Supervision indenfor børne-unge området – potentialer for
Social og Voksen/Handicapområdet Sektorplan 2011 Social og Voksen/Handicapområdet Forord til sektorplanen Forord til sektorplanen Sektorplanarbejdet blev igangsat i foråret og sommeren 2009 inden for Social og Voksen/Handicapområdet. Baggrunden herfor har været at beskrive de eksisterende tilbud til borgerne samt beskrive fremtidsperspektiver og udviklingstendenser på området. Sektorplanen er således et udgangspunkt for fremtidige politiske beslutninger og prioriteringer inden for området. Sektorplanen har i 2009 været drøftet i driftsområderne og i administrationen gennem høringsfaser og på et udviklingsseminar primo 2009. Der har endvidere været afholdt et borgermøde. Delelementer af sektorplanen har løbende været behandlet i SÆ-udvalget, på ledermøder og i direktionen gennem 2010. Byrådet har tidligere været præsenteret for sektorplanens fase I og II, og behandlede et fokusområde inden for sektorplanens område den 8. oktober 2009, hvilket var ombygning og tilbygning af Syddjurs Boog Aktivitetstilbud. Grundet det lange tidsperspektiv fra igangsættelse til godkendelse, har administrationen i 2011 fundet det nødvendigt at udarbejde en revideret udgave af sektorplanens fase I og II, der afspejler en række organisationsændringer i 2010 i administrationen såvel som i driftsområderne. Kommunerne har haft særligt fokus på styring af økonomien inden for det specialiserede socialområde, hvilket for Syddjurs Kommune har medført, at der fra primo 2010 har været arbejdet med implementering af indsatsen til styring af økonomien inden for fire hovedområder. De fire spor er: 1. Kontrollere tilgangen af nye sager – om sagsgange og overgange mellem områderne. 2. Ændret organisering. 3. Udarbejdelse af kvalitetsstandarder. 4. Udarbejdelse af konkret ydelseskatalog. Der er samtidigt rettet fokus på etablering af egne tilbud til specielle grupper af borgere, der i dag modtager tilbud uden for kommunen. Som en del af kommunalreformens intentioner om samling af tilbud i borgernes lokalområder samt stigende udgifter på området, blandt andet pga. takststigninger for tilbud i eksternt regi har gjort, at der er rettet fokus på indsatsen. Syddjurs Kommunes tilbud er etableret under rammerne af hhv. lov om social service og sundhedsloven. Kommunens egne tilbud drives inden for rammen af Syddjurs Kommunes Handicappolitik. Arbejdet med sektorplanen har været opdelt i tre faser: Fase I: Statusrapport (2009) Fase II: Fremtidsperspektiver (2009) Fase III: Principprogram for udvikling af Social og Voksen/Handicapområdet (2011) Således danner fase III udgangspunkt for en beskrivelse af udviklingen inden for Social og Voksen/Handicapområdet i løbet af de næste fem år. Planen giver retning for indsatsområderne og således konkrete anbefalinger til fremadrettede udviklingstiltag og investeringer. Socialchef Annette Secher Grimnitz Januar 2011 Direktør Jørgen Andersen side 1 Oversigt over anlægsmidler Tabellen nedenfor er under udarbejdelse med henblik på at skabe en oversigt over forslag til anlæg på Social og Voksen/Handicapområdet for budget 2012 og i overslagsårene. Anlægsbehov Fremtidige lokaler til Aktivitetscenter Trinbrættet samt boliger (STU elever & beboere fra Råmosegården). 2012 2013 1,5 mio. kr. Botilbud med 20 boliger, døgntilbud. Anslået 3,6 -5 mio. kr. indtil Heraf 8 boliger til udviklingshæmmede med afklaring af placering. autisme. Samt 12 boliger til borgere med erhvervet Endeligt overslag foreligger senhjerneskade. ved anlægsseminar. Finansiering af servicearealer. side 2 Aktivitetscenter Marie Magdalene i Ryomgård. Udvidelse af aktivitetscenteret på 200 kvm. 3,2 mio. kr. Aktivitetscenter Skovly i Termestrup. Etablering af ridehal til rideprojekt. 1-1,2 mio. kr. Psykiatrisk døgntilbud (Akutboliger/ bofællesskaber). Behovs- og kapacitetsanalyse foretages primo 2011. Anslået 1,5 mio. kr. pr. bolig. Anlæg tilgår Kulørte Plejeboliger. Behovs- og kapacitetsanalyse foretages primo 2011. Anslået 1,5 mio. kr. pr. bolig. Anlæg tilgår Social og Voksen/Handicapområdet Forord til sektorplanen Udviklingsområder Oversigt over udviklingstiltag på baggrund af den samlede sektorplan: Udviklingstiltag Analyse/projektering Finansiering Byrådet den 25. november 2010 Forventet flytning af beboere fra Lille Eje til Fakkelgården primo 2012. Bolig nB otilbud til domfældte udviklingshæmmede i nye rammer på Fakkelgården. Der udarbejdes oplæg til politisk beslutning om udvidelse af tilbuddet og flytning fra Randersvej 85 til Fakkelgården medio 2011. nB otilbud til udviklingshæmmede med behov for meget struktur og styring i nye rammer på Fakkelgården. nN yt botilbud til unge 15-25 år med udviklings-forstyrrelser. Tidsplan/ Politisk beslutning I efteråret 2011 udarbejdes projektbeskrivelse i samarbejde med Familieafdelingen. Fremlægges til politisk beslutning ultimo 2011. nM ulighed for anvendelse af lokalerne på Randersvej 85 til enkeltmandsprojekter. Der fremlægges projektbeskrivelse og handleplan til politisk beslutning for fremtidig anvendelse af bygningen på Randersvej 85 ultimo 2011 nN ye udslusningsboliger til udviklingshæmmede. Der foreligger en principbeslutning fra byrådet den 8. oktober 2009 Tids- og handleplan: Endnu uafklaret. Byggeri til to målgrupper: nB otilbud til udviklingshæmmede med autismespektrum-forstyrrelser. nB otilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade. Der fremlægges en byggesag til politisk behandAnlægsudgifter til ling medio 2011. Forventet service-arealer: ombyggestart vil være primo kring 3,6 -5 mio. kr. 2012 samt mulig indflytning primo 2013. Der er indledt samarbejde med Djurslands Boligforening med henblik på etablering af byggeri. Der fremsendes sagsoplæg vedr. fremtidige lokaler Forventet anlægsudtil Trinbrættet medio 2011. gift: 1,5 mio. kr. Afventer byrådsbehandling. n Udvidelsesmuligheder og afklaring af fremtidige lokaler til Aktivitetstilbuddet Trinbrættet. n Boliger til unge på kontanthjælp. Indgår i analyse af psykiatriområdet primo 2011. Forslag fremlægges i efteråret 2011. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. side 3 nD øgntilbud til sindslidende (Akutboliger/ Indgår i analyse af psykiatriområBofællesskaber) det primo 2011. n Kulørte plejeboliger Indgår i analyse af psykiatriområdet primo 2011. Resultater og analyser med efterfølgende handlingsplan forventes forelagt til politisk godkendelse ultimo 2011. Resultater og analyser med efterfølgende handlingsplan forventes forelagt til politisk godkendelse ultimo 2011. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. Arbejde & Uddannelse Projektbeskrivelse fremlægges til politisk godkendelse medio 2011. nU darbejdelse af 1-2 business cases til brug for vurdering af rentabiliteten af idé til social økonomisk virksomhed. n Indsats vedr. førtidspension. At bevare mulighederne for at forblive aktiv på arbejdsmarkedet. Projektet forventes beskrevet ultimo 2011. nU dvide mulighederne for beskyttet beskæftigelse for psykisk syge og socialt udsatte. Løbende inden for perioden 20112016. nU dvide mulighederne for beskyttet beskæftigelse for udviklingshæmmede. To projekter i 2011. Derudover løbende i perioden 2011-2016. n Indsats for at etablere flere praktikmuligheder i erhvervslivet. Der udarbejdes oplæg om praktikmuligheder i 2012/2013 n Afsøge muligheder for at koble STU i samarbejde med lokale aktører. 2012 nU ndersøge muligheden for samspil med 2011 og afventer analyse af psyprivate aktører på det øvrige uddannelkiatriområdet. sesområde. Aktivitet & Fritid nU ndersøge mulighederne for fremtidige aktivitetstilbud. Løbende inden for perioden 20112016. Afklaring af behov for aften- og weekendtilbud vil blandt andet nD er skal etableres mulighed for flere akvære en del af analysen på psytiviteter i aftentimer og evt. i weekender. kiatriområdet 2011. Arbejdet med området for aften- og weekendaktiviteter tilgår i 2012/2013. nU dvidelse af Aktivitetscentret på Marie Magdalene gennem etablering af nye lokaler, 200 m2. Der udarbejdes oplæg til budget 2012. Forventet anlægsudgift: 3,2 mio. kr. nU dvidelse af Aktivitetscenter Skovly i form af ridehal. Der udarbejdes oplæg til budget 2012. Forventet anlægsudgift: 1- 1,2 mio. kr. side 4 Social og Voksen/Handicapområdet Forord til sektorplanen Der fremsendes sagsoplæg vedr. fremtidige lokaler Forventet anlægsudtil Trinbrættet medio 2011, gift: 1,5 afventer byrådsbehandling. nU dvidelsesmuligheder og afklaring af fremtidige lokaler til Aktivitetstilbuddet Trinbrættet. n Udvikling af nye værestedstiltag. Medio 2012. n Støtte Kontakt-personordningen Løbende udvikling af ordningen i perioden 2011-2016. n Iværksættelse af Det sociale udviklingsteam. Et innovationsforum. Løbende udviklingstiltag i perioden 2011-2016. n Inddragelse af civilsamfundet i arbejdet på det sociale område i Syddjurs Kommune. Løbende i perioden 2011-2016. Kommissorium for teamets arbejde fremlægges primo 2011. Misbrug nS amarbejdsmodel vedr. afrusningsforløb med skadestuer, hospitaler og forsorgshjem. Samarbejdet indledes i 2. halvår 2011 med henblik på implementering i 2012. nU ndersøgelse af anvendelsen af døgntilbud på misbrugsområdet. Undersøgelsen forventes igangsat 2012. Organisering nU darbejdelse af kvalitetsstandarder og ydelseskataloger. Løbende i perioden 2011-2016. nU dvidelse og videreudvikling af samarbejdet vedr. sagsbehandling mellem Familieafdelingen, ældreområdet og Jobcentret. Arbejdet igangsættes 2012. n Samling af sammenlignelige tilbud. Løbende i perioden 2011-2016. Tværsektorielle indsatser nU darbejdelse af strategi- og handleplan for tilbud til borgere med ADHD. Tidsplan skal afklares med de øvrige områder og de respektive politiske udvalg. Løbende i perioden 2011-2016. nU dvikling af aktivitets- og botilbud til Botilbud er beskrevet under borgere med erhvervet senhjerneskade. temaet bolig. n Afklaring af indsatsen over for socialt udsatte unge i alderen 15-25 år. Tidsplan skal afklares sammen med arbejdsmarkedsområdet, Ungdomsuddannelses-vejledning (UU) og Familieafdelingen. side 5 side 6 Social og Voksen/Handicapområdet 2009 Fase 1 - Statusrapport Indhold fase I – Statusrapport 1 Introduktion til sektorplanens fase I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 2 Borgere inden for Social og Voksen/Handicapområdet . . . . . . . . . . . . . . 4 3 De lovgivningsmæssige rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 4 De økonomiske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 5 Øvrige rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5.1 Rammeaftale med Region Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5.2 Abonnementsordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5.3 Handicappolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 6 Social og Voksen/Handicapområdet i Syddjurs Kommune . . . . . . . . . . . 9 6.1 Strukturen på Social og Voksen/Handicapområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 6.2 Social- og Handicapafdelingen og visitering af borgere . . . . . . . . . . . . . 9 6.3 Oversigt over interne og eksterne tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 7 Syddjurs Kommunes tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 7.1 Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 7.1.1 Bofællesskabet Marie Magdalene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 7.1.2 Bofællesskabet Skovparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 7.1.3 Fakkelgården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 7.1.4 Lille Eje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 7.1.5 Randersvej 85 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 7.1.6 Aktivitetscentrene Skovly og Marie Magdalene . . . . . . . . . . . . . . 17 7.1.7 Bofællesskabet Gransvinget i Ebeltoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 7.1.8 Aktivitetscentret Trinbrættet i Ebeltoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 7.1.9 Bostøtte til udviklingshæmmede fra Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 7.2 Syddjurs Bostøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 7.2.1 Socialpsykiatri øst og vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 7.2.2 Støttecenter Strandgårdshøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 7.2.3 Bofællesskaber – Strandgårdshøj og Mølletorvet . . . . . . . . . . . . 21 7.2.4 Specialbostøtten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 7.2.5 Team Syddjurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 7.2.6 Støttecenteret ”NR. 14” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 7.2.7 Midtpunktet i Rønde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 7.3 Misbrugscenter Djursland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 7.3.1 Stofmisbrugsindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 7.3.2 Alkoholbehandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 7.3.3 Ungebehandlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 7.3.4 Døgnbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 8 Uddannelse til unge med særlige behov (STU) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 9 Specialundervisning til voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 10 Kafé Kolind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Bilag 1: Handleplan efter § 141 i serviceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 side 2 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 1 Introduktion til sektorplanens fase I Sektorplanens fase I har til formål at beskrive forholdene på Social og Voksen/ Handicapområdet i Syddjurs Kommune inden for de økonomiske og lovgivningsmæssigt fastsatte rammer. Fase I indledes derfor med en kortlægning af lovgivning og økonomi på området efterfulgt af en beskrivelse af de aftaler og politikker, kommunen har vedtaget. Herefter gives en overordnet og kort beskrivelse af områdets organisering. En stor del af sektorplanens fase I skitserer kommunens tilbud på området. Her er de enkelte institutioner beskrevet, herunder hvilken gruppe af borgere tilbuddet er rettet mod, hvor mange borgere, der benytter sig af tilbuddet, tilbuddets geografiske placering, samt hvordan tilbuddet er bygget op for borgerne. Det gælder botilbud, behandlingstilbud og undervisningstilbud til udsatte borgere eller til borgere med særlige behov. side 3 2 Borgere inden for Social og Voksen/Handicapområdet Personkredsen, som sektorplanen omfatter inden for Social og Voksen/Handicapområdet, er personer med væsentlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, dvs.: • Borgere, der kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. • Borgere, hvor der udføres en langsigtet indsats eksempelvis for at kunne udvikle en positiv identitet, for at opøve færdigheder eller for at mestre en aktiv livsudfoldelse i samspil med andre. • Borgere der ikke kan bo i egen bolig, og derfor tilbydes botilbud. Det drejer sig f.eks. om grupper af udviklingshæmmede og autister mv., svært hjerneskadede og stærkt fysisk handicappede. Derforuden ydes der behandling for misbrug og støtte til socialt udsatte. Persongrupperne kan eksempelvis være: • Autismespektrumforstyrrede • Udviklingshæmmede • Sent udviklede • Stof- og alkoholmisbrugere • Sindslidende • Hjerneskadede – medfødt eller erhvervet senhjerneskade • Personer med ADHD • Socialt udsatte • Grænseområder – herunder omsorgssvigtede • Fysisk handicappede • Syns-, tale- og hørehandicappede • Domfældte personer, der tilhører ovennævnte grupper Fælles for grupperne er, at de alle er berørt af problematikker, der søges kompenseret og/eller afhjulpet ved en indsats, der tager udgangspunkt i de muligheder, som lovgivningen giver og de faglige, politiske og administrative rammer, der findes i Syddjurs Kommune. Sektorplanen har tætte snitflader til områderne inden for ældre og sundhed. Herudover har det specialiserede socialområde snitflader til familieområdet samt beskæftigelsesområdet. side 4 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 3 De lovgivningsmæssige rammer Aktiviteterne på Social og Voksen/Handicapområdet er primært styret af voksenbestemmelser i lov om social service. Derudover også af §§ 141 og 142 i sundhedsloven, § 2 i lov om særlig tilrettelagt uddannelse og § 1 i lov om specialundervisning for voksne. I det følgende er de vigtigste paragraffer kort skitseret. § 80 Husvilde Kommunen skal tilbyde genhusning af boligløse. § 81 Formålsparagraf Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. § 85 Bostøtte Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 96 Borgerstyret personlig assistance § 97 Ledsageordningen § 98 Støttekontakt-person til døvblinde Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. § 99 Skøttekontakt-person til socialt udsatte Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. § 100 Merudgifter Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. § 101 Behandling af stofmisbrugere Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. § 103 Beskyttet beskæftigelse Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. § 104 Aktivitetstilbud Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. § 107 Midlertidigt ophold Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. § 108 Længerevarende ophold Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. § 109 Voldsramte Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. side 5 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen. § 110 Forsorgshjem § 114 Invalidebiler § 118 Pasning af nærtstående § 119 pasning af døende Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. § 141 (Sundhedsloven) Alkohol behandling Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkohol misbrugere. § 142 (Sundhedsloven) Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere. § 2 Lov om ungdoms-uddannelse for unge med særligt behov Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Lov om specialundervisning for voksne § 1 Kommunen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der opholder sig i kommunen kan få specialundervisning, og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). 4 De økonomiske rammer For budgetåret 2011 er der i alt afsat 354.080.498 kr. til aktiviteterne på området. Beløbet udgør dermed den økonomiske rammebetingelse for arbejdet. Midlerne er disponeret i henhold til følgende detailbudget: Område Sektorplan VH Privat opholdssted Bostøtte §85 Bostøtte § 85 i ekstern regi Fremme tilgængelighed for handicappede Personlig hjælper § 96 Botilbud Længerevarende ophold Botilbud Midlertidigt ophold Private opholdssteder midlertidige botilbud Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Private aktivitets- og samværstilbud Ungdomsuddannelse (STU) Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Handicap og psykiatri Misbrug Socialt udsatte Hjælpemidler Førtidspension, boligstøtte og kontante ydelser Samlet side 6 Budget 2011 300.000 2.009.050 30.356.664 103.051 7.827.047 43.308.705 6.462.261 2.334.757 1.474.308 8.740.407 9.902.075 200.000 5.465.837 -3.187.947 18.544.919 5.556.111 2.231.000 34.170.256 178.281.997 354.080.498 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 5 Øvrige rammer 5.1 Rammeaftale med Region Midtjylland Lovgivning: Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Inden for det specialiserede socialområde er dele heraf reguleret i Rammeaftalen. Rammeaftalen indgås hvert år mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Rammeaftalen omfatter det specialiserede socialområde - herunder abonnementsordninger - og anvendes som et planlægnings- og udviklingsværkstøj, som skal sikre en forsyningssikkerhed af tilbud inden for regionen. For Syddjurs Kommunes vedkommende er tilbuddene ved Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud og Misbrugscenter Djursland omfattet af Rammeaftalen. Takstfastsættelser for regionale og kommunale tilbud sker efter en række principper, der er beskrevet i rammeaftalen. Det indebærer, at udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift. Taksterne skal endvidere være retvisende, således at sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Samtidig skal budgetterne være realistiske og sikre, at uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. I taksterne skal også indregnes, at det enkelte kommunale eller regionale tilbud sikres mulighed for løbende udvikling. Endvidere gælder der samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område, hvilket skal sikre ensartede konkurrencevilkår. Der er i rammeaftalen for 2011 aftalt en generel reduktion af taksterne, som hver driftsherre gennemfører ved at reducere de bagvedliggende udgiftsbudgetter med 5 %. Takstreduktionen gælder som et gennemsnit for den enkelte driftsherres samlede takstbærende tilbud. 5.2 Abonnementsordninger På en række opgaveområder som specialundervisning, specialrådgivning, kommunikation, hjælpemidler mv. er det ikke muligt at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. På disse områder er der typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Derfor er det ikke muligt at fastsætte afregningsprincipper ved køb og salg af disse ydelser. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere, end hvis de samme ydelser leveres som enkeltydelser. Formålet er at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. side 7 Syddjurs Kommune har på Voksen/Handicapområdet indgået en abonnementsaftale med Region Midtjylland om køb af ydelser indenfor høre- og taleområdet og med Århus Kommune om køb af ydelser på Center for Syn og Hjælpemidler. Det er primært de specialiserede ydelser, der købes gennem disse abonnementsaftaler. Syddjurs Kommune har indgået et samarbejde med Randers, Favrskov og Norddjurs kommuner i Kommunikationssamarbejde Midt i 2010. Randers Kommune er driftskommune i leveringen af grundydelserne inden for høre- og synsområdet i enhederne Hørecenter Midt og Synscenter Midt. Der er planlagt yderligere hjemtagelser på området, således Kommunikationssamarbejde Midt udvides til også at indbefatte ydelser omkring Mobilitet og Kommunikation. Desuden planlægges en hjemtagning af ydelser på taleområdet. Specialrådgivning på hjælpemidler fx rådgivning i forhold til specialindretning af boliger, specialiserede kommunikationshjælpemidler og analyser i forhold til opbygning af kørestole købes hos Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Lovgivningsmæssigt leveres ydelserne efter lov om social service og lov om specialundervisning for voksne. Desuden er der abonnementsordning hos Handi-Info og Psyk-Info – kurser og undervisningsforløb og borgere og foredrag. 5.3 Handicappolitik Syddjurs Kommunes handicappolitik vedtaget d. 30. juli 2007 tager udgangspunkt i FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede. Formålet er at markere sig som en handicapvenlig kommune og at sikre samarbejde mellem handicappede borgere og kommunen. Derudover at sikre et koordinerende og tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger, afdelinger og institutioner i den daglige opgaveløsning samt udvikling af nye tilbud til handicappede. Handicappolitikken dækker både børn og voksne. Formålet med FN’s handicapkonvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. side 8 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 6 Social og Voksen/Handicapområdet i Syddjurs Kommune 6.1 Strukturen på Social og Voksen/Handicapområdet Social og Voksen/Handicapområdet er i 2011 organiseret som en afdeling under social- og ældreområdet i Syddjurs Kommune med en socialchef og en række institutionsledere, som er aftaleholdere. side 9 6.2 Social- og Handicapafdelingen og visitering af borgere Social- og Handicapafdelingen varetager myndighedsfunktionen i forhold til tilkendelse af ydelser til borgerne. Tilbud til borgerne efter servicelovens voksenbestemmelser bevilliges i afdelingen. Social- og Handicapafdelingen er organiseret som følger: Social- og Handicapafdelingen er pr. 1. januar 2011 bemandet med 28 medarbejdere, hvilke er socialrådgivere, socialformidlere, ergoterapeuter, sygeplejersker og SOSU-assistenter. Afdelingen er organiseret i fire overordnede teams: • Socialteamet • Handicapteamet • Visitationsteamet • Hjælpemiddelteamet Indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet kan opdeles på tre niveauer. 1. Det myndighedsmæssige niveau 2. Det afklarende niveau 3. Det aktive niveau i form af tilbud til borgerne 4. Det opfølgende niveau side 10 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport Det myndighedsmæssige niveau Det myndighedsmæssige niveau har kompetencen til at vælge det tilbud, som borgeren vil få mulighed for at anvende. Valget af tilbuddet sker naturligvis i et tæt samspil med borgeren og inden for de rammer, som er stillet til rådighed for indsatsen. Før tilbuddet påbegyndes, udarbejdes i et samarbejde mellem borgeren og myndigheden en handleplan efter Servicelovens § 141, der bl.a. beskriver formålet med aktiviteten (Skabelon er vedlagt som bilag 1). Det afklarende niveau Det afklarende niveau består typisk af aktiviteter, som benyttes til at afklare, hvilken type tilbud borgeren efterfølgende skal have. Der kan være tale om sonderinger på konkrete bo- og aktivitetssteder, afklaring i beskæftigelsestilbud og afklarende forløb via regionale tilbud. Tilbud Tilbud om støtte består af en række institutioner og tilbud, der yder en indsats omkring borgeren. Der kan være tale om rådgivning, behandling, boligtilbud, socialpædagogisk udvikling, samværstilbud, beskyttet beskæftigelse osv. Syddjurs Kommune driver en række tilbud inden for det specialiserede område. Derudover benyttes endvidere en lang række tilbud uden for kommunegrænsen. Det opfølgende niveau Ifølge retssikkerhedsloven og serviceloven er der en forpligtelse til at følge op på hjælpen, sikre at borgerne får den hjælp svarende til bevillingen, samt at hjælpen løbende bliver tilpasset borgerens behov. Endvidere har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses med den kvalitet – både fagligt og økonomisk – som myndigheden inden for lovgivnings rammer har besluttet. 