Klik her for at hente Vinkortet
4 islandshunden MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDEKLUB ISSN 1601-278X 14. ÅRGANG NR. 4 2010 islandshunden MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDKLUB Redaktion Wilfred Olsen Bøjdenvejen 69, 5750 Ringe Tlf.: 62 27 27 54 mail: [email protected] Layout og grafiker Klaus Thiesen Teglgårdsvej 98, 5500 Middelfart Tlf: 28 73 40 38 mail: [email protected] Tryk HS Tryk & Sats, Østergade 40 9800 Hjørring Islandshunden er Islandsk Fårehundeklubs medlemsblad. Artikler, annoncer, bekendtgørelser m.v. fra ikke medlemmer bringes kun i det omfang, redaktionen/bestyrelsen vurderer, at det har almen interesse for medlemmerne. Indlæg og artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens eller redaktionens mening. Eftertryk er kun tilladt med kildeangivelse og kun efter forudgående aftale med redaktionen. Indlæg til bladet sendes til redaktionens e-mail adresse. Alt billedmateriale sendes til grafikeren. Digitale billeder giver den bedste kvalitet. Send dine billeder til bladet i største opløsning. Send pr. mail, men hvis billedfilen er for stor, send på CD eller DVD. Formatet der giver den bedste kvalitet er TIFF. Papirbilleder modtages gerne. Når du sender billeder er det bedst ikke at efterbehandle billedet i et fotoprogram, men send dem ubehandlede. Vil du tegne en annonce i Islandshunden? Færdigt annoncemateriale kan afleveres elektronisk – på diskette eller via e-mail til redaktionen. Reproklar papiroriginal kan også anvendes. Redaktionen hjælper gerne med at udforme en annonce. Priser på annoncering kan findes på hjemmesiden: www.islandshunden.dk Islandshunden nr. 5, har deadline den 1. november, og forventes postomdelt primo december. 2 Formand Svend Brandt Jensen Møllemosen 131, 2760 Måløv tlf: 44 65 82 08 mail: [email protected] Næstformand John Alkærsig Petersen Roostvej 7, 6535 Branderup J. tlf: 76 75 80 08 mail: [email protected] Kasserer Laila Didriksen Pilevænget 14, 4930 Maribo tlf: 54 78 21 00 mail: [email protected] Bankkonto: 0676-5366273303 Girokonto: 16565350 Sekretær Helle Juul Pedersen Fridasminde 9, Romalt, 8960 Randers SØ tlf: 86 40 35 15 mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem Helene Qvistgaard Platanvej 23, 4000 Roskilde tlf: 46 37 36 13 mail: [email protected] 1. suppleant Lone Carlson Søbakkevej 56, 8381 Tilst tlf: 86 24 51 36 mail: [email protected] 2. Suppleant Heidi Poulsen Ternemosen 36, 2670 Greve tlf: 31 26 55 09 mail: [email protected] Udstillingsudvalg: John Alkærsig Petersen tlf: 76 75 80 08 mail: [email protected] Avlsudvalg: Else Westermann tlf: 97 96 50 23 mail: [email protected] UHM udvalg: Ulla Sonne tlf: 45 88 79 16 mail: [email protected] Hyrdeudvalg: Karina Didriksen tlf: 54 84 30 05 mail: [email protected] LP/Rally udvalg: Helle Juul Pedersen tlf: 86 40 35 15 / 23 65 51 95 mail: [email protected] Agilityudvalg: Nete Trorup tlf: 26 16 40 91 mail: [email protected] Klubbutik: Pt. Sekretæren mail: [email protected] Hvalpeanviser: Bente Roger tlf: 41 19 28 00 mail: [email protected] Konto: 9364-0004164342 Telefontid til bestyrelse, udvalg og redaktion: Hverdage mellem kl. 19.00 og kl. 20.30. Foto: Klaus Thiesen Ansvarshavende redaktør Svend Brandt Jensen Indholdsfortegnelse Side 4 6 10 12 14 20 21 22 24 25 26 28 29 30 31 32 Opdrætter præsentation Genetisk variation (del 3) Stafetten Julefrokost Verdensudstillingen 2010 Nyt fra Regionerne Nyt fra klubben Rally USA Nye medlemmer Avlsrestriktioner Opdrættervejviser Sundhedsresultater UHM & Udstillingskalender Invitation til udstillinger ISIC Lotteriet Leder Efter en dejlig sommer, hvor mine islandske fårehunde har vist deres råstyrke ved at udholde varmen, er temperaturen i skrivende stund ved at nå et mere passende niveau for en nordisk spidshund – boldlegen gennemføres nu igen med stor entusiasme, dagens lange gåtur i dobbelt tempo og vejrtrækningen er ved at være helt normal igen. Det samme gør sig gældende for hundenes ejer – tanken om efterårets mange gøremål virker nu mere og mere tillokkende på mig. Det er nu også tid til at gå i gang med efterårets arrangementer i Islandsk Fårehundeklub. Vi håber, at mange har lyst til at deltage i efterårets aktiviteter; prøv f.eks. din hunds hyrdeegenskaber ved et af de kommende hyrdearrangementer, deltag i en af de fælles gåture, vis din dejlige hund på en af årets udstillinger, lær nye sider at kende hos din hund ved unghundementaltesten, få mere at vide om avlen på de jævnlige avlsmøder, m.v. Vi er i bestyrelsen i gang med at finde løsninger til en forbedret hjemmeside, men indtil da vil klubbens arrangementer og informationer naturligvis stadig være opdateret på vores eksisterende hjemmeside www.islandshunden.dk., så kig ind og se, hvad der sker i løbet af efteråret. Den nye hundelov Den 1. juli trådte den nye hundelov i kraft, og selvom loven først og fremmest har konsekvenser for de 13 forbudsracer og de forbudte blandingsracer, så vedrører loven alle hundeejere og opdrættere og dermed også alle os med islandske fårehunde. Vi fremhæver her et par centrale forhold, som vedrører os alle og henviser i øvrigt til hele lovteksten på nedenstående webadresse. Ifølge den nye hundelov skal alle hunde være ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden de er 8 uger, og altså inden de sælges. Med hensyn til pligten til at føre sin hund i snor vil det fremover være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om hunde skal føres i snor i hele kommunen eller i særligt angivne zoner. Det kan derfor være nyttigt at holde sig orienteret om hvilke beslutninger, ens egen kommune træffer. Den nye hundelov angiver procedurer vedrørende hunde, som har en adfærd, der skaber frygt hos omgivelserne, eller hunde som direkte forvolder skade på et andet menneske eller på et andet dyr. Selvom islandske fårehunde jo heldigvis er en fredelig og omgængelig race, kan det i almindelighed være godt at kende loven på dette område. Hvis der er grund til at antage, at en hund er farlig for omgivelserne, kan ejeren blive pålagt f.eks. at opsætte højt hegn med sluselåge på hjemadressen, at lufte sin hund i snor og/eller bruge mundkurv til hunden, og hvis det værst tænkelige sker, at en hund ved et overfald skambider et menneske eller en anden hund, vil den blive krævet aflivet. Dansk Kennelklub har en uddybet artikel om den nye hundelov i det kommende nummer af HUNDEN, og loven kan læses i sin helhed på folketingens hjemmeside: www.folketinget.dk. På justitsministeriets hjemmeside kan man finde ”Vejledning om hundelovens forbudsordning” www.justitsministeriet.dk. …Så nu har jeg daset længe nok foran computeren…..utålmodig trippen på trægulvet, to stjålne forpoter på sofakanten og i baggrunden Lippas insisterende og hypnotiserende øjne – gå tur med din hund NU! jo aktivitetsniveauet er ved at vende tilbage i huset med fuld styrke☺ I håb om en god og aktiv efterårssæson for Islandsk Fårehundeklub. Foto: Forside Klaus Thiesen Bestyrelsesmedlem Helene Qvistgaard 3 opdrætter præsentation kennel haugårdsminde Haugårdsminde’s Islandske Fårehunde Dækker over en familie på 4 (Bjarne, Christina, Maia og Tobias) – alle meget glade for dyr, alle dyr, ikke kun for vores dejlige hunde. Gården er pt. hjemsted for 2 hunde – 1 Islandsk fårehund (Fina) samt 1 Berner Sennen (Signe) – begge naturligvis med DKK afstamning.. Udover hundene har vi 5 islandske heste, 1 Norsk skovkat, 2 kaniner samt Maias shetlandspony.. Stedet ligger godt gemt af vejen, i stille omgivelser, inde bag en lille fredsskov lidt nord for Viborg.. Hvad er historien bag kennelnavnet? Vores ønske var egentligt at kommende hundehvalpe kunne hedde det samme, som vi i flere år, havde kaldt hestene. Desværre fandt vi ud af, at det navn ikke kunne godkendes – Det førte til flere aftner med 4 snakke om hvad der så kunne bruges – valget faldt på Haugårdsminde’s – navnet på vores (på det tidspunkt nyindkøbte) gård… Hvor længe har I opdrættet IF? Vores første kuld blev født i maj 2007.. Hvorfor blev det IF? Ved et tilfælde og pga. en hund der virkelig formåede at stjæle vores hjerter. Det hele startede en varm formiddag i august 2005 – Signe og jeg var oppe og besøge en god ven – og bedst som vi sad og hyggede i haven mens Signe og Fina tumlede rundt og legede – får jeg sådan for sjov får sagt: Åh, hvis Fina nogensinde skal bo andre steder, skal hun altså ned til mig. Det tyggede han på - meget kort – da Fina og en af hans andre hunde ikke trives sammen, så 5 min efter sad jeg i bilen, lidt omtumlet, og med 2 hunde i stedet for 1.. Jeg havde aldrig troet jeg skulle have en Islandsk fårehund – men i dag ved jeg at jeg aldrig får andet – Fina er ganske enkelt den helt rigtige (type) hund for vores familie Hvor mange kuld IF har I lavet? 