1. No category

FORUS
30.08 2013
BEBYGGELSE
& TYPOLOGIER
DISPOSITION
0. INTRO
4
1. TYPOLOGIER & VISIONEN
7
- Typologiske redskaber til at sikre visionen
- Visionen for Forus
2. ANALYSE - RUMLIGE UDFORDRINGER PÅ FORUS
11
3. TYPOLOGIER OG GUIDELINES
19
4. CASES
39
5. ANBEFALINGER
55
-
FORUS
POLICY 4 - BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER
ER UDARBEJDET AF:
REFSHALEVEJ 147
1432 KØBENHAVN K
WWW.JUULFROST.DK
FOR:
FORUS NÆRINGSPARK A/S
MASKINVEIEN 24
4033 FORUS
Skala og sammenhæng
Lav udnyttelsesgrad
Udefinerede byrum
Utidssvarende og ufleksibel bygningsmasse
Monofunktionalitet
- Guidelines - med byens rum som klangbund
- Guideline eksempler
- Kortlægning af eksisterende værdier
- Landskab, byrum og nye flows
- Kanter
- Attraktorer
-Programmering
- Stueetager
- Friareal
- Bebyggelsesprocent
- Højder og pejlemærker
- Faser
- Midlertidig anvendelse
- Typologier - bygning og byggetomt
-
Travbanen
2020 park
Forus øst
Statoil vest
Forust øst - ny urban hub
- ANBEFALINGER
- IGANGVÆRENDE UDVIKLINGER
- Guidelines 2020 park
- Guidelines Travbanen
- Guidelines Foruskanal
WWW.FORUSNAERINGSPARK.NO
3
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
4
INTRO
SOLA
KOMMUNE
STAVANGER
KOMMUNE
SANDNES
KOMMUNE
Hvorfor en Policy for Bebyggelse og Typologier?
Forus Næringspark spænder geografisk på tværs af 3 kommuners
grænser.
Den store byggeaktivitet på Forus sker i dag inden for de retningslinjer, som hver enkelt Kommune har opstillet for byggerierne i deres individuelle kommuneplaner.og lokalplaner.
Som et overordnet lag ligger Regionalplanen og definerer tætheder
og placering af forskellige typer af funktionalitet .
Målsætning
I udarbejdelsen af guidelines er det altid en diskussion hvad der
styres og hvad der overlades til den enkelte bygherre og arkitekt.
På den ene side skal retningslinjerne etablere fællestræk og sikre
sammenhængen og kvaliteten af de overordnede områder. På den
anden side skal udviklerne kunne realisere deres individuelle bygninger med særegne karaktertræk og specifikke behov inden for
disse guidelines.
Der er i dag en udfordring i den manglende sammentænkning mellem Regionalplanen og de individuelle Kommuners reguleringsplaner. Regionalplanen dikterer at der i dette område kun skal placeres
”pladskrævende erhverv” og der opføres her i stigende grad kontorbyggerier med domicil karakter.
Dette dokument etablerer en serie guidelines, der kvalificeres og
eftervises i form af forskellige bygningstypologier, som lader sig opføre inden for de skitserede guidelines.
Typologierne skal herefter tilpasses den konkrete kontekst, så de
rumlige intentioner understøttes. Udvælgelsen, brugen og karakteren af rum sker med skyldig hensyntagen til Forus Visionen og
både policy for ”Mobilitetsplan – Light”, samt policy for ”By, rum og
landskab”.
Bygningerne i Forus fremstår som tidstypiske svar på en bygherres behov i en næringspark kontekst. De ældste bygninger er rent
funktionelle lagerhaller, mens de nyeste i højere grad er kontorbyggerier hvor formgivningen er en del af markedsførelsen. Fælles for
alle bygningerne er at de er dikteret af andre funktionelle krav og af
en anden skala end bybygninger.
En ny vision for større tæthed og bymæssighed på Forus vil naturligt betyde en revision af kravene til nybyggerier i området, så de i
højere grad relaterer til hinanden og går i dialog med omgivelserne.
Hvad er Guidelines?
De foreliggende guidelines for typologier har til formål at understøtte Forus Visionen ved at strukturere rum og rumlige oplevelser og
være klangbund for en efterfølgende diskussion med arkitekter og
kommuner.
Disse guidelines skal definere spillereglerne for fremtidens byggefelter, rum og bygninger. Hvor skal der være kanter til at definere
et præcist byrum? Hvor skal hjørnerne markere sig og hvor skal
der være højere bygninger og pejlemærker. Hvad er den generelle
højde og bebyggelsestæthed for at sikre den rette sammenhæng
og sol/skygge forhold og kvaliteten i byrummene?
Og sidst, men ikke mindst, hvilke typer af program skal placeres
hvor?
Guidelines er diagrammatiske rumlige intentioner og en del af den
efterfølgende diskussion vil naturligt dreje sig om detaljeringsniveauet.
Anbefalingerne præciserer relevante guidelines til hvert delområde
og være rettet mod Forus Allmenningen og de nye bygninger og
kanten ud mod denne.
Dokumentet er et dynamisk dialogværktøj mellem Forus Næringspark, Kommunerne og Fylket og er udgangspunkt for diskussionen
om ambitionsniveau og reguleringsværktøjer i den kommende områdeplan for Forus. Dokumentet skal samtidig forpligte gensidigt for
at fremtidssikre en høj kvalitet af de byggede omgivelser på Forus.
Billede fra solabladet.no af et af de nye
byggerier langs Sola Splitten
5
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
6
1.TYPOLOGIER & VISIONEN
7
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
8
1. Typologier & visionen
1. Typologier & visionen
TYPOLOGISKE REDSKABER TIL AT SIKRE VISIONEN
VISIONEN FOR FORUS
Illustration:
Aldo Rossi projekt med tre forskellige
funktioner. De tre planindretninger viser
henholdsvis lejligheder, restaurant og
kontorer.
Hvorfor typologi?
Parametre fra Forusvisionen
Ordene ‘type’ og ‘typisk’ og ‘typologi’ er i familie med hinanden.
De betegner noget der er kendetegnet ved at have fælles
karakteristika og formelle ligheder. Det ‘typiske’ ligner ved første
øjekast, noget man kender til, noget man har set før. Man bruger
bl.a. begrebet ‘typologi’ til at beskrive bygninger, der har samme
funktion – kontorer, skoler, kirker, og lignende. Men funktioner
kan skifte over tid - et kontor kan blive til en bolig, en lagerhal kan
senere blive brugt til marked, osv. Men selv når bygninger skifter
funktion, kan de igennem deres arkitektur have fået et ‘typologisk’
udtryk, der gør at de bærer deres historie med sig fremad, selv når
indhold og funktion skifter. Bygningerne viser sig at have mere på
hjerte end blot deres aktuelle brug.
I arbejdet med Forusvisionen er fire visionspunkter blevet
formuleret. De fire punkter er udviklet for at styre prioriteringen af
tiltag i transformationen af Forus.
