1. No category

Sammenfatning
Projektets hovedmål:
•
At styrke regionens vækst og erhvervsfremme ved at give regionale SMVer et
kompetenceløft til at udnytte CSR-drevet innovation som en styrkeposition og
vækstmulighed.
•
At støtte og styrke regionens udvikling og viden om CSR-dreven innovation gennem
samarbejder mellem virksomheder, videninstitutioner og det offentlige.
•
At styrke innovationsevnen og -lysten i regionens SMVer gennem nye partnerskaber
B2B og mellem det private og det offentlige.
•
At regionens SMVer igangsætter initiativer inden for CSR-drevet innovation mhp.
udvikling af nye produkter og serviceydelser baseret på CSR-drevet innovation.
•
At styrke det innovative samspil ved at fokusere på virksomhedstilpasset
innovationsfremme og ved at sikre en bredt funderet formidling.
•
At bidrage til en regional – “first mover”-fordel og konkurrencefordel inden for CSRdrevet innovation ved at udvikle brugerdrevne og praktiske redskaber til regionens
SMVer.
Projektet har opnået sine mål ved at:
•
Lære af andres erfaringer ved at udføre et case studie af 43 best-practice cases.
•
Involvere SMVer som tilhører målgruppen i projektet.
•
Udvikle et web-værktøj, baseret på erfaringen fra casestudiet, som inspirerer og
guider SMVer til at beskæftige sig med CSI-aktiviteter.
•
Afholde en konkurrence om CSR-drevet innovation for regionens SMVer.
•
Levere en alsidig række kommunikationsaktiviteter som for eksempel seminarer,
workshops, konferencer, publikationer, artikler, hjemmesider, blogs osv.
Metode:
Projektet har været fokuseret på at samle viden gennem casestudier og interviews med
SMVer fra målgruppen. Disse var baseret på kvalitative metoder gennem face-to-face
interviews eller telefoninterviews.
Både SMVer og eksperter blev involveret i udviklingen af web-værktøjet for at give projektet
den nødvendige forståelse af SMVers behov.
1
Innovationskonkurrencen har fokuseret på at uddanne de deltagende virksomheder, så de
efterfølgende selv har innovationskompetencerne og -lysten til at arbejde videre med CSRdrevet
innovation.
Desuden
har
projektet
udviklet
og
leveret
en
alsidig
kommunikationsindsats. Den inkluderede workshops, seminarer og konferencer for
interesserede virksomheder.
Hovedresultater og konklusioner:
•
Danske SMVer har et stort potentiale for at skabe CSR-drevet innovation. Det er
konklusionen på case studiet af 43 best-practice cases. Det er åbenlyst, at mange af de
virksomheder, der var involveret i projektet oplevede en positiv respons på deres
produkter, tjenester og projekter, der er motiveret af samfundsmæssige problemer.
•
Personerne bag de virksomheder, der har succes smed CSR-drevet innovation deler
ofte ambitionen om at ændre samfundet til det bedre gennem innovation samtidig
med, at de tjener penge. Det viser, at den personlige motivation er afgørende for
arbejdet med CSR-drevet innovation i praksis. Projektets research har fundet stor
variation i drivkraften bag de studerede innovationer.
•
De fleste af virksomhederne i casestudiet oplever den samme slags barrierer, når de
arbejder med CSR-drevet innovation. Især nye SMVer i gruppen oplever problemer,
når de forsøger at rejse kapital til nye produkter, men også etablerede virksomheder
har svært ved at overbevise deres ledelse om profitmulighederne ved de nye CSIprojekter. Nuværende lovgivning, der kan hæmme innovation er også et eksempel på
en barriere, der kan opstå når man arbejder med CSR-drevet innovation.
•
Mange af virksomhederne, der har været involveret i projektet modtager positiv
respons fra deres kunder og interessenter bare ved at kunne bruge termer fra CSRdrevet innovation i beskrivelserne af deres produkter og tjenester. Eksempelvis tiltaler
ansvarlige eller bæredygtige produkter mange interessenter, og for nogle
virksomheder er det en fordel, når de forsøger at tiltrække potentielle investorer.
•
Der er et behov for at modificere kommunikationen om CSR-drevet innovation. CSR er
ligesom kombinationen af CSR og innovation stadig et ukendt koncept for mange
SMVer i målgruppen.
•
De deltagende virksomheder i innovationskonkurrencen har haft stor gavn af at
samarbejde med en virksomhedskonsulent om CSR-drevet innovation. Efter
konkurrencen svarer 78 % af virksomhederne, at de nu vil arbejdere videre med CSRdrevet innovation.
2
1. FORORD
4
2. INTRODUKTION
6
6
7
8
2.1 HVAD ER CSR-DREVET INNOVATION?
2.2 PROJEKTETS FORMÅL
2.3 METODER
3. RESULTATER FRA CASESTUDIER
9
3.1. 15 NORDISKE SMVER
3.1.1 Metodevalg
3.1.2 Undersøgelsens primære resultater
3.1.3 Den filantropiske virksomhed (The Missionary Business)
3.1.4 Den profitorienterede virksomhed (The Profit from Principles Business)
3.1.5. Den samfundsansvarlige virksomhed (The Social Purpose Business
3.1.6. Personerne bag CSR-drevet innovation
3.1.7 Aktivistiværksætteren
3.1.8 Den samfundsteknologiske iværksætter
3.1.9 ”Social venture” kapitalisten
3.2 10 INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER
3.2.1 Metodevalg
3.2.2 Barrierer i CSR-drevet innovation
3.2.3 Udforskning af nye markeder
3.2.4 Træge systemer
3.2.5 Certificering
3.2.6 Manglende viden
3.3 18 DANSKE SMVER
3.3.1 Casestudiets resultater
3.4. OPSUMMERING
4. ET NYT VÆRKTØJ - IDÉKOMPASSET
9
10
10
11
12
12
13
13
14
15
16
16
17
17
18
19
20
20
21
21
23
25
4.1 UDVIKLINGSMETODE
5. CSR-DREVET INNOVATION I PRODUKTUDVIKLINGEN
5.1 FRA X-FACTOR TIL IDÉ-FAKTOR 2010
5.2 AFHOLDELSE AF IDÉ-FAKTOR KONKURRENCEN
5.3 RESULTATER OG EVALUERING
5.4 TILBAGEMELDINGER FRA VIRKSOMHEDER OG VIRKSOMHEDSKONSULENTER
26
26
27
28
29
6. HVORDAN FÅR VI BUDSKABET UD?
34
7. PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER
36
8. PROJEKTETS RESULTATER OG KONKLUSIONER
44
8.1 FORSKNINGSRESULTATER – NY VIDEN OM CSR-DREVET INNOVATION
8.2 UDVIKLING AF PRAKTISK VÆRKTØJ
8.3 UDVIKLING AF NYE PRODUKTER OG SERVICES
8.4 ØGET OPMÆRKSOMHED OM CSR-DREVET INNOVATION
44
44
45
45
APPENDIKS 1: OVERSIGT OVER VIRKSOMHEDER, DER HAR DELTAGET I PROJEKTET
47
APPENDIKS 2: RELEVANT LITTERATUR
52
APPENDIKS 3: PROJEKTPARTNERE OG DELTAGERE
54
3
1. Forord
Mange virksomheder har allerede opdaget de potentialer, der ligger i at udvikle løsninger til
samfundets udfordringer. Faktisk gør flere og flere virksomheder disse udfordringer til deres
forretning. Det er en fordel for samfundet og er samtidig en god forretning. ”Doing good” og
”dooing well” udelukker ikke nødvendigvis hinanden.
Det, at virksomheder innoverer for at finde løsninger på sociale eller miljømæssige
udfordringer, kan beskrives som CSR-drevet innovation eller CSI (Corporate Social
Innovation). CSI handler om at skabe en succesfuld forretning ved at lade bæredygtighed
være udgangspunktet for udviklingen af nye produkter eller services. Der findes allerede
mange eksempler på virksomheder, der udvikler produkter, der imødekommer globale
udfordringer som sygdom, urent drikkevand eller CO2 udledning. Mange virksomheder har
opnået succes ved at gentænke deres forretning på en måde, der skaber mere profit og
samtidig løser globale udfordringer.
Særligt små og mellemstore virksomheder (SMVer) i Skandinavien har en fordel, når det
kommer til CSR-drevet innovation. Det var konklusionen på en undersøgelse lavet for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af Harvard Business School i 2005. Undersøgelsen omhandlede
konkurrencedygtighed og vækstmuligheder blandt SMVer og CSI blev understeget som det
mest signifikante konkurrenceparameter. Dette skyldes blandt andet SMVers fleksibilitet, der
gør dem i stand til at tilpasse deres produktioner til nye opståede nichemarkeder. På den
måde kan de differentiere sig fra deres konkurrenter. Derudover giver den stærke
velfærdstradition i norden et solidt fundament for udviklingen af nye ”velfærds-produkter”,
hvilket igen gør det oplagt for SMVere at arbejde med CSR-drevet innovation.
Denne rapport er resultatet af et unikt samarbejde mellem fem nordiske lande. Danmark,
Sverige, Norge, Finland og Island har alle bidraget til forskningen på feltet for CSR-drevet
innovation og der er ligeledes foretaget et bredt spekter af kommunikationsaktiviteter og
implementering.
4
På vejene af projektet og dets partnere ønsker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at takke
Vækstforum Sjælland for deres gavmilde økonomiske støtte, uden hvilken dette projekt ikke
ville have været muligt.
Vi håber, at dette projekt vil bidrage til en øget bevidsthed om de vækstmuligheder SMVer
kan opnå ved at arbejde med CSR-drevet innovation og at flere virksomheder vil blive
inspireret til at engagere sig i udviklingen af nye produkter og services til gavn for både der
forretning og samfundet.
Carsten Ingerslev
Kontorchef i Center for Samfundsansvar
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
5
2. Introduktion
Den globale økonomi udgør en historisk udfordring og mulighed for Danmark. Nye
markedsøkonomier konkurrerer ikke kun prismæssigt, men i stigende grad også i forhold til
viden – en vækstkilde som vi troede var det unikke ved os. Dette rejser spørgsmålet om hvad
den Danmark vil leve af i fremtiden. Vores samfundssystem udgør en uanerkendt styrke i
forhold til virksomhedsøkonomi, og vores fælles værdier – såsom lighed, tillid, inkludering og
fleksibilitet – danner en platform for nye forretningsforetagende som fokuserer på
udviklingen af velfærdsprodukter, innovationsevner og en bæredygtig tilgang til design og
forretningsudvikling.
2.1 Hvad er CSR-drevet innovation?
De ovennævnte værdier og kompetencer er forbundet med dette projekts fokus som er CSRdrevet innovation. CSR (Corporate Social Responsibility - på dansk: virksomheders
samfundsansvar) er et koncept, hvorved virksomheder frivilligt integrerer samfunds- og
miljømæssige anliggender i deres forretningsgange og deres samspil med deres interessenter.
CSR-drevet innovation kan altså defineres som en innovativ proces, der går efter at designe et
profitabelt produkt eller en profitabel service som på en innovativ og brugerorienteret måde
kan gavne miljøet eller samfundet. CSR-drevet innovation kaldes også Corporate Social
Innovation – (CSI – på dansk: samfundansvarlig innovation). Ved at arbejde strategisk med
CSR-drevet innovation, kan virksomheder øge deres vækst og konkurrencedygtighed.
Et eksempel på CSR-drevet innovation er produktet LifeStraw® som er udviklet af den danske
virksomhed Vestergaard Frandsen. LifeStraw® er et vandrensningsredskab, der er en kilde til
rent vand i form af et tekstilmikrofilter, som holder i op til et år. Teknologien bag LifeStraw®
gør det muligt at skaffe rent vand i områder, der normalt ikke har adgang til det. Et andet
eksempel er virksomheden Pressalit Care. De har startet en dialog med deres interessenter,
og på basis af denne dialog udvikler, producerer og markedsfører de udstyr til køkken og bad
til installation i fysisk handikappedes hjem. Dette er eksempler på, hvordan traditionelle
virksomheder kan tænke utraditionelt og hvordan CSR og innovation går hånd i hånd med
profit.
6
2.2 Projektets formål
Vi har i Danmark lang tids erfaring i at løse samfunds- og miljømæssige udfordringer.
Kombineret med vores høje niveau inden for teknisk ekspertise giver det os et fast fundament
for vækst gennem CSR-drevet innovation. På en CSR-konference afholdt af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og Copenhagen Business School, før projektets start, blev det bekræftet, at
CSR-drevet innovation mødes med stigende international interesse. 130 forskere
konkluderede, at CSR-drevet innovation er af de mest lovende markedsmuligheder for SMVer.
Det er yderligere understøttet af et studie fra Harvard University (2005) hvor 66 % af de
interviewede SMVer kan konstatere, at CSR-drevet innovation bidrager til et positivt
økonomisk resultat. Det samme studie understreger, at CSR-drevet innovation styrker
konkurrenceevnen for SMVer, da de i højere grad vil kunne differentiere sig fra deres
konkurrenter, forbedre deres marketing og tiltrække dygtige medarbejdere.
Alligevel har kun 26 % af de interviewede SMVer udviklet CSR-orienterede produkter eller
services, hvilket tydeligt indikerer vigtigheden af et initiativ for kompetence- og
kapacitetsudvikling.
Formålet med projektet har været at styrke konkurrenceevnen hos Region Sjællands SMVer
ved at udstyre dem med mere viden om, hvordan man benytter sig af CSR-drevet innovation.
Endnu et vigtigt mål har været at udvikle konkret rådgivning, værktøjer og metoder til at
implementere CSR-drevet innovation. Ved at have et særligt regionalt fokus, har det været
formålet, at bidrage til en regional ”first-mover”-fordel for regionens virksomheder ved at
udvikle deres innovationsevne og -lyst.
