Læringspunkter: Porten til Nissum Fjord -‐ studietur Udarbejdet af Hird&Ko ApS (CVR: 25602544) og KvistgaardConsulting (CVR: 29713200), september 2014 INDHOLD
Introduktion 1.1. Introduktion 1.2. Læringspunkter 3 4 Bilag Bilag 1: Idébank
Bilag 2: Studieturens program
Bilag 3: Studieturens metode
Bilag 4: Billeder
9
15
17
19
Studietur [3] Introduktion 1.1. Introduktion I forbindelse med projektet Porten til Nissum Fjord blev der 10.-‐12. september 2014 afholdt en studietur til Fischland-‐Darss-‐Zingst i den tyske delstat Mecklenburg-‐Vorpommern med 18 deltagere inklusive konsulenten. Formålet med studieturen var at give deltagerne inspiration til det videre arbejde med udvikling af Porten til Nissum Fjord set i et internationalt konkurrenceperspektiv. Studieturen var bygget op på den måde, at deltagerne skulle besøge 7 meget forskellige destinationer, der hver især og samlet set giver et tydeligt indblik i, hvilken konkurrencesituation Porten til Nissum Fjord står i – særligt i forhold til det tyske marked. De besøgte destinationer varierer i størrelse, udviklingsniveau, målgruppe, historie, kultur, natur med videre. Alle destinationerne er statsanerkendte kursteder, der henholder sig til Mecklenburg-‐
Vorpommerns Kurortgesetz. Denne lov definerer klart, hvad den enkelte destination skal for at opretholde sin status som Kurort. Studietur [4] Studieturen forløb helt efter planen. En sådan studietur har to niveauer. Niveau 1 handler om selve formålet med turen, hvor fokus er på de turistiske elementer. Niveau 2 handler om det sociale, hvor det især handler om at lade deltagerne selv finde nye samarbejdspartnere, danne nye netværk, skabe nye venskaber med videre. For så vidt angår niveau 1, så blev alle deltagere præsenteret for stedernes forskellige løsningsmodeller ift. skiltning, infrastruktur, målgrupper, måder at fortælle om stedernes historie, kultur, natur med videre. For så vidt angår niveau 2, så blev de mange indtryk delt og diskuteret flittigt undervejs og nye idéer blev skabt til fælles bearbejdning. Eksempelvis blev der skabt et nyt samarbejde, og en mødedato blev fundet til første møde. Formålet med dette dokument er at trække nogle læringspunkter frem fra studieturen, som kan bidrage til at skærpe arbejdet med projektet Porten til Nissum Fjord. 1.2. Læringspunkter Et læringspunkt kan forstås som en ny forståelse, som giver mulighed for nye handlinger, som kan bruges i nye sammenhænge. Nedenstående læringspunkter er baseret på observationer, samtaler og plenumdiskussion under studieturen samt deltagernes input til idébank under busturen hjem. Da studietursmetoden er baseret på Problem Baseret Læring (se Bilag 3), hvor den enkelte deltager kastes ud i at forstå hver destination på egne præmisser, så er læringspunkterne naturligt meget forskellige og på forskellige abstraktionsniveauer. Nedenstående er et forsøg på at samle op på læringspunkterne. Autenticitet Hver destination har sin egen charme – eller mangel på samme. Undervejs på studieturen blev det diskuteret, hvordan Nissum Fjord Studietur [5] kan arbejde med begrebet autenticitet set i forhold til de tyske destinationer. Nogle af de tyske destinationer blev opfattet som meget lidt autentiske trods det faktum, at de har eksisteret i mange flere år end den turisme, som findes ved Nissum Fjord. Autenticitet er ikke et let begreb at forholde sig til, og undervejs blev det klart, at hver deltager har sin egen forståelse af, hvad der er autentisk, og hvad der ikke er. Koncept