Netop det er kernen i det typologiske: at der er træk ved bygninger
– og ved byer – der går ud over det umiddelbare og dagsaktuelle.
De gode af slagsen – den gode arkitektur og den levende by –
holder længe, og langt længere end de første ideer til, hvad de
hver især skulle huse og kunne.
-Bebyggelsestæthed
Forus vision - Forus næringspark AS
De 4 visionspunkter og underpunkter i vilkårlig rækkefølge:
URBANITET
Urbanitet
10 min. byen
?
?
$
-Sammensætning af programmer
- Fremtidssikring af det sociale liv
Urbanitet
Det typologiske har derfor med værdi at gøre. Den værdi en
form, et bygningsudtryk, et områdes karakter bærer rundt
på. Det vi sigter til er en ‘urban værdi’ der går ud over det
umiddelbare, noget der har bevist sit værd over tid, men som
også kan gøres mere værd for fremtiden med den rette metodiske
tilgang. Bygninger og byer knytter forbindelse mellem før, nu og
sidenhen. Men kun hvis vi forstår deres ‘typologiske’ karakterer
– det de bærer med sig og som både handler om formelle
ligheder, om programmatisk sammenhæng, om orientering, om
tilgængelighed og om menneskers måde at bruge bygninger og
by på. En typologisk metode er derfor vejen til at skabe robuste og
indholdsmættede rammer for transformationen af Forus.
Tilsammen er det målet at policy’en, sammen med et katalog
af guidelines, skal sikre at Forus Visionen er forankret i
robuste, typologiske parametre. Disse guidelines kan benyttes i
delområderne, både enkeltvis og flere af gangen, til at forankre
bygningerne i deres kontekst. Ambitionen er atUrbanitet
opstille relevante
parametre for hvordan bygningerne interagerer med rummet
omkring dem for herigennem at sikre urbaniteten og udvikle
sammenhængen på Forus. At fastholde og udvikle Forus’ værdi.
9
I forhold til at gøre visionen operativ, udvælges de underpunkter
som har størst potentiale til at blive styrende typologiske
parametre og forpligte bygningerne i forhold til byen. Disse
underpunkter kan ikke alle anvendes direkte som guidelines, men
de kan informere udvælgelsen og prioriteringen af dem.
10 min. byen
Robusthed
Et grønt Forus
10 MINUTTERS BYEN
?
?
-Placering af programmer
$
-Stationsnære tyngdepunkter
-Boliger på Forus
Urbanitet
10 min. byen
Robusthed
Et grønt Forus
ROBUSTHED
?
?
$
10 min. byen
Robusthed
?
?
- Robusthed i forhold til varieret brug af arealer
Et grønt Forus
ET GRØNT
FORUS
- Mødet med landskabs- og byrum
- Bæredygtige bygninger
$
Robusthed
- Robusthed i forhold til fremtidig udbygning
Et grønt Forus
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
10
2.ANALYSE - RUMLIGE
UDFORDRINGER PÅ FORUS
11
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
12
2. Analyse
2. Analyse
SKALA OG SAMMENHÆNG
LAV UDNYTTELSESGRAD
Manglen på menneskelig skala
Tæthed
En analyse af Forus’ eksisterende bygningsmasse og
rumligheder viser hvordan skalaen er en stor udfordring i
transformationsprocessen fra erhvervs- til kundskabsby. Skalaen
på bygningerne og den store afstand imellem dem, bevirker at
det kan være svært at finde rumligheder med en genkendelig,
menneskelig skala. Samtidig bevirker de oftest lukkede facader
og manglen på udadvendte funktioner i gadeplan, at udvekslingen
mellem by og bygning er på et minimum. Groft sagt kan man sige
at hovedparten af aktiviteten i det offentlige rum foregår i bil.
Tætheden på Forus er lav. Et estimat er at der på Forus er en
gennemsnitlig tæthed på omkring 50 %.
Den lave tæthed er et resultat af den store andel af arealkrævende
virksomheder, tømmer- og autoforhandlere og ikke mindst de
store parkeringsarealer der optager en stor del af Forus samlede
flade.
Ambitionen om en højere tæthed er afsæt for en række af de
visionsparametre som Forus visionen er bygget op omkring.
Urbanitetsgraden vil stige kraftigt ved en øget tæthed. Den
nuværende tæthed indbyder ikke til aktivitet og dermed den
uformelle interaktion, der er en bærende kvalitet ved bymæssige
områder.
For at Forus visionen skal blive en succes, må der stilles krav til
kvaliteten af de offentlige rum, og dermed til de bygninger der er
med til at understøtte disse. Nye bygninger må gennem deres
placering og udformning være med til at introducere en skala der
er genkendelig for det menneskelige sanseapparat. Detaljering
af både bygning og rum former rammen om mødet mellem
mennesker og skaber forudsætningen for det uforudsete møde og
udveksling af ideer.
Stor afstand mellem bygningerne og
erhvervsmæssig brug præger Forus i dag
13
Forus vision - Forus næringspark AS
Forus fra oven. Med guldrækken i
forgrunden og boliger ved Gandafjorden i
baggrunden.
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
14
Placereret mod kanten
2. Analyse
Uden sammenhæng
Enkelte bygninger på Forus er
placeret mod grænsen af deres
tomt, og dermed opstår potentialet
for en mere urban rumsituation.
Desværre er disse tilfælde sjældne
og står oftest alene. Potentialet for
bydannelse mindskes yderligere da
kantdannelsen sjældent følges op af
udadvendte, aktivitetsgenererende
funktioner i stueetagen.
Bebyggelsen på Forus og dermed det rum den afgrænser,
svækkes af den mangel på struktur, sammenhæng og hierarki der
er flere steder på Forus idag.
Centralt placeret
UDEFINEREDE BYRUM
Placeret mod kanten
Parkering
Centralt placeret
?
Leftover space
Diagram: På Forus ligger bebyggelsen
ustruktureret, hvilket gør rumforståelsen
diffus og orientering svær.
Bygninger af forskellig størrelse ligger med varierende afstande.
Nogle steder er der så lidt som 20-30 m mellem bygninger, mens
der andre steder er op mod 100 m. Orienteringen af bygningerne
varierer, så en varelevering nogle gange vender mod en anden
bygnings hovedindgang.
Dette afstedkommer vanskelig orientering og mindsker
attraktiviteten af at færdes til fods eller på cykel.
En stor del af bebyggelsen på Forus
ligger centralt placeret på tomten,
ofte med parkeringsarealer mellem
vejen og bygningen. Dette skaber
distance mellem det offentlige og
det private, og fordrer ikke mødet
mellem mennesker.
Parkering
På grund af den store andel af
biltrafik ligger store arealer hen til
parkering. Disse optager anseelige
mængder plads og skaber svært
overskuelige og ukvalificerede
arealer, som ikke indbyder til
hverken passage eller ophold.
