Mediabureauet IUM søger studentermedhjælper

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.
Af Dan Toke, Christian Aalling & Stig Pedersen (projektleder)
Den danske gymnasieverden prøver ihærdigt på blive klar til en ny digital kontekst. Det sker
gennem lokale, regionale og nationale udviklingsprojekter. Projekt e-læring indskriver sig i denne
række af tiltag som et af de største digitale udviklingsprojekter i disse år.
Projekt e-læring går i al sin enkelthed ud på at producere 42 e-læringsprodukter, som har karakter af
egentlige undervisningsforløb. Disse forløb skal kunne benyttes både til holdundervisning, blended
learning og fjernundervisning1. Hvert forløb skal dække ca. 10 procent af kerneydelsen i det
pågældende fag/niveau.
I Projekt e-læring indgår 8 gymnasiale skoler fra Region Hovedstaden (3 gymnasier og 5 VUC’er2).
De 8 skoler har tilsammen udpeget 42 lærere3, som skal stå for udarbejdelse af de 42 forløb
dækkende en bred vifte af gymnasiale fag (+ avu fag).
Projektet er støttet af Region Hovedstaden og UVM med hhv. 5 og 1 million. Dertil kommer
skolernes egen finansiering på ca. 9,5 million.
Projektvisionen er at udvikle materialer, som kan medvirke til at mindske frafald og få flere i gang.
En vision som skal ses i forlængelse af 95% målsætningen. Projektets fokus er i høj grad på de
unge fra uddannelsesfremmede miljøer - en gruppe af unge som er svære at nå med de tilbud vi kan
tilbyde i dag. Der skal med andre ord nye tiltag til – både indholdsmæssigt og strukturelt.
Projekt e-læring skal i løbet af projektperioden afprøve og udvikle nye undervisningsmidler som
kan:
• Skabe transformation til nye tider
1
Erfaringer med fuld digital tilrettelæggelse er vokset enormt de sidste små ti år, specielt på VUC’erne hvor
forskellige former for fleksibel tilrettelæggelse (fjernundervisning) er en succes. På eksempelvis Københavns VUC har
”flex’en” i 2012 et omfang svarende til mere end 20 procent af det samlede antal årskursister. Projekt e-læring tager
afsæt i bl.a. disse erfaringer, men har samtidig lige så stor fokus på den almindelige klasseundervisning og på
gymnasieundervisningen
2
De 8 skoler er: Brøndby Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Ørestaden Gymnasium, HF & VUC Nordsjælland, VUC
Lyngby, VUC Vestegnen, VUF og Københavns VUC
3
Efterfølgende vil der fra de 8 skoler yderlige blive efteruddannet 100 lærere med udgangspunkt i de 42 læreres
erfaringer og kurser.
1
•
Finde nye veje til øget gennemførsel
•
Inkorporere viden & forskning i digital undervisningstilrettelæggelse
•
Øge motivation & begejstring hos alle
•
Sikre digital almen dannelse hos kursister/elever
•
Inspirere på tværs af fag (videndeling)
Projektets organisering
Projektet kører i to år med afslutning juli 2013.
Et unikt træk ved projektet er ansættelsen af et team på syv af multimediedesignere, grafikere mv.
som bistår de 42 lærere i udviklingsarbejdet. De færdige produkter får med dette samarbejde et højt
teknisk, pædagogisk og designmæssigt udtryk, og skal ses som en erkendelse af at lærere er gode til
at undervise, men ikke professionelle, når det gælder den videre proces.
Når projektet slutter i 2013 vil der være udviklet digitale forløb svarende til ca. 20 % af
lærerplanernes krav i involverede fag.
I engelsk slutter vi med 4 forløb til b-niveau.
Projektet følges af en forskergruppe fra Århus Universitet (Center for Undervisningsudvikling
og Digitale Medier) og Danmarks Evalueringsinstitut.
Pædagogiske tanker
Den digitale tilgang er mangfoldig og i evig udvikling. Og vores kursister/elever er ikke samme sted
kulturelt og læringsmæssigt. Med det som ståsted tror vi at e-læring har følgende
udviklingspotentialer:
1. Den enkelte kursist kan i ro og mag selv arbejde med et fagligt materiale – i eget tempo. Og
ikke mindst gense forklaringer, modeleksempler, animationer, instruktioner mv.
2. Vi har som individer forskellig tilgang til læring. Vi kan opbygge et læringsmateriale med
forskellige læringstilgange.
