuerligt med at leve op til uddannelsernes love
og bekendtgørelser.
Fra Undervisningsministeriets side er der lagt vægt på, at erhvervsuddannelserne skal have en øget
faglighed og kvalitet og være fleksibel. Der skal være en øget vægtning af elevernes reelle kvalifikationer.
På Rybners Handelsskole inddrages meritvurderinger og realkompetencevurderinger, hvor det er
relevant.
I dag er det muligt at tage en erhvervsuddannelse på kortere tid, end det tidligere var tilfældet. Hvis
eleven har opnået de kompetencer, der skal til for at starte på hovedforløbet, kan eleven starte på
hovedforløbet. – Dette resulterer i, at elever fremover vil kunne afslutte grunduddannelsen på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret.
På Rybners starter nye forløb i august og i januar måned. At vi starter nye forløb 2 gange om året
medfører en stor grad af fleksibilitet samt muligheden for den enkelte at følge undervisningen og
senere gå op i dette fag sammen med elever, der er startet et halvt år senere.
Kompetencemål
De merkantile kompetencer på HG er opdelt i fælles kompetencemål og særlige kompetencemål,
forud for skoleundervisning i hovedforløbet.
Disse kompetencemål er sammen med gærdehøjderne beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953
Grundfag på erhvervsuddannelserne
Indholdet af grundfagene er beskrevet i grundfagsbekendtgørelsen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132935
6
EUX-fag
Fag på B-niveau, der læses på HG-Business, EUX samt påbygning på HGS følger HHxbekendtgørelsen. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152537.
Specialer i den merkantile indgang
Detailhandelsuddannelse m. specialer: Salgsassistent (m. profil)
Dekoratør
Blomsterdekoratør
Butiksmedhjælperuddannelsen
Handelsuddannelse med specialer:
Logistikassistent
Handelsassistent, salg
Indkøbsassistent
Generel kontor
Kontor med specialer:
Administration
Advokatsekretær
Lægesekretær
Offentlig administration
Rejseliv
Revision
Spedition og shipping
Økonomi
Korte uddannelser:
Kontorserviceuddannelsen
Kundekontaktcenteruddannelsen
Sundhedsservicesekretær
Alle uddannelser består af grundfag, områdefag, valgfag og specialefag.
I øvrigt henvises til uddannelsesnævnets hjemmeside, hvoraf det den detaljerede information om de
enkelte hovedforløb fremgår. http://www.uddannelsesnaevnet.dk/
Grundfagene
Dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, salg & service, samfundslære, IT og 2. fremmedsprog (tysk).
Undervisningen i grundfag tilrettelægges og gennemføres så vidt muligt i et tværfagligt samarbejde
med henblik på at opnå en helhedsorienteret sammenhæng. Der skal i videst muligt omfang anvendes informationsteknologi.
Grundfagene findes på følgende niveauer:
Niveau F er et niveau mellem grundskolens afgangsprøve og den udvidede afgangsprøve.
Niveau E svarer til grundskolens udvidede afgangsprøve.
Niveau D er et niveau mellem grundskolens udvidede afgangsprøve.
Niveau C er laveste gymnasiale niveau.
Niveau B er det højeste niveau der undervises i på handelsskolen.
7
Praksisfag
Fag, der er særligt egnede til at imødekomme elevernes personlige interesser og uddannelsesønsker.
Praksisfaget støtter op om det praksisnære i elevens uddannelse og kan indeholde elementer fra
iværksætteri, kultur, jobsøgning, personlig udvikling, arbejdsmarkedsfag, design og sundhed og
idræt.
Alt i alt har det en høj prioritet, at eleverne vælger de rigtige fag og niveauer i forhold til uddannelsesmæssige krav – kaldet gærdehøjdekrav – der er mht. elevernes valg af hovedforløb. – Desuden
har det høj prioritet, at alle elever på HG kan bruge deres grunduddannelse til at komme videre i et
uddannelsesforløb. Mao. der må ikke være blindgyder efter HG-forløbet.
Specialefagene
Er på hovedforløbet, afhænger af elevernes valgte uddannelse, og undervisningen foregår i kortere
perioder, imens eleverne er i praktik. Undervisningen foregår enten på Rybners (generel kontor,
administration, offentlig administration samt økonomi, og shipping) eller på andre handelsskoler
(evt. kostskoler) rundt omkring i Danmark. Rybners har samarbejdsaftaler med de forskellige skoler, som udbyder hovedforløb, så alle uddannelser kan i princippet gennemføres ved praktik i Esbjerg-området. Indhold og undervisning i specialefagene er nærmere beskrevet.
Undervisningens opbygning og indhold
Ved tilmelding skal eleven vælge en grundforløbspakke som skal afspejle elevens interesser for
valg af hovedforløb. Der kan på Rybners vælges mellem følgende grundforløbspakker:
HG1 henvender sig til elever, der vil arbejde indenfor detail, handel og kontor. Eleverne arbejder
hovedsageligt med praksiselementer og der er mange projekter og virksomhedsbesøg. I det hele
taget er målet, at eleverne kan anvende fagene på deres kommende arbejdsplads. Vi har også et butiksmiljø, hvor eleverne lærer at indrette en butik, samt et simu-lokale, hvor eleverne arbejder med
et simuleret kontormiljø.
HG2 deler eleverne i spor detail/handel, kontor/handel og talent. Der arbejdes med praksisnærhed i
forhold til hovedforløbsretninger. Talentsporet arbejder målrettet med talentudvikling på detail/handel og er tilknyttet virksomheder.
HG-Life ’n’ Style HG1 + HG2 – grundforløbspakke der henvender sig til elever der gerne vil arbejde med mode, skønhed, velvære, ernæring og sundhed – og som gerne vil bruge sine kreative sider
under uddannelsen og senere i sit arbejde. Praksisfag er tilrettelagt i samarbejde med Rybners Tekniske Skole.
HG-Turbo er den pakke, som henvender sig til voksne eller elever, som har erhvervserfaring. Uddannelsen vil kunne afsluttes efter 40 uger. Der arbejdes indenfor detail, handel og kontor. Der er
stor fokus på anvendelse af IT og inddragelse af erhvervslivet. Der arbejdes simu-baseret, så eleverne oplever en højere grad af praksis.
HGs henvender sig til elever med en studentereksamen eller HF som ønsker en praktikplads indenfor detail, handel og kontor. Uddannelsen varer 12 uger. Eleverne har mulighed for at påbygge med
Virksomhedsøkonomi B og Afsætning B.
8
HG-business er den pakke, som henvender sig til elever der vil arbejde indenfor detail, handel og
kontor. Eleven vil her kunne afslutte et eller flere fag på erhvervsgymnasialt niveau.
EUX-merkantil. EUX er for elever, som både ønsker at tage en erhvervsuddannelse samtidig med,
at de får en studentereksamen.
Alle elever undervises i praksisfag – fag som varierer i forhold til hvilken grundforløbspakke eleven
har valgt.
Det lokale uddannelsesudvalg har besluttet at alle elever på HG skal have Tysk som 2. fremmedsprog.
Vi tilstræber en udtalt sammenhæng dels mellem folkeskolen og 1. år på HG, dels mellem 1. og 2.
år på HG, således at eleverne oplever en bevægelse fra det almene/generelle til det individuelle/merkantile, både i form og indhold. Vi forsøger at skabe optimale rammer for den enkeltes fremtidige uddannelses- og livsmuligheder. Arbejdet med uddannelsesplanen, som eleverne er begyndt
på i folkeskolen, vil blive en integreret del af undervisningen, så eleven kommer igennem en bevidstgørelses- og afklaringsproces i forhold til egen fremtid. Uddannelsesplanen fortsættes i elevplan, som er styringsredskab for elevens uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne.
Generelt vil fokus skifte fra undervisning til læring, og læreren vil i højere grad blive proceskonsulent i stedet for underviser. Arbejdsformerne vil være klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde, casearbejde og individuelle studieforløb.
Skoleåret er opdelt i 4 perioder. HG-afdelingen har eksamen 4 gange om året.
HG og Life ’n’ Style
1. semester
Erhvervsøkonomi F
Salg og service F
Dansk F/E
Engelsk F/E
IT F-E
Idræt
Samfundsfag F
Praksisfag
3. semester
Erhvervsøkonomi D
Salg og service D
Engelsk D/C
Dansk D
Andet fremmedsprog F
IT D
Idræt
Praksisfag
2. semester
Erhvervsøkonomi E
Salg og service E
Dansk E/D
Engelsk E/D
Idræt
Samfundsfag E
Praksisfag
4. semester
Erhvervsøkonomi C
Salg og Service C
Samfundsfag D
Dansk C
Andet fremmedsprog E
IT C
Idræt
Praksisfag
HGs-12 uger
Elever, der har gennemført en uddannelse svarende til gymnasiet, kan gennemføre HG på maksimum 12 uger. Rybners udbyder et forløb, dels fra august-november, dels fra januar-april.
9
Der undervises i følgende grundfag:
 Erhvervsøkonomi C
 IT C
 S&S C
Der er eksamen i grundforløbsprojekt som eleverne har 1 uge til at udarbejde.
Elever der ønsker at påbygge for at opnå studiekompetence, har mulighed for at forlænge med uddannelsen med 7 uger for at læse Virksomhedsøkonomi B og Afsætning B.
HG-turbo
1.semester
Erhvervsøkonomi F-E
Salg og service F-E
Dansk F-E
Engelsk F-E
IT F-E-D
Samfundsfag F
Andet fremmedsprog F
Praksisfag
2.semester
Erhvervsøkonomi D-C
Salg og service D-C
Dansk D-C
Engelsk D-C
IT-C
Samfundsfag E-D
Andet fremmedsprog E
Praksisfag
HG-business
1.semester
Erhvervsøkonomi F-E
Salg og service F-E
Dansk F-E
Engelsk F-E
IT F-E-D
Samfundsfag F
Andet fremmedsprog F
Praksisfag
2.semester
Erhvervsøkonomi D-C
Salg og service D-C
Dansk D-C
Engelsk D-C
IT-C
Samfundsfag E-D
Andet fremmedsprog E
Praksisfag
3. semester
Virksomhedsøkonomi B
Dansk B
Engelsk B
Samfundsfag C
Afsætning B
Tysk C
Praksisfag
EUX
1.semester
Erhvervsøkonomi D
Salg og service D
Dansk D
Engelsk D
IT D
Samfundsfag D
Tysk D
Praksisfag
4. semester
Virksomhedsøkonomi B
Dansk B
Engelsk B
Afsætning B
Tysk C
Praksisfag
2.semester
Erhvervsøkonomi C
Salg og service C
Dansk C
Engelsk C
IT-C
Samfundsfag C
Tysk C
Matematik C
10
Da vi endnu ikke kender fagene for EUX for 3. og 4 semester, er de ikke påført.
Ny Mesterlære
Ny mesterlære er et tilbud til virksomheder, der ønsker at lægge vægten på den praktiske oplæring
og til elever, der ønsker at komme hurtigt i gang med den praktiske oplæring i virksomheden. Modellen er i særdeleshed velegnet til elever, der er gode til at tilegne sig viden og kompetencer gennem praktisk oplæring.
Opbygning
På Ny Mesterlære er det normalt hele den første del af uddannelsen, der foregår som praktisk arbejde hos mester. Der kan dog godt være korte skoleperioder indlagt, men eleven skal ikke igennem
det almindelige grundforløb på en skole.
Oplæringen som foregår hos mester eller i virksomheden, erstatter grundforløbet. Er grundforløbet
på 2 år, som i visse af de merkantile fag, bliver mesterlæreperioden af tilsvarende længde.
Efter den grundlæggende praktiske oplæring - altså i slutningen af perioden - bliver det afgjort, om
eleven er klar til at gå i gang med hovedforløbet.
Den teoretiske oplæring foregår i Rybners læringscenter, og der undervises alle tirsdage i de kompetencemål der i forhold til grundfagsbekendtgørelsen og elevens uddannelsesplan ikke opfyldes i
virksomheden.
Uddannelsesaftale
For at komme i gang med Ny Mesterlære skal eleven have en skriftlig uddannelsesaftale med en
virksomhed. Derefter laver Rybners Praktikpladskontor sammen med mester/virksomheden og eleven en uddannelsesplan for perioden. Planen beskriver, hvad eleven skal lære både praktisk og teoretisk.
Der vil ofte indgå perioder på skole, men det vil være korte forløb. Hovedvægten ligger helt klart på
praktisk arbejde i virksomheden.
Kontakt- og fastholdelsesvejleder
Eleven tilknyttes en kontakt- og fastholdelsesvejleder på Rybners. Kontakt- og fastholdelsesvejlederen kan støtte både eleven og virksomheden undervejs i den praktiske oplæringstid.
Videre til hovedforløbet
Når første dels praktiske oplæring er ved at være slut, bliver eleven kompetencevurderet. Det vil
sige, at skolen og virksomheden vurderer, om eleven er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb. Eleven skal normalt løse en praktisk opgave, som indgår i vurderingen.
Ved en positiv vurdering får eleven et bevis fra Rybners på, at eleven er godkendt til at gå videre
med hovedforløbet. Ved en negativ vurdering ændres uddannelsesplanen, og det planlægger hvordan eleven kan komme videre med sin uddannelse.
Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen skal gennem hele skoleforløbet tilrettelægges, så den enkelte elev får mulighed for
personlig udvikling både selvstændigt og i gruppesammenhænge. Alle fag og temaer varieres med
både praktisk og teoretisk indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres
medansvarlig for undervisningen. Vi vil fortsat lægge vægt på, at den projektorienterede undervisning også får et progressivt forløb, så eleverne kan mærke, at de bliver dygtigere til denne arbejdsmetode, og at de selv kan tilrettelægge arbejde og indhold i eksamensprojekterne.
11
Eleverne har deres eget elevråd, hvori der er repræsentanter fra alle klasser. Elevrådet arbejder med
aktiviteter, som løbende vedligeholder og forbedrer skolemiljøet på afdelingen.
Endelig lægger skolen vægt på, at eleverne evaluerer undervisningen min. 2 gange om året og uddannelsen 1 gang om året.
Faglærerne, områdefaglærerne og kontakt- og fastholdelsesvejlederne følger den enkelte elev tæt
gennem grundforløbet. - Lærerne er organiseret i team og faggrupper, som detailplanlægger undervisningen, så den bliver både helhedsorienteret og tværfaglig. Eleverne skal i løbet af uddannelsen i
stigende omfang inddrages i denne planlægning. Desuden skal hvert lærerteam samarbejde omkring
skriftlige afleveringer, så eleverne ikke bliver unødigt belastet i bestemte perioder af året.
Kompetenceprofil for undervisere på Rybners Handelsskole
Faglig kompetence
Alle undervisere bør kunne undervise i min. 2 grundfag plus praksisfag. Desuden er tværfaglig
kompetence og indstilling vigtig.
Fleksibilitet
Undervisningsfokus og pædagogiske metoder udvikler sig til stadighed. Underviserne skal derfor
kontinuerligt kunne deltage i en forandringskultur. Det er nødvendigt med pædagogisk fleksibilitet i
forhold til de 3 undervisningsrum: klasserummet, studierummet og praksisrummet.
Indlevelsesevne/empati
Alle undervisere skal kunne påtage sig kontakt- og fastholdelsesvejlederrollen, som kræver en udpræget evne til at kunne kommunikere med eleverne, opfange signaler og reagere på disse.
Indsigt i uddannelsessystemet
Med henblik på at kunne vejlede eleverne bedst muligt som kontakt- og fastholdelsesvejleder skal
underviserne have særlig indsigt i det merkantile uddannelsessystem og praktikpladssituationen på
området. Desuden behov for et mere overfladisk kendskab til de øvrige ungdomsuddannelser.
Internationalisering/international orientering
Alle undervisere skal have viden om og forståelse for internationale forhold (organisationer, kultur
o.l.) Desuden skal underviserne kunne planlægge, gennemføre og evaluere studierejser og jobswop.
IT-kompetence
Alle undervisere skal kunne anvende og integrere IT i undervisningssituationen. Alle undervisere
skal gennemføre EPIT eller tilsvarende.
Personlig kompetence
Underviserne skal udvise interesse og menneskelig forståelse for hver enkelt elev og derigennem
stimulere eleverne til at tage ansvar for deres egen personlige udvikling. Kontakt- og fastholdelsesvejlederrollen kræver stor fornemmelse for egne grænser og viden om/føling med elevernes grænser.
Projektkompetence
Underviserne skal kunne planlægge, styre/gennemføre og evaluere et projektforløb over flere måneder. Det kræver en problemorienteret tilgang til undervisningen samt faglig bredde og tværfaglighed. Desuden evne til vejledning af eleverne i et længere forløb. Der lægges særlig vægt på evne til
at skabe progression i projektforløbene.
12
Praksisorientering
Underviserne skal i den daglige undervisning i videst mulige omfang inddrage praksis. Det stiller
krav om erhvervserfaring, der opdateres med jævne mellemrum, f.eks. via virksomhedsbesøg, dialog med gæstelærere, job-swop, praktik i en virksomhed o.l.
Pædagogisk kompetence
Underviserne skal med udgangspunkt i elevernes meget forskellige forudsætninger og adfærd kunne
tilpasse undervisningen, således at der sikres en optimal læring. Det stiller krav om evne til differentieret undervisning på flere niveauer på samme tid og procesundervisning. Udgangspunktet er
minimum pædagogikum.
Samarbejdsevne
Da underviserne er organiseret i teams, er evne til at samarbejde helt afgørende. Det gælder såvel i
teamet som i forhold til andre kolleger, administration og ledelse.
Servicebevidsthed
Underviserne skal have et overordnet kendskab til skolens forskellige uddannelser og udbud, så
elever og andre eksterne interessenter (f.eks. virksomheder) kan få en optimal vejledning/service.
Underviserne skal være bevidste om, at undervisning er en tjenesteydelse.
Arbejds- og ansvarsfordeling på Rybners Handelsskole
I forholdet til eleverne/klasserne på HG arbejdes der med følgende funktioner: Uddannelseschefen,
uddannelseslederen, forretningsudvalget, kontakt- og fastholdelsesvejlederen, koordinator for kontakt- og fastholdelsesvejlederne, klasselærer, faggrupper og faggruppeleder og faggruppemedlem,
faglæreren, studievejlederen, LOP-konsulenten, LOP-sekretær, SU-sekretær, planlægningsleder,
uddannelsessekretærer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de enkelte funktioner er separerede
selvom samme person evt. beklæder flere funktioner.
Uddannelseschefen
Uddannelseschefen har det overordnede ansvar for de pædagogiske, personalemæssige, administrative og budgetmæssige opgaver på Handelsskolen.
Uddannelseschefen fastlægger og koordinerer - i samarbejde med uddannelseslederen og underviserne, f.eks. på pædagogiske rådsmøder - forløbet af uddannelsen på Rybners Handelsskole i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne på området.
Uddannelseschefen fastlægger og koordinerer i samarbejde med studiesekretæren og underviserne
på hovedforløbene, hovedforløbsundervisningen og opgaver der er tilknyttet det virksomhedsrelaterede arbejde.
Uddannelseschefen fastlægger og koordinerer i samarbejde med de 2 ledere af skolepraktikken,
forløbet og indhold i skolepraktikken.
Uddannelseschefen uddelegerer relevante opgaver til medarbejderne.
Uddannelseschefen samarbejder med studievejlederne om den overordnede/generelle orientering
om uddannelsen, orientering om valgfag, meritgivning o.l.
Uddannelseslederen
Uddannelseslederen har ansvaret for de pædagogiske og personalemæssige opgaver i 3 teams på
handelsskolen.
Uddannelseslederen har projektansvar for projekt Broforløbet indtil udgangen af 2014, med mindre
andet aftales.
13
Uddannelseslederen fastlægger og koordinerer - i samarbejde med uddannelseschefen og underviserne, f.eks. på pædagogiske rådsmøder - grundforløbet på Rybners Handelsskole i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne på området.
Uddannelseslederen uddelegerer relevante opgaver til medarbejderne.
Uddannelseslederen samarbejder med studievejlederne om den overordnede/generelle orientering
om uddannelsen, orientering om valgfag, meritgivning o.l.
Uddannelseschefen har møder med FU, studievejlederne, LOP-konsulenten og kontakt- og fastholdelsesvejlederne, og ved disse møder sættes der fokus på opfølgning af Elevplan, elevernes studieaktivitet og elevernes praktikforløb samt kort- og langtidsplanlægning.
Forretningsudvalget
FU består af 5 teamkoordinatorer, studievejlederen, uddannelseschefen og uddannelseslederen. FU
mødes 1 gang pr. måned. FU kan indkaldes til møder af Uddannelseschefen efter behov. TR, planlægningslederen eller andre interessenter deltager efter behov
Teamkoordinator
Teamkoordinatoren er koordinator for et lærerteam og indgår i FU. Teamlederens rolle er at være
kommunikationsled mellem ledelsen og medarbejderne, samt indgå i planlægningen af pædagogiske opgaver på afdelingen. Teamlederen skal være fastansat på fuldtid samt have bestået eller påbegyndt PD.
Kontakt- og fastholdelseskoordinator
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren skal sørge for kontakt og opfølgning på fravær – mistrivsel,
pjæk, sygdom, misbrug osv. i alle teamets klasser.
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren skal i samarbejde med teamet sørge for, at eleverne trives
og befinder sig godt i skolemiljøet. Derudover skal kontakt- og fastholdelseskoordinatoren understøtte eleven i at skabe en helhed i undervisnings- og uddannelsesforløbet.
Kontakt- og fastholdelseskoordinator har fast træffetid for elever og lærere i afdelingen. Dette opslås synligt for alle.
Fravær:
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren kontakter eleverne og viser interesse, sender eksempelvis
SMS ved fravær og laver planer for, hvordan fraværet nedbringes evt. tidsplan.
Brev 1 sendes ved 10% fravær efter aftale med elevens undervisere.
I brev 1 samtaler skal forældre (elever under 18 år) og netværk (ex. UU og jobcenter) inddrages via
møder eller telefonisk kontakt. Der laves præcise aftaler om ændret adfærd. Aftalen noteres i Lectio.
Hvis der ikke er væsentlige forbedringer og tidligere aftaler ikke overholdes skal brev 2 sendes.
Brev 2 sendes ved 15 % fravær og der er mulighed for, at SU fratages eleven (tidsfrister).
Fastholdelseskoordinatoren + andre relevante personer (forældre, UU, jobcenter el.) skal deltage i
brev 2 samtaler.
Hvis eleven skal fortsætte i uddannelse skal der ligge klare aftaler for dette. Hvis eleven ikke vurderes parat til at gennemføre uddannelsen skal der tages kontakt med UU. Studievejlederen kan inddrages hvis det vurderes nødvendigt.
Hvis det skønnes, at eleven ikke kan fortsætte sin uddannelse, kontaktes studievejlederen for en
udmeldelsessamtale.
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren har ansvar for at følge op på alle aftaler.
14
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren deltager i fastholdelsesmøder med uddannelseslederen hver
14 dag og efter behov. Der redegøres for fastholdelsesstrategien over for den enkelte elev.
Elevplan:
Kontakt- og Fastholdelseskoordinatoren sørger for, at eleven oprettes i elevplan, og at der udarbejdes en uddannelsesplan. Der følges løbende op på, om uddannelsesplanen skal ændres. Der følges
op på, om eleven når de fastsatte mål, herunder gærdehøjder for den ønskede uddannelse. Kontaktog fastholdelseskoordinatoren har ansvaret for den løbende samtale med eleven mht valg af hovedforløb.
SPS og andre støttende funktioner:
Såfremt der under elevens uddannelse opstår behov for ekstra hjælp i form af fx læsevejledning,
skal kontakt- og fastholdelseskoordinatoren tage kontakt til studievejlederen og læsevejlederen og
sørge for, at der bliver fulgt op på eleven.
Misbrug og krisesituationer:
Såfremt teamets lærere konstaterer eller har mistanke om, at en elev har et misbrug, er det kontaktog fastholdelseskoordinatorens opgave at tage kontakt til eleven mhp en samtale med studievejledning og misbrugscenter.
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren har ansvar for at tage kontakt til studievejledning eller andre relevante kontaktpersoner, såfremt der opstår krisesituationer for den enkelte elev fx dødfald,
selvmordstrussel, vold ol.
Praktikpladssøgning:
Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren har ansvar for, at eleven oprettes på praktikpladsen.dk for at
sikre, at eleven kan optages i skolepraktik. Ligeledes skal der følges op på, at eleven får søgt de
ledige stillinger. Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren samarbejder med praktikpladskontoret om
at matche elev og virksomhed i forbindelse med ledige praktikpladser.
I forbindelse med VFU på grundforløbet har kontakt- og fastholdelseskoordinatoren ansvar for, at
eleven får søgt VFU og afholder evalueringssamtaler med eleverne efter VFU’en.
Studievejlederen
Vejledning i grundforløbsklasser