6.3 Oversigt over interne og eksterne tilbud Lov nr. 550 af den 26. maj 2010 udmønter aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2010. Med henblik på at skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde. Den nye lov betyder, at betalingskommunen, den oprindelige opholdskommune, også som udgangspunkt er handlekommune fra 1. januar 2011. Loven dækker området for sociale botilbud, hvor der før var mellemkommunal refusion. Det betyder, at borgere der oprindeligt havde Syddjurs Kommune som opholdskommune, før de blev tildelt et socialt botilbud, fremadrettet vil blive visiteret til ydelser af Syddjurs Kommunes sagsbehandlere ud fra kommunens serviceniveau. Før lovændringen var det den aktuelle opholdskommune, der visiterede side 11 ydelser, mens den oprindelige opholdskommune betalte for ydelserne. Lovændringen har betydet, at Syddjurs Kommune i 2011 tilføres omkring 150 sager. Brugere af tilbud fordelt på paragraf, alder og kommunale placering Oversigt Inden for kommunen Uden for kommunen § U 67 O 67 U 67 O 67 * 80 6 0 1 0 85 220 20 47 2 96 11 1 0 1 97 32 10 20 4 98 0 0 0 1 99 3 2 0 0 100 59 1 0 0 101 20 0 3 0 103 34 1 41 1 104 102 6 49 5 107 10 0 13 0 108 11 1 41 9 109 0 0 1 0 110 0 0 2 0 114 16 0 0 0 118 0 0 0 0 119 3 1 0 0 122 0 0 0 0 141 SL 45 0 1 0 2 USB 8 0 18 0 1 SPUV 0 0 6 1 *** I alt 580 43 243 24 890 Pr. 1.01.2011 er der ovennævnte antal brugere undtagen for nedennævnte områder iht. bemærkninger: * §80 husvilde, der er antallet på bevillinger i hele 2010 ** §114 biler, der er antallet på bevillinger i hele 2010 *** SPUV. Der er herudover betalinger for specialundervisning til Region Midt, Tale- og høreområdet, Århus Kommune, synsområdet. Samt Randers Kommune ved grundydelser inden for Kommunikationssamarbejde Midt. Disse betalinger er ikke registrantbogført, hvorfor antal personer ikke er talt med i ovennævnte. Langt de fleste eksterne og private tilbud som Syddjurs Kommune anvender, befinder sig i Norddjurs, Randers, Århus eller Favrskov Kommuner. Samspillet med nabokommunerne og regionen omkring løsningen af opgaverne for vores borgere er derfor af central betydning for den samlede indsats. side 12 ** Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 7. Syddjurs Kommunes tilbud Syddjurs Kommune driver en række tilbud på Social og Voksen/Handicapområdet. side 13 7.1 Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Baggrundsoplysninger Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Botilbud: 82 pladser. Dagtilbud, indskrevne borgere pr. 1. januar 2011: 105 Medarbejdere pr. 1. januar 2011: 156 side 14 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 7.1.1 Bofællesskabet Marie Magdalene Vestergade 116 8550 Ryomgård Bofællesskabet Marie Magdalene er beliggende i udkanten af Ryomgård. Bofællesskabet består af tre afdelinger. Der er 24 boliger i alt, som er etableret efter lov om almene boliger. Kahytten Borgere på Kahytten er udviklingshæmmede, der har behov for massiv støtte både i forhold til pleje og omsorg i alle livets forhold og i forhold til deres sociale liv med familie og venner. Der er flere beboere, der er kørestolsbrugere og nogle har behov for sondeernæring. Kahytten består af otte etværelseslejligheder. Der er handicapvenlige badeværelser med plads til badebåre. Der er fælles køkkenalrum og opholdsstue. Kahytten har døgndækning. Broen Borgere på Broen er udviklingshæmmede, der har behov for moderat og massiv støtte i forhold til pleje og omsorg i alle livets forhold og i forhold til deres sociale liv med familie og venner. Broen består af otte toværelseslejligheder. Der er stue, soverum, tekøkken og badeværelser til hver lejlighed. Der er fælles køkkenalrum og opholdsstue. Broen har mulighed for tilsyn af nattevagten fra kahytten. Lanternen Borgere på Lanternen er udviklingshæmmede, der har behov for let og moderat støtte i forhold til pleje og omsorg i alle livets forhold og i forhold til deres sociale liv med familie og venner. Lanternen består af otte toværelseslejligheder. Der er stue, soverum, tekøkken og badeværelser til hver lejlighed. Der er fælles køkkenalrum og opholdsstue. Lanternen har mulighed for tilsyn af nattevagten fra kahytten. 7.1.2 Bofællesskabet Skovparken Nimtoftevej 12 8550 Ryomgård Skovparken er et kommunalt bofællesskab beliggende i Ryomgård. Boligerne er til borgere med varigt nedsat psykisk funktionsevne. Beboerne er udviklingshæmmede, der har behov for let til moderat støtte i form af hjælp til hverdagens gøremål. side 15 Der ydes støtte til beboerne efter servicelovens § 85. Boligerne er etableret efter lov om almene boliger. Skovparken består af 16 toværelseslejligheder. Alle har stue, soveværelse, køkken og bad. Hertil kommer to fælleshuse med køkken, toilet og et opholdsrum. Der er mulighed for, at flere lejligheder kan slås sammen, således der er mulighed for, at par kan bo sammen. Der er ikke døgndækning på Skovparken. 7.1.3 Fakkelgården Rodskovvej 10 8543 Hornslet Fakkelgårdens botilbud efter servicelovens § 108 og aflastningspladser efter servicelovens § 107. Botilbuddet er opdelt i to afdelinger. Der personalemæssig døgndækning på Fakkelgården. Blå Afdeling Blå Afdeling er et botilbud til voksne med varigt nedsat psykisk/fysisk funktionsevne, udfordrende adfærd og autismespektrumforstyrrelser. Blå Afdeling har seks mindre etværelseslejligheder med entre og eget bad. Der er fælles opholdsstue. Der er fællesspisning i køkkenalrummet. Beboerne får massiv støtte til hverdagens gøremål og pleje og omsorg. Der gives støtte til at få struktur på hverdagen og skabe forudsigelighed. Pædagogikken er præget af høj fokus på sociale og anerkendende relationer samt en neuropædagogisk indgangsvinkel. Der er fokus på kommunikation, i forhold til de behov autister har. Rød – Grøn Afdeling Rød – Grøn Afdeling er et botilbud til voksne udviklingshæmmede med varig og væsentligt nedsat funktionsevne. De har massivt behov for personlig og individuel støtte og pleje i dagligdagen. Rød – Grøn Afdeling har 13 etværelseslejligheder med entre og eget badeværelse. Der er to køkkenalrum, to opholdsstuer og et fælles aktivitetsrum. Beboerne får massiv støtte til hverdagens gøremål, pleje og omsorg. Der gives støtte til at få struktur på hverdagen og skabe forudsigelighed. Pædagogikken er præget af høj fokus på sociale og anerkendende relationer samt en neuropædagogisk indgangsvinkel. Nogle af beboerne er kørestolsbrugere. Fakkelgården har to aflastningspladser til voksne udviklingshæmmede i Rød – Grøn Afdeling. Ud over aflastning for familien er tilbuddet også en blid overgang for beboerne til at flytte hjemmefra. side 16 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 7.1.4 Lille Eje Engvej 24 8543 Hornslet Lille Eje er en kommunal institution efter § 108 i serviceloven. Lille Eje er beliggende centralt i Hornslet og er for domfældte udviklingshæmmede. Der er seks værelser og fællesbad. Der er et køkkenalrum og en opholdsstue. Hverdagen i de to afdelinger er præget af struktur, og det gør den forudsigelig og genkendelig. Det skaber tryghed for beboerne, og tryghed er en forudsætning for udvikling. Målet for arbejdet på Lille Eje at gøre beboerne parate til at bo i en mindre indgribende bolig eller botilbud. Det kan for eksempel være i egen bolig med bostøtte. Der er personaledækning på Lille Eje døgnet rundt, idet beboerne er domfældte. 7.1.5 Randersvej 85 Randersvej 85 8544 Mørke Randersvej 85 er et kommunalt botilbud efter § 108 i serviceloven. Institutionen ligger i Termestrup ved siden af Aktivitetscenter Skovly. Målgruppen er voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, ADHD og lignende adfærd, samt personer der har psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Det er kendetegnende for målgruppen, at de har behov for massiv koordineret og helhedsorienteret pædagogisk støtte for en kortere eller længerevarende periode. Nogle af beboerne kan have en udfordrende og uhensigtsmæssig kontaktform. Der arbejdes med en anerkendende tilgang, hvor relationen, struktur og forudsigelighed er omdrejningspunkter. Der er fire værelser med eget badeværelse. Der er køkkenalrum og fælles opholdsstue. Der er døgndækning på Randersvej 85. 7.1.6 Aktivitetscentrene Skovly og Marie Magdalene Randersvej 85 i Mørke og Vestergade 116 i Ryomgård. Centrene er oprettet efter servicelovens § 103 beskyttet beskæftigelse og § 104 aktivitets- og samværstilbud. Centrene er dagtilbud, som benyttes af udviklingshæmmede i kommunens botilbud, borgere der bor i egen bolig og hjemmeboende. side 17 Der er pr. 1.1. 2011: 40 borgere på Aktivitetscenter Skovly. 65 borgere på Aktivitetscenter Marie Magdalene Der er åbent på centrene i tidsrummet kl. 8.00-15.00. Der tilbydes en række aktiviteter eksempelvis kreative aktiviteter, drama, sang og musik samt ateliervirksomhed. Derudover sportsaktiviteter som svømning. INIS (Idræt og natur i Syddjurs) projektet og hestehold. Der er sansemotoriske oplevelser/aktiviteter. Aktivitetscentrene har derudover en brændeproduktion. Der er kantinedrift, således brugerne kan købe deres frokost. 7.1.7 Bofællesskabet Gransvinget i Ebeltoft Gransvinget 67-69 8400 Ebeltoft Bofællesskabet Gransvinget er et kommunalt bofællesskab beliggende i udkanten af Ebeltoft. Boligerne er til borgere med varig nedsat psykisk funktionsevne. Beboerne er udviklingshæmmede, der har behov for let til moderat støtte i form af hjælp til hverdagens gøremål. Bofællesskabet består af tre huse. Der er 12 toværelseslejligheder fordelt i to huse med hver seks lejligheder, fælles køkken og stue. Derudover et fælleshus med køkkenalrum og personalefaciliteter. Der ydes støtte til beboerne efter servicelovens § 85. Boligerne er etableret efter lov om almene boliger. Der er ikke døgndækning på Gransvinget. 7.1.8 Aktivitetscentret Trinbrættet i Ebeltoft Nørreport 4 8400 Ebeltoft Aktivitetscentret Trinbrættet er oprettet efter servicelovens § 103 beskyttet beskæftigelse og § 104 aktivitets- og samværstilbud. Trinbrættet er et dagtilbud, som benyttes af unge/yngre sent udviklede med sociale problemer. Borgerne er fra kommunens botilbud, borgere der bor i egen bolig og hjemmeboende. Der tilbydes en række kreative aktiviteter, produkterne bliver primært solgt i Butikken i Ebeltoft. Derudover tilbydes der fysiske udfoldelsesmuligheder. Desuden tilbyder Trinbrættets vedligeholdelse af grønne arealer eksempelvis ved Ryomgård Realskole. Der er pr. 1.1. 2011: 11 borgere på Aktivitetscenter Trinbrættet Der er åbent på centrene i tidsrummet kl. 8.00-15.00. side 18 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 7.1.9 Bostøtte til udviklingshæmmede fra Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Bostøtte tilbydes til udviklingshæmmede i eget hjem. Der er tale om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der udgår bostøtte fra afdelingerne Lanternen, Lille Eje, Gransvinget, Skovparken og Trinbrættet. Der er pr. 1. januar 2011: 27 borgere, der modtager bostøtte i eget hjem. 7.2 Syddjurs Bostøtte Syddjurs Kommunes Bostøtte varetager opgaver efter § 85, § 99, § 103 og § 104 til kommunens borgere. Syddjurs Bostøtte tilbyder hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Derudover mulighed for beskyttet beskæftigelse, hvor borgeren ikke kan indgå på det ordinære arbejdsmarked samt mulighed for aktivitet og samvær for målgruppen til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder. side 19 Syddjurs Bostøtte består af: Socialpsykiatrien • Socialpsykiatrien Øst • Socialpsykiatrien Vest • Støttecenter, Ebeltoft • Bofællesskabet Strandgårdshøj • Bofællesskabet Mølletorvet Specialbostøtten • Specialbostøtten • Støttecenter, Hornslet • Team Syddjurs • Støtte- og kontaktpersonordning inkl. åbent værested (SKP) Aktivitets og beskyttet beskæftigelse • Midtpunktet Rønde • Beskæftigelsestilbud i Hornslet Antal medarbejdere pr. 1. januar 2011: Samlet for Syddjurs Bostøtte: 40 side 20 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 7.2.1 Socialpsykiatri øst og vest Målgruppen inden for det socialpsykiatriske område er personer, der har en psykiatrisk diagnose og/eller socialpsykiatriske problemstillinger. Støtten gives som bostøtte i borgerens eget hjem, hvad enten det er en bolig i et af kommunens bofællesskaber eller i eget hjem udenfor bofællesskaberne. Lovgrundlaget er servicelovens § 85. Antal medarbejdere socialpsykiatri øst og vest: 14 Antal borgere: 90 7.2.2 Støttecenter Strandgårdshøj Strandgårdshøj 48 8400 Ebeltoft Borgerne visiteres til tilbud i Støttecenter. Som en del af støtte indsatsen kan borgerne i stedet for eller samtidigt med individuel støtte få støtte i støttecenter på Strandgårdshøj. Støtten gives her både som individuel og gruppestøtte. Tilbudet er åbent tirsdage kl.15.30 – 20.00. Personaleressourcer: 15 timer pr. uge. Antal borgere: 16 7.2.3 Bofællesskaber – Strandgårdshøj og Mølletorvet Beboerne i bofællesskabet Strandgårdshøj og bofællesskabet Mølletorvet tilhører den socialpsykiatriske målgruppe. Borgeren forventes at have lyst til at indgå i socialt samvær med de andre beboere samt profitere af samværet. Beboeren får mulighed for at indgå i et socialt bo- og levefællesskab med ligesindede. Beboerne skal være i stand til klare sig selv uden støtte om natten, i weekender og helligdage. Desuden arbejdes der med støtte til vedligeholdelse og udvikling af personlige og sociale færdigheder til at leve et selvstændigt liv på egne præmisser. Beboerne modtager bostøtte og hjemmehjælp på lige fod med personer, der bor i eget hjem uden for bofællesskaberne. Bofællesskabet Strandgårdshøj Strandgårdshøj 8400 Ebeltoft Bofællesskabet Strandgårdshøj ligger midt i skoven i Ebeltoft og er bygget i 2004, og består af ti lejligheder. Hver lejlighed er på 35 m2 og består af stue med tekøkken, soverum og bad. Uden for lejlighederne er der en overdækket gade, hvorfra der er adgang til stort fællesrum med køkken, spiseplads og sofagruppe med tv. side 21 Bofællesskabet Mølletorvet Tendrup Møllevej 150 – 158 8543 Hornslet. Bofællesskabet er beliggende i Hornslet og er bygget i 2005. Bofællesskabet består otte lejligheder. Der er fem huse, de fire med to lejligheder i hver, det femte er et fælleshus. Hver lejlighed er på 55 m2. Fælleshuset indeholder køkken, spiseplads, sofa, tv, toilet samt vaskehus med vaskemaskine, tørretumbler og fryser. Fælleshuset kan bruges som stue for beboerne. Beboerne mødes ofte i fælleshuset til samvær og kaffe. To gange om ugen skiftes beboerne til at lave mad. 7.2.4 Specialbostøtten Specialbostøtten yder støtte til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (ikke sindslidende). F.eks. personer med senhjerneskade, ADHD, autisme, udviklingsforstyrrelser eller fysiske funktionsnedsættelser. Lovgrundlaget er servicelovens § 85 I samarbejde med borgeren udarbejder kontaktpersonen og borgerens sagsbehandler en handleplan, hvor det fremgår, hvad støtten konkret skal omhandle, og hvilke mål der arbejdes hen imod. Bostøtten er primært til personer med behov for støtte og vejledning i hverdagen, og hjælpen gives fortrinsvis i eget hjem. Støtten kan bl.a. dreje sig om at få struktur på hverdagen, hjælp til at holde hjemmet, snak om det, der volder besvær i hverdagen, følgeskab til møder osv. Der tilbydes hjælp til at tage kontakt til relevante myndigheder, f.eks. hjemmehjælp, Jobcenter eller måske til familie og netværk, hvis dette ønskes. Desuden tilbydes hjælp til afklaring af økonomi. Det tilstræbes, at tidspunktet for hjælpen planlægges sammen med borgeren. Bostøtten gives mandag til fredag i tidsrummet 7-21. Som udgangspunkt har bostøtten det formål at understøtte, at borgeren er så selvhjulpen som muligt. Antal medarbejdere i Specialbostøtten: 10 Antal borgere: 52 7.2.5 Team Syddjurs Målgruppen for Team Syddjurs er borgere, der ikke umiddelbart ”passer” ind i de tilbud, som Syddjurs Bostøtte ellers har. Det kan f.eks. være begrundet i adfærd, svært misbrug eller andet særligt Der kan være tale om misbrugere, boligløse, unge, der har svært ved at klare sig på egen hånd, borgere med ADHD osv. side 22 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport Derudover fungerer Team Syddjurs som Syddjurs Kommunes opsøgende team i henhold til servicelovens § 99 om Støtte- og Kontaktpersoner til socialt udsatte m.m. Som en del af det opsøgende arbejde etableres et åbentværested en aften om ugen i 2011 Antal medarbejdere i Team Syddjurs: 6 Antal borgere: 24 7.2.6 Støttecenteret ”NR. 14” Alpedalen 14 8543 Hornslet Nr. 14” er et støtte- og samværstilbud til borgere inden for specialbostøttens målgruppe. ”Nr. 14” har tilbud mandag, tirsdag og torsdag kl. 9-13 samt mandag og torsdag kl.15-20. Herudover etableres løbende gruppetilbud som en del af bostøtten. F.eks. er der p.t. en gruppe for borgere med erhvervet senhjerneskade. Her er mulighed for hjælp til daglige spørgsmål, f.eks. til forståelsen og håndtering af breve fra bank, myndigheder m.m., kontakt til læge, tandlæge og andre eller måske en snak i almindelighed. Tilbuddet giver også mulighed for omsorg til brugere, som i perioder har brug for ekstra støtte pga. fysisk sygdom eller psykosociale problemer. Mange af brugerne har pga. fysiske/psykisk handicap eller social opvækst livsstils- og følgesygdomme, som de ikke uden støtte magter at tage hånd om eller reagerer på. Nogle brugere har tidligere været anbragt i døgntilbud men har ønske/behov for at bo alene, sådan at de kan vælge støtte. Gruppen af borgere er blandet, og huset har plads til, at man kan dele sig i mindre grupper, da nogle af støttecenterets brugere pga. deres funktionsnedsættelse ikke kan magte at være i større grupper (angst, uro m.v.). Der er mulighed for kortspil, samvær, hygge og madlavning sammen med personalet. Personaleressourcer: 64 timer pr. uge Antal borgere: 19 Beskyttet beskæftigelse Der tilbydes deltagelse i beskyttet beskæftigelse (§ 103) 3 dage om ugen á 3-4 timers varighed. Tilbuddet udgår fra Alpedalen 14 i Hornslet. Alpedalen 14 i Hornslet indeholder et montageværksted og et lysstøberi, hvor der sker en produktion. Herudover sælges ydelser i kommunalt regi, f.eks. bilvask, vinduespudsning m.v. Antal medarbejdere: 2 (12 personale timer/uge) Antal borgere: 6 side 23 7.2.7 Midtpunktet i Rønde Vagtelvej 1 B 8410 Rønde Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midtpunktet. Lovgrundlaget er servicelovens § 103 (beskyttet beskæftigelse) og § 104 (aktivitets- og samværstilbud). Målgruppen er Syddjurs Bostøttes målgruppe inkl. borgere med fysisk handicap. Aktivitets- og samværstilbuddet bygges op omkring seks temaer. Aktiviteterne foregår både i huset, men i høj grad også andre regier. F.eks. kulturelle arrangementer, fitnesscenter, svømmehal, bibliotek, m.m. 1.Et værested med ad hoc-aktiviteter med brugerinddragelse bl.a. madlavning m.m. 2.Informationsbureauet. Aktivitet som laver månedsplaner, arrangerer og koordinerer samt samler ny viden og laver nyhedsbreve på bl.a. hjemmeside. Der samarbejdes med it-kurser, rejsegruppe m.m. 3.Rejsebureauet. Aktivitetsgruppe, som planlægger og afholder ture, ferier, kørsel til foredrag m.m. 4.Sundhedsaktiviteterne. Arrangerer og afholder diverse faste kropslige aktiviteter samt undervisning i kompenserende mad- og sundhedsinitiativer omkring de følgevirkninger mange af brugerne har. 5.Kompetencegruppen. Laver undervisning og aktiviteter i huset. F.eks. er der mange kreative hold, edb-undervisning, depressionsgruppe, kulturelle grupper m.m. 6.Fritids- og samværstilbud til unge. Målgruppe: Unge med psykosociale vanskeligheder fra 18-30 år. Antal medarbejdere: 7 (heraf 3 på særlige vilkår) samt 3 frivillige. Antal borgere: 60 side 24 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 7.3 Misbrugscenter Djursland Ambulant behandling af stof- og alkoholmisbrug samt ungebehandlingen i Syddjurs Kommune er placeret ved: Misbrugscenter Djursland Hovedgaden 61-65 8410 Rønde Lovgrundlaget er § 101 i serviceloven. Samt sundhedslovens § 141 og § 142. Antal borgere i behandling: Indskrevne i Misbrugscenter Djursland pr. 31. august 2010: Alkoholmisbrugere: 36 borgere Stofmisbrugere: 60 borgere Unge: 5 borgere Medarbejdere pr. 1.1 2011: 3 autoriserede psykologer 1 nyuddannet psykolog 2 socialrådgivere 1 pædagog 1 speciallæge 1 sekretær 1 leder side 25 7.3.1 Stofmisbrugsindsats Misbrugscenter Djursland behandler stofmisbrugere, der er fysisk og/eller psykisk afhængig af illegale rusmidler en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt det omkringliggende samfund. Visitationen tager udgangspunkt i WHO’s definition af afhængighed. En person skal som udgangspunkt være motiveret for behandling, før der kan foretages en visitation. Alle, der henvender sig på Misbrugscentret, har mulighed for at modtage en anonym uforpligtende samtale. Forsamtalen varetages af centerlederen og der visiteres til tilbuddet på stedet. Det er muligt at ansøge om frit valg til behandling i andre kommuner, men det kræver altid en visitering/bevilling fra Misbrugscenter Djursland. Indskrivningen i behandling er baseret på samtykkeerklæring og oplysningsskema samt en afklaring af klientens indledningsvise målsætning i forhold til behandlingen. Dette danner grundlag for en behandlingsplan. Centeret varetager behandling af personer der henvises via kriminalforsorgen, da de er pålagt en dom om behandling. side 26 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport Alle, der henvender sig, får tilbudt en første samtale inden for behandlingsgarantien på 14 dage. Den indledende behandlingsplan er grundlag for indvisitering til en behandlingsmæssig ydelse. I behandlingen indgår ydelser som: • Korterevarende stoffri behandling • Længerevarende behandling • Substitutionsbehandling • Stoffri behandling af unge • Tilbud til pårørende Elementer, som er grundlæggende for alle typer af ydelser, er: • Samtaleterapi • Kognitiv terapi • Psykoterapi • Stof/psykoedukation • Tilbagefaldsforebyggelse • Harmreduktion • Substitutionsbehandling Grundydelserne i alle tilbuddene er individuelle samtaler. Forløbsskemaer danner ramme om den enkeltes behandling. De korte forløb er min. tre måneder og max to år. De længerevarende forløb med substitutionsbehandling kan være livslange. 7.3.2 Alkoholbehandlingen Syddjurs Kommune har siden 1. januar 2010 varetaget alkoholbehandlingen, hvor der tidligere var indgået aftale med Norddjurs Kommune om leverance af ydelsen. Alkoholbehandlingen er gratis, og borgeren kan være anonym. Der er frit valg for borgeren om, hvilket ambulant offentligt behandlingstilbud borgeren ønsker at deltage i. Det betyder, at den enkelte kan vælge tilbud i andre kommuner. Alkoholbehandlingen er et individuelt ambulant behandlingsforløb med henblik på, at borgeren får kontrol over sit alkoholmisbrug, så det ikke længere er et problem for personen eller dennes omgivelser. Der arbejdes med individuelle psykiske og sociale vanskeligheder, der kan påvirke personens risiko for tilbagefald. Sideløbende kan der suppleres med medicinsk behandling. Der inddrages familie, sagsbehandler, læge, arbejdsgiver og andre personer af betydning for borgeren. Ved aftaler med fast behandler arbejdes der med motivation, forebyggelse af tilbagefald og konsekvenser. Der behandles ved brug af kognitiv metode, der fokuserer på klientens tanker om alkohol. Der behandles ud fra den aktuelle situation og løsningsfokuseret med forskellige redskaber side 27 såsom skemaer og hjemmeopgaver, psykoedukation og social færdighedstræning. Sammen med borgeren fastsættes mål og delmål for behandlingen, herunder drikkemålsætning. I individuelle samtaler evalueres løbende på effekten. Mindst hver 3. måned revurderes drikkemålsætningen og øvrige mål. Forløbsskemaer danner rammen om den enkeltes behandling. Et typisk forløb er af 3-6 måneders varighed. Derefter er der mulighed for at forlænge med endnu et forløb, hvis der til stadighed sker forandringer i arbejdet med målsætningen. Grundydelsen i alkoholbehandlingen er individuelle samtaler. 7.3.3 Ungebehandlingen Sagsbehandlingen vedrørende unge borgere under 18 år samt udarbejdelse af handleplan foregår i Syddjurs Kommunes Familieafdeling. Tilbud om behandling skal iværksættes med forældremyndighedens samtykke og kræver tillige samtykke fra den unge, når denne er fyldt 15 år. Formålet med ungeindsatsen er altid at opnå stoffrihed for behandlingen og/ eller afholdenhed. Målet i ungebehandlingen er at optimere den unges samlede situation og at anskue misbruget som en lille brik i den store sammenhæng og som et symptom på dårlig trivsel i andre af livets sammenhænge. Ud over den ambulante behandling af unge etablerer Misbrugscenter Djursland ligeledes tilbud til pårørende, der støtter op om igangværende behandling. Der oprettes en række kurser for pårørende. Der etableres hjælp og edukation til pårørende samt styrkelse af den unges/familiens netværk gennem individuelle samtaler, pårørende grupper, selvhjælpsgrupper samt relationssamtaler. Grundydelsen i ungebehandlingen er individuel behandling. Og i ydelsen er der indregnet ressourcer til at kunne være mobil, sådan at behandler kan følge den unge i eget miljø. 7.3.4 Døgnbehandling Såfremt det vurderes, at der er behov for et døgnbehandlingstilbud, vil borgeren kunne visiteres til et døgntilbud. Social og Handicapafdelingen skal i den situation foretage en vurdering af nødvendigheden for døgnbehandling. Dette vil ofte være i samarbejde med behandleren. Syddjurs Kommune benytter døgntilbud i eksternt regi. Der kan kun visiteres til døgnbehandlingstilbud, som er godkendt, og som er opført på Tilbudsportalen. side 28 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 8 Uddannelse til unge med særlige behov (STU) Lovgrundlaget er lov om uddannelse for unge med særlige behov. Uddannelse til unge med særlige behov retter sig mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov med henblik på, at borgeren kan opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen STU er treårig og kan påbegyndes indtil, at borgeren fylder 25 år. Den skal færdiggøres indenfor en periode på fem år. Målgruppen for uddannelsen er en bred gruppe af unge med særlige behov. Det kan være unge med: • Autismespektrumsforstyrrelser. • ADHD-opmærksomhedsforstyrrelser. • Aspergers syndrom • Sociale og emotionelle vanskeligheder • Psykisk og fysisk udviklingshæmning • Multiple funktionsnedsættelser • Unge med meget svære vanskeligheder af én eller flere af ovenstående årsager. De fleste unge i målgruppen vil typisk efter det fyldte 18. år befinde sig indenfor matchgruppe 4 og 5 jf. loven om en aktiv beskæftigelsesindsats samt revalideringsbestemmelser jf. § 2. stk. 4. Uddannelsen bevilliges af Syddjurs Kommunes Visitationsudvalg på indstilling fra Ungdomsvejledningen. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, og den skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning. Formålet er at: • Fremme den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet. • Fremme den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt voksenliv. • Fremme udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge: side 29 • Arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer. • Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv. • Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. 