Studieturen gav deltagerene lejlighed til at drøfte forskellige koncepter. Blandt andet blev konceptet Nordic Walking diskuteret – både indholdsmæssigt og kommunikationsmæssigt. Nordic Walking er i og for sig ”blot” stavgang på tysk. Men ordet Nordic betyder for tyskerne noget særligt. Norden er særlig mytologisk for tyskerne og henviser til en renere livsstil i pagt med naturen. Det blev diskuteret, hvorfor man ikke bruger i forvejen af tyskerne kendte begreber i stedet for at oversætte stavgang til tysk. Nordic Walking er noget, tyskerne forholder sig positivt til, og der var en del grupper i landskabet, der var i gang med Nordic Walking. Konklusionen synes at være, at de i forvejen kendte begreber skulle bruges i dansk sammenhæng i stedet for at incistere på at bruge danske begreber. Det skaber en større grad af genkendelighed hos målgrupperne. Undervejs blev det diskuteret, om ikke der kunne laves barfodsruter omkring Nissum Fjord. Det blev også diskuteret, om der kunne laves en decideret barfodspark. Identitet En deltager sagde på et tidspunkt, at det nu var meget mere klart, hvad Nissum Fjord skulle stå for i fremtiden, og hvordan dette skulle være meget mere tydeligt for turisterne. Det skulle være ordet Frihed. At turisterne kan bevæge sig frit rundt i området uden alle mulige forbud. Dette skal forstås på den måde, at deltageren opfattede de tyske destinationer som meget forbudsprægede med meget lidt plads til udfoldelse. På den måde blev de tyske destinationer en kontrast til deltagerens egen destination og på den måde blev deltagerens egen destinations identitet skærpet. Studietur [6] Infrastruktur Deltagerne blev undervejs meget opmærksom på de mange cykelturister, der var i området. Hovedparten af cykelturisterne var 50+, men der var også børnefamilier på cykelferie. For at kunne skabe et område, der er meget cykelvenligt, er det nødvendigt at understøtte aktiviteterne med en velfungerende infrastruktur. Som cykelturist i området kan man bevæge sig rundt på gode cykelstier (ofte på diger med asfaltbelægning) med god skiltning og med gode forbindelser via bus og skib. Det er muligt for en cykelturist at cykle en strækning selv, for dernæst at tage en bus med en særlig cykelhænger og tage et skib tilbage til udgangspunktet. Systemet fungerer – også i september. Også byerne tilbyder mange muligheder for cyklister. Der er i alle byer én eller flere cykeludlejninger, så det er altid muligt at leje en cykel. En samtale med to turister viste også, at de var kommet fra Sydtyskland og havde fået at vide, at de bare kunne stille bilen i garage og så opleve området på cykel. De var meget imponerede over infrastukturen. Generelt synes deltagerne at ønske sig en bedre infrastruktur, der kan understøtte cykelturisme i Nissum Fjord-‐området. Under infrastruktur blev der også nævnt, at man gerne ser mange flere bænke og hvilesteder omkring Nissum Fjord. Igen inspireret af de mange bænke og hvilesteder i de tyske byer. Enkelte ønsker strandpromenader som i de tyske byer med alt, hvad der dertil hører af bespisning, underholdning, borde, bænke og udsigtspunkter. Et enkelt sted var der sågar et bogskab, så man kan låne sig en bog, hvis man keder sig på stranden. Det var der flere deltagere, der synes godt om og gerne vil overføre til danske forhold. Der var dog også skeptikere omkring det, da det blev anført, at et sådant bogskab ville blive ødelagt inden for ganske kort tid. Der var ligeledes flere deltagere, der bemærkede de