Stillings-annonce under "Særlige stillinger"

REFERAT
UNGDOMSSKOLEBESTY
RELSEN 2012
DATO:
STED:
TIDSPUNKT:
FRAVÆRENDE:
AFBUD:
26-09-2012
THORSENSVEJ 11, 2., 4800 NYKØBING F
KL. 19.00
HENRIK STAMPE
ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER,
BRIAN KROG
Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning:
Anne Svendsen
formand
Annemette S. Johnsen
Brian Krog
Jens-Peder Pilemand
næstformd
Benny Svendsen
Benedicte Drejer
John Jensen
Thomas Høj
Samantha Pedersen
Henrik Stampe
Hans-Erik Falck Christiansen
udpeget af byrådet
udpeget af byrådet
udpeget af skolebestyrelserne
udpeget af skolebestyrelserne
arbejdsgiverrepræsentant (DA)
arbejdstagerrepræsentant (LO)
medarbejderrepræsentant
medarbejderrepræsentant
elevrepræsentant
tilforordnet fra FOU
ungdomsskoleinspektør
Ny lov om knallertundervisning og erhvervelse af knallertkørekort
J.NR.
SAGSID.
INITIALER HFC
ÅBEN SAG
SAGSFREMSTILLING:
Som omtalt på tidligere ungdomsskolebestyrelsesmøder, så ændres lovgivningen for knallertundervisning
og udstedelse af knallertkørerkort fra den 19. januar 2013.
Folketinget vedtog lige inden sommerferien ændringer i færdselsloven og lov om ungdomsskoler.
Formålet med lovændringerne er blandt andet at ophæve den nedsættelse af aldersgrænsen for førere af
lille knallert fra 16 til 15 år, som blev vedtaget i maj 2011, og som er fastsat til at skulle træde i kraft
den 19. januar 2013.
Loven, der træder i kraft d. 19. januar 2013, indebærer blandt andet:
16 års alderskrav bibeholdes.
Loven er et led i koordinerede fælles uddannelseskrav til alle knallertkørere i EU, og knallertbeviset
erstattes af et EU-knallertkørekort.
Krav til undervisningen skærpes. Der skal undervises i 30 lektioner med mere fokus på risikolære og
sikker kørsel.
Der skal gennemføres et lovpligtigt førstehjælpskursus.
Der indføres en praktisk køreprøve med deltagelse af en censor, forventet tidsforbrug ca. 15 min. pr.
elev.
Den teoretiske prøve bibeholdes.
Undervisningen skal indeholde 30 lektioner mod tidligere 24.
Køreprøvens samlede afviklingstid pr. hold med 15 elever – vil ved eksamination af en elev ad gangen
- være på 5 lektioner.
Pris for kørekortet er fastsat til 420 kr. pr. elev. Beløbet tilfalder kommunen, som det fremgår af lov
og cirkulæreprogrammet.
Beløbet formodes at kunne dække de ekstraudgifter, der er forbundet med øgede timetal og praktisk
prøve.
Omkring det færdselsrelaterede lovpligtige førstehjælpskursus kan der etableres forskellige løsninger:
De Unge kan henvises til ekstern udbyder f.eks. et oplysningsforbund, Røde Kors eller en kørelærer.
Der kan etableres undervisning i Ungdomsskolens regi enten gratis eller mod brugerbetaling.
I fuld overensstemmelse med ungdomsskolelovens § 5. (Kommunen afholder alle udgifter ved ungdomsskolevirksomheden, jf. dog § 3, stk. 4.) har Ungdomsskolen i mange år gratis tilbudt de unge et 12 lektioners førstehjælpekursus, der har været tilrettelagt med et indhold som traditionelle Røde Kors-kurser.
