Bland selv - Chrisco A/S

GRUNDEJERFORENINGEN BOESAGERPARKEN, SMØRUM
Velkomst til og information om grundejerforeningen m.m.
Bestyrelsen for GF Boesagerparken vil gerne byde dig/jer velkommen til
grundejerforeningen, der er placeret i Smørum i Egedal Kommune (tidligere
Ledøje-Smørum Kommune).
Grundejerforeningen
Grundejerforeningen er et rækkehuskvarter og omfatter 154 to-etages
rækkehuse i Latyrushaven og Georginehaven.
Området er afgrænset af Blomsterhaven mod nord, Smørum Parkvej mod
øst, Valmuehaven mod vest, og rådhuset samt Boesagerskolen mod syd.
Vejnettet i området består af to stamveje – Latyrushaven og Georginehaven –
fem p-pladser samt en lang række stier. Kommunen har ansvaret for
stamvejene, der er offentlige veje, og grundejerforeningen har ansvaret for ppladser og stier. Hovedstierne, der både har cykelsti og fortov, er offentlige
stier.
Bestyrelsen
Grundejerforeningens interesser varetages af en bestyrelse på fem
medlemmer samt 2-3 suppleanter.
Valg/genvalg til bestyrelsen finder sted hvert år i oktober eller november på
generalforsamlingen, der normalt afholdes på Boesagerskolen.
Se på grundejerforeningens hjemmeside, www.boesagerparken.dk, hvem der
sidder i bestyrelsen og hvordan de kan kontaktes.
Bestyrelsens ansvar og arbejdsområder er beskrevet i foreningens vedtægter,
som ligeledes findes på hjemmesiden.
Rækkehusene m.m.
Rækkehusene er alle opført i 1973 som såkaldte ”medbyg-huse”, dvs. som
færdige ”skaller” med indlagt vand & el, hvor den enkelte grundejer selv har
skullet færdiggøre det indvendige af huset med gulve, døre m.m.
Husene er oprindelig opført med fladt tag, men siden 1980´erne er der
etableret rejsning på næsten alle rækker. Det er de enkelte private
1
grundejere for en række, der træffer beslutning om og gennemfører et
eventuelt tagprojekt. Spørgsmål desangående stiles til Egedal Kommune.
Loftrum kan benyttes til opbevaring, mens egentlig beboelse kræver
kommunens tilladelse. Bliver loftet udnyttet, bør grundejeren brandsikre i
form af en brandmur ind mod naboerne.
Udnyttelse af ejendommen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanen, der administreres af Egedal Kommune. Det er også
kommunen, der vurderer, om du/I kan få tilladelse til ud- og ombygning af
ejendommen, herunder overdækning af gården.
Alle øvrige arealer tilhører grundejerforeningen og administreres af
bestyrelsen (se vedtægterne). Det er ikke tilladt at udvide ejendommen ud
over det matrikulære skel.
Regler, der vedrører grundejerforeningen
Der er i dag tre regelsæt, der regulerer grundejerforeningen:
1. Udstykningsdeklaration af 28. september 1972.
2. Ledøje-Smørum Kommunes lokalplan nr. 1.11 (052601) af 1985.
3. Grundejerforeningens vedtægter (senest opdateret 19. september
2012).
Udstykningsdeklaration og lokalplan administreres af Egedal Kommune,
hvorimod vedtægterne administreres af grundejerforeningen v/bestyrelsen.
Find reglerne på grundforeningens hjemmeside sammen med andre
praktiske informationer om grundejerforeningen og kommunen.
Vedligeholdelse af rækkehusene og farver på husene
Den enkelte grundejer skal selv sørge for al indvendig og udvendig
vedligeholdelse af rækkehusene, herunder hækken rundt om haven. Siden
generalforsamlingen i 2012 er der indført regler om udvendigt farvevalg i
vedtægterne.
De fem godkendte farver på husene er herefter:
1.
2.
3.
4.
5.
Marehalm (Gori 88)
Palægrøn/lys (Flügger U-190)
Palægrøn/mørk (Flügger U-401)
Stengrå (Gori 99)
Blågrå (Bondex 495)
2
Farvereglen i vedtægternes § 5 og det tilhørende farveregulativ er udformet
som en overgangsregel og betyder, at nye grundejere der har købt rækkehus
efter 1. oktober 2013, er underlagt reglen om straks at male huset i én af de
godkendte farver på husene.
