1. No category

AOF´s start i Gentofte kommune
··· ···
Jubilæumsskriftet er forfattet af L.V. Andersen
tidligere skoleleder, formand og nuværende æresmedlem af AOF bestyrelse
··· 2 ···
”Lær ham arbejderen”, citat af Louis Pio fra 1871.
1879 stiftedes Arbejderes Læsekreds, som både udlånte bøger, åbnede læsestuer
og arrangerede koncerter, foredrag m.m.. De første arbejderskoler dukkede herefter
op i de større byer. I 1922 besluttede Socialdemokratiets hovedbestyrelse at nu
måtte der facon og struktur på arbejderoplysningen, og et udvalg blev nedsat med
repræsentanter fra partiet, De Samvirkede Fagforbund m. fl.. På partikongressen i
september 1923 besluttede man at stifte Arbejdernes Oplysningsforbund, og den
9. januar 1924 var stiftelsesprocessen afsluttet med C.V. Bramsnæs som formand
og Harald Jensen som sekretær.
Den første store aktivitet AOF gennemførte var en landsomfattende foredragsvirksomhed over emnet ”Det danske samfund”. Det blev til 953 foredrag med 55.000
tilhørere. AOF studiekredse var kommet godt i gang, og langsomt startede der aftenskoler i de større byer. I alt kom man i den første sæson op på 56.000
deltagere i AOF.
Den første aftenskolelov ”Lov om tilskud fra staten og skolefondene til ungdomsskoler og aftenskoler” blev vedtaget 19. marts 1930. Lønnen til aftenskolelærere blev
2,90 kr., hvor staten betalte 2,40 kr. under forudsætning af, at kommunen eller andre
betalte 0,50 kr.. Denne 2-deling af tilskuddet holdt sig helt frem til folkeoplysningslovens vedtagelse, hvor hele tilskuddet blev pålagt kommunerne. 1930-loven fastholdt
et gratis-princip, mens nyere tiders lovgivning har indført brugerbetaling.
Den positive start med bl.a. foredrag, studiekredse og aftenskolekurser har medvirket til, at der i de politiske kredse var fremsynede personer, der følte interesse
for sagen. Det var også tilfældet i vores område, og på de følgende sider fortælles
historien om AOF´s start i Gentofte kommune og lidt om Gladsaxe og LyngbyTaarbæk.
··· 3 ···
4
AOF Gentofte
STUDIEKREDSE OG FOREDRAG.
På Gentofte socialdemokratiske kredsorganisations repræsentantskabsmøde den
22. maj 1924 behandlede man en henvendelse fra Arbejdernes Oplysningsforbund om
nedsættelse af et lokalt oplysningsudvalg, og efter kredsformanden, kommunelærer
Svanholm Nielsens forslag, kom dette udvalg til at bestå af 3 medlemmer fra de
politiske og 2 fra de faglige organisationer. De 3 førstnævnte valgtes straks, nemlig
kommunelærer Svanholm Nielsen, Hellerup, adjunkt Østergaard, Ordrup og arbejdsmand Ejner Leth, Ordrup. Senere valgte de faglige organisationer murer Braunschwieg
og tømrer Harald Christensen.
I efteråret 1924 afholdtes nogle møder rundt om i kredsen. Man ønskede at vække
interesse for studiekredse, da det navnlig var dem, Gentofte-udvalget skulle
beskæftige sig med, idet kredsorganisationen fortsat skulle forestå den foredragsvirksomhed, der gennem flere år med held var blevet gennemført.
Der var kun ringe tilslutning til oplysningsudvalgets møder, og årsagen var vel
nærmest den, at man ikke vidste, hvad en studiekreds egentlig var. Det lykkedes
dog at få dannet én kreds, der begyndte med en gennemgang af forfatteren Martin
Andersen Nexøs liv og produktion, ligesom man ind imellem behandlede forskellige
aktuelle spørgsmål. Studiekredsen fik gratis lokaler og bøger på Ordrup bibliotek,
og kommunebibliotekar Landt deltog med stor interesse i møderne og var yderst
imødekommende m.h.t. anskaffelse af bøger, der var ønskelige til formålet. Studiekredsen fortsatte vinteren 1925-26 med emnet: Socialiserings-spørgsmål.