3 stk. Hvad lægger I vægt på i jeres avl? Alfa og omega for os er gode familie hunde. De skal være søde og nemme at omgås – intelligente og ekstremt børnevenlige… Vi kikker en del på HD – og prøver ellers at lære, hvad vi ellers skal forsøge at komme uden om.. De 3 gange vi har parret, har alle været med (syntes vi) meget smukke hanhunde, de har alle som en tiltalt os meget når vi har mødt dem… Ergo går vi efter en smuk, holdbar familiehund… Har I en favorithistorie om en af jeres IF? Jeg forsøgte lige da jeg have fået Fina at introducere hende for får – aldrig har jeg set hende løbe så hurtigt – den anden vej… Så det droppede vi ret hurtigt – men et par måneder efter, var vi på vej ned for at se til vores heste nede i engen – og pludselig kom der en kalv løbende i mod os – sådan ret hovedkulds.. Fina ligner en der er klar til atter at løbe den modsatte vej – men pludselig vender hun front med kalven og får den til at vende rundt (spørg mig ikke hvordan) og genner den lige så stille foran sig, hen til hegnet – hvorefter kalven smuttede under og ind til de andre.. Måske ikke den store bedrift – men når man ved hvor maget Fina hader både får, køer og heste – ja, så undrede hendes opførsel mig meget… Udover ovenstående undre det mig, gang på gang hvor sød og tålmodig hun er i omgangen med vores børn – både Tobias på knap 2 år, der kan være lidt hård når han uddeler knus – og Maia på knap 5 år der udsætter hende for alt det piger i den alder nu finder på – hittet pt. er at gå tur i snor… Lige så let hun er at gejle op – lige så nemt falder hun atter til ro og ligger og henslænger sig ved vores fødder… Vi kan kun sige – de If’er de er noget helt særligt… Hvad er jeres favorithundeaktivitet? Ud over ganske almindelig dagligdags omgang som nærværd og gåture – har vi gjort meget i svømning – indtil vi fik barn nr. 2 – svømmede hundene fast 1 gang ugentligt – nu er ”vores” svømmehal desværre lukket, så i år, har vi kun været ved stranden et par gange.. Hvad er det mest stolte øjeblik i kennelens historie? Jeg vil være ked af at kalde os en kennel – vi er ”bare” en familie der nyder det liv, der er i huset når vi har hvalpe. Men skal jeg nævne det, der står printet stærkest i min hukommelse – var det da vi fik den første hund – min første hund… Det var stort… Favorithunden indtil nu. Hvilken hund er det og hvorfor? Bliver mellem mig og hende – skulle jo nødigt gøre den anden ked af det.. Hvad er jeres ønske for fremtiden for jeres kennel? Hvad er det næste, der skal ske? Vi har fra de sidste 2 kuld solgt hvalpe til både Tyskland, USA og Island – pt. har vi 2 hvalpe boende, der skal til Island sidst i sep.. Så vores næste projekt bliver at rejse med dem og få dem ”godt videre” deroppe. Både Maia og jeg glæder os meget til turen – både det og komme op og se hvor de skal bo – men også og komme op og møde Ida, som vi sendt derop for 2 år siden… Efter det håber vi at kunne parre Fina en sidste gang, her til december – næste år, skulle vi gerne til Island igen efter vores nye hvalp – Björk og Nina har nemlig lovet, at når den helt rigtige (tæve)hvalp kom – så var den vores… Jeg savner nemlig at komme med jer alle sammen på udstilling – men det er desværre det værste Fina ved – så indtil nu bliver det ved drømmen… I ønskes alle en forsat god sommer Mange hilsner 5 Naturlig beskyttelse af genetisk variation. Foto: Steen Georg 3. del af artikel om Naturlig beskyttelse af genetisk variation, af Per-Erik Sundgren (2006), oversat af NSP. De første 2 dele – er bragt i Islandshunden nr. 2 & 3 / 2010. Mængden af hvalpe og størrelsen af moderen En af de fascinerende konsekvenser af at den totale vægt på fostret har relativt meget at gøre med størrelsen på moderen er at det bestemmer kuld størrelsen for hunde. Normalt er der negativt forhold imellem størrelsen på moderen og mængden af afkom i kuldet – det vil sige at jo større moderen er, jo færre afkom i hvert kuld. Små dyr som mus har ofte store kuld, mens store dyr som elefanter normalt kun føder en unge ad gangen. Inden for hunde denne generelle regel er omvendt, ligesom med de fleste tamsvin. Grunden til dette er nok at vores avlsprogrammer har været meget mere effektive med at ændre størrelsen på vores voksne dyr end på størrelsen af de nyfødte unger. Derfor med det samme forhold mellem forstervægt og vægten på moderen vil en større hun være i stand til at have flere unger i et kuld. Ægget og udvælgelsen af sædceller Er der en måde hvorpå et ubefrugtet æg kan få indflydelse på dets genetiske variation efter befrugtningen? Alle der har set billeder af et æg lige før det bliver befrugtet ved at det er omringet af sædceller. Det er ikke et tilfælde eller naturens overflod at der bliver produceret millioner af 6 sædceller til at befrugte et eller få æg. Den store mængde sædceller garanterer at nok sædceller vil nå frem til ægget i tide til befrugtningen. Identitetskoden for alle celler vil sætte ægget i stand til at vælge lige præcis den ene sædcelle der bedste matcher ”hendes” egen MHC kode for at blive til det bedst mulige afkom. Det kan måske lyde mærkeligt at et ubefrugtet æg skulle være i stand til at udvælge den sædcelle der får lov til at befrugte hende. Men befrugtning er ikke brutal proces hvor sædcellerne tvinger sig ind i ægget. Cellevæggen på ægget er nød til at åbne sig op for at lade indholdet af sædcellen passere ind i ægget. Deraf kan man se at ægget tager en aktiv, og måske dominant rolle, i forbindelse med befrugtningen. Samme mekanismer har længe været kendt inden for plantebestøvning. Hvis pollen fra en plante rammer samme plantes støvfang vil pollen tuben ikke vokse da den blokerer for den kemiske reaktion. På den måde kan planter undgå selv-befrugtning og på den måde undgå indavl. Den store mængde sædceller pattedyrs hanner producerer, har samme funktion som den store mængde pollen en plante producerer. Det giver hunnens æg mulighed for at vælge lige præcis den partner der producerer en sædcelle der vil gavne hendes afkom mest muligt. Store mængder sædceller er derfor endnu en af naturens måder at sørge for at bibeholde den genetiske variation i afkom eller i en hel race. Stærk indavl vil til gengæld kunne knække den beskyttelse efter som alle sædceller vil minde for meget om hinanden til at ægget kan vælge et der bedst matcher hendes eget gensæt. Kunstig reduktion i mængden af sædceller Den store mængde sædceller der normalt bliver produceret i en han er i lang tid bare blevet set som en unødvendig overflod fra naturens side. Argumentet bagved har nok været at eftersom der kun skal en sædcelle til at befrugte et æg, hvorfor så ikke prøve at gøre befrugtningen mere effektiv? Mængde af sædceller produceret på en gang burde være nok til at gøre flere hunner gravide. Gode/flotte hanner kan derfor blive brugt til at befrugte en meget større flok hunner end det ville være muligt i naturen. Inden for avl af kvæg inseminerer man normalt med 1/100 del af den mængde sædceller en han producerer på en enkelt gang. På kort sigt vil en sådan metode ikke betyde det store, men det er tydeligt for enhver der tænker klart at, på lang sigt vil, denne metode højst sandsynligt vil være skadelig for den genetiske variation – og derfor for dyrenes levedygtighed. Med os selv er eksperimenterne gået meget længere. Det startede med reagensglas befrugtning. Med denne metode, som med insemination, er befrugtningen ofte helt normal, dog med en begrænset mængde sædceller. I dag bruger man hvad der kaldes en micro injektion. En forsker eller læge kigger gennem et mikroskop og forsøger at finde en levedygtig sædcelle, fx en der bevæger sig meget og ser vågen ud. Sådan en sædcelle bliver så taget op med en micropipette som bliver tvunget gennem cellevæggen på ægget. Når denne metode tages i brug er ægget fuldstændig ude af stand til selv at vælge en sædcelle at få balanceret generne med den bedst mulige overlevelsesmulighed. I naturen er et dyr nød til at kunne finde føde, beskytte sig selv mod fjender inklusiv fjendtlige mikroorganismer. Det er også nødvendigt at være i stand til at tilpasse sig levevilkårene så som varme eller kulde, regn eller mangle på vand over længere perioder. Hvis et individ skal have nogen effekt på den genetiske udvikling for arten skal den finde sig en partner og producere afkom. For hunnerne er det også den meget komplicerede graviditets- og fødselsproces der skal fungerer uden problemer. Meget færre dyr en hvad man normalt tror overlever længe under naturlig udvælgelse til at kunne videregive deres gener til deres afkom. der matcher dens egen gentype som ville blive den mest levedygtige. Det fakta at det ikke vil være muligt med det samme eller over et par generationer at opdage seriøse negative fejl pga. et sådant nedbrud af naturens egen sikkerhedsbestemmelser er ikke et bevis på at den teknik ikke er skadende i et længere perspektiv. Evolution arbejder i små skridt. Hvert af disse skridt ser måske små og ubetydelige ud men lagt sammen over mange generationer kan det have seriøs indflydelse på udviklingen af en slægt eller en hel race. Derfor kan man ikke med erfaringerne fra nogle få generationer konkludere at det er ufarligt at ignorere alle naturens sikkerhedsregler der er bygget ind i befrugtningsprocessen for at beskytte den vitale genetiske variation. Overskud af æg ved hver parring I dyregrupper der får flere unger af gangen er der også en anden og simplere måde at øge levedygtigheden for det nyfødte afkom. Antallet af æg i hunnerne i parringstiden er normalt dobbelt så mange som det antal unger der bliver født. Hvis hunnen bliver