Intromøder ved holdstart
1. møde opstart: Evt PAS test
2. møde: udd vejledning og praktikpladssøgning. JZF/SCM deltager på disse klassemøder
3. møde: mulighed for skolepraktik, visitationsskemaer, søgende liste mv.
Individuel vejledning - valg af uddannelser og specialer
Behandling og vejledning ved indmeldelser og Uddannelsesplaner
Kontrol af formalia
Uddannelsesparathedsvurdering
Tilbagemelding til UU, Jobcenter og uddannelseshus
Vejledervagt



Åben vejledning
Indmeldelsessamtaler
Forespørgsler
15
Uadvendt vejledning:










Åbent hus
Samarbejde med UU
Praktikaftaler med UU
Samarbejde med Uddannelseshuset
Rundvisninger
Vejledning på brobygningshold
Uddannelsesmesser
Skolebesøg – fællesskabsvejledning
GVU - samtale og udarbejdelse af GVU plan
Nymesterlæreaftaler
Klasselæreren
Klasselæreren skal sørge for, at klassen løbende får informationer fra afdelingen. Klasselæreren er
aktiv i forbindelse med skolestarten både med hensyn til velkomst, intro-forløb, og praktiske ting
omkring bogudlevering, skema, SMS-liste, telefonliste, etablerer dukseordning, hjælper med at få
repræsentanter til elevråd m.m. Klasselæreren uddeler eksamensplan, medvirker ved skoleafslutning
(sidste skoledag/fest) og ved dimissionen sammen med de øvrige lærere.
Faggrupperne, faggruppelederen og faggruppemedlemmer
Faggruppemedlemmerne skal holde sig ajour med gældende lovgivning i fagene. Faggrupperne skal
være et inspirerende fagligt forum.
Faggrupperne vælger selv deres respektive formand gældende for det kommende skoleår.
Faggruppeformændene forbereder og indkalder til faggruppemøder samt indsamler materialer, lovstof o.l. og formidler dette til faggruppemedlemmerne.
Grundfagsfaglæreren
Faglæreren underviser i sit fag og er også forpligtet til at tage del i fælles arbejdsopgaver. Faglæreren er ansvarlig for, at eleven er orienteret om eksamen og dennes afvikling.
Faglæreren deltager i teammøder, som indkaldes af teamkoordinatoren, og som har fokus på faglighed og samarbejde.
Faglæreren er forpligtet til at foretage midtvejsevaluering.
Faglæreren læser relevante bekendtgørelser og vejledninger for sine undervisningsfag.
Faglæreren skal være opmærksom på elever, der er fraværende/ustabile og skal selv først påtale
dette over for eleven. Hvis der er problemer med disse elever, skal kontakt- og fastholdelsesvejlederen kontaktes.
Praktikpladskonsulenten
LOP-konsulenten er handelsskolens ansigt ud ad til mht. afdelingens virksomhedskontakt og har
flg. arbejdsområder:
Eksternt:



Godkendelse af virksomheder ifm. uddannelsesaftaler
Rådgivning af virksomheder ifm. indgåelse af uddannelsesaftaler og uddannelsesforløb
Opsøgende arbejde i det område praktikcenteret dækker
16





Udsendelse af nyhedsbrev til virksomheder
Afholdelse af kursus i elevplan
Deltage ved netværksmøder for oplærings- og uddannelsesansvarlige
Sekretariat for LUU og deltage i LUU-møder
Kontakt til virksomheder ifm VFU
Internt:







Rådgive og vejlede eleverne ifm. elevpladssøgning og VFU
Samarbejde med kontakt- og fastholdelsesvejlederne ifm elevpladsformidling
Klassebesøg hvor der orienteres om praktikpladskontoret
Klassebesøg ifm orientering om skolepraktik
Planlægning af elevpladsmesse og afvikling af denne
Formidling af ledige elevpladser gennem Rybners Praktikservice og Facebook
Deltage ved informationsmøder ifm optagelse i skolepraktik
I øvrigt henvises til https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152697#Kap15
LOP-sekretæren
LOP-sekretæren indgår i et tæt samarbejde med LOP-konsulenten omkring varetagelsen af LOPkontorets opgaver, herunder registrering af uddannelsesaftaler. – LOP-sekretæren samarbejder med
SU-sekretæren om administrative opgaver vedr. SU. – LOP-sekretæren indgår i et tæt samarbejde
med LOP-konsulenten og med sekretær fra Ungdommens Uddannelsesvejledning vedr. administrative opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse introduktionsforløb for 8 klasse samt
brobygning for 9. og 10. klasseelever fra Grundskolen.
SU-sekretæren
SU-sekretæren varetager administrative opgaver vedr. elevernes SU.
Når SU-sekretæren modtager besked fra en kontakt- og fastholdelsesvejleder om, at en elev ikke
opfylder betingelsen for at få SU, har SU-sekretæren kompetencen til at sørge for, at eleven ikke får
udbetalt SU ved den kommende SU-udbetaling. – Hvis kontakt- og fastholdelsesvejlederen meddeler, at eleven atter opfylder betingelsen for at få SU, sørger SU-sekretæren for, at eleven ved den
kommende SU-udbetaling får udbetalt SU.
Planlægningsleder
Planlægningslederen laver skemaet for undervisningen. Planlægningslederen har også ansvaret for
vikarskemaer, herunder i samarbejde med ledelsen at finde og kontakte vikarer – gerne på baggrund
i forslag til vikardækning fra den fraværende lærer. – Ved vikardækning forsøger planlægningslederen at vikardække med kendt lærer eller lærer i samme fag. – For at lave så gode vikarskemaer som
muligt, skal underviserne i så god tid som muligt give planlægningslederen besked om fravær.
Når lærere melder sig syge, laver planlæggeren vikarskema i samarbejde med uddannelseslederen.
Uddannelsessekretæren
Uddannelsessekretæren varetager under hele skoleforløbet de overordnede administrative opgaver.
Her kan eksempelvis nævnes elevernes data, løbende information vedr. skemaændringer, fraværsstatistikker for hold og akkumuleret, eksamen m.m. Sekretæren indgår i hele forløbet i et tæt samarbejde med medarbejderne på afdelingen.
17
Aktivitetslæreren
De 2 aktivitetslærere har som opgave at støtte og vejlede elevrådet.
Elevrådets hovedopgave er at arbejde for, at fremme studiemiljøet og elevkulturen.
Aktivitetslærerne har ved skoleårets start 2 – 3 møder med elevrådet. Der vælges formænd og elevrepræsentanter til elevrådets forskellige aktivitetsudvalg. – Det er målet, at aktivitetsudvalgene efter
de indledende møder har lavet en kalender, som viser, hvornår udvalgenes aktiviteter skal løbe af
stabelen.
Elevrådet inddrages i HG-afdelingens analyse og forslag til handlingsplan mht. den årlige elevmiljøundersøgelse.
Merit- og realkompetencevurdering på HG-uddannelsen
Ifølge bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. har eleverne ret til merit,
hvis der i uddannelsen er fag, som eleverne allerede har taget på samme eller højere niveau, eller
hvis eleverne på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Eleverne bliver i starten af skoleåret orienteret om meritmuligheder af studievejlederne eller kontakt- og fastholdelsesvejlederen.
Eleverne kan ved henvendelse til studievejledningen få udleveret et skema til ansøgning om merit.
Det er elevernes eget valg, om de ønsker at søge merit eller ej. Merit kan kun gives, hvis der foreligger dokumentation for, at evt. fag er gennemført andetsteds.
Meritvurderingen sagsbehandles af studievejledningen. Elevens tidligere skolegang, øvrig uddannelse, arbejdserfaring etc. danner grundlag for meritvurderingen.
I behandlingen er der fokus på at
 Alle grundfag er læst
 Alle relevante gærdehøjder tilgodeset (afhængig af uddannelsesønske)
 Fordele/ulemper ved at få merit (tidsmæssigt, indholdsmæssigt etc.)
Procedure
Der er 2 måder at give vurdering på
1. Reel meritering – Eleven har gennemført faget og bestået på det niveau, der ønskes meriteret.
2. Realkompetencevurdering – kan foretages via test eller samtale. Begge involverer en faglærer, der på baggrund af test/samtale vurderer om niveauet/kompetencerne i forhold til bekendtgørelsens mål for faget (bredde og sværhedsgrad) er tilgodeset. Karakterliste eller lign
vedlægges som bilag.
Efter behandling videresendes meritskemaet til Uddannelseschefen. Uddannelseschefen underskriver meritskemaet, der efterfølgende opbevares hos uddannelsessekretæren sammen med det dokument (eksamensbevis, karakterliste eller lign.), der registreres på det endelige skolebevis.
Grundlæggende studie- og ordensregler på Rybners Handelsskole
Der er ca. 500 mennesker på Handelsskolen i det daglige. Det betyder, at det er nødvendigt at vise
hensyn over for andre mennesker og at behandle skolens bygninger og inventar fornuftigt. Der må
ikke tages mad og drikke med fra kantinen til klasselokalerne. Klasselokaler og kantine skal efterlades i ordentlig stand, dvs. at stole er hængt op under bordene, og evt. affald er puttet i papirkurven.
IT-driftens regler for brug af skolens edb-udstyr skal følges. Kortspil om penge er ulovligt. Desuden
er ethvert forbrug af rusmidler i undervisningstiden eller handel med samme strengt forbudt. Anvendelse af vold eller trusler om vold over for såvel elever som personale er helt uacceptabelt.
18
Grove og gentagne brud på adfærdsreglerne kan medføre bortvisning fra skolen i en periode eller
permanent.
Ud over disse grundlæggende adfærdsregler er der nogle regler omkring undervisningen:
Mødepligt
Vi har en klar forventning om, at eleven møder i skole, og vi mener ikke, der kan opstilles en procentsats for fravær. Eleven skal være her, medmindre der er en god grund til at være fraværende f.eks. sygdom. For at blive betragtet som studieaktiv, skal man deltage i den obligatoriske undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver mv. efter de regler der gælder for din uddannelse.
Vi beskæftiger os med elevens studieaktivitet, fordi vi vil hjælpe eleven igennem din uddannelse og
sikre, at eleven bliver færdig med den uddannelse, eleven er begyndt på.
Hvis en elev er syg eller på anden måde forhindret i at møde, skal eleven hver dag give skolen besked ved at angive sit fravær i Lectio.
Skolen kan forlange lægeattest. Hvis eleven har en uddannelsesaftale eller er i praktik, skal eleven
også ringe til virksomheden.
Studieaktivitet og SU
En elev, er studieaktiv, når den pågældende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne
prøver, afleverer opgaver mv. efter de regler, der gælder for Handelsskolen. En elev, der ikke fuldt
ud opfylder disse forpligtelser, anses dog for at være studieaktiv, hvis skolen skønner, at eleven kan
indhente det forsømte.
Når en HG-elev på Handelsskolen er studieinaktiv pga. fravær ol. og hvis kontakt- og fastholdelsesvejlederen ikke skønner, at eleven kan indhente det forsømte, bortfalder elevens ret til SU. – Hvis
eleven efterfølgende er studieaktiv og kontakt- og fastholdelsesvejlederen skønner, at eleven kan
indhente det forsømte, har eleven ret til SU.
En elev, der på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold ikke er studieaktiv, kan dog få
dispensation fra kravet om studieaktivitet og dermed bevare retten til SU.
I øvrigt henvises til SU-styrelsens hjemmeside
http://www.su.dk/SU/betingelser/studieaktivitet/studieaktivitetUU/Sider/default.aspx
Problemadfærd
Elever, der udviser en problematisk adfærd - defineret som manglende fokus på at formålet med at
være på skolen er læring – indkaldes til samtale med kontakt- og fastholdelsesvejlederen, hvor den
problematiske adfærd vil blive påtalt. I tilfælde af, at eleven ikke efterfølgende viser en tilfredsstillende studieaktivitet, indkaldes eleven – efter kontakt- og fastholdelsesvejlederens vurdering – til
samtale med studievejleder og eleven kan efterfølgende blive udmeldt af Uddannelseschefen eller
Uddannelseslederen.
Euforiserende stoffer og alkohol
Hvis en elev bliver taget i at opbevare, overlevere eller handle med euforiserende stoffer på skolens
område, betragtes eleven som pusher. Det vil omgående medføre politianmeldelse og bortvisning
fra skolen.
Indtagelse af øl, vin og spiritus er ikke tilladt i forbindelse med skolegangen. Det eneste sted, hvor
der må drikke alkohol, er i forbindelse med fester. Vi forventer ligeledes, at eleven møder frisk,
veludhvilet og upåvirket til din undervisning.
19
Hvis en elev har problemer med stoffer eller alkohol, vil vi i første omgang forsøge at hjælpe og
rådgive eleven, så eleven kan komme ud af sit misbrug, og dermed kan bevare sit uddannelsesmål.
En elev kan kontakte sin kontakt- og fastholdelsesvejleder eller studievejledningen direkte. Hvis vi
har mistanke om et misbrug, kontakter skolen eleven.
Vold og mobning
På Rybners Handelsskole tolererer vi ingen form for vold, hærværk, mobning og racisme. Overtrædelse af dette kan medføre omgående bortvisning.
Rygning
Rybners Handelsskole er ikke omfattet af Lov om røgfri miljøer. Her gælder, at al rygning foregår
udendørs. Overholder eleven ikke rygereglerne, kan det betyde bortvisning.
Bortvisning
Den alvorligste sanktionsmulighed er bortvisning. Denne træder i kraft, hvis en elev har en uhensigtsmæssig adfærd, det vil sige overtræder skolens adfærdsregler. Regler om bortvisning af en elev
findes i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomhedens retsforhold m.v. i erhvervsuddannelserne (BEK nr. 1518 af 12/12/2007).
Regler omkring aflevering af grundforløbsprojekt, projektopgaver og
dokumentation i øvrigt
Obligatoriske projektopgaver og Grundforløbsprojekt
I forbindelse med de tværfaglige projektforløb og grundforløbsprojekt skal alle elever aflevere et
produkt (ofte i form af en skriftlig rapport; men der kan være tale om andre former), som kan danne
udgangspunkt for en mundtlig evaluering.
Hvis en elev er væk mere end 1 dag, skal eleven skaffe lægeerklæring, og eleven skal til sygeeksamen i projekt.
Såfremt en elev på grund af sygdom ikke kan aflevere dette produkt til den fastsatte tid, aftaler den
projektansvarlige lærer med eleven, hvornår produktet kan afleveres og evaluering kan foretages.
Eleven må ikke få længere tid til projektet end de elever, der følger den oprindeligt fastsatte tidsplan.
Hvis en elev ikke afleverer et produkt, kan vedkommende ikke deltage i den mundtlige evaluering.
Kontakt- og fastholdelsesvejlederen har en samtale med eleven, og det vurderes, om eleven kan
fortsætte sin uddannelse.
Dokumentation
I de fleste grundfag er skal eleverne udarbejde dokumentation, som afleveres til evaluering hos den
pågældende faglærer.
Det er den enkelte faglærers ansvar i samarbejde med de øvrige lærere på elevens hold, at opgaverne mht. dokumentation bliver fordelt jævnt ud over hele skoleåret. Samtidig er det elevens ansvar at
aflevere dokumentation i rette tid, dvs. det tidspunkt læreren har fastsat. Hvis en elev undlader at
aflevere dokumentation i et fag, vil kontakt- og fastholdelsesvejlederen efter henvendelse fra faglæreren indkalde eleven til en samtale for at afklare, om eleven stadig er studieaktiv. Kontakt- og fastholdelsesvejlederen vil i sådanne tilfælde kontakte uddannelseschefen eller uddannelseslederen, og
kan i den situation træffe beslutning om, at eleven enten får en ny tidsfrist til at aflevere dokumentation eller skal udmeldes.
Disse regler gælder også for de valgfag, der indeholder krav om dokumentation.
20
Skriftlige projekter i de enkelte fag
Hvis en elev ikke afleverer projektopgave til den tid, som faglæreren har fastsat, underretter faglæreren elevens kontakt- og fastholdelsesvejleder. Eleven vil blive indkaldt til en samtale, hvorefter
kontakt- og fastholdelsesvejlederen evt. fastsætter en ny afleveringsfrist. Hvis også denne frist overskrides, vil eleven blive vurderet som ikke studieaktiv, og dette skal meddeles til studievejledningen, og eleven kan derfor ikke fortsætte sin uddannelse.
Hvis en elev gribes i snyd i forbindelse med udarbejdelse af projektopgaver, der danner grundlag
for en mundtlig eksamen, f.eks. ved at aflevere en opgave, som eleven ikke selv har udarbejdet, kan
eleven ikke indstilles til eksamen i den ordinære eksamensperiode. Eleven skal udarbejde en ny
projektopgave og vil blive indkaldt til eksamen i det pågældende fag i den efterfølgende eksamenstermin. Hvis eleven gribes i snyd mere end 1 gang medfører det bortvisning fra uddannelsen.
Regler for studieture på HG-afdelingen
På Rybners Handelsskole betragter vi studieture som et godt bidrag til at udvikle elevernes erhvervsfaglige, kulturelle, sociale og personlige kompetencer.
Det er vigtigt at understrege, at der er stadig tale om undervisning/læring. Det betyder, at skolens
normale adfærdsregler også gælder på studieture. Ligesom vi ikke accepterer berusede eller på anden måde påvirkede elever i den daglige undervisning på skolen, vil vi heller ikke acceptere dette
ved de faglige arrangementer, som enhver studietur er baseret på. Det betyder helt konkret, at eleverne ikke må drikke alkohol under nogen form før dagsprogrammet er slut.
Når eleverne er på studietur, er de repræsentanter for Rybners. Derfor forventer skolen, at eleverne
opfører sig fornuftigt, og at de regler, som gælder på de forskellige hoteller/vandrehjem, bliver
overholdt. Alle former for misbrug af narkotika på en studietur vil medføre omgående bortvisning
fra skolen. Desuden vil elever, der drikker sig stærkt berusede eller på anden måde groft overtræder
skolens adfærdsregler, blive sendt hjem for egen regning. Yderligere konsekvenser vil blive afgjort
af skolens ledelse. – Enhver handling, der betragtes som ulovlig, vil resultere i bortvisning fra skolen. Det kan fx. være smugling (af f.eks. stoffer, våben, knive, mm), voldsanvendelse, mm.
Rybners har ingen forsikring, der dækker eleverne, hverken på skolen eller på studieture. Alle elever deltager derfor på studieture på eget ansvar og risiko. En god forholdsregel er aldrig at færdes
alene i storbyer efter mørkets frembrud.
Disse regler er naturligvis gældende for alle elever uanset alder, men for elever under 18 år ønsker
vi forældrenes skriftlige accept af deltagelse på turen.
Regler for anvendelse af IT-udstyr
Skolens IT-udstyr skal bruges så meget som muligt; men vi forventer en professionel holdning til IT
fra brugerne/eleverne. Det betyder at

eleven skal jævnligt rydde op på personlige drev

eleven må ikke installere nogen form for programmel eller downloade spil o.l. fra Internettet

elevens password er personligt og må ikke oplyses til andre. Eleven er ansvarlig for, hvad
passwordet evt. bliver brugt til.
Eleven får ved skoleårets start tildelt et antal gratis prints. Hvis eleven printer mere end det tildelte
antal prints, vil skolen opkræve betaling for yderligere prints.
21
Hovedforløbene på Rybners Handelsskole
Generelle informationer
Skolen
Rybners er den førende udbyder af erhvervsuddannelser inden for det merkantile område, og vil
derfor tilstræbe, at elever med praktikpladser inden for kontorområdet kan læse skoleforløbene på
Rybners. Vi ønsker, at være den foretrukne udbyder af hovedforløbene inden for kontor for både
elever og virksomheder og ligeledes gøre det attraktivt for virksomheder at oprette praktikpladser.
Ledelsen
Ledelsen deltager overordnet i planlægningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne. Det sikrer, at
de formelle bestemmelser på området efterleves. Ledelsen deltager på møder i det lokale uddannelsesudvalg og i faggrupperne.
Ledelsen involveres hvis der bliver tale om klagesager, overvejelser om bortvisning af elever, fravær eller andre emner af tilsvarende alvorlig karakter.
Det er ledelsens ansvar, at den administrative del fungerer tilfredsstillende, herunder indkaldelse af
elever, orientering af arbejdsgivere om tidspunkter ol.
Uddannelsessekretæren
Uddannelsessekretæren forestår det administrative arbejde med eleverne, f.eks. indkaldelser, tilmeldinger, fakturering og karaktermeddelelser.
Eleven
Eleven har pligt til at deltage aktivt og engageret i undervisningen, ligesom han/hun selv er med til
at sikre, at uddannelsens samlede mål nås.
Regler
Der er mødepligt til undervisningen og der føres protokol. Som hovedregel gives der ikke fri til
ferie, lægebesøg og lignende, medmindre der er en særlig god grund. Fravær meddeles både Rybners og praktikstedet. Ved fravær, uanset årsag på mere end 20% af tiden for en given skoleperiode,
kan elevens deltagelse ikke godkendes. Skoleperioden skal således tages om, enten på Rybners eller
på en samarbejdende skole. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en konkret individuel
sagsbehandling.
Hvis protokolføringen foregår gennem elevplan kan flg. registreres:
”ikke godkendt fravær” – dvs. eleven har ikke meddelt Rybners at de er fraværende
”godkendt fravær” – eleven har meddelt Rybners sit fravær
”tilstede” – eleven deltager i undervisningen
Hvis en elev registreres ”ikke godkendt fravær” vil informationen automatisk blive meddelt AUB
og der vil ikke blive udbetalt refusion for eleven den pågældende dag. Virksomheden kan dagligt
følge eleven via elevplan.
En undervisningsuge er normeret til 37 timer. Den daglige undervisningstid varierer i forhold til
hvilket hovedforløb man læser, mindre undervisningstid er ensbetydende med flere lektier.
I øvrigt henvises til skolens øvrige regler.
22
Arbejdsgiveren
Godkendelse
En virksomhed skal være godkendt som praktiksted for at kunne ansætte og uddanne elever.
For at blive godkendt som praktiksted skal man rette henvendelse til Rybners, som kan vejlede og
oplyse om krav til oplæring mv. Oplæringskravene fremgår af et godkendelsesskema, som skolen
kan udlevere, og som virksomheden skal udfylde og returnere. Skolen eller det faglige udvalg for
området behandler herefter ansøgningen, og virksomheden får skriftlig besked om, hvorvidt den er
godkendt.
Praktikplan
For at sikre en god faglig oplæring skal virksomheden planlægge praktikken fra starten af uddannelsesaftalen, men planen kan naturligvis løbende justeres efter behov.
Der er ingen formkrav, så virksomheden kan udarbejde sin egen plan i stedet for enten at benytte de
vejledende planer, som de faglige udvalg har udarbejdet, eller benytte Elevplan. Men under alle
omstændigheder skal der foreligge en praktikplan inden prøvetidens udløb. Praktikplanen skal
fremsendes til skolen.
Informationsmøder
Rybners indkalder elever og virksomheder til et informationsmøde for specialerne Administration,
økonomi og Offentlig Administration, hvor uddannelsen gennemgås.
For regler om praktik henvises til: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152697
og http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1473
Samarbejde med andre skoler
Rybners indgår i flere netværkssamarbejder på tværs af skoler og fagområder, dette har flere formål:

Der udvikles undervisningsmaterialer, så der opnås ensartethed og en høj grad af kvalitet

Erfaringsudveksling både på ledelses- og underviserniveau

Uddannelsernes opbygning koordineres, så elever i forbindelse med flytning og sygdom har mulighed for at gennemføre skoleperioder på andre skoler
Elevplan
Alle elever, dog undtaget eftergodkendelse til kontor, Generel registreres i elevplan. Elever og virksomheder får udleveret koder til elevplan, og virksomheden kan vælge at bruge elevplan som praktikplan.
For specialerne Kontor, Generel, Administration, Offentlig Administration, Økonomi og Shipping
og foregår tilmelding til specialefag via elevplan. Det tilstræbes samtidig, at al kommunikation med
elev og virksomhed også går via elevplan. Protokolføring foregår ligeledes gennem elevplan. Virksomhederne skal således være opmærksomme på, at registreres en elev som ”ikke godkendt fravær”
kan der ikke udbetales AUB-godtgørelse for dagen.
Virksomheder kan ved henvendelse til Rybners deltage i kurser i elevplan.
23
Hovedforløbene
På Rybners gennemføres flg. hovedforløb:






Kontor, Generel
Kontorservice
Administration
Offentlig Administration
Økonomi
Shipping
Desuden gennemføres specialerne Kontor, Generel og Kontorservice og Administration som skolepraktik. Kontor, Generel gennemføres også som eftergodkendelsesforløb.
Der undervises i alle skoleperioder, længden af skoleperioderne afhænger af de enkelte specialer.
Undervisningen
I den daglige undervisning tages der udgangspunkt i kompetencemålene for faget og elevernes personlige og praktiske erfaring fra praktikstederne.
Den enkelte elev skal opleve, at der er progression i forhold til skolebaggrund. Den teoretiske undervisning må således ikke være en gentagelse i forhold til grundforløb eller andre adgangsveje til
hovedforløbet. Udgangspunktet for undervisningen er dog gærdehøjderne i grundfagene fra erhvervsuddanelserne ved overgang til hovedforløbet. Se også
http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1562.
Det tilstræbes, at differentieringen i undervisningsforløbene tilrettelægges med:




Stigende sværhedsgrad, f.eks. i sprogfærdighed
Stigende kompleksitet, f.eks. at færdigheder eller begreber skal anvendes i situationer af stigende
kompleksitet eller at færdigheder skal kunne anvendes i nye situationer
Stigende krav om at kunne sætte i sammenhænge eller se forskelle
Stigende krav om selvstændighed i opgaveløsningen
Bedømmelse af eleven
Eleverne bedømmes efter 7-trins skalaen og bedømmelsen består af en løbende og afsluttende bedømmelse. Alle skoleperioder afsluttes med en test der sammen med den løbende bedømmelse af
eleven danner grundlaget for karakteren.
For at sikre kvalitet i undervisningen afsluttes alle skoleperioder med en test den sidste undervisningsdag i et skoleophold. Testen længde og omfang varierer i forhold til specialet. Testen rettes af
underviserne på forløbet og er med til at danne grundlag for elevens karakter.
Efter hver skoleperiode inden for de bundne specialefag får eleven en karakter som er et udtryk for
elevens præstation på bedømmelsestidspunktet. Karakteren er fremkommet ved en løbende bedømmelse af elevens opfyldelse af fagenes kompetencemål for den pågældende periode samt resultatet af testen. Ved afslutningen af de bundne specialefag gives en samlet og afsluttende karakter for
fagene. Denne karakter er ikke et udtryk for gennemsnittet af de tidligere afgivne karakterer men en
standpunktskarakter der gives for elevens opfyldelse af fagets endelige mål. Denne karakter fremgår
af elevplan.
I de valgfrie specialefag får eleven en karakter i forhold til kompetencemålene for specialefaget
umiddelbart efter afslutningen af det valgfrie specialefag. Karakteren fremgår således også af elevplan.
24
I øvrigt henvises til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308.
Evaluering af undervisningen
Der foregår en løbende evaluering af undervisningen og skolens ressourcemæssige forhold. Der
evalueres mundtligt gennem forløbene og den sidste dag hvor den skriftlige evaluering finder sted.
Evalueringen har til formål at evaluere undervisningens indhold og anvendte metoder samt at opfylde og forbedre skolens kvalitetsstandarder.
Resultatet af evalueringen fremlægges og drøftes blandt de medarbejdere, der er involveret i hovedforløbet.
Fagprøven
Opgaven består af en casebaseret opgave, der har udgangspunkt i en virkelighedsnær arbejdsopgave
i den virksomhedstype, hvor eleven gennemfører uddannelsen. Reglerne for fagprøve vil fremgå af
de enkelte afsnit for de forskellige specialer.
Fagprøveperioden udgør den sidste skoleperiode i uddannelsen og i praktikperioden mellem næstsidste og sidste skoleperiode skal eleven have mulighed for informationssøgning på arbejdspladsen
eller mulighed for på anden måde at inddrage konkret viden og information fra praktikstedet i forbindelse med fagprøveprojektet.
Praktikstedet og eleven aftaler selv om projektet udarbejdes på skolen, hjemme eller på praktikstedet. Hvis eleven vælger praktikstedet, skal det betragtes som et skoleophold. Det vil sige, at
kollegaer skal respektere, at eleven er fritaget for almindelige praktiske arbejdsopgaver. Ved
fagprøven er det særlig vigtigt, at der er dialog med skolen. Dialogen er med til at sikre, at elev,
arbejdsplads og lærer ved, hvilken rolle de har i forbindelse med elevens fagprøveprojekt.
Fagprøven bedømmes efter 7-trins skalaen og de faglige mål for det enkelte speciale. Den mundtlige eksamination varer 30 minutter incl. votering. Eksamen er offentlig.
Der er mulighed for syge- og omeksamen. Eleven kan gå til eksamen to gange hvis eleven er syg
eller dumper første gang. En eventuelt omprøve finder sted på grundlag af det tidligere gennemførte
fagprøveprojekt.
Censor udpeges af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Censor skal have relevant erhvervserfaring. Skolen varetager oplæringen i censorfunktionen. Det tilstræbes at censorerne
kommer fra offentlig eller privat virksomhed.
For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst beståkarakter som gennemsnit af
karaktererne for alle specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal
være gennemført efter reglerne om faget. Ligeledes skal eleven skal have opnået mindst beståkarakter i fagprøven.
Skolen stiller ressourcer til rådighed i form af vejledning, lokale, kopieringsmuligheder, pc’er mv.
For at en elev kan optages på hovedforløbene gælder visse optagelses krav. Kravene kan ses på:
http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1562.
25
Virksomheder der ønsker svar på spørgsmål vedr. elevansættelse kan læse mere på
http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1473 eller rette henvendelse til Rybners praktikpladskontor.
I øvrigt henvises til BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
Generel Kontor
Uddannelsen til Generel Kontor gennemføres for flg. elevgrupper:



Elever med praktikplads i hovedforløbet Generel Kontor
Elever i skolepraktik i hovedforløbet Generel Kontor
Elever i eftergodkendelsesforløb
Uddannelsen Generel Kontor har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for det overordnede kompetenceområde: Almindeligt forekommende kontorfunktioner inden for formidling og service, økonomi, administration og informationsteknologi.
Fagene der indgår i specialefagene er:



Informations – og planlægningsværktøjer, varighed 2 uger
Kvalitet og service, varighed 1 uge
Salg og markedsføring, varighed 1 uge
Elever med praktikplads eller skolepraktik
Fagene Kvalitet og service og Salg og Markedsføring gennemføres sammen med eleverne på specialet Administration. Informations- og planlægningsværktøjer gennemføres som et særskilt forløb
eller sammen med elever på eftergodkendelse.
Elever i eftergodkendelsesforløb
Elever der deltager i eftergodkendelsesforløbet, er elever der har merit for grundforløbet og den
praktiske del af uddannelsen Kontor, Generel. Eleverne optages på forløbet med baggrund i en
GVU-plan som udarbejdes af vejledningskonsulenten.
Fagene gennemføres som et sammenhængende 4 ugers specialeforløb, efterfulgt af en fagprøveuge
hvoraf den ene dag anvendes til eksamen. Elever der ikke har et ansættelsesforhold skal i fagprøven
tage udgangspunkt i Rybners skolepraktikvirksomhed ECC-Trading. Eleverne skal derfor forud for
specialefagene have 2 dages indføring i virksomheden, og har under specialeforløbet mulighed for
at have løbende kontakt med ECC-trading.
I umiddelbar forlængelse af specialefagene gennemføres fagprøven og ca. 2-4 uger derefter fagprøveeksamen.
Fagene gennemføres ihht. AMU-lovgivningen og nedenstående AMU-fag dækker kompetencemålene for specialefagene til Kontor, Generel.
45990
Kvalitetsudvikling af den administrative funktion
40003
40045
Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere
Udarbejdelse af standardomkostningskontrol
40413
Planlægning af systematisk informationsindsamling
40748
40749
40755
45979
45984
Anvendelse af store datamængder i regneark
Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer
Effektiv anvendelse af tekstbehandling
Udvikling af administrative arbejdsgange
Organisationens strukturelle opbygning
26
45985
Mål og strategier for administrative medarbejdere
45987
45988
45989
Projektudvikling og gennemførelse
Projektorienteret arbejde
Udarbejdelse af projektrapporter
47218
47297
Anvendelse af regneark til enkle beregninger
Kommunikation og feedback i administrativt arbejde
Fagprøve Kontor, Generelt
Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven
formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og
tidsplan, der skal til, for at sikre, at



Eleven i samarbejde med praktikstedet eller ECC-trading udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt
Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives
Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden
frem til afleveringen af dokumentationen.
Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget.
Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen.
I øvrigt henvises til:
BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102
Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/
Kontorservice (trin 1)
Målet for uddannelsens trin er, at eleven opnår kompetence til at varetage interne og eksterne servicefunktioner i virksomhedens administrative og merkantile arbejdsområde.
Eleven lærer at udføre sine opgaver rationelt og effektivt og lærer at udføre dem i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav.
Hovedforløbet Kontorservice gennemføres i forbindelse med skolepraktik. Kontorservice er trin 1 i
hovedforløbet Administration og varer 1 år.
I specialet Kontorservice indgår 2,8 – 4,8 ugers skoleophold incl. den afsluttende fagprøve.
Eleverne på kontorservice kan vælge mellem specialefagene for Administrationsuddannelsen.
De valgfrie specialefag gennemføres sammen med elever på hovedforløbet Administration.
Fagprøve
Trin 1 afsluttes med en prøve. Opgaven består af en casebaseret opgave, der har udgangspunkt i en
virkelighedsnær arbejdsopgave i den virksomhedstype hvor eleven gennemfører uddannelsen. Ele27
ven får under næstsidste skoleophold udleveret en opgave af skolen, som løses på praktikstedet forud for den sidste skoleperiode. Eleven skal på sidste skoleperiode udarbejde dokumentation for opgavens gennemførelse i form af en synopsis.
Overgang til trin 2 Administration
Elever i skolepraktik med en gennemført HG-uddannelse el. lign. med gærdehøjderne til Kontor
med specialer kan efter herefter overgå direkte til trin 2. Eleven skal på trin 2 gennemføre de 3
ugers bundne specialefag for specialefaget Administration og 3-7 ugers valgfrie specialefag samt
fagprøve.
I øvrigt henvises til:
BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102
Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/
Administration
Specialet Administration retter sig bredt mod virksomheders administrative og merkantile arbejdsområder,
uanset om virksomheden er beskæftiget med produktion, service, handel eller andet. Målet for uddannelsen
er, at den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling, service, sagsbehandling mv. og lærer at vurdere informationer og instrukser og dermed udføre sine opgaver rationelt og effektivt.
Hovedforløbet Administration gennemføres for flg. elevgrupper:


Elever med praktikplads i hovedforløbet Administration
Elever i skolepraktik i hovedforløbet trin 2 Administration
Varigheden af hovedforløbet er hhv. 2 og 1 år for elever der har gennemført trin 1 kontorservice,
hvis de realkompetencevurderes hertil.
Bundne specialefag på Administration:

Den administrative medarbejder, varighed 3 uger
De bundne specialefag gennemføres på ekspertniveau. Såfremt en virksomheds skønner, at eleven
ikke kan gennemføre på ekspertniveau, skal dette meddeles skolen.
Skolemodulerne for Den Administrative Medarbejder gennemføres i en matrix fordelt på 2 uger og
1 uge. Det har ingen betydning for eleven i hvilken rækkefølge modulerne læses.
Valgfrie specialefag på Administration











Bogføring i praksis, varighed 0,6 uger
Udvidet skriftlig kommunikation, varighed 1 uge
Kvalitet og Service, varighed 1 uge
Præsentationsteknik og Personlig Fremtræden, varighed 1 uge
Grafisk Præsentation, varighed 1 uge
Løn og Lovgivning, varighed 1 uge
Salg og Markedsføring, varighed 1 uge
Projektudvikling og Gennemførelse, varighed 0,4 uge
Lean, varighed 0,6 uge
Forretningsengelsk, varighed 1 uge
Likviditetsstyring, varighed 0,6 uger
28






Budgettering, varighed 1 uge
Årsregnskaber for selskaber, varighed 1 uge
Moms og afgifter, varighed 1 uge
Økonomistyring I, varighed 1 uge
Økonomistyring II, varighed 1 uge
Excell, varighed 1 uge
Der skal vælges 4-8 ugers valgfrie specialefag incl. den afsluttende fagprøve. Hvis en elev ønsker
andre valgfrie specialefag end de Rybners udbyder, henvises til samarbejdende skoler.
Fagprøven
Det er den skole, hvor de bundne specialefag læses, der har ansvaret for elevens fagprøve og fagprøveeksamen.
Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven
formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og
tidsplan, der skal til, for at sikre, at



Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt
Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives
Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden
frem til afleveringen af dokumentationen.
Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte
og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle
den stillede problemformulering i virksomheden.
Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget.
Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen.
I øvrigt henvises til:
BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102
Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/
Offentlig Administration
Specialet Offentlig administration er rettet mod uddannelse i den offentlige sektor både inden for kommune,
region og stat. Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan udføre arbejdsopgaver og beherske metoder
inden for de administrative hovedområder i en offentlig institution, det være sig inden for enten det kommunale, regionale eller det statslige område.
Varigheden af hovedforløbet er 2 år.
Bundne specialefag for Offentlig Administration:
 Politik og økonomi II, varighed 3,4 uger
 Organisation og Samarbejde, varighed 4,0 uger
29


Lovgivning II, varighed 3,2 uger
Kommunikation II, varighed 2,4 uger
På 3 skoleophold indgår der en studierejse til Bruxelles af 5 dages varighed. Det er ikke et krav at eleven
deltager, men det anbefales. Hvis eleven ikke har mulighed for at deltage, skal eleven på egen hånd udarbejde en større opgave om EU.
Undervisningen følger nedenstående matrice:
Specialefag:
Kommunikation
12 dage
1. skoleophold
4 uger – 20 dage



Lovgivning
16 dage




Organisation og
samarbejde
20 dage



75 dage i alt
3. skoleophold
5 uger – 25 dage
Servicemæssig Information og kommunikation
Præsentation
Dataindsamling og
kildesøgning
 Mediernes rolle og
funktion
 Konferenceaktiviteter
 Markedsføring
 Dataindsamling, bearbejdning og formidling
Lovproces og praksis
Forvaltningslov
 Sagsbehandling
 Persondatalov
 Rekurs, tilsyn og kontrol
Velfærdsstatens
udvikling
Borgernes rettigheder og pligter
 Økonomistyring
 Mål, principper og
virksomhedsplaner
 Offentlige serviceydelser
 Styring af de offentlige aktiviteter
 Offentlig økonomi
 Internationalisering
Organisation
Forvaltningens opbygning og opgaver
Personale- og arbejdsmarkedsforhold
 Virksomhedskultur
 Branding
 Digital forvaltning
 Kvalitet
 Offentligt og privat
samspil
 Projektorganisation og
virksomhedsudvikling
 Planlægning
 Kompetenceudvikling
20 dage
20 dage
25 dage
2 uger –
10 dage
FAGPRØVEN
Politik og økonomi
17 dage
2.skoleophold
4 uger – 20 dage
10 dage
Herudover har eleven mulighed for at påbygge med op til 4 uger i flg. valgfrie specialefag:

Bogføring i praksis, varighed 0,6 uger
30










Udvidet skriftlig kommunikation, varighed 1 uge
Kvalitet og Service, varighed 1 uge
Præsentationsteknik og Personlig Fremtræden, varighed 1 uge
Grafisk Præsentation, varighed 1 uge
Løn og Lovgivning, varighed 1 uge
Salg og Markedsføring, varighed 1 uge
Likviditetsstyring, varighed 0,6 uger
Budgettering, varighed 1 uge
Årsregnskaber for selskaber, varighed 1 uge
Lean, varighed 0,6 uge
Påbygningen kan gennemføres inden for uddannelsestiden, hvis elev og institution er enige om det,
og det fremgår af uddannelsesaftalen. Hvis påbygning ikke er aftalt samtidig med, at uddannelsesaftalen blev indgået, skal elev og institution lave et tillæg til uddannelsesaftalen. De valgfrie specialefag læses sammen med Administration.
Fagprøven
Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven
formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og
tidsplan, der skal til, for at sikre, at



Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt
Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives
Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden
frem til afleveringen af dokumentationen.
Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte
og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle
den stillede problemformulering i virksomheden.
Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget.
Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 2 uger hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen.
I øvrigt henvises til:
BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
Uddannelsesnævnet: http://www.omkof.uddannelsesnaevnet.dk/
Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/
Økonomi
Specialet økonomi retter sig mod uddannelse i virksomheders økonomiafdeling. Måle for uddannelsen er, at den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling og service såvel internt
som overfor kunder, leverandører, samarbejdspartnere og revisor og udføre opgaver i forbindelse
med virksomhedens regnskabs- og økonomifunktion. Den uddannede kan varetage sine opgaver ud
fra en forståelse af økonomifunktionen som et serviceorgan såvel internt som eksternt. Eleven lærer
31
at udføre arbejdet under anvendelse af gældende retlige regler, standarder mv, og i overensstemmelse med virksomhedens interne procedurer og kvalitetskrav.
Bundne specialefag på Økonomi:
 Introduktion til Økonomi, varighed 1 uge – kun for HG-elever
 Bogføring, registrering og likviditet, varighed 1 uge
 Økonomistyring I, varighed 1 uge
 Budgettering, varighed 1 uge
 Årsregnskaber for selskaber, varighed 1 uge
 Moms og afgifter, varighed 1 uge
Valgfrie specialefag på Økonomi
 Bogføring i praksis, varighed 0,6 uger
 Likviditetsstyring, varighed 0,6 uger
 Økonomistyring II, varighed 1 uge
 Forretningsengelsk, varighed 1 uge
 Løn og Lovgivning, varighed 1 uge
 Udvidet skriftlig kommunikation, varighed 1 uge
 Kvalitet og Service, varighed 1 uge
 Præsentationsteknik og Personlig Fremtræden, varighed 1 uge
 Grafisk Præsentation, varighed 1 uge
 Salg og Markedsføring, varighed 1 uge
 Projektudvikling og Gennemførelse, varighed 0,4 uge
 Lean, varighed 0,6 uge
Der skal vælges 2-4 ugers valgfrie specialefag incl. den afsluttende fagprøve. Hvis en elev ønsker
andre valgfrie specialefag end de Rybners udbyder, henvises til samarbejdende skoler.
Fagprøven
Det er den skole, hvor de bundne specialefag læses, der har ansvaret for elevens fagprøve og fagprøveeksamen.
Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven
formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og
tidsplan, der skal til, for at sikre, at



Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt
Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives
Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden
frem til afleveringen af dokumentationen.
Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte
og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle
den stillede problemformulering i virksomheden.
Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget.
Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen.
32
I øvrigt henvises til:
BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102
Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/
Shipping
Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan varetage arbejdsfunktioner i forbindelse med en
shippingvirksomheds nationale og internationale opgaver inden for formidling, service og sagsbehandling i forbindelse med virksomhedens serviceydelser inden for transport.
Shipping er bygget op med en vekselvirkning mellem ophold på praktikstedet og på Rybners.
Der er 7 skoleperioder og en fagprøveperiode på 1 uge. Fagene er:




Introduktion til shipping
Generel shipping
Sø Linjetransport
Sø Trampfart
HG-elever skal yderligere vælge 2 ugers valgfrie specialefag
Fagprøven
Det er den skole, hvor de bundne specialefag læses, der har ansvaret for elevens fagprøve og fagprøveeksamen.
Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven
formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og
tidsplan, der skal til, for at sikre, at



Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt
Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives
Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden
frem til afleveringen af dokumentationen.
Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte
og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle
den stillede problemformulering i virksomheden.
Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget.
Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen.
I øvrigt henvises til:
BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang
merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953.
33
Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102
Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/
Skolepraktik
På Rybners undervises i skolepraktik inden for områderne:





Kontor, Generel
Kontorservice (trin 1)
Kontor med specialer, Administration (trin 2)
Butiksmedhjælper (trin 1)
Salgsassistent u/profil (trin 2)
På Rybners er skolepraktikeleverne på kontor ansat i simu-firmaet ECC-trading, der er tilknyttet
simu-netværket med udgangspunkt i IBC Aabenraa.
På detailsiden er eleverne ansat i Rybners Trendhouse.
Skolepraktikken Kontor, Generel gennemføres i et samarbejde med Vejle Handelsskole. Kontor
med specialer, Administration gennemføres på egen kvote samt med udlån fra andre handelsskoler.
Skolepraktikken Detail gennemføres i et samarbejde med IBC.
I øvrigt henvises til Håndbog for skolepraktik samt bilag, som findes på skolens hjemmeside.
34
Skolens bedømmelsesplan
Der afgives termins- eller standpunktskarakter til elever hver gang, de afslutter et niveau. Det er
elevens ansvar at oplyse faglæreren om gærdehøjdekrav i de enkelte grundfag.
Karakterlister med hhv. termins- og standpunktskarakterer udleveres af sekretæren. Faglæreren afgiver herefter karakterer, som opbevares hos sekretæren.
På HG-afdelingen er der følgende antal prøver i grundfag:
Op til 40 ugers undervisning
1 prøve
Op til 60 ugers undervisning
2 prøver
Op til over 61 ugers undervisning
3 prøver
Gruppeeksamen i grundforløbsprojekt
Ministeriet har pr. 1. august 2012 genindført mulighed for gruppeeksamen i grundforløbsprojektet.
Der er afsat 30 min til hver elev, og det betyder hvis 4 elever ønsker at gå til gruppeksamen sammen, er det 2 timers eksamination incl. votering. Det mener vi ikke er til gavn for vores elever, skolen har derfor besluttet, at eleverne kan samarbejde i grupper i skrivefasen – men går til eksamen
individuelt.
Grundfagseksamen
For elever er der kun én eksamensform, nemlig case-eksamen. Der henvises til Bekendtgørelse om
prøver
og
eksamen
i
grundlæggende
erhvervsrettede
uddannelser
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161427
Grundforløbsprojekt
Skoleåret afsluttes med et grundforløbsprojekt, der bedømmes ved en mundtlig eksamen med ekstern censor. Projektet skal udarbejdes, så fælles kompetencemål og særlige kompetencemål fra uddannelsesbekendtgørelsen opfyldes i forhold til elevens valg af hovedforløb. Det er op til læreren i
samarbejde med eleverne at udstikke rammerne for emnevalget.
I projektugen vil hver klasse have tilknyttet en lærer som vejleder, som også vil være eksaminator
ved projekteksamen.
Det vil typisk være muligt at få vejledning 3-4 timer om dagen på skolen – derudover forventes
eleverne selv at kunne lede og fordele arbejdet. Der er derfor heller ikke nødvendigvis mødepligt
for eleverne hver dag; men ingen elever kan vælge at arbejde hjemme alle dage i projektugen.
Projektarbejdet skal munde ud i et produkt, som kan være en synopsis, en skriftlig rapport, en videooptagelse, en avis, et skuespil, en brochure, en revy eller lign. alt afhængig af projektemnet og
elevernes fantasi. Produktet skal afleveres i 3 eksemplarer (1 til censor, 1 til vejlederen og 1 til Rybners).
Eksamen består af en mundtlig fremlæggelse af projektopgaven inkl. diskussion om udvalgte dele
af projektet. Elevens personlige kompetence vil blive bedømt gennem fremlæggelsen samt gennem
diskussion om elevens opfattelse af samarbejdet i projektgruppen. Eksamen er der 30 min. pr. elev.
Indstilling til eksamen
Der er mødepligt til undervisningen på HG, ligesom der er obligatoriske opgaver i alle grundfag og
i nogle valgfag.
En elev kan normalt kun indstilles til eksamen, hvis eleven har deltaget i undervisningen og har
afleveret de skriftlige opgaver, som kræves.
35
Skolen kan i særlige tilfælde give dispensation. I så fald inddrages elevens lærere og studievejleder i
beslutningen.
Sygeeksamen
Hvis en elev på grund af sygdom ikke kan deltage i en mundtlig eller skriftlig prøve, skal skolen
underrettes senest om morgenen samme dag, som prøven finder sted, og eleven skal for egen regning fremsende en lægeerklæring til skolen så hurtigt som muligt. Eleven vil da blive indkaldt til
sygeeksamen ved den førstkommende eksamenstermin.
Hvis en elev bliver syg i løbet af den projektuge, som fører frem til projekteksamen, skal skolen
underrettes med det samme, og eleven skal hurtigst muligt for egen regning fremsende en lægeerklæring til skolen. Skolen vil planlægge en ny projektuge, som afvikles i løbet af det næste semester.
Omeksamen
Hvis en elev opnår en karakter under 02 i en afsluttende prøve i et grundfag, har eleven ret til at
deltage i en ny prøve 1 gang. I februar og september måned orienterer skolen skriftligt alle elever
med en prøvekarakter under 02 om muligheden for at deltage i en omprøve. Omprøven vil foregå i
forbindelse med sygeeksamen i september, januar, marts eller maj-juni eksamens-terminen. Eleven
skal tilmelde sig til omeksamen inden for de i brevet fastsatte frister. Der betales kr. 200,- i depositum pr. eksamen for at deltage. Depositum tilbagebetales såfremt eleven går til mundtlig eksamen i
enten caseopgaven eller grundforløbsprojektet.
I forbindelse med omprøver i fag, hvor eksamen tager udgangspunkt i en projektopgave, skal eleven
ikke udarbejde et nyt projekt, medmindre eleven selv ønsker det.
Grundforløbsbevis
Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven
efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, herunder opfyldt eventuelle gærdehøjdekrav efter
reglerne om den pågældende uddannelse for den eller de uddannelser, eleven ønsker at fortsætte i.
Skolebevis
Når alle skoleperioder er gennemført, og eleven har gennemført alle eksaminer, udsteder skolen et
skolebevis til eleven og sender samtidig en kopi til praktikvirksomheden. Skolebeviset skal indeholde betegnelse for uddannelse og speciale samt karakterer fra hovedforløb og fagprøven.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, skal skolen udstede bevis for den gennemførte undervisning, hvis eleven anmoder om det.
Uddannelsesbevis
Når uddannelsen er afsluttet, og skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven. Uddannelsesbeviset skal angive uddannelsens betegnelse og speciale samt henvise til skolebevis og praktikerklæring. Skolen skal opbevare kopi af uddannelsesbeviset i 30 år.
36
Informationsteknologi
Mål og krav
Niveau D
Anvendelse
Forståelse
Reflektion
Udføre
Illustrere
Vælge
Forstå
Forklare
Vurdere
Perspektivere
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
x
Hands on
Tekstbehandling
Spalter
Autotekst-korrektur m.m.
Formular
Tabel
Tilpas værktøjslinjer
Regneark
Absolut kopiering
Diagrammer
Beskyttelse
Hjemmeside
Udarbejde hjemmeside
Teori
Hjemmeside
Design af web
Storyboard
Flowchart
E-handel
Sikkerhed
Netværk
Typer
Hard og software
Andet
Nettjenester
IT-politik
Ophavsret
37
Niveau C
Anvendelse
Forståelse
Reflektion
Udføre
Illustrere
Vælge
Forstå
Forklare
Vurdere
Perspektivere
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Hands on:
Database
Tabeller
Relationer
Forespørgsler
Formularer
Rapporter
Integration
Word-Excel
Word-Access
Word-PowerPoint
Access-Excel
Teori:
Leavitt
Leavitts STOP-model
Organisations- og arbejdsdelingsprincipper
Traditionelle/klassiske principper
Projektorienterede principper
Ledelse
Opgaver
Ledelsesformer
Menneskesyn
Behov, trivsel og motivation
Implementering
Systemudvikling
Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget består af:



Prøvespørgsmål og opgaver
Elevens faglige produkter udarbejdet i forberedelsestiden samt
Elevens dokumentation.
Eleven medbringer de faglige produkter (filer, plancher etc.) til eksamen.
Bedømmelsesgrundlag
Eleven bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencer
eleven udviser under eksaminationen.
38
Bedømmelseskriterier
7-trins-skalaen
12
Betegnelse
Beskrivelse
ECTS
Den fremragende
præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
A
En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng
mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk,
men selvstændig kan forklare, så forståelse opnås.
10
Den fortrinlige
præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse
af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
B
En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng
mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk,
men kan, med hjælp fra læreren, ”grave” forståelsen frem.
7
Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål,
med en del mangler.
C
Den gode præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden
og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden.
Et eksempel er, når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak”
4
Den jævne præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
D
Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske
viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden
Et eksempel er når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” med mangler.
39
02
Den tilstrækkelige
præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
E
En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven viser minimal forståelse for den
teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden.
Læreren skal ”hive” viden ud af eleven.
00
Den utilstrækkelige
præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel
grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken
den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50.
-3
Den ringe præstation
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
F
Den ringe præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den
teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. Eleven
rammer flest forbier.
40
Samfundsfag Niveau E
Mål og krav
Anvendelse
Niveau E
Kendskab til
Diskutere enkelte
emner
Forståelse
Forklare sammenhænge og diskutere
Reflektion
Vurdere
Perspektivere og
diskutere
Politik
Demokrati og de borgerlige rettigheder
Statsmagtens tredeling
Ideologier og partier
Den politiske beslutningsproces
Kriminalitet og straf
Medierne
X
X
X
X
X
X
Økonomi og Globalisering
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske mål
Økonomisk politik
Arbejdsmarkedet
Velfærdssamfundet – den danske model
Globalisering
X
X
X
X
X
X
Sociologi og kultur
Familien og hverdagslivet
Socialisering
Opdeling af danskerne
Indvandrere og udlændinge i Danmark
Dansk Kultur
X
X
X
X
X
Internationale relationer
Verdenshandel
Miljø og ressourcer
EU
Danmark i det internationale samarbejde
X
X
X
X
Andet
Informationssøgning
X
41
Samfundsfag niveau D
Mål og krav
Anvendelse
Niveau D
Kendskab til
Diskutere enkelte
emner
Forståelse
Forklare sammenhænge og diskutere
Reflektion
Vurdere
Perspektivere og
diskutere
Politik
Demokrati og de borgerlige rettigheder
Statsmagtens tredeling
Ideologier og partier
Den politiske beslutningsproces
Kriminalitet og straf
Medierne
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Økonomi og Globalisering
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske mål
Økonomisk politik
Arbejdsmarkedet
Velfærdssamfundet – den danske model
Globalisering
Sociologi og kultur
Familien og hverdagslivet
Socialisering
Opdeling af danskerne
Indvandrere og udlændinge i Danmark
Dansk Kultur
Internationale relationer
Verdenshandel
Miljø og ressourcer
EU
Danmark i det internationale samarbejde
Andet
Informationssøgning
42
Samfundsfag Niveau C
Mål og krav
Anvendelse
Niveau C
Kendskab til
Diskutere enkelte
emner
Forståelse
Forklare sammenhænge og diskutere
Reflektion
Vurdere
Perspektivere og
diskutere
Politik
Demokrati og de borgerlige rettigheder
Statsmagtens tredeling
Ideologier og partier
Den politiske beslutningsproces
Kriminalitet og straf
Medierne
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Økonomi og Globalisering
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske mål
Økonomisk politik
Arbejdsmarkedet
Velfærdssamfundet – den danske model
Globalisering
Sociologi og kultur
Familien og hverdagslivet
Socialisering
Opdeling af danskerne
Indvandrere og udlændinge i Danmark
Dansk Kultur
Internationale relationer
Verdenshandel
Miljø og ressourcer
EU
Danmark i det internationale samarbejde
Andet
Informationssøgning
43
Undervisningsmål
Undervisningens mål er, at eleven kan:
1) anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør for andres holdninger og argumenter
2) anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere
løsninger på samfundsmæssige problemer
3) anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen af disse
4) anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund
5) fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige
forhold i skriftlige og elektroniske medier
Bedømmelseskriterier
Eleven skal kunne formidle og perspektiver sin viden om fagets terminologi og argumentere for
sine synspunkter og lytte til andres synspunkter.
Eleven skal også kunne forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer. Skal kunne
bruge sin viden til at belyse aktuelle samfundsmæssige problemstillinger:
 Politiske ideologier
 Institutioner
 Beslutningsprocesser
 Miljø
Eleven skal kunne forklare og perspektivere aktuelle emner ud fra det økonomiske kredsløbs fem
sektorer:
 Pengeinstitutter
 Den offentlige sektor
 De private virksomheder
 Private husholdninger
 Udlandet
Eleven skal kunne forklare de økonomiske sammenhænge/påvirkninger mellem sektorerne og sektorernes indbyrdes afhængighed med udgangspunkt i konkrete situationer som:
 Selvforsørgelse og offentlig forsørgelse
 Opsparing og forbrug
 Brug af velfærdsydelser
 Politiske beslutninger, der påvirker økonomien for husholdninger/private virksomheders/den
offentlige sektor
 Miljø tiltag både lokalt og globalt
Ud fra konkrete og aktuelle eksempler skal eleven kunne forklare, diskutere og perspektiver:
 Det danske demokrati
 Partierne i Folketinget, partiernes grundlæggende syn på samfundets rolle og opbygning
(ideologier) og dermed også partiernes konkrete politiske standpunkter.
44


Lovgivningsprocessen samt vælgernes og interesseorganisationernes indflydelse på den førte politik
Lovgivningen indenfor EU
Udover at redegøre og argumentere for forskellige velfærdsmodeller, skal eleven kunne forklare og
forholde sig til menneskelig adfærd ved anvendelse af sociologiske forklaringsmodeller med baggrund i forskellige sociale/kulturelle forhold:
 Forbrugeradfærd (behov, købemotiver, købetyper, købsbeslutninger og efterkøbsadfærd)
 Inddeling af danskere i grupper (socialgrupper, Minerva-modellen)
Om arbejdssociologi skal eleven kunne forklare:
 Udviklingen i arbejdets natur over tid - fra landbrugssamfund via industrisamfund til nutidens informations- og servicesamfund
 Om den internationale arbejdsdeling (outsourcing)
 Om den teknologiske udvikling
Undervisningens indhold
-I skriftlige og elektroniske medier skal eleven kunne indsamle, bearbejde, forholde sig til og formidle informationer om et aktuelt emne.
Aktualitet er et nøgleord i planlægningen af faget på Rybners Handelsskole. Vi mener, at aktualitet er med til
at mange elever betragter faget som interessant, relevant og anvendeligt i dagligdagen.
Værd at huske på, at en del af vores unge elever kun i meget lidt eller intet omfang følger med i politiske og
samfundsøkonomiske nyheder.
Aktuelle tv-udsendelser, film, artikler, blogs og læsebreve.
Diskussioner på klassen, fremlæggelse af forskellige samfundsgruppers / partiers / virksomheders og interesseorganisationers holdninger og synspunkter til konkrete og aktuelle eksempler
Danmarks placering i det internationale samfund..
Globaliseringen set i lyset af de forskellige globaliserings former.
Aktuelle problematikker set ud fra:
EU
Det internationale samfund
45
Tysk
Formålet med fremmedsproget tysk
Formålet med faget er at gøre dig, som elev, bedre til at kommunikere på tysk i en international
verden, både når det drejer sig om at læse, skrive, tale, lytte til og forstå sproget.
Du skal kunne bruge sproget i dit job, du skal have viden om det tysktalende samfund, og du skal
kunne bruge sproget i helt almindelige sammenhænge, f. eks. når du er sammen med dine venner.
Indhold
I tysk skal du arbejde med opgaver inden for 3 hovedområder.