Det er anerkendt internationalt og på EU-niveau, at CSR-drevet innovation har salgsværdi og
økonomisk betydning. Men det er også nødvendigt, at SMVerne anerkender dette. Projektet
har haft til formål, at støtte og opgradere regionens SMVer med viden og konkrete værktøjer
inden for CSR-drevet innovation, hvilket vil forbedre deres konkurrenceevne og vækst.
Projektet har fokuseret på SMVers uudnyttede potentiale for at bruge CSR-drevet innovation
som drivkraft til at øge konkurrenceevne og vækst. Et langsigtet mål har været at få SMVer til
at brande nye produkter og services, der kan hjælpe med at løse samfunds- og miljømæssige
udfordringer. Projektet har også sigtet mod at gøre CSR-drevet innovation lettilgængeligt for
regionens virksomheder ved at præsentere og kommunikere viden og resultater fra projektet
på en lettilgængelig måde.
7
Endnu et formål har været at guide og inspirere SMVerne til at engagere sig i CSI-aktiviteter
for at øge antallet af innovative løsninger på globale udfordringer. Projektet har sigtet mod at
udstyre regionens SMVer med konkrete retningslinjer til, hvordan de strategisk kan
implementere CSR-drevet innovation i deres virksomhedsaktiviteter så innovation, styrket
konkurrenceevne og vækst går hånd i hånd.
2.3 Metoder
For at sikre implementering af det overordnede formål med projektet – at guide og inspirere
regionens SMVer til at engagere sig i CSI-aktiviteter og dermed øge antallet af innovative
løsninger – har fokus været på forskellige niveauer af implementering. Aktiviteterne kan
inddeles i 4 niveauer – indsamling af viden, udarbejdning af værktøjer, træning og
kommunikation om resultaterne.
Studierne som var designet til at samle viden om CSR-drevet innovation har været baseret på
kvalitative metoder. Casestudierne blev udført gennem adskillige interviews med
virksomhedsejerne og andre nøglepersoner. Efter indsamlingen af data blev en samlet
tværgående analyse udført.
I udviklingen af værktøjer inkluderede projektet både SMVer og eksperter for at få den
nødvendige indsigt i SMVers behov. Dette blev gjort for at sikre en konstruktiv dialog med
SMVerne om deres specifikke muligheder og udfordringer. I løbet af processen er flere
workshops, interviews og test blevet afholdt.
Projektets
træning
af
regionens
virksomheder
har
fundet
sted
i
regi
af
en
innovationskonkurrence, hvor knap 60 virksomheder deltog. I løbet af konkurrencen har alle
virksomhederne haft en virksomhedskonsulent tilknyttet, der har guidet dem i
innovationsprocessen. De har fået en grundig indføring i emnet og er blevet guidet i brugen af
de værktøjer projektet har udviklet og stillet til rådighed.
Projektet har også udviklet og udført en alsidig og dynamisk kommunikationsindsats.
Herigennem har projektet udbredt information og øget kendskabet til projektets resultater.
Kommunikationsindsatsen har også inkluderet workshops, seminarer og konferencer for
interesserede virksomheder.
De enkelte aktiviteter i projektet, de anvendte metoder samt projektets resultater og
konklusioner er beskrevet i de følgende kapitler.
8
3. Resultater fra casestudier
I forbindelse med projektet er der foretaget flere casestudier af best practice-virksomheder,
med det formål at lære af tidligere erfaringer med CSR-drevet innovation. Materiale fra 43
cases er blevet indsamlet og analyseret, og resultatet giver et bredt billede af de udfordringer,
som virksomhederne støder på i forbindelse med integrationen af CSR i deres arbejde med
innovation. Desuden har projektet opnået viden om de fordele og vækstmuligheder, som
opstår, når virksomhederne med succes kombinerer CSR og innovation. Med disse bestpractice-cases er det ønsket at motivere flere virksomheder til at gøre brug af
samfundsansvar (CSR) som en potentiel drivkraft for innovation.
Projektets caseanalyser er inddelt i tre sektioner: 15 nordiske SMVer, 10 større internationale
virksomheder og 18 danske SMVer. Hver sektion er beskrevet i detaljer nedenfor.
3.1. 15 Nordiske SMVer
Researchen af 15 nordiske SMVer er resultatet af et unikt samarbejde mellem CSR-forskere
fra handelsskoler i Oslo, Reykjavik, Helsinki, Stockholm og København som tilsammen danner
grundlag for Nordic Centre for Corporate Responsibility (NCCR). Målet med researchen har
været at generere og udbrede viden i Norden om CSR-drevet innovation i SMVer. I tæt
samarbejde med 15 case-virksomheder, som alle er involveret i CSR-drevet innovation, har
undersøgelsen bibragt ny og værdifuld viden om tankegangen hos den CSR-drevede
iværksætter og processerne omkring CSR-drevet innovation. Undersøgelsen er koordineret af
Copenhagen Business School, og resultaterne er publiceret i rapporten ”CSR-driven innovation
– towards the social purpose business” og brochuren ”Corporate social Innovation – an easy
reader.” Begge kan downloades som publikationer fra adressen www.samfundsansvar.dk.
Det bemærkes, at studierne og analyserne oprindeligt er foretaget på engelsk for at gøre et
nordisk samarbejde muligt. I det følgende er begreber og vendinger, hvor det er meningsfyldt
frit oversat til dansk med gengivelse af det oprindelige engelske udtryk. Alternativt er
begreberne bevaret i deres engelske form.
En oversigt over de 15 nordiske virksomheder findes i appendiks 1.
9
3.1.1 Metodevalg
Et af undersøgelsens hovedmål har været at identificere og analysere de vigtigste trin i CSRdrevet innovation blandt SMVerne, set i en nordisk kontekst. Derfor har projektet stillet
følgende spørgsmål:
1. Hvilke typer organisationer, som tager del i arbejdet med strategisk CSR-drevet innovation,
kan der skelnes imellem? På hvilken måde differentierer de sig fra hinanden?
2. Hvem står bag disse organisationer, og hvad gør dem til sociale iværksættere?
3. Hvordan fungerer processen med at identificere mulighederne i arbejdet med CSR-drevet
innovation, og hvad kan fremtidige iværksættere lære af denne proces?
Undersøgelsen bestod af to dele: Et landeinddelt casestudie og en samlet tværgående
analyse. Undersøgelsen foregik i de nordiske lande med specifikt fokus på SMVer og
nystartede virksomhederne. NCCR’s samarbejdspartnere i de nordiske lande fik hver lov at
udvælge tre relevante cases. Data blev indsamlet gennem både dokumentanalyse og
interviews med to til tre nøglepersoner i de pågældende virksomheder.
Første skridt var at udarbejde dybdegående casebeskrivelser. Løbende revideringer blev
foretaget for at sikre sammenlignelighed i den færdige dataindsamlings-proces. I alt blev 15
cases færdiggjort.
Den samlede tværgående analyse blev påbegyndt på en todages konference, hvor alle de
tilknyttede forskere deltog. Ideer og udvikling fra denne konference blev senere redigeret og
videreudviklet gennem en eksperimentel proces, hvor man skiftede imellem dataanalyse og
teoriudvikling.
3.1.2 Undersøgelsens primære resultater
Undersøgelsen af de 15 nordiske case-virksomheder er i høj grad med til at understrege de
mange facetter og sider af CSR-drevet innovation. Alle undersøgte virksomheder har en
forskellig indgangsvinkel til deres arbejde med CSR-drevet innovation, som indikerer hvilke
mål de vil opnå gennem arbejdet. Målet med virksomhedernes arbejde med CSR-drevne
innovationer er enten profit eller påvirkning af samfundet eller en kombination af de to.
Der er tre forskellige typer virksomheder som arbejder med CSR-drevet innovation: ”Den
10
filantropiske virksomhed” (eng: The Missionary Business) er drevet af intentionen om
påvirkning af samfundet (social impact) og har dette som strategisk mål. ”Den
profitorienterede virksomhed” (eng: The Profit from Principles Business) går efter et mere
almindeligt forretningsmæssigt mål: At generere profit. Deres samfundsansvar bruges som
middel til at nå virksomhedens mål. ”Den samfundsansvarlige virksomhed” (eng: The Social
Purpose Business) søger at skabe en ligevægtig kombination af profit og påvirkning af
samfundet, og prioriterer begge som en vigtig del af deres strategi.
Figur 1: Typologi af CSR-drevet innovation forretningsforetagender (Hockerts, 2008)
3.1.3 Den filantropiske virksomhed (The Missionary Business)
Virksomhederne i denne kategori vælger hovedsageligt at koncentrere kræfterne om CSRdrevet innovation, fordi de ønsker at gøre en forskel i forhold til samfundet. De mener, at et
at drive forretning bedst vil kunne hjælpe dem i at opnå dette mål. Så profit er blot et middel
til målet. Disse menneskers motivation er et ønske om at påvirke samfundsudviklingen. Først
efter at have identificeret de sociale problemer, begynder de at tænke i mulige
forretningsstrategier og profit, så de kan få økonomien i projektet til at løbe rundt.
Den svenske virksomhed Ekolådan er et glimrende eksempel på netop denne type
foretagende. Ekolådan blev stiftet med det formål at sikre større tilgængelighed af
biodynamiske frugter og grøntsager i Sverige. At tjene penge ved hjemmelevering af
11
biodynamiske varer var kun en sekundær tanke, som udsprang af virksomhedens
overordnede arbejde med samfundsansvar.
3.1.4 Den profitorienterede virksomhed (The Profit from Principles Business)
Disse virksomheder har det modsatte mål af de filantropiske virksomheder. Her er CSRarbejdet et middel i jagten på at skaffe sorte tal på bundlinjen. Ofte stiftes virksomhederne af
forretningsmænd, som har opdaget en ny markedsefterspørgsel og dermed en profitabel
niche. De er bevidst om, at deres samfundsansvarlige fokus vil lokke kunder i butikken, men
de ville som regel ikke tøve med at opstarte en virksomhed uden CSR-fokus, hvis der var flere
penge i det.
Eksempler på denne type virksomhed er norske FIN og danske NOIR. Begge er nystartede
tekstilvirksomheder, som søger at opnå en position som etablerede brands inden for
modeverdenen ved hjælp af et image baseret på etisk adfærd og brugen af organisk bomuld
til deres produkter. Begge virksomheder har fokus på at udvide deres arbejde med CSR til
virksomhedens mange leverandører, men samtidig lægger ejerne ikke skjul på, at det var
indtjeningsmulighederne, der tiltrak dem.
3.1.5. Den samfundsansvarlige virksomhed (The Social Purpose Business)
De
fleste
af
virksomhederne
i
undersøgelsen
stræber
efter
at
være
alsidige
samfundsansvarlige virksomheder. De prioriterer både profit og samfundsansvar højt. De
kendetegnes ved at have CSR som en indgroet del af deres forretningsstrategi, men er
samtidig fast besluttet på at generere overskud i virksomheden.
Som eksempel kan nævnes den danske nyetablerede internetplatform MY4C, som letter
økonomisk långivning mellem investorer og afrikanske entreprenører. Virksomheden har en
klar målsætning om at være med til at udrydde fattigdom i Afrika inden 2015. Grundlæggerne
af MYC4 mener ikke, at velgørenhed er nok i kampen for at leve op til målsætningen og derfor
opstartede de virksomheden som en ”for-profit” markedsplads for mikrofinans. Håbet er via
hjemmesiden at skaffe ekstra kapital til Afrika, hvilket kan være med til at forbedre vilkårene
for afrikanske låntagere gennem øget gennemsigtighed. MY4C mener, at hvis deres
målsætning skal opnås er de nødt til at bevise, at deres forretningsstrategi er holdbar og
profitabel.
Den norske virksomhed Th!nk Global er et andet godt eksempel på en samfundsansvarlig
12
virksomhed. Ejet af en gruppe clean tech-investorer hersker der ingen tvivl om, at idéen er at
tjene penge, men samtidig er det vigtigste element i deres forretningsstrategi deres
miljømæssige mål om at være med til at redde klimaet ved at erstatte fossile brændstoffer.
3.1.6. Personerne bag CSR-drevet innovation
På grund af deres evne til at kombinere filantropi og forretningssans kaldes stifterne af CSRdrevne virksomheder ofte for sociale entreprenører. Dog er der stor forskellighed blandt
personlighederne bag CSR-drevet innovation. To faste karakteristika synes at være
gennemgående. Iværksætterne har alle et ønske om at få et bestemt udbytte ud af
situationen, og de mener det er muligt at nå målet.
I casestudierne kunne der identificeres tre undergrupperinger af de sociale iværksættere:
Aktivistiværksætteren (The activist entrepreneur), Den samfundsteknologiske iværksætter
(The social technopreneur) og ”social venture” kapitalisten (The social venture capitalist).
Figur 2: Venn-diagram of de tre undergrupperinger af sociale iværksættere (Hockerts, 2008)
3.1.7 Aktivistiværksætteren
Prototypen på en social iværksætter er bedst beskrevet som en aktivistisk iværksætter. Denne
type iværksætter karakteriseres ved en medfølelse over for både mennesker og miljøet.
Uretfærdighed i samfundet motiverer den aktivistiske iværksætter til kaste sig ud i sociale
foretagender (social ventures). De bliver besat af deres egne idéer og er villige til at ofre alt på
at ændre verden til det bedre. Hvor en forretningsmand kan skabe helt nye industrier,
fokuserer de visionære på at finde nye løsninger på samfundsmæssige problemer og få dem
13
implementeret på en større skala. De motiveres af forretningsmæssig succes, men størst er
drømmen om at transformere verden.