På kredsorganisationens repræsentantskabsmøde den 18. november 1925 blev følgende
valgt til oplysningsudvalget: Arbejdsmand Ejner Leth, Ordrup, værkmester Emil Jensen,
Hellerup og postbud J. C. Andersen, Gentofte. Tidligere havde de faglige organisationer
valgt snedker Hilding Hansen, Jægersborg, og murer Jørgen Christensen til udvalget.
Efterfølgende konstituerede udvalget sig med postbud J. C. Andersen som formand.
Han blev efterfølgende genvalgt i september 1926 og ligeledes genvalgt i 1927.
··· 4 ···
På kredsrepræsentantskabsmødet den 20. maj 1926 foreslog formanden, at også
Vangede socialdemokratiske vælgerforening fik en repræsentant i udvalget, og
foreningen valgte efterfølgende arbejdsmand Edv. Frederiksen til udvalget.
I vinteren 1926-27 blev der etableret en studiekreds med emnet: Ib Kolbjørns
Socialismens Teori. Hvert møde i studiekredsen begyndte med oplæsning af et digt
og sluttede med en sang. Af protokollen fra de første år fremgår det, at de faglige
organisationer også dengang selv etablerede egne studiekredse, og som nævnt tidligere
forestod kredsorganisa-tionen den politiske mødevirksomhed.
På repræsentantskabsmødet den 5. oktober 1927 blev der imidlertid skabt enighed
om, at oplysningsudvalget kunne arrangere regelmæssig mødevirksomhed vinteren
igennem, og at møderne skulle have en almendannede karakter og holde sig den
socialistiske samfundsopfattelse for øje. Ligeledes blev det på mødet fastslået, at
oplysningsudvalget fremover skulle benævnes Arbejdernes Oplysningsforbund for
Gentofte kommune.
På et bestyrelsesmøde den 19. oktober 1927 blev det vedtaget, at man i efteråret
planlagde fem kulturelle mødeaftener med forfatteren Harald Bjergsted, overlærer
Valdemar Kirkegaard, forfatteren Olaf Linck og adjunkt Holger Frederiksen. Om
nævnte aftener blev gennemført fremgår ikke af protokollerne, idet der fra januar
1928 er en stilstandsperiode frem til maj 1932, hvor Vangede socialdemokratiske
forening på kreds-organisationens repræsentantskabsmøde den 19. maj fremsatte
forslag om at genoprette AOF. Forslaget blev vedtaget og på et efterfølgende møde
blev Hans Carlsson, Vangede valgt som formand.
··· 5 ···
6
AFTENSKOLENS START
På bestyrelsesmødet den 2. august stillede Hans Carlsson forslag om oprettelse af en
aftenskole for vinteren 1932-33, idet man i henhold til aftenskoleloven af 19. marts
1930, nu kunne få 2,90 kr. i tilskud til lærerlønnen, hvis det enkelte hold i gennemsnit
blev besøgt af 10 elever.
Undervisningsplanen for aftenskolen bestod af emnerne: Dansk, samfundslære,
kooperationen, fagbevægelsen og industriudviklingen, socialismens historie og socialdemokratiets program og politik. På et efterfølgende møde med repræsentanter fra de
faglige organisationer blev resultatet, at man udsatte tanken, da fagforeningerne p.g.a.
den store arbejdsløshed
var hårdt spændt for.
Bestyrelsen fortsatte derfor arbejdet med studiekredse, foredrag og lign., men forsøgte også som noget nyt at få en studiekreds i tysk godkendt under aftenskoleloven.
Skolekommissionen anbefalede ansøgningen, men et flertal i kommunalbestyrelsen
mente ikke, at der var tale om virkelig undervisning, men om studiekredsarbejde.