mange legepladser, der findes i de tyske destinationer – i modsætning til de danske kystbyer. Skiltning Stort set alle deltagerne var imponeret over omfanget og udformningen af skiltene i området. Mange deltagere ønsker klart Studietur [7] bedre skiltning omkring Nissum Fjord-‐området og gerne med samme designlinje, så det er letgenkendeligt for alle. Også indholdet af skiltene var deltagerne imponeret over. Der var mange gode informationer om stederne og deres historie. Det var let at gå til og let at forstå. Det blev også vendt, at man i Danmark ikke skal være så bange for at lade relevante sponsorer stå på informationstavlerne. Altså at et hotel står som sponsor, og så er der vist, hvor hotellet ligger på kortet, så det er let for turisterne at finde derhen. Strande Deltagerne synes generelt godt om strandstolene, som man finder på de tyske strande. De særlige strandstole, som lejes ud, og som bruges som en slags udgangspunkt for dagens aktiviteter på stranden – ofte for en hel familie eller en gruppe af venner, der har flere stole samlet. Der var også diskussioner af den tyske strandinddeling, hvor strandene er inddelt efter aktivitet. Eksempelvis tekstilstrand, hvor man skal bære tøj, eller Freie Körper Kultur-‐strand (FKK-‐strand), hvor man kan bade nøgen. Eller hundestrand. Eller sportsstrand, hvor der kan dyrkes forskellige former for strandsport. Her blev det også diskuteret, om man i Danmark ikke kan benytte de samme termer for strandene i stedet for at opfinde nye, som tyskerne ikke forstår. Eksemplet med det nye begreb Superstrand bled nævnt i den forbindelse. Hvordan forholder en tysker sig til at blive præsenteret for en Superstrand? Systemforskelle Deltagerne kom undervejs til at diskutere systemforskellene mellem den tyske og den danske model. Hvor den tyske model har sin turisme koncentreret i byerne, så har den danske model sin turisme spredt ud langs kysterne i form af sommerhusområder. I den danske model har byerne en anden funktion end de tyske, der opnår kritisk masse, når der er mange mennesker i byerne. De danske byer er mere servicecentre om dagen i forhold til proviant og enkelte aktiviteter. De tyske byer indeholder hele spektret i værdikæden. De danske byer har problemer med at skabe nok liv til at være attraktive – især om Studietur [8] aftenen. De tyske byer har livet i sig, og der kan skabes events, som har tilstrækkelig kundegrundlag. Der blev ikke fundet en endelig løsning på dette, men diskussionerne gjorde, at der blev skabt bevidsthed om udfordringerne ved at have en anden model end den tyske. Natur En del deltagere drøftede meget passioneret, hvordan man kunne forstå begrebet natur set i forholdet mellem dansk og tysk natursyn. De fleste af de besøgte byer ligger midt i en nationalpark, og der er således ikke langt til naturoplevelser. Men spørgsmålet er naturligvis, hvad en naturoplevelse er. Eller som en deltager sagde: En ægte naturoplevelse. For mange af de tyskere, der besøger området Fischland-‐Darss-‐Zingst, er byerne selv via strandene og de mange cykelruter i landskabet omkring byerne en stor naturoplevelse. Også en sejltur fra Zingst til Barth eksempelvis er en naturoplevelse, hvor man passerer igennem beskyttede naturområder med trækfugle. Blot det at ligge på stranden kan for mange tyskere være en naturoplevelse. På den anden side blev det fremhævet, at det ikke er en ægte naturoplevelse, hvor man er alene i naturen. Her blev Nissum Fjord fremhævet med sine særlige naturoplevelser, hvor