parret i tide vil alle æggene blive befrugtet. Men der er sjældent plads til alle æggene i livmoderen. Der vil derfor opstå en konkurrence æggene imellem om hvilke af dem der får et sted hvor de kan sætte sig fast til livmoderen for at starte på at producere moderkagen. Mindre levedygtige æg, som fx æg med duplikerede dårlige gener så tidligt i processen vil tabe konkurrencen. Derfor vil de unger der bliver født have lidt bedre chance for ikke at have dårlige gener. Den faktiske indavl er en smule mindre end den der kan udregnes fra deres stamtavle. Denne type udvælgelse vil aldrig blive så stærk som den der er baseret på udvælgelse mellem flere millioner sædceller. Men den vil forhindre at gener med særdeles negativ effekt på den tidlige udvikling vil have meget svært ved at blive videreført. Naturlig udvælgelse Naturlig udvælgelse, eller de kræfter naturen bruger for at gøre individer så levedygtige så muligt i deres omgivelser vil ikke bevare genetisk variation i alle gensystemer. Fra tid til anden er der brug for genetisk stabilitet. Som levende væsner har vi alle brug for lunger, hjerter, maver, skeletter, nervesystemer, hjerner osv. Det ville være for skadeligt hvis genetisk variation var ansvarlig for udviklingen af vores basale organer. Hvad vi i folkemunde kalder naturlig udvælgelse er en kraft hvis mål er Det er af stor vigtighed at alle opdrættere af dyr forstår at det basale princip inden for naturlig udvælgelse er at stabilisere det genetiske system så det er effektivt under normale levevilkår. Kampen mellem individer i naturen har meget lidt at gøre kampen for at holde sig i live. Den hårdeste kamp er kampen om overlevelse og reproduktion. Kun dem der i det lange løb producerer levedygtigt afkom er vinderne, og i naturen er enkelte ekstreme individer ikke blandt vinderne. De mest frugtbare individer vil vinde kapløbet og er dem der bedst kan tilpasse sig til de nuværende levevilkår, altså normale individer tættere på bestandens gennemsnit. I tilfælde hvor der ikke sker ændringer i levevilkårene vil naturlig udvælgelse højst sandsynligt føre til et stort genfællesskab inden for arten. Men levevilkårene ændrer sig altid, og over lange perioder kan de ændre sig meget drastisk. Arter der har mistet deres evne til genetisk variation, vil ikke være i stand til at tilvænne sig til de ændrede leveforhold, og vil derfor uddø. Derfor vil naturen altid favorisere de arter der kan bevare deres genetiske variation for at kunne overleve, og deres genetiske stabilitet til at lave alle de vitale organer i kroppen. Normalt har den genetiske variation en finger med i spillet ang. Størrelsen og udseendet på kroppen, farve, længde og tykkelse på pelsen osv. Dette er eksempler på ting der 7 kunne være nødvendigt at ændre hurtigt hvis levevilkårene pludselig ændres. Andre gensystemer, fx dem der er ansvarlige for reproduktion er ofte mere stabile. For eksempel kan mængde at mad der er til rådighed variere en del over nogle år, og det ville ikke være en fordel hvis det havde en effekt på mængden af afkom. I vilde dyr vil den udvælgende kraft altid trække mod midten af arten, det gennemsnitlige individ bliver belønnet. Ekstreme individer vil kun have fordele hvis levevilkårene ændres drastisk inden for kort tid. Hvis temperaturen for eksempel pludselig falder markant, som for 65mio år siden, vil individer med lang tyk pels have en stor fordel og vil hurtigt blive den nye midte i arten. Er ændringerne i levevilkårene store nok kan der være tale om at en helt ny race opstår ud fra enkelte ekstreme individer. I tilfælde hvor miljøet ændres alt for hurtigt kan det ske at der ikke er nogen dyr der har det nødvendige gensæt til at kunne overleve. Hele bestanden eller racen vil blive udryddet. Det skete faktisk for 98-99 % af alle arter der nogen sinde har levet på jorden. 8 I naturen en stabiliseret udvælgelse tilpasset til små og langsomme ændringer i levevilkårene er det normale. Hurtige forandringer i miljøet er sjældne men de fleste af dem resulterer i at flere dyrearter uddør. Det hurtige tempo vi i dag ser arter uddø i, som en konsekvens af vores civilisation og den effekt den har på miljøet kan ses som en af de ting hvor arter er nød til at tilpasse sig store ændringer i deres levevilkår. Kunstig udvælgelse Kunstig udvælgelse er udvælgelse af dyr foretaget af mennesker. Når man opdrætter produktions dyr er der et stadig stigende pres for at få dem til at vokse hurtigere, give mere mælk eller flere æg, have mere kød på kroppen osv. De mest ekstreme individer er dem der vinder denne konkurrence hvis de altså kan overleve de store forandringer. Avl af kæledyr skulle være muligt uden en ambition for hurtigt at kunne ændre dyrene. Avl med kæledyr er ofte styret af konkurrencer, udstillinger, jagt egen- skaber, arbejdsegenskaber osv. I en konkurrence er der ikke mulighed for at tilgodese den mest almindelige i arten, som den naturlige udvælgelse ville have gjort. I konkurrencer vinder de mest ekstreme individer af sin art. I mange tilfælde vil små forskelligheder i udseende være en fordel, mens de negative bagsider af at avle efter udseende bliver ignoreret. Man kan sige at den kunstige udvælgelse vi laver på vores dyr, også på vores kæledyr, minder meget om den naturlige udvælgelse under en naturkatastrofe. Ekstreme individer er primært dem der bliver valgt til videre avl. Den negative effekt af denne strategi på lang sigt er velkendt. Problemet med kæledyrs og hunde avl er at få planlægger længere end et årti eller to ud i fremtiden, meget få planlægger længere og ingen tænker på effekten i et evolutionært tidsperspektiv. Hvis vi seriøst ønsker at avle raske og livskraftige kæledyr er vi nød til at lære alle de metoder naturen bruger til at bibeholde levedygtigheden for vilde dyr. Vi er nød til at opgive avlsteknikker der altid bryder alle sikkerhedsforanstaltningerne naturen har opfundet. Hvis vi ikke er villige til at lære hvordan disse sikkerhedssystemer er opbygget, og hvordan vi kan bruge dem til at hjælpe vores kære dyr, både kæle- og produktionsdyr kan fremtiden se sort ud. Avl er ikke primært et spørgsmål om kompliceret genteori. Naturen har ingen teoretisk viden om gener. Succesfuld avl, med den intention at lave raske og levedygtige dyr er et spørgsmål om at adoptere og holde fast ved nogle få og simple regler inden for selektion og avl. Konklusion og nogle praktiske konsekvenser Nu burde det være åbenlyst at den tilsidesættelse af genetiske defekter og nedarvede sygdomme ikke er opstået ved et tilfælde. Det er den direkte og uundgåelige konsekvens af at avlerne ikke har vidst nok, om nogle simple naturlove. De har ikke haft den nødvendige viden til at kunne forudse de konsekvenser der kommer af den måde de har avlet deres dyr på. Den kraft der er mest ansvarlig for fejlene er den usunde avl og at konkurrencer og prøver fa- voriserer hurtige genetiske ændringer i stedet for helbred og levedygtighed for dyrene. Belønningssystemet der bliver brugt i konkurrencerne stimulerer ønsket om at splitte racer op i flere racer. Dette medfører naturligvis at den store bestand er alt for lille rent genetisk til at kunne bruges til korrekt avl. Når antallet af parringsdygtige individer bliver kritisk lavt sker tabet af den genetiske variation meget hurtigt. Genetiske forstyrrelser kan blive et problem allerede om 10 generationer, eller 30-50år. De fleste opdræt er ikke ældre end 100 som rene opdræt. Den stigende mængde problemer med genetiske forstyrrelser i vores kæledyrsbestand er derfor præcis hvad man kunne regne med ud fra hvad vi ved om avl. De der leder efter avancerede avlsprogrammer for at prøve at rette op på alle de genetiske problemer vi ser i dag leder alle i den forkerte retning. De skulle hellere prøve at forstå præcis hvad det er vi har gjort galt og så prøve at lære fra naturen hvordan dyr kan forblive levedygtige efter flere hundrede tusinde år – uden nogen teoretisk viden overhovedet. 1. Størrelsen på bestanden skal være stor nok til at kunne bevare den genetiske variation. Det er umuligt at have succes med avl hvis man har færre end 100-150 individer. Dobbelt så mange er at foretrække. 