Leftover space
En stor del af Forus ligger som
ubebyggede arealer eller leftover
spaces. Disse er med til at bringe
tætheden ned, og skaber huller i
bebyggelsesstrukturen, som med
fordel kan fortættes på udvalgte
steder.
Spredt bebyggelse skaber udefinerede og
diffuse gade- og byrum.
15
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
16
2. Analyse
2. Analyse
UTIDSSVARENDE OG UFLEKSIBEL BYGNINGSMASSE
MONOFUNKTIONALITET
Idustriel hal på Forus. Eksempel på
utidssvarende og ufleksibel bygning.
Bygningsmassen
Eksisterende programmer på Forus
En stor del af bygningsmassen på Forus har, pga. stedets
status som industriområde, en utidssvarende udformning og
stand. Bygningsmassen består i høj grad af betonbygninger til
industriformål, samt store haller og skure i varierende størrelser og
stand. Mange af disse synes umiddelbart svære at transformere til
at danne ramme om den ændring fra industri til videnserhverv som
fremtidens Forus vil få behov for.
Forus fremstår i dag, med sin høje andel af erhverv, som et
udpræget monofunktionelt område.
I de senest udviklede områder såsom Guldrækken og Solasplitten
er de nye bygninger opført i et nyere og mere tidssvarende
design, og står som vidne om udviklingen på Forus. Her synes der
snarere at være plads til forbedring i placering på tomten og de
rum som bygningerne tilsammen definerer.
Monofunktionaliteten gør at Forus har begrænset liv og aktivitet
efter kontorernes lukketid. Dette gør at Forus´ attraktivitet
mindskes for potentielle virksomheder og beboere. Som følge
heraf reduceres områdets konkurrenceevne på nationalt og
internationalt niveau.
Derudover findes også gamle, karakterfulde bygninger og anlæg,
der er bevaringsværdige på grund af deres historie eller betydning
for stedet og bør inddrages i udviklingen af fremtidens Forus.
Disse kan fungere som pejlemærker og karakterskabere, samt
bidrage til en historisk forankring af udviklingen. Eksempler kunne
være Forusborgen og Travbanen.
De få indslag af detailhandel der findes på Forus er i høj grad
koncentreret i de to centre, Tvedt Senteret og Kvadrat. Ligeledes
er andelen af boliger lav, og befinder sig for størstedelen i Forus
øst, tæt på Gandsfjorden.
De 25 største virksomheder på Forus.
Kilde: Stavanger aftenblad. Fredag d.
14.09.2012 -artikel: Gullrekka
Hvis man i højere grad ser Forus som et multifunktionelt område
med flere attraktorer og boliger, vil det rumme potentialer for
døgnaktivitet, byliv samt mulighederne for at bo og arbejde i
samme område. I dette ligger også en en potentiel afhjælpning af
de trafikale problemer ved den daglige pendling.
Hver enkelt bygning kan potentielt rumme forskellige funktioner,
som hver især vil kunne supplere de andre funktioner og
overlappe over tid. Denne type af hybridbygninger har stort
potentiale for at styrke bylivet og skabe interessante bymiljøer.
Nye bygninger ved Guldrækken
Erhverv
Bolig
Handel
Forus fremstår i dag som et meget
monofunktionelt område, med en massiv
andel af erhverv, og kun en beskeden andel
af handel og bolig.
Forusborgen står som et monument over
stedets industrielle historie og kan ses på
lang afstand
17
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
18
3.TYPOLOGIER OG GUIDELINES
19
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
20
3. Typologier og guidelines
TYPOLOGIER - BYGNING OG BYGGETOMT
Med rum og flow som klangbund
Studie af variationer af en bygningsstruktur, hvor byens rum og
bevægelsen er udgangspunktet.
Scenarie 1
21
Forus vision - Forus næringspark AS
Scenarie 2
Scenarie 3
Scenarie 4
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
22
3. Typologier og guidelines
GUIDELINES - MED BYENS RUM SOM KLANGBUND
Rummet mellem husene
Forus Visionen tager udgangspunkt i det strukturerende potentiale
i infrastrukturen, landskabet og byrummene. Bygningerne er
primært interessante som rammen om dette. Dette sigte har
to formål. Dels er det en erkendelse af at oplevelsen af byen
sker i øjenhøjde, dels at Forus Næringspark selv kan udvikle
og realisere tiltag som veje, beplantning osv og på den måde
understøtte Visionens elementer.
I forhold til den bymæssige oplevelse af bygningerne er der en
række typologiske egenskaber som har direkte eller indirekte
indflydelse på byrummet. På byniveau er program fordeling og
tæthed af stor betydning, Af visuelle faktorer har eksempelvis
bygningshøjder, åbenhed og materiale indflydelse. Indirekte har
bygningerne også indflydelse på mikroklimaet i de enkelte byrum.
Sol, skygge og vind forhold påvirkes af de omkringliggende
bygninger. Det er vigtigt i arbejdet med nye bygninger at skabe de
rigtige forhold for ophold mellem husene.
I det følgende gives eksempler på guidelines, som kan være
strukturerende i de traditionelle styringsredskaber, så som
Kommunale Lokalplaner etc. Disse guidelines er inddelt i grupper,
efter fasemæssig udvikling af et område.
Efter de foreslåede guidelines følger eftervisning af de typologiske
muligheder inden for hver tomt. Denne eftervisning sker dels i
form af eksempler på mulige bebyggelser inden for de skitserede
rammer, dels som projekteksempler fra Helhedsplanen.
Visionsbillede: Plads og stoppested ved Forus kanal
23
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
24
3. Typologier og guidelines
UDVIKLINGSSCENARIE
FASE 1
FASE 2
FASE 3
FASE 4
FASE 5
FASE 6
Kortlægning af eksisterende
værdier: Analyse af infrastruktur,
eksisterende bygninger og
udpegning af identitetsskabende
tyngdepunkter
Landskab og byrum er
strukturerende for tomtens
disponering.
Program placering. Kollektiv
transport, stationer, tilladte
bygningsfunktioner (bolig/erhverv
etc), attraktorer, stue etager
Volumen afprøvning.
Bebyggelsestæthed, Friareal,
Maksimale/ minimale højder,
materialer, pejlemærker
Strategisk implementering.
Midlertidig brug, midlertidige
bygninger/rum, fase opdeling
Realisering: Opførelse af ny
bebyggelse
Etablerer rumlig sammenhæng,
overflader, funktioner, kanter og
forbindelser.
1
4
2
3
Eksisterende strukturer
Identitetsskabende elementer
bevares
25
Forus vision - Forus næringspark AS
Landskab, byrum og nye flows
Kollektiv stop, attraktorer
Bebyggelsesprocent
Faseinddeling
Bebyggelse - Lavurban
Kanter
Programmering
Højder og pejlemærker
Midlertidig anvendelse
Bebyggelse - Højurban
Programmering af byens rum
Stueetager
Andelen af friareal
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
26
3. Typologier og guidelines
3. Typologier og guidelines
KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE VÆRDIER
LANDSKAB, BYRUM OG NYE FLOWS
Visionen bygger videre på det eksisterende
Byens rum som klangbund
Transformationen af Forus tager udgangspunkt i det eksisterende.
