1. No category

Nørre Gymnasium
Ressourceregnskab 2013-2014
1.august 2013 – 31. juli 2014
August 2014
1
Indholdsfortegnelse
1. Skolens profil
1.1
Mission
1.2
Vision
1.3
Værdigrundlag
2. Årsrapport for resultatlønskontrakt for skoleåret 2013 – 2014
2.1
Resultatmål og indsatsområder for Nørre G.
2.1.1
Internationalisering
2.1.2
AT
2.1.3
IB
2.1.4
Arbejdstid
2.1.5
Indsats mod frafald
2.1.6
Elevtilfredshed (stx og IB)
2.1.7
Resultatvurdering og evaluering
3. Øvrige indsatsområder
3.1
Differentiering i tysk
3.2
Ny nordisk skole
3.3
Talent og brobygning 2013-14
3.4
NØRD
3.5
KULT
3.6
ATU
3.7
Bygninger
4. Årets resultater
4.1
Ansøgertal
4.2
Eksamensresultater og karakterer
4.3
Afgangselevernes uddannelsesplaner
4.4
Gennemførsel og frafald
5. Uddannelseskvalitet
5.1
Brugertilfredshed
5.2
Elevernes fravær
6. Nørre Gymnasiums grønne regnskab
6.1
Forbrug af ressourcer
2
7. Effektivitet
7.1
Antal elever pr. lærer og pr medarbejder
7.2
Fordeling af lærernes arbejdstid
7.3
Aldersprofiler for lærerne
7.4
Personalefravær
7.5
Finansielle resultater og nøgletal
Forord
Dette ressourceregnskab, indeholder informationer, som relaterer sig til tidligere års
ressourceregnskaber og udgør en næsten samlet beskrivelse af de væsentligste strategiske
indsatsområder, som har været styrende i kalenderåret 2013-14.
Ressourceregnskabet giver et samlet og væsentligt billede af aktiviteterne på Nørre Gymnasium.
Men der foregår der ud over ofte mindre projekter, som ikke rapporteres her. Ved større projekter,
hvor der er udarbejdet særlige projektevalueringer, indeholder denne rapport alene et resumé, idet
der dog findes en mere grundig evaluering på hjemmesiden.
Vi har valgt ikke at lave rapporter fra udvalgsarbejder såvel som fra de forskellige funktioner, vi
har.
Ressourceregnskabet afspejler, at der også i det forløbne år har været særdeles mange aktiviteter i
gang. Vigtigst er det, at det også afspejler, at rigtig mange af skolens ansatte indgår i disse
udviklings- og indsatsområder. De bidrager hermed på en særdeles positiv måde til skolens
organisatoriske og pædagogiske udvikling – og herved demonstrerer alle, at de arbejder for skolens
samlede ydelse.
Rapportens kapitel 2 udgør rektors årsrapport i relation til resultatlønskontrakten.
Så rapporten er også en stor tak til de mange ansatte på Nørre Gymnasium, som yder en uvurderlig
indsats til gavn for de unge, som har valgt at tage deres eksamen hos os.
Jens Boe Nielsen
Rektor
3
1. Skolens profil
1.1 Mission
Skolens mission fremgår af love og bekendtgørelser vedrørende gymnasiet og IBO. Heraf fremgår
blandt andet, at skolens mission er at give de unge en studieforberedende og almendannende
ungdomsuddannelse.
1.2 Vision
Vi vil være et gymnasium, der er præget af mangfoldighed, international atmosfære og faglig
begejstring i et udviklende og udfordrende læringsmiljø.
Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige,
samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder.
Vi vil skabe spændende sociale og musisk-kreative arrangementer, der sammen med den daglige
undervisning styrker ansvarlighed, selvstændighed og kritisk nytænkning.
1.3 Værdigrundlag
Alle skal bidrage til at skabe en anerkendende og accepterende kultur, der skaber rum til refleksion,
og som understøtter positivt samvær.
Vi lægger vægt på, at alle har mulighed for faglig, pædagogisk og personlig videreudvikling samt
medindflydelse i dagligdagen.
2.0 Rapport for resultatlønskontrakt skoleåret 2013 – 2014
Denne del af ressourceregnskabet udgør i sig selv rektors rapport i forhold resultatlønskontrakten
2013 – 2014. Den del af teksten, som er i kursiv er hentet fra kontrakten. Den efterfølgende
redegørelse udgør således rapporten for det beskrevne område. Det med kursiv anførte er hentet fra
kontrakten, mens normal skrift udgør selve rapporten.
Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet)
De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er:



Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen
Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og
gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigte(de) målsætninger
Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og
resultater.
Parter og gyldighedsperiode
4
Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Nørre Gymnasium ved formand Laust Joen Jakobsen
og rektor Jens Boe Nielsen. Kontrakten er gældende i perioden fra 1. august 2013 – 31. juli 2014
Resultatløn
Resultatlønnen er opdelt i en basisramme og en ekstraramme.
For basisrammens vedkommende afgør bestyrelsen hvilke indsatsområder, som afspejler Nørre
Gymnasiums udfordringer, der skal indgå i kontrakten.
For ekstra rammens vedkommende er der knyttet tre krav, hvoraf to er bestemt af Ministeriet for
Børn og Undervisning, nemlig

Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så
lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning
eller andre læringsaktiviteter.