2. Kun levedygtige dyr i god fysisk og mental form og alle naturlige funktioner intakt skal have lov til at parre sig. 3. I højt udviklede arter er den basale regel at et enkelt individ ikke må få mere end et begrænset antal afkom Det er de tre simple basale regler i naturen, regler der hvis de bliver ordentligt implementeret vil holde enhver bestand af dyr raske over en lang tidsperiode. Den eneste grund til at vi ser genetiske fejl og mangler i vores opdræt og andre dyr er at vi forsømmer at tænke på de mekanismer til at beskytte genetisk variation lavet via naturlig udvælgelse gennem millioner af år. 9 Familien J takker fo For snart 6 år siden besluttede vi os for, at vi skulle have en hund mere. Den gamle hund vi havde, var næsten 13 år, så vi var godt klar over, at hun snart ville komme i hundehimlen! Hos nogle venner havde vi mødt Birka. Hun er en Islandsk fårehund, og vi blev alle vilde med racen. Vi besluttede at skulle vi have en hund, så skulle det være sådan en. Vi fandt en hvalp hos Martin og Liselotte på Fyn. Her fik vi en masse at vide om den Islandske fårehund, nu var vi klar til at køre hjem med en hvalp på bagsædet. Det var Mjona hun er i dag 5½ år. Da Mjona var 2 år, talte vi meget om, at det kunne være hyggeligt med en lille hvalp, så vi tog en beslutning, at vi skulle have nummer 2 islænder. Vi blev skrevet op til en hund hos Nete Trorup som har kennelen Oskadraumur, og da tiden var inde til at At Andvka skulle føde, var vi spændt på, om der var en lille tæve til os. Det var et stort kuld, og vi var nr. 2 der skulle vælge. Puha det er jo 10 ikke det nemmeste. Vi var en del uenige på hjemmefonten, men da Nete ringede og sagde at det er nu I skal bestemme jer, så faldt valget på Jalda, Så nu havde vi 2 Islændere. Jeg gik nu til træning 3 gange om ugen, Hvalpetræning lydighed og agility. Ved juletid samme år som vi havde fået Jalda, var vi med til vores første juletræf, og Jalda fik en flot første præmie. Vi har været med hvert år lige siden, og for 2 år siden var Freja med i barn og hund konkurrence sammen med Duna. Freja er glad for at møde nogle af de andre børn som også er med ved jule træffet. For et halvt år siden mødte vi så Lilja. En lille islandsk fårehund, som skulle udstationeres. Nete spurgte om vi ikke lige skulle have en hund mere……… ja de er jo søde, og hvor er det svært at sige nej. Nu måtte familien Jalsing så finde ud af, om vi havde plads til en hund mere. Vi blev enige om, at det havde vi selvfølgelig. Så nu har vi 3 islændere. Jeg går nu også til træning i weekenden. Mange af vores venner spørger om, hvor har I dog overskudet fra, til alle de hunde. Men det jo enkelt! Alle hundene er søde og kærlige, og de er altid glade for at se os. Vi får masser af frisk luft, og om det regner eller sner, er vi ude. Det handler bare om, at have det rigtige tøj på. Vi ved også, at alle hundene er Jalsing or stafetten. sommer. Det er nu ca. 3 år siden, at jeg startede til agility med Mjona. Jalda startede da hun var gammel nok, vi har masser af sjov og ballade med hundene, de gør og jeg får brændt en masse af kalorier af. Jeg synes, at det er sjovere end at gå i motions center, og både hundene og jeg, får rørt alle musklerne i både hunde og menneskekroppen. Jeg var til hyrdebeskrivelse i klubben, og tænkte at dette, ville jeg da gerne prøve. Så i år er jeg startet til hyrdetræning. Der har jeg Lilja og Jalda med. Jeg oplever, at hundene får brugt de naturlige evner de har til at hyrde. Det er tydeligt at se at Lilja er mere på fårene som hyrdehund, hvor Jalda lige skal finde ud, at hun skal hyrde fårene og ikke kysse dem. Jeg helt stolt, når jeg kan se, at mit samarbejde med hunden fungerer. Udstillingerne er ikke så fysik anstrengende, med pyha, hvor er det spændene når vi er med. For der er så mange fine hunde, nogle gange så er vi heldige, og får en god placering. En helt ny hundeverden åbnede sig for hele familien, da vi tog med på træf. Her har vi fået nye bekendtskaber, det er hyggeligt at møde andre, der har den samme hunderace, som os, og vi glæder os super meget til, vi mødes på træffet til sommer. Der er allerede afsat tid i kalenderen. glade for at ligge i arm, og slappe af, så det gør vi selvfølgelig også. De er alle 3 glade for at arbejde, så derfor går vi går til en masse sammen dem. Jeg går til lydighed med alle 3 hunde. Den opmærksomhed som der er, når vi træner, er super. Koncentrationen kan jeg få i kortere eller i længere perioder, så jeg skal huske på, at træningen skal være bestemt, men kærlig. Når ja, så lige en god pose med en masse godbidder, og en klikker. Freja som er 12, år startede til lydigheds træning i foråret. Jeg havde håbet, at det ville være med en af vores egne hunde, men nej, hun træner med Duna, som til daglig bor hos Nete. Freja vil prøve at gå til sin første prøve til Som I kan læse, så bruger vi ligesom jer, masser af tid med hundene. Det er blevet en livsstil. Det er hele familien der deltager med at passe hundene. Georg er oppe tidligt i hverdagen får at lufte dem alle, vi er ofte sammen når jeg deltager i stævner der ligger langt væk. Vi kan vel sige at vi har indrettet os, så bilen og campingvogn er blevet større. Der skal jo være plads til os alle, 3 hunde, en kat og en kanin. Ja, det er lidt af en cirkusvogn når vi pakker ud. Men vi får så meget igen fra alle vores hunde. Det er det, der giver os overskuddet til, at have alle de hunde og det er jo kun 3 …..! Stafetten gives videre til Fru Nielsen - Skovlunde 11 to verdens vindere Hi Lydur Andi Junior Verdensvinder i Herning 2010 Islandsk Fårehundeklub ønsker tillykke Surtsey’s E-Eydis Junior Verdensvinder i Herning 2010 Julefrokost Traditionen tro afholder Islandsk Fårehundeklub julefrokost i forlængelse af juleudstillingen i Årslev-hallen på Fyn lørdag den 27. november 2010. Julefrokosten starter umiddelbart efter udstillingen. Menuen vil være ”tag-selv”bord med lune og kolde retter. Pris: Voksne 130,- kr, børn til og med 12 år 65,- kr. Drikkevarer kan købes på stedet. Hvis man har særlige ønsker, kan der rettes henvendelse til Årslev-hallen, tlf 6599 1799 (betaling for dette sker direkte til Årslev-hallen på dagen). Bindende tilmelding sammen med betaling til Bjarne Lehmann senest den 17. november 2010 på mailadressen: tlf 6593 2717 / 2329 9989, email: if.traef@gmail. com. Beløbet indbetales på konto 0996-4767823282, husk at anføre navn og adresse samt hvad beløbet dækker. Under julefrokosten vil der blive overrakt diplomer og ærespræmier til årsvinderne i klubbens forskellige årskonkurrencer. Alle medlemmer er meget velkomne, man behøver altså ikke at have deltage i udstillingen. Bestyrelsen håber, at rigtig mange igen i år vil deltage i dette traditionsrige arrangement. Vel mødt! Bestyrelsen 12 13 Verdensudstil Foto: Klaus Thiesen 14 llingen i Danmark Af Wilfred Olsen Når verdenseliten mødes Dansk Kennel Klub (DKK) havde fået tildelt afholdelsen af Verdensudstillingen i år. Udstillingen fandt sted i de perfekte rammer, i og omkring Messecenter Herning i slutningen af juni 2010. Udstillere fra hele verdenen, havde i et antal tæt på 20.000 hunde fundet vej til netop dette arrangement. Også blandt de Islandske Fårehunde, var der stor international interesse for denne udstilling. Der var tilmeldinger fra alle vores nabolande, og masser af besøgende fra endnu flere lande. Ikke mindre end 63 Islandske Fårehunde havde tilmeldt sig udstillingen, flest fra Danmark (45 stk.). Vores tætte naboer i Sverige repræsenterede racen med 11 hunde, Norge med 5 hunde, Tyskland og Åland (Finland) var mødt med hver en Islandsk Fårehund. Den store internationale interesse for netop bedømmelser af den Islandske Fårehund, var velrepræsenteret med tilskuer fra både Island, Holland, Sverige, Norge, Tyskland, Finland og England. Mange klubrepræsentanter fra søsterklubberne havde ligeledes fundet vej – til dette fantastiske arrangement. 15 Verdensudstil Foto: Klaus Thiesen Foto: Jørgen Clemmesen 16 llingen i Danmark dommeren DKK havde valgt at lade den meget rutinerede dommer, Gert Christensen fra Danmark, om at dømme racen. Gert Christensen er for nyligt blevet udnævnt som Allround dommer (autoriseret som dommer for samtlige racer), men har for mange år siden selv valgt at blive autoriseret dommer for den Islandske Fårehund. Gert Christensen har netop fulgt racen siden den for alvor slog igennem i Danmark. Ved rigtig mange af klubbens første udstillinger og træf, har Gert Christensen velvilligt stillet op som ringpersonale – og har i flere tilfælde dømt racen på både DKK’s og klubbens udstillinger. Gert Christensen har ligeledes dømt racen i de fleste lande, hvor den Islandske Fårehund har fodfæste. Foto: Klaus Thiesen 17 Verdensudstil Bedømmelserne Desværre havde DKK valgt at undlade at lade dommerne give skriftlige kritikker på dette års verdensudstilling. Et resultat af denne beslutning var blandt andet at der var temmelig mange hunde til bedømmelse hos de enkelte dommere. I ringen med de Islandske Fårehunde var der dog kun en race udover – nemlig Svensk Lapphund. Dette betød at dommeren havde rigelig med tid til at gennemgå hver enkelt hund, og benyttede også lejligheden til at give hundeejeren et par ord med på vejen. Samtlige tilmeldte hunde modtog et diplom, med angivelse af dommerens præmiering. Selve præmieringen fulgte den internationale skala, med ”Excellent” (fortrinligt) som højeste præmiering. Efter dommerens skøn, må vi konstatere - at det var hunde af høj kvalitet som ejerne netop havde valgt - at udstille på verdensudstillingen. 18 llingen i Danmark Titlerne På verdensudstillingen, er der mulighed for at opnå seks verdensvinder titler, tre titler til hvert køn. To til juniorhunde, to til veteranhunde og to til CACIB vinderne. CACIB vinderen, findes blandt vinderne af de øvrige tilmeldte klasser – da hverken juniorhunde eller veteranhunde er med i konkurrencen om CACIB. Der uddeles ikke titler til hunde som er tilmeldt hvalpeklasse. Blandt de tilmeldte Islandske Fårehunde – blev der netop uddelt seks titler. Disse titler fordelte sig forholdsvis pænt, til hunde fra de repræsenterende lande. Danmark fik tre titler, Sverige to og Åland (Finland) fik en. De tre danske vindere er alle opdrættet i Danmark, de to svenske er opdrættet i Sverige – og hunden fra Åland er opdrættet i Island. Blandt de øvrige klassevindere, som ikke opnåede titler – er tre af disse dansk ejet, heraf to dansk opdrættede og en islandsk opdrættet. Den fjerde hund er opdrættet og ejet i Norge. Sidst men ikke mindst, deltog der også en hvalp af hvert køn – henholdsvis en dansk ejet og opdrættet samt en norsk ejet og opdrættet. 