1. No category

Dato: 13.10.2011
Sagsnr.: 2011-15070
Dok. nr.: 2011-319518
Direkte telefon:
Initialer: PSJ
Referat
Referat fra følgegruppemødet for OSD 1435 den 6. oktober 2011
Tid
6. oktober 2011, kl. 16.00
Sted
Stigsborg Brygge, lokale 160
Deltagere
Gudumholm Vandværk
VSK Gudumholm Vandværk
Nøvling Vandværk
Storvorde Vandværk
Arndrup Vandværk
Fjellerad Vandværk
Gunderup Vandværk
Nr. Kongerslev Kær Vandværk
Oppelstrup Vandværk
Aalborg Forsyning, Vand A/S
Agri Nord
Landbo Nord
Region Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen
Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune
Forsyningsvirksomhederne
1 Velkomst
Knud Sloth, Forsyningsvirksomhederne, bød velkommen til mødet.
Aalborg Forsyning
Forsyningsvirksomhederne
Stigsborg Brygge 5
Postboks 222
9400 Nørresundby
2 Introduktion af følgegruppe
Følgegruppens deltagere blev gennemgået, og gruppens opgaver ridset op.
3 Status for indsatsplan, herunder tidsplan for arbejdet
Tidsplanen blev gennemgået, og det blev bl.a. oplyst, at Følgegruppen indkaldes igen
ultimo 2012, mens indsatsplanen for området er i offentlig høring. Det blev bemærket,
at Essendrup og Fjellerad manglede på listen over distributionsværker.
4 Målsætninger
I indsatsplanen skal der fastlægges målsætninger for udvaskningen af nitrat og brugen af
pesticider. Forsyningsvirksomhederne ønsker input til dette fra følgegruppen. Ligeledes
ønskes andre ideer til at reducere udvaskningen af nitrat og pesticider, eller ideer til andre
indsatser til grundvandsbeskyttelse i indsatsplanen.
Nøvling Vandværk: Hvordan begrænser man naboens brug af pesticider?
Forsyningsvirksomhederne: Ved at tinglyse en deklaration på arealet begrænses nitrat til
et acceptabelt niveau, mens pesticiderne helt undgås. ”Naboen” skal naturligvis have fuld
erstatning for denne dyrkningsrestriktion.
VSK: Hvor skal penge til erstatningen komme fra?
Forsyningsvirksomhederne: De skal komme fra forbrugerne. Hvis vandet ikke beskyttes
der, hvor indvindingerne er nu, ender det med, at boringerne skal flyttes (og det bliver
endnu dyrere). Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune har vist, at det kan lade sig
gøre at lave frivillige aftaler.
Gudumholm Vandværk: Hvad er den gennemsnitlige erstatning?
Grundvandssamarbejdet: Der forventes at være udbetalt i alt ca. 50.mio. kr. ved udgangen
af 2011 for grundvandsbeskyttelse af kildepladserne ved Kongshøj, Brunsted-Engkilden og
Drastrup.
Gudumholm Vandværk: Er det engangsbeløb?
Grundvandssamarbejdet: Ja, det er engangsbetaling for tinglysning af varige dyrkningsdeklaration. Grundvandssamarbejdet er startet med de arealer, der er tættest på boringerne
og har arbejdet sig ud af. Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune har valgt at være
mere restriktive tættest ved boringerne og give mulighed for mindre restriktive deklarationer længere væk fra boringerne. Ved at være mere restriktive, vil der være krav om dyrkningsrestriktioner på et mindre areal, end tilfældet er ved mindre restriktive deklarationer.
Side 2 af 6
Grundvandssamarbejdet: 50 mio. kr. er mange penge, men der indvindes årligt ca. 4,5 mio.
m3 fra kildepladserne i Kongshøj og Brunsted-Engkilden og yderligere ca. 1,5 mio. m3 fra
Drastrup. Vandværkerne opkræver årligt et beløb til grundvandsbeskyttelse, der pr. 1.
januar 2012 er 1,10 kr. pr m3 excl. moms.
Gunderup: Hvorfor retter I kun indsatsen mod landmændene? Hvorfor ikke også mod byerne – det er min opfattelse, at de forurener endnu mere?
Grundvandssamarbejdet: Vi vil også meget gerne tage fat i problemstillingen med byerne,
men der er ingen lovgivningsmæssige muligheder. Vi kan alene appellere til parcelhusejernes fornuft – de skal selv drikke af vandet, og de skal selv betale for en beskyttelse.
Forsyningsvirksomhederne: Byudvikling bør ikke ske i OSD af samme årsag.
Agri Nord: Hvis der ikke er hjemmel til at forhindre villaejere i at benytte pesticider, hvorfor må landmændene, der får tinglyst deklarationer, så ikke have sprøjtemateriel på ejendommen?