9 Specialundervisning til voksne Lovgrundlaget er lov om specialundervisning for voksne. Kommunen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der opholder sig i kommunen, kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). Den største del af undervisningen foregår inden for syns- høre- og taleområdet. Det kan f.eks. være ordblindeundervisning, læse- og taleundervisning efter sygdomsforløb, ulykke eller lignende, stamme-undervisning mm. I Syddjurs Kommune er der indgået abonnementsaftaler med Region Midtjylland omkring tale- høreområdet (Taleinstituttet) og med Århus Kommune omkring synsområdet (Center for Syn og Hjælpemidler). Endvidere leveres en række ydelser af Hørecenter Midt og Synscenter Midt etableret af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner fra 2010, Kommunikationssamarbejde Midt. FOF kan efter aftale med Syddjurs Kommune etablere specialundervisningsforløb f.eks. ordblindeundervisning. Regionsrådet skal drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner bl.a. Døvblindecentret i Aalborg og Nyborgskolen. Visitation til tilbuddene Overordnet skal visitationen ske via Syddjurs Kommunes Hjælpemiddelteam. På enkelte tilbud kan borgeren visiteres direkte fra speciallæge eller sygehus. Ved ydelser, der leveres af Kommunikationssamarbejde Midt, har borgerne mulighed for selv at henvende sig. side 30 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 10 Kafé Kolind Baggrundsoplysninger Bredgade 3 8560 Kolind Lovgivningsmæssig baggrund Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32. Kafé Kolind er etableret i et tæt samarbejde mellem Syddjurs Kommune og KFUM´s sociale arbejde, der driver caféen. Det er primært Jobcentret, der finansierer aktiviteterne og er ydelsesbestiller. Formålet er at drive en social café i Kolind, som udbyder relevante tilbud for udsatte borgere. Kafé Kolinds tilbud omfatter: • At hjælpe og støtte mennesker, der har problemer og som ønsker at blive hjulpet gennem hjælp til selvhjælp. • At udvikle nye metoder, der fremmer målgruppens integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet. • At skabe og opretholde et stof- og alkoholfrit miljø, der er åbent for alle. • At tilbyde forebyggende, oplysende og opsøgende arbejde til mennesker, der er truet af misbrug og ensomhed. • At åbne mulighed for at inddrage mennesker i et aktivt fællesskab og støtte til netværksdannelse. • At være et godt og trygt sted for lønnede medarbejdere, en bred kreds af frivillige og personer i beskæftigelsestilbud. • Frivilligaktiviteter, herunder integration af førtidspensionister, psykiske syge, misbrugere, hjemløse og socialt udsatte. • Afklaring af målgruppen i forhold til arbejdsmarkedet og/eller uddannelse, herunder opkvalificering og kompetenceudvikling. • Afklaring af målgruppen til pension. • Opsøgende arbejde i forhold til socialt udsatte lokalt i samarbejde med Syddjurs Kommunes Støtte- og Kontaktpersonordning. • Sundhedsfremmende og misbrugsforebyggende aktiviteter og information. • Netværksskabende og udviklende aktiviteter i forhold til socialt udsatte lokalt. side 31 Bilag 1: Handleplan efter § 141 i serviceloven § 141-handleplan i henhold til Lov Om Social Service 1. Navn: Borgerens navn 2. Cpr: Borgerens cpr. 3. Adresse Borgers adresse 4. Borgers tlf. nr: 5. Borgers mail: 6. Sagsbehandler: Sagsbehandlers navn 7. Diagnosen: 8. Væsentlige problemstillinger: De væsentlige fokusområder og problematikker afdækkes i Funktionsevnemetoden. Indsatsen tager derefter udgangspunkt i de problematikker, hvor den pædagogisk indsats skal have betydning for borgerens funktionsniveau og mestring af eget liv. 9.Funktionsevneniveau Niveauet afdækkes i funktionsevnemetoden. De langsigtede mål skal være at overordnet karakter, men målbare og tidsbegrænsede. Målene skal tager udgangspunkt i de beskrevne problematikker. 10. Langsigtede mål Det skal tydeliggøres om målene lægger op til en indsats af kompenserende eller trænende karakter – altså om sigtet med indsatsen er at funktionsniveauet vedligeholdes eller forbedres Dette angives efter hvert mål: (kompensation), (træning) 11. Indsatsområder, ansvarsfordeling Her beskrives hvilke områder indsatsen skal dække og hvilke udførerled, der skal involveres i indsatsen. og pædagogiske handleplaner. Det noteres desuden hvilke udførerled, der udfærdiger er pædagogisk handleplan. Personlig støtte Skal borgeren have § 85- bostøtte; § 97ledsagerordning… Aktivitet. Skal borgeren fx have et § 104 tilbud i Bostøtten eller SYBA. Skal borgeren fx. have et § 103 tilbud i Bostøtten eller skåne/flex job. Beskæftigelse. Skal der laves foranstaltninger der støtter op omkring borgerens økonomi. Økonomi Behandling Skal Bostøtten støtte op omkring den medicinske behandling,- eller anden form for behandling. F.eks i form af ledsagelse i en afgrænset periode eller støtte op omkring evt. ”kognitive hjemmeopgaver”. Bolig Skal borgeren fx have en anden bolig og hvem skal involveres i denne opgave. Skal der laves boligændring efter§ 116 12. Aftalen er gældende fra Dato på opstart af indsats.. 13. Koordinator for indsatsen og evt. En koordinator udpeges, hvis der er mange aktører inde i sagen. Fx både bostøtte, aftaler om samarbejdet. hjemmepleje, egen læge og misbrugcenter. Konkrete aftaler for koordineringen noteres. 14. Opfølgningstidspunkt Der skal laves revurderinger minimum 1 gang årligt. 15. Ansvarlig for indkaldelse til opfølgning på aftalen Som udgangspunkt er det en myndighedsopgave at følge op på § 141 handleplanen, på baggrund af tilbagemeldinger og evalueringer af den pædagogiske handleplan fra udførerleddet.. side 32 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 1 - Statusrapport 16. Handleplansmøde afholdt den Dato 17. Tilstede Hvem deltog i mødet. 18. Kopi af handleplan udleveret/ sendt til Ved udlevering af handleplanen til samarbejdsparter skal der foreligge samtykkeerklæring. Dato:_________ ______________ Borger _______________ Socialrådgiver __________________ Primær kontaktperson ___________ Anden kontaktperson (fra aktivitetstilbud, hjemmepleje, misbrugcenter….) side 33 Social og Voksen/Handicapområdet 2009 Fase 2 - Fremtidsperspektiver Indhold fase II - Fremtidsperspektiver 1 Introduktion til sektorplanens fase II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 2 Overordnede betragtninger om indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 2.1 Formålet med indsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 2.2 Specialisering kontra generalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 2.3 Snitflader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2.4 Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 3 Tendenser på Social og Voksen/Handicapområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 3.1 Regionens dalende betydning for leverancen af tilbud . . . . . . . . . . . . . . 8 3.2 Økonomisk pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 3.3 ADHD-området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 3.4 Senhjerneskadeområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 3.5 Borgeranalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 3.6 Samling af beslægtede områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 4 Temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 4.1 Tema – Bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 4.1.1 Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 4.1.2 Akutboliger inden for psykiatrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 4.1.3 Skæve boliger/Kulørte plejeboliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 4.1.4 Socialpsykiatriske bofællesskaber – med døgndækning . . . . . . . 16 4.2 Tema – Job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 4.3 Tema – Fritid & Aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 4.3.1 Fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 4.3.2 Aktivitetstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 4.4 Tema – Misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 4.5 Tema – Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 4.6 Tema – Tværsektorielle indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 5 Sektorplan Fase II – Opsamling og handlemuligheder . . . . . . . . . . . . . 25 5.1 Forslag fra 2009 til udviklingsmuligheder inden for Social og Voksen/Handicapområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 5.2 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 6 Bilag 1: Høring i Handicaprådet og pårørendeorganisationerne 2009 . . . . 29 7 Bilag 2: Bemærkninger - Socialpsykiatri og Hjemmevejlederteam 2009 . . 35 8 Bilag 3: Høring i MED-udvalg 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 side 2 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) 1 Introduktion til sektorplanens fase II Sektorplanens fase II skitserer muligheder og perspektiver for fremtiden inden for området. Processen har været inddragelse af driftsområderne og administrationen. Som et led heri blev der afholdt et udviklingsseminar d. 23. marts 2009 med deltagelse af ledere/ledelsesrepræsentanter, TR- og medarbejderrepræsentanter indenfor hvert af områderne: Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, Syddjurs Bostøtte, Misbrugscenter Djursland og Social- og Handicapafdelingen. Herudover deltog direktøren for social- og beskæftigelsesområdet. Formålet med udviklingsseminariet var at pege på fremtidsperspektiver og udvikling af Social og Voksen/Handicapområdet med udgangspunkt i temaerne: • Botilbud • Arbejde/undervisning • Fritid Der blev holdt forskellige oplæg med bud på, hvilke behov og udfordringer kommunen står over for – både på kort og på lang sigt. Efterfølgende blev der afholdt cafédiskussioner i tre tværfaglige arbejdsgrupper med udgangspunkt i kommissorium for udarbejdelse af sektorplan for Social og Voksen/Handicapområdet – bo, arbejde/undervisning og fritid. Formålet med diskussionerne var at få drøftet fælles mål og visioner for området, som efterfølgende kunne tematiseres i sektorplanen. Følgende temaer kom til: • Aktivitetstilbud • Misbrug • Organisering side 3 2 Overordnede betragtninger om indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet Udviklingsseminaret om sektorplanen på Social og Voksen/Handicapområdet bragte fire overordnede spørgsmål omkring den fremtidige indsats i spil. 1.Hvad er formålet med indsatsen? 2.Hvilke principper skal lægges til grund for indsatsen? 3.Hvor findes der snitflader til andre kommunale systemer, der ikke umiddelbart er inkluderet i sektorplanen, og hvor der er et behov for et samspil? 4.Hvordan organiseres indsatsen? 2.1 Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet er at sikre, at målgrupperne inkluderes i kommunes almindelige liv. Borgere inden for målgruppen skal have mulighed for at udnytte evner til at få et godt liv og have mulighed for at udfolde sig som andre borgere i kommunen. Nøgleordet for indsatsen bliver dermed inklusion. Begrebet inklusion kan beskrives ved, at arbejdet med og tilbuddene på voksenområdet skal medvirke til, at borgerne ikke udstødes af samfundet. Derfor er det af central betydning, at der både arbejdes med rummelighed i såvel den offentlige som i den private verden. Indsatsen skal endvidere være rettet mod at bidrage til borgerens livsmestring. Grundlaget for sektorplanlægningen er i vidt omfang identisk med grundlaget for den øvrige sociale indsats i Syddjurs Kommune. 2.2 Specialisering kontra generalisering Med udviklingsseminaret blev der sat fokus på to overordnede behov i forhold til indsatsen. Det ene var behovet for, at institutionerne kan specialisere sig i forhold til målgrupperne, og derigennem sikre en indsats, der er baseret på faglige principper og stor viden om målgrupper og metoder. Det andet var behovet for, at Syddjurs Kommune er i stand til at tilvejebringe så mange forskellige tilbud som muligt, og at det er muligt at tilpasse indsatsen i forhold til den enkelte borger, og at tilbuddene dermed ikke begrænser disse muligheder. Den specialiserede indsats kan med fordel rettes mod grupper af borgere, hvor der dels er en tilstrækkelig volumen til at sikre grundlaget for tilbuddet, og hvor gruppen kendetegnes af stor kompleksitet. Den generaliserede indsats kan med god effekt rettes imod brugergrupper, hvor kompleksiteten ikke er så stor, og hvor tilbuddene kan leveres i egen bolig. side 4 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Betragtningen er derfor, at Syddjurs Kommune også i fremtiden skal have både specialiserede og generelle tilbud til rådighed for indsatsen. Ved fremtidige etableringer af nye tilbud i kommunen lægges der op til at se på, hvorvidt flere målgrupper kan huses i samme bygning i de tilfælde, hvor den pædagogiske indsats og tilgang er fælles for målgrupperne. Samtidigt styrkes de driftsmæssige fordele ved at have en vis volumen i tilbuddet. 2.3 Snitflader Indsatsen for kommunens borgere påvirkes af aktiviteter og initiativer på en række andre områder, der ikke er dækket af sektorplanlægningen for Social og Voksen/Handicapområdet. De nærmeste samarbejdsområder er Sundhed og Ældre, Arbejdsmarkedsområdet samt Familieområdet. Området for Sundhed og Ældre leverer ydelser til en række af de samme brugere, som får hjælp via botilbuddene på Social og Voksen/Handicapområdet. Der kan være tale om personlig pleje, der sammen med eksempelvis bostøtte danner en helhed i hjælpen til borgeren. Samtidig varetages pleje- og omsorgsopgaven for nogle af Social og Voksen/Handicapområdets målgrupper for nuværende i kommunens plejeboliger. Det er eksempelvis yngre borgere med erhvervet senhjerneskade samt misbrugere med særlige plejebehov. Det kan medføre en række udfordringer, idet målgruppen for plejeboliger som udgangspunkt er ældre borgere, der har andre behov end de nævnte grupper af yngre senhjerneskadede og misbrugere. Derfor er det et fokuspunkt at se på mulighederne for ”Kulørte plejeboliger” og for etablering af plejeboliger til mennesker med erhvervet senhjerneskade på sigt. Arbejdsmarkedsområdet er ansvarlig for den arbejdsmarkedsrettede indsats, der sker for en række af de borgere, der eksempelvis også får ydelser via psykiatrien eller Misbrugscentret. Der kan være tale om kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed eller sygedagpengemodtagere med psykiske problemstillinger. Ligeledes er der sammenhæng mellem sygedagpengeindsatsen og tilkendelser af førtidspension. I Syddjurs Kommune har der været tilkendt førtidspensioner til: 70 borgere i 2007 173 borgere i 2008 214 borgere i 2009 210 borgere i 2010 Der er således sket en stigning fra 2007 til 2010 på 200 % og en gennemsnitlig stigning pr. år på ca. 44 %. Der ses dog en stagnering fra 2009 til 2010. Samlet set modtager 1869 af kommunens borgere førtidspension i 2010, hvilket svarer til 4,5 %. På landsplan er tallet 4,3 % (jf. Danmarks Statistik). side 5 Her foruden er det Jobcentret, der visiterer til ydelser ved Projektcenter Syddjurs. Ligeledes skal der sikres en koordination til familieområdet, når borgere går fra børne- til voksenområdet. Der samarbejdes generelt med Familieafdelingen om ungeindsatsen, ligesom der er et tæt samarbejde mellem Familieafdelingen og Misbrugscenter Djursland, idet misbrugscentret også varetager behandlingen og rådgivning for unge misbrugere. Etableringen af en helhedsorienteret indsats for borgerne skal dermed ofte findes i et tæt samspil mellem aktører på det specialiserede socialområde og disse to andre områder. I forhold til kommunens handicappolitik inkluderes dette skisma, idet der lægges op til et koordinerende og tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger, ligesom der sikres en fremadrettet planlægning, hvor borgere med nedsat funktionsevne så vidt muligt kan leve et liv på lige fod med øvrige borgere i kommunen. 2.4 Organisering Da indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet løbende skal tilpasses skiftende rammer, vil organiseringen af indsatsen til stadighed være genstand for debat mellem aktørerne på området. Som udgangspunkt skal organiseringen altid sikre, at borgerens behov kommer i centrum, samtidig med at arbejdsgange og metodikker bliver så simple og tilgængelige som muligt. Samtidig skal organiseringen medvirke til, at udnyttelsen af ressourcerne kan optimeres, så de rammer, der stilles til rådighed for indsatsen, søges brugt på den bedst mulige måde. Et centralt element i organiseringen bliver at sikre, at parterne/aktørerne har et side 6 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) kendskab til hinanden og i et vist omfang også arbejder ud fra et sammenligneligt værdigrundlag. Skabelsen af et vist niveau af fælles kultur, bliver derfor også en vigtig brik omkring organiseringen. Efter udviklingsseminaret i 2009 udtrykte en af deltagerne sig på følgende måde: ”Der er for mig at se et behov for ”at lære om og med hinanden”, det kunne være interessant at arbejde med et forløb for området, hvor der sættes fokus på læring og kultur. ” Diskussionen af organiseringen breder sig imidlertid også til at omfatte et behov for at se på opgavefordelingen inden for området og dermed forsøge at belyse, om nogle opgaver kunne flyttes rundt for at give bedre sammenhænge. Vi skal nedbryde skel og faste rammer og i stedet sætte fokus på fleksibilitet og løsninger på tværs af området. Udgangspunktet skal altid være, at borgeren kommer i kontakt med så få medarbejdere som muligt og herigennem at sikre tryghed og sammenhæng for borgeren. Det bør ligeledes overvejes, hvordan sagsbehandling omkring eksempelvis særligt komplicerede sager kan forbedres ved at sikre skabelsen af tværgående teams, der eventuelt også rækker udover Social og Voksen/Handicapområdet. Der findes allerede i dag mange eksempler på, at teams samles omkring sygedagpengemodtagere med deltagelse fra Jobcenter, Social- og Handicapafdelingen, Syddjurs Bostøtte osv. Modellen kunne måske udvikles til også at dække andre områder. Disse tanker vendes i forvejen i forbindelse med den samlede indsats på ungeområdet og på senhjerneskadeområdet. Under alle omstændigheder må organiseringen aldrig blive en hæmsko for, at det bliver muligt at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne inden for de politiske og økonomiske rammer, der stilles til rådighed. Der skal for at skabe nemmere, bedre og billigere løsninger til borgerne sættes fokus på innovation. Hvilke arbejdsgange kan ændres, så der frigøres ressourcer fra fx kørsel til omsorg eller fra dokumentation til samtale for at styrke borgerens evne til at tage handling på eget liv? Høje priser og højt fagligt niveau er ikke altid sammenhængende, det vil derfor være nødvendigt at fokusere på overensstemmelse mellem bevilling, faglighed og økonomi ud fra princippet om tilbud til det mest effektive laveste omkostningsniveau. side 7 3 Tendenser på Social og Voksen/Handicapområdet Social og Voksen/Handicapområdet er i disse år under påvirkning af forandrede rammer og ændringer for de borgergrupper, der har behov for tilbud via servicelovens voksenbestemmelser, blandt andet med baggrund i strukturreformen og stigende udgifter på området. 3.1 Regionens dalende betydning for leverancen af tilbud Kommunesammenlægningerne i 2007 medførte større kommuner med bedre mulighed for selv at etablere tilbud, og samtidig forsvandt amterne som leverandør af ydelser på en lang række områder. Oprindeligt var der en forventning om, at regionerne ville videreføre driften af en række tidligere amtskommunale tilbud, men kommunerne valgte i langt højere grad selv at overtage driftsansvaret for de tidligere amtskommunale institutioner. Denne udvikling er fortsat i 2009 og 2010. Det må forventes, at regionerne i sidste ende driver færre tilbud, men stærkt specialiserede tilbud. Dette vil betyde en forstærket indsats for at sikre udbuddet af tilbud via det tværkommunale samarbejde, ligesom det må forventes, at flere kommuner etablerer egne tilbud. 3.2 Økonomisk pres Syddjurs Kommune har gennem de sidste år oplevet et betydeligt økonomisk pres. Kommunen har været igennem flere sparerunder, og intet tyder på, at der vil være væsentligt flere midler til rådighed for indsatsen i de kommende år. Det økonomiske pres kommer imidlertid ikke udelukkende via behovet for at tilpasse serviceniveauet til den økonomi, som kommunen har til rådighed, men også i kraft af et forøget pres på den regionale sundhedssektor. Hurtigere udskrivninger fra eksempelvis psykiatriske hospitaler, der samtidig skal kunne rumme flere og flere patienter, betyder, at presset på de kommunale hjælpeforanstaltninger stiger, og med knappe ressourcer betyder dette ofte, at det kan være svært at tilvejebringe den nødvendige hjælp. Jf. Sundhedsaftalen for 2011-2014 er der fokus på kommunernes akutte beredskab. Der stilles krav om kommunale akutte beredskaber med henblik på at kunne forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. 3.3 ADHD-området Igennem de senere år har kommunen oplevet et stigende fokus på borgere med diagnosen ADHD. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og betegnes som en forstyrrelse, der primært optræder hos børn og unge. Børn med diagnosen ADHD bliver karakteriseret som urolige og hyperaktive. side 8 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Det anslås, at mellem 2 og 5 % af en årgang lider af ADHD, og det opleves, at antallet af borgere med ADHD i Syddjurs Kommune er stigende. Det betyder, at indsatsen omkring børn og unge med ADHD er blevet forstærket, og det ses ofte, at denne indsats må fortsættes efter det 18. år. Samtidig har et forøget fokus på ADHD-gruppen også betydet, at det er blevet muligt at identificere voksne med ADHD eller senfølger af sygdommen. På voksenområdet opleves en stigende gruppe af personer, der har en egentlig diagnose eller en adfærd, der kan tyde på følgerne af ADHD. Konsekvenserne af ubehandlet ADHD kan blandt andet være, at borgeren ofte har problemer i relationen til andre mennesker, at det kan være svært at fastholde eller udvikle en kontakt til arbejdsmarkedet, at gennemføre en egentlig uddannelse og i nogle tilfældes ses desværre også, at borgerne oftere har misbrugsproblematikker. Arbejdet med borgere med ADHD skaber nye udfordringer for Syddjurs Kommune, og intet tyder på, at gruppen bliver mindre i de kommende år, og som sådan må gruppen være et fokuspunkt for sektorplanen for området. Endvidere bør tilbud til borgere med ADHD udvikles på tværs af sektorielle grænser, og der bør være en rød tråd i overgangen fra barn til voksen. 3.4 Senhjerneskadeområdet Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009 at sætte fokus på arbejdet med borgere med senhjerneskader. Ved senhjerneskader forstås skader, der ikke er medfødte, men som eksempelvis er opstået som følger af trafikuheld, hjerneblødninger, blodpropper osv. Borgere med erhvervet senhjerneskade har typisk mistet en større eller mindre grad af førlighed og sansernes brug, og der er derfor ofte brug for et længerevarende genoptræningsforløb og en efterfølgende støtte i eget hjem. Der ydes genoptræning af borgere med erhvervet senhjerneskade på Rehab Syddjurs i Ebeltoft. Der har været 18 borgere med komplekse forløb på døgngenoptræning i 2010. Derforuden er der også indlæggelser af borgere med erhvervede senhjerneskader på Korttidsafdelingen i Tirstrup. Tilbud til senhjerneskadede skal funderes bredt, da der kan være stor variation i skadernes omfang. I svære tilfælde må hjælpen ydes permanent, fordi skaderne er så omfangsrige, at den nødvendige førlighed ikke genvindes. I disse tilfælde anvendes intensive tilbud i eget hjem eller eksterne botilbud. Derudover er der yngre borgere med erhvervet senhjerneskade, der bor i kommunens plejeboliger. Der findes pt. ikke et samlet overblik over antallet af senhjerneskadede i Syddjurs Kommune, men det er oplevelsen, at der er stigende behov for en indsats på området. Indsatsen for borgere med erhvervet senhjerneskade udføres i tæt samarbejde side 9 med ældreområdets tilbud under Træning & Aktivitet, herunder døgngenoptræning Rehab Syddjurs. Indsatsen på Træning & Aktivitet er beskrevet i sektorplanen for ældreområdet. 3.5 Borgeranalyse Ledelsesinformationssystemet i Syddjurs Kommune viser følgende opgørelse over antallet af sager fordelt på de forskellige paragrafområder i serviceloven. Antal sager med fysisk eller psykisk handicap, LIS-tal: § januar 2010 januar 2011 § 85 § 96 § 97 § 98 § 101 § 103 § 104 § 107 § 108 § 109 § 110 § 141 I alt: 244 17 69 3 3 77 169 26 70 1 11 3 693 301 14 76 3 7 72 174 28 56 3 2 22 758 Der kan på baggrund af tallene dokumenteres en stigning i antallet af sager, der vedrører borgere med fysisk eller psykisk handicap på ca. 9,4 % fra januar 2010 til januar 2011. side 10 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Der ses også en stigning blandt andet i antallet af psykisk syge kriminelle. I begyndelsen af 1980’erne var der registreret 300 psykisk syge kriminelle og i 2006 var tallet steget til knap 2.000. (Kilde: Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Poul Videbech, overlæge, dr. med, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov og næstformand Anders Fink-Jensen, overlæge, dr. med., Rigshospitalet, København). Stigningen i antallet af psykisk syge kriminelle, betyder, at flere og flere af de psykiatriske sengepladser i regionen er belagt med retslige patienter, hvilket medfører, at der er færre sengepladser til de ikke-kriminelle psykiatriske patienter. I Sundhedsaftalen 2011-2014 forpligtiger kommunerne sig derfor også til at sikre beredskab, der kan forebygge unødige indlæggelser. På området for domfældte udviklingshæmmede ses også en stigning. Stigningen kan dokumenteres tilbage til 1991, hvor det af en statusrapport om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede fremgår, at antallet på landsplan er 84. Det samme gør sig gældende i de efterfølgende år. I 1994 er tallet 107, i 1998 184 og i 2001 221. I 2005 og 2007 forefindes kun skønsmæssige informationer, der blev beregnet til hhv. 332 i 2005 og omkring 390 i 2007 (Kilde: Lars Sandberg, Seniorkonsulent, Netværk vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede, NDU-nyt, nr. 4, 2009). Samlet set kan der forventes et stigende pres på økonomien på grund af forøgelse af gruppen af potentielle brugere af ydelserne på Social og Voksen/ Handicapområdet. 3.6 Samling af beslægtede områder I forbindelse med budgetlægningen for 2009 har byrådet besluttet, at sammenlignelige aktivitetsområder skal sammenlægges med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne i organisationen. Kravet om sammenlægning bliver derfor ligeledes en rammebetingelse for udviklingen af indsatsen på området. side 11 4 Temaer Temaerne for sektorplanen beskrives nedenstående. I forhold til det oprindelige kommissorium for sektorplanens tilblivelse beskrives temaerne i forhold til bo, arbejde/uddannelse og fritidsmuligheder. 