En målrettet indsats mod frafald

Et indsatsområde, som bestyrelsen vurderer i dialog med rektor.
Den økonomiske ramme
For Nørre Gymnasiums vedkommende vil basisrammen for 2013-14 udgøre 80.000 kr., mens
ekstrarammen vil udgøre 60.000 kr.
2.1 Resultatmål
Indsatsområderne for Nørre Gymnasium
Strategien for skoleåret 2013 – 14 bygger for nogle af indsatsområderne på resultaterne af
indsatsområderne i 2012-13, mens andre er nye.
Blandt de indsatsområder, som tænkes videreudviklet er: Internationalisering, IT og didaktik, AT,
Undervisningseksperimentarium (som dog ikke indgik i sidste års resultatlønskontrakt), Bro og
talentarbejdet, ATU (som heller ikke var en del af resultatlønskontrakten),
For I.B.s vedkommende skal de mange gode tiltag cementeres, således at der dels fastholdes en
solid søgning til Pre-IB og IB og fastholdes et godt resultat i 2014, som står mål med det gode
resultat fra 2013 (karaktergennemsnit og andel elever, som opnår Diploma).
Blandt de nye indsatsområder er Toning af studieretning, Støj og møg, Differentiering i tysk, Unges
lyst til læring (i samarbejde med CeFU).
Her ud over indføres med skolestarten i 2013 reelle teamledere i 1.g klasserne. I relation hertil
uddannes disse ledere, idet de får en projektlederuddannelse af en uges varighed.
5
De nævnte indsatsområder bygger oven på Nørre Gymnasiums vision og værdigrundlag og ligger
således i forlængelse af bestræbelserne for at fastholde Nørre Gymnasium både som et attraktivt
uddannelsessted for unge, en attraktiv arbejdsplads med fokus på medarbejdernes
kompetenceudvikling og som en uddannelsesinstitution, som skaber gode resultater.
Bestyrelsens valg af indsatsområder for 2013-14.
Bestyrelsen har udpeget tre områder, som gøres til genstand for kontraktens basisramme.
2.1.1. Internationalisering
Bestyrelsen anerkender de gode resultater, som Nørre Gymnasium har opnået i forhold til at koble
studieretninger til internationaliseringsaspekter, som understøtter studieretningernes profil.
I evalueringen af Internationaliseringsområdet, står i rapporten for 2012-13 bla., at ”vi skal øge
fagligheden på rejserne og genbesøgene endnu mere end vi gør nu. Især bærer mange af
genbesøgene præg af at være turistede, hvor vi fremviser københavnske hovedattraktioner. Her skal
vi tænke i at lade udflugterne og museumsbesøg udspringe af et fagligt samarbejde, der har været
mellem eleverne fra Nørre G og den udenlandske skole. Der skal udvikles fælles projekter, som
eleverne arbejder sammen om før turene og især under turene, når de mødes. Helt konkret vil det
sige mere tid på skolerne, hvor der arbejdes med fælles projekter. En af udfordringerne er, at flere
af vores venskabsskoler ikke opererer med klasser, men har deltagere af elever fra forskellige
skoler”.
Bestyrelsen er enig i, at det er en væsentlig forudsætning for et vellykket
internationaliseringsprogram, at det er fagligt forankret. Det er derfor et mål for det kommende
arbejde, at der faktisk sker en sådan faglig forankring til gavn for Nørre G.s elever både ved
besøget og ved genbesøget.
Bestyrelsen ønsker derfor en oversigt over internationaliseringsaktiviteterne for de klasser, som har
det som fokus og en kort redegørelse for, hvordan den faglige forankring er øget i hver af disse
rejser.
Målet for rektor er, at der i forbindelse med alle studieretningerne, som har interkulturel
kompetenceudvikling som særligt område, kan dokumentere, at der er sket en indsats for en
stærkere faglig forankring.
Rapport:
Evaluering af internationalisering 2013-2014
Vi har i løbet af de seneste år fået opbygget et stort netværk af udenlandske partnerskoler, i alt 10
skoler. Vores partnerskoler er primært knyttet til de forskellige studieretninger, men også faget tysk
har sin egen udvekslingsaftale med Duborg-skolen i Flensborg. I dette skoleår har vi taget hul på 3
nye partnerskaber, C-retningen har påbegyndt samarbejdet med St. Mary’s College i Galway, Kretningen har været i Kina hos vores kinesiske samarbejdsgymnasium, mens et tyskhold har besøgt
og fået besøg af Duborg-skolen i Flensborg. Vores hovedfokus for alle udvekslinger har været at
6
forøge fagligheden i samarbejdet med de udenlandske skoler. Vores egne elever har således under
genbesøget fra udlandet indgået væsentlig mere i aktiviteter ud af huset og i projekter på skolen
sammen med vores gæster. Vores elever har fx ageret guider på byvandringer og museumsbesøg, de
har lavet små fælles filmprojekter med gæsterne og de har lavet naturvidenskabelige forsøg, som
blev startet i fællesskab i udlandet hos vores partnerskoler og herefter færdiggjort på Nørre G under
genbesøget (se beskrivelse af hver enkelt internationale studieretning nederst i dokumentet).
Vi har påbegyndt både elev- og lærerudveksling i dette skoleår. Vores historie- og mediefagslærer
Stefan har været 3 uger i Kina, hvor han har undervist en klasse i mediefag og film. I det kommende
skoleår vil vi endnu en gang sende en lærer til Kina, ligesom vi har en aftale med vores kinesiske
partnerskole om at de sender en lærer på udveksling til Nørre G. Vi udvider vores aftale med vores
franske partnerskole og sender en af vores matematiklærere til Frankrig i 2 uger i løbet af
november. Hun skal her indgå i undervisningen og bo privat hos en lærer fra den franske skole.
Ligesom vi har sendt en lærer af sted, har vi haft en elev fra 3g på udveksling i Frankrig hos vores
partnerskole. Her har hun indgået i undervisningen på fransk og boet hos en elev fra den franske
skole. Vores elev har også haft den franske elev boende hos sig i Danmark i 3 uger, hvor den
franske elev indgik i den daglige undervisning, primært i IB-systemet. Vi har det kommende skoleår
planer om at sende en pige og en dreng til Frankrig, som så også får besøg i Danmark af 2 franske
elever.
Vi evaluerer løbende det internationale arbejde med vores teams, vores elever og udenlandske
samarbejdspartnere. Der er generelt stor tilfredshed fra både elev- og lærerside, som begge peger på
et stort sprogligt udbytte og et lærerigt kulturmøde.
Hvis man ønsker at læse mere om det internationale på Nørre G, henviser vi til vores nye
hjemmeside, hvor man kan se beskrivelser af vores partnerskoler, læse om lærer- og elevudveksling
og meget mere.
Beskrivelse af de enkelte studieretninger
A-studieretningen
Vi har i flere år haft et samarbejde med gymnasiet ”I.E.S. Botikazar” i den spanske by Bilbao.
Eleverne i 2a tager i foråret 2g på udvekslingsrejse til Bilbao og får i efteråret i 3g genbesøg af
eleverne fra I.E.S. Botikazar. Under besøget i Bilbao og genbesøget i Danmark laver de danske og
spanske elever små præsentationer for hinanden. Fx skal danskerne holde et oplæg for spanierne,
som spanierne senere skal lave en opgave om. I Bilbao laver de spanske elever bl.a. en rundtur for
de danske elever i den gamle bydel, hvor de danske elever skal løse opgaver ved forskellige poster.
I evalueringen med de danske elever peger eleverne på, at deres sprogfærdighed er blevet styrket,
de har fået større viden om Baskerlandet, de er blevet bedre til at leve sig ind i en ny kultur og har
fået en rigtig god oplevelse.
Link til I.E.S. Botikazar: http://www.botikazar.net/
7
B-studieretningen
I denne studieretning har vi 2 partnerskoler, en fransk og en tysk, idet halvdelen af eleverne i
klassen har fransk, og den anden halvdel har tysk:
Vores franske partnerskole Lycée Jean Bodin ligger i nærheden af den franske by Angers i det
vestlige Frankrig. Vi har i lavet udveksling med skolen siden 2012, som foregår på den måde, at 2b
får besøg af skolen om vinteren i 2g, mens vores elever tager til Frankrig i foråret i 2g.
Link til Lycee Jean Bodin: http://jean-bodin.e-lyco.fr/
Vores tyske partnerskole Gymnasium Carolinum i byen Neustrelitz i det nordlige Tyskland har vi
samarbejdet med siden 2012. De danske elever får besøg af de tyske elever om vinteren i 2g og
tager til Tyskland i foråret i 2g.
Link til Gymnasium Carolinum: http://www.carolinum.de/
I denne studieretning har der under genbesøget fra de udenlandske elever været en række fælles
undervisningsmoduler på Nørre G, hvor eleverne arbejder sammen om et fælles projekt. Bl.a. har
eleverne arbejdet i grupper, hvor de skulle producere en film, som blev fremvist på en fælles
middag om aftenen på Nørre G. Derudover har franskeleverne arbejdet sammen om et tema om
design, som blev forberedt på Nørre G, hvorefter Designmuseet i København blev besøgt. Ligeledes
har de danske elever ageret guider i København for deres gæster.
C-studieretningen
Vi har i skoleåret 2013-2014 lavet en aftale om et partnerskab med det irske gymnasium St. Mary’s
College i byen Galway i det vestlige Irland. Samarbejdet skal bestå i en udvekslingsrejse for Nørre
G’s C-klasse i foråret 2g, ligesom det er planen, at de irske elever besøger Danmark i efteråret i 3g.
Link til St. Mary’s College: http://www.stmaryscollege.ie/
I denne studieretning er samarbejdet først så småt gået i gang i dette forår, idet den nuværende
klasse 2c deltog i en række undervisningstimer på St. Mary’s og var på fælles udflugt med nogle af
skolens elever. Først i det kommende skoleår vil et reelt samarbejde blive stablet på benene, når
irerne kommer på udveksling i København og den kommende 2c tager til Galway i Irland, hvor der
vil blive planlagt en række fælles faglige projekter.
D/E-studieretningen
Vi har nu I 2 år haft et samarbejde med George C. Marschall High School i Washington D.C.
Samarbejdet består i 2 udvekslingsrejser, idet Nørre G besøger George C. Marshall i foråret i 2g,
8
mens amerikanerne kommer på besøg i Danmark i efteråret i 3g. I D-retningen er det fagene
mediefag og samfundsfag, der er bærende i samarbejdet.
Link til George C. Marshalls hjemmeside: http://www.fcps.edu/MarshallHS/
I efteråret har det været 2b, der har haft besøg af amerikanerne, da de i 1g besøgte Washington.
Turen er nu lagt i D/E-retningen, hvorfor 2e har været på udveksling i foråret i USA. Samarbejdet
har bestået i udveksling af informationer over mail og Facebook, hvor de danske elever har skullet
præsentere sig selv på engelsk. Ligeledes har amerikanerne lavet en præsentation af sig selv. Der er
løbende skriverier mellem de danske og amerikanske elever, ligesom der bliver udvekslet bl.a.
elektroniske julekort. Under besøget i Danmark er de danske elever guider for amerikanerne, bl.a.
lavede vores elever en guidet tur på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Eleverne har lavet et fælles
filmprojekt med titlen ”en amerikaner møder København”, som blev vist på en aften for forældre,
lærere og elever. I USA følger de danske elever en række undervisningstimer på skolen og har også
her haft et filmprojekt.
K-studieretningen
I skoleåret 2013-2014 påbegynder vi vores udvekslingsaftale med vores kinesiske partnerskole
Qinhuangdao Foreign Language High School/ Qinhuangdao Experimental High School, som ligger
i byen Qinhuangdao. Eleverne fra K-retningen rejser til Kina i foråret i 2g og får besøg af kineserne
i efteråret i 3g.
Link til hjemmeside, som beskriver skolen:
http://www.totalesl.com/school_detail.php?postingtype=school&id=34537
Udvekslingen blev startet op i dette forår, hvor 2k besøgte vores kinesiske venskabsskole.
Programmet indeholdt et besøg på en vindmøllefabrik, en række besøg i undervisningen og
kinesiskundervisning for de danske elever. Der er ikke endnu et fagligt samarbejde mellem de
kinesiske og danske elever, men det kan der på sigt komme. I første omgang er vores hovedfokus at
få en udveksling og et samarbejde i stand; herefter kan de fælles faglige projekter blive stablet på
benene. I efteråret kommer kineserne på udveksling i Danmark og vi besøger Kina til foråret. På
Nørre G’s hjemmeside ligger en dagbog over turen samt en lille film om opholdet.
U-studieretningen
Vores partnerskole Walt Whitman High School i Washington DC er vores ældste
samarbejdspartner. Eleverne i 2u udveksler med elever fra Walt Whitman i foråret i 2g og i efteråret
i 3g. Udvekslingen i Washington suppleres med et 3-dages ophold i New York City.
Link til Walt Whitman: https://www.montgomeryschoolsmd.org/schools/whitmanhs/
I denne studieretning laver eleverne en lille præsentation af sig selv inden udvekslingen. Under
selve udvekslingen laver eleverne et lille filmprojekt i Københavns indre by, som efterfølgende
9
vises på en aften for forældre, lærere og elever. I løbet af ugen er der en række fælles udflugter for
de danske og amerikanske elever, som forberedes i fælleskab inden turen. I Washington deltager
vores elever i en række undervisningstimer.
W-studieretningen
I skoleåret 2013-2014 har vi startet et partnerskab op med Friedrich Engels Gymnasium i Berlin.
Nørre G’s elever besøger den tyske partnerskole i foråret i 2g og får ligeledes besøg af tyskerne i
foråret i 2g.
Link til skolens hjemmeside: http://www.feg.cidsnet.de/Neu/Joomla/
Samarbejdet foregår både før, under og imellem de 2 besøg. Eleverne arbejder sammen om et fælles
projekt, nemlig at producere yoghurt. Før besøgene planlægges de forsøg, som man skal lave
sammen, når man mødes. I år blev de første forsøg lavet fælles i Berlin, og da de tyske elever kom til
Nørre G, arbejdede man videre på forsøget og færdiggjorde projektet. Som supplement til det fælles
forsøg besøgte de danske og tyske elever DTU, hvor der var planlagt en række foredrag om det fælles
emne.
X-studieretning
Vi har et samarbejde med det islandske gymnasium Sudurnes Comprehensive College, som ligger i
Keflavik på Island. Desuden samarbejder vi med en afdeling af universitetet i Keflavik, som hedder
Keilir. Eleverne i x-retningen besøger Island i foråret i 2g, mens der ikke er et genbesøg i Danmark.
Link til gymnasium: http://www.fss.is/en/
Link til Keilir (universitet): http://www.fss.is/en/
Samarbejdet foregår på den måde, at vores elever kommer på besøg på det islandske gymnasium og
følger undervisningen. Sammen med de islandske elever laver man en række forsøg og målinger i
samarbejde med Keilir (universitetet). Disse forsøg foregår på universitetet, men også i den
islandske natur i nærheden af Keflavik. Vi overvejer i øjeblikket, om vi skal lave en reel udveksling
med et andet islandsk gymnasium i Reykjavik.
Tysk-udveksling
I faggruppen tysk har vi en udvekslingsaftale med Duborg-skolen, som ligger i Flensborg i
Tyskland. Hvert år er det et nyt tyskhold, der udveksler med den tyske skole. Besøgene er placeret
på den måde, at vores tyskklasse rejser til Flensborg i efteråret i 2g og ligeledes får besøg af
tyskerne i efteråret i 2g.
10
Link til Duborg-skolens hjemmeside: http://www.duborg-skolen.de/
Under besøget fra Duborgskolen holdt et par af Duborg-eleverne (som er elevambassadører fra
Grænseforeningen) en workshop om identitet som en del af et mindretal. Derudover var der en
række fælles undervisningstimer og udflugter. Før og under besøget i Flensborg har de danske og
tyske elever lavet et innovationsprojekt i AT (tysk og mediefag), som er mundet ud i 4 fælles
kortfilm (kan ses på Nørre G’s hjemmeside).
Den løbende kontakt har været via en lukket Facebook-gruppe – primært små beskeder mellem
eleverne, herunder videoindlæg på målsproget, samt en Google Map over emnet Gemeinschaft:
https://mapsengine.google.com/map/viewer?mid=z6M2JZVXz7Uc.k36SyQgEOyPQ&hl=da
Som optakt til besøgene hos hinanden har eleverne arbejdet med emnet ”Grænseland – Die Frage
der Identität”, samt ”Jugend in Deutschland”.
Duborg-Skolen har parallelt arbejdet med emnet ”danskhed”
Ovenstående emner er løbende blevet diskuteret mellem partnerklasserne i gruppen på Facebook.
I evalueringen peger eleverne sammenfattende på følgende:
Kendskab til grænselandet og det danske mindretal
Nye venner/bekendte
Bedre til at forstå/tale tysk
2.1.2 AT
Bestyrelsen anerkender Nørre Gymnasiums gode eksamensresultater inden for AT. Der er
imidlertid stadig behov for, at formålet med AT fremstår klarere for eleverne på et tidligere
tidspunkt i deres forløb, således at eleverne oplever kontinuitet og progression i de tre år.
Bestyrelsen forventer, at erfaringer fra AT5 (i 2012) og de gode evalueringer heraf inddrages i
skolens videre arbejde med AT og at der pågår en målrettet indsats for at sikre, at alle involverede
lærere arbejder målrettet for at øge elevernes bevidsthed om identiteten i – og karakteren af – den
almene studieforberedelse.
I resultatlønsrapporten skal der indgå en beskrivelse af de indsatser rektor har iværksat for at
imødekomme ovenstående mål. Der skal desuden foreligge korte samlede evalueringer af årets fem
AT-forløb fordelt på klassetrin.
I resultatvurderingen indgår igen 3.g undersøgelsens vurdering af AT og det samlede
karakterniveau.
Det er målet for indsatsen, at der foreligger evalueringer, som giver nogle klare anvisninger på,