Udover de åbenlyse økonomiske og miljømæssige fordele ved at
bevare og transformere eksisterende strukturer, ligger der også
et stort potentiale i det eksisterende i forhold til at skabe identitet,
bymæssig kontinuitet og historisk forankring i en værdiorienteret
transformationsproces.
Byens rum, landskabet og rumlige sekvenser, danner grundlaget
for udviklingen på Forus. De typologiske guidelines skal forpligte
tomter og nye bygninger i forhold til fremtidens landskabs- og
byrum. Sammenhæng mellem by, byrum og bygning er essentiel
for transformationens succes.
For uddybning af de rumlige intentioner, som skal understøttes,
henvises til policy for By, Rum og Landskab, samt Mobilitetsplan
Light.
Forusborgen og Travbanen er eksempler på områder, der
gennem deres historiske og kulturelle vægt kan forankre
udviklingen på stedet. Andre steder på Forus findes eksempler på
industribygninger som, hvis deres stand tillader det, kan bevares
og transformeres til at varetage nye funktioner.
Reference: Bogenallee i Hamburg tegnet af Blauraum architekten.
Bygningen der oprindeligt var anvendt til erhverv, blev i 2003-2004
transformeret til nye, attraktive boliger. De bærende konstruktioner
blev genanvendt, mens nye facader og planløsninger sikrede at
lejlighederne blev moderne og tidssvarende.
Eksempel på bygning på Forus, der vurderes
bevaringsværdig
Bogenallee af Blauraum architekten. Transformation af
erhvervsbyggeri til boliger.
27
Forus vision - Forus næringspark AS
View over Forus med Forus Allmenningen i fokus
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
28
3. Typologier og guidelines
3. Typologier og guidelines
KANTER
ATTRAKTORER
Kanter
Attraktorer
En af de store rumlige udfordringer på Forus er at skabe
velafgrænsede og artikulerede byrum, der kan danne rammen om
den bymæssighed der ønskes. Her kan angivelsen af de vigtigste
kantdannelser være et godt redskab.
Attraktorer anvendes strategisk i Forus visionen for at skabe
intensitetspunkter i planen, hvor aktiviteten fortættes og
tiltrækningskraften øges. Dermed øges den dynamik, der er et
kendetegn for urbane bymiljøer.
Udover at definere en bygnings fysiske afgrænsning kan en kant
også gives andre bindinger for at understøtte et ønsket byrum.
Disse egenskaber kan f.eks være programmatiske, angive
hovedankomster eller handle om udformning af stueetagen på et
byggeri.
Stop på kollektivtraceet skal ses som attraktorer, pga.
gennemstrømning af mennesker og aktivitet hele døgnet. Kommende
P-huse kan også fungere som attraktorer, specielt hvis disse
etableres i sammenhæng med mere udadvendte funktioner. Områder
med stor andel af detailhandel, såsom Tvedt Senteret og Kvadrat,
betragtes ligeledes som attraktorer.
I afsnit 4: Cases gennemgås flere eksempler fra arbejdet med
visionsplanen, hvor kantzonen er væsentlig for sikring af urbanitet
og robusthed.
Lagerveien. Ingen definerede kanter. Flydende afgrænsning
af rummet.
29
Forus vision - Forus næringspark AS
Novartis Campus. Markant kantdannelse og klar
afgrænsning af rummet.
Nye urbane tyngdepunkter, pladsdannelser og landskabelige træk,
kan også virke som attraktorer. Byrummene i Forus Allmenningen
har stort attraktorpotentiale som følge af antallet af lette trafikanter i
Allmenningen, samt den gode kollektive dækning.
Stoppesteder på kollektivtraceet og aktive byrum er
oplagte atraktorer for nye virksomheder.
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
30
3. Typologier og guidelines
3. Typologier og guidelines
PROGRAMMERING
STUEETAGER
Programmering
Stueetager
Fremtidens Forus planlægges som en 10 minutters by, hvor alle
nødvendige funktioner er at finde inden for gåafstand. Boliger,
erhverv, rekreative funktioner og detailhandel skal ligge side om
side, og understøtte Forus som et urbant område, der på udvalgte
steder er aktivt store dele af døgnet.
For at sikre høj kvalitet af byens rum er det nødvendigt at
kvalificere overgangen mellem bygningen og byens rum. Her er
krav til udformning af stueetagen nødvendige. Disse krav kan have
programmatisk karakter, såsom offentlighedsgrad eller programmatisk
indhold, men kan også være af mere formmæssig karakter, som f.eks
transparens, orientering af primære ankomster osv.
I udviklingen af Forus er det interessant og nødvendigt at
udfordre den vanlige tænkning omkring programfordeling og
funktionsplacering i erhvervsparker og i stedet betragte området
som en kunnskapsby hvor der i fremtiden tilføjes nye funktioner for
at gøre byen attraktiv for nye virksomheder og beboere.
De nye funktioner kan placeres adskilt, eller i samme
bygningsvolumen. I eksisterende bygninger eller i nye. Her
er hybridprogrammering et godt programmeringsværktøj.
Hybridprogrammering tager forhold som tid og adfærd med i
betragtning og handler om samplacering af forskellige funktioner.
Dette sigter mod synergi og udformning af alsidige rumligheder
der kan flere ting på forskellige tidspunkter.
Byen
Virksomheden
Forus
I Forusvisionen indgår virksomheden som
en del af et netværk, hvor de forskellige
interessanter er afhængige af hinanden.
Aktiviteter over døgnet. Hybridprogrammering sigter
efter høj belægning og overlappende funktioner.
31
Forus vision - Forus næringspark AS
Fra lukkede enklaver til gensidigt afhængige
fællesskaber.
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
32
3. Typologier og guidelines
3. Typologier og guidelines
FRIAREAL
BEBYGGELSESPROCENT
Friareal
Bebyggelsesprocent/ Tomteudnyttelse (TU)
Forholdet mellem friareal og byggetomter, er et afgørende
parameter for den samlede tæthed af et område, og dermed
en vigtig indikator for urbaniteten af et område. I arbejdet med
Forus visionen er det relevant at undersøge flere tætheder og
resulterende mængde af friareal (grønne områder, veje etc.):
I Forus-visionen refereres til regionalplan for Jæren, og de
eksisterende lokalplaner.
I arbejdet er anvendt regionalplanens bebyggelsesprocenter for
byggefelter i stationsnære områder på mellem 160-250. Dette er
gjort da Forus inden for kort tid udbygges med nye, højklassede
kollektivtracéer og de fleste byggefelter efter udbygning er
stationsnære (inden for ca 500 m).
Stavanger udgangspunkt: I planarbejdet for Forus øst, anvender
Stavanger kommune et forhold mellem friareal og byggefelter på
50/50. Dette gøres for at sikre friareal, men det kan synes svært at
opnå tilstrækkelig tæthed.