3. Traditionelt er digitale læringsprodukter lukkede produkter, som hovedsagelig har en envejs
kommunikativ funktion. Den lærerende kan kun ”kigge på” og måske efterfølgende tjekke
læringsudbyttet ved en multiple-choice-test. Men selvfølgelig kan e-læring udvikles til
meget mere end det. Aktivitet og dialog er vigtig i den sammenhæng. Her vil der i de
kommende år komme et voksende fokus på muligheder med de sociale medier og web 2
teknologier. Og træne argumentation, bringe fagsproget i spil, afprøve sin egen forståelse af
stoffet osv.
4. Vi kan systematisk arbejde med konkret støtte (stilladsering). Vi kan gøre materialet
læsevenlig samtidig med at vi understøtter og forklarer det enkelte fags læsemåde - et felt
som giver problemer i dag. Vi har rigtig mange svage læsere på (især) VUC’erne.
Derudover oplever vi stort set i alle fag og på alle niveauer, at mange kursister mangler helt
basale studiekompetencer. Hvordan tager man brugbare notater, skaber overblik i et fagligt
stof og generelt arbejder med et fagligt materiale? Det er selvfølgelig altafgørende for at
2
5.
6.
7.
8.
udvikle faglighed og får nok ikke den vægt i undervisningen, det burde. Vores erfaring er, at
alle disse understøttende/stilladserende aspekter skal integreres i faget og introduceres i
forbindelse med gennemgang af det faglige materiale. Det er helt oplagt, at man i alle fag
udarbejder materialer, hvor faglighed og studiehjælp går hånd i hånd.
Arbejde med model-læring, hvor der på forhånd ligger kommenterede eksempler på
besvarelser mv. Her er mediet fleksibelt og giver nem adgang til mange eksempler samlet på
et sted og tilgængelige nu og her.
Motivation og nysgerrighed kan erfaringsmæssigt også skabes gennem brug af it. Og måske
er der især her en mulighed for at fange de unge drenge/mænd, som i frafaldssammenhæng
er en stor gruppe.
Både lærer og elevers ønsker og motivation går i retning af højere grad af aktiv deltagelse i
undervisningen. Envejs kommunikation er sjældent befordrende for engagementet. Mange
af de nyeste digitale værktøjer kan sætte aktiviteten i spil på nye måder..
e-læring kan skræddersyes til at implementere differentiering!
Konkret om de engelske forløb.
Specifikt til engelsk er der planlagt 4 forløb til b-niveau. To forløb er færdigproduceret og testes af
en række lærere pt. De sidste to forløb er i produktionsfasen.4. Dan Toke og Christian Aalling
gennemgår nedenfor de tre første forløb.
Famous Speeches og Hippies and the Summer of Love
Som ’gammel’ e-learning lærer har det været en stor oplevelse at producere e-learning forløb i
engelsk i samarbejde med de professionelle multimediedesignere, der er tilknyttet projektet. Det er
blevet til to forløb ”Famous Speeches” (som er færdigt) og ”Hippies and the Summer of Love” (som
forventes færdigt i januar 2013).
”Famous Speeches” indeholder en introduktion til
konjunktioner, sentence connectors og retorisk analyse og
tre taler af stigende sværhedsgrad som tekst, audio og
YouTube film (Shirley Chisholm: ”Equal Rights for
Women”, Barack Obama: “New Hampshire Primary
Concession Speech” og Martin Luther King: “The I Have a
Dream Speech”. I forbindelse med talerne er der gloser,
arbejdsspørgsmål, interaktive opgaver og YouTube
instruktioner og inspirationsvideoer. Endelig er der en
afsluttende modulopgave, som gør materialet velegnet som
e-learning modul, men ”Famous Speeches” kan også benyttes i almindelig klasse og
4
Bag udviklingen af de 4 forløb står: Dan Toke fra HF & VUC Nordsjælland, Kirsten Hundahl fra
Vestegnens VUC, Martin Lønstrup fra Rysensteen Gymnasium og Christian Aalling fra Københavns VUC
3
holdundervisning i forbindelse med individuel træning (de mange interaktive opgaver samt læsning
af talerne), gruppearbejde (arbejdsspørgsmålene) og klasseundervisning (fx gennemgang af
konjunktioner).