Grundvandssamarbejdet: Det er en del af de aftaler, vi indgår.
Nøvling Vandværk: Hvordan kontrollerer I, at en aftale overholdes?
Grundvandssamarbejdet: Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune har hyret en landbrugsfaglig medarbejder hos Vand A/S, der tager på tilsyn på alle ejendommene. Der er
desuden skrevet en bod ind i deklarationerne, men dialogen alene er utrolig effektiv.
Agri Nord: Der er i 2011 kommet en rapport om pil. Det kunne være en god ide til reduktion af kvælstof og et godt værktøj i forbindelse med indsatsplanen.
Grundvandssamarbejdet: Det var også vores udgangspunkt, men nærmere undersøgelser
viser, at pil har så stort et vandforbrug, at der ikke dannes grundvand på de pågældende
arealer. Dvs. hvis der plantes pil på de områder, hvor grundvandet skal beskyttes, bliver
resultatet, at der slet ikke dannes noget grundvand.
Agri Nord: Var det ikke den samme historie som med skovrejsning for år tilbage?
Grundvandssamarbejdet: Det kan man sige, og tilsvarende bør der heller ikke plantes nåletræer i disse områder.
Gunderup Vandværk: I forbindelse med spørgsmålet om andelen af sort jord, så er der
kommet nye regler, der resulterer i, at arealerne sprøjtes i stedet, hvilket vel ikke er hensigtsmæssigt? Hvad frygter I mest – nitrat eller pesticider?
Grundvandssamarbejdet: Begge dele! Uanset hvilket stof, der overskrider grænseværdierne, så er resultatet, at vandværket må lukke.
Side 3 af 6
Forsyningsvirksomhederne: Det er reelt det samme, hvis der er tale om stoffer fra nedsivningsanlæg eller olietanke.
Agri Nord: Hvad er jeres forslag til målsætningerne? Er det de samme som hidtil?
Forsyningsvirksomhederne: Hvis vi kan få andre forslag, er vi åbne for det.
Agri Nord: Ved målsætningen for udvaskning af nitrat på 25 mg/l er der kun mulighed for
græs eller skovrejsning. Kunne målsætningen for udvaskningen fra rodzonen ikke øges til
33 mg/l? Så ville landmændene have mulighed for fx vårsæd. Dermed vil de kunne opretholde en del af den oprindelige bedrift.
Grundvandssamarbejdet: Hidtil har der været mulighed for at få 50 mg/l-deklarationer i
områderne længere væk fra boringerne, men der er endnu ingen, der har været interesseret i det. Tættest på boringerne er det nødvendigt at være meget restriktiv.
Arndrup Vandværk: Hvor måles de 25 mg/l?
Forsyningsvirksomhederne: Det er udvaskning fra rodzonen, der er tale om.
5 Orientering fra Vandværkerne om fremtidige indvindingsplaner
I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen ønsker Forsyningsvirksomhederne, at
indsamle relevante informationer fra vandværkerne, så som fx oplysninger om forsyningsstrukturen og overvejelser om grundvandsbeskyttelse. Som følge heraf fremlagde mødedeltagerne en kort gennemgang af eget vandværk.
Gudumholm Vandværk (og VSK): Vi har stigende nitratindhold, hvilket dog er blevet afhjulpet af nye pumper. Vi har naturligvis stor interesse i vandkvaliteten ved VSKGudumholm. Vores opfattelse er, at bare landbruget søger små ændringer, så får de lov til
alt. Der er en landmand med arealer tæt på VSK’s kildeplads, hvor vi efter en dialog er endt
med, at han er nede på en udvaskning på 30 mg/l. Det beror nok også i høj grad på, at han
selv bor for enden af bakken, og selv har en boring, og derfor selv har en direkte interesse i
det. Vores alternativ er en boring i Romdrup Ådal. Vi har ikke pesticider i vandet. Gudumholm vandværk kører, så længe det kan.
VSK: Vi har 5 boringer på toppen. Alle grænseværdier overholdes, men der er ingen ilt i
råvandet. Alligevel er der ilt hos forbrugerne – trods tryksystem hele vejen. Der er lavet
ringforbindelse til alle vandværkerne i gammel Sejlflod kommune.
Nøvling Vandværk: Brønd og boring er gammel og er ikke udført ordentligt. Der har været
et par enkelte nitratoverskridelser. Vi har overvejet en ny boring 15 m fra den gamle, men
opgivet. Der er forsøgt at holde 6 dages pause, hvilket resulterer i et tydeligt fald i nitratindholdet. Vi mener derfor, at grundvandet i sig selv overholder grænseværdien for nitrat.