Et eksempel på en aktivistisk iværksætter er Bjarne Henneman. Som far til et handicappet
barn har han længe kendt til handicappedes behov. Til trods, at hjælpen til handicappede
gennem de seneste årtier er blevet forbedret, lægger stigende omkostninger en dæmper på,
hvad kommunerne er i stand til at gøre på området. Bjarne Henneman fandt frem til at
mangel på spillerum og innovativ tankegang var en del af årsagen til den kroniske
pengemangel og gjorde det til sin mission at strømline leverandørkæden såvel som den
administrative proces hos handicaphjælpeorganisationerne. Ved at fokusere på teknisk
innovation og effektivitet, har han været i stand til at hjælpe talrige kommunale
plejeinstanser med at administrere deres udgifter og derved få budgetterne til at række
længere, så der er flere penge at give til de handicappede.
3.1.8 Den samfundsteknologiske iværksætter
Den samfundsteknologiske iværksætter er drevet af viljen til at studere og forbedre eller
udvikle en teknologi, som kommer samfundet til gavn. Deres primære drivkraft er troen på, at
samfundsmæssige problemer kan afhjælpes med den rette teknologiske løsning. Empati og
moral spiller en mindre rolle hos dem. Og selvom de nok håber på at tjene på deres
opfindelse, er det deres forkærlighed for pilleri og at overvinde uoverkommelige odds som
inspirerer dem. Det er grundlæggende chancen for at præstere mod alle odds, som inspirerer
dem. Samfundsteknologiske iværksættere bruger ofte kompliceret teknologi og benytter sig
af sofistikeret faglig kunnen til at udforme detaljerne i deres opfindelse. Desuden har denne
type iværksætter ofte et robust akademisk netværk og baggrund.
Et slående eksempel på en samfundsteknologisk iværksætter er grundlæggeren af islandske
Marorka, Jón Ágúst Thorsteinsson. Hans virksomhed leverer banebrydende energistyringssystemer til oceangående skibe. Jón Ágúst havde allerede erfaring som ingeniør i en
virksomhed han var med til at udvikle og som var leverandør for den islandske fiskeriindustri.
På grund af hans arbejde var han opmærksom på behovet for at kunne styre energiforbruget i
et miljø med stigende omkostninger for brændstof og øget konkurrence. Der blev ikke støttet
op om hans ide og da han mistede sit job i sin gamle virksomhed, besluttede han sig for at
starte en ny forretning.
14
3.1.9 ”Social venture” kapitalisten
Det er først for nylig at denne type sociale iværksættere er begyndt at myldre frem. ”Social
venture” kapitalister er ofte iværksættere med en betydelig mængde forretningssans. Da de
er overbevist om, at markedet er den ultimative kraft i kampen mod samfundsproblemer,
involverer de sig i opstarten af virksomheder med et samfundsmæssigt formål med
intentionen om at det skal blive både profitabelt og socialt ansvarligt. Den aktivistiske
iværksætter vurderer hovedsageligt succesen ud fra deres påvirkning af samfundet, hvorimod
”social venture” kapitalister typisk måler deres præstation i profit og afkast. ”Social venture”
kapitalister er ofte mere realistiske, når de vurderer deres ideers markedspotentiale. Med
erfaring i etablering af virksomheder og med en baggrund i erhvervslivet er de også mere
åbne over for professionel støtte fra netværk og sociale investorer.
Et eksempel på en ”social venture” kapitalist er Mads Kjær, stifteren af og direktøren for
mikrofinans-websitet MY4C. Mads startede sin karriere i farens bilforhandler i Svendborg i
1984 og samlede virksomheden om at levere køretøjer og mobile løsninger til humanitære
organisationer
kloden
rundt.
Mads
udviklede
unikke
løsninger,
som
hjalp
hjælpeorganisationer med at tackle transportproblemerne i nogle af verdens mest
ufremkommelige områder.
Måske var det hans klienters samfundsansvarlige fokus eller Mads’ egne oplevelser fra Afrika,
som motiverede ham til at udarbejde en CSR-politik for firmaet. Virksomheden tilsluttede sig
FN’s Global Compact og lagde især stor vægt på at få forbedret sikkerheden på vejene i Afrika.
I sin iver efter at gøre endnu mere for at hjælpe Afrika, begyndte Mads at udtænke nye idéer.
Det mundede ud i idéen om at starte en web-baseret platform, hvor almindelige investorer
kunne hjælpe med at skaffe kapital til afrikanske iværksættere ved at låne penge ud til en
fornuftig rente.
Typologien oven for viser en bred variation af muligheder, men i det store og hele
understreger de forskellige cases vigtigheden af, at arbejdet med CSR spiller en central rolle i
virksomhedernes strategi.
15
3.2 10 internationale virksomheder
Ti internationale virksomheder er blevet udvalgt og interviewet. Fem af de ti er danske
virksomheder med udenlandske aktiviteter, mens de øvrige fem er internationale
virksomheder med en afdeling i Danmark. Et vigtigt mål for undersøgelsen har været at
identificere de forskellige barrierer, som store virksomheder støder på i arbejdet med CSRdrevet innovation. Indsamling og bearbejdning af data er udført i samarbejde med
virksomheden Social Action og analyseinstituttet FORA. Cases og analyse er beskrevet i
rapporterne ”CSI. Samfundsansvarlig Virksomhedsinnovation – Når virksomhederne tager del i
løsningen af de globale udfordringer og Corporate Social Innovation – Case studies”- som
begge kan downloades fra hjemmesiden www.samfundsansvar.dk.
En oversigt over de 10 internationale virksomheder findes i appendiks 1.
3.2.1 Metodevalg
Virksomhederne blev udvalgt og analyseret efter fem kriterier.
1. Social eller miljømæssig innovation
Præmissen er, som ved alle CSR-innovationer, at produktet skal have en ny tillægsværdi.
Produktet skal være konkurrencedygtigt på markedet og kunne vinde markedsandele fra
lignende produkter, som ikke er produceret med samme omtanke for miljøet og
samfundet. En anden mulighed er, at CSR-produktet er så nytænkende, at det skaber en
helt ny niche på markedet.
2. Sociale eller miljømæssige effekter
Produktet af et CSR-projekt skal have en direkte positiv effekt på samfundet eller miljøet.
Det skal have en målelig effekt på den problemstilling, det var skabt til at gøre noget ved.
Eksempler på det kan være en nedbringelse af CO2-udledningen, mindsket forbrug af
overflødig emballage, mindre brug af kemikalier, skaffe flere jobs eller sikre rent
drikkevand. Denne effekt bør vokse proportionelt i forhold til antal solgte produkter.
3. Social eller miljømæssig påvirkning
Dette kriterium handler om projektets langvarige effekt. Kan projektet eksempelvis
sprede ringe i vandet og påvirke antallet af produkter med social eller miljømæssig
16
påvirkning. Er den nye viden brugbar i den globale bæredygtige udvikling og vil den
inspirere andre til at andre vil kaste sig over lignende projekter.
4. Socialt eller miljømæssigt forløb
Har projektet gennemgået et læringsforløb for at finde frem til den bedste løsning ved at
generere alternative løsninger og ved at kigge på supplerende teknologi og partnere? Var
processen struktureret ud fra ønsket om at skabe en betydningsfuld løsning i sidste ende?
5. Social eller miljømæssig virksomhed
Hvilken forretningsstrategi bærer CSI-projektet? Repræsenterer CSI-projektet et
vækstområde i virksomheden på både kort og lang sigt? Er CSI-projektet i stand til at yde
noget i forhold til mere traditionelle projekter og hvordan ser vækstmulighederne ud i
fremtiden?
3.2.2 Barrierer i CSR-drevet innovation
Virksomheder støder generelt på barrierer, når de arbejder med CSR-drevet innovation fordi
løsningerne de leverer ofte ikke er set før. Nuværende systemer og lovgivning er baseret på
eksisterende løsninger. Nye opfindelser vil derfor ofte kræve justeringer afhængig af
omstændighederne. De mange udfordringer varierer alt efter virksomhedens fokus – hvad
enten det er miljømæssigt bæredygtig innovation eller innovation, der fokuserer på nye
markeder i udviklingslande. De ti virksomheder i denne analyse har identificeret fire områder,
der skaber barrierer for deres innovation.
3.2.3 Udforskning af nye markeder
Når en virksomhed første gang fokuserer på at løse problemer, der ikke kan relateres til deres
kerneforretning, kan den blive nødt til at træde ind på markeder, hvor driftsforholdene er
anderledes. I nogle industrier findes der lovgivning, som bestemmer, hvilke typer
virksomheder, der har ret til at gøre hvad. En virksomhed uden tilknytning til en pågældende
industri, kan møde forhindringer i den industrispecifikke lovgivning, hvilket kan være en
hindring for innovationsprocessen. Hvis en virksomhed vil opnå de nødvendige rettigheder i
industrien, må den opfylde særlige betingelser, hvilket ikke altid er muligt.
17
Virksomheden Better Place Denmark, der udvikler ny infrastruktur, der gør det muligt, at
sælge strøm til danske elbil-ejere, kan bruges som eksempel på, hvordan nuværende
lovgivning tager farten af innovation. Indenfor EU’s grænser er det kun helt specifikke typer
virksomheder, der må sælge elektricitet. Opfinder man en ny infrastruktur i salget af
elektricitet til bilejere, tager den nuværende lovgivning ikke højde for de nye aspekter i salget
af elektricitet. Better Place Denmark står derfor over for nogle helt særlige udfordringer i
forbindelse med designet af deres fremtidige salg af elektricitet. Dette bliver udfordret af den
nuværende lovgivning om salget af energi.
Ligesom de større virksomheder oplever SMVerne, at deres målgrupper og investorer har
mistillid til deres produkt eller teknologi. Denne skepsis har ofte grobund i gamle fordomme
og mangel på viden om for eksempel ny teknologi. Til trods for de nævnte udfordringer lykkes
det mange af virksomhederne at opnå investeringer. Det positive fokus på eksempelvis
bæredygtighed og den voksende interesse for disse produkter, gør desuden virksomhederne,
der opererer på det globale marked for grøn energi, til attraktive arbejdspladser for
velkvalificerede medarbejdere.
Evnen til at danne partnerskaber er en vigtig færdighed blandt mange af SMVerne. Dette på
grund af kompleksiteten ved innovation som også gælder for CSR-drevet innovation. Ofte har
én enkelt virksomhed ikke alle de nødvendige kompetencer til at skabe nye og bæredygtige
løsninger. Derfor har de brug for partnere med supplerende kompetencer. Mange af
SMVerne består af iværksættere som ofte er vant til at samarbejde med mange forskellige
slags mennesker og har et stort netværk som de involverer, når det er nødvendigt.
Mange af de succesrige SMVer har oplevet, at deres opfindelser skaber nye markeder og
derved giver virksomheden first mover-fordele. Det sociale og miljømæssige perspektiv ser ud
til at differentiere CSI-virksomheder fra almindelige virksomheder. Desuden har det
nyhedsværdi og kan skabe god offentlig opmærksomhed at skabe en bæredygtig løsning til
nogle at de presserende globale miljømæssige problemer.
3.2.4 Træge systemer
De Infrastrukturer og systemer, der eksisterer i dag, er baseret på datidens livsstil,
produktionsprocesser og forbrugsvaner. De er vanskellige at ændre, da de er påvirket af
18
mange aktører – regering, organisationer og virksomheder. Når nye produkter lanceres passer
de ikke altid ind i for eksempel den nuværende distributions- eller genbrugsstruktur.
Virksomheden Innocent er et eksempel på, hvordan innovation ikke altid passer ind i den
eksisterende infrastruktur. Virksomheden var en af de første i verden til at udvikle en flaske
der er 100% bionedbrydelig. For at brugen af flasken virkelig skulle gøre en forskel i miljøet
krævedes et system, der kunne håndtere nedbrydningen af flaskerne. Flaskerne er lavet af
majsstivelse som kan nedbrydes 100% biologisk. Den bionedbrydelige flaske bliver til biologisk
affald hvis den komposteres. Desværre er der ikke mange hjem i byområderne som har
kompostbeholdere og beholderne bliver sjældent udbudt kommercielt set. Alternativet var at
flaskerne skulle genbruges sammen med andre plastikflasker, men dette viste sig at være en
dårlig idé, da de bionedbrydelige flasker ”forurenede” plastikken og dermed forhindrede de
almindelige flasker i at blive genbrugt. Det eneste alternativ var så at smide de
bionedbrydelige flasker ud med resten af skraldet og på den måde udelukke enhver form for
genbrug. Konsekvensen var, at Innocent måtte konkludere, at flasker lavet af 100%
genbrugsplastik var bedre for miljøet. Mangel på infrastruktur rettet mod bionedbrydeligt
affald hæmmer innovationsraten, når det gælder bæredygtig indpakning.
3.2.5 Certificering
Virksomheder som vil dokumentere deres ansvarlige adfærd, men som ikke producerer varer
som er dækket af nuværende fair trade certificering er tvunget til at lave deres eget
certificeringsmærke. Resultatet af dette er utallige certificeringsmærker designet af
individuelle virksomheder. Det bliver mere og mere umuligt for forbrugere at vurdere, hvilke
certifikater der er troværdige og hvilke der er ikke det. Der er mangel på pålidelige certifikater
til ansvarlige produkter med hensyn til fairtrade og CO2-udledning.
På samme måde er der heller ikke nødvendigvis en certificeringsprocedure, der passer når en
virksomhed ønsker at bevise, at de behandler deres leverandører ordentlig, at de producerer
deres råmaterialer på en bæredygtig måde og at de ikke forurener mere end nødvendigt
under transporten af deres produkter.
Det er vigtigt at holde sig opdateret med nye trends, der udvikler sig i dag, såsom cradle-tocradle-ideen om bæredygtig og affaldsfri produktion, og lave certificeringsprocedurer som
kan guide virksomheder såvel som forbrugere.