Fra skoledirektionen fik man først svar den 1. april (ansøgningen var indsendt den
1. november) og her var motiveringen en anden; man mente ikke, at læreren var
kvali-ficeret. For at prøve afslagets lovlighed fremsendte man gennem Landsforbundet
en klage til Undervisningsministeriet over afgørelsen. Afgørelsen på klagen fremgår
desværre ikke af de efterfølgende protokollater.
Iflg. beretningen for sæsonen 1939-40 fremgår det, at man efter mange års forsøg
endelig havde den glæde, at én af sæsonens studiekredse blev godkendt i henhold til
aftenskoleloven. Man fulgte succesen op, og det fremgår, at det lykkedes, idet der i
1942-43 blev godkendt fem studiekredse under aftenskoleloven.
Antallet af studiekredse under aftenskoleloven var stigende i de efterfølgende sæsoner
og omfattede bl.a. Fagregning, dansk, engelsk, sundhedslære, havebrug, organisationskundskab, kommunalkundskab og aktuelle emner.
I 1935 blev Hans Carlsson afløst som formand af Hans Jensen frem til 1936, hvor
S. Levinson blev nyvalgt som formand og virkede som sådan frem til 1940, hvor han
blev afløst af Th. Johansen til 1942.
··· 6 ···
Fra 1942 til 1949 var Arbejdernes Oplysningsforbund i Gentofte inde i en stabil
periode med K. Brøsch som formand, og i maj 1949 kunne AOF fejre sit 25 års
jubilæum. Det var en stor glæde for AOF, at kommunen i den anledning gav et tilskud
på 500 kr., som en offentlig anerkendelse af den indsats AOF havde ydet de første
25 år inden for det almene folkelige oplysningsarbejde.
I jubilæumsåret havde der været afholdt 18 studiekredse og kurser, heraf 13 under
aftenskoleloven med 314 deltagere og 554 undervisningstimer. I forhold til året før
var der tale om en fremgang på 3 studiekredse og 67 deltagere. På jubilæumsmødet
ønskede K. Brøsch ikke at fortsætte og takkede for gode arbejdsrige år. hvorefter
Kroman Kristensen blev valgt til ny formand og forblev formand frem til årsmødet
den 18. august 1959, hvor han blev afløst af Kaj Petersen, der virkede frem til
16. september 1963, hvor han blev efterfulgt af Carl Kryger.
Fra sæsonen 1950-51 modtog afdelingen et årligt administrationstilskud fra kommunen
på 500,00 kr. Beløbet blev fra 1957-58 forhøjet til 750 kr. og fra sæsonen 1963-64
ydede kommunen tilskud til aftenskolelederne efter lovens bestemmelse, og beløbet
til AOF det første år var på 2.664 kr., men samtidig bortfaldt det kommunale administrationstilskud.
På årsmødet den 20. maj 1965 blev Carlo Kryger afløst af Therese Hansen, der
forblev formand frem til den 12. juni 1970 og hun fungerede samtidig som leder af
AOF Gentofte indtil 1969.
SAMARBEJDE MELLEM AOF-AFDELINGER
I sæsonen 1964-65 blev der løbende ført drøftelser om oprettelse af et fælles aftenskolekontor for afdelingerne Gentofte, Ballerup/Måløv/Skovlunde og Gladsaxe.
Fælleskontoret blev etableret på Egegård skole fra juni 1965, og fra maj 1966 kom
også Herlev-afdelingen med i fællesskabet. Dette samarbejde fungerede frem til maj
1968, hvor Ballerup/Måløv/Skovlunde og Herlev etablerede eget kontor på Lundebjergskolen i Skovlunde. De blev senere, fra april 1969, til sektion 2 under AOF
Storkøbenhavn. Gentofte og Gladsaxe bevarede fælleskontoret, og udbyggede samarbejdet med udsendelse af fælles program for sæsonen 1968-69.