Ordensforskrifter for grundejerforeningen
Der er ingen ordensforskrifter for grundejerforeningen, og heller ingen regler
for, hvornår der må arbejdes på ejendommen, slås græs, eller spilles høj
musik. Der er heller ikke regler om husdyr (ex. katte og hunde).
Vær dog opmærksom på hundelovens regler og bestemmelser om larm fra
hunde. Du/I kan finde hundeloven på www.retsinformation.dk.
Uenighed mellem grundejere om tålegrænsen for hundeglam, støjende børn,
håndværkerlarm, høj musik m.m. er derfor rent privatretlige (naboretlige)
spørgsmål mellem parterne, og derfor grundejerforeningen uvedkommende.
Uagtet ovenstående har politiet dog – gennem ordensbekendtgørelsens § 8 –
generelt mulighed for at forbyde højtalere, musikanlæg m.m., når disse er til
ulempe for omkringboende mv. Men det er et krav, at ulempen er væsentlig,
dvs. at musikken ex. skal være egnet til at forstyrre den almene samfundsorden m.m. Naboens afspilning af sine ABBA-cd´er lørdag aften vil kun
sjældent have potentiale til at forstyrre samfundsordenen. Vær tolerant – vi
bor tæt!
Vil du/I vide mere om de offentligt fastsatte regler om og retningslinjer for
støj, kan vi henvise til Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.
Grundejerforeningens fællesarealer
Grundejerforeningen har en del fællesarealer, herunder store plæneområder,
hækområder ved stamvejene, støjvolden mod Smørum Parkvej og diverse
skrånings- og gavlarealer.
Vedligeholdelse af disse arealer påhviler umiddelbart grundejerforeningen.
Bestyrelsen har kontrakt med et professionelt gartnerfirma om løbende
vedligeholdelse af de grønne dele af områderne, ex. græsslåning, hækklipning m.m. Endvidere er der ansat deltids-gårdmænd til løbende
vedligeholdelse, ex. tømning af affaldsspande m.m.
3
- Renholdelse af skråningerne:
En del af skråningsarealerne er renoveret med tæt-lav buskbeplantning, og
gartnerfirmaet har den løbende vedligeholdelse af beplantningen på
skråningerne.
Hver enkelt grundejer har pligt til at renholde et renoveret skråningsareal
foran sin ejendom. Se mere om forpligtigelsen i vedtægterne § 4.
På de ikke-renoverede (vildtvoksende) skråninger har de tilstødende grundejere dog fuld vedligeholdelsespligt, indtil skråningen bliver renoveret, dvs. at
de også skal sørge for, at beplantningen ikke vokser ud eller op over
skråningen.
- Vintertjeneste:
Vintertjeneste af stier, veje og p-pladser udføres enten af den enkelte
grundejer eller af et professionelt firma, som bestyrelsen har skrevet
kontrakt med.
Se i vedtægternes § 10 samt i foreningens vinterregulativ, hvem der har
ansvaret for hvilke områder. Vinterregulativet finder du/I også på
hjemmesiden.
Fældning mv. af træer på fællesarealerne, herunder skråningerne
Træer på grundejerforeningens fællesarealer må ikke fældes, beskæres,
opstammes eller lignende uden godkendelse. Det kræver altid bestyrelsens
tilladelse og i visse tilfælde også kommunens tilladelse (ex. når der er tale om
egetræerne). Se retningslinjerne herom på hjemmesiden.
Træer på arealer, og hvor de tilstødende grundejere selv har vedligeholdelsespligten, må heller ikke fældes, beskæres eller opstammes. Det
kræver også bestyrelsens tilladelse.
Det er tilladt at fjerne eller beskære mindre trælignende vildtskud så de ikke
vokser op og ud over skråningen. I tvivlstilfælde er det bestyrelsen, der afgør,
om der er tale om et træ eller et trælignende vildtskud.
Fældning eller beskæring af træer uden den fornødne tilladelse kan medføre
erstatningsansvar, herunder krav om genbeplantning af et nyt træ. Udgifter
til genbeplantningen vil blive pålagt den pågældende grundejer.