I arbejdet med Forus øst anvender Stavanger kommune en
bebyggelsesprocent på ca. 150 % som det maksimale. Det synes
derfor relevant at undersøge spændet fra 150-250 %, for at give et
nuanceret billede af fremtidige bebyggelsespotentialer og belyse
forskellen i tilgang mellem Kommunerne og Fylket.
Tæthed 1: I arbejdet med 2020 park, foreslår Forus Næringspark
40% friareal og 60% bebyggelse. Dette virker som et realistisk
niveau, hvor der stadig er en høj andel af grønt. Denne type vil
kunne anvendes på store dele af Forus.
Tæthed 2: I variation 2, undersøges en helt tæt bystruktur, med
kun 20% friareal. Dette giver en meget tæt bystruktur uden
nævneværdige grønne områder. Denne fortættede type kan
anvendes på strategisk udvalgte urbane centre i Forus.
Modelfoto
I planarbejdet med Forus øst, anvender
Stavanger kommune en bebyggelsesprocent på
150%
Udgangspunkt
50% friareal 50% byggefelt
Tæthed 1
40% friareal 60% byggefelt
Bebyggelsesprocent 150%
Tæthed 2
20% friareal 80% byggefelt
Bebyggelsesprocent 250%
Rendering
I revisionen af 2020 park designes der med en
bebyggelsesprocent på 250 %
33
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
34
3. Typologier og guidelines
3. Typologier og guidelines
BEBYGGELSESTÆTHED
HØJDER OG PEJLEMÆRKER
Urbanitetsgrad
Højder
De forskellige syn på, hvorledes bebyggelsesprocenter, andelen
af friarealer og den generelle tæthed kan og bør anskues,
giver selvsagt store forskelle i de resulterende tætheder. Dette
kan give anledning til usikkerheder i planlægningsarbejdet og
dermed en potentiel svækkelse af kommunikationen til potentielle
virksomheder og bygherrer. En fælles målsætning er en
forudsætning for gode, robuste planer for fremtidens Forus.
Den rumlige oplevelse af et gaderum er ikke kun betinget af de
afgrænsende bygningers placering i plan. Den vertikale afgrænsning
af byggeriet har stor indflydelse på den rumlige oplevelse.
Diagrammet herunder illustrerer spændet fra at planlægge med
50 % friareal og TU 150% til at planlægge med 20 % friareal og
TU 250 %. Som eksempel kan et område på 10.000 m2 bebygges
med 7.500 m2 i første tilfælde og 20.000 m2 i det sidste. Det er en
variation på op mod 300% og for en potentiel udvikler er dette en
uforholdsmæssigt stor usikkerhed at kalkulere med.
Nye bygninger bør designes så de skalamæssigt indpasser sig i
deres nærkontekst, Bygningshøjden har ligeledes stor indflydelse
på de mikroklimatiske forhold, såsom sol- og vindforhold i de
tilstødende byrum. Når nye byggerier på Forus planlægges, bør
der tages hensyn til disse forhold, og det bør eftervises at en
bygningsudformning ikke hindrer acceptable mikroklimatiske forhold i
gader og på pladser.
Pejlemærker
I visionsplanerne er der angivet ekstra høje bebyggelser, oftest i
forbindelse med offentlige attraktorer. Disse punkter fungerer som
pejlemærker, der skaber en visuel sammenhæng gennem planen og
er med til at understøtte orienteringen. Forus Allmenningens funktion
som rygrad gennem Forus understøttes af strategisk placerede høje
punkter, der tydeliggør allmenningen og dens tyngdepunkter, selv på
afstand.
Bebyggelsesprocent
0%
12.000 m2
Bebyggelsesprocent
9.000 m2
150%
7.500 m2
20.000 m2
15.000 m2
Bebyggelsesprocent
40% Friareal
250%
12.500 m2
50% friareal
I revisionen af 2020 parken er
forholdet mellem byggetomter
og friarealer ca. 60 - 40.
20% friareal
Med 20 % friareal bliver
det muligt at udforme helt
tætte bystrukturer og tegne
planer med samlet høj
bebyggelsestæthed.
Anvendes af Stavanger kommune
i planarbejdet af Forus øst.
35
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
36
3. Typologier og guidelines
3. Typologier og guidelines
FASEREALISERING
MIDLERTIDIG ANVENDELSE
1
4
2
3
Faser
Midlertidighed som kickstarter.
Strategisk faseinddeling er især nødvendig, for at sikre at udviklingen
støtter den overordnede vision bedst muligt tidligst muligt. At fortætte
omkring kollektivtraceet, de urbane tyngdepunkter og stationsnært
er vigtige elementer i den strategiske udbygning. Dette skaber
momentum og kritisk masse, der kan drive udviklingen videre.
Midlertidig anvendelse har potentiale som strategi til at kickstarte
en udvikling. Ved at skabe rum der kan anvendes allerede før
nye bygninger står klar, sikres forankring og ejerskab ift. en
transformationsproces. Denne strategi kan implementeres på mange
niveauer, fra midlertidige byrum til anvendelsen af tomme bygninger
til kreative virksomheder, kunstnerew mv.
Fasedelingen af et område skal være fleksibel, så ændringer i
program og andre forudsætninger kan optages uden at betyde for
store ændringer i opdelingen af tomten.
Midlertige tiltag kan etableres hurtigt og billigt, og have stor effekt.
De store P-arealer på Forus kan eksempelvis anvendes til byformål,
sportsaktiviteter, filmfremvisninger. Disse nye tiltag er ikke afhængige
af den øvrige udvikling og kan etableres på kort sigt.
Et andet aspekt af faseopdeling er hvordan byggetomterne og
byggearbejdet relaterer til eksisterende bygninger. Støjende arbejde
og store maskiner er ikke forenelige med visionen om et aktivt byliv.
Dette forhold kan delvist afhjælpes hvis det indtænkes fra starten i
forhold til rækkefølgen og størrelsen af hver byggefase.
.
Eksempel fra København: Metro byggeriet, som danner barrierer i byen og suspenderer
bylivet på ubestemt tid.
37
Forus vision - Forus næringspark AS
De store P-arealer på Forus - her Tvedt Centret
- henstår ofte ubrugt. P-arealerne kan gives
nye funktioner og anvendes til at kickstarte
udviklingen.
Rebskoven. Midlertidigt byrum på Carlsberggrunden i København.
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
38
4.CASES
39
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
40
4. Cases
CASE - TRAVBANEN
Fremhævede guidelines
Kanter
Identitet
Kanter og bevaring af betydningsfulde strukturer
Kanter - mødet mellem bygning og byrum
Travbanens historiske tilstedeværelse anses som vigtig og
betydningsbærende for Forus, og afgørende at bevare i en
fremtidig udvikling. Travbanens aftryk tages med i udformningen
af visionsplanen som et rumligt stiforløb, der forbinder en række
mindre rum.