hvad der virker og hvilke fortsatte indsatser, som Nørre Gymnasium kan arbejde videre med.
Rapport
Vi har på en systematisk måde evalueret samtlige AT-forløb, der er afholdt i år, dvs AT1- AT5.
Fokus for evalueringerne har været på forløbenes formål og på tilfredshed. Det er kendetegnende
11
for evalueringerne, at eleverne er overordentlig tilfredse med forløbene – samlet set er 85% tilfredse
eller meget tilfredse med de enkelte AT-forløb.
Her følger en kortere opsummering af de enkelte AT-evalueringer.
For AT1 gælder det, at der, som nævnt, er stor tilfredshed med forløbet overordnet set. Eleverne
peger på, at det har været spændende forløb, og at de har lært meget, idet meget af stoffet har været
nyt for dem. Til spørgsmålet om forløbets klarhed, er der 70 %, der oplevede, at forløbets formål
var klart. De elever, der oplevede, at det var mindre klart, peger først og fremmest på, at der har
været for meget tid, hvor de har arbejdet uden lærere. Det har givet en fornemmelse af usikkerhed,
idet de ikke har oplevet at have modtaget tilstrækkelig støtte og vejledning undervejs. Dette er et
element, vi vil tage op i det kommende skoleår. Et andet kritikpunkt i forbindelse med At-forløbet
er gruppeinddelingen. Nogle elever peger på, at samarbejdet ikke har fungeret i tilstrækkelig grad.
For AT2 gælder det, at langt færre elever har svaret end ved AT1. Desværre er der kun godt 1/3, der
har besvaret spørgeskemaet. Tilfredsheden med forløbet svarer til tilfredsheden i AT 1. I elevernes
uddybende kommentarer, tegner der sig et mønster, der ligner mønsteret i AT 1. Eleverne oplever,
at de har skullet arbejde for meget alene med opgaverne, og at de i højere grad har behov for støtte
og vejledning end der har været. Det sætter vi ind over for i det kommende skoleår. Der er også dele
af elevernes svar, der tyder på, at vores sammenhæng mellem AT 2 og DHO ikke nødvendigvis
tjener til et godt AT-resultat for eleverne. AT betragtes som en optakt til DHO og ikke som et
forløb, hvor der arbejdes med en sag, der belyses fra flere sider. Vi ophæver derfor vores hidtidige
binding af AT 2, så teamene i højere grad kan tilrettelægge AT-forløbene ud fra sager – og ikke ud
fra obligatoriske fagbindinger.
AT 3 får samme høje score på tilfredshed og på forløbets formål. Elevernes svar er her mere
nuancerede end i besvarelserne i AT 1 og 2 – af gode grunde. Eleverne forholder sig mere
reflekteret til de sager, som de har arbejdet med og deres tilfredshed går først og fremmest på
fagenes samspil. Eleverne peger på, som en kritik, at fremlæggelserne lider under, at ikke alle
elever får mulighed for at fremlægge. Det tyder på, at vi skal overveje, hvordan elevernes
fremlæggelser skal foregå. Vi har hidtil kun afsat en enkelt dag til fremlæggelser, hvilket begrænser
elevernes muligheder for at fremlægge. Der er to muligheder: vi udvider fremlæggelsen til at
forløbe over to dage, og/eller vi udforsker de muligheder, der ligger i gruppeeksamen.
Evalueringen af AT 4 viser, at eleverne er ligeså tilfredse som ved AT 3. I AT 4 spørger vi også til
udbyttet af vejledningen, og flere elever skriver, at de ikke modtager vejledning, når de har brug for
det. Eleverne har ikke nødvendigvis forberedt sig til vejledningen, fordi de er usikre på, hvad der
forventes af dem. Vejledningssituationen og forberedelsen af vejledningen vil vi derfor også sætte
fokus på i næste skoleår.
Endelig evalueringen af AT 5, der får en uhyre flot evaluering. Eleverne er meget tilfredse med ATforløbet (85%), idet formålet med forløbet stod eleverne klart. Kritikken af forløbet peger på, at
eleverne er usikre på, hvad der forventes af dem i vejledningssituationen, og man kan også læse ud
af deres svar, at vi kan optimere deres egen indsats ved at give dem klarere anvisninger til, hvad der
forventes af elever i en vejledningssituation: hvordan forbereder jeg mig?hvad er min rolle til
vejledningen, hvad skal jeg gøre efter vejledningen? o.lign.
Ovenstående korte sammenskrivninger peger på, at følgende indsatser skal sættes i værk:
12
1.Vejledningen. Vi skal allerede fra 1g træne eleverne i, hvordan man forbereder sig til vejledning,
hvad der forventes af en elev til vejledning, og hvad elevens rolle er i vejledningssituationen. Det
kan gøres ved at udarbejde skemaer, de kan udfylde før vejledningen, men det kan også gøres ved
flere træningssituationer for eleverne – allerede fra 1g. Vejledningssituationen skal også trænes i
fagene.
2.Fremlæggelserne: eleverne peger på det utilfredsstillende ved ikke at kunne fremlægge sin sag. Vi
bør derfor både skemateknisk, tidsmæssigt og formmæssigt sætte fokus på, hvordan vi kan tilgodese
elevernes behov for at fremlægge deres sag. Dette giver god mening, idet fremlæggelsen netop er
slutproduktet og bedømmelsesgrundlaget for den obligatoriske eksamen i AT.
3.Endelig bør teamene sikre sig, at undervisningen tilrettelægges på en måde, så eleverne får den
nødvendige vejledning og støtte undervejs. I tilrettelæggelsen af AT-forløbene skal de deltagende
lærere bestræbe sig på at være til stede, mens eleverne arbejder så meget som muligt.
Som afsluttende kommentar vil vi her gerne fremhæve, at evalueringerne af de enkelte AT-forløb
tyder på, at vi har planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i AT på en fornuftig måde.
Elevtilfredsheden er høj, og eleverne vurderer, at de får et fint udbytte af de enkelte forløb. I år er
der ydermere 60% af vores 3g’ere, der er tilfredse eller meget tilfredse med AT generelt set – et tal
der tidligere har ligget på 50%.
2.1.3. IB
Bestyrelsen ser med tilfredshed på, at den satsning, som påbegyndtes i 2008 og som havde som mål,
at få 2 Pre-IB klasser og mere end 40 elever i henholdsvis 2.IB og i 3.IB nu er lykkedes.
I resultatvurderingen skal indgå en beskrivelse af de tiltag, som er gjort for at profilere IB på Nørre
Gymnasium.
Bestyrelsen ønsker, at denne nye status forankres, således at det er et mål for rektor, at der også i
2014 er ansøgere til 2 Pre-IB klasser og over 40 elever i henholdsvis 2.IB og 3.IB.
Rapport
Der har også i det forløbne år været stærk fokus på at profilere IB, udbygge samarbejdet med de
internationale skoler og rekruttere kvalificerede elever til IB. Der har i forhold til det kommende
skoleår været 101 ansøgere (56 optaget) til Pre-IB og 85 ansøgere til 2.IB (47 optaget) og vi har i
3.IB på nuværende tidspunkt 50 elever.
Vi har således nået målet med vores IB-satsning.
Der henvises i øvrigt til IB-elevtilfredshedsundersøgelsen senere i denne rapport.
Bestyrelsen anlægger på baggrund af de tre delrapporter et samlet skøn over målopfyldelsen.
13
Ekstrarammen
I forhold til ekstrarammen ønsker bestyrelsen ud over de to udpegede områder at anvende en 3.g
elevtilfredshedsmåling, som den tredje og selvvalgte parameter
2.1.4. Arbejdstid
Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender
en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre
læringsaktiviteter.
Det er for bestyrelsen vigtigt, at skolens lærerressourcer anvendes optimalt, således at der gives
adækvat undervisning og sikres lærerkompetencer på et højt fagligt og pædagogisk niveau.
Bestyrelsen forventer i forbindelse med resultatvurderingen på den baggrund en redegørelse for,
hvordan lærerressourcerne har været anvendt (hvilke undervisnings- og uddannelsesaktiviteter
skolen har afviklet med henblik på at optimere skolens ressourcer og undervisningskvalitet) og
hvordan rektor har sikret, at der er sket en løbende opfølgning af ressourceanvendelsen og
kompetenceudviklingen.
Rapport
Det har været vigtigt for ledelsen, at implementeringen af OK13 pegede direkte på et kvalitetsløft for eleverne, men meget gerne også for lærerne. Det skulle ske gennem en bedre udnyttelse af
lærernes ressourcer og kompetencer. Men det har også været vigtigt, at forankringen skulle ske,
fordi lærerne selv vurderer at forandringerne skaber kvalitetsløft.
Vi har i årets løbe etableret to tiltag, som sigter på at skabe bedre koordinering og bedre udnyttelse
af lærerressourcerne. På den ene side har vi indført teamledere, som med reelle
ledelseskompetencer er ansvarlige for implementeringen af sammenhængen og progressionen i den
enkelte klasse og i den enkelte studieretning. Funktionen er fulgt af en lederuddannelse på samlet
set to uger. Resultaterne var så gode, at teamlederne for 1.g klasserne anbefalede at ordningen
gentages for de kommende 1.g klasser.
Det andet store projekt har været en udvidelse af sidste års ”Undervisningseksperimentarium”.
Baggrunden for projektet var et ønske om at fremme den enkelte lærers lyst til at eksperimentere
med undervisningsformer og arbejdsformer og i forlængelse heraf også at afprøve de muligheder,
der vil ligge i en anderledes anvendelse af lærerressourcerne.
Det var projektets mål, er at øge kvaliteten af undervisningen gennem mere anderledes og mere
effektiv anvendelse af lærer ressourcerne og gennem en stærkere koordination af arbejdet. Projektet
skal både styrke lærernes samarbejde om undervisningen og elevernes udbytte af den. Det er
lærerne selv, som har samarbejdet på mange forskellige måder og det har ifølge rapporten for
forsøget været til gavn for eleverne og for lærerne. Forsøget har været støttet af Gymnasieskolernes
Lærerforening og har haft tilknyttet en ekstern rektor (Kristian Jacobsen fra Helsingør Gymnasium)
og en tillidsrepræsentant (Eik Rødgaard fra Christianshavns Gymnasium).
14
Udviklingsprojektet viser med al ønskelig tydelighed, at lærerne har været gensidigt inspireret af de
nye samarbejdsformer og at eleverne har haft et stort udbytte af de anderledes arbejdsformer. Eik
Rødgaard skriver bla. sin personlige vurdering af projektet:
”Ved projektets afslutning står det klart, at de deltagende lærere har oplevet det givende fagligt at
bringe sig selv og deres fag i spil i forhold til en eller flere kolleger. Det tættere samarbejde giver en
fælles referenceramme i forhold til klasser og elever. Dette opleves også af eleverne og afspejler sig
i deres evalueringer af forløbene. Det virker således lidt som en forløsning i forhold til hvordan
tidligere tværfagligt samarbejde har været bundet op omkring AT, da man i
undervisningseksperimentariet faktisk ikke blot beskriver, hvordan man kan arbejde med en sag,
men faktisk arbejder konkret i fagene, med det resultat at der kommer et færdigt produkt ud af
elevernes arbejde”. Rapporten kan ses på: http://www.norreg.dk/sites/default/files/downloads/ngrapportuveksida.pdf
Det gode resultat af udviklingsarbejdet, som har betydet, at vi i det kommende år ”pløjer”
arbejdsformerne ind i alle 1.g klasserne – ligesom de allerede igangværende klasser fortsætter med
arbejdet.
Der har således været tale om ny fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid, hvor lærerne har haft
fokus på at løse ”opgaven” bedst muligt og drage fordel af hinandens forskellige kompetencer i
forhold til deres egen vurdering af, hvordan undervisningen har været tilrettelagt bedst muligt.
Jeg har d. 2. maj skrevet en kronik i Jyllandsposten om de positive måder lærerne arbejder på. Den
kan evt. læses på: http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ECE6687771/et-ar-efter-gymnasiereformen/
I juni evaluerede på initiativ af tillidsrepræsentant Hans Christian Simonsen og rektor
implementeringen af OK13.
Resultatet viser, at implementeringen er sket på en måde, som lærerne vurderer som fornuftig idet
f.eks. 83% af de 74 besvarelser finder, at OK13 ikke har givet ringere mulighed for at levere god
undervisning (reelt er det således 2 lærere, som synes, at deres vilkår er blevet dårligere). Således
har 82% også været trygge ved implementeringen af overenskomsten. Samme procentdel finder, at
der har været plads til at udføre arbejdsopgaverne. Tilsvarende andel har ikke haft behov for hjælp
til at tilrettelægge deres arbejde ligesom de kender skolens tidsregistreringssystem.
Der er altså al mulig grund til at glæde sig over den generelt positive modtagelse af overenskomsten
på Nørre Gymnasium. Der peges i kommentarerne på, at der fortsat er behov for stærk dialog
mellem ledelse og lærere – og gerne endnu mere udbygget dialog.
2.1.5. Indsats mod frafald
For bestyrelsen er det naturligvis vigtigt, at alle uddannelsesparate med lyst og energi til at
gennemføre en ungdomsuddannelse, hjælpes mest muligt hertil. Men bestyrelsen anerkender også,
at unge mennesker, som har valgt forkert eller som på anden måde ikke er i stand til at gennemføre
et forløb ikke fastholdes unødigt.
15
På den baggrund ønsker bestyrelsen, at Nørre Gymnasium udvikler og beskriver en række tiltag,
som sigter på at fastholde unge, som gerne vil fastholdes, i uddannelse.
Nørre Gymnasium har allerede iværksat en række tiltag, som også har haft en positiv effekt, hvilket
fremgår af de seneste års ressourceregnskaber. Det er disse tiltag, som ønskes beskrevet og
vurderet.
Desuden ønsker bestyrelsen en oversigt over, hvor mange elever, som har forladt gymnasiet i
skoleåret 2013 – 2014 med angivelse af årsager fordelt på kategorier.
Det er et mål, at ingen elever falder fra (og som således ikke bare skifter ungdomsuddannelse) uden
at de har været gennem en række af Nørre Gymnasiums tiltag mod frafald.
Rapport
Opgørelse over frafaldet i skoleåret 2013-14
I skoleåret 2013-14 har vi på Nørre Gymnasium ønsket at få et bedre indblik i frafaldet fra
uddannelsen og årsagerne her til. Det er et område, der kan være svært at få et dybdegående indblik
i, dels fordi mange elevers frafald begynder med et stort fravær, hvorfor det er svært at få fat i dem
og få dem i tale, dels fordi elever, der har besluttet sig for at stoppe, kan have manglende lyst til at
tale om det, der kan opleves som et personligt nederlag. I samarbejde med studievejlederne
besluttedes ved skoleårets begyndelse at anføre pkt. 1-5 i oversigten nedenfor på
udmeldelsesblanketten, således at elever blot skal krydse årsagen af. Det anså vi som værende
realistisk i modsætning til et fritekstfelt, hvor eleverne selv kunne begrunde udmeldelsen. I de
tilfælde, hvor eleverne i forløbet op til udmeldelsen taler med deres studievejleder eller teamleder
(hvilket vi jo altid tilstræber sker) og her giver supplerende oplysninger, er der i nedenstående
oversigt suppleret med de oplysninger, studievejlederne/teamlederne har videreformidlet. Det
gælder primært inden for kategorien ”andet”, hvor de fleste angiver sygdom som årsag til frafaldet.
Her opsummeres de væsentligste resultater:
Frafald i alt 2013-14
100
pr. 30. juni 2014
1.
Det faglige niveau er for højt
8
2.
Det faglige niveau er for lavt
1
3.
Flytter fra/bor ikke i området
8
4.
Trives ikke i klassen/på skolen
9
5.
Har fortrudt uddannelsesvalg
11
6.
Udmeldt pga. fravær eller årsresultat
21
under 2.0
7.
Udmeldt af andre årsager (snyd,
4
disciplinære grunde m.m.)
8.
Andet
11
Heraf er 8 pga. sygdom
9.
Ingen angivelser
30
Enkelte elever har angivet flere årsager, hvorfor den samlede procent ikke er 100.
16
I alt har 100 elever forladt Nørre Gymnasium i løbet af skoleåret 2013-14. Langt det største frafald
sker fra 1.g, hvor 69 elever er standset, heraf 13 fra Pre-IB. 24 elever har forladt 2.g og 7 elever 3.g.
Det hører med til billedet, at vi inden skoleårets begyndelse (for 2. og 3.g’s vedkommende) og i
løbet af skoleåret også optager elever fra andre skoler. Følgende oversigt indeholder dels de ”rå”
frafaldsprocenter, dels frafaldsprocenter, hvor frafaldet er justeret ift. elevtilgangen:
1g
Elevtal ved skolestart
Frafald pr. 30. juni
Frafald i procent 30. juni
Optaget i/til skoleåret 2013/14
Justeret frafaldsprocent pr. 30.
juni
353
56
15,90%
18
10,80%
1g + PreIB Pre IB
2g
3g
399
46
329
246
69
13
24
7
17,30% 28,30%
7,30%
2,80%
23
5
9
3
11,50% 17,40%
4,60%
1,60%
Pre-IB er udskilt fra 1.g i oversigten, da der her fra er et markant større frafald. Allerede fra
skoleårets begyndelse var der her et stort frafald, da seks elever ikke mødte op ved skolestart hhv.
flyttede fra landet i løbet af den første måned.
Når vi her taler om frafald, er det vigtigt at bemærke, at det handler om frafald fra Nørre
Gymnasium – ikke om frafald fra uddannelse generelt. Når elever falder fra her, har langt de fleste
en plan om at begynde på en anden ungdomsuddannelse i stedet for.
Om frafaldets årsager:
Af de 100 elever, der samlet er faldet fra, er 25 udmeldte på skolens initiativ pga. fravær eller
disciplinære grunde (pkt. 6+7 i oversigten). 30 elever angiver ikke nogen årsag. Det må være et mål
for næste års undersøgelse af frafaldet at få dette tal nedbragt.
De resterende årsager kan med fordel deles i to kategorier: Årsager, vi som gymnasium kan have
indflydelse på, over for årsager, som vi ikke har indflydelse på. Til sidstnævnte hører pkt. 3 og 8
(som primært dækker over sygdom). Her er vores muligheder for at forhindre frafald minimale.