Forårs- og efterårshavedage
Grundejerforeningen afholder hvert år fælles forårs- og efterårshavedage til
fælles rengøring af fællesarealer, ex. fjernelse af affald og ukrudt, tømning af
4
regnvandsbrønde, rengøring af foreningsskuret, vedligeholdelse af legeplads
m.m.
Bestyrelsen sørger for den fornødne forplejning, der er gratis for de deltagende grundejere og medbragte børn, og også selvom disse ikke deltager
aktivt i arbejdet.
Deltagelse er frivillig, men hvis en husstand deltager, tilbagebetales en
mindre del af kontingentet, hvilket pt. udgør 200 kr. pr. havedag.
Forårsrengøring er en weekend i april måned, hvorimod efterårshavedagen
afholdes på en søndag i oktober. På havedagene arbejdes der typisk i
perioden kl. 10-16.
Foreningen har en del redskaber (river, koste, skovle m.m.) Man kan også
medbringe sit eget værktøj. Foreningen sørger for leje af større maskinværktøj.
Arbejdsopgaver fremgår af den udsendte invitation, og fordelingen styres
centralt af bestyrelsen på selve dagen.
Legeplads og boldbaner
På fællesarealet ved den offentlige sti, Skolestien, er der anlagt en stor
legeplads, en mindre boldbane og en kælkebakke. Området er åbnet for alle.
Der er fem flytbare bord-bænkesæt til fri afbenyttelse.
I Georginehaven (ud til stamvejen) er der en større boldbane. Denne trænger
dog til en renovering.
Trailerudlejning
Grundejerforeningen råder over to trailere, der kan lejes for 50 kr. pr. trailer
pr. dag. Trailerudlejningen varetages af bestyrelsen. Find kontaktoplysninger
herom på foreningens hjemmeside.
Trailerne er parkeret på den nederste lille p-plads i Latyrushaven og den lille
p-plads i Georginehaven.
Parkering:
Der er i henhold til lokalplanens bestemmelser fri parkering for køretøjer op
til 3,5 tilladt totalvægt på grundejerforeningens fem p-pladser.
Parkering skal ske i de med hvidt opmalede båse. Der må ikke parkeres på
de med gult opmalede områder.
5
Carporte
Det er muligt at etablere en carport. Ansøgning om carport skal sendes til
bestyrelsen, da denne skal godkende placeringen.
Der skal også sendes en ansøgning til kommunen om tilladelse til opførelse
af selve carporten. Vær opmærksom på, at kommunen kan vælge at tage et
gebyr for behandling af ansøgningen, og dette gebyr må ansøger selv afholde.
Grundejeren er selv ansvarlig for carportens etablering og betaler selv for
materialerne. Carporten skal opføres i samme udseende som de eksisterende
carporte og med samme materialer.
Det koster 200 kr. årligt at have en carport. Beløbet dækker udgifter til
maling, og man har pligt til at male sin carport ca. hvert 3. år, eller når
bestyrelsen meddeler, hvornår carportene skal males. Carport-ordningen
bliver også administreret af bestyrelsen. Find kontaktoplysninger herom på
foreningens hjemmeside.
Man kan også vælge at købe en eksisterende carport af en anden grundejer. I
så fald skal bestyrelsen have oplysning om ejerskiftet.
Carportejeren skal til enhver tid følge bestemmelserne i vedtægterne om
carporte samt bestemmelserne i carportregulativet. Sidstnævnte regulativ
finder du/I på foreningens hjemmeside.
Campingvogne og trailere
I henhold til lokalplanens bestemmelser er der ikke indrettet p-pladser i
grundejerforeningen til campingvogne. Dette gælder også trailere.
Det er tilladt at parkere kortvarigt ved klargøring og pakning. Men du/I må
selv sørge for langtidsparkering udenfor grundejerforeningens område.
Affaldssortering og storskrald
Fra og med januar 2014 har Egedal Kommune – som affaldsmyndighed –
etableret et bio-affaldssorteringssystem.
Det betyder, at du/I skal sortere husholdningsaffaldet i bioaffald og andet
affald, inden du selv afleverer de to typer af affald i et centralt placeret
affaldscontainersystem.