(1) Mod kanalrummet
Der efterstræbes stor variation i bebyggelsestæthed, med høj
tæthed ved kollektive stoppesteder, mens andre områder får
en lavere tæthed. Programmet fordeles sådan, at der er størst
andel af erhverv og offentlige funktioner i de tætte områder mens
boligandelen er større ved den lavere tæthed og bedre lysforhold.
Kanalrummet er tegnet som et grønt, urbant rum, og derfor er
det vigtigt at bygninger der ligger op mod dette markerer kanten.
Kanalrummet designes som et grønt bevægelsesrum, hvorfor
det er vigtigt at nye bygningsstrukturer, åbner op og trækker det
grønne ind på tomten. Dette kan ske som grønne ankomstrum,
pocketparks etc.
(1) Mod kanalrummet
(2) Mod grønt bevægelsesrum
I arbejdet med travbanen er mødet mellem bygning og byrum
blevet undersøgt. På modstående side eksemplificeres nogle af
disse undersøgelser.
De grønne bevægelsesrum spiller en stor rolle på fremtidens
Forus, blandt andet som et finmasket bevægelsessystem for lette
trafikanter. Bygninger kan guide og lede bevægelsen gennem
området, således at aflæseligheden af rummet bliver tydeligere.
Tætheder
URBANT
LAV URBANT
HØJ URBANT
(2) Mod grønt bevægelsesrum
(3) Mod urbane rum
URBANT
Mod urbane rum, er det vigtigt at bygningsstrukturerne danner
kant og definerer rummet. Dermed understøttes den fortættede
bymæssighed.
HØJ URBANT
Travbanen som aftryk i den nye plan
Tætheder
(3) Mod urbane rum
(4) Mod semiurbane rum
Nogle områder planlægges med en lavere tæthed end de urbane
rum, og kan betegnes semiurbane. Her er tætheden lavere
og strukturen løsere. I disse områder kan etableres grønne
bufferzoner mod f.eks veje.
4
2
1
41
Forus vision - Forus næringspark AS
3
(4) Mod semi-urbane rum
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
42
4. Cases
CASE - 2020 PARK SECOND OPINION
Fremhævede guidelines
Kanter
Tætheder
Sammenligning og second opinion.
Arbejdet med 2020 park adskiller sig fra resten af Forus visionen,
ved at bestå af dels analysearbejde på en byggetomt og dels
en second opinion på et eksisterende projekt. Arbejdet belyser
nye potentialer for det foreliggende projekt ud fra de ændrede
forudsætninger.
Second opinion
Tomter
Med introduktionen af Forus Allmenningen ændres
forudsætningerne for 2020 park markant. Kombineret med ønsket
om højere tæthed giver det anledning til at revurdere udformningen
af 2020 park.
2020 park
Etablering af Forus Allmenningen skaber en stribe nye attraktive
adresser for 2020 park. Arbejdet tager udgangspunkt i det
eksisterende projekt, men der foreslås nye byggefelter, ny
programsammensætning og defineres nye kanter.
Byggetomter
Områdets udstrækning og underdelingen i byggefelter revurderes..
Herved ændres byggetomts arealerne fra 84.700 til 87.000 m2
Second opinion
Programsammensætning
Programmering
Programsammensætning
Både kommune og Forus visionen skitserer en højere andel af
boliger end de ca. 15 % der findes i 2020 park forslaget fra Lund
Hagem. I den reviderede plan er foreslået andel af boliger ca. 25 %
Bebyggelsestæthed
2020 park
Som 2020 park ser ud i dag, vurderes det at bebyggelsesprocenten
i gennemsnit vil være på ca. 225 %, svarende til 190.000 m2
(estimat baseret på diagrammer og visualiseringer)
I Forus Næringsparks reviderede forslag ligger
bebyggelsesprocenten på 250 % hvilket giver et samlet etageareal
på 215.000 m2
2020 park - Konkurrencen 2011
2020 park - 2. forslag
Second opinion
Bebyggelsestæthed
Sammenholdningen af det eksisterende og det reviderede forslag
til 2020 park, viser hvorledes Forus visionen også kan bruges til at
diskutere eksisterende planforslag.
2020 park
Second opinion
43
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
44
4. Cases
CASE: FORUS ØST
Fremhævede guidelines
Kanter
Atraktorer
Robusthed i planen
Robuste byggefelter og anvendelse af udvalgte guidelines og
bygningstypologier kan bidrage til udviklingen af fleksible planer,
der gennem deres tilpasning til forskellige programmer indeholder
en stor fremtidssikring. Efterfølgende ændringer i program ændrer
ikke i forudsætningerne for planen og de rumlige sammenhænge.
Boliger
Erhverv
Handel
Det illustreres hvorledes et byggefelt udbygges med forskellige
bygningsvolumener og kan indeholde forskellige programmer.
I planen er defineret byggefelter og markeret de kanter, der er
vigtige for at understøtte byrummene.
Scenarie 1
Boliger
Programmering
Boliger
Erhverv
Kanter, attraktor og byggefelter
Scenarie 2
Erhverv
Boliger
Boliger
Scenarie 3
45
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
46
4. Cases
CASE: STATOIL VEST
Fremhævede guidelines
Kanter
Statoil
Scenarier
Det er væsentligt at Statoil markerer sig mod det nye byrum ved
Foruskanalen, og det nye P-hus vest for tomten. Derudover er der
planlagt et kollektivstop ved pladsrummet nord for tomten hvorfra
Statoil naturligt skal være synlig.
Med udgangspunkt i analyse af attraktorer og flows, skitseres rum
og rumlige sekvenser. Herefter markeres kanter for at definere
volumeners udstrækning og afgrænse byrum. Med dette som
udgangspunkt kan en bygningsstruktur skitseres.
Atraktorer
Første scenarie
Statoils nye bygning understøtter
de skitserede byrum.
Herefter følger en videre bearbejdning af bygningen der resulterer
i tre scenarier. På trods af deres forskelligheder overholder de alle
de definerede guidelines.
Højder
Andet scenarie
Programmering
Rum og rumlige forløb
Vigtige kantdannelser
Bygningen korrigeres en smule.
Volumenerne danner kanter, og
er med til at definere pladser og
rumlige forløb.
Tredje scenarie
Det høje volumen er det der træder
frem og varierer i placering. Den
yderligere detaljering sker i takt
med programmering og volumenet
placeres.
47
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
48
4. Cases
CASE - STATOIL VEST
Programmering
I arbejdet med Statoil vest blev mulige programmatiske
fordelinger og sammensætninger undersøgt. Udgangspunktet
for undersøgelsen var Statoils ønske om ikke at blive en
lukket enklave. Istedet skal Statoil have funktioner der er
mere udadvendte og forholder sig til Forus. Undersøgelsen
tager sit udgangspunkt i hybridprogrammering, som er både
multifunktionalitet, men deslige arbejder med disponering
gennem tid og adfærdsændringer. Her skal undersøges hvorledes
programmet kan fordeles for at understøtte udvekslingen mellem
Statoil, Forus og byen.