··· 7 ···
8
I disse år var der en løbende debat mellem AOF-afdelingerne i Københavns amt og
AOF København og Frederiksberg om et nærmere samarbejde for at styrke AOF´s
indsats i hovedstadsområdet. Samarbejdet blev under betegnelsen AOF Storkøbenhavn konfirmeret på et stiftende repræsentantskabsmøde den 21. juni 1968 og den
nye afdeling blev opdelt i 5 geografiske sektioner. På et fælles repræsentantskabsmøde for Gentofte og Gladsaxe den 28. maj 1969 godkendte begge afdelinger at
indgå i AOF Storkøbenhavn jfr. de dertil forelagte vedtægter.
AOF-afdelingen i Lyngby-Taarbæk godkendte ligeledes den nye struktur og de 3
afdelinger dannede jfr. vedtægterne således sektion 4 under AOF Storkøbenhavn.
Sektionen fik kontor i den tidligere Blindeskole på Sorgenfrivej 3 i Lyngby med L.V.
Andersen som leder. Afdelingerne bevarede indtil videre hver deres egen bestyrelse.
Det viste sig imidlertid ret hurtigt, at samarbejdet mellem afdelingerne og den politiske ledelse af AOF Storkøbenhavn ikke fungerede tilfredsstillende, og allerede på et
repræsentantskabsmøde i AOF Storkøbenhavn den 4. maj 1970 blev det vedtaget at
suspendere vedtægterne samtidig med, at man opfordrede til at etablere selvstændige
AOF-afdelinger inden for den enkelte sektioners lokale områder.
På et fælles repræsentantskabsmøde for AOF Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk
den 12. juni 1979 var der enighed mellem afdelingerne om at fortsætte det hidtidige
samarbejde i en selvstændig afdeling (den nuværende struktur) i henhold til det fremlagte forslag til nye vedtægter. Afdelingen skulle fortsat have kontor på Sorgenfrivej
med L. V. Andersen som skoleleder.
Peder Kjeldsen blev valgt som formand for afdelingen og i henhold til vedtægterne
skulle hver afdeling have 3 repræsentanter i bestyrelsen, hvortil følgende blev valgt:
Gentofte: Therese Hansen, Aage Hansen og Harry Dorff Petersen
Gladsaxe: Ove Madsen, Poul Erik Svarre og Johannes Carlsen
Lyngby-Taarbæk: Børge Seeger, Randi Niclasen og Orla Olsen.
Aftenskoleloven af 1930 bevirkede landet over stor fremgang, således havde AOF i
1956 på landsplan ca. 800 studiekredse med ca. 11.500 deltagere, ca. 4.300 aftenskolekurser med ca. 122.000 deltagere, ca. 1800 foredrag og ca. 570 kulturaktiviteter
med omkring 137.000 deltagere.
··· 8 ···
FRITIDSLOVEN.
En ny fritidslov skulle afspejle denne udvikling og skulle omfatte aftenskole- som
foreningsvirksomhed. Der blev derfor i 1962 nedsat et udvalg, der skulle overveje
voksenundervisningens struktur og vilkår og fag, med det formål at komme med et
udkast til en helt ny lov. Udvalget blev hurtig døbt aftenskolekommissionen og efter
mange og lange drøftelser blev kommissionens udkast i 1968 til lov om fritidsundervisning m.v.
I august 1969 træder loven i kraft, og den blev i daglig tale kaldet verdens bedste
fritidslov, fordi den automatisk udløste tilskud fra det offentlige, hvis man kunne samle
12 deltagere til undervisning. I starten skulle deltagerne alene betale et administrationsgebyr, medens det offentlige udredte udgifterne til såvel leder- som lærerløn.
Fritidslovens succes bevirkede imidlertid stor politiks interesse især med hensyn
til det økonomiske, og allerede året efter indførte man brugerbetaling, der skulle
bidrage til dækning af leder- og lærerlønnen, og i resten af fritidslovens levetid blev
det næsten en årlig tilbagevendende begivenhed enten at regulere tilskuddets størrelse
eller indføre andre begrænsninger.