Vi ved ikke, hvad vi gør nu.
Side 4 af 6
Storvorde Vandværk: Vi har 4 boringer midt i byen, og vi har ikke planer om nye. Vi har
erfaret, at forsyningen kan opretholdes ved 2 boringer alene, så vi giver dem 14 dages
pause, og det hjælper på nitratindholdet.
Fjellerad og Arndrup Vandværker: indvindingen fra Fjellerad er opgivet, og Arndrup er
endnu ikke i drift. Nitratindholdet fra Arndrup er under 15 mg/l, men nikkelindholdet har
drillet. Der var oprindeligt 2 filtre i boringen, men nu er det ene lukket af, og råvandet ser
nu godt ud – nu mangler vi bare at tætne rentvandstanken. Der forventes nye analyser
medio oktober. Der er 5 vandværker, der er gået sammen om Arndrup vandværk, og der
er ringforbindelse mellem alle værkerne.
Gunderup Vandværk: Ingen planer. Når indvindingen skal ophøre, kobles vi blot på
Arndrup.
Nr. Kongerslev Kær Vandværk: Blev lukket for 8 år siden, og siden da har vi købt vand fra
VSK.
Oppelstrup Vandværk: Boringerne er fra 1953, men for 5 år siden var de gennemtærede.
Der er derfor etableret nye boringer ca. 3 meter derfra. Vandkvaliteten er den samme. Vi
har svagt stigende vandforbrug. Når vi modtager vand fra Arndrup, smager det anderledes.
Der er problemer med vandafledningen i området, og boringerne er derfor hævet for at
tage hensyn til dette. I bør komme ud og se forholdene under tøbrud!
Forsyningsvirksomhederne: Vi har været der ude.
Gudumholm Vandværk: Det er et stort problem, at kommunen har valgt at nedprioritere
oprensningerne i grøfterne.
Aalborg Forsyning, Vand A/S: I det aktuelle område har vi følgende kildepladser: Ferslev,
Kongshøj, Brunsted-Engkilden. Desuden forventer vi at få en tilladelse til indvinding fra
Lundby Krat i år og forventer derfor, at den kommer til at indgå i indsatsplanen. På lidt
længere sigt forventer vi at komme til at indvinde fra en ny kildeplads i Volsted Plantage.
6 Eventuelt
Agri Nord: Hvor er I henne mht. målsætningerne?
Forsyningsvirksomhederne: Vi har ikke fastlagt os endnu, men har redskaberne til det.
Grundvandssamarbejdet: Hvilke muligheder får landbruget, hvis målsætningen til nitrat lempes, mens pesticidmålsætningen fastholdes?
Agri Nord: Der er kun mulighed for økologisk okseopdræt, men landbruget har også
brug for foderproduktion.
Side 5 af 6
Landbo Nord: Restriktionerne på landbruget påvirker hele landskabsstrukturen. Hvor
skal disse ”stepper” være?
Grundvandssamarbejdet: Skov er også en mulighed – det behøver ikke være græs det
hele.
Forsyningsvirksomhederne: Der skal naturligvis findes løsninger. I Aalborg Sydøst, hvor
grundvandssamarbejdet har forhandlet deklarationer, har der været en vis interesse
for at skabe bynære naturejendomme. Denne interesse er ikke nødvendigvis den
samme i VSK’s område.
Agri Nord: Skovrejsning er måske en mulighed for arealer i størrelsen 10 ha, men ikke
for hele bedrifter på 100 ha, der bliver omfattet. Tilsvarende er det et problem, at det
ikke er muligt at opbevare sprøjtemateriel på ejendomme, hvor det fx kun er 1/3-del
af det samlede areal, der er omfattet at restriktionerne.
Nr. Kongerslev Kær Vandværk: Nu har landbruget betalt nok – Nu må det være parcelhusejernes tur!
Grundvandssamarbejdet: Vi ønsker også at parcelhusejerne deltager i grundvandsbeskyttelsen – men vi har ingen lovmæssig hjelm til det. Der er kun lovgrundlag til at
begrænse landbrugets udledning.
Arndrup/Fjellerad Vandværk: Hvorfor behandles alle stoffer over en kam? Hvorfor ikke
være mere specifik i begrænsningen?
Grundvandssamarbejdet: Trods varslingssystemer, så finder man stoffer i grundvandet, som ikke burde være ved regelret brug. Ud fra et forsigtighedsprincip bør alle
stoffer forbydes. Prisen for at flytte boringer er høj.
Knud Sloth, Forsyningsvirksomhederne, takkede for fremmødet og de mange kommentarer.
De præsenterede power points er vedhæftet referatet.
Side 6 af 6