Programfordeling
Offentlig program
- Retail
- Service
- Konference / Udstilling
- Servicekærne
Stueetage
1. sal
2. sal
4. sal
9. sal
11. sal
Generisk program
- Erhverv
Stueetagen og første sal gives udadvendte funktioner, som
service og retail, mens de øvre etager primært er kontorfaciliteter.
De øverste etager i højhusdelen reserveres til halvoffentlige
funktioner (restaurant, fitness etc.) for at trække byens liv ind og
op i bygningen, og udnytte udsigten over Forus. Desuden foreslås
at udvalgte programmer kan udveksles med andre aktører på
Forus.
Hybridprogrammering og fleksibilitet kan
skabe nye, interessante sammenhænge internt og eksternt.
Samlet bebyggelse
49
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
50
4. Cases
CASE: FORUS ØST, NY URBAN HUB
Fremhævede guidelines
By- og Landskabsrum som strukturerende elementer
Eksisterende
Området omkring den nye erhvervshub i Forus øst fungerer som
et eksempel på anvendelsen af de skitserede guidelines.
Området omkring Gamle Forusveien,
Nortura slagteriet og den kommende
2020-plan er præget af lav
bebyggelsestæthed, og udefinerede
åbne arealer.
De skitserede guidelines sikrer at bygningerne understøtter det
ønskede byliv, samarbejdet mellem aktører i området og synlighed
af aktiviteterne i området.
Kanter
GAMLE FORUSVEIEN
Atraktorer
SLAGTERIGRUNDEN
1
4
N
2
3
Faser
Eksisterende
Landskabsrummet
Urbant tyngdepunkt
FORUS ALLMENNINGEN
PLADSRUM
Vigtige kantdannelser
Forus Allmenningen der løber
fra Forusborgen og Fjorden til
Højspændingsparken og binder
Forus sammen, krydser her Gamle
Forusveien. Dette markante
landskabstræk bliver sammen
med urbane pladsdannelser,
kanaler og mere intime gårdrum
strukturerende for de kommende
bygningsvolumener.
Samtidig tildeler Allmenningen
området en social, rekreativ faktor og
placeringsmæssig attraktivitet.
N
Landskabsrummet
51
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
52
4. Cases
CASE: FORUS ØST, NY URBAN HUB
Udbygget plan
Byggefelter og program
Med udgangspunkt i landskab, flow og
byrum, udlægges byggetomter. Med
ønsket om at skabe et tyngdepunkt i
krydsfeltet mellem Forus Allmenningen
og Gamle Forusveien defineres
disse felter som højurbane, med
stor bebyggelsestæthed og stor
funktionsblanding. Mod vest ønskes en
lavere urbaniseringsgrad og en større
andel af boliger.
Høj urbanitet er attraktiv for byliv og
fungerer som katalysator for udviklingen
af Forus.
2020 PARK
LAV URBANT
HØJ URBANT
TYNGDEPUNKT
2020-PARK
GAMLE FORUSVEIEN
2020 parken, den urbane hub, og
slagterigrunden, opfattes ikke som
solitære bygningsklynger. De er
gensidigt forpligtet og strukturerer i
fælleskab Forus Allmenningen og de
urbane fokuspunkter.
URBAN HUB
HØJ URBANT
SLAGTERIGRUNDEN
FORUS ALLMENNINGEN
N
Byggefelter
og program
SLAGTERIGRUNDEN
N
Udbygget plan
Etapeinddeling
Som første etape udbygges der langs
Forus Allmenningen og tyngdepunktet,
da disse virker som katalysatorer
for udviklingen af resten af området.
Bygningsvolumenerne komplimenterer
byens rum og understøtter det urbane
hierarki gennem deres placering,
højde og program. Høje bygninger
med erhverv og udadvendte funktioner
placeres ved tyngdepunktet, mens der
i de mindre tætte byggefelter etableres
boliger.
N
Etapeinddeling
Visualisering af erhvervshub
53
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
54
5. ANBEFALINGER
55
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
56
5. Anbefalinger
5. Anbefalinger
ANBEFALINGER
IGANGVÆRENDE UDVIKLINGER
Understøtte Forus Visionen
Større udviklingsområder
Fokusområder
Denne policy er, i lighed med de øvrige policies, redskaber til at
fremtidssikre transformationen af Forus. For at Forus visionen får
den ønskede gennemslagskraft må de udviklede policies virke
sammen og pege på en samlet strategi for faciliteringen af Forus’
udvikling. Derfor peger denne policy også på vigtigheden af at få
skabt et stærkt strukturelt rumforløb langs Forus Allmenningen.
Urbane tyngdepunkter
På de følgende sider zoomes ind på de tre udviklingsområder:
2020 park, Travbanen og Forus Kanalen. Her angives
de guidelines der vurderes vigtige at benytte i den videre
bearbejdning af Forus visionen og konkrete projektudviklinger.
Kollektiv stop
Forus Allmenningen
På kort sigt er der projekter på vej langs Forus Allmenningen,
hvor det er nødvendigt at indgå i en tæt dialog om forpligtelse til
at anvende de relevante guidelines, så disse projekter støtter op
om Forus visionen. Her tænkes specielt på 2020 park,
Travbanen, Statoil Vest og evt. genåbning af Forus gamle station.
Solasplitten
Tvedt senteret
Guldrækken
Statoil vest
Travbanen
2020 park
Notura slagteritomten
Høje punkter der markerer Forus Allmenningen.
57
Forus vision - Forus næringspark AS
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
58
5. Anbefalinger
GUIDELINES - 2020 PARK
Pejlemærker
Langs Forus Allmenningen
markeres attraktorer med højere
bygningsstrukturer.
Kanter
Bebyggelsen skal danne kant mod de
urbane rum.
Pejlemærke
Kantdannelse
Rekreativt
Pejlepunkt
Attraktorer
Erhvervshubben og de kollektive stop
fungerer som attraktorer.
FORUSVEIEN - FV44
Kollektiv stop
2020 PARK
BOLIGER
Urbant tyngdepunkt
PARKRUM - 2020 PARK
SEMI OFFENTLIG RUM
SEMI OFFENTLIG RUM
ERHVERVSHUB
€€€
VANDRENDE
€€€
BÆREDYGTIGHED:
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
ØKONOMI
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
SOCIAL
BÆREDYGTIGHED:
BÆREDYGTIGHED: MILJØ
MILJØ
BÆREDYGTIGHED:
BYLIV
BYLIV
Åben
Åbenstueetage
stueetage
stueetage
Åben
Dagligvarer
Dagligvarer
Dagligvarer
SUNDHED
SUNDHED
Fortætning
Fortætning
Fortætning
KOMFORT
KOMFORT
Byrum
Byrum
Byrum
FLEKSIBILITET
FLEKSIBILITET
Synlighed
Synlighed
Synlighed
GL FORUSVEIEN
Flow/
Flow/indgange
indgange
indgange
Flow/
Hotel
Hotel
Hotel
xxx
59
Forus vision - Forus næringspark AS
Andet
Andetprogram?
program?
program?