der er langt til byerne omkring. Diskussionen drejede sig ind på, hvad der faktisk er natur, og hvad der ikke er. At der i Danmark næsten ikke eksisterer ”ægte” natur, men kun kulturlandskab. Set i forhold til produktudvikling og markedsføring fører diskussionen faktisk videre, idet det handler om, hvad Nissum Fjord-‐området forstår som natur, og hvad især de tyske gæster opfatter som natur. Hvis Nissum Fjord-‐området opfatter natur som noget langt mere ægte end det, deltagerne er blevet præsenteret for i de tyske destinationer, mens de tyske gæster forventer netop det, der findes i de tyske destinationer, så kan der jo let opstå et uforholdsmæssigt stort rum mellem forskellige forståelser af det samme begreb. Det ser derfor ud til, at en nærmere afklaring af, hvad der faktisk forstås ved natur i Nissum Fjord-‐området, vil være hensigtsmæssig ift. produktudvikling og markedsføring. Studietur [9] BILAG 1: Idébank Hver deltager har udfyldt et skema med de bedste idéer fra studieturen. Idéer, som kan bringes i spil i projektet Porten til Nissum Fjord. Nogle kan bringes i spil her og nu, mens andre måske ligger lidt længere ude i horisonten. Andre endnu skal ”blot” skaleres rigtigt, så de passer til den særlige natur, kultur og mentalitet, der er i området omkring Nissum Fjord. De følgende sider består af 1:1 gengivelser af deltagernes idébanker. Der er således ikke sorteret i dem. Ej heller er der foretaget korrektur på andre måder. Der er i alt 86 ønsker / idéer / udsagn, der i en eller anden udstrækning kan bruges som udgangspunkt for udvikling af Nissum Fjord samt andre steder. Nogle af idéerne har en lidt større geografisk rækkevidde end Nissum Fjord. Nummer Indhold 1 God idé at dele strandene op: hundestrand, sportsstrand, nøgenbadningsstrand 2 Mange og brede cykelstier 3 Mange cykeludlejninger 4 Brugerbetaling til wc, parking m.v. giver gode muligheder for bedre vedligeholdelse 5 Standstole er en kanon idé 6 Gode oversigtskort og diverse infoskilte 7 Arrangementsoversigter 8 Mange bænke og hvilesteder 9 De små tog 10 Det hele foregår i et lavere tempo med trafikken i byerne, hvilket gør det mere afslappende at være fodgænger / cyklist Studietur [10] Nummer Indhold 1 Skilte: Godt med bykort på tavler + i holder til at tage med. Godt ved busstoppesteder!, gode infotavler rundt omkring mht. temaer i naturen – lærer om området + naturen 2 Service: Godt med mange offentlige pæne toiletter også mht. betaling! Godt at ”turistinformationen” ligger midt i byen. Det gør de ikke altid i DK – men burde! 3 Cykeludlejning skal være mange flere steder – også i mindre byer eksempelvis Vinderup – Sevel osv. Så kan man køre rundt og nyde den danske natur. Godt med cykelstier på digerne. 4 Flere skilte som viser vej til destinationen. Dvs. hen til et museum, hen til cykeludlejning, hen til restaurant / café 5 Godt med infokort, der fortæller, hvad der sker rundt omkring i den by / område, man er kommet til. Lige fra oplevelser til praktisk info. Og dette gør vi så også nu ved Vinderup og omegn – et resultat af denne tur. Det er blevet til et produkt, vi vil have iværksat snarest muligt – et destinationssamarbejde. Nummer Indhold 1 En luksusstrand á la Kühlungsborn etableret i havnezone, hvor alt er tilladt. 2 En 3-‐årsplan, der skal udvikle cykelinfrastrukturen i et område. 3 Vi har brug for at fortælle historieer om stedet og naturen for at gøre attraktionerne mere tydelige – NB! Brug skiltesponsoring til at finansiere dem. 4 Servide behøver ikke at være dyrt – tænk i små simple (billige) ting (bogskab etc.), der gør oplevelserne bedre, nemmere eller tilfører noget, som skaber en større oplevelse for kunden. 