Verdens bedste fritidslov fremstod til sidst temmelig forpjusket.
Trods denne sidste bemærkning skal der fremhæves et par meget vigtige elementer i
fritidsloven, der har haft og har stor betydning for vort område.
I loven var der anført, at såfremt en aftenskole over en sæson kom over 7.500
undervisningstimer, kunne man ansætte en fuldtids skoleleder, - og kom man yderligere over 8.500 timer, kunne der ansættes pædagogisk medhjælp for det resterende
timetal.
Efter drøftelser med de tre kommuner påtog Gladsaxe-afdelingen at ansætte en fuldtidsleder samt pædagogiske medhjælp, hvilket var en utrolig styrkelse af aftenskolernes arbejde og muligheder, - og set i den sammenhæng er det fortsat verdens bedste
fritidslov!
··· 9 ···
AOF Gladsaxe
I Gladsaxe dannedes i 40´erne Arbejdernes Oplysningsudvalg i Gladsaxe kommune.
Af protokollerne fremgår det, at oplysningsudvalgets aktiviteter, studiekredse og
aftenskolehold, blev administreret af Gladsaxe Kommunes Fortsættelseskursus
(GKF). Det fremgår endvidere, at der i oktober 1946 blev anmeldt 8 studiekredse,
og at det specielt var studiekredse, som oplysningsudvalget omtalte.
Ved et forretningsudvalgsmøde 28. august 1947 hos lederen af GKF, SchirmacherJensen, blev det besluttet, at der i vedtægterne skulle ske en navneændring fra
Arbejdernes Oplysningsudvalg til AOF Gladsaxe.
I august 1948 blev Emilius Andersen valgt til formand, og man besluttede, at AOF´s
program fortsat skulle udsendes sammen med programmet for GKF. Emilius Andersen
blev i 1954 afløst som formand af K.K. Christensen.
På AOF´s repræsentantskabsmøde den 28. april 1959 fremgik det af formandens
beretning, at der havde deltaget 505 kursister på 27 hold i vinterens aftenskole,
hvilket indgik i GKF´s kursus- virksomhed. Det drøftedes i øvrigt på dette møde, om
man skulle fortsætte samarbejdet med GKF eller arbejde selvstændig ligesom FOF. Af
økonomiske grunde var der enighed om, at fortsætte samarbejdet med GKF endnu
en periode.
K. K. Christensen afgik som formand og Peter Kjeldsen blev enstemmigt valg som ny
formand og det blev starten på en ny æra for AOF Gladsaxe.
På repræsentantskabsmødet den 9. maj 1960 var der efter en drøftelse enighed om,
at AOF fra sæsonen 1960-61 skulle være en selvstændig afdeling og nye vedtægter
blev derefter vedtaget. Følgende blev valgt til bestyrelsen: Formand Peder Kjeldsen,
kasserer K. Andersen, næstformand K. List, sekretær H. Skorstensgård, til revisor
og revisor suppleant: E. Fjord og Jens Skallebæk og til bestyrelsen i øvrigt: Alex
Christensen og Poul Jeppesen.
··· 10 ···
11
AOF Lyngby-Taarbæk
Af referatet fra repræsentantskabsmødet maj 1964 fremgår det, at sæsonen 1963-64
var AOF i Lyngby-Taarbæk 40-tyvende sæson, hvilket vil sige, at også AOF LyngbyTaarbæk kan fejre 90 års jubilæum med sæsonen 2013-14.
Desværre har det ikke været mulig at finde protokoller længere tilbage end til
februar 1951, hvorfra det fremgår, at Ketill Tønnesen var formand frem til 1958,
hvor Einar Johansen blev ny formand. Han blev afløst allerede i august 1959 af Ejnar
Nielsen, der i 1961 blev afløst af Børge Seeger, der fortsatte som formand frem til
den nuværende organisation blev etableret i juni 1979.
I de første mange år, ja helt frem til 60-erne, var det almindelig praksis i de mindre
afdelinger, at formanden også varetog det administrative arbejde, måske med lidt
hjælp i nogle perioder.