Tilbage står årsagerne 1, 2, 4 og 5.
De elever, der falder fra pga. det faglige niveau, og fordi de har fortrudt deres valg af uddannelse,
kalder på indsatser rettet mod folkeskolen.
De elever, der falder fra pga. manglende trivsel, kalder på indsatser rettet mod eleverne på Nørre
Gymnasium.
Det er vigtigt at understrege, at målet for os ikke er 0% frafald. Nogle elever må stoppe pga.
sygdom og fraflytning, og for nogle elever vil den bedste løsning være at stoppe på stx for at
begynde på en anden ungdomsuddannelse. Men det er vores mål at begrænse frafaldet mest muligt.
Fastholdelsestiltag
I det følgende beskrives og vurderes nogle af de indsatser, vi har haft 1) ift. at hjælpe til afklaring af
folkeskoleeleverne, inden de begynder på stx, og 2) ift. at fastholde de unge i uddannelse, når de er
begyndt hos os.
17
Brobygning med folkeskolen
Nørre Gymnasium har også i det forløbne skoleår haft mange og alsidige samarbejdsforløb med de
omkringliggende folkeskoler. Nogle af forløbene retter sig mod bredden i folkeskolerne, andre mod
de særligt talentfulde. I dette afsnit vil der være fokus på de samarbejder, der er målrettet bredden
(typisk hele klasser), fordi de som et af de primære formål har at give eleverne et indtryk af,
hvordan det er at gå i gymnasiet/på Nørre G, således at eleverne kan kvalificere deres valg af
ungdomsuddannelse, og vi på den måde kan nedbringe antallet af elever, der dropper ud og angiver
”det faglige niveau er for højt/lavt” og ”jeg har fortrudt mit uddannelsesvalg” som årsager.
For at give elever på folkeskoler i området et billede af Nørre G har vi i skoleåret 2013-14 bl.a. haft
undervisning i naturvidenskabelige fag for 8./9.-klasser fra Brønshøj Skole, Utterslev Skole og
Grønnemose Skole. Undervisningen har haft varierende længde – fra et enkelt modul til et forløb
over ca. 14 gange. På samme måde har der været et samarbejde med tysk- og franskelever på
Korsager Skole, Brønshøj Skole og Grønnemose Skole, som dels har fået undervisning af en af
Nørre G’s lærere på egen skole, dels har været på Nørre G ifm. udarbejdelse af et filmprojekt i
sprogfagene. Fransklærerne på Nørre G har desuden et godt samarbejde med fransklærerne på
omkringliggende folkeskoler, som betyder, at franskeleverne fra folkeskolerne har været med til
franskundervisning i 1.g-klasser.
Disse tre eksempler på samarbejder, hvor hele folkeskoleklasser møder gymnasiet og
undervisningen her, vurderes positivt af de deltagende elever. I evalueringerne skriver de, at det er
spændende og udbytterigt at få undervisning på gymnasiet – både pga. det faglige, men også fordi,
de får en oplevelse af stemningen på Nørre G. Samtidig efterspørger de dog at møde nogle/flere af
vores elever for derved bedre at kunne få et indtryk af, hvordan det er at gå i gymnasiet.
Ud over at få besøg af hele klasser har vi også i det forgangne skoleår – som vi plejer – inviteret
interesserede elever til besøgsdage på gymnasiet, således at de kunne få et lille indblik i
undervisningen. I år har besøgsdagene været tilrettelagt, så eleverne kunne vælge mellem
forskellige studieretninger. Det har været en logistisk udfordring at få det planlagt, og det er ikke
altid lykkedes, men i de tilfælde, hvor det er (de fleste), er det blevet vurderet positivt af
besøgseleverne. På besøgsdagene kommer folkeskoleeleverne bl.a. ud i klasserne i mindre grupper,
hvilket iflg. evalueringerne giver dem et godt indtryk af undervisningen på gymnasiet. De oplever
det faglige niveau og samarbejdet mellem lærer og elever om faglige problemstillinger.
Et andet lille tiltag til begrænsning af frafaldet, der er taget i år, er foregået i Ny Nordisk Skole-regi.
Her har vi samarbejdet med Brønshøj Skole og har været inviteret med til et møde om
parathedsvurdering af eleverne mellem UU-vejlederen og 9.-klasseslærere. Resultatet af dette møde
er primært en viden hos os om, hvad folkeskolerne/UU-vejlederne lægger vægt på, når de
parathedsvurderer eleverne, samt en god dialog med folkeskolen/UU-vejledningen om, hvad der
kræves af eleverne for at kunne gennemføre en gymnasial uddannelse.
Fastholdelsesarbejdet på Nørre G er en central del af skolens dagligdag og opgaven kan ikke løses
gennem enkeltstående tiltag. Tvært i mod er det et arbejde, der konstant sker i et samarbejde mellem
eleven selv, lærerne/teamet, teamlederne, studievejlederne, ledelsen og i nogle tilfælde eksterne
parter. Det er vores opfattelse, at det allervigtigste i fastholdelsesarbejdet er en vedkommende og
inspirerende undervisning af lærere, der har øje for den enkelte elev. Derfor spiller teamet en helt
central rolle i organisationen, og derfor er der fra august 2013 indført teamledere med større ansvar
end tidligere.
18
Når det er sagt, har vi selvfølgelig også særlige tiltag rettet mod fastholdelse af eleverne. Her
beskrives ikke de tiltag fra tidligere år, som er fortsat i dette skoleår (som f.eks. lektiecafe og
læsevejledning), men nogle nye tiltag.
Trivselstiltag i begyndelsen af 1.g: Da eleverne mødte første skoledag havde teamlederne lavet
såkaldte makkerpar og netværksgrupper, hvor elever sættes sammen i par hhv. grupper med ansvar
for hinanden. Formålet med disse par og grupper er at skabe trivsel og modvirke ensomhed, da
manglende tilhørsforhold ofte fører til fravær, som er et tydeligt symptom på frafaldsfare.
I løbet af de første dage fik alle 1.g-elever også et oplæg fra ”Ventilen”, en frivillig social
organisation, der driver tilbud for ensomme unge. Også dette oplæg havde samme formål som
makkerparrene og netværksgrupperne.
I introperioden har alle 1.g-klasser også – som de plejer – tutorer, der hjælper eleverne godt i gang
med livet på Nørre Gymnasium, og teamlederne har fokus på klasserumskultur og samarbejde.
Endelig er klasserne på en friluftstur, hvor eleverne gennem forskellige outdooraktiviteter rystes
sammen.
Det er svært at måle, om disse tiltag har haft nogen effekt. Som vist ovenfor er 69 1.g/Pre-IB-elever
faldet fra, men det kan jo ikke måles, om dette tal ville have været højere uden de her omtalte tiltag.
Og kun 9 elever har oplyst, at de skifter uddannelse pga. manglende trivsel. I evalueringen af
makkerparrene og netværksgrupperne siger 82%, at ordningen havde betydning for deres trivsel i
begyndelsen af skoleåret, og 60,3%, at den også havde betydning senere på skoleåret. 59,6%
vurderer, at oplægget fra ”Ventilen” har haft betydning for trivslen i klassen. Endelig anbefaler
75,2% af 1.g’erne, at vi også i næste skoleår laver makkerpar og netværksgrupper for 1.g-erne, en
anbefaling vi følger.
Teamledere: Når elever skal fastholdes i uddannelsen, er det helt centralt at sætte ind over for
fravær. Fravær fra undervisningen er et tydeligt tegn på, at noget er galt. Således har de 100 elever,
der i år er faldet fra, med meget få undtagelser alle et meget højt fravær. Derfor er det også med den
nye teamlederordning teamlederen, der følger med i elevens fravær for hurtigt at kunne sætte ind
med nødvendig støtte eller vejledning over til anden uddannelse. En hurtig reaktion på fraværet er
forudsætning for at kunne få løst evt. problemer.
Forslag til fremtidige indsatser på området
I skoleåret 2013-14 har vi fået et større indblik i frafaldet fra Nørre G. Undersøgelsen af årsagerne
til frafaldet foreslås fortsat, således at vi kan få opbygget en større viden og et bedre grundlag for at
handle.
I bestræbelsen på at hjælpe flere folkeskoleelever til at blive afklaret i deres valg af uddannelse
foreslås det også, at de mange samarbejder med folkeskolerne i området fortsætter. Disse kan med
fordel lægge op til mere interaktion mellem Nørre G’s elever og folkeskoleeleverne, for at
folkeskoleeleverne i højere grad kan opleve en gymnasieklasse i aktion og få indblik i, hvordan det
er at være gymnasieelev.
19
Endelig kan vi udvikle et samarbejde med UU-vejlederne og udvalgte udskolingslærere i området
for også her i gennem at have en dialog om, hvad gymnasiet tilbyder og indebærer, og hvad det
kræver af eleverne at gå her.
2.1.6. Elevtilfredshed
For bestyrelsen er det fortsat vigtigt, at der er en høj elevtilfredshed, hvorfor resultatlønskontrakten
fastholder kravet om en undersøgelse heraf. Det betyder, at der også for det kommende skoleår skal
laves en 3.g spørgeskemaundersøgelse i foråret 2014, hvor der sættes fokus på, om eleverne har
fået opfyldt deres forventninger til gymnasieforløbet. Denne undersøgelse sammenlignes med
undersøgelsen fra 2012 og 13 på de adspurgte områder. Det er her skolens mål, at de forgående
års gode resultater fastholdes
Der laves desuden en undersøgelse af IB-elevernes tilfredshed med deres forløb. I
resultatvurderingen indgår desuden ansøgertal til IB.
Rapport om elevtilfredshed
De følgende spørgsmål følger helt de spørgsmål, som vi har stillet de sidste år.
top
Hvorfor søgte du ind på Nørre G.? (gerne flere krydser)
Number of
Percent
Respondents
P.g.a. kammerater
24 14.81%
Kendte nogen som gik her
48 29.63%
Orienteringsaftenen
overbeviste mig
42 25.93%
Besøgsdage overbeviste
mig
18 11.11%
P.g.a. studieretningen
75 46.30%
Skolens ry
79 48.77%
Andre årsager (uddyb i
kommentarer)
46
28
Der er som tidligere mange kommentarer, som understøtter fordelingen. Det er meget forskelligt,
om det er bopæl, studieretning, gymnasiets ry om åbenhed og kvalitet.
20
top
Har din studieretning levet op til dine forventninger?
Number of
Percent
Respondents
I høj grad
I nogen grad
Nej (uddyb i
kommentaren)
45 27.78%
101 62.35%
16
9.88%
Det er meget tilfredsstillende, at 90% finder at deres studieretning har levet op forventningen. Der
er en del kommentarer til studieretningerne – ikke alle lige nemme at identificere, fordi eleverne
ikke skriver, hvilken studieretning, det drejer sig om.
top
Hvordan har din arbejdsbelastning været fordelt over de tre år.
Number of
Percent
Respondents
Passende
82 50.62%
For lidt
12
For meget
68 41.98%
7.41%
Det er naturligvis interessant at høre elevernes oplevede arbejdsbyrde, men nok også lidt vanskeligt
at anvende som basis for forandring. Det mest tilfredsstillende er, at det kun er 12% som ikke i
tilstrækkelig grad har følt sig udfordret af det daglige arbejde. Vi har ikke nogen undersøgelse af,
om det netop er disse elever, som så også deltager i ATU.
Det kan desuden være et lønligt håb, at den oplevede store arbejdsbyrde så også er en væsentlig
faktor i skolens relativt gode eksamensresultat.
top
Hvor mange timer har du brugt på lektielæsning/opgaveskrivning pr. uge i gennemsnit?
Number of
Percent
Respondents
under 5
5
3.12%
5 - 10 timer
77 48.12%
10 - 15 timer
64 40.00%
21
mere end 15 timer
14
8.75%
Tallene ligner de sidste års. Det forekommer at være en fornuftig byrde. En elev befinder sig
således ca. 30 timer pr. uge i skolen. Dertil kommer i gennemsnit 10 timers hjemmearbejde. Hertil
skal lægges transport, tiden brugt til andre aktiviteter (se neden for) og for rigtig mange af vores
elever: tiden brugt til andre aktiviteter på skolen.
top
Hvor lang tid har du brugt pr. uge på andre aktiviteter (erhvervsarbejde, idræt o.l.)?
Number of
Percent
Respondents
under 5
37 22.84%
5 - 10 timer
75 46.30%
10 - 15 timer
39 24.07%
mere end 15 timer
11
6.79%
I snit bruges ca. 10 timer på andre aktiviteter. Det betyder jo, at den enkelte elev er beskæftiget med
skolerelateret arbejde eller erhvervsarbejde/idræt o.l. i op mod 50 timer pr. uge.
top
Har du været tilfreds med den støtte du har fået af lærerteamet?
Number of
Percent
Respondents
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
40 25.00%
105 65.62%
15
9.38%
Besvarelsen her viser, at mere end 90% af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med den støtte,
som lærerteamet giver. Det må siges at være flot.
top
Har du generelt været tilfreds med undervisningen i dine fag?
Number of
Percent
Respondents
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
22 13.75%
131 81.88%
7
4.38%
22
Det afspejler, at der er udbredt tilfredshed med undervisningen. Der er enkelte kommentarer, som vi
kikker nærmere på.
top
Har du været tilfreds med dine AT-forløb?
Number of
Percent
Respondents
Meget tilfreds
7
4.40%
Tilfreds
89 55.97%
Utilfreds
63 39.62%
Det er betydeligt bedre end tidligere. Men stadig mange kommentarer, som tidligere. Det er stadig
bemærkelsesværdigt, at vores elever ligger betydeligt over landsgennemsnittet i eksamenskarakter.
Sidste år undersøgte vi elevernes oplevelse efter eksamen – og her havde flere ændret standpunkt:
de oplevede, at eksamenslæsningen og eksamenshandlingen havde været afklarende.
top
Har du været tilfreds med de tilbud af de aktiviteter, som skolen har tilbudt uden for skoletid?
Number of
Percent
Respondents
Meget tilfreds
Tilfreds
Utilfreds
43 27.04%
103 64.78%
13
8.18%
Rigtig mange gode kommentarer – især om fredagscafeen med lærere og elever. Det fortsætter vi
med.
top
Question 20 (Multiple select)
155 of 162 respondents answered this question.
Hvilke planer har du for videre uddannelse?
23
Number of
Percent
Respondents
Kort videregående
8
5.16%
Mellemlang videregående
71 45.81%
Lang videregående
65 41.94%
Andet
11
7.10%
Også her er det meget tilfredsstillende, at så stor en del (93%) ønsker at bruge deres
studentereksamen til en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
IB-tilfredshedsundersøgelse
Der har været en skriftlig og en mundtlig evaluering af IB i skoleåret. Resultaterne af den mundtlige
evaluering er indarbejdet i kommentarerne til den skriftlige.
Herunder fremgår evalueringen af IB. Det skal bl.a. nævnes, at vi i år har udført den særdeles
krævende 5-years rapport, idet vi har haft en antropolog i løntilskud, som har udført undersøgelsen
sammen med Jutta Rüdiger. Det har gjort rapporten betydeligt mere kvalificeret – og omfattende.
Consolidation:
According to our goal of strengthening our international lines, we have established ourselves clearly
as an IB school with high demands on academic quality and conscious student recruitment:
For the 3rd year in a row, we could establish 2 pre-IB classes; due to circumstances beyond our
influence (moving, change of plans), the classes were not filled to the maximum throughout the
year.
We ran IB Diploma Programme with 2 very strong cohorts of over 50 students in 2i ands 3i
respectively. For the exam session May 2014, 55 students (+2 retakes) are registered.
The exam results of the graduating cohort of May 2013 (published on 6 July 2013) have shown a
very fine average of 5.15:
Results 2014
Number of candidates registered in the session:
56
Number of diploma and retake candidates registered in the session:
56
Number of subject entries in the session:
413
Number of candidates who passed the diploma:
47
Average points obtained by candidates who passed the diploma:
31
24
Highest diploma points awarded to a candidate:
Average grade obtained at the school by candidates who passed the
diploma:
41
4.98
Other schools, individuals, and IBO turn to us for advice, recommendations, and feedback
acknowledging our experience and judgment in IB matters. The coordinator is acting as a member
of two IBO coordinator focus groups to provide evaluations of procedures and future development.
Intensification:
Our application procedures have been further clarified (explanations, instructions, visual
presentation online) and the demands/expectations spelled out (homepage, public presentations) in
order to ensure quality information and to attract truly eligible aspirants. Again, we ran a separate,
well-received IB Information Evening in January.
New teachers are particularly screened for their convincing fluency of English, their internationalmindedness and experience in/with other cultures, and their willingness/capability to act along the
lines of the IB profile. It is our aim to employ teachers who can contribute to establishing a global
perspective in a national context.
Focus areas and projects:
Teamleadership
 The two pre-IB classes (= following stx as a ‘studieretning’) were included in the instigation
of “teamleaders” – a particularly fruitful cooperation of two colleagues and their teacher
team in the view of preparing students for the demands of the subsequent IB DP.
 As an experiment, we combined the function of IB DP team coordinator and IB student
counsellor in one person (=Paul Bjergfelt; for both year cohorts) to effectuate a number of
related processes and to pool the information about individual students. This proved to be
very rewarding as to strengthening communication and cooperation (also with the IB
coordinator!); the absence rate has dropped considerably due to a more efficient follow-up. –
The downside is that this teacher does not know/teach the entire cohort. Next year we will
extend the idea by including the two ToK teachers as a support group.
Academic support