Opgaver som du vil kunne møde i et fremtidigt job.
Opgaver som kan give dig viden om samfundet og tysktalende lande.
Opgaver som kan udvikle dig personligt, blandt andet et selvvalgt område, hvor du skal lave din
egen opgave.
Opgaverne kan være at læse både sag-tekster og noveller, at lave rollespil og dialoger, skrive breve
og e-mails, at lave præsentationer på tysk. Andre opgaver vil være informationssøgning, grammatikopgaver med mere.
I tyskfaget skal du bruge IT, når du skriver opgaver, laver præsentationer og søger information på
nettet.
Eksamen
Når du afslutter et niveau i faget tysk, kan du komme til eksamen. Det er en case-eksamen, som
består af 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder, der er blevet arbejdet med i
undervisningen.
En af opgaverne er din egen opgave inden for et selvvalgt område, og denne opgave skal være afleveret, for at du kan komme til eksamen.
Bedømmelse ud fra kompetencer
Du skal bedømmes i tysk både løbende og ved eksamen. I begge tilfælde bliver du bedømt ud fra en
helhed. Dette betyder, at dine karakterer skal vise, hvor godt du opfylder de kompetencer, der er
stillet op nedenfor, på det niveau du følger.
Kompetencer
Niveau E
Niveau D
Niveau C
Du skal kunne bruge tysk med et let
og nogenlunde sammenhængende
sprog inden for de 3 hovedområder.
Du skal kunne bruge tysk med et
almindeligt og sammenhængende
sprog inden for de 3 hovedområder
Du skal kunne bruge forskellige
strategier, når du læser, skriver, taler
og lytter til tysk.
Du skal kunne læse og genfortælle
tyske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på E niveau er forholdsvis enkle med få fagudtryk og
kan læses med et begrænset ordforråd.
Du skal kunne tale, forklare og skrive om emner inden for de 3 hovedområder i et let og nogenlunde sammenhængende sprog.
Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og
lytter til tysk.
Du skal kunne læse og genfortælle
tyske tekster, der passer til dit niveau.
Teksterne på D niveau er længere
med flere fagudtryk og kræver et
større ordforråd.
Du skal kunne bruge tysk med et
næsten flydende og grammatisk
rigtigt sprog inden for de 3 hovedområder.
Du skal kunne bruge forskellige
strategier, når du læser, skriver,
taler og lytter til tysk.
Du skal kunne læse og genfortælle forskellige slags tyske tekster,
der passer til dit niveau. Teksterne
på C niveau har mange fagudtryk
og kræver et bredere ordforråd.
Du skal kunne tale, forklare og skrive
om tekster og emner inden for de 3
hovedområder i et almindeligt og
sammenhængende sprog. Du skal
Du skal kunne tale, forklare og
skrive om tekster og emner inden
for de 3 hovedområder i et næsten
flydende og grammatisk rigtigt
46
også kunne analysere, kommentere
og sammenligne med andre tekster og
emner.
Du skal kende til og kunne fortælle
om kulturforskelle mellem Danmark
og de tysktalende lande.
Du skal kende til og kunne fortælle
om kulturforskelle mellem Danmark
og de tysktalende lande. Du skal også
kunne forklare og give eksempler på
disse forskelle.
Du skal begynde at have fokus på
sproget og dets opbygning (grammatik)
Du skal have fokus sprogets opbygning (grammatik)
sprog. Du skal også kunne analysere, kommentere, tage stilling til
og sammenligne med andre tekster og emner.
Du skal kende til og kunne fortælle om kulturforskelle mellem
Danmark og de tysktalende lande,
især inden for det arbejdsmæssige
område.
Du skal også kunne kommentere
og analysere disse forskelle.
Du skal bruge din viden om
sprog, grammatik og målgrupper,
når du laver og præsenterer skriftlige og mundtlige opgaver.
Eksaminationsgrundlag E/D/C
Du bliver eksamineret i en opgave, der består af:



Case-opgave som indeholder 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder.
Dine faglige produkter som du har lavet på case-arbejdsdagen og i dagene op til eksamen.
Din egen opgave inden for et selvvalgt område.
Du skal selv medbringe dine faglige produkter (filer, plancher, præsentation etc.) til eksamen.
Bedømmelsesgrundlag
Du bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencerne,
som du viser ved eksamen.
Bedømmelseskriterier
7-trins-skalaen
12
Betegnelse
Beskrivelse
ECTS
Den fremragende præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
A
En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng
mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk,
men selvstændig kan forklare, så forståelse opnås.
10
Den fortrinlige
præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse
af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
B
En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng
mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
47
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk,
men kan, med hjælp fra læreren, ”grave” forståelsen frem.
Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med
en del mangler.
C
Den gode præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden
og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden.
Et eksempel er, når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak”
4
Den jævne
præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
D
Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden
og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden
Et eksempel er når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” med mangler.
02
Den tilstrækkelige præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
E
En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven viser minimal forståelse for den
teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden.
Læreren skal ”hive” viden ud af eleven.
00
Den utilstrækkelige præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel
grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken
den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50.
-3
Den ringe
præstation
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
F
Den ringe præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den
teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. Eleven
rammer flest forbier.
48
Engelsk
Formålet med fremmedsproget engelsk
Formålet med faget er at gøre dig, som elev, bedre til at kommunikere på engelsk i en international
verden, både når det drejer sig om at læse, skrive, tale, lytte til og forstå sproget.
Du skal kunne bruge sproget i dit job, du skal have viden om det engelsktalende samfund, og du
skal kunne bruge sproget i helt almindelige sammenhænge, f. eks. når du er sammen med dine venner.
 For B-niveau skal du også kunne kommunikere aktivt i en international verden, og du skal
opnå viden, så du kan forholde dig til det engelsktalende samfund i internationale sammenhænge.
Indhold
I engelsk skal du arbejde med opgaver inden for 3 hovedområder.
 Opgaver som du vil kunne møde i et fremtidigt job.
 Opgaver som kan give dig viden om samfundet og engelsktalende lande.
 Opgaver som kan udvikle dig personligt, blandt andet et selvvalgt område, hvor du skal lave
din egen opgave.
Opgaverne kan være at læse både sag-tekster og noveller, at lave rollespil og dialoger, skrive breve
og e-mails, at lave præsentationer på engelsk. Andre opgaver vil være informationssøgning, grammatikopgaver med mere.
I engelskfaget skal du bruge IT, når du skriver opgaver, laver præsentationer og søger information
på nettet.
 For B-niveau vil du møde flere skriftlige opgaver, og mængden af tekstlæsning vil være mere omfattende. Du skal også sætte dig grundigt ind i et specielt udvalgt engelsktalende område, og der er stor fokus på grammatik og sprogforståelse. Derudover skal du bruge passende hjælpemidler til at få indsamlet ny viden om sprogområdet og internationale sammenhænge, så du kan tage stilling til emner og præsentere dit arbejde.
Eksamen
Når du afslutter et niveau i faget engelsk, kan du komme til eksamen. Det er en case-eksamen, som
består af 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder, der er blevet arbejdet med i
undervisningen.
En af opgaverne er din egen opgave inden for et selvvalgt område, og denne opgave skal være afleveret, for at du kan komme til eksamen.
 For B-niveau er der mulighed for både skriftlig og mundtlig eksamen.
Den skriftlige eksamen er en prøve, der er lavet af undervisningsministeriet, den mundtlige
kan være enten en udtrækseksamen med ukendte tekster, hvor der er 30 minutters forberedelse og 30 minutters eksamination eller en case-eksamen, som er beskrevet ovenover.
Bedømmelse ud fra kompetencer
Du skal bedømmes i engelsk både løbende og ved eksamen. I begge tilfælde bliver du bedømt ud
fra en helhed. Dette betyder, at dine karakterer skal vise, hvor godt du opfylder de kompetencer, der
er stillet op nedenfor, på det niveau du følger.
49
Kompetencer
Niveau E
Du skal kunne bruge
engelsk med et let og
nogenlunde sammenhængende sprog inden
for de 3 hovedområder.
Niveau D
Du skal kunne bruge
engelsk med et almindeligt og sammenhængende sprog inden for
de 3 hovedområder
Niveau C
Du skal kunne bruge
engelsk med et næsten
flydende og grammatisk rigtigt sprog inden
for de 3 hovedområder.
Du skal kunne bruge
forskellige strategier,
når du læser, skriver,
taler og lytter til engelsk.
Du skal kunne læse og
genfortælle engelske
tekster, der passer til
dit niveau. Teksterne
på E niveau er forholdsvis enkle med få
fagudtryk og kan læses
med et begrænset ordforråd.
Du skal kunne tale,
forklare og skrive om
emner inden for de 3
hovedområder i et let
og nogenlunde sammenhængende sprog.
Du skal kunne bruge
forskellige strategier,
når du læser, skriver,
taler og lytter til engelsk.
Du skal kunne læse og
genfortælle engelske
tekster, der passer til
dit niveau. Teksterne
på D niveau er længere
med flere fagudtryk og
kræver et større ordforråd.
Du skal kunne bruge
forskellige strategier,
når du læser, skriver,
taler og lytter til engelsk.
Du skal kunne læse og
genfortælle forskellige
slags engelske tekster,
der passer til dit niveau. Teksterne på C
niveau har mange fagudtryk og kræver et
bredt ordforråd.
Du skal kende til og
kunne fortælle om
kulturforskelle mellem
Danmark og de engelsktalende lande.
Du skal kende til og
kunne fortælle om
kulturforskelle mellem
Danmark og de engelsktalende lande. Du
skal også kunne forklare og give eksempler på disse forskelle.
Du skal kunne tale,
forklare og skrive om
tekster og emner inden
for de 3 hovedområder
i et almindeligt og
sammenhængende
sprog. Du skal også
kunne analysere,
kommentere og sammenligne med andre
tekster og emner.
Niveau B
Du skal kunne bruge et
flydende engelsk med
et bredt ordforråd både
inden for erhvervsliv
og dagligdag. Du skal
kunne forstå engelsk,
som det tales i engelsktalende lande.
F.eks. dialoger og film
uden undertekster.
Du skal kunne bruge
forskellige strategier,
når du skal læse og
lære engelsk.
Når du læser engelske
tekster, skal du kunne
bruge forskellige metoder til at analysere
teksterne, alt efter tekstart, og du skal kunne
sætte teksterne ind i en
større sammenhæng,
f.eks. historisk.
Du skal kunne tale,
Ved hjælp af din viden
forklare og skrive om
om det engelske
tekster og emner inden sprogs opbygning og
for de 3 hovedområder grammatik skal du
i et næsten flydende og kunne analysere forgrammatisk rigtigt
skellige teksters stil og
sprog. Du skal også
sprogbrug.
kunne analysere,
kommentere, tage stilling til og sammenligne med andre tekster
og emner.
Du skal kende til og
Ved at bruge din bagkunne fortælle om
grundsviden om erkulturforskelle mellem hvervsliv, samfund og
Danmark og de enkultur i et engelsktagelsktalende lande,
lende område skal du
især inden for det arkunne forstå de aktuelbejdsmæssige område. le begivenheder og
Du skal også kunne
forhold i området.
kommentere og analysere disse forskelle.
50
Du skal begynde at
have fokus på sproget
og dets opbygning
(grammatik)
Du skal have fokus
sprogets opbygning
(grammatik)
Du skal bruge din viden om sprog, grammatik og målgrupper,
når du laver og præsenterer skriftlige og
mundtlige opgaver.
Du skal kunne forklare
og samtale om forskellige emner, som har
med erhvervsliv, samfund, kultur og personlige forhold at gøre.
Du skal skriftligt kunne formulere forskellige slags tekster på
engelsk, f.eks. oversættelser, essays, forretningsbreve og
mails.
Eksaminationsgrundlag E/D/C
Du bliver eksamineret i en opgave, der består af:



Case-opgave som indeholder 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder.
Dine faglige produkter som du har lavet på case-arbejdsdagen og i dagene op til eksamen.
Din egen opgave inden for et selvvalgt område.
Du skal selv medbringe dine faglige produkter (filer, plancher, præsentation etc.) til eksamen.
Eksaminationsgrundlag B
Du kan blive eksamineret i både en skriftlig og en mundtlig opgave, der består af:


Skriftlig opgave – en prøve der er lavet af undervisningsministeriet, hvor du har 4 timer.
Mundtlig opgave
o enten en ukendt tekst med ½ times forberedelsestid, hvor du bliver eksamineret i den
ukendte tekst og dit kendskab til de emner, der er arbejdet med i undervisningen og
din egen opgave inden for et selvvalgt område.
o eller en case-opgave med 6 opgaver, hvor dine faglige produkter, som du har lavet på
case arbejdsdagen og i dagene op til eksamen indgår. Din egen opgave inden for et
selvvalgt område indgår som en af opgaverne.
Bedømmelsesgrundlag
Du bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencerne,
som du viser ved eksamen.
51
Bedømmelseskriterier
7-trins-skalaen
12
Betegnelse
Beskrivelse
ECTS
Den fremragende præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
A
En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng
mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk,
men selvstændig kan forklare, så forståelse opnås.
10
Den fortrinlige
præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse
af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
B
En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng
mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk,
men kan, med hjælp fra læreren, ”grave” forståelsen frem.
Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med
en del mangler.
C
Den gode præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden
og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden.
Et eksempel er, når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak”
4
Den jævne
præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
D
Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden
og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden
Et eksempel er når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” med mangler.
02
Den tilstrækkelige præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
E
En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven viser minimal forståelse for den
teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden.
Læreren skal ”hive” viden ud af eleven.
00
Den utilstrækkelige præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel
grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken
den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden.
Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50.
52
Dansk
Område
Sprog



Sprog, herunder skriftlig
fremstilling


Sprog, analyse 
og fortolkning
Læsning og

Forslag til danskfaglige
arbejdsområder
Procesorienteret
skrivning
Genrekendskab
Mundtlig fremstilling
Niveau D
Niveau C
Niveau B
 Du skal kunne
anvende det
danske sprog
korrekt, klart og
præcist både
skriftligt og
mundtligt, således at du tilpasser det den
kommunikative
situation.
(formel/uformel)
(internt/eksternt
sprog).
 Du skal kunne
anvende det
danske sprog varieret, korrekt og
præcist både
skriftligt og
mundtligt afhængig af den
sammenhæng
sproget indgår i.
(formel/uformel)
(internt/eksternt
sprog).

Du skal kunne
udtrykke dig
mundtligt og
skriftligt korrekt, afhængig
af målgruppen
du henvender
dig til.

 Du skal forholde
dig til retstavning og tegnsætning, samt regler
og normer for
sprogbrug indenfor forskellige kommunikative situationer.
 Du skal forholde
dig til og reflektere over retstavning og
tegnsætning,
samt regler og
normer for
sprogbrug indenfor forskellige kommunikative situationer.

Inddrage relevante
analysemodeller
 Du skal kunne
forklare forskellige teksttypers
betydning for
det anvendte
sprogs rolle,
brug og funktion.