Interface er et eksempel på en virksomhed, der tog sagen i egen hånd og skabte deres egen
certificering af fairtrade i tæppeindustrien. For at leve op til certificeringsstandarderne
19
krævede det, at materialerne, der blev brugt i produktionen af tæppemodulerne alle var
naturmaterialer og miljøvenlige. At skabe deres egen certificering har været en tidskrævende
og dyr affære for Interface.
3.2.6 Manglende viden
Virksomheder innoverer og skaber nye løsninger konstant. Forbrugere og andre virksomheder
er ikke altid klar over, hvilke muligheder de har, når det drejer sig om køb af produkter og
services eller hvilke konsekvenser deres valg kan have.
Hos Philips oplever man, at det kan være svært for forbrugere at holde sig opdateret med
nuværende viden. Virksomheden har eksisteret i mere end 100 år og sælger blandt andet
belysningsprodukter som blev opfundet for mange år siden. Mange af Philips’ brugere kan
ikke følge med i udviklingen af belysningsteknologi og nye opfindelser på området i dag.
Philips gør derfor en indsats for at uddanne deres brugere – helt fra entreprenører og
ingeniører til slutbrugere. Allerede i 1990erne var Philips’ fokus rettet mod at skabe profitable
produkter på en bæredygtig måde tværs over alle deres produktlinjer. I løbet af de næste fem
år har de tænkt sig at investere mere end 100 millioner euro i ”grøn innovation”.
Philips’ nye linje af grønne produkter er baseret på miljøvenlig teknologi. Produkterne
udnytter energien mere effektivt og Philips har estimeret at hele verdens energiforbrug
kunne reduceres med 40 %. Realistisk set vurderer Philips, at en reducering af energiforbruget
på 20 % er en rimelig formodning. Dog er to tredjedele af verdens belysning i dag er baseret
på gammel teknologi som er mindre miljøvenlig end de nye produkter der findes i dag. Der er
ikke mange, der er klar over, at man ved at købe et mere effektivt fjernsyn eller andet
elektrisk udstyr kan føre til besparelser på lang sigt.
3.3 18 danske SMVer
Det sidste casestudie i projektet var fokuseret på, hvordan mindre virksomheder (SMVer) kan
drage fordel af CSI-aktiviteter og hvilke kompetencer virksomheden benytter for at få succes
med deres arbejde med CSR-drevet innovation. En oversigt over de 18 danske SMVer findes i
appendiks 1.
Case studiet blev udført af virksomheden Social Action, der har udvalgt SMVerne på basis af
de følgende kriterier:
20
1. Kombinerer virksomheden CSR, innovation og strategi?
2. Viser virksomheden en proaktiv indstilling til sociale og miljømæssige problemer?
3. Har virksomheden målelige resultater på CSR-drevet innovation?
4. Forventer virksomheden at øge deres investeringer i CSR-drevet innovation?
3.3.1 Casestudiets resultater
SMVerne i denne analyse havde udfordringer, der lignede de større virksomheders
udfordringer som er nævnt ovenfor. Før de opnåede succes med deres CSR-drevede
innovation oplevede virksomhederne forskellige udfordringer internt såvel som eksternt.
Mange virksomheder forsøger at skabe nye markeder. Derfor arbejder de ofte med produkter
eller teknologi, der kræver driftssikkerhed, masser af tests og stor forbedring før de kan blive
solgt. Dette har resulteret i mange komplekse og dyre processer som forudsætter, at
virksomheden har tilstrækkelige midler. Specielt kapital og finansiering ser ud til at være en
stor udfordring for SMVerne. Det kræver risikovillighed at støtte CSI-projekter og dette kan
være et problem i forhold til offentlige investorer, da de typisk kræver sikkerhed. Mange af
virksomhederne oplever også at både offentlige og private virksomheder er skeptiske over for
nye ideer som endnu ikke er blevet testet i udlandet. Dette betyder, at virksomhederne kun
har begrænset adgang til midler.
Manglende finansiering kan også gøre andre problemer større. Eksempelvis når SMVer ønsker
at opnå en bestemt certificering. Det kræver ofte en certificering for at produkter må kaldes
bæredygtige eller økologiske. For at opnå disse certificeringer må virksomheder i mange
tilfælde gennemgå vanskelige og dyre procedurer for at få deres produkter testet.
3.4. Opsummering
Researcherne opdagede, at et vigtigt skridt i den CSR-drevne innovationsprocess er en
intention om at engagere sig i den og om at gøre den central i forretningsstrategien. SMVer,
som er interesserede i bæredygtighed, kan udpege det sociale behov først og derefter
begynde at overveje forretningsmodeller og profitgenerering – eller også ser de simpelthen
den samfundsmæssige tiltag som en måde at generere profit på.
21
En anden indsigt fra analysen er vigtigheden af den personlige motivation. Sociale
iværksættere er ofte drevet af en række ambitioner. Mens hver type social iværksætter
bidrager med visse egenskaber, er det vigtigt at huske, at succesen ligger i kombinationen af
de forskellige kvaliteter. Derfor kan det være fordelagtigt for SMVerne at finde ud af, hvilke
karaktertræk de mangler i deres innovationsteam og derefter strategisk tiltrække nogle
bestemte typer af sociale iværksættere til at slutte sig til deres virksomhed. Alt i alt spiller
iværksætterens personlige motivation en afgørende rolle i forhold til hvilken type social
iværksætter de er.
Researchen fandt stor variation i drivkræfterne bag de opfindelser, der blev undersøgt.
Aktivistiværksætterne oplever social uretfærdighed som noget meget personligt og de
involverer deres professionelle og private liv i kampen for at ændre verden til det bedre. For
samfundsteknologiske iværksættere spiller følelsesmæssig empati og moralske overvejelser
en mindre dominerende rolle, da de er drevet af lysten til at forske og forbedre eller udvikle
en teknologi, der resulterer i en social fordel. ”Social venture” kapitalisterne er motiveret af
overbevisningen om, at markeder er den ultimative kilde til at løse sociale problemer.
Aktivistiværksætterne fokuserer meget på at vurdere succesen i forhold til den påvirkning de
har på samfundet, hvor ”social venture” kapitalister typisk måler deres præstation i profit og
afkast.
Processen virksomheden gennemgår, når de udvikler og implementerer rent praktisk, viser, at
mens nogle virksomheder primært er centreret omkring iværksætteren og han/hendes
personlige læringserfaring, har andre valgt en mere struktureret tilgang. Generelt i forhold til
hvordan virksomheder identificerer muligheder og genererer ideer, viser resultaterne at
forskning ser ud til at være det optimale springbræt og består af indsamling af information,
viden og erfaring fra relevante kilder og netværk. Projektets research viser også adskillige
tilfælde, der understreger vigtigheden af en grundig evalueringsproces gennem alle
betydelige faser i forretningsudviklingsprocessen helt fra de første trin i ideudviklingsfasen til
den endelige implementeringsfase.
22
4. Et nyt værktøj - Idékompasset
Det omfattende casestudie som er beskrevet oven for, har givet projektet en solid viden om
de virksomheder, der allerede arbejder med CSR-drevet innovation. Det er blevet tydeligt,
hvilke barrierer virksomhederne møder og i hvilke dele af deres arbejde disse barrierer
opstår. Yderligere er det blevet afklaret, hvilke faktorer, der er afgørende for
virksomhedernes succes med CSR-drevet innovation samt hvilke faktorer, der har været
afgørende for deres motivation til at integrere CSR-drevet innovation i deres
forretningsstrategi.
Denne viden har dannet grundlaget for udviklingen af et nyt værktøj, der skal guide og
inspirere endnu flere virksomheder til at arbejde strategisk med CSR-drevet innovation og
dermed opnå vækst. Udviklingen af en praktisk værktøjskasse til CSR-drevet innovation til
SMVere, har resulteret i det web-baserede værktøj Idékompasset. Idékompasset er en guide
til SMVere om, hvordan de kan integrere CSR-drevet innovation i deres produktudvikling.
Idékompasset er et webkoncept, der gør det muligt for virksomheder og relevante partnere
at udveksle ideer, viden og spørgsmål. Ligeledes tilbyder værktøjet viden og råd om
bæredygtige innovationsmetoder og -værktøjer osv.
Figur 3: Idékompassets forside
23
Da SMVerne består af en bred række foretagender er værktøjet dynamisk og alsidigt og lader
brugerne fokusere på flere forskellige emner, der relaterer sig til CSR-drevet innovation. Det
kan fx være viden om, hvordan virksomheden kan trænge ind på nye markeder, stakeholderrelationer, marketing og kommunikation, nye forretningsmodeller, strategisk innovation,
finansiering osv.
Idékompasset gør det muligt for SMVer at udvælge og fokusere på netop de områder, hvor de
støder på udfordringer. Dette er understøttet af samlingen af de ovennævnte best-practicecases som ved hjælp af en sorteringsmekanisme kan udskilles efter for eksempel størrelse,
industri og geografi. Størstedelen af casene indeholder en kort film, der præsenterer
virksomheden, deres kerneforretning og deres erfaringer med CSR-drevet innovation. Alle
cases
er
tilgængelige
på
både
dansk
www.idekompasset.dk/hvadgoerandre.
Figur 4: Illustration af casesamlingen på Idékompasset
24
og
engelsk
og
kan
findes
på
Udover casesamlingen har projektet produceret to kortfilm om CSR-drevet innovation.
Filmene giver en nem introduktion til, hvordan en CSR innovationsproces kan struktureres og
giver eksempler på andre virksomheder som arbejder med CSR-drevet innovation. Begge film
findes på Idékompasset.
4.1 Udviklingsmetode
Idékompasset er udviklet i samarbejde med COWI A/S og 14 virksomheder har været
involveret i processen. Virksomhederne deltog i workshops, hvor de diskuterede
Idékompassets indhold og design. Derudover blev virksomhederne interviewet for at vi kunne
undersøge specifikke udfordringer i deres arbejde med CSR og innovation. Endelig testede
flere virksomheder en betaversion af værktøjet og ud fra deres kommentarer og forslag blev
værktøjet justeret. En oversigt over de virksomheder, der har deltaget i udviklingen af
Idékompasset findes i Appendiks 1.
Som nævnt spillede resultaterne fra casestudierne en afgørende rolle i udviklingen af
værktøjet ligesom resultaterne fra en ekspertworkshop, der blev afholdt i løbet af
designprocessen, gjorde det. På grund af vores viden om virksomhedernes udfordringer og
behov og eksperternes udtalelser om behovet for lettilgængelige værktøjer, blev det en
prioritering at kommunikere på en simpel og ligefrem måde. Dette blev implementeret i det
nye værktøj både med hensyn til dets skrevne kommunikation og dets visuelle identitet.
Idékompasset er tilgængeligt på dansk på www.idekompasset.dk og på engelsk på
www.ideascompass.dk.
25
5. CSR-drevet innovation i produktudviklingen
Et af projektets hovedformål har været, at regionens virksomheder igangsætter initiativer
inden for CSR-drevet innovation med henblik på at udvikle nye produkter og services. For
bedst muligt at nå dette mål, har projektet ønsket at designe en aktivitet, der på konkret vis
bidrager til opfyldelsen af dette mål. Resultatet blev en innovationskonkurrence for regionens
SMVere, hvor i alt 56 virksomheder endte med at kunne præsentere et nyt bæredygtigt
produkt eller service. Dette afsnit beskriver processen for konkurrencen og de efterfølgende
resultater af denne aktivitet.
5.1 Fra X-factor til Idé-faktor 2010
Innovationskonkurrencen er inspireret af konceptet bag sangkonkurrencen X-factor. Her
guider en ressourceperson sine deltagere igennem et forløb og prøver at få det bedste frem i
dem. Med dette koncept i tankerne udviklede vi en virksomhedskonkurrence, hvor hver
deltager kunne få hjælp fra en virksomhedskonsulent. På den måde ville vi sikre, at
virksomhederne kunne få den nødvendige viden og redskaber til at arbejde med CSR-drevet
innovation. Følgelig indgik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samarbejde med 8 konsulenter med
ekspertise inden for CSR og innovation. Hver konsulent fik til opgave, at rekruttere et antal af
regionens virksomheder til konkurrencen. Ud over rekrutteringen var det konsulenternes
opgave, at inspirere og guide virksomheder til at inddrage CSR-drevet innovation i deres
forretning med det formål, at udvikle et nyt bæredygtigt produkt/service. Mere end 60
virksomheder tilmeldte sig til konkurrencen, der fik navnet Idé-faktor 2010. En oversigt over
de deltagende virksomheder findes i appendiks 1
Virksomhederne har to gange i forløbet indsendt skriftlige beskrivelser af deres ideer. Til
dette formål havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejdet en skabelon, der skulle
strukturere beskrivelserne og hjælpe virksomhederne til at gøre sig nogle forretningsmæssige
overvejelser om deres ide. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet skriftligt feedback til hver
virksomhed
på
baggrund
af
deres
produktbeskrivelser.
Den
sidste
produktbeskrivelserne har dannet udgangspunkt for dommernes bedømmelser.
26
version
af
Dommerpanelet blev sammensat af tre dommere, der hver især kunne bidrage med konkrete
erfaringer og viden, samt havde en vis ”kendisfaktor” for at øge opmærksomheden på
konkurrencen. Dommerne var Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar, Vincent
Hendricks, professor i Etik og Tanja Ellis, foredragsholder og forfatter. Dommerne har skullet
bedømme ideerne ud fra fire generelle principper: originalitet, mulighed for samfundsmæssig
indvirkning (social/miljømæssig), økonomisk potentiale og realiserbarhed.
