Systembeskrivelse StoTherm Mineral Udgave Sto Danmark 2013-03-19 StoTherm Mineral Underlag Underlaget skal være rent, tørt og bæredygtigt og må ikke have større ujævnheder end < 10mm og en krumning på 2 m < 20 mm. Større ujævnheder afrettes med egnet mørtel inden påklæbning foretages. Isolering og mekanisk fastgørelse Sto Facadeplade Mineral monteres i forband, også i hjørner. Isoleringspladerne fuldklæbes med Sto Byggeklæber. Klæbemørtlen påføres isoleringspladen, som derefter trykkes og vrides fast mod underlaget. Der må ikke være klæbemørtel i pladesamlingerne. Der anvendes isoleringskiler af Sto Facadeplade Mineral til udfyldning af sprækker og huller i isoleringen. Ved samlinger i bjælkelaget kan isoleringspladen med fordel stilles på højkant for bedre at dække over ujævnheder og forebygge revnedannelse. Normalt monteres 4,2 stk. mekaniske indfæstninger pr. m2 (afhængigt af eksisterende underlag, husets højde og vindbelastning). Hvis der anvendes Sto Minerallamel, er det normalt ikke nødvendigt med mekanisk fastgørelse, men det kommer an på underliggende konstruktion, isoleringstykkelse samt ydre forudsætninger. Ved en isolering med minimumtykkelse på 80 mm bør der undgås varmelækage, fra den mekaniske indfæstning, ved at anvende specialplug med automatisk forsænkning i isoleringslaget i kombination med en Sto Facadeplug Mineral rondel som monteres over plughovedet. Den mekaniske fastgørelse skal ske umiddelbart i forbindelse med påklæbningen eller tidligst et døgn senere. Puds > 150 mm over terræn Sto Sokkelliste drænet monteres vandret og fastgøres mekanisk til underlag cc 300 mm pr. indfæstning og altid med en indfæstning længst ude i hver ende på listen. Der skal efterlades 2-3 mm mellemrum mellem sokkellisterne ved samlingerne. Det anbefales at isoleringen begynder min 150 mm fra færdigt terræn (pga. stænkvand, fugtbelastning, snavs mm). Sammen med Sto Sokkelliste drænet anvendes Sto Sokkelvævprofil Perfekt som indarbejdes i grundpudsen og giver en revnefri overgang ved samlingerne mellem sokkellisterne og en korrekt overlapning af armeringen til sokkellistens drypkant. I fugtudsatte områder (hvor der ligger fugt/ sne indtil isoleringssystemet), fra terrændæk og ned, erstattes Sto Facadeplade Mineral med Sto-Ignucell Facadeplade. Armeringsvæv indarbejdes i grundpudsen, se beskrivelse nedenfor. (Bemærk at evt. Sto-Flexyl/cement skal primes ekstra for at undgå gennemtrængning af farven på slutpudsen). Puds med start under terræn Al isolering, som efter færdiggørelsen, ligger under terræn eller mindre end 500 mm fra terræn, skal klæbes på med Sto-Flexyl blandet 1:1 med cement. Nederste del af isoleringen skæres skråt i 45 graders vinkel mod facadeunderlaget. Armeringsvæv indarbejdes i grundpudsen, se beskrivelse nedenfor. (Bemærk at evt. Sto-Flexyl/cement skal primes ekstra for at undgå gennemtrængning af farven på slutpudsen). Yderpudsen afsluttes lige under terræn og overbruses med StoPrim Plex i fugtudsatte områder. Ved start under terræn kræves der god dræning med drænende materiale mod isoleringssystemet. For at mindske belastning af snavs ved terræntilslutningen anbefales grovt grus eller sten indtil facaden. Tætning ved tilsluttende materiale og detaljer Mellem isoleringen og alle tilsluttende detaljer (bl.a. vindues- og dørlysninger, udluftningsventiler, underside af altaner og lignende) skal der anvendes Sto Fugebånd, Sto Karmliste eller Sto Pudsafslutningsprofil med Sto Fugeliste og tilhørende fugemasse StoSeal P505 og StoSeal F505. Ved anvendelse af fugemasse skal fugning udføres i overensstemmelse med Hus AMA, kap. ZSB 11. Det er meget vigtigt med vandtætning af isoleret pudsfacade, som er udsat for slagregn. Fugemasse har begrænset livslængde men holdbarheden kan forlænges betydeligt hvis fugen beskyttes mod UV-lys af en dækkende liste. Grundpuds og slutpuds renskæres mod afgrænsende materiale. Side 1 af 3 Systembeskrivelse StoTherm Mineral Udgave Sto Danmark 2013-03-19 Underlag til indfæstninger Fastgørelsespunkter til skilte, markiser, belysningsarmaturer og lign. skal planlægges inden isoleringsarbejdet påbegyndes. Sto har flere alternative distancer til indfæstninger. Lette laster, f.eks. skilte, belysningsarmaturer, ringeklokker: - StoFix Rondel, som erstatter de yderste 10 mm af isoleringen. Til montage af StoFix Rondel kræves et egnet fræseværktøj for at få et passende hul i isoleringen. - StoFix Zyrillo, kræver