Det har desværre vist sig, at en del protokoller fra denne tidlige periode – måske af
den grund - er gået tabt for eftertiden. Det er desværre sket for Lyngbys vedkommende, hvilket er meget beklageligt.
AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk
Det er vel ikke en helt forkert vurdering, at ”Loven om fritidsundervisning m.v.” – i
daglig tale kaldet ”Fritidslovens af 1969” – skabte store forventninger og muligheder.
Den efterfølgende succes bevirkede desværre også hurtigt, at loven fik politiskøkonomisk interesse, så man allerede i 1970 fravalgte 1930-lovens gratis-princip og
indførte brugerbetaling.
Tiden efter 1969 er kendetegnet ved stort engagement og iderigdom i aftenskolerne,
og der udvikledes en række nye tilbud, som bliver så betydningsfulde, at de over
årene overføres til selvstændig lovgivninger, som desværre førte til, at aftenskolerne
gled helt ud af billedet som aktører på disse områder.
Der skal blot nævnes følgende: Forberedelseskurserne til folkeskolens afgangsprøver
(VUC), den kompenserende specialundervisning og dansk for voksne indvandrere,
der er overgået til særligskilt lov og i nogle tilfælde til langt strammere økonomiske
vilkår.
··· 11 ···
I efteråret 1983 startede AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk som én af de
første i landet et daghøjskoleforløb i Gladsaxe.
Det blev starten på et tilbud fortrinsvis til ledige om at komme på et fuldtids- og højskolelignede forløb på 8–16 uger i dagtimerne.
Undervisningen bød på både boglige og kreative fag, og undervisningen blev i starten
etableret under fritidsloven med det pæne ekstratilskud til ledige, som Gladsaxe på
det tidspunkt gav. Prisen i starten var kun 110,00 kr.
Siden fik daghøjskolerne deres egen lov med statslig finasiering – og endnu senere blev
de lagt ud til kommunerne. Herefter fik daghøjskolerne væsentlige forskellige vilkår og
opgaver, og mange daghøjskoler skiftede navn til AOF Job og Uddannelse, da opgaverne i højere grad blev vejledning og afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, hvor det
tidligere bestod af egentlig undervisning. Højskoletanken gled lidt i baggrunden.
I maj 1984 vedtog Folketinget et 10 punkts-program for voksenundervisning og folkeoplysning. Et forsøgsprogram som blandt andet gav midler til at afdække mulighederne
for undervisning på arbejdspladsen. AOF kørte således et landssækkende projekt om
”Betalt Frihed til Uddannelse”, hvor også vor afdeling indgik og fik etableret et undervisningsforløb på GNT Telematik på Telefonvej i Søborg. Ligeledes startede et samarbejde med VUC og Gladsaxe kommune om opkvalificering af plejehjemsassistenter.
Det var en tid, hvor der opstod mange spændende folkeoplysende initiativer på tværs
af sædvanlige grænser.
Med resultaterne fra 10-punktprogrammet blev startskuddet givet til nye love for
aftenskoler og daghøjskoler. Allerede i 1985 nedsættes et udvalg, der skal forberede
ny lovgivning på det folkeoplysende område.
Den 11. januar 1990 fremsættes 2 lovforslag: ”Lov om støtte til folkeoplysning” og
”Lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler”. Lovene vedtages i maj
1990 til ikrafttrædelse 1. januar 1991.
··· 12 ···
13
Det nye årtusinde
I 2000 vedtages loven om ” Forberedende voksenundervisning (FVU) ” der er et
gratis tilbud til alle voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller
regne. Denne undervisning lå i amterne, der også havde ansvaret for den kompenserende specialundervisning.
På folkeoplysningsområdet sænkede man i 2002 tilskuddet til maximalt at måtte udgøre 1/3 af lærer-leder-lønudgifterne, dog højere for handicappede samt særlige hold.