Udover kravet om at indsende skriftlige produktbeskrivelser, har virksomhederne og
virksomhedskonsulenterne haft metodefrihed til at arbejde med CSR-drevet innovation. Dette
har betydet, at nogle af konsulenterne har valgt at rekruttere et mindre antal virksomheder
og arbejde i dybden med hver enkelt ide, mens andre har rekrutteret et stort antal
virksomheder og har valgt at give en samlet sparring til alle deres virksomheder.
5.2 Afholdelse af idé-faktor konkurrencen
Selve konkurrencedagen blev afholdt d. 7. december 2010 på Sørup Herregård i Ringsted.
Hver virksomhed havde en messestand til at udstille deres produktidé, og alle deltagere på
dagen havde mulighed for at besøge de forskellige stande og stille spørgsmål til
virksomhederne. Udover at invitere de deltagende virksomheder, virksomhedskonsulenterne,
dommerpanelet og projektets partnere, blev lokale investorer og banker samt pressen
inviteret.
Det store antal af tilmeldte virksomheder gjorde, at virksomhederne blev fordelt mellem de
tre dommere. Hver virksomhed havde mulighed for at lave en kort præsentation for en af de
tre dommere. På baggrund af disse præsentationer, blev seks virksomheder udvalgt til en
finale. I finalen, der blev afholdt samme eftermiddag, havde hver finalist 10 minutter til at
præsentere deres ide for det samlede dommerpanel. Efterfølgende voterede dommerne igen
og der blev kåret en første, anden og tredje plads.
Vinderen blev chokoladefabrikanten Økoladen, med deres idé til et bæredygtigt
gødningsprodukt, der produceres ved at genanvende 70 procent af spildproduktet fra deres
kakaoproduktion i Tanzania. Den nye gødning kan binde både C02 og næringsstoffer i jorden,
og det betyder blandt andet, at kakaoproducenterne kan øge udbyttet af deres afgrøder med
hele 33 %. Økoladen modtog 1. præmien på 100.000 kr. Andenpladsen gik til Pure H20s idé til
et vandrensningssystem drevet af pedalkraft til brug i landsbyer i Afrika. Forretningsmodellen
27
er baseret på, at lokale kvinder skal sælge vandet til lokalbefolkningen og derigennem oprette
og drive en forretning. Andenpræmien var et gavekort på 15.000 kr. til konsulentydelser samt
et gavekort på 10.000 kr. til Sørup Herregård. Tredjepladsen gik til foreningen Roskilde
Festivalen, der præsenterede en bæredygtig pavillon, som kan afløse de lavkvalitetspavilloner, der bliver efterladt hvert år under Roskilde Festivalen og udgør 50 tons affald. De
modtog som præmie et gavekort på 15.000 kr. til konsulentydelser.
Finaledagen havde ca. 130 deltagere og der var oplæg fra Victor Kjær, vicedirektør i Erhvervsog Selskabsstyrelsen, Jane Strange, direktør på Sørup Herregaard og medlem af Vækstforum,
Sjælland samt Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar og formand for
dommerpanelet.
5.3 Resultater og evaluering
Som arrangement betragter projektet Idé-faktor 2010 som en stor succes. Alene det, at mere
end 60 virksomheder tilmeldte sig og 56 virksomheder kunne præsentere en ny ide til et
bæredygtigt produkt eller service, har indfriet projektets forventninger til konkurrencen.
Yderligere har der i perioden op til konkurrencen og på selve konkurrencedagen været en
yderst engageret stemning blandt både virksomheder og virksomhedernes konsulenter.
Særligt virksomhedernes kreativitet omkring deres udstillinger vidner om entusiasme og
konkurrencegejst.
Billede 1: Fysisk model Pure H2O’s vandrensningssystem. (foto: Jens Wollesen/Sjællandske medier)
28
Udover konkurrencens umiddelbare resultater forventer projektet også, at der på længere
sigt vil være mærkbare effekter af Idé-faktor. De langsigtede effekter kan dog ikke måles på
nuværende tidspunkt. Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar og formand for
dommerpanelet i Idé-faktor har efter konkurrencen udtalt:
"Formålet med konkurrencen har været, at pege på de muligheder mindre virksomheder har
for at skabe en god forretning ved at arbejde med samfundsansvar. Det er ikke forbeholdt de
store virksomheder. Iderigdommen har været overvældende og jeg ville være overrasket, hvis
ikke vi i løbet af de kommende måneder og år ser en boblende strøm af fornyelsen i regionen."
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilstræber at følge et antal af de deltagende virksomheder for
at evaluere resultaterne på længere sigt.
5.4 Tilbagemeldinger fra virksomheder og virksomhedskonsulenter
For at få et umiddelbart billede af virksomhedernes oplevelse og udbytte af Idé-faktor har vi i
februar 2011 udsendt et spørgeskema til alle de deltagende virksomheder. Ligeledes har vi
afholdt
et
evalueringsmøde
med
virksomhedskonsulenterne
i
januar
2011.
Tilbagemeldingerne har været overvejende positive og har samtidig indeholdt konstruktive
forslag til ændringer, der kunne gøre en gentagelse af Idé-faktor endnu mere udbytterig for
virksomhederne.
Spørgeskemaet er udsendt til 581 virksomheder. 28 virksomheder har besvaret skemaet,
hvilket giver en svarprocent på 48 %.
Langt de fleste af virksomhederne (78 %) oplyser, at de arbejder videre med deres
produkt/service fra Idé-faktor konkurrencen. Dertil kommer, at 15 % endnu ikke har besluttet
om de vil arbejde videre med deres ide.
Det er yderst positivt, at virksomhederne vurderer, at deres indsats i forbindelse med
konkurrencen har ført til et produkt eller service, der har tilstrækkeligt forretningspotentiale
1
Der blev præsenteret 56 idéer på konkurrencedagen. To virksomheder havde slået sig sammen om en fælles ide
og begge disse virksomheder er inviteret til at svare. Ligeledes er skemaet udsendt til en virksomhed, der valgte at
trække sig fra konkurrencen dagen før selve afholdelsen. Således er spørgeskemaet sendt til i alt 58 virksomheder.
29
til at de vil fortsat vil arbejde for at få det på markedet. For de virksomheder, der lykkedes
med det, vil det bestemt være en gevinst for både deres forretning og for samfundet, da
samtlige ideer er rettet mod at løse samfundsudfordringer enten nationalt eller globalt.
100
80
60
40
20
0
Ja
Nej
Ved ikke
Figur 5: Arbejder du/din virksomhed videre med jeres idé (produkt/service) fra idé-faktor 2010?
Et mål med Idé-faktor konkurrenen har desuden været, at regionens virksomheder skulle få
kendskab til CSR-drevet innovation og konceptets forretningsmuligheder. Halvdelen af
virksomhederne (50 %) oplyser, enten at de ikke tidligere har arbejdet med bæredygtig
innovation2 eller at de ikke ved om de har gjort det. Således har konkurrencen bidraget til, at
en række af regionens virksomheder, der ikke tidligere har været opmærksomme på CSRdrevet innovation, har opnået kendskab til og erfaring med at arbejde med konceptet i
praksis. 50 % af virksomhederne oplyser, at de havde arbejdet med bæredygtige innovationer
forud for konkurrencen.
100
80
60
40
20
0
Ja
Nej
Ved ikke
Figur 6: Havde du/din virksomhed arbejdet med bæredygtige innovationer før idé-faktor 2010?
2
Vendingen bæredygtig innovation er brugt i stedet for CSR-drevet innovation i kommunikationen med
virksomhederne.(se desuden afsnit 2.1)
30
Knap halvdelen af virksomhederne (48 %) udtrykker et ønske om at deltage i Idé-faktor, hvis
konkurrencen gentages. Flere virksomheder har i spørgeskemaets kommentarfelt angivet, at
det vil være mere attraktivt at deltage i Idé-faktor igen, hvis konkurrencen inddeles i flere
kategorier
og
der
skelnes
mellem
produkter
og
services.
Det
samme
har
virksomhedskonsulenterne efterspurgt. Konkurrencens finalister præsenterede alle ideer til
nye produkter og produkterne havde overvejende et miljømæssigt sigte. En mulighed kunne
være, at inddele deltagerne efter typen af innovation, således at der kommer en kategori for
miljøinnovation og en for sociale innovationer. Ligeledes kunne der skelnes mellem produkter
og services. Flere af virksomhederne, der deltog med ideer til nye services oplevede, at de var
i hård konkurrence med produktideerne, der fremstår mere visuelle og dermed kan være
nemmere, at præsentere. Disse overvejelser vil vi tage med, såfremt konkurrencen gentages.
100
80
60
40
20
0
Ja
Nej
Ved ikke
Figur 7: Vil du/din virksomhed deltage i idé-faktor igen, hvis konkurrencen gentages?
Kun et mindre antal af virksomhederne vurderer på nuværende tidspunkt, at konkurrencen
har haft positiv betydning for deres forretning. Som nævnt vil denne effekt kunne formentlig
ikke kunne måles endnu, da virksomhedernes produkter og services stadig mangler
markedsmodning. Dog er det væsentligt at medtage, at flere af virksomhederne har
tilkendegivet, at konkurrencen har været et godt forum for udveksling af ideer og erfaringer.
Ligeledes har flere virksomheder udtrykt, at de har mødt flere relevante samarbejdspartnere
og mulige investorer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er efter konkurrencen blevet kontaktet
af nogle af de investorer, der var inviteret til Idé-faktor, men ikke havde mulighed for at
deltage, med et ønske om at blive inviteret til lignende arrangementer. Dette indikerer, at der
31
findes forretningsmæssig interesse i CSR-drevet innovation for både virksomheder og
investorer.
100
80
60
40
20
0
Ja
Nej
Ved ikke
Figur 8: Har deltagelsen i idé-faktor 2010 haft positiv betydning for din virksomheds forretning?
Virksomhedskonsulenternes
tilbagemeldinger
stemmer
overvejende
overens
med
virksomhedernes evaluering af Idé-faktor. Særligt har konsulenterne fremhævet, at
konkurrencen var en god mulighed for at sætte bæredygtig innovation på dagsorden hos en
gruppe af virksomheder, der normalt ikke beskæftiger sig med dette tema. Yderligere har
konsulenterne tilkendegivet, at IdéKompasset er et godt værktøj til at undervise
virksomheder i CSR-drevet innovation og konceptets forretningsfordele.
Konsulenterne efterspurgte en mere direkte kontakt mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
og virksomhederne – særligt omkring brugen af IdéKompasset. Samtidig foreslås det, at
Væksthuset inddrages i endnu højere grad for at fremme rekrutteringen af virksomheder til
konkurrencen. Særligt rekrutteringen af virksomheder beskriver de fleste konsulenter som en
stor udfordring, da det var vanskeligt finde virksomheder, der ville investere den nødvendige
tid til konkurrencen. Dette på trods af, at de fik konsulentens tid stillet gratis til rådighed.
Flere konsulenter har efterspurgt, at der en anden gang blev afsat længere tid til
rekrutteringsprocessen.
Der er også stillet forslag fra konsulenterne om, at der skabes en decideret Idé-faktor
interaktiv platform, hvor virksomhederne, virksomhedskonsulenterne, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen samt andre interessenter kan chatte og udveksle idéer.
Idé-faktor konkurrencen opnåede nogen opmærksomhed fra pressen. Primært har der været
tale om indlæg og artikler i lokale aviser både før og efter konkurrencen. For at styrke
32
kommunikationen om konkurrencen, har projektet løbende kontaktet både den lokale og
landsdækkende presse med informationsmaterialer og pressemeddelelser. Der blev desuden
oprettet en hjemmeside www.samfundsansvar.dk/idefaktor hvor deltagende virksomheder,
pressen og andre interesserede kunne følge med i idé-faktor konkurrencen.
33
6. Hvordan får vi budskabet ud?
Det har været en vigtig målsætning for projektet, at kommunikere til SME’erne omkring
projektets resultater og generelt om CSR-drevet innovation. Dette har været en vigtig
forudsætning for at øge interessen for og ikke mindst antallet af CSR innovationer. For at
opnå dette har det været afgørende at nå ud til de relevante virksomheder og entreprenører
med vores budskaber.
I løbet af projektet har der været afholdt et stort antal konferencer, workshops, seminarer,
træningssessioner og events mv. Disse aktiviteter har været afholdt i flere af de deltagende
nordiske lande. Den generelle erfaring har været, at interesse for projektet og CSR-drevet
innovation har været stigende i løbet af projektperioden. Vi har oplevet, at nogle af de
workshopdeltagere, der ikke havde kendskab til CSR-drevet innovation i projektets første
faser, senere har deltaget i andre events, hvor de har kunnet berette om nye ideer, der er
udviklet sideløbende med projektet.
Den stigende interesse i emnet er blandt andet kommet til udtryk i et øget antal af
henvendelser til projektets deltagere om materialer og informationer om projektet og CSRdrevet innovation. Yderligere har der været et voksende offentligt fokus på CSR-drevet
innovation, hvilket er kommet til udtryk via et stigende antal af artikler, indlæg og
arrangementer om emnet. Endelig har aktører uden for projektet organiseret arrangementer
om emnet. Et eksempel på dette er den nye socialøkonomiske pris, der blev uddelt for første
gang i 2010. Vinderen var virksomheden ”Baisikeli”, der også optræder som best-practicecase på Idékompasset.
Det har været tydeligt for projektgruppen, at der har været behov for en ”modningsproces”
for at kunne nå ud med budskabet om CSR-drevet innovation som et middel til at opnå vækst.
For mange SMVere er CSR stadig et nyt eller ukendt begreb. Og det at kombinere et
uhåndgribeligt begreb (CSR) med et andet til tider uhåndgribeligt begreb (innovation) giver en
vis kommunikationsudfordring.