Materialet har følgende læringsmål: At hjælpe elever til at få fokus og sammenhæng, når de skriver
og taler engelsk gennem varieret brug af konjunktioner, sentence connectors og retoriske
virkemidler, genrelæsning (taler) og emnelæsning (fx African Americans, American Politics,
Women’s Lib). ”Famous Speeches” har læringsstile og differentiering som fokuspunkter.
”Hippies and the Summer of Love” belyser hippiefænomenet i USA gennem en række tekster
(alle læst op af native speaker og forsynet med gloser og
arbejdsspørgsmål), YouTube dokumentarvideoer (hvoraf nogle
er gjort interaktive med pop up spørgsmål) og musikvideoer
samt ”lyrics” ligeledes forsynet med arbejdsspørgsmål og gloser,
og endelig er der mange forskellige typer interaktive opgaver fx
multiple choice, crosswords, indtastningsopgaver osv. Materialet
er inddelt i afsnit: Introduction (en generel introduktion til
hippiefænomenet), the Lifestyle (hippie food, fashion, drugs and Timothy Leary), the Music (fx
Country Joe, Jefferson Airplane, Joni Mitchell samt genrene Acid og Psychedelic music), Hippie
History (en timeline med beskrivelse af festivalerne fx Monteray og Woodstock ), the Beatniks
(med citat fra Keruac ”On the Road” og for A niveau elever/kursister Ginsberg ”Howl”), og endelig
Hippie Influence (tekster og film der diskuterer positive og negative (fx hippiebørnenes kritik) sider
ved hippie fænomenet. Endelig er der en afsluttende modulopgave, som gør materialet velegnet som
e-learning modul, hvis det suppleres med en grammatikgennemgang. ”Hippies and the Summer of
Love” kan også benyttes i almindelig klasse og holdundervisning i forbindelse med individuel
træning (de mange interaktive opgaver samt læsning af teksterne), gruppearbejde
(arbejdsspørgsmålene) og klasseundervisning (fx diskussion af de moralske dilemmaer). Materialet
lægger op til tværfagligt samarbejde med musik.
Materialet har følgende læringsmål: Væsentlige sider af det amerikanske samfunds kultur og
historie samt emnelæsning the Hippies. Fokuspunktet for forløbet er differentiering, og det vil
kunne bruges i B niveau engelskundervisningen (uden Ginsberg ”Howl”) og A niveau
undervisningen (med Ginsberg ”Howl” samt ekstra kapitler af Keruacs ”On the Road”).
Jeg håber, de to forløb vil blive brugt af kolleger rundt omkring på skolerne og være til glæde, gavn
og inspiration for eleverne og kursisterne.
Dan Toke HF & VUC Nordsjælland
Ireland
Et af de e-learning forløb, der foreløbig er produceret i forbindelse med regionsprojektet, har Irland
som tema. Forløbet retter sig mod engelsk B-niveau og er beregnet til at dække ca. 10 % af et 0-B
4
undervisningsforløb. Som med alle regionsprojektets forløb har det været tanken, at det skal kunne
bruges både i fremmødeundervisning, i flexundervisning (fjernundervisning) og i blended learning.
Selvom forløbet har den meget rummelige titel ”Ireland”, handler det specifikt om irsk litteratur, og
hvis man som lærer ønsker at benytte forløbet i forbindelse med et mere bredspektret Irlandsemne,
må man selv udbygge det med yderligere materiale. Dette skulle være forholdsvis uproblematisk.
Man kan i så fald vælge at tage udgangspunkt i den irlandshistoriske tidslinje, som ligger på
forløbets introduktionsside. Der er ikke formuleret nogen opgaver i tilknytning til denne tidslinje,
den er blot ment som en appetitvækker til Irlands bevægede historie. Men som sagt kan man som
lærer i forbindelse med fremmødeundervisning selv udbygge denne samfundshistoriske dimension
og tilføje opgaver til kursisterne/eleverne.
Men som forløbet ser ud, handler det altså om litteratur. Det
er delt i to dele: én del, der handler om poesi, og én, der
handler om prosa. Poesidelen har tre fokuspunkter, nemlig
William Butler Yeats, Seamus Heaney og rockgruppen U2,
mens prosadelen retter blikket mod irsk mytologi med
særligt henblik på den såkaldte ”banshee”-skikkelse. En
banshee er ifølge irsk mytologi en overnaturlig
kvindeskikkelse, som viser sig, når nogen skal dø, og denne
skikkelse har gennem tiden spillet en stor rolle i irske
fortællinger og irsk folklore. Ifølge folketroen kan man ikke
altid umiddelbart genkende en banshee – hun kan meget vel i det ydre ligne en kvinde som alle
andre – og dette har naturligvis givet godt stof til mange fortællinger, da det jo kan skabe et
indlysende spændingsmoment.