1. Bo På boligområdet beskrives her botilbud efter servicelovens § 107 (midlertidig bolig), § 108 (varig bolig) og almenboliglovens §§ 105/185b (varig bolig med lejekontrakt). 2. Arbejde/uddannelse Under arbejde og fritid er der tale om arbejde på det ordinære arbejdsmarked, støttet beskæftigelse i form af fleks- eller skånejob eller job med løntilskud, aktivering, revalidering mv. jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Men også arbejde i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §§ 103 og 104. Ved uddannelse forstås ordinære uddannelser, støtte til uddannelse jf. lov om særlig tilrettelagt uddannelse eller via aktivering og/eller revalidering jf. LABloven. 3. Fritid & Aktivitet Under fritid er der dels tale om benyttelse af almindelige fritidstilbud – f.eks. idrætsklubber, aftenskoler osv. Men også aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104. Ved arbejdet omkring sektorplanen i 2009 er der kommet yderlige tre temaer til for at kunne afdække fremtidsperspektiverne på området. Temaerne er: 4. Misbrugsområdet Under misbrugsområdet afdækkes behandling af stof- og alkoholmisbrug samt ungeindsatsen. 5. Organisering I forhold til temaet organisering tages der udgangspunkt i sammenlægning af sammenlignelige tilbud samt fra 2010 indsatsen ”De 4 spor” med henblik på styring af økonomien på det specialiserede område. I forhold til organisering og styring af økonomien bliver myndighedsområdet et centralt element. 6. Tværsektorielle indsatser Der er tale om indsatser for målgruppen inden for Social og Voksen/Handicapområdet, hvor samarbejdsfladen til andre områder er bærende for implementering af indsatsen. Det vil derfor være nødvendigt at sætte fokus på strategi og handlingsplaner for eksempel fra overgangen fra barn til voksen. I de kommende afsnit beskrives temaerne særskilt som perspektiver for frem- side 12 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) tidige udviklingstiltag. Det påpeges således, hvor der er mulighed og behov for udvikling. Forslag til den konkrete udmøntning af udviklingstiltag inden for hvert tema er beskrevet i sektorplanens fase III – udvikling af området. 4.1 Tema – Bolig Tema – Bolig omhandler mulighederne for at udvikle den boligmæssige side af aktiviteterne på Social og Voksen/Handicapområdet for handicappede og socialt udsatte. Temaet er et centralt punkt i forhold til sektorplanen. Der er peget på nogle generelle faktorer, som anses for væsentlige for borgerne på området. • Godt med opgangsfællesskaber. • Boligernes størrelse skal fremtidssikres og leve op til behovene. • Skal have en størrelse 50 – 60 m². • Huslejen skal kunne rummes på en folkepension. • Nærheden skal prioriteres, og der skal være mulighed for integration i det omgivende samfund. • Samtidig skal en god driftsøkonomi sikres. 4.1.1 Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Fakkelgården Da bygningerne på Fakkelgården i Hornslet til udviklingshæmmede og multihandicappede er utidssvarende mht. boligernes størrelse og de arbejdsmiljømæssige vilkår for de ansatte, foreslås en ombygning. Mulighederne for ombygning af Fakkelgården som tilbud til den nuværende målgruppe af autister er undersøgt. Der er via boligforening udarbejdet beregninger på en ombygning af Fakkelgården og det økonomiske rationale ved nybygning er større end ved ombygning. Fakkelgården bør derfor medtænkes som bygning for tilbud efter servicelovens § 107 eller § 108, hvor borgeren ikke skal tilbydes en lejekontrakt efter lov om almene boliger, men alligevel for en kortere eller længere varighed har brug for et botilbud. Målgrupper til disse tilbud kan fx være domfældte udviklingshæmmede eller borgere i aflastningsophold. Bofællesskabet Marie Magdalene Bofællesskabet Marie Magdalene i Ryomgård foreslås udbygget jf. principbeslutning i byrådet den 8. oktober 2009. På baggrund af eksisterende venteliste for udviklingshæmmede borgere over 18 år og kendskabet til kommende potentielle udviklingshæmmede beboere i aldersgruppen 15-18 år, er det under arbejdet med sektorplanens boligdel blevet anbefalet, der bygges 24 nye boliger. Dette med baggrund i at samle specialet og de pædagogiske tilbud samt at mindske transporten til dagtilbuddet, der ligger på samme matrikel. En samling af specialet betyder, at 13 af de nuværende beboere på Fakkelgården flyttes til Marie Magdalene. side 13 Der vil ved ombygning af Fakkelgården og tilbygning af Bofællesskabet Marie Magdalene være større mulighed for specialisering på både dag- og døgnområdet inden for persongruppen af udviklingshæmmede, svært multihandicappede samt autister. Lille Eje Lille Eje i Hornslet til domfældte udviklingshæmmede har boliger af utidssvarende karakter. Værelserne og lokalerne er slidte, og der er ikke tilknyttet eget bad til hver beboer. Derfor foreslås det, at der skal findes en ny løsning i forhold til de bygningsmæssige rammer. Der kan ikke bygges efter lov om almene boliger, da boformen er tilbud til domfældte udviklingshæmmede, som skal tilbydes bolig efter SEL § 108 dvs. uden lejekontrakt. I forbindelse med frigørelse af boliger på Fakkelgåden kan målgruppen indtænkes her, idet Fakkelgården er en kommunal bygning. Vestergård Syddjurs Kommune har indtil maj 2010 haft botilbuddet Vestergård i Termestrup i drift til en særlig gruppe af domfældte udviklingshæmmede. Tilbuddet var i løbet af 2009/2010 præget af en lav belægningsprocent og lav efterspørgsel på pladserne, hvorfor driftsområdet foreslog forsyningsforpligtelsen overdraget til Region Midtjylland. De fire pladser er derfor ikke længere en del af Syddjurs Kommunes forsyningsforpligtelse under rammeaftalen for det sociale område. Pladserne er jævnfør SÆ-sag den 4. oktober 2010 konverteret til en ny målgruppe bestående af udviklingshæmmede med en række tillægsvanskeligheder som udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser eller sindslidelser. Botilbuddet skiftede navn til Randersvej 85. Bo- og Aktivitetstilbuddet Trinbrættet Der skal ses på placeringen af botilbud. Basballegården har tidligere været brugt som midlertidige boliger til udviklingshæmmede. Det er i 2010 besluttet, at bygningerne skulle overgå til andet formål under PUK. Dette har betydet, at beboerne er overflyttet til andre bofællesskaber. Samtidig er Aktivitetscentret Trinbrættet i Ebeltoft, som er placeret i Sundhedshuset i Ebeltoft. Der er planer om udvidelse til et sundhedscenter, hvorfor Trinbrættets butik skal finde nye lokaler. 4.1.2 Akutboliger inden for psykiatrien Målgruppen for tilbud om en midlertidig bolig vil især være sindslidende og socialt udsatte, og hvor der er behov for bostøtte i varieret omfang. Akutboliger vil være et tilbud efter servicelovens § 107. Sindslidende Da de psykiatriske afdelinger har skåret ned på sengepladser, udskrives patienterne tidligere til kommunerne samtidig med en behandling i Distriktspsykiatrien i regionen og med behov for støtte i Socialpsykiatrien. Ofte står kommunen i den situation, at den udskrevne borger ikke har en bolig, da denne har mistet sin varige bolig – måske på grund af sin sygdom. Det kan side 14 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) også være fordi, det ikke er muligt at få en lejlighed i de etablerede boligforeninger grundet tidligere manglende huslejebetalinger, uro og forstyrrende adfærd. Samtidig vil der ofte skulle iværksættes en støtte, da den sindslidende ikke kan klare sig i egen bolig – f.eks. på grund af angst og utryghed ved at være alene. Akutboliger kan tænkes ind i flere sammenhænge bl.a. som flytbare modulbygninger, som en enhed i et døgndækket tilbud eller som eksisterende boliger f.eks. ældreboliger. Der vil være behov for akutboliger af forskellige typer og med forskellige beliggenhed, idet behovene er forskellige i forhold til muligheden for at bo tæt på andre mennesker og den enkelte psykisk syges tilstand. Socialt udsatte Gruppen af socialt udsatte er personer, som har behov for en større selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder, for at gruppen i højere grad kan gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Herudover er der en større gruppe af socialt udsatte, som er hjemløse stof- eller alkoholmisbrugere. Der vil for denne gruppe være en tæt forbindelse til gruppen af personer med sindslidelse, da der ofte er tale om personer med dobbeltdiagnoser (sindslidende og misbrugere). Støtte I visse situationer er der behov for, og en forpligtelse til, at kommunen kan henvise en borger til en midlertidig bolig, hvor der er tilknyttet støtte, indtil borgeren evt. har fundet anden bolig, eller vil være i stand til at klare sig i eget hjem – med eller uden støtte. Der tilknyttes som oftest bostøtte, evt. fra teams der udgår fra eksisterende bofællesskaber for sindslidende. Det vil være nødvendigt, at der kan skabes en kontakt til en medarbejder også om aftenen, og at der i helt akutte situationer kan fås kontakt til en nattjeneste. Alternativt at der kan ske placering på midlertidig plads med døgndækning, hvilket pt. ikke er muligt i eget regi. Da kommunen ikke råder over døgnpladser til målgrupperne, vil akutte situationer oftest ende med indlæggelse, eller at borgeren må forblive i eget hjem uden støtte. Der er oftest ventelister til midlertidige pladser i eksternt regi. Straks efter indflytningen skal der udarbejdes en plan for, hvordan der hurtigst muligt kan ske udflytning til det almindelige boligmarked. 4.1.3 Skæve boliger/Kulørte plejeboliger Formålet med ”skæve boliger”/Kulørte plejeboliger er at skabe en værdig boligform til borgere, som på grund af psykiske, sociale og/eller misbrugsmæssige problemer ikke vil kunne benytte de eksisterende boligformer inden for ældreområdet eller i eget regi under Social og Voksen/Handicapområdet. De skæve boligers målgruppe er en persongruppe, hvoraf de fleste i dag er misbrugere, psykisk syge eller på anden vis har behov for at ”normalitetsbegrebet” ikke er så firkantet. ”Skæve boliger” er et udvidet forsorgshjem efter servicelovens § 110, hvor personerne kan opholde sig i en længere periode. side 15 Der gives støtte til beboerne efter servicelovens §§ 83, 85 og 99. Ofte er der til en boligafdeling med ”skæve boliger” knyttet en social vicevært, som hjælper beboerne i en opstartsfase. Der har i perioden 2005-2008 kørt en forsøgsordning med ”skæve boliger”, hvor Velfærdsministeriet har givet tilskud til etablering af ”Skæve Huse” og til social støtte. Der er foretaget evalueringer af ordningen, der viser, at beboerne, der i adskillige år ikke har haft tag over hovedet, er tilfredse med at bo i boligerne, og beboernes livskvalitet og livssituation er forbedret. Målgruppen for de kulørte plejeboliger er identisk med de skæve boligers målgruppe. En del heraf bor i kommunens plejeboliger, som drives med udgangspunkt i målgruppen af ældre plejekrævende borgere. Andre bor i eget hjem, hvor situationen anses for uholdbar. Det giver nogle problemstillinger i forhold til støj, rod og ændrede døgnrytmer. I kulørte plejeboliger skal det være muligt at have et lettere aktivt misbrug, normerne for oprydning og ro skal være rummelige, og der skal være en fleksibilitet i forhold til afskærmning. 4.1.4 Socialpsykiatriske bofællesskaber – med døgndækning Syddjurs Kommune har i dag to socialpsykiatriske bofællesskaber – et i Hornslet og et i Ebeltoft. I bofællesskaberne er der tilknyttet bostøtte efter servicelovens § 85. Da der kun er tilbud om støtte få timer om ugen og kun i dagtimerne, kan der kun bo sindslidende, som er meget selvhjulpne. Der er derfor ofte ledige lejligheder i bofællesskaberne, som ikke kan udlejes på grund af støttens omfang eller i andre tilfælde huslejens størrelse gældende eksempelvis for kontanthjælpsmodtagere. Der bør derfor vurderes på behovet for udvidelse af bostøtteordningen til også at dække sene aftentimer samt weekender, hvorved støtten i de socialpsykiatriske bofællesskaber bliver mere fleksibel. Rammerne for Sundhedsaftlen 2011-2014 betyder, at der skal ske tiltag på området for at kunne imødekomme kravet om mulighed for kommunale akutpladser, aflastning og en øget fokus på at mindske overdødeligheden for de svageste psykisk syge. Disse tiltag vil betyde, at der kan tilbydes en bolig til lidt ”tungere” grupper af sindslidende, som har behov for mere støtte, end omfanget som tilbydes nu. En gruppe af borgere, som Sundhedsaftalen inkluderer i form af krav om botilbud med døgndækning og mulighed for aflastning. Det er samtidigt tilbud, som Syddjurs Kommune må købe i eksternt regi med takster op mod 1.800 kr. i døgnet. side 16 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) 4.2 Tema – Job Et vigtigt tema er opmærksomheden på de forskellige persongruppers erhvervsmuligheder. Da persongrupperne på Social og Voksen/Handicapområdet som bekendt dækker hele spektret fra borgere med sociale og erhvervsmæssige problemer til svært fysisk og psykisk handicappede, må fokus på borgernes beskæftigelsesmæssige situation derfor naturligvis være bundet op på den enkeltes behov og muligheder. Værktøjerne til at kunne give tilbud, der giver mulighed for en erhvervsmæssig tilknytning, findes dels på det almindelige arbejdsmarked, i de sociale kapitler til overenskomsterne, i loven om en aktiv arbejdsmarkedsindsats og serviceloven § 103. Arbejdsmarkedstilknytning kan ske på flere måder: 1) Normalt job på normale vilkår 2) Normalt job med støtte fra en mentor 3) Normalt job men med en række undtagelser jf. de sociale kapitler 4) Fleksjob 5) Skånejob 6) Beskyttet beskæftigelse De tre første jobtyper udmærker sig ved, at beskæftigelsen foregår på almindelige vilkår, hvorimod fleksjob, skånejob og beskyttet beskæftigelse er arbejde på særlige vilkår. For at være berettiget til et fleksjob skal et jobcenter vurdere, at arbejdsevnen er nedsat, men ikke så meget, at man vil være berettiget til en pension. Et skånejob kan gives, hvis borgeren er berettiget til pension, samtidig med at der findes en lille del arbejdsevne. Beskyttet beskæftigelse er en beskæftigelsesform, der kan gives til førtidspensionister, der ikke vil kunne klare et skånejob. Den beskyttede beskæftigelse vil ofte ske på specielle værksteder og i forbindelse med institutioner på Social og Voksen/Handicapområdet. Enkelte borgere har tilbud om beskyttet beskæftigelse i privat regi. Der peges på en række forslag til styrkelse af indsatsen på det jobmæssige område: Styrkelse af kendskabet og relationen til Syddjurs Kommunes beskæftigelsesindsats Dette kan eksempelvis ske gennem et bedre kendskab til Jobcentrets arbejdsform og de muligheder, som lovgivningen giver for målgrupperne for Social og Voksen/Handicapområdet. Kendskabet til Jobcentrets virkemidler kan ligeledes styrkes ved at forbedre viden om eksempelvis Projektcenter Syddjurs’ arbejdsmetoder og aktiviteter. side 17 Etablering af nye beskyttede beskæftigelsestilbud Syddjurs Kommune råder allerede i dag over en række beskyttede beskæftigelsestilbud, men der synes at være et behov for at udvide mulighederne på området. De nuværende tilbud er fortrinsvis Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, og der findes enkelte pladser i forbindelse med Syddjurs Bostøtte. Variationen i tilbuddene er imidlertid ikke særlig stor, og en udvidelse af kapaciteten vil derfor kunne styrke mulighederne for nogle af kommunens borgere, der ikke kan klare sig i andre typer af tilbud. Under udviklingsseminaret fremkom der en række forslag bl.a. om etableringen af en fiskekutter som en ny mulighed. Der har også været henvendelser fra Naturpark Mols Bjerge vedrørende samarbejde om et projekt med beskyttet beskæftigelse af udviklingshæmmede som parkbetjente. Fra PUK har man foreslået et samarbejde om beskyttet beskæftigelse til udviklingshæmmede vedr. vedligehold af arealet med shelters og reparation af cykler på projektet i Basballe. Før der arbejdes mere konkret med ideer, bør eventuelle målgrupper for en udvidelse af de beskyttede beskæftigelsesmuligheder undersøges nærmere. Forbedring af praktikmulighederne for målgrupperne Der findes et behov for at styrke praktikmulighederne for målgrupperne, da det ofte kan være svært at finde egnede praktikpladser. Det tænkes, at indsatsen kan styrkes ved at sætte fokus på området, og ved eventuelt at skabe et netværk af mulige praktiksteder. Bl.a. i form af Projektcenter Syddjurs, hvilket vil styrke koblingen til Jobcentret. Praktikpladserne bør etableres, så borgerne i videst muligt omfang oplever, at de er til nytte for praktikstedet. Nytteværdien er vigtig, i forbindelse med oplevelsen af inklusion og for borgerens identitet. Skabelsen af jobbank og personlige jobprofiler Arbejdet med borgerens jobsituation kan også styrkes ved at etablere en jobbank og personlige jobprofiler for enkelte grupper af brugere. Jobbanken kan indeholde relevante jobs til målgrupperne, og den personlige jobprofil kan indeholde oplysninger om den enkelte borgers kompetencer og interesseområder. Jobbank og jobprofil kan løbende matches med henblik på, at borgeren kan henvises til relevant beskæftigelse. Skabelsen af systemet vil naturligvis kræve, at der sættes fokus på skabelsen af job til de udvalgte grupper. Etableringen af et system vil være forbundet med en indsats for at opdyrke job og praktikpladser, som ikke findes i dag. Den særligt tilrettelagte uddannelse for unge (STU) STU blev som tidligere beskrevet et nyt værktøj i indsatsen for at sikre borgere, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I de kommende år bør der være fokus på udnyttelse af de muligheder, som STU-uddannelsen giver målgruppen, og resultaterne af uddannelsesindsatsen side 18 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) skal følges nøje med henblik på at sikre, at tilbuddene udvikles på den bedste måde for borgeren. Samarbejde med Jobcentret Jobtemaet er i nogen grad påvirket af den indsats, som Jobcentret har mulighed for at lave for målgrupperne. Fremtidige aktiviteter og initiativer bør derfor koordineres med Jobcentrets intentioner på området. Det anbefales, at der med tiden blev udviklet et egentligt samarbejdsforum mellem beskæftigelsesområdet og den del af Social og Voksen/Handicapområdet, der arbejder med beslægtede målgrupper. Tilgængelighed/transportmuligheder For mange af målgruppens personer er manglende transportmulighed en barriere for at kunne indgå i beskæftigelse. Størstedelen af personerne har ikke bil, hvorfor det vil være nødvendigt, at et beskæftigelsestilbud er let tilgængeligt med bus. En barriere for disse persongrupper kan også være, hvis ventetid ved busskifte eller selve transporttiden er for lang. Der er nogle persongrupper – især sindslidende – som ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler. Det kan betyde, at mulighederne for at kunne indgå i jobafklaring, praktik m.m. vil være afhængig af en samtidig indsats i forhold til bostøtte. 4.3 Tema – Fritid & Aktivitet 4.3.1 Fritid Ved fritidstilbud må der ses på tilbud, som alle borgere har mulighed for at vælge at deltage i samt fritidstilbud, som kommunen enten opretter, eller tilbyder støtte til specifikt til særlige målgrupper. De tilbud, kommunen kan yde støtte til, er særlige klub- eller værestedstilbud eller støtte til deltagelse i arrangementer såvel i kommunen som udenfor. side 19 Der er en tæt sammenhæng mellem fritids- og aktivitetstilbud og et ønske om, at Syddjurs Kommune i vidt omfang selv kan etablere de nødvendige fritidstilbud, frem for at borgerne skal henvises til tilbud i andre kommuner. Der er i stor udstrækning behov for, at de almene fritidstilbud, som eksisterer i kommunen, i højere grad kan udnyttes for både sindslidende og den store gruppe af andre borgere med nedsat funktionsevne. Grupperne af misbrugere, socialt udsatte, ADHD-ramte, borgere med erhvervet senhjerneskade, personer med Aspergers syndrom og personlighedsforstyrrelser samt sindslidende kan i dag ikke tilbydes tilstrækkelige fritidstilbud – hverken inden for kommunale sociale etablerede fritidstilbud eller tilbud ved de almene fritidstilbud. Kompenserende specialundervisning benyttes i et vist omfang, herunder tilbud oprettet af Handi-Info eller tilbud, hvor FOF etablerer tilbud for kommunen f.eks. ordblindeundervisning. Fremadrettet bør der ses på mulighederne for inddragelse af civilsamfundet. Det eksisterende fritidsliv skal som udgangspunkt benyttes, hvor det er muligt. Ofte vil det for sektorplanens målgruppe ikke være muligt uden en særlig støtte/ indsats. Det skal undersøges, om der er muligheder for at benytte sig af frivillige, handicapmentorer og ansættelse af en Handicap/Fritidskonsulent. Herudover vil der være behov for at kunne give specialiserede tilbud til udviklingshæmmede – f.eks. folkedans, café, musik m.m. Desuden kunne mulighederne for at inddrage Kafé Kolind, Røde Kors samt Kirkens Korshær undersøges. Det bør derfor afsøges, om der er mulighed for at etablere fritidstilbud i eksisterende lokaler i nærmiljøerne, eksempelvis hvilke aktivitetslokaler, der kan benyttes i eftermiddags- og aftentimerne, hvor der kan tilbydes f.eks. fredagscaféer, undervisning, idræt, PC-kurser osv. En mulighed kunne være tilknytning af en handicap- og fritidskonsulent, som kunne koordinere tilbuddene. En anden mulighed kunne være at bruge en mentor i de eksisterende tilbud f.eks. DGI. Manglende transportmuligheder om aftenen er en problemstilling, hvis ikke tilbuddet ligger i nærheden, og hvor der ikke er direkte busforbindelser. De fleste af disse persongrupper kan ikke transportere sig selv i bil eller magter ikke at komme af sted på egen hånd. Der er derfor brug for en øget tilgængelig til tilbud. En øget tilgængelig for benyttelse af fritidstilbud ville for mange kunne skabe et netværk og dermed medvirke til en bedre livskvalitet og sundhed. Der er med Sundhedsaftalen 2011-2014 kommet et øget fokus på styrkelse af sundheden blandt de svageste grupper. 4.3.2 Aktivitetstilbud De nuværende aktivitetstilbud i Syddjurs Kommune er oprettet efter servicelovens § 104 aktivitets- og samværstilbud. side 20 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Der er aktivitetstilbud for udviklingshæmmede ved Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud på Aktivitetscenter Marie Magdalene i Ryomgård, Aktivitetscentret Skovly i Termestrup og Aktivitetscentret Trinbrættet. Disse tilbud benyttes også af personer, der bor i bofællesskab eller i eget hjem. Der har i løbet af 2010 været en stigning i antallet af borgere i disse aktivitetscentre. Sammenholdt med udvidelsen af Bofællesskabet Marie Magdalene vil der skulle ses på den bygningsmæssige kapacitet i de tre aktivitetscentre. Der mangler tilbud om aktivitets- og samværstilbud især til personer med: • ADHD • Erhvervet senhjerneskade • Stof- og alkoholmisbrugere • Domfældte udviklingshæmmede Der mangler endvidere fysiske rammer til drama og musik, da disse aktiviteter virker forstyrrende på øvrige grupper. Derudover mangler der vinterlokaler til Udeholdet i Ebeltoft og Hestegruppen på Skovly. Et forslag kunne være udbygning/tilretning af tilbuddene på Projektcenter Syddjurs, som kunne etablere målrettede aktivitets- og afklaringstilbud til misbrugere, borgere med erhvervet senhjerneskade, ADHD-ramte og andre, som skulle målrettes arbejdsmarkedet i form at skånejob og/eller fleksjob. Der kunne f.eks. oprettes en eller flere caféer i nærmiljøet, som ville kunne tilbyde flere funktioner. Der vil kunne tilbydes beskæftigelse og afklaring af arbejdsevne (sund madlavning, rengøring, forretning/regnskaber). Der ville kunne tilbydes samværsaktivitet og et sted, hvor der er mulighed for at købe mad. Det vil betyde en del for sundheden og livskvaliteten for en stor del af disse borgere, da der vil være mulighed for at kunne købe et måltid mad. Et godt eksempel, på at dette kan fungere, er Kafé Kolind. Et forslag kunne også være at benytte ”normalverdenen” til aktivitetstilbud. Der kunne løses opgaver i kommunen f.eks. bilvask, lave et ”hundelufterkorps” eller tilbyde at udføre lettere produktion for virksomheder eller private. For en stor del at brugerne er det vigtigt, at man udfører et stykke arbejde, som er til nytte for andre. side 21 4.4 Tema – Misbrug Misbrugsområdet dækker både stof- og alkoholområdet efter servicelovens § 101 og sundhedslovens §§ 141 og 142. Den ambulante misbrugsbehandling leveres af Misbrugscenter Djursland. Der bør arbejdes videre med koblingen til Socialpsykiatrien/indsatsen for de sindslidende, idet mange misbrugere har dobbeltdiagnoser (sindslidelse plus misbrug af stof og/eller alkohol). På udviklingsseminaret blev der stillet forslag om, at der ses på indsatsområderne nedenfor: • Selvhenvendelser, visiterede henvendelser eller øvrige henvendelser fx fra pårørende, egen læge m.m. • Opsøgende arbejde med ”manden på bænken” via Støtte- Kontaktpersonordningen (SKP). • Familiebehandling • Efterbehandling • Unge • Andet I 2010 er der arbejdet med: • Skoleintraprojekt – oplysning om misbrug via folkeskolernes intranet, hvor forældre har adgang. • Opsøgende arbejde i forhold til privatpraktiserende læger i Syddjurs Kommune. • Samarbejdsprojekt med Psykiatrien under hospitalet i Randers om gode udskrivelser. 4.5 Tema – Organisering På udviklingsseminaret fremkom flere forslag om muligheder for forandringer på det organisatoriske område. Formålet er at samle tilbud, der kan styrkes ved en sammenlægning, ligesom der vil være et større fagligt fundament og mulighed for specialisering, og at tilbuddene kan tilrettelægges mere fleksibelt. I forhold til organisering og styring af området får myndighedsafdelingen en central rolle, da man her forvalter sammenhængen mellem faglighed og økonomi. Det betyder, at der bør ske en harmonisering af serviceniveauet på de enkelte områder, således at der etableres klare og gennemskuelige rammer for niveau og kriterier for tildeling af tilbud til borgerne. Sammenlægning af sammenlignelige områder Rosenholm Bo- og Aktivitetstilbud og Bo- og Aktivitetstilbud Marie Magdalene blev sammenlagt pr. 1. maj 2009 til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. Bofællesskabet Gransvinget er sammenlagt med området af udviklingshæmmede samt bostøtten til udviklingshæmmede i eget hjem. Teams omkring fremtidige socialpsykiatriske boformer til socialt udsatte som f.eks. ”Skæve boliger” og akutboliger udgår fra den socialpsykiatriske bostøtte. side 22 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Som en del af indsatsen ”De 4 spor” er Social- og Handicapafdelingen oprettet i maj 2010 efter en sammenlægning af Socialcentret og Visitation til hjemmehjælp og Hjælpemidler. Dette med henblik på at skabe sammenhæng mellem bevillinger inden for servicelovens voksenbestemmelser. Nye værktøjer til sagsbehandling og IT-systemer er under implementering. Etablering af netværksbaserede ad hoc-grupper I forbindelse med fokus på en optimal udnyttelse af ressourcerne og et tæt samspil omkring borgeren foreslås det, at der etableres netværksgrupper på relevante opgaver, herunder etablering af et tværsektorielt sagsbehandlerteam som på tværs af jobområdet, ældreområdet og socialområdet arbejder med særlige sager og fremlægger et samlet forslag til indsatser til de respektive myndighedsafdelinger. Det gælder ved særligt komplicerede sager, hvor der er behov for stor tværfaglighed, og områder, hvor en løbende koordination er nødvendig for at sikre tilbuddenes sammenhæng, kvaliteten og de økonomiske rammer. Der skal rettes fokus på overleveringen fra familieområdet i snitfladen mellem ungetilbud og voksentilbud. I den forbindelse er der via Servicestyrelsen udarbejdet et notat med retningslinjer for overlevering af borgerforløb mellem børne- og voksenområdet. Det er vigtigt, at dialogen starter tidligt i forhold til forventningsafstemning, og det anbefales, at de første overleveringssamtaler starter, når den unge fylder 16 år. Et øget fokus på overgangen fra barn til voksen giver også en større budgetsikkerhed. 