PRESSEMEDDELELSE Fredericia, 29. november 2013 Herning-firma har succes med farestier ACO FUNKI A/S deltager i januar på stor landbrugsmesse i Fredericia Tusindvis af fagfolk fra den animalske landbrugsproduktion ventes at besøge den specialiserede landbrugsmesse NutriFair i Messe C Fredericia i januar 2014. Her vil de bl.a. kunne blive klogere på farestier til løsgående søer – produkter, som Herning-firmaet ACO FUNKI A/S har stor succes med og vil slå et slag for på messen. -Farestierne er skånsomme mod grisene men giver også landmanden fordele i form af bl.a. optimal udnyttelse af kvadratmetrene, færre dyrlægeudgifter og derfor en bedre økonomi, fortæller Stefan M. Brams, salgsleder i ACO FUNKI A/S. Virksomheden på Kirkevænget 5 i Herning tilbyder farestierne til de løsgående søer i tre modeller: Comfort Combi (en ”forvokset” kassesti med en fareboks, der kan åbnes nogle dage efter faring). Comfort FF (hvor soen er løs hele tiden, og dens naturlige adfærd udnyttes optimalt, når hun farer, dier eller gøder). Og Comfort SWAP (med mulighed for at fiksere soen i nogle få dage). -Fælles for alle stierne er, at inventaret rundt om er lavet i kraftig plastik. Det betyder, at stierne er nemme at vaske, hurtige at udtørre efter vask og kræver meget lidt energi og tid til opvarmning, inden stalden tages i brug, forklarer Stefan M. Brams. NutriFair vil have deltagelse af flere end 200 udstillere. 2014-udgaven af messen er vokset med næsten 30 procent i forhold til forgængeren, og også kvaliteten har fået et løft, garanterer messens arrangør: -Alle de besøgende fagfolk får helt sikkert gode muligheder både for at handle og for at få ny viden og inspiration, siger projektleder i Messe C Fredericia, Peter Sunesen, som glæder sig til også at byde ACO FUNKI A/S velkommen som udstiller. Messen åbner den 22. januar. BILLEDTEKST: ACO FUNKI A/S leverer moderne inventar og fodringssystemer til svineproduktion. På en stor landbrugsmesse i Fredericia vil firmaet bl.a. reklamere for farestier til løsgående søer. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Projektleder Peter Sunesen, MESSE C, tlf: 75 92 25 66, mail: [email protected]
© Copyright 2024