With two pre-IB classes, we could effectuate a meaningful consequence of the initial
placement tests in Maths and English by establishing differentiated learner groups: Math
SL/HL; English A, B, AB. This concept proved to be very successful as to both giving solid
support and effective preparation of the students for the IB DP.

Also in the IB DP, we introduced a Math screening at the end of 2i to open up a “second
placement” possibility as to the three levels (HL, SL, Studies) and avoid exam failure. In
25
connection with an extra Lectiecafé Math offer (a 3rd one in the weekly Lectiecafé
schedule!), we further facilitate student success.

At the same time, we introduced clear grade stipulations for students’ choice of Math HL
(only pre-IB grades 10 and 12) to reduce previous misconceptions and failure.

Group 4 teachers (=the sciences) have taken several initiatives as a consequence of poor
exam results in these challenging subjects: regular meetings to identify hurdles and develop
new common approaches; higher awareness of new teacher inclusion; creating clear formats
for instruction; establishing student support areas (special mentor scheme, Lectiecafé, etc.).

As we witness a bigger group of students with the DP Language A self-taught option, the
guidance/mentoring has been put into a solid structural framework and time-plan. From the
coming school year on, two mentors will accompany the increasing number of self-taught
students, using the now established procedures.
Counselling

For all pre-IB students, there are individual and group counselling sessions to ensure
adequate subject choices for the IB DP, thus increasing the probability of future success.

The choices are again being monitored in the first weeks of the IB DP (=2i) and can
potentially be adjusted after consultations. This procedure has been intensified and proves to
secure better results.

College counselling has been put into a completely new format: a ‘University Admission
Process Guidebook’ with relevant information and useful links, an on-site information event
for students and their parents, stringent consultation procedures aim at providing as much
efficient support as possible (under non-private school conditions!). New procedures also
include an increased inclusion/responsibility of the subject teachers in uni recommendation
procedures: their evaluation input has been professionalized.
Evaluation
5-Year Report:
Apart from evaluation processes concurrently going on in subject classes and subject teacher
groups, we were preoccupied with the comprehensive “5-Year-Evaluation Report” that IBO
requests as a means of their global quality ensurance. We have hired an experienced project leader,
Sofie Heidenheim Christensen, to conduct interviews with all IB subject groups, sub-commmittees
and individuals to screen the status quo as experienced by all stakeholders and to identify areas of
necessary future action. In cooperation and regular meetings with the IB coordinator, this enormous
‘data bank’ gathered now serves both as a response to the demands of IBO and as a valuable
internal guidance for the next 5 years. Overall the conclusions are very positive: teachers experience
our IB department as a well-functioning enrichment of Nørre G and a professional gain.
Student feedback:
Our efforts this year have been very positively acknowledged by our graduating cohort: in two
evaluation:
26
Satisfaction with teaching:
Extremely satisfied on the whole: great praise for IB teachers, their engagement, their knowledge,
their attitude, their understanding and support. Some teachers were named as ‘adored’ for their
special skills and qualities.
Total impression of the 2-year IB DP:

Source of great inspiration for the future

Students felt they learned a lot indeed

“Awesome” (named with all-over seconding)