4.6 Tema – Tværsektorielle indsatser Der er nævnt to tendenser i indledningen til fase II af sektorplanen, hvor det anbefales, at der igangsættes tværsektorielle indsatser i Syddjurs Kommune. Ligeledes kan ungeindsatsen profitere af at blive arbejdet med på tværs af forvaltninger i Syddjurs Kommune. side 23 ADHD-indsatsen I de seneste ti år er antallet af unge, der får medicin mod ADHD jf. Medicinalstyrelsen, næsten tidoblet. En analyse fra Center for aktiv beskæftigelsesindsats CABI viser, at antallet af unge under 30 år på førtidspension er eksploderet. Mens tallet i 2004 var 1455, steg det i 2008 til 1756. Udviklingen ser ud til at fortsætte i 2009, hvor 872 under 30 år i første halvår er blevet tilkendt førtidspension. Siden kommunesammenlægningen har Syddjurs Kommune ligeledes haft en stigning i antallet af borgere med ADHD, og i dag er antallet af borgere med diagnosen ADHD en af de største udfordringer for indsatsen på familieområdet, på arbejdsmarkedsområdet og på det sociale område. Erfaringer fra bl.a. Hedensted Kommune viser, at et tæt samarbejde mellem forvaltninger og institutioner er nødvendigt, for at sikre en sammenhængende indsats for gruppen, og derfor peges der på etableringen af en tværsektoriel indsats, hvor arbejdet med gruppen bliver sammenhængende og målrettet. Senhjerneskadeindsatsen Arbejdet med borgere med erhvervet senhjerneskade kendetegnes ved, at hjælpen ydes af flere forskellige enheder i Syddjurs Kommune. Det ses ofte, at en borger med en senhjerneskade har en sag på sygedagpengeområdet, får hjælp til genoptræning i genoptræningen og får forskellige hjælpeforanstaltninger fra Social- og Handicapafdelingen. Derfor vil det være naturligt at sikre, at borgeren mødes af et system, der sikrer, at hjælpen tilrettelægges bedst muligt på tværs af afdelingerne, så helheden i indsatsen styrkes. Ungeindsatsen Siden kommunesammenlægningen er det erfaret, at overgangen mellem ungeområdet og voksenområdet kan være svær for borgeren. Når den unge bliver 18 år ændres støttemulighederne i serviceloven, og den unge får nu også ofte en kontakt til Jobcentret. Det betyder, at det kan være svært at tilrettelægge en sammenhængende indsats for den unge, hvis forvaltningerne og enhederne ikke er enige om kursen for den unge. Der er udviklet nye samarbejdsformer i de seneste år, men det vurderes som hensigtsmæssigt, at der arbejdes videre med at finde en sammenhængende indsats på tværs af organisatoriske grænser. side 24 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) 5 Opsamling og handlemuligheder Rammen for udviklingen af indsatsen blev yderligere belyst under udviklingsseminaret i 2009, hvor deltagerne pegede på: 1. ”At formålet med indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet er at sikre, at målgrupperne inkluderes i kommunens almindelige liv. Brugerne skal have mulighed for at udnytte evner til at få sig et godt liv, og have mulighed for at udfolde sig, som andre borgere i kommunen. Nøgleordet for indsatsen bliver dermed inklusion.” 2. ”At Syddjurs Kommune også i fremtiden skal have både specialiserede og generelle tilbud til rådighed for indsatsen. Den specialiserede indsats kan med fordel rettes mod grupper af borgere, hvor der dels er en tilstrækkelig volumen til at sikre grundlaget for tilbuddet, og hvor gruppen kendetegnes af stor kompleksitet. Den generaliserede indsats kan med god effekt rettes imod brugergrupper, hvor kompleksiteten ikke er så stor, og hvor tilbuddene kan leveres i egen bolig.” 3. ”At indsatsen for kommunens borgere påvirkes af aktiviteter og initiativer på en række andre områder, der ikke er dækket af sektorplanlægningen for Social og Voksen/Handicapområdet. De mest iøjnefaldende områder er ældreområdet, abejdsmarkedsområdet og familieområdet.” 4. ”Da indsatsen på Social og Voksen/Handicapområdet løbende skal tilpasses skiftende rammer, vil organiseringen af indsatsen til stadighed være genstand for debat mellem aktørerne på området. Som udgangspunkt skal organiseringen altid sikre, at borgerens behov kommer i centrum, samtidig med at arbejdsgange og metodikker bliver så simple og tilgængelige som muligt.” side 25 5.1Forslag fra 2009 til udviklingsmuligheder inden for Social og Voksen/Handicapområdet Tema – bolig Udviklingsområder Målgruppe Mål Utidssvarende boliger Lille Eje. Domfældte udviklingshæmmede Forbedring af lokaler og bedre rammer for bosituation for målgruppen. Videreudvikling af tilbud på Randersvej 85 pga. manglende kapacitet. Sent udviklede, udviklingshæmmede med ADHD ect. Etablering af tilbud. Utidssvarende boliger på Fakkelgården. Udviklingshæmmede At forbedre boliger og sikre et bedre boligtilbud og et bedre arbejdsmiljø for personalet eller ændret målgruppe til boligerne. Tilbygning til Marie Magdalene 24 boliger. Udviklingshæmmede At overflytte beboere fra Fakkelgården samt skabe lejligheder til borgere på venteliste. Manglende mulighed for brug af akutboliger i eget regi/akutaflastning. Sindslidende og socialt udsatte At kunne give akutte tilbud til socialt udsatte og sindslidende, der i dag er svært placerbare i almennyttigt boligbyggeri eller har brug for tæt opfølgning i form aflastning. Skæve boliger/ Kulørte plejeboliger/ døgntilbud Sindslidende og socialt udsatte At skabe tilbud, hvor borgere kan få permanent ophold, og hvor boformen tager hensyn til målgruppens særlige karakter. Manglende botilbud til unge på kontanthjælp i f.eks. STU-uddannelse. Alle målgrupper inden for området At der etableres bomuligheder for målgruppen med den forudsætning, at huslejen kan rummes inden for rammen af kontanthjælp. Tema – job Udviklingsmuligheder Målgruppe Mål Styrkelse af relationen mellem arbejdsmarkeds- og Voksen/Handicapområder Alle relevante grupper At sætte fokus på skabelsen af fleks- og skånejob til målgrupperne og øge kendskabet til værktøjerne på arbejdsmarkedet. Etablering af nye beskyttede beskæftigelsesmuligheder Alle målgrupper At forøge arbejdsmulighederne for målgrupperne, der ikke er i stand til at varetage et skåne- eller fleksjob. Forbedringer af praktikmuligheder Alle målgrupper At skabe flere praktikmuligheder for gruppen og dermed øge muligheden for at få afprøvet arbejdsevne og muligheder. Skabelsen af jobbank og personlige jobprofiler Alle målgrupper At sikre et match mellem job/praktikmuligheder og den enkeltes ressourcer og interesser. Særligt tilrettelagt uddannelse Borgere under 25 år, der ikke er i stand til at gennemføre en EGU eller anden ungdomsuddannelse At flere får en ungdomsuddannelse der medvirker til at kortlægge og forbedre personlige og erhvervsmuligheder. Afklaring af førtidspensionsområdet pga. stigning i antallet af tilkendelser Sygedagpenge-modtagere og yngre førtidspensionister Flere bevarer muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og færre tilkendes førtidspension. Sikring af bedre transportmuligheder. Alle målgrupper At flere får mulighed for at komme i beskæftigelsestilbud. side 26 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Tema – Fritid Udviklingsmuligheder Målgruppe Mål Forbedret mulighed for at deltage i almindelige fritidstilbud Sindslidende samt borgere med nedsat funktionsevne At flere fra målgruppen inkluderes i det almindelige fritidsliv. Udvikling af nye fritidstilbud Misbrugere, socialt udsatte, senhjerneskadede, brugere med Aspergers syndrom At der skabes nye fritidstilbud, der kan rumme borgere med et nedsat funktionsniveau og dermed give bedre mulighed for en sammenhængende fritid. Sikring af bedre transportmuligheder Alle målgrupperne At flere fra målgrupperne får mulighed for at deltage i fritidstilbud, og at transporten ikke er en hindring for dette. Udviklingsmuligheder Målgruppe Mål Manglende fysiske rammer til aktiviteter på Aktivitetscenter Marie Magdalene/Skovly og Trinbrættet. Udviklingshæmmede, sent udviklede, autister, Multihandicappede, senhjerneskadede At skabe rammer for fremtidens aktiviteter. Tilpasning af aktivitetstilbuddene til behovene Alle målgrupper At sikre, at flest mulige borgere i Syddjurs Kommune kan få et tilbud i lokalområdet. Tættere samspil mellem beskæftigelses- og aktivitetstilbud Misbrugere, ADHD-ramte, socialt udsatte At skabe en større sammenhæng mellem beskæftigelses og det øvrige liv. Etablering af flere væresteder Misbrugere, ADHD-ramte, socialt udsatte At skabe flere tilbud, der lige som Kafé Kolind er i stand til at rumme borgere og tilbyde både aktiviteter, aktiveringsmuligheder, omsorg og skabe livskvalitet. Aktivitet Målgruppe Mål Samlet indsat vedr. stof- og alkoholbehandling Alle personer med alkohol- og stofmisbrug – også unge under 18. Sindslidende Skabe sammenhæng mellem misbrugs-behandling – barn til voksen. Tema – Aktivitetstilbud Tema – Misbrug Tilbud om alkoholbehandling i egen kommune samt at skabe en større sammenhæng mellem behandling af stof og alkoholbehandling. Opsøgende arbejde Etablering af familiebehandling Fokus på personer med dobbeltdiagnoser (misbrug, sindslidelser). side 27 Tema - Organisation Udviklingsmuligheder Målgruppe Mål Bofællesskabet Gransvinget sammenlægges med området af udviklingsUdviklingshæmmede hæmmede At sammenlignelige områder sammenlægges. At teams omkring socialpsykiatriske boformer, socialt udsatte, ”Skæve huse” og akutboliger udgår fra den socialpsykiatriske bostøtte. Sindslidende, socialt udsatte At sammenlignelige områder sammenlægges. Etablering af netværksbaserede ad hoc-grupper på job-, ældre- og socialområdet Alle målgrupper At sikre en løbende koordination er nødvendig for at sikre tilbuddenes sammenhæng, kvaliteten og de økonomiske rammer. Tema - Tværsektorielle Udviklingsmuligheder Mål Sammenhængende indsats for borgere med ADHD Helhedsorienteret indsats Helhedsorienteret indsats for borgere med erhvervet senhjerneskade Helhedsorienteret indsats Sammenhængende ungeindsats Helhedsorienteret indsats 5.2 Afrunding Arbejdet med sektorplanen afstedkommer, at det er muligt at opstille en række handlemuligheder for den fremtidige indsats på Social og Voksen/Handicapområdet, der tager højde for rammerne og kriterierne for indsatsen. I sektorplanens fase III beskrives de konkrete udviklingstiltag og udmøntning. Efterfølgende vil hvert enkelt udviklingstiltag blive politisk behandlet i særskilte sager. side 28 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) 6 Bilag 1: Høring i Handicaprådet og pårørendeorganisationerne 2009 6.1 Baggrund 15. april 2009 blev der afholdt høringsserminar af fase 1 (status) og fase 2 (fremtidsperspektiver) af sektorplanen mellem Handicaprådet, pårørendeorganisationerne og Syddjurs Kommune. Formålet med mødet mellem parterne var at sikre, at Handicaprådet og pårørendeorganisationerne fik mulighed for at blive hørt i forbindelse med planen og komme med ydereligere ideer og temaer for indsatsen i de kommende år. Dette materiale samler ideerne og holdningerne fra høringsseminaret. 6.2 Behovet for afklaring af omfanget af sektorplanen Handicaprådet gav udtryk for, at man ønskede en afklaring af omfanget af sektorplanen. Der var en oplevelse af, at fokus for planen i høj grad var lagt på det institutionelle område, hvilket udelukkede de handicappede, der ikke benytter denne type tilbud. Sektorplanen er rettet imod handicappede i Syddjurs Kommune, der får tilbud efter servicelovens bestemmelser mv., men dette udelukker ikke, at der også bliver sat fokus på handicappede, der ikke modtager et tilbud. Debatten under høringsseminaret blev derfor bredt ud til også at omfatte disse borgere. 6.3 Vigtige snitflader Debatten belyste også, at det er vigtigt at være opmærksom på snitfladerne for de enkelte sektorplanområder. De vigtigste snitflader er relationen fra planen til ældre- og omsorgsområdet samt indsatsen på arbejdsmarkedsområdet. Planen bør derfor ses i en større helhed med disse to områder, og fremtidige aktiviteter bør derfor naturligt nok koordineres i forhold til disse områder. Brudfladerne mellem områder er af essentiel betydning, når der skal skabes fælles løsninger omkring borgerne i fremtiden. 6.4 Inddragelse af handicappolitikken Deltagerne i seminaret fandt det vigtigt, at Handicappolitikken i lighed med politikken for de socialt udsatte blev inddraget som en del af fundamentet for sektorplanlægningen. Handicappolitikken beskriver mål og rammer for den samlede indsats for de handicappede, og derfor er det naturligt, at denne også indgår. side 29 6.5 Behov for afklaring af handicapbegrebet Under debatten blev der lagt vægt på, at det var nødvendigt med en mere klar definition af handicap-begrebet. Handicaprådet henviste til FN´s definition af handicapbegrebet som: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. (Kilde: Det Centrale Handicapråd). Sektorplanen bør derfor være forankret i dette handicapbegreb, hvor - Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap - Funktionsnedsættelse + Kompensation = Lige muligheder 6.6 Temaer - cafédrøftelser Efter en række indledende bemærkninger og diskussioner overgik seminaret til en cafe-model, hvor der var fokus på temaerne: • Bolig • Arbejde og uddannelse • Fritid På baggrund af arbejdet i cafeerne kan følgende temaer beskrives: 6.6.1 Tema 1 – Bolig Akutboliger Der er behov for, at der også etableres akutboliger til borgere, der udskrives fra hospitaler, sendes hjem fra genoptræning, dvs. midlertidige boliger. Mens der sker en afklaring af det fremtidige boligbehov, eller ens egen bolig ombygges efter behov. Der er behov for boliger alene til ældre. Der kan arbejdes med udviklingen af specielle akutboliger/plejeboliger. To typer af akutboliger blev bragt på banen, når borgeren ikke kan anvende sin nuværende bolig: 1. plejebolig indrettet til ”mindre plejekrævende borgere”. 2. plejebolig indrettet til ”totalt plejekrævende borgere”. Boliger med pleje/støttebehov, skal sikres støtte fra personale (f.eks. sent ud- side 30 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) viklede unge som bliver voksne) og flyttes fra en bolig, hvor der er støtte døgnet rundt til en bolig med begrænset støtte. Boligtilbud til sindslidende Ældre sindslidende og misbrugere kan ikke rummes på de eksisterende plejehjem, og der bør etableres særlige bosteder med fokus disse grupper. Nærhed og specialisering Der bør overvejes en balance mellem behovet for specialiseringsbehovet og nærhedsprincippet, og det bør derfor overvejes, om det vigtigere for borgere at være nær sin familie end i et specialiseret tilbud? Boliger der lever op til behovene Ved ombygninger bør boliger indrettes som boliger, hvor der er adskillelse mellem opholdsrum og soverum, eget bad og efter behov også eget køkken. Boligerne bør etableres med adgang til relevante hjælpemidler. Boliger til handicappede bør ikke låses fast til en bestemt størrelse af hensyn til maksimal boligstøtte, men også afspejle livssituation og behov. Ombygninger af ROBA og MM En ombygning af Marie Magdalene og ROBA opleves som positivt. Det vil give bedre muligheder, end der findes i dag, hvilket vil styrke indsatsen. Placering af institutioner Vestergård ligger afsides og indbyder ikke til kontakt til det omgivende samfund, måske kunne det overvejes at etablere botilbuddet i nærheden af byen adskilt fra aktivitetstilbuddet. Der bør ikke bygges så store institutioner (bosteder), at de bliver en by i byen. Boligplacering skal være afhængig af, om der kan ske integration i det omgivende samfund, idet nogle grupper ikke profiterer af det omgivende samfund. Skæve boliger Etableres der ”Skæve boliger”, så bør det sikres, at de ikke kommer under indflydelse af kriminelle. Boliger til misbrugere skal beskyttes ”håndfast” mod kriminelle med overvågning, opsyn, støtte. Når boligerne samles, bliver det lettere at beskytte de sårbare grupper. Boliger til de svageste er ikke kun rammer, og det er derfor vigtigt, at der også sikres et indhold via et tilknyttet personale og en medinddragelse af borgerne. Det er vigtigt med ”skæve boliger”. Ikke mindst for at kunne samle de få bostøtte timer der i dag spredes til et begrænset sted og dermed få mere ud af dem. De ”skæve boliger” bør være maks. fire boliger eksempelvis som et opgangsfælleskab i nærheden til by, indkøb og transport. side 31 Oversigt over handicapegnede boliger Det ville være dejligt, hvis der var en oversigt over handicapegnede boliger, så man kunne planlægge sit liv og sine flytninger og ikke skulle begrænses til en udpeget bolig. 6.6.2 Tema 2 - Arbejde Behov for udbredelse af kendskabet til de hjælpeordninger der findes Der opleves et behov for at udbrede kendskabet til de hjælpeordninger, der findes for handicappede. Informationen om revalideringsbestemmelserne, fleksjob, mentorordninger, hjælpemidler osv. kunne eksempelvis fremgå af den kommunale hjemmeside. Derudover kunne der etableres en hotline til Jobcentret, hvor handicappede kunne henvende sig. Psykisk syge på arbejdsmarkedet Inklusionen af de psykisk syge på arbejdsmarkedet skaber en række specielle problemstillinger. Ofte er det lettere at inkludere borgere med et synligt handicap, hvorimod det er sværere at skabe en forståelse i virksomheden for den psykisk syges problemstillinger. Der kan være tale om uvidenhed om det psykiske handicap og dets elementer, ligesom der kan være en frygt for, hvordan handicappet kommer til udtryk. Der kunne derfor arbejdes på at forbedre indsatsen med at få psykisk syge ind på arbejdsmarkedet. Brug for specielle arbejdspladser Borgere der af forskellige årsager ikke kan inkluderes på de eksisterende arbejdsmarked, bør gives mulighed for at kunne få beskæftigelse på særlige vilkår eller i specielle virksomheder. Huset Venture er et eksempel på, at der etableres virksomheder, der drives af handicappede, og hvor der løses opgaver for det almindelige arbejdsmarked. I denne type virksomheder ansættes den handicappede enten i et ordinært job eller i fleks-/skånejob, og samlingen af en bestemt gruppe handicappede muliggør indretning af arbejdspladser, der passer til målgrupperne. Tilgængelighed Der bør sikres transportmuligheder og tilgængelighed, så den handicappede er i stand til at passe et arbejde. Sikring af adgangsveje og indretning af arbejdspladser kan derfor også være et fokuspunkt for den fremtidige indsats. Udvidelse af arbejdsmarkedet og arbejdsbegrebet Arbejdsmarkedet kunne udvides med etablering af en række servicevirksomheder, hvor handicappede og socialt udsatte kunne stå for løsningen af opgaverne. Der kunne opdyrkes typer af job, der tidligere er forsvundet som konsekvens af effektiviseringer osv., men hvor borgeren ville kunne udvikle og bruge sine erhvervsmuligheder. side 32 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Arbejdet er i høj grad med til at skabe den enkeltes identitet, og det at være ”nyttig” i en funktion viser sig ved at styrke respekten i egne og andre øjne, og derfor kunne der arbejdes med at gøre flere aktivitetstilbud ”arbejdsorienterede”. 6.6.3 Tema 3 – Fritid Borgeren i centrum Det er af afgørende betydning, at borgerne sættes i centrum for etableringen af fritidstilbuddene. Tilgængelighed og transportmuligheder. Grundlaget for, at den handicappede kan få et fritidsliv, er, at der sikres transportmuligheder og at fritidsstederne er tilgængelige. Der bør derfor arbejdes på at sikre tilgængeligheden i de kommunale og private bygninger, der eventuelt skal anvendes, ligesom der skal sikres transportmuligheder for den handicappede. Brug af eksisterende muligheder Som udgangspunkt bør eksisterende tilbud anvendes, så den handicappede inkluderes i det eksisterende fritidsliv. En række haller kunne måske bruges i nogle formiddagstimer. Dette vil sikre, at eksisterende kapacitet udnyttes, og at de handicappede i vidt omfang bruger de samme faciliteter som andre borgere. Eksisterende tilbud indenfor eksempelvis ældreplejen kunne måske udbygges til nye brugergrupper. Skal eksisterende tilbud og foreningsliv bruges mere, er der et behov for holdningsbearbejdning i foreningerne, så de handicappede kan blive en naturlig del medlemsskaren. Der skal arbejdes med rummelighed og dermed også med tilgængeligheden, Frivillighed Frivillige kunne i højere grad inddrages i arbejdet omkring den handicappedes fritidsliv. Der kunne etableres en række ”Frivillighedstilbud” og besøgsvenneordninger, der kunne sikre, at personer kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs. Frivillighedsmedarbejdere kunne eventuelt tilknyttes bostederne, og der kunne etableres et frivillighedsråd, der kunne være med til at styrke arbejdet. Handicapmentorer Der vil ligeledes kunne arbejdes på at skabe en gruppe af handicapmentorer, der kunne hjælpe den handicappede med at sammensætte et fritidsliv. Specialiserede tilbud Der opleves ligeledes et behov for skabelsen af flere specialiserede tilbud for side 33 udviklingshæmmede. Eksempler kunne være folkedans, café og musik. 6.6.4 Afsluttende bemærkninger Seminaret blev afsluttet med, at der blev takket for indsatsen, og forvaltningen tilkendegiver, at bemærkningerne om handicappolitikken, snitfladerne og forståelsen af handicapbegrebet allerede nu ville blive indarbejdet i sektorplanen. Forslagene til temaerne ville endvidere indgå som en del af oplæget til den politiske visionsfase, som er næste trin i processen omkring sektorplanen. side 34 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) 7 Bilag 2: Bemærkninger - Social psykiatri og Hjemmevejlederteam 2009 7.1 Job+ aktivitetstilbud = Beskæftigelsestilbud Enighed om at det vil være relevant at samstille job og aktivitetstilbud. Ligeledes er der en signalværdi i ordvalget job, som vi gerne ser ændret til beskæftigelse i stedet. 7.2 Bolig Der er i sektorplanen lagt op til boliger til akutfunktion. Enighed om, at der i kommunen er et behov for disse, måske tre til fire boliger efter servicelovens § 107 (midlertidig bolig). Det må anbefales, at akutboliger etableres fysisk, sådan de kan honorere målgrupper, dvs. at de vil kunne rumme mennesker med udadreagerende adfærd. Mennesker som har brug for plads og som typisk ikke kan deltage i fælles socialt samvær. Ofte har målgruppen hunde, som skulle skal kunne indpasses i tilbuddet. Det anbefales at de ”skæve boliger” etableres som 2 x 4 eller som aleneliggende. Socialpsykiatriske bofællesskaber er der i sektorplanen lagt op til, at de bliver mere døgndækket. Vi taler om, at vi ikke vurderer, at der er behov for at begge bofællesskaber bliver aften- og weekenddækket, men at bofællesskabet i Ebeltoft måske kunne blive omlagt til at varetage den ”tungere” del af psykiatrien. Dette vurderet ud fra, at bofællesskabet er bedre indrettet til denne målgruppe. Alt dette set i lyset af, at behovet er der og bliver stigende i forhold til, at regionen lægger mere og mere ud i kommunerne, herunder hurtigere udskrivelser fra de psykiatriske afdelinger på hospitalet. 7.3 Fritid Herudover kunne støttes individuelle tilbud om at handicaptilbuddene kunne rettes mod arbejdsmarkedet. Bostøtten har her en vigtig funktion i at kvalificere brugeren til at kunne varetage et job/beskæftigelse. Vi ønsker en funktion i at specialisere nogle medarbejdere til at kunne varetage og kunne arbejde indenfor en anden lovgivning i forhold til jobsøgning og -etablering. Herunder at kunne understøtte brugeren i at etablere og fastholde arbejde. Fokus på det behov vi ser, der er for et socialt tilbud til bl.a. de unge og borgere med ADHD. Her tænkes udnyttelse af de eksisterende fysiske rammer, som vi råder over i forvejen. Vi oplever, at der i systemet pt. er et problem i forhold til misbrugergruppen, som de psykiatriske hospitaler og Lpd ikke vil behandle. 7.4 Organisering Der er i sektorplanen konkrete forslag til ændringer. Herunder: 1) Gransvinget (ingen kommentarer til dette). Vi kan se samdriftsfordele i forhold til fagligheden). side 35 2) Hjemmevejledningen af alle udviklingshæmmede, hjerneskadede, autister og personer med Aspergers syndrom skal udgå fra Marie Magdalene og ROBA. Der bliver udtrykt bekymring for, at alle disse målgrupper skal indgå under Marie Magdalene og ROBA, da det er en helt anden faglighed, der er på spil i forhold til mange af disse målgrupper. Vi ønsker at få uddybet, hvad man mener med sætningen ”og andre lignende områder”. Overordnet er der forskellige holdninger til ovenstående, men MED’s holdning er, at der fortsat skal være fokus på at skabe de bedste individuelle tilbud til den enkelte borger. Forslag til ændring af formuleringen ”udgår fra Marie Magdalene og ROBA”, men i stedet skrive ”organisatorisk udgår fra samme leder”. 8. Bilag 3: Høring i MED-udvalg 2009 8.1Høring af MED fra Rosenholm Bo- og Aktivitetscenter (ROBA) og Bo- og Aktivitetscenter Marie Magdalene (MM) Referat fra ekstraordinært MED-møde vedr. sektorplan den 21. april 2009. Deltagere: MED-udvalgene fra Rosenholm Bo og Aktivitetscenter (ROBA) og Bo og Aktivitetscenter Marie Magdalene (MM). Sektorplanen har været til høring, og MED-udvalgene kommer med følgende bemærkninger til forslagene i planens fase 2: 8.1.1 Vedr. Ombygning af Fakkelgården Der orienteres om, at Fakkelgården ikke skal ændres til boliger til multihandicappede. (afsnit 3.2.1). Formuleringen skal ændres, da dette ikke er korrekt. Boligerne skal ombygges, da de ikke er tidssvarende. De eksisterende boliger skal indrettes til at rumme borgere med autisme. Derfor skal de indrettes efter disse borgeres særlige behov. Der skal efterfølgende laves en beregning af, hvor meget en ombygning vil betyde for antallet af beboere. Der er nævnt i sektorplanen, at ombygning af Fakkelgården vil betyde en reduktion af beboere med fem. Reduktionsantallet vil ikke kunne påvises, før en ombygning er en realitet. I skemaet vedr. organisation (afsnit 4.2) er hjemmevejlederteams vedr. udviklingshæmmede ikke nævnt. 