I poesidelen har kriteriet for udvælgelse dels været en tidsmæssig spredning, med W.B. Yeats som
repræsentant for slutningen af 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet, Seamus Heaney som
repræsentant for midten til henimod slutningen af det 20. århundrede, og U2 som repræsentant for
perioden omkring årtusindskiftet. Dels er der også anlagt et kvalitetskriterium: Yeats og Heaney er
to af de største irske digtere, og mange af U2´s tekster kan sagtens bære en dybere fortolkning.
Hvad angår det pædagogiske fokus i udarbejdelsen af Irlandsforløbet, har nøgleordet været
differentiering, dels med hensyn til niveau (dette gælder i prosadelen) og dels med hensyn til
læringsstile (dette gælder i poesidelen). Mange gymnasie- og hf-lærere vil efterhånden nok være
blevet bekendt med de såkaldte fire læringsstile: altså den teoretiske, den aktivistiske, den
pragmatiske og den reflekterende. De har været meget i vælten i de senere år. Det er disse
læringsstile, vi har taget bestik af i forbindelse med udarbejdelsen af opgaverne til poesidelen af
Irlandsforløbet.
Til poesidelen af Irlandsforløbet er der nu knyttet fire opgaver, og håbet er naturligvis, at disse
opgaver hver især vil appellere til en bestemt af de fire læringsstile. En af opgaverne handler om
digtanalyse – her skulle teoretikeren gerne føle sig tilgodeset. En anden opgave handler om, at man
selv skal skrive et digt, som man derefter analyserer, og her er den aktivistiske læringsstil altså
5
tænkt ind. En tredje opgave går ud på, at man skal producere en lille biografi over enten Seamus
Heaney eller U2. Det er altså en faktuelt orienteret opgave, der gerne skulle tiltale pragmatikeren. I
den fjerde opgave bliver kursisten bedt om at overveje, hvad forskellen på poesi og prosa
overhovedet er. Hvorfor skelner man mellem disse to litteraturformer, og hvad kan den ene form,
som den anden ikke kan? Denne opgave er rettet mod den reflekterende type.
Forud for opgavebesvarelserne bliver kursisterne introduceret både til en minibiografi over W.B.
Yeats og til en analyse af Yeats´s digt ”The Lake Isle of Innisfree”, således at de kan være klædt på
til selv eventuelt at producere noget tilsvarende, når de skal vælge, hvilke opgaver, de vil løse. De
skal nemlig kun vælge to ud af de fire tilbudte opgaver og fravælger således samtidig de to andre.
Den pædagogiske tanke med dette er, at mennesker erfaringsmæssigt opererer hjemmevant inden
for to af læringsstilene, mens de to andre virker tilsvarende fremmede. Kursisterne/eleverne får altså
her mulighed for at rendyrke de læringsmåder, der ligger bedst for dem.
I prosadelen er opgaverne som nævnt formuleret med henblik på niveaudifferentiering. Hver gang
kursisten skal løse en opgave, kan vedkommende vælge mellem en lettere og en sværere. Man kan
til enhver opgave i det samlede Irlandsforløb vælge, om man vil aflevere en skriftlig eller en
mundtlig besvarelse.
Christian Aalling KVUC
Forhåbentlig har ovenstående vakt jeres nysgerrighed. Alle engelsklærere inviteres nemlig til at
kigge nærmere på materialet og evt. afprøve det i undervisningen5. Generelt har vi brug for så
mange afprøvninger som muligt her i foråret.
Så hvis du er interesseret skriv til Stig Pedersen [email protected]. Så får du tilsendt en adgangskode.
Vi er meget interesseret i tilbagemeldinger og håber ligeledes på sigt at skabe et netværk, hvor ”elæringstanker” kan deles. Konkret skal projektet nemlig også munde ud i forskellige forslag til
fremtidig kompetenceudvikling. Det kunne fx være et tillæg til pædagogikum – et
’ePædagogikum’?
Første skridt i denne proces er en ny hjemmeside www.e-undervisning.net , som forhåbentlig
kommer i omdrejninger i løbet af foråret.
5
Det gælder selvfølgelig også i andre fag end engelsk.
6