Demanding

Students truly learned to be/become responsible

A great social experience

Like a ‘camp’ equipping you for Life
En grundigere gennemgang af undersøgelsen findes i kapitel 5 i dette ressourceregnskab.
Bestyrelsen anlægger på baggrund af de tre rapporter en samlet vurdering af målopfyldelsen i
forhold til ekstrarammen.
Resultatvurdering og evaluering
Der vil i kontraktperioden være løbende dialog imellem rektor og bestyrelsesformand om status for
målopfyldelsen.
Ved kontraktens udløb udarbejder rektor en rapport, der beskriver realiseringen af de angivne mål
i kontrakten. I rapporten beskriver rektor, i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. Dette
drøftes på bestyrelsesmødet i september 2014. I overensstemmelse med ”Bemyndigelse til at idgå
resultatkontrakter” (27. juni 2013) afgør bestyrelsen graden af målopfyldelsen og størrelsen af den
endelige udbetaling. Dette meddeles rektor på et møde mellem bestyrelsesformand og rektor.
Efterfølgende indberetter rektor de påkrævede oplysninger til Kvalitets- og Tilssynsstyrelsen.
Ved fratræden i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden/formandskabet efter indstilling
fra rektor i hvilken udstrækning, at målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en
forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer
bestyrelsesformanden/formandskabet ved periodens udløb resultatkontraktens opfyldelsesgrad.
Kontraktændringer
Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag,
hvorpå kontrakten er indgået og når parterne er enige herom. Begge parter kan tage initiativ til en
genforhandling/justering af kontrakten.
27
Dato:
Laust Joen Jakobsen
Jens Boe Nielsen
Formand for bestyrelsen
Rektor
28
3. Øvrige indsatsområder
Ud over de her nævnte områder og evalueringer har vi i det forløbne år arbejdet med følgende
indsatsområder.
3.1 Differentiering i tysk
Evaluering og opfølgning efter det første år
Eleverne har været niveaudelt i undervisningen. Samlet set har det været en meget positiv oplevelse
for eleverne på det gode hold. Eleverne arbejder seriøst, laver lektier og er ambitiøse – derved bliver
det faglige niveau højt. De dygtige elever sætter standarden, og der er ikke høj status i ikke at
deltage/give op. Der er kun ganske få svage elever, der har travlt med alt muligt andet i
undervisningen. På det mindre gode hold har det for nogle elever været en positiv oplevelse at
slippe for de dygtigere elever. Det har motiveret dem til at turde sige lidt mere i de mundtlige
seancer, men der er også nogle elever, som ser det som et ”fristed” at være i ”den mindre dygtige”
klasse. Det sidste forstået på den måde, at de tager det lidt mere afslappet og deltager mindre.
Screening (Alinea)
Holdet 1dmxyz (”de dygtige”) oplever i ALINEA-screeningen en generel karakterfremgang – men
et par stykker har dog fået en dårligere karakter i f.eks. ”sprog- og sprogbrugsdelen” i den seneste
ALINEA-screening. Spørgsmålet er, hvorvidt ALINEA-testen giver et reelt billede af elevernes
nuværende niveau. Der er således stor diskrepans mellem karakteren for ALINEA-testens 3 dele og
karakteren for elevens skriftlige fremstilling. Desuden kan man af praktiske grunde ikke vurdere 12tals elevernes fremgang – eller rettere sagt de elever, der fra starten af skoleåret fik 12. I den
mundtlige test, som det dygtige hold også har lavet, ligger eleverne meget stabilt. Få elever er
således steget i karakter fra starten af skoleåret til nu, men på den anden side er kravene blevet øget
siden starten af skoleåret. På det mindre gode hold scorer mange af eleverne 10-12 i de tre af delene
af den skriftlige screening, men det er anderledes i den frie skriftlige fremstilling, som giver et
bedre billede af elevernes niveau. Når vi gentager forsøget, vil vi således anbefale, at vi bruger en
anden screening, som involverer en skriftlig og mundtlig prøve. PC har en ide til et oplæg til en
mundtlig prøve (5 minutters samtale).
Elevsammensætningen
Holdet 1dmxyz (det gode hold) består af 25 elever, hvoraf 24 elever kommer fra studieretningen m,
x eller z – kun 1 kommer fra d-studieretningen. Ingen elever fra y-studieretningen. To elever fra ystudieretningen har dog været på visit et par måneder i starten af skoleåret. Eleverne blev efter eget
ønske flyttet tilbage til det andet hold.
Holdet 1dmxyz (det mindre gode) består fortrinsvis af studieretning y og d. Desuden er der to elever
fra x. Holdet er præget af, at der også har været udskiftning undervejs, der skyldes ændring i
studieretning, at eleven er gået til anden form for ungdomsuddannelse eller at eleven kommer fra en
anden ungdomsuddannelse. To er også kommet fra det andet hold.
29
På begge hold oplever læreren at der er en stor midtergruppe samt en lille god gruppe og en mindre
dårlig gruppe (1-puklet i stedet for 2-puklet).
3.2 Evaluering af indsatsområdet Ny Nordisk Skole 2013-14
I Ny Nordisk Skole-regi har vi på Nørre G i skoleåret 2013-14 ud fra den præmis, at for mange
unge vælger en for dem forkert ungdomsuddannelse arbejdet med to konkrete indsatsområder: a)
brobygning med folkeskolen og b) en klarlægning af årsager til frafald fra Nørre G.
Vedr. a) Brobygning med folkeskolen
Inden for denne indsats har vi for det første arbejdet med at kvalificere vores egne
brobygningsforløb. Med kvalificering menes, at de er blevet tilrettelagt m.h.p. at opfylde
målsætningen om, at de skal give folkeskoleeleverne et indblik i undervisningen på gymnasialt
niveau og dermed bidrage til elevernes afklaring ift. valg af ungdomsuddannelse. Det er derfor også
det, vi (bl.a.) har evalueret forløbene på. Om denne del henvises til ”Evaluering af indsatsområdet
Talent- og broarbejdet 2013-14”.
For det andet har vi taget nogle indledende skridt til et samarbejde med lærere og UU-vejleder på
Brønshøj Skole med det formål at give hinanden indblik i de to uddannelsesinstitutioner og for at
have en dialog om, hvad begge institutioner skal være opmærksomme på ved overgangen fra
folkeskole til gymnasium. Vi har bl.a. haft en dialog om folkeskole- og gymnasieeleveres
udfordringer i matematik, og vi har været med til et møde om parathedsvurdering af eleverne
mellem UU-vejlederen og 9.-klasseslærere. Resultatet af dette møde er primært en viden hos os om,
hvad folkeskolerne/UU-vejlederne lægger vægt på, når de parathedsvurderer eleverne, samt en god
dialog med folkeskolen/UU-vejledningen om, hvad der kræves af eleverne for at kunne gennemføre
en gymnasial uddannelse.
Endelig ønskede vi i Ny Nordisk Skole at videndele vores erfaringer med brobygning med en anden
ungdomsuddannelse i vores netværk. Dette samarbejde er desværre ikke kommet i stand pga.
manglende interesse fra partnerskolen.
Vedr. b) En klarlægning af årsager til frafaldet på Nørre G.
Denne indsats er beskrevet og evalueret i afsnittet ”Indsats mod frafald” i årsrapporten.
3.3 Evaluering af indsatsområdet Talent- og brobygning 2013-14
Brobygning med folkeskolen
Også i skoleåret 2013-14 har Nørre G haft mange brobygningsforløb med de omkringliggende
folkeskoler med de formål, at give eleverne i folkeskolen en fornemmelse af, hvad gymnasial
undervisning er og at sikre lokal rekruttering til Nørre G.
Nogle af forløbene retter sig mod bredden i folkeskolerne, andre mod de særligt talentfulde.
Til det sidste hører astronomi på c-niveau. Her har 31 folkeskoleelever fra 8 skoler gennemført
astronomi som et valgfag på c-niveau. Forløbet har dels tjent det formål at give eleverne ekstra
faglige udfordringer, dels at give dem indblik i undervisningen på gymnasialt niveau. Af elevernes
evaluering af forløbet fremgår det, at de oplever, at begge mål er blevet nået. Mange elever skriver,
30
at det har været meget spændende med nye udfordringer på et højere fagligt niveau, og at det har
forberedt dem på at gå i gymnasiet (både mht. studieteknik, fagligt niveau og kendskab til Nørre G).
Mange skriver, at de nu føler sig klar til gymnasiet. Det er således vores indtryk, at astronomiforløbet i høj grad er med til at give folkeskoleeleverne en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå i
gymnasiet (nogle elever er også i løbet af året faldet fra og er altså også blevet afklaret!), og at det
er med til at sikre, at Nørre G får kvalificerede elever: Mange skriver, at de ønsker at søge ind på
Nørre G.
Til de forløb, der retter sig mod bredden i folkeskolen (typisk hele klasser/hold), hører
turboforløbene i naturvidenskab og fransk/tysk. Disse forløb har som det primære formål at give
folkeskoleeleverne et indtryk af undervisningen på gymnasiet for derved at bidrage til deres
afklaring ift. valg af ungdomsuddannelse. Vi har haft turboforløb i naturvidenskab med 8./9.-klasser
fra Brønshøj Skole, Utterslev Skole og Grønnemose Skole, og sidstnævnte har også haft et længere
forløb i bioteknologi på Nørre G. På samme måde har der været et samarbejde med tysk- og
franskelever på Korsager Skole, Brønshøj Skole og Grønnemose Skole, som dels har fået
undervisning af en af Nørre G’s lærere på egen skole, dels har været på Nørre G ifm. udarbejdelse
af et filmprojekt i sprogfagene. Fransklærerne på Nørre G har desuden et godt samarbejde med
fransklærerne på omkringliggende folkeskoler, som betyder, at franskeleverne fra folkeskolerne har
været med til franskundervisning i 1.g-klasser.
Disse samarbejder, hvor hele folkeskoleklasser/-hold møder gymnasiet og undervisningen her,
vurderes positivt af de deltagende elever. I evalueringerne skriver de, at det er spændende og
udbytterigt at få undervisning på gymnasiet – både pga. det faglige, men også fordi, de får en
oplevelse af undervisningen i gymnasiet og stemningen på Nørre G. Besøgene er med til at
afmystificere gymnasiet. Samtidig efterspørger de dog at møde nogle/flere af vores elever for
derved bedre at kunne få et indtryk af, hvordan det er at gå i gymnasiet.
Der var i skoleåret 2013-14 også planer om at afholde en naturvidenskabelig Camp over to dage for
interesserede elever fra 8. og 9. klasse. Denne blev dog aflyst pga. for få tilmeldinger.
Talentarbejdet – Nysgerrige Nørre
I skoleåret 2013-14 har vi forsøgt med et nyt tiltag i form af Nysgerrige Nørre. Der tilmeldte sig
110 elever til gruppen, hvoraf 16 elever modtager et diplom for deltagelse i mindst 4 aktiviteter.
Rigtigt mange af de tilmeldte elever har deltaget i to-tre aktiviteter. Aktiviteterne er alt fra foredrag
inden for filosofi, naturvidenskab, demokrati til teater og læsning af novelle for der efter at se
interview med forfatteren. Nedenfor bringes en artikel om Nysgerrige Nørre skrevet af en af
deltagerne til Brønshøj Husum Avis i foråret 2014.
Nysgerrige Nørre
Alexander F. Nissen, Nørre Gymnasium, 2x
Fakta om Nysgerrige Nørre
Nysgerrige Nørre er for elever, der gerne vil vide mere om alt mellem himmel og jord, og som
finder det spændende at udforske nye områder.
Da jeg blev introduceret til Nysgerrige Nørre, vidste jeg, at det lige var noget for mig.
Jeg går i 2g på Nørre Gymnasium med linjen fysik A og matematik A, og jeg har altid interesseret
mig meget for naturvidenskab. Derfor vidste jeg med det samme, da jeg så, hvilke foredrag og
arrangementer man kunne komme til, at det skulle jeg melde mig ind i.
31
Og det er en beslutning, jeg ikke har fortrudt. Med Nysgerrige Nørre har jeg fået mulighed for at
udforske nye emner, som jeg ellers ikke ville have hørt om normalt på gymnasiet. Mange af
emnerne har været inden for naturvidenskaben, men der har også været oplæg om eksempelvis
eksistentialisme og om demokrati, og jeg har selv været med inde og se Macbeth i Det Kongelige
Teaters Skuespilhus. Der er noget for enhver, men som den naturvidenskabsnørd jeg nu engang er,
har jeg været med til foredrag om algoritmer og for nyligt til et foredrag, der blev kaldt:
”Supercomputere: Kvanteinformation og kvantecomputere”, der handlede om den komplicerede
kvantemekanik, der står i kontrast til den klassiske fysik, og hvordan den kan bruges til kryptering
og til såkaldte ”kvantecomputere”, der beregner ved hjælp af kvantefysik. I kvantemekanik er
partikler i stand til at være to eller flere steder på samme tid, hvilket kan udnyttes på forskellig vis,
hvilket måske er fremtiden for kryptering og mange andre ting.
Nysgerrige Nørre har givet mig mulighed for at høre mere om emner, jeg synes er spændende og
ved at høre forskellige foredrag på forskellige uddannelsessteder, kan man finde ud af, om det
eventuelt var noget inden for disse emner eller på disse universiteter, man ville fortsætte efter
gymnasiet.
Derfor har jeg på ingen måde fortrudt at jeg meldte mig ind, og jeg kan kun anbefale andre at gøre
det samme eller noget tilsvarende. Hold jeg nysgerrige hele livet!
3.4 NØRD
Vores naturvidenskabelige samarbejde med Christianshavns Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium,
Københavns Åbne Gymnasium fortsætter som hidtil. Det indbefatter især fagene: matematik, fysik,
biologi, naturgeografi og indeholder indbyrdes samarbejder og samarbejder med Københavns
Universitet. Det drejer sig om elevarrangementer, som sigter på at øge interessen for naturvidenskab
og på lærerkompetenceudvikling. Et særligt satsningsområde har i skoleåret være et samarbejde
omkring Maple-matematikprogram.
Projektets målsætninger