8.1.2 Vedr. Økonomisk pres MED-udvalgene er betænkelige ved, at der er indsat et afsnit i sektorplanen ang. ”økonomisk pres”. Det er vigtigt at påpege, at hvis kommunen skal kunne tilbyde et attraktivt tilbud, så koster det penge. side 36 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) 8.1.3 Vedr. ADHD-ramte og senhjerneskadede Der er fokus på ADHD-ramte og senhjerneskadede, og disse områder forventes at vokse de kommende år. Men er der afsat økonomiske midler til at varetage disse opgaver? 8.1.4 Vedr. brutto og nettobesparelse Det er vigtigt at være bevidst om konsekvenserne af en besparelse på netto og bruttokroner, da der er en væsentlig forskel for ROBA og MM, hvor to tredjedele af beboerne kommer fra andre kommuner. Eksempelvis betyder en besparelse på netto kr. 200.000 på ROBA og MM en bruttobesparelse på kr. 600.000. 8.1.5 Vedr. ”Flere i arbejde” Forslaget ang. at få flere i arbejde og at finde det rigtige tilbud til den enkelte borger er positivt. Det er vigtigt at finde beskæftigelse, som er meningsfuldt for den enkelte, dog kræver det ressourcer til opfølgning og fastholdelse for at få disse opgaver til at lykkes. 8.1.6 Vedr. sammenlægning af sammenlignelige områder Afsnit 3.7.1: Sammenlægning af sammenlignelige områder: Det er vigtigt at få præciseret at psykiatri og udviklingshæmmede er to forskellige ting. I sektorplanen er det forslået at Gransvinget og hjemmevejlederteam vedr. udviklingshæmmede, ledelsesmæssigt flyttes fra Psykiatri og hjemmevejlederteamet, således at disse tilbud fremover kommer til at udgå fra ROBA og MM. Dette betyder at Psykiatri og hjemmevejledning for andre grupper end de udviklingshæmmede er under anden ledelse. Det er vigtigt, at der sondres mellem • udviklingshæmmede med øvrige handicaps • og normal begavede(socialpsykiatri) i forhold til fremtidig indplacering i hjemmevejlederteamet. MED-udvalgene finder sammenlægningen af sammenlignelige områder, Gransvinget og hjemmevejlederteams vedr. udviklingshæmmede, positiv. 8.2 Høring af MED fra Socialpsykiatri og Hjemmevejlederteam Maj 2009 Høringssvar til sektorplan for Voksen/Handicap-området i Syddjurs Kommune. Oplæggets forslag omkring øget fokus på samarbejde mellem de forskellige systemer i systemet (snitflader) ser vi som et positivt tiltag for at fremme opgaveløsningen. Vi ser i afsnit 4.2, at der endnu ikke er lavet færdig procesdel omkring organisering indenfor vores område, og vi ser frem til fortsat at deltage i processen med at optimere den fremtidige organisering. Vi ønsker fortsat fokus på trivsel og medarbejdernes arbejdsvilkår for at opnå den nødvendige fleksibilitet i opgaveløsningen. side 37 Vi mangler i oplægget en uddybning af hjemmevejlederteamets målgrupper. Hjemmevejlederteamet håndterer blandt andet en gruppe borgere, ingen andre tager sig af. Det handler om såkaldt utilpassede unge, hvor de færreste har en diagnose, og hvor der i høj grad er tale om flere problemstillinger, eksempelvis psykosociale vanskeligheder eller social marginalisering. Den generaliserede indsats i forhold til at løfte de meget forskellige og meget komplekse problemstillinger i Hjemmevejlederteamet kræver specialviden, og det er således vigtigt at have fokus på den nødvendige, faglige udvikling i medarbejdergruppen. Opgaven er at tilpasse systemet til behovet, frem for at få behovet til at passe ind i systemet Kravene til den kommunale, socialpsykiatriske indsats er blevet større gennem de senere år. Psykiatriske patienter udskrives tidligere, og har større/anderledes behov – bl.a. for midlertidig/akut/døgnbemandet bolig. Kommunen har pligt til at hjemtage færdigbehandlede patienter, og socialpsykiatrien kan i sin nuværende form ikke dække dette behov. Der bør laves en konkret plan i forhold til denne opgave. MED-udvalget for Syddjurs Socialpsykiatri og Hjemmevejlederteam Herudover indkommet 8.3Supplerende bemærkninger/høringssvar fra Hjemmevejlederteamet, Alpedalen 14, Hornslet Høringssvar. Grunden til dette svar er, at nogle af de borgere der bliver serviceret fra Hjemmevejlederteamet, Hornslet ikke er repræsenteret i sektorplanen. Det drejer sig om brugergruppen bestående af unge mennesker, med psykosociale problematikker. Der er kun få af dem der har en diagnose. De har dog en del problematikker i deres liv, som vanskeliggør deres muligheder for at leve et normalt liv. Grundlæggende drejer dette sig om en social usikker opvækst. Deres forældre har, pga. enten lille eller manglende forældreevne, ikke magtet at give dem den primæromsorg de havde behov for, forældrene har muligvis haft et alkohol- eller stofmisbrug, de har muligvis skiftet skole flere gange, ikke deltaget i netværksopbyggende aktiviteter (spejder, sport, fritidsaktiviteter), stabile rytmer med hensyn til hverdagslivet (spisetider, sovetider, kontinuitet), har ikke været i højsædet. Flere af dem har været udsat for vold af enten fysisk eller psykisk karakter, fra netop de personer de havde den største tillid til, nemlig deres forældre. Alt dette har en konsekvens. Konsekvensen er det vi oplever når vi møder en af disse unge mennesker der ikke rigtig kan få gang i livet, ikke møder op til aftalte møder med sagsbehandler, ikke kan fastholde jobmuligheder, har manglende tillid til de muligheder der bliver præsenteret for dem, har lavt selvværd, har et overforbrug/misbrug af alkohol/stoffer, mangler ambitioner på egne vegne, mangler fremtidsdrømme, mangler livsoverblik, mangler økonomioverblik, manglende økonomisk sans, mm. side 38 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 2 - Fremtidsperspektiver (2009) Som regel magter de ikke at forandre dette selv. Det de har behov for, er hjælp til at kompensere for disse konsekvenser. Det der virker er en kontinuerlig kontakt med en bostøtte/hjemmevejleder, der sammen med borgeren sætter fokus på problematikkerne. Dette arbejde tager tid og det vigtigste i dette arbejde er relationen mellem borgeren og hjemmevejlederen. Jo stærkere denne er, jo længere kan borgeren nå i sit liv. Hvis man overvejer at sammensætte disse borgere med borgere med f.eks. en psykiatrisk diagnose, vil der være en risiko for at selv erfarne medarbejdere, med tiden, vil kunne opfatte disse borgere som værende, dovne, ugidelige, osv. Dette, mener vi, hænger sammen med den manglende diagnose og dermed de alt for høje forventninger der stilles. Der er tale om et ”skjult” handicap. Til sidst et ønske: Fasthold disse borgere i det tilbud de pt. er tilknyttet, da personalet her er bevidst om deres situation og vores vurdering er at den bedste hjælp gives her. Med venlig hilsen De ansatte ved Hjemmevejlederteamet, Alpedalen 14, Hornslet. 8.4 Høringssvar fra Socialcenter Syddjurs 19-05-2009 Socialcenter Syddjurs har på sit gruppemøde 19. maj 2009 behandlet oplæget til sektorplan på Voksen/Handicap-området. Socialcentret finder oplæget spændende og erklærer sig enig i de beskrevne indsatspunkter. Socialcentret bemærker endvidere, at det vil være formålstjenligt, hvis indsatsen kunne udvides til også at dække weekender, hvor målgrupperne ofte overlades til sig selv. Dette gælder ikke mindst socialt udsatte. Der bør derfor arbejdes på at sikre bostøtte og aktivitetstilbud i weekender til udvalgte grupper. Socialcentret finder endvidere, at der bør ses på mulighederne for at udvide indsatsen på bostøtteområdet, ved at se på sammensætningen af tilbud, beregninger af ata-tider og takster mv. Afslutningsvis bemærkes det, at der ligeledes bør være fokus på tilgængelighed til tilbud, og at der derfor skal sikres ordentlige transportmuligheder for brugerne af ordningerne. side 39 Social og Voksen/Handicapområdet 2011 Fase 3 - Principprogram for udvikling af området Indhold fase III - Udvikling af området 1 Introduktion til sektorplanen for Social og Voksen/Handicapområdet . . 3 1.1 Introduktion til sektorplanes fase III - Udvikling af området . . . . . . . . . . . . 3 1.2 Mål for området frem til 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1.3 Oversigt over anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 2 Udviklingsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 2.1 Bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 2.1.1 Botilbud Marie Magdalene i Ryomgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.1.2 Fakkelgården i Hornslet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.1.3 Randersvej 85 i Termestrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 2.1.4 Lille Eje i Hornslet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 2.1.5 Nyt botilbud i Hornslet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2.1.6 Fremtidige lokaler til Trinbrættet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 2.1.7 Boliger til unge på kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 2.1.8 Døgntilbud til sindslidende (Akutboliger/ bofællesskaber) . . . . . . . 20 2.1.9 Kulørte plejeboliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 2.1.10 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2.2 Arbejde & Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2.2.1 Socialøkonomisk virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2.2.2 Indsats vedr. førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2.2.3 Udvidelse af muligheder for beskyttet beskæftigelse . . . . . . . . . . . 24 2.2.4 Praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 2.2.5 Særligt Tilrettelagt Uddannelsestilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 2.2.6 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 2.3 Aktivitet & fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 2.3.1Typer af aktivitetstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 2.3.2 Aktivitetscentre ved Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud: Marie Magdalene, Skovly og Trinbrættet . . . . . . . 30 2.3.3 Væresteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 2.3.4 Støtte Kontaktpersonordningen (SKP) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 2.3.5 Mobilisering af frivillige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 2.3.6 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 2.4 Misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 2.5 Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 2.5.1 Myndighedsafdelingen Social & Handicap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 2.5.2 Sagsbehandling på tværs af forvaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 2.5.3 Samling af sammenlignelige tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 2.5.4 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 2.6 Tværsektorielle indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 2.6.1 ADHD – indsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 2.6.2 Senhjerneskadeindsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 2.6.3 Ungeindsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 2.6.4 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 3 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 side 2 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 1 Introduktion til sektorplanen for Social og Voksen/Handicapområdet Arbejdet med sektorplanen for Social og Voksen/Handicapområdet blev igangsat medio 2009. Baggrunden for udvikling af sektorplanen var et ønske om, at få beskrevet hvilke fremtidsperspektiver og udviklingstendenser, der ses på området, og derfor er det intentionen, at sektorplanen skal fungere som udgangspunkt for fremtidige politiske beslutninger og prioriteter. Sektorplanen er delt op i tre faser. Grundet det lange tidsperspektiv fra igangsættelse til godkendelse, har administrationen i 2011 fundet det nødvendigt at udarbejde en revideret udgave af sektorplanens fase I og II, der afspejler en række organisationsændringer i 2010 i administrationen såvel som i driftsområderne. Byrådet har også tidligere været præsenteret for fase I og II i forbindelse med behandling af et af sektorplanens fokusområder. Fase III, der beskriver konkrete udviklingstiltag på området inden for de næste fem år, har derimod ikke været forelagt for byrådet. Planlægningens fase lll er derfor oplægget til det principprogram, der som overordnet planlægningsredskab skal danne baggrund for den fortsatte samlede udvikling af Social og Voksen/Handicapområdet, herunder ikke mindst i forhold til boligplan og dermed som basis for anlægsprogram. Der indgår på den baggrund anlægsøkonomiske beregninger i principprogrammet, der kan anvendes som grundlag for en overordnet budgetplanlægning. Rapporten præsenterer samlet set oplæg til udviklingsmål inden for seks temaer og oplæg til fremadrettede investeringer. 1.1 Introduktion til sektorplanes fase III - Udvikling af området I sektorplanens fase III arbejdes der målrettet med at kombinere faglighed og økonomi i oplæg til etablering af tilbud og i opgaveløsningen. Syddjurs Kommune stod i 2009 og 2010 over for et stigende udgiftspres på området. Direktionen og ledelsen af Social og Voksen/Handicap iværksatte derfor i 2010 tiltaget ”de 4 spor”, der indeholder følgende indsatsområder: • Kontrollere tilgangen af nye sager • Ændret organisering • Udarbejdelse af kvalitetsstandarder • Udarbejdelse af ydelseskatalog Strategien er at etablere egne tilbud og tilsvarende reducere køb af ydelser i andre kommuner og regioner, således at Syddjurs Kommune inden for en femårig periode har en fordeling på 50/50 procent i forhold til levering af tilbud til egne borgere i egne eller eksterne tilbud. På nuværende tidspunkt køber Syddjurs Kommune omkring 70 procent af tilbud til egne borgere på det specialiserede socialområde i eksternt regi dvs. andre kommuner, regioner eller private institutioner. For at opnå en fordeling på 50/50 procent i løbet af fem år, betyder det, side 3 at der skal etableres flere specialiserede tilbud i Syddjurs Kommune, således den enkelte borger fremadrettet kan bevilliges tilbud i nærmiljøet. Ved at etablere større eller mere specialiserede tilbud gives dermed øget mulighed for styring af økonomien og dermed budgetsikkerhed. Herudover sættes der fokus på bevidst at arbejde med kvalitet i de enkelte tilbud samt i visitationer og afgørelser. Sektorplanens fase III fremsætter forslag om nye tilgange og tiltag for den fremtidige indsats på social-, psykiatri- og handicapområdet i Syddjurs Kommune. Den fremtidige indsats bygger på en tankegang om at skabe sammenhæng mellem målstyring og prioritering, hvor formålet er • At indsatsen fortrinsvis kan tilbydes i egne omkostningseffektive kommunale løsninger gennem udvikling af en højere grad af selvforsyning på de specialiserede tilbud. • At skabe bedre levevilkår og sundhedsfremme for målgrupperne. • At indsatsen er fleksibel og individuelt tilpasset borgeren, således at der skabes rammer, der styrker den enkelte borgers evne til at tage ansvar for eget liv. • At skabe en styrket myndighedsudøvelse og fastlægge serviceniveauerne for de forskellige målgrupper, herunder styrke samarbejdet med andre forvaltningsområder. • At der altid sættes ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov (Laveste effektive omkostningsniveau - LEON). • Skabe øget fokus på faglighed og kompetenceudvikling. I denne rapport formuleres konkrete anbefalinger til, hvilke udviklingstiltag og investeringer, der skal sættes i gang inden for Social og Voksen/Handicapområdet. Der tages udgangspunkt i seks overordnede temaer. Sektorplanens fase III består af en række nye indsatser og kræver derfor nytænkning og andre måder at gøre og se tingene på. Der arbejdes i fase III med et femårigt perspektiv, hvorfor målene er baseret på baggrund af en vurdering af behov for organisering og tilbud inden for denne tidsperiode. side 4 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 1.2 Mål for området frem til 2016 Borgeren i centrum Der skal ske en øget koordinering og sammentænkning af indsatsen i forhold til overgange og sagsforløb for den enkelte borger. Borgeren skal opleve en bedre og mere smidig service i kontakten til kommunen. • Styrket samarbejde med pårørende og frivillige. • Øget intern vidensdeling og koordinering mellem myndighed og drift. • Tydelig kommunikation om tilbud og serviceniveau til borgerne. Den attraktive arbejdsplads Der skal sættes fokus på Social og Voksen/Handicap som en attraktiv og spændende arbejdsplads, hvor der er fokus på nærhedsledelse og udvikling af den enkelte medarbejder. Der er fokus på kompetenceudvikling i forhold til håndtering af de forandringsprocesser og omlægninger, som sektorplanen medfører. • Styrkelse og udbygning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. • Fokus på området som en attraktiv arbejdsplads bl.a. med henblik på fremtidig rekruttering på området. • Etablering af model for vidensdeling, best practice og faglig sparring blandt medarbejderne på tværs af afdelinger og organisationsstruktur. Helheden for borgeren Der skal skabes øget smidighed og sammentænkning af indsatsen i forhold til henvendelse, forløb/overgange og sagsbehandling for den enkelte borger. En borger med handicap kan igennem et helt liv opleve mange overgange i forhold til såvel sagsbehandling som indsats. • Styrket indsats omkring de overgange borgerne med handicap oplever gennem livet. Her er det væsentligt, at kommunen såvel tidligt som løbende kommunikerer tydeligt omkring serviceniveau, tilbud og sagsbehandling og derigennem afstemmer forventninger hos borgere og pårørende. • Øget intern vidensdeling og koordinering er en central forudsætning for at opfylde den overordnede målsætning om at skabe øget smidighed og sammentænkning af indsatsen. En målsætning om øget intern vidensdeling realiseres bedst ved at integrere vidensdeling og koordinering som en del af den daglige praksis. Den kommunale indsats Der skal skabes sammenhæng mellem servicelov, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og sundhedslov for der igennem at skabe en koordineret og sammenhængende indsats for borgeren og for at opnå en løsning, der er funderet i den samlede kommunale udgift. • Styrke funktionerne inden for forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing gennem et styrket samarbejde med sundhedsteamet. • Iværksættelse af mål i Sundhedsaftalen 2011-2014 vedr. mindskelse overdø- side 5 deligheden for psykisk sårbare grupper. • Oprettelse af akutpladser og midlertidige pladser. • Styrkelse af samarbejdet mellem regional lokalpsykiatri, Syddjurs Bostøtte, Støtte Kontaktpersonordningen (SKP) og Misbrugscenter Djursland. Mange borgere med handicap har betydelige sundhedsproblemer forårsaget af årelang livsstil med væsentlige problemer i forhold til de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Det er derfor vigtigt, at sundhedsfremme indgår som et centralt led i indsatsen, med henblik på at skabe bedre levevilkår og livskvalitet. Udvikling af tilbud Syddjurs Kommune ønsker, at vores tilbud skal spænde bredt og være rummelige. Det betyder, at ethvert tilbud som udgangspunkt skal kunne rumme enhver borger, der visiteres til tilbuddet. Det er tilbuddet, der skal tilpasse sig borgeren og ikke omvendt. Der vil dog være borgere, der har behov for et mere specialiseret tilbud for at kunne udvikle og udfolde sig bedst muligt. Derfor stilles der en række forslag til, hvordan man kan sikre udvikling af nye specialiserede tilbudstyper, som kombinerer et højt fagligt niveau i indsatsen med de økonomiske rammer. Det anbefales, at der i de kommende år udvikles specialiserede tilbud til følgende målgrupper: • Udviklingshæmmede med udviklingsforstyrrelser der har behov for faste regler og rammer. • Borgere med nedsat funktionsevne og psykiatrisk overbygning. • Ældre borgere med nedsat funktionsevne og psykiatrisk eller misbrugsproblematik. • Borgere med erhvervet senhjerneskade. Utidssvarende botilbud skal erstattes, så Syddjurs Kommune til enhver tid kan leve op til bolig- og levestandarden, fastsat i FN-konventionen. Ønsket er at sikre et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger ud fra nærhedsprincippet, princippet om mindst mulig indgriben og en målsætning om øget inklusion. Boformer Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker bl.a. ud fra nærhedsprincippet og ”mestring” af eget liv. • Støtte op om borgerens evne til at være mest muligt ansvarlig for eget liv. Ressourcetildelingsmodel Der skal skabes stabilitet og balance i budgettet på handicapområdet. Dette skal bl.a. ske via udarbejdelsen af mere gennemskuelige ressourcetil- side 6 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) delingsmodeller, der ligeledes sikrer en harmonisering af ledelsesområdernes økonomiske forudsætninger. Syddjurs Kommune udarbejder kvalitetsstandarder/takstpakker på alle områder, der skal give et præciseret, ensartet og politisk fastlagt serviceniveau. Det synliggør rammerne for tildelingen af ydelser. Kvalitet og dokumentation Der skal udarbejdes redskaber til at dokumentere, hvilke indsatser der virker. Dette skal ske ved indførelse af nye styringsredskaber til styring af henholdsvis økonomi og visitationsprocessen samt ved at udvikle en model, der løbende dokumenterer kvalitet og effekt af indsatsen på forskellige niveauer med henblik på fortsat videreudvikling og synliggørelse af området. • Der skal årligt udarbejdes en udviklingsrapport for området, der giver det politiske niveau en status over området med fokus på både økonomi, faglige fokuspunkter og resultater. • At der mellem chef og ledere er et udviklingsredskab, som skal være med til at udstikke centrale faglige og økonomiske fokuspunkter samt levere den nødvendige kvalitetsopfølgning og effektmåling heraf. • At der i de lokale MED-udvalg arbejdes systematisk med udvikling og dokumentation af effekt af tilbud. Innovation og inddragelse af civilsamfundet Til at støtte op om implementeringen af de foreslåede tiltag i sektorplanen, arbejdes der på at etablere et udviklingsteam i et fælles samarbejde mellem Social og Voksen/Handicap, Sundhedsfremme, Jobcenteret, PUK og interessenter fra civilsamfundet. Opgaverne i udviklingsteamet vil bl.a. være: • Sekretariat for implementering af strategi- og handleplanerne. • Forankring af ideer og effektiviseringsforslag. • Kontaktflade til civilsamfundet. • Fundraising. Finansiering af udviklingstiltag i forlængelse af sektorplanen Der arbejdes ud fra strategien om etablering af flere specialiserede tilbud i Syddjurs Kommune. Hvilket medfører en tilsvarende reduktion i køb af ydelser i andre kommuner og regioner. Ved at etablere større eller mere specialiserede tilbud gives dermed øget mulighed for styring af økonomien og dermed budgetsikkerhed. Endvidere skal der arbejdes med omlægning af den nuværende indsats på Social og Voksen/Handicapområdet. Herigennem vil der blive frigivet midler, som skaber et økonomisk råderum til udvikling af området. side 7 Økonomiske omstillingsmuligheder, bl.a.: • Etableringen af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i Syddjurs frem for køb i andre kommuner eller hos private institutioner. • Oprettelse af flere specialiserede tilbudstyper, særligt på de omkostningsdrivende områder. • Revisitation af borgere/nærtilbud til borgere, der pt. er i tilbud uden for kommunen. • Ny ressourcetildelingsmodel på alle områder – fokus på den totale kommunale udgift. • Optimering af aktiviteter/afklaring af niveau. Det forventes endvidere, at der vil være et økonomisk og fagligt rationale ved at videreudvikle samarbejdet med Familieafdelingen, ældreområdet og Jobcentret. 1.3 Oversigt over anlæg På baggrund af sektorplanens fase III fremlægges følgende oplæg for Social og Voksen/Handicapområdet for budget 2012 og i overslagsårene. Finansiering af anlægsprogram foreligger senest ved byrådets anlægsseminar i april. Anlægsbehov 2012 Fremtidige lokaler til Aktivitetscenter Trinbrættet samt boliger (STU elever & beboere fra Råmosegården). 1,5 mio. kr. 2013 Botilbud med 20 boliger, døgntilbud. Heraf 8 boliger til udviklingshæmmede med autisme. Samt 12 boliger til borgere med erhvervet senhjerneskade. Anslået 3,6 -5 mio. kr. indtil afklaring af placering. Endeligt overslag foreligger ved anlægsseminar. Finansiering af servicearealer. side 8 Aktivitetscenter Marie Magdalene i Ryomgård. Udvidelse af aktivitetscenteret på 200 kvm. 3,2 mio. kr. Aktivitetscenter Skovly i Termestrup. Etablering af ridehal til rideprojekt. 