De fleste af de afholdte arrangementer har over ordnet set haft deltagere fra tre grupper –
akademikere, professionelle og praktikere. Gruppen af akademikere består af forskere og
34
studerende med en konkret teoretisk og faglig interesse i CSR og/eller innovation. De
professionelle udgøres af en gruppe af konsulenter, der betragter CSR-drevet innovation som
et nyt forretningsfelt for deres konsulentydelser. Endelig udgøres praktikerne af ansatte, der
varetager en særlig CSR/innovation position i en virksomhed eller er involverede i
virksomheder med nogen interesse i CSR og/eller innovation.
Vores erfaring har været, at der er en afgørende forskel i de tre gruppers tilgang til emnet og
således også deres behov for kommunikation og information. Hvor gruppen af akademikere
efterspørger en kompleksitet og nuancering af begreberne inden for CSR-drevet innovation,
så forsøger praktikerne at undgå dette. Jo mere kompleks et begreb blev beskrevet jo mere
overbeviste blev praktikerne om, at CSR-drevet innovation ikke var relevant for dem eller
deres virksomhed. Dette gælder især for de mindre virksomheder i gruppen af SMVere.
Denne erfaring førte os frem til, at hvis vi ville nå SMVerne (praktikerne) var det afgørende at
finde en måde at kommunikere på, der ikke virkede distancerende. Derfor valgte vi at
indholdet i Idékompasset skulle tilpasses til gruppen af SMVere, der ikke havde noget
forudindgående kendskab til CSR eller CSR-drevet innovation. Begrebet CSR-drevet
innovation blev fravalgt og i stedet anvendes ”bæredygtige innovationer”. Dette begreb blev
testet på de SMVere, der deltog i udviklingen af Idékompasset og det var tydeligt, at de følte
sig mere trykke ved begrebet og lettere kunne sætte det i relation til deres dagligdag i
virksomhederne.
Vendingen ”bæredygtig innovation” har dog den udfordring, at ”bæredygtig” ofte associeres
med miljøemner og ikke nødvendigvis forbindes med øvrige samfundsmæssige emner.
Eftersom bæredygtige innovationer og CSR-drevet innovation inkluderer den brede vifte af
temaer inden for CSR er denne association uheldig. Derfor har vi valgt at supplere
”bæredygtig innovation” med en uddybende definition af konceptet i al vores kommunikation
om projektet og CSR-drevet innovation.
Ovenstående viden har også vist sig at være brugbar i processen med at rekruttere
virksomheder til Idé-faktor konkurrencen. Om end rekrutteringsopgaven var en del af
virksomhedskonsulenternes ansvar, så var det vigtigt for projektgruppen at videre denne
viden til konsulenterne inden de tog kontakt til virksomhederne. Ligeledes er
kommunikationen i alt skriftligt materiale til virksomheder og presse tilpasset, således at den
ikke virker fremmedgørende for modtagerne.
35
7. Projektets målbare resultater
Projektet har ved projektstart opstillet følgende målbare resultater:
Nr.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Resultat
Projektet har inddraget minimum 8 virksomheder i brugerdrevne pilotforløb, der tester
det udviklede praktiske CSR-værktøj og understøtter og hjælper virksomheder til at
komme i gang med CSR-drevet innovation.
Projektet har ført til inddragelse af CSR-drevet innovation i produktudviklingen hos
minimum 50 regionale virksomheder.
Udgivelse af Easy Reader / best practice inden for CSR-drevet innovation til inspiration
for regionens SMVer.
Udgivelse af lettilgængelig "kogebog" baseret bl.a. på minimum 8 pilotforløb med
regionale SMVer.
Afholdelse af CSR-innovations-konference efterår 2007.
Projektet har etableret en referencegruppe, relevante regionale erhvervs- og
vidennetværk for at sikre kvalitet, udvikling, implementering og forankring af
projektaktiviteterne.
Indsamling af best practice eksempler fra regionen.
Kommunikationsaktiviteter (e-læring, workshops, videndelingplatforme m.v.)
Informationskampagneaktiviteter (workshops, praksis-orienteret konference om CSRdrevet innovation m.v.).
Statusrapport, evaluering, budget.
I det næste gennemgås punkterne systematisk på baggrund af projektets opnåede resultater.
1. Pilotforløb for 8 af regionens virksomheder
Pilotforløbet har været afviklet i forbindelse med udviklingen af web-værktøjet
Idékompasset. (Se også pkt. 4) Samlet set har 14 virksomheder deltaget i udviklingen af
værktøjet, hvoraf 10 er virksomheder fra Region Sjælland. (Virksomhedsliste findes i
appendiks 1)
Pilotforløbet har været sammensat af følgende aktiviteter:
1. Interview med 8 virksomheder om deres syn på bæredygtig innovation og hvilke
behov de kunne forestille sig, at et værktøj kunne dække.
2. Heldags-workshop om CSI – COWI i Ringsted. 5 virksomheder får introduktion til CSI
og giver input til indhold i værktøjet. Gruppearbejde for virksomhederne, der
idéudvikler og sparrer om hinandens cases.
36
3. Test af værktøj. 2 virksomhedsbesøg, hvor virksomhederne har testet værktøjet
under vejledning fra konsulenter fra COWI.
4. Heldags-workshop præsentation og test af værktøj – Scandic i Ringsted. 6
virksomheder får præsenteret Idékompasset og får lejlighed til at arbejde med en
fiktiv og med egne cases under vejledning fra konsulenter fra COWI.
Det bemærkes, at de 10 virksomheder fra Region Sjælland ikke har deltaget i alle aktiviteter,
men har været inviteret til deltagelse. Der har dog været flere tilfælde af udeblivelse. Det er
vores klare indtryk, at de deltagende virksomheder har haft stort udbytte af at deltage i
pilotforløbet. De har løbende givet udtryk for, at det har bidraget til deres idéudvikling og at
det har været givtigt at sparre med andre virksomheder om deres forretningsmæssige
udfordringer.
I forbindelse med evalueringen af pilotforløbet er her et uddrag af tilbagemeldingerne:
”Har fået ideer som vi vil arbejde videre med” (SMV fra Region Sjælland)
”Jeg vil fremhæve den [Idékompassets hjemmeside] som god til at generere ideer og så kan
jeg godt lide at den er jordnær.” (SMV fra Region Sjælland)
”Yderst relevant. Sjovt at man kan navigere fra flere sider.” (SMV fra Region Sjælland)
Samtidig har vi gjort os den erfaring, at det i første forsøg er svært at forklare konceptet
CSR-drevet innovation for SMVerne. Flere virksomheder reagerer ved at svare, at det ikke er
relevant for dem, da de kun er en lille virksomhed. Denne indsigt har været vældig
værdifuld i planlægningen af den øvrige kommunikation om projektet, da vi bedre har
kunnet målrette budskaber og sprogbrug til SMVerne verden og udfordringer.
2. CSR-drevet innovation i produktudviklingen hos minimum 50 regionale virksomheder
Et af projektets hovedformål har været, at regionens virksomheder skal igangsætte initiativer
inden for CSR-drevet innovation med henblik på at udvikle nye produkter og services. For
bedst muligt at nå dette mål, har projektet ønsket at designe en aktivitet, der på konkret vis
bidrager til opfyldelsen af dette mål. Resultatet blev en innovationskonkurrence for regionens
SMVere, hvor i alt 56 virksomheder endte med at kunne præsentere et nyt bæredygtigt
produkt eller service. (Se uddybende beskrivelse af konkurrencen i kapitel 5)
37
3. Udgivelse af Easy Reader / best practice
På baggrund af de 15 nordiske casevirksomheder og kortlægningen af 10 store internationale
virksomheder og 18 danske SMVer, der arbejder med CSR-drevet innovation har projektet
sammensat en best-practice-samling. Samlingen består af virksomhedernes læring i
forbindelse med deres erfaringer med CSR-drevet innovation i praksis. Samlingen er
integreret i Idékompasset (se pkt. 4)
Casesamlingens design er visuelt indbydende og strukturen og navigationen gør det muligt for
brugerne at udvælge de relevante cases. Det er blandt andet muligt at sortere de mange
cases efter størrelse, nationalitet eller branche. Størstedelen af casene indeholder en kort
film, der præsenterer virksomheden, deres kerneforretning og deres erfaringer med CSRdrevet innovation. Alle cases er tilgængelige på både dansk og engelsk og kan findes på
www.idekompasset.dk/hvadgoerandre.
4. Lettilgængelig "kogebog"
Projektet har i samarbejde med COWI A/S udviklet et webbaseret værktøj, der skal inspirere
og guide SMVer til at inddrage CSI i produktudviklingen i deres virksomhed.
Udviklingen af værktøjet har fundet sted fra maj 2009 januar 2010, hvor det blev lanceret.
Lanceringen foregik ved en konference afholdt på CBS med ca. 100 deltagere.
Resultatet er et lettilgængeligt værktøj – Idékompasset - der både giver inspiration og
konkrete værktøjer til virksomhederne. Værktøjet er bygget op, så det giver overblik og
mulighed for at dykke længere ned i de temaer, der er relevante for den enkelte
virksomhed.
Værktøjet indeholder 42 cases, der er illustreret med tekst, film og/eller billeder. Der kan let
sorteres i de forskellige cases, så kun de relevante trækkes frem. Denne del af værktøjet
udgør best-practice-udgivelsen (pkt. 3).
Værktøjet foreligger på både dansk og engelsk og har været tilgængeligt på
www.idekompasset.dk og www.ideascompass.dk siden januar 2010.
38
Tilbagemeldingerne på Idékompasset har indtil videre været positive. Dette gælder både
virksomheder og konsulenter, der bruger kompasset i deres rådgivning. Siden lanceringen i
januar 2010 har der været 17.000 brugere på Idékompasset.
5. CSR-innovations-konference
Den 5. september 2007 var projektets partner Tryg vært for en international konference om
CSR-drevet innovation. Mere en 100 virksomhedsrepræsentanter deltog i konferencen.
Konferencen fokuserede på danske, nordiske såvel som internationale best cases inden for
CSR-drevet innovation. Jens Andersen, adm. direktør for Region Sjælland, var indbudt som
taler. Konferencen er blevet positivt evalueret af deltagere og oplægsholdere. Derudover
høstede projektet omtale i DR2s Deadline aftenen forud for konferencen i et indslag med to
af konferencens øvrige talere, Stine Bosse, CEO TrygVesta, og Karin Laljani, InterfaceFlor.
Blandt talerne var også Marc Epstein, Professor på Rice University. Det er muligt at (gen)høre
præsentationer fra dagen på projektets hjemmeside, www.csrinnnovation.dk.
Konferencen gav en solid indsigt i internationale erfaringer med at kombinere CSR og
innovation og de udvalgte casevirksomheder repræsenterer ”state af the art” inden for feltet.
Endelig fungerede konferencen som et kick-off for projektet og danne grundlag for at
”netværke” med engagerede virksomheder, konsulenter, NGOer og akademikere, hvilket har
været værdifuldt for resten af projektets gennemførsel.
6. Regionale erhvervs- og vidennetværk
Det er tidligt i projektet besluttet at inddrage relevante erhvervsaktører der, hvor de kunne
tilføre projektet værdi. Dermed er der løbende inddraget forskellige aktører og netværk frem
for at have et fast gennemgående netværk i hele projektet. Nedenstående er eksempler på,
hvordan og ved hvilke lejligheder erhvervsnetværk har været inddraget.
D. 3. marts 2008 var mere end 70 virksomheder inviteret til at præsentere og diskutere
temaer og værktøjer inden for CSR og innovation. Erfaringerne er brugt i projektet til at
fastsætte retningen for efterfølgende initiativer.
I forbindelse med udviklingen og test af Idékompasset har projektet afholdt flere workshops
for regionale erhvervsaktører og virksomheder. Således har virksomhederne, der deltog i
39
pilotforløbet (pkt. 1) også fungeret som regionalt erhvervsnetværk. Blandt andet ved en
workshop afholdt hos COWI i sommeren 2009 om virksomhedernes konkrete
forretningsmæssige udfordringer samt ved en workshop hos Scandic i Ringsted i efteråret
2009 om virksomhedernes vurdering af Idékompasset som redskab til at igangsætte
initiativer inden for CSR-drevet innovation.
For at opnå regional forankring af projektet har Væksthus Sjælland været inddraget i Idéfaktor konkurrencen ligesom ”Innovationsåret 2010” har deltaget i den regionale formidling
af konkurrencen.
7. Best-practice eksempler fra regionen
Projektet har udgivet en stor casesamling af best-practice virskomheder. Samlingen består af
virksomhedernes læring i forbindelse med deres erfaringer med CSR-drevet innovation I
praksis. Samlingen er integreret i Idékompasset (se pkt. 4).
Fra Region Sjælland er 3 virksomheder repræsenteret. Det drejer sig om Shark Solutions fra
Svinninge, der genbruger det efterspurgte stof PVB fra brugte bilruder, Zealand Care fra
Holbæk, der udvikler hjælpemidler til handicappede og Pure H2O fra Ringsted, der sælger små
vandrensningsanlæg i udviklingslande. Pure H2O deltog i øvrigt i Idé-faktor konkurrencen,
hvor de blev nummer 2.
8. Kommunikationsaktiviteter
Projektet har kommunikeret om projektet via projektets hjemmeside www.csrinnovation.dk
og via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside www.samfundsansvar.dk. Derudover er
der løbende sendt nyhedsbreve og pressemeddelelser ud. Samtidig er projektet og CSRdrevet innovation en fast del af de oplæg som Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Samfundsansvar løbende holder for forskellige interessenter.
Projektet har inviteret relevante virksomheder og interessenter til at skrive blogindlæg om
CSR-drevet innovation på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens blog på www.samfundsansvar.dk.
Dette har resulteret i indlæg fra CEO Mads Kjær fra microfinansvirksomheden MyC4, der også
er casevirksomhed på Idékompasset. Derudover et indlæg om Idékompasset fra Carsten
Ingerslev, kontorchef i Center for Samfundsansvar, og et indlæg fra forfatter og oplægsholder
40
Tanja Ellis, der blandt andet nævner Idé-faktor konkurrencen, hvor hun optrådte som
dommer.