Forpligtende samarbejde mellem gymnasier og universitet inden for matematik og
naturvidenskab med fokus på overgangen mellem gymnasium og universitet inden for
matematik og naturvidenskabelige fag.
Efteruddannelse af alle skolens naturvidenskabelige lærere i brugen af det computer
baserede matematikprogram Maple.
Forpligtende udvikling af undervisningen i kraft af samarbejde mellem gymnasiernes
matematiske afdelinger, lærere og klasser med henblik på en effektiv videndeling.
Evaluering af mulighederne for at implementere computerbaseret matematik på de
naturvidenskabelige studieretninger i gymnasiet. Resultaterne af evalueringen skal danne
udgangspunkt for en rapport til undervisningsministeriet.
3.5 KULT
32
Vores samarbejde med Aurehøj Gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium og Ingrid Jespersens
Gymnasium har også i det forløbne år været særdeles omfattende. Der har været en lang række
elevarrangementer og lærerarrangementer, som man kan læse om på www.kultgym.dk
3.6 ATU
Akademiet er igen vokset det forløbne år. Vi har nu 5 fuldtidsansatte medarbejdere og en leder på
2/3 tid.
I hovedstadsområdet og det tidligere Roskilde Amt har vi nu i alt ca. 600 elever fra de ca. 70
gymnasiale institutioner. Hovedkontoret er fortsat på Nørre Gymnasium, hvor også medarbejderne
er ansat. Kontoret er i den tidligere rektorbolig.
Aktiviteterne er fordelt på tre afdelinger: Nørre Gymnasium, Frederiksborg Gymnasium og Greve
Gymnasium.
Region Sjælland har bevilget penge til at der oprettes en afdeling med hovedsæde i Næstved. Den
administreres også af Nørre Gymnasium og har på nuværende tidspunkt ca. 70 elever.
Der ud over er der oprettet selvstændige afdelinger af ATU i Region Syddanmark og Region Midt.
Vi har i år – uden problemer hævet prisen pr. deltager til 9000 kr. Til ATU er knyttet et Advisory
Board, hvor rektor for Nørre Gymnasium er formand.
Man kan læse meget mere om ATU på www.ungetalenter.dk, herunder en større ekstern evaluering.
I skoleåret 2013-14 var 10 Nørre G. 1g elever blevet tilmeldt ATU’s 2-årige program, mens 10 af
vores 12 deltagere i 3g har modtaget et diplom på deres deltagelse i ATU.
3.7 Bygninger
Vi er nu ved at være i mål med den omfattende renovering af Nørre G. Vi har således bygget en
idrætshal, flyttet billedkunst, lavet ny administration, ny elevfoyeer, nyt lærerværelse og nye
musiklokaler. I september 2014 forventes landskabsbåndet at være færdigt og hermed afsluttes de
reelle nybygninger.
33
4 Årets resultater
4.1 Ansøgertal
Tabel 4.1: Ansøgerantal
Pr. 31. marts i året
2009
2010
2011
2012
2013
2014
STX
Pre IB
IB
I alt
317
62
60
439
316
47
51
414
323
50
47
420
418
80
80
478
419
70
92
581
371
101
85
557
Vi havde i 2012 voldsom stigning i ansøgertallet til stx og det høje ansøgerantal gentog sig i 2013.
Vi har ikke en særlig begrundelse herfor. Også i 2014 har vi haft en større søgning, end den vi
almindeligvis har – på trods af nedgangen af unge i den årgang, som søger ind på gymnasiet. Med
udvidelsen til 12 klasser i 1.g lykkedes det os at optage alle de elever, som søgte stx, hvorimod vi
har måtte afvise nogle stykker i Pre-IB og IB.
Tabel 4.2: 3.g elevernes angivelse af årsager til at søge
optagelse på Nørre G.
2012
2013
antal
procent
antal
procent
Studieretningen
93
54%
99
54%
Skolens ry
90
52%
88
48%
Kendte nogen, som gik
48
28%
57
31%
her
Pga. kammerater
30
17%
31
17%
Orienteringsaftenen
41
24%
51
28%
Besøgsdage
22
13%
18
10%
Andre årsager
53
31%
64
35%
2014
Antal
Procent
75
46%
79
49%
48
30%
24
42
18
46
15%
26%
11%
28%
Eleverne har i dette spørgsmål kunnet sætte flere krydser (flere årsager). Der deltog 174 elever i
undersøgelsen i 2012 og 185 i 2013 og 165 i 2014.
Det er de samme grunde, som tidligere år blev angivet som årsagerne til, at man søgte Nørre G. Blandt
de mest betydningsfulde faktorer finder vi stadig ”studieretningen” og ”skolens ry”.
Umiddelbart giver resultaterne ikke anledning til at foreslå ændringer af nogle af de parametre, som
vi har spurgt ind til.
34
Tabel 4.3: Antal indmeldte elever, starten af september i året (på
”tælledagen")
2011
2012
2013
STX IB STX IB STX
IB
1.g / Pre-IB
277
53
341
51
344
44
2.g / 2.IB
251
42
265
58
330
54
3.g / 3.IB
257
45
237
37
245
55
785 140 843 146 919
153
I alt pr. uddannelse
925
989
1072
I ALT
2014
STX
IB
336
56
325
47
305
50
966
153
1119
I august 2014 optager vi igen 12 stk.1.g klasser. Det skyldes dels den store søgning, hvor vi
forsøger at imødekomme så mange elever som muligt. I 2014 har der været fin sammenhæng
mellem antal ansøgere og dem vi har optaget.
4.2 Eksamensresultater og karakterer
Vi har i år opgjort fordelingen af karaktererne i SRP. De fordeler sig som følger:
Intenderet
Karakterer fordeling
12
10
7
4
2
00
-3
10%
20%
30%
20%
10%
2013
antal
36
procent
15%
63
26%
58
51
29
3
0
24%
17%
12%
1%
0
Da det er første gang vi opgør fordelingen af SRP-karaktererne, er det vanskeligt at sige noget om
en evt. udvikling i dem. Det står dog klart, at vi i forhold til den intenderede fordeling, som
Undervisningsministeriet i sin tid bekendtgjorde, så ligger vi ganske højt.
35
Tabel 4.4: Eksamensresultat for årets
afgangselever, STX
Karakterfordeling i procent
Antal
Antal
karakt
elever
erer
-3
0
2010
203
6009
0,2 %
2,5 %
2011
205
6112
0,4 %
2,9 %
2012
247
7770
0,1 %
2,5 %
2013
224
6686
0,2 %
2,6 %
2014
239
7106
0,2%
2,3%
2
4
7
10
9,3
%
11,9
%
10,7
%
8,6
%
20,7
%
20,4
%
21,4
%
20,4
%
30,5
%
27,3
%
28,4
%
27,8
%
24,5
%
23,8
%
23,3
%
24,3
%
9,7%
12
Eksame
nsEksamens
resultat, -resultat,
Nørre STX hele
Gymnas
landet
ium
12,3
%
13,4
%
13,6
%
16,1
%
13,9
22% 28,5% 23,4%
%
7,2
6,9
7,0
7,0
7,1
7,0
7,4
7,1
7,2
7,1
Billedet ligner stort set de tidligere års resultater. I 2013 havde vi et væsentligt højere gennemsnit
end tidligere. Der var flere årsager hertil: skrivefængslet (som har betydet, at flere får afleveret
deres opgaver), det tættere samarbejde mellem teamkoordinatorer, lærere og ledelse, vores
indsatsområder og at vi har en lidt lavere gennemførselsprocent (lidt flere er faldet fra).
Det er meget tilfredsstillende, at vi konstant ligger på gennemsnittet eller lidt over.
Tabel 4.6: Eksamensresultat, pr. stamklasse, STX
a – klassen
b – klassen
c – klassen
d – klassen
u – klassen
w – klassen
x – klassen
y – klassen
z – klassen
2010
2011
2012
2013
2014
6,7
7,2
6,7
7,9
7,1
6,0
6,6
6,6
5,8
7,5
7,3
7,3
7,4
8,4
8,4
6,8
6,0
6,7
6,5
7,5
6,7
6,7
7,8
7,9
8,0
6,8
6,5
6,6
8,0
7,8
8,4
7,9
7,0
7,9
6,7
7,8
6,7
7,3
7,6
7,6
7,3
6,3
7,5
Denne tabel giver ikke noget entydigt billede af ”klasse” og præstationsniveauer, bortset fra at de
naturvidenskabelige klasser (w, x og z) og den sproglige klasse med Tysk/Fransk (b-klassen) klarer
sig godt. Vi vil dog i det kommende år prøve at se om vi kan identificere, hvilke mulige faktorer,
som spiller ind for at en klasse klarer sig godt.
36
Tabel 4.7: Skriftlige eksamenskarakterer STX pr. fag.
STX
Fag
Almen
studieforberedelse
Biologi – skriftlig A
Bioteknologi –
Skriftlig A
Dansk – skriftlig A
Engelsk – skriftlig A
Engelsk – skriftlig B
Fransk – skriftlig A
Fransk fortsættersprog
A
Fysik skriftlig A
Italiensk – skriftlig A
Kemi – skriftlig A
Matematik – skriftlig
A
Matematik – skriftlig
B
Musik – skriftlig A
Samfundsfag –
skriftlig A
Spansk – skriftlig A
Spansk A
Studieretningsprojektet
Tysk - skriftlig A
2010
2011
2012
2013
2014
Nørre Hele Nørre Hele Nørre Hele Nørre Hele Nørre Hele
G. landet G. landet
G. Landet G. landet G. landet
8,2
8,4
7,8
8,3
8
8,1 7,9
8,5 8,0
6,7
5,2
7,6
6,7
5,5
7
6,7
5,6
7,6
6,7
5,6
7,1
7,4 7,1
5,7
6,4
7,2 7,2
7 7,0
6,8
7,1 7,6
6,4
6,0
6,1
6,7
6,4
7,1 7,6
6,8
6,4
6,3
8,3
5,3
7 7,5
6,3
7,4 7,7
5,8
5,6
6,6
7 6,9
7,0
5,8
5,0
8,4 8,1
5,9
6,8 7,6
6,2
6 5,3
7,4 7,2
5,9
7,0
5,2
6 5,3
7,4 7,2
5,9
6,8
6,1
5,2
8,0
5,7
6,1
7,1
4,4
4,8
7,2
3,8
Tabellen giver ikke entydige resultater, som kan bruges til noget. Alligevel er den taget med i håb
om at faggrupperne kan tage den med på et af deres møder og reflektere over resultaterne. Kan vi
ikke bruge resultaterne til noget, kan vi overveje at slette tabellen fra ressourceregnskabet. Vi har
også set på de mundtlige karakterer, men her fravalgt at vise dem, idet der nogle gange er særdeles
få elever til eksamen, hvad der i sig selv forvrider billedet.
Vi har vores egne karakterer fra 2014 (selvom de jo ikke hører med i dette ressourceregnskab).
37
4.3 Afgangselevernes uddannelsesplaner
Tabel 4.8: Studenternes planer for videregående uddannelse
2012
2013
antal
procent
antal
procent
Kort videregående
4
2%
5
3%
uddannelse
Mellemlang
videregående
55
32%
65
35%
uddannelse
Lang videregående
81
47%
88
48%
uddannelse
Andet
19%
14%
33
26
(Resultater fra spørgeskemaundersøgelse
blandt 3.g)
2014
antal
procent
8
5%
71
46%
65
42%
11
7%
Også her ligner billedet sidste års. Det er en fornuftig fordeling, hvor ca. 80 % af vores elever vil
vælge en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Det bidrager i hvert fald godt til
regeringens målsætning om at 60% af en ungdomsårgang skal have en mellemlang eller lang
videregående uddannelse.
4.4 Gennemførelse og frafald
I nedenstående tabel er opregnet det antal elever, som startede på Nørre G. (opgjort på ”tælledagen”
i året, ca. uge 2 i september), og det antal, som tre år efter blev studenter, efterfulgt af
gennemførselsprocenten. Tabellen tager dog ikke hensyn til, at der undervejs er kommet enkelte
elever ind på skolen i forløbet.
Tabel 4.9: Gennemførselsprocent
STX
Årgang
august 2007 - juni 2010
august 2008 - juni 2011
august 2009 - juni 2012
august 2010 - juni 2013
august 2011- juni 2014
antal elever
startet i 1.g
231
240
270
276
277
afsluttet 3.g
202
205
247
224
239
Gennemførelsesprocent
87,4 %
85,4 %
91,5 %
81,2 %
86,3 %
Vi er nu tilbage på landsgennemsnittet for gennemførsel. Vi gør fortsat en stor indsats for at
fastholde eleverne, hvis de selv ønsker at gennemføre studentereksamen. Det er dog ikke lykkedes
os at finde fuldkommen valide årsager til frafaldet.
38
5. Uddannelseskvalitet
5.1 Brugertilfredshed
Siden 2008 har vi hvert forår lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g eleverne. Her er
gengivet svarfordelingen for de sidste tre år. Følgende spørgsmål blev besvaret:
Tabel 5.1: Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g.
eleverne
1. Har din studieretning levet op til dine
forventninger ?
I høj grad
I nogen grad
Nej (uddyb)
2012
Antal procent
57
107
9
33%
62%
5%
2013
antal procent
2014
antal procent
66
105
14
45
101
16
36%
57%
7%
28%
62%
10%
Det er meget tilfredsstillende, at 93 % af eleverne i 2013 synes, at studieretningen har levet op til
forventningerne i nogen grad eller i høj grad.
Tabel 5.2: Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g.
eleverne
2. Hvordan har din arbejdsbelastning
været, fordelt over de tre år?
Passende
For lidt
For meget
2012
Antal procent
104
6
61
61%
3%
36%
2013
antal procent
87
10
86
48%
5%
47%
2014
antal procent
82
12
68
51%
7%
42%
Det ser ud til, at den kritik, vi tidligere har fået af en alt for stor arbejdsbelastning i 3.g er aftaget.
Der er færre end tidligere, som i kommentarerne skriver, at opgaverne har været ujævnt fordelt,
hvilket kan tolkes som om, at vores indsats for bedre koordinering er lykkedes. Dog er der en
stigning i antal elever, som finder at arbejdsbelastningen har været ”for meget” (den større flid kan
måske også hænge sammen med de bedre resultater).
Tabel 5.3: Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g.
eleverne
2012
3. Har du været tilfreds med den støtte,
du har fået af lærerteamet?
Antal procent
Meget tilfreds
38
22%
Tilfreds
123
71%
Utilfreds
13
7%
2013
antal procent
35
22%
126
71%
34
7%
2014
antal procent
40
25%
105
66%
15
9%
39
Som det ses, minder svarfordelingen i 2013 om de sidste års. Vi har afholdt kurser for de
teamkoordinatorer, som fungerede for 3.g eleverne og der er da også en tendens til at
evalueringerne er blevet en smule bedre end resultaterne i 2011.
Tabel 5.4: Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g.
eleverne
4. Har du generelt været
2012
tilfreds med undervisningen i antal
procent
dine fag?
Meget tilfreds
24
14%
Tilfreds
145
83%
Utilfreds
5
3%
2013
antal
procent
23
145
7
12%
79%
9%
2014
Antal
procent
22
131
15
14%
82%
9%
Kommentarerne fra eleverne viser, som tallene ovenfor også afspejler, en generel tilfredshed. Alle
har haft undervisning, som de synes, har været fantastisk god, men mange har også oplevet
undervisning, som ikke fungerede. Men 97% (2012) og 91% (2013) af vores elever har været
tilfredse eller meget tilfredse. Det vil være et stadigt indsatsområde at styrke det faglige engagement
hos lærerne.
Tabel 5.5: Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g.
eleverne
2012
5. Har du været tilfreds med
dine AT-forløb?
antal
Procent
Meget tilfreds
14
8%
Tilfreds
79
46%
Utilfreds
80