En elev, der har gennemført et 12 lektioners kursus, har indtil nu haft fuld merit i forhold til de færdselsrelaterede kurser. Det ser ud til, at et traditionelt førstehjælpskursus ikke længere giver merit for de
færdselsrelaterede. Til gengæld gælder følgende regler,
Inden for det første år, efter man har taget ”Færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge
knallertførere”, gælder det også til andre kategorier kørekort (fx traktor)
Vil man tage en anden kategori kørekort 1-3 år efter, at man har taget ”Færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere”, skal man tage 4 timer med færdselsrelateret førstehjælp for
førere af andre køretøjer.
Førstehjælpskurserne udbydes på det frie marked, så det er op til den enkelte ungdomsskole, om man vil
udbyde disse kurser og til hvilken pris.
LOVGRUNDLAG:
L 117, Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler. Ungdomsskoleloven med ændring af
§5 som konsekvens af lov 117 (Ungdomsskolen kan tage betaling, 420,- kr., for undervisning,der giver
mulighed for at gå til prøve og erhverve knallertkørekort). Færdselsloven og bekendtgørelse om kørekort.
ØKONOMI:
Den lovpligtige undervisning af unge, der ønsker knallertkørekort, vil blive dyrere, da der skal gives flere
lektioner, og der skal aflægges både teoretisk og praktisk prøve. Den nuværende pris på 100 kr. for knal-
lertbevis tilfalder Ungdomsskolen, beløbet dækker udstedelsen af beviset og de administrationsudgifter,
Ungdomsskolen har. Merudgiften til undervisning og prøveafholdelse kan helt eller delvist dækkes af den
højere pris på 420,- kr. for kørekortet, der lovgivningsmæssigt er fastsat. Der er dog ikke meldt en pris
for selve udfærdigelsen af kørekortet ud endnu. Bliver prisen høj, kan den gøre merindtjeningen væsentligt lavere end forventet.
Prisen for færdselsrelaterede førstehjælpskurser er beregnet til at give et lille overskud, når der er det
maksimale antal elever på holdet.
HØRING/UDTALELSE:
Der tages kontakt til kørelærere med henblik på at få afklaret deres kapacitet for færdselsrelaterede
førstehjælpskurser.
DER SKAL TAGES STILLING TIL:
At det lovbestemte beløb for knallertkørekort tilfalder Ungdomsskolen, og at merindtjeningen benyttes til
at dække merudgifter til undervisning og prøveafvikling. Betaling for fornyede prøver, såvel teori som
praktiske, tilfalder også Ungdomsskolen.
At ungdomsskolen tilbyder færdselsrelaterede førstehjælpskurser til knallertkørere og til unge, der tager
traktorkørekort i Ungdomsskolen. Prisen for de to typer kurser forslås at være 200,- kr., og det højeste
antal elever sættes til 16. Ungdomsskolen tilbyder fortsat unge et gratis Røde Kors-kursus på 12 lektioner.
INDSTILLING:
Ungdomsskoleinspektøren indstiller, at betaling for knallertkørekort tilfalder Ungdomsskolen, og at bestyrelsens beslutning fremsendes til undervisningsudvalget til godkendelse. Det indstilles tillige, at de unge,
der ønsker at erhverve kørekort til knallert eller traktor, i Ungdomsskolen tilbydes undervisning i færdselsrelateret førstehjælp til en pris på 200,- kr.
BESLUTNING FRA UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN 2012 DEN 26-09-2012
FRAVÆRENDE: ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER, BIRAN KROG, HENRIK STAMPE
Vi tilbyder og tager betaling for færdselsrelateret førstehjælpskurser for knallertkørekort- og traktorkørekortelever i Ungdomsskolen.
Ungdomsskolen tilbyder fortsat traditionelle førstehjælpskurser på samme vilkår som hidtil.
Ungdomsskolebestyrelsen indstiller, at betaling for knallertundervisning med førstehjælpskursus tilfalder
Ungdomsskolen.
Det endelige beløb for færdselsrelateret førstehjælpskursus fastsættes senere, når der er yderligere
oplysninger om indholdet af kurserne.
På mødet blev der oplyst, at udgifter til obligatorisk uddannelse af underviserne beløber sig til 16 lærere
x 8 timer x løn + 11x750 kr. = 40.000 kr.