Affaldscontainersystemerne er placeret fire steder i grundejerforeningen – to
steder i Georginehaven og to steder i Latyrushaven – og affaldet skal være
sorteret, inden det bliver smidt i containerne.
6
Der må kun smides husholdningsaffald i affaldscontainerne. Øvrigt genanvendeligt affald skal fortsat enten på genbrugsstationen (ex. papkasser,
plastic, metal mv.), i specielle containere (ex. flasker og aviser) eller stilles ud
til storskraldsordningen (ex. større møbler mv.).
Der er opsat flaske- og aviscontainere ved busstoppestedet på Blomsterhaven mellem Latyrushaven og Georginehaven.
To blå pap-containere er endvidere opstillet på prøve i grundejerforeningen
(én i Latyrushaven v/L47 og én i Georginehaven v/G38). Denne forsøgsordning udløber 1. juni 2015.
Genbrugsstationen ligger på Hassellunden 2B, 2765 Smørum.
Hvis du har storskrald, kan du tilmelde dig storskraldsordningen via
www.egedalkommune.dk/affald. Storskrald kan placeres på og afhentes fra
de felter på p-pladserne, hvor der er optegnet med gul maling. Du/I er selv
ansvarlig(e) for afhentning af storskrald, herunder tilmelding til ordningen.
Grundejerforeningen stiller alene arealer til rådighed. Der må IKKE
hensættes storskrald andre steder, herunder på vej- og stiarealer samt
fællesarealer. I så fald kræver det bestyrelsens tilladelse.
Affaldscontainersystemerne i grundejerforeningen er Egedal Kommunes
ejendom, og spørgsmål om systemerne, herunder klager over gener fra
systemerne (lugt, støj m.m.) skal rettes til kommunens affaldskontor.
Grundejerforeningen sørger for løbende vedligeholdelse af området rundt om
systemerne og sikrer adgang til og fra systemerne om vinteren.
Se nærmere på kommunens hjemmeside, www.egedalkommune.dk, om bioaffaldssortering m.m.
Kloakker
Grundejerforeningen har kun ansvar for de regnvandsbrønde m/ledninger
der er beliggende på stier og p-pladser.
Hovedkloakken samt kloakledningerne fra de enkelte ejendomme til denne er
forhold, der bliver administreret af Furesø Egedal Forsyning A/S. Se deres
hjemmeside, www.feforsyning.dk.
Hvis du/I derfor oplever stoppede kloakker inde i huset, skal kontakt
umiddelbart ske til ovennævnte forsyningsselskab, bl.a. med henblik på en
vurdering af, hvem der har ansvaret for udbedring af kloakbrud, forstoppelse
m.m.
7
Placering af postkasser
Efter den postlovgivning, der trådte i kraft i januar 2012, skal postkasser
placeres ved ejendommens (matrikulære) skel. Det betyder, at grundejere,
der ophænger postkasser inden i gården eller ved siden af hoveddøren, kan
risikere ikke at modtage post.
Spørgsmål om postkasser, deres lovlige placering samt konsekvenserne af
den nye postlovgivning, skal rettes til Post Danmark.
Belysning
Gadebelysningen i grundejerforeningen er ejet af Egedal Kommune og bliver
administreret af SEAS-NVE.
Hvis du/I derfor oplever, at en gadelampe er gået i stykker, skal du kontakte
SEAS-NVE direkte på tlf. nr. 70 29 29 29 og fejlmelde den pågældende
gadelampe.
For online-fejlmelding m.m. henvises til hjemmesiden, www.seas-nve.dk.
TV
Husstandene i grundejerforeningen er medlemmer af antenneforeningen,
Smørum Kabelnet, www.smorumnet.dk.
Alle forhold om tv, herunder tv-signaler og tv-pakker, skal således rettes til
Smørum Kabelnet, som administrator af området.
Fastelavnsfest
Grundejerforeningen arrangerer årligt en fastelavnsfest, der finder sted i
lånte lokaler på Boesagerskolen, enten i februar eller marts måned. Festen
omfatter tøndeslagning for store og små samt bingospil med mulighed for
mange præmier. Lettere forplejning kan købes for små priser.
Deltagelse koster 25 kr. pr. person. Særskilt invitation til fastelavnsfesten
udsendes via bestyrelsen i januar måned.
Denne velkomstfolder er senest opdateret 15. september 2014.
8