Læse relevante
 Du skal kunne
 Du skal kunne
forklare og reflektere over
forskellige teksttypers betydning
for det anvendte
sprogs rolle,
brug og funktion.
 Du skal kunne
forklare og reflektere over
forskellige teksttypers indhold,
form, funktion
og kontekst.
 Du skal kunne
perspektivere
anvend-elsen af
sproget i sociale
og samfundsmæssige sammenhænge.
 Du skal kunne
Du skal kunne
anvende sproget nuanceret,
formelt korrekt og argumenterende.
Du skal vise,
at du har indsigt i sprogets
opbygning,
brug og funktion.
Derudover
skal du kende
og kunne anvende den
grammatiske
terminologi.
Du skal kunne
anvende forskellige
mundtlige og
skriftlige genrer. F.eks. referat, redegørelse, resume,
karakteristik,
diskussion og
debatoplæg.
Procesorienteret
skrivning
Grammatikøvelser


Du skal kunne
53
forståelse

tekster af forskellig
art
Lære eleven at
bruge forskellige
læsestrategier
læse flydende
med forståelse,
indlevelse og eftertanke af relevante teksttyper
i forhold til forskellige kommunikative situationer.
 Du skal kunne
anvende relevant
læsestrategi i
forhold til teksttyper og læseformål .
anvende relevante læsestrategier for dermed at læse med
forståelse, indlevelse og eftertanke af relevante og komplicerede teksttyper i
forhold til forskellige kommunikative situationer.
 Du skal kunne
anvende relevant
læsestrategi i
forhold til teksttyper og læseformål .
 Du skal i form
af en porte folio
indsamle, udvælge og redegøre for, samt
bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller
elektronisk
form.
 Du skal foretage
en metodisk
analyse, perspektivering,
samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og
udtryksformer,
både skriftligt
og mundtligt.
 Du skal kunne
styre og reflektere over forskelligartede
skriveprocesser
fra idé til produkt samt indgå
i dialog om egne
og andres skriftlige produkter.
 Du skal kunne
anvende din
kommunikative
forståelse i form
af relevante tale-
Porte folio

Under indsamling af
opgaver evalueres
løbende på opgaverne (ark)
 Du skal i form af
en porte folio
indsamle, udvælge og redegøre for, samt
bearbejde tekstmateriale i trykt
eller elektronisk
form.
Tekster, analyse og fortolkning

Anvende forskellige
analysemodeller,
herunder bl.a.
AIDA og kommunikationsmodellen.
 Du skal foretage
en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige teksttyper og
udtryksformer
både skriftligt og
mundligt.
Procesorienteret skrivning

Forskelligartede
skriveprocesser: artikel, læserbrev,
anmeldelse, forretningsbreve.
 Du skal kunne
styre en skriveproces fra idé til
produkt samt
indgå i dialog
om egne og andres skriftlige
produkter.
Kommunikation

Intern/ekstern
kommunikation.
Bearbejde områder
indenfor intern og
ekstern kommuni-
 Du skal kunne
anvende din
kommunikative
forståelse i form
af relevante tale-

anvende relevante læse/tale/lytte og
skrivestrategier
I forhold til
emne og formål.

Ej relevant.

Du skal vise at
du kan lave:
sproglige-,
medie- og litterære analyser og fortolke
disse.

Forskelligartede skriveprocesser: artikel, læserbrev, anmeldelse, forretningsbreve.

Du skal kunne
perspektivere
og vurdere
teksten ud fra
din viden om
54
kation.
IT
Danskopgave

Inddragelse af forskellige programmer til udarbejdelse
af opgaver.
, lytte- og skrivestrategier i
forhold til samarbejdet og samværet med andre.
 Du skal kunne
anvende IT til
relevant kommunikation og
informationssøgning.
, lytte- og skrivestrategier i
forhold til samarbejdet og
samværet med
andre.
 Du skal kunne
anvende IT til
relevant kommunikation og
informationssøgning.





samfundsmæssige,
æstetiske,
kommunikative og erhvervsmæssige sammenhænge.
Du skal kunne
anvende it til
relevant
kommunikation ifm. opgaveskrivning,
fremlæggelse
og informationssøgning
eks. i forbindelse med udarbejdelse af
danskopgave.
Du skal, ud fra
et selvvalgt
område lave
en individuel
danskopgave.
her skal du
vise, at du kan
inddrage og i
praksis anvende relevante
faglige teorier
og metoder.
vise at du kan
strukturere en
opgave.
dokumentere
dine skrivefærdigheder.
55
Bedømmelseskriterier – niv. D
7-trins-skalaen
12
Betegnelse
Beskrivelse
ECTS
Den fremragende
præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
A
En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven selvstyrende og struktureret,
udviser forståelse for og anvendelse af danskfaglige udtryk og begreber samt inddrager
relevante modeller.
Derudover kan eleven reflektere over opgavens indhold og genre.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven mangler få (1 eller 2) danskfaglige udtryk og begreber, men selvstændigt kan forklare, så forståelse tydeliggøres.
10
Den fortrinlige
præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
B
En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven selvstændigt og struktureret, udviser
forståelse for og anvendelse af danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante
modeller.
Derudover kan eleven reflektere over opgavens indhold og genre.
Et eksempel på mindre væsentlige mangler kan være, at eleven mangler få (1 eller 2)
danskfaglige udtryk og begreber, men med hjælp kan forklare disse.
7
Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål,
med en del mangler.
C
Den gode præstation er en præstation, hvor eleven udviser
forståelse for og anvendelse af danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante
modeller.
Derudover kan eleven reflektere over opgavens genre og indhold.
Et eksempel på en del mangler kan være, at eleven skal have hjælp til at anvende danskfaglige udtryk og begreber, samt refleksion.
4
Den jævne præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
D
Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven udviser kendskab til danskfaglige
udtryk og begreber, samt forståelse for opgavens indhold og genre.
Derudover skal eleven have kendskab til relevante modeller.
Et eksempel på adskillige væsentlige mangler kan være, at eleven skal have en del hjælp
til at forklare eventuelle danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller.
02
Den tilstrækkelige
præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt
acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
E
En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for
opgavens indhold og genre med minimalt brug af danskfaglige udtryk og begreber.
Et eksempel på den tilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til
at forklare eventuelle danskfaglige udtryk og begreber.
00
Den utilstrækkelige
præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
56
En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for
opgavens indhold.
Et eksempel på den utilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp
til at forklare opgavens indhold for at udvise en smule forståelse.
-3
Den ringe præstation
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
F
Den uacceptable præstation er en præstation, hvor eleven ikke udviser forståelse for opgavens indhold.
Et eksempel på den uacceptable præstation kan være, at eleven ikke med meget hjælp kan
forklare opgavens indhold.
Bedømmelseskriterier – niv. C
7-trins-skalaen
12
Betegnelse
Beskrivelse
ECTS
Den fremragende
præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
A
En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven selvstyrende og struktureret,
udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber samt inddrager
relevante modeller.
Derudover kan eleven reflektere og perspektivere til relevante samfunds- eller erhvervsmæssige forhold.
Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven mangler få (1 eller 2) danskfaglige udtryk og begreber, men selvstændigt kan forklare, så forståelse tydeliggøres.
10
Den fortrinlige
præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse
af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
B
En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven selvstændigt og struktureret, udviser
forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante
modeller.
Derudover kan eleven reflektere og perspektivere til relevante samfunds- eller erhvervsmæssige forhold.
Et eksempel på mindre væsentlige mangler kan være, at eleven mangler få (1 eller 2)
danskfaglige udtryk og begreber, men med hjælp kan forklare disse.
7
Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål,
med en del mangler.
C
Den gode præstation er en præstation, hvor eleven udviser
forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante
modeller.
Derudover kan eleven reflektere over opgavens genre og indhold.
Et eksempel på en del mangler kan være, at eleven skal have hjælp til refleksion.
4
Den jævne præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
D
57
Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven udviser kendskab til danskfaglige
udtryk og begreber, samt forståelse for opgavens indhold og genre.
Derudover skal eleven have kendskab til relevante modeller.
Et eksempel på adskillige væsentlige mangler kan være, at eleven skal have en del hjælp
til at forklare og udvise forståelse for eventuelle danskfaglige udtryk og begreber, samt
modeller.
02
Den tilstrækkelige
præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
E
En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for
opgavens indhold og genre med minimalt brug af danskfaglige udtryk og begreber, samt
modeller.
Et eksempel på den tilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til
at forklare eventuelle danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller.
00
Den utilstrækkelige
præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel
grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for
opgavens indhold.
Et eksempel på den utilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til
at forklare opgavens indhold for at udvise en smule forståelse.
-3
Den ringe præstation
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
F
Den uacceptable præstation er en præstation, hvor eleven ikke udviser forståelse for opgavens indhold.
Et eksempel på den uacceptable præstation kan være, at eleven ikke med meget hjælp kan
forklare opgavens indhold.
Bedømmelseskriterier – niv. B
7-trins-skalaen
12
Betegnelse
Beskrivelse
ECTS
Den fremragende
præstation
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende
opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
A
En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven selvstyrende og struktureret,
udviser stor forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber samt inddrager
relevante modeller.
Derudover skal eleven kunne reflektere og perspektivere bredt til relevante samfundseller erhvervsmæssige forhold.
Eleven skal ligeledes kunne anvende sproget nuanceret, formelt korrekt og argumenterende.
10
Den fortrinlige
præstation
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
B
58
En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven selvstændigt og struktureret, udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller.
Derudover skal eleven kunne reflektere og perspektivere til relevante samfunds- eller
erhvervsmæssige forhold.
Eleven skal ligeledes kunne anvende sproget varieret, formelt korrekt og argumenterende.
7
Den gode præstation
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål,
med en del mangler.
C
Den gode præstation er en præstation, hvor eleven udviser
forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante
modeller.
Derudover kan eleven reflektere og perspektivere over opgavens genre og indhold, samt
anvende et varieret og argumenterende sprog.
4
Den jævne præstation
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.
D
Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven udviser kendskab til danskfaglige
udtryk og begreber, samt forståelse for opgavens indhold og genre.
Derudover skal eleven have kendskab til relevante modeller.
Eleven kan reflektere over opgavens genre og indhold, samt anvende et varieret sprog.
02
Den tilstrækkelige
præstation
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt
acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
E
En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for
opgavens indhold og genre med minimalt brug af danskfaglige udtryk og begreber, samt
modeller.
Derudover skal eleven kunne anvende sproget forståeligt.
00
Den utilstrækkelige
præstation
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.
Fx
En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for
opgavens indhold.
-3
Den ringe præstation
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
Den uacceptable præstation er en præstation, hvor eleven ikke udviser forståelse for
opgavens indhold.
59
Erhvervsøkonomi
Niveau E
Mål fra fagbekendtgørelsen
Bedømmelseskriterierne - de væsentligste mål +
uddybning
-Du skal kunne:
”Anvende simple
- opstil og udfyld t-skitser, kontokort,
erhvervsøkonomiske metoder og
konteringsvejledning, kasserapport, osv
fremstillingsformer i
inddrag faget og brug relevant EØ værktøjer til løsning
erhvervsmæssige sammenhænge og
af tværfaglige opgaver
fagligt i i uddannelsen, herunder i
sammenhæng med andre fag”
”Kommunikere erhvervsøkonomisk -Du skal kunne:
- forklare dine løsninger,
information i mundtlig og skriftlig
- forklare og anvende begreber fra faget
form”
-
forklare påvirkninger og sammenhænge i regnskabet
”Redegøre for virksomhedens idégrundlag og mål”
-Du skal kunne:
”Redegøre for virksomhedens arbedsdelingsprincipper”
-Du skal kunne:
”Foretage grundlæggende registrering af kredithandel og afskrivninger”
”Foretage pengetransaktioner ved
indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssige afstemninger”
-Du skal kunne:
-
udarbejde og vurdere en SWOT-analyse
forklare en virksomheds vision, mission og værdier
vurdere om en virksomheds mål er operationelle
tegn en organisationsplan
forklar 3 forskellige organisatonsprincipper
lave bogføringer med kredithandel
bogføre afskrivninger på biler og inventar
-Du skal kunne:
-
lave registreringer i en kasserapport
optælle og afstemme kasserapporten
overholde det dobbelte bogholderis princip
afstemme kassebeholdningen (kassedifference?)
beregne bankbeholdningen
-Du skal kunne:
-
”Udarbejde og kommentere et
regnskab for en personligt ejet handelsvirksomhed”
-For en personligt ejet handelsvirksomhed skal du kunne:
-
”Udarbejde og kommentere et resultatbudget”
afstemme bankkontoen i et passende skema
forklare formålet med at lave de regnskabsmæssige
afstemninger
opstille et årsregnskab (resultatopgørelsen i
beretningsform og balancen i kontoform)
forklare de enkelte poster i regnskabet
forklare hvordan enkelte poster påvirker regnskabet
(påvirkninger på: årets resultat, likviditeten,
bruttofortjenesten og bruttoavancen, egenkapitalen
herunder privatforbruget)
-Du skal kunne:
-
opstille et resultatbudget
forklare posterne i et resultatbudget
forklare dine beregninger af tallene i resultatbudgettet
redegøre for forskellen mellem realiserede resultater og
forventninger til fremtiden
udarbejde en budgetkontrol og kommentere den
60
”Anvende relevante informationsteknologiske værktøjer”
-Du skal kunne anvende relevante it-værktøjer:
-
Word, Excel, PowerPoint, Publisher, andet?
Husk at anvendelse betyder, at du skal bruge relevante
funktioner I it-værktøjet – f.eks. regnefunktion i excel.
Niveau D
Mål fra fagbekendtgørelsen
Anvende og redegøre for udvalgte
erhvervsøkonomiske metoder og
fremstillingsformer i
erhvervsmæssige sammenhænge og
fagligt i uddannelsen, herunder i
sammenhæng med andre fag
Bedømmelseskriterierne - de væsentligste mål +
uddybning
Du skal kunne:
-
opstil og udfyld t-skitser, kontokort,
konteringsvejledning, kasserapport, budgetter,
lønseddler, kalkulationer osv
forklare forskellen mellem de forskellige
opstillingsformer
forklare de resultater metoderne frembringer
inddrag faget og brug relevant EØ værktøjer til løsning
af tværfaglige opgaver
Udarbejde et likviditetsbudget på
basis af ind-øg udbetalingsmodellen
Du skal kunne:
Opstille priskalkulationer ud fra et
bidragsprincip i dansk og udenlandsk valuta
Du skal kunne:
Fortage beregninger af afskrivninger på anlægsaktiver
Du skal kunne:
Udarbejde og kommentere et
regnskab for en personligt ejet
handelsvirksomhed og
servicevirksomhed med noter
Du skal kunne:
For en personligt ejet handelsvirksomhed eller
servicevirksomhed skal du kunne:
-
-
-
-
Udarbejde og kommentere et
simpelt regnskab for en
handelsvirksomhed og
servicevirksomhed i selskabsform
opstille en priskalkulation
beregne salgsprisen inklusive moms
bruge relevant formler for veksling af fremmedvaluta
forklare begreberne førkalkulation, efter kalkulation,
bidragskalkulation, fortjeneste og dækningsbidrag
forklare og bruge både lineær og saldo-metoder til
afskrivning og hvordan de bruges
opstille et årsregnskab (resultatopgørelsen i
beretningsform og balancen i kontoform både med
notater)
forklare de enkelte poster i regnskabet
forklare hvordan enkelte poster påvirker regnskabet
(påvirkninger på: årets resultat, likviditeten,
bruttofortjenesten og bruttoavancen, egenkapitalen
herunder privatforbruget)
Du skal kunne:
For en selskab skal du kunne:
-
Registrere og udarbejde rapporter
fra et relevant
opstille en likviditetsbudget og en opdelt
likviditetsbudget og forklare likviditetsvirkningen
opstille et årsregnskab (resultatopgørelsen i
beretningsform og balancen i kontoform)
forklare de enkelte poster i regnskabet
forklare hvordan enkelte poster påvirker regnskabet
(påvirkninger på: årets resultat, likviditeten,
bruttofortjenesten og bruttoavancen, selskabskapital)
Du skal kunne:
-
bogfør via Axapta.
61
økonomistyringssystem
Foretage analyse af miljøforhold
ved brug af indekstal og
miljøindikatorer
”Anvende relevante informationsteknologiske værktøjer”
-
anvende økonomimodullen; herunder brug
finanskladder til daglig bogføring og udskrive
enkelte rapporter
Du skal kunne:
-
forklare sammenhængen mellem miljø og økonomi
kende til miljømærker såsom blomsten og svanen
anvende indekstal, miljøindikator og miljøindeks til
analyse af miljødata
Du skal kunne anvende relevante it-værktøjer:
-
Word, Excel, PowerPoint, axapta.
Husk at anvendelse betyder, at du skal bruge relevante
funktioner I it-værktøjet – f.eks. regnefunktion i excel.
Niveau C
Mål fra fagbekendtgørelsen
”Udtrykke sig om grundlæggende
virksomhedsøkonomiske forhold”
Bedømmelseskriterierne - de væsentligste mål +
uddybning
Du skal kunne:
-
forklare dine løsninger.
forklare og anvende begreber fra faget.
forklare påvirkninger og sammenhænge i regnskabet.
”Foretage grundlæggende registrering af vare- og omkostningstransaktioner i en produktionsvirksomhed”
Du skal kunne:
”Opstille et regnskab for en produktionsvirksomhed”
Du skal kunne:
”Redegøre for omkostningernes
variabilitet”
Du skal kunne:
”Foretage grundlæggende registrering af løn”
Du skal kunne:
”Redegøre for virksomhedens indtjeningsevne”
Du skal kunne:
”Foretage en prisoptimering under
givne forudsætninger”
Du skal kunne:
”Registrere og udarbejde rapporter
fra et relevant økonomistyringssystem”
Du skal kunne:
-
-
-
-
-
-
-
bogføre vareregnskabet.
bogføre omkostninger.
forklare sammenhængen.
lave en balance.
lave en Resultatopgørelse.
opstille et årsregnskab.
forklare sammenhængen.
forklare for de forskellige typer af omkostninger.
bogføre løn.
forklare, beregne og bruge nøgletal.
forklare hvordan man fastætter en pris.
bogfør via Axapta.
anvende debitor, kreditor lager kartoteker.
62
”Redegøre for udvikling i og anvendelsen af virksomhedens personaleressourcer, herunder udarbejde
effektivitetsanalyser ved brug af
indekstal og nøgletal”
Du skal kunne:
”Anvende relevante informationsteknologiske værktøjer”
Du skal kunne anvende relevante it-værktøjer:
-
-
forklare og anvende nøgeletal.
forstå og forklare de forskellige løntyper.
Word, Excel, PowerPoint, axapta.
Husk at anvendelse betyder, at du skal bruge relevante
funktioner I it-værktøjet – f.eks. regnefunktion i excel.
63
Salg og Service
Niveau D
Undervisningens mål
Bedømmelseskriterier –
”det skal eleven kunne”
Undervisningsmetode
”sådan lærer vi eleven det”
Undervisningens mål er.
At eleven opnår grundlæggende kendskab til:
Eleven skal bruge modeller og begreber fra faget og
argumentere for de valgte løsninger og synspunkter
samt koble praksis og teori
Der tages udgangspunkt i praksisnærhed og aktuel udvikling i Rybners Handelsskoles nærmiljø
indenfor detail og
handel
1. Svind og tab
Eleven skal have kendskab til forskellen på tab og
svind, ved svind skal eleven kende forskel på:
Kriminelt svind
 Kundetyveri
 Personaletyveri
 Leverandørtyveri
2. Elektronisk handel
Administrativt svind
 Administrative rutiner
 IT-disciplin
Eleven skal have kendskab til E-handel i detailhandlen herunder:
 markedsføring af E-handel herunder viral markedsføring
 organisering contra fysisk butik
 sikkerhed ved E-handel
 købelovens bestemmelser
 E-handel og sikkerhed
Tiltag i detail og
handelssektor i Esbjerg diskuteres på
klassen, der inviteres
repræsentanter fra
disse sektorer som
kan inspirere og virkeliggøre konkrete og
aktuelle eksempler og
projekter
Der tages også udgangspunkt i aktuelle
tv-udsendelser, film,
artikler, blogs og
læsebreve
64
Undervisningens mål
Bedømmelseskriterier –
”det skal eleven kunne”
Undervisningsmetode
”sådan lærer vi eleven det”
Undervisningens mål er,
at eleven kan redegøre
for:
Eleven skal redegøre og anvende teorier og modeller i faget, og kunne videreformidle denne viden.
Eleven skal vurdere virksomhedens fastlæggelse op
påvirkning af målgruppen samt lovgivningen på området
Teorien gennemgås
ved hjælp af virkelighedsnære eksempler og lærebogssystem. Teorien kobles
op på for eleverne
relevante og interessante virksomheder
ved brug af projektorienteret arbejde i
eller uden for Rybners Handelsskole
3.
4.
Forbrugerforhold
Personligt salg og
kundebetjening
5.
Udviklingen i salgsog servicesektoren
6.
Virksomhedens idégrundlag, idé og mål
og har kendskab til
virksomhedens politikker
7.
Segmentering af
markedet og valg af
målgrupper
8.
Konkurrenceforhold
9.
En markedsanalyse,
hvor både primære
og sekundære data
anvendes
10. Markedsføring af
både fysiske produkter og serviceydelser i forhold til
en valgt målgruppe
og tilrettelægge