5 Værn om det autentiske og brug det til at udvikle det ”næste”. 6 Skab stærke subkulturelle enklaver ved at give dem rammer, som de frit kan udfolde sig inden for. F.eks. et område til surfere, mobilhomes eller hvem der kan orgainsere sig i interessegrupper. Studietur [11] Nummer Indhold 1 Cykeludlejning gøres mere tilgængelig + skiltning, lave samarbejdsaftaler med relevante aktører. 2 Barnevogns-‐ og gangvenlige stier og promenader 3 Logistik: et tog / traktorvogn til at køre mellem Hjerl Hede og Vinderup. Cykelhænger på bussen. 4 Barfodspark – kan etableres flere steder i kommunen. 5 Implementering af Nordisk Walking og integrere de 5 søjler fra Wellness-‐industrien. Bruge de eksisterende begreber. 6 Surferskole + kajak mere tilgængelig. 7 Sponsoring + inddeling af strand skal udvikles. 8 Opstarte samarbejde med turoperatører. Nummer Indhold 1 Barfodsstil / oplevelse skal udvikles. 2 Se nærmere på cykelkort, ruter og anvisninger. 3 Nordic Walking – skal tænkes ind. Sportsstrand med aktiviteter med videre. 4 Cykeludlejning skal undersøges. 5 Arbejde på at få flere caféer og spisesteder – skaber hygge og liv (trafikskabende). 6 Vigtigt med én designlinje, der øger synlighed og genkendelighed. Skilteskal være genkendelige og bæredygtige (i træ). 7 Tog eller andet til Hjerl Hede skal undersøges – samlet oplevelsespakke på Vinderupegnen = Sønderbygaard / Borbjerg Mølle / Handbjerg Marina + Stubbergård Sø + Stubber Kloster / Sevel Kro mv. 8 Pakketering af naturoplevelser – skiltning i det åbne land – skal der ses på! Studietur [12] Nummer Indhold 1 Bedre skiltning, som ses (lille metalsøjle i Zingst), mange skilte på lidt plads. Fylder intet, er ikke iøjnefaldende, men ses. 2 Barfodsløb – gåture. 3 Bedre mulighed for cykeludlejninger, hvis infrastrukturen tillader det. 4 Mobile og stationære caféer og iskiosker. 5 Plads / opholdssted til fuglekiggere. 6 Flere og pænere endgange til vores strande. 7 Strandpromenade. 8 Aktiviteter ved de af vores strande hvor der er en mening med det. 9 Hvilesteder – bænke. Tænk på masser af bænke på steder, hvor solnedgangen kan nydes. Nummer Indhold 1 Skilt over Thorsminde med evt. symboler, der fortæller om mulighederne i byen med uddybende tekst så turister nemt kan overskue mulighederne i byen. 2 Nordic Walking – bruge Nissumfjordstien til organiseret tur med evt. udlejning af ”stokke”. 3 Flere siddemuligheder for at kunne nyde synes over havet. 4 Udendørs plancher i plastfacader med trykknapper. Talende information med læring om det udstillede (fortid, knob, fisk, værktøjer, udstyr osv.). 5 Cykelturisme – cykeludlejning med udlevering af kort over cykelruter. Oprette steder for reparation eller have et tilkaldenummeer ved skalde – uheld. 6 God legeplads for børnene – giver ro til forældrenes fordybelse i nærmiljøet. 7 Mulighed for sejltur på Nissumfjord med guidning om dyre-‐ og plantelivet. 8 Hestevognstur / traktortur rundt om Nissumfjord med stop ved seværdigheder – kaffepause ved shelterplads. Studietur [13] Nummer 1 2 3 4 5 Indhold Udlejning af kurvestole. Muligheder for at bruge penge – lille pop-‐up-‐bazar-‐gade. Cykelinfrastruktur – cykelparkering, transport på busser, udlejning, tydelige ruter. Skiltning: Mange infotavler med tydelig angivelse af steder, oplevelser m.m. Angivelse af ruter og temaer / udbygge ruter, fx Nordic Walking. Skilte: mere tydelige ved indgang til byer / subdestinationer og ens markedsføring i området. Fx flag i byerne. Tværgående mole på stranden. Udsigtspunkter. Mange steder, hvor man kan sidde ned. 6 7 Nummer Indhold 1 Vejvisning / infostandere med lys. Mange informationer på lidt plads. 