19 nyt fra region Sjælland & Øer Nina Vejstrup Tlf.: 47 72 05 78 mail: sjæ[email protected] Søndag den 12. september 2010, kl. 14:00 GÅTUR I LILLE HARESKOV/EGEBJERGENE VED BALLERUP I trekanten Ballerup/Hareskov/ Værløse ligger en af områdets store hundeskove ”Lille Hareskov/ Egebjergene” hvor vi har gået flere gange før. For de der har lyst vil der bagefter være en lille ekstra tur hen til Bryggeriet Skovlyst hvor der er udendørs servering af hjemmelavede produkter. Mødested: Skovlystvej på den anden parkeringsplads du møder, når du kommer fra Ballerupvej/Skovvej Tilmelding ikke nødvendig. Turguide: Svend Brandt Jensen, tlf.: 44 65 82 08 Tirsdag den 12. oktober 2010, kl. 19:00 MEDLEMSMØDE Kom og vær med til at planlægge næste års aktiviteter- og gåture i Region Sjælland, har du ikke mulighed for at deltage, så send en mail til [email protected] eller ring til Nina Vejstrup på 47 72 05 78, hvis du har et forslag til en gåtur i dit område, det gør ikke noget at vi kommer uden for Hovedstadsområdet. Mødet afholdes hos Karen Bielefeldt, Rådyrvænget 54, 3450 Allerød, tilmelding på 39 68 29 54 / 40 61 29 50. Søndag den 14. november 2010, kl. 13:00 GÅTUR I HEDELAND. Vi mødes ved Flinterne i Hedehusene (Reerslev). Flinterne er en sidevej/indkørsel fra Brandhøjgårdsvej. Man kan slå Flinterne op på www.Krak.dk, så kommer det frem. Turen er på ca. 6-7 km, og kaffen nydes når vi kommer tilbage til bilerne. Husk vand til hundene. Hundene skal føres i snor på hele turen. Tilmelding ikke nødvendig. Turguider: Kasper og Heidi, tlf. 31 26 55 09. 20 Søndag den 5. december 2010, kl. 13:00 JULEGÅTUR VED FRUEBJERG I GRIB SKOV, HILLERØD. Efter en god gåtur i den flotte vinterskov, nyder vi varme æbleskiver m. sylt og sukker, og de selvmedbragte drikkevarer, på dejligt sted inde i skoven. Vi mødes på parkeringspladsen lidt nord for Gadevang v/Hillerød, der hvor Fruebjergvej, Bomvej og Gadevangsvej mødes. Tilmelding nødvendig, så der er æbleskiver til alle, pris 20 kr. Husk vand til hundene. Hundene skal føres i snor. Tilmelding til Vibeke på 48 25 18 23 / 21 80 05 62. Fyn Erna Lehmann Tlf.: 20 22 27 18 E-mail: [email protected] Ingen planlagte aktiviteter Jylland - Nord Lars Trolle Nielsen Tlf.: 98 38 92 91 E-mail: [email protected] Søndag den 12. september 2010, kl. 14:00 GÅTUR I TORNBY KLITPLANTAGE. Vi mødes på parkeringspladsen for enden af Rævskærvej i Tornby Klitplantage. Tornby ligger mellem Hirtshals og Hjørring. Midt i Tornby drejes til venstre (når man kommer sydfra) af Rævskærvej, der fortsættes til enden af vejen. Vi starter med en gåtur i plantagen, ca. 30 min., hvor hundene skal være i snor. Efter en kaffepause går vi igennem klitterne til stranden, hvor hundene kan løbe løs og bade. Husk kaffe og kage, samt poser, vand og håndklæde til hunden. Turguide: Anne Marie og Lars Søndag den 3.oktober 2010, kl. 14:00 GÅTUR OMKRING STORE ØKSSØ Vi går en tur rundt om Store Økssø. Turen er på 3-3,5 km, hvorefter vi nyder vores medbragte kaffe og kage. Kørselsvejledning: Kør af motorvejen ved frakørsel 31 ” Nibe/Støvring ”. Fortsæt forbi Støvring over hovedvej 180, til Skørping. Følg hovedvej 519 til venstre ind i Skørping, hen over jernbanen og til højre ud af byen igen. Søen ligger for enden af ”Turistvejen”. På hovedvejen er der et skilt mod Store Økssø. Husk kaffe og kage, samt vand og poser til hundene. Turguide: Anne Marie og Lars Lørdag den 23. oktober 2010, kl.14:00 ERFARINGS- OG NETVÆRKSMØDE OMKRING AVL. For alle der interesser sig for avl. Vi udveksler erfaringer og drøfter de spørgsmål, som de forskellige kommer med, på dagen. Tilmelding senest 2 dage inden mødet, til Annelise Kyndesen på telefon 97 72 13 51. Sted: Annelise Kyndesen, Danavej 15, 7900 Nykøbing Mors. Lørdag den 21. november, kl.13:00 GÅTUR I NØRLUND SKOV / ROLD SKOV. Vi mødes på P-pladsen ved Nørlund savværk. Hvis man kommer fra motorvejen, skal man tage afkørsel 33 og kører mod Arden. Kør ca. 3 km til I kommer til Torstedlundvej på venstre hånd. Kør derefter ca. 1 km. Det er en meget lille p-plads, men hvis vi rykker sammen, er der plads til alle. Turen foregår med snor på. Turen tager ca. 1½ -2 time. Vi drikker kaffe ved flyverstenen. Husk kaffe og kage samt poser og vand til hunden. Vi glæder os til at se så mange som muligt med deres hunde. Hvis du ikke kan finde os på mødestedet, så ring 22 90 17 12 Turguide: Anne Marie og Lars Regionen holder ferie i december. nerne Foto: Guðríður Þ. Valgeirsdóttir Jylland Øst/Midtjylland Helle Juul Pedersen Tlf.: 23 65 51 95 E-mail: [email protected] Ingen planlagte aktiviteter Jylland – Syd, Midt & Vest Heidi Nikolajsen Tlf.: 76 75 80 08 E-mail: [email protected] Ny kontaktperson søges – kontakt Heidi eller bestyrelsen for yderligere oplysninger Ingen planlagte aktiviteter nyt fra klubben Der har ikke været afholdt bestyrelsesmøde siden foråret, og der er derfor ikke kortfattet referat med i bladet denne gang. Det er dog ikke det samme som at bestyrelsen ikke er i kontakt med hinanden. Siden sidste møde er der foretaget – og godkendt - ændring af reglerne for indekstallene ligesom økonomi og arbejdet i klubben i øvrigt følges intenst. Ændringerne omtales andet sted i dette nummer. Lotteriet til støtte for det internationale arbejde i ISIC - the Icelandic Sheepdog International Cooperation - er afsluttet, og de glade vindere af de flotte præmier fundet. Det var Danmark som fik solgt de fleste lodsedler, og ved en flot slutspurt på verdensudstillingen i Herning nåede vi op på at støtte arbejdet i ISIC med lidt over 4000 kr. Foto: Jane Maibritt Sørensen Opfordringerne fra de tidligere numre om at indsende fotografier af islandske fårehunde (til medlemsbladet) gælder stadig. Vi ønsker at bringe fotografier af så mange forskellige hunde som muligt, også gerne i dagligdags situationer hvor hundene optræder sammen med deres mennesker. Se forøvrigt adressen på side 2. Klubbutikken mangler stadig en bestyrer. Arbejdet består i at holde varelageret ajour, herunder komme med ideer til nye produkter. Butikken består dels af en webbutik, hvor medlemmer (og andre) kan købe ind via klubbens hjemmeside, dels af en ”fysisk butik” som deltager tre-fire gange om året på forskellige klubarrangementer. Hvis du synes at du på denne måde har lyst til at deltage i klubbens arbejde, hører bestyrelsen gerne fra dig. 21 nyt fra lp/rally udvalget 4 IF’er til DM i Rally Lydighed Nu er de dygtigste hunde til Rally Lydighed blevet udtaget til dette års DM, som foregår i Svendborg 29. august 2010. I Begynder klassen, er der 2 Islandske Fårehunde udtaget, nemlig Helle Arnov og Ishundur’s Pytla, som har opnået 97 point den 18. oktober 2009 med Trine Dyrgaard som dommer og flotte 100 point den 6. juni 2010 hos dommeren, Frank Kuhfeldt. Også Bettine Nordsejl og Blika har kvalificeret sig i Rally Begynder klassen, hvor de har opnået flotte 99 point hos Trine Dyrgaard den 25. april 2010. I Rally Øvede klassen har Heidi Poulsen og Oskadraumur Biti Breki kvalificeret sig med 94 point hos dommer Frank Kuhfeldt. Breki deltog i sin første Rally konkurrence 6. marts 2010 ved Islandsk Fårehundeklub’s Officielle Prøve i Stouby. Her opnåede han 95 point og blev 3. Vinder på dagen. Blot 2 uger senere var Breki oppe for anden gang i Rally Begynder klassen, hvor han scorede max. point (100) og blev Rally Begynder klassen, hvor han scorede max. point (100) og blev Rally Begynder Mester samt 2. Vinder på dagen! Siden har Breki deltaget 3 gange i Rally Øvede klassen og ved de seneste 2 konkurrencer scoret 94 og 96 point. Sidstnævnte opnåede Breki i Fensmark 12. Juni, hvor han således blev Rally Øvede Mester! Der kan komme 4 Islandske Fårehunde til DM, idet Kraut og Helle Juul Pedersen er udtaget som reserve til Rally Ekspert klassen, med 95 point hos Trine Dyrgaard. Helle Juul deltog også sidste år ved DM i Rally Lydighed. Det var med Tøtrup’s Bersi i Begynder klassen, men i år kan Bersi’s søn, Kraut så måske overtage sin fars rolle. Det bliver spændende at følge de 3 (måske 4) Islandske Fårehunde ved DM i Rally Lydighed, som i øvrigt blev afviklet for 1. gang i 2009, hvor der var 2 IF’er kvalificeret. Her blev det til en flot bronze medalje til Ingemann’s Iljan og Kathrine Vesterager i Rally Øvede klassen, så vi håber, at der igen i år bliver hjembragt medaljer til Islandsk Fårehundeklub. Rally Lydighed er for alle – uanset alder Sælgæti’s Bylgja på blot 15 måneder, opnåede flotte 100 point i Rally Begynder klassen ved World Dog Show i Herning 24. Juni 2010 og vandt suverænt klassen. Samtidig opnåede Bylgja titlen som Rally Begynder Mester på dagen, så det var en stolt hundefører Sidsel Lauridsen, der kunne hjemtage trofæet. 