Holdoprettelser og igangsætning af andre aktiviteter i efteråret 2012
J.NR.
SAGSID.
INITIALER HFC
ÅBEN SAG
SAGSFREMSTILLING:
Ungdomsskolen har nu fået de unges valg, i år næsten kun elektronisk. Igen i år er der heldigvis mange
unge, der gerne vil gøre brug af Ungdomsskolens muligheder for at bruge fritiden til at dygtiggøre sig og
til at være sammen med jævnaldrene.
Af vedlagte bilag1 fremgår det, hvilke hold og aktiviteter, der umiddelbart kan sættes i gang, og hvilke,
der afventer flere tilmeldinger, eller hvor den endelige tilmeldingsfrist er senere.
LOVGRUNDLAG:
Ungdomsskoleloven
§ 3. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:
1) Almen undervisning.
2) Prøveforberedende undervisning.
3) Specialundervisning.
4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte:
1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel.
2) Heltidsundervisning.
3) Andre aktiviteter som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens
samlede ungdomspolitik.
4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om
undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og
anden fritidsvirksomhed.
Stk. 4. Virksomhed i henhold til stk. 3 skal gennemføres på samme økonomiske vilkår som tilsvarende
virksomhed efter folkeoplysningsloven.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-4 nævnte virksomhed.
DER SKAL TAGES STILLING TIL:
At aktiviteter, der igangsættes, er i overensstemmelse med de principper, bestyrelsen har udarbejdet for
holdundervisning.
INDSTILLING:
Ungdomsskoleinspektøren indstiller, at de oplistede aktiviteter, der fremgår af bilag1, igangsættes.
BILAG:
Bilag1: Hold i ungdomsskoleåret 2012-13
BESLUTNING FRA UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN 2012 DEN 26-09-2012
FRAVÆRENDE: ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER, BIRAN KROG, HENRIK STAMPE
Godkendt som indstillet.
Status for samarbejdet med CultHus
J.NR.
SAGSID.
INITIALER HFC
ÅBEN SAG
SAGSFREMSTILLING:
I vinteren og foråret 2012 aftalte Ungdomsskolen flere samarbejder med CultHus. Et større projekt var
etableringen af en filmskole i samarbejde med Filmfabrikken i Stege (www.filmfabrikken.dk).
Filmfabrikken har med held trukket anerkendte, kendte og dygtige filmfolk til deres studie i Stege. I den
endelige aftale med CultHus om filmsamarbejdet, var Ungdomsskolens andel det grundlæggende kendskab til, hvordan man laver en film. Målgruppen var Ungdomsskolens sædvanlige. I CultHus blev der arbejdet på at skabe 2 faglige niveauer, der skulle være en videreudvikling af de grundlæggende færdigheder. I den endelige form ville der være skabt et filmkursus, der fagligt skulle matche Musikskolens MGK
(musikalsk grundkursus), der skulle etableres et FGK (filmgrundkursus). Faciliteterne skulle etableres på
Kulturfabrikken, og studiet skulle være permanent. Allerede kort før sommerferien stod det klart, at der
ikke var den forventede økonomi i CultHus til etablering af værkstederne, og at det kun ville blive en
beskeden udgave af det ønskede studie, der kunne indrettes. I sommerferien fik lederen af CultHus nyt
job, og der er på nuværende tidspunkt ikke ansat en ny leder til at løse opgaven.
Efter sommerferien oplyste en medarbejder, tilknyttet CultHus, at Ungdomsskolen ikke kunne benytte sig
af Kulturfabrikkens faciliteter, og at der ikke blev tale om at indrette et separat filmstudie. Efterfølgende
er vi kommet ind i billedkunstfaciliteterne i de opstillede containere, ligesom Ungdomsskolens computermusikhold og skate- og inlineskatingholdet er på Kulturfabrikken.
Ungdomsskolebestyrelsen har i 2011 valgt at investere 75.000,- kr. til samarbejdet med CultHUs.