Købevaner
Købstyper
Købsroller
Beslutningsprocessen
Behov – Maslow, kulturbestemte- og medfødte
behov, effektive- og latente behov
 Købemotiver
 Den professionelle sælger
 Kundebetjening – kontor – service – Web – detail og telefonsalg
 Reklamationer
 Overvejelse om butiksindretning og varernes
placering
 Butiksmiljø
 Kundetyper
 EFU-modellen




Virksomhedens omverden
Udvikling i handels- og servicesektoren
Udvikling i oplevelsesindustrien
Udvikling inden for E-handel




Idègrundlag – SWOT
Virksomhedens idè
Mål
Politikker



Segmentering
Konsumentenhed
Målgruppevalg





Snæver konkurrence - Bred konkurrence
Markedsformer
Konkurrentanalyse
Konkurrencemæssig position
Markedsopdeling




Datatyper
Udvælgelse af respondenter
Interviewmetoder
Spørgsmålstyper og –rækkefølge
Desuden arbejder
eleverne med begrebet den professionelle
sælger i Rybner Handelsskoles butik
Trend Houce eller
eksisterende butikker
Eleven arbejder med
praktiske eksempler.
Det bestræbes, at der
arbejdes helhedsorienteret med pensum,
og ikke strengt opdelt
i emner
Virksomhedens parametermix
65
Undervisningens mål
virksomhedens parameterindsats mod
denne målgruppe
11. Bestemmelser i
markedsføringsloven, dørsalgsloven,
aftaleloven og købelovens
Bedømmelseskriterier –
”det skal eleven kunne”





Produkt
Serviceprodukter
Pris
Distribution
Promotion




Aftaleloven
Dørsalgsloven
Markedsføringsloven
Lukkeloven
Undervisningsmetode
”sådan lærer vi eleven det”
Eleven vurderes efter 7-skalanen og får én karakter pr. niveau
Niveau C
Undervisningens mål
1.
Producentmarkedet
B2B
Bedømmelseskriterier –
”det skal eleven kunne”
Eleverne skal have kendskab til de markedsføringsmæssige opgaver på producentmarkedet
samt kunne redegøre for forskellen mellem dette
marked og konsumentmarkedet. Eleven skal have
kendskab til begreberne delmarkeder og deres
karakteristika, købsadfærd samt anvendelse af
kontaktparametre.
Eleven skal på niveau C arbejde både med konsument- og producentmarkedet indenfor de enkelte emner
2.
Branding på B2B
og B2C
3.
Markedsanalyse i
praktiske og teoretiske sammenhænge.





Undervisningsmetode
”sådan lærer vi eleven det”
Teorien gennemgås
ved hjælp af virkelighedsnære eksempler og lærebogssystem. Teorien kobles
op på for eleverne
relevante og interessante virksomheder
ved brug af projektorienteret arbejde i
eller uden for Rybners Handelsskole
Desuden arbejder
eleverne med begrebet den professionelle
sælger i Rybner Handelsskoles butik
Trend Houce eller
Eleven skal have kendskab til begreberne klassisk eksisterende butikker
og intern branding (kultur og værdier) i forbindelse med både konsument- og producentmarkedet
Delmarkeder
Købstyper
Købscenter
Beslutningsprocessen
Valgkriterier
 Branding af produkter
 Personlig branding
66
Undervisningens mål
Bedømmelseskriterier –
”det skal eleven kunne”
Undervisningsmetode
”sådan lærer vi eleven det”
 Employer branding
4.
Målgrupper og
segmentering.
Eleven skal kunne anvende de på niveau D gennemgåede elementer i en markedsanalyse. Ved
anvendelse forstås alle faser fra at definere, hvad
der skal analyseres, analysedesign, gennemførelse, bearbejdning og endelig fortolkning af de indsamlede data.
 Spørgeskema
 Hvilke informationer skal der indsamles
 Formulering af spørgsmål
5.
Markedsføringsplan
Eleven skal i praksis kunne gennemføre en segmentering og et valg af målgruppe på konsumentmarkedet og producentmarkedet
Eleven arbejder med
praktiske eksempler.
Det bestræbes, at der
arbejdes helhedsorienteret med pensum,
og ikke strengt opdelt
i emner
 Segmentering i praksis
 Fastlæggelse af målgruppe på B2C og B2B
 Operationel målgruppe
Eleven skal færdigheder i at sammensætte et parametermiks, specielt rettet mod målgruppen på
B2C og B2B herunder





Fastlæggelse af målgruppe
Mål for markedsføringsplan
Budget
Parametermix
Opfølgning og kontrol
Eleven vurderes efter 7-skalanen og får én karakter pr. niveau
67
Grundforløbseksamen
Bedømmelsesgrundlaget er elevens præstation og dokumentation af kompetencer under eksaminationen. Der skal foretages en helhedsbedømmelse af elevens kompetencer som beskrevet indenfor de
tre merkantile retninger: Detail, Handel og Kontor.
Detail
Jf. de gældende særlige kompetencemål for detailhandelsuddannelsen skal eleven vise, at eleven
kan:
1. anvende viden om relevante bestemmelser i lovgivningen, der vedrører butiksdrift, salg,
markedsføring og kundebetjening, i planlægning af arbejdsopgaver og konkrete salgssituationer
2. anvende konceptforståelse i planlægning og løsning af salgsopgaver
3. anvende principper om godt købmandskab og anvende viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omsætning, svind, kalkulation og prisfastsættelse
4. udtrykke sig på et andet fremmedsprog i typiske jobsituationer inden for virksomhedens
merkantile funktion svarende til grundfaget 2. fremmedsprog, niveau E.
Handel
Jf. de gældende særlige kompetencemål for handelsuddannelsen skal eleven vise, at eleven kan:
1. arbejde med salg, service og indkøb ud fra en helhedsforståelse af en virksomheds logistik
og infrastruktur
2. anvende standardiseret mundtlig og skriftlig sprogbrug ud fra et givent koncept og under
forståelse af sammenhængen til virksomhedens kvalitets- og servicekoncept inden for typiske salgs- og servicemæssige områder
3. inddrage viden om teknologiudviklingen inden for handelserhvervet set i et globalt perspektiv
Kontor
Jf. de gældende særlige kompetencemål for kontoruddannelsen skal eleven vise, at eleven kan:
1. forholde dig til internationaliseringens betydning for en virksomheds strategi, organisation
og servicekoncepter
2. udarbejde typiske skriftlige fremstillinger inden for det administrative område under anvendelse af nuanceret sprog samt korrekt retstavning og tegnsætning
68
3. anvende grundlæggende funktioner inden for styresystemer, tekstbehandling, regneark, præsentation, internet, e-mail samt andre relevante IT baserede værktøjer i udførelse af typiske
administrative og servicemæssige kommunikationsopgaver.
Bedømmelseskriterier
12
- Eleven kan gennem velvalgte og velbegrundede salgsaktiviteter, markedsføringsmateriale og medier formulere sig hensigtsmæssigt og overbevisende til forskellige målgrupper.
- Elevens fremlæggelse er veldisponeret og brugen af teori og begreber er velvalgt
og sikker.
- Eleven arbejder ansvarligt og målrettet og reflekterer selvstændigt over sin egen
arbejdsproces.
10
- Eleven viser gennem praktiske og velbegrundede besvarelser vise en omfattende
forståelse af projektets mål, med mindre væsentlige mangler.
7
- Eleven tager medansvar for de i projektet opstillede mål og kan reflektere over
sin egen arbejdsproces.
- Eleven kan gennem formålstjenlige salgsaktiviteter og markedsføringsmaterialer
formulere sig hensigtsmæssigt til forskellige medier og viser en forståelse for
valget af medier.
- Elevens fremlæggelse er klar, har en sammenhæng og brugen af teori og begreber
er hensigtsmæssig og relevant.
4
- Eleven demonstrerer i mindre grad basal forståelse for opfyldelse af projektets
mål.
- Eleven viser adskillelige væsentlige mangler i formuleringen af salgsaktiviteter
og markedsføringsmateriale samt regnskabsmæssig forståelse for hele sammenhængen.
02
- Eleven viser en begrænset forståelse af sit ansvar for de i projektet opstillede mål.
- Eleven kan i begrænset omfang udvikle salgsaktiviteter og salgsmaterialer og kan
til en vis grad formulere sig gennem forskellige medier
- Eleven viser basal forståelse for teori og begreber, og formidlingen af tanker er
enkel.
00
- Eleven viser ikke tilstrækkelig forståelse for sammenhængen og udviklingen af
salgsaktiviteter og markedsføringsmateriale.
- Eleven formår ikke at koble teori med praktiske eksempler i projektet.
-3
- Eleven præsterer en uacceptabel fremstilling som på ingen måde opfylder kompetencemålene for projektet.
69
Fagprøve kontor med specialer i administration, økonomi og shipping samt
Generel Kontor
Fagprøver – den skriftlige rapport
Eleven skal:





Anvende relevant teori for kompetence målene på det pågældende hovedforløb
Indsamle primær eller sekundær da af enten intern eller ekstern karakter og analysere disse
og inddrage mindst tre teorier
Udarbejde en reel problemstilling ud fra en opgave der bør løses i praktikvirksomheden,
problemstillingen skal være objektiv og kritisk
Den praksisnære problemstilling skal analyseres og perspektiveres til de relevante teorier
Rapporten skal opstillingsmæssigt og sprogligt være professionelt udformet således det vil
kunne anvendes i den givne virksomhed.
Fagprøven – den mundtlige præsentation
Eleven skal:




Inddrage ny relevant viden i forhold til rapporten, og ubundet af rapporten præsentationsværktøjet kunne præsentere problemstillingen fra flere perspektiver
Kunne gøre rede for øvrige modeller i pensum, samt bruge fagenes termer
Have overblik over teorien og virksomheden samt kunne vurdere, hvilke elementer i problemstillingen der er væsentlige og hvilke der er mindre væsentlige, samt disponere eksamenstiden
Være skal være åben for en dialog omkring problemstillingen.
Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget består af:


Elevens skriftlige rapport
Elevens mundtlige fremlæggelse
Eleven medbringer de faglige produkter (filer, plancher etc.) til
Vurderingskriterier.
Vurderingskriterier er en helhedsvurdering af den skrevne rapport og den mundtlige præstation.
Her vurderes det blandt andet, om problemformuleringen bliver besvaret tilfredsstillende i konklusionen, og om elever kan demonstrere opfyldelse af fagprøvens mål. Karakteren gives ud fra 7trinsskalaen.
70
Fagprøve kontor med speciale i offentlig administration
Fagprøver – den skriftlige rapport
Eleven har opnået følgende kompetencer:
1.
2.
3.
4.
Kommunikation
Lovgivning
Politik og Økonomi
Organisation og samarbejde
Eleven skal fremlægge dokumentation i form et projekt der tager udgangspunkt i et for praktikstedet
relevant problemstilling.
Projektet skal vise at eleven har opnået kompetencer i:









Indsamling af fakta (via kommunikation f.eks. spørgeskemaer – interviews eller anden form
for indsamling af data)
Forholde sig kritisk til de indsamlede data
Udarbejde materialer der viser færdigheder i både mundtlige og skriftlige kommunikationsformer.
Kan vise færdigheder i brugen af IT.
Kan inddrage relevant lovgivning i løsningen af projektet
Viser forståelse for den offentlige virksomhed eleven har haft sin praktik og viser kendskab
til lovgivningens niveau.(Den danske stat eller EU)
Kan forholde sig til en politisk organisation.
Kan forholde sig til praktikstedets kultur og organisation.
Skal inddrage en økonomisk vinkel på løsningen
Fagprøven den mundtlige del
Eleven har opnået følgende kompetencer:
1. Kommunikation
2. Præsentationsteknik





Den mundtlige del skal vise at eleven kan formulere fagligt stof.
Den mundtlige del skal indeholde områder/teorier eller andre løsninger end de der er beskrevet i den skriftlige del.
Eleven skal vise forståelse for løsningen af problematikker der bygger på faglige – teoretisk
indhentede fakta og kan perspektivere løsninger for fremtiden.
Der gives en karakter ud fra 7-trinsskalaen
Vurderingskriterier er en helhedsvurdering af den skrevne rapport og den mundtlige præstation. Her vurderes det blandt andet, om problemformuleringen bliver besvaret tilfredsstillende i konklusionen, og om elever kan demonstrere opfyldelse af fagprøvens mål
71
Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget består af:


Elevens skriftlige rapport
Elevens mundtlige fremlæggelse
Eleven medbringer de faglige produkter (filer, plancher etc.) til eksamen.
Vurderingsgrundlag
Eleven bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencer
eleven udviser under eksaminationen. Vurderingskriterier er en helhedsvurdering af den skrevne
rapport og den mundtlige præstation. Her vurderes det blandt andet, om problemformuleringen
bliver besvaret tilfredsstillende i konklusionen, og om elever kan demonstrere opfyldelse af fagprøvens mål.
72