Beboerinformation – EKSTRA fsb – afd. 1-35 Bellahøj – En bolig på toppen af København 15. december 2014 Til beboerne med bil og varevogne AFDELINGSBESTYRELSEN & EJENDOMSKONTORET har i længere tid modtaget rigtigt mange henvendelser fra beboere om de mange klart ulovligt parkerende biler – særligt op langs hækken ud for VED BELLAHØJ NORD 5. Skulle du - eller en af dine gæster – være en af de efterhånden mange, der holder ulovligt parkeret op langs hækken, gør vi hermed opmærksom på, at der ikke kun er tale om en overtrædelse af afdelingens husorden. Det er også en overtrædelse af færdselslovens § 121, stk. 1, hvor af det bl.a. fremgår, at Politiet eller Center for Parkering kan pålægge en parkeringsafgift. Holder man endvidere foran bommen – f.eks. ud for Ved Bellahøj Nord 5 så er det derudover også en overtrædelse af brandvedtægten, idet ambulancer og brandkørertøjer frit og uhindret skal kunne komme til med deres køretøjer såfremt der opstår en situation – det være sig en tilskadekomst eller brand. På den baggrund har vi henvendt os til Københavns Politi og Center for Parkering i København om problemet. Vi har derfor en forventning om, at myndighederne nu fremover oftere kommer forbi med ”bødeblokken” og udsteder en afgift for ulovlig parkering udenfor de afmærkende felter. Med venlig hilsen AFDELINGSBESTYRELSEN/EJENDOMSKONTORET NB. Er der på vejstykket Ved Bellahøj Nord ikke nogen ledige parkeringspladser, så er der det som oftest på Bellahøjs område ud mod Bellahøjvej, hvor der må parkeres på begge sider af vejen. Beboerinformation EKSTRA bilister – afd. 1-35 fsb Bellahøj. Husk iøvrigt at afdelingens hjemmeside - www.bellahoej.net - løbende opdateres.
© Copyright 2024