1-1,2 mio. kr. Psykiatrisk døgntilbud (Akutboliger/ bofællesskaber). Behovs- og kapacitetsanalyse foretages primo 2011. Anslået 1,5 mio. kr. pr. bolig. Anlæg tilgår Kulørte Plejeboliger. Behovs- og kapacitetsanalyse foretages primo 2011. Anslået 1,5 mio. kr. pr. bolig. Anlæg tilgår Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) side 9 2 Udviklingsområder Neden for fremlægges en oversigt over udviklingstiltag inden for Social og Voksen/Handicapområdet sektorplan fase III: Boligplan Nedenfor vises en foreslået rokade af målgrupper mellem nuværende bygninger og nyetablerede boliger. Denne rokade foreslås ud fra driftshensyn og mindst muligt pres på anlægsbudgettet. Målgrupper: side 10 Bygningsmasse: Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) Udviklingstiltag Tidsplan Boligplan 2011-2013 Psykiatrianalyse. Analysen indeholder en behovs- og kapacitetsvurdering af bl.a: n Boliger til unge på kontanthjælp n Psykiatrisk døgntilbud n Kulørte plejeboliger n Muligheder for aktiviteter i aftentimer og evt weekends. Primo 2011 Temaet arbejde & uddannelse: Aktivitets- og uddannelsesmuligheder for målgrupperne inden for Social og Voksen/ Løbende i perioden 2011-2016 Handicap. Temaet Aktivitet & fritid: A: Anlæg. B: Videreudvikling af tilbud til målgrupperne inden for Social og Voksen/Handicap. Anlæg 2011: Aktivitetscenter Trinbrættet. Anlæg 2012: Aktivitetscenter Marie Magdalene. Anlæg 2012: Aktivitetscenter Skovly. B: Løbende i perioden 2011-2016 Temaet Misbrug: To udviklingsprojekter 2011-2012 Temaet organisering: Myndigheden samt udførerled Løbende i perioden 2011-2016. Tema Tværsektorielle indsatser Løbende i perioden 2011-2016. side 11 2.1 Bolig Som tidligere nævnt overtog Syddjurs Kommune ikke mange botilbud i forbindelse med strukturreformen – Marie Magdalene, Lille Eje, Fakkelgården og det tidligere Vestergård. Det har betydet, at mange af de borgere, som havde/har behov for et døgndækket tilbud, skal have dette i eksternt regi. På nuværende tidspunkt fordeler Syddjurs borgere sig i botilbud ved, at 30 % er bosat i kommunens nuværende tilbud, mens 70 % bor i botilbud i andre kommuner, regioner eller private institutioner. Der arbejdes inden for fem år frem mod en fordeling på 50/50. Der arbejdes fremadrettet på, at 85 % af nytilkomne borgere, der skal benytte et botilbud, vil modtage et tilbud i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune har pr. 1. januar 2011 overtaget handleforpligtelsen på de borgere, der har eksterne tilbud. Det betyder, at samtlige sager i løbet af 2011 revisiteres med henblik på harmonisering af serviceniveauet. De borgere, der er i tilbud i eksternt regi, kan ikke nødvendigvis hjemtages. Dels fordi nogle har boet på deres botilbud i op til 25 år, hvorfor det af etiske grunde ikke tilrådes at hjemtage. Og dels fordi borgere i botilbud i eksternt regi med § 85 tilbud har lejekontrakter på deres boliger, som Syddjurs Kommune ikke har hjemmel til at opsige i forbindelse med kommunens eventuelle ønske om at hjemtage borgeren. Endelig er nogle tilbud så specialiserede, at Syddjurs Kommune ikke har egne tilbud og desuden ikke kan etablere dem pga. manglende volumen. Målet om at 85 % af nytilkomne borgere, der visiteres til et botilbud, skal modtage et tilbud i Syddjurs Kommune, giver store udfordringer i forhold til psykiatriområdet. Her råder Syddjurs Kommune ikke over et døgndækket tilbud, ligesom der heller ikke er weekenddækning i bostøtten. Sundhedsaftalen 2011 – 2014 betyder, at der også inden for psykiatrien skal arbejdes målrettet med forebyggelse af akutte indlæggelser, hvilket fordrer, at side 12 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) de enkelte kommuner har en eller anden form for akut beredskab over døgnet til målgruppen. En anden målgruppe, der på nuværende tidspunkt ses en stigning indenfor, er gruppen af kort- eller længerevarende hjemløse, som søger forsorgshjemmene i bl.a. Århus og Randers. Der mangler i Syddjurs Kommune akutboliger til de borgere, der ikke længere har muligheder inden for etablerede boligforeninger, og hvor omgivelserne giver plads til rummelighed. Endelig ses en ny målgruppe af yngre ældre, der ikke hører hjemme på specialinstitutioner, men omvendt heller ikke kan profitere af et tilbud i almindelige plejeboliger. I det følgende gennemgås udviklingstiltag i kommunens eksisterende botilbud samt forslag til yderligere tiltag. 2.1.1 Bofællesskabet Marie Magdalene i Ryomgård Der er truffet principbeslutning i byrådet den 8. oktober 2009 om nyetablering af 12-24 boliger til udviklingshæmmede. Byggeriet er en konsekvens af, at Fakkelgården i Hornslet betragtes som utidssvarende byggeri samt en stigende venteliste på området, hvorfor beboere herfra flyttes til Marie Magdalene. Det besluttes at bygge de 24 boliger i et samlet byggeri. Der skal bygges 16 boliger til udviklingshæmmede med brug for døgndækning og otte boliger som bofællesskab med samme serviceniveau og målgruppe som Lanternen, Skovparken og Gransvinget. Byggeriet er besluttet igangsat i byrådet den 16. december 2010. side 13 Ventelisten til botilbud under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud er selv efter en udbygning på 24 boliger på otte udviklingshæmmede, og det er i særdeleshed pladser i bofællesskaber uden natdækning, der vil være behov for. 2.1.2 Fakkelgården i Hornslet Hovedbygningens beboere fra afdeling Grøn og Rød flyttes til Marie Magdalenes nye afdelinger, når disse forventes klar omkring årsskiftet 2011/2012. Baggrunden for flytningen er, at boliger har utidssvarende indretninger og rumstørrelser til den nuværende målgruppe i det nuværende byggeri. Der har været arbejdet med forskellige muligheder for at flytte Blå gruppe, udviklingshæmmede med autismespektrumforstyrrelser til Fakkelgårdens hovedbygning. Blå gruppe har til huse i den separate bygning på Fakkelgården. Efter projekteringsarbejde i 2010 har det vist sig, at ombygningen af hovedbygningen ikke kunne anbefales ud fra den økonomiske ramme, der er fastlagt, til at skulle rumme et tilbud til autister. Baggrunden herfor er omkostninger ved at ændre de nuværende boliger til toværelseslejligheder og krav til energirationale. Derfor anbefales det, at der sker en rokade mellem målgrupper. side 14 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) Hovedbygningen (Nuværende Rød & Grøn afdeling) n Udviklingstiltag: Fakkelgården. Botilbud til domfældte udviklingshæmmede i nye rammer på Beslutning om målgruppeændring er truffet i byrådet den 25. november 2010. Hovedbygningen vil overgå til brug for beboerne på Lille Eje, hvilke er domfældte udviklingshæmmede. Der udvides fra de nuværende seks til otte pladser pga. stigende efterspørgsel. Den nuværende boligindretning egner sig til målgruppen, der ikke er fysisk handicappede, fordi der er værelser med eget bad samt fællesarealer. En bolig vil kunne benyttes som aflastnings- og akutbolig til gruppen af udviklingshæmmede (SEL § 107). Hovedbygningen vil fortsætte som botilbud efter § 108 i serviceloven i kommunal ejendom. • Tids- og handleplan: Forventet flytning af beboere fra Lille Eje til Fakkelgården primo 2012. n Udviklingstiltag: Botilbud til udviklingshæmmede med behov for meget struktur og styring i nye rammer på Fakkelgården. Dette oplæg om udvidelse af antallet af pladser for denne målgruppe tager udgangspunkt i den stigende efterspørgsel efter pladser på Randersvej 85. Det vurderes, at Fakkelgården vil kunne rumme beboere fra Randersvej 85 samt botilbud til domfældte udviklingshæmmede uden særlige indgribende ændringer af bygningerne. • Tids- og handleplan: Der udarbejdes oplæg til politisk beslutning om udvidelse af tilbuddet og flytning til Fakkelgården medio 2011. Tidsplan for flytning af målgruppen er primo 2012. side 15 Den separate bygning på Fakkelgården kan benyttes til et døgntilbud for unge mellem 15 og 25 år, såfremt der er behov for dette. Der aftales nærmere med Familieafdelingen omkring detailplanlægning og yderligere afgrænsning af målgruppe. Herforuden skal det afklares, om det lovgivningsmæssigt er muligt at etablere tilbuddet, hvor på tværs af børne- og voksenparagrafferne i serviceloven. Idet blandt andet reglerne for magtanvendelse kan tale imod dette. n Udviklingstiltag: Nyt botilbud til unge med udviklingsforstyrrelser. Der er truffet principbeslutning om nyetablering af tilbud til unge mellem 15 og 25 år i byrådet den 14. oktober 2010. Der foreslås oprettet seks pladser til unge med udviklingsforstyrrelser. Formålet med botilbuddet er at udrede og afklare den enkelte unge med henblik på fremtiden, herunder boligforhold, uddannelsesmuligheder, aktivitets- og beskæftigelsesforhold. Den nuværende boligindretning egner sig til målgruppen ved at være værelser med eget bad samt fællesarealer. • Tids- og handleplan: I efteråret 2011 udarbejdes projektbeskrivelse i samarbejde med Familieafdelingen, hvoraf det følgende fremgår: • Lovgivningsmæssige muligheder for tilbud på tværs af børne- og voksenområdet. • Evt. afklaring af selvstændigt tilbud til unge under 18 år. • Målgruppe • Antal boliger i forhold til driftsøkonomi • Eventuelle anlægsudgifter Fremlægges til politisk godkendelse ultimo 2011. Alternativt vil bygningen kunne benyttes til psykiatrisk døgntilbud. Der igangsættes en analyse af psykiatriområdet primo 2011, der indeholder en behovs- og kapacitetsanalyse i forhold til blandt andet døgntilbud. 2.1.3 Randersvej 85 i Termestrup Randersvej 85 husede det tidligere Vestergård. Der blev truffet beslutning om nedlæggelse af Vestergård med fire pladser til domfældte udviklingshæmmede den 8. oktober 2009, idet det ikke var muligt at besætte pladserne til den daværende målgruppe af domfældte udviklingshæmmede. Forsyningsforpligtelsen for de fire pladser blev overtaget af Region Midtjylland. Der blev truffet beslutning om oprettelse af det nye botilbud Randersvej 85 den 4. oktober 2010 i udvalget for sundhed, ældre og social. Botilbuddet er for yngre udviklingshæmmede med tillægsforstyrrelser som udviklings-, eller personlighedsforstyrrelser eller sindslidelser. Botilbuddet har været i drift fra ultimo 2010 inden for budgetrammen. Der er for nuværende venteliste til pladserne og samarbejdskommuner udviser stor interesse for tilbuddet. side 16 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) På denne baggrund henvises til ovenstående forslag om flytning af tilbuddet Randersvej 85 til Fakkelgården i Hornslet, som et led i rokade af målgrupper. n Udviklingstiltag: Mulighed for anvendelse af lokalerne på Randersvej 85 til enkeltmandsprojekter. De sværeste udadreagerende udviklingshæmmede er mandsopdækkede med pædagoger 24 timer i døgnet oftest i normeringen 1-2 pædagoger pr. borger. Dette skønnes ikke altid hensigtsmæssigt, idet en af bivirkningerne ved disse løsninger er styrkelse og fastholdelse af den i forvejen asociale adfærd hos borgeren. Ved at samdrive enkeltmandsprojekter opnås både faglige fordele og driftsøkonomiske fordele. • Tids- og handleplan: Der fremlægges projektbeskrivelse og handleplan til politisk godkendelse for fremtidig anvendelse af bygningen på Randersvej 85 ultimo 2011, hvorunder følgende elementer beskrives: • Målgruppe • Antal boliger i forhold til driftsøkonomi • Eventuelle anlægsudgifter 2.1.4 Lille Eje i Hornslet De nuværende beboere flyttes som ovenfor nævnt til egnede lokaler i Fakkelgårdens hovedbygning på baggrund af utidssvarende boliger, forventet i 2012. For nuværende er der seks pladser. Men på grund af periodevist stigende pres på området, idet der direkte efter en domsfældelse skal kunne tilbydes afsoningsmulighed til borgeren, har det været nødvendigt at inddrage mobile homes som fleksible boliger. n Udviklingstiltag: Nye udslusningsboliger til udviklingshæmmede Der ses et behov for et antal udslusningsboliger for domfældte udviklingshæmmede. En domperiode løber som oftest over en femårig periode, hvor borgeren har været underlagt rammer med stram styring og struktur. Der skal desuden ske en afklaring af borgerens muligheder samt tæt observation, som bør følges op ved udflytning til egen bolig med henblik på at forebygge fornyet kriminalitet og domsfældelse. Der foreligger en principbeslutning fra byrådet fra 8. oktober 2009 • Tids- og handleplan: Endnu uafklaret. Der skal udarbejdes en behovs- og kapacitetsanalyse. side 17 Alternativt vil bygningen kunne benyttes til psykiatrisk døgntilbud. Der igangsættes en analyse af psykiatriområdet primo 2011, der indeholder en behovs- og kapacitetsanalyse i forhold til blandt andet døgntilbud. 2.1.5 Nyt botilbud i Hornslet Der foreslås etableret et nyt samlet byggeri dels til udviklingshæmmede med autismespektrumforstyrrelser og dels til borgere med erhvervet senhjerneskade. Der foreslås oprettet en afdeling til hver af de to målgrupper. De to målgrupper har brug for personalegrupper, der har en pædagogisk indgangsvinkel samt for gruppen af borgere med senhjerneskade en sundhedsfaglig indsats. Der ses et rationale i forhold til anlægsudgifter i, at der i byggeriet etableres fælles servicearealer. Der er endvidere et driftsmæssigt rationale i at kunne dele aftenvagter, nattevagter og et ledelsesmæssigt rationale. Boligerne kan etableres i samarbejde med boligforening. n Udviklingstiltag: styrrelser. Botilbud til udviklingshæmmede med autismespektrum-for- På byrådsmødet den 25. november 2010 er der truffet beslutning om at arbejde videre med tilbuddet i en byggesag. Der foreslås otte boliger til målgruppen, der på nuværende tidspunkt bor på Fakkelgårdens Blå afdeling. • Tids- og handleplan: Der er indledt samarbejde med Djurslands Boligforening med henblik på etablering af byggeri. Der fremlægges en byggesag til politisk behandling medio 2011. Forventet byggestart vil være primo 2012 samt mulig indflytning primo 2013 n Udviklingstiltag: Nyt botilbud til borgere med senhjerneskade På udvalgsmødet for sundhed, ældre og social den 1. november 2010 blev der truffet principbeslutning om etablering af boliger til borgere med erhvervet senhjerneskade. Der foreslås 12 boliger. Målgruppen har erhvervet en hjerneskade ved traumeskader, slagstilfælde etc. Disse borgerne har et betydeligt og varigt nedsat funktionsevne gennem fysiske handicap og neurologiske lidelser og har derfor behov for et botilbud pga. et stort plejebehov. Der kan tilbydes målrettede forløb i forhold til den enkelte borgers fysiske og kognitive vanskeligheder. Ved dette tilbud i nærmiljøet skabes der bedre sammenhæng i forløbet mellem genoptræningen ved kommunens rehabiliteringscenter og botilbud. Ved at bo i nærmiljøet i egen kommune, skabes der bedre muligheder for, at borgerens sociale netværk kan opretholdes. • Tids- og handleplan: Der er indledt samarbejde med Djurslands Boligforening med henblik på etablering af byggeri. Der fremlægges en byggesag til politisk behandling medio 2011. Forventet byggestart vil være primo 2012 samt mulig indflytning primo 2013. side 18 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 2.1.6 Fremtidige lokaler til Trinbrættet n Udviklingstiltag: Udvidelsesmuligheder og afklaring af fremtidige lokaler til Aktivitetscenter Trinbrættet. Aktivitetscenteret har hidtil været placeret i Sundhedscenter Ebeltoft, men på baggrund af politisk beslutning om etablering af sundhedsklinik, skal der findes nye lokaler til Trinbrættet. Udegruppen i Ebeltoft har hidtil haft base på gården i Basballe, men idet PUK har overtaget bygningen og har etableret naturvejledningscenter, skal en flytning af Trinbrættet samtidigt kunne rumme lokaler til udegruppen, herunder træ- og metalværksted. Aktivitetscenteret vil derforuden kunne kombineres med botilbud til de udviklingshæmmede/sent udviklede med behov for tæt opfølgning og struktur, der tidligere var placerede på Råmosegården og efterfølgende blev flyttet til Basballe. Disse unge er på nuværende tidspunkt placeret i midlertidige tilbud, idet det endnu ikke har været muligt at etablere et blivende botilbud. Oplæg til placering af Aktivitetscenter Trinbrættet fremlægges til politisk behandling medio 2011. Sammen med aktivitetscentret vil det være en mulighed at etablere boliger til unge på kontanthjælp eksempelvis unge i STU-uddannelse, idet Trinbrættet er medspiller med Projektcenter Syddjurs og Favrskov Kommune som praktiksted for STU-elever. Samt boliger til tidligere beboere på Råmosegården. • Tids- og handleplan: Der er fremsendes sagsoplæg om fremtidige lokaler til Trinbrættet medio 2011, afventer byrådsbehandling. Forventet anlægsudgift: 1,5 mio. kr. side 19 2.1.7 Boliger til unge på kontanthjælp Der foreslås etableret boliger til unge på kontanthjælp eksempelvis elever på Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) eller unge psykisk syge. n Udviklingstiltag: Boliger til unge på kontanthjælp. Som en del af STU indgår træning i sociale relationer samt botræning, hvorfor nogle af disse unge vil have behov for at kunne flytte hjemmefra under beskyttede rammer for at opnå disse færdigheder. Derudover er der en gruppe af unge psykisk syge, som ikke har mulighed for at bo i nuværende bofællesskaber henholdsvis Mølletorvet og Strandgårdshøj, idet de med en kontanthjælp ikke kan betale huslejen i de pågældende bofællesskaber. Praktisk Grunduddannelse (PGU) har udvist interesse i et samarbejde vedr. målgruppen. Målgruppen fra STU indtænkes i rammerne under Bo- og Aktivitetstilbuddet Trinbrættet, idet der på denne vis vil kunne opnås pædagogisk synergieffekt samt økonomiske driftsfordele. • Tids- og handleplan: På baggrund af analyse af psykiatriområdet vil der i efteråret 2011 blive fremlagt et forslag vedrørende boliger til unge på kontanthjælp. 2.1.8 Døgntilbud til sindslidende (Akutboliger/ bofællesskaber) Med udgangspunkt i Sundhedsaftalen har Syddjurs Kommune forpligtet sig på at forebygge indlæggelser på det psykiatriske område. Det vanskeliggøres i øjeblikket, idet der ikke i Syddjurs Kommune findes døgntilbud til målgruppen hverken i form af botilbud eller natvagtdækning i Syddjurs Bostøtte. Ligeledes viser en gennemgang af borgere i eksterne tilbud, at en stor del af disse borgere har psykiatriske lidelser i en sådan grad, at de er visiterede til døgndækkede tilbud. n Udviklingstiltag: elementer: Der skal iværksættes en analyse af området vedr. følgende • Behov for dækning/opgaveløsning aften, nat og weekend i Bostøtten. • Muligheder for udvidelse af dækningen i nuværende bofællesskaber Mølletorvet og Strandgårdshøj, herunder muligheden for akutte aflastningspladser. • Behov for etablering af nyt bofællesskab eller døgndækket botilbud, herunder muligheden for akutte aflastningspladser. • Afdækning af volumen på målgruppe i relation til det faglige miljø, antal pladser og driftsøkonomi. • Afdækning af muligheder for at drive døgntilbud i et servicepartnerskab med private, eksempelvis Blå Kors, KFUM´s sociale arbejde, TUBA m.fl. • Tids- og handleplan: Analysen forventes iværksat primo 2011 og finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. Resultater og analyser med efterfølgende handlingsplan forventes forelagt til politisk godkendelse ultimo 2011. side 20 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 2.1.9 Kulørte plejeboliger De kulørte plejeboliger skal understøtte arbejdet med borgere, der pga. deres adfærd eller særlige psykiske og neurologiske skader har brug for en særlig faglig indsats og et bomiljø med henblik på at modtage den nødvendige omsorg, støtte og behandling. En række voksne med et stort plejebehov, f.eks. på grund af alkoholskader er på nuværende tidspunkt blevet tilbudt pladser i plejeboligerne, der som udgangspunkt har ældre borgere som målgruppe. Det betragtes ikke som hensigtsmæssigt. n Udviklingstiltag: elementer: Der skal iværksættes en analyse af området vedr. følgende • Afdækning af volumen på målgruppe i relation til det faglige miljø, antal pladser og driftsøkonomi. • Det skal vurderes, hvorvidt de kulørte plejeboliger foreslås oprettet sammen med døgntilbud inden for psykiatrien eller sammen med nye plejeboliger på ældreområdet i forhold til fagligheden og rentabel drift. • Tids- og handleplan: Analysen forventes iværksat primo 2011 og finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. Resultater og analyser med efterfølgende handlingsplan forventes fremlagt til politisk godkendelse ultimo 2011. side 21 2.1.10 Opsamling Bolig Udviklingstiltag Analyse/projektering Tidsplan/ Politisk beslutning Finansiering n Botilbud til domfældte udviklingshæmmede i nye rammer på Fakkelgården. Byrådet den 25. november 2010 Forventet flytning af beboere fra Lille Eje til Fakkelgården primo 2012. n Botilbud til udviklingshæmmede med behov for meget struktur og styring i nye rammer på Fakkelgården. Der udarbejdes oplæg til politisk beslutning om udvidelse af tilbuddet og flytning fra Randersvej 85 til Fakkelgården medio 2011. n Nyt botilbud til unge 15-25 år med udviklings-forstyrrelser. I efteråret 2011 udarbejdes projektbeskrivelse i samarbejde med Familieafdelingen. Fremlægges til politisk beslutning ultimo 2011. n Mulighed for anvendelse af lokalerne på Randersvej 85 til enkeltmands-projekter. Der fremlægges projektbeskrivelse og handleplan til politisk beslutning for fremtidig anvendelse af bygningen på Randersvej 85 ultimo 2011 n Nye udslusningsboliger til udviklingshæmmede. Der foreligger en principbeslutning fra byrådet den 8. oktober 2009 Tids- og handleplan: Endnu uafklaret. Byggeri til to målgrupper: n Botilbud til udviklingshæmmede med autismespektrum-forstyrrelser. n Botilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade. Der er indledt samarbejde med Djurslands Boligforening med henblik på etablering af byggeri. Der fremlægges en byggesag til politisk behandling medio 2011. Forventet byggestart vil være primo 2012 samt mulig indflytning primo 2013. Anslået 3,6 - 5 mio. kr. til servicearealer. Endeligt overslag foreligger ved anlægsseminar. Der fremsendes sagsoplæg Forventet anlægsudgift vedr. fremtidige lokaler til 1,5 mio. kr. Trinbrættet medio 2011. Afventer byrådsbehandling. n Udvidelsesmuligheder og afklaring af fremtidige lokaler til Aktivitetstilbuddet Trinbrættet. n Boliger til unge på kontanthjælp. Indgår i analyse af psykiatriområdet primo 2011. Forslag fremlægges i efteråret 2011. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. n Døgntilbud til sindslidende (Akutboliger/ Bofællesskaber) Indgår i analyse af psykiatriområdet primo 2011. Resultater og analyser med efterfølgende handlingsplan forventes forelagt til politisk godkendelse ultimo 2011. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. n Kulørte plejeboliger Indgår i analyse af psykiatriområdet primo 2011. Resultater og analyser med efterfølgende handlingsplan forventes forelagt til politisk godken-delse ultimo 2011. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. side 22 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 2.2 Arbejde & Uddannelse 2.2.1 Socialøkonomisk virksomhed I forbindelse med at der på landsplan i 2010 var fokus på socialt udsatte grupper, og der i 2011 er fokus på inddragelse af civilsamfundet, ønsker området at bidrage til oprettelsen af en socialøkonomisk virksomhed. Virksomheden skal give mulighed for beskæftigelse af svage grupper af ledige eller fleksjobbere, og der vil blive fokuseret på at understøtte kontakten til erhvervsområdet. Der afsøges forskellige muligheder for beskæftigelsesprojekter. Primo 2011 færdiggøres analysen af fremtidig drift på indkøb og depotdrift på hjælpemiddelområdet. Det vil være muligt blandt andet at oprette hjælpemiddeldepot som en socialøkonomisk virksomhed. n Udviklingstiltag: Udarbejdelse af 1-2 business cases til brug for vurdering af rentabiliteten af idé til socialøkonomisk virksomhed. • Tids- og handleplan: Projektbeskrivelse fremlægges for byrådet medio 2011. 2.2.2 Indsats vedr. førtidspension n Udviklingstiltag: Der skal et skærpet fokus på at bevare og optimere den enkelte borgers mulighed for at forblive aktiv på arbejdsmarkedet. Der er de seneste år set en stigning i antallet af pensionstilkendegivelser, hvilket har medført et stigende budgetpres. Ligesom det for den enkelte borger kan opleves endegyldigt i forhold til muligheder for beskæftigelse, hvormed hverdagen kan trues af social isolation, manglende selvværd og depression. Netop depression ses ofte som baggrundsdiagnose i ca. 50 % af pensionssagerne, hvorfor det bliver afgørende at få tilrettelagt jobafklaringsforløb med udgangs- side 23 punkt i dette, i et samspil mellem arbejdsmarkedsområdet og Social og Voksen/ Handicap. • Tidsplan: Samarbejde mellem Jobcenter og Projektcenter Syddjurs om udvikling af projekt som skal styrke den sygemeldte i tilbagevenden til arbejdsmarkedet og dermed sænke antallet af pensionstilkendegivelser. • Projektoplægget skal også beskrive, hvordan budgetsikkerhed på området optimeres. Projektet kunne indledes i et samarbejde med erhvervslivet, interesseorganisationer og foreninger. Projektet forventes beskrevet ultimo 2011. 2.2.3 Udvidelse af muligheder for beskyttet beskæftigelse For at fastholde den enkelte handicappede/psykisk syges muligheder for at opleve et liv på lige vilkår, er det afgørende, at den enkelte borger oplever, at man har værdi i en arbejdssammenhæng, og man herigennem bidrager til eget forsørgelsesgrundlag. n Udviklingstiltag: Udvide mulighederne for beskyttet beskæftigelse for psykisk syge og socialt udsatte. • Tids- og handleplan: Løbende inden for perioden 2011-2016. n Udviklingstiltag: Forslag om at udvide mulighederne for beskyttet beskæftigelse for udviklingshæmmede, herunder følgende tiltag: Projekt Parkbetjent i Mols Bjerge. Der indledes et samarbejde med Nationalparken Mols Bjerge om at etablere et projekt med parkbetjente. Der er tale om vedligeholdelse af grønne arealer, strandrensning, p-pladser, stier etc. Projektet forankres under Aktivitetstilbuddet Trinbrættet. • Tids- og handleplan: Der forventes indledt et samarbejde i løbet af 2011. Samarbejde med PUK om vedligeholdelse af udeområdet ved gården i Basballe fx oprydning, reparation af cykler m.m. • Tids- og handleplan: I løbet af 2011 afklares det med PUK, hvorledes projektet kan organiseres og under hvilke rammer. Derudover skal der løbende i perioden 2011-2016 arbejdes med at udvikle beskæftigelsesmuligheder for udviklingshæmmede. side 24 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 2.2.4 Praktik n Udviklingstiltag: Indsats for at etablere flere praktikmuligheder i erhvervslivet. Der er med ændringerne af finansloven for 2011 i forhold til refusionsmuligheder efter lov om aktiv beskæftigelse et behov for at få etableret flere praktikpladser i det private erhvervsliv. Projektcenter Syddjurs er udfører for Jobcentret og er dermed medansvarlig for etablering af praktikmuligheder. Det er i området for Social og Voksen/Handicap en vigtig faktor i styringen af økonomien, at borgerne fastholdes på arbejdsmarkedet og dermed på ”normalområdet” frem for at blive marginaliseret i det specialiserede område. Derforuden giver øgede muligheder for praktikplads et perspektiv som udvikling og forberedelse til arbejdsmarkedet for de unge på Særligt Tilrettelagt Uddannelsestilbud (STU). Udviklingstiltaget tænkes forankret i Det sociale udviklingsteam og udviklet i tæt samarbejde med Jobcentret. • Tids- og handleplan: Der udarbejdes oplæg om praktikmuligheder i 2012/2013. side 25 2.2.5 Særligt Tilrettelagt Uddannelsestilbud Der skal være etableret Særligt Tilrettelagt Uddannelsestilbud i Syddjurs Kommune fra 1. marts 2011. Tilbuddet skal som udgangspunkt kunne optage alle nyvisiterede unge og være fuldt indfaset over en treårig periode. Herefter forventes 85 % af kommunens unge borgere fra målgruppen til STU at modtage lokalt forankrede uddannelsestilbud. Pr. 1. august 2011 forventes etableret samarbejde med Favrskov Kommune om samarbejde på STU for udviklingshæmmede borgere. Tilbuddene på området for STU er tidligere købt i andre kommuner. Syddjurs Kommune ønsker, også på dette område, at etablere fagligt kvalificerede tilbud i borgernes nærområde. Der stilles forslag om etablering af botilbud/kollegietilbud i tilknytning til STUforløbene. Da det ikke er muligt at give dette til alle, afsøges mulighederne for at etablere fleksible ordninger i eksisterende tilbud, således at flere kan få tilbudt et botræningsforløb i forlængelse af boundervisningen. Endvidere skal der udvikles relevante aflastningstilbud til målgruppen i relation til uddannelsesforløbet. Der stilles også forslag om etablering af flere ungemiljøer og netværksmuligheder i nærområderne. Derfor er det hensigtsmæssigt at udvikle tilbud til flere målgrupper, og der skal tænkes i nye tilbud til de unge, der ikke umiddelbart har et tilbud, de kan benytte sig af. n Udviklingstiltag: Afsøge aktører. muligheder for at koble STU i samarbejde med lokale Der ses en synergieffekt ved at kunne etablere et bredere uddannelsesmæssigt tilbud til unge, hvor uddannelsesretninger rummer mange af de samme elementer. Fagligheden vil kunne højnes gennem en større volumen, ligesom de driftsøkonomiske fordele er klare. Endelig vil der for den enkelte unge være mulighed for i større grad at være en del af netværk på tværs af uddannelse og baggrunde og herigennem få styrket de sociale kompetencer. • Tidsplan: STU-forløbet påbegyndes 1. marts 2011 med det første hold elever. Der bør ske en evaluering efter et år, hvorunder det samtidig afklares, hvilke muligheder for samspil både undervisning og rammer giver muligheder for. n Udviklingstiltag: Undersøge muligheden for samspil med private aktører på det øvrige uddannelsesområde. Det bør afklares, hvordan man på uddannelsesområdet bedst får sammensat tilbud til den enkelte unge, således at faglighed og omkostningsniveau danner grundlag for de fremtidige tilbud. • Tidsplan: Der vil i efteråret 2011 skal ske drøftelser i forhold til samarbejdsmu- side 26 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) ligheder med lokale private aktører. Drøftelserne bør dog afvente analyse af psykiatriområdet, da der er behov for en nærmere klarlægning af målgrupper til henholdsvis bo- og undervisningstilbud. 