isoleringstykkelse ≥ 80 mm. - Sto Plankeprofil tynd 22x125 mm erstatter de yderste 22 mm af isoleringstykkelsen Tunge laster, f.eks. nedløbsrør, rækværk, markiser: 2 - StoFix Quader HD Maxi (λ-værdi 0,040 W/m K) - StoFix Quader ND Midi - Sto Plankeprofil 95x145 mm Disse har samme tykkelse som facadeisoleringen og fastgøres med klæber samt mekanisk fastgørelse i underlaget. Vær opmærksom på at ydersiden på distancerne ligger i flugt med den omgivende isolering og at eventuelle hulrum omkring distancerne tætnes. Slibning Sto Facadeplade Mineral skal slibes lige/jævnt og rengøres for slibestøv straks inden armering og grundpudsning påbegyndes, for at overfladen skal være helt jævn og ren og uden løse partikler. Dette arbejde skal udføres omhyggeligt for at der kan opnås et godt resultat. Armering ved lysninger, hjørner og vinkler Armeringer i lysninger og yderhjørner udføres med Sto Vævvinkel. Ved inderhjørner skal armeringen monteres ubrudt rundt i hjørnet, evt. anvendes Sto Panservinkel eller Sto Vævvinkel Fin hvor den indvendige plastik fjernes. Diagonalforstærkninger ved vinduer, døre, altaner eller andre åbninger i facaden udføres med Sto Glasfibervæv M, 300x250. Armeringen indarbejdes i StoLevell Evo. Grundpuds og armering 2 Som grundpuds anvendes StoLevell Evo, ca. 12 kg/m svarende til ca. 6 mm færdighærdet puds. Pudsen påføres normalt i to lag. I første lag påføres hoveddelen af StoLevell Evo (ca. 9 kg/m2) og Sto Glasfibervæv M indarbejdes i den våde mørtel med stålbræt og med min. 100 mm overlapning i alle retninger. Derefter påføres et tyndt lag puds (ca. 3 kg/m2) som bearbejdes til en jævn overflade for efterfølgende behandling. Det er vigtigt at armeringsvæven bliver lagt i den yderste del af grundpudsen og at den er godt indarbejdet og dækket af grundpuds for at fungere som revnearmering. Pudsen skal renskæres mod tilstødende materiale. Øvrige fugtudsatte områder Foruden punkterne ovenfor; pudsstart over og under terræn skal isoleringssystemet ved øvrige fugtudsatte områder pudses med StoLevell Evo eller Sto Flexyl (blandet 1:1 med cement). Dette gælder pudsstart ved altaner, over tage og lignende hvor fugt/sne kan blive liggende ind til isoleringssystemet under længere perioder. (Bemærk at evt. Sto-Flexyl/cement skal primes ekstra for at undgå gennemtrængning af farven på slutpudsen). Mekanisk udsatte områder For ekstra forstærkning af pudsfacaden mod mekanisk belastning påføres Sto Panservæv foruden Sto Glasfibervæv M. Panservæven indarbejdes i grundpudslaget uden overlap ved samlingerne. Derefter påføres et nyt lag med grundpuds og i dette lag indarbejdes Sto Glasfibervæv M med mindst 100 mm overlap i samlingerne. Maksimal styrke mod mekanisk belastning opnås ved brug af grundpuds som StoArmat Classic eller StoLevell Classic i stedet for StoLevell Evo for aktuelle udsatte områder. Side 2 af 3 Systembeskrivelse StoTherm Mineral Udgave Sto Danmark 2013-03-19 Grunder og Slutpuds Når grundpudsen er tør, påføres grunder og slutpuds. Som grunder anvendes StoPrep Miral. Slutpuds kan være håndskuret StoMiral, StoSilco eller Sto Lotusan. Pladearbejde Hus AMA´s anvisninger for pladearbejde og andre tilpassede dele skal følges. Pudsgavle skal være mindst 15 mm høje. Det er vigtigt at fremspring, afsatser og lignende er udført med rigtig drypkant. Øvrigt Sto Danmark A/S’ tekniske datablade og konstruktørens detaljetegninger skal følges ved udførelsen. Sto Danmark A/S’ detaljeskitser er vejledende for den ansvarlige konstruktør ved fremstillingen af for objektet egnede detaljeløsninger. Regnvand skal ledes væk fra facaden under udførelsen. Tildæk udsatte sider med stilladsnet som beskyttelse mod stærkt sollys og dårligt vejr. o Pudsmørtlen kræver en temperatur i luft og underlag på min +5 C. Hvis der er behov for opvarmning under vinterhalvåret, skal varmen fordeles så der opnås en jævn temperatur inden for stilladsets inddækning. Stillads monteres med størst mulige godkendte afstand (arbejdstilsynet) fra eksisterende facade eller med en ekstra planke som senere kan fjernes så pudsarbejdet kan udføres med godt resultat (minimere bjælkelagssamlinger). Anvend så små fastgørelsesbolte som muligt, sørg for at boltene er så lange at øjerne havner godt udenfor den færdigpudsede facadeoverflade. Sto Danmark A/S Avedøreholmen 48 DK-2650 Hvidovre Tlf. 70 27 01 43 Fax 70 27 01 46 [email protected] www.stodanmark.dk Side 3 af 3
© Copyright 2024