15 måneder’s vinder af Rally Begynder I forbindelse med World Dog Show i Herning i slutningen er juni 2010, blev der afviklet Rally Lydigheds konkurrencer om torsdagen og fredagen. Det var dejligt at se, at der igen var Islandske Fårehunde repræsenteret her. I Rally Begynder, startede Sidsel Lauridsen og Sælgæti’s Bylgja, som kun er godt 15 måneder gammel. De havde et helt fantastisk flot gennemløb på banen med en super flot kontakt og perfekt udførte øvelser. Det blev til 100 point, hvilket er max. point og de blev suveræne vindere af klassen. Utrolig flot, Bylgja’s unge alder taget i betragtning. Men det viser – endnu engang – at Rally Lydighed er for hunde, ja også mennesker, i ALLE ALDRE. Kraut og Helle Juul er udtaget som reserve til DM i Rally Lydighed, Ekspert klassen. Sidste år deltog Helle Juul også ved DM i Rally Lydighed med Kraut’s far, Tøtrup’s Bersi i Begynder klassen. 22 Grå hår på snuden I Ekspert klassen var Ingemann’s Iljan til start i Ekspert klassen sammen med Kathrine Vesterager. De gik en rigtig fin bane, men desværre missede de ”ærespladsen”, som kostede dyrt. De sluttede med i alt 75 point og blev placeret i midten af placeringerne. Kraut og Helle Juul deltog i samme klasse og fik 77 point. Ingemann’s Iljan er ved at være en ”ældre” IF’er på 10 år, men han er fuld af energi, når han går på Rally banen. Så det er en fornøjelse at se Iljan på banen, selv om han er ved at få lidt grå hår omkring snuden. For alle aldre – både hund og fører Faktisk ser man rigtig tit hunde i stor set alle aldre og racer i Rally Lydighed. Således er der ved dette års DM deltagende hunde på godt 1 år og den ældste hund, som er en blandingsrace, fylder 14 år til november. Også hundeførerne finder vi i alle aldre. Det sker ofte, at helt unge piger deltager med deres lydighedshund eller ”pensionister” deltager med deres ”skøde-hunde”. Faktisk er en af deltagerne i Ekspert klassen rundet de 67 år, hvilket må siges at være godt gået. Dejligt at se, at man fortsætter med at være aktiv med sin hund, selv om man ikke længere er i sin ”bedste” alder rent sportsligt! Kathrine Vesterager og Ingemann’s Iljan deltog i Ekspert klassen ved Rally Lydighedskonkurrencen i Herning, da World Dog Show blev afviklet i Danmark 24. – 27. Juni. Iljan er med hans 10 år, en erfaren IF’er. Præsentation af LP/Rally udvalget i Islandsk Fårehundeklub Helle Juul Pedersen er 45 år og bor i Romalt ved Randers med hendes kæreste, Henrik og to sønner, Morten (20 år) og Peter (18 år) samt deres 3 Islandske Fårehunde, Tøttrup’s Bersi på 7 år, Surtsey’s Prins på 5½ år og Kraut (Bersi’s søn) på 4 år. Lige siden Helle fik Bersi, har hun trænet lydighed med ham og efterfølgende også med de to yngre Islandske Fårehunde. Bersi har fået 1. præmie i LP1 og Kraut bestået samme klasse med 2. præmie. Derudover blev Bersi klubmester i LP1 sidste år. Da Rally Lydighed blev introduceret i Danmark i 2008, blev det også en del af træningen for Helle og de 3 hanhunde og således er både Prins og Bersi ”Øvede” hunde og Kraut er i Ekspert klassen. Ud over LP/Rally udvalget sidder Helle også i bestyrelsen som sekretær samt er regionsansvarlig for Østjylland. Annie Larsen er født i 53, bor i Jægerspris ved Frederikssund, gift med Jan på 20. år. Tilsammen har de fem piger, hvoraf den yngste Nanna på 20 stadig bor hjemme. For fem år siden flyttede Ishundurs Tyra - dagligt kaldet Tira ind. Annie og Tira træner LP og Rally. I LP blev Tira i 2007 klubmester i LP1, i 2008 årets IF’er i LP 1. De træner ihærdigt på at få 1. pr i LP 2 og venter kun på at alt klapper på dagen. Rally begyndte parret på i 2009 og både Annie og Tira synes det er en herlig form for træning. De debuterede i 2009 ved IF- klubmesterskab og blev nr. 2. I november 2009 debuterede parret i ekspertklassen. I marts 2010 fik Tira sit første kuld hvalpe, så derfor er træningen ikke helt oppe i niveau af, hvad det plejer at være. Men der arbejdes på sagen. LP/Rally udvalget vil gerne arbejde på at få flere Officielle Rally konkurrencer og evt. LP prøver til klubben. I marts 2010 afviklede vi vores første Officielle Rally Stævne i DKK regi og allerede til oktober 2010, bliver klubbens anden konkurrence i Rally Lydighed afviklet i DKK’s regi. Det sker ved et stævne i Holbæk. Ellers er udvalget ansvarlig for at holde regnskab med Årets Lydigheds- og Rally konkurrence. At få udbredt så megen viden omkring Rally og Lydighed generelt for klubbens medlemmer samt at være behjælpelig med at henvise til træningspladser, hvor vores medlemmer kan træne med deres Islandske Fårehund under betryggende og professionelle forhold. Sidste år kom Rally Lydighed på programmet i vores klub, så det er et af de nye tiltag, som udvalget har stået for. Både ved årets træf og i forbindelse med års konkurrencerne er Rally blevet en stor succes. Således er der i år 22 tilmeldte fordelt på 3 klasser ved årets træf i Rally Lydighed og vi har 4 hunde udtaget til DM i Rally Lydighed. 23 Velkommen og stort tillykke til vores søsterklub ISAA i USA Af Else Westermann Se her hvor flot de klarede sig: Bedste hund i gruppen. Tillykke til Donna McDermott og Pineridge Kolperla, hvis mor i øvrigt er danskfødt og faderen fra Island. Fra 1. juni 2010 er den islandske fårehundeklub i USA, ISAA (The Icelandic Sheepdog Association of America), accepteret af AKC (the American Kennel Club) som officiel raceklub for islandsk fårehund. Det betyder bl.a., at AKC bliver den eneste organisation, der officielt kan stambogsføre islandske fårehunde i USA. AKC har besluttet at følge FCI’s (Fédération Cynologique Internationale – sammenslutningen af nationale kennelklubber) regler, som bl.a. siger, at det er racens hjemland, der beslutter standarden, altså i dette tilfælde Island, ligesom vi også gør i Danmark og de øvrige ISIC lande. ISAA blev fuldgyldigt medlem af ISIC i oktober 2009. Uddrag af brev, af 3. marts 2010, fra ISIC (oversat til dansk af Svend Brandt Jensen): The Icelandic Sheepdog International Cooperation (forkortet ISIC) har i forbindelse med, at den amerikanske specialklub Icelandic Sheepdog As- 24 sociation of America (forkortet ISAA) valgt at arbejde tæt sammen de europæiske specialklubber indenfor ISIC-samarbejdet og skrevet et brev til klubben hvor hovedindholdet er: ISIC vil gerne udtrykke en særlig taknemmelighed for den respekt som er vist både overfor ISIC som organisation og overfor den kulturelle arv, som udtrykkes på den måde, som racens er beskrevet på i den islandske racestandard. Det arbejde der nu foregår i USA omkring den islandske fårehund som race, ses som et stor fremskridt i internationalt perspektiv, og det er en vigtig milepæl, at FCI´s racestandard nu også følges af den amerikanske specialklub ISAA og af den amerikanske kennelklub AKC. Det er ISIC´s indtryk, at man har valgt en international vej i stedet for en national, med respekt for den geografiske oprindelse og det rent kulturelle. Brevet er underskrevet med ønsker om det bedste for fremtiden af ISICkomiteen, og underskrevet af Gudrun Ragnars Gudjohnsen (Island), Hans-Åke Sperne (Sverige) og Wilfred Olsen (Danmark). Der har lige været en stor udstilling arrangeret af AKC, hvor islandsk fårehund for første gang kunne deltage. I AKC hører den islandske fårehund under gruppen, Hyrdehund MEN Ligesom her i Europa har de også i USA problemer med piratklubber. I en artikel, skrevet af Ami Rooth, formand for SIFK (Svensk Islandsk Fårehunde Klub), og tidligere bragt (oversat af Wilfred Olsen) i Islandshunden (2/2010), beskrives vigtigheden omkring avl med den Islandske Fårehund – i et samarbejdsregi. HRFÍ (Den Islandske Kennelklub) har sammen med DÍF (Den Islandske Specialklub), udtrykt tilfredshed med, at der nu er kommet et formelt samarbejde i stand, mellem ISAA & AKC, samt ikke mindst glæden over at de netop ønsker at følge den officielle FCI standard. Nye medlemmer pr. 31. juli 2010 Niels Ejner Larsen Jacob Van der Molen Kristian Ipsen Lene Cebula Lisbeth Kjær Marianne Jensen Susanne Friis Jørgen Nielsen Hanne Kristiansen Anja Hvidtfeldt Stanek Jytte Jakobe Madsen Veronika Rauch Per Kjær Bonnie Lund Tom Rosenkvist Michael Larsen Silke Christoffersen Lene Berg Nielsen Freja Angelo Michael Sønderbæk Lisbeth von Würden Charlotte Feigl Signe Johnson Mette Hoffmann Elisabeth Nielsen Tina Pedersen Sofie De Mages Jensen Anne-Sofie Sørensen Lisbeth Bohn Søndergaard Lone Høj John Andersen Janne Rasmussen Gitte Baalkilde Andersen Stella Olufsen Ole Thomsen Marianne Engberg Geislandi Bessi (DKCH SUCH KLCH ) Ny Norsk & Nordisk Champion (NOCH & NORDCH) Ved Kæret 40 Kimbrervej 20 Bygaden 24 Avlumvejvaj 21 Nordmorsvej 13 Vadstedvej 211 Furesøparkalle 35 Skibelundvej 71 Veddingevej 43 Møllebjergvej 49, Høed Stendalen 44 A Vesterlundvej 96 A Vandtårnsvej 5 Oddenvej 11 Fuglsangsvej 2 Byfolden 44A Ahlefeldtsvej 6 Skolevej 17 N Hammerbakke 16 Torpenvej 20 Ved Skelbækken 22 Hegnet 9 Munksøgård 79 Flakvej 18 Engvej 2, Lyngsaa Odensvej 6 Skovgårdebygade 2 Toldbodgade 29 4.tv Egehaven 31 Hjels Brovej 121 Tvorupvej 55 Hestehøjvej 74 Lilleardenvej 7 Hybenvej 131 Åbrinken 181 Rysensteensgade 14 ST TV nye titler 2820 Gentofte 9600 Års 3630 Jægerspris 7400 Herning 7900 Nykøbing M 8450 Hammel 3460 Birkerød 8850 Bjerringbro 4540 Fårevejle 4174 Jystrup Midtsj. 