2 Toiletbygningers placering i centrum af aktivitetsområder / byer. 3 Fortovscaféer – evt. mobile kaffebarer. 4 Både / badebroer / trapper. 5 Tænke sammenhæng mellem stisystemer og oplevelser. Koble flere stisystemer sammen. 6 Konceptet ”Nordic Walking” overført til Nissum Fjord krydret med Måneskinsvandring / Stjernetur. 7 Rygeovne – overføre til Nissum Fjord. 8 Fjordhuse – bådhuse. 9 Rundfart – traktor, tog, cykler Studietur [14] Nummer 1 2 3 4 5 6 7 8 Nummer 1 2 3 4 5 6 7 8 Indhold Rygeovn på havnen – kursus i rygening. Fotoskole – malerskole – kombineret med en tur i naturen. Nordic Walking Dykkerklokke – Seebrücke. Surferpark. Legepladser med bar / spisested ved. Mulighed for at komme ud at sejle – i forskellige typer både. Bar / restaurant i havnemiljøerne – mulighed for at spise og drikke. Indhold Nordic Walking – Rügens hjemmside til inspiration. Røgeri på havnene. Bådhuse – shelters i kombination. Brug af stråtægte tag på madpakkehuse. Strandstole ved Thorsminde / Bjerghuse Fjaltring. Kunne være permanente. Robåde (gamle) som del af legepladser. Tydelig skiltning – altid kort over området med i salgs-‐ eller infomateriale. Bænke flere steder. Opbygning af netværk (butik) salg af living design ud fra stedets naturmaterialer til salg til sommerhusgæster. Studietur [15] BILAG 2: Program for studietur Dag 1. d. 10.09.2014 Afg. 08.00 Holstebro Ank. 15.30 Kühlungsborn – fagligt indslag om turismen i M-‐V; fokus på eksemplet Kühlungsborn med næsten perfekt social oplevelsesinfrastruktur; Peter Kvistgaard fortæller og viser rundt. Afg. 17.30 Kühlungsborn Ank. 19.30 Zingst – indtjekning og aftensmad på hotellet Dag 2 d. 11.09.2014 Kl. 7.30 Morgenmad med intro til dagen Kl. 8.45 Afgang i bus til Ostseebad Prerow Kl. 9.00 Rundtur i Ostseebad Prerow – oplevelser og indtryk Opsamling fælles – vurdering kl. 11.00 I bus til Erholungsort Born a.d. Darss – kort stop til indtryk Kl. 11.45 I bus via Ahrenshoop til Ostseebad Wustrow – oplevelser og indtryk Opsamling fælles – vurdering Kl. 13.00 Frokost i Wustrow Studietur [16] Kl. 14.00 I bus til Ostseebad Dierhagen – oplevelser og indtryk Opsamling og fælles vurdering Kl. 15.30 I bus til Ribnitz-‐Damgarten – oplevelser og indtryk
Opsamling og fælles vurdering Kl. 17.30 Retur til Zingst – aftensmad på hotellet Kl. 20.00 Foredrag på hotellet (er ikke afklaret endnu) Dag 3 – d. 12.09.2014 Kl. 7.30 Morgenmad med intro til dagen Kl. 8.45 Kufferter etc. i bus klar til rundtur i Zingst Kl. 9.00 Rundtur i Zingst – oplevelser og indtryk Opsamling og fælles vurdering til fods/cykel/andet Kl. 11.00 Sejlads til Barth Kl. 12.00 Frokost i Barth – herefter afgang med bus fra Barth Kl. 13.00 Afgang mod Holstebro Opsamling i bussen på indtryk Opgave: Hver deltager skal levere 10 gode idéer på baggrund af de observationer, der er gjort undervejs. Kl. 20.30 Ankomst til Holstebro ca. (kommer an på trafik og spisning undervejs) Studietur [17] BILAG 3: Studieturens metodegrundlag Studieturen er baseret på Aalborg Universitets grundlæggende pædagogiske princip, der kaldes PBL: Problembaseret læring (Problem Based Learning). Denne model har den centrale antagelse, at læring finder bedst sted ved, at den studerende erfarer på egen krop, hvad et problem består i, hvorefter der kobles teori på. Denne metode har været anvendt med stor national og international succes siden Aalborg Universitets etablering i 1974. Deltagerne skal på studieturen på egen krop opleve, hvordan man som turist oplever de forskellige steder. Denne erfaringsbaserede læring er helt central for at forstå den konkurrencesituation, som dansk turisme i al almindelighed befinder sig i i forhold til det tyske marked. Hver deltager vil opleve hvert sted på sin helt egen måde. De oplevelser, som den enkelte har på hvert sted og så sandelig også samlet, kommer ikke til at stå alene. De brydes med hinanden efter hvert stop. Det er her, der sker en fælles erfaringsopsamling, som danner grundlag for frugtbare diskussioner, som kan danne ramme for nye erkendelser. I den hermeneutiske videnskabsteori kaldes dette for horisontsammensmeltning. Undervejs på studieturen bliver der knyttet ny læring til de erkendelser, som den enkelte har, og som gruppen også har i form af lette ”puf” fra Peter i retning af ”teori” eller andet, som kan fremme den enkeltes og gruppens samlede læring. Alt sammen i forhold til det projekt, som gruppen arbejder med. Studieturen hviler således på et solidt videnspædagogisk grundlag og erfaringsmæssigt grundlag. Peter har undervist på Aalborg Universitet siden 1996 og er selv uddannet i PBL i praksis. Peter har gennemgået pædagogikum på Aalborg Universitet i PBL. Studietur [18] Peter har i samarbejde med John Hird fra Hird&Ko ApS. gennemført adskil–lige studieture baseret på dette princip – blandt andre med VisitDenmark, Toppen af Danmark, VisitNordjylland (MidtjyskTurisme), VisitAalborg og Haderslev Erhvervsråd. Peter og John har også gennemført mere end 70 ture rundt omkring i Danmark, hvor alle deltagere har været kastet ud i at skulle opleve enten egne eller nye steder på egen hånd. Herefter har der været opsamling på forskellige måder – horisontsammensmeltning og udvikling af nye tiltag. Det grundlæggende er, at ordet studietur ikke følger den gængse opskrift. Der er her ikke tale om, at man kan læne sig tilbage, og så er der andre, der ”lærer en noget”. Her er det deltageren selv, der skal arbejde – hele tiden, men med nænsom støtte af Peter. Studieturen vil være en stor udfordring for hjerne, krop og sanser. Dagene vil være fyldt, og man vil være træt om aftenen af alle indtrykkene og diskussionerne undervejs. De ture, der har været gennemført indtil nu, har alle været succesfulde på flere måder. Socialt har deltagerne knyttet nye bånd. Produktmæssigt er der kommet nye idéer frem, som i dag fungerer fint. Markedsføringsmæssigt er der også kommet nye tiltag til, der gør nogle destinationer mere synlige på markederne. Vigtigst af alt er, at det for alle deltagerne har været en klar og tydelig forståelse af, hvordan den enkelte destination står konkurrencemæssigt i forhold til det marked, som hovedparten af danske destinationer bejler til, nemlig det tyske marked. Det er på tyskernes hjemmebane, at vi skal forstå, hvad vi er oppe imod. Hvis tyskerne kommer med en kvalitetsforventning fra deres egne destinationer, som vi ikke forstår eller kan leve op til, så kan det være svært at vinde kampen. Studietuen handler altså kort og godt om, at hver deltager får en helt ny forståelse for den konkurrencesituation, som Porten til Nissum Fjord faktisk befinder sig i. Studieturen er arbejde, der kræver aktiv deltagelse fra start til slut. Studietur [19] BILAG 4: Billeder