I løbet af projektperioden er der udgivet flere artikler med direkte reference til projektets
resultater. Artiklerne har enten haft fokus på projektets forskningsresultater eller på
Idékompasset. Afholdelsen af Idé-faktor konkurrencen har ligeledes ført til en række indlæg –
primært i de regionale medier. (Se appendiks 2 for en oversigt over relevante artikler og
udgivelser)
9. Informationskampagneaktiviteter
Projektet har løbende afholdt forskellige aktiviteter med det formål, at informere om
projektet og om CSR-drevet innovation. I nedenstående er de forskellige initiativer og
aktiviteter beskrevet.
Den 5. september 2007 afholdtes en international konference om CSR-drevet innovation.
Mere en 100 virksomhedsrepræsentanter deltog i konferencen.
Konferencen fokuserede på danske, nordiske såvel som internationale best-practice-cases
inden for CSR-drevet innovation. (Se i øvrigt pkt. 5 ovenfor)
3. marts 2008 afholdtes en inspirationsdag i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor en række
virksomheder, organisationer og myndigheder var indbudt for at præsentere og diskutere
temaer og værktøjer inden for CSR og innovation. Mere end 70 praktikere var samlet til
inspirationsdagen, der inkluderede 15 workshops om metoder, erfaringer og særlige
udfordringer ift. CSR og innovation. Erfaringerne har bidraget til det videre arbejde inden
for projektet.
D. 27. januar 2010 blev Idékompasset lanceret ved en større konference på CBS. Ved
konferencen var der ca. 100 deltagere og en række journalister. Selve lanceringen stod
Mads Øvlisen for og Jan Gintberg gav herefter sit underholdende bud på, hvordan
Idékompasset kan komme virksomhederne til gode. Dagen bød desuden på oplæg fra to af
projektets case-virksomheder. Begge virksomheder gav udtryk for, at flere af deres kunder
efterspurgte integrationen af CSR i produkter og services. Yderligere holdt Peter W. Jensen
41
fra Region Sjælland og CSR-chef Birgitte Kofoed fra Tryg oplæg på konferencen.
Konferencen opnåede nogen pressedækning.
Projektet har yderligere afholdt adskillige workshops om CSR-drevet innovation. En del af
disse har fundet sted i forbindelse med udviklingen af Idékompasset. Desuden er der afholdt
4 virksomhedsrelevante workshops i forbindelse med lanceringen af Idékompasset i januar
2010. Hver workshop tilbød forskellige vinkler på CSR-drevet innovation, fx miljø- og
klimaudfordringer og muligheden for at indgå i strategiske partnerskaber om CSR innovation.
I januar 2009 er der på Dansk Design Center afholdt en workshop om at kombinere CSR og
innovation.
Den 14.-15. juni 2010 afholdtes et Nordisk symposium om CSR som del af udbredelsen af
kendskabet til CSR-drevet innovation og forskningssamarbejdet i det akademiske nordiske
netværk.
Konferencen omfattede blandt andet hovedtalerne Professor Jeremy Moon fra Nottingham
University og Professor Manna Halme fra Helsinki School of Business, rundbordsdiskussioner
og præsentationer af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, TrygVesta, Grundfos, Novo Nordisk,
Danske Bank, Fairtrade Denmark og Telenor samt præsentationer om akademisk arbejde
udført af forskere inden for og uden for det akademiske netværk.
CSR’s rolle i innovationsprocessen hos nordiske virksomheder var også på dagsordenen i form
af præsentationer af igangværende forskning som bliver udført af akademikere inden for og
uden for det akademiske netværk.
Forskning som var centreret omkring den markante nordiske tilgang til innovation med
samfundsansvarligt fokus var præsenteret under overskrifter såsom ”Forbrugerens rolle i
bæredygtig innovation” (The role of consumers in sustainable innovation), ”Fra ansvarlig
fødekæde til forretningsmulighed” (Developing food chain responsibility into business
opportunities).
Der blev flere gange i løbet af de to dage refereret til forbindelsen mellem innovation og CSR
som et af de vigtigste karakteristika og fremtidsmuligheder for virksomheder i den nordiske
region. De inviterede virksomhedsrepræsentanter understregede også gennem konkrete
eksempler, hvordan innovation og CSR går hånd i hånd for at hjælpe deres virksomheder med
at opnå konkurrencemæssige fordele i udlandet. For eksempel når Telenor samarbejder med
NGOer om at udvikle metoder til at distribuere mobile tjenester til udviklingslande eller når
42
Novo Nordisk går i dialog med deres interessenter for at skabe adgang til medicin i fattige
områder.
CSR-drevet innovation blev også fremhævet som del af regeringens CSR-handlingsplan i en
præsentation af Vicedirektør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Victor Kjær.
Yderligere information om konferencen, programmet og slides fra præsentationerne kan
findes på www.nccr.org.
D. 7. december 2010 afholdtes finalen i Idé-faktor på Sørup Herregård i Ringsted. 56
virksomheder udstillede deres produktidéer, og alle deltagere på dagen havde mulighed for at
besøge de forskellige stande og stille spørgsmål til virksomhederne. Udover at invitere de
deltagende virksomheder, virksomhedskonsulenterne, dommerpanelet og projektets
partnere, blev lokale investorer og banker samt pressen inviteret.
Finaledagen havde ca. 130 deltagere og der var oplæg fra Victor Kjær, vicedirektør i Erhvervsog Selskabsstyrelsen, Jane Strange, direktør på Sørup Herregaard og medlem af Vækstforum,
Sjælland samt Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar og formand for
dommerpanelet.
10. Statusrapport, evaluering, budget.
Projektet har løbende afleveret statusrapporter over projektets fremdrift, resultater og
ændringer. Afslutningsvis er der udarbejdet nærværende evalueringsrapport samt et
revisorgodkendt regnskab.
43
8. Projektets resultater og konklusioner
Projektet har leveret en bred vifte af aktiviteter, der alle bidrager til at opnå projektets mål.
Nogle af aktiviteterne har ført til øjeblikkelige resultater, mens andre resultater vil være mere
langsigtede og derfor endnu ikke er synlige.
8.1 Forskningsresultater – ny viden om CSR-drevet innovation
Formålet med projektets forskning har været at få viden om drivkræfterne bag de
virksomheder, der arbejder og har succes med CSR-drevet innovation. Med denne viden har
vi ønsket at motivere endnu flere virksomheder til at inddrage CSR-drevet innovation i deres
forretninger. På baggrund af projektets forskningsresultater har vi identificeret og
kategoriseret forskellige ”drivers” for at arbejde med CSR-drevet innovation. Disse har dannet
basis for vores videre arbejde med udviklingen af værktøjer til virksomhederne, praktiske
aktiviteter og projektets måde at kommunikere om projektet på.
Casestudierne giver god grund til at være optimistiske omkring fremtidige CSR-innovationer i
SMVer. På trods af, at SMVerne ofte har få ressourcer til rådighed, viser de udvalgte cases, at
SMVerne har store potentialer for denne type af innovationer. Dette skyldes blandt andet, at
de er drevet af en ambition om, at forandre samfundet til det bedre samtidig med, at de
stræber efter økonomisk succes.
Yderligere kan historierne om de virksomheder, der driver succesfulde forretninger med
udgangspunkt i CSR-innovationer, vise forretningspotentialet i det sociale entreprenørskab,
hvilket kan føre til at andre SMVer bliver inspireret til at gøre noget lignende.
8.2 Udvikling af praktisk værktøj
Projektet har haft en målsætning om at udvikle relevante værktøjer til SMVer, der vil arbejde
med CSR-drevet innovation i praksis. For at kunne imødekomme forskellige typer af SMVer og
deres aktuelle udfordringer, er Idékompasset udviklet som et dynamisk web-værktøj.
Værktøjet gør det muligt for brugerne at udvælge forskellige emner inden for CSR-drevet
innovation. På den måde kan SMVerne lettere fokusere deres arbejde omkring den type af
virksomheder, de driver og virksomhedens aktuelle udfordringer. Dette understøttes
yderligere
af
Idékompassets
samling
af
best-practice-cases,
hvor
værktøjets
sorteringsmekanisme gør det muligt at udvælge netop de cases, der er relevante for den
44
givne virksomhed. Værktøjet har siden lanceringen i januar 2010 haft mere 17.000 brugere.
Yderligere har værktøjet været benyttet af en række konsulenter i deres arbejde med SMVer,
der har ønsket indsigt i CSR-drevet innovation. Blandt andet i forbindelse med Idé-faktor
konkurrencen. Den forsatte brug og aktualitet af Idékompasset kræver en løbende opdatering
af casesamlingen samt en vedvarende kommunikationsindsats om værktøjets muligheder.
8.3 Udvikling af nye produkter og services
Et andet af projektets hovedformål har været, at regionens SMVere skal igangsætte initiativer
inden for CSR-drevet innovation med henblik på udvikling af nye produkter og serviceydelser.
Projektet har på den baggrund udviklet et koncept for en innovationskonkurrence for
regionens SMVere. I alt 56 virksomheder præsenterede et nyt bæredygtigt produkt eller
service i konkurrencen Idé-faktor, der blev afholdt i Ringsted i december 2010.
78 % af de virksomheder, der har deltaget i evalueringen af Idé-faktor oplyser, at de arbejder
videre med deres produkt/service fra konkurrencen. Dette sammenholdt med, at flere af
virksomhederne har tilkendegivet, at konkurrencen har været et godt fundament for
etableringen af nye professionelle samarbejder, indikerer, at der på længere sigt, kan
forventes en positiv effekt i regionen. Yderligere vil det være en gevinst for samfundet, da
samtlige ideer er rettet mod at løse forskellige samfundsudfordringer enten nationalt eller
globalt.
8.4 Øget opmærksomhed om CSR-drevet innovation
Gennemgående i projektet har der været et solidt fokus på kommunikation og information
med det formål at øge opmærksomheden omkring CSR-drevet innovation og om projektet og
dets
resultater.
Samtlige
af
projektets
partnere
har
været
inddraget
i
kommunikationsaktiviteter, der har været afholdt i flere af de deltagende nordiske lande.
Projektet har lært, at der har været et behov for at tilpasse kommunikationen efter de
relevante SMVeres forudgående kendskab til CSR og CSR-drevet innovation. For en stor del af
SMVerne i målgruppen er begrebet CSR og kombinationen af CSR og innovation stadig ukendt
og vores erfaring har været, at begrebet ”bæredygtig innovation” har givet en bedre
kommunikation med virksomhederne.
45
Den generelle oplevelse har været, at interessen for projektet og konceptet omkring CSRdrevet innovation har været stigende i løbet af projektperioden. Dette er blandt andet
kommet til udtryk i det øgede antal af henvendelser til projektets deltagere om materialer og
informationer om projektet og CSR-drevet innovation. Yderligere har der været et stigende
offentligt fokus på CSR-drevet innovation, hvilket er kommet til udtryk via et stigende antal af
artikler, indlæg og arrangementer om emnet.
Det er stadig for tidligt, at konkludere om projektet og vores indsats for at øge
opmærksomheden om CSR-drevet innovation har ført til en generel stigning af CSR
innovationer. Dog har projektet genereret 56 konkrete CSR innovationer i Region Sjælland og
vi er overbeviste om, at spredningen projektets succeshistorier vil hjælpe til at flere
virksomheder igangsætter deres egne forretningsinitiativer drevet af samfundets
udfordringer.
46
Appendiks 1: Oversigt over virksomheder, der har deltaget i
projektet
Casestudie: 10 internationale virksomheder
Virksomhedsnavn
Produkt
DONG
Better Place Denmark
- El-biler, batterier og opladningsstationer over hele landet
ISS
Jobudvikling
- Står bag en proces, som hjælper arbejdsløse til at få de rette
kvalifikationer og den selvtillid, der skal til for at få dem tilbage i arbejde
GRUNDFOS
GRUNDFOS LIFELINK
- Vandpumpe-system som distribuerer rent drikkevand ud i landlige
områder. I første omgang i Kenya.
Novozymes
Rethink Tomorrow
- Forsøger at få verdens største detailhandlere til at udbrede budskabet
om bæredygtighed til deres leverandører.
- Opstarter en ny livscyklus-analyse for at hjælpe deres klienter til at
forbedre deres miljømæssige indsats ved hjælp af enzymer.
Toms Gruppen
Kakaodyrkningsprojekt i Ghana
- Projekt: Sørge for at lette det fysiske arbejdspres i forbindelse med
dyrkning af kakaobønner. Det sker ved at genskabe og forny en gammel
metode, som desuden er mere miljøvenlig og giver kakaobønnerne mere
smag.
- Uddannelsesprojekt. Sikre at børn i kakao-områderne i Ghana får bedre
uddannelse og undervises af uddannede lærere.
IBM
Big Green
- Energieffektive IT-løsninger såsom oprettelsen af servercentre, som
forbruger mindre energi og dermed mindsker CO2-udledningen.
- Søge at kanalisere det energibesparende budskab ud blandt
virksomhedens kunder, samtidig med at man optager ny viden omkring
kundernes energi-systemer og logikstik, så man ender ud med at kunne
give hver enkelt kunde individuel vejledning i energibesparende
teknologiske løsninger.
Innocent
Innocent Company
- 100% naturlige smoothies. Bæredygtighed er et vigtigt element hos alle
virksomheder i leverandørkæden.
Interface FLOOR
Fairworks
- Modulære tæpper skabt af naturmaterialer som søgræs. bark fra
47
Nokia
Phillips
banantræer, kokos og bomuld. Interflace Floor tilretter produkterne til
det vestlige marked og sørger for masseproduktion.