8850 Bjerringbro 8600 Silkeborg 6300 Gråsten 4500 Nykøbing Sj 6500 Vojens 5260 Odense S 5230 Odense M 4632 Bjæverskov 4050 Skibby 3050 Humlebæk 3400 Hillerød 6000 Kolding 4000 Roskilde 8240 Risskov 9300 Sæby 9850 Hirtshals 8400 Ebeltoft 9000 Ålborg 8520 Lystrup 9230 Svenstrup J 7700 Thisted 5260 Odense S 9510 Arden 8700 Horsens 2830 Virum 1564 København V Surtsey’s Stina (DKCH) Ny Svensk Champion (SECH) Islandsk Fårehundeklub ønsker tillykke Foto: Klaus Thiesen 25 HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres hvis begge forældre før parring er HD-bedømt med følgende status: HD-status A + B: Den enkelte hund skal have et indeks på mindst 90, hvori hundens egen HD-status indgår, og begge forældredyr skal tilsammen have et indeks på mindst 201 på parringstidspunktet. HD-status C: Må kun parres med hunde med HD-status A, og den enkelte hund skal have et indeks på mindst 95, hvori hundens egen HDstatus indgår, og begge forældredyr skal tilsammen have et indeks på mindst 201. HD-status D + E: Kan ikke anvendes i avlen. Gælder for alle hunde i racen efter den 1.9.2010 Der gøres opmærksom på, at kravet også gælder ved anvendelse af udenlandske avlshunde. Dog kan der her søges om dispensation, hvilket skal ske i god tid inden den planlagte parring. Spørgsmål herom kan rettes til Islandsk Fårehundeklub. Pr 1. januar 2010 indførte DKK en ny og mere præcis beregningsmetode for udregning af HD-indeks, og dermed får vi mere præcise tal for arveligheden af HD hos hunde. Det medførte en del problemer i forhold til at finde avlspartner for Islandske Fårehunde. Det nye indeks er generelt faldet på de fleste unge hunde med et ellers højt indeks, og især på hunde med udenlandsk baggrund (dette skyldes mangel på data hos DKK for de udenlandske hunde i stambøgerne). Nogle ældre hunde er steget en 26 Foto: Klaus Thiesen Ny avlsrestriktion for HD fra den 1.9.2010 smule. Gennemsnitsindekset er faldet en smule. Det faktum, at de høje indekstal generelt er faldet, betyder, at det bliver sværere at leve op til en avlsrestriktion, der kræver, at hundene sammenlagt skal have mindst 205, når en af hundene har B hofter, og 210, når en af hundene har C hofter. (nuværende avlsrestriktion før 1. september 2010) Vi har tjekket de sidste tre års kuld. Havde forældrene haft de indekstal, som gælder efter den 1. januar 2010, ville 28 % af kuldene ikke kunne stambogsføres. Der er allerede lavet en del avlshenvisninger i år med de nye indekstal, hvor tæveejere hjælpes til at finde en egnet hanhund. Det er blevet betydelig sværere at få indekstallene til at følge den nuværende avlsrestriktion. Resultatet er, at vægten på indeks vejer betydeligt mere end eksteriør, mentalitet, indavlsprocent osv. Dette er ikke i tråd med, at de ”fire ben” (eksteriør, sundhed, mentalitet og arbejdsegenskaber) skal vægte lige meget i avlsarbejdet. Derfor har avlsudvalget udarbejdet et forslag til en ændret avlsrestriktion, som DKK har vedtaget, gældende fra 1. september 2010 HD-indekstallet fortæller, om den enkelte hund statistisk set har mulighed for at forbedre eller forringe eventuelt afkoms HD-status indenfor en bestemt race. Ligger indekstallet under 100 bliver afkommets HD resultater ringere end forældrenes, og ligger det over 100 bliver det statistisk set bedre end forældrenes HD-status. Eventuelt afkoms HD status har stor indflydelse på forældrenes HD indeks. DKK har gennem årene forbedret metoden til udregning af HD indeks, så man kommer tættere og tættere på den reelle arvelighed i HD og eliminerer forskellige miljøfaktorer. DKK har netop nu, som vi ved, taget en helt nyudviklet videnskabelig metode i brug, som skulle være endnu bedre og mere præcis end den gamle metode, men de arbejder stadig videre med at forbedre fra opdrætter til hvalpekøber om hvilke miljøfaktorer, der påvirker HD-resultatet (bl.a. forkert fodring og forkert motion), der kan forbedre HD-status generelt. Et eksempel kunne være: Man har en hund med HD-status C og et indeks på 105. Dette er et højt HD-indeks for en hund med C hofter og dette må betyde, at dens eventuelle afkom, søskende og aner har gode hofter, men den har sikkert selv været ude for noget miljømæssig, som har gjort, at den har fået HDstatus C, hvilket jo ikke er arveligt. Parres den med en hund med HDstatus A og et indeks på 100 (sammenlagt 205), skulle dette reelt give god mulighed for at udvikle sunde hofter hos deres afkom. I modsætning til: Man har en hund med HD-status B og et indeks på 90. Et indeks 90 må betyde, at alle HD resultater hos afkom, søskende og aner ikke alle er lige gode. Denne hund kan selvfølgelig også have været udsat for noget i dens opvækstmiljø, som har påvirket dens HD-.status, men HDstatus hos familien er ikke god nok til at trække den op. Parres denne hund med hunden med HD-status A og indekset på 100, bliver det kun sammenlagt 190, hvilket statistisk set skulle give afkommet dårligere HD-resultater end gennemsnittet. Dette lever jo heller ikke op til hverken den gamle eller nye avlsrestriktion om HD selv om begge hunde er avlsgodkendte. metoden. På nuværende tidspunkt inddrager de f.eks. dato for HDfotografering, hundens fødselsdato og køn i beregningerne. Man er dog ikke så dygtig endnu, at man helt kan undgå, at der af og til dukker meget dårlige HD resultater op en gang i mellem, da arvegangen er meget kompliceret. Miljøet spiller også stadig en stor rolle i den enkelte hvalps udvikling af HDstatus og ikke alle miljøfaktorer kan indregnes. Det er et langt sejt træk i brugen af HD-indeks og oplysning En undtagelse fra den forbedrede indeksberegning er dog dansk registrerede hunde født i udlandet eller hunde med udenlandske aner. De har generelt lavere HD-status end de ellers ville have, hvis de havde danske aner, da DKK mangler en del data på disse hunde. Deres HD-indeks bliver mere retvisende, når HD-status på deres afkom bliver registreret. Dette er kun eksempler for at fremme forståelsen af indekset. DKK har åbnet for mulighed for at få oplyst indekset på udenlandske hunde ved at registrere dem med sundhedsresultater hos DKK. Da man alligevel skal betale et opret- telsesgebyr for brug af udenlandsk hanhund ved registrering af hvalpe, synes vi, det er en oplagt mulighed for at træffe sit valg af hanhund på et mere kvalificeret grundlag (kendt HD-indeks) ved at registrere ham inden parring. Dermed undgår man også at skulle søge om godkendelse (p.g.a. manglende HD-indeks) af parringen hos Islandsk Fårehundeklub ved brug af en hanhund fra udlandet. Prisen p.t. er: 270:- kr. for DKK medlemmer, 380:- kr. for specialklubmedlemmer (Islandsk fårehundeklub) og 650:- kr. for ikke medlemmer. Avlsudvalget/Else Westermann Redaktionen har modtaget dette læserbrev – eventuelle kommentarer, modtages gerne på redaktionen SURT OPSTØD VI er nogle (i mine øjne) ganske få der har forsøgt at få et rigtig godt træf op at køre i år 2010. Derfor er det med beklagelse at ikke flere vil deltage i arbejdet, alle vil gerne deltage i træffet det viser tilslutningen, som var rekordhøj i år. Mon der deltager flere i arbejdet til næste år? For ellers tror jeg det bliver svært at blive ved med at afholde træffene og det vil for de fleste deltagere være en katastrofe da det er en rigtig hyggelig og dejlig weekend hvor man mødes på lige vilkår uanset social status og hygger sig om og med hundene som jo er det primære med træffet uanset om man ønsker at være på udstilling eller blot er til hygge. Når man så skriver til diverse Kenneler og beder om ærespræmier har flere IKKE engang gidet svare dette gælder i øvrigt også med andre medlemmer også selv om det har med helt andre ting at gøre. Det er min opfattelse at rigtig mange forventer alting kommer af sig selv. Det gør KUN lommeuld. Man kan dog i det mindste tilkendegive hvad man vil når man bliver spurgt og jeg mener det er uartigt ikke at svare på en forespørgsel uanset hvad det drejer sig om når det er relevante spørgsmål. Med dette håber jeg nogen får øjnene op og tager deres del af arbejdet. Erna Lehmann 27 Opdrættervejviseren Danske Opdrættere KENNEL CARLSHUNDUR - Lone Carlson Tlf.: 86 24 51 36 - [email protected] KENNEL FÁLKASTJÖRNU - Dorthe Friis Reitzel Tlf.: 97 98 12 65 - [email protected] - www.falkastjornu.dk KENNEL GEYSIR - Kate & Else Palmquist Tlf.: 43 64 37 84 - [email protected] - www.kennel-geysir.dk KENNEL GLADUR - Sisse Bøgild Tlf.: 22 76 02 32 - [email protected] - www.gladur.dk KENNEL HI LYDUR - Helene og Michael Hviid Qvistgaard Tlf.: 46 37 36 13 - [email protected] - www.hi-lydur.dk KENNEL LITGEISLI - Erna Lehmann Tlf.: 20 22 27 18 - [email protected] - www.litgeisli.hundesider.dk KENNEL OSKADRAUMUR - Nete Trorup Tlf.: 26 16 40 91 - [email protected] - www.oskadraumur.dk KENNEL SAGAHUNDEN - Tove M. Christensen Tlf.: 98 43 94 60 - [email protected] - www.sagahunden.dk KENNEL SOLARGEISLI - Frank Stræde Tlf.: 62 25 25 81 - [email protected] - www.solargeisli.dk KENNEL SOLFAXA - Ilse & John Dhiin Tlf.: 86 99 14 66 - [email protected] - www.dhiin.dk/islandshunden KENNEL SUMMARDÁIN - Elspa & Jørgen Metzdorff Tlf.: 86 12 51 95 - [email protected] - www.metzdorff.net KENNEL SÆLGÆTI - John Alkærsig Petersen