MODE 0.92 ct. rådiamant i 18 kt. sort ruthetium-legeret hvidguldskæde, 16.800 kr. 2.82 ct. rådiamant i halskæde af 18 kt. guld, 49.900 kr. 1.05 ct. rådiamant i 14 kt. hvidguldsring, 19.800 kr. 1.92 ct. rådiamanter i 14 kt. guldørestikker, 22.400 kr. “Jeg ser muligheder i det skæve og utilpassede” AF CHARLOTTE MØBJERG ANSEL-HENRY. FOTO: LARS HARTMANN M.FL. LÆSERSERVICE SIDE 126. Du skal være klar til at foretage en større investering, til gengæld får du et eksklusivt smykke, ingen andre har magen til – og et direkte link til den utæmmede, rå natur. Mød vores helt egen dronning af rådiamanter, Maya Bjørnsten. Måske var det stemningen af ”peace, love & understanding” hjemme hos de unge hippieforældre, der fik Maya Bjørnsten til at tro på, at alt er muligt. Som en af de første i verden har hun kastet sig over et næsten umuligt projekt: at skabe et smykkemærke med speciale i rådiamanter. Uden nogen relevant viden eller erfaring i bagagen. – Jeg lærte tidligt at se mulighederne i alt det, der som udgangspunkt er skævt, utilpasset og anderledes, så rådiamanterne var et oplagt valg, selvom smykker egentlig aldrig havde sagt mig særlig meget – jeg så dem mest som noget prangende blingbling. Efter en lang karriere i reklame/filmbranchen så Maya en dag billeder af rådiamanter. Og via sin svoger, der ejer juvelerforretningen Hartmanns i København, fik hun adgang til den ægte vare i ”diamanthovedstaden” Antwerpen i Belgien. Og var solgt på stedet. – Rådiamanternes power og skønhed var utrolig – det var, som om tiden gik i stå, og jeg fik et indblik i fortid og fremtid. Naturen er jo perfekt. Der er ingen grund til at lave om på noget, der er så smukt. Arbejdet med den perfekte natur kræver dog både vilje og udholdenhed, for rådiamanter er supersvære at få fat i, og de kan ikke serieproduceres eller sættes i system. – Hver gang jeg finder en ny sten, har den en anden form end den, jeg lige har lavet, og så passer den ikke ind i designet. De udfordringer, der ligger i have med rå sten at gøre, har været ved at få mig til at give op mange gange. ➜ Læs mere om Maya Bjørnstens rådiamanter på ALTfordamerne.dk FRA JORD TIL FINGER Maya Bjørnsten undersøger en klump kimberlit, der er fuld af diamanter. www.altfordamerne.dk Diamanterne blev skabt for mange millioner år siden langt inde i jorden under et tryk, der svarer til, at man stabler 7 biler op på en kvindes lillefingernegl. Vulkansk aktivitet har med tiden skubbet dem op mod jordoverfladen indlejret i en jordtype, der hedder kimberlit og udvindes i diamantminer, hvorefter diamanterne sorteres i omkring 12.000 forskellige kategorier. OM MAYA BJØRNSTEN Maya Bjørnsten er 42 år og autodidakt smykkedesigner med firmaet Rough Diamonds. Gift med Lars Hartmann, som også er kreativ sparringspartner i firmaet. Bor i Nordsjælland med børnene Markus, 11, og Rebekka, 8 år. KARAT & CARAT Hvor karat (kt.) bruges om guldets renhed (24 er maks.), er carat (ct.) en betegnelse for diamantens vægt. Men en diamants samlede værdi påvirkes også af de 3 andre c’er: cut, clarity og colour, altså slibning, klarhed og farve. EN RÅDIAMANT MED HJEM? Der findes desværre ingen decideret butik, hvor du kan shoppe rådiamanter – en handel foregår ved, at du henvender dig personligt til Maya Bjørnsten, der vil gå på jagt efter lige præcis den sten, der passer til dig. Se mere på Roughdiamonds.dk. 4/2013 ALT FOR DAMERNE 47
© Copyright 2024