Formålet var at medvirke til at ændre Kulturfabrikkens profil og give støtte til indretning af værksteder,
der kunne anvendes af Ungdomsskolen og af CultHus, samt ”løntilskud” til en teknisk servicemedarbejder.
Ungdomsskolen starter i september eget filmhold op, vi har efter konstruktiv dialog med Filmfabrikken
afstemt forventningerne. Filmfabrikken, ved Judith og Ulrich Breuning, har pragmatisk forholdt sig til, at
deres medvirken afregnes efter almindelige ungdomsskoleaftaler.
I samarbejde med CultHus har Ungdomsskolen arrangeret et EU-støttet unge-demokratiprojekt med
navnet EurOpinions. CultHus er de primære danske ansøgere, og Ungdomsskolen er partner i projektet.
25 unge fra henholdsvis Guldborgsund og Rostock/Mecklenburg-Vorpommeren skal i efteråret og frem til
april beskæftige sig med debat-, diskussion og dialogtræning, lige som de skal informeres om, hvordan
lokalpolitik, nationalpolitik og Europapolitik hænger sammen – og så er det tanken, at de skal til Christiania for at opleve et område kendetegnende ved sin særlige styreform, hvor forslag kun besluttes ved fuld
tilslutning fra dem, der bor i området. Projektet afsluttes med en studietur til Bruxelles i starten af april
2013.
ØKONOMI:
Ungdomsskolen indkøb af inventar til filmfabrikken vil være indehold i det afsatte budget til fritidsundervisning. Der vil være udgifter forbundet med at indrette et af Ungdomsskolens nuværende lokaler med
mørklægningsgardiner etc. Udgifter der forvent ikke at overstige 25.000,- kr.
Det samlede budget for EurOpinions er på 45.820 Euro. Egenfinansiering som skal fordeles mellem de
fire deltagende institutioner er 11.840 Euro samt en del af de unges tilskud til turen, der for alle 50 deltagere er på 7500 Euro. Sandsynligvis bliver ungdomsskolens andel ca. 40.000,- kr. Det skal dog tilføjes,
at egenfinansieringen eksempelvis er de to gange 5 timer, der blev brugt på at mødes med ledere fra
Rostock midt i september, en udgift inklusiv arbejdsløn på ca. 3000,- kr. Alle ydelser bliver kapitaliseret
og indgår i det endelige regnskab til EU-kontoret.
DER SKAL TAGES STILLING TIL:
Vilkårene for det fortsatte samarbejde med CultHus. Det må forventes, at CultHus atter får en daglig
leder, der kan tegne CultHus´ rolle i samarbejdet og tage del i det arbejde, der skal udføres på ledelsesplan for igen at få bragt samarbejdet på skinner.
INDSTILLING:
Ungdomsskoleinspektøren indstiller, at Ungdomsskolen, indtil der findes en ny leder af CultHUs, sammen
med medarbejdere fra CultHus, påtager sig at gennemføre EurOpinions.
Når CultHus igen har en leder, aftales samarbejdet på Kulturfabrikken fremadrettet med fokus på de
tidligere aftaler om etablering af værksteder og aktiviteter for unge.
BESLUTNING FRA UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN 2012 DEN 26-09-2012
FRAVÆRENDE: ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER, BIRAN KROG, HENRIK STAMPE
Godkendt som indstillet.
Forslag til ny evalueringskultur i Ungdomsskolen
J.NR.
SAGSID.
INITIALER HFC
ÅBEN SAG
SAGSFREMSTILLING:
På opfordring fra undervisningschef Morten Mygind Jensen har Ungdomsskolens ledelsesteam i
samarbejde med konsulenter fra undervisningsafdelingen påbegyndt arbejdet med at få udarbejdet en
systematisk evaluering af undervisningen, ungdomsklubberne og øvrige aktiviteter, der finder sted i
Ungdomsskoleregi
En kommende systematisk evaluering skal medvirke til at sikre kvaliteten af det samlede ungdomsskoletilbud.