Tlf.: 76 75 80 08 - [email protected] - www.sælgæti.dk KENNEL WESTMANNA - Else & Kurt Westermann Tlf.: 97 96 50 23 - [email protected] - www.westmanna.dk Udenlandske Opdrættere KENNEL DILJA (Sverige) – Ingbritt & Bertil Sannel Tlf.: +46 155 26 06 54 - [email protected] - www.diljas.se KENNEL ISHEIM (Norge) - Arne H. Tunheim Tlf.: +47 97 90 11 94 - [email protected] - www.isheim.net KENNEL ULLÄLVA (Sverige) - Kullman Tlf.: +46 19 23 82 26 - [email protected] - www.ullalva.com Denne liste indeholder kun opdrættere, som mod betaling har ønsket at annoncere Kennelnavne med fremhævet skrift, har gennemgået DKK’s Opdrætter uddannelse 28 Foto: Klaus Thiesen HD resultater pr 30. juli 2010 DK01344/2009 Hanner: CARLSHUNDUR’S LOKE (GRIMSNES’ ELDEY – BLIDA) DK11192/2007 IT (25.06.10) A-A A HI LYDUR ANDI DK12198/2009 (ARNASTAÐA HJÁLMUR (C) – GODRUMGAARD’S LIPPA (A)) A-B B GJÓSKU ARI TRYGGUR 07012/2005 (SÓMI FRÁ HÚSATÓFTUM – GJÓSKU-DIMMA) IT (09.07.10) MARTHEDAL BLAKKUR (FLÓKI (A) – TVÆRSKOV’S DIS (B)) DK22412/2008 A-D D HI LYDUR ANDI DK12198/2009 (ARNASTAÐA HJÁLMUR – GODRUMGAARD’S LIPPA) IT (07.07.10) MARTHEDAL BRIMIR (FLÓKI (A) – TVÆRSKOV’S DIS (B)) DK22414/2008 B-A B ISHUNDUR’S KONGUR DK01428/2009 (SUNNUSTEINS FROÐI – ISHUNDUR’S PERLA) KAT (20.07.10) MUNI (FLÓKI (A) – FREYJA (B)) DK17324/2008 A-A A MUNI (FLÓKI – FREYJA) DK17324/2008 IT (19.07.10) SKOLLI DK10522/2008 (TRÖLLI (A) - TVÆRSKOV’S FRENJA (A)) C-B C SOLARGEISLI ÍSÚLFUR DK14552/2008 (GANTI SIGGI – SOLARGEISLI EIGA) IT (01.06.10) SOLARGEISLI ÍSÚLFUR DK14552/2008 (GANTI SIGGI (A) – SOLARGEISLI EIGA (B)) D-C D SURTSEY’S D-DADRI DK03038/2008 (THORDUNU SKREPPUR – SURTSEY’S STINA) IT (06.05.10) SURTSEY’S E-EYVINDUR DK01786/2009 (ULVDALENS NARFI (A) – GJÓSKU ÁSA (C)) A-C C SURTSEY’S F-FROÐI DK01844/2009 (GEYSIR’S DONI – ISHNDUR’S GÆFA) IT (07.07.10) SURTSEY’S F-FROÐI DK01844/2009 (GEYSIR’S DONI (B) – ISHNDUR’S GÆFA (B)) C-B C SÖLVI RETTELSE (TRÖLLI – TVÆRSKOV’S FRENJA) IT (10.03.10) SÖLVI RETTELSE DK10519/2008 (TRÖLLI (A) – TVÆRSKOV’S FRENJA (A) B-A B Tæver: BIFRÖST DK06208/2009 (TVÆRSKOV’S BIFROST (B) – GODRUMGÅRD’S GLIT (A)) DK10519/2008 Tæver: GLADUR BLIDA 15291/2003 (WESTMANNA’S YNDI SIGURDUR – SINDRA KYRJA) IT (15.07.10) B-A B GLADUR BRYJA 15292/2003 (WESTMANNA’S YNDI SIGURDUR – SINDRA KYRJA) IT (21.07.10) A-A A HI LYDUR SUNNA DK12195/2009 (ARNASTAÐA HJÁLMUR – GODRUMGAARD’S LIPPA) IT (08.07.10) HI LYDUR SUNNA DK12195/2009 (ARNASTAÐA HJÁLMUR (C) – GODRUMGAARD’S LIPPA (A)) A-A A ISHUNDUR’S HEIDRUN HIND DK18406/2008 (ISHUNDUR’S ROSI – SURTSEY’S TRUMBA ) KATIMON ODDA DK20498/2007 (TUNTURIKETUN ODINN (A) – MILENNAS BERTA (A)) B-C C KOLA AV ISHEIM DK18190/2007 (ULLÄLVAS SMARI – SIGGA AV ISHEIM) IT (18.06.10) ISHUNDUR’S HEIDRUN HIND DK18406/2008 (ISHUNDUR’S ROSI (B) – SURTSEY’S TRUMBA (B)) B-B B SILKISIF 11509/2006 (TØTTRUP’S BERSI – LÆKJAMOTS DRIFA) IT (19.05.10) ISHUNDUR’S HÆRA HEKLA DK18408/2008 (ISHUNDUR’S ROSI (B) – SURTSEY’S TRUMBA (B)) A-A A SOLARGEISLI IRUNN DK14554/2008 (GANTI SIGGI – SOLARGEISLI EIGA) IT (01.06.10) KERSINS BJALLA DK24056/2008 (ARNARSTADA BERSI (B) – KERSINS TIBRÁ TÖFRADÍS (A)) B-B B SOLARGEISLI ISBJÖRG DK14553/2008 (GANTI SIGGI – SOLARGEISLI EIGA) IT (25.05.10) KERSINS DÚNA DK24134/2008 (ARNARSTADA BERSI (B) – KERSINS TIBRÁ TÖFRADÍS (A)) A-A A SURTSEY’S YSA 18013/2006 (GEYSIR’S DONI – BIBI FRA BJARKARLUNDI) IT (25.05.10) MARTHEDAL BRANA (FLÓKI (A) – TVÆRSKOV’S DIS (B)) DK22408/2008 C-D D WESTMANNA’S DUFA-SKESSA DK10171/2009 (ICETOPS SAMUR (A) – MÁNASKÁLAR DÖGUN (B)) IT (14.07.10) RØTKJÆR’S HILDUR DK09108/2009 (GODRUMGÅRD’S KORGUR (A) – RONJA (B)) A-A A SILKESOFIESÓLFAGURA DK11618/2009 (SURTSEY’S UGGI (B) – LITGEISLI ASDIS (A)) B-A B IT: Intet tegn på arvelig øjenlidelse. KAT: Katarakt PHTVL/PHPV: Persisterende hyperpl.tunica vasculosa lentis/primær vitreus DIS: Distichiasis RD: Retinal Dysplasi Listen bringes med forbehold for fejl i de modtagende oplysninger. SOLARGEISLI IRUNN DK14554/2008 (GANTI SIGGI (A) – SOLARGEISLI EIGA (B)) B-A B SURTSEY’S E-EYDIS DK01787/2009 (ULVDALENS NARFI (A) – GJÓSKU ÁSA (C)) B-B B SURTSEY’S E-EYJA DK01788/2009 (ULVDALENS NARFI (A) – GJÓSKU ÁSA (C)) A-A A SVALA (THOR (C) – MENJA (A)) DK19389/2008 A-A A WESTMANNA’S DUFA-SKESSA DK10171/2009 (ICETOPS SAMUR (A) – MÁNASKÁLAR DÖGUN (B)) B-B B GLADUR GLETTA (GLADUR DREKI (A) – DISA (A)) DK20023/2008 PHTVL/PHPV (20.07.10) øjenundersøgelses resultate pr. 30. juli 2010 Hanner: BANGSI (GANTI SIGGI (A) – VINA (A)) Hvad betyder forkortelserne: A HD Fri B Overgangsform C Mild dysplasi D Middelsvær dysplasi E Svær dysplasi * A eller B For hver hund, bliver der nævnt 3 forkortelser, den første og anden - er henholdsvis højre & venstre hofte, og den tredje er hundens HD-status. Det er den laveste klassificering (af højre/venstre), som bestemmer HD-status. Listen bringes med forbehold for fejl i de modtagende oplysninger. 29 Invitation til unghundementalbeskrivelse (UHM) 25. september 2010 i Vindum skov, syd/øst for Viborg Unghunde i alderen 10-24 måneder kan deltage og indgå i racens statistik. Hunde over 24 måneder kan også deltage, men indgår ikke i racens statistik. Alle deltagende hunde får et udfyldt skema. Der er plads til 10 hunde, og deltagelse sker efter ”først til mølle” princippet. Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger: Stambogsnavn og DKK reg. nr., fødselsdato, ejer, adresse og tlf. nr. Også gerne e-mail adresse. For yderligere spørgsmål og tilmelding: Kontakt Else Westermann Fyrvej 9, 7730 Hanstholm, tlf. 97 96 50 23, e-mail: [email protected] Pris 350:- kr. for medlemmer og 400:- kr. for ”ikke medlemmer”. Beløbet betales til klubbens kasserer, Laila Didriksen, på konto: 0676 5366273303. Husk at anføre ”UHM-Jylland-250910” ved betalingen. Der skal først betales, når du har modtaget bekræftelse på tilmeldingen. Tilmelding senest 11. september 2010 Hvis du vil overvære en mentalbeskrivelse som tilskuer, kan dette også lade sig gøre – vi vil faktisk meget gerne have ekstra mennesker med, da tilskuergruppen indgår som en del af beskrivelsen. Tilmelding for tilskuere er nødvendig, men gratis. Hver beskrivelse varer ca. 45 minutter og alle tilskuere skal være med i hele forløbet, for ikke skabe unødig uro. Tilmelding til Else Westermann på tlf. 97 96 50 23, hvor du vil få nærmere information og kørselsvejledning. Hvis du vil vide mere om UHM beskrivelsen henvises til klubbens hjemmeside, hvor UHM har sit eget menupunkt, og hvor du kan downloade artikler om emnet og et tilmeldingsskema. Udstillinger for ISLANDSK FÅREHUNDEklub 2010 Dato Sted Dommer Anm.frist Arrangør 05.09.10 Silkeborg Anette Bystrup, DK Udløbet Silkeborg 18.09.10 Ballerup Kari Järvinen, SF Udløbet DKK int. 09.10.10 Holbæk Vera Hübenthal, S 05.09.09 IFm/flere 06.11.10 Herning Hans Lehtinen, SF 02.10.10 DKK int. 07.11.10 Herning Jørgen Hindse, DK 02.10.10 DKK int. 27.11.10 Årslev - Juleudst. Karl-Erik Johansen, S 23.10.10 IF 30 Invitation til udstillinger for Islandske Fårehunde Islandsk Fårehundeklub arrangerer Certifikatudstilling i Andelslandsbyen v/Holbæk, lørdag den 9. oktober 2010 Udstillingen afholdes udendørs. Dommer: Wera Hübenthal, Sverige. Tilmeldingsfristen udløber lørdag den 5. september 2010 - hvilket er datoen hvor tilmeldinger og gebyr skal være modtaget. Islandsk Fårehundeklub arrangerer Certifikatudstilling med julefrokost* i Årslev Hallen, lørdag den 27. november 2010 Udstillingen afholdes indendørs. Dommer: Karl-Erik Johansen, Sverige. Tilmeldingsfristen udløber lørdag den 23. oktober 2010 - hvilket er datoen hvor tilmeldinger og gebyr skal være modtaget. * oplysninger om julefrokost finder du på side 12. Fælles for begge udstillinger gælder: Betaling og anmeldelse: Anmeldelsen foretages via klubbens ON-Line tilmelding på klubbens hjemmeside eller sendes til Islandsk Fårehundeklubs udstillingskasserer: Karen Bielefeldt, Rådyrvænget 54, 3450 Allerød. Tlf.: 39 68 29 54 / 40 61 29 50 Betalingen kan vedlægges i check eller indbetales på Konto: 2410 - 8475268912. Gebyret skal være Islandsk Fårehundeklub i hænde senest ved anmeldelsesfristens udløb. Udenlandske udstillere kan vente med at betale på dagen. Anmeldelsesblanketter findes på klubbens hjemmeside. Anmeldelsesgebyrer Babyklasse Hvalpeklasse Juniorklasse /* Championklasse /* Mellemklasse /* Åben klasse /* Veteranklasse/* Udenfor konkurrence 225,225,330,330,330,330,330,115,- /* Rabat ved anmeldelse af flere hunde 1. hund 330,2. hund 285,øvrige hunde 245,Udstillings-PM udsendes ca. 1 uge før udstillingen Hunden på billedet er fra Åland og den opmærksomme læser kan sikkert genkende den fra sidste nummer af Islandshunden. Foto: Klaus Thiesen 31 Retuneres ved varig adresseændring Afsender: Islandsk Fårehundeklub John Alkærsig Petersen Roostvej 7 6535 Branderup Foto: Klaus Thiesen A På Verdensudstillingen var den Islandske Kennelklub repræsenteret med en stand. Efter bedømmelserne af racen – samledes IF’ejere fra ind- og udland, for at få en lille snak om racen. Guðríður Valgeirsdóttir fra den Islandske Kennelklub og repræsentant fra ISIC/C, Wilfred Olsen – fortog i fællesskab trækningen af de heldige vindere i det store internationale ISIC lotteri. Læs mere på www.icelanddog.org
© Copyright 2024