Andet
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
60
5. Anbefalinger
GUIDELINES - TRAVBANEN
Pejlemærker
De udpegede attraktorer markeres
med højere bebyggelser.
Kanter
Mod Forus Allmeningen og Forusveien
danner bebyggelsen urban kant.
Pejlemærke
Kantdannelse
Kollektiv stop
Attraktorer
Statoils hovedkvarter og de kollektive
stop fungerer som attraktorer.
Kollektiv stop
STATOIL VEST
STATOIL ØST
STATOIL ØST
FORUSBEEN
Urbant tyngdepunkt
EKS. SKOVFELT
€€€
ALLMENNING
€€€
LØBESTI
TRAVBANEN
FORUSKANELEN
€
Flow/
Flow/indgange
indgange
indgange
Flow/
€
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
ØKONOMI
BÆREDYGTIGHED:
Dagligvarer
Dagligvarer
Dagligvarer
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
Åben
Åbenstueetage
stueetage
stueetage
Åben
BÆREDYGTIGHED:
BÆREDYGTIGHED: MILJØ
MILJØ
BYLIV
BYLIV
Fortætning
Fortætning
Fortætning
SUNDHED
SUNDHED
Byrum
Byrum
Byrum
KOMFORT
KOMFORT
FLEKSIBILITET
FLEKSIBILITET
Synlighed
Synlighed
Synlighed
SIDE KANAL
€€
Hotel
Hotel
Hotel
xxx
Andet
Andetprogram?
program?
program?
Andet
€
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
ØKONOMI
BÆREDYGTIGHED:
Andet
Andetprogram?
program?
€€
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
SOCIAL
BÆREDYGTIGHED:
Flow/
Flow/indgange
indgange
Andet
program?
Andet program?
x
xx
€
BÆREDYGTIGHED:
MILJØ
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
MILJØ
BÆREDYGTIGHED:
Flow/ indgange
Flow/ indgange
BÆREDYGTIGHED:
ØKONOMI
BYLIV
BYLIV
BÆREDYGTIGHED:
SOCIAL
Åben
Åbenstueetage
stueetage
BÆREDYGTIGHED:
SOCIAL
SUNDHED
SUNDHED
BÆREDYGTIGHED:
MILJØ
x
Åben stueetage
Åben stueetage
BÆREDYGTIGHED:
MILJØ
KOMFORT
KOMFORT
BYLIV
Hotel
Hotel
Fortætning
Fortætning
BYLIV
FLEKSIBILITET
FLEKSIBILITET
SUNDHED
Hotel Hotel
Byrum
Byrum
Fortætning
Fortætning
SUNDHED
KOMFORT
Forus vision - Forus næringspark AS
Dagligvarer
Dagligvarer
Byrum Byrum
KOMFORT
FLEKSIBILITET
61
Dagligvarer
Dagligvarer
Synlighed
Synlighed
FLEKSIBILITET
Synlighed
Synlighed
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
62
5. Anbefalinger
GUIDELINES - FORUS KANAL
Pejlemærker
Foruskanalens urbane karakter skal
understøttes af højere, markante
bebyggelser.
Kanter
Foruskanalens urbane karakter skal
styrkes af markant kantdannelse fra
tilstødende bebyggelser.
Pejlemærke
Kantdannelse
Attraktorer
Tvedt senteret og Statoil vest betragtes
som vigtige urbane tyngdepunkter. Det
samme gør det planlagte P-hus.
TVEDT
SHARED SPACE
TVEDT SENTERET
€€€
Kollektiv stop
Urbant tyngdepunkt
€€€
€
€
€
Åben stueetage
€€
Dagligvarer
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
KOLLEKTIV TRACÉ
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
Fortætning
STATOIL VEST
BÆREDYGTIGHED: MILJØ
Byrum
Andet
Andetprogram?
program?
program?
Andet
BYLIV
xxx
SUNDHED
Flow/
Flow/indgange
indgange
indgange
Flow/
Hotel
Hotel
Hotel
KOMFORT
FLEKSIBILITET
Synlighed
FORUSBEEN
€
BÆREDYGTIGHED:
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
ØKONOMI
KOLLEKTIV STOP
FORUSKANELEN
Dagligvarer
Dagligvarer
Dagligvarer
BÆREDYGTIGHED:
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
SOCIAL
BÆREDYGTIGHED: MILJØ
MILJØ
BÆREDYGTIGHED:
BYLIV
BYLIV
Åben
Åbenstueetage
stueetage
stueetage
Åben
P-HUS
SUNDHED
SUNDHED
SVANHOLMEN
Fortætning
Fortætning
Fortætning
KOMFORT
KOMFORT
Byrum
Byrum
Byrum
FLEKSIBILITET
FLEKSIBILITET
Synlighed
Synlighed
Synlighed
NEDKØRSEL E39
Flow/ indgange
Hotel
x
Andet program?
STATOIL NYBYG
€
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
ØKONOMI
BÆREDYGTIGHED:
Andet
Andetprogram?
program?
BÆREDYGTIGHED: SOCIAL
SOCIAL
BÆREDYGTIGHED:
Flow/
Flow/indgange
indgange
Andet
program?
Andet program?
x
xx
SIDE
KANAL €€
€
BÆREDYGTIGHED:
MILJØ
BÆREDYGTIGHED: ØKONOMI
MILJØ
BÆREDYGTIGHED:
Flow/ indgange
Flow/ indgange
BÆREDYGTIGHED:
ØKONOMI
BYLIV
BYLIV
BÆREDYGTIGHED:
SOCIAL
Åben
Åbenstueetage
stueetage
BÆREDYGTIGHED:
SOCIAL
SUNDHED
SUNDHED
BÆREDYGTIGHED:
MILJØ
x
Åben stueetage
Åben stueetage
BÆREDYGTIGHED:
MILJØ
KOMFORT
KOMFORT
BYLIV
Hotel
Hotel
Fortætning
Fortætning
BYLIV
FLEKSIBILITET
FLEKSIBILITET
SUNDHED
Hotel Hotel
Byrum
Byrum
Fortætning
Fortætning
SUNDHED
KOMFORT
Forus vision - Forus næringspark AS
Dagligvarer
Dagligvarer
Byrum Byrum
KOMFORT
FLEKSIBILITET
63
Dagligvarer
Dagligvarer
Synlighed
Synlighed
FLEKSIBILITET
Synlighed
Synlighed
Policy 4 - Bebyggelse og Typologier - JUUL | FROST Arkitekter
64
BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER
JUUL | FROST ARKITEKTER
REFSHALEVEJ 147
1432 KØBENHAVN K
DENMARK
FORUS NÆRINGSPARK A/S
MASKINVEIEN 24
4033 FORUS
NORGE
WWW.JUULFROST.DK
WWW.FORUSNAERINGSPARK.NO