Det betød endnu højere deltagerbetaling, og der kunne da også efterfølgende konstateres et fald i aktiviteterne.
Hvor folkeoplysningen i løbet af 1990-erne have omkring 8.500-9.500 holdkursister
hvert år, fordelt med omkring
6.000-6.500 i Gladsaxe • 1.200-1.600 i Lyngby-Taarbæk • 1.000-1.400 i Gentofte
er tallene for 2013 henholdsvis
3.700 i Gladsaxe • 1.200 i Lyngby-Taarbæk • 1.690 i Gentofte.
Nedgangen i vore aktiviteter skyldtes ikke alene ovennævnte prisstigning, men
endnu mere vores muligheder for benyttelse af diverse lokaler på folkeskolerne. Ved
moderniseringen af disse glemmer man at tage hensyn til folkeoplysningens mange
kursister og deres ønsker.
Daghøjskoleloven ophører i 1992 og daghøjskolevirksomheden bliver et særskilt
kapitel i folkeoplysningsloven med en ren kommunal finansiering. For mange daghøjskoler bevirkede denne lovændring, at skoler måtte nedlægges og de blev vel aldrig
den succes, som vi var mange, der havde håbet.
I 2009 blev amterne nedlagt. Det betød, at den kompenserende specialundervisning
blev lagt ud til kommunerne, men ordblindeundervisningen fortsatte dog i AOF, da
den lovmæssig blev lagt sammen med FVU under staten. Begge områder blev lagt ud
i de lokale VUC-afdelinger, og folkeoplysende organisationer kunne efter udbud
tildeles en driftsaftale, hvilket vor afdeling umiddelbart fik på ordblindeområdet – og
siden 2013 også på FVU-området med både læsning og matematik. Indsatsen på disse
områder prioriterer vi meget højt.
··· 13 ···
AOF i dag
Efter 90 år er AOF stadig en levende og aktiv folkeoplysningsorganisation i det
lokale samfund, der tilbyder mange spændende aktiviteter, lige fra grundlæggende
færdigheder i f.eks. dansk, fremmedsprog og edb, til bevægelse, kreative fag, foredrag
og debatskabende arrangementer, der alle på deres måde medvirker til berigelse af
menneskers liv, og dermed også berigelse af det danske samfund.
Vi kan – ved en lejlighed som denne – ikke nok fremhæve værdien af den arbejdsindsats som vore skiftende skoleledere, medhjælpere og lærere har ydet i de 90 år,
der er gået. Uden jeres indsats og tillid, kunne vi ikke stå her i dag og ønsket
hinanden tillykke.
Tak til vore kommuners skiftende fritidsforvaltninger for den tillid og støtte, vi har
modtaget gennem årene.
Tak til vore faglige og politiske organisationer for en altid loyal holdning til vort arbejde.
Når vi i dag markerer vort 90 års jubilæum og ser tilbage på årene, der er gået, så er
det vel i virkeligheden en fantastisk udvikling, vi har været med til, og vi kan måske
alligevel med en vis stolthed svare, at vi har levet op til citatet:
”Lær ham arbejderen …”
Jubilæumsskriftet er forfattet af L.V. Andersen
tidligere skoleleder, formand og nuværende æresmedlem af AOF bestyrelse
··· 14 ···
Nuværende bestyrelse:
Bent Greve, formand
Hans-Christian Kirketerp-Møller, næstformand
Christian Jespersen
Jørgen Søgaard-Hansen
Kai Andersen
Tom Nordvi Jensen
Tony Schapiro
Jonna Gredsted, lærerrepræsentant
Bjarne Sørensen, suppleant
Leif Erritsø Nielsen, suppleant
Leif V. Andersen, æresmedlem
Nuværende medarbejdere på kontoret:
Anne-Marie Sejer, skoleleder
Helena Vangdrup, seniorkonsulent
Henriette Loft, kursussekretær
Lisbeth Everland, bogholder
Lene Burup, ORD
Vibeke Nyeng, FVU
··· 15 ···
AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk
··· 16 ···