2.2.6 Opsamling Arbejde & Uddannelse Udviklingstiltag Analyse/projektering Tidsplan/ politisk beslutning Finansiering Projektbeskrivelse fremlægges til politisk godkendelse medio 2011. n Udarbejdelse af 1-2 business cases til brug for vurdering af rentabiliteten af idé til social økonomisk virksomhed. n Indsats vedr. førtidspension. At bevare mulighederne for at forblive aktiv på arbejdsmarkedet. Projektet forventes beskrevet ultimo 2011. n Udvide mulighederne for beskyttet beskæftigelse for psykisk syge og socialt udsatte. Løbende inden for perioden 2011-2016. n Udvide mulighederne for beskyttet beskæftigelse for udviklingshæmmede. To projekter i 2011. Derudover løbende i perioden 2011-2016. n Indsats for at etablere flere praktikmuligheder i erhvervslivet. Der udarbejdes oplæg om praktikmuligheder i 2012/2013 n Afsøge muligheder for at koble STU 2012 i samarbejde med lokale aktører. n Undersøge muligheden for samspil med private aktører på det øvrige uddannelsesområde. 2011 og afventer analyse af psykiatriområdet. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. side 27 2.3 Aktivitet & fritid Der er under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud oprettet fere nye aktivitetstiltag i 2010 bl.a. Idræt og Natur i Syddjurs (INIS-projektet), som indgår i aktivitetscentrenes tilbudsvifte. Der er tale om et projekt, der skaber idrætsaktiviteter for udviklingshæmmede i nærmiljøet gennem samarbejde med Midtdjurs Idrætsforening. Projektet modtog i slutningen af året Innovationsprisen i Syddjurs Kommune, og er blevet nomineret til Dansk Handicaps Idrætspris. Herudover er der oprettet et hesteprojekt under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, hvor udviklingshæmmede og mennesker med erhvervet senhjerneskade gennem omgang med heste opnår stimulering af sanser, nærvær og socialt samspil. Projektet fik Syddjurs Kommunes innovationspris i 2010. Under Syddjurs Bostøtte er der i 2010 arbejdet på en udvidelse og renovering af Midtpunktet på Vagtelvej i Rønde. Midtpunktet er et aktivitets- og samværstilbud med ca. 60 borgere, der har sociale problemer eller er sindslidende. Der er muligheder for aktiviteter i mindre grupper og etablering af små netværk. 2.3.1 Typer af aktivitetstilbud Fremtidige aktivitetstilbud skal afsøges. Tilbud, der giver nye perspektiver for faglighed og gør hverdagen nemmere for både borgere og medarbejdere. n Udviklingstiltag: Undersøge mulighederne for fremtidige aktivitetstilbud. Det bør f.eks. undersøges, om hesteprojektet kan udbygges til også at inkludere ride fysioterapi, således at der ved dette samspil opnås en fordel for borgerne i forhold til nærheden til aktivitetscentret og samtidigt kan opnås driftsmæssige gevinster. Et andet samarbejdspunkt kan være inddragelse af civilsamfundet i forhold til selvhjælpsgrupper for eksempelvis depressionsramte. side 28 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) • Tids- og handleplan: Der arbejdes med udviklingen af aktivitetstilbud løbende i perioden 2011-2016. Forudsætningen for oprettelse af nye aktivitetstilbud er, at dette ikke medfører et øget serviceniveau, men kan indeholdes i den aftalte budgetramme for området. Der skal etableres mulighed for flere aktiviteter i aftentimer og evt. i weekender. Der ses umiddelbart et behov for en forøgelse af aktivitetsmulighederne i aftentimer og evt. i weekender. Idet der er en formodning om, at man for nogle borgeres vedkommende vil kunne reducere i eksempelvis tilbud om individuel bostøtte, antallet af indlæggelser og herigennem udgifter til medfinansiering samt ikke mindst forebygge evt. kriminalitet. • Tids- og handleplan: Afklaring af behov for aften- og weekendtilbud vil blandt andet være en del af analysen på psykiatriområdet. Der arbejdes med dette område i 2012/2013. • Nye tilbud vil fortrinsvist forsøgt finansieres ved at omlægge de nuværende tilbud. Men der vil kunne ske en budgetudvidelse/serviceøgning ved tilbud aften og weekend, idet driftsomkostninger på sådanne tilbud er forhøjede set i relation med tilbud i dagtimer. side 29 2.3.2 Aktivitetscentre ved Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud: Marie Magdalene, Skovly og Trinbrættet Aktivitetscentre foreslås udvidet. Centrene rummer aktivitets- og samværstilbud til udviklingshæmmede og multihandicappede. n Udviklingstiltag: Udvidelse af aktivitetscentret på Marie Magdalene gennem etablering af nye lokaler. Idet botilbuddet Marie Magdalene udvides med 24 boliger, øges presset på aktivitetscentret i Ryomgård. Centret har endvidere gennem de sidste tre år haft en øget tilgang af borgere, der bevirker, at der er pladsmangel ved den nuværende belægning på omkring 70 brugere og personale. En del brugere sidder i kørestol, der har stor venderadius og kræver gulvplads. Der skal være plads til at skærme den enkelte bruger ved fysisk træning, og en udvidelse vil optimere arbejdsmiljøet for personalet. En ny bygning på 200 m2 vil kunne indeholde aktivitetsrum til musik og drama samt rumme et værested for Udeholdet. • Tids- og handleplan: Der udarbejdes oplæg til budget 2012. Forventet anlægsudgift på: 3,2 mio. kr. n Udviklingstiltag: Udvidelse af Aktivitetscenter Skovly. Der foreslås en udvidelse af Aktivitetscentret Skovly i Termestrup med en ridehal i forhold til hesteprojektet. Idet vintervejrlige forhold giver svære muligheder for opretholdelse af projektet 3-4 måneder årligt. Sne, is og frosthård jord giver problemer i forhold til sikkerheden og omgangen med hestene samt giver problemer i forhold til arbejdsmiljøforhold for personalet. Der er derfor i forhold til udvidelse af projektet behov for en ridehal. • Tids- og handleplan: Der udarbejdes oplæg til budget 2012. Forventet anlægsudgift: 1-1,2 mio. kr. n Udviklingstiltag: Udvidelsesmuligheder og afklaring af fremtidige lokaler til Aktivitetscenter Trinbrættet. Aktivitetscenteret har hidtil været placeret i Sundhedscenter Ebeltoft, men på baggrund af politisk beslutning om etablering af sundhedsklinik, skal der findes nye lokaler til Trinbrættet. Udegruppen i Ebeltoft har hidtil haft base på gården i Basballe, men idet PUK har overtaget bygningen og har etableret naturvejledningscenter, skal en flytning af Trinbrættet samtidigt kunne rumme lokaler til udegruppen, herunder træ- og metalværksted. Aktivitetscenteret vil derforuden kunne kombineres med botilbud til de udviklingshæmmede/sent udviklede med behov for tæt opfølgning og struktur, der tidligere var placerede på Råmosegården og efterfølgende blev flyttet til Basballe. Disse unge er på nuværende tidspunkt placeret i midlertidige tilbud, idet det endnu ikke har været muligt at etablere et blivende botilbud. Oplæg til placering af Aktivitetscenter Trinbrættet fremlægges til politisk behand- side 30 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) ling medio 2011. Sammen med aktivitetscentret vil det være en mulighed at etablere boliger til unge på kontanthjælp eksempelvis unge i STU-uddannelse, idet Trinbrættet er medspiller med Projektcenter Syddjurs og Favrskov Kommune som praktiksted for STU-elever. Samt boliger til tidligere beboere på Råmosegården. • Tids- og handleplan: Der fremsendes sagsoplæg vedr. fremtidige lokaler til Trinbrættet medio 2011, afventer byrådsbehandling. Forventet anlægsudgift: 1,5 mio. kr. 2.3.3 Væresteder Der er siden Syddjurs Kommunes start været tilbud for de svageste på Kafé Kolind, som drives i samarbejde mellem Syddjurs Kommune og KFUM´s Sociale Arbejde. Erfaringerne for dette projekt er meget positive, og der opleves et stort ønske og behov for lignende væresteder placeret andre steder i kommunen. n Udviklingstiltag: Udvikling af nye værestedstiltag. Der blev i budget 2011 afsat kr. 200.000 til udbredelse af værestedsmuligheder i et samarbejde med Kafé Kolind. Kafé Kolind har dog i 2011 måttet takke nej til opgaven pga. personalemæssige forhold. Opgaven med etablering af værested på anden lokalitet i Syddjurs Kommune er derfor placeret hos Aktivitetscenter Midtpunktet i Rønde. • Tids- og handleplan: Midtpunktet forventer åbning af værested en aften om ugen fra 1. marts 2011. Målgruppen for tilbuddet er socialt udsatte, misbrugere og psykisk syge borgere. Medio 2012 forventes evaluering af indsatsen samt oplæg til fremtidig organisering/etablering af væresteder. I evalueringen beskrives hvorledes foreninger, frivillige og interesseorganisationer forventes inddraget i udviklingen af og arbejdet med væresteder. 2.3.4 Støtte Kontaktpersonordningen (SKP) Kommunerne har pligt til at stille en støtte- og kontaktperson til rådighed for personer med sindslidelser. SKP-tilbuddet er et omsorgstilbud med et udviklingsperspektiv. Målet er at støtte borgeren i at øge sin mestring og bryde sin isolation. Indsatsen skal medvirke til at styrke borgerens kontakt til omverdenen og evne til at bruge samfundets muligheder og øvrige tilbud, dvs. opnå social og personlig mestring. Målet for SKP arbejdet er: • Sammen med borgeren at identificere og formulere dennes behov for omsorg, støtte og service og sikre, at han/hun modtager det i overensstemmelse med sine rettigheder. side 31 • Medvirke til at udvikle rammerne for borgeren og medvirke til at styrke livsbetingelserne. • Sammen med borgeren at understøtte at andre indsatser bliver planlagt, samordnet og gennemført. • At bistå borgeren i kontakten til myndigheder og andre. • At støtte til fastholdelse af bolig. • At medvirke til bedring af det fysiske og psykiske helbred. Målgruppen er de mest socialt udsatte og isolerede borgere, der skiller sig ud ved at have nedsat psykosocial funktionsevne med deraf følgende store sociale handicaps og manglende evne til at få hverdagen til at fungere, meget uens sammensatte behov for hjælp. De er isolerede og ude af stand til at fastholde kontakt med andre. Målgruppen evner ikke at tage imod støtte fra normale støtte foranstaltninger. n Udviklingstiltag: Syddjurs Kommune er i stand til at nå alle borgere med væsentlige problemer, også de som ikke umiddelbart kan gøre brug af de eksisterende tilbud. SKP-arbejdet udføres som opsøgende arbejde på borgerens præmisser og tempo. Tilgangen til SKP-ordningen skal være frivillig, brugerorienteret, fleksibel og visitationsfri. Det er en forudsætning, at SKP-medarbejderne har en fleksibel arbejdstid. • Tids- og handleplan: Løbende SKP indsats. Ordningen bør løbende evalueres med følgende samarbejdspartnere: Misbrugscenter Djursland, Social – og Handicapafdelingen, Jobcenter, Ydelseskontor, Projektcenter Syddjurs, Syddjurs Bostøtte, Familieafdelingen samt Integrationsafdelingen og ungdomskonsulent. Herudover sammen med praktiserende læger, tandlæger, politiet, kriminalforsorgen, sygehusvæsenet herunder psykiatrisk hospital, forsorgshjem, krisecentre o.a. med tilknytning til området med socialt udsatte. SKP-medarbejderen bør indgå som en central person i nuværende og kommende væresteder. side 32 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 2.3.5 Mobilisering af frivillige Arbejdet med mobilisering ses forankret i Det sociale udviklingsteam. Formålet med oprettelsen af dette team er at fremme den tværgående udvikling af den sociale indsats i Syddjurs Kommune. Udviklingsteamet arbejder på at udvikle og videreudvikle tværgående projekter og ideer med henblik på konkret gennemførelse for at styrke arbejdet på områderne i Syddjurs Kommune. Udviklingsteamet skal inddrage medarbejdere fra området i arbejdet og dermed understøtte Syddjurs Kommunes ønske om at tage udgangspunkt i medarbejderinitieret innovation. Teamet forventes at inddrage private foreninger, organisation og enkeltpersoner i arbejdet med de forskellige projekter. • Det sociale udviklingsteam arbejder hvert år med de temaer, som politisk er fastlagt i forhold til sektor- og beskæftigelsesplaner samt de mål, der er fastlagt i udviklingsaftaler for de enkelte områder og aftaleholdere. • Tids- og handleplan: Der skal årligt ske en afrapportering i forbindelse med dialogmøder med SÆ-udvalg med forslag til iværksættelse af projekttiltag og initiativer. Kommissoriet for arbejdet i det sociale udviklingsteam forelægger primo 2011, som forelægges SÆ-udvalget. • Arbejdet skal være målrettet konkrete initiativer og aktiviteter, og der skal fremkomme synlige resultater. Med udgangspunkt i det stigende udgiftspres på området og heraf følgende servicejusteringer samt et fremtidsperspektiv med rekrutteringsproblematikker i forhold til personaleressourcer bliver det nødvendigt at ny- og omtænke opgaveløsningen på det sociale område. Syddjurs Kommune skal også i fremtiden varetage kerneopgaverne på området i form af den pædagogiske indsats til støtte og struktur samt pleje og omsorg mv. Det opleves, at mange af de svageste borgere har yderligere ønsker til og behov for hjælp på andre områder. Det kan eksempelvis være hjælp til økonomi, skilsmisse, boligskift, ledsagelse til læge, sociale arrangementer mv. Derudover lever mange socialt udsatte og psykisk syge socialt isolerede, hvorfor oprettelse af et korps af besøgsvenner kunne være aktuelt. n Udviklingstiltag: Inddragelse af civilsamfundet i arbejdet på det sociale område i Syddjurs Kommune. • Tids- og handleplan: Der arbejdes med inddragelse af civilsamfundet løbende i perioden 2011-2016. Der arbejdes på tre niveauer: • Etablering af samarbejde med konkrete interesseorganisationer og foreninger på tværs af afdelingerne. • Etablering af samarbejde mellem de enkelte institutioner og frivillige i den daglige indsats. • Mobilisering af enkelte frivillige, der har lyst til at gøre en ekstra indsats. side 33 Der skal blandt andet arbejdes med kontakt til foreninger og organisationer, lokale tiltag samt etablering af en social frivillighedskonference. Det kan være vanskeligt at iværksætte og igangsætte arbejdet med at inddrage frivillige i en stor organisation. Derfor ses der et behov for at oprette en tovholderfunktion. n Udviklingstiltag: Oprettelse af en funktion som tovholder/kontaktperson, der i samarbejde med frivillige arbejder målrettet med udvikling af aktiviteter og rekruttering af frivillige. Tids- og handleplan: Det er aftalt, at leder af Projektcenter Syddjurs varetager denne funktion. side 34 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) 2.3.6 Opsamling Aktivitet & Fritid Udviklingstiltag Analyse/projektering n Undersøge mulighederne for fremtidige aktivitetstilbud. Løbende inden for perioden 2011-2016. Tidsplan/politisk beslutning Finansiering n Der skal etableres mulighed for flere akti- Afklaring af behov for aften- og weekendtilbud vil blandt andet viteter i aftentimer og evt. i weekender. være en del af analysen på psykiatriområdet 2011. Arbejdet med området for aften- og weekendaktiviteter tilgår i 2012/2013. Analysen finansieres ud fra budget på 300.000 afsat i 2011 til færdiggørelse af sektorplan. n Udvidelse af Aktivitetscentret på Marie Magdalene gennem etablering af nye lokaler, 200 m2. Der udarbejdes oplæg til budget 2012. Forventet anlægsudgift: 3,2 mio. kr. n Udvidelse af Aktivitetscenter Skovly i form af ridehal. Der udarbejdes oplæg til budget 2012. Forventet anlægsudgift: 1- 1,2 mio. kr. n Udvidelsesmuligheder og afklaring af fremtidige lokaler til Aktivitetstilbuddet Trinbrættet. Der fremsendes sagsopForventet anlægsudlæg vedr. fremtidige lokaler gift 1,5 mio. kr. til Trinbrættet medio 2011, afventer byrådsbehandling. n Udvikling af nye værestedstiltag. Medio 2012. n Støtte Kontakt-personordningen Løbende udvikling af ordningen i perioden 2011-2016. n Iværksættelse af Det sociale udviklingsteam. Et innovationsforum. Løbende udviklingstiltag i perioden 2011-2016. n Inddragelse af civilsamfundet i arbejdet på det sociale område i Syddjurs Kommune. Løbende i perioden 2011-2016. Kommissorium for teamets arbejde fremlægges primo 2011. side 35 2.4 Misbrug Fra 1. januar 2010 har indsatsen over for alkoholmisbrug og stofmisbrug været samlet i Misbrugscenter Djursland. Det foreslås, at der udarbejdes en ny model for samarbejde om afrusningsforløb for borgere med alkoholforgiftning, der indlægges akut. Der skal fremadrettet sættes fokus på Misbrugscentrets rolle i forhold til afrusningsforløb i overgangen fra stabilisering af borgeren på sygehuset til ambulant behandling på Misbrugscentret. Borgere i målgruppen indlægges typisk gentagende gange og kan være svære at komme i kontakt med. Der skal arbejdes på at etablere samarbejdsrelationer med relevante samarbejdspartnere. På den måde vil Misbrugscentret få informationer om akutte indlæggelser, hvorefter det er muligt at informere om eller få etableret en overgang til den ambulante behandling. n Udviklingstiltag: Samarbejdsmodel vedr. afrusningsforløb med skadestuer, hospitaler og forsorgshjem. • Tids- og handleplan: Arbejdet omkring samarbejdsrelationer indledes i 2. halvår 2011 med henblik på implementering i 2012. side 36 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) Derudover stilles der forslag om at få igangsat en undersøgelse af anvendelsen af døgnbehandling på misbrugsområdet. Undersøgelsen skal afsøge mulighederne for at iværksætte dagbehandling i eget regi frem for at benytte døgntilbud i ekstern regi. Baggrunden for at etablere dagbehandling er, at borgerne, der modtager denne, derved får en helhedsorienteret behandling i Syddjurs Kommune. Og at borgerne bor i eget hjem, mens behandlingen foregår, hvilket er et tilbud, der er mindst indgribende. n Udviklingstiltag: rådet. Undersøgelse af anvendelsen af døgntilbud på misbrugsom- • Tids- og handleplan: Undersøgelsen forventes igangsat 2012. Opsamling Misbrug Udviklingstiltag Tidsplan n Samarbejdsmodel vedr. afrusningsforløb med Samarbejdet indledes i 2. halvår 2011 med henblik på implementering i 2012. skadestuer, hospitaler og forsorgshjem. n Undersøgelse af anvendelsen af døgntilbud på misbrugsområdet. Undersøgelsen forventes igangsat 2012. side 37 2.5 Organisering 2.5.1 Myndighedsafdelingen Social & Handicap Der har i 2010 i Syddjurs Kommune såvel som landspolitisk været fokus på de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. I den forbindelse igangsatte de 19 kommuner i Region Midtjylland en analyse af området. På baggrund af analysen blev det anbefalet at styrke myndighedsopgaven gennem øget fokus på udarbejdelse af kvalitetsstandarder, ydelseskataloger samt gennem revisitationer at klarlægge omkostningsniveau i relation til serviceniveau i tilbud. I Syddjurs Kommune blev myndighedsområderne inden for voksenbestemmelserne i serviceloven samlet i maj 2010 for herigennem at opnå bredere tværfagligt fokus og et økonomisk perspektiv i bevillingsniveauet. Ligeledes blev der sat fokus på samspillet mellem myndighed og drift i forhold til at videreudvikle samarbejdet og vidensdelingen. n Udviklingstiltag: Udarbejdelse af model for hvordan samspillet mellem myndighed og drift udnyttes optimalt, således at borgerne sikres de tilbud, de er berettiget til men til laveste effektive omkostningsniveau. • Tids- og handleplan: Iværksættes administrativt n Udviklingstiltag: Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og ydelseskataloger. • Tids- og handleplan: Udarbejdelsen skal ske på alle paragrafområder. Disse skal løbende justeres i forhold til gældende budgetramme og politisk fastlagt serviceniveau. Iværksættes løbende. 2.5.2 Sagsbehandling på tværs af forvaltninger Som et led i at skabe en helhed for borgeren i sagsbehandlingen kan der ses på det koordinerende arbejde på tværs af forvaltninger i Syddjurs Kommune. Der er i 2010 udarbejdet et notat, der beskriver proceduren for sagsoverlevering mellem Familieafdelingen og Social og Voksen/Handicap samt nedsat tværgående udvalg for budgetgennemgang af overleveringssager. Dialogen og procedurerne skal forankres og videreudvikles i de kommende år. n Udviklingstiltag: Udvidelse og videreudvikling af samarbejdet vedr. sagsbehandling mellem Familieafdelingen, ældreområdet og Jobcentret. side 38 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) Dette kan eksempelvis ske gennem oprettelse af voksenteam, hvor sagsbehandlere på tværs af træningsområdet, Social og Voksen/Handicapområdet og Jobcentret udarbejder sagsforløb og oplæg til bevillinger efter de respektive lovgivninger til afklaring i myndighedsafdelingerne. Forslag til styrkelse af samarbejdet kunne være optryk af informationsmateriale i forhold til overgangen fra barn til voksen, herunder borgerens rettigheder. • Tids- og handleplan: Projekt/idégrundlag bør belyses nærmere med henblik på om etablering er mulig. Arbejdet forventes påbegyndt i 2012. Tværgående sagsbehandling er interessant for områderne med borgere med ADHD, borgere med erhvervet senhjerneskade eller misbrugsproblematikker mv. 2.5.3 Samling af sammenlignelige tilbud Der er i 2009 og 2010 arbejdet med en samling af sammenlignelige tilbud. Der er sket en samling af en række tilbud under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. n Udviklingstiltag: Løbende fokus på tilretning af organisationen i forhold til omgivende rammer. Endvidere vil nye tiltag og tilbud skulle indgå i den organisatoriske ramme på en måde, hvor der er fokus på rationel drift og faglige miljøer. • Tids- og handleplan: Løbende i perioden 2011-2016. 2.5.4 Opsamling Organisering - udviklingstiltag Tidsplan n Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og ydelseskataloger. Løbende i perioden 2011-2016. n Udvidelse og videreudvikling af samarbejdet vedr. sagsbehandling mellem Familieafdelingen, ældreområdet og Jobcentret. Arbejdet igangsættes 2012. n Samling af sammenlignelige tilbud. Løbende i perioden 2011-2016. side 39 2.6 Tværsektorielle indsatser 2.6.1 ADHD – indsatsen SÆ-udvalget besluttede i 2009, at områdemålet for aftalen 2010 skulle være udarbejdelse af en strategi- og handleplan for det tværgående arbejde med borgere med ADHD. Det anslås, at 1-3 % af den voksne befolkning i dag har ADHD, og at ADHD hos især voksne er underdiagnosticeret. Derfor tyder det på, at man endnu kun har set ”toppen af isbjerget”. At have ADHD giver mange udfordringer i livet. For børn er det f.eks. problemer med at følge skolegang og skabe sociale relationer. For voksne kan det f.eks. være i form af problemer med at leve et liv med egen bolig, familieforpligtelser og uddannelse og arbejde. Det har været problematisk at udarbejde en strategi- og handleplan gældende på tværs af områderne Familieafdelingen, Social og Voksen/Handicap og Jobcenter. n Udviklingstiltag: Udarbejdelse af strategi- og handleplan for tilbud til borgere med ADHD. Herunder fx muligheden for etablering af videns- og rådgivningscenter. • Tids- og handleplan: Tidsplan skal afklares med de øvrige områder og de respektive politiske udvalg. 2.6.2 Senhjerneskadeindsatsen Af de borgere, der erhverver en senhjerneskade, er det langt fra alle, der skades så kraftigt, at der er brug for en kommunal indsats. En del genoptrænes fysisk af Døgngenoptræning Rehab Syddjurs, og en del må have kombinerede tilbud, hvor andre kommunale enheder også yder hjælp. Det er derfor vigtigt at skelne mellem borgere, hvor der er brug for en samlet kommunal indsats, og borgere, hvor situationen bedres gennem den almindelige behandling, og hvor der ikke er brug for en udvidet indsats. Der kan derfor skelnes mellem borgere, der har brug for ingen, en begrænset, en moderat og en kompleks indsats. Det er vurderingen inden for Social og Voksen/Handicapområdet, at Syddjurs Kommune løbende arbejder med 20 borgere i alderen 18 til 65 år, der har brug side 40 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) for en kompleks indsats, og at der hvert år kommer to nye komplekse sager til. n Udviklingstiltag: Udvikling af aktivitets- og botilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade. Dette tiltag er beskrevet under temaet om boliger. 2.6.3 Ungeindsatsen Der ses et behov for en mere sammenhængende indsats for de socialt udsatte unge i alderen 15-25 år. n Afklaring af indsatsen over for socialt udsatte unge i alderen 15-25 år. • Tids- og handleplan: Udviklingstiltaget bør drøftes i et samarbejde mellem Jobcentret, Ungdomsuddannelsesvejledning (UU) og Familieafdelingen samt Social- og Voksen/Handicap. 2.6.4 Opsamling Tværsektorielle indsatser - udviklingstiltag Tidsplan n Udarbejdelse af strategi- og handleplan for tilbud til borgere med ADHD. Tidsplan skal afklares med de øvrige områder og de respektive politiske udvalg. n Udvikling af aktivitets- og botilbud til borgere med erhvervet senhjerneskade. Løbende i perioden 2011-2016. Botilbud er beskrevet under temaet bolig. n Afklaring af indsatsen over for socialt udsatte unge i alderen 15-25 år. Tidsplan skal afklares sammen med arbejdsmarkedsområdet, Ungdomsuddannelsesvejledning (UU) og Familieafdelingen. side 41 3 Afrunding Sektorplanen for Social og Voksen/Handicap 2011 har beskrevet organisationen og driftstilbud inden for området i fase I. Samtidigt har en række perspektiver for fremtiden været fremlagt i fase II på baggrund af medarbejderinddragelse i 2009. Og således i nærværende rapport fase III er udviklingen af området beskrevet gennem en række udviklingstiltag, som fremstår som forslag til videreudvikling af området. Fremadrettet vil de enkelte udviklingstiltag blive fremlagt særskilt til politisk beslutning i årene 2011-2016. side 42 Social og Voksen/Handicapområdet Fase 3 - Principprogram for udvikling af området (2011) side 43
© Copyright 2024