46%
antal
13
74
98
2013
procent
7%
40%
53%
2014
Antal
7
89
63
Procent
4%
56%
40%
AT har været i fokus på en række pædagogiske møder, og vi har i 2014 kunnet spore en positiv
fremgang, om end vi tror, at resultatet kan blive endnu bedre. Sidste år viste en undersøgelse i
øvrigt, at elevernes vurdering af AT bliver mere positiv efter at de har været til eksamen.
Det skal nævnes, som det fremgår af nedenstående tabel, at vores elever faktisk klarer sig flot til
den afsluttende mundtlige eksamen – og bedre end landsgennemsnittet.
Tabel 5.6: Karakterer ved mundtlig eksamen
i AT i 3.g
2011
Eksamenskarakter, Nørre
8,3
Gymnasium
Eksamenskarakter, hele landet,
8,0
STX
2012
2013
8,0
8,5
7,9
8,0
40
Tabel 5.7: Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g.
eleverne
6. Har du været tilfreds med de
2012
aktiviteter, som skolen har tilbudt
antal procent
UDEN for skoletiden?
Meget tilfreds
52
31%
Tilfreds
106
64%
Utilfreds
9
5%
2013
antal procent
2014
antal procent
48
114
10
43
103
13
28%
66%
6%
27%
65%
8%
Samme billede som sidste år. Det kan næppe gøres bedre.
Kommentarerne er mange – og overvejende positive. Alle aktiviteter får mange positive ord med
på vejen.
Tilfredshed i IB
Vi har i år særskilt undersøgt en række parametre i IB.
Tabel 5.8: Resultater for
IB-elever
2011
Number of candidates registered in
38
the session
Number of diploma and retake candidates
37
registered in the session
Number of subject entries in the
299
session
Average points obtained by candidates who
32
passed the diploma
Highest diploma points awarded to a
44
candidate
Average grade obtained at the school by candidates who
5,09
passes the diploma
For at bestå Diploma, skal eleven minimum opnå 24 point - højest
muligt antal point er 44
2012
2013
2014
44
35
56
44
35
56
352
280
413
30
32
31
40
42
40
4,83
5,15
4,98
IB-coordinator og IB-udvalget har de sidste år lavet en række ekstra arrangementer med henblik på
at gøre IB mere attraktiv. Også i forhold til rekruttering er der taget forskellige tiltag. Målet er, at
der kommer over 40 elever pr. årgang og det har vi nået. Det er desuden et mål, at vi med det
forøgede optager fastholder et gennemsnit på over 5.
41
Tabel 5.9: Elevernes valg af IB.
1.1 Motivation
Why did you choose IB DP? (you may tick several answers)
No alternative in the Danish system
7
16,7 %
Interested in a global education
26
61,9 %
Expat - returning to DK from abroad
12
28,6 %
Have international baggage
15
35,7 %
Want to study abroad
18
42,9 %
Had positive information from friends/others
5
11,9 %
Wanted to improve my English
12
28,6 %
Der er en bred variation af årsagerne til at vælge IB på Nørre Gymnasium. Den minder meget om
stx- elevernes.
Tabel 5.10: Elevernes valg af Nørre G.
1.2 Choice of Nørre G
Why did you choose Nørre G? (you may tick several answers)
Recommended by friends
10
23,8 %
Knew people there
10
23,8 %
Heard good rumors
10
23,8 %
Because of their homepage
5
11,9 %
Liked their Open House arrangement
9
21,4 %
Came for a talk/interview and liked it
4
9,5 %
Practical location for me
22
52,4 %
No alternative(s)
6
14,3 %
Other
7
16,7 %
Igen er der en række forskellige informationer, som ikke umiddelbart giver et klart billede af, hvad
vi som IB-skole skal gøre for at være endnu mere attraktiv. Det er dog vigtigt, at understrege, at det
også for IB betyder meget, hvilket ry Nørre G. har.
42
5.11 Expectations 1
What were your expectations when you applied?
(you may tick several answers)
Demanding/difficult programme
28
66,7 %
High academic standards
34
81 %
International scope within the curriculum
22
52,4 %
Classmates from all over the world
34
81 %
Insight into cultural varieties
22
52,4 %
Fun activities
11
26,2 %
High level of fluency in English needed
27
64,3 %
Interaction Danish - IB "worlds"
4
9,5 %
Global contacts for life
16
38,1 %
Der er heldigvis ganske god overensstemmelse mellem, hvad eleverne forventer og hvad de faktisk
har fået. Især er det tilfredsstillende, at IB vurderes som akademisk krævende.
5.12 Ekspectaions 2
Which of these expectations above were actually met?
(you may tick several answers)
Demanding/difficult programme
36
85,7 %
High academic standards
32
76,2 %
International scope within the curriculum
20
47,6 %
Classmates from all over the world
27
64,3 %
Insight into cultural varieties
24
57,1 %
Fun activities
11
26,2 %
High level of fluency in English needed
17
40,5 %
Interaction Danish - IB "worlds"
3
7,1 %
Global contacts for life
12
28,6 %
Som i stx er der her i IB også særdeles stor tilfredshed med undervisningen.
43
5.13 Workload 1
How do you rate your overall workload during the 2 years of the IB DP ?
Appropriate
18 42,9 %
Too much
18 42,9 %
Too little
0
0%
Undecided
6
14,3 %
Ubesvaret
0
0%
5.14 Teaching 1
Have you been content with your classes (both subjects and core)?
Very content 7
Content
16,7 %
32 76,2 %
Disappointed 3
7,1 %
Ubesvaret
0%
0
5.15 Workload 2
How many hours per week have you used on homework/studying (average !)
below 5
1
2,4 %
5-10 hours
11 26,2 %
10-15 hours
21 50 %
more than 15 hours
8
19 %
Ubesvaret
1
2,4 %
44
Det fremgår også her, at IB betragtes som krævende, men også, at det accepters som
sådan. Og der er en lille tendens til at IB-eleverne bruger mere tid på lektier end i stx.
Således bruger 79% af IB eleverne over 10 timer pr. uge, mens det tilsvarende tal er
49% for stx.
5.16 Other activities
How many hours per week have you used on other activities, e.g. job, sports, etc.
(average !)
below 5
10 23,8 %
5-10 hours
21 50 %
10-15 hours
10 23,8 %
more than 15 hours
1
2,4 %
Ubesvaret
0
0%
Tilsvarende er der en lille tendens til at IB-eleverne har mindre erhvervsarbejde end stx-eleverne,
idet der er 26% af IB-eleverne, som arbejder mere end 10 timer pr. uge, mens det samme tal for stx
er 31.
I begge tilfælde skal det dog tages i betragtning, at der er færre elever med i IB-undersøgelsen.
5.17 Support given 1
Have you been happy with the support and help you have received from your teachers?
Very happy
8
19 %
Satisfied
29 69 %
Disappointed 5
11,9 %
Ubesvaret
0%
0
Her ligner tallene stx ganske meget. Det er også et af de steder, hvor vores to systemer er
harmoniseret ganske godt.
5.18 Activities at Nørre G. 1
Have you been satisfied with the activities/events the school has offered after classes (e.g.
lektiecafé, CAS art, sports, music, social arrangements...)
45
Very happy
10 23,8 %
Satisfied
24 57,1 %
Disappointed
6
14,3 %
Not ever participated 2
4,8 %
Ubesvaret
0%
0
Også her ligner IB-eleverne stx-eleverne. Det er positivt overraskende, at så mange elever har været
meget tilfredse eller tilfredse med vores udbud af aktiviteter, idet det viser, at IB-eleverne således
faktisk benytter dem.
5.19 Further studies
What are your plans after graduation ?
Study at a university in GB
8
19 %
Study at a university in the USA
1
2,4 %
Study at a university in Denmark
11 26,2 %
Study at some other educational institution 4
9,5 %
Take a sabbatical
14 33,3 %
Work / job
3
7,1 %
No plans at this point
1
2,4 %
Ubesvaret
0
0%
Other schools, individuals, and IBO turn to us for advice, recommendations, and feedback
acknowledging our experience and judgment in IB matters. The coordinator is acting as a member
of two IBO coordinator focus groups to provide evaluations of procedures and future development.
46
5.2 Elevernes fravær
Tabel 5.21: Elevfravær, fremmøde - pr. årgang, i procent af normeret
undervisningstid
2010-2011
2011-2012
2012-2013
1.g / Pre-IB
8,9%
7,3%
7,0%
2.g / 2.IB
9,7%
9,8%
10,4%
3.g / 3.IB
12,5%
12,2%
10,9%
I ALT, fraværsprocent
10,1%
9,7%
8,9%
Der arbejdes fortsat på at nedbringe fraværet og det er glædeligt, at der kan spores en faldende
tendens. Vi har haft et særligt ledelsesfokus med kvartalsvis gennemgang af fravær pr. klasse med
studievejleder og teamkoordinatorer, vi har haft mange samtaler med enkelt elever i løbet af året og
det kan måske også være medvirkende til mindre fravær? Vores indsats med skrivefængslerne kan
også have fået en afsmittende virkning.
Det skal bemærkes, at tallene inkluderer alt fravær, (hvilket også betyder fravær i de timer, hvor
eleverne måske laver andet skolerelevant arbejde som fx ekskursioner, deltagelse i
invitationsarrangementer mv.). Fraværet dækker også over, at nogle elever er meget syge og derfor
får sygeundervisning. Endelig skal det noteres, at meget fravær dækker over, at elever er kommet
for sent. Det reelle fravær er således betydeligt mindre.
47
6. Nørre Gymnasiums grønne regnskab
Tabel 6: Forbrug af fjernvarme, el og vand
Samlet forbrug
Fjernvarme (MWh)
Elforbrug (MWh)
Vand (m3)
2010
1.143
357
1.810
2011
1.052
373
1.583
2012
1.151
442
1.649
2013
1.239
489
2.606
Forbrug pr. elev/personale
Antal årselever + personaleårsværk i alt
Fjernvarme (MWh)
Elforbrug (MWh)
Vand (m3)
2010
921
1,24
0,39
1,97
2011
993
1,06
0,38
1,59
2012
1056
1,09
0,42
1,56
2013
1135
1,09
0,43
2,30
CO2 udledning (tons)
Varme (135 kg pr. MWh)
El (522 kg pr. MWh)
I ALT CO2-udledning (tons)
CO2-udledning pr. elev/personale
2010
154
187
341
0,37
2011
142
195
337
0,34
2012
155
231
386
0,37
2013
167
255
423
0,37
Skolens energiforbrug i 2013 er særdeles usikker p.g.a. byggeriet. Der er brugt meget strøm og vand
af håndværkerne og vi har taget den nye idrætshal i brug. Det er på den baggrund lidt
bemærkelsesværdigt, at vi ikke har brugt væsentlig mere fjernvarme og elektricitet. Forklaringen
kan være en lidt hårdere vinter 2012-13 end 2013-14. Men det kan også have slået igennem, at vi
faktisk har fået renoveret facaderne og at vi har fået solceller på idrætshallen.
48
7. Effektivitet
Tabel 7.1 : Antal elever pr. lærer (uden medarbejdere i ATU
og i løntilskud)
2010
Antal årsværk, lærere
79,1
Antal årselever
823
Antal elever pr lærer i gennemsnit
10,4
2011
83,5
888
10,6
2012
88,7
944
10,6
2013
97,2
1.010
10,4
Vi har også i 2013 fastholdt den tidligere lærer/elevratio. Med de annoncerede besparelser i 2015
bliver vi nok nødt til at stramme lidt op.
Tabel 7.2 : Antal elever pr. øvrigt personale (uden medarbejdere i ATU og i
løntilskud)
2010
2011
Antal årsværk (ledelse, administration, pedeller,
16,0
16,7
rengøring)
Antal årselever
823
888
Antal elever pr øvrigt personale i gennemsnit
51,4
53,2
2012
2013
17,1
20,5
944
55,1
1.010
49,3
Vi arbejder konstant på at effektivisere ressourceanvendelse til administration og til teknisk
personale, og en mindre ”effektivisering” er for så vidt også lykkedes de sidste tre år indtil 2012.
Som forventet måtte vi ansætte en ekstra rengøring/pedel i 2013 pga. ombygningen og pga.
udvidelse af bygningsarealet (primært rengøring). Desværre havde vi to langtidssyge (en pedel og
en rengøring), hvad der også har sænket ratioen. Vi forventer i 2014-15 at vi igen kommer tilbage
til tidligere bemanding, idet en pedel går på pension og vi erstatter ikke denne pedel. Til gengæld
har vi taget en lærling.
7.3 Aldersprofil for lærere
Tabel 7.4 :Aldersfordeling lærere i procent (pr.
1.august i året)
Under 30 år
30 - 39 år
40 - 49 år
50 - 59 år
60 år og over
Ialt
2011
5
33
25
16
21
100
2012
7
38
23
13
20
100
2013
8
35
23
17
16
100
2014
11
34
24
17
13
100
Vi har den store elevstigning til trods og de deraf følgende mange læreransættelser formået at
fastholde en god spredning i lærernes aldersprofil.
49
7.4 Personalefravær
Tabel 7.5 :Fraværsstatistik (inkl. medarbejdere i ATU og i
løntilskud)
2010
Antal årsværk
98,5
Antal timer pr. år (årsværk * 1924 timer)
189.514
Antal fraværstimer
8.262
Fraværsprocent i alt
4,4
Fraværsprocent fordelt på:
Korttidssygdom (under 14 dage)
Langtidssygdom (over 14 dage)
Barsel og graviditetsbetinget sygdom
Barns 1. sygedag
Omsorgsdage
I alt
1,1
0,6
2,5
0,1
0,1
4,4
2011
105,0
202.020
9.439
4,7
2012
112,3
216.046
9.028
4,2
2013
125,8
241.981
10.250
4,2
0,8
1,2
2,4
0,2
0,1
4,7
1,0
1,8
1,2
0,1
0,1
4,2
1,1
1,4
1,5
0,1
0,1
4,2
Sygefraværet ligger fortsat meget lavt. Det er særdeles tilfredsstillende.
7.5 Finansielle resultater og nøgletal
Tabel 7.6 : Årets resultat (årsregnskab)
Indtægter (kr)
Driftsudgifter og finansielle poster (kr)
Årets resultat (kr)
2010
2011
2012
2013
65.717.626 70.209.330 77.802.730 82.744.442
65.618.199 67.599.540 74.600.074 83.911.630
99.427
2.609.790 3.202.656 -1.167.188
Tabel 7.7: Fordeling af driftsudgifter pr. årselev
50
Undervisning
Ledelse og administration
Bygningsdrift
Udgift i alt pr. årselev
2010
57.735
9.036
10.856
77.628
2011
57.408
8.555
8.286
74.248
2012
59.941
7.879
10.053
77.874
2013
60.195
9.072
11.989
81.256
2010
1,8
146,2
-6,2
2011
5,5
164,1
0,1
2012
5,3
114,1
0,7
2013
0,8
103,8
2,3
Tabel 7.8 : Finansielle nøgletal
Overskudsgrad (procent)
Likviditetsgrad (procent)
Soliditetsgrad (procent)
Der er ikke særlige bemærkninger til de finansielle resultater og nøgletal – ud over, hvad der står i
ledelsesberetningen.
51