Camilla Salimi fra undervisningsafdeling har på baggrund af møde med Ungdomsskolens ledelsesteam
udarbejdet første forslag til områder og måder evalueringen kan gøres på. (Bilag2. Oplæg til udvikling af
en evalueringspraksis i Ungdomsskolen)
Folkeskolerne har gennem flere år arbejdet med at beskrive kvaliteten af skoletilbuddet i kvalitetsrapporter. Et eksempel er vedlagt som bilag. Print det kun ud, hvis det har særlig interesse! (bilag 3)
Ungdomsskolen udarbejder hvert år i september en statistik, der fremsendes gennem UNI-C og Ungdomsskoleforeningen til Undervisningsministeriet. Statistikken for 2010/11 er vedlagt som bilag 4.
DER SKAL TAGES STILLING TIL:
Ungdomsskolebestyrelsens inspiration til områder, der bør medtages i evaluering af det samlede
ungdomsskoletilbud.
INDSTILLING:
Ungdomsskoleinspektøren indstiller det første forslag til en systematisk evalueringskultur til debat og
drøftelse med henblik på at få inspirerende forslag til det kommende arbejde.
BILAG:
Bilag2: Udvikling af en evalueringspraksis i Ungdomsskolen
Bilag3: Folkeskolekvalitetsrapport
Bilag4: Ungdomsskolestatistik for 2010/11
BESLUTNING FRA UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN 2012 DEN 26-09-2012
FRAVÆRENDE: ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER, BIRAN KROG, HENRIK STAMPE
Tag udgangspunkt i statistik. Keep it simple! Tiden der bruges på opgaven, skal stå mål med værdien af
rapporten. Skal formuleres så det kan anvendes og er brugbart for alle.
Orientering den 26. september 2012
J.NR.
SAGSID.
INITIALER HFC
ÅBEN SAG
Åbning af ny ungdomsklub/café (Mjølner – Thors hammer – på Thorsenvej)
Uddannelses- og Erhvervsrettet undervisning, status for mulighederne for at videreføre undervisningstilbuddet. Evalueringen af ungepakke 2, herunder evalueringen af initiativer i forhold til ”ikke uddannelsesparate” er offentliggjort. Rapporten er på ca. 40 sider og bilagsmaterialet på 161. Evalueringen er positiv
og anbefaler, at der fortsat er særlige initiativer i forhold til målgruppen.
Møde med Natteravnene, som har rettet henvendelse hertil for at høre om mulighederne for at låne
lokale(r) til sodavandsfester for store børn og yngre unge.
Fornyet miljøgodkendelse af motocrossklubberne 13. september 2012. Lille mulighed for at køre med få
125 ccm maskiner på banerne.
Trivselsundersøgelse og ny APV (Arbejdspladsvudering) afsluttes ultimo november.
Udrulning af kommunes vedtagne ledelsesgrundlag baseret på værdierne: Vis tillid. Vær åben. Gå i dialog. Giv retning. Mærk efter. Styrk fællesskabet. Tænk nyt.
Aktiv sommer.
Gigantfest til november.
Regnskabsrapport, teknisk udmøntning af besparelser i 2012 og 2013. Budget 2013.
BILAG:
Bilag5: Budgetrapport pr 19.09.12
BESLUTNING FRA UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN 2012 DEN 26-09-2012
FRAVÆRENDE: ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER, BIRAN KROG, HENRIK STAMPE
Orientering v/Hans-Erik.
Eventuelt den 26. september 2012
J.NR.
SAGSID.
INITIALER HFC
ÅBEN SAG
Eventuelt:
Næste møde:
Næste møde fastsat til 28. november 2012.
BESLUTNING FRA UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN 2012 DEN 26-09-2012
FRAVÆRENDE: ANNEMETTE S. JOHNSEN, BENNY SVENDSEN, BENEDICTE DREJER, BIRAN KROG, HENRIK STAMPE