Nokia Data Collection
- Software som muliggør udvekslingen af spørgeundersøgelses- og
interviewresultater over mobile netværk i tæt på realtime. Hovedsaglig
rettet mod NGO’er og offentlige institutioner, som har behov for at
indsamle data fra medarbejdere placeret i geografiske
ydrekantsområder.
Smile Project
Står bag to lamper, som ikke behøver strøm. En lygte, som kan trækkes
op, og en anden udgave, som kun behøver en kort opladning for at lyse i
en længere periode. Målrettet mod indbyggere uden eller med
begrænset adgang til elektricitet
Casestudie: 15 nordiske SMV’er
Virksomhedsnavn
Produkt
Audur Capital
Fianansiel service. Virksomhedens mål er at kombinere potentialet i flere
kvindelige investorer og ansvarlige investeringer ved at bibringe feminine
værdier ind i finansverdenen.
Clewer
Effektivt og miljøvenligt vandrensningssystem Kernen i opfindelsen er en
bakterie, som fjerner snavs og forbrugsstoffer fra vandet.
DURAT
Indsamler overskydende, rå plastic fra produktionsfabrikker og
forvandler det til badeværelses-produkter ved hjælp af moderne
teknologi i støbeprocessen.
Ekolådan
Biodynamisk og vegetabilsk frugt, som leveres til kunderne på
hjemmeadressen.
Fair Unlimited
Sælger Fairtrade-mærkede firmagaver til virksomheder og
organisationer. Alle er produceret af små virksomheder verden over.
FIN
Færdiglavet tøj i middel-prisklassen. Lægger stor vægt på gode
arbejdsforhold og høje miljøstandarder hos deres verdensomspændende
leverandørkæde.
Lazytown
Tv-serie som vises i 128 lande på verdensplan. Et sundhedsfremmende,
socialt ansvarligt og etisk korrekt budskab spredes gennem live shows,
bøger, radioprogrammer, CD’er og andet merchandise.
Legeplads som fremmer fysisk udfoldelse og supporterer indlæring på en
måde, som appellerer til nutidens børn.
Lappset
Marorka
Et energistyringssystem, som giver et detaljeret overblik over
48
energisystemerne ombord på et skib. Systemet regner ud, hvordan
brændstofforbruget kan justeres, så det bruges mest effektivt.
MYC4
Forbinder investorer med afrikanske iværksættere, som har brug for
startkapital eller udvidelse af kapitalen.
NOIR
Modefirmaerne NOIR and Illuminati producerer tøj, accessories,
boligtilbehør og dufte produceret under humane og fair betingelser i
Europa.
OceanSaver
OceanSaver renser skibes ballasttanke med stoffer der er i luften. På den
måde undgår man, at fisk og planter føres til fremmede have.
Parans
Står bag et system som indfanger solenergi og dirigerer det ind i
bygninger ved hjælp af optiske fibre. Samtidig med at forbedre
indeklimaet, nedsætter Parans system typisk energiudgifterne med 2530%
Th!nk Global
En CO2-neutral elektrisk bil skabt af 95 % genbrugelig plastic. Reducerer
energiforbruget med 70 %
Zealand Care
Service- og hjælpeteknologi til de ældre og handicappede.
Casestudie: 18 danske SMV’er
Virksomhedsnavn
Produkt
Topas
Luksusresortet Topas Ecolodge ansætter arbejdskraft fra lokalsamfundet
i Vietnam. De ansatte oplæres bl.a. i at lave mad og opvarte gæsterne.
Samtidig undervises de i engelsk.
Baisikeli
Nye og brugte lejecykler i Danmark. Når cyklerne er udtjente sendes de
til Afrika, hvor de istandsættes og sælges videre fra autoriserede
Baisikeli-forhandlere.
Stirling Denmark
Små kraftvarmeanlæg, der kan fodres med haveaffald, halm eller
risskaller fra lokale bønder.
Shark Solutions
Genbrug af PVB i forbindelse med at lamineringen af glas og ruder,
hvilket reducerer omkostningerne.
Katvig
Certificeret organisk børnetøj.
Dansk
Telemedicin
Elektronisk journal, som giver lægerne mulighed for at følge med i
udviklingen af sår og skrammer hos deres patienter over nettet.
Patienterne kan tilføje oplysninger, de føler relevante, til journalen.
49
Virogates
Suparnostic – en metode at teste for suPAR, et protein alle personer har i
blodet, som kan hjælpe med at afdække personens generelle
sundshedstilstand
1508
'Heltens Rejse' er en genoptræningsproces rettet mod at holde patienter
med kronisk bronkitis på arbejdsmarkedet.
A2SEA
Transport og installation af offshore-vindmøller.
Waste2Green
Et system som kan håndtere både flydende og fast gødning uden
omkostninger for landmanden. Waste2Green tilbyder at installere
systemet gratis på landmandens gård. I modgift får virksomheden lov at
beholde den flydende gødning, som bruges til fertilizer.
Envotherm
Anlæg til behandling af industrielt spildevand. Bruger blot en tredjedel
energi i forhold til konkurrenterne.
Pure H2O
Bluebox 1200 er et mobilt vandrensningssystem. Systemet kan optage 1
kubikmeter vand, vejer 200 kilo og kan rense 1200 liter vand i timen, nok
til at dække det daglige behov i en landsby med op til 1000 indbyggere.
Kan rense vand fra søer og floder.
Faktor 3
Solceller integreret I bygninger og forbrugsvarer – alt fra
affaldscontainere til håndtasker og mobile opladere .
H2Logic
H2 Logic producerer brinttankstationer og brændselscellesystemer til
biler.
Danvest Energy
Vind-diesel-systemer bestående af vindmøller og dieselgeneratorer. Når
vinden blæser produceres energien af vindmøllen, når der er vindstille
tager dieselmotoren over.
Acces2Innovation
Under udvikling: 'Eye in the Sky', er et system, som er beregnet til at give
overblik over minefelter fra luften. Det sker via en ubemandet helikopter
udstyret med kamera.
Verve Books
Udgiver bøger på genbrugspapir og ved brug af miljøvenlig lim. Bøgerne
trykkes på det mest miljøbevidste trykkeri i Danmark.
C2C-certificerede produkter – eks. whiteboards og blackboards.
Polyvision
50
Idékompasset: Virksomheder til interview/test/workshop
Navn
Forretningsområde
Geografi
GC maskinværksted
Industri
Herlufmagle
DD Produktion
Ingredienser
Kettinge
Enemærke og Petersen
Entreprenører
Ringsted
White arkitekter
Arkitektur
Næstved
We Do Wood
Møbler
Holbæk
Sørup Herregård
Restauration
Ringsted
Medical Business House
Medico
Allerød
Concare it
IT
Ringsted
CC Brun
Entreprenører
Herlufmagle
Carlo Lorentzen VVS A/S
VVS
Roskilde
Privathospitalet Hamlet
Sundhed/behandling
Frederiksberg
Tryg Danmark
Forsikring
Ballerup
ScandiRock
Engroshandel
Hvidovre
Vidcom Danmark
Engroshandel
Ll Skensved
Idé-faktor 2010: Oversigt over deltagende virksomheder
Altan.dk
Annette Hallstein
Art'n coach
BATEC Solvarme A/S
BM Udvikling
Coaching på Kanten
Dansence Aps
Dica A/S
E-path
eSport Open Aps
Excelent
Familieakademiet
FN2
Fonden Østdansk turisme
Foreningen Roskilde Festival
Fyra Vindar
g/production
GeoCenter Møns Klint
Green Events
Green InSight
Gugiotta & Co
Hunodan
I gang med motion
IK4 Sketches for professionals
Inge Merete Knold
Jakob Nielsen
Kragerup Gods
Kurbadet Doka Aps
Kurtzwell A/S
Lasse Ahm Consult
Lerstensfabrikken Aps
Lindelsesgaard-Thranegaard
Lindemark Plast A/S
Lindeneg Rådgivning Aps
Lykke og Nielsen
Malergården Slagelse
Mali Fergo
Melitek A7S
Mineslund.dk
Persillegården
51
Planteriget ApS
Popnitte
Pure H2O
Rosenloeve
Roskilde handelsskole
Rødvig Skibs- og Bådebyggeri
Salix
Schandorff-Karkov
Skadedyrskontrol Sjælland
Sonnerupgaard
Søbogaard
Teknikkens Univers
Vordingborg Forsyningsservice
We Do Wood
West Presenning Aps
Wiegand
Økoladen ApS
Planteriget ApS
Popnitte
Pure H2O
Appendiks 2: Relevant litteratur
Publikationer
•
Als, Birgitte and Høeg, Karen Elisabeth (2009): “Corporate Social Innovation. Når
socialt entreprenørskab er en god forretning” i antologien Socialt entreprenørskab.
•
Bisgaard, Tanja (2009): CSI. Samfundsansvarlig VirksomhedsInnovation
•
Hockerts, Kai et al. (2008): CSR-Driven Innovation - Towards the Social Purpose
Business
•
Hockerts, Kai and Morsing, Mette (2008): CSR-Driven Innovation - An Esasy Reader
•
Hockerts, Kai and Morsing, Mette (2008): A Literature Review on CSR in the Innovation
Process
•
Høeg, Karen Elisabeth (2007): Place #4: CSR-Samfundet 2017 i Places to Go
•
Kramer, Mark et all (2005): Competitive social responsibility: Uncovering the Economic
Rationale for Corporate Social Responsibility among Danish Small- and Medium-Sized
Enterprises.
•
Midttun, Atle (Norwegian School of Management), Maria Gjølberg (University of Oslo),
Arno Kourula (Helsinki School of Economics), Steen Vallentin (Copenhagen Business
School), and Susanne Sweet (Stockholm School of Economics)(2009): Corporate
Responsibility Nordic Style: Public C(S)R Policies in Advanced Welfare States.
•
Social Action (2009): CSI. Corporate Social Innovation, Case studies
Blog-indlæg
•
Ellis, Tania (2010): ”En verden af bæredygtige forretningsidéer”
•
Ingerslev, Carsten (2010): ”Et nyt kompas er født”
•
Kjær, Mads (2009): ”Social ansvarlighed 2.0”
Artikler
•
Vinster och Godhet Går Hand i Hand, Dagens Industri 17.06.2008
Det finns ingen motsättning mellan att driva ett vinstdrivande företag och samtidigt
verka för en god sak. Det är en av slutsatserna i den första nordiska forskningsstudien
om sociala entreprenörer. ”Vi trodde att det skulle finnas en spänning mellan att vara
en social entreprenör och drivas av vinstintresse, men det finns inte alls. Faktum är att
de intervjuade inte ens förstod vår fråga”, säger Susanne Sweet, docent i
företagsekonomi vid Handelshögskolan i Stockholm.
52
•
Corporate Social Innovation, Børsen 06.03.2009
Kai Hockerts, lektor ved CBS og medforfatter til rapporten "CSR-Driven Innovation,
Towards the Social Purpose Business" forklarer socialt entreprenørskab som værende
"opdagelse og bæredygtig udnyttelse af muligheden for at skabe offentlige goder."
Executive, side 9
•
CSR er både Mission og Mammon, Børsen 10.03.2009
Lektor ved CBS, Kai Hockerts, blev for nyligt interviewet til en artikel i Børsen. Artiklen
sætter fokus på et nyligt afsluttet forskningsprojekt om CSR-dreven innovation I 15
små og mellemstore virksomheder i Norden. Ifølge rapporten stortrives innovationen
blandt nordiske entreprenører.
•
Skab forretning via social innovation, Erhvervsbladet 05.02.2010
I det nordiske forskningsprojekt »CSR -Driven Innovation - Towards the Social Purpose
Business« har nordiske uddannelsesinstitutioner - blandt andet Handelshøjskolen i
København - analyseret en række virksomheder med fokus på social innovation.
•
CSR som Konkurrencemæssig Fordel i de Nordiske Lande, Ajour Sustainability
Quarterly juni 2010
”Da CBS den 14. og 15. juni 2010 lagde hus til ”The Nordic Symposium on CSR” var det
med fokus på at undersøge, hvordan CSR kan være en konkurrencemæssig fordel for
de nordiske lande”
•
Chokoladeproducent vinder pris for bæredygtighed, Magasinet CSR januar 2011
Artiklen beskriver, hvordan chokoladeproducenten Økoladen vandt idé-faktor 2010 på
Sørup Herregård. Anden og tredje præmien bliver også beskrevet, såvel som
dommerne og arrangementet.
Film (findes alle på Idekompasset.dk):
•
•
•
Social Action (2009): 18 kort-film om CSI
Social Action (2009): CSI
Social Action (2009): Sustainable Innovation
53
Appendiks 3: Projektpartnere og deltagere
Organisation
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Navn
Carsten Ingerslev, projektejer
Birgitte Als, projektleder
Email
[email protected]
[email protected]
Region Sjælland
Peter Winde Jensen
[email protected]
Nordisk
Innovationscenter
Tryg
Natalia Glette
[email protected]
Birgitte Kofoed Olsen
[email protected]
Det finske
handelsministerium
Petra Tarjanne
Copenhagen Business
School - CBS
Kai Hockerts
Elisabeth Crone Jensen,
coordinator
[email protected]
[email protected]
BI - Norwegian School
of Management
Atle Midttun
[email protected]
Aalto University School
of Economics
Minna Halme
[email protected]
Stockholm School of
Economics
Susanne Sweet
[email protected]
Reykjavík Universitet
Olaf Sigurjónsson
[email protected] / [email protected]
Turku School of
Economics
Piia Nurmi
[email protected]
Design Forum Finland
Hanna Punnonen
Finnish Business and
Society
Susanne Monni
Hanna.punnonen@designforum.
fi
[email protected]
Institute